Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer"

Transkript

1 2012/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer Af Marianne Rathje For nylig var det grove sprog endnu en tur i mediemaskinen. Anledningen var at et mobiltelefonselskab havde spurgt danskerne om omgangstonen i Danmark var blevet hårdere, og dette skulle 77 % af de adspurgte angiveligt have svaret bekræftende på. Som forklaring på at tonen bliver oplevet som værende grovere nu end tidligere, blev det i den efterfølgende debat i medierne foreslået at der måske bare er forskel på de udtryk unge og ældre mennesker bruger. I denne artikel kommer vi et svar på dette og lignende spørgsmål nærmere: Er der forskel på hvilke ord unge og ældre synes er de grimmeste ord de kender? Og oplever unge og ældre generelt bandeord som negativt eller positivt? jeg fået 844 personer til at svare på 1) hvilke bandeord de synes er de grimmeste de kender, og 2) om de synes godt eller dårligt om bandeord. Deltagerne var dels unge i alderen år, dels ældre mennesker i alderen år, og undersøgelsens deltagere kom både fra Sjælland og Jylland, fra store byer og små byer, og der deltog både drenge/mænd og piger/kvinder. 1 Forskellen på bandeord og skældsord Ofte skelner vi ikke mellem forskellige typer af grimme udtryk. Vores børn må typisk ikke sige fuck, for helvede, idiot og luder, og de nævnte udtryk tilhører overordnet set noget der, i hvert fald af mange, anses for at være grim/upassende/stødende sprogbrug. Men udtrykkene tilhører også forskellige Data For at kunne undersøge disse spørgsmål har 1 Se Rathje & Grann 2011 for en grundigere redegørelse for undersøgelsens data. >

2 underkategorier hvis man kigger nærmere på dem. Fuck og for helvede er bandeord. Nogle skelner mellem kraftudtryk, eder, forbandelser og bandeord, men i artiklen her går alle former under betegnelsen bandeord. Bandeord er karakteristiske ved at man med dem udtrykker følelser og holdninger, og de er knyttet til forskellige tabuer. Fuck har fx forbindelse til tabuet sex, mens for helvede er knyttet til tabuet religion. Andre tabuer er afføring (fx lort!) og sygdom (fx kraftedeme). Et andet karakteristisk træk ved bandeord er at de ikke skal forstås bogstaveligt, dvs. at fx fuck brugt som bandeord ikke henviser bogstaveligt til den seksuelle akt (engelsk fuck, som betyder knep(pe) ), men er et udtryk for en følelse, som kan være positiv, fx Fuck, hvor spillede landsholdet godt i aftes!, eller negativ, fx Fuck, hvor spillede jeg en dårlig tenniskamp i dag!. Et udtryk som luder er derimod et skældsord. Skældsord minder på mange måder om bandeord fordi også de udtrykker en følelse eller en holdning, og de er ligeledes tilknyttet tabuer. Luder har fx forbindelse til tabuet prostitution, og andre tabuer kan være homoseksualitet (fx bøsse) og psykisk sygdom (fx psykopat), og de skal ikke forstås bogstaveligt, dvs. luder refererer som skældsord ikke til en prostitueret, men udtrykker en holdning til en bestemt person som ikke er prostitueret i den bogstavelige betydning. Og lige netop det personrettede adskiller bandeord og skældsord fra hinanden: Skældsord bruges om personer, mens bandeord ikke gør. Man kan fx kalde en person som man er sur på, for luder, men man siger ikke luder hvis man hamrer sig hårdt over fingeren. Her hjælper i stedet bandeordene, dvs. fuck, for helvede og for satan, med at dulme smerten. I det almindelige hverdagssprog tænker de fleste ikke over at det grove sprog kan inddeles i bandeord og skældsord, men det er faktisk en nyttig skelnen fordi skældsordene uden tvivl har større følelsesmæssige konsekvenser for tilhøreren end bandeordene har. At kalde en pige for smatso påvirker alt andet lige den pige som skældsordet er rettet mod, mere følelsesmæssigt end hvis den samme pige overhører en sige Av, for helvede fordi han slog sig. Pigen kan blive stødt over Av, for helvede, men sandsynligvis ikke i lige så høj grad som ved at få smatso smidt i hovedet. Det er altså især skældsordene der er leverandør til den hårde tone, selvom også visse bandeord kan virke voldsomme på modtageren, jf. fx Det er noget pis du siger. De grimmeste ord Det er som nævnt almindeligt ikke at skelne mellem bandeord og skældsord. Dette faktum åbenbarede sig også da undersøgelsens deltagere blev spurgt hvilke bandeord de synes var de grimmeste de kendte. Det kom der, for især de unges vedkommende, en hel masse skældsord ud af. Således udgjorde skældsord hele 68 % af de unges bud på spørgsmålet, mens de ældres bud på de grimmeste bandeord de kender, indeholder 17 % skældsord. De unge anfører altså signifikant flere skældsord end de ældre: De unges opfattelse af grimme bandeord er i høj grad lig med skældsord, mens de ældre ikke i samme grad tyr til skældsordene når de skal finde grimme ord. Den samme forskel på unge og ældre viste sig i øvrigt i en lignende svensk undersøgelse (Stroh-Wollin 2010). Forskellen 2 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

3 kan skyldes de unges manglende kendskab til inddelingen i bandeord og skældsord, eller formuleret på en anden måde: De unge har åbenbart en bredere definition af bandeord end ældre (og sprogforskere) har. At de unge anfører mange skældsord når de bliver spurgt om bandeord, kan også være et udtryk for en sproglig oprustning, sådan at bandeord er blevet så uskyldige at de ikke længere tæller som grimme ord, og skældsord er blevet de nye bandeord. Nedenfor ser jeg nærmere på de skældsord som de to generationer anfører som de grimmeste udtryk. Bandeordene lader jeg altså hvile i denne omgang. Ser man på hvilke skældsord (altså ikke bandeord) de ældre og unge hyppigst anfører som de grimmeste udtryk de kender, er der enighed om førstepladsen (se figur 1): Unges top luder 2. kælling 3. bøsse 4. so 5. bitch 6. fuck dig 7. idiot 8. perker 9. smatso 10. pikslikker/svin Ældres top luder 2. idiot 3. svin 4. fuck you 5. mula 2 /fanden tage dig/mother fucker/ laban Figur 1: De grimmeste skældsord i spørgeskemaerne (frekvens) 2 Ordet mula kan ikke findes i ordbøgerne, men eksempler på Google viser at betegnelsen kan bruges om indvandrere, særligt med muslimsk baggrund. Måske er der tale om inspiration fra ordet mullah shiamuslimsk teolog, retslærd og religiøs leder af lavere rang De unge og ældre er helt enige om at luder er det grimmeste skældsord de kender. Herudover er idiot en genganger på de to lister, dog med forskellig placering (hhv. 7.-pladsen og 2.-pladsen), svin findes også i toppen hos begge aldersgrupper dog med forskellig placering (hhv. 10.-pladsen og 3.-pladsen), og fuck you hos de ældre findes som fuck dig hos de unge. Typer af skældsord Skældsordene kan (ligesom bandeord) deles op ift. tabuområde. De tabuområder som Allan & Burridge (2006) nævner at vi har i den vestlige kultur, er bl.a. de følgende (i parentes er eksempler på danske skældsord som er nævnt af nærværende undersøgelsesdeltagere): 1) kroppen og dens affaldsprodukter, fx røvhul, numsefjæs, skid, lort 2) kønsorganer og seksuelle handlinger, fx møgfisse, pikhoved, bøsse, horeunge 3) fysiske og psykiske sygdomme og handicap, fx idiot, spasser, mongol, psykopat 4) religion og kirke, fx satan, laban 5) prostitution og kriminalitet, fx luder, trækkerdreng, skank, ho Udover disse fire tabuområder har jeg ud fra materialet tilføjet yderligere to, nemlig: 6) det dyriske, fx svin, so, bitch, abe 7) etnicitet, fx perker, nigger, perle. 2 (jf. Den Danske Ordbog), måske fra ordet mulat person af blandet sort og hvid afstamning (DDO). Udtrykket mula anvendtes i min barndom i 1980 erne, men er vist forældet i dag. > Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 3

4 I figur 2 ses fordelingen af de to generationers anførte skældsord på disse 7 typer ift. tabuområder. Kategorien blandet indeholder udtryk der refererer til flere forskellige tabuområder på én gang, fx luderso, piksvin og negerfisse, og kategorien andet refererer til ord der ikke kan placeres i resten af kategorierne, fx kælling og sæk der ikke har tilknytning til nogen af de nævnte tabuområder. Unges anførte skældsord Ældres anførte skældsord Forskel i procentpoint Kroppen og dens affaldsprodukter 4 % 2 % 2 Kønsorganer og seksuelle handlinger 19 % 7 % 12 Sygdomme og handicap (fysiske og psykiske) 6 % 20 % 14 Religion og kirke 0 % 5 % 5 Prostitution og kriminalitet 35 % 55 % 20 Dyr 14 % 7 % 7 Etnicitet 3 % 2 % 1 Andet 12 % 2 % 10 Ved ikke 1 % 0 % 1 Blandet 7 % 0 % 7 Figur 2: De unges og ældres anførte skældsord fordelt på type Begge generationer har procentuelt flest udtryk fra tabuområdet prostitution, simpelthen fordi udtrykket luder er det mest frekvente i begge generationer. Men herefter hører lighederne også op: De ældre har procentuelt flere skældsord fra kategorierne prostitution og sygdomme og handicap, mens de unge har procentuelt flere skældsord fra kategorierne kønsorganer og seksuelle handlinger og dyr. 3 Hvad kan disse forskelle pege på? En mulig tolkning er at skældsord omhandlende 3 Der er desværre en del af disse resultater der ikke kan signifikanstestes, fordi der er for få forekomster. De få resultater der kan signifikanstestes (chi i anden-test), er til gengæld ikke signifikante, så man må tage forbehold for at resultaterne kan bero på tilfældigheder. prostitution og sygdomme og handicap, er på vej ud af sproget (fordi det er dem de ældre bruger), og omvendt at skældsord med tilknytning til områderne kønsorganer og seksuelle handlinger og dyr er på vej ind i sproget (fordi det er dem de unge bruger). Altså kan der være tale om en forandring i vægtningen af tabuer som også vil vise sig som en sproglig forandring i typen af de skældsord vi kommer til at bruge i fremtiden. Forskellene kan også afspejle hvilke områder generationerne pga. deres livsfase opfatter som særligt tabuiserede. I hvert fald kan et tabu som fysiske og psykiske handicap og sygdomme være et mere relevant tabu for en pensionist end for en teenager, mens kønsorganer og seksuelle handlinger omvendt 4 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

5 kan være et mere relevant tabuområde for en teenager end for en pensionist. Nedsættende betegnelser for kvinder Det er bemærkelsesværdigt så stor en andel af de unges skældsord der kan placeres i kategorien andet. Dette resultat vidner for det første om at de unge anfører rigtig mange forskellige skældsord, og for det andet om at de unges kreative udtryk ikke altid lader sig rubricere. Tager man et nærmere kig på hvad der gemmer sig i kategorien, viser det sig dog at størstedelen af udtrykkene, nemlig 91 % af de i alt 119 udtryk der gemmer sig under andet, omhandler nedsættende betegnelser for kvinder. Det hyppigste udtryk under rubrikken er kælling der jo ikke er et nyt udtryk, men et gammelt udtryk der blot ikke kan indpasses i de opstillede seks kategorier. Det næsthyppigste skældsord i kategorien er sæk der ligesom kælling er et ældre nedsættende udtryk om kvinder, som blot ikke passer under de andre tabuområder. Kaster vi et blik på skældsordene i de seks opstillede kategorier, findes yderligere flere nedsættende udtryk om kvinder. Helt præcist udgør de nedsættende udtryk om kvinder 60 % af alle de skældsord de unge nævner (på tværs af de øvrige skældsordstyper). Til sammenligning udgør nedsættende udtryk der sandsynligvis kun bruges om mænd (fx trækkerdreng og bøsse) 12 % af de unges skældsord. Sammenligner vi de unges nedsættende betegnelser for kvinder (60 %) med de ældres nedsættende udtryk om kvinder, udgør disse hos de ældre 55 % (og 0 % om mænd), så her er der en lille forskel på generationerne. Denne forskel kan enten tolkes som at de unge i højere grad stødes af nedsættende betegnelser for kvinder end de ældre gør, eller at de har mere kendskab til udtrykkene i praksis, fx fordi de bruges mere blandt unge. Engelske skældsord Blandt de unges skældsord er der en del engelske ord. I alt 108 af de unges skældsord er engelske; det svarer til 10 %. De ældre har bare 3 engelske skældsord, men eftersom de ældre ikke har ret mange skældsord i det hele taget, udgør de engelske hele 7 %. Umiddelbart ser det altså ikke ud som om der er den store forskel på andelen af engelske udtryk hos de unge og de ældre, men ser man på hvor mange forskellige engelske varianter de unge har anført, tegnes der et lidt mere nuanceret billede af en forskel på de unge og de ældre: Hvor de ældre kun angiver 2 forskellige engelske skældsord, angiver de unge hele 29 forskellige engelske varianter. Varianterne hos de ældre er udtrykkene fuck you og mother fucker; hos de unge er de engelske varianter bl.a. asshole, boxhead, gayfucker, freak, skank ( skøge ), ho, bitch, son of a bitch og nigger. Forstærkende forled Foran de skældsord som informanterne angav som de grimmeste, optræder nogle gange et forstærkende forled. Det kan dels være et adjektiv, som fx fede ko, og det kan være førsteleddet i en sammensætning, som fx møgluder. De ældre deltagere i undersøgelsen har kun tilføjet et forstærkende forled 2 gange (det udgør 6 % af ordene), mens de unge har tilføjet et forstærkende forled 120 gange (det udgør 12 % af ordene). De ældres anførte > Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 5

6 forstærkere er dumme og fucking, altså dels et forstærkende led fra tabuområdet fysiske og psykiske sygdomme og handicap, dels et fra tabuområdet kønsorganer og seksuelle handlinger. De unges hyppigste forstærkere er adjektiverne fede (fx fede kælling) og fucking (fx fucking svin) og de forstærkende forled møg- (fx møgfisse) og smat- (fx smatso). Også udtrykkene klamme, billige og lorte- anvendes en del gange, fx i udtryk som klamme bøsse, billige fjams og lorteluder. Hos de unge finder vi flest forstærkende led fra udtryk der kan forbindes med tabuområdet kroppen og dens affaldsprodukter, nemlig fede, tykke, store, møg-, smat- og lorte-, og næsthyppigst repræsenteret er udtryk der kan forbindes med kønsorganer og seksuelle handlinger, nemlig fucking, billig og forpulet. De unge gør altså hyppigt brug af et forstærkende forled når de angiver skældsord et resultat der enten peger på de unges fantasifuldhed når det gælder om at finde på grimme ord, eller det peger på at skældsord blandt unge først tæller rigtigt når det er forstærket, altså en indikation på at skældsordet i sig selv ikke er kraftfuldt nok. Ødelægger bandeord sproget? Det afsluttende spørgsmål i spørgeskemaet til både de ældre og de unge var om de synes dårligt om bandeord. Blandt de ældre var der en overvejende stor del af dem, nemlig 94 %, der svarede ja til spørgsmålet altså at de synes dårligt om bandeord. Hos de unge ser det noget anderledes ud: Kun 47 % af det samlede antal unge synes dårligt om bandeord, og forskellen på de unge og ældre er statistisk signifikant. Specielt interessant er det at der er en stor forskel på hvor de unge kommer fra i landet i forhold til deres svar. Hos de unge sjællændere svarer kun 37 % ja til at de synes dårligt om bandeord, hvorimod hele 58 % af de unge jyder svarer ja. Denne forskel er tilmed statistisk signifikant. Tager man fordelingen på storby/provins, svarer kun 24 % af de unge fra storbyerne at de synes dårligt om bandeord, hvorimod 49 % af de unge fra provinsen svarer ja. Også denne forskel er statistisk signifikant. Vi ser altså en større andel af negative holdninger til bandeord i provinsen og særligt i Jylland. Jeg bad også deltagerne svare på hvorfor/ hvorfor ikke de synes dårligt om bandeord. De ældre svarer ofte at Det ødelægger sproget og Det lyder grimt. Også blandt de unge der svarer ja til spørgsmålet, er svaret Det lyder grimt (i forskellige varianter). Der er også en del af de unge der svarer Det giver en dårlig stemning. Som tidligere nævnt anfører de unge en del skældsord (fx luder og bøsserøv) ved spørgsmålet om hvilke bandeord de mener er de grimmeste. Dette tyder som nævnt på at de unge ikke skelner mellem skældsord og bandeord, og denne manglende skelnen kan være årsag til at flere unge skriver at Det giver en dårlig stemning, eftersom skældsord er personrettede i modsætning til bandeord. Blandt de unge der svarede nej til at de synes dårligt om bandeord, var en genganger i svarene Det er en del af sproget, Sådan snakker man i dag og Jeg er ligeglad med andres mening. Disse svar indikerer at man er en del af et fællesskab når man bruger bandeord, og modsat at man skiller sig ud ved at bruge bandeord. 6 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

7 I en spørgeskemaundersøgelse om svenske bandeord fra 1970 erne (Andersson 1979) var holdningen til bandeord generelt at det var et tegn på et fattigt/dårligt sprog, mens denne holdning var sjælden i en nyere tilsvarende svensk undersøgelse (Stroh-Wollin 2010). I den nyere svenske undersøgelse var der flere der svarede at brugen af bandeord er en naturlig del af sproget og endda en brugbar ressource. De svenske undersøgelser viser altså et skift i holdningen til bandeord over tid. Vores undersøgelse kunne indikere det samme, eftersom mange af de unge er mere åbne over for brugen af bandeord, hvor de fleste ældre mener det er grimt at bruge bandeord. Det er dog svært at sige hvor stor en del af de unge der ændrer holdning i takt med at de bliver ældre, og dette vil reelt kun kunne belyses ved at lave en lignende undersøgelse af de samme deltagere (eller nogle tilsvarende) i fremtiden. Mere fucking bitch og mindre idiot? Var de unge og ældre så uenige om hvilke ord der er de grimmeste? Unge og ældre er enige om hvilket ord der er det grimmeste, nemlig luder. Men her hører lighederne også op. De ældre mener til forskel fra de unge at de grimmeste skældsord kommer fra tabuområderne prostitution og sygdomme og handicap, mens de unge til gengæld fortrinsvis anfører skældsord fra kategorierne kønsorganer og seksuelle handlinger og dyr. Denne forskel kan enten skyldes en forskel i hvad der optager generationerne på de livsstadier de befinder sig på, men forskellen kan også skyldes en igangværende sprogforandring, sådan at vi i fremtiden vil høre flere skældsord fra de tabuområder de unge anfører, og færre skældsord fra de tabuområder som de ældre anfører: Altså mere bøsse og so og mindre luder og idiot. Endnu en forskel på de to generationers anførte skældsord er at de unge anfører procentuelt flere engelske skældsord og flere nedsættende betegnelser for kvinder. Tidligere undersøgelser har vist at de unges sprog generelt indeholder flere engelske låneord end de øvrige generationers sprog (Rathje 2010), så naturligt nok gælder dette også for de grimme ord. Mht. de nedsættende betegnelser for kvinder kan dette tolkes som et større kendskab til ordene blandt de unge, eller at de unge er mere følsomme over for fornærmelser der går på kvinder end de ældre er, eller også kan de hyppigere nedsættende ord om kvinder hos de unge ligeledes varsle en igangværende sprogforandring på skældsordsområdet. Altså mere kælling og bitch. Der er også forskel på hvad de unge og ældre opfatter som bandeord. De ældres opfattelse af grimme bandeord er i høj grad lig med den traditionelle definition af bandeord, mens de unges opfattelse i høj grad er lig med skældsord. Dette kan dels skyldes et manglende kendskab til forskellen på bandeord og skældsord, dels skyldes at de unge ikke regner de traditionelle bandeord som grimme, sådan at man er nødt til at personrette sine grimme udtryk for at gøre dem grimme nok. Dette kunne pege på en forklaring på de ældre generationers oplevelse af en forråelse af sproget. Den samme tendens kan gælde de mange forstærkende forled de unge anfører sammen med deres skældsord: Disse er medvirkende til en yderligere (oplevelse af) forråelse. Endelig er der forskel på hvor slemt de > Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 7

8 to generationer opfatter de grimme ord: De fleste ældre er ikke glade for bandeord de ødelægger sproget mens halvdelen af de unge ikke ser de store problemer med de grimme ord: De er en del af sproget. Igen kan forskellen skyldes det ubekymrede livsstadie de unge befinder sig på, eller den kan skyldes en igangværende holdningsændring henimod en større accept af grimme ord. Der er altså på mange måder forskel på hvordan unge og ældre opfatter grimme ord, og det er derfor ikke usandsynligt at en oplevelse af at omgangstonen er blevet mere rå, kan bero på disse opfattelsesforskelle. Kan undersøgelsen sige noget om hvorvidt omgangstonen i Danmark er blevet grovere? Den kan sige noget om at unges og ældres tilgang til grimt sprog er forskellig. Men om sproget er blevet grovere, kommer an på om man sætter unges sprog lig med den udvikling sproget har taget og tager, altså som udtryk for en sprogforandring og holdningsændring der er sket eller er ved at ske, eller om man opfatter forskellene som udtryk for forskellige tilgange til livet i det hele taget, og sproget i særdeleshed, på forskellige livsstadier, som ungdom og alderdom er. Marianne Rathje (f. 1973) er forsker i Dansk Sprognævn. Heidemann Andersen, M. (2007):»Come on let s play some matador!«. En undersøgelse af kodeveksling hos unge, i: Ved lejlighed. Festskrift til Niels Davidsen-Nielsen i anledning af 70-årsdagen, red. af M. Heidemann Andersen, J. Nørby Jensen, M. Rathje & J. Schack. (Dansk Sprognævns skrifter 39.) København. S Rathje, M. (2010): Generationssprog, Dansk Sprognævns skrifter 43, København. Rathje, M. & D.S. Grann (2011): Unge og gamle holdninger til bandeord, i: Nyt fra Sprognævnet 2011/4, s Stroh-Wollin, U. (2010): Fula ord eller? En enkät om attityder till svordomar och andra fula ord, SoLiD 20, FUMS Rapport nr 230. Uppsala. g Litteratur Allan, K. & K. Burridge (2006): Forbidden words. Cambridge: Cambridge University Press. Andersson, L.-G. (1979): Varför är det fult att svära? En enkät om attityder til svordomar, Publication 16, Department of General Linguistics, University of Umeå. 8 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

9 Speltmor, curlingmor og andre mødre Af Margrethe Heidemann Andersen Hvis man har fulgt med i avisernes debatindlæg i den senere tid, vil man have opdaget at et nyt begreb er opstået: speltmor. Men hvad er en speltmor egentlig, og hvad har kornsorten spelt med mødre at gøre? Spelt er en meget gammel kornsort der efter at have været gået i glemmebogen i flere år nu har fået en renæssance sammen med andre gamle melsorter som fx ølandshvede og emmer, formentlig som en følge af den almene interesse for det nye nordiske køkken. Den forøgede interesse for spelt afspejles i Sprognævnets samlinger hvor vi i år 2000 fandt det første (nyere) eksempel på en sammensætning med spelt, nemlig speltmel. Senere har vi så indsamlet bl.a. speltbrød (2001) og speltøl (2003). Eksemplerne er helt upåfaldende og betegner blot nogle produkter hvori der indgår spelt, men allerede i starten af nullerne begynder man at associere speltbrød og speltbagning med en bestemt type mennesker. En søgning i Infomedia, pressens artikeldatabase på nettet, giver flere eksempler på disse associationer, bl.a. dette: Nå, men jeg er kommet frem til, at simple living er en god opfindelse, og hvem vil ikke gerne være med på noderne? Man behøver imidlertid ikke gå rundt i blødt, sandfarvet hør og prikle potteplanter og bage speltbrød på en gård langt ude i skoven og kun lytte til P1 og ellers melde sig ud af den fragmenterede hverdag (Fredericia Dagblad ). Speltbrød forbindes her med en livsform hvor man fokuserer på det hjemlige liv, på hjemmebagning og på naturen eller, som der står i Berlingske Tidende , Det overskudsagtige hjemmeliv med børn, der spiller rundbold på gaden, mens mor bager speltboller og far pudser golfsættet. Det er tilsyneladende i visse bestemte boligkvarterer at man dyrker simple living. Disse boligkvarterer kan man så passende kalde speltghettoer. Det første eksempel på dette ord som jeg har fundet, stammer fra Berlingske Tidende , og det betegner de nye kvarterer med splinternye parcelhuse, hvor de nybagte mødre går rundt med deres splinternye prestigebarnevogne og holder mødregruppe over hjemmebagte økologiske speltboller, mens de langtidsammer. Senere på året kan man i Jyllands-Posten læse at den århusianske bydel Frederiksbjerg med lige dele spydighed og misundelse bliver omtalt som en speltghetto, og at beboerne i den århusianske speltghetto har det tilfælles med Østerbro i København og H.C. Andersen-kvarteret i Odense at beboerne synes at have opnået konsensus om alt i tilværelsen lige fra den ugentlige basiskasse fra Aarstiderne over Verner Panton-lamper til fuld opbakning omkring Naser Khader og Ny Alliance. Det er et udsagn der er fuldt af fordomme, men vi kender dem sikkert > Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 9

10 en antydning af at speltmødre ikke fokuserer på karriere, træning og disciplin, men nok snarere på de mere bløde, hjemlige værdier. Andre betegnelser for sådanne mødre er de amerikanske hockeymom (eller på dansk hockeymor) og soccermom der alle betegner kvinder der prioriterer familielivet højt og fx ofte kører deres børn til hockey- og fodboldkampe, og som vi bl.a. forbinder med den amerikanske politiker Sarah Palin. Andre betegnelser for mødre der overbeskytter deres børn, er de gamle danske ord hønemor og pylremor. Men en speltmor er ikke blot en kvinde der overbeskytter sine børn og bruger så mange timer som muligt sammen med dem. I den senere tid har man således kunnet læse adskillige indlæg i aviserne om livet som speltmor over for livet som karrierekvinde. I en artikel i Lederne, , kan man således læse at spelt-mødrene er dem, der går på delalle: De veluddannede, økonomisk velfunderede mennesker der går op i økologi og som bager deres langtidshævede speltboller selv. I speltghettoen bor ikke overraskende speltsegmentet som vi i øvrigt også kalder caffelattesegmentet, dvs. den højtuddannede, vellønnede og globalt orienterede del af befolkningen (nyeordidansk.dk) og det er her vi finder speltmødrene. Det ældste citat på speltmor (eller rettere på flertalsformen speltmødre) som jeg har fundet, stammer fra BT og handler om Caroline Wozniacki. Citatet lyder: I et Danmark besat af speltmødre, der pusler og nusler om deres børn, fjerner enhver forhindring, er det vidunderligt at se, hvad der skaber en rigtig stjerne: Træning, disciplin, dedikation. I dette citat er en speltmor nogenlunde det samme som en curlingmor, dvs. en mor der overbeskytter og overforkæler sine børn (nyeordidansk.dk). I citatet ligger der også 10 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

11 tid for at være 100 procent mor, eller dem, der tager hjemmelavet kebab og couscous med til fællesarrangement i børnehaven, eller dem, der opgiver klatringen på karrierestigen for i stedet at åbne en butik med børnetøj. Citatet giver en noget stereotyp fremstilling af speltmoren som kvinden der prioriterer hjemmelivet, børnene og det hjemmebagte brød højere end karrieren, mens karrierekvinden er hende der prioriterer karrieren frem for børnene hende som man også med en lidt ældre betegnelse kunne kalde en ravnemor. Som det ses, er fronterne trukket skarpt op, og man kan undre sig over at det ikke skulle kunne være muligt at have både lidt af speltmoren og lidt af karrierekvinden i sig. Og noget kunne tyde på at der er flere kvinder der mener at de indeholder begge sider. Det viser det følgende eksempel fra Ringsted Weekend der handler om en kvindelig tandlæge der betegner sig selv om en karrierekvinde, når hun er på klinikken, og når hun er hjemme, så er hun en speltmor (omsorgsfuld mor; red.). Citatet er helt nyt, og redaktionens behov for at forklare speltmor med omsorgsfuld mor kan skyldes at en speltmor ellers som demonstreret ovenfor er noget helt andet, og at den diskussion der ligger til grund for speltmorbegrebet, jo handler om kvinder der enten er karrierekvinder eller speltmødre og som kritiserer hinanden indbyrdes for det valg de nu engang har truffet i forhold til børn og karriere. Det mest interessante i den sammenhæng er måske hvor speltfaren er henne, for han er nærmest ikkeeksisterende. Der findes enkelte eksempler på speltfar eller speltfædre i Infomedia. Det ældste er fra og lyder: Vi taler kun sjældent om speltfar eller Margrethe Heidemann Andersen (f. 1971) er seniorforsker i Dansk Sprognævn karrierefar, for en mand er åbenbart bare far for sine børn, mens en kvinde er polariseret i hhv. spelt- eller karrierestrigle-segmentet. Hvorfor? Ja, det kunne jeg godt tænke mig at vide. Og selvom det skal nævnes at vi også kender til ravnefædre og curlingfædre, og at weekendfar (der findes i ordbøgerne) også har den kvindelige pendant weekendmor (der endnu ikke har fundet vej til de trykte ordbøger), er der ingen tvivl om at den debat der er udgangspunktet for denne artikel, handler om kvindens valg mellem børn og karriere ikke mandens. Og dermed er vi vist kommet til et punkt i ligestillingsdebatten som ligger uden for rammerne af denne artikel! g Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 11

12 Spørgsmål og svar Må jeg få en til is? S p ø r g s m å l : Mine børn siger næsten helt konsekvent fx må jeg få en til is? Jeg prøver at lære dem at det hedder må jeg få en is til?, men det hjælper vist ikke, og nu har jeg også hørt voksne sige fx vil du have en til kage? i stedet for vil du have en kage til? Er det mig der er helt galt på den? S v a r : Nej, det er det nu ikke. Adverbiet (biordet) til bruges her som udvidelse el. forøgelse af noget (Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 4. udg., 2010), og i den traditionelle sprogbrug placeres det i sådanne konstruktioner ganske rigtigt umiddelbart efter substantivet (navneordet), fx tag bare et stykke til. Konstruktionen med til foran substantivet er dog ikke helt ny. Allerede Ordbog over det danske Sprog (bd. 23, 1946, ods) nævner således ordforbindelsen en til gang (for en gang til). Ordbogen karakteriserer forbindelsen som barnesprog, mens Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ddo) nøjes med at konstatere at konstruktionen en til + SUBSTANTIV især forekommer i talesprog. Ordbogen giver eksemplet: Mens jeg vaskede en til kop af, gik han på toilettet (Morten Vizki: Begge ben, 1990). Man kan hævde at der i den traditionelle konstruktion en + SUBSTANTIV til logisk set må være underforstået et led: Må jeg få en is til (dem jeg allerede har fået?), de fik et barn til (dem de havde i forvejen), han tog en øl til (dem han allerede havde taget) osv. Forestillingen om et sådant underforstået led er dog næppe nærværende hos ret mange sprogbrugere, og det kan være en medvirkende årsag til at til undertiden flyttes hen lige før substantivet i konstruktionen. En yderligere grund kan være at ordene en og til i forvejen ofte optræder samlet: Vil du have en øl? Ja, giv mig bare en til. Herfra er der jo ikke langt til ja, giv mig bare en til øl. Det skal bemærkes at konstruktionen med til foran substantivet kun forekommer sammen med ordene en og et. Det er således muligt at sige fx du må prøve rutsjebanen en til gang inden vi tager hjem, men ikke du må prøve rutsjebanen to til gange inden vi tager hjem. I mere formelt og højtideligt skriftsprog er det nok stadig det sikreste at holde sig til den traditionelle formulering, mens der i talesproget næppe kan være grund til at undgå sætninger af typen må vi få en til is?, tag bare en til kage osv. JNJ 12 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

13 Pluralis af ipad og iphone S p ø r g s m å l : Hvordan skrives ipad og iphone? Og hvordan bøjes ordene i pluralis? S v a r : Disse ord står i øjeblikket i et vadested mellem at være navne og appellativer. Indtil videre vil vi anbefale at I skriver det sådan som varemærkeindehaveren (Apple) gør, dvs. ipad (med stort P). Man kan forsøge at undgå at skrive ordet lige efter punktum eller i starten af en tekst, men hvis det ikke er muligt, skrives det IPad. Mht. bøjningen anbefaler vi en ipad ipad en/ipadden ipads ipadsene. Muligheden med dobbelt-d findes fordi a et er kort dog udtales dd ikke blødt som fx i padden. Muligheden med apostrof i bestemt form findes fordi man ifølge 6.4. i retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001) kan skrive Fiat en (eller Fiatten). Det samme gælder i øvrigt ipod (en ipod ipod en/ipodden ipods ipodsene). Hvad angår iphone, vil vi indtil videre også her anbefale at I skriver det sådan som varemærkeindehaveren gør, dvs. iphone (med stort P). Efter punktum bliver det IPhone. Mht. bøjningen anbefaler vi en iphone iphonen iphones iphonesene. Der er ikke grundlag for at benytte apostrof i bøjningen. Samme bøjning gælder i øvrigt ordet smartphone: en smartphone smartphonen smartphones smartphonesene. IEM Dalai Lama eller dalai lama? S p ø r g s m å l : Skal dalai lama skrives med stort begyndelsesbogstav: Dalai Lama el. dalai lama? S v a r : Sprognævnet anbefaler at dalai lama skrives med småt når det bruges appellativisk, dvs. som titel, fx Den nuværende dalai lama hedder Tenzin Gyatso. Dalai lama bruges dog ofte med tydelig navnekarakter og skrives i sådanne tilfælde med stort, fx Et af de seneste billeder af Vaclav Havel er fra den 10. december, hvor han mødte Dalai Lama i Prag (VejleAmtsFolkeblad.dk, ). Ordet lama betyder ifølge Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ddo) fuldt indviet buddhistisk munk i det tibetanske klosterhierarki, og ordbogens eksempel er: Han mødte lamaerne, læremestrene inden for tibetansk buddhisme. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi (bind 4, 1996) er ordet dalai mongolsk; det betyder hav, i denne sammenhæng visdommens hav. Dalai lama er leder af den tibetanske buddhisme. IEM og JS Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 13

14 Er tegnsprog et modersmål? S p ø r g s m å l : Er tegnsprog et modersmål? S v a r : Ja, tegnsprog er modersmål for en lille gruppe af mennesker hvoraf de fleste er døve. Allerførst skal det slås fast at tegnsprog er sprog i samme forstand som dansk, engelsk og grønlandsk er sprog, og at der findes mange tegnsprog. Dansk, fransk, britisk og amerikansk tegnsprog er forskellige fra hinanden, og de er forskellige fra de orale sprog i de lande hvor de tales. Der findes også forskellige former for tegnstøttet kommunikation der bygger på de orale sprog, men de er ikke egentlige tegnsprog. Ordet modersmål kan forstås på flere måder. I en lærebog der er tænkt til gymnasiet (Tore Kristiansen m.fl. (red.): Dansk Sproglære. København: Dansklærerforeningen, 1996: 358) opregnes der fire forskellige karakteristikker, der kan anvendes som kriterier: 1. det (eller de) sprog man lærer af sine forældre 2. det (eller de) sprog man lærer først 3. det (eller de) sprog man kan bedst 4. det (eller de) sprog man identificerer sig med. De fire kriterier udelukker ikke nødvendigvis hinanden, og i det virkelige liv vil de ofte optræde sammen. Man kan vel diskutere om identifikationen er mulig uden at mindst ét af de tre andre kriterier er opfyldt. Men de fleste identificerer sig uden tvivl med det eller de sprog som er deres modersmål efter et eller flere af de tre første kriterier. Bemærk at man kan have flere modersmål. Hvis man er vokset op med forældre som taler hvert sit sprog, fx dansk og spansk, så kan man have begge som modersmål. Mange fra det tyske mindretal i Sønderjylland har dansk som dagligt talesprog og tysk som skole-, kirke- og kultursprog, så både dansk og tysk kan siges at være deres modersmål. Man bør ikke overse at flersprogethed er helt almindeligt og nødvendigt i mange lande i verden. Tegnsprog kan være modersmål efter alle fire kriterier: 1. Børn af tegnsprogstalende forældre har tegnsprog som modersmål i den første forstand, hvad enten de er døve eller hørende. 2. De fleste døvfødte har tegnsprog som modersmål i den forstand at det er det sprog de har lært først. De kan have lært det af deres forældre, men daginstitutioner og skoler spiller også en vigtig rolle for de fleste. 3. De fleste døve har tegnsprog som modersmål i den forstand at det er det sprog de kan bedst, også selv om det ikke er det første sprog de har lært. Døvblevne kan have tilegnet sig et oralt sprog først, og det kan jo evt. leve videre som skriftsprog, men også i dette tilfælde kan man altså sige at tegnsproget er deres modersmål. 14 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

15 4. Døve tegnsprogstalende identificerer sig normalt med tegnsproget på samme måde som hørende identificerer sig med deres sprog. OR Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 15

16 Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V id.nr: Nyt fra 2012/2 juni Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer 1 Speltmor, curlingmor og andre mødre 9 s p ø r g s m å l o g s v a r Må jeg få en til is? 12 Pluralis af ipad og iphone 13 Dalai Lama eller dalai lama? 13 Er tegnsprog et modersmål? 14 Næste nummer udkommer i september 2012 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Dtp: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Unge og gamle holdninger til bandeord

Unge og gamle holdninger til bandeord 2011/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Nyt fra Sprognævnet 2005/2 juni Indhold Artikler 50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Spørgsmål og svar

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Unges holdninger til stavefejl på Facebook 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Generationssprog myte eller virkelighed?

Generationssprog myte eller virkelighed? 2008/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Jyllinge områdebestyrelse Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Indhold Baggrund Formål To grundlæggende værdier Relaterede elementer Baggrund: Menneskelige tendenser Udpræget grad af egoisme og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere