Supplerende oplysninger vedr. flytning af neurorehabilitering og Præhospitalt Center

Transkript

1 Dato: 17. april 2013 Brevid: Supplerende oplysninger vedr. flytning af neurorehabilitering og Præhospitalt Center Dette notat er udarbejdet på baggrund af drøftelserne på mødet d. 9. april 2013 i Udvalget for fremtidens sygehuse, og de rejste problemstillinger og spørgsmål om indplaceringerne af henholdsvis Præhospitalt Centret fra Slagelse og afsnittet for neurorehabilitering fra Vordingborg i bygningsmassen på Næstved Sygehus. Notatet beskriver arealanvendelsen i Næstved (A), supplerende foranstaltninger m.h.t. støj og indeklima i Bygningerne 1 og 2 (B), pavillon-løsnings-eksempel til neurorehabilitering (C) og synergieffekter ved placering af Præhospitalt Center i højhuset, herunder terrorsikring (D). A) Arealanvendelserne i Næstved Vedlagte grafiske oversigt over bygningsmassen i Næstved sygehus blev brugt ved sagsfremstillingen for Regionsrådet d. 4. april Den illustrerer, at bygningsmassen på i alt ca m2 kan betragtes i tre dele: Område A: Det sydlige område, som er kendetegnet ved overvejende gamle ikke forbundne bygninger, udgør i alt ca m2. Område B: Centralkompleks-området, som er tunnelforbundne bygninger, udgør i alt ca m2. Område C: Det nordlige område på i alt ca m2 er kendetegnet ved en række adskilte kontor- og bolig-bygninger Overordnet betragtet kan det anføres, at Centralkompleksområdet med sine ca m2 vil være det naturlige placeringssted for de fremtidige kliniske funktioner i Næstved, der i henhold til Sygehusplanen vil omfatte et niveau på ca m2 i 2016 og ca m2 i 2020, når Universitetshospitalet i Køge er ibrugtaget. De umiddelbart forestående rokader vedrørende Næstved Sygehus er følgende: Neurologisk afdeling flytter fra Næstved til Slagelse i 2014, hvilket frigør ca m2, primært i område B (Centralkomplekset.) Kvinde-Barn-funktionerne flytter ultimo 2016/primo 2017 fra Næstved til Slagelse, jf. det netop vedtagne byggeprogram for Fase 2 i Slagelse. Dette efterlader i alt m2 i Næstved, heraf ca m2 i område B Fordelingen af de 6400 m2 er: ca m2 fordelt på 3 etager i højhuset, ca, 2100 m2 i Bygning 6, ca m2 i Bygning 55 og resten primært på lægegangen i centralkomplekset. Side 1

2 Indflytningen af Neurorehabiliteringen i Næstved fra Vordingborg vil fordre ca m2, når der skal medtænkes en fordobling af kapaciteten fra 10 til 20 sengepladser. Indflytningen af Præhospitalscentret fra Slagelse til Næstved vil fordre ca m2. Bygningerne 1 og 2 er i dag hjemsted for i alt 28 geriatriske sengepladser og geriatrisk ambulatorium samt fysio- og ergoterapi til de geriatriske patienter. Baggrunden for at flytte afdelingen findes primært i den manglende tunnelforbindelse og ulemperne ved at skulle rekvirere ambulance, når de geriatriske patienter har behov for undersøgelse og behandling i centralkomplekset, samt ønsket om bedre at integrere afdelingens aktiviteter i sygehusets øvrige patientforløb. Derudover er det af driftsmæssige hensigtsmæssigt at placere afdelingen i nærhed til det øvrige medicinske område, som geriatrien nu er en organisatorisk del af. Derfor foreslås, Geriatrien indplaceret i de efterladte arealer efter Neurologien fra maj Bygningerne 1 og 2, som Geriatrien efterlader, foreslås umiddelbart anvendt af Neurorehabiliteringsafsnittet fra Vordingborg. Bygningerne 1 og 2 omfatter ca m2 umiddelbart anvendelige kliniske faciliteter, hvilket må anses for rigeligt i forhold til de ca m2, funktionerne fra Vordingborg optager i dag. Ved en fordobling fra 10 til 20 pladser skønnes arealbehovet til ca m2. Den relative pladsrigelighed medvirker til, at det kun skønnes forbundet med relativt små indflytningsomkostninger at foretage flytningen fra Vordingborg (de nuværende to-sengsstuer foreslås fremover anvendt som en-sengsstuer til neurorehabiliteringspatienterne). Når Bygningerne 1 og 2 alene foreslås anvendt til neurorehabilitering for en midlertidig periode, er det ud fra en betragtning om, at en mere ideel placering for netop denne rehabiliteringsfunktion vil være Centralkomplekset, idet alle kliniske funktioner søges placeret der i takt med sygehusplanens implementering. En sådan placering vil kunne opnås, når Kvinde- /Barn-funktionerne flytter til Slagelse i I forhold til støj- og indeklimaforholdene i Bygningerne 1 og 2 ønskes belyst, hvorledes disse kan forbedres udover det nuværende niveau. Se nærmere herom nedenfor. Præhospitalt Center har brug for en arealramme på ca m2. Det er forventningen, at der i fremtiden vil være krav om særlige sikringsmæssige forhold til placeringen. Kombineret med synergieffekter ved at være tæt placeret på ambulancegård og skadestuefunktion kan Præhospitalt Center med fordel placeres i højhuset i Område B. Synergieffekter og terrorsikring beskrives yderligere nedenfor. Højhuset er frem til etagemæssigt fuldt udnyttet på følgende måde: Kælderplanet: Fødeafdelingen (er stueplan mod vest) Stueplanet: Skadestue/modtagelse (er stueplan mod øst) Plan 3: Intensiv Plan 4: Medicinsk modtageafdeling Plan 5 og 6: Urologisk afd. og amb. Plan 7 og 8: Ortopædkirugisk afd. og amb. Plan 9: Gynækologisk afd. Plan 10: Neonatalafd. Plan 11: Medicinsk afd. Plan 12: Onkologisk afd. Plan 13 og 14: Medicinske afdelinger Plan 15: Mødelokale og teknik. Side 2

3 Når Kvinde-Barn-funktionerne flytter, bliver tre etager frigjort i højhuset, hver på knapt m2. Som nævnt frigøres samlet ca tunnelforbundne m2, når Kvinde-Barnfunktionerne flytter, og der bliver derved mulighed for at indplacere såvel Neurorehabilitering som Præhospitalt Center i højhuset til den tid, uden at skulle bygge nyt i Næstved. B) Supplerende foranstaltninger m.h.t. støj og indeklima i Bygningerne 1 og 2 Renovering af bygning 1 og2 blev senest udført i , hvor der også var fokus på patientforholdene med hensyn til støj og indeklima. De efterfølgende erfaringer indikerer et muligt behov for at forbedre disse forhold yderligere på baggrund af en ny patientkategori. Følgende tiltag kan igangsættes i forhold til patientrelaterede områder vendt mod Ringstedgade: Afskærmning mod solindfald gennemføres ved udskiftning af udvendige vinduesmarkiser i forbedret kvalitet. Pris kr. Rumtemperatur sænkes i sommerperioden, således at åbning af vinduer mod Ringstedgade undgås. Eksisterende mekaniske ventilationsanlæg, der sikrer nødvendigt hygiejnisk friskluftskifte, forsynes med køleflader. Indblæsningsarmaturer sikres mod trækgener. Etablering af køleanlæg og CTS-automatik. Pris kr. Støjdæmpning af sengestuevinduer. Vinduerne blev udskiftet under renoveringsprojektet i , bl.a. for at fjerne generne ved trafikstøj fra Ringstedgade. Supplerende er der udført forsøg med yderligere støjdæmpning - forsatsvinduer - ved to vinduesfag med et positivt resultat. Denne løsning foreslås udført ved alle patientrelaterede områder mod Ringstedgade. Pris kr. Den samlede pris for renovering af Bygning 1 og 2 er ca kr. C) Pavillon-løsnings-eksempel til neurorehabilitering I Udvalget for fremtidens sygehuse blev der spurgt til muligheden for, at en ny pavillonbygning kunne indgå i rokaderne, og hvad udgifterne hertil ville være. Etablering af neurorehabiliteringen i en pavillonløsning skulle i givet fald placeres på arealet nord for bygning 35 (den nuværende barselsgang). Arealet anvendes i dag som legeplads for Børne- og ungepsykiatrien, og fremstår som et grønt område. Placeringen af pavillon-byggeriet på dette areal vil ikke kunne skabe en hensigtsmæssig tilslutningsmulighed til eksisterende bygningsmasse. Pavillon byggeriet på samlet m2 vil skulle etableres i to etager, med et bygningsfodaftryk på m2. En modning af dette areal for pavillonbyggeri vil bl.a. skulle tage hensyn til en omlægning af et højspændingskabel, rydning af træer og legeplads og en generel terrænregulering og byggemodning. I henhold til Næstved Kommune kan der forventes myndigheds sagsbehandlingstid på 2-4 uger. Der er opstillet følgende overordnede anlægs pris-estimat for en pavillon-løsning. Side 3

4 Ydelse Rådgivning Forberedende arbejder byggemodning Opstilling og udførelse af pavillon byggeriet i 2 etager m2 x kr ,- pr. m2 I alt Kr. 0,5 mio. 1,5 mio. 50 mio. 52 mio. Indkøb, udførelse og opstilling af pavillon byggeri vil kunne ske via Region Sjællands rammeaftaler. En estimeret og overordnet tidsplan for udførelse projektet, forventes at kunne løbe over 1,5 år. D) Synergieffekter ved placering af Præhospitalt Center i højhuset, herunder terrorsikring Præhospitalt Center er i dag placeret i en selvstændig bygning på Slagelse Sygehus, hvor centeret blev placeret i forbindelse med etableringen. Præhospitalt Center har siden etableringen overtaget en lang række opgaver, som centeret oprindelig ikke varetog, herunder disponering af ambulancer og øvrige præhospitale ressourcer og sundhedsfaglig visitation fra Med den realiserede overtagelse af vagtcentralopgaver følger en række krav fra Rigspolitiet, der bærer det øverste ansvar for sikkerheden for sikring af systemer, kritiske lokaliteter og kommunikation mellem de enkelte dele af det samlede beredskab. Kravene til sikkerhed i forhold til vagtcentraler indeholder bl.a. krav til placering i minimum 1. sal højde med henblik på sikring af faciliteter og nedbringelse af muligheden for angreb, overvågning og kontrol af adgangen til vagtcentralen, nødenergiforsyningsanlæg og sikring af data og kommunikationslinjer. Præhospitalt Center lever i dag ikke op til dele af disse krav. Placeringen af Præhospitalt Center i højhuset på Næstved Sygehus vil gøre det muligt at leve op til kravene til sikring af vagtcentralen både i forhold til placering og mulighederne for sikring og i forhold til en optimal placering af nødenergiforsyningsanlæg. Herudover er der i højhuset allerede sikkerhedsforanstaltninger på it-området, som uden større investeringer vil kunne udbygges, så de lever op til kravene. Ud over de nuværende krav til sikring af vagtcentraler forventes der ny EU-lovgivning på området, der skærper kravene til placering i forhold til sikring mod angreb, kontrol og sikring af adgangsforhold og krav til ydre fysiske sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til de sundhedsfaglige dele af Præhospitalt Center vil placeringen i højhuset også være fordelagtig. Næstved Sygehus har i dag både en akut modtagelse og en skadestuefunktion i højhuset samt ambulancegård. Sygehuset vil som følge af sygehusplanen, på sigt, ændre profil og ikke længere modtage akutte patienter til indlæggelse, men derimod fortsat ambulant akut aktivitet i forhold til akut opstået sygdom og tilskadekomst efter forudgående telefonisk visitation. Placering af Præhospitalt Center i forbindelse med skadestuefunktionen og lægevagten vil betyde muligheden for opretholdelse af et fagligt fællesskab med et fortsat fokus på de akutte opgaver. Der vil være mulighed for sparring mellem de erfarne læger på AMK-vagtcentralen og lægerne i skadestuefunktionen, ligesom der vil være mulighed for overløb af opgaver mellem sygeplejerskerne på AMK og i skadestuen. Samtidig vil paramedicinerne på AMK have mulighed for at få uddannelse og erfaring i skadestuen og vil samtidig kunne understøtte behandlersygeplejerskerne i deres daglige arbejde og i spidsbelastninger. Udvikling af paramedicinernes kompetencer skal ses i sammenhæng med udviklingen af et nyt koncept for para- Side 4

5 medicinere med henblik på varetagelse af mindre sundhedsfaglige opgaver i yderområder. Der forventes ansøgt om puljemidler til igangsættelse af et udviklingsprojekt. Der er allerede nu overvejelser om alternative og nye måder at varetage alarm- og visitationsområdet. Derfor vil en fremtidig placering af Præhospitalt Center et sted, hvor der er mulighed for udvidelse med mange kvadratmeter være fordelagtig. Varetagelsen af visitationsopgaver i forhold til lægevagt og akutafdelingerne foregår i dag i to forskellige og adskilte systemer. Der er på sigt mulighed for helt at nytænke visitationsopgaven i sundhedsvæsenet og eksempelvis samle disse visitationsopgaver i en funktion sammenhørende med AMK. En sådan løsning vil effektuere tankerne om én indgang til sundhedsvæsenet, og løsningen blev i december 2011 anbefalet af Præhospitalt Udvalg på baggrund et studiebesøg i England, hvor løsningen nu afprøves. Samtidig er der mulighed for at sammentænke af varetagelse af kommunale og regionale alarmopgaver, eksempelvis i forhold til brand og faldalarmering. Side 5