Evaluering af socialfondsprojekt Fremtidens Naturfaglige Lærere

Transkript

1 Baggrunden for projektet: Dette er den endelige evaluering af projekt Fremtidens Naturfaglige Lærere, der har været gennemført på Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet i perioden fra 1. januar 2006 til 31. december Projektet formål er at udvikle, afprøve og evaluere en modulopbygget videreuddannelse for lærerne i de naturfaglige fag i grundskolen med henblik på at søge om ministeriel godkendelse af en masteruddannelse ved udløbet af projektperioden. Uddannelsen vil være forskningsbaseret og bygge på de fagdidaktiske kompetencer, der besiddes af ansøger og samarbejdspartnere. Formålet med projektet er at give lærerne de manglende faglige værktøjer, der fører dem up to date med frontforskning og erhvervslivets krav til elevernes kompetencer og give den en faglig identitet som underviser i naturfagene. Baggrunden for projektet skal ses i lyset af, at Det Naturvidenskabelige Fakultet i en årrække har arbejdet målrettet med at rekruttere nye studerende og har i det arbejdet haft tætte samarbejdsrelationer med ikke alene gymnasier, men i høj grad også grundskoler. Det er vores klare opfattelse, at skal andelen af unge, der vælger en naturvidenskabelig uddannelse øges, så skal der gøres en stor indsats i grundskolen. Det er i høj grad her at fravalget af de naturvidenskabelige fag sker. Set i det lys, synes vi, at det vil være særdeles interessant og relevant at arbejde sammen med lærerne i grundskolen med henblik på at udvikle deres faglige kundskaber og give dem motivation og arbejdsglæde. Der findes en række forskellige publikationer, der afdækker nogle af de problemstillinger, som vi som samfund står over for i relation til naturfagsundervisningen i folkeskolen. Disse styrkede os i vores opfattelse af, at det var vigtigt, at vi gjorde en ekstra indsats for at øge lærernes trivsel. "En del lærere i geografi, biologi og fysik/kemi føler en relativ lav arbejdsglæde" (Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfagene i folkeskolen. Af Søren Dragsted)

2 En del af den lave arbejdsglæde hænger utvivlsomt sammen med, at en stor del af de lærere, der underviser i de naturfaglige fag ikke har det som linjefag, og derfor føler usikkerhed og utilfredshed ved at skulle undervise i fagene. Selv i faget fysik/kemi, som har flest linjefagsuddannede er situationen kritisk: "Cirka 60 % af lærerne er linjefagsuddannede, men situationen bliver kritisk de kommende år, hvor op mod 2/3 af folkeskolens fysik/kemilærere skal udskiftes i løbet af de næste 15 år med et særligt stort pres den kommende tiårs periode" (Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser, Naturfagene i folkeskolen. Af Søren Dragsted). Konsekvensen af lærernes lave arbejdsglæde og manglende opdatering af såvel faglig som fagdidaktisk viden i de naturfaglige fag er, at undervisningen i disse fag er på et fagligt for lavt niveau og uden engagement fra lærerens side. Resultatet ses i forskellige internationale undersøgelser fx TIMMS og PISA, der dokumenterer, at de danske børn lærer for lidt i sammenligning med de lande, vi normalt sammenligner os med. Endvidere kan man med jævne mellemrum læse i medierne, at der bliver stadig flere, der opnår en lav karakter ved folkeskolens afgangsprøve, og at problemerne er størst i fagene matematik og fysik/kemi. Der er uden tvivl mange meninger om, hvad årsagerne er til ovenstående, men de fleste vil nok være enige i, at lærernes manglende faglige viden og et arbejdsmiljø, der fører til manglende engagement i undervisningen i de naturfaglige fag, spiller en væsentlig rolle. En anden problemstilling ligger i, at eleverne finder eksperimentel naturvidenskab interessant, men de eksperimenter de udfører, er traditionelle og stereotype og er ikke i stand til at fange elevernes interesse. Eksperimenterne er desuden for løsrevet og eleverne kan ikke koble dem til den teori, som de lærer i skolen. Der er behov for at lærerne bliver i stand til at undervise tværfagligt i konkrete anvendelsesorienterede forløb, der dermed også synliggør de karrieremuligheder, der findes inden for det naturvidenskabelige område.

3 Det var på den baggrund, at vi ønskede at iværksætte projekt Fremtidens Naturfaglige Lærere samt udvikle og få en ministeriel godkendt forskningsbaserede videreuddannelse. Projektets målgruppe og visitation: Projektet målgruppe er lærere i grundskolens ældste klassetrin, der underviser på klassetrin i naturfagene. I projektet har vi forstået de naturfaglige fag som; geografi, biologi, matematik og fysik/kemi. Lærere fra de deltagende kommuner har som en del af deres arbejde indgået i projektet for at teste og evaluere de enkelte moduler, som masteruddannelse bliver bygget op af. Sammensætning af deltagere er sket efter ønske fra de enkelte kommuner/skoler, der vurderer, hvilke lærere der har størst behov for videreuddannelse. Behovet har været begrundet i lærerens ønske om at opnå en større faglig brede, såvel fag-fagligt og fagdidaktisk, manglende faglig viden om de naturfaglige emner, som følge af at læreren ikke har linjefag i det pågældende fag, eller at den viden læreren besidder, er forældet, da naturvidenskaben udvikler sig med stor hast. Ønsket om videreuddannelse af en lærer har altså kunnet ske for dels at engagere en medarbejder, som "tvinges" til at undervise i et ikke linjefag eller for at motivere en ældre medarbejder til at blive længere på arbejdsmarkedet. I praksis har det dog vist sig, at de deltagende lærere alle har været linjefagsuddannet og har inden starten i projektet allerede besiddet et stort engagement og viden. Desuden har alle haft en stor motivation og lyst til videreuddannelse og udvikling og alle har ønsket/ansøgt kommunerne om at få lov til at deltage i projektet. De er således ikke prototypen på lærerstablen generelt, men langt hen af vejen er det de bedste lærere, som kommunerne har sendt. Ikke mindst derfor er det meget interessant, at de deltagende lærere selv fremhæver i deres evalueringer, at de med projektet har fået en faglig stolthed tilbage og en stor lyst til at udvikle egen undervisning. Men de vil mere end det. De ønsker at være med til at ændre og udvikle deres egen skoles naturfagsundervisning generelt eller måske endda gøre en forskel på kommunalt niveau.

4 Til trods for at det som sagt har været meget dygtige lærere, der har deltaget i projektet, som besidder gode pædagogiske kompetencer, så har projekt vist, præcist som vi skrev i ansøgningen, at lærerne har haft brug for at få kendskab til aktuel faglig og fagdidaktisk viden, blandt andet med henblik på at blive inspireret og vejledt i, hvordan man kan samarbejde på tværs af de naturfaglige fag. Ud over øget fagsammenspil har der været behov for at introducere læreren for nye emner og nye fremstillingsformer. Målgruppen har altså et behov for en bred viden om nye naturvidenskabelige emner i højere grad en faglig fordybelse i enkeltområder. Projektets indhold er blevet udviklet i samarbejde med konsulenter fra de deltagende kommuner for at sikre os, at indholdet svarede til deltagernes behov. Endvidere er der løbende foretaget såvel mundtlige som skriftlige evalueringer blandt deltagerne, hvilket har givet anledning til mindre justeringer i undervisningsform, indhold og vægtningen af temaer. Deltagernes skriftlige evalueringer er vedlagt som bilag. Projektets målsætninger og gennemførelse: Projektets overordnede mål er at udvikle og afprøve en modulopbygget videreuddannelse, der giver et kompetenceløft til grundskolens lærere i naturfagene. Modulerne skal være fagligt relevante for lærere, der underviser grundskolens ældste elever svarende til klassetrin i fagene matematik, biologi, geografi og fysik/kemi. Det skal være muligt at deltage i modulerne uafhængigt af hinanden om end det største udbytte selvsagt vil opnås ved at tage alle moduler. I løbet af projektet har vi erfaret, at det er mere hensigtsmæssigt, at modulerne bygger oven på hinanden og dermed sikre den faglige progression. Det har endvidere været et krav for at få godkendt en masteruddannelse, at der er faglig progression i modulerne. Deltagerne har ligeledes ønsket, at modulerne bygger oven på hinanden, således alle moduler leder frem mod masterafhandlingen. I Masteruddannelsen i Naturfagsundervisning er det derfor således at modul 1 kan tages som enkeltfag mens øvrige fag skal tages successivt. Målet er ved hjælp af videreuddannelse at give lærerne den faglige viden, der er helt central for, at de kan varetage undervisningen tilfredsstillende for eleverne, skolens ledelse og ikke mindst

5 dem selv. I den forbindelse er det mindre vigtigt, om lærerne har et eksakt kendskab og forståelse for alle teorier og formler bag naturvidenskaben. Men det er helt essentielt, at de opnår indsigt i, hvordan naturvidenskaben anvendes i et moderne samfund og til moderne naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Den viden hos lærerne er helt central for, at læreren kan tilbyde en undervisning, der er vedkommende og interaktiv, og herigennem skabe engagement og tilfredshed i jobbet for læreren. En vigtig sidegevinst er, at eleven modtager en bedre undervisning, der giver større læring og interesse og som samtidig er en øjenåbner for eleven til at se de erhvervsmuligheder som ligger i naturvidenskaben. Projektet er et tæt samarbejde mellem centrale aktører på uddannelsesmarkedet, hvor både udbyder- og aftagerinstitutioner er repræsenteret, således at de forskellige spydspidskompetencer vi hver især besidder, bliver udnyttet. For at styrke ansøgers kompetencer i forhold til målgruppen og til gennemførelse af projektet har vi indgået et samarbejde med følgende partnere: CVU Jelling (tidl. Jelling Seminarium) CVU Sønderjylland (tidl. Haderslev Seminarium) Danfoss Universe Odense Kommune Kolding Kommune Sønderborg Kommune Svendborg Kommune Projektpartnerne har deltaget i 15 arbejdsgruppemøder, hvor de enkelte moduler er blevet udviklet og diskuteret. Det har været en kæmpe gevinst for projektet at have partnere, som har været så aktive og tæt på praksis, som tilfældet har været. Den egentlige udvikling af projekterne har foregået på Syddansk Universitet i Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, og projektpartnernes rolle har primært været at kvalificere det arbejde. Det skal ses i lyset af, at der har været en stor opbakning fra projektpartnerne til det arbejde, som universitetet har lavet.

6 Projektet bestod af to hoveddele, som gennemførtes sideløbende. Den ene del bestod i udvikling, evaluering og forbedring af de enkelte videreuddannelsesmoduler. Den anden del bestod i, at deltagerne gennemførte og testede de enkelte moduler. Der har selvsagt været en hvis tidsmæssig forskydning, da modulerne i sagens natur først skulle udvikles inden de kunne afprøves. Det har på grund af projektets tidsafgrænsning ikke være muligt at teste alle moduler, men den enkelte deltager vil have gennemført det, der svarer til en halv masteruddannelse (30 ECTS) Modulerne udvikledes således, at deltagerne blev præsenteret for, og selv skulle lære at tilrettelægge tværfaglige undervisningsforløb, der tog udgangspunkt i konkrete anvendelsesorienterede problemstillinger. Der blev lagt vægt på, at forløbene skildrer virkeligheden, og at læreren blev i stand til at udføre eksperimentelt arbejde, der efterfølgende kunne bruges direkte i en undervisningssituation. Teorien til det eksperimentelle arbejde blev herefter inddraget for at forklare det fænomen, der blev konstateret ved udførelsen af det eksperimentelle arbejde. Det er således blevet tydeliggjort, hvordan teorien bruges i virkelighedens verden. Der er lagt stor vægt på den praktiske del i projektet. Modulerne er opbygget således, at lærere kan afprøve de enkelte elementer i egen undervisning, læreren kommer altså i praktik i egen praksis. Modulerne er ikke delt mellem fagdidaktiske moduler og faglige moduler, da det efter vores opfattelse er vigtigt med et direkte samspil mellem det fagdidaktiske og det faglige. Det fagdidaktiske er derfor integreret i alle moduler. Modulerne er flerfaglige og dækker tilsammen alle naturfagene. Geografisk er størstedelen af projektet foregået på Syddansk Universitet Campus Odense på grund af laboratoriefaciliteter og undervisernes tilknytning hertil. Enkelte dele blev afholdt på Danfoss Universe for at inddrage de muligheder og kompetencer, der eksisterer i den naturvidenskabelige oplevelsespark.

7 Ifølge ansøgningen skulle Syddansk Universitet og projektpartnerne udvikle følge videreuddannelsesmoduler: 1. Udvikle videreuddannelsesmodulerne 1-3 med et omfang på hver 10 ECTS-point (obligatoriske moduler på masteruddannelsen). 2. Udvikle videreuddannelsesmodul 4 på 15 ECTS-point (obligatorisk modul på masteruddannelsen, afsluttende projekt). 3. Udvikle videreuddannelsesmodulerne 5-8 på hver 5 ECTS-point (valgfri pulje, deltageren vælger tre moduler på masteruddannelsen). Deltagerne gennemførte i foråret 2007 modul 1 og modul 5. Evalueringerne heraf viste, at lærerne fandt det forvirrende og hektisk med to moduler i det samme semester. Derfor besluttet vi efterfølgende i samarbejde med projektpartnerne, at det var mere hensigtsmæssigt, at modul 1-3 blev opnormeret til 15 ECTS og deltagerne så kun skal have et modul per semester. Omfangsmæssigt skal deltagerne altså det samme stof igennem som tidligere, men det er lettere at etablere sammenhæng og fokus, når det er i et modul. Deltagerne har så ingen valgmoduler, men kan til gengæld selv vælge en del af pensum og dermed tone modulerne i den retning, som har deres særlige interesse og som de eventuelt har tænkt sig at skrive masterafhandlingsprojekt inden for. Evalueringen fra modul 2 viser, at lærerne var meget mere tilfredse med kun at have et modul per semester. Deltagerne har i løbet af projektet gennemført modul 1 og 2 svarende til 30 ECTS-point eller en halv masteruddannelse. Effekt: Det er aldrig nogen let opgave, at måle et projekts effekt, fordi resultaterne ikke kan vejes og projektet indgår i en sammenhæng, som resultaterne også bliver påvirket af. I dette projekt er der dog kommet nogle meget konkrete resultater. 1) I ansøgningen opsatte vi en målsætning om, at de deltagende lærere i løbet af projektperioden skulle gennemføre det, der svarer til en halv masteruddannelse. Det er lykkes for 19 ud af de 24 lærere der startede, og det er faktisk ganske flot, når det tages i

8 betragtning, hvor meget det kræver af den enkelte, at studere ved side af at skulle passe det daglige arbejde. Af de 19 har 17 valgt at forsætte med modul 3 og 4, så de har en fuld masteruddannelse ved udgangen af Det er et meget flot tal og vidner om stor opbakning fra såvel de deltagende lærere som de kommuner, der er arbejdsgivere for lærere og som skal betale for at lærerne færdiggøre deres uddannelse. 2) En anden målsætning i ansøgningen gik på, at der i løbet af projektperioden skulle udarbejdes en ansøgning til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med henblik på at få godkendt en masteruddannelse, der er udviklet til at opkvalificere lærerne i naturfagene. Den del af projektet er også lykkes. I september 2007 blev ansøgningen indsendt til ministeriet, og den er netop blevet godkendt i januar måned Dette betyder, at der fra 1. september 2008 udbydes en Masteruddannelse i Naturfagsundervisning ved Syddansk Universitet. Uddannelsen er den første af sin art i Danmark, idet der ikke tidligere er udbudt en forskningsbaseret uddannelse, der er målrettet grundskolelærerne inden for naturfagene. Som bilag til denne evaluering er vedlagt henholdsvis ansøgning til ministeriet samt den efterfølgende akkrediteringsrapport, hvor uddannelsen bliver godkendt. 3) En tredje målsætning i ansøgning var at etablere et tættere samarbejde med aktører i den syddanske region inden for de uddannelsesmæssige aktører. Det må også konstateres at være lykkes i udstrakt grad. Det har været en stor styrke for projektet, at aktørerne havde vidt forskellige baggrunde og roller i forhold til grundskolen. Der har ikke været nogen tendenser til manglende fælles fodslag i arbejdsgruppen, men tværtimod været en enighed om, at det var noget unikt og meget udbytterigt for alle parter, som vi var i færd med at gennemføre. Det frugtbare samarbejde kommer nok bedst til udtryk ved, at projektpartnerne har ønsket, at vi fortsat mødes og følger op på masteruddannelsen og ikke mindst på de lærere, som er i færd med at færdiggøre deres masteruddannelse. Der er således stor fokus på fra alle projektpartnere, at de deltagende lærere ikke blot skal vende tilbage til deres almindelige lærerjob, de skal også være med til at starte en ny udvikling på

9 egen skole eller i deres kommune inden for naturfagsundervisningen. Det er derfor vigtigt, at vi fra projektstart har haft de relevante aktører med i projektet, og dermed sikret os opbakning fra kommunerne til projektet og til lærernes fremadrettet og forandrede undervisningssituation. Det samarbejde som er skabt mellem projektpartnerne kommer derfor også til at række langt ud over projektperioden. 4) Den fjerde og sidste målsætning var at give de deltagende lærerne i projektet et fagfagligt og fagdidaktisk løft med henblik på at udvikle deres undervisning og give lærerne arbejdsglæden tilbage. Det er vanskeligt at måle på disse parametre, men vi har valgt at lade deltagerne selv vurdere, hvad de har fået ud af de enkelte moduler. Overordnet har lærerne været meget aktive og meget positive i forhold til det videreuddannelsesforløb, som de gennemgår. De har selv været med til at komme med indspil til vægtning af indhold og forslag til konkrete temaer, der tages op i undervisningen, hvilket har givet dem et medejerskab og stort engagement. Vedlagt denne evaluering er der kopier af lærernes evalueringer efter modul 1 og 2. Den ene underviser har sammenfattet det således: De lærere, der har gennemført hhv. modul 1 og 2 i projekt Fremtidens naturfaglige lærere har løbende givet deres mening til kende dels om det de allerede har oplevet, men også om deres forventninger til det fremtidige forløb. I forbindelse med evalueringerne af modulerne er der kommet yderst positive tilkendegivelser tilbage. Alle studerende lærere har meldt tilbage, at de har fået et stort fagdidaktisk udbytte. Mange har ændret deres syn på naturvidenskaben og alle har fået øjnene op for, at naturfagsundervisningen kan foregå på andre måder end den traditionelle laboratorieundervisning, man oftest ser i folkeskolen. Der er blevet åbnet op for vigtigheden af skæve vinkler på naturvidenskaben og betydningen af historien til at binde det faglige sammen og gøre det relevant og interessant. I forbindelse med afslutningen af projektet er lærerne blevet spurgt, om de kan anbefale andre at starte på uddannelsen. Samtlige lærere anbefaler andre at starte. Dog er der

10 oftest det forbehold, at man skal sørge for at have god tid til at fordybe sig. Ellers kan det blive mere en byrde end en fornøjelse. Der er sket en stor udvikling med lærerne undervejs i projektet. Mange giver udtryk for at have fået nogle grundlæggende ting vedrørende undervisning i naturfag på plads. Ved en mundtlig evaluering af modul 1 gav flere udtryk for at uddannelsen var med til at give dem en identitet som naturfagslærere, der gjorde dem bedre i stand til at møde deres kolleger fra andre fag i lærerværelset. Hvor lærerne i starten havde svært ved at se præcis hvad uddannelsen sigtede mod, og hvordan de skal bruges i fremtiden, er der ved forventningerne til modul 3 blevet fokuseret mere end tidligere på det endelige forløb. Flere lærere giver således udtryk for at de værktøjer, de skal bruge til deres masterafhandling, skal opprioriteres på bekostning af især de faglige input. Dette tolkes som et klart ønske om at, de studerende lærere ønsker at lave et rigtigt godt stykke arbejde med deres afhandling frem for blot at slippe gennem nåleøjet. Man kan således tage det som et udtryk for, at de ønsker at komme ud og gøre en forskel. Et andet udtryk for dette er også lærernes deltagelse i diskussioner om fremtiden. Disse lærere ønsker ikke blot at komme tilbage og varetage deres gamle job med lidt ekstra kompetencer i bagagen. De ønsker at komme ud og påvirke den fremtidige naturfagsundervisning i en retning, som de nu mener at kunne underbygge teoretisk. Samlet set kan man sige at titlen på projektet: Fremtidens naturfaglige lærere er retvisende, da de studerende lærere er og gerne vil påvirke fremtidens naturfaglige lærere. Der er altså allerede nu kommet mange positive effekter ud af projektet, men det er vores håb og forventning, at mange lærere i de kommende år vil tage en Masteruddannelse i Naturfagsundervisning og derefter vil gå ud og være med til at ændre undervisningen og læreridentiteten i mere positiv retning, så det lykkes at fastholde og udvikle lærerne inden for

11 naturfagene og dermed være med til at dæmme op for den megen negative fokus i medierne på lærernes og elevernes manglende kundskaber. Informationsspredning og videndeling Det har gennem hele projektet været, og er det fortsat, afgørende for projektets succes, at det lykkes at gøre opmærksom på projektets og efterfølgende Masteruddannelsen i Naturfagsundervisnings eksistens. Kun hvis det lykkes at gøre opmærksom på de nye muligheder, som projektet har givet grundskolelærerne i naturfagene for videreuddannelse, vil et tilstrækkeligt stort antal lærere søge om optagelse på den nye masteruddannelse til, at der kan oprettes et masteruddannelseshold den 1. september Det er afgørende for projektets langvarige effekt, at der bliver uddannet flere end de i projektet allerede uddannede lærere for at sikre en ændring af undervisningspraksis og trivsel på de enkelte skoler. I vores arbejde med at gøre projektet og masteruddannelsen kendt har vi udarbejdet en hjemmeside for projektet, hvor læseren kan hente informationer om projektet, og den måde vi har arbejdet på. Endvidere kan der læses om selve Masteruddannelsen i Naturfagsundervisning på: I november og december måned gennemførte vi en større markedsføringsindsats. Vi udviklede plakater, brochurer og annoncer om Masteruddannelsen i Naturfagsundervisning. Plakater og brochurer blev sendt til alle landets kommuner, der som arbejdsgivere for lærerne er vigtige i forhold til at sikre såvel økonomisk som personalemæssig opbakning til at tage en masteruddannelse. Skoler i den syddanske region har desuden modtaget eksemplarer, så lærerne selv bliver informeret om projektet og masteruddannelsen. Endvidere er materialet sendt ud til interessenter inden for området, der har lavet aftagertilkendegivelser. Det drejer sig om de faglige foreninger og interesseorganisationer.

12 I november og december blev der desuden indrykket annoncer i arbejdsgivere og arbejdstageres fagblade inden for naturfagene i henhold til den markedsføringsplan som socialfondssekretariatet har godkendt. Der har desuden været lavet reportageartikler i Fyens Stiftstidende samt i fagbladet Folkeskolen. Den sidste er af stor betydning, da det må formodes, at være et af de mest læste blade i relation til lærernes faglige spørgsmål og efteruddannelsestilbud. At markedsføringsindsatsen ind til videre ser ud til at være lykkes ses af de mange henvendelser vi får fra kommuner og lærere om yderlig information om masteruddannelsen, selvom den først er blevet godkendt ved udgangen af januar måned. At uddannelsen først er godkendt nu betyder også, at der fortsat ligger et stort stykke arbejde i, at få formidlet, at uddannelsen eksisterer og er godkendt til opstart 1. september. Vi vil i den forbindelse tage kontakt til ministeriet med henblik på, at få dem til at hjælpe os bl.a. ved at ligge information ud på ministeriets undervisningsportal for grundskolelærere, EMU. Vi vil endvidere sende et opfølgningsbrev til skolerne og kommunerne, således at de er informeret om, at uddannelsen nu er godkendt og de kan søge om optagelse. Endelig arbejder vi på at komme i medierne i forbindelse med, at en arbejdsgruppe under ministeriet netop er kommet med dets anbefalinger, hvor videreuddannelse af grundskolelærere på universitetsniveau er et af dem. Det skal vi selvfølgelig forsøge at udnytte i vores markedsføring og videndeling om projektet. Konklusion Det har været et særdeles succesfyldt projekt. De væsentligste målsætninger i ansøgningen er gennemført som beskrevet og det har endvidere vist sig, at det har haft den positive effekt, som vi havde håbet og forventet ved projektstart.

13 Projektet har ikke været præget af væsentlige problemer, hvilket også medfører, at vi ikke helt har udfyldt budgettet og de tildelte midler. Det skyldes først og fremmest et eksemplarisk og meget udbytterigt samarbejde mellem projektpartnerne. Det har været en meget stor gevinst for projektet. Den ene del af projektet havde til formål at udarbejde en ansøgning om en Masteruddannelse i Naturfagsundervisning og efterfølgende få den godkendt i ministeriet. Det er lykkes. Uddannelsen er klar til opstart pr. 1. september Den anden del af projektet havde til formål at udvikle en videreuddannelse for grundskolelærere i naturfagene, der kunne give dem motivation og trivsel i deres arbejde og dermed være med til at sikre området kvalificeret og tilstrækkelig med arbejdskraft. Evalueringerne fra de deltagende lærer viser, at det er lykkes i projektet at skabe en videreuddannelse, som giver dem motivation og redskaber til at lave en spændende undervisning i naturfagene. Tilstrækkeligt arbejdsudbud er ikke sikret, men med godkendelse af masteruddannelsen er det første skridt på vejen taget. Hvis det lykkes at få volumen på optaget til Masteruddannelsen i Naturfagsundervisning vil naturfagene og lærerne få et løft, der vil give en langvarig effekt af projektet.