Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Transkript

1 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De ledende konsulenter fra de forskellige svinerådgivninger samt to repræsentanter fra Videncenter for Svineproduktion deltager på møderne. UVS har til opgave at udvikle kompetencerne for de ansatte svinerådgiver, samt at flytte viden fra forsøg til primærproduktionen. Et godt samarbejde kræver at man kender hinanden rigtig godt. En måde at styrke samarbejdet på har været ved at tage en årlig studietur, hvor vi bliver trukket ud af daglig drift og sætter fokus på samarbejdet i UVS. Formål Studieturens formål kan opdeles i to: at få indblik i den engelske svineproduktion samt måden hvorpå man har valgt at styre rådgivningen at få sat fokus på det fremtidige samarbejde i UVS. Hvad vil vi udvikle og i hvilken retning skal vi bevæge os? at øge kendskabet til hinanden i UVS, så det fremmer samarbejdet Besøg til BPEX Den engelske svineindustri Der er søer fordelt med 60 procent indendørsproduktioner, primært små familiebrug og 40 procent frilandsproduktion med ca søer pr. besætning. Udviklingen i antallet af søer er også faldende i England jf. nedenstående tabel. Englands egen produktion, eksport og import fremgår af nedenstående diagram.

2 Der fravænnes i gennemsnit 24 grise pr. årsso. Løsgående søer i farestalden findes i enkelte besætninger, men primært på forsøgsniveau. Ulempen er også i England en højere dødelighed. Hvis der skal bygges til løsgående søer i farestalden anbefales 360 grader stien, som er en sti, hvor soen kan fikseres i boks under faring og derefter kan bøjlerne fra boksen skubbes til side og fungere som beskyttelse for grisene. Det er et meget simpelt system, men det har sine udfordringer rent arbejdsmæssigt. Svineproducenterne kan få gratis rådgivning ved firmaet BPEX. BPEX skal sikre, at svineproduktionen bliver rentabel for den enkelte producent. Nøglen er at sikre, at følgende fem punkter bliver opfyldt: 1) Lukke hullet mellem omkostninger og indtægter 2) Beskytte miljøet 3) Fremme dyrevelfærden 4) Sikre høj kvalitet og sporbarhed 5) Hjælp til at sælge mere svinekød Market Intelligens - priser, marked mv. BPEX i England er en organisation, der nogenlunde svarer til VSP i Danmark. BPEX finansieres af en engelsk svineafgiftsfond. Deres opgaver er fokuseret på styrkelse af konkurrenceevnen, effektivitet og lønsomhed for engelske svineproducenter, samt øge efterspørgslen efter engelsk svinekød og svinekødsprodukter i Storbritannien og globalt. BPEX er en afdeling af AHDB, som kan sammenlignes med Landbrug og Fødevarer. En ny strategi blev i 2015 lanceret af BPEXs direktør Mick Sloyan. I løbet af de sidste 15 år, har industrien stået over for en række udfordringer, men der er klare tegn på, at industrien ikke blot er stabiliseret, men nu udvider. Strategien indeholder 5 punkter: Øge produktionen af svin Beskyttelse af miljøet Forbedre dyrevelfærd Tilskynde til sikker og sporbare svinekød Øge salget af svinekød Faldet i den engelske svineproduktion er stabiliseret Som det fremgår af nedenstående figur, så har antallet af søer i UK siden 2007 været nogenlunde stabil. Figur 1. Antal søer i UK

3 Det har resulteret i at antal slagtninger årligt de seneste 2 år har været stabil på 10 mio. stk. I UK tror man således, at man har om ikke fået vendt udviklingen så produktionen går op, så i det mindste fået stabiliseret produktionen omkring de 10 mio. stk. Figur 2. Antal slagtninger i UK Slagtevægten er stigende i UK. Selvom de slagter hangrise uden at sortere de lugtende del fra, hævder de, at den stigende vægt ikke giver problemer over til forbrugerne. Udviklingen i slagtevægt fremgår af figur 3. Figur 3. Udvikling i slagtevægt Den stigende slagtevægt betyder, at produktionen af svinekød nu er stigende i UK, idet antal slagtesvin årligt er blevet stabiliseret. Forbruget af svinekød pr. indbygger er meget lavt i UK, faktisk har de det laveste forbrug i hele EU. Om det skyldes at de i mange år har slagtet hangrise vides ikke. Der kan være mange andre årsager, som hænger sammen med madkulturen.

4 Figur 4. Forbruget af svinekød pr. indbygger Et andet forhold der adskiller den engelske svinebranche fra den danske er antal slagterier. Af figur 5 fremgår antal slagtesteder i UK. Antallet falder år for år, men med 119 slagtesteder i 2013 og kun 10 mio. slagtesvin er de fleste slagtesteder meget små, og omkostningerne ved slagtning må derfor være forholdsvis høje, selvom lønningerne på slagterierne er væsentlig lavere i UK end i Danmark. Figur 5. Antal slagterier i UK Afregningsprisen har været jævn stigende de senere år i UK. Det er formentlig baggrunden for at produktionen nu er stabiliseret. De engelske produktionssystemer er ikke på dansk niveau, og der lægges stor vægt på dyrevelfærd, som giver øgede omkostninger. Produktionsomkostningerne er derfor ca. 1,40 kr. højere pr. kg slagtekrop i UK end i Danmark. Efterhånden er det lykkedes for de engelske svineproducenter at få prisen op så de får kompenseret for de højere omkostninger. Det store spørgsmål i UK er om de formår, at distancere UK svinekød i forhold til importeret svinekød fra f.eks. Danmark, så de også fremover kan få kompensation for deres højere omkostninger.

5 Miljø Svineproduktionen i England gennemføres i en række forskellige systemer, men kan i hovedtræk opdeles i 3 hovedgrupper: Indendørs produktion med helt eller delvist spaltegulv Indendørs produktion med fast gulv og dybstrøelse Udendørs svineproduktion I forhold til dansk svineproduktion er de to sidste grupper langt mere udbredte. Eksempelvis fordeler slagtesvineproduktionen sig næsten ligeligt i de tre grupper og generelt regner man med, at frilandsproduktionen udgør ca. 40 procent af engelsk svineproduktion. Ressourceforbruget i den engelske svineproduktion blev i 2012 opgjort til et gennemsnit på 320,5 kg foder, 165,7 kg halm og et energiforbrug på 148,5 MJ pr. produceret gris. Outputtet blev tilsvarende opgjort til 430 kg gylle, 290 fast gødning, 1,9 kg ammonium og 3,05 kg methan. Tallene er blevet forbedret gennem årene gennem en generelt forbedret produktionseffektivitet i besætningerne, både med hensyn til foderudnyttelse og antal grise pr. årsso. Sundhed I England har man ikke et formaliseret sundhedssystem som vort SPF-system. I de fleste besætninger kendes sygdomsprofilen. De fleste har almindelig lungesyge (mycoplasma) og Ap2 (ondartet lungesyge) er også ret udbredt. Besætninger med relativ høj sundhedsstatus har meget gode muligheder for at bevare høj status, idet der i forhold til Danmark er meget lang afstand mellem besætninger. Der er således ikke stor risiko for luftbårne smitstoffer. Desuden afholder de fleste større besætninger sig fra indkøb via levedyrsmarkeder, som ellers tidligere var meget udbredt. PED Man er meget opmærksom på at undgå infektion med PED, som findes i Nordamerika og visse steder i Asien, bl.a. Kina. PED er meget tabsvoldene. PED også kaldt Porcine endemisk diarré medfører ophørt ædelyst, diarré og opkast hos pattegrise og nyfravænnede grise. Ved smitte af en besætning er det mange af grisene, der bliver syge, og en del af dem dør. Alle aldersgrupper af grise kan dog angribes, men hos grise der har været fravænnede et stykke tid eller er ældre, er symptomerne ofte mildere. Hos søerne set manglende ædelyst og nedsat mælkeproduktion. Efter cirka seks uger er produktionen tilbage på samme niveau som før smitte.

6 PED skyldes et coronavirus, som kaldes Porcine endemic diarre virus (PEDV). Udvikling, udbredelse og betydning Sygdommen blev første gang diagnosticeret i England i Af ukendte årsager har sygdommen dog aldrig givet store problemer i Europa. Det var først i 1982, da sygdommen blev diagnosticeret i Asien, at PED medførte store problemer. Der blev dog udviklet en effektiv vaccine, og sygdommen var under kontrol indtil Her opstod en ny variant af PEDV i Kina, som grisene ikke var beskyttet mod af traditionelle PED vacciner. I 2013 blev PEDV spredt til USA, sandsynligvis via foder importeret fra Kina. I BPEX er man meget optaget af denne udvikling og har udarbejdet en prognose frem til Forbedringen i emmissionen anskueliggøres endvidere ved at se på, hvorledes påvirkningen af klimaforandringer (CO2-belastninge), fosforudledning og andet vil udvikle sig. Svineproduktionen er ikke reguleret på samme måde som i Danmark (antal dyreenheder, lugt mv.). Der er ingen krav om hvor mange grise, der må gå pr. ha eller i hvor mange år, der må gå frilandsgrise på det samme stykke jord. På denne måde er der ikke nogen stor kontrol på udledningen til markerne, omend der dog er flyttet rundt på parcellerne i frilandsproduktionen af hensyn til sædskiftet. Der skal søges om en produktionstilladelse, hvis der etableres en produktion større end 750 årssøer eller større end producerede slagtesvin pr. år. I ansøgningen om en produktionstilladelse skal der redegøres for en række forhold, som eksempelvis lugt, støj og gødningsplanlægning. I produktionstilladelsen er man forpligtiget til at gøre brug af BAT og desuden at producere efter en hensigtsmæssig måde. Der findes en række guidelines om alt fra dyrevelfærd til håndtering af gylle, men altså ingen konkrete og objektive grænser for hvad man må og ikke må med hensyn til lugt, afstandskrav og gylleanvendelse m.v. Midland Pig Producers Besøget gik til en af Midland Pig Producers sobesætninger med produktion af 30 kg grise. Martin Barker er administrerende direktør for Midland Pig Producers, som består af søer på tværs syv gårde. Martin planlægger at omdanne dem til høj velfærd og med lav miljømæssig påvirkning, og har derfor blandt andet udviklet 360 Freedom Farrowing craten, hvor soen kan stå løs under faring og diegivning. Midland Pig Producers har produktionstal som nogle af de bedst i England, f.eks. 15,4 levendefødte, gennemsnitlige daglige gevinst på 738 kg om dagen, fra fravænning til slagtning med en foderudnyttelse på 2,87. Besøg på Hatfield House Efter det sidste møde, fik vi en rundvisning på Hatfield House. Det er et sted, hvor man virkelig kan mærke historiens vingesus. Det var her Dronning Elisabeth 1. voksede op, og det var også her, hun fik at vide, at hun skulle være dronning. En del af det oprindelige herresæde er der stadig. Det bruges i dag til udlejning. Der bliver blandet andet holdt mange bryllupper i den gamle festsal.

7 Da det nye herresæde skulle bygges, brugte man en del materialer fra de oprindelige huse. Derfor står der ikke så meget tilbage af de oprindelige bygninger. Dronning Elisabeth er en meget stor del af slottets historie. Her står vi, og beundrer det berømte Rainbow Portrait af dronningen. Herredsædet har været i familien Cecils eje siden begyndelsen af 1600-tallet. Familien har adelstitlen jarl af Salisbury, og har haft stor politisk indflydelse igennem de sidste 500 år. Mange af familiens overhoveder har været premierministre eller formand for overhuset. Det betyder blandt andet at det engelske imperium er blevet styret fra biblioteket på Hatfield House. Udover det nye og det gamle palæ, så vi den store have, hvor der var udstillet en del skulpturer. Møde mellem studieturens deltagere Udover at være en studietur, var der på turen også sat tid af til at diskutere politik og fremtid for den lokale svinerådgivning. Når alle de ledende konsulenter for de danske lokale svinerådgivninger var samlet var der mange emner der skulle drøftes og nye tanker der skulle tænkes. Rammerne i England gode til dette formål. Nogle af de emner der blev drøftet var samarbejdet mellem rådgivningen og eksterne samarbejdspartnere som AgroSoft, Danish Crown og dyrlæger. Herudover blev der arbejdet med at forbedre vores fælles udviklings- og efteruddannelsesorgan (UVS) og vores fælles produkter, som f.eks. DB-tjek. Vi arbejdede også med hvordan vi kan tiltrække nye unge universitetsuddannede til rådgiverbranchen. Vi arbejdede også med vores strategi for de næste to år, redigerede forretningsordenen og så på om vision og mission hang sammen med strategien. Her blev der også taget fat på om salg og markedsføring i højere grad skulle have rod i samarbejdet eller ude i de enkelte foreninger. Da vi havde to fra Videncenter for Svineproduktion med på turen, heriblandt den nye rådgivningschef, blev det også diskuteret hvordan Videncenter for Svineproduktion og den lokale rådgivning kunne få endnu mere ud af hinanden, hvad vi forventer af hinanden og hvordan vi i fællesskab kan arbejde for at forbedre vilkårene for de danske svineproducenter. Alt i alt nogle gode og konstruktive timer, hvor de anderledes rammer i England var med til at frembringe kreativitet og tilstedeværelse fra alle deltagerne. Konklusion Efter tre dags arbejde i England har vi fået en del mere viden omkring svineproduktionen i England. Vi har fået arbejdet med hvilke idéer UVS fremover skal arbejde med. Og ikke mindst kendskabet til hinanden er blevet udviklet.