Morten Jensen *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Morten Jensen *1779 1849"

Transkript

1 Morten Jensen * Morten Dannebrog Tager man et løst overblik over de mere kendte beretninger om det gamle Fjends herred og dets beboere, bliver man ikke umiddelbart overvældet af redegørelser om fjandboer, der er blevet hædret, fordi de på heroisk vis har deltaget i fædrelandets forsvar. Sådanne fortjenstfulde fjandboer har der helt sikkert været flere af, men for at finde de gemte og nu glemte optegnelser om dem og deres bedrifter skal man lede længe i de gamle annaler. En af disse nu for længst glemte helte var Morten Jensen. Han var en af de første, som fik Dannebrogskorset (Dannebrogsordenens Hæderstegn), efter dette var indstiftet af kong Frederik VI, og anledningen til dekorationen var, at han havde udmærket sig i kampen mod englænderne i Fjends herred udgjorde på den tid et naturligt sammenhørende område i Jyllands midte, afgrænset mod vest og øst af henholdsvis Karup å og Fiskbæk å, mod nord af Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, og mod syd af de øde hedeegne, der strakte sig ned gennem Jylland. I dette område har der ligget mange gårde og huse i små landsbysamfund og også enkelte mindre herregårde. Befolkningen har levet i nær tilknytning til landbruget, til hederne og i de kystnære områder også til fjorden. Det er ikke her, man finder de store borge, pragtfulde slotte eller massive forsvarsanlæg, og som sådan må området tidligere have været uden væsentlig strategisk betydning, selv om fremmede tropper flere gange har huseret på egnen med både overgreb og plyndringer til følge. Værnepligten omfattede i slutningen af 1700-tallet og frem til 1849 udelukkende sønner af landbostanden, og de værnepligtige i Fjends herred har utvivlsomt indgået i landets forsvar på lige fod med alle andre. De værnepligtige skulle dengang forrette tjeneste i 2 år i et af den nationale hærs mange regimenter, og efterfølgende skulle de i en kort årrække møde op til træning og øvelser på enkelte dage. Foruden de mange regimenter havde man også landeværnet, der blev genoprettet i 1801 efter at have været nedlagt i en årrække. Landeværnet bestod af uddannede soldater, som ikke var fyldt 38 år, - en alder, der fra 1808 blev hævet til 45 år, og disse lokale soldater kunne udskrives af de lokale myndigheder til forsvar af hjemstavnen. Desuden fandtes der dengang nogle borgervæbninger, som mest knyttede sig til byerne. Med denne baggrund finder vi Morten i herredet i den sidste del af 1700-tallet.

2 2 Af flere senere optegnelser fremgår, at han skulle være født omkring 1779 i Sdr. Ørum i Ørum sogn, men oplysninger om hans dåb findes ikke umiddelbart i sognets kirkebog, ligesom han heller ikke er at finde i folketællingen fra De tidligste oplysninger om ham findes i lægdsoptegnelserne fra Ørum, som startede i I Ørum sogn, der strækker sig langs Jordbro Å ud mod Hjarbæk Fjord, boede der i 1787, i alt 146 personer fordelt i 32 husstande (i 1801, 191 personer i 45 husstande). Sognet bestod af bebyggelserne Sdr. Ørum med 87 personer i 24 husstande (1801: 131 personer i 34 husstande), og Nr. Ørum med 59 personer i 8 husstande (1801: 60 personer i 11 husstande). Strandet Hovedgård udgjorde den største husstand i Nr. Ørum med 24 personer (1801: 12 personer). I følge disse optællinger kan man se, at der i Ørum sogn i årene fra 1787 til 1801 har været en betydelig befolkningstilvækst og i særdeleshed i Sdr. Ørum. Det kan selvfølgelig skyldes en egentlig tilvækst, men i tallene kan der også være skjult, at man i den første del af perioden ikke har haft helt styr på befolkningstallet i Sdr. Ørum, og at man efterfølgende har fået det ved folketællingen i Tilbage i 1700-tallet var det heller ikke helt ualmindelig, at en præst kunne glemme at føre en dåbshandling ind i kirkebogen, og derfor er der muligvis disse uoverensstemmelser mellem optegnelser i kirkebøger, folketællinger og lægdsruller. Om Morten vides, udover at han skulle være født i 1779 i Sdr. Ørum, at han havde en 4 år ældre broder, der hed Christen, og at denne broder skulle være født i Staarup. Faderen hed Jens Christensen, og han kunne være den 49-årige Jens Christensen, der i 1887 var ansat som tjenestekarl i præstegården i Sdr. Ørum hos sognepræst Poul Amstrup. Jens var gift, men om hans hustru ses intet anført før 1801, hvor man finder den nu 62-årige Jens Christensen med sin 58-årige hustru Ane Mortensdatter som husmandspar i Sdr. Ørum. At disse to kunne være Mortens forældre kan også tydes ud af sønnernes navne, idet den ældste, som er Christen, kan være opkaldt efter farfaren og den yngste, som er Morten, kan være opkaldt efter morfaren. Noget andet som peger lidt mod en oprindelig forbindelse til præstegården i Sdr. Ørum kunne være, at præsten i Ørum også var præst i Nr. Borris og Gammelstrup, og at hans jævnlige transporter til de to øvrige sognekirker med måske Mortens far som kusk har givet Morten en forbindelse til disse sogne. Om Morten og broderen Christen vides fra lægdsrullerne, at de gennem en periode i barndommen har opholdt sig i Sparkær, - og her kunne moderen muligvis også have opholdt sig. Et stykke inde i 1790-erne blev Morten også ansat som tjenestekarl på præstegården i Sdr. Ørum, men på dette tidspunkt var der kommet en ny sognepræst, Hans Christian Cramer. Efterfølgende blev han ansat som tjenestekarl i Nr. Ørum, hos gårdmand Christen Slet, der også havde en hestehandler Peter Kiær boende. Hvad Morten har haft som familiemæssig baggrund må stå lidt hen i det uvisse. Heste har muligvis haft hans interesse, og her i Nr. Ørum, hvor han har opholdt sig i nærheden af fjorden og sammen med hestehandleren, har han utvivlsomt fået et mere indgående kendskab til heste, - og formentlig et kendskab, der senere kom ham til gavn under en træfning med englænderne.

3 3 Hans højde, 64 tommer (164 cm) ses indført i lægdsrullen i år 1800, så han må her have været en mand af middelhøjde, som den antages at have været dengang. Han blev sidst på året i 1801 indkaldt til militæret som landsrytter. Hans indkaldelse faldt netop sammen med året, hvor den engelske flåde havde angrebet den danske flåde på Reden ved København, og hvor der var krig flere steder i Europa. Englandskrigene 1801 og Ved indgangen i 1800-tallet var der fredelige tilstande i Danmark, og landet havde ikke del i Napoleonskrigene, der udkæmpedes i den øvrige del af Europa. Den danske handelsflåde sejlede til både England og Frankrig, men da de danske skibe dermed også sejlede i Frankrigs ærinde, begyndte englænderne at betragte dem som fjendtlige. Englænderne tog sig ret til at kontrollere de danske skibe, og det resulterede i at man begyndte at sende danske krigsskibe med handelsskibene for at sikre, at de uhindret kunne komme frem. Danmark indgik i et væbnet neutralitetsforbund med Sverige, Rusland og Prøjsen, men da den russiske zar efterfølgende beslaglagde alle engelske skibe i russiske havne, gjorde englænderne gengæld ved at beslaglægge alle danske og norske skibe i engelske havne. Ikke nok med det, for den engelske regering gav også i 1801 ordre til angreb mod de danske kolonier og sendte samtidig en stor flåde mod København med krav om, at Danmark skulle udtræde af neutralitetsforbundet. Danskerne afviste de engelske krav, og det resulterede i et søslag på Reden uden for København. Det blev til lidt af en ulige kamp. Den danske flåde var ikke rigget til efter den overståede vinter, og der kom ingen hjælp fra øvrige lande i neutralitetsforbundet. Kampen resulterede i, at Danmark måtte indgå på de engelske krav. I de følgende år forsøgte Danmark fortsat at holde sig uden for det europæiske opgør, og den danske handel blomstrede. På det europæiske fastland rasede krigen videre mellem de to grupperinger under henholdsvis Frankrig og England, og da der var tegn på at krigen ville brede sig mod nord, besluttede den danske regering i slutningen af 1803, at flytte den danske hær til Holsten for at kunne forsvare landegrænsen, Franskmændene lukkede de europæiske fastlandshavne for englænderne i 1806, og englænderne svarede igen ved at forbyde neutrale landes skibe at sejle, hvor englænderne ikke selv måtte sejle. Både Frankrig og England stillede ultimative krav til det neutrale Danmark, og englænderne var især bange for, at den danske flåde skulle falde i Napoleons hænder. Englænderne sendte i den anledning i 1807 en flåde af betragtelig størrelse frem mod Danmark. Målet var at fremtvinge en kapitulation og at tvinge landet til at afstå sin krigsflåde. En del af denne flåde fordelte sig i de danske farvande, medens en anden del med en stor transportflåde med landtropper, heste og et omfattende artilleri, sejlede ind i Øresund. Ca. 2 uger senere gik de engelske tropper i land og omringede København. Københavns forsvar var begrænset til de lokale værn. Størstedelen af den danske hær stod opstillet i Holsten, men for at komme København til undsætning indkaldte man øernes landeværn. Englænderne angreb imidlertid landeværnet, der forsamledes ved Køge, og det endte med et totalt dansk nederlag. Efterfølgende udøvede englænderne et terrorbombardement af København, og efter få dage overgav byen

4 4 sig. Englænderne afsejlede med den del af den danske krigsflåde, der lå i København, og alle danske og norske handelsskibe i engelske havne blev opbragt. Krigen fortsatte, og der opstod efterfølgende flere træfninger med de engelske skibe i de danske farvande. Danmark sluttede nu forbund med Napoleon, og som en følge heraf sendte franskmændene en styrke på mand, primært spanioler til Danmark. Målet med dette var, at de franske, spanske og nogle danske enheder skulle gå til angreb mod Skåne, idet Sverige stod på den engelske side i krigen. Planen blev dog aldrig til noget. Man kunne ikke få de store styrker over Storebælt, hvor de engelske krigsskibe vogtede. Sidst på sommeren i 1808 kom det til et internt oprør blandt de fremmede styrker, og mange blev efterfølgende udskibet fra Nyborg og fra Langeland af engelske skibe. En del spanioler forblev her i landet, og de kan i dag spores i flere danske slægter. Under videreførelsen af kampen mod englænderne indledte man et byggeri af mindre kanonbåde. Ligeledes gjorde regeringen det lovligt for interesserede, der indhentede et kaperbrev, at drive sørøveri mod fjendtlige handelsskibe og mindre orlogsskibe, og denne kanonbåds- og kaperkrig mod bl.a. engelske og svenske skibe hjemførte i de følgende år både skibe og varer for større summer til landet. Krigen var dyr for Danmark. Store beløb gik til hæren, til byggeri af kanonbåde og til byggeri af skanser langs kysterne. Trykkeriet af pengesedler øgedes, og i starten af 1813 gik landet statsbankerot. Danmark var efterhånden Frankrigs eneste forbundsfælle, og da Napoleon for alvor begyndte at tabe flere slag i krigen, især efter invasionen af Rusland i 1812, blev den danske hær trængt ved landegrænsen i Slesvig- Holsten. Hæren måtte forsvare sig mod flere landes fremrykkende styrker, heraf både russere, svenskere og preussere. Den danske hær blev trængt tilbage og indesluttet. Jylland lå åben for de fremrykkende styrker, og i januar 1814 måtte Danmark opgive kampen. Der blev sluttet fred i Kiel, og landet måtte afstå Norge til Sverige. Danmark var forvandlet til et forarmet land, og der gik mange år, inden landet kom på fode igen. ***** Morten blev således indkaldt som værnepligtig i 1801, hvor krige og krigstrusler bredte sig vidt i Europa. Han blev tilsyneladende indkaldt til et rytterregiment, og muligvis til Slesvigske Rytter Regiment, hvor han nogle år senere findes i dets 4. eskadron. Det Slesvigske Rytter Regiment var oprettet i 1772, og af flere optegnelser synes regimentet i flere perioder at have haft en tilknytning til Horsens og Vejle, ligesom det skulle være bemandet med lutter jyder. I 1803 indgik regimentet i den styrke, der blev samlet under kronprinsen (den senere Kong Fr. VI) i Slesvig-Holsten, og her har det muligvis været placeret helt frem til 1807, hvor englænderne landsatte den store hærstyrke ved København. Under den forudgående engelske flådeoptrapning i de danske farvande forsøgte man at flytte enheder fra den danske styrke i Slesvig-Holsten til Sjælland, og det er muligvis i denne forbindelse, vi igen får kendskab til Morten.

5 5 Slesvigske Rytter Regiment, der indgik i denne flytning af tropper, var herunder formentlig via Fredericia og Fyn ankommet til Langeland, hvorfra der til Lolland var den korteste søtransport for at komme videre mod Sjælland. Fra Langeland, hvor man organiserede søtransporten, har man holdt udkig efter de engelske krigsskibe, og herfra har man kun krydset bæltet til Lolland i mørke, eller når de engelske krigsskibe var på tilstrækkelig afstand. Om Mortens deltagelse i begivenhederne på dette sted vides, at han på Langeland var gået ombord på en båd sammen med 6 andre ryttere og deres i alt 8 heste. Gruppen bestod altså af i alt 7 ryttere, og med sig havde de en ekstra hest. Denne hest har muligvis været pakket med ekstra oppakning, som i en senere indberetning er benævnt armatursager (udrustning). Man kunne tænke sig, at Morten og de øvrige har fået indskærpet, at de skulle være særlig opmærksomme, og at de skulle undgå de engelske krigsskibe. Da de herunder var kommet et betydeligt stykke fra land, som det er anført, bemærkede de et par fjendtlige Barkasser (mindre engelske krigsfartøjer), som gjorde jagt på dem, og da bådføreren efter nogen tid erklærede, at han ikke kunne undgå de fjendtlige fartøjer, besluttede Morten, at han ikke ville overgive sig og lade sig tage til fange. Man prøvede herefter at sejle tilbage mod Langeland, men de fjendtlige barkasser kom efterhånden så tæt på, at alle i båden kunne indse, at det ikke var muligt at undslippe. Syv ryttere med heste og oppakning stuvet sammen på en båd i Langelandsbæltet kunne formentlig i en sådan situation ikke stille noget op mod et par forfølgende engelske fartøjer, selvom de var af de mindste af kategorien. Morten opmuntrede nu de øvrige 6 dragoner til ubemærket for englænderne at sætte hestene med al udrustning og bagage i vandet. Derved skulle de alle kunne komme tilbage til land. De skulle selv blot holde sig til hestene, der ville svømme ind mod land. Flugten blev ikke straks opdaget fra de fjendtlige fartøjer, og selv om fjenden på et senere tidspunkt indledte en kraftig beskydning mod dem, lykkedes det dem alle med deres heste og hele deres oppakning at komme ubeskadigede tilbage til Langeland. Hvem eller hvad Morten reddede ved denne helt usædvanlige handling er ikke beskrevet Man må tro, at de i deres bagage medbragte et eller andet, som ikke måtte falde i fjendens hænder, henset til at Morten senere fik Dannebrogskorset ved at have forhindret, at de blev opbragt af englænderne. Morten og den øvrige del af gruppen er på et senere tidspunkt kommet over bæltet, og Mortens heltemodige handling blev fra Maribo af Rytterregimentets 4. eskadron indberettet til kong Frederik d. VI. Dannebrogsordenen Dannebrogsordenen, hvis oprindelse muligvis skal findes tilbage i 1219, blev indstiftet i 1671 af kong Chr. V. Det var få år efter enevældens indførelse, og det var samme år, man udstedte privilegier og rangforordninger m.m. for grever og friherrer.

6 6 Ordenen var fra starten kun forbeholdt adelen og de højere rangklasser, men i 1808, året efter Københavns bombardement, blev ordenen reformeret af Kong Fr. VI. Han ønskede, som det fremgår af forordningen af , da Dannebrogsordenens Hæderstegn blev indstiftet, at Vidnesbyrd om erkjendt Trofasthed og Borgerværd kunne vorde flere af Landets meest fortjente Mænd til Deel. Samme forordning fortsætter: Thi, vel er det Pligt for Enhver, at hellige Staten sin Kraft og sine Idrætter; dog er det en skjøn og Opmuntring værdig Bestræbelse, at kappes med sine Medborgere i Udøvelsen af denne Pligt, og Landsfaderens Tilfredshed er den Løn den Retskafne attraaer, naar han, med Tanken henvendt til Fædrelandet, virker mere end andre for Samtid og Efterslægt, eller, opflammet af ædelt og freidigt Mod, hæver sig over sine Lige, ved sjeldne og gavnrige Handlinger. Det er vor Kongelige Villie, at en saadan Tænke- og Handlemaade, som baner Vei til Ridder-Værdighed, for den, hvis Stilling frembøde Leilighed til i det Større at arbeide for almeent Held, skal aabne Adgang til Dannebrogsmændenes Samfund, for Enhver, der, ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad, i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet. Forordningen er efterfølgende opstillet med en række bestemmelser om den Hæder og de Fordele, som ved denne Vor Anordning end videre forsikkres dem. Den indeholder bestemmelser om, at den udnævnte har adgang til Ridder-Ordenens højtidelige møder, at den udnævnte alle vegne skal behandles som den første blandt ligemænd, og at den udnævnte altid skal beholder sit hæderstegn, selv om han evt. senere skulle blive udnævnt i en højere klasse. Der blev givet retningslinjer for, hvorledes man skulle forholde sig, hvis en Dannebrogsmand skulle fortabe sin agtelse og blive tiltalt ved en domstol for en handling, der kunde medføre legemlig straf. En vanærende eller legemlig straf måtte ikke fuldbyrdes på en Dannebrogsmand. Endelig anførtes, at der ville blive oprettet et under Kapitulets Forvaltning henlagt Fond, der kunne råde bod på uformuende Dannebrogsmænds trykkende kår. Ligeledes blev det anvist, at hæderstegnet ved en Dannebrogsmands død skulle lægges på en pude på hans kiste og efterfølgende indsendes. Derefter ville der blive udbetalt en sum til boet, svarende til hans sidste års Underholdningshjælp, og af dette beløb skulle bekostningen af hans hædrende jordefærd udredes. Dannebrogsordenens klasser og grader er ændret flere gange, og siden 1951 har kvinder kunnet optages i ordenen. ***** Dannebrogsmændenes Hæderstegn fra Frederik VI s tid. (Udstillet på Rosenborg Slot) Som det fremgår af det foranstående afsnit om Dannebrogsordenen, var kong Frederik VI, der blev konge i Danmark-Norge i 1808, og som i øvrigt som kronprins fra 1803 var øverstbefalende for de danske styrker i hertugdømmerne med hovedkvarter i Rendsburg og senere Kiel, opsat på at reformere bestemmelserne om tildeling af ordener. Han indstiftede Dannebrogsmændenes hæderstegn, sølvkorset, som det blev kaldt, og den 28. januar 1809, hvor ordenen blev uddelt første gang, var Morten Jensen således blandt de første til at modtage denne udnævnelse.

7 7 Morten har ikke selv været tilstede i København ved udnævnelsen. Tilsyneladende er udnævnelsen på et senere tidspunkt høitideligen overleveret ham af hans høieste Foresatte, idet det i Ordenskapitlet er opført, at han aflagde skriftlig Eed den 20. marts samme år. Det Slesvigske Rytter Regiment var ikke forblevet samlet under krigen med England, og efter 1807 var regimentets eskadroner fordelt på både Sjælland og Lolland. Eskadronerne var detacherede (adskilte), og de havde bl.a. til opgave at deltage i bevogtning af kysterne, hvorfra besætningerne på de engelske skibe gerne ville forsyne sig. Det er uvist, hvad Morten har deltaget i efter 1807, hvor han var tilknyttet 4. eskadron i Maribo, og om han har været med gennem den sidste del af krigen. De sidste krigshandlinger fandt sted i 1813 i Holsten. Danske styrker blev indesluttet i Rendsburg, medens den øvrige del af hæren blev trukket over på Fyn. Den endelige fredsslutning fandt herefter sted i Kiel i januar Om Det Slesvigske Rytter Regiment vides, at det i 1816 indgik i Slesvigske Kyrasserregiment, hvis mandskab i 1842 blev overført til 3. Dragonregiment. Dette regiment indgik senere i 5. Dragonregiment, som Jyske Dragonregiment i Holstebro nedstammer fra. I 1814 var Morten vendt tilbage til Sparkær, hvor han som tidligere nævnt havde tilbragt en længere periode som barn, men hos hvem han opholdt sig, eller i hvilken anledning han igen slog sig ned her er uvist. Umiddelbart synes der at kunne være en forbindelse til gårdmanden på Bæckegaard, Ole Madsen, der var sognefoged i Gammelstrup sogn, og måske gennem ham til gårdmanden Jens Østergaard fra Sparkær, der også oprindelig var sognefoged i Nr. Borris sogn. Bæckegaard lå dengang (og ligger stadig som Bækkegård ) mellem Gammelstrup og Sparkær. Han mødte pigen Marie Hansdatter, der var tjenestepige på Bæckegaard, og da de blev gift var Ole Madsen hans forlover, medens Jens Østergaard blev fadder til deres første barn. I parrets øvrige omgangskreds ses en dragon fra Fiskbæk og en skrædder fra Sparkær. Marie Hansdatter var født i 1784 i Gammelstrup som datter af gårdmand Hans Lauritsen og hustru Mette Marie Gundelund. Forældrene var indgået i ægteskab året forinden. For Marie, der således var den førstefødte i ægteskabet, skulle det vise sig, at hun ikke just var født under en heldig stjerne. Gennem opvæksten oplevede hun flere tragedier. Hun fik en lillebroder Laust i 1786, men han døde året efter. Hun blev i 1788 søster til tvillingerne Laust og Christen, men de døde begge 8 mdr. gamle. Moderen døde i 1790, faderen i 1793, og herefter var hun i en alder af 9 år helt alene tilbage. Hun kom efterfølgende i familiepleje hos et husmandspar i Gammelstrup.

8 8 Hvad hun har oplevet gennem ungdommen er uvist, men på et tidspunkt er hun kommet til Bæckegaard, hvor hun opholdt sig, da hun blev gift med Morten. Marie og Morten blev gift i Gammelstrup kirke i juni 1814, og de bosatte sig i Sparkær, hvor Morten opholdt sig. Inden brylluppet må Morten have været uden selvstændigt hushold, idet han ved brylluppet ses indført i kirkebogen som Dannebrogsmand, opholder sig i Sparkier. Efter brylluppet er parret flyttet ind i et lejet hus, og Morten betegnes efterfølgende som Dannebrogsmand og indsidder. I 1814 ansøgte Morten om pension fra Dannebrogsordenens fond i 2 omgange. Første gang fik han tildelt et engangsbeløb på 128 Rd. og anden gang et engangsbeløb på 279 Rd. Hvad disse beløb dækkede, er uvist, men muligvis kunne det have noget at gøre med hans bryllup og bosættelse. I Nr. Borris sogn (Sparkær sogn), der bestod af bebyggelserne Sparkær med 11 husstande, Borrisgaard med 2 husstande og Torrup (Ll. Taarup) med 3 husstande, boede der i 1801 i alt 105 personer fordelt i 16 husstande. Der synes ikke gennem de næste mange år at have været en egentlig befolkningstilvækst i området, idet sognet i 1834 havde et folketal på i alt 108 personer fordelt i 15 husstande Hvor familien har boet i Sparkær er uvist, men ser man på byens udbredelse i 1815 og den følgende udvikling kunne det efter al sandsynlighed være i et af husene, der ligger på parcellen vest for byens torv og syd for vejen, der fører ud mod Gammelstrup. Denne parcel (markeret på foranstående skitse med et X) blev senere opdelt i 3 mindre parceller.

9 9 I Sparkær, hvor Morten blev husmand, boede familien efterfølgende i mange år, og her fødte Marie børnene Hans i 1814, Anne Marie i 1820 og Morten i I 1824 blev der til Morten efter Kongelig resolution af 25. maj udbetalt et beløb på 30 Rd. fra Dannebrogsordenens fond, og ved Kongelig resolution af 25. august 1827, hvor Morten har været omkring 48 år, blev han tildelt en fremtidig årlig pension på 50 Rd. Efterfølgende flyttede familien fra Sparkær og ind i husmandsstedet, Kvisthuset med 13 tdr. land jord ved Knudby i Taarup sogn. Denne ejendom lå dengang ca. midt mellem Taarupgaard og Knudby og helt op langs den daværende vej. Længere ud mod fjorden lå en kirkesti fra Knudby til Taarup kirke, og denne sti blev senere taget i brug som vej. Ejendommen ligger derfor i dag inde på markerne sydvest for den nuværende vej. Her levede familien af det husmandsbruget kunne yde og af Mortens pension som Dannebrogsmand. Morten døde den 7. april 1849, og hans orden blev afleveret til Ordenskapitlet den 21. juli samme år. Han var kendt blandt folk som Morten Dannebrog. Marie døde den 11. april Begge ligger begravet på Taarup kirkegård. Børnene havde tilsyneladende ikke lyst til at følge i faderens fodspor. Den ældste søn Hans blev kalkbryder i Toftum (Mønsted), datteren Anne Marie blev tjenestepige på Taarupgaard og flyttede senere fra egnen, og den yngste søn Morten blev murer i Sdr. Ørum.

10 10 Et livsforløb var slut. Erindringerne og sporene udviskedes, og kun Kvisten (Kvisthuset) står der endnu. Under Englandskrigene undgik man i Fjends herred de mange kamphandlinger, der fandt sted mange andre steder i landet. Her lå ingen kyster ud til farvande, hvor den engelske flåde dominerede, og i herredet var man i tilstrækkelig afstand fra kamphandlingerne i landets sydlige egne. Lidt interessant er det dog at vide, at d. 28. januar 1809, hvor Dannebrogsordenens Hæderstegn ( Sølvkorset ) blev uddelt første gang, stod der en fjandbo blandt de første til at modtage ordenen. Bjarne Nørgaard Kilder: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, stambøger og matrikelkort. Korrespondance med Det Kongelige Garnisonsbibliotek, Det Kongelige Ordenskapitel og Rigsarkivet. Diverse litteratur om Englandskrigene og om Dannebrogsordenen.

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Temaer: Døden. Fædrelandet. Udfaldet fra Fredericia. Sejren og fornedrelsen Spiloplæg: Treårskrigen var en borgerkrig; en krig mellem brødre. I en almindelig

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Hans Peter Larsen (21. oktober 1873 17. juni 1957) REF 13063 i Boerne.exe

Hans Peter Larsen (21. oktober 1873 17. juni 1957) REF 13063 i Boerne.exe Hans Peter Larsen (21. oktober 1873 17. juni 1957) REF 13063 i Boerne.exe (skrevet af hans sønnedatter Inge Bredsig Larsen, 2012-12-19) 1873-10-21 Hans Peter Larsen (HPL) bliver født på Helnæs, en ø/halvø

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Uddrag af min slægts historie 2014

Uddrag af min slægts historie 2014 Kaj Egon Hansen: Uddrag af min slægts historie 2014 Mine forældre: Jutta Aksel Udskrift fra min hjemmeside: http://www.kajegon.dk/ Rev. 6. januar 2014 Aner til Kaj Egon HANSEN Indholdsfortegnelse. Aner....

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Søren Christian Christiansen Stenshede. f. 1863 i Mosbjerg. d. 1956 i Mygdal. En kraftkarl fyldt af humor, livsglæde og virkelyst.

Søren Christian Christiansen Stenshede. f. 1863 i Mosbjerg. d. 1956 i Mygdal. En kraftkarl fyldt af humor, livsglæde og virkelyst. 1 Søren Christian Christiansen Stenshede f. 1863 i Mosbjerg. d. 1956 i Mygdal. En kraftkarl fyldt af humor, livsglæde og virkelyst. 2 Da Bjergby-Mygdal Lokalhistoriske forenings 25 års jubilæum nærmede

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke v/ kirkeværge Jørgen Jessen. Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro.

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 1 F U N D A T S for Dragonfonden 1. Fondens navn er Dragonfonden. 2. Fondens hjemsted er Holstebro Kommune. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 3. Fondens

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere