Uddannelsesplan for Akademiuddannelserne i Grønland

Transkript

1 Uddannelsesplan fr Akademiuddannelserne i Grønland Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2014 Side! 1 af! 23 sider

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsernes frmål Uddannelsernes varighed Uddannelsernes titel Adgangskrav Uddannelsernes pædaggiske tilrettelæggelse Undervisnings- g arbejdsfrmer Evaluering Underviserkvalifikatiner Prøver g bedømmelse Merit Uddannelsens praktiske del Trekantsamtaler Evalueringssamtaler mellem praktiksted g den studerende Kblingspgave mellem Niuernermik Ilinniarfik g praktiksted Samarbejdsrller mellem Niuernermik Ilinniarfik g praktiksted Studievejledning Overgangsrdninger Retsgrundlag... 8 Bilag Akademiuddannelse i Øknmi g Ressurcestyring... 9 Bilag Akademiuddannelse i Internatinal handel g Markedsføring Bilag Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning... 15

3 1. Indledning De grønlandske Akademiuddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser udbudt sm merkantile Vksen VidereUddannelse (VVU) ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk. Denne uddannelsesplan er udarbejdet i samarbejde med Erhvervsakademi Lillebælt, sm er en institutin gdkendt til udbud af uddannelserne af Styrelsen fr Videregående Uddannelser g Uddannelsesstøtte. Denne uddannelsesplan træder i kraft fra 1. august Uddannelsernes frmål Frmålet med Akademiuddannelserne er generelt at pkvalificere de uddannelsessøgende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med mangeartede arbejdspgaver på det grønlandske arbejdsmarked, såvel i det private erhvervsliv sm i ffentlige virksmheder. 3. Uddannelsernes varighed Uddannelserne er nrmeret til t studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år g svarer til 60 ECTS-pint (Eurpean Credit Transfer System). Akademiuddannelserne er bygget p sm vekseluddannelser, hvr 60 ECTS-pint stammer fra teri-delen g 60 ECTS-pint stammer fra praktikdelen. ECTS-pint er en talmæssig angivelse fr den ttale arbejdsbelastning, sm gennemførelsen af en uddannelse eller et mdul er nrmeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle frmer fr uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller mdulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, prjektarbejde, udarbejdelse af skriftlige pgaver, øvelser g cases, samt prøver g andre bedømmelser. 4. Uddannelsernes titel Studerende der har gennemført mduler svarende til mindst 40 ECTS-pint under det merkantile fagmråde, kan anvende betegnelsen Merknm. Betegnelsen på engelsk er Academy Fundatin (AF) Graduate in Business. En bestået akademiuddannelse giver adgang til titlen AU (Akademiuddannet) efterfulgt af specialebetegnelsen f.eks. AU i Øknmi g Ressurcestyring. Betegnelsen på engelsk er Academy Prfessin (AP) Degree efterfulgt af speciale-betegnelsen f.eks. Academy Prfessin (AP) Degree in Business Ecnmics. 5. Adgangskrav Adgang til ptagelse på Akademiuddannelserne eller enkelte mduler herfra er betinget af, at den uddannelsessøgende har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse fr vksne (GVU), eller en gymnasial uddannelse. Institutinen kan ptage uddannelsessøgende, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men sm ud fra en knkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige frudsætninger, der kan sidestilles hermed. Ngle af de faglige mduler kan frudsætte bestemte faglige frudsætninger. Det er den enkelte udbyder af de pågældende mduler, der vejleder den studerende med henblik på den studerendes vurdering af egne frudsætninger fr at gennemføre det pågældende mdul.

4 6. Uddannelsernes pædaggiske tilrettelæggelse 6.1 Undervisnings- g arbejdsfrmer Fælles fr alle mdulfrløb er, at de er anvendelsesrienterede, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring g det teretiske indhld. Der lægges således vægt på, at lærerne har praktisk erfaring inden fr fagmrådet, g at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Udviklingen af faglige g persnlige kvalifikatiner integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædaggiske arbejdsfrmer, sm udvikler g understøtter persnlige kvalifikatiner sm selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne g iværksætterlyst. Dermed gives den studerende mulighed fr at udvikle viden, færdigheder g kmpetencer i samspillet mellem udviklingsviden, frskningsviden g praksisviden. I undervisningen indgår der derfr faglige diskussiner, erfaringsudveksling, gæstefrelæsninger, casebehandling g prjektarbejde, der er med til at sikre en persnlig udvikling, faglig frdybelse g frbindelsen mellem teri g praksis. Der arbejdes således med fleksible læringsfrmer, herunder relevante virtuelle arbejdsfrmer, g undervisnings- g arbejdsfrmerne afspejles i prøver g bedømmelse. Fr at understøtte indlæringen g vurdere udbyttet af undervisningen stilles der en række pgaver til aflevering. Fr mduler med skriftlig prøve er frmålet med pgaveløsningen endvidere at frberede sig til prøven. Her vil antallet af pgaver nrmalt være større end i mduler uden skriftlig prøve. Der henvises til de enkelte fagplaner fr en præcisering af antallet af afleveringspgaver. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan psøge, vurdere g anvende infrmatin. Det er kundskaber, sm er helt grundlæggende fr, at man kan tilegne sig nye kvalifikatiner sm led i en livslang læring g udvikling. 6.2 Evaluering Uddannelsens mduler evalueres i henhld til institutinens systematik fr arbejdet med kvalitetssikring- g udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring g anvendes til løbende udvikling af uddannelserne. Evalueringer af uddannelsen behandles desuden på møder mellem Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, g Erhvervsakademi Lillebælt. 6.3 Underviserkvalifikatiner Underviserne ved institutinens udbud af uddannelserne skal samlet set have et kvalifikatinsniveau, der er højere end afgangsniveauet fr uddannelserne. Ved kvalifikatinsniveau frstås ud ver pædaggisk kmpetence gså dkumenteret teretisk, faglig samt erhvervs- g/eller prfessinsmæssig kmpetence. 7. Prøver g bedømmelse Hvert mdul g det afsluttende prjekt afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter GSS skalaen jf. Karakterskalabekendtgørelsen. Bedømmelsesfrmerne er mundtlige eller skriftlige eller en kmbinatin af disse. Der henvises til institutinens eksamenshåndbg fr regler vedrørende prøver, eksaminer g bedømmelser. Akademiuddannelserne benytter gdkendt censrkrps fr fagmrådet fr det merkantile fagmråde.

5 8. Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden grønlandsk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutinens afgørelse i det enkelte tilfælde give merit i uddannelsen. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer, i denne vurdering indgår ligeledes ECTS angivelsen, uddannelseselementets niveaumæssige indplacering i den natinale kvalifikatinsramme (NQF). Der kan ikke gives merit fr afgangsprjektet. 9. Uddannelsens praktiske del (Dette kapitel gælder ikke fr AU i Finansiel Rådgivning). Fr at sikre en veltilrettelagt udvikling samt at den studerende når de mål, der er med uddannelsen, skal der udarbejdes en praktikplan. Praktikplanen er et centralt redskab, der desuden skal være med til at understøtte en ptimal udvikling af hver enkeltes ptentiale. Den er samtidig krumtappen i samarbejdet mellem den studerende, praktikstedet g Niuernermik Ilinniarfik (trekantssamarbejdet). Praktikstedet er ansvarligt fr udarbejdelse af praktikplanen samt handleplaner, der sikrer en prgressiv udvikling fr de frskellige praktikfrløb. Den studerende vil blive grundigt intrduceret i praktikplanens indhld samt frmål i løbet af det første sklephld. Det er gså den studerende der, i samarbejde med praktikstedet, har til pgave at udarbejde praktikplanen umiddelbart efter første sklephld, samt at fremsende den til sklen. 9.1 Trekantsamtaler Der tilsigtes, at have samtaler (møder) mellem den studerende, kntaktpersnen g Nuernermik Illiniarfik. Disse trekantsamtaler kan med frdel gennemføres under hvert praktikphld. Derudver kan trekantsamtaler gennemføres efter behv. 9.2 Evalueringssamtaler mellem praktiksted g den studerende Evalueringssamtaler mellem praktiksted g den studerende er vigtig ved bearbejdningen af praktikplanen. Frmålet med samtalen er dels at se bagud i periden fr at checke m den studerende har været de planlagte plæringsfunktiner igennem, dels ser fremad fr at lægge eller justere planer fr efterfølgende praktikperider. Evalueringssamtalen mellem den studerende g uddannelsesansvarlige bør gennemføres mindst en gang, gerne t gange pr. praktikperide: Gerne ved peridens start, hvr den studerende lige er kmmet hjem fra sklephld, g gerne igen ved peridens slutning krt før den studerende igen skal på sklephld. Der kan være frskellige måder at gribe evalueringssamtalen an på. Her er frslag til, hvrdan det kan gøres, g i princippet kan denne fremgangsmåde benyttes ved hver praktikperide: Aftal tid fr de evalueringssamtaler, I vil gennemføre i den pågældende praktikperide Frud fr evalueringssamtalen skal den studerende pfrdres til at frberede sin egen vurdering af, hvrdan det er gået i den frgangne tid siden sidste evalueringssamtale Under samtalen ser man i ffællesskab dels bagud i periden fr at checke, m den studerende har været igennem de planlagte plæringsfunktiner Dels ser man i fællesskab fremad fr at lægge eller justere planer fr efterfølgende praktikperider.

6 9.3 Kblingspgave mellem Niuernermik Ilinniarfik g praktiksted Fr at skabe bedst mulig sammenhæng mellem sklephld g praktikphld findes der kblingspgaver i hvert fag på 1. g 2. semester. Den studerende får kblingspgaven under sklephld. Den studerende har ansvaret fr at få pgaven planlagt g løst. Hvad den studerende skal gøre fr at løse pgaven, er beskrevet i den enkelte pgave. Den studerende bør i praktiktiden have tid g mulighed fr at løse pgaven. Kblingspgaverne har til frmål at skabe samspil mellem sklephld g plæringen på praktikstedet. Dette gælder de bligatriske fag, g når det er hensigtsmæssigt fr valgfagene. Kblingspgaven kan bestå af tre dele: indhld sm den studerende har med fra sklephld til praktiksted plæringsfunktiner eller dele heraf, sm den studerende skal arbejde med i praktikperiden frud fr et sklephld pgaver g plysninger, sm den studerende skal bearbejde på praktikstedet g medbringe til næste sklephld Kblingspgaverne er bligatriske g skal gdkendes fr at den studerende kan indstilles til eksamen i det pågældende fag. 9.4 Samarbejdsrller mellem Niuernermik Ilinniarfik g praktiksted Niuernermik Ilinniarfiks rlle g pgaver Niuernermik Ilinniarfik sikrer den verrdnede krdinering g planlægning g er ansvarlig fr alle faglige g rganisatriske driftsmæssige pgaver fr uddannelsen. Niuernermik Ilinniarfik arbejder med generelle uddannelsesmæssige pgaver g har pligt til at tage initiativ til ændringer/justeringer af gældende g allerede beskrevne rdninger mkring uddannelsesmrådet, hvis der viser sig behv fr det. Desuden skal Niuernermik Ilinniarfik: gdkende praktikvirksmheder deltage i møder mkring tilvejebringelse af praktikpladser deltage i møder mkring praktikkens gennemførelse varetage løsningen af praktikspørgsmål såvel pædaggisk sm administrativt frestå krdineringen mellem teri g praksis Praktikstedets rlle g pgaver I det enkelte praktiksted skal der udpeges en kntaktpersn/vejleder, der står fr kntakt til den studerende. Kntaktpersnen/vejlederen skal: have en fr mrådet kvalificeret uddannelse være i stand til at frmidle generel g specifik viden m eget arbejdsmråde deltage sammen med Niuernermik Ilinniarfik i evaluering g vurdering af den studerendes udbytte af hver af praktikperiderne frpligte sig til at deltage i møder, hvis Niuernermik Ilinniarfik indbyder til sådanne

7 Kntaktpersnens/vejlederens primære pgave er at vejlede g supervisere den studerende kntinuerligt i det aktuelle praktikfrløb. Gdkendelse af virksmheden kræver, at der er arbejdsmråder sm er relevante i frhld til de til enhver tid udbudte liner. I den sammenhæng udarbejdes der en uddannelsesplan fr den enkelte studerende, således at de teretiske mduler på sklephldene integreres med de praktiske arbejdspgaver i virksmheden. Uddannelsesplanen bliver udarbejdet i samarbejde mellem den studerende, virksmheden g Niuernermik Ilinniarfik. Gdkendelse kræver gså, at virksmheden kan stille en kntaktpersn til rådighed, der samarbejder med krdinatren fra Niuernermik Ilinniarfik. Kntaktpersnen i virksmheden skal have et fagligt uddannelsesniveau, der sm minimum er på Akademiniveau inden fr de relevante faglige discipliner. Der skal være en gensidig infrmatin mellem skle g virksmhed fr at sikre, at uddannelsesplanen gennemføres, evalueres g revideres. Gdkendelse af en virksmhed kræver desuden, at den studerende får den nødvendige tid til at deltage på de ca. 18 ugers sklephld pr. år. På sklephldene vil der imidlertid blive mulighed fr, at den studerende kan medbringe arbejdspgaver fra virksmheden, g på virksmhedsphldene kan der ligeledes blive tale m, at den studerende løser teretiske pgaver. Dette er især aktuelt på 2. år af uddannelsen. 10. Studievejledning Studievejledningen skal støtte den studerende i uddannelsesfrløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af uddannelse g frudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder g studerende. Hensigten med studievejledning er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i sin uddannelse sm helhed g øge muligheden fr at træffe begrundede valg i frhld til egen læring g trivsel. 11. Overgangsrdninger Studerende, der har gennemført et eller flere fagmduler efter de hidtidige regler fr uddannelserne, kan færdiggøre sin uddannelse efter de hidtidige regler eller færdiggøre en uddannelse efter denne uddannelsesrdning. Den studerende kan dermed uden phld frtsætte den påbegyndte uddannelse, dg betyder dette i frhld til denne uddannelsesplan, at specialefaget udgår g erstattes af et valgfag.

8 12. Retsgrundlag Uddannelsesplanens retsgrundlag udgøres af: - Inatsisartutlv nr. 10. af 19. maj 2010 m erhvervsuddannelser g kurser på erhvervsuddannelsesmrådet - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 17. april 2009 m uddannelsesplaner fr de erhvervsmæssige uddannelser Derudver - Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 14 af 23/06/2008 m karakterskala g anden bedømmelse

9 Bilag 1 Akademiuddannelse i Øknmi g Ressurcestyring 1. Frmålet med uddannelsen Akademiuddannelsen i Øknmi g Ressurcestyring har til frmål at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge g gennemføre løsninger, der bredt vedrører øknmi g ressurcestyring i handels-, prduktins-, service- g ffentlige virksmheder, natinalt g internatinalt. En bestået akademiuddannelse med denne specialeretning giver adgang til titlen AU i Øknmi g Ressurcestyring. Betegnelsen på engelsk er Academy Prfessin (AP) Degree in Business Ecnmics. 2. Uddannelsens mål fr læringsudbytte, struktur g indhld 2.1 Uddannelsens mål fr læringsudbytte Uddannelsens mål fr læringsudbytte: Viden g frståelse Den studerende: Får viden m praksis g anvendt metde g teri i relatin til det faglige mråde Skal kunne frstå praksis g de centralt anvendte terier/metder g anvendelsen af disse Færdigheder Den studerende: Skal kunne anvende centrale metder g redskaber, der knytter sig til det faglige mrådes praksis g arbejdsprcesser Skal kunne vurdere praksisnære prblemstillinger g pstille samt vælge arbejdsgange g arbejdsprcesser, inden fr det valgte faglige mråde Skal kunne frmidle praksisnære prblemstillinger g løsningsmuligheder til samarbejdspartnere g brugere Kmpetencer Den studerende: Skal kunne deltage i udviklingsrienterede g/eller tværfaglige arbejdsprcesser Skal kunne håndtere afgrænsede ledelses- g planlægningsfunktiner i relatin til det valgte faglige mrådes praksis med en prfessinel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng identificere g udvikle egen praksis fr frtsat videreuddannelse i frskellige læringsmiljøer

10 2.2 Uddannelsens struktur Uddannelsens teretiske del består af bligatriske mduler, valgfri mduler samt et afgangsprjekt, der afslutter uddannelsen. Fr uddybning af læringsmål, indhld g mfang af bligatriske g valgfri mduler henvises til fagplanerne fr hvert mdul. Institutinen frbehlder sig ret til at ændre i udbuddet af valgfrie mduler afhængig af de studerendes ønsker g mulige underviser kvalifikatiner. Obligatriske mduler på i alt 40 ECTS-pint: Erhvervsøknmi; 10 ECTS Øknmistyring i praksis; 10 ECTS Årsrapprt g regnskabsanalyse; 10 ECTS Organisatin g arbejdspsyklgi; 10 ECTS Valgfri mduler på i alt 10 ECTS-pint: Glbal øknmi; 10 ECTS Statistik; 10 ECTS Erhvervsret; 10 ECTS Der kan vælges mduler fra andre fagmråder disse må dg højst udgøre 10 ECTS Afsluttende prjekt på i alt 10 ECTS-pint: Afgangsprjekt; 10 ECTS 2.3. Afgangsprjekt Afgangsprjektet på 10 ECTS-pint afslutter uddannelsen. Der arbejdes med et selvvalgt emne g prblemstilling. Institutinen gdkender emnet g prblemfrmuleringen. Afgangsprjektet løses i tæt samarbejde med praktikvirksmheden. Institutinen yder vejledning i frbindelse med udarbejdelse af prjektet. Frudsætningen fr at gå til prøve i afgangsprjektet er, at uddannelsens mduler svarende til 50 ECTSpint er bestået. Afgangsprjektet bedømmes ved en individuel prøve med ekstern censur efter GSS skalaen Læringsmål fr afgangsprjektet Frmålet med afgangsprjektet er at kvalificere den studerende til at identificere, reflektere g analysere en tværfaglig, praksisrienteret prblemstilling g angive løsninger g handlemuligheder ved at anvende terier, strategier g metder. Afgangsprjektet skal dkumentere at uddannelsens mål fr læringsudbytte er pnået. Afgangsprjektets emne skal ligge indenfr uddannelsens faglige mråde g frmuleres så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden fr det merkantile fagmråde, inddrages. Viden

11 Den studerende: Skal pnå viden m praksis g anvendelse af metde g teri til løsning af prblemstillinger inden fr øknmistyring Færdigheder Den studerende: Skal kunne identificere g frmulere en knkret prblemstilling inden fr øknmistyring Skal kunne anvende teri g metde til analyse g behandling af knkrete prblemstillinger inden fr øknmistyring Skal kunne anvise løsningsfrslag samt præsentere g perspektivere disse i frhld til en knkret identificeret prblemstilling Kmpetencer Den studerende: Skal kunne indgå i arbejdsprcesser i øknmistyringsmæssige sammenhænge med henblik på pgaveløsning Skal kunne varetage afgrænsede beslutninger inden fr øknmistyring Skal kunne vurdere teretiske g praksisnære prblemstillinger samt pstille g frmidle handlemuligheder

12 Bilag 2 Akademiuddannelse i Internatinal handel g Markedsføring 1. Frmålet med uddannelsen Akademiuddannelsen i Internatinal handel g Markedsføring har til frmål at kvalificere den studerende til at kunne indgå i udviklingsrienterede g tværfaglige arbejdsprcesser inden fr internatinal handel g markedsføring, samt at kunne håndtere planlægningsfunktiner i relatin til erhvervs- g fagmrådets praksis. Endvidere skal den enkelte kunne udvikle egen praksis inden fr mrådet. En bestået akademiuddannelse med denne specialeretning giver adgang til titlen AU i Internatinal handel g Markedsføring. Betegnelsen på engelsk er Academy Prfessin (AP) Degree in Internatinal Marketing. 2. Uddannelsens mål fr læringsudbytte, struktur g indhld Akademiuddannelsen i Internatinal handel g Markedsføring kan gennemføres med en faglig specialisering, så den studerende pnår færdigheder g kmpetencer i strategiske, taktiske g peratinelle markedsføringspgaver. 2.1 Uddannelsens mål fr læringsudbytte Uddannelsens mål fr læringsudbytte: Viden g frståelse Den studerende: Får udviklingsbaseret viden m praksis g anvendt metde g teri i relatin til internatinal handel g markedsføring Skal kunne frstå praksis g de centralt anvendte terier/metder g anvendelsen af disse Færdigheder Den studerende: Skal kunne anvende centrale metder g redskaber, der knytter sig til det faglige mrådes praksis g arbejdsprcesser Skal kunne vurdere praksisnære prblemstillinger g pstille samt vælge arbejdsgange g arbejdsprcesser inden fr internatinal handel g markedsføring Skal kunne frmidle praksisnære prblemstillinger g løsningsmuligheder til samarbejdspartnere g interessenter Kmpetencer Den studerende: Skal kunne deltage i udviklingsrienterede g/eller tværfaglige arbejdsprcesser Skal med en prfessinel tilgang kunne håndtere planlægningsfunktiner i relatin til praksis inden fr internatinal handel g markedsføring Skal kunne håndtere g vurdere markedsføringsmæssige prblemstillinger g på denne baggrund kunne give g implementere løsningsfrslag Skal i en struktureret sammenhæng udvikle egen praksis fr frtsat videreuddannelse i

13 frskellige læringsmiljøer 2.2 Uddannelsens struktur Uddannelsens teretiske del består af bligatriske mduler, valgfri mduler samt et afgangsprjekt, der afslutter uddannelsen. Fr uddybning af læringsmål, indhld g mfang af bligatriske g valgfri mduler henvises til fagplanerne fr hvert mdul. Institutinen frbehlder sig ret til at ændre i udbuddet af valgfrie mduler afhængig af de studerendes ønsker g mulige underviser kvalifikatiner. Obligatriske mduler på i alt 40 ECTS-pint: Afsætningsstrategi; 10 ECTS Markedsføring; 10 ECTS Markedsføring g frhandling; 10 ECTS Organisatin g arbejdspsyklgi; 10 ECTS Valgfri mduler på i alt 10 ECTS-pint: Erhvervsret; 10 ECTS Glbal øknmi; 10 ECTS Statistik; 10 ECTS Erhvervsøknmi; 10 ECTS Der kan vælges mduler fra andre fagmråder disse må dg højst udgøre 10 ECTS Afsluttende prjekt på i alt 10 ECTS-pint: Afgangsprjekt; 10 ECTS 2.3. Afgangsprjekt Afgangsprjektet på 10 ECTS-pint afslutter uddannelsen. Der arbejdes med et selvvalgt emne g prblemstilling. Institutinen gdkender emnet g prblemfrmuleringen. Afgangsprjektet løses i tæt samarbejde med praktikvirksmheden. Institutinen yder vejledning i frbindelse med udarbejdelse af prjektet. Frudsætningen fr at gå til prøve i afgangsprjektet er, at uddannelsens mduler svarende til 50 ECTSpint er bestået. Afgangsprjektet bedømmes ved en individuel prøve med ekstern censur efter GSS skalaen Læringsmål fr afgangsprjektet Afgangsprjektet skal dkumentere, at uddannelsens mål fr læringsudbytte er pnået. Afgangsprjektets emne skal ligge inden fr uddannelsens faglige mråde g frmuleres, så eventuelle valgfag uden fr uddannelsens faglige mråde inddrages. I afgangsprjektet lægges der vægt på, at den studerende frhlder sig kritisk til praksisnære prblemstillinger g frskellige teretiske g metdiske psitiner relateret til det valgte faglige mråde.

14 Det er målet, at den studerende gennem integratin af praksiserfaring g udviklingsrienteret teri g metde: Viden g frståelse Har udviklingsrienteret viden m teri, metde g praksis inden fr det valgte faglige mråde Har frståelse af praksis g de centrale anvendte terier g metder g kan frstå anvendelsen af disse inden fr det valgte faglige mråde Skal frstå egen praksis g de centrale anvendte terier g metder g kan frstå anvendelsen af disse inden fr det valgte faglige mråde Færdigheder Kan anvende centrale metder g redskaber til at indsamle g vurdere data inden fr det valgte faglige mråde Kan anvende centrale metder g redskaber til at dkumentere g vurdere teretiske g praksisnære prblemstillinger, handleløsninger g -muligheder, der er relateret til det valgte faglige mråde Kan frmidle faglige såvel sm praksisnære prblemstillinger g handlemuligheder fr relevante samarbejdspartnere g/eller brugere Kmpetencer Skal kunne deltage i udviklingsrienterede g/eller tværfaglige arbejdsprcesser Skal med en prfessinel tilgang kunne håndtere planlægningsfunktiner i en struktureret sammenhæng i relatin til det valgte faglige mrådes praksis Skal kunne demnstrere håndtering g vurdering af markedsføringsmæssige prblemstillinger samt kunne give g implementere praksisnære løsningsfrslag Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis fr frtsat videreuddannelse i frskellige læringsmiljøer

15 Bilag 3 Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning 1. Frmålet med uddannelsen Akademiuddannelserne (AU) i Finansiel Rådgivning har til frmål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktiner inden fr finansmrådet. Uddannelsen skal bidrage til at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde med en prfessinel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Den uddannede skal kvalificeres til selvstændigt at kunne analysere, planlægge g gennemføre løsninger indenfr det finansielle mråde. En bestået akademiuddannelse med denne specialeretning giver adgang til titlen AU i Finansiel Rådgivning. Betegnelsen på engelsk er Academy Prfessin (AP) Degree in Financial Advice. 2. Uddannelsens mål fr læringsudbytte, struktur g indhld Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning kan gennemføres med en faglig specialisering, så den studerende pnår færdigheder g kmpetencer i strategiske, taktiske g peratinelle markedsføringspgaver. 2.1 Uddannelsens mål fr læringsudbytte Målene fr læringsudbyttet på Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning beskrives ud fra Kvalifikatinsrammen fr de videregående uddannelser således: Viden g frståelse Den studerende: Skal have udviklingsbaseret viden m praksis g anvendelse af metde g teri inden fr det finansielle mråde Skal have frståelse af praksis g/eller de vigtigste anvendte terier g metder inden fr finansmrådet g kunne frstå anvendelsen af disse i praksis Færdigheder Den studerende: Skal kunne anvende centrale metder g redskaber, der knytter sig til finansmrådets praksis g arbejdsprcesser Skal kunne vurdere praksisnære prblemstillinger g pstille samt vælge løsningsmuligheder i relatin til arbejdet i den finansielle sektr samt begrunde de vigtigste handlinger Skal kunne frmidle praksisnære prblemstillinger g løsningsmuligheder til samarbejdspartnere, interessenter, kunder (både privat g erhverv)

16 Kmpetencer Den studerende: Skal kunne håndtere prblemstillinger inden fr finansmrådet Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde sm udvikler, frtlker g frmidler af mål g strategier Skal kunne indgå i udviklingsrienterede g/eller tværfaglige arbejdsprcesser i relatin til erhvervet Skal i en strukturel sammenhæng kunne varetage afgrænsede funktiner g tilegne sig ny viden i relatin til egen praksis g erhvervet Skal kunne afdække g udvikle persnlige g faglige kmpetencer g udviklingsptentialer ud fra virksmhedens helhed 2.3 Uddannelsens struktur Uddannelsens teretiske del består af bligatriske mduler samt et afgangsprjekt, der afslutter uddannelsen. Fr uddybning af læringsmål, indhld g mfang af bligatriske g valgfri mduler henvises til fagplanerne fr hvert mdul. Obligatriske mduler på i alt 50 ECTS-pint: Glbal øknmi; 10 ECTS Erhvervsret; 10 ECTS Erhvervsøknmi; 10 ECTS Bligfinansiering; 10 ECTS Finansielle Frretninger; 10 ECTS Afsluttende prjekt på i alt 10 ECTS-pint: Afgangsprjekt; 10 ECTS 2.3. Afgangsprjekt Afgangsprjektet på 10 ECTS-pint afslutter uddannelsen Læringsmål fr afgangsprjektet Viden g frståelse Skal have udviklingsrienteret viden relevante terier, metder g mdeller til løsning af den knkrete prblemstilling Skal have viden m indsamling af data til brug fr valg g fravalg i frhld til prblem, metde, teri, empiri g knklusin Færdigheder Skal kunne vurdere, udvælge g anvende relevant faglig metde Skal kunne frmulere g afgrænse prblemstillingen inden fr det valgte pgavefelt Skal kunne anvende af terier, metder g mdeller på løsning af en kmpleks, praktisk prblemstilling Skal kunne evaluere egen læring g identificere egne kmpetenceudviklingsbehv Skal kunne frmulere velargumenterede svar på knkrete prblemstillinger

17 Skal kunne vurdere frskellige løsningsalternativer på abstrakte g knkrete prblemstillinger Kmpetence Skal selvstændigt kunne styre et hvedpgaveprjekt g udføre kreativ prblemløsning i denne sammenhæng Skal kunne kmbinere teretiske, metdiske g faglige elementer til prfessinsanvendelig viden Skal kmpetent kunne frmidle egne fagligt begrundede synspunkter g indgå i en kvalificeret dialg mkring valg af prblemstilling, metdemæssige vervejelser, løsningsfrslag g knklusin

18 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Erhvervsøknmi Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: 4 timers skriftlig prøve med ekstern censur. Frmål: at den studerende pnår en teretisk g praktisk helhedsfrståelse af centrale erhvervsøknmiske prblemstillinger g beslutningsprcesser. Den studerende pnår endvidere indsigt i anvendelsen af erhvervsøknmiske løsningsmdeller g metder. Indhld: Virksmhedens afsætnings- g mkstningsfrhld Aktivitetsptimering Ttalbudgettering Investering g finansiering Inddragelse af studie- g fagrelevant praksis Læringsmål: Viden g frståelse Den studerende skal pnå udviklingsbaseret viden m g skal kunne frstå praksis g central anvendt teri g metde i frhld til: Baggrunden fr virksmhedens efterspørgselsfrhld Afsætningsbegrebet, herunder handlingsparameterindsats Markeds- g knkurrencefrmer, herunder prisdifferentiering Centrale mkstningstypers karakteristika Optimering af virksmhedens indtjening med fast g fleksibel kapacitet Ttalbudgettets bestanddele g sammenhængen mellem disse Beregning g vurdering af frskellige investeringers rentabilitet Beregning g vurdering af frskellige finansieringsfrslag Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metder g redskaber til at: udarbejde afsætningsplaner under hensyntagen til kapacitet g markedsfrhld udarbejde resultat-, balance- g likviditetsbudget samt vurdering af disse udarbejde investeringskalkuler inkl. følsmhedsbetragtninger udarbejde frslag til valg af finansiering frmidle praksisnære prblemstillinger g løsningsmuligheder inden fr central erhvervsøknmi Kmpetencer Den studerende: Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde inden fr praktisk erhvervsøknmi Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder g kmpetencer i relatin til erhvervsøknmi Side 1

19 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Øknmistyring i praksis Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: Mundtlig prøve kmbineret med erhvervscase. Ekstern censur. FORMÅL: at den studerende får msat den pnåede teretiske viden fra Erhvervsøknmi til praktisk anvendelse. Den studerende vil således blive kvalificeret til knkret at tage del i virksmhedens øknmistyring. LÆRINGSMÅL: Viden g frståelse Den studerende skal pnå udviklingsbaseret viden m g skal kunne frstå praksis g central anvendt teri g metde i frhld til: Sammenhænge mellem de teretiske mdeller g praksis Ttalbudgettets bestanddele, såvel verbalt sm talmæssigt Anvendelsen af nøgletal sm styringsværktøj (KPI s) Intern budgetpfølgning, herunder standardbegrebet Intern øknmirapprtering i frhld til frskellige interessenter Investeringsbeslutninger i praksis Finansieringsbeslutninger i praksis Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metder g redskaber til at: udarbejde et peridepdelt resultat-, balance- g likviditetsbudget udarbejde en verbal beskrivelse af budgetfrudsætninger beskrive et budgets realisme g usikkerhed definere relevante Key Perfrmance Indicatrs fr virksmheden udarbejde en detaljeret budgetkntrl med årsagsfrklaringer vurdere frskellige frmer fr øknmirapprtering samt pstille g vælge løsningsmuligheder udarbejde et beslutningsgrundlag fr investeringsfrslag udarbejde et beslutningsgrundlag fr finansieringsfrslag Kmpetencer Den studerende: Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde m virksmhedens øknmistyring med en prfessinel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder g kmpetencer i relatin til virksmhedens øknmistyring INDHOLD: Fra teri til praksis Budget g budgetkntrl Intern øknmirapprtering Investering herunder ptimal levetid g differensinvesteringer Finansiering Inddragelse af studie- g fagrelevant praksis Side 1

20 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Årsrapprt g regnskabsanalyse Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: 4 timers skriftlig prøve. Frmål: Den studerende får indsigt i den grundlæggende regnskabslvgivning g her igennem bliver i stand til at beskrive, analysere g vurdere eksterne årsrapprter. Den studerende kvalificeres endvidere til at kunne se sammenhænge mellem den interne øknmistyring g den eksterne lvbestemte rapprtering. Læringsmål: Den studerende Viden g frståelse Hvedprincipperne i regnskabslvgivningen, herunder Bgføringslven, Årsregnskabslven g dennes pbygning (regnskabsklasser) Årsrapprtens frmål g hvedindhld Driftsøknmiske regnskaber kntra skatteregnskaber Andre regnskabsfrmer Frmålet med- g indhldet af en regnskabsanalyse Risikstyring Værdiansættelse af virksmheder. Færdigheder Læse g frstå en ekstern årsrapprt fr virksmheder i frskellige regnskabsklasser Omarbejde simple driftsøknmiske regnskabsuddrag til skattemæssige betragtninger g mvendt. Omarbejde et årsregnskab til analysebrug Opstille en samlet regnskabsanalyse indehldende rentabilitet, indtjeningsevne, sliditet samt kapitaltilpasning g likviditet Analysere børsnterede nøgletal Opstille knklusiner ud fra en fretaget samlet regnskabsanalyse Anvende en regnskabsanalyse til kreditvurdering Beskrive risici samt anvise værktøjer til risikafdækning Frklare indhldet af enkelte værdiansættelsesmetder. Kmpetencer Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde i frhld til pgaver mkring virksmhedens eksterne årsrapprt g regnskabsanalyse Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder g kmpetencer i relatin til virksmhedens eksterne årsrapprt g regnskabsanalyse Indhld: Regnskabslvgivningen Årsrapprten Virksmhedsanalyse g risikafdækning Værdiansættelse Inddragelse af studie- g fagrelevant praksis Side 1

21 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Organisatin g arbejdspsyklgi Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: Mundtlig prøve med udgangspunkt i krt prjekt g med ekstern censur g bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Frmål: At den studerende gennem refleksin ver praksis g teri udvikler sin frståelse af rganisatinslivets / arbejdspsyklgiens prcesser g prblemstillinger g derved kan tage prfessinelt del i løsningen af rganisatriske pgaver g prblemstillinger. Læringsmål: Den studerende Viden g frståelse Skal inden fr rganisatins- g det arbejdspsyklgiske mråde eller i et bredere perspektiv på mrådet have udviklingsbaseret viden, teri, praksis m struktur, prcesser, kultur, rganisering, mtivatin g trivsel Skal kunne frstå praksis g central anvendt teri g metde samt kunne frstå mrådets anvendelse af teri g metde inden fr fagmrådet Færdigheder Skal kunne anvende centrale metder g redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden fr det ledelsesmæssige mråde Skal kunne vurdere praksisnære rganisatriske prblemstillinger g anvise justeringer af arbejdsgange g arbejdsprcesser Skal kunne frmidle praksisnære rganisatriske g arbejdspsyklgiske prblemstillinger g løsningsmuligheder til samarbejdspartnere g brugere. Kmpetencer Skal kunne indgå i/ eller håndtere udviklingsrienterede g tværfaglige arbejdsprcesser indenfr det rganisatriske g arbejdspsyklgiske mråde Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde med en prfessinel tilgang i relatin til rganisatriske ramme g muligheder Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- g planlægningsfunktiner i relatin til den rganisatriske praksis Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis indenfr det rganisatriske g arbejdspsyklgiske mråde Skal i kraft af indsigt på et styrket grundlag kunne bidrage til rganisatriske samarbejds-prcesser g dermed til rganisatrisk målpfyldelse Indhld: Organisatriske grundelementer g sammenhænge i nutidens g fremtidens glbale g lkale spektra Organisatinsstruktur Styringsprcesser i private- g ffentlige virksmheder Organisatinskultur Arbejdspsyklgi Mtivatin i arbejdslivet Trivsel g arbejdsmiljø Team g individer Side 1

22 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Metdeteri med fkus på dataindsamling g metde Side 2

23 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Glbal Øknmi Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: 4 timers skriftlig prøve. Intern Censur. Frmål: At den studerende pnår en frståelse fr centrale samfundsøknmiske sammenhænge fr en åben øknmi i en glbaliseret verden. Læringsmål: Den studerende Viden g frståelse Den studerende skal pnå udviklingsbaseret viden m g skal kunne frstå praksis g central anvendt teri g metde i frhld til: Samfundsøknmi Mikr- g makrøknmiske frhld såvel natinalt sm glbalt Centrale teriers anvendelse på knkrete samfundsøknmiske prblemstillinger Prblemstillinger, sm en åben øknmi lever under i en glbaliseret verden Frhld, der er af betydning fr den langsigtede vækst i en samfundsøknmi. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metder g regnskaber til at: redegøre fr den glbale øknmis grundlæggende begreber analysere mikr- g makrøknmiske prblemstillinger analysere prisdannelsen under frskellige markedsfrmer vurdere de velfærdsmæssige knsekvenser af indgreb i prisdannelsen samt velfærdsmæssige knsekvenser af eksternaliteter redegøre fr knjunkturudviklingen ved hjælp af øknmiske indikatrer, såvel natinalt sm internatinalt gennem en beskrivelse af samfundsøknmiske mål kunne pege på knkrete samfundsøknmiske prblemer redegøre fr g analysere virkningen på samfundsøknmien af frskellige øknmisk plitiske indgreb redegøre fr g analysere virkningen på samfundsøknmien af udefra,kmmende faktrer vurdere hensigtsmæssigheden af knkrete øknmisk plitiske indgreb vurdere begrænsningerne i den øknmiske plitik fr en åben øknmi redegøre fr g vurdere udviklingen i penge- g valutamarkedet under frie kapitalbevægelser anvende frskellige øknmiske mdeller i frbindelse med mikr- g makrøknmiske analyser vurdere betydningen af strukturplitiske indgreb vurdere betydningen af udviklingen i knkurrenceevnen fr et lands øknmi vurdere betydningen af udviklingen i prduktinsfaktrerne sm grundlag fr den langsigtede vækst i en samfundsøknmi Samfundsøknmi Mikr- g makrøknmiske frhld såvel natinalt sm glbalt Centrale teriers anvendelse på knkrete samfundsøknmiske prblemstillinger Prblemstillinger, sm en åben øknmi lever under i en glbaliseret verden Frhld, der er af betydning fr den langsigtede vækst i en samfundsøknmi. Kmpetencer Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde, der invlverer glbal øknmi Side 1

24 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder g kmpetencer i relatin til glbal øknmie Indhld: Øknmiske begreber, herunder samfundsøknmiske mål g midler Prisdannelse under frskellige markedsfrmer, herunder virksmhedernes udbudsbeslutninger g hushldningernes efterspørgselsbeslutninger Velfærdsbetragtninger g markedseffektivitet Indgreb i prisdannelsen bl.a. i frbindelse med frekmsten af eksterne virkninger Arbejdsmarkedet g løndannelsen Handelsteri g handelsplitiske indgreb Internatinalt øknmisk samarbejde g glbalisering Indkmstdannelse g efterspørgselsfaktrer Penge- g valutamarkedet Øknmisk plitik i en åben øknmi Strukturplitik Knkurrenceevne Inflatin Øknmiske knjunkturer g langsigtet øknmisk vækstaksis Side 2

25 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Statistik Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: 4 timers skriftlig prøve, intern censur. FORMÅL: at den studerende får en teretisk g praktisk viden m anvendelse af statistisk teri g metde i øknmiske g markedsføringsmæssige sammenhænge. Den studerende skal selvstændigt g ud fra statistisk teri g metde kunne indsamle, analysere g vurdere en given erhvervsøknmisk eller samfundsøknmisk prblemstilling. LÆRINGSMÅL: Viden g frståelse Den studerende skal pnå udviklingsbaseret viden m g skal kunne frstå praksis g central anvendt teri g metde i frhld til: statistiske fejltyper ved indsamling af data ud fra statistiske metder statistiske analysemetders frudsætninger g begrænsninger statistiske mdellers anvendelighed i frhld til en given prblemstilling Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metder g redskaber til at: udvælge g anvende relevante statistiske metder g analyser til at undersøge erhvervsøknmiske eller samfundsøknmiske prblemstillinger beregne g frtlke frskellige mål fr central tendens g variatin fretage g frtlke sandsynlighedsberegninger fr stkastiske variable/ sandsynlighedsfrdelinger pstille g udarbejde hyptesetest g knfidensintervaller pstille g udarbejde test fr uafhængighed i antalstabeller g gdness g fit test pstille g udarbejde ensidige variansanalyser pstille g gennemføre analyser i regressinsmdeller med én eller flere frklarende variable herunder Dummy variable pstille g anvende frskellige metder til stikprøveudvælgelse Kmpetencer Den studerende: Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde inden fr praktisk statistik med en prfessinel tilgang Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder g kmpetencer i relatin til statistik. Inhld Beskrivende statistik g grundlæggende sandsynlighedsregning Stkastiske variable g sandsynlighedsfrdelinger Knfidensintervaller g hyptesetest χ²-test (antalstabeller g gdness g fit) Ensidig variansanalyse Regressinsanalyse Stikprøveudvælgelse Side 1

26 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Erhvervsret Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: 4 timers skriftlig prøve på baggrund af en pgave udarbejdet af den til faget hørende pgavekmmissin. Ekstern censur. Frmål At den studerende pnår en kmpetence, sm bygger på en erhvervsjuridisk viden g frståelse. Den studerende vil således kunne tage prfessinel del i identifikatin g frebyggelse af juridiske prblemstillinger i såvel et natinalt sm glbalt virksmhedsmiljø. Indhld: Retskilder, dmstlssystemet g prcesret Aftaleret Køberet: natinalt g internatinalt E-handel Markedsførings- g knkurrenceret Erstatning g frsikring Ansættelsesret Kreditsikring: pant, kautin g ejendmsfrbehld Inslvensret Virksmhedsfrmer g hæftelse Læringsmål: Viden g frståelse Den studerende skal have frståelse fr g viden m: Centrale danske g internatinale retskilder, dmstlssystemet g en retssags frløb Centrale internatinale privat- g prcesretlige regler Centrale anvendte regler vedrørende verdragelse af almindelige frdringer g gældsbreve Centrale anvendte knkurrenceretlige regler m knkurrencefrvridende aftaler g misbrug af dminerende stilling Central anvendt handelslvgivning Færdigheder Den studerende skal have færdigheder i at vurdere erhvervsjuridiske prblemstillinger i relatin til: Centrale emner inden fr aftaleret, herunder aftaleindgåelse via mellemmænd Centrale emner inden fr erstatningsret, herunder prduktansvar Centrale emner inden fr frsikringsret Centrale emner inden fr køberet, både dansk g internatinal lvgivning vedrørende køb af løsøre Centrale emner inden fr markedsføringsret Centrale emner inden fr ansættelsesret, særligt funktinærlven Centrale virksmhedsfrmer g disses hæftelsesfrhld Kreditsikring, herunder pant, kautin g ejendmsfrbehld Side 1

27 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Centrale emner inden fr inslvensret, herunder knkurs g reknstruktin Kmpetencer Den studerende skal have kmpetence i at: Håndtere prblemstillinger af frskellig erhvervsjuridisk karakter, herunder deltage i kntrakt-frhandlinger, håndtere frebyggelse af fremtidige juridiske knflikter, samt kunne identificere en juridisk prblemstilling med henblik på at indhente yderligere juridisk bistand. Side 2

28 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Afsætningsstrategi Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: 4 timers skriftlig prøve på baggrund af en pgave udarbejdet af den til faget hørende pgavekmmissin. Deltagelse i eksamen frudsætter, at den studerende har udarbejdet en skriftlig individuel pgave, sm er blevet gdkendt. Ekstern censur. Frmål: Frmålet med faget er, at den studerende pnår en afsætningsstrategisk kmpetence, sm bygger på en helhedsfrståelse af de grundlæggende afsætningsmæssige frhld, begreber, mdeller g værktøjer, således at den studerende i praksis kan bidrage til analyse g løsning af virksmhedens strategiske salgs- g markedsføringspgaver. Læringsmål: Den studerende Viden g frståelse Skal have udviklingsbaseret viden m centrale grundlæggende strategi g markedsføringsbegreber samt markedsføringskncepter Skal have frståelse fr ngle relevante øknmiske g juridiske frhld indenfr afsætningsstrategi Skal kunne frstå praksis g central anvendt teri g metde i analysen af virksmhedens interne g eksterne strategiske situatin g i sammenhæng med kunders behv. Færdigheder Skal kunne anvende centrale metder g redskaber til i praksis at kunne analysere virksmhedens interne g eksterne strategiske situatin Skal kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden fr det afsætnings-strategiske mråde Skal kunne vurdere praksisnære afsætningsrelaterede prblemstillinger g pstille, begrunde g vælge strategier fr virksmhedens frretningsmdel Skal kunne frmidle virksmhedens interne situatin til samarbejdspartnere g brugere i frm af styrker g svagheder, herunder ressurcer g kmpetencer, værdiskabelse, prduktprtefølje g øknmisk situatin Skal kunne frmidle virksmhedens eksterne situatin til samarbejdspartnere g interessenter i frm af muligheder g trusler, herunder branche- g knkurrencesituatin, relevante juridiske frhld. Kmpetencer Skal kunne håndtere udviklingsrienterede situatiner relateret til virksmhedens strategiske interne g eksterne situatin gennem anvendelse af tilegnede afsætningsstrategiske metder g mdeller Skal kunne deltage prfessinelt i fagligt g tværfagligt samarbejde ifm. udviklingen af virksmhedens frretningsstrategier, herunder vækst- g knkurrencestrategi Skal kunne vurdere de eksterne påvirkninger fra mverdenen g give frslag til ændringer af strategien fr derigennem at styrke g fasthlde virksmhedens knkurrenceevne Skal i praksis kunne demnstrere afsætningsstrategisk kmpetence Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis gennem tilegnelse g anvendelse af terier g mdeller indenfr afsætningsstrategisk situatinsanalyse Side 1

29 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Indhld: Grundlæggende markedsføringsbegreber virksmhedens planlægningsniveauer & mål frretnings- g vækststrategier g deres frbindelse til kunders behv virksmhedens interne g eksterne frhld virksmhedens strategiske situatin Virksmheders øknmiske situatin grundlæggende regnskabsfrståelse Juridiske frhld Metde knkurrenceret mdellernes frmål g anvendelse systematisk arbejdstilgang Side 2

30 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Internatinal markedsføring g -analyse Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: Mundtlig prøve på baggrund af et langt prjekt. Ekstern censur. Frmål: Frmålet med faget er at give den studerende kmpetence til at kunne analysere frhld g løsninger, der generelt vedrører prblemstillinger indenfr natinal g internatinal handel, kunders købsadfærd g marked samt planlægge g gennemføre markedsanalyser. Ligeledes at den studerende i praksis kan bidrage med analyse g frslag vedrørende virksmhedens markedsptentiale, internatinaliseringsprces samt segmentering, målgruppevalg g psitineringsstrategi. Læringsmål: Den studerende Viden g frståelse Skal have udviklingsbaseret viden m praksis g central anvendt teri g metde indenfr markedsanalyseprcessen, købsadfærd, segmentering målgruppevalg g psitinering, markeds- g salgsprgnsticering samt internatinaliseringsprcesser Skal kunne frstå praksis g central anvendt teri g metde samt kunne frstå anvendelsen af teri g metde i arbejdet med markedsanalyse, købsadfærd, segmentering, psitinering g internatinalisering. Færdigheder Skal kunne vurdere udviklingsrienterede situatiner med udgangspunkt i pbygning af virksmhedens markedsinfrmatinssystem g planlægning samt gennemførelse af relevante markedsundersøgelser Skal kunne anvende centrale metder g redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden fr markedsanalyse, kunders købsadfærd, segmentering, mål-gruppevalg, psitinering, markeds- g salgsprgnsticering samt internatinalisering Skal kunne vurdere praksisnære prblemstillinger g pstille samt vælge løsningsmuligheder indenfr internatinal markedsføring g - analyse Skal kunne frmidle praksisnære prblemstillinger g løsningsmuligheder til samarbejdspartnere g brugere i frm af indsamling g analyse af markedsdata, købsadfærdsanalyser, målgruppevalg samt internatinal analyse g løsningsfrslag. Kmpetencer Skal kunne håndtere udviklingsrienterede situatiner med udgangspunkt i pbygning af virksmhedens markedsinfrmatinssystem g planlægning samt gennemførelse af relevante markedsundersøgelser Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde med en prfessinel tilgang i analyse af frhld g løsninger, der generelt vedrører natinal g internatinal markedsføring Skal i praksis kunne deltage i samarbejde vedrørende beskrivelse, analyse g vurdering af købsadfærd g købskriterier på BtB- g BtC- markeder samt internatinaliseringsmuligheder, markeds-segmentering, målgruppevalg, differentiering, branding g psitinering Skal i praksis kunne håndtere udarbejdelse af markedsptentiale g virksmhedens salgsptentiale samt bidrage med løsningsfrslag til udnyttelse af ptentialet Side 1

31 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Indhld: Markedsinfrmatinssystemet Dataindsamling g datakilder Markedsanalyseprcessen Markedsptentiale g prgnser Kunders købsadfærd g købskriterier på BtC- g BtB markeder Segmentering, valg af kundemålgrupper, differentiering, branding g psitinering Internatinalisering Metde Internatinaliseringsprcessen Markedsudvælgelse Markedsindtrængningsstrategi Rapprtskrivning Markedsanalysemetder Side 2

32 Fagmdulplan AkademiUddannelser (AU) Markedsføring g frhandling Omfang:10 ECTS-pint Eksamensfrm: Mundtlig prøve kmbineret med et praktisk prdukt g skriftlig pgave. Ekstern censur. Frmål: Frmålet med faget er at kvalificere den studerende til at kunne varetage arbejde med at udarbejde, planlægge, vurdere g gennemføre løsninger, der bredt vedrører virksmhedens markedsføringsaktiviteter, natinalt g internatinalt, samt kunne styre frhandlingsprcessen gennem dennes faser g trin. Den studerende kvalificeres desuden til at kunne analysere markedsføringsmæssige frhld g løsninger, der generelt vedrører kultur g tværkulturelle prblemstillinger. Læringsmål: Den studerende Viden g frståelse Skal have udviklingsbaseret viden m praksis g central anvendt teri g metde inden fr virksmhedens natinale g internatinale markedsføringsplanlægning, herunder udvikling g implementering af markedsføringsplaner samt marketings rganisatriske placering g rlle Skal have udviklingsbaseret viden m praksis g metde inden fr kultur, frhandlingsteknik g frhandlingskmmunikatin Skal frstå praksis g central anvendt teri g metdeanvendelse i frhandlingsprcessen på natinale g internatinale markeder Skal have udviklingsbaseret viden m praksis g central anvendt teri g metde inden fr relevante juridiske frhld. Færdigheder Skal kunne anvende centrale metder g markedsføringsredskaber samt kunne anvende færdigheder inden fr planlægning g gennemførelse af virksmhedens markedsføringsaktiviteter, i praksis kunne frhandle salgs- g markedsføringsrelaterede situatiner samt frstå g inddrage kulturparametre g tværkulturelle prblemstillinger Skal kunne vurdere praksisnære salgs- g markedsføringsmæssige prblemstillinger g freslå samt vælge løsningsmuligheder i frm af markedsføringstiltag, handlingsplaner g frhandlings-teknik Skal kunne anvende centrale metder til at planlægge g gennemføre en frhandling g vurdere hele frhandlingsprcessen Skal kunne frmidle praksisnære prblemstillinger g løsningsmuligheder til samarbejdspartnere g interessenter indenfr parameterindsats, frhandlingspgaver g tværkulturelle frhld. Kmpetencer Skal kunne håndtere udviklingsrienterede situatiner inden fr planlægning, vurdering g gen-nemførelse af løsninger, der bredt vedrører virksmhedens markedsføringsaktiviteter, natinalt g internatinalt Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde med en prfessinel tilgang indenfr mar-kedsføringsplanlægning, parametermix, frhandling, tværkulturelle markedsføringsrelaterede prblemstillinger samt relevante juridiske frhld Skal i praksis kunne håndtere frhandlingsprcessen gennem dennes faser g trin Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis gennem tilegnelse g anvendelse af terier g mdeller indenfr natinal g internatinal markedsføringsplanlægning, kulturanalyse g frhandlingsteknik Side 1