VEJRET. Nr ÅRGANG Februar 2003 (94)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJRET. Nr. 1-25. ÅRGANG Februar 2003 (94)"

Transkript

1 VEJRET Nr ÅRGANG Februar 2003 (94)

2 VEJRET Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf , Giro Hjemmeside: Formand: Jens Hesselbjerg Christensen tlf Næstformand: Hans E. Jørgensen Tlf , Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf , arb.tlf , Kasserer: Brian Riget Bro Sjælør Boulevard 10, st. th København SV. Tlf Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Hans Valeur - Bjarne Siewertsen Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 160 kr. C-medlemmer (studerende): 120 kr. D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til nærmeste postkontor. Ved flytning fra/til udlandet dog meddelelse til DaMS. Redaktionsstop for næste nr. af VEJRET: 15. april 2003 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET, såfremt det sker med kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets opfattelse, med mindre dette udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Et nyt år er i gang - også for Vejret. Det startede sandelig voldsomt med en snestorm den 5. januar. Den meteorologiske situation er beskrevet i artiklen på modstående side. Lige netop snevejr er jo meget almindeligt også udenfor vintermånedene, men at der også kan komme store mængder i efterårsferien, godt nok i Sydsverige, hører nok til sjældenhederne. Henrik Voldborg fortæller om dette. Ellers er dette nummer præget af mange spændende anmeldelser. Sidst men absolut ikke mindst analyserer Peter Laut nogle i hans øjne tvilvsomme korrelationer mellem forskellige indikatorer for solaktiviteten og nogle parametre for Jordens klima offentliggjort i en række videnskabelige artikler. John Cappelen Indhold Snestormen, 5. januar Anmeldelse: Vejr og uvejr...13 En vinterweekend i efterårsferien...14 Indiansk vejrudsigt...18 Anmeldelse: Meteorologi for sejlere...19 Anmeldelse: Anmeldelse: Himlens Spejl...20 Anmeldelse: Den globale opvarmning...21 Meteorologi for legebørn...22 Efterårets vejr...28 Solens aktivitet og Jordens klima...33 Anmeldelse: Klodens Klima...52 Anmeldelse: Værd at vide om vejr...53 Dobbelt intertropisk konvergenszone bekræftet...54 Nyt fra formanden...55 Shiptrails...56 Navne og adresser...57 Forsidebilledet Jesper Grønne fra Silkeborg har indsendt dette billede af iskrystaller på en kaprifolie. Billedet er taget i midten af januar med et Olympus E-10 digitalkamera, en teleconverter, blitz, samt en hjemmelavet makrolinse der er lavet af indmaden fra et 50 mm f/1,4 objektiv, der er monteret omvendt og helt tæt på kameraets objektiv ved hjælp af et uv-filter. Det kræver en sikker hånd, advarer Jesper Grønne dog.

3 Snestormen 5. januar 2003 Af Erik Jørgensen Meteorolog, Vejr2 A/S Snestormen 5. januar 2003 gav sne i stort set hele landet, men i meget forskellige mængder fra stort set ingenting til omkring 30 cm sne. Der var fygning i det meste af landet og især i de nordlige og østlige egne var der tale om en overgang med regulær snestorm. Denne artikel er ikke tænkt som et detaljeret svar på, hvorfor det gik som det gik. Men det er en artikel, der gerne skulle give et overblik over den synoptiske situation og komme med forslag til forklaringer på, hvorfor det gik, som det gjorde. De vurderinger, der kommer til udtryk i artiklen, er mine personlige vurderinger dannet på baggrund af snak med kollegaer og andre vejrinteresserede og det forholdsvis begrænsede datagrundlag, jeg har haft tilgængeligt. Jeg lægger for en god ordens skyld ud med en smule grundlæggende teori. Dernæst beskrives lidt frontteori, dog heller ikke i detaljer, hvorefter jeg går over til hovedformålet med artiklen, nemlig beskrivelse af snevejret 5. januar 2003 i nærmere detaljer. Herefter kommer en diskussion med en del personlige vurderinger. Front-teori Polarfrontsudviklinger: De 'normale' lavtryk, der passerer Danmark er dannet på polarfronten. Det er store og mellemstore frontsystemer (synoptisk skala), der udvikles med varmfront, koldfront og okklusion (almindelig eller bagudbøjet). Mesoskala fænomener: På lidt mindre skala opstår Grundlæggende teori Coriolisparameter: På enhver luftpartikel virker corioliskraften. Virkningen af corioliskraften er ofte beskrevet ved coriolisparameteren, der er givet ved følgende formel: Coriolisparameter = 2 * w * sin B hvor B er breddegraden og w er Jordens vinkelhastighed givet ved 0, radianer pr. sekund. Det interessante her er, at coriolisparameteren vokser med breddegraden, og er således størst ved polerne og mindst ved Ækvator. af og til små 'hidsige' lavtryk med den karakteristiske komma-form. De bliver sjældent ret store før de dør ud. Blandt andet fordi de ofte ikke eksisterer hele vejen op gennem troposfæren, men er begrænset til de nedre lag. Et eksempel på et mesoskala fænomen er de såkaldte polare lavtryk, der er små af udstrækning, men lokalt kan give store snemængder. Vorticitet: Dette er en dynamisk størrelse, der beskriver rotation af individuelle luftpartikler. På enhver observerbar skala for atmosfærisk bevægelse, vil der være vorticitet til stede i form af cirkulerende bevægelser af luftmassen eller vindspring over en grænseflade, der adskiller to luftmasser. Vorticiteten er en afledet af blandt andet coriolisparameteren, og når den ændrer sig, gør vorticiteten det derfor også. En luftmasse, der alt andet lige får lov at bevæge sig mod syd, vil pga. fysiske love bevare sin vorticitet. Det afgørende er, at en sådan sydgående luftmasse vil øge sin rotation, fordi coriolisparameteren ændrer sig. En mindsket coriolisparameter, vil give øget vorticitet. Vejret, 94, marts 2003 side 1

4 Figur 1: Udvikling af komma og vortex. Gældende for koldluftsudviklinger. Figur 2: Typisk strømningsmønster gældende for koldluftsudviklinger. Her ses, hvordan de normalt opstår på en bølge på 500 hpa-isohypserne opstrøms en front ved overfl aden. Figur 3: Placering af koldluft i forhold til 500hpa strømning viser lavtrykscirkulation op gennem hele atmosfæren. Gældende for koldluftsudviklinger. side 2 Vejret, 94, marts 2003

5 Koldluftsudviklinger: Ud over disse udviklinger, sker der af og til det, der kaldes koldluftsudviklinger. De sker når luften er kold hele vejen op gennem troposfæren og har i starten en kommaform, men udvikles videre til et stadie, hvor fronterne er slynget hele vejen rundt om lavtrykscenteret, den såkaldte vortex-form. (figur 1). De ligger på grænsen mellem mesoskala og synoptisk skala. Mens de er på komma-form, må det i hvert fald betegnes som meso-skala. Det helt afgørende ved en koldluftsudvikling i forhold til de mere almindelige udviklinger på polarfronten, er, at varmfrontstrukturen helt mangler. Med hensyn til temperaturgradienter er de normalt små ved disse systemer, da hele luftmassen er kold. Med hensyn til vinden, vil vinden øge ret markant i forbindelse med overgangen fra komma til vortex. Figur 4: Typisk strømning i øvre troposfære, mens systemet går fra komma- til vortex-form. Læg mærke til det tørre område, der er på sydvestsiden af fronterne. Gældende for koldluftsudviklinger. Synoptisk forløb Figur 6 viser, hvorledes snevejrs-lavtrykket bevæger sig fra Norskehavet ned over fjeldene, videre til Danmark og endeligt til Tyskland. Det er tydeligt, at det svækkes ved passagen af fjeldene for igen at intensiveres over Danmark. De tilhørende 500hPa kort viser, hvorledes kuldepolen i højden følger med ned over Danmark, så der er cirkulation af hele luftsøjlen. Det ses også, at højdelavtrykket er lidt Figur 5: Typisk nedbørfordeling, hvor hagl og torden fi ndes i 'halen', mens selve hovedet har færre konvektive celler. Særligt i starten vil der være mange konvektive celler i halen. Vejret, 94, marts 2003 side 3

6 Figur 6: Lørdag den 4/1-03 kl. 12Z Søndag den 5/1-03 kl. 0Z side 4 Vejret, 94, marts 2003

7 Søndag den 5/1-03 kl. 12Z Mandag den 6/1-03 kl. 0Z Vejret, 94, marts 2003 side 5

8 Mandag den 6/1-03 kl. 12Z forsinket i forhold til lavtrykket ved bunden. På kortene til højre er de stiplede linier isotermer. De mørke farver gengiver de koldeste områder. Det ses, at koldluften befinder sig på nord- og østsiden af lavtrykscenteret i højden, sammenlign med figur 3. Forløb set fra satellit Figur 7 viser forløbet set fra NOAA satellit. Læg mærke til, hvordan systemet allerede før fjeldene er et 'gammelt' forhvirvlet lavtryk (a). Den første okkluderede front passerer Danmark på billederne (b) og (c) lørdag aften og natten til søndag, mens resten af systemet bliver mere eller mindre ødelagt af fjeldene. På side 6 Vejret, 94, marts 2003 billederne (d) og (e) begynder systemet igen at tage form. På billedet (f) er et flot kommaskysystem blevet formet og dette udvikles til en vortex på billedet (g). 'Krogen' af denne vortex ses på billedet (h) over Jylland, mens billedet (i) fra mandag morgen viser, at systemet er gået stort set i opløsning sydøst for landet. Skyerne i Nordsøen er et lag stratocumulus, der eksisterer over det lune vand i den kolde nordøstlige strømning bagpå lavtrykket. Diskussion Det, jeg synes er så spændende ved dette system er, at det i første omgang er et lavtryk på synoptisk skala, før det rammer fjeldene. En analyse fra det engelske met-office viser også, at der er en fin og ret klassisk frontstruktur med et okklusionspunkt ved Nordvestjylland (figur 8) Det er som om fjeldene tager livet af det 'gamle' system og et 'nyt' udvikles efter passagen. I hvert fald udvikler systemet sig helt klart, mens det passerer Danmark. På analysen 1 døgn efter, hvor systemet er i aftagende, ser man også, at frontstruktur-skalaen er blevet mindre (figur 9). Jeg mener, der er mange ligheder mellem teorien for koldluftsudviklinger og så sne-lavtrykket efter det passerede fjeldene. For det første den karakteristiske udvikling af først komma, senere vortex.

9 Figur 7a: Lørdag 4/1-03 kl Z b: kl Z c: Søndag 5/1-03 kl. 2.27Z d: kl Vejret, 94, marts 2003 side 7

10 e: kl. 8.54Z g: kl Z f: kl Z h: (nederst til venstre) kl Z i: Mandag 6/1-03 kl Z side 8 Vejret, 94, marts 2003

11 Dertil koldluften, der ligger nord og øst for højde-lavtrykket, se figurerne 3 og 6. Da koldfronten passerede Jylland, blev der flere steder observeret snehagl i forbindelse med CB'er. Dette var mest udpræget i starten og i 'halen' som teorien forudsiger det. Jeg har også en uofficiel melding om observation af et lyn. Som figur 2 viser det, så ligger der en front nedstrøms komma-systemet, nemlig den første okkluderede front. Sammenholder man figurerne 2 og 6, så er der visse lighedstræk mht. bugtningen af 500 hpa-isohypserne, om end dette ikke er særligt udpræget. Vinden øgede ganske som teorien forudsiger kraftigt, da systemet udviklede sig over Danmark (figur 6). Mht. temperatur, må jeg sige teorien ikke holder helt, da der faktisk blev noget varmere en overgang på sydvestsiden af lavtrykket. Det beskylder jeg Nordsøen for. For selvom hele luftsøjlen er kold, så kan det ikke undgås at påvirke temperaturen en del, når nordsøluft trækkes ind over landet. På Meteosat satellitbilledet for vanddamp fra søndag kl. 18z er det tørre område, der ifølge teorien (figur 4) skal findes, ikke så udpræget (figur 10). Laget kan dog godt være tørt i højden. Hvis det er tilfældet, at laget er meget tørt, vil satellitten ikke som ellers gengive indholdet af vanddamp i den øvre troposfære, men indholdet i den mellemste eller nederste troposfære. Derfor kan det være fugtighed fra skyerne over Nordsøen, der gengives, i det område, der ifølge teorien burde være meget tørt i højden. Dette er dog kun gisninger, men ifølge det infrarøde billede samtidigt, er der kun lavtliggende skyer, derfor kan der altså sagtens være meget tørt i øvre atmosfære (figur 11). Et NOAA-billede fra næsten samme tid, men med højere opløsning kan ses på figur 12. Når man ser tempen for Ekofisk, kan man yderligere blive bestyrket i disse gisninger, om end stationen er at finde et stykke ude i Nordsøen. Men den viser i hvert fald et ganske markant tørt lag i den mellemste troposfære, se figur 13 og sammenlign i øvrigt med den klassiske nedbør-temp over Gøteborg Figur 8: Søndag 5/1-03 kl. 0Z Vejret, 94, marts 2003 side 9

12 Figur 9: Mandag 6/1-03 kl. 0Z fra samme tidspunkt (figur 14). Man kan vel opsummere, at der er tendens til en 'dry intrusion', men denne er ikke så udpræget som i det teoretiske tilfælde. På figur 10-12, er systemet begyndt at gå fra komma-form til vortex-form. Teorien foreskriver, at den fulde udvikling af vortex-stadiet sker, når der er rotation hele vejen op gennem troposfæren. Dette er tilfældet (figur 6), hvor der er fuld rotation i højden omkring dette tidspunkt. Teorien foreskriver også, at mens denne udvikling finder sted, vil systemet miste noget af farten i sin færd sydover. Dette var netop, hvad der skete over Danmark, da lavtrykket lå næsten stille over Kattegat nogle timer. Alt i alt har systemet mange lighedstræk med en klassisk, men i hvert fald over Danmark sjælden koldluftsudvikling som beskrevet i afsnittet om frontteori. Især og måske vigtigst for at tale om en koldluftsudvikling, så mangler varmfrontstruktur- Figur 10: Søndag 5/1-03 kl.18z. Vanddamp. Meteosat. Figur 11: Søndag 5/1-03 kl. 18Z. Infrarød. Meteosat. Figur 12: Søndag 5/1-03 kl Z. Infrarød, NOAA.. side 10 Vejret, 94, marts 2003

13 Figur 13: Radiosondering ved Ekofi sk, søndag 5/1-03 kl. 12Z Figur 14: Radiosondering ved Göteborg, søndag 5/1-03 kl. 12Z Vejret, 94, marts 2003 side 11

14 en helt, se figur 7 (e), (f) og (g). Man kan måske slutteligt spørge sig selv om, hvad der får et system til at udvikles så forholdsvis kraftigt ud af næsten ingenting? Vi må her tilbage til snakken om vorticitet. Når en sådan næsten ensartet meget kold luftmasse bevæger sig sydover, må den ifølge de fysiske love begynde at rotere hurtigere. Dette var hvad der skete, mens udviklingen stod på. Dette fortsætter naturligvis ikke i al evighed, men den kraftige udvikling, hvor hele luftsøjlen var mindst påvirket af ydre faktorer, skete altså over Danmark. Dertil kommer, at vores farvande var relativt varme; dette vil i sig selv give øget konvektivitet og alt andet lige intensivere fronten (frontogenese). En sidste ting, der også bunder ud i vorticitetsbevarelse, er, at luftmassen presses sammen, mens den passerer fjeldene. Dette skyldes populært sagt, at loftet (tropopausen) ligger næsten samme sted, men gulvet (fjeldene) hæves. På den anden side af fjeldene, er der igen længere til loftet og luftmassen strækkes. Den cylinderformede luftmasse kan være blevet strukket efter den passerer fjeldene og bevægede sig ned over Danmark. Dette betyder også noget, idet en smal cylinder roterer hurtigere end en bred, hvis de vejer det samme. Tænk bare på 'skøjteprinsessen' mht. hvordan rotationen ændrer sig efter formen. Sammenfatning Før snelavtrykket passerer fjeldene er der mange lighedstræk med et alm. synoptisk frontsystem med koldfront, varmfront og okklusion. Men efter passagen af fjeldene udvikler systemet sig anderledes markant på mindre skala. Jeg lader spørgsmålet stå åbent, om man burde snakke om to forskellige systemer snarere end et enkelt, der udvikler sig, aftager i styrke og udvikler sig igen? Afsluttende kommentarer Når man som meteorolog skal forudsige en snestorm, bygger man i høj grad på de ofte meget gode og detaljerede vejrmodeller, der findes. Derudover bruger man sin sunde fornuft: Man observerer konstant om udviklingen er kraftigere eller svagere end modellerne giver den. Og tænker over, hvilke konsekvenser en kraftigere og svagere udvikling vil få. Man bruger sin viden om de forskellige klassiske vejrsituationer og prøver at kategorisere den aktuelle situation. Ofte er virkeligheden ikke klassisk, men en kompleks blanding af flere situationer. Dette gør det til enhver tid til en stor udfordring at være meteorolog. Kildehenvisninger satmanu4.0/satmanu/manual/ cmmenu.htm abin/browse/avhrr wz/topkarten/tkfaxbraar.htm pdus/ w_0sow.php Vejr2 A/S, Tak til kollegaer, min gamle studiekammerat Carsten Kofoed og Anders Brandt fra for meningsudveksling, gennemlæsning og alm. venlighed. side 12 Vejret, 94, marts 2003

15 Anmeldelse: Vejr og uvejr Af Lea B. Siewertsen, cand.scient., lærerstud. Peter Berings Vejr og uvejr er en del af en serie (Globus) på seks bøger til brug i 7. og 8. klasse. Udover en grundbog medfølger der også en lærervejledning. Målet med bogserien er at give læreren et redskab, der kan danne basis for geografiundervisningen. Ved at gøre brug af alle 6 bøger får man dækket de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som undervisningsministeriet udstikker for at sikre, at alle børn i Danmark har lært det samme på et givent klassetrin. Bogen har seks kapitler og lægger ud med orkanen den 3. december Dette kapitel handler primært om de enorme kræfter, der er på spil, og hvordan det påvirker mennesket. Næste kapitel fortæller om atmosfæren. Det kendetegner alle kapitlerne, at der indføres mange nye begreber, men det hele understøttes af en masse flotte og illustrative billeder, figurer og faktabokse. Herefter bevæger Peter Bering sig videre til vinden, vandet i luften, klima og ændringer i klimaet - i dag og historisk set. Hvert kapitel har i større eller mindre grad en dansk vinkel, hvilket gør, at eleverne har noget kendt at forholde sig til samtidig med, de får en forståelse for, hvad der sker andre steder i verden. Bogserien har et sprog, som ligger godt til elevernes niveau på klassetrinet. Der er således primært brugt dagligsprog også i beskrivelserne af fagudtrykkene. Det medfører, at relativt kompliceret fagstof bliver forståeligt, selvom man går i 7. eller 8. klasse. Lærervejledningen I lærervejledningen er der 28 aktivitetsark, der kan kopieres til undervisningsbrug. Her er en masse sjove forsøg og opgaver med tryk, temperatur og lignende. Det er Figur 1. Et af aktivitetsarkenes sjove forsøg. en fordel med mange praktiske øvelser, idet det giver eleverne mulighed for at forstå begreberne på en anden måde end bare ved at læse om dem. Endvidere er det specielt en fordel for de læsesvage elever. Mange af opgaverne skal løses ved hjælp af Internet (bl.a. på DMI s hjemmeside), og det giver en aktuel vinkel på stoffet. Sammenfattet er det en rigtig flot og spændende undervisningsbog, som bestemt også kan bruges af ikke-fagkyndige, der ønsker en generel indføring i vejr og klima. Peter Bering, 2002: Vejr og uvejr + lærervejledning, Gyldendal. Vejret, 94, marts 2003 side 13

16 En vinter-weekend i efterårsferien Af Henrik Voldborg, pens. meteorolog Fredag den 18. oktober blev der endelig tid til at tage en tur til vores ødegård i Sverige, kaldet Nissavången. Det var efterårsferie for skolebørn, men vi havde dog ingen børn og børnebørn med. Nissavången ligger i det nordøstlige hjørne af Skåne nær grænsen til Blekinge, ca. 130 km stik øst for Helsingborg - eller 35 km nord for Kristiansstad - og ca. 140 meter over havet. Det var godt nok koldt og regnfuldt, da vi ankom, plus 2 grader, og vi snakkede om, at det måske kunne gå over til sne. Det ville være noget af en sensation på denne årstid, men ifølge prognoserne skulle nedbøren ophøre i løbet af aftenen, så det skulle vel i hvert fald ikke blive til ret meget. Men det viste sig anderledes! Natten til lørdag vågnede jeg kl og havde vanskeligt med at bestemme tidspunktet. Troede det var morgen, det var nemlig ved at blive lyst udenfor. Men i virkeligheden var det sneen, der stille dryssede ned. Lørdag morgen vågnede vi op til et julekort. Temperaturen var nul grader, og det fortsatte med at sne, i perioder ganske kraftigt. Om formiddagen var vi i stuen og hørte en banken på døren. Jeg gik ud og så efter. side 14 Vejret, 94, marts 2003

17 Der var ingen og heller ikke nogen fodspor i sneen. Nå, jeg havde sikkert hørt forkert. Lidt senere lød det igen, som det bankede på huset. Ingen mennesker var at se, heller ingen fodspor. Mon det var en spætte nej, heller ikke. Snevejret var spændende udenfor - vi måtte ud og gå. Løvet på træerne var meget farverigt og det så helt forkert ud med al den sne der tyngede grenene ned. Lyden i skoven var usædvanlig, fra en snerutchende schhhrr til nogle ordentlige knald fra knækkende grene og træstammer. (Hvem bankede på døren? Skoven!). Vi diskuterede lidt, om vi kunne køre bilen op ad bakken. Der var allerede 10 cm tung sne, men dog lidt mindre på den opstigende smalle vej, da den lå delvis under træer. Vi besluttede at prøve at køre den op - for en sikkerheds skyld, hvis der nu skulle komme meget sne. Den skred imidlertid allerede ved det første sving opad. Nå, i gang med sneskovle og skraber - det var noget tungt noget! Efter en halv times hårdt arbejde var der ryddet op til bakketoppen (ca. 200 meter) - forinden havde vi forsøgt at køre op, men nåede kun til enden af haven, så vi blev nødt til at fuldende snekastningen. Men fra toppen og ned til den større vej var træerne tynget helt ned på vejen, som så faktisk var spærret. Vi brugte et kvarters tid for at løsne triumfbuerne. Omsider kom bilen op, takket være skubbehjælp fra to damer fra nabohuset, der var ude at gå tur. De kunne også fortælle, at strømmen var gået - senere fandt vi ud af, at det skyldtes knækkede grene og nedtyngede træer. Vi besluttede, trods det voldsomme snefald, at gå en tur til søen, som ligger i ca. 50 meters lavere højde. Søen var lavvandet, og i den lille bugt ved havnen lå en tynd sneflage. Men der lå bestemt meget mindre sne end ved huset, så allerede den lille højdeforskel betød altså noget. Vejret, 94, marts 2003 side 15

18 Da vi kom tilbage, godt våde trods regnsæt, var spørgsmålet: Hvad nu? Ville strømmen komme tilbage eller ikke? Skulle vi rejse hjem eller hvad? Vi besluttede os at blive på Nissavången og tage de ekstra strabadser med, elvarmen virkede jo ikke, men tidligere havde vi kun brændeovne, og det gik da meget godt dengang. Men nu havde vi rindende vand - og vandpumpen går med elektricitet. Heldigvis er systemet bygget sådan op, at der i kælderen er to beholdere med henholdsvis 80 liter koldt og 80 liter varmt vand, og de kunne tappes - det burde da slå til. Stearinlys havde vi også, og det gamle brændekomfur i køkkenet kunne man jo godt lave mad på. Om eftermiddagen holdt snevejret op, og det blev plus 2 grader. Det udløste tunge laviner fra taget, der med dumpe brag styrtede til jorden. Vi brugte en del tid på at slæbe masser af brænde ind, hente vand m.v. mens det endnu var lyst. Vi tændte køkkenkomfuret op og begyndte at smelte spandevis af sne, da vi ikke helt vidste, om der var vand nok til vores IFØ-toilet. Vi tilberedte vores gode kylling og andet tilbehør på komfuret og spiste i candle-light. Om natten var jeg oppe tre gange og kunne hver gang holde fyrfadslys vedlige og ovnene i gang. Om natten skinnede månen og stjernerne fra en kold himmel (minus 4 grader), men om morgenen var det atter overskyet, og vi besluttede efter morgenmad at køre brænde, som vi gerne tager med til Danmark, op til bilen i trillebøren. Vi prøvede en hjemmelavet slæde i form af en sort plastiksæk, trukket med en snor - men den blev perforeret og brændet stak ud og bremsede slæden - det gjorde vi kun een gang! Fem trillebøre blev ialt kørt op - så havde vi også fået den motion. Ved 11-tiden begyndte det igen at sne kraftigt. Det begyndte som frostsne (minus halvanden grad, senere nul side 16 Vejret, 94, marts 2003

19 grader) og det gav mindst 5 cm oveni, så vi ialt havde mindst 15 cm ganske bastant sne. Faktisk kunne man have løbet på ski, undtagen under meget tætte træer. Vi gik igen en dejlig tur og så alle ødelagte og krumbøjede træer på vejene og i skoven. Træerne havde blade på, og det var nok derfor, at de blev tynget så meget ned. Efter frokosten kom så åbenbaringen: Solen brød frem og himlen blev krystalblå! Så var eventyrlandet fuldendt - det syn tror jeg aldrig, vi glemmer, og det kommer næppe igen. Omsider lidt i fire startede vi hjemturen. Da vi nåede ned til Vånga, 10 km væk, var der kun et par cm sne, og ti km længere fremme mod Kristiansstad og resten af vejen hjem var der grønne marker under lavtstående sol. Strømmen var for resten ikke kommet igen Ja, det var så en vinterweekend i efterårsferien, ikke ret langt væk fra Danmark, hvor der vist også faldt sne i Nordjylland. Kun en gang før har jeg oplevet sne så tidligt på året, og det var engang i midten af fyrrerne i Nærum nord for København, hvor der faldt en kraftig snebyge den 17. oktober om aftenen, og da den efterfølgende opklaring gav frostvejr, blev sneen liggende til næste dag, hvor det så var usandsynlig glat. Vel hjemme så vi om aftenen svensk TV, og de kaldte det et snöoväder. Det viste sig jo at det havde været meget værre længere nordpå, hvor der i Småland og helt over til Göteborg-området var faldet op til 40 cm sne. Træer var knækket og strømmen var afbrudt i store dele af Götaland - og det ville vare adskillige dage, før alle ville få strøm igen. Der var stor ballade, for det havde ikke været forudsagt af SMHI. Hvordan kunne det ske? Kunne det have været forudsagt? Svaret er ja - men det for- Vejret, 94, marts 2003 side 17

20 udsætter at man havde troet på UK-prognoserne fra torsdag, hvor en 48 timers prognose til lørdag kl. 00utc viste et lavtryk ved Bornholm. Jeg havde godt nok set den og sagt herhjemme, at hvis den er rigtig så får vi sne på Nissavången. Den var desværre ene om det, og derfor troede jeg heller ikke selv på den. Men den blev rigtig. Det ses på fig. 1, som er UK-analysen fra lørdag kl. 00utc, og den viser netop et østgående lavtryk nær Bornholm. Nord for lavtrykket er der en kold vind fra øst og nordøst og nedbør, der ved Østersøen falder som regn, men inde i landet som sne - og altså også hos os. De følgende figurer 2 til 8 viser forløbet med isobarer og observationer. Nissavången er angivet ved et 0 med et kors inden i. Desværre er der ingen observationer lige i nærheden af os. Læg specielt mærke til kortet for 19. okt. 06utc (fig. 4), hvor der i området øst og sydøst for Göteborg er kraftigt snefald og temperaturer helt ned til minus 3,5 grader. Det er helt sikkert blevet oplevet som et snöoväder. Læg også mærke til fig. 6, den 20. okt. kl. 00utc, hvor opklaring har fået temperaturen til at falde til minus 9 grader nær Varberg på den svenske vestkyst. Det nye snevejr søndag middag (se fig. 8) skyldtes en okklusion, der kom ind fra vest, og bagved den kom så det krystalklare solskin, der fik det hele til at være et eventyrlandskab. Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke havde taget kamera med! Situationen er jo nok ikke så enkel, at et lavtryk ved Bornholm kan give sne 400 km længere nordpå - en nøjere analyse af højdekort m.v. kan måske give et mere fuldstændigt billede af dette højst usædvanlige oktobervejr. Det har jeg imidlertid ikke haft mulighed for at foretage herhjemme. Jeg kan huske, at jeg på vej hjem tænkte: Uanset hvordan vinteren vil blive, så har jeg da allerede set sneen - men i skrivende stund er der nu rigeligt med sne udenfor! Indiansk vejrudsigt Det var efterår, og indianerstammen, som boede i et meget isoleret område havde fået ny leder. De spurgte lederen om den kommende vinter ville blive kold eller mild. Da den nye leder levede i et moderne samfund, havde han aldrig lært de hemmelige svar, som de tidligere ledere gav på den slags spørgsmål. Når han så på himlen, kunne han ikke vide, hvordan vejret ville udvikle sig. For at være på den sikre side sagde han derfor, at vinteren ville blive kold, og at de skulle samle brænde, så de havde nok til vinteren. Da han var en moderne leder, fik han efter nogle dage den idé, at han ville ringe til den nationale vejrtjeneste. Det gjorde han og stillede sit spørgsmål. Svaret var: "Det ser ud til, at den kommende vinter kunne blive ret kold." Så høvdingen gik tilbage og sagde til sit folk, at de skulle samle endnu mere brænde. En uge senere ringede han igen til vejrtjenesten, og denne gang var svaret, at det ville blive en meget kold vinter. Derpå gik han tilbage til sit og gav dem besked på, at samle alt det brænde, som de kunne få fat. Atter en uge gik, og atter ringede høvdingen til vejrtjenesten med spørgsmålet: "Er du sikker på, at det bliver en meget kold vinter." Svaret var: "Helt bestemt. Det bliver en af koldeste vintre i mands minde." Høvdingen var alligevel usikker og spurgte så: "Hvordan kan du være så sikker," hvortil meteorologen svar svarede: "Fordi indianerne samler brænde, som var de tossede..." Indsendt til redaktionen af professor Aksel Wiin-Nielsen. side 18 Vejret, 94, marts 2003

21 Anmeldelse: Meteorologi for sejlere Af Per Mosing Den nye udgave af Det levende Søkort (Det levende Søkort 2) indeholder en række forbedringer og nye temaer. Et af disse er Meteorologi for sejlere, der indeholder et væld af interessant information for lystsejlere og andre, der færdes på vandet. At dømme efter den stigende interesse for vejret og vejrmeldinger i almindelighed vil temaet sikkert også appellere til en bredere del af befolkningen, selvom en vis naturvidenskabelig forståelse er nødvendig for at forstå en del af de beskrevne vejrfænomener. Meteorologi for sejlere er logisk opbygget med først en gennemgang af globale meteorologiske forhold, dernæst af forholdene omkring og i Danmark samt endeligt af helt lokale fænomener såsom påvirkning af vindretning og vindstyrke fra forskellige kystudformninger og tilstedeværende regnskyer. Kompliceret videnskab Temaet bibringer læseren en indsigt i de grundlæggende faktorer (eller gør i det mindste et godt forsøg herpå), der styrer vind og vejr, og som har betydning for både tursejleren og kapsejleren. Om det helt er lykkedes at bibringe undertegnede en fuld forståelse af alle de beskrevne fænomener, er nok et spørgsmål, for meteorologi er en kompliceret videnskab. Den omfattende tekst og de mange illustrationer har dog helt sikkert givet undertegnede som mangeårig lystsejler (og kapsejler i beskedent mål) en masse ny og brugbar information, som jeg enten ikke kendte til eller ikke havde erkendt sammenhængen i. Brugerfladen Selve brugerfladen for Meteorologi for sejlere fungerer godt med både en overordnet Figur 1. Figurerne i 'Meteorologi for sejlere' måtte gerne være animeret eller i 3D, mener anmelderen. total indholdsfortegnelse og med lokale indholdsfortegnelser i hvert temaafsnit. Man kan vælge at springe til de enkelte emner direkte fra indholdsfortegnelserne eller man kan vælge at læse siderne i rækkefølge, hvilket kan anbefales, da man herved indføres i emnet i en logisk rækkefølge, der letter forståelsen. 3D-illustrationer? Illustrationerne er, som i resten af Det levende Søkort, placeret i en separat kolonne ved siden af teksten og kan forstørres ved at klikke på disse med musen. Dette virker i det store og hele godt, men giver en del besværlig klikken frem og tilbage mellem hovedtekst og illustration for de illustrationer, hvor underteksterne er utilstrækkelige for en forståelse af disse. Endeligt kunne man i et moderne computerprogram godt ønske sig en anvendelse af tredimensionelle illustrationer (og animationer) i stedet for kun todimensionelle illustrationer til beskrivelse af tredimensionelle vejrfænomener. Sammenfattende er der dog ingen tvivl om, at temaet Meteorologi for Sejlere er et både relevant og spændende bidrag til den nye version af Det levende Søkort. Vejret, 94, marts 2003 side 19

22 Anmeldelse: Himlens Spejl - skyer og vejrlig i dansk maleri Af Bjarne Siewertsen "Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog!"...skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende titel: Syv lyriske digte sluttende sig til den symbolske Anskuelse af Skyformationerne. Digtene udgør sammen med en række tekster om skyer i dansk kunst og skyer fra meteorologens synspunkt bogen Himlens spejl Skyer og vejrlig i dansk maleri ' Den ledsager en udstilling på Storstrøms Kunstmuseum af samme navn. Ingemanns afhandling fra 1840 med titlen Skyhimlen eller den Luke-Howardske Skyformationslære betragtet som billedform for Naturpoesien har dannet udgangspunkt for udvælgelsen af billederne til særudstillingen med romantikkens danske kunstneres fremstilling af samtidens teorier om skyformationerne. Teorierne blev fremsat af Luke Howard i 1802 og omsat til digterisk form af den tyske digter og naturhistoriker Goethe, inden de nåede til Danmark og daværende lektor i dansk ved Sorø Akademi B.S. Ingemann. Blandt bogens interessante kapitler er et spændende et, der er skrevet af tv-meteorolog Jesper Theilgaard. Han for- side 20 Vejret, 94, marts 2003 tæller, hvordan meteorologen bruger skyerne og sætter det i perspektiv til Ingemanns og samtidens viden. Emnet behandles blandt andre kunstkyndige af museumsinspektør på Storstrøms Kunstmuseum, Gertrud Oelsner, som skildrer, hvordan store malere som f.eks. Eckersbergs, Købkes og Dankvart Dreyers interesse for skyer og himlen udviklede sig. Selv om kapitlet er lidt tungt, så er det gribende at læse om Eckersbergs skyfascination. Det var med den, at han som professor på Kunstakademiet i København fik gjort skystudier til en del af undervisningen. Sidst i bogen er et katalog over udvalgte værker fra udstillingen, og gider man ikke læse om romantikkunstnere, så er det her, man skal hen for at få valuta for pengene. Fyns og Storstrøms Kunstmuseer har med Himlens spejl begået en bog, som på Figur 1: Jens Juel. "Måneskinslandskab fra Binnenalster ved Hamborg Hamburger Kunsthalle. Himlens spejl' Syddansk Universitetsforlag, Pris 128 kr. Udstillingen på Storstrøms Kunstmuseum slutter 30/ flotteste vis vil tilfredsstille folk med hang til skyer. Beretning fra udstillingen Udstillingen Himlens Spejl på Fyns Kunstmuseum (hvor udstillingen åbnede, red.) blev åbnet på en meget interessant og morsom måde, da Jesper Theilgaard fortalte om skyernes verden fra en meteorologisk synsvinkel. Museet havde fået fat i flotte malerier af kendte malere, som man kunne se havde muntret sig i vejrets verden. Nogle af dem må have befundet sig meget i naturen for at kunne male sådan, mens andre ikke har været der hele tiden som fx Eckersberg, der har formået at male to regnbuer på et billede, som var fuldstændig ens begyndende med samme røde farve, hvilket ikke er rigtigt. Men pyt, der skal jo også være kunstnerisk frihed. Beretningen er indsendt af Søs Cappelen

23 Anmeldelse: Den globale opvarmning Af John Cappelen, DMI Figur 1: 'Den globale opvarmning' kan købes hos boghandleren. I efteråret udkom bogen»den globale opvarmning. Bekæmpelse og tilpasning«- en oversigts- og opslagsbog om klimaændringer. Forfatterne er DMI s forskningschef Anne Mette K. Jørgensen, cand.polit. Kirsten Halsnæs fra Forskningscenter Risø og seniorforsker Jes Fenger fra Danmarks Miljøundersøgelser. Bogen er udkommet på Gads Forlag og koster 179 kr. Det er en meget indbydende og velredigeret oversigts- og opslagsbog om klimaændringer som nu foreligger på dansk. På 180 sider glittet papir med masser af farveillustrationer og grafik kommer læseren over 12 kapitler igennem emner som klimaudvikling historisk, hvad der bestemmer Jordens klima, den menneskelige påvirkning, udslips-scenarier, de politiske målsætninger og forhandlinger inden for FN-systemet, effekter af et ændret klima, de samfundsmæssige udfordringer og ikke mindst omkostninger samt de danske forhold og forholdsregler. Plus en række centrale uddrag fra Kyoto-aftalen og UNFCCC. Man kommer godt og grundigt igennem diverse indimellem ganske indviklede problemstillinger hele verden rundt - for problemerne og udfordringerne er jo i sagens natur internationale. Læseren får fx også besked om protokoller, akronymer, tillægsaftaler m.m., som man anvender internationalt det kan jo være ganske forvirrende for lægfolk at finde rundt i det. Bogens emner er behandlet sagligt konstaterende og bogens forfattere har forsøgt at være så upolitiske som muligt svært med sådant et emne! Bogens niveau gør den også velegnet til lærebog i for eksempel gymnasiet, men den mangler i en sådan henseender nok en særskilt lærervejledning der kan støtte den. Bogen indeholder ikke så meget egentligt nyt, udover at forfatteren modsat de fleste andre (det har længe været mere moderne at fokusere på mere ekstreme scenarier) har valgt at fokusere på IPPC s (FN s Klimapanel) såkaldte B2-scenario med en stabilisering af atmosfærens drivhusgasindhold på 550 ppmv. B2- scenariet er en form for midtpunkt i scenariealternativerne med en verden i moderat vækst i både befolkningen, økonomierne og den teknologiske udvikling. Udover det må man sige, at bogen virkelig slår fast, at vi bliver nødt til at tilpasse os til et ændret klima, der antagelig er kommet for at blive. En lille dråbe malurt er der næsten altid og her er den meget lille. Der er en skønhedsplet i form af et par grafikker og farvebilleder, der skæmmer (fx figur 7-9 side 102 og fig 7-25 side 119), fordi de slet ikke lever op til den høje standard resten af materialet udviser. Vejret, 94, marts 2003 side 21

24 Meteorologi for legebørn i alle aldre Af Eva Danielsen, Institut for Matematik og Fysik, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole En af mine yndlings fagbøger er Danmarks Klima fra 1933 (1). Dels er jeg dybt fascineret over de mange data, der i form af smukke håndtegnede kort er samlet af dygtige mennesker uden brug af computere, lommeregnere eller andre af de hjælpemidler, vi er tilbøjelige til at tro, vi ikke kan tænke uden. Dels er bogen en guldgrube af informationer, når man underviser i Lokalog mikroklima (2) på Landbohøjskolen. Der kan man se, hvornår forårets sidste frost optræder forskellige steder i Danmark, middeltemperaturer for alle måneder og alle dele af landet, og det var også i Danmarks Klima, jeg første gang så, hvor store variationer der er i årsnedbøren inden for Danmarks begrænsede udstrækning (figur 1). Nedbørsfordelingen i Danmark findes også beskrevet i en nyere rapport (3). I følge denne varierer middel årsnedbøren fra 45 cm på Christiansø til 96 cm i Sønderjylland. Netop denne store forskel har jeg brugt som udgangspunkt for en række foredrag for de yngste folkeskoleelever i forbindelse med Dansk Naturvidenskabs Festival i 2000 og 2002 (4). I det følgende vil jeg kort gøre rede for de to lokal-meteorologiske forhold, der giver anledning til de store variationer i nedbørsfordelingen. Dernæst vil jeg give eksempler på, hvordan jeg har brugt denne variation i nogle foredrag for folkeskolebørn i den yngste klasser. Hermed gives ideerne videre - forhåbentlig til glæde for børn i alle aldre, deres forældre og lærere. Variationer der skyldes Danmarks placering i vestenvindsbæltet Danmark ligger som bekendt i vestenvindsbæltet. Dette slår specielt igennem, når man betragter nedbørsfordelingen i efterårsmånederne (figur 2). Hvis vi forestiller os en dag med vestenvind i efteråret, og vi tænker os, at vi bevæger os med luftballon fra England til Østdanmark Figur 1. Årets middelnedbør i Danmark for perioden fra Danmarks Klima 1933 (1). side 22 Vejret, 94, marts 2003

25 - hvad vil vi så typisk opleve undervejs? Det første, der vil ske, er, at vindens og dermed ballonens hastighed vil stige, når vi kommer ud over havet, hvor friktionen er mindre. Da den samme luftmængde skal passere, vil den øgede hastighed få det nederste luftlag til at synke sammen. Vi vil opleve det ved, at ballonen taber højde (hvis den følger den omgivende luft), fordi den øgede hastighed betyder, at den mængde luft, som over England fylder 1 km i højden, over havet vil fylde mindre i højden - simpelthen fordi vindhastigheden er større, og der skal passere den samme mængde luft (figur 3). Netto betyder dette, at der horisontalt strømmer mere luft ud af det kystnære område, end der strømmer ind. Dette fænomen kaldes divergens og fører til nedsynkning af luft fra højere lag. Flyver vi videre over Nordsøen i luftballonen, vil vi ved Jyllands vestkyst opleve, at farten bremses på grund af den øgede friktion samtidig med, at ballonen hæves, og der vil være større sandsynlighed for, at det regner. Opbremsningen af luften over det vestlige Jylland betyder, at der nu er en større horisontal indstrømning af luft end horisontal udstrømning af luft ved kystlinien. Dette fænomen kaldes konvergens og har som konsekvens, at luften tvinges op. Opstigningen af luft forstærkes af, at luften også må løftes for at komme over terrænet (det orografiske løft). Divergensen (og dermed ballonens tab af højde) gentages, når vinden igen når ud over åbent vand, og konvergensen (og dermed ballonens og luftens stigning med deraf følgende nedbør), når vinden rammer kysten af øerne. Når man dertil lægger, at luft, der stiger, afkøles, og derfor er tilbøjelig til at give nedbør, mens luft, der synker, opvarmes, og derfor er overvejende tør, kan man forstå, at der kommer forholdsvis stor nedbør i det sydvestlige Jylland, mens østkysterne får mindre nedbør. Variationer der skyldes opvarmning over land om sommeren Figur 2: Middelnedbør for oktober i Danmark for perioden fra Danmarks Klima 1933 (1). Ser man derimod på nedbørsfordelingen i sommermånederne (figur 4), kunne det nærmest se ud som om, at brugte man samme logik som ovenfor, måtte man komme til den konklusion, at det om sommeren blæser fra alle retninger. Det er heller ikke helt forkert. Om sommeren er nedbørsvariationerne nemlig præget af havbrisen. Denne lokale vind opstår på sommerdage, hvor landmasserne får en væsentlig højere overfladetemperatur end det omgivende Vejret, 94, marts 2003 side 23

26 hav. Den luft, der ligger over havoverfladen, er derfor koldere (og dermed tungere) end den luft, der ligger inde over land. Forskellen i massetæthed får den varme luft til at stige op og erstattes af indstrømmende koldere luft fra havet. Fænomenet kaldes søbrise eller havbrise og giver anledning til nedbør over de centrale dele af Jylland og øerne (figur 5). Meteorologi for børn i alderen 7 til 99 år I de klasser, jeg besøgte i Dansk Naturvidenskabs Festival, var børnene for unge til at aflæse nedbørskort, så formidlingen måtte naturligvis foregå på andre præmisser, end når den samme historie fortælles for voksne på Landbohøjskolen. Inden vi mødes har jeg slået op, hvor stor årsnedbøren er på den målestation, der ligger nærmest deres skole. Efter, at jeg har introduceret mig selv og fortalt dem lidt om programmet, beder jeg en af dem om at stille sig op på mit bord! Så prøver vi i fællesskab at forestille os, at Kenneth står ude i skolegården, og at vi har sørget for, at alle afløb i skolegården er lukket, og at vandet ikke kan komme tilbage i luften (let nok i fantasien). Hvor højt ville vandet så stå efter et år? Det kommer der mange gode gæt ud af. Så viser jeg den rigtige årsnedbør på en centimeterstok, så vi kan se hvor højt det ville stå her, hvor de bor, og jeg viser hvor lavt det ville være på Christiansø, og hvor højt det ville stå i Sønderjylland. I stedet for at vise transparenter med figurer af konvergens og divergens har jeg et eventyr med om, hvordan jeg har fået min lille bamse. Den boede nemlig en gang hos nogle børn i England, men de havde glemt den i en lille kurv under en helium ballon en aften, og da solen næste dag står op og varmer ballonen, begynder den at stige med bamse og det hele. Så følger vi bamsens tur over Vesterhavet med op og nedstigning, forskelle i hastighed, nedbør osv. Rent genremæssigt placerer denne del af foredraget sig nærmest mellem eventyr og dukketeater og egner sig ikke helt til gengivelse i et seriøst blad som Vejret, men til beroligelse kan jeg dog afsløre, at historien ender godt. Resten af foredraget er en række små forsøg, som har det formål at forklare/illustrere forskellige dele af søbrisen. De fleste af de følgende forsøg er beskrevet i lidt større detalje i Dansk Naturvidenskabs Formidlings Grønspættebog(6). Der er vand i luften Børn helt ned til de yngste klasser i folkeskolen ved godt, at regnen kommer fra skyerne, men at der også er vand i luften, når vi ikke kan se det, er mere overraskende. Det første, vi gør, er derfor at ånde på vores hænder og mærke, at de bliver fugtige. Forklaringen er naturligvis, at nede i vores lunger er der varmt og fugtigt. Luften kommer derfor til at indeholde meget vanddamp, når vi ånder ud. Når den varme luft rammer vores koldere hænder afkøles den og kan ikke mere indeholde så meget vanddamp, vanddampen bliver derfor til dug på hænderne. Figuren 3. Tegningen er inspireret af 'Meteorology Today' (5) og viser, hvorfor der kommer nedbør på vestkysten af landmasser i vestenvindsbæltet. side 24 Vejret, 94, marts 2003

27 Opdrift på en helium ballon Næste gang du har en helium ballon, så prøv at få den i ligevægt, så den netop svæver. Den letteste måde at gøre det på er at sætte nogle lange papirstrimler på. Sæt så mange på, at de slæber hen ad et bord. Klip så der, hvor strimlerne lige netop slipper bordet. Nu skulle det være nok at justere vægten ganske lidt. Hvis man lyser på ballonen med en 100 watts spot, kan man som regel få den varm nok til, at den begynder at lette. Når den afkøles, falder den igen. Forsøget illustrerer, hvorfor luften inde over land stiger (om sommeren), mens den synker over vand. vand opfører sig ligesom den klassiske cola. Har man lyst til at lege videre, kan man eksperimentere med, hvor meget salt der skal i vandet for at gøre sukker-colaen vægtløs. Luftens tryk på en tom dåse For at forstå, hvorfor der kommer skyer, når luften stiger, er man nødt til at vide lidt om tryk. Emnet ligger på kanten af, hvad, jeg tror, man kan forstå i 1. klasse, men en flot illustration af tryk kan laves med en tom øldåse: Fyld dåsen med vanddamp fra en elkedel (lav en tragt af aluminiumsfolie til at lede dampen ind i åbningen af dåsen). Dåsen skal være så fyldt, at dampen står ud, og den skal være varm - brug grydelapper til at holde dåsen, og pas på! Vanddamp er ikke noget at spøge med - man kan brænde sig forfærdeligt! Flyt hurtigt dåsen over i et fad med vand med åbningen nedad, så åbningen er dækket. Dåsen imploderer! Forklaringen er, at når dåsen er fyldt med vanddamp, er der næsten ikke noget almindelig luft tilbage. Når dåsen Opdrift på dåsesodavand En anden illustration af opdrift kan laves med to dåsesodavand. Den ene skal være cola-light, den anden en almindelig cola. Put begge sodavand i en spand eller en dyb skål med vand. Den ene flyder, mens den anden går til bunds, og hvis man ikke vidste det, ved man nu, hvorfor det hedder en cola-light. Forklaringen på forskellen er, at når man opløser sukker i vand, stiger massetætheden. Tilfældigvis er der så meget luft i dåsen, at den svæver i vand, hvis der ikke er sukker i, mens den synker i vand, hvis der er sukker i. Luften inde over land om sommeren opfører sig altså ligesom colalight en, mens luften ude over Figur 4: Middelnedbør for juli i Danmark for perioden fra Danmarks Klima 1933 (1). Vejret, 94, marts 2003 side 25

28 afkøles falder vanddamptrykket, udenfor dåsen er der stadig atmosfærisk tryk. Den store trykforskel maser dåsen sammen. Hvis du vil vide lidt mere om vanddamptryk, så se eventuelt forklaringen i Grønspættebogen (6). Skyer i sodavand Hver gang man åbner en sodavand, laver man en lille sky. Vi kender den lille sky fra reklamerne, men hvis man skal vise forsøget for en gruppe børn, er det bedst, hvis de ser skyen i modlys. Det giver den tydeligste sky, fordi dråberne spreder lyset mest i den retning. Forklaringen er, at når vi åbner en sodavand, falder trykket fra ca 3 atmosfærer til 1 atmosfære. Ved det store trykfald udvider gassen sig, men derved udfører den arbejde på omgivelserne. Det kræver energi, og denne energi hentes fra den kinetiske energi af gasmolekylerne. Det er betragtelige temperaturfald, der sker. Læsere, der har haft fysik genkender måske beskrivelsen af en adiabatisk proces (en proces hvor der ikke sker varmeudveksling med omgivelserne). Regner vi eksempelvis med, at luften starter med at være 25ºC og, at vi kan betragte luften som en ideal gas, kan vi regne ud, at luften i sodavanden falder til ca -55ºC. (En udførlig gennemregning kan findes i Grønspættebogen (6) ). Nogle af Vejrets læsere vil måske indvende, at netop på grund af skydannelsen, kan vi ikke antage, at processen er tøradiabatisk - men i denne situation er det ikke hensigten at være strengt videnskabelig, men at vise, at hver gang vi åbner en sodavand, laver vi en lille sky, og det er netop det samme fænomen, der laver de fleste skyer i atmosfæren. Når luften flyttes fra lav højde med højt tryk til stor højde med lavt tryk falder temperaturen, og når temperaturen falder kan luften ikke mere indeholde så meget vand, vandet fortættes, danner skyer og i sidste ende nedbør. Et trykfald til 1/3 af det oprindelige svarer i øvrigt rundt regnet til at flytte luft fra havets overflade til toppen af Mount Everest. Tåge Det sidste forsøg går ud på at putte et stykke tøris i vand. Det er til gengæld et forsøg, hvor børnene selv får lov til at deltage. Parvis får de lov til at stå med en balje vand og et stykke tøris i bunden af baljen (med mange formaninger om at holde fingrene væk heldigvis kommer der hurtigt et lag beskyttende is omkring tørisen, så så længe den bliver nede i vandet, er faren ikke så stor). Når tørisen fordamper, blander den kolde gas sig med luften, og vanddampen i luften fortættes, så der kommer tåge. Denne sky er anderledes end den, vi kender fra elkedlens kogning. Den fylder baljen og kryber op over kanten og hen ad bordet. Vi kan få meget tid til at gå med at se på de sjove Tegningen er inspireret af 'Meteorology Today' (5) og illustrerer søbrise, som i Danmark betyder, at der om sommeren falder mest regn over de indre dele af øerne, mens de kystnære områder får mindre nedbør. side 26 Vejret, 94, marts 2003

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Undervisningsforslag til Rusmiddelguide for unge - supplement til lærerværelset på www.netstof.dk

Undervisningsforslag til Rusmiddelguide for unge - supplement til lærerværelset på www.netstof.dk FLERTALSMISFORSTÅELSE & MANDAGSLØGNEN: Flertalsmisforståelse forholdsvis let undersøges og tydeliggøres. Nordjyllands Amt har udarbejdet en vejledning til undervisning om begrebet flertalsmisforståelse.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK Højmarkskolen Højmarksvej 16 6670 Holsted tlf: 79 96 51 60 hoejmarkskolen@vejenkom.dk www.hoejmarkskolen.skoleintra.dk KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 KALENDER FOR : NOVEMBER

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

NR. 32 NYHEDSBREV April 2008 SÆRUDGAVE

NR. 32 NYHEDSBREV April 2008 SÆRUDGAVE NR. 32 NYHEDSBREV April 2008 SÆRUDGAVE FARVEL - - og TAK I mange år havde Esbjerg Atletikforening et godt klubblad, hvor Esbjerg Motion måtte benytte de bagerste sider. Men sidst i 90-erne gik bladet ind,

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Sommerens tur til Finland

Sommerens tur til Finland Sommerens tur til Finland Det blev ikke nogen tur sydpå denne sommer. Til gengæld blev det en tur nordpå til Jakobstad, Finland og tilbage igen. I alt blev det lidt mere en 3000 km. Planen var at min bror

Læs mere

SKISMØREN HIB SKIKLUB

SKISMØREN HIB SKIKLUB BRANDESKIKLUB.dk SKISMØREN HIB SKIKLUB 2012 Nr. 19 10. årgang Formanden har ordet: Sommeren er begyndt - vi har allerede haft en rigtig varm pinse - og den kommende vintersæson ligger måneder ude i fremtiden.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Skyerne - himlens vejrudsigt

Skyerne - himlens vejrudsigt Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel GYLDENDAL PULS natur/teknik 2. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag 2011 2011 Gyldendalske Boghandel, Nordisk

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere