Morten Jensen *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Morten Jensen *1779 1849"

Transkript

1 Morten Jensen * Morten Dannebrog Tager man et løst overblik over de mere kendte beretninger om det gamle Fjends herred og dets beboere, bliver man ikke umiddelbart overvældet af redegørelser om fjandboer, der er blevet hædret, fordi de på heroisk vis har deltaget i fædrelandets forsvar. Sådanne fortjenstfulde fjandboer har der helt sikkert været flere af, men for at finde de gemte og nu glemte optegnelser om dem og deres bedrifter skal man lede længe i de gamle annaler. En af disse nu for længst glemte helte var Morten Jensen. Han var en af de første, som fik Dannebrogskorset (Dannebrogsordenens Hæderstegn), efter dette var indstiftet af kong Frederik VI, og anledningen til dekorationen var, at han havde udmærket sig i kampen mod englænderne i Fjends herred udgjorde på den tid et naturligt sammenhørende område i Jyllands midte, afgrænset mod vest og øst af henholdsvis Karup å og Fiskbæk å, mod nord af Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, og mod syd af de øde hedeegne, der strakte sig ned gennem Jylland. I dette område har der ligget mange gårde og huse i små landsbysamfund og også enkelte mindre herregårde. Befolkningen har levet i nær tilknytning til landbruget, til hederne og i de kystnære områder også til fjorden. Det er ikke her, man finder de store borge, pragtfulde slotte eller massive forsvarsanlæg, og som sådan må området tidligere have været uden væsentlig strategisk betydning, selv om fremmede tropper flere gange har huseret på egnen med både overgreb og plyndringer til følge. Værnepligten omfattede i slutningen af 1700-tallet og frem til 1849 udelukkende sønner af landbostanden, og de værnepligtige i Fjends herred har utvivlsomt indgået i landets forsvar på lige fod med alle andre. De værnepligtige skulle dengang forrette tjeneste i 2 år i et af den nationale hærs mange regimenter, og efterfølgende skulle de i en kort årrække møde op til træning og øvelser på enkelte dage. Foruden de mange regimenter havde man også landeværnet, der blev genoprettet i 1801 efter at have været nedlagt i en årrække. Landeværnet bestod af uddannede soldater, som ikke var fyldt 38 år, - en alder, der fra 1808 blev hævet til 45 år, og disse lokale soldater kunne udskrives af de lokale myndigheder til forsvar af hjemstavnen. Desuden fandtes der dengang nogle borgervæbninger, som mest knyttede sig til byerne. Med denne baggrund finder vi Morten i herredet i den sidste del af 1700-tallet.

2 2 Af flere senere optegnelser fremgår, at han skulle være født omkring 1779 i Sdr. Ørum i Ørum sogn, men oplysninger om hans dåb findes ikke umiddelbart i sognets kirkebog, ligesom han heller ikke er at finde i folketællingen fra De tidligste oplysninger om ham findes i lægdsoptegnelserne fra Ørum, som startede i I Ørum sogn, der strækker sig langs Jordbro Å ud mod Hjarbæk Fjord, boede der i 1787, i alt 146 personer fordelt i 32 husstande (i 1801, 191 personer i 45 husstande). Sognet bestod af bebyggelserne Sdr. Ørum med 87 personer i 24 husstande (1801: 131 personer i 34 husstande), og Nr. Ørum med 59 personer i 8 husstande (1801: 60 personer i 11 husstande). Strandet Hovedgård udgjorde den største husstand i Nr. Ørum med 24 personer (1801: 12 personer). I følge disse optællinger kan man se, at der i Ørum sogn i årene fra 1787 til 1801 har været en betydelig befolkningstilvækst og i særdeleshed i Sdr. Ørum. Det kan selvfølgelig skyldes en egentlig tilvækst, men i tallene kan der også være skjult, at man i den første del af perioden ikke har haft helt styr på befolkningstallet i Sdr. Ørum, og at man efterfølgende har fået det ved folketællingen i Tilbage i 1700-tallet var det heller ikke helt ualmindelig, at en præst kunne glemme at føre en dåbshandling ind i kirkebogen, og derfor er der muligvis disse uoverensstemmelser mellem optegnelser i kirkebøger, folketællinger og lægdsruller. Om Morten vides, udover at han skulle være født i 1779 i Sdr. Ørum, at han havde en 4 år ældre broder, der hed Christen, og at denne broder skulle være født i Staarup. Faderen hed Jens Christensen, og han kunne være den 49-årige Jens Christensen, der i 1887 var ansat som tjenestekarl i præstegården i Sdr. Ørum hos sognepræst Poul Amstrup. Jens var gift, men om hans hustru ses intet anført før 1801, hvor man finder den nu 62-årige Jens Christensen med sin 58-årige hustru Ane Mortensdatter som husmandspar i Sdr. Ørum. At disse to kunne være Mortens forældre kan også tydes ud af sønnernes navne, idet den ældste, som er Christen, kan være opkaldt efter farfaren og den yngste, som er Morten, kan være opkaldt efter morfaren. Noget andet som peger lidt mod en oprindelig forbindelse til præstegården i Sdr. Ørum kunne være, at præsten i Ørum også var præst i Nr. Borris og Gammelstrup, og at hans jævnlige transporter til de to øvrige sognekirker med måske Mortens far som kusk har givet Morten en forbindelse til disse sogne. Om Morten og broderen Christen vides fra lægdsrullerne, at de gennem en periode i barndommen har opholdt sig i Sparkær, - og her kunne moderen muligvis også have opholdt sig. Et stykke inde i 1790-erne blev Morten også ansat som tjenestekarl på præstegården i Sdr. Ørum, men på dette tidspunkt var der kommet en ny sognepræst, Hans Christian Cramer. Efterfølgende blev han ansat som tjenestekarl i Nr. Ørum, hos gårdmand Christen Slet, der også havde en hestehandler Peter Kiær boende. Hvad Morten har haft som familiemæssig baggrund må stå lidt hen i det uvisse. Heste har muligvis haft hans interesse, og her i Nr. Ørum, hvor han har opholdt sig i nærheden af fjorden og sammen med hestehandleren, har han utvivlsomt fået et mere indgående kendskab til heste, - og formentlig et kendskab, der senere kom ham til gavn under en træfning med englænderne.

3 3 Hans højde, 64 tommer (164 cm) ses indført i lægdsrullen i år 1800, så han må her have været en mand af middelhøjde, som den antages at have været dengang. Han blev sidst på året i 1801 indkaldt til militæret som landsrytter. Hans indkaldelse faldt netop sammen med året, hvor den engelske flåde havde angrebet den danske flåde på Reden ved København, og hvor der var krig flere steder i Europa. Englandskrigene 1801 og Ved indgangen i 1800-tallet var der fredelige tilstande i Danmark, og landet havde ikke del i Napoleonskrigene, der udkæmpedes i den øvrige del af Europa. Den danske handelsflåde sejlede til både England og Frankrig, men da de danske skibe dermed også sejlede i Frankrigs ærinde, begyndte englænderne at betragte dem som fjendtlige. Englænderne tog sig ret til at kontrollere de danske skibe, og det resulterede i at man begyndte at sende danske krigsskibe med handelsskibene for at sikre, at de uhindret kunne komme frem. Danmark indgik i et væbnet neutralitetsforbund med Sverige, Rusland og Prøjsen, men da den russiske zar efterfølgende beslaglagde alle engelske skibe i russiske havne, gjorde englænderne gengæld ved at beslaglægge alle danske og norske skibe i engelske havne. Ikke nok med det, for den engelske regering gav også i 1801 ordre til angreb mod de danske kolonier og sendte samtidig en stor flåde mod København med krav om, at Danmark skulle udtræde af neutralitetsforbundet. Danskerne afviste de engelske krav, og det resulterede i et søslag på Reden uden for København. Det blev til lidt af en ulige kamp. Den danske flåde var ikke rigget til efter den overståede vinter, og der kom ingen hjælp fra øvrige lande i neutralitetsforbundet. Kampen resulterede i, at Danmark måtte indgå på de engelske krav. I de følgende år forsøgte Danmark fortsat at holde sig uden for det europæiske opgør, og den danske handel blomstrede. På det europæiske fastland rasede krigen videre mellem de to grupperinger under henholdsvis Frankrig og England, og da der var tegn på at krigen ville brede sig mod nord, besluttede den danske regering i slutningen af 1803, at flytte den danske hær til Holsten for at kunne forsvare landegrænsen, Franskmændene lukkede de europæiske fastlandshavne for englænderne i 1806, og englænderne svarede igen ved at forbyde neutrale landes skibe at sejle, hvor englænderne ikke selv måtte sejle. Både Frankrig og England stillede ultimative krav til det neutrale Danmark, og englænderne var især bange for, at den danske flåde skulle falde i Napoleons hænder. Englænderne sendte i den anledning i 1807 en flåde af betragtelig størrelse frem mod Danmark. Målet var at fremtvinge en kapitulation og at tvinge landet til at afstå sin krigsflåde. En del af denne flåde fordelte sig i de danske farvande, medens en anden del med en stor transportflåde med landtropper, heste og et omfattende artilleri, sejlede ind i Øresund. Ca. 2 uger senere gik de engelske tropper i land og omringede København. Københavns forsvar var begrænset til de lokale værn. Størstedelen af den danske hær stod opstillet i Holsten, men for at komme København til undsætning indkaldte man øernes landeværn. Englænderne angreb imidlertid landeværnet, der forsamledes ved Køge, og det endte med et totalt dansk nederlag. Efterfølgende udøvede englænderne et terrorbombardement af København, og efter få dage overgav byen

4 4 sig. Englænderne afsejlede med den del af den danske krigsflåde, der lå i København, og alle danske og norske handelsskibe i engelske havne blev opbragt. Krigen fortsatte, og der opstod efterfølgende flere træfninger med de engelske skibe i de danske farvande. Danmark sluttede nu forbund med Napoleon, og som en følge heraf sendte franskmændene en styrke på mand, primært spanioler til Danmark. Målet med dette var, at de franske, spanske og nogle danske enheder skulle gå til angreb mod Skåne, idet Sverige stod på den engelske side i krigen. Planen blev dog aldrig til noget. Man kunne ikke få de store styrker over Storebælt, hvor de engelske krigsskibe vogtede. Sidst på sommeren i 1808 kom det til et internt oprør blandt de fremmede styrker, og mange blev efterfølgende udskibet fra Nyborg og fra Langeland af engelske skibe. En del spanioler forblev her i landet, og de kan i dag spores i flere danske slægter. Under videreførelsen af kampen mod englænderne indledte man et byggeri af mindre kanonbåde. Ligeledes gjorde regeringen det lovligt for interesserede, der indhentede et kaperbrev, at drive sørøveri mod fjendtlige handelsskibe og mindre orlogsskibe, og denne kanonbåds- og kaperkrig mod bl.a. engelske og svenske skibe hjemførte i de følgende år både skibe og varer for større summer til landet. Krigen var dyr for Danmark. Store beløb gik til hæren, til byggeri af kanonbåde og til byggeri af skanser langs kysterne. Trykkeriet af pengesedler øgedes, og i starten af 1813 gik landet statsbankerot. Danmark var efterhånden Frankrigs eneste forbundsfælle, og da Napoleon for alvor begyndte at tabe flere slag i krigen, især efter invasionen af Rusland i 1812, blev den danske hær trængt ved landegrænsen i Slesvig- Holsten. Hæren måtte forsvare sig mod flere landes fremrykkende styrker, heraf både russere, svenskere og preussere. Den danske hær blev trængt tilbage og indesluttet. Jylland lå åben for de fremrykkende styrker, og i januar 1814 måtte Danmark opgive kampen. Der blev sluttet fred i Kiel, og landet måtte afstå Norge til Sverige. Danmark var forvandlet til et forarmet land, og der gik mange år, inden landet kom på fode igen. ***** Morten blev således indkaldt som værnepligtig i 1801, hvor krige og krigstrusler bredte sig vidt i Europa. Han blev tilsyneladende indkaldt til et rytterregiment, og muligvis til Slesvigske Rytter Regiment, hvor han nogle år senere findes i dets 4. eskadron. Det Slesvigske Rytter Regiment var oprettet i 1772, og af flere optegnelser synes regimentet i flere perioder at have haft en tilknytning til Horsens og Vejle, ligesom det skulle være bemandet med lutter jyder. I 1803 indgik regimentet i den styrke, der blev samlet under kronprinsen (den senere Kong Fr. VI) i Slesvig-Holsten, og her har det muligvis været placeret helt frem til 1807, hvor englænderne landsatte den store hærstyrke ved København. Under den forudgående engelske flådeoptrapning i de danske farvande forsøgte man at flytte enheder fra den danske styrke i Slesvig-Holsten til Sjælland, og det er muligvis i denne forbindelse, vi igen får kendskab til Morten.

5 5 Slesvigske Rytter Regiment, der indgik i denne flytning af tropper, var herunder formentlig via Fredericia og Fyn ankommet til Langeland, hvorfra der til Lolland var den korteste søtransport for at komme videre mod Sjælland. Fra Langeland, hvor man organiserede søtransporten, har man holdt udkig efter de engelske krigsskibe, og herfra har man kun krydset bæltet til Lolland i mørke, eller når de engelske krigsskibe var på tilstrækkelig afstand. Om Mortens deltagelse i begivenhederne på dette sted vides, at han på Langeland var gået ombord på en båd sammen med 6 andre ryttere og deres i alt 8 heste. Gruppen bestod altså af i alt 7 ryttere, og med sig havde de en ekstra hest. Denne hest har muligvis været pakket med ekstra oppakning, som i en senere indberetning er benævnt armatursager (udrustning). Man kunne tænke sig, at Morten og de øvrige har fået indskærpet, at de skulle være særlig opmærksomme, og at de skulle undgå de engelske krigsskibe. Da de herunder var kommet et betydeligt stykke fra land, som det er anført, bemærkede de et par fjendtlige Barkasser (mindre engelske krigsfartøjer), som gjorde jagt på dem, og da bådføreren efter nogen tid erklærede, at han ikke kunne undgå de fjendtlige fartøjer, besluttede Morten, at han ikke ville overgive sig og lade sig tage til fange. Man prøvede herefter at sejle tilbage mod Langeland, men de fjendtlige barkasser kom efterhånden så tæt på, at alle i båden kunne indse, at det ikke var muligt at undslippe. Syv ryttere med heste og oppakning stuvet sammen på en båd i Langelandsbæltet kunne formentlig i en sådan situation ikke stille noget op mod et par forfølgende engelske fartøjer, selvom de var af de mindste af kategorien. Morten opmuntrede nu de øvrige 6 dragoner til ubemærket for englænderne at sætte hestene med al udrustning og bagage i vandet. Derved skulle de alle kunne komme tilbage til land. De skulle selv blot holde sig til hestene, der ville svømme ind mod land. Flugten blev ikke straks opdaget fra de fjendtlige fartøjer, og selv om fjenden på et senere tidspunkt indledte en kraftig beskydning mod dem, lykkedes det dem alle med deres heste og hele deres oppakning at komme ubeskadigede tilbage til Langeland. Hvem eller hvad Morten reddede ved denne helt usædvanlige handling er ikke beskrevet Man må tro, at de i deres bagage medbragte et eller andet, som ikke måtte falde i fjendens hænder, henset til at Morten senere fik Dannebrogskorset ved at have forhindret, at de blev opbragt af englænderne. Morten og den øvrige del af gruppen er på et senere tidspunkt kommet over bæltet, og Mortens heltemodige handling blev fra Maribo af Rytterregimentets 4. eskadron indberettet til kong Frederik d. VI. Dannebrogsordenen Dannebrogsordenen, hvis oprindelse muligvis skal findes tilbage i 1219, blev indstiftet i 1671 af kong Chr. V. Det var få år efter enevældens indførelse, og det var samme år, man udstedte privilegier og rangforordninger m.m. for grever og friherrer.

6 6 Ordenen var fra starten kun forbeholdt adelen og de højere rangklasser, men i 1808, året efter Københavns bombardement, blev ordenen reformeret af Kong Fr. VI. Han ønskede, som det fremgår af forordningen af , da Dannebrogsordenens Hæderstegn blev indstiftet, at Vidnesbyrd om erkjendt Trofasthed og Borgerværd kunne vorde flere af Landets meest fortjente Mænd til Deel. Samme forordning fortsætter: Thi, vel er det Pligt for Enhver, at hellige Staten sin Kraft og sine Idrætter; dog er det en skjøn og Opmuntring værdig Bestræbelse, at kappes med sine Medborgere i Udøvelsen af denne Pligt, og Landsfaderens Tilfredshed er den Løn den Retskafne attraaer, naar han, med Tanken henvendt til Fædrelandet, virker mere end andre for Samtid og Efterslægt, eller, opflammet af ædelt og freidigt Mod, hæver sig over sine Lige, ved sjeldne og gavnrige Handlinger. Det er vor Kongelige Villie, at en saadan Tænke- og Handlemaade, som baner Vei til Ridder-Værdighed, for den, hvis Stilling frembøde Leilighed til i det Større at arbeide for almeent Held, skal aabne Adgang til Dannebrogsmændenes Samfund, for Enhver, der, ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad, i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet. Forordningen er efterfølgende opstillet med en række bestemmelser om den Hæder og de Fordele, som ved denne Vor Anordning end videre forsikkres dem. Den indeholder bestemmelser om, at den udnævnte har adgang til Ridder-Ordenens højtidelige møder, at den udnævnte alle vegne skal behandles som den første blandt ligemænd, og at den udnævnte altid skal beholder sit hæderstegn, selv om han evt. senere skulle blive udnævnt i en højere klasse. Der blev givet retningslinjer for, hvorledes man skulle forholde sig, hvis en Dannebrogsmand skulle fortabe sin agtelse og blive tiltalt ved en domstol for en handling, der kunde medføre legemlig straf. En vanærende eller legemlig straf måtte ikke fuldbyrdes på en Dannebrogsmand. Endelig anførtes, at der ville blive oprettet et under Kapitulets Forvaltning henlagt Fond, der kunne råde bod på uformuende Dannebrogsmænds trykkende kår. Ligeledes blev det anvist, at hæderstegnet ved en Dannebrogsmands død skulle lægges på en pude på hans kiste og efterfølgende indsendes. Derefter ville der blive udbetalt en sum til boet, svarende til hans sidste års Underholdningshjælp, og af dette beløb skulle bekostningen af hans hædrende jordefærd udredes. Dannebrogsordenens klasser og grader er ændret flere gange, og siden 1951 har kvinder kunnet optages i ordenen. ***** Dannebrogsmændenes Hæderstegn fra Frederik VI s tid. (Udstillet på Rosenborg Slot) Som det fremgår af det foranstående afsnit om Dannebrogsordenen, var kong Frederik VI, der blev konge i Danmark-Norge i 1808, og som i øvrigt som kronprins fra 1803 var øverstbefalende for de danske styrker i hertugdømmerne med hovedkvarter i Rendsburg og senere Kiel, opsat på at reformere bestemmelserne om tildeling af ordener. Han indstiftede Dannebrogsmændenes hæderstegn, sølvkorset, som det blev kaldt, og den 28. januar 1809, hvor ordenen blev uddelt første gang, var Morten Jensen således blandt de første til at modtage denne udnævnelse.

7 7 Morten har ikke selv været tilstede i København ved udnævnelsen. Tilsyneladende er udnævnelsen på et senere tidspunkt høitideligen overleveret ham af hans høieste Foresatte, idet det i Ordenskapitlet er opført, at han aflagde skriftlig Eed den 20. marts samme år. Det Slesvigske Rytter Regiment var ikke forblevet samlet under krigen med England, og efter 1807 var regimentets eskadroner fordelt på både Sjælland og Lolland. Eskadronerne var detacherede (adskilte), og de havde bl.a. til opgave at deltage i bevogtning af kysterne, hvorfra besætningerne på de engelske skibe gerne ville forsyne sig. Det er uvist, hvad Morten har deltaget i efter 1807, hvor han var tilknyttet 4. eskadron i Maribo, og om han har været med gennem den sidste del af krigen. De sidste krigshandlinger fandt sted i 1813 i Holsten. Danske styrker blev indesluttet i Rendsburg, medens den øvrige del af hæren blev trukket over på Fyn. Den endelige fredsslutning fandt herefter sted i Kiel i januar Om Det Slesvigske Rytter Regiment vides, at det i 1816 indgik i Slesvigske Kyrasserregiment, hvis mandskab i 1842 blev overført til 3. Dragonregiment. Dette regiment indgik senere i 5. Dragonregiment, som Jyske Dragonregiment i Holstebro nedstammer fra. I 1814 var Morten vendt tilbage til Sparkær, hvor han som tidligere nævnt havde tilbragt en længere periode som barn, men hos hvem han opholdt sig, eller i hvilken anledning han igen slog sig ned her er uvist. Umiddelbart synes der at kunne være en forbindelse til gårdmanden på Bæckegaard, Ole Madsen, der var sognefoged i Gammelstrup sogn, og måske gennem ham til gårdmanden Jens Østergaard fra Sparkær, der også oprindelig var sognefoged i Nr. Borris sogn. Bæckegaard lå dengang (og ligger stadig som Bækkegård ) mellem Gammelstrup og Sparkær. Han mødte pigen Marie Hansdatter, der var tjenestepige på Bæckegaard, og da de blev gift var Ole Madsen hans forlover, medens Jens Østergaard blev fadder til deres første barn. I parrets øvrige omgangskreds ses en dragon fra Fiskbæk og en skrædder fra Sparkær. Marie Hansdatter var født i 1784 i Gammelstrup som datter af gårdmand Hans Lauritsen og hustru Mette Marie Gundelund. Forældrene var indgået i ægteskab året forinden. For Marie, der således var den førstefødte i ægteskabet, skulle det vise sig, at hun ikke just var født under en heldig stjerne. Gennem opvæksten oplevede hun flere tragedier. Hun fik en lillebroder Laust i 1786, men han døde året efter. Hun blev i 1788 søster til tvillingerne Laust og Christen, men de døde begge 8 mdr. gamle. Moderen døde i 1790, faderen i 1793, og herefter var hun i en alder af 9 år helt alene tilbage. Hun kom efterfølgende i familiepleje hos et husmandspar i Gammelstrup.

8 8 Hvad hun har oplevet gennem ungdommen er uvist, men på et tidspunkt er hun kommet til Bæckegaard, hvor hun opholdt sig, da hun blev gift med Morten. Marie og Morten blev gift i Gammelstrup kirke i juni 1814, og de bosatte sig i Sparkær, hvor Morten opholdt sig. Inden brylluppet må Morten have været uden selvstændigt hushold, idet han ved brylluppet ses indført i kirkebogen som Dannebrogsmand, opholder sig i Sparkier. Efter brylluppet er parret flyttet ind i et lejet hus, og Morten betegnes efterfølgende som Dannebrogsmand og indsidder. I 1814 ansøgte Morten om pension fra Dannebrogsordenens fond i 2 omgange. Første gang fik han tildelt et engangsbeløb på 128 Rd. og anden gang et engangsbeløb på 279 Rd. Hvad disse beløb dækkede, er uvist, men muligvis kunne det have noget at gøre med hans bryllup og bosættelse. I Nr. Borris sogn (Sparkær sogn), der bestod af bebyggelserne Sparkær med 11 husstande, Borrisgaard med 2 husstande og Torrup (Ll. Taarup) med 3 husstande, boede der i 1801 i alt 105 personer fordelt i 16 husstande. Der synes ikke gennem de næste mange år at have været en egentlig befolkningstilvækst i området, idet sognet i 1834 havde et folketal på i alt 108 personer fordelt i 15 husstande Hvor familien har boet i Sparkær er uvist, men ser man på byens udbredelse i 1815 og den følgende udvikling kunne det efter al sandsynlighed være i et af husene, der ligger på parcellen vest for byens torv og syd for vejen, der fører ud mod Gammelstrup. Denne parcel (markeret på foranstående skitse med et X) blev senere opdelt i 3 mindre parceller.

9 9 I Sparkær, hvor Morten blev husmand, boede familien efterfølgende i mange år, og her fødte Marie børnene Hans i 1814, Anne Marie i 1820 og Morten i I 1824 blev der til Morten efter Kongelig resolution af 25. maj udbetalt et beløb på 30 Rd. fra Dannebrogsordenens fond, og ved Kongelig resolution af 25. august 1827, hvor Morten har været omkring 48 år, blev han tildelt en fremtidig årlig pension på 50 Rd. Efterfølgende flyttede familien fra Sparkær og ind i husmandsstedet, Kvisthuset med 13 tdr. land jord ved Knudby i Taarup sogn. Denne ejendom lå dengang ca. midt mellem Taarupgaard og Knudby og helt op langs den daværende vej. Længere ud mod fjorden lå en kirkesti fra Knudby til Taarup kirke, og denne sti blev senere taget i brug som vej. Ejendommen ligger derfor i dag inde på markerne sydvest for den nuværende vej. Her levede familien af det husmandsbruget kunne yde og af Mortens pension som Dannebrogsmand. Morten døde den 7. april 1849, og hans orden blev afleveret til Ordenskapitlet den 21. juli samme år. Han var kendt blandt folk som Morten Dannebrog. Marie døde den 11. april Begge ligger begravet på Taarup kirkegård. Børnene havde tilsyneladende ikke lyst til at følge i faderens fodspor. Den ældste søn Hans blev kalkbryder i Toftum (Mønsted), datteren Anne Marie blev tjenestepige på Taarupgaard og flyttede senere fra egnen, og den yngste søn Morten blev murer i Sdr. Ørum.

10 10 Et livsforløb var slut. Erindringerne og sporene udviskedes, og kun Kvisten (Kvisthuset) står der endnu. Under Englandskrigene undgik man i Fjends herred de mange kamphandlinger, der fandt sted mange andre steder i landet. Her lå ingen kyster ud til farvande, hvor den engelske flåde dominerede, og i herredet var man i tilstrækkelig afstand fra kamphandlingerne i landets sydlige egne. Lidt interessant er det dog at vide, at d. 28. januar 1809, hvor Dannebrogsordenens Hæderstegn ( Sølvkorset ) blev uddelt første gang, stod der en fjandbo blandt de første til at modtage ordenen. Bjarne Nørgaard Kilder: Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, stambøger og matrikelkort. Korrespondance med Det Kongelige Garnisonsbibliotek, Det Kongelige Ordenskapitel og Rigsarkivet. Diverse litteratur om Englandskrigene og om Dannebrogsordenen.

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde Da spaniolerne kom Årene efter Den Franske Revolution i 1789 var en urolig tid for Europa, og også de neutrale lande blev ramt af følgerne. I 1800 indgik Danmark-Norge et væbnet neutralitetssamarbejde

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Lars Christian Iver Christensen,

Lars Christian Iver Christensen, Han blev født den 23. september 1890 i hjemmet Freerslev mark, Freerslev sogn, Haslev som den 7. og sidste i en søskendeflok. Forældre Jens Christensen og Mette Pedersdatter Blev døbt i Freerslev kirke

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Indholdsfortegnelse HVORFOR KOM DANMARK TO GANGE I KRIG MED ENGLAND... 2. Problemformulering... 3 ANVENDT LITTERATUR... 3

Indholdsfortegnelse HVORFOR KOM DANMARK TO GANGE I KRIG MED ENGLAND... 2. Problemformulering... 3 ANVENDT LITTERATUR... 3 Indholdsfortegnelse HVORFOR KOM DANMARK TO GANGE I KRIG MED ENGLAND... 2 Problemformulering... 3 ANVENDT LITTERATUR... 3 DANMARKS UDENRIGSPOLITIK 1798-1807... 4 Danmark i 1798... 4 De første sammenstød...

Læs mere

Fra husar til almisselem

Fra husar til almisselem Fra husar til almisselem Dragon-Mutter (c. 1778-1872) Mænd i kvindeklæder Der var også enkelte store og stærke eller ligefrem mandhaftige kvinder, der tog springet over i mandsklæder for at leve som mænd

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN 1 JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Anne Petersen Februar 2013

Anne Petersen Februar 2013 Anne Petersen Februar 2013 Billeder af barndomshjemmet Barndomshjemmet i Sommersted Anne Petersen blev født i 1903 på gården Bjerndrupvej nr. 1 sådan hedder adressen i dag. Til gården hørte ca. 20?? ha,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Danmark og napoleonskrigene

Danmark og napoleonskrigene Danmark og napoleonskrigene I uge 4-7 skal du arbejde med din synopsis om Danmark under napoleonskrigene og følgerne heraf. Den skal afleveres den 13. februar. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Generation IX Ane nr. 608/609. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 608/609. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Oluf Sørensen og Mette Tygesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Oluf Sørensen & Mette Tygesdatter Urup 608/609 Tyge Olufsen

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

til dennes nuværende Indretning i Almindelighed, kundgjøres herved samtlige Undersaatter:

til dennes nuværende Indretning i Almindelighed, kundgjøres herved samtlige Undersaatter: 28. Juni. 1808 Kgl. aabent Brev ang. Dannebrog-Ordenens Udvidelse *) *) Dette aabne Brev er og udkommet paa. Tydsk. Cancel, p. 110. Forandret ved Aabent Brev 21 Febr. 1842. Jvfr. Aabent Brev ang. Dannebrogsmændenes

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Generation IV Ane nr. 16/17. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Søren Pedersen og Maren Jespersdatter 6

Generation IV Ane nr. 16/17. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Søren Pedersen og Maren Jespersdatter 6 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Søren Pedersen og Maren Jespersdatter 6 Oversigt over kildemateriale 10 Kildemateriale 12 Peder Sørensen / Anne M. Pedersdatter Jesper Olsen & Maren

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Kathe Ahlgren

Kathe Ahlgren Navn og anenummer: Niels Sørensen [52] side - 1 1816 09 18 Fødsel Stenderup Sogn Stenderup Kirke Forældre: Søren Jensen *13/7-1790 [104], Botillamarie Nielses *1797 [105a] 1816 09 20 Dåb Stenderup Kirke

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v,

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e d e n f r e m t i d i g e B e t e m m e l e a f D a n n e b r o g s m æ n d e n e s H æ d e r s t e g n. U d t æ d t d e n 2 8 d e J a n u a r ii

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere