TYVSTJÅLET. Franchise-virksomhedernes forretningshemmeligheder er i EU s søgelys. HØJESTERET FRI PROCES BETYDER IKKE DISCOUNT-salær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TYVSTJÅLET. Franchise-virksomhedernes forretningshemmeligheder er i EU s søgelys. HØJESTERET FRI PROCES BETYDER IKKE DISCOUNT-salær"

Transkript

1 HØJESTERET FRI PROCES BETYDER IKKE DISCOUNT-salær FATTIGHJÆLP SKAL VIRKSOMHEDER HAVE GRATIS RETSSAGER? TILSYN ADVOKATRÅDET KOMMER PÅ BESØG U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T TYVSTJÅLET Franchise-virksomhedernes forretningshemmeligheder er i EU s søgelys

2 I n d h o l d Advokaten 89. årgang Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax REDAKTIONSPANEL Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Morten Broberg, professor, Københavns Universitet og konsulterende seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Arne Gram, vicepolitidirektør Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Rasmus Møller Madsen Retspolitik TYVERI AF FORRETNINGSHEMMELIGHEDER SIDE 22 SYG SKYGGEBOKSNING SIDE 26 Hvornår er en dommer inhabil? SIDE 30 PROBLEMER MED EU S KRIMINALPOLITIK SIDE DEN ETISKE FORDRING SIDE 8 SKAL FATTIGE FIRMAER HAVE FRI PROCES I RETSSAGER? SIDE 14 HØJESTERET FORHØJEr ADVOKAT-SALÆR SIDE 18 Redaktør: Rasmus Lindboe Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk Annoncer: JUNGERSTED-VERMØ ApS Vivian Birkkjær Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon Telefon (dir) Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. 2 ADVOKATEN nr 01/10 Fagligt NYE BØGER SIDE 36 HUSK ADVOKATRÅDETS SKÆRPEDE TILSYN SIDE 38 NYE SALÆRTAKSTER FOR ADVOKATERS ARBEJDE SIDE 40 NYT OM NAVNE SIDE 43 Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online)

3 Ready for the future? EG Adding value to business EG Advokat leverer komplette og værdifulde løsninger, der giver advokatvirksomheder fordele hver eneste dag. Kontakt Lotte Juul på tlf eller Flemming Andersen på tlf og aftal et møde. EG EG advokat ADVOKATEN nr 01/10 3

4 unik X x x x x x x x x advosys 4 A F X X X X X X X X X X X X X X x X det mest anvendte it-system til advokatbranchen nu med layout og betjening som seneste Microsoft office version unik advosys 4 er baseret på nyeste Microsoft standarder. det sikrer en enkel betjening via standard genvejstaster. Automatisk journalisering af journaliser dine s på sagen, direkte fra Outlook. unik advosys finder selv den rigtige sag meget lettere bliver det ikke. Dokumenthåndtering Sagsmappen i unik advosys 4 er udbygget med mulighed for at vise indholdsrude og autoindhold, som du kender det fra Microsoft Outlook det giver overblik og sparer tid. download Unik ADvosys 4 bruger du allerede unik advosys 3, kan du nu downloade advosys 4, som en del af din programserviceaftale. VI TIlBYdER.. unik advosys 4 kan lejes med det antal brugere, der er behov for. lejeaftalen er incl. programserviceaftale, hvor der kan opdateres online. Henvendelse til unik på eller boulevarden 19e 7100 Vejle lersø Parkallé KøbenhaVn ø Tlf ADVOKATEN nr 01/10

5 l e d e r Kasket-forvirring BANKER OG ANDRE UDBYDERE af finansielle ydelser og produkter kan synes venneløse i denne tid. Sådan lyder dommen ofte fra de kommentatorer, der beskæftiger sig med finanssektoren og det politiske liv. En finanskrise og den efterfølgende debat om bankernes rolle har sat politiske krav og en stærk regulering gennem Finanstilsynet højt på dagsordenen. Finansrådets årsmøde, der blev afholdt før jul, var ingen undtagelse. Her var bankernes minister, Lene Espersen, kritisk i sin bedømmelse af bankernes rådgivning. Ministeren endte med at kræve en mere sober og fyldestgørende rådgivning. Pressen beskriver en række sager, hvor folk har tabt penge. Om dette skyldes mangelfuld rådgivning vil tiden vise. Sikkert er det, at bankkunderne har foretaget en række investeringer efter samråd med deres bankrådgivere. Når investeringsprodukterne samtidig udbydes af banken, kan der opstå den tanke, at rådgiveren har en egeninteresse i, at investeringen foretages, hvorfor der må stilles krav til den konkrete rådgivning. Det er netop denne mulige sammenblanding af rådgivning og salg, der i visse tilfælde kan have ledt banker på vildspor. Advokatrådet tog imidlertid allerede sidste år problemstillingen op i Advokatrådets Retssikkerhedsprogram. Vi tillod os at pege på området, fordi forbrugernes retssikkerhed ikke var, og er, god nok, når forbrugeren ikke kan gennemskue, om det er en sælger eller en rådgiver, der sidder på den anden side af bordet. Advokatrådets anbefaling lød: Økonomi- og Erhvervsministeriet opfordres til at nedsætte et bredt sammensat udvalg, som skal udrede de problemer, der udspringer af en sammenblanding af rådgivning og salg, herunder modtagelse af kommission i forbindelse med forbrugeres køb af rådgivningsydelser og køb af finansielle produkter. Udvalget bør kunne fremkomme med forslag til ny regulering, som sikrer forbrugerens Profant sagt kan ingen have en interesse i, at småsparere investerer deres penge i projekter, som banken måtte have en egeninteresse i at sælge, hvis ikke det sker på et fuldt oplyst grundlag. retsstilling på den måde, som udvalget finder mest hensigtsmæssig. Advokatrådets ærinde er naturligvis ikke at tage parti for eller imod bankerne. Vores arbejde i Advokatrådet skal være til gavn for retssamfundet. Det er den forpligtelse, Folketinget har pålagt advokaterne. Men der er generelt grund til at bakke Lene Espersen op i hendes ærinde. Og der er grund til at gentage vores tilbud om hjælp til at styrke borgernes retssikkerhed på dette område. Jeg mener for så vidt, at også den finansielle sektor bør se forslaget som et rigtigt tiltag. Profant sagt kan ingen have en interesse i, at småsparere investerer deres penge i projekter, som banken måtte have en egeninteresse i at sælge, hvis ikke det sker på et fuldt oplyst grundlag. Første skridt i retning af et oplyst grundlag er at kunne få besked om, i hvilket omfang den bankansatte foretager en uhildet rådgivning alene ud fra kundens situation og interesser eller om han tillige sidder i en rolle, hvor han kan og forventes at sikre sig et væsentligt bidrag til månedslønnen gennem et provisionsaflønnet salg. Vores anbefaling drejer sig ikke særligt om banksektoren, men gælder ligeledes finansielle produkter, der tilbydes af ejendomsmæglere typisk som led i en bolighandel. Tilbydes en bestemt ejerskifteforsikring eller boligfinansiering, fordi der reelt er tale om det økonomisk bedste tilbud eller fordi ejendomsmægleren får provision, hvis køberen vælger netop det tilbud? Her har regeringen også vist vilje til at forbedre forbrugernes retssikkerhed ved at kræve, at ejendomsmæglere skriftligt informerer køberen om, hvilke finansielle institutioner mægleren samarbejder med. Bliver der ikke gjort noget på dette område, kan man frygte en yderligere stigning i antallet af borgere, der føler sig skidt rådgivet eller måske endda ført bag lyset. Føler deres retssikkerhed krænket. Det er tid til at gøre op med kasketforvirringen. A F S Ø R E N J E N S T R U P, F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 01/10 5

6 a k t u e l i n f o r m a t i o n Pris til russisk advokat Han gjorde alt forkert. Først forsvarede han en 18-årig tjetjensk pige, som var blevet bortført og voldtaget af en russisk officer. Han forsvarede ofrene for det russiske politis brutalitet. Han forsvarede redaktøren på en oppositionsavis. Og endelig begik han den måske skæbnesvangre fejltagelse at forsvare den internationalt kendte systemkritiker Anna Politkovskaya. Advokaten Stanislav Markelov blev skudt i Moskva i januar 2009, efter sin lange række af ubelejlige retssager. Nu er han tildelt den europæiske advokatforening, CCBEs, menneskeretspris for Stanislav Markelov fortjener alle europæiske advokaters respekt for at have demonstreret et enestående engagement og en offervilje til at søge at opretholde de fundamentale værdier i meget vanskelige omgivelser, sagde CCBE-præsident Anne Birgitte Gammeljord ved uddelingen af prisen i december. Konstitueret generalsekretær I forbindelse med Henrik Rothes fratræden er kontorchef Rasmus Møller Madsen konstitueret Tilsyn med domstolene? Der findes brister i domstolenes bevisprøvelse. Og det er med til at svække retssikkerheden. Derfor bør der oprettes et særligt tilsynsorgan, som skal kigge domstolene over skulderen. Ligesom der bør arbejdes med at kvalitetssikre bevisvurderingen ved domstolene. Sådan lyder et par af konklusionerne Ophavsret på internettet Kulturministeren har nedsat en arbejdsgruppe, som med blik for retssikkerheden skal sikre ophavsretten på internettet. Ministerens initiativ sker efter, at blandt andre Advokatrådet i sit retsikkerhedsprogram har påpeget behovet for at se på reguleringen. EU har i november 2009 vedtaget den såkaldte teledirektivpakke, hvor det understreges, at et i stillingen som Advokatsamfundets generalsekretær. fra den svenske Justitskansler i en ny rapport. Justitskansleren er en Ombudsmandslignende institution, der har eksisteret siden 1713, og bl.a. fører tilsyn med offentlige myndigheder og kan fungere som advokat for staten i visse typer af sager. Rapporten kan læses på land ikke bare uden videre kan afskære borgere fra internettet, hvis de gribes i at piratkopiere film eller musik. Advokatsamfundet indstiller én person til ministerens arbejdsgruppe, der skal afslutte arbejdet med en rapport i september Nye regler om oplysningspligt fra årsskiftet I de seneste numre af Advokaten har vi omtalt de nye regler om advokaters oplysningspligt, der er en følge af servicedirektivet, som trådte i kraft 28. december Som det fremgik, er implementeringen af direktivets regler om oplysningspligt sket ved lov nr. 122 af 7. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked, ved en bekendtgørelse udstedt i henhold til markedsføringsloven og ved ændring i sektorlovgivningen for advokaters vedkommende ved en indsættelse af 59 a i vedtægten. Den omtalte bekendtgørelse i henhold til markedsføringsloven er nu udstedt, jf. bekendtgørelse nr af 16. december 2009 om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere, og Advokatrådet vil i den nærmeste tid arbejde med en samling af alle regler om advokaters oplysningspligt, således at der skabes overskuelighed på området og vil snarest vende tilbage herom. Læs mere på 6 ADVOKATEN nr 01/10

7 Stilstand er tilbagegang På kongressen 2010 uddeler Danske Advokater for tredje gang Innovationsprisen Er jeres virksomhed blandt de mest innovative i advokatbranchen? Har I fundet nogle unikke måder at løse gamle eller nye - problemer på? Har I udviklet redskaber eller initiativer, der er så spændende, at I bør belønnes for det? Så bør I indsende jeres forslag til Danske Advokater inden den 31. marts Du finder vejledning og blanket på vores hjemmeside under menuerne fagligt/forretningsudvikling og netværk/innovationspris 2010 Innovationsprisen er tilbage. Advokatvirksomhedernes brancheforening H.C Andersen Boulevard København V ADVOKATEN nr 01/10 7

8 T I L B A G E B L I K A f R a s m u s L i n d b o e, P r e s s e c h e f, A d v o k a t s a m f u n d e t F o t o : M a g n u s M ø l l e r Den etiske fordring Er advokater blevet juridiske smagsdommere? Har store og små kontorer overhovedet noget fællesskab? Og hvorfor bruge tid på det internationale arbejde? Henrik Rothe er for sidste gang i det varme sæde i dette interview. DER ER VEL NÆPPE NOGET potentielt mere farligt end at blive stillet til ansvar for ting, man har sagt engang. Netop den situation sidder Henrik Rothe, Advokatsamfundets afgående generalsekretær, Sø- og Handelsrettens kommende præsident, nu i. Det varme sæde er hans eget, en kort tid endnu. I skrivende stund har jobskiftet ikke fundet sted. Foran Henrik Rothe ligger et gammelt interview, skrevet for 15 år siden, da han tiltrådte jobbet. Vi har markeret en række af interviewets skarpeste udsagn. Læs med, hvis De vil se, hvordan cirklen sluttes. ORGANISATIONEN Når der kommer en henvendelse, skal der ikke herske tvivl om, hvor og hvordan den skal behandles. (Rothe, 1995) Er Advokatsamfundet blevet den strømlinede organisation, du ønskede? - Jeg synes sådan set, det er gået meget 8 ADVOKATEN nr 01/10

9 Sags- og økonomistyring med unikt overblik! Et enkelt og effektivt økonomisystem, der opfylder de daglige krav for en advokatvirksomhed. Navokat er utroligt let at udvide med ny funktionalitet, da systemet baserer sig på standardmoduler fra Microsoft Direktør Anders Gangsted-Rasmussen, Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen Navokat styrer forretningens processer og forenkler jeres arbejdsgange, så intet glemmes Navokat er tilpasset og bygget på baggrund af de behov og udfordringer, en advokatvirksomhed møder i en travl hverdag. Løsningen indeholder blandt andet effektiv korrespondancestyring, fleksibel fletning af dokumenter og intelligent arkivering af vigtig information. Der kan foretages journalisering og tidsregistrering fra Outlook, og opgaver som klienttilsvar og konfliktkontrol håndteres automatisk i Navokat. Systemet sikrer et fuldendt og unikt overblik for såvel sekretærer, advokater og ledelse. Udover at være et effektivt sagshåndteringssystem, er Navokat også et komplet økonomisystem, hvilket giver let tilgængelig og korrekt ledelsesrapportering helt ned på sags- og klientniveau. Vi ser frem til at præsentere Navokat og din kommende samarbejdspartner, abakion. For yderligere information kontakt Markedschef Jens Ole Taisbak på eller Navokat er modulopbygget og du betaler kun for det, som din virksomhed reelt har behov for. Uanset om du arbejder med Rekonstruktion, Inkasso, Ejendomsadministration eller Ejendomshandel bæres du med Navokat effektivt igennem alle arbejdsprocesser.

10 T I L B A G E B L I K godt. Hvis man ser på, hvor meget denne organisation er i stand til at producere med stort set uændret personalenormering, så kan man konstatere, at produktiviteten er gået væsentligt op. Sagsbehandlingstiden i nævnet er gået væsentligt ned. Vi har gennemsnitligt meget korte reaktionstider. Hvad med høringssvarene hvilken forskel kan du se på dengang og nu? - Vi har i alle årene våndet os over, at høringsfristerne var for korte. Vi har også gjort noget ved det. Regeringen skrev på et tidspunkt en vejledning om lovforberedelse, som klart fastslår, at man skal have ordentlig tid til at gennemføre høringerne. Men det holdt ikke i praksis. Selv om vi ikke er tilfredse med de korte høringsfrister, så prøver vi at håndtere det i stedet for at læne os tilbage og være fornærmede. Hvordan har samspillet ændret sig med de advokater uden for huset, som leverer input til høringssvar? - Sekretariatet spiller nok en større rolle i udformningen af høringssvar, end da jeg startede. Én af grundene er, at presset på advokaternes indtjening er hårdere end nogensinde, og derfor er der en grænse for, hvad vi kan byde vores advokater af frivilligt arbejde. Det har været sekretariatets rolle at fylde det hul ud. med at lave et debatoplæg til rådet. Og på baggrund af det kan der følge en indstilling ved et senere rådsmøde. Der er de senere år kommet fokus på, at jurister politiserer i den politiske debat. Hvordan har du forsøgt at undgå det? - Vi forsøger at undgå at være smagsdommere i ordets negative betydning. På den anden side skal vi heller ikke bare løbe i hælene på magthaverne. Vi forsøger at lave en nøgtern juridisk analyse med et retspolitisk udgangspunkt, som vores grundlov bygger på. Det, der tit giver anledning til problemer, er hensynet til beskyttelsen af det enkelte individ og statsmagtens interesser i f.eks. at kunne beskytte borgerne mod terror. Lobbyisme er måske stadig en lidt fremmed tankegang i Danmark, men jeg mener ligefrem, at den demokratiske proces har behov for lobbyister. (Rothe, 1995) Hvordan er det gået med at positionere Advokatsamfundet politisk? - Advokatrådet har større indflydelse end nogensinde. Vi driver lobbyisme, men ikke på den måde, som de fleste andre brancher gør, nemlig ved at løbe rundt på gangene på Christiansborg og forsøge at påvirke. Vi arbejder meget sagligt og primært gennem embedsværket. Det betyder, at når vi så en sjælden gang kontakter retsudvalget, så DET POLITISKE SPIL Jeg selv og andre i organisationen må være villige til at stikke hovedet frem og komme med vores bud på, hvordan advokatpolitiske problemer skal løses. (Rothe, 1995) Hvordan har balanceakten mellem det juridiske og det politiske arbejde i Advokatsamfundet udviklet sig? - Sekretariatet er længere fremme på banen, end da jeg startede. Dengang forberedte sekretariatet sagerne for Advokatrådet, men havde sjældent en egen indstilling til beslutningen. Det lavede jeg om, så enhver sag, der forelægges for rådet, altid er ledsaget af en indstilling og en begrundelse. Det betyder ikke, at vi så bliver fornærmede, hvis rådet mener noget andet, men det kvalificerer debatten og gør sagsbehandlingen hurtigere. Nogle sager er så komplicerede, at vi starter 10 ADVOKATEN nr 01/10

11 ved de, at nu er det meget alvorligt. Vi har undgået at få stemplet som partiske smagsdommere. GLOBALT UDSYN Hvordan har betydningen af det internationale arbejde ændret sig? - CCBE var på banen, allerede da jeg tiltrådte, men betydningen af det, der foregår i CCBE, er vokset voldsomt. Det hænger sammen med, at EU-reguleringen også af advokatbranchen er tiltaget betydeligt. Vi har set det med servicedirektivet og vi har set det med hele ændringen af advokatreguleringen i Danmark, som udsprang af konkurrencekommissærens betragtninger. Også IBA er vigtig, fordi arbejdet med advokatprofessionen ikke bare er europæisk men global. Derfor er det vigtigt, at vi følger med og påvirker udviklingen i IBA. Jeg tror, der vil ske det de næste ti år, at den europæiske udvikling vil føre til en relativt ensartet regulering i Europa. Det hænger sammen med, at flere advokater arbejder på tværs af landegrænser. Også internettet betyder, at MAHOGNI KINASTOL TIL SPECIALPRIS Kinastol Design: Hans Wegner Eksklusive kontor- og konferencemøbler Design: Christian Hvidt Æg Design: Arne Jacobsen DESIGNMØBLER TIL OMGÅENDE LEVERING. A/S Søborg Møbelfabrik, Gladsaxevej 400, 2860 Søborg Telefon , Åbningstider: mandag-torsdag , fredag PK 22 Design: Poul Kjærholm Nye prikker på kortet Ret&Råd har fået nye kontorer i Jylland Ret&Råd Nykøbing Mors Ret&Råd Hurup Thy Vil du sætte dit kontor på danmarkskortet? Læs mere på eller kontakt direktør, advokat Casper H. Grønnegaard på tlf og hør nærmere. ADVOKATEN nr 01/ _Prik pa kortet_185x116_tryk Folder.indd 1 12/01/10 17:22:15

12 T I L B A G E B L I K fysiske grænser får mindre betydning. Jeg tror også, vi vil se en harmonisering på globalt plan. Vi vil se større og større sammenfald mellem reguleringerne i USA, Indien, Japan og Europa. Vil den udvikling være til fordel for danske advokater? - Vores regulering støder på nogle områder sammen med common law i Storbritannien og USA. Det er svært at sige, hvilke af disse systemer, der vil blive dominerende. Mange lande i Fjernøsten læner sig op ad europæisk regulering. Danmark vil på den ene side stå lidt svagt, fordi vores advokathuse i international sammenhæng er meget små. På den anden side har vi den fordel, at vores uddannelsesniveau er højt, de faglige kompetencer er meget høje, prisen er konkurrencedygtig og de sproglige færdigheder er gode. For så vidt står vi stærkt. Der har manglet det strategiske udsyn, som har gjort, at vi halter lidt bagefter vores svenske kolleger, som har været langt mere aggressive med at placere sig på verdensmarkedet. Men de har måske også en anden baggrund med flere internationale virksomheder. BRANCHENS UDVIKLING Mange advokatvirksomheder har i dag en blandet sagsportefølje med relativ stor indtjening på virksomhed, som ikke kræver den helt store juridiske indsigt og ekspertise. På disse felter vil advokatens rolle nok ændre sig hen imod at advokaten bliver mindre udførende og mere kontrollerende/rådgivende. (Rothe, 1995) Hvordan har advokatens rolle ændret sig? - Man skulle tro, jeg havde haft en god krystalkugle, for rent faktisk har vi set, at f.eks. et arbejdsområde, som udgjorde en relativ stor del af indtjeningen for mange nemlig fast ejendom har ændret sig radikalt. For 15 år siden tjente advokatkontorer gode penge på at ekspedere ejendomshandler, ofte ukomplicerede handler, som kunne betjenes af en sekretær. I dag er der næsten intet af det arbejde tilbage. På inkassoområdet kan man se, at det, der var lukrativt og ikke en særlig besværlig forretning, nu er udviklet til en højt specialiseret ydelse, som forretningsmæssigt forsvarligt kun kan leveres af advokatkontorer, som har specialiseret sig i dette. I branchen er der sket en specialisering, som giver sig udtryk på mange måder. Dels er der kontorer, som har specialiseret sig i meget få arbejdsområder. På de store kontorer sidder der advokater, som har meget snævre arbejdsområder, som de til gengæld er højt specialiserede indenfor. Det gør, at de kan tage en fornuftig pris for deres ydelse. Har specialiseringen fragmenteret sammenholdet i standen? - Ikke endnu. Men man kan frygte, at det vil blive konsekvensen på længere sigt. De centrale advokatværdier er intakte, også hos de advokater, der meget sjældent sætter deres ben i en retssal. Selve etikken og selvforståelsen er helt afgørende for den måde, advokater agerer på. Og er afgørende for, at klienter vælger dem, frem for en anden rådgiver. I dit tiltrædelsesinterview nævnes etik ikke. Var det, fordi etik ikke spillede nogen særlig rolle dengang? - Det blev i højere grad taget som en selvfølge. Der var ikke så meget debat om, hvor det etiske ståsted var. Det er strukturudviklingen i branchen og samfundet, som har sat de etiske regler til debat. Alt, der har haft karakter af laugsregler, er blevet barberet væk. De regler, vi har i dag, har ét og kun ét formål nemlig at beskytte klienten. Der er ikke længere nogen regulering af de interne forhold i branchen. Er de etiske regler en hæmsko eller en fordel for branchen? - Nogle vil opfatte de etiske regler som en snærende trøje, som gør, at de ikke kan betjene alle de klienter, som gerne vil have dem. Andre har indset, at på den lange bane er det, der adskiller advokater fra andre juridiske rådgivere, præcis etikken og den omstændighed, at klienten kan være sikker på, at der ikke er falske lodder i vægtskålen. Og kan være sikker på, at de etiske regler rent faktisk håndhæves effektivt af Advokatsamfundet. Reglerne og håndhævelsen er væsentlige markedsmæssige parametre, der adskiller advokater fra rådgivere hos COWI eller Price WaterhouseCoopers. Værdien for de store advokatkontorer ligger ofte i det imagemæssige og i support i sager, der rummer retssikkerhedsmæssige aspekter og f.eks. involverer lovgivningsproces. (Rothe, 1995) Hvordan er det gået med at tilføre både store og små kontorer værdi? - Det, synes jeg, er gået godt. For selv den allerstørste advokatvirksomhed kan komme til kort, hvis det handler om at etablere en dialog med regeringen eller Folketinget. Politikerne ønsker at tale med en organisation som Advokatsamfundet, når det er advokatreguleringen, der er oppe til diskussion. Derfor udøver de store advokatkontorer deres indflydelse gennem valgene til Advokatrådet. Der er sket en glædelig udvikling, hvor de store advokatkontorer har skærpet interessen for at sidde med i Advokatsamfundet. De små kontorer har altid været relativt godt repræsenteret i det politiske system. Og de har en meget stor interesse i, at vores organisation er velfungerende. Det bidrager til alle advokaters image, at Advokatsamfundet er meget synligt i den retspolitiske debat. Dels har alle advokater, store som små, udbytte af, at Advokatsamfundet up front tager sig af de brodne kar og ikke stikker hovedet i busken og forsøger at skjule, når der begås fejl i branchen, men reagerer adækvat for at beskytte alle advokaters omdømme. Vel er der meget, der skiller, men der er mere, der binder sammen. Og det, der binder sammen, er etikken. 12 ADVOKATEN nr 01/10

13 x x x x x x Digital diktering er ikke blot en diktafon, men også en løsning som samler alle trådene... Ud over den digitale lydkvalitet giver løsningen bl.a. et effektivt overblik over alle diktater med informationer om diktaternes længde, indtaler og journalnummer m.v. Philips Exec Enterprise er den brugervenlige, fleksible og effektive løsning, som effektiviserer jeres interne workflows og som naturligvis er forberedt på integration med jeres journalsystem. Kontakt konsulent Sanne Sahlberg for mere information om, hvordan du og din organisation nemt kan implementere Philips Exec Enterprise løsningen og dermed effektivisere jeres hverdag! Max Manus - Skandinaviens førende leverandør af digital diktering og talegenkendelse Max Manus A/S - tlf.: ADVOKATEN nr 01/10 13

14 R E T S P L E J E A f M i c h a e l G ø t z e, l e k t o r, p h. d., K ø b e n h a v n s U n i v e r s i t e t, D e t J u r i d i s k e F a k u l t e t, F o r s k n i n g s c e n t e r f o r R e t l i g e S t u d i e r a f V e l f æ r d o g E U M a r k e d s i n t e g r a t i o n f o t o : p o l f o t o Skal fattige firmaer have FRI PROCES i retssager? Den danske regering er gået ind i en tysk sag ved EU-Domstolen for at forhindre, at virksomheder får adgang til fri proces. DET ER IKKE GRATIS at føre retssag ved danske domstole. Hvis en borger ønsker at anlægge sag ved byretten, skal borgeren som udgangspunkt betale for f.eks. både advokatrepræsentation og retsafgifter ved sagsanlæg og berammelse af domsforhandling. Hertil kommer i værste fald også modpartens sagsomkostninger, hvis borgeren ender med at gå hjem fra retssalen som taber. Disse økonomiske barrierer skal sammenholdes med, at alle har adgang til domstolssystemet for at få en retlig bedømmelse af rimelige og relevante spørgsmål om jura. Her kommer reglerne om fri proces som bekendt ind i billedet som den frelsende engel for ubemidlede privatpersoner. De gældende regler i retsplejelovens kapitel 31 er imidlertid skruet sådan sammen, at virksomheder ikke har tilsvarende mulighed for fri proces, uanset hvor økonomisk trængt virksomheden er, og uanset hvor rimelig grund der er til at føre en retssag. De sociale hensyn bag retsplejeloven beskytter fattige personer men ikke fattige firmaer. Dette lovgivningsmæssige udgangspunkt i dansk ret skaber en klar skævhed mellem fysiske personer og juridiske personer. De danske regler kan dog nu blive ændret eller i hvert fald nyfortolket efter at der er landet en sag om fri proces-regler på EU- Domstolens bord. TYSK SLAGSMÅL Der er tale om en sag, som er sendt til Luxembourg af den tyske Kammergericht i Berlin en slags højesteret på delstatsniveau som ønsker svar på spørgsmålet om forholdet mellem EU-retten og tyske fri proces-regler. Sagen har også betydning for de tilsvarende danske regler om fri proces og på et mere principielt plan for danske domstoles beskyttelse af EU-regler. Generelt skal nationale domstole som bekendt ikke kun fungere som nationale domstole men også som fællesskabsdomstole, da beskyttelse af EU-regler i f.eks. direktiver og forordninger jo i vidt omfang foregår i nationalt regi. Den verserende EU-sag om fri proces er netop en illustration af denne generelle problemstilling. Konkret drejer det præjudicielle spørgsmål fra den tyske delstatshøjesteret sig om, hvorvidt det er i strid med EU-retten at have en national ordning, hvorefter juridiske personer i forbindelse med erstatningssager baseret på en medlemsstats mulige overtrædelse af EU-retten som udgangspunkt kun kan meddeles fri proces, når særlige grunde taler herfor, f.eks. fordi sagen har principiel betydning. DANMARK BLANDER SIG Da de tyske regler om fri proces til forveksling ligner de danske, er den danske regering i november indtrådt i sagen ved EU-Domstolen til fordel for den tyske stat. Danmark argumenterer sammen med Tyskland for, at nationale regler om fri proces skal opretholdes uden indblanding fra EUrettens side. Tankegangen er, at EU-retten ikke skal komme ind ad bagdøren og ændre retsplejelovens danske regler. Den danske regering henviser i sit indlæg for EU-Domstolen først og fremmest til, at de danske og tyske regler om fri proces ikke antages at være i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til retfærdig rettergang. Da menneskerettighederne er indbygget i EU-retten, 14 ADVOKATEN nr 01/10

15 ADVOKATEN nr 01/10 15

16 R E T S P L E J E er det menneskeretlige argument det helt afgørende for den danske regering. Det danske grundsynspunkt er, at Menneskerettighedsdomstolen kun i enkelte tilfælde har fundet, at en manglende adgang til fri proces er en krænkelse af konventionens artikel 6, men at disse tilfælde kun har vedrørt fysiske personer. Hvis en virksomhed er organiseret som en juridisk person, er der ingen menneskeretlig beskyttelse efter artikel 6. Argumentationen er altså den enkle, at dansk ret opfylder disse minimumskrav, og at EU-retten derfor ikke kan komme og trække gulvtæppet væk under retsplejeloven. HAR DANMARK RET? Den danske regering anlægger i mine øjne en restriktiv forståelse af EU-retten. Selv om civilprocessuelle regler generelt er et nationalt anliggende, er der med EU-retlige briller faktisk en række gode argumenter for at give EU-retten et konkret gennemslag på dette punkt. Det er lidt snævert at anskue fri proces udelukkende i en rent menneskeretlig optik. Hvis den tyske virksomhed ikke kan komme igennem fri proces-nåleøjet i Tyskland, kan man jo ikke få en juridisk prøvelse af de retlige konsekvenser af den for sene implementering af EU-direktiver om det indre marked for naturgas. Det kan være et problem. En for sen eller forkert implementering af EU-regler er jo i sig selv en alvorlig sag. De skrappe tyske og danske regler om fri proces kan her komme på kollisionskurs med navnlig det EU-retlige effektivitetsprincip, som kræver, at nationale regler om f.eks. fri proces ikke må udformes således, at de i praksis gør det umuligt eller urimelig vanskeligt at opnå erstatning på grundlag af EU-retten. Der er grund til at være opmærksom på, at effektivitetsprincippet er et dynamisk grundprincip, som er udviklet af EU-Domstolen med konkrete sager som relief. Princippet har undertiden været direkte retsskabende, og EU-Domstolen holder sig sjældent tilbage fra at modificere og overrule nationale regler, hvis den har anset det for nødvendigt for at sikre en effektiv retsbeskyttelse af EU-retten. I de to faktabokse på modsatte side er fremhævet to sager, hvor EU-Domstolen har håndhævet effektivitetsprincippet. KATTELEM Selv om der ikke er tidligere sager om lige netop fri proces og EU-retten, kan EU-Domstolen vælge at bygge videre på den nævnte praksis om bl.a. påtaleret og suspensiv virkning, hvis den ønsker at give fattige firmaer muligheder for at opnå fri proces. Endvidere kan det være af betydning for EU-Domstolens overvejelser om effektiv retsbeskyttelse, hvis der i de tyske regler om fri proces findes en kattelem om virksomheder, som svarer til de danske regler på dette punkt. Efter retsplejelovens 328, stk. 4, kan der undtagelsesvis gives fri proces i en sag, som vedrører ens egen selvstændige erhvervsvirksomhed. Hvis der er tale om en mindre virksomhed, og hvis sagen er af afgørende betydning for virksomhedens økonomiske overlevelse, er fri proces med andre ord principielt ikke udelukket. Denne regel fortolkes dog strengt i dansk ret, og der skal meget til, hvis en virksomhed skal overtale en dansk domstol til at åbne denne kattelem. Reelt vil det dog kunne indgå som et støttemoment i EU-Domstolens stillingtagen til fri proces, at effektivitetsprincippet i givet fald vil kunne beskyttes gennem en praktisk nyfortolkning og liberalisering af eksisterende regler, snarere end at kræve en fundamental nyskrivning af reglerne. Det er selvsagt mindre dramatisk at lægge op til praksisændring end at skyde nationale lovregler helt i sænk. SOCIALE HENSYN Det er endvidere interessant, at EU-Domstolen undertiden anvender intern EU-ret som udgangspunkt for det beskyttelsesniveau, som efter EU-Domstolens opfattelse bør gælde i national ret. Her er det relevant, at virksomheder faktisk kan få fri proces i søgsmål ved EU s egne domstole. Der gælder således efter artikel 76 i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Domstol ingen principiel sondring mellem fysiske og juridiske personer. Det afgørende er, om en part er ude af stand til helt DET TYSKE SLAGSMÅL Den tyske retssag er anlagt af energiselskabet Deutsche Energiehandels- und Beratungsgesellschaff (DEB), som ønsker erstatning af den tyske stat i anledning af en for sen gennemførelse af to direktiver om fælles regler for det indre marked for naturgas, nemlig direktiv 98/30/EF og direktiv 2003/55/EF. Disse direktiver skal sikre en ikke-diskriminerende adgang til de tyske netoperatørers gasforsyningsnet. Den tyske virksomhed har nedlagt påstand om, at den som følge af Tysklands for sene implementering af direktiverne er gået glip af cirka 3,7 mia. euro. Der er tale om et påstandsbeløb, som må formodes at udløse maksimale retsafgifter efter tysk ret. Indtil videre er retssagen ved den tyske domstol dog strandet på, at selskabet ikke har nogen midler, og at det har fået afslag på fri proces. Den præjudicielle sag er opstået i forbindelse med kære over afslaget. 16 ADVOKATEN nr 01/10

17 UNDER BRITISK FLAG Et eksempel på EU-Domstolens linje er den velkendte sag om spanske fiskeres tab af fiskerettigheder på grund af en stramning af engelske regler om skibsregistrering (sag C-213/89, Factortame). De berørte fiskere var oprindelig registreret i Spanien, men sejlede under britisk flag indtil en lovændring om registrering, der indebar inddragelse af deres fiskerirettigheder i engelsk farvand. Fiskerne anlagde sag ved en engelsk domstol med påstand om, at registreringsloven var i strid med EU-retten. I en præjudiciel sag udtalte EU-Domstolen, at selve sagsanlægget havde retsvirkning og skulle tillægges opsættende virkning i forhold til de britiske myndigheders tilbagekaldelse af fiskerirettigheder, selv om der ikke var hjemmel til dette i engelsk retspleje. EU-Domstolen overtrumfede med andre ord britiske regler på basis af bl.a. effektivitetsprincippet. SPANSKE VINDRUER Et eksempel på EU-Domstolens effektivitetsprincip inden for det civilprocessuelle område er en sag om vindruer, hvor en spansk producent af vinduer fik mulighed for at anlægge sag ved en engelsk domstol mod en konkurrerende virksomhed, der ikke levede op til EU-retlige kvalitetskrav til netop vindruer (sag C-253/00, Muñoz). Efter engelsk ret var det udelukkende op til myndighederne at være vagthund, men myndighederne havde holdt sig tilbage fra at håndhæve de relevante EU-regler. Den manglende søgsmålskompetence for producenten var ikke EU-Domstolens kop te, og den bestemte uden rysten på hånden, at producenten skulle tildeles en privat påtaleret i det engelske retssystem. Denne private påtaleret var en direkte konsekvens af EU-Domstolens anvendelse af effektivitetsprincippet. EU-Domstolen udtalte i sagen, at national courts, whose task it is to apply the provisions of Community law in areas within their jurisdiction, must ensure that they take full effect (præmis 28). eller delvist at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen. Selv om fri proces i praksis primært gives til fysiske personer, er der dog eksempler på, at EU-Domstolen har forbarmet sig over økonomisk trængte selskaber. Det kan ikke udelukkes, at EU- Domstolen i den aktuelle sag om fri proces ved tyske og danske domstole skeler til sin egen baghave. Der er derfor alt i alt en del flere EU-retlige argumenter til støtte for fri proces til virksomheder, end den danske regering har fremhævet i sin korte officielle orientering af Folketinget om Danmarks intervention i den tyske sag ved EU-Domstolen (notat af 9. november 2009 til Folketingets Europaudvalg). Uanset hvad EU-Domstolen kommer frem til, er der endelig rent retspolitisk grund til at stille spørgsmålstegn ved den stramme kurs i dansk civilproces. Reglerne synes at bygge på en lidt firkantet forestilling om, at de sociale hensyn bag retsplejelovens kapitel 31 per automatik ikke kan udstrækkes til ubemidlede selskaber, selv om de har en fornuftig juridisk sag om virksomhedsforhold. Det kan dog bero på en tilfældighed om en mindre virksomhed er organiseret som en juridisk person. Den formelle konstruktion bør ikke være afgørende for adgangen til at opnå fri proces og føre retssag. I sager hvor en juridisk person står over for en offentlig myndighed, kan der endvidere være særlig gode grunde til at give parten en hjælpende hånd. Selv om det er svært at forudsige, hvordan EU-Domstolens konkrete afvejning falder ud i den verserende sag fra Tyskland, kan en EU-dom på længere sigt blive en løftestang for bredere adgang for fattige firmaer til fri proces i ikke kun sager om EU-ret, men også andre sager ved danske domstole. Det er ikke hensigtsmæssigt med et forskelligt beskyttelsesniveau i EU-retlige retssager og rent danske retssager. På både et principielt og praktisk plan er der således grund til at overveje en generel ordning, hvor tildeling af fri proces afhænger af, om sagen er fornuftig, og ikke om sagsøgeren hedder Petersen eller A/S til efternavn. ADVOKATEN nr 01/10 17

18 XF xr xi xpx Rx Ox xc x E S A F AXf XL Xe Xn Xe XEX j g X XJ ax rx bx øx l X, xjx o u r n a l i s t f o t o : H e n n i n g h j o r t h Til grin for egne penge Det ædle danske retsprincip om fri proces har for flere advokater udviklet sig til en møllesten om halsen. Højesteret fordobler med ny kendelse advokatsalæret, men ændrer det noget som helst? I KØBENHAVN HAR flere advokater fra Lett Advokatfirma taget den beslutning, at de ikke længere vil tage hverken retshjælpssager eller civile sager, hvor borgerne har fået fri proces. Det er ganske enkelt for dårlig en forretning. Ifølge advokaterne handler det ikke bare om forkælede eller grådige advokater og mere vil have mere. Det er simpelthen ren tilsætning for praktiserende advokater i det private at føre den slags sager, mener advokat Vivi Bruhn Knudsen, der er en af Advokatrådets eksperter vedrørende miljøret. Vivi Bruhn Knudsen er én af landets førende eksperter på sit felt og har blandt andet kørt højtprofilerede sager for 18 ADVOKATEN nr 01/10

19 Amager Metro-gruppen og A/S Dansk Shell. Hun har også en hovedrolle i en langtrukken miljøsag, som hun tabte i landsretten, men nu verserer ved Højesteret. Spørgsmålet om hendes honorar har udviklet sig til en selvstændig sag. Resten af den historie følger om lidt. Gang på gang oplever advokaterne ifølge Vivi Bruhn Knudsen, at retterne fastsætter salærer, der ikke tager tilstrækkelig hensyn til sagens karakter, kompleksitet, sværhedsgrad, den tid advokaten har brugt på sagen, og om sagen har principiel betydning. Resultatet er en fornemmelse blandt advokater af at være usædvanligt altruistiske, hvis man kaster sig over sager, hvor en borger har fået fri proces, eller hvor der er tale om en sag dækket af en privat forsikring med retshjælp. Eneste problem: Advokaterne mangler endnu at overbevise resten af verden om, at der er tale om andet end pekuniære mavesmerter. FORDOBLER HYREN I oktober 2009 skriver Højesteret et nyt kapitel i føljetonen om fri proces og advokaternes salærer: Vivi Bruhn Knudsen får i Højesteret medhold i, at Østre Landsret havde tildelt hende et for lavt salær i en maraton-miljøsag om forurenet jord. Vivi Bruhn Knudsen repræsenterer en privat virksomhed. På den anden side af bordet er en offentlig myndighed: Region Hovedstaden. Sagen har været fem år undervejs. Landsretten fastsatte hendes salær til kroner, men Højesteret forhøjede beløbet til kroner. Ifølge Højesteretsdommer Niels Grubbe er der ikke tale om nogen ny og ændret praksis. I kendelsen står der udtrykkeligt, at det også i tre tidligere kendelser er fastslået, at der ved udmåling af salæret også kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang udover de vejledende salærtakster, som retterne bruger. Og ved denne ny kendelse har man fastholdt det princip. - Man kan sige, at denne kendelse kun har principiel betydning i den forstand, at den føjer endnu en facet til. Hver gang vi har en ny konkret afgørelse, er der måske noget, der bliver klarere. Højesteret lægger megen vægt på, hvad landsretten har vurderet. Det er landsretten, der kender sagen bedst. Men vi skal også kunne gå ind og censurere afgørelsen. Og i denne sag har vi skønnet, at det var for lidt, landsretten tildelte advokaten i salær, siger Niels Grubbe. TABER PÅ SAGEN Men selv om Vivi Bruhn Knudsen fik forhøjet sit salær i den konkrete sag, er hun stadig utilfreds. Både med beløbet hun havde krævet kroner i salær for sagen men også med principperne bag tildelingen af salæret. - I praksis betyder det, at vi i de store og meget komplicerede og tidskrævende sager får et decideret tab ved at føre sagerne eller i bedste fald går i nul. Og når man som jeg er med i et firma, hvor vi både skal betale løn til sekretærer og bogholdere og udgifter til leje af kontor osv. ud af salæret, så går det ikke at blive ved med at sige ja til den slags sager selvom jeg tidligere har haft den opfattelse, at det var bare noget, man gjorde. Men det går jo ud over ens kolleger, siger Vivi Bruhn Knudsen. Ud over det rent økonomiske føler hun ADVOKATEN nr 01/10 19

20 F R I P R O C E S VIVI BRUHN KNUDSENS SAG sig også stødt på sin faglighed over at se sine advokat-kolleger hos myndighederne som f.eks. Kammeradvokaten få en større betaling end hun selv gør i de samme sager. - Det støder mig, når jeg arbejder lige så intenst med miljøret, som mine gode kolleger hos Kammeradvokaten gør, at jeg så får en dårligere betaling. Det er jo ikke sådan, at de er bedre end mig. Vi er bare i den situation, at jeg har sagt ja til at tage en fri proces-sag, siger Vivi Bruhn Knudsen. Og nu nærmer vi os problemets kerne set i et større perspektiv. DESVÆRRE, GÅ IGEN For advokaterne er måske ikke de primære tabere, når det handler om fri proces og størrelsen af de salærer, advokaterne tilkendes for arbejdet, mener Vivi Bruhn Knudsen. Det er borgerne. For hvor skal de gå hen, hvis advokaterne siger nej til at tage deres sager for ikke at tabe penge. For at blive ved eksemplet Vivi Bruhn Knudsen: Så mange advokater med årelang ekspertise i miljøret findes der heller ikke i kongeriget Danmark. Og hvis nu de få eksperter findes på store advokatkontorer, som siger nej til sager med fri proces. Er det så et problem? - Jeg tror, at det i løbet af nogle år vil være et spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet er advokatkontorer, der vil tage de her sager. Og mit gæt er, at borgerne får svært ved at finde en advokat til sager med fri proces især i sager af mindre økonomisk betydning. De vil sige nej, uanset om det er et lille eller stort kontor, siger Vivi Bruhn Knudsen. I så fald vil det gå ud over borgernes retssikkerhed. Og det vil underminere retsfølelsen i befolkningen, mener hun: - Folk vil opleve at kunne komme til en advokat med deres sag og få at vide, at du har formentlig ret, men du kan ikke få prøvet den, for det kan vi ikke forsvare økonomisk, siger Vivi Bruhn Knudsen. POLITISK RØRE Netop det scenarie har fået retsordfører for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, på banen. Han vil nu rejse spørgsmålet i retsudvalget og se, hvad justitsministeren siger til dilemmaet. - Hvis den lille mands mulighed for at kæmpe mod systemet besværliggøres utroligt meget, fordi han ikke har mulighed for at få de eksperter, der skal til, for at han kan føre sagen mens myndighederne kan køre det store ensemble frem, fordi advokaterne der får de penge, de skal have. Så tyder det på, at der er noget galt, siger Peter Skaarup. Han mener, at det er vigtigt, at der er et bredt udsnit af advokater, som borgerne kan vælge imellem. - Og hvis alt for mange advokater falder fra på grund af salærerne, så risikerer man at stå tilbage med de mindre kvalificerede advokater, siger Peter Skaarup. ONDT I PENGEPUNGEN Til gengæld er juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet ikke foruroliget over borgernes retssikkerhed. - Det er klart, at man skal holde øje med om denne problematik udvikler sig. Men jeg synes ikke, at der er noget, der tyder på, at retssikkerheden er truet, som situationen er i øjeblikket, siger Eva Smith. Hun anerkender, at der kan være nogle af de store advokatkontorer, der ikke tager den slags sager. - Men jeg har endnu ikke hørt om, at der Højesteret forhøjede salæret - men beløbet dækker kun lige omkostningerne, mener Vivi Bruhn Knudsen. Hun fik i oktober 2009 Højesterets ord for, at hun fik for lidt i salær i en miljøsag, der omhandler forurenet jord og foreløbigt har varet fem år. Her var private borgere oppe imod først Frederiksborg Amt, der senere blev til region Hovedstaden. Region Hovedstadens advokater fik hjælp fra Kammeradvokaten og fra Mil jøstyrelsen. Sagens værdi er opgivet til at være på mellem kroner. Men den principielle værdi er adskillige millioner kroner. Oprindeligt havde Østre Landsret tildelt Vivi Bruhn Knudsen kroner ekskl. moms i salær. Men advokaten fik lov til at indbringe salærspørgsmålet for Højesteret. Hun krævede i stedet kroner i salær men så langt ville Højesteret ikke give hende medhold. De tilkendte hende kroner. Selve sagen verserer nu ved Højesteret, hvor der også er givet fri proces. Vivi Bruhn Knudsen har oplyst, at hun har arbejdet 200 timer på sagen hendes sekretær brugt 135 timer. Nu hvor Højesteret har hævet salæret, har advokaten lige nok til at dække udgifterne på sagen, siger hun. skulle være sager, som ingen advokater vil tage. Vi må alle sætte tæring efter næring. Og det betyder så, at vi måske ikke altid kan få en stjerneadvokat, siger Eva Smith og uddyber: - Jeg har svært ved at mene, at fri proces skulle indebære, at borgeren også skal have ret til en af de dyreste advokater fra de største kontorer. En almindelig habil advokat kan også gøre det. Og bare det, at du som borger har fået fri proces, er jo et skub i den rigtige retning det betyder, at der er nogen der tror på, at du kan vinde sagen, siger Eva Smith. Hun medgiver, at der er det dilemma i vores retssystem, at den part, der har masser af penge, også har mulighed for at lade advokaterne grave mere rundt og bruge mere tid på sagen. Eller har råd til de meget dyre og dygtige advokater. - Men det gælder jo både for de danskere, der tjener så lidt, at de får bevilget fri proces 20 ADVOKATEN nr 01/10

21 som for de danskere, der måske ikke tjener de store penge men dog så meget, at de ikke er berettiget til fri proces, siger Eva Smith. I normale sager vil en klient have aftalt et salær med sin advokat det gælder også i de sager, hvor staten er klienten. Her vil man diskutere, hvor meget sagen kan bære og om der f.eks. skal bruges tid og dermed penge på, at der stilles ekstra spørgsmål. - Men den situation foreligger ikke i fri processager, hvor klienten jo vil ønske, at advokaten gør det hele uanset omkostningerne. Derfor er der brug for, at man også tænker lidt på, hvad der er i samfundets interesse. Så man ikke ender med, at advokaten har brugt alt for meget tid i forhold til, hvad sagen kunne bære, siger Eva Smith. VEJEN FREM Løsningen kan ifølge advokat Vivi Bruhn Knudsen være at lade de civile sager med fri proces følge en model, som tidligere fungerede for skattesager. Her fik skatteyderne dækket alle omkostningerne til advokat, hvis skatteyderen vandt sagen eller staten videreførte skattesagen i klagesystemet. Sådan en model ville give de private advokater samme vilkår som de advokater, der repræsenterede staten. Alternativet kunne være en model, hvor advokaterne ved en fri proces estimerede omkostningerne og fik godkendt det estimat af retten, foreslår Vivi Bruhn Knudsen. De forslag er højesteretsdommer Niels Grubbe skeptisk overfor: - Hvis man tænkte sig, at staten skulle indgå en sådan aftale med advokaten. Hvem er så staten i denne sammenhæng? Er det en jurist ansat i en offentlig myndighed, der vil have et meget lille kendskab til sagen? Eller er det retten, der jo ikke kender sagen på forhånd. Ingen af løsningerne er gode. Derfor er ordningen efter loven den, at retten fastsætter salæret efterfølgende, når den kender sagen og advokatens indsats. Denne ordning forekommer mig meget fornuftig, siger Niels Grubbe. FRI PROCES Borgere kan søge om fri proces i sager, hvor borgeren ikke selv har penge til at føre sagen eller sagen er af principiel betydning, f.eks. hvis der opstår tvivl om en fortolkning. Her er det ikke rimeligt, at det er den enkelte borger, der skal betale for at få prøvet sagen for retten, lyder begrundelsen. Det er retten, der fastsætter salæret til den beskikkkede advokat. Det sker efter en konkret vurdering, men med udgangspunkt i et takstsæt baseret på sagens værdi. ADVOKATEN nr 01/10 21

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Salæret i fri proces sager

Salæret i fri proces sager Salæret i fri proces sager Advokatsalærer i sager hvor borgere har fri proces mod staten Advokatrådet April 2004 Resume Når en borger får fri proces til at føre retssag mod staten, er det staten, der betaler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 STYRKET RETSSIKKERHED FOR BORGERNE I SAGER MOD STATEN 4 MYNDIGHEDER MÅ IKKE TILBAGEHOLDE OPLYSNINGER,

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 17/12-2008 J.nr. 85A-VL-008-07 72A-ØL-009-08 Notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. 1. Dette notat erstatter notat af 17. juni 2005 om afgørelser,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 Sag 109/2013 Dansk InkassoBrancheforening som mandatar for KGS Europe ApS (tidligere KGS Europe A/S) ved advokat Jane Frederikke Land kærer Sø-

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 11. juni 2004 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2003-440-0147 Dok.: TJE20454 Kommissorium for udvalget vedrørende advokater 1. Den seneste samlede revision

Læs mere

w w w. f l i n t e b a k k e n. d k e m a i l : i n f o @ f l i n t e b a k k e n. d k

w w w. f l i n t e b a k k e n. d k e m a i l : i n f o @ f l i n t e b a k k e n. d k Referat af bestyrelsesmøde mandag den 13. december 2010 Til stede: Afbud: Jens Kisker, Michael Dalsgaard, Laila Gribsholt-Beck, Per Larsen (i egenskab af kontaktperson vedr. retssag mod DEF 1994 A/S) Jacob

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Page 1 of 5 BEK nr 1474 af 12/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Krav om deltagelse i løbende efteruddannelse

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Strategi for Danske Advokater

Strategi for Danske Advokater Strategi for Danske Advokater 1. Indledning Dette notat præsenterer Danske Advokaters strategi for de kommende år. Mens strategien lægger linjen for en længere periode og derfor er forholdsvis generel

Læs mere

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR NOTAT BILAG 1 Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET Foreningen Amagerinvestor c/o Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal 1160 København K. Cvr-nr. 34677042 mod 1) Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift 5994-1 Februar 2010 Tillæg til vilkår 5444-5 Pelsdyrsforsikring Indholdsfortegnelse Et par ord til indledning.............................................................

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord Erhvervsjura Nr. 7 oktober 2011 1. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord 2. Inddriv selv dine fordringer på op til 100.000,- kr. ved at benytte en enkelt blanket 3. Du må

Læs mere

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet.

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet. H Ø R I N G SKAT Att.: Karin S. R. Rasmussen, Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Karin.SR.Rasmussen@skat.dk og juraskat@skat.dk Høringssvar vedrørende Genoptagelse Forvaltning af investeringsforeninger

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Den nye danske udbudslov 4. februar 2015

Den nye danske udbudslov 4. februar 2015 UDBUDSKONFERENCE Den nye danske udbudslov 4. februar 2015 Nyhed! Udkastet til den nye udbudslov er nu fremsat! Begrænset antal pladser tilbage. Mere end 160 er allerede tilmeldt! 1 TALERLISTE Morten Kroon

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. Kommuneinformation NIS 9. July 00 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af servicedirektivet og I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af.

Læs mere

Gør det du er bedst til, det gør Eivind

Gør det du er bedst til, det gør Eivind Gør det du er bedst til, det gør Eivind Interview med Eivind Kolding. Stud.jur. har mødt ordførende direktør for Danske Bank, Eivind Kolding, til en samtale om en jurists vej til toppen af dansk erhvervsliv.

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen Side 31 af 35 BETS - TT2009180003729930 - Betingelser_Bygningsforsikring - 1 Dækningens formål er at dække udgifter til sagsomkostninger ved retstvister, der kan indbringes for domstole eller voldgiftsretten.

Læs mere

Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008

Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008 Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008 Indhold Indledning 2 Hvilke statsinstitutioner er omfattet af aftalen? 2 Hvilke opgavetyper omfatter aftalen? 2 Anden advokatbistand end Kammeradvokaten

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg FORENINGEN AF MINORITETSAKTIONÆRER I BANKTRELLEBORG Herluf Trolles Tværvej 3-4200 Slagelse - www.btaktier.dk Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg 1. Indledning Den 14. februar 2008 anlagde Foreningen

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Talepapir for Tom Lisborg den 7. maj 2013 i REU:

Talepapir for Tom Lisborg den 7. maj 2013 i REU: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 289 Offentligt Talepapir for Tom Lisborg den 7. maj 2013 i REU: Mit navn er Tom Lisborg. Jeg er adm. direktør for Divine Business Solutions ApS (Divine). Jeg vil

Læs mere