Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer"

Transkript

1 2012/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer Af Marianne Rathje For nylig var det grove sprog endnu en tur i mediemaskinen. Anledningen var at et mobiltelefonselskab havde spurgt danskerne om omgangstonen i Danmark var blevet hårdere, og dette skulle 77 % af de adspurgte angiveligt have svaret bekræftende på. Som forklaring på at tonen bliver oplevet som værende grovere nu end tidligere, blev det i den efterfølgende debat i medierne foreslået at der måske bare er forskel på de udtryk unge og ældre mennesker bruger. I denne artikel kommer vi et svar på dette og lignende spørgsmål nærmere: Er der forskel på hvilke ord unge og ældre synes er de grimmeste ord de kender? Og oplever unge og ældre generelt bandeord som negativt eller positivt? jeg fået 844 personer til at svare på 1) hvilke bandeord de synes er de grimmeste de kender, og 2) om de synes godt eller dårligt om bandeord. Deltagerne var dels unge i alderen år, dels ældre mennesker i alderen år, og undersøgelsens deltagere kom både fra Sjælland og Jylland, fra store byer og små byer, og der deltog både drenge/mænd og piger/kvinder. 1 Forskellen på bandeord og skældsord Ofte skelner vi ikke mellem forskellige typer af grimme udtryk. Vores børn må typisk ikke sige fuck, for helvede, idiot og luder, og de nævnte udtryk tilhører overordnet set noget der, i hvert fald af mange, anses for at være grim/upassende/stødende sprogbrug. Men udtrykkene tilhører også forskellige Data For at kunne undersøge disse spørgsmål har 1 Se Rathje & Grann 2011 for en grundigere redegørelse for undersøgelsens data. >

2 underkategorier hvis man kigger nærmere på dem. Fuck og for helvede er bandeord. Nogle skelner mellem kraftudtryk, eder, forbandelser og bandeord, men i artiklen her går alle former under betegnelsen bandeord. Bandeord er karakteristiske ved at man med dem udtrykker følelser og holdninger, og de er knyttet til forskellige tabuer. Fuck har fx forbindelse til tabuet sex, mens for helvede er knyttet til tabuet religion. Andre tabuer er afføring (fx lort!) og sygdom (fx kraftedeme). Et andet karakteristisk træk ved bandeord er at de ikke skal forstås bogstaveligt, dvs. at fx fuck brugt som bandeord ikke henviser bogstaveligt til den seksuelle akt (engelsk fuck, som betyder knep(pe) ), men er et udtryk for en følelse, som kan være positiv, fx Fuck, hvor spillede landsholdet godt i aftes!, eller negativ, fx Fuck, hvor spillede jeg en dårlig tenniskamp i dag!. Et udtryk som luder er derimod et skældsord. Skældsord minder på mange måder om bandeord fordi også de udtrykker en følelse eller en holdning, og de er ligeledes tilknyttet tabuer. Luder har fx forbindelse til tabuet prostitution, og andre tabuer kan være homoseksualitet (fx bøsse) og psykisk sygdom (fx psykopat), og de skal ikke forstås bogstaveligt, dvs. luder refererer som skældsord ikke til en prostitueret, men udtrykker en holdning til en bestemt person som ikke er prostitueret i den bogstavelige betydning. Og lige netop det personrettede adskiller bandeord og skældsord fra hinanden: Skældsord bruges om personer, mens bandeord ikke gør. Man kan fx kalde en person som man er sur på, for luder, men man siger ikke luder hvis man hamrer sig hårdt over fingeren. Her hjælper i stedet bandeordene, dvs. fuck, for helvede og for satan, med at dulme smerten. I det almindelige hverdagssprog tænker de fleste ikke over at det grove sprog kan inddeles i bandeord og skældsord, men det er faktisk en nyttig skelnen fordi skældsordene uden tvivl har større følelsesmæssige konsekvenser for tilhøreren end bandeordene har. At kalde en pige for smatso påvirker alt andet lige den pige som skældsordet er rettet mod, mere følelsesmæssigt end hvis den samme pige overhører en sige Av, for helvede fordi han slog sig. Pigen kan blive stødt over Av, for helvede, men sandsynligvis ikke i lige så høj grad som ved at få smatso smidt i hovedet. Det er altså især skældsordene der er leverandør til den hårde tone, selvom også visse bandeord kan virke voldsomme på modtageren, jf. fx Det er noget pis du siger. De grimmeste ord Det er som nævnt almindeligt ikke at skelne mellem bandeord og skældsord. Dette faktum åbenbarede sig også da undersøgelsens deltagere blev spurgt hvilke bandeord de synes var de grimmeste de kendte. Det kom der, for især de unges vedkommende, en hel masse skældsord ud af. Således udgjorde skældsord hele 68 % af de unges bud på spørgsmålet, mens de ældres bud på de grimmeste bandeord de kender, indeholder 17 % skældsord. De unge anfører altså signifikant flere skældsord end de ældre: De unges opfattelse af grimme bandeord er i høj grad lig med skældsord, mens de ældre ikke i samme grad tyr til skældsordene når de skal finde grimme ord. Den samme forskel på unge og ældre viste sig i øvrigt i en lignende svensk undersøgelse (Stroh-Wollin 2010). Forskellen 2 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

3 kan skyldes de unges manglende kendskab til inddelingen i bandeord og skældsord, eller formuleret på en anden måde: De unge har åbenbart en bredere definition af bandeord end ældre (og sprogforskere) har. At de unge anfører mange skældsord når de bliver spurgt om bandeord, kan også være et udtryk for en sproglig oprustning, sådan at bandeord er blevet så uskyldige at de ikke længere tæller som grimme ord, og skældsord er blevet de nye bandeord. Nedenfor ser jeg nærmere på de skældsord som de to generationer anfører som de grimmeste udtryk. Bandeordene lader jeg altså hvile i denne omgang. Ser man på hvilke skældsord (altså ikke bandeord) de ældre og unge hyppigst anfører som de grimmeste udtryk de kender, er der enighed om førstepladsen (se figur 1): Unges top luder 2. kælling 3. bøsse 4. so 5. bitch 6. fuck dig 7. idiot 8. perker 9. smatso 10. pikslikker/svin Ældres top luder 2. idiot 3. svin 4. fuck you 5. mula 2 /fanden tage dig/mother fucker/ laban Figur 1: De grimmeste skældsord i spørgeskemaerne (frekvens) 2 Ordet mula kan ikke findes i ordbøgerne, men eksempler på Google viser at betegnelsen kan bruges om indvandrere, særligt med muslimsk baggrund. Måske er der tale om inspiration fra ordet mullah shiamuslimsk teolog, retslærd og religiøs leder af lavere rang De unge og ældre er helt enige om at luder er det grimmeste skældsord de kender. Herudover er idiot en genganger på de to lister, dog med forskellig placering (hhv. 7.-pladsen og 2.-pladsen), svin findes også i toppen hos begge aldersgrupper dog med forskellig placering (hhv. 10.-pladsen og 3.-pladsen), og fuck you hos de ældre findes som fuck dig hos de unge. Typer af skældsord Skældsordene kan (ligesom bandeord) deles op ift. tabuområde. De tabuområder som Allan & Burridge (2006) nævner at vi har i den vestlige kultur, er bl.a. de følgende (i parentes er eksempler på danske skældsord som er nævnt af nærværende undersøgelsesdeltagere): 1) kroppen og dens affaldsprodukter, fx røvhul, numsefjæs, skid, lort 2) kønsorganer og seksuelle handlinger, fx møgfisse, pikhoved, bøsse, horeunge 3) fysiske og psykiske sygdomme og handicap, fx idiot, spasser, mongol, psykopat 4) religion og kirke, fx satan, laban 5) prostitution og kriminalitet, fx luder, trækkerdreng, skank, ho Udover disse fire tabuområder har jeg ud fra materialet tilføjet yderligere to, nemlig: 6) det dyriske, fx svin, so, bitch, abe 7) etnicitet, fx perker, nigger, perle. 2 (jf. Den Danske Ordbog), måske fra ordet mulat person af blandet sort og hvid afstamning (DDO). Udtrykket mula anvendtes i min barndom i 1980 erne, men er vist forældet i dag. > Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 3

4 I figur 2 ses fordelingen af de to generationers anførte skældsord på disse 7 typer ift. tabuområder. Kategorien blandet indeholder udtryk der refererer til flere forskellige tabuområder på én gang, fx luderso, piksvin og negerfisse, og kategorien andet refererer til ord der ikke kan placeres i resten af kategorierne, fx kælling og sæk der ikke har tilknytning til nogen af de nævnte tabuområder. Unges anførte skældsord Ældres anførte skældsord Forskel i procentpoint Kroppen og dens affaldsprodukter 4 % 2 % 2 Kønsorganer og seksuelle handlinger 19 % 7 % 12 Sygdomme og handicap (fysiske og psykiske) 6 % 20 % 14 Religion og kirke 0 % 5 % 5 Prostitution og kriminalitet 35 % 55 % 20 Dyr 14 % 7 % 7 Etnicitet 3 % 2 % 1 Andet 12 % 2 % 10 Ved ikke 1 % 0 % 1 Blandet 7 % 0 % 7 Figur 2: De unges og ældres anførte skældsord fordelt på type Begge generationer har procentuelt flest udtryk fra tabuområdet prostitution, simpelthen fordi udtrykket luder er det mest frekvente i begge generationer. Men herefter hører lighederne også op: De ældre har procentuelt flere skældsord fra kategorierne prostitution og sygdomme og handicap, mens de unge har procentuelt flere skældsord fra kategorierne kønsorganer og seksuelle handlinger og dyr. 3 Hvad kan disse forskelle pege på? En mulig tolkning er at skældsord omhandlende 3 Der er desværre en del af disse resultater der ikke kan signifikanstestes, fordi der er for få forekomster. De få resultater der kan signifikanstestes (chi i anden-test), er til gengæld ikke signifikante, så man må tage forbehold for at resultaterne kan bero på tilfældigheder. prostitution og sygdomme og handicap, er på vej ud af sproget (fordi det er dem de ældre bruger), og omvendt at skældsord med tilknytning til områderne kønsorganer og seksuelle handlinger og dyr er på vej ind i sproget (fordi det er dem de unge bruger). Altså kan der være tale om en forandring i vægtningen af tabuer som også vil vise sig som en sproglig forandring i typen af de skældsord vi kommer til at bruge i fremtiden. Forskellene kan også afspejle hvilke områder generationerne pga. deres livsfase opfatter som særligt tabuiserede. I hvert fald kan et tabu som fysiske og psykiske handicap og sygdomme være et mere relevant tabu for en pensionist end for en teenager, mens kønsorganer og seksuelle handlinger omvendt 4 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

5 kan være et mere relevant tabuområde for en teenager end for en pensionist. Nedsættende betegnelser for kvinder Det er bemærkelsesværdigt så stor en andel af de unges skældsord der kan placeres i kategorien andet. Dette resultat vidner for det første om at de unge anfører rigtig mange forskellige skældsord, og for det andet om at de unges kreative udtryk ikke altid lader sig rubricere. Tager man et nærmere kig på hvad der gemmer sig i kategorien, viser det sig dog at størstedelen af udtrykkene, nemlig 91 % af de i alt 119 udtryk der gemmer sig under andet, omhandler nedsættende betegnelser for kvinder. Det hyppigste udtryk under rubrikken er kælling der jo ikke er et nyt udtryk, men et gammelt udtryk der blot ikke kan indpasses i de opstillede seks kategorier. Det næsthyppigste skældsord i kategorien er sæk der ligesom kælling er et ældre nedsættende udtryk om kvinder, som blot ikke passer under de andre tabuområder. Kaster vi et blik på skældsordene i de seks opstillede kategorier, findes yderligere flere nedsættende udtryk om kvinder. Helt præcist udgør de nedsættende udtryk om kvinder 60 % af alle de skældsord de unge nævner (på tværs af de øvrige skældsordstyper). Til sammenligning udgør nedsættende udtryk der sandsynligvis kun bruges om mænd (fx trækkerdreng og bøsse) 12 % af de unges skældsord. Sammenligner vi de unges nedsættende betegnelser for kvinder (60 %) med de ældres nedsættende udtryk om kvinder, udgør disse hos de ældre 55 % (og 0 % om mænd), så her er der en lille forskel på generationerne. Denne forskel kan enten tolkes som at de unge i højere grad stødes af nedsættende betegnelser for kvinder end de ældre gør, eller at de har mere kendskab til udtrykkene i praksis, fx fordi de bruges mere blandt unge. Engelske skældsord Blandt de unges skældsord er der en del engelske ord. I alt 108 af de unges skældsord er engelske; det svarer til 10 %. De ældre har bare 3 engelske skældsord, men eftersom de ældre ikke har ret mange skældsord i det hele taget, udgør de engelske hele 7 %. Umiddelbart ser det altså ikke ud som om der er den store forskel på andelen af engelske udtryk hos de unge og de ældre, men ser man på hvor mange forskellige engelske varianter de unge har anført, tegnes der et lidt mere nuanceret billede af en forskel på de unge og de ældre: Hvor de ældre kun angiver 2 forskellige engelske skældsord, angiver de unge hele 29 forskellige engelske varianter. Varianterne hos de ældre er udtrykkene fuck you og mother fucker; hos de unge er de engelske varianter bl.a. asshole, boxhead, gayfucker, freak, skank ( skøge ), ho, bitch, son of a bitch og nigger. Forstærkende forled Foran de skældsord som informanterne angav som de grimmeste, optræder nogle gange et forstærkende forled. Det kan dels være et adjektiv, som fx fede ko, og det kan være førsteleddet i en sammensætning, som fx møgluder. De ældre deltagere i undersøgelsen har kun tilføjet et forstærkende forled 2 gange (det udgør 6 % af ordene), mens de unge har tilføjet et forstærkende forled 120 gange (det udgør 12 % af ordene). De ældres anførte > Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 5

6 forstærkere er dumme og fucking, altså dels et forstærkende led fra tabuområdet fysiske og psykiske sygdomme og handicap, dels et fra tabuområdet kønsorganer og seksuelle handlinger. De unges hyppigste forstærkere er adjektiverne fede (fx fede kælling) og fucking (fx fucking svin) og de forstærkende forled møg- (fx møgfisse) og smat- (fx smatso). Også udtrykkene klamme, billige og lorte- anvendes en del gange, fx i udtryk som klamme bøsse, billige fjams og lorteluder. Hos de unge finder vi flest forstærkende led fra udtryk der kan forbindes med tabuområdet kroppen og dens affaldsprodukter, nemlig fede, tykke, store, møg-, smat- og lorte-, og næsthyppigst repræsenteret er udtryk der kan forbindes med kønsorganer og seksuelle handlinger, nemlig fucking, billig og forpulet. De unge gør altså hyppigt brug af et forstærkende forled når de angiver skældsord et resultat der enten peger på de unges fantasifuldhed når det gælder om at finde på grimme ord, eller det peger på at skældsord blandt unge først tæller rigtigt når det er forstærket, altså en indikation på at skældsordet i sig selv ikke er kraftfuldt nok. Ødelægger bandeord sproget? Det afsluttende spørgsmål i spørgeskemaet til både de ældre og de unge var om de synes dårligt om bandeord. Blandt de ældre var der en overvejende stor del af dem, nemlig 94 %, der svarede ja til spørgsmålet altså at de synes dårligt om bandeord. Hos de unge ser det noget anderledes ud: Kun 47 % af det samlede antal unge synes dårligt om bandeord, og forskellen på de unge og ældre er statistisk signifikant. Specielt interessant er det at der er en stor forskel på hvor de unge kommer fra i landet i forhold til deres svar. Hos de unge sjællændere svarer kun 37 % ja til at de synes dårligt om bandeord, hvorimod hele 58 % af de unge jyder svarer ja. Denne forskel er tilmed statistisk signifikant. Tager man fordelingen på storby/provins, svarer kun 24 % af de unge fra storbyerne at de synes dårligt om bandeord, hvorimod 49 % af de unge fra provinsen svarer ja. Også denne forskel er statistisk signifikant. Vi ser altså en større andel af negative holdninger til bandeord i provinsen og særligt i Jylland. Jeg bad også deltagerne svare på hvorfor/ hvorfor ikke de synes dårligt om bandeord. De ældre svarer ofte at Det ødelægger sproget og Det lyder grimt. Også blandt de unge der svarer ja til spørgsmålet, er svaret Det lyder grimt (i forskellige varianter). Der er også en del af de unge der svarer Det giver en dårlig stemning. Som tidligere nævnt anfører de unge en del skældsord (fx luder og bøsserøv) ved spørgsmålet om hvilke bandeord de mener er de grimmeste. Dette tyder som nævnt på at de unge ikke skelner mellem skældsord og bandeord, og denne manglende skelnen kan være årsag til at flere unge skriver at Det giver en dårlig stemning, eftersom skældsord er personrettede i modsætning til bandeord. Blandt de unge der svarede nej til at de synes dårligt om bandeord, var en genganger i svarene Det er en del af sproget, Sådan snakker man i dag og Jeg er ligeglad med andres mening. Disse svar indikerer at man er en del af et fællesskab når man bruger bandeord, og modsat at man skiller sig ud ved at bruge bandeord. 6 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

7 I en spørgeskemaundersøgelse om svenske bandeord fra 1970 erne (Andersson 1979) var holdningen til bandeord generelt at det var et tegn på et fattigt/dårligt sprog, mens denne holdning var sjælden i en nyere tilsvarende svensk undersøgelse (Stroh-Wollin 2010). I den nyere svenske undersøgelse var der flere der svarede at brugen af bandeord er en naturlig del af sproget og endda en brugbar ressource. De svenske undersøgelser viser altså et skift i holdningen til bandeord over tid. Vores undersøgelse kunne indikere det samme, eftersom mange af de unge er mere åbne over for brugen af bandeord, hvor de fleste ældre mener det er grimt at bruge bandeord. Det er dog svært at sige hvor stor en del af de unge der ændrer holdning i takt med at de bliver ældre, og dette vil reelt kun kunne belyses ved at lave en lignende undersøgelse af de samme deltagere (eller nogle tilsvarende) i fremtiden. Mere fucking bitch og mindre idiot? Var de unge og ældre så uenige om hvilke ord der er de grimmeste? Unge og ældre er enige om hvilket ord der er det grimmeste, nemlig luder. Men her hører lighederne også op. De ældre mener til forskel fra de unge at de grimmeste skældsord kommer fra tabuområderne prostitution og sygdomme og handicap, mens de unge til gengæld fortrinsvis anfører skældsord fra kategorierne kønsorganer og seksuelle handlinger og dyr. Denne forskel kan enten skyldes en forskel i hvad der optager generationerne på de livsstadier de befinder sig på, men forskellen kan også skyldes en igangværende sprogforandring, sådan at vi i fremtiden vil høre flere skældsord fra de tabuområder de unge anfører, og færre skældsord fra de tabuområder som de ældre anfører: Altså mere bøsse og so og mindre luder og idiot. Endnu en forskel på de to generationers anførte skældsord er at de unge anfører procentuelt flere engelske skældsord og flere nedsættende betegnelser for kvinder. Tidligere undersøgelser har vist at de unges sprog generelt indeholder flere engelske låneord end de øvrige generationers sprog (Rathje 2010), så naturligt nok gælder dette også for de grimme ord. Mht. de nedsættende betegnelser for kvinder kan dette tolkes som et større kendskab til ordene blandt de unge, eller at de unge er mere følsomme over for fornærmelser der går på kvinder end de ældre er, eller også kan de hyppigere nedsættende ord om kvinder hos de unge ligeledes varsle en igangværende sprogforandring på skældsordsområdet. Altså mere kælling og bitch. Der er også forskel på hvad de unge og ældre opfatter som bandeord. De ældres opfattelse af grimme bandeord er i høj grad lig med den traditionelle definition af bandeord, mens de unges opfattelse i høj grad er lig med skældsord. Dette kan dels skyldes et manglende kendskab til forskellen på bandeord og skældsord, dels skyldes at de unge ikke regner de traditionelle bandeord som grimme, sådan at man er nødt til at personrette sine grimme udtryk for at gøre dem grimme nok. Dette kunne pege på en forklaring på de ældre generationers oplevelse af en forråelse af sproget. Den samme tendens kan gælde de mange forstærkende forled de unge anfører sammen med deres skældsord: Disse er medvirkende til en yderligere (oplevelse af) forråelse. Endelig er der forskel på hvor slemt de > Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 7

8 to generationer opfatter de grimme ord: De fleste ældre er ikke glade for bandeord de ødelægger sproget mens halvdelen af de unge ikke ser de store problemer med de grimme ord: De er en del af sproget. Igen kan forskellen skyldes det ubekymrede livsstadie de unge befinder sig på, eller den kan skyldes en igangværende holdningsændring henimod en større accept af grimme ord. Der er altså på mange måder forskel på hvordan unge og ældre opfatter grimme ord, og det er derfor ikke usandsynligt at en oplevelse af at omgangstonen er blevet mere rå, kan bero på disse opfattelsesforskelle. Kan undersøgelsen sige noget om hvorvidt omgangstonen i Danmark er blevet grovere? Den kan sige noget om at unges og ældres tilgang til grimt sprog er forskellig. Men om sproget er blevet grovere, kommer an på om man sætter unges sprog lig med den udvikling sproget har taget og tager, altså som udtryk for en sprogforandring og holdningsændring der er sket eller er ved at ske, eller om man opfatter forskellene som udtryk for forskellige tilgange til livet i det hele taget, og sproget i særdeleshed, på forskellige livsstadier, som ungdom og alderdom er. Marianne Rathje (f. 1973) er forsker i Dansk Sprognævn. Heidemann Andersen, M. (2007):»Come on let s play some matador!«. En undersøgelse af kodeveksling hos unge, i: Ved lejlighed. Festskrift til Niels Davidsen-Nielsen i anledning af 70-årsdagen, red. af M. Heidemann Andersen, J. Nørby Jensen, M. Rathje & J. Schack. (Dansk Sprognævns skrifter 39.) København. S Rathje, M. (2010): Generationssprog, Dansk Sprognævns skrifter 43, København. Rathje, M. & D.S. Grann (2011): Unge og gamle holdninger til bandeord, i: Nyt fra Sprognævnet 2011/4, s Stroh-Wollin, U. (2010): Fula ord eller? En enkät om attityder till svordomar och andra fula ord, SoLiD 20, FUMS Rapport nr 230. Uppsala. g Litteratur Allan, K. & K. Burridge (2006): Forbidden words. Cambridge: Cambridge University Press. Andersson, L.-G. (1979): Varför är det fult att svära? En enkät om attityder til svordomar, Publication 16, Department of General Linguistics, University of Umeå. 8 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

9 Speltmor, curlingmor og andre mødre Af Margrethe Heidemann Andersen Hvis man har fulgt med i avisernes debatindlæg i den senere tid, vil man have opdaget at et nyt begreb er opstået: speltmor. Men hvad er en speltmor egentlig, og hvad har kornsorten spelt med mødre at gøre? Spelt er en meget gammel kornsort der efter at have været gået i glemmebogen i flere år nu har fået en renæssance sammen med andre gamle melsorter som fx ølandshvede og emmer, formentlig som en følge af den almene interesse for det nye nordiske køkken. Den forøgede interesse for spelt afspejles i Sprognævnets samlinger hvor vi i år 2000 fandt det første (nyere) eksempel på en sammensætning med spelt, nemlig speltmel. Senere har vi så indsamlet bl.a. speltbrød (2001) og speltøl (2003). Eksemplerne er helt upåfaldende og betegner blot nogle produkter hvori der indgår spelt, men allerede i starten af nullerne begynder man at associere speltbrød og speltbagning med en bestemt type mennesker. En søgning i Infomedia, pressens artikeldatabase på nettet, giver flere eksempler på disse associationer, bl.a. dette: Nå, men jeg er kommet frem til, at simple living er en god opfindelse, og hvem vil ikke gerne være med på noderne? Man behøver imidlertid ikke gå rundt i blødt, sandfarvet hør og prikle potteplanter og bage speltbrød på en gård langt ude i skoven og kun lytte til P1 og ellers melde sig ud af den fragmenterede hverdag (Fredericia Dagblad ). Speltbrød forbindes her med en livsform hvor man fokuserer på det hjemlige liv, på hjemmebagning og på naturen eller, som der står i Berlingske Tidende , Det overskudsagtige hjemmeliv med børn, der spiller rundbold på gaden, mens mor bager speltboller og far pudser golfsættet. Det er tilsyneladende i visse bestemte boligkvarterer at man dyrker simple living. Disse boligkvarterer kan man så passende kalde speltghettoer. Det første eksempel på dette ord som jeg har fundet, stammer fra Berlingske Tidende , og det betegner de nye kvarterer med splinternye parcelhuse, hvor de nybagte mødre går rundt med deres splinternye prestigebarnevogne og holder mødregruppe over hjemmebagte økologiske speltboller, mens de langtidsammer. Senere på året kan man i Jyllands-Posten læse at den århusianske bydel Frederiksbjerg med lige dele spydighed og misundelse bliver omtalt som en speltghetto, og at beboerne i den århusianske speltghetto har det tilfælles med Østerbro i København og H.C. Andersen-kvarteret i Odense at beboerne synes at have opnået konsensus om alt i tilværelsen lige fra den ugentlige basiskasse fra Aarstiderne over Verner Panton-lamper til fuld opbakning omkring Naser Khader og Ny Alliance. Det er et udsagn der er fuldt af fordomme, men vi kender dem sikkert > Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 9

10 en antydning af at speltmødre ikke fokuserer på karriere, træning og disciplin, men nok snarere på de mere bløde, hjemlige værdier. Andre betegnelser for sådanne mødre er de amerikanske hockeymom (eller på dansk hockeymor) og soccermom der alle betegner kvinder der prioriterer familielivet højt og fx ofte kører deres børn til hockey- og fodboldkampe, og som vi bl.a. forbinder med den amerikanske politiker Sarah Palin. Andre betegnelser for mødre der overbeskytter deres børn, er de gamle danske ord hønemor og pylremor. Men en speltmor er ikke blot en kvinde der overbeskytter sine børn og bruger så mange timer som muligt sammen med dem. I den senere tid har man således kunnet læse adskillige indlæg i aviserne om livet som speltmor over for livet som karrierekvinde. I en artikel i Lederne, , kan man således læse at spelt-mødrene er dem, der går på delalle: De veluddannede, økonomisk velfunderede mennesker der går op i økologi og som bager deres langtidshævede speltboller selv. I speltghettoen bor ikke overraskende speltsegmentet som vi i øvrigt også kalder caffelattesegmentet, dvs. den højtuddannede, vellønnede og globalt orienterede del af befolkningen (nyeordidansk.dk) og det er her vi finder speltmødrene. Det ældste citat på speltmor (eller rettere på flertalsformen speltmødre) som jeg har fundet, stammer fra BT og handler om Caroline Wozniacki. Citatet lyder: I et Danmark besat af speltmødre, der pusler og nusler om deres børn, fjerner enhver forhindring, er det vidunderligt at se, hvad der skaber en rigtig stjerne: Træning, disciplin, dedikation. I dette citat er en speltmor nogenlunde det samme som en curlingmor, dvs. en mor der overbeskytter og overforkæler sine børn (nyeordidansk.dk). I citatet ligger der også 10 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

11 tid for at være 100 procent mor, eller dem, der tager hjemmelavet kebab og couscous med til fællesarrangement i børnehaven, eller dem, der opgiver klatringen på karrierestigen for i stedet at åbne en butik med børnetøj. Citatet giver en noget stereotyp fremstilling af speltmoren som kvinden der prioriterer hjemmelivet, børnene og det hjemmebagte brød højere end karrieren, mens karrierekvinden er hende der prioriterer karrieren frem for børnene hende som man også med en lidt ældre betegnelse kunne kalde en ravnemor. Som det ses, er fronterne trukket skarpt op, og man kan undre sig over at det ikke skulle kunne være muligt at have både lidt af speltmoren og lidt af karrierekvinden i sig. Og noget kunne tyde på at der er flere kvinder der mener at de indeholder begge sider. Det viser det følgende eksempel fra Ringsted Weekend der handler om en kvindelig tandlæge der betegner sig selv om en karrierekvinde, når hun er på klinikken, og når hun er hjemme, så er hun en speltmor (omsorgsfuld mor; red.). Citatet er helt nyt, og redaktionens behov for at forklare speltmor med omsorgsfuld mor kan skyldes at en speltmor ellers som demonstreret ovenfor er noget helt andet, og at den diskussion der ligger til grund for speltmorbegrebet, jo handler om kvinder der enten er karrierekvinder eller speltmødre og som kritiserer hinanden indbyrdes for det valg de nu engang har truffet i forhold til børn og karriere. Det mest interessante i den sammenhæng er måske hvor speltfaren er henne, for han er nærmest ikkeeksisterende. Der findes enkelte eksempler på speltfar eller speltfædre i Infomedia. Det ældste er fra og lyder: Vi taler kun sjældent om speltfar eller Margrethe Heidemann Andersen (f. 1971) er seniorforsker i Dansk Sprognævn karrierefar, for en mand er åbenbart bare far for sine børn, mens en kvinde er polariseret i hhv. spelt- eller karrierestrigle-segmentet. Hvorfor? Ja, det kunne jeg godt tænke mig at vide. Og selvom det skal nævnes at vi også kender til ravnefædre og curlingfædre, og at weekendfar (der findes i ordbøgerne) også har den kvindelige pendant weekendmor (der endnu ikke har fundet vej til de trykte ordbøger), er der ingen tvivl om at den debat der er udgangspunktet for denne artikel, handler om kvindens valg mellem børn og karriere ikke mandens. Og dermed er vi vist kommet til et punkt i ligestillingsdebatten som ligger uden for rammerne af denne artikel! g Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 11

12 Spørgsmål og svar Må jeg få en til is? S p ø r g s m å l : Mine børn siger næsten helt konsekvent fx må jeg få en til is? Jeg prøver at lære dem at det hedder må jeg få en is til?, men det hjælper vist ikke, og nu har jeg også hørt voksne sige fx vil du have en til kage? i stedet for vil du have en kage til? Er det mig der er helt galt på den? S v a r : Nej, det er det nu ikke. Adverbiet (biordet) til bruges her som udvidelse el. forøgelse af noget (Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 4. udg., 2010), og i den traditionelle sprogbrug placeres det i sådanne konstruktioner ganske rigtigt umiddelbart efter substantivet (navneordet), fx tag bare et stykke til. Konstruktionen med til foran substantivet er dog ikke helt ny. Allerede Ordbog over det danske Sprog (bd. 23, 1946, ods) nævner således ordforbindelsen en til gang (for en gang til). Ordbogen karakteriserer forbindelsen som barnesprog, mens Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ddo) nøjes med at konstatere at konstruktionen en til + SUBSTANTIV især forekommer i talesprog. Ordbogen giver eksemplet: Mens jeg vaskede en til kop af, gik han på toilettet (Morten Vizki: Begge ben, 1990). Man kan hævde at der i den traditionelle konstruktion en + SUBSTANTIV til logisk set må være underforstået et led: Må jeg få en is til (dem jeg allerede har fået?), de fik et barn til (dem de havde i forvejen), han tog en øl til (dem han allerede havde taget) osv. Forestillingen om et sådant underforstået led er dog næppe nærværende hos ret mange sprogbrugere, og det kan være en medvirkende årsag til at til undertiden flyttes hen lige før substantivet i konstruktionen. En yderligere grund kan være at ordene en og til i forvejen ofte optræder samlet: Vil du have en øl? Ja, giv mig bare en til. Herfra er der jo ikke langt til ja, giv mig bare en til øl. Det skal bemærkes at konstruktionen med til foran substantivet kun forekommer sammen med ordene en og et. Det er således muligt at sige fx du må prøve rutsjebanen en til gang inden vi tager hjem, men ikke du må prøve rutsjebanen to til gange inden vi tager hjem. I mere formelt og højtideligt skriftsprog er det nok stadig det sikreste at holde sig til den traditionelle formulering, mens der i talesproget næppe kan være grund til at undgå sætninger af typen må vi få en til is?, tag bare en til kage osv. JNJ 12 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

13 Pluralis af ipad og iphone S p ø r g s m å l : Hvordan skrives ipad og iphone? Og hvordan bøjes ordene i pluralis? S v a r : Disse ord står i øjeblikket i et vadested mellem at være navne og appellativer. Indtil videre vil vi anbefale at I skriver det sådan som varemærkeindehaveren (Apple) gør, dvs. ipad (med stort P). Man kan forsøge at undgå at skrive ordet lige efter punktum eller i starten af en tekst, men hvis det ikke er muligt, skrives det IPad. Mht. bøjningen anbefaler vi en ipad ipad en/ipadden ipads ipadsene. Muligheden med dobbelt-d findes fordi a et er kort dog udtales dd ikke blødt som fx i padden. Muligheden med apostrof i bestemt form findes fordi man ifølge 6.4. i retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001) kan skrive Fiat en (eller Fiatten). Det samme gælder i øvrigt ipod (en ipod ipod en/ipodden ipods ipodsene). Hvad angår iphone, vil vi indtil videre også her anbefale at I skriver det sådan som varemærkeindehaveren gør, dvs. iphone (med stort P). Efter punktum bliver det IPhone. Mht. bøjningen anbefaler vi en iphone iphonen iphones iphonesene. Der er ikke grundlag for at benytte apostrof i bøjningen. Samme bøjning gælder i øvrigt ordet smartphone: en smartphone smartphonen smartphones smartphonesene. IEM Dalai Lama eller dalai lama? S p ø r g s m å l : Skal dalai lama skrives med stort begyndelsesbogstav: Dalai Lama el. dalai lama? S v a r : Sprognævnet anbefaler at dalai lama skrives med småt når det bruges appellativisk, dvs. som titel, fx Den nuværende dalai lama hedder Tenzin Gyatso. Dalai lama bruges dog ofte med tydelig navnekarakter og skrives i sådanne tilfælde med stort, fx Et af de seneste billeder af Vaclav Havel er fra den 10. december, hvor han mødte Dalai Lama i Prag (VejleAmtsFolkeblad.dk, ). Ordet lama betyder ifølge Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ddo) fuldt indviet buddhistisk munk i det tibetanske klosterhierarki, og ordbogens eksempel er: Han mødte lamaerne, læremestrene inden for tibetansk buddhisme. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi (bind 4, 1996) er ordet dalai mongolsk; det betyder hav, i denne sammenhæng visdommens hav. Dalai lama er leder af den tibetanske buddhisme. IEM og JS Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 13

14 Er tegnsprog et modersmål? S p ø r g s m å l : Er tegnsprog et modersmål? S v a r : Ja, tegnsprog er modersmål for en lille gruppe af mennesker hvoraf de fleste er døve. Allerførst skal det slås fast at tegnsprog er sprog i samme forstand som dansk, engelsk og grønlandsk er sprog, og at der findes mange tegnsprog. Dansk, fransk, britisk og amerikansk tegnsprog er forskellige fra hinanden, og de er forskellige fra de orale sprog i de lande hvor de tales. Der findes også forskellige former for tegnstøttet kommunikation der bygger på de orale sprog, men de er ikke egentlige tegnsprog. Ordet modersmål kan forstås på flere måder. I en lærebog der er tænkt til gymnasiet (Tore Kristiansen m.fl. (red.): Dansk Sproglære. København: Dansklærerforeningen, 1996: 358) opregnes der fire forskellige karakteristikker, der kan anvendes som kriterier: 1. det (eller de) sprog man lærer af sine forældre 2. det (eller de) sprog man lærer først 3. det (eller de) sprog man kan bedst 4. det (eller de) sprog man identificerer sig med. De fire kriterier udelukker ikke nødvendigvis hinanden, og i det virkelige liv vil de ofte optræde sammen. Man kan vel diskutere om identifikationen er mulig uden at mindst ét af de tre andre kriterier er opfyldt. Men de fleste identificerer sig uden tvivl med det eller de sprog som er deres modersmål efter et eller flere af de tre første kriterier. Bemærk at man kan have flere modersmål. Hvis man er vokset op med forældre som taler hvert sit sprog, fx dansk og spansk, så kan man have begge som modersmål. Mange fra det tyske mindretal i Sønderjylland har dansk som dagligt talesprog og tysk som skole-, kirke- og kultursprog, så både dansk og tysk kan siges at være deres modersmål. Man bør ikke overse at flersprogethed er helt almindeligt og nødvendigt i mange lande i verden. Tegnsprog kan være modersmål efter alle fire kriterier: 1. Børn af tegnsprogstalende forældre har tegnsprog som modersmål i den første forstand, hvad enten de er døve eller hørende. 2. De fleste døvfødte har tegnsprog som modersmål i den forstand at det er det sprog de har lært først. De kan have lært det af deres forældre, men daginstitutioner og skoler spiller også en vigtig rolle for de fleste. 3. De fleste døve har tegnsprog som modersmål i den forstand at det er det sprog de kan bedst, også selv om det ikke er det første sprog de har lært. Døvblevne kan have tilegnet sig et oralt sprog først, og det kan jo evt. leve videre som skriftsprog, men også i dette tilfælde kan man altså sige at tegnsproget er deres modersmål. 14 Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni

15 4. Døve tegnsprogstalende identificerer sig normalt med tegnsproget på samme måde som hørende identificerer sig med deres sprog. OR Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2012/2 juni 15

16 Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V id.nr: Nyt fra 2012/2 juni Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer 1 Speltmor, curlingmor og andre mødre 9 s p ø r g s m å l o g s v a r Må jeg få en til is? 12 Pluralis af ipad og iphone 13 Dalai Lama eller dalai lama? 13 Er tegnsprog et modersmål? 14 Næste nummer udkommer i september 2012 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Dtp: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer Af Marianne Rathje For nylig var det grove sprog endnu en tur i mediemaskinen. Anledningen var at et mobiltelefonselskab havde spurgt danskerne om omgangstonen

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Unge og gamle holdninger til bandeord

Unge og gamle holdninger til bandeord 2011/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL Analyse & Udvikling Bente Støttrup-Andersen December 2004 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Diskussion...6

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Esben Alfort Brugen af farvetermer i dansk, som det skrives på internettet, viser, at bestemte farver kan modificeres eller sammensættes for en mere

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Elevside: Krop og ansigt taler også

Elevside: Krop og ansigt taler også Elevsider Elevside: Krop og ansigt taler også Når du skal forstå, hvad en anden siger til dig, må du lytte til ordene. Men du må også kigge på kroppen og ansigtet. Man kan sige, at kroppen og ansigtet

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Nyt fra Sprognævnet 2005/2 juni Indhold Artikler 50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Spørgsmål og svar

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen? Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere