At bo TEMA SOLEN VENSKAB KÆRLIGHED FRIHED FOTOS: LYKKE RUMP

Transkript

1 TEMA At bo SOLEN VENSKAB KÆRLIGHED FRIHED FOTOS: LYKKE RUMP

2 i udlandet HJEMVE MAD UDLÆNGSEL ARBEJDE At være mor, at være i den tredje alder, at være i fællesskab eller bare at være i udlandet. Fokus på glæder og sorger, muligheder og problemer ved at slå sig ned i udlandet

3 Nutidens nybyggersamfund Det Vilde Vesten er skiftet ud med Sydens sol, men ellers er der mange paralleller mellem de gamle nybyggersamfund og seniorbofællesskaber i fx Spanien og Sydfrankrig, mener antropolog Max Pedersen.Vi har set nærmere på, hvorfor og hvordan man etablerer et seniorbofællesskab. AF KATHRINE ASSELS FOTO PIA BURMØLLE HANSEN LYKKE RUMP SCANPIX/NORDFOTO DEN gode mad, det milde klima og de fordelagtige skatteregler der er flere gode grunde til at immigrere til Spanien eller Sydfrankrig. Mange danskere drømmer da også om en pensionisttilværelse i Syden, men afholder sig fra at realisere drømmen, fordi de er bange for at blive isolerede.»seniorbofælleskab i udlandet er genialt i den sammenhæng, fordi man dels får Sydens charme og dels et netværk, som man kan bruge praktisk og socialt,«lyder det fra antropolog og seniorboligkonsulent Max Pedersen. Han mener, at der på den måde er tale om nybyggersamfund i en helt anden radikal betydning end seniorbofællesskaber herhjemme:»man er jo hele tiden fælles om at være et fremmed sted. Små opgaver som kontakt til myndighederne eller skadestuebesøg bliver derfor også fællesprojekter noget man har brug for hinandens hjælp til.«selvgroede eller arrangerede bofællesskaber Foreløbig findes der dog så vidt vides ingen danske seniorbofællesskaber i Sydeuropa, men Max Pedersens research tyder på, at en del midaldrende danskere går og pusler med planer om at etablere ét.»det kan firkantet sagt gøres på to måder,«forklarer han: Der er de selvgroede seniorbofællesskaber, hvor beboerne selv står for gennemførelsen af hele projektet lige fra at samle beboergruppen til at finde en egnet byggegrund og hyre en arkitekt. Og så er der de arrangerede seniorbofællesskaber, hvor det for eksempel er en boligorganisation eller en ejendomsmægler, der på forhånd har fastlagt rammerne for projektet.»forskellen mellem de to typer består først og fremmest i den proces, der fører frem til det færdigbyggede bofællesskab«, fortæller Max Pedersen og fortsætter:»mange selvgroede grupper har været igennem et omtumlet og krævende planlægningsforløb, hvorimod forløbet i de arrangerede bofællesskaber som regel er mere struktureret og forudsigeligt, fordi man har professionelle til at tage sig af de komplicerede aspekter. Til gengæld har de arrangerede grupper ikke mulighed for at tage konfrontationer inden indflytning i samme omfang som de selvgroede grupper. 28

4 Den gode mad, det milde klima og de fordelagtige skatteregler der er flere gode grunde til at immigrere til Spanien eller Sydfrankrig Der er indtil 2001 etableret ca. 120 seniorbofællesskaber i Danmark det første blev grundlagt af ni kvinder i København i procent af danskere over 55 år overvejer seriøst at flytte i seniorbofællesskab I USA findes der ældresamfund med op til indbyggere Max Pedersen Mag.scient. i antropologi Tilknyttet NCC som seniorboligkonsulent Forfatter til bogen:»nybyggere i den tredje alder«driver eget researchfirma, MP Research, der laver analyser og research på seniorboligområdet Har skrevet rapporten»seniorbofællesskaber. Hvorfor og hvordan«har foretaget researcharbejde på Solkysten og i flere seniorbyer i USA Vigtigt at holde liv i drømmen Sidstnævnte bruger typisk en del tid og energi på at holde en række forberedende møder, hvor de forsøger at opnå enighed omkring alle detaljer i projektet.»det er en god idé med sådanne møder«, mener Max Pedersen,»for på den måde slibes der nogle kanter af undervejs«. Samtidig påpeger han dog, at der let opstår en fare for, at ildsjælene i gruppen sætter for meget ind på at realisere lige netop deres vision, og at nogle af de andre derfor sidder tilbage med en fornemmelse af at være blevet styret.«den situation kan man forsøge at undgå ved at stifte en forening:»foreningsstrukturen giver hele processen en god, demokratisk form, men skaber samtidig en risiko for, at processen bliver ekstremt langsommelig, fordi man blandt andet skal udfærdige vedtægter om dit og dat«. Det kan i nogle tilfælde ligefrem føre til destruktive diskussioner, der sætter hele processen i stå. Men også det er der ifølge Max råd for:»gruppen kan med fordel hyre en advokat til at udforme vedtægterne og derved selv spare en masse energi og unødige diskussioner«. Uanset hvordan man forbereder sig, vil det altid være en fordel, hvis beboergruppen har en form for indledende diskussion om, hvad det er for et boligmiljø, de vil skabe. Og hvilke forventninger de har til livet i bofællesskabet.»i nogle tilfælde viser det sig nemlig, at forventningerne er så forskellige, at gruppen ikke kan finde fælles fodfæste. Og jo tidligere i forløbet man indser det, jo mindre tid risikerer man at spilde på et ufrugtbart projekt,«lyder det fra Max Pedersen. Erfaringerne fra de projekter, han har været med til at lave research på, har da også vist, at beboergrupper ofte er nede i dybe bølgedale, hvor de af den ene eller den anden grund helt mister troen på projektet eller ligefrem vælger at opløse gruppen.»derfor er der også udbredt enighed om, at tålmodighed og gejst er to af de vigtigste»redskaber«, når man vil starte sit eget bofællesskab«, fortæller han og understreger til slut, at det allervigtigste nok er at holde liv i drømmen og ikke lade den sløre til af de mange praktiske problemer, der opstår undervejs. 29

5 TEMA: AT BO I UDLANDET»Oldekolle«op ad bakke Ægteparret Ole og Else Christensen har længe drømt om at starte et seniorbofællesskab eller et såkaldt»oldekolle«i Sydfrankrig. Sidste år tog de første skridt mod at realisere drømmen. De samlede deres tanker og idéer i et detaljeret prospekt og fortalte om det her i Jyske Bank Nyt.Vi har mødt dem igen et lille års tid senere for at høre, hvordan det går med projektet. AF KATHRINE ASSELS FOTO ASTRID MONSEN Du kan læse den forrige artikel om Ole og Elses»Oldekolle«-planer på vores hjemmeside FØRSTE etape af projektet var at samle beboergruppen i løbet af 2002, men det har ikke været så let, som Ole og Else troede.»det har nærmest været op ad bakke hele vejen indtil nu«, sukker Ole og ridser forløbet op. Efter artiklen i Jyske Bank Nyt fik han og Else 92 henvendelser fra folk, der var interesserede i at flytte i»oldekolle«. 32 af dem kunne følge den opstillede tidshorisont og flytte til Sydfrankrig i år De blev derfor indkaldt til et slags udvælgelsesmøde, hvor Ole og Else oprindelig havde tænkt sig, at gruppen skulle indskrænkes til tolv par.»men under mødet blev det klart, at de fremmødte 32 personer syntes, at det var urimeligt, hvis nogen skulle sidde tilbage. De ville alle med«, fortæller Else. Uenighed om fundamentet Heller ikke prospektet blev godtaget. Inden mødet havde hvert par ellers fået det tilsendt, så de kunne være forberedte på, hvad de gik ind til.»vi havde nok forventet, at når folk så mødte op, så var det et udtryk for en slags accept af prospektet«, forklarer Ole og fortsætter:»men der var åbenbart ikke stem- ning for, at så meget skulle være besluttet på forhånd«. Alle havde hver sin idé om, hvordan bofællesskabet skulle se ud. Nogle var ligeglade med udsigten, bare grunden var billig, andre syntes, at det skulle være en stor grund med swimmingpool, nogle ville have étplanshuse, mens andre ville have flere etager.»vi danskere er så meget individualister, at det måske ikke kan lade sig gøre at blive enige om så store ting«, lyder det en smule desillusioneret fra Ole. Forsøg på at stifte en forening I et forsøg på at imødekomme alles ønsker og planlægge rammerne for bofællesskabet på mere demokratisk vis besluttede gruppen at lægge prospektet til side og i stedet stifte en forening. I starten af sommeren blev der derfor indkaldt til stormøde. Her skulle gruppen ifølge planen gennemgå forskellige vedtægter og stifte en bestyrelse, som på længere sigt kunne nedsætte mindre udvalg.»men da det kom til stykket, var der ikke kandidater nok til at stifte en bestyrelse,«fortæller Ole, der endnu en gang blev overrasket denne gang over det 30

6 Drømmen om et seniorliv i Syden Der var fuldt hus, da Jyske Bank i Randers 1. maj holdt temaaften med fokus på en pensionisttilværelse i udlandet. De godt hundrede deltagere fik en forsmag på livet i Syden gennem lysbilleder, foredrag og fransk rødvin. Jyske Bank Nyt var med for at høre lidt om de enkelte deltageres drømme.»vi danskere er så meget individualister, at det måske ikke kan lade sig gøre at blive enige om så store ting«elisabeth Rørbæk og Søren Laust Vi vil gerne flytte til Provence måske Perpignan, fordi der er en lufthavn. Det er den franske livsstil og atmosfære og ikke mindst den gode og billigere rødvin, der trækker. Vi ville nok kun bo der noget tid om året som halvårsdanskere måske. Jytte og Verner Andersen Frankrig fascinerer os klimaet, maden, vinen. Spanien er for langt væk fra børnebørnene. Og vi har allerede timeshare i Østfrankrig, så det er dér, vi helst vil flytte ned. Bofællesskabstanken er nok ikke lige os vi vil helst bo for os selv. manglende engagement.»først havde Else og jeg åbenbart arrangeret for meget, og så, når alle fik chancen for medindflydelse, var der kun et par stykker, der kunne finde tid til at arbejde for sagen,«fortæller han lettere opgivende.»vi har lagt så meget energi i det her projekt, men er stort set ikke kommet ud af stedet på det år, vi har været i gang«, stemmer Else i med et suk. Opbrud og ny strategi Troen på at der kunne dannes en forening forsvandt efter mødet. Derfor blev Ole og Else enige om at bryde ud af gruppen og vælge en ny strategi.»enten opsøger vi selv fire-fem par og etablerer et bofællesskab i et eksisterende byggeri sammen med dem, eller også finder vi et igangværende byggeri, hvor hvert par etablerer sig uden et formelt bofællesskab,«forklarer Ole, der stadig er optimistisk med hensyn til tidshorisonten. Foreløbig tager han og Else til Sydfrankrig for at opsøge forskellige entreprenører og se på egnede byggerier. Vi følger oldekolle-udviklingen her i Jyske Bank Nyt. Ole og Solvejg Simonsen Vi har allerede et hus i Frankrig, men vi bruger det kun til ferier, så nu overvejer vi noget mere permanent. Tanken om at bo med udsigt over Middelhavet og få flere penge ud af pensionen er jo fristende. Og oldekolleidéen lyder også interessant. Kurt og Birgit Jørgensen Vi vil helst bo i Frankrig, selv om Spanien også er et dejligt land, men vi har allerede forbindelser til Frankrig, så det er mere oplagt for os. Det er nok mest vejret og beskatningsreglerne, der lokker. Med hensyn til boform lyder oldekolle godt... Per Würgler og Bente Jespersen Det er Frankrig, der trækker mest på grund af varmen og friheden. Dér kunne vi godt tænke os at bo gerne i en form for bofællesskab. Måske et rækkehus med have og swimmingpool... 31

7 32

8 TEMA: AT BO I UDLANDET DAGENS rundrejse slutter lidt over midnat. I bjergene bag kystbyen Torre del Mar har mørket sænket sig omkring den danske kunstner Carsten Frank og hans kone Karins smukke hvide bjerghus La Casa Creativa. Dagslysets udsigt over Middelhavet er blevet afløst af et smukt mørkt scenario, hvor kystbyerne ligger som lysende perler og helt i det fjerne ses også lysene fra Fuengirola, hvor vores odysse udi danskere under solen startede i morges. I og omkring La Casa Creativa har aftenroen og idyllen sænket sig. For dog øjeblikket efter at blive brudt igen.»det pusler nede ved svenskeren,«siger Carsten pludselig. Lidt nede ad bjergsiden bor svenskeren, som ud over at være doktor i en afhandling om»transport af farligt gods«også er i Sverige netop nu. Derfor er pusleriet lidt foruroligende. Det lyder som et dyr, og snart flænges luften af en intens brægen.»nå, det er bare fårehyrden, der er på vej hjem til bjerglandsbyen,«fortæller Karin.»En sød knægt, der passer får fra morgen til aften. Eneste adspredelse er mobiltelefonen, som han går og snakker i, når han ikke snakker med fårene.«arnestedet for jagten på solen Dagen er helliget en klar mission, nemlig at blotlægge, hvordan det i virkeligheden er at flytte sydpå. Ikke så meget set fra et økonomisk perspektiv, men mere et socialt eller menneskeligt. Og selvfølgelig må missionen finde sted ved den spanske solkyst. Det er arnestedet for danskernes søgen sydpå. De første kom i starten af 70 erne. Og selvom den franske Côte d Azur i de senere år har stjålet en del af den danske interesse, så står Costa del Sol stadig stærkt og tiltrækker mange danskere. Fordommene omkring Costa del Sol er historisk mange. Men uanset hvilket billede man har af solkysten, kan man være sikker på, at det er forkert. Den konklusion kan allerede nu afsløres. Costa del Sol er for mangeartet til at kunne fanges i et billede. Om morgenen kan man blive indfanget af en flok pensionerede englændere på et eksklusivt, men slidt hotel. Og om aftenen står man pludselig midt i en fåreflok på en bjergskråning Og solen den danser... Den spanske solkyst er arnestedet for danskernes lyst til at flytte sydpå. Det var her, de første danskere slog sig ned i 70 erne i slipstrømmen på Spies og Tjæreborgs charterrejser. Det er derfor et naturligt sted at starte sin søgen, hvis man vil vide mere om, hvordan det er at være dansker under sydens sol.vi tog en dag rundt og samlede indtryk. AF LASSE HØGFELDT FOTO H.C. FOTOGRAFI Da øjnene langsomt vænner sig til mørket, kan vi ned ad bjergskråningen se et par hundrede uldtotter tumle omkring. Bortset fra tanken om at fårehyrden har suppleret sin hyrdestang med en mobiltelefon, så føler vi os nemt ført et par hundrede år tilbage i tiden. Vi føler os i hvert fald ført ganske langt væk fra det mangestjernede hotel i Fuengirola, hvor vores lille rejse ud i Solkysten startede for mere end 16 timer siden. Da var det et par hundrede ældre englændere, som tumlede rundt omkring morgenbordets baked beans og bacon. Ja, det vil dog sige, hvis ret skal være ret, så lykkedes det også deres udsendte at sætte sit tumlende præg på begivenhederne. En fejlplaceret kongeblå rollator satte en pludselig stopper for min gang. Min kaffe plaskede med et brag hen over en ældre engelsk gentlemans full size english-bean-bacon-eggbreakfast og rev vist desværre et gammelt granatchok op. I hvert fald begyndte den ældre herre at synge noget, der lignede»god save the queen...«så var dagen ligesom startet. Kunstneren Carsten Frank og hans kone Karin har valgt at bo i bjergene. På modsatte side ses deres smukke hus La Casa Creativa. Læs mere om kunstneren og hans spanske liv i artiklen på side 12 33

9 TEMA: AT BO I UDLANDET og føler sig ført tilbage til fødselstidspunktet for morgenens selskab. Og så er der alt det midtimellem. En præst i sol og shorts En af dem, der virkelig kender og møder livets skygge- og solsider hernede, er naturligvis præsten. Vi lader de baked beans og morgenens oplevelser bag os og sætter kursen mod Avenida de Dinamarca ja, det hedder den, og det er faktisk det mindst danske ved den lille gade. Man tror, det er løgn. Men pludselig afløses de traditionelle spanske hvide boligblokke af en lille plads, hvor der ligger en lille fin hvid dansk kirke. Iklædt solbriller, shorts og stort smil inviterer kirkens populære præst, Jørn Sjøholm, indenfor i det svale, smukke kirkerum. Præsten er stolt. Kirken, som bærer navnet Margrethekirken, og som blev indviet sidste år, er bygget på baggrund af en pragtpræstation af menighedsrådet.»vores nye kirke er et rigtigt godt eksempel på den initiativrigdom og foretagsomhed, som mange danskere tager med sig herned. Mange af dem er tidligere erhvervsledere og har været vant til at arbejde meget, træffe mange beslutninger og i det hele taget leve et udadvendt liv. Det sætter sit præg på livet på Solkysten. Jeg har for eksempel et fantastisk kompetent menighedsråd, og det er lykkedes dem i løbet af et par år at skaffe såvel penge som tilladelser til at bygge vores nye kirke. Det er imponerende.«og kirken bliver brugt, uden tvivl mere end de fleste tilsvarende kirker hjemme i kongeriget.»jeg oplever en stærk interesse om kirken som et religiøst rum, men også som et socialt samlingssted. Vi spiser sammen, har foredragsaftener og så videre. Der er tale om god gammeldags sogneglæde. Interessen for at diskutere religion er også stor. Jeg holder for eksempel»konfirmationsforberedelser«for voksne.«præsten gætter på, at den større interesse for kirken og religionen fødes af tre grunde.»det at være fjernt fra fædrelandet fremelsker naturligt et behov for at dyrke hjemlige traditioner, herunder de kirkelige. Men jeg tror også, at mange oplever en større trang til at tæn- Den smukke altertavle i den lille fine hvide danske kirke i Fuengirola»Det at være fjernt fra fædrelandet fremelsker naturligt et behov for at dyrke hjemlige traditioner, herunder de kirkelige«34

10 TEMA: AT BO I UDLANDET ke over livets store spørgsmål. De har bedre tid til eftertænksomhed og er nået til et tidspunkt i livet, som også kalder på det. Den tredje grund er naturligvis det sociale, som vi dyrker meget.«jørn Sjøholm har selv haft mange gode år hernede og har klart nemmest ved at finde de gode historier frem, når han skal fortælle om livet på solkysten. Men selvfølgelig har han også mødt mennesker, for hvem solkysten ikke var det, de havde håbet.»tomheden kan være en stor udfordring. Pludselig har du ikke automatisk fyldt din kalender op med arbejde og aftaler med venner og familie. Du skal finde nyt livsindhold. For nogle er det nemt, for andre er det svært af få skabt et fornuftigt livsindhold, og så bliver savnet af dem derhjemme nemt for stort. Før du flytter herned, skal du vide med dig selv, om du formår at forene det behagelige med det fornuftige. De røde bøffer, vinen, stranden, solen er vidunderlig, men det er ikke nok til at fylde et liv. Endelig skal du være forberedt på, at dine nye sociale relationer bliver med danskere eller i hvert fald skandinaver. Hvis du drømmer om et liv med spanierne, kan du nemt blive skuffet. Det er meget, meget sjældent, at der opstår egentlige venskaber med spanierne.«præsten anbefaler gerne andre danskere at flytte herned.»her er skønt. Men man skal tænke sig om. Rent praktisk er det ikke som at købe et hus i Herning, det er langt mere besværligt. Så skal man huske, at selvom det er forholdsvis billigere at leve hernede, også skattemæssigt, så koster det penge. Man behøver ikke at være mangemillionær, men min erfaring siger, at det kan være svært at få et godt socialt liv, hvis man skal spinke og spare og ikke har råd til golfkontingent, vinklub eller noget helt tredje. Og så skal man selvfølgelig huske, at det også bliver hverdag her og eventuelle problemer hjemmefra dukker pludselig op igen. Nissen flytter også med til solkysten...«et travlt fri-liv Præsten ser altså gerne flere danskere hernede, selvom han nu selv vender hjem for at nyde den tredje alder som emeritus på Bornholm. Og så skal man selvfølgelig huske, at det også bliver hverdag her og eventuelle problemer hjemmefra dukker pludselig op igen. Nissen flytter også med til solkysten, understreger den danske præst i Fuengirola, Jørn Sjøholm 35

11 TEMA: AT BO I UDLANDET»Tag hen til Casa Danesa, hvis I vil møde nogle danskere, som har forstået at forene det behagelige med det fornuftige,«lyder præstens råd. Og det gør vi så. Men først slår vi lige vejen forbi strandpromenaden. Vi trænger ligesom til at få vores fordomme pudset af. og solen den danser en inciterende flamenco i min swimmingpool. Og keep cool, har altid været mit motto, mit navn er Günther, men folk hernede kalder mig Otto C.V. Jørgensens særprægede stemme akkompagnerer billederne, som glider forbi bilvinduet. Billeder af lidt for overvægtige nordboer, som steges røde i solen i strandsandet. Billeder af restaurant på restaurant, som falbyder specialiteter fra Skandinavien, England, ja sågar Holland, glider forbi. Billeder af pubs med de britiske øers stolte sønner med union jack-tatoveringer. Sådan er der også ved solkysten. Men hvis sandheden skal frem, så er det ikke residenterne, altså de fastboende, men turisterne, der tumler ved strandpromenaden i middagssolen. Beroliget om vores hensigter øser den kvindelige formand gerne af sin store viden om og erfaringer med solkystlivet.»vi er her alle på grund af vejret. Det er jo Europas Florida. Varmt, solrigt og ikke mindst sundt for helbredet.«og når solen ikke længere er nok, er her så meget andet.»på den ene side er det en afslappet tilværelse, hvor de fleste jo ikke arbejder og derfor altid har tid til en kop kaffe. På den anden har vi alle sammen travlt. Det er mildest talt ikke svært at få tiden til at gå, hvis man er et udadvendt, aktivt, nysgerrigt menneske. Vi plejer at sige, at vi har udskiftet det travle arbejdsliv med et i positiv forstand travlt fri-liv.«et af de steder, man kan finde livsindhold og nye sociale kontakter, er hos dansk-spansk samvirke.»vi har 700 medlemmer her i Fuengirola og Mijas og tilbyder en masse aktiviteter inden for musik, sport, foredrag, studiekredse, sprogundervisning og så videre. Den slags mennesker, som flytter herned, er jo vant til at have alt for mange jern i ilden til bare at kunne ligge på en strand eller sidde i en bar. Så der er masser af aktiviteter.vi er her alle på grund af vejret. Det er jo Europas Florida. Varmt, solrigt og ikke mindst sundt for helbreddet«det er ligesom at bo i en landsby, hvor vi passer på hinanden og nyder livet sammen, siger Birgit Theill De fastboende finder vi for eksempel oppe i Casa Danesa, hvor Fuengirola-afdelingen af dansk-spansk samvirke holder til. Her møder vi formanden Birgit Theill, som har været fastboende ved solkysten i 5 år.»her er lidt stille nu. Her i maj begynder de fleste at vende næsen hjem til Danmark for at bo i sommerhuset. Jeg vil tro, at tre ud af fire rejser til Danmark om sommeren«selv bliver Birgit Theill her hele året. Det har hun det bedst med.»jeg er lidt bange for at blive splittet mellem to kulturer,«som hun udtrykker det. Ellers er det Birgit Theill, der lægger ud med at stille spørgsmål.»hvad er det for en historie, du vil fortælle,«spørger hun ganske direkte og fortsætter:»vi er nemlig trætte af journalister, som kun er på jagt efter at få bekræftet de gamle fordomme. For ikke så længe siden var der en udsendelse i Danmarks Radio, hvor de gav et fuldstændig håbløst billede af livet hernede. Og det bliver vi så kede af. Hvorfor skal der være så meget mistro til os. Vi er jo bare et udsnit af den danske befolkning, som har valgt at bo her...?«birgit Theill har svært ved at finde en god grund til ikke at flytte herned.»der er selvfølgelig nogle, der fortryder, men det er få. De fleste sætter pris på det. Det er ligesom at bo i en landsby, hvor vi passer på hinanden og nyder livet sammen. Eneste minus er, hvis man bliver syg, men omvendt er det jo heller ikke sjovt at blive syg derhjemme.«madlavning for finere mænd De fleste danskere ved solkysten har forladt arbejdsmarkedet, men tendensen er nu, at mange erhvervsaktive også flytter teltpælene til Syden. En af dem, der tidligt flyttede sit arbejdsliv herned, er Viggo Bjørn. I 1987 blev den danske restaurations- og vinbranche udskiftet med den spanske ditto.»det har jeg aldrig fortrudt. Det har været drønhårdt, men også spændende.«viggo Bjørn har lavet lidt af hvert. Haft restaurant, diner transportable, og nu er det vinen, der stjæler det meste af tiden. 36

12 TEMA: AT BO I UDLANDET»Hvis man vil starte noget op så langt hjemmefra, skal man være klar på, at det er utroligt svært, fordi man står helt uden det netværk, man havde derhjemme. Jeg gjorde det, at jeg startede meget forsigtigt op med nogle nicheforretninger, og så lod jeg det langsomt sprede sig som ringe i vandet. Det er livsfarligt at starte for stort, fordi man i begyndelsen uundgåeligt løber ind i nogle blindgyder. Og så skal man være opmærksom på, at avancerne hernede ikke er de samme som derhjemme...«viggo Bjørn, der blandt andet har en fortid hos Kjær og Sommerfelt og Vingaarden, har i dag godt fat med sin vinhandel, hvor han har agenturet på flere gode vinhuse.»der er mange lykkejægere hernede, især i gode tider. Dem skal man passe på, for de har altså lidt for mange lidt for smarte ideer. Og så skal man regne med, at man skal basere sin forretning på danskere eller måske også skandinaver. Min erfaring siger mig, at spaniere handler med spaniere, sådan er det bare. Og her løber man så ind i et stort problem, fordi næsten alle skandinaverne rejser til Norden i sommerhalvåret. Man Vi kører østpå. Øst for Malaga, på vejen mod Competa finder vi kunstneren Carsten Frank og hans kone Karin.»Vi elsker det her. Lidt væk fra det hele. Kysten er ikke lige os,«forklarer de. Man må give dem ret i, at roen og idyllen er anderledes her oppe på bjerget. Til gengæld er det sociale liv noget længere væk. Og hvad vil man så helst? Birgit Theill fra dansk-spansk samvirke er ikke i tvivl om, hvad hun vil anbefale:»køber man hus i Fuengirola eller Mijas, får man let adgang til det sociale liv og netværk. Man får en nem start, også hvis man har svært ved sproget.«faktisk kan man ikke sammenligne livet her på bjerget, livet i en bjerglandsby og så det nede på kysten. Det hedder alt sammen Andalusien og solen danser hver dag, men derudover skal man virkelig kigge dybt i sine egne ønsker, før man vælger. Det eneste, man ikke skal vælge, er et hotel fyldt med pensionerede englændere... Det er livsfarligt at starte for stort, fordi man i begyndelsen uundgåeligt løber ind i nogle blindgyder, advarer Viggo Bjørn skal med andre ord løbe stærkt den resterende del af året for at få sin årsløn tjent hjem.«når Viggo Bjørn ikke sælger vin, afholder han blandt andet madlavningskurser.»jeg kalder det madlavning for finere mænd, og det er bare hygge. Men med klare regler, det er for eksempel forbudt at tale om forretning, frimureri og golf,«griner kokken og vinmanden, der også giver det gode råd, at selvom man skal sælge til danskere eller skandinaver, så er det ikke nok at købe et dannebrogsflag og hænge uden for butikken.»hernede handler det også om kvalitet.«væk fra kysten Mens de fleste foretrækker fællesskabet ved kysten, så er der også mange danskere, som søger væk og køber et roligt byhus i de små andalusiske hvide bjergbyer eller måske søger helt væk i et landhus, en finca. Da solen begynder at blegne først på aftenen, søger vi også væk fra kysten. Læs mere om at bo i udlandet på Her er der temaartikler om at købe hus i Toscana, Provence og Costa del Sol med masser af praktiske, juridiske og økonomiske råd. 37

13 Mødregruppe i cyberspace Hver aften kl sætter danske mødre over hele verden sig til rette foran hver deres computer i hver deres land. Efter et par klik mødes de på for at diskutere børn og udveksle gode råd om de kære små. AF KATHRINE ASSELS FOTO HANNAH OLAVA GEISMAR STRIKKETØJET er skiftet ud med et tastatur, og den hyggelige klirren med kaffekopper erstattet af ensomme museklik. Men ellers er stemningen på den samme som i en almindelig mødregruppe. På chatten diskuteres børnerelaterede emner som graviditet, fødsel, barselsorlov og opdragelse. Og via mailinglisten udveksles gode råd og spørgsmål om alt fra medicin til modermælkserstatning. I løbet af de to år, hjemmesiden har eksisteret, har medlemmerne opbygget et bugnende arkiv på over mails. Det fungerer i dag som et slags opslagsværk og vidner desuden om, at man har brug for at snakke med andre i samme situation, når man er dansk mor i udlandet.»den danske kulturarv trænger sig på, når man bliver mor i udlandet, og så opstår der et stort behov for at dele sine tanker og problemer med nogle ligesindede«, fortæller Bente Zinck, der er medstifter og daglig administrator af dk-mor-i-udlandet. Og hun taler af erfaring. Hun har nemlig selv tilbragt de sidste fem år af sit liv i den sydfranske provinsby Sausset les Pins vest for Marseille. Her bor hun sammen med sin mand Jean Luc og sønnerne Alex (5 1 /2 år) og Marc (2 1 /2 år) i en villa med udsigt over Middelhavet. Lige så forskellige som flæskesteg og foie gras Trods de smukke omgivelser søger Bente tit ind fra altanen til computeren i arbejdsværelset.»når man går hjemme hver dag, får man altså hurtigt trang til andet selskab end udsigten«, fortæller hun og forklarer, at hun på grund af sprogbarrieren ikke har kunnet bruge sin uddannelse som kontorassistent i Frankrig»og som husmor er det jo begrænset, hvor mange nye mennesker man kommer i kontakt med«. Indimellem mødes hun dog med nogle af de andre mødre fra sønnernes børnehave, men det går mest op i rengøringssnak og madopskrifter, for som hun siger, virker franske kvinders forhold til veninder en smule overfladisk»og så har de samtidig nogle helt andre og meget mere disciplinære holdninger til børn og opdragelse end de fleste danskere«, fortæller hun og tilføjer jokende, at danske og franske mødre er lige så forskellige som flæskesteg og foie gras. 38

14 World Wide Mødre:»Den danske kulturarv trænger sig på, når man bliver mor i udlandet, og så opstår der et stort behov for at dele sine tanker og problemer med nogle ligesindede«helle K. Nørkjær, 34 år Social- og sundhedsassistent, gift med Christian, mor til Frederik på 7 år, bosat i Litauen siden 2001: At være medlem af dk-mor har givet mig et nyt indhold i min hverdag. Gruppen har hjulpet på savnet af familie og venner og ikke mindst savnet af god venindesladder! Det, at jeg ved, at vi yder hinanden total diskretion, gør, at jeg har»talt«med pigerne i dk-mor om ting, som jeg ellers kun ville have talt med min nærmeste veninde hjemme i Danmark om. Lotte Helms Kjær, 28 år Jordemoder, gift med Michael, mor til Mathilde på 4 år, Kristoffer på 2 år, bosat i Norge siden 1999: Blev oprettet i maj 2000 på initiativ af Bente Zinck og Ann-Kristin Nielsen, der begge er bosat i Sydfrankrig. Formålet var at skabe en slags virtuel mødregruppe for danske mødre bosat i udlandet. I dag har siden 305 medlemmer fordelt over det meste af verden. Den yngste er 21 år og den ældste 58. Hver aften klokken dansk tid er sidens chat åben, og her debatteres livligt. Flere steder har hjemmesiden desuden affødt lokale undersider fx i Schweiz, hvor medlemmerne ud over at chatte og maile også mødes til arrangementer med og uden børn. For det første er det et dansk forum, og selv om Norge også er et skandinavisk land, så er der stor forskel på Norge og Danmark. Fx den danske humor, som man savner helt vildt, når man for 30. gang siger en ironisk bemærkning, som bliver taget alvorligt. Ellers er det jo en fantastisk vidensbank af erfaringer med børneopdragelse, graviditet, fødsel. Inger Wieland, 40 år Kontorassistent, gift med Andreas, mor til Alexandra på 2 1 /2 år, bosat i Schweiz siden 1999: Gennem dk-mor har jeg fået mig et nyt netværk, modtaget og givet hjælp til mennesker på alle mulige måder. Siden har også inspireret mig til at lave en lokal undergruppe i Schweiz. Den form for netværk giver én en god form for tryghed, der betyder, at de danske kvinder, som kommer her og melder sig ind hos os, meget hurtigere falder til. Husmødre med hjemvé Da Bente blev mor for anden gang, var længslen efter nogle ligesindede at snakke med så stor, at hun tilmeldte sig en internetliste for danskere i udlandet. Og det gav pote.»en halv time senere lå der en mail i min postkasse fra en anden dansk mor, der også boede i Frankrig oven i købet i Aix en Provence ikke langt herfra«, fortæller Bente. Det viste sig desuden, at Ann-Kristin Nielsen, som afsenderen hed, også bare gik derhjemme, fordi de franske universiteter ikke ville acceptere hendes danske uddannelse som klassisk filolog. Begge mødre var henrykte over at have fundet en ligesindet, og efter et par mails frem og tilbage aftalte de at mødes.»dér sad vi så to husmødre med hjemvé. Og vi blev hurtigt enige om, at der måtte være mange andre danske kvinder i samme situation som os. Det var sådan set dér, idéen om at skabe et fælles forum startede«, forklarer Bente og tilføjer med et tilfreds smil, at hun og Ann-Kristin kort tid efter oprettede dk-mor-i-udlandet sammen. Og der er rigtig god grund til at være tilfreds. Tilslutningen til hjemmesiden er nemlig gået over al forventning. Målet var at samle omkring tyve danske mødre, men i dag har siden 305 medlemmer fordelt over det meste af verden fra Kuwait til Canada. Et utroligt netværk De fleste af medlemmerne bruger siden dagligt enten som deltagere i chatten, der er åben hver aften klokken dansk tid, eller i form af mailudveksling med de andre på listen.»det er et utroligt netværk lige meget hvad man spørger om, er der næsten altid én eller anden, der kan hjælpe. Forleden dag var der for eksempel en dansk mor i England, der havde et spørgsmål angående noget medicin, og tyve minutter senere lå der et svar til hende fra en læge på listen«, fortæller Bente begejstret. Hun skynder sig dog at tilføje, at det fællesskab, der opstår på nettet, trods alt ikke kan sammenlignes med»rigtige«venskaber:»mine gamle veninder i Danmark er da også stadig mine bedste venner de forstår bare ikke altid min situation, og så er det rart, at der kun er et par klik fra Sydfrankrig til cyberspace«. 39