Kortlægning af kulturmiljøer : Nivaagaard og teglværkerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne"

Transkript

1 Kortlægning af kulturmiljøer : Nivaagaard og teglværkerne

2 Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene

3 Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE?... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer?... 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet ved Nivaagaard og teglværkerne... 4 Identifikation... 5 Bærende værdier og sårbarhed... 5 Natur/kulturgrundlag... 8 Udviklingshistorie... 9 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk Hvad er SAVE? SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Den engelske titel illustrerer, at systemet blev udviklet som en almen byarkitektonisk undersøgelsesmetode, der også kunne finde anvendelse uden for landets grænser. Udviklingen af SAVE-systemet blev igangsat af Planstyrelsen i 1987 med forsøgsregistrering i Præstø, Suså og Fladså kommuner og fortsættelse i 1988 i Roskilde, Nakskov og Esbjerg kommuner. På baggrund af disse forsøg udvikledes det egentlige SAVE-system, der blev taget i brug i 1991 og efterfulgt af den første SAVE-vejledning fra SAVE-systemet blev udviklet for at kortlægge bygninger og bymiljøer i en hel kommune ad gangen. Det vil sige en vurdering af alle enkeltbygninger opført før 1940 samt en registrering af bebyggede miljøer i byen og på landet, de såkaldte bebyggede strukturer. Formålet med SAVE-undersøgelserne var at danne grundlag for, at bevaringsværdierne kunne optages i lokalplaner og kommuneplaner. Og gennem atlasarbejdet at skabe bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter hos borgere, foreninger, politikere og embedsfolk. Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? Formålet med SAVE-kortlægning af de bebyggede strukturer/kulturmiljøer er at etablere et grundlag for lokalplanlægning eller anden helhedsorienteret områdeplanlægning, der tager udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og i de enkelte bebyggelsesmiljøers karakter eller særpræg. Begrebet bebygget struktur dækker over sammenhængende bebyggelser, der kan rumme en eller flere delstrukturer fra købstæder, forstæder, landsbyer, stationsbyer, husmandsudstykninger, stok- og rækkehusbebyggelser til herregårds- og industrianlæg og havneområder. Kortlægningen af de bebyggede strukturers kvaliteter sker efter en overordnet systematik som er beskrevet i Kulturarvsstyrelsens vejledning SAVE, Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. Side 3 af 13

4 Laveskov Lergrav Nivaa Havn Lergrav Lergrav Gammel Strandvej Strandvejen Nivåvej Lergrav Øresund Nivaa Ringovn Galejhavn Kulturmiljøafgrænsning Sprøjtehus Nivaagaard Malerisamling Gammel Strandvej Strandvejen 0 Kig, sigtelinje Km Kortet er ikke målfast IDENTIFIKATION Nivaagaard og Teglværkerne Signaturforklaring: 0,5 Udsigt, vue Dominerende bygningsværk Rumdannende bygning Trærække, allé, grøn struktur Vej Torv, plads, byrum Bebyggelsesmønster Kortet er ikke målfast Fredensborg Kommune

5 Identifikation Udskibningsmole og galejhavn. Navn: Nivaagaard og teglværkerne Tema: Industrialisering. Periode: 1600-tallet til 1900-tallet. Fortælling: Kernefortællingen i området handler om, hvordan naturressourcen er blevet udnyttet til produktion af tegl og det bysamfund, der er opstået med udgangspunkt i teglværkerne. Fortællingen inkorporerer samtidig fortællinger om samlingen af landsbyen Nivaas jorder under én gård; Nivaagaard. Afgrænsning: Kulturmiljøet omfatter den gamle udskibningsmole, Nivaagaards Teglværks Ringovn og tilhørende bygninger til tørrelader, Nivå lergrave, Nivaagaard og Nivaagaard Malerisamling samt Nivaagaard sprøjtehus. Mod nord afgrænses området af Laveskov og boligområde langs Gammel Strandvej. Mod øst afgrænses området ligeledes af beboelsen langs Gammel Strandvej og Strandvejen men omfatter den gamle galejhavn mod sydøst. Mod syd afgrænses området af det åbne landskab, mens området mod vest afgrænses af Nivå by. Kortet viser planerne om en fæstningslignende havn et stykke ude i Nivaabugten med plads til 24 galej-roede både til bekæmpelse af den svenske flådes større skibe. Den svenske krigsflåde lå lige på den anden side af Øresund. Dateret Arbejderboliger. De bygninger, der ligger hvor Teglværksvej rammer Gammel Strandvej, er arbejderboliger til teglværket fra omkring 1800-tallet og frem. Legravssø syd for Nivå Camping. Nivaagaards Teglværks Ringovn og lergrave. Industrialiseringen har præget området på to centrale punkter: Teglværksdrift og senere etablering af jernbanen. Ringovnen i Nivå er således et centralt bygningsværk, der er opført hvor der kunne graves ler - ved lergravene. Bærende værdier og sårbarhed Bærende værdier: Bærende værdier beskriver de grundlæggende strukturer, som skal bevares for at områdets karakter og fortælling kan sikres. De bærende værdier afspejler områdets tilblivelse og centrale funktioner og omfatter Nivaagaards Teglværks Ringovn, de tilhørende bygninger til tørring af tegl samt en række arbejderboliger tilknyttet teglværkerne, Nivaagaard, Nivaagaard Malerisamling, Nivaagaard sprøjtehus, udskibningsmolen og lergravene, der i dag ligger i Nivaa. Side 5 af 13

6 Nivaagaard rummer i dag et helt særligt miljø omkring kunst og udstillingen af denne. Nivaagaard sprøjtehus: Sprøjtehuset ligger ved den sydlige ankomst til Nivaa på venstre hånd på Gammel Strandvej og lige nord for Nivaa, hvor der har været god mulighed for adgang til vand. Nivaa Ringovn. Nivaagaard og Nivaagaard Malerisamling. Nivaagaard og malerisamlingen ligger ved den sydlige ankomst til Nivaa på højre hånd. Området kan nemt identificeres med gårdens store og forskelligartede bygninger. Nivaa Sprøjtehus. Indgangen til Nivaagaard er markeret med stenstøtter og to meget gamle egetræer. Side 6 af 13

7 Sårbarhed: Sårbarhed beskriver ændringer som umiddelbart vil være sandsynlige i området, og som vil skade de bærende værdier. Udskibningsmolen liggervrelativt ubemærket hen øst for Strandvejen og kan besøges via stisystem fra Nivaa. Anlægget er primært sårbart overfor yderligere forfald. Arbejderboligerne i den tidligere Nivaa Landsby er sårbare overfor renovering der fjerner deres kendetegn, som fortæller om deres alder og historie. Når man bevæger sig rundt i Nivaa, er lergravene ganske vanskelige at få øje på og adgangen til lergravene er svær at finde og utilgængelig på grund af lergravenes skrænter. De nære omgivelser og skråninger ned til lergravene er præget af tæt beplanting. Der findes dog et stort åbent kig fra Nivåvej til lergraven umiddelbart nord herfor. Desuden findes er der fra Vibevejs østlige del mulighed for at se lergraven umiddelbart syd herfor. Langs Gammel Strandvej, mellem Vibevej og Nivåvej, er de østlige og vestlige lergrave ikke synlige på grund af tæt beplantning. Velbevaret hus fra landsbytiden. Huset kaldes bomhuset, fordi der her blev opkrævet bompenge for passagen af broen over Nive Å. Legrav med stejle skrænter umiddelbart nord for Nivaa Ringovn. Ringovnen og de tilhørende bygninger er fredet og vurderes derfor at være beskyttet. Ringovnen er dog kun synlig, selv helt tæt på, på grund af den høje skorsten. Den tætte beplantning omkring ovnen slører den visuelle forbindelse til Ringoven. Ringovnen er et imponerende bygværk og interessant som ingeniørkunst, hvilket ville kunne formidles tydeligere, hvis ovnen ikke var omgivet af høj og tæt beplantning. Sti til lergrav syd for Nivå Camping. Nivaa Ringovn sløres af omkringliggende tæt beplantning. Side 7 af 13

8 Natur/kulturgrundlag Beskriver det grundlag, som kulturmiljøet er opstået i (for landsbyer o.lign. vil det være naturgrundlaget, mens det for eksempelvis forstadsområder o.lign. vil være den forudgående bebyggelsesmæssige kontekst). Beplantning slører kigget til lergraven sydvest for Nivå Camping. Området, hvor teglværket er etableret, ligger hovedsagligt på hævet havbund men i den nordøstlige del findes et område, hvor der har været en issølavning. Her er istidens aflejringer af grus og ler blevet sorteret, så der er store forekomster af fint ler, som har dannet grundlaget for teglværksindustrien i området. Tidligere var der ved Nivaa en fjord og bosætninger her strækker så langt tilbage som 8000 år. Før industrialiseringen lå bebyggelsen Nivaa ved den gamle fjordmunding. Byen var en blanding af fiskerleje og landsby. Kig mod syd langs Gammel Strandvej ved Vibevej. Lergravene er ikke synlige på grund af tæt beplantning langs vejen. Nivaagaard og Nivaagaard Malerisamling er fondsejet og vurderes derfor ikke at stå over for større renoverings- eller ombygningsarbejder. Skorstenen ved Nivaa Ringovn. Skorsten ved Gammel Strandvejs nordlige afslutning. Nivaagaard Malerisamling Side 8 af 13

9 Udviklingshistorie Beskriver i hovedtræk den udvikling, som har ledt frem til kulturmiljøets nuværende fremtræden med fokus på de aspekter, som har betydning for den fysiske og strukturelle udvikling. Omkring år 1370 lå et lille landsbysamfund ved Nive åens udmunding, kaldet Oos eller Niveos. Landsbyen bestod af en gård og fem jordløse huse og lå på det sted, hvor Nivaa landsby nu ligger. Det var et fiskerleje, hvilket bl.a. ses af, at den årlige landgilde, der skulle betales til kongen bestod af sild, flyndere og torsk. I 1600-tallet var Nivaa et fiskerleje med tre gårde og 14 mindre huse, hvor det omkringliggende landskab var præget af store skovområder. Men det var det lokale teglværk der med tiden fik stor betydning for området. I 1701 forærede Frederik d. IV sin kone, dronning Louise, Hirschholm Distrikt som såkaldt livgeding (der skulle tjene dronningen til underhold, hvis hun blev enke). Gaven blev givet seks år efter deres bryllup og meningen var, at dronningen ud fra indtægterne fra distriktet skulle finansiere sit eget hof. I Hirschholm, det nuværende Hørsholm, lå der på denne tid et mindre kongeligt jagtslot opført af Frederik d. II. Dronning Louise var opsat på at besidde en sommerresidens, som var en enevældig konge og hans dronning værdig. Derfor blev alle kræfter sat ind på en restaurering af slottet. Til dette formål havde dronningen brug for et nærliggende teglværk, der kunne fremstille de mange mursten, der var behov for til den gennemgribende modernisering. Derfor blev jordene fra en gård i det lille nordsjællandske fiskerleje inddraget til teglværksproduktion. Fra 1722 til 1727 leveredes byggematerialer til mange af de 241 skoler, der byggedes i de militære rytterdistrikter. I sidste halvdel af 1800-tallet leveredes millioner af mursten til den store udbygning af København. omfattende havneanlæg, hvor galejer kunne ligge klar til at forsvare København mod fjendtlige fartøjer. Anlægget af en mole blev påbegyndt men aldrig færdiggjort. Molen blev formodentlig senere genbrugt som et element i anlægget af udskibningsmolen for teglværkerne. Udskibningsmolen fungerede under alle omstændigheder kun i en kort årrække, indtil Kystbanen og Nivaa Station overtog fragten af sten til byggepladserne i København. I 1859 købte Konsul Peter Anton Alfred Hage Nivaagard og det tilhørende teglværk samt flere andre gårde i Nivaa. Dermed kom konsulen til at råde over 264 tdr. land, som hørte til Nivaagaard og som betød, at det var det største landbrug i Nivaa og omegn. Hvornår teglværket kom til at bære navnet Nivaagaard Teglværk vides ikke med sikkerhed, men man antager, at det skete i forbindelse med konsulens overtagelse af værket. Teglværket som Konsul Hage købte sammen med Nivaagaard var, set med datidens øjne, af moderne standard. Hage var en fremsynet mand, som var fokuseret på, hvorledes man yderligere kunne optimere og forkorte produktionsprocesserne. Til dette formål kontaktede han den tyske ingeniør Friedrich Hoffmann, som i 1858 havde opnået patent på sin opfindelse: Ringovnen. Ringovenen stod klar til produktion på Nivaagaard Teglværk i Ringovnen var en epokegørende opfindelse for teglværksindustrien og vidner om et af de helt store fremskridt i industrihistorien. Bygningen blev fredet i 1985 og indgår i dag i et formidlingsprojekt i stadig udvikling. Teglværksvej 6, arbejderbolig. Et udslag af kongemagtens tilstedeværelse er galejhavnen ved Nivaa. Planen var at etablere et Belægning omkring Nivaa Ringovn. Istandsat i løbet af sommeren Side 9 af 13

10 Nivaa, Kilde: Historiske kort, Geodatastyrelsen. Nivaa, optegnet og trykt Kilde: Historiske kort, Geodatastyrelsen. Side 10 af 13

11 Der var oprindeligt en lang række teglværker i området. Det er værd at bemærke, at når netop Nivaagaard Teglværk blev det dominerende skyldes det den lette adgang til transport - først ad søvejen og senere via jernbanen - i kombination med de pengestærke ejere. Ved faderens død i 1872 overtog Johannes Hage Nivaagaard med teglværket. Han skulle blive Nivaas store mæcen, en velgører af usædvanlig art. Han byggede en bedesal, en skole, en kirke, et forsamlingshus, et kunstmuseum og Danmarks første plejehjem. som var kendetegnende ved teglværksproduktionen i vinterhalvåret. Johannes Hage flyttede ind i Nivvagaards hovedbygning efter dens færdiggørelse i 1881 og boede der frem til sin død i Som et lille minde om branden i 1879 står det lille sprøjtehus, hvor indbyggerne opbevarede fælles vandsprøjter til slukning af brand. Nivaagaards engelske have Tørrelader ved Nivaa Ringovn. I efteråret 1879 brændte Nivaagaard og Johannes Hage iværksatte byggeriet af en ny hovedbygning tegnet af arkitekten Ferdinand Vilhelm Jensen, som stod for tilblivelsen af flere ejendomme og villaer i København. Også tidens store landskabsgartner Edvard Glæsel blev tilkaldt og fik til opgave at skabe en park på seks hektar. Arbejdskraften til haveanlægget blev fundet på teglværket, hvorved flere af arbejderne blev reddet fra den arbejdsløshed, I 1908 overdrog Johannes Hage sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution. Fra 1970 begyndte en forvandling af den daværende Karlebo Kommune fra landbokommune til bosætningskommune. En eksplosiv befolkningsvækst medførte, at Niverød/Nivå-området i løbet af blot ti år 20-doblede sin befolkning til knap Der skete kun en ringe erhvervsudbygning idet tre fjerdele af de nye indbyggere hver dag tog på arbejde uden for kommunen. Side 11 af 13

12 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk Resterne af galejhavnen og udskibningshavnen for tegl er ikke længere et synligt bebygget anlæg fra Strandvejen. Det ligger som en tange ud i Øresund, hvor der alene er adgang for fodgængere. De gamle arbejderboliger og den tidligere landsby ligger i dag den sydlige del af Nivaa og indgår som en del af den samlede bymæssige bebyggelse. Bebyggelsen kan dog identificeres ved, at husene ligger relativt tæt på vejskel og fremstår tydeligt ældre end den øvrige bebyggelse. Det er særligt teglværkets skorsten, som er et tydeligt pejlemærke i Nivaa. Selve ringovnen er i sommeren 2014 blevet restaureret men som beskrevet er den ikke særligt synlig på grund af den omkransende beplantning. Det er synd, fordi det svækker den samlede oplevelse af området. Kig fra Nivåvej mod nord over lergravssøen. Lergravene fremstår i dag tilvoksede og er derfor en naturlig del af landskabet i Nivaa. De mange lergrave tilfører store vandflader og mulighed for at opleve den sønære natur til Nivaa. Kig fra Vibevej mod syd over lergravssøen. Nivaa landsby set fra syd. Side 12 af 13

13 Nivaagaard er stadig den dag et markant bygningsværk i Nivaa, om end det selve hovedhuset fra 1881 ligger tilbagetrukket fra Gammel Strandvej i parken. Huset er opført i hollandsk renæssance med Ferdinand Vilhelm Jensen som arkitekt. Museumsbygningen, der rummer malerisamlingen, blev opført i 1903 med med Johan Schrøder som arkitekt. Haven omkring Nivaagaard og malerisamlingen er omlagt til engelsk have omkring år 1900 under ledelse af havearkitekt Edvard Glæsel. De seks hektarer er udlagt med varierede træstorter, rhododendron og snoede gange. Langs Gammel Strandvej findes i dag en karakteristisk allé syd for Nivaa. Allé syd for Nivaagaard Kilder: Fredensborg - Humlebæk Kommuneatlas, Byer og Bygninger, 2002, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet. Historiske kort på nettet, Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. Fredensborg.dk Træk af bysamfundenes historie, Fredensborg Lokalhistoriske Museum. Ringovnen.dk Side 13 af 13

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 12: Brønsholmsdal og Egedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 14: Et udsnit af Kokkedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften Kortlægning af kulturmiljøer 2014 11: Nivåvænge og Åtoften Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Til læreren. Side 1. Hirschholm Slot

Til læreren. Side 1. Hirschholm Slot Undervisningsmateriale til brug forud for besøg i Ringovnen i Nivå. Materialet er beregnet til indskolingen. På alle Fredensborg Kommunes skoler findes bogen Folk omkring Ringovnen - år 1900 som klassesæt.

Læs mere

Gennem de seneste år har der inden for erhvervslivet været fokuseret en del på de forskellige selskabskonstruktioner og ejerforhold.

Gennem de seneste år har der inden for erhvervslivet været fokuseret en del på de forskellige selskabskonstruktioner og ejerforhold. Fortælling 1 Fortælling af Direktør Jørgen Hage, Den Hageske Stiftelse Del 1 Virksomheden, Nivaagaard- og dens ejerledere Gennem de seneste år har der inden for erhvervslivet været fokuseret en del på

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE Humlebæk v.1 jmdanmark.dk byen ved øresund Humlebæk side 3 JM Danmark, der er en af nordens førende projektudviklere af boliger og boligområder, opfører de kommende

Læs mere

SAVE. Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi

SAVE. Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi SAVE Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen 2011 SAVE Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi Kulturministeriet,

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE. Lokalplan H7

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE. Lokalplan H7 FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE Lokalplan H7 for Louisiana og Humlebæk Kirkegård m.m Juni 1997 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens formål side

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Skyum Thisted kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster 3.

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner Dette tillæg indeholder forskellige retningslinier for opsætning. Retningslinierne indsættes i Kommuneplan 2004-2016 som generelle

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard UDVIKLING AF BOTANISK HAVE Prioritering af værdier Kulturstyrelsens Restaureringsseminar Januar 2012 Peder Elgaard 2 3 4 Mulighedskort fra idékonkurrencen (udskrevet april 2009) med anbefaling af at Sølvtorvskomplekset

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Hertugbyen Augustenborg - fra fortid til nutid - en by i forvandling - fra forfald til kulturperle

Hertugbyen Augustenborg - fra fortid til nutid - en by i forvandling - fra forfald til kulturperle - fra fortid til nutid - en by i forvandling - fra forfald til kulturperle - projektet / visionen - behov og drømme - en plan for fremtiden - et oplæg fra en flok ildsjæle Dec. 2014 - fra fortid til nutid

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Masterplan for parkmæssig boligbebyggelse i det centrale Nivå, 32.000 m² Campinghytter 2011 Samarbejde med Scandibyg om udvikling af kompakte ferieboliger Himmelev,

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Lokalplan 35. Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk SUNDEVED KOMMUNE. Kommuneplanområde nr. 7.07. E

Lokalplan 35. Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk SUNDEVED KOMMUNE. Kommuneplanområde nr. 7.07. E Lokalplan 35 Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk Kommuneplanområde nr. 7.07. E Udarbejdet i januar 2004 af Priebe Rådgivende ingeniørfirma og Sundeved kommune - Teknisk Forvaltning Indholdsfortegnelse

Læs mere

humlebæk DU ER TÆT PÅ ALT DET, DER FÅR HVERDAGEN TIL AT FUNGERE

humlebæk DU ER TÆT PÅ ALT DET, DER FÅR HVERDAGEN TIL AT FUNGERE humlebæk DU ER TÆT PÅ ALT DET, DER FÅR HVERDAGEN TIL AT FUNGERE Humlebæk jmdanmark.dk byen ved øresund Humlebæk side 3 JM Danmark, der er en af nordens førende projektudviklere af boliger og boligområder,

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Sårbarhed og anbefalinger

Sårbarhed og anbefalinger Egebæk-Hviding Egebæk-Hvidings historie er knyttet til to små bydannelser, der i dag opfattes som en helhed, men som tidligere har været to selvstændige grænsebyer nemlig Egebæk i Danmark og Hviding, der

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

- en kulturmiljøredegørelse

- en kulturmiljøredegørelse Langerhuse - en kulturmiljøredegørelse Langerhuse - en kulturmiljøredegørelse Indholdsfortegnelse Kulturmiljøet Side 2 Naturgrundlaget Side 4 Historien Side 5 Kulturlandskabet Side 6 Arkitekturen Side

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 SØMOSEARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 Danneskiold-Samsøes Allé 28 / 1434 København K Tel.: +45 3288 7844 / www.cfmoller.com rojektleder/ kontaktperson: Franz Ødum Dir. +45 3288 7842 / foe@cfmoller.com Kontekst

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Nykøbing Falster slot

Nykøbing Falster slot Nykøbing Falster slot Se link fra internetet om Nykøbing Falster http://da.wikipedia.org/wiki/nyk%c3%b8bing_falster Kilde: Forside af Steffen Riis bog om postkort Kilder: Fra scannedede egne gamle postkort

Læs mere

Lokalplan nr. H107 Samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013

Lokalplan nr. H107 Samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 Lokalplan nr. H107 Samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand i Humlebæk INDHOLDSFORTEGNELSE LUFTFOTO MED LOKALPLANAFGRÆNSNING 1 REDEGØRELSE 2 INDLEDNING

Læs mere

M edlemsblad for. www. lok alhistoriske- forening. dk 7. årgang nr. 2 - Sommer 2013. Nive Mølle. Akvarel af Uffe Juul Nielsen.

M edlemsblad for. www. lok alhistoriske- forening. dk 7. årgang nr. 2 - Sommer 2013. Nive Mølle. Akvarel af Uffe Juul Nielsen. M edlemsblad for K A R L E B O L O K A L H I S T O R I S K E F O R E N I N G www. lok alhistoriske- forening. dk 7. årgang nr. 2 - Sommer 2013 Nive Mølle. Akvarel af Uffe Juul Nielsen. Formanden har ordet

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours i Kongernes Nordsjælland Det er ikke uden grund, at vi kalder Nordsjælland for Kongernes Nordsjælland. Her i det

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere