Fra arbejderkvarter til middelklassekvarter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra arbejderkvarter til middelklassekvarter"

Transkript

1 dsd sdsdsdfdf Casper Thomsen Juhl årskortnr Fra arbejderkvarter til middelklassekvarter En undersøgelse af gentrificeringsprocesser i Sjællandsgadekvarteret, Århus Speciale af Casper Thomsen Juhl Årskortnr Institut for Historie og områdestudier Historisk Afdeling Side 1 af 98

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Kildemateriale... 8 Litteratur Kapitel 1 Gentrificering Gentrificering - en definition Produktionsforklaringer og Neil Smith Teorien om rentegabet Kollektive sociale aktører Kritik af Smith Konsumptionsforklaringer og David Ley Det postindustrielle samfund og opkomsten af en ny middelklasse En ny urbanisme Et kulturelt skift Kritik af Ley Diskussion af Smith og Ley Individets rolle i gentrificeringsprocessen Dansk forskning i gentrificering Gentrificering som en del af den post industrielle bys udvikling - en af afrunding Kapitel 2 Befolkningsnedgang og fysisk forfald Sjællandsgadekarteret før Økonomiske og samfundsmæssige forandringer Sjællandsgadekvarteret omkring Befolkningsopbrud i Sjællandsgadekvarteret Sjællandsgadekvarteret - et trist og nedslidt kvarter Sociale problemer i Sjællandsgadekvarteret Afrunding Kapitel 3 Social og kulturel genopbygning af Sjællandsgadekvarteret Da de studerende flyttede ind Den første studenteraktivisme i De første beboeraktiviteter og Børnenes Jord i Thunøgade Side 2 af 98

3 3.4 Andre aktiviteter Oprettelse af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening Sjællandsgadekvarterets Beboerforening et billede af sin tid Kampen om rugbrødsfabrikken sagens begyndelse Beboernes protester Baggrund for kommunes accept af et beboerhus Beboernes Hus - Et socialt og kulturelt omdrejningspunkt Ønsket om en alternativ livsform - afrunding Kapitel 4 Fra Sanering til byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret Sanering i Aarhus før Kommunale visioner for Sjællandsgadekvarteret før Sanering af Fænøgadekarréen Fra totalsanering til bevaring af Fænøgadekarréen beboernes protester Fortsat ballade i Rugbrødskarréen Forholdet mellem beboerne og kommunen Hvorfor blot to saneringsplaner i Sjællandsgadekvarteret? Sjællandsgadekvarteret omkring Mod byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret Centerplanlægning og Aarhus Midtby som et kommercielt centrum Bevaring af bymiljøet i Aarhus midtby På vej mod byfornyelse i Aarhus midtby Kommuneplanen Sjællandsgadekvarterets som byfornyelsesområde Privat byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret Et nyt politisk syn på Aarhus midtby -afrunding Kapitel 5 Da Sjællandsgadekvarteret blev attraktivt Otto Nielsen og Ny Munkegade Et kvarter under pres Det gode miljø i Sjællandsgadekvarteret som annoncevare Beboerarbejdets dobbelthed Beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret og dets karakterændring Revolutionen der blev væk Stadig et ønske om et aktivt beboerarbejde Side 3 af 98

4 5.5.3 Den røde tråd til 1970 erne Kapitel 6 Diskussion af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommunes placering i forhold til gentrificering Gentrificeringens kulturelle karakter Efterspørgsel og forbrug Et bypolitisk paradigmeskifte - gentrificeringens politiske dynamik Holdningsændring til det urbane rum i Aarhus midtby en afrunding Konklusion Summary Kilder Ikke trykte kilder Trykte kilder Avisartikler Litteratur Bilag 1 Kort over Aarhus og Sjællandsgadekvarteret Side 4 af 98

5 Indledning Sjællandsgadekvarteret er et gammelt arbejderkvarter i den aarhusianske midtby oprindeligt bygget til de mange mennesker, der søgte arbejde i Aarhus under den begyndende industrialisering i sidste halvdel af 1800-tallet. Kvarteret afgrænses af Ny Munkegade, Kaserneboulevarden, Høegh- Guldbergs Gade, Nørregade og Nørre Allé og klemmes inde af Aarhus Universitet i nordvest samt Aarhus indre by. 1 Kvarteret kan bedst sammenlignes med de berømte kartoffelrækker i København. I Sjællandsgadekvarteret danner de overvejende 3 til 5 etagers ejendomme en karréstruktur, der udgør et tæt boligkvarter. I dag kender de fleste aarhusianere kvarteret og gaderne omkring Sjællandsgade ikke mindst for de dyre ejerlejligheder og små hyggelige byhuse. Men sådan har det ikke altid været. Omkring 1970 var Sjællandsgadekvarteret et nedslidt arbejderkvarter med en betydelig mængde sociale problemer og en ejendomsmasse, der i visse henseender tangerede det rene slum. Forhold, der ikke blot gjaldt Sjællandsgadekvarteret, men som var karakteristiske for store dele af de gamle arbejderkvarterer i den Aarhusianske midtby. Herefter begyndte der imidlertid at ske noget i Sjællandsgadekvarteret. En udvikling der på længere sigt omdannede det gamle arbejderkvarter til et attraktivt boligområde. I 1988 blev det således i en artikel i Århus Stiftstidende konstateret at: Man har altid karakteriseret kvarteret omkring Sjællandsgade som et arbejderkvarter. Dette passede nok for 15 år siden. I dag er kvarteret blevet til et mondænt kvarter og dyrt. Man er næsten i alle tilfælde nødt til at købe sig ind. Det virker som et filter, der sorterer en masse fra. For eksempel pensionister, unge, arbejdsløse og mennesker med lav indtægt 2 Ved slutningen af 1980 erne havde Sjællandsgadekvarteret gennemgået det, man betegner en gentrificeringsproces. I en sådan proces bliver et boligkvarter med lavstatus transformeret til et middelklassekvarter. Parallelt hermed vil der typisk finde en opgradering af ejendomsmassen sted både i fysisk, æstetisk og økonomisk forstand. 1 Se bilag 1. Vedlagte kort. 2 Sjællandsgadekvarteret er blevet rig og det er dets højt besungne miljø måske blevet fattigere af. Artikel i Århus Stiftstidende 14. februar Side 5 af 98

6 Indkredsning af problemformulering Gentrificering er forankret i det, geografen Eric Clark har betegnet som commodification of space 3, dvs. at gentrificering i bund og grund handler om en vareligørelse af det urbane rum og dermed også bevægelser på bolig- og ejendomsmarkedet. Dette er der stort set enighed om i den internationale gentrificeringsforskning, derimod er der vidt forskellige teoretiske opfattelser af, hvad der er med til at sætte gentrificeringsprocessen i gang og føre den igennem. Set i et historisk perspektiv er diskussionen om gentrificering knyttet til de forandringer, der skete i det urbane rum under afindustrialiseringen og udviklingen af den postindustrielle by. I den forbindelse er der teoretikere, der ser gentrificering som et produkt af politisk-økonomiske årsager, hvilket vil sige stigende politisk interesse for de indre bydele og store økonomiske investeringer. På den anden side står de, der ser udviklingen som et resultat af sociokulturelle forandringer, hvor ændringer i forbrug og livsstil spiller en væsentlig rolle. (Se en uddybning af gentrificeringsteori, kap. 1) Dette speciale søger at se spørgsmålet om gentrificering fra begge teoretiske sider, idet specialet vil undersøge, hvorledes både offentlige og civile aktører kunne påvirke udviklingen i et boligkvarter som Sjællandsgadekvarteret i Aarhus midtby. I Aarhus var det et karakteristisk træk i den bypolitiske og byplanmæssige udvikling, at man i kommunen omkring 1970 begyndte at interessere sig for forholdene i Aarhus midtbys boligområder, heriblandt Sjællandsgadekvarteret, og saneringsplaner, byudviklingsplaner og senere hen kommuneplaner vidnede om, at man havde store planer for perioden Parallelt med Aarhus Kommunes interesse for Sjællandsgadekvarteret blev kvarteret et yndet bosætningssted for et voksende antal studerende, der søgte billige lejligheder i kvarteret. Som en reaktion på Aarhus Kommunes stigende interesse for midtbyen og Sjællandsgadekvarteret opstod der i kvarteret en beboerbevægelse. Denne var først og fremmeste legemliggjort i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, der blev oprettet i Herigennem søgte beboerne at få indflydelse på Sjællandsgadekvarterets udvikling og samtidig at skabe et godt socialt og kulturelt miljø for beboerne. 3 Clark 2005 s. 256 Side 6 af 98

7 Spørgsmålet er, om disse to aktører kommunen og beboerne havde nogen betydning for Sjællandsgadekvarterets stigende attraktivitet, og i så tilfælde hvordan skal dette så forstås i forhold til gentrificering? Problemformulering Med udgangspunkt i teori om gentrificering har dette speciale til hensigt at undersøge, hvilken betydning Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommune havde for Sjællandsgadekvarterets udvikling ca ca Herudover vil det blive diskuteret, hvordan disse to aktører skal placeres i forbindelse med gentrificeringsprocessen i Sjællandsgadekvarteret. Det er således først og fremmest specialets ønske at give et bud på, hvordan hhv. civile og offentlige aktører, jf. teori om gentrificering, skal placeres i forhold til byudviklingen i Aarhus fra med udgangspunkt i Sjællandsgadekvarteret. Dermed har specialet ikke specielt til hensigt at undersøge selve gentrificeringsprocessen i Sjællandsgadekvarteret men derimod at undersøge og overveje nogle af forudsætningerne for, at den kunne finde sted; specialet beskriver dog stadig væsentlige træk af gentrificeringsprocessen på grundlag af det tilgængelige kildemateriale. Specialet er således opbygget, at det foruden indledning og konklusion består af seks kapitler. Kapitel 1 gennemgår den relevante teori om gentrificering. I kapitel 2 gives et kort historisk tilbageblik på Sjællandsgadekvarteret før Kapitel 3 undersøger, hvilke motiver der lå til grund for Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og dennes arbejde, samt hvilke konkrete resultater den opnåede. Kapitel 4 undersøger Aarhus Kommunes betydning for Sjællandsgadekvarterets udvikling ved at gennemgå den kommunale byplanlægning fra og de resultater, det bragte med sig herunder bl.a. den offentlige saneringspolitik og byfornyelsespolitik. Kapitel 5 giver et bud på, hvorfor Sjællandsgadekvarteret blev attraktivt at flytte ind i. I kapitel 6 vil trådene afslutningsvist blive samlet i form af en diskussion, hvor hhv. Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommune bliver sat i perspektiv til gentrificeringsprocessen. Side 7 af 98

8 Kildemateriale En af de tungeste kildegrupper til belysning af livet i Sjællandsgadekvarteret og Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningens betydning for kvarterets udvikling er beboerforeningens eget arkiv. Dette findes på Erhvervsarkivet i Aarhus (EA) og indeholder kildemateriale, der hovedsageligt dækker perioden Her findes en stor mængde korrespondance, der er sendt internt blandt medlemmer men også skrivelser til diverse offentlige myndigheder. Tillige findes der en stor mængde materiale og referater fra bestyrelsesmøder, årsmøder og diverse arrangementer. Ligeledes findes i dette arkiv de fleste årgange af Sjællandsgadekvarterets Beboeravis, der udkom første gang i 1971 og dækker perioden indtil Perioden fra findes på Aarhus Lokalhistoriske Samling (LHS) på Aarhus Hovedbibliotek. Beboeravisen må siges at være en væsentlig nøgle til ikke blot Sjællandsgadekvarterets Beboerforenings holdninger og arbejde men også til Sjællandsgadekvarterets udvikling i det hele taget, idet store og små begivenheder, som fandt sted i kvarteret, er beskrevet her. Kildemateriale, der foreligger i Sjællandsgadekvarterets arkiv, er ikke nødvendigvis repræsentativt og dækkende for alle kvarterets beboeres holdninger, ønsker og behov gennem den undersøgte periode. Men hvis man ser på nogle af de projekter, som Beboerforeningen arbejdede med, har disse ikke kunnet lade sig gøre uden bred opbakning blandt beboerne i Sjællandsgadekvarteret, for dannelsen af en beboerforening i et lokalområde må siges at være et udtryk for, at der var nogle brede fællesinteresser i kvarteret. 4 Og kan man se bort fra den noget svulstige venstreorienterede retorik, som man bl.a. finder i Sjællandsgadekvarterets Beboeravis (især igennem 1970 erne), så har man et fantastisk materiale, der giver et indblik i udviklingen af og dagligdagen i Sjællandsgadekvarteret. Til belysning af Aarhus Kommunes engagement i Sjællandsgadekvarteret er Aarhus Byrådsforhandlinger blevet anvendt. Disse byrådsforhandlinger findes ligeledes på Erhvervsarkivet i Aarhus og indeholder flere anvendelige kildegrupper. I den periode, jeg beskæftiger mig med, findes byrådsforhandlingerne eller byrådsmøderne på båndudskrift, hvilket vil sige, at man har mulighed for at følge de debatter, der har været ført ved byrådsmøderne og herigennem følge politiske holdninger og ideologiske standpunkter, samt hvilke sager der blev vedtaget eller forkastet af byrådet. 4 Gundelach 1980 s. 45 Side 8 af 98

9 På Erhvervsarkivet i Aarhus findes ligeledes et register over de sager, som har været oppe på byrådsmøderne i perioden Igennem registret kan man finde den pågældende sag i byrådsforhandlingerne og derigennem finde udskriften fra byrådsmøderne. Dog mangler byrådsforhandlingerne fra , da de ikke er blevet indleveret fra Aarhus Kommune, hvilket har betydet, at det ikke er alle sager, man har kunnet følge til ende. Til hver sag, som har været bragt op på et byrådsmøde, er der tilknyttet et journalnummer, som henviser til en journalsag. Journalsagerne indeholder de korrespondancer, der har været mellem byrådet, udvalg og andre offentlige myndigheder samt fra evt. private personer, som måtte have været impliceret i den givne sag. I journalsagerne er f.eks. saneringsplanerne for Sjællandsgadekvarteret fundet, og sammen med byrådsdebatterne giver dette materiale et godt indblik i, hvilke holdninger og ønsker man fra politisk side havde med Sjællandsgadekvarteret. Erhvervsarkivet i Aarhus har journalsager til og med Kommuneplan og andre anvendte byplaner, der anvendes i kapitel 4, er delvist frembragt på LHS og EA. Her er det værd at bemærke, at kommuneplaner er et udtryk for rammebestemmelser og intentioner fra byrådspolitikere og byplanlæggerne, som dermed var tænkt som et styringsredskab, der skulle sørge for, at udviklingen stemte overens med de politiske mål, der var sat. Et egentligt lovkompleks var Kommuneplanen dog ikke et udtryk for. Dermed var kommuneplanen ikke lovgivende og altså ikke en sikkerhed for, at der skete ændringer i et område. Men på det generelle plan, må kommuneplanen siges at være et udtryk for politiske og planmæssige visioner. Selvom muligheden for at ændre status har været til stede. Men som udgangspunkt viser kommuneplanerne, hvilke intensioner og visioner man havde fra bypolitisk side. En sidste og vigtig kildegruppe er avisartikler fra den aarhusianske dagspresse. Der blev i løbet af 1970 erne og 1980 erne skrevet en lang række avisartikler om forholdene i Sjællandsgadekvarteret, som også er med til at give et indtryk af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommunes holdninger til Sjællandsgadekvarterets udvikling. Side 9 af 98

10 Specialet er kildemæssigt blevet begrænset af, at der for Sjællandsgadekvarterets nyere historie ikke foreligger et statistisk materiale, der normalt ville have givet et indtryk af, hvordan den socioøkonomiske udvikling i Sjællandsgadekvarteret har været fra 1970 og frem. Dette skyldes, at Sjællandsgadekvarteret i sig selv ikke udgør et statistikdistrikt eller statistikområde hos Statistisk Kontor for Aarhus Kommune, hvor man normalt kunne have indhentet disse oplysninger. I det hele taget ligger Aarhus Kommune ikke inde med socioøkonomisk statistik for enkelte områder i Aarhus midtby i den behandlede periode. Danmarks Statistik ligger ligeledes ikke inde med materiale af denne art. Dette har bevirket, at den socioøkonomiske udvikling er meget løst beskrevet. Man kan dog få et lille indblik i den socioøkonomiske udvikling ved at læse nogle af samtidens avisartikler om Sjællandsgadekvarteret, idet man i den aarhusianske dagspresse var opmærksom på, at der var ved at ske en forandring i kvarteret. Lige som Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var opmærksom på, at der skete en forandring. Men dette bygger kun på udsagn og er dermed ikke statistisk sat op og beskriver ikke endegyldigt, hvordan den socioøkonomiske udvikling har taget sig ud. Litteratur Litteratur om Sjællandsgadekvarteret og Aarhus nyere historie generelt er sparsom, og det nedenstående er den væsentligste litteratur, der er blevet anvendt i forbindelse med specialet. Det nærmeste, man kommer en historisk undersøgelse af Sjællandsgadekvarteret i Aarhus, er historikeren Rita Sørensens Sjællandsgade-kvarteret i Århus (Sørensen 1986), der skildrer kvarterets historie fra midten af 1800-tallet til Bogen er en kombination af historie og etnologi, der igennem interviews med en lang række beboere i Sjællandsgadekvarteret søger at skabe et nutidsbillede, dvs. i 1980 erne kontra hvordan forholdene var i kvarteret førhen. Sørensens bidrag tegner i første omgang et billede af et kvarter, der netop var ved at gennemgå en forvandling fra arbejderkvarter til middelklassekvarter. Men i det store hele tenderer Sørensens fremstilling mere til at være et kritisk billede af det danske samfund og autoriteterne i 1970 erne og 1980 erne med udgangspunkt i Sjællandsgadekvarterets udvikling. Sørensens bidrag er dog stadig relevant, idet der gives en mængde oplysninger om forholdene i Sjællandsgadekvarteret i 1970 erne og 1980 erne, som kildematerialet ikke har kunnet tilvejebringe. Side 10 af 98

11 Derudover er bidraget i sig selv et tegn på, at Sjællandsgadekvarteret var noget særligt i tiden, hvor den er skrevet, og bogen er da også en form for en kærlighedserklæring til Sjællandsgadekvarteret, hvor Sørensen selv boede. Derudover findes to publikationer af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, der giver nogle forskellige sider af kvarterets udvikling og Sjællandsgadekvarterets Beboerforenings arbejde. 10 år med aktivt beboerarbejde (Mikkelsen (red.) 1980) og Ejeren vil sælge vi lejer (Mikkelsen (red) 1978) giver et indblik i det arbejde, man udøvede i Sjællandsgadekvarteret. For disse to publikationer gælder det ligeledes, at de er blevet til i et samfundskritisk miljø, hvilket betyder, at man ikke må lade sig forføre af den svulstige retorik. Aarhus nyere historie er velbeskrevet i Aarhus byens historie bind 4. (Gejl (red.) 1994). Her er det især kapitel 1 om byrummets udvikling skrevet af historikeren John T. Lauridsens, jeg har trukket veksler på. Sammen med artiklen Branding Bernhardt i Smilets By af historikeren Søren Bitsch Christensen (Christensen 2006) trækker Lauridsens arbejde de store linjer i den aarhusianske byplanlægning og bypolitik. Henvisninger til den brede danske byplanlægningshistorie er hentet i Dansk Byplanlægning (Gaardmand 1992) I næste kapitel vil der blive redegjort for to forskellige teoretiske tilgange til gentrificering. På den ene side tager kapitlet udgangspunkt i geografen Neil Smith og dennes The New Urban Frontier: Gentrification and the Revanchist City (Smith 1996), på den anden side tager kapitlet fat i den canadiske geograf David Ley og dennes The new middleclass and the remaking of the central city (Ley 1996). Side 11 af 98

12 Kapitel 1 Gentrificering 1.1 Gentrificering - en definition Gentrificering (oversat fra det engelske ord gentrification) henviser til betegnelsen gentry, hvilket betyder lavadel eller herskab. Lavadelen er i denne sammenhæng en lavere eller højere middelklasse. Begrebet blev første gang lanceret af den britiske sociolog Ruth Glass som en let ironisk betegnelse for middelklassens indtog i Londons arbejderkvarterer. Begrebet har især vundet indpas i den socialgeografiske og sociologiske forskning i byernes udvikling, og i de sociale og økonomiske konsekvenser denne har haft siden 1970 erne. 5 Det er imidlertid særligt i England og Nordamerika, at fænomenet har været størst genstand for interesse både teoretisk og empirisk. 6 Gentrificering kendetegnes ved, at indre byområder forvandles fra at være typiske arbejderklassekvarterer til at blive befolket af veluddannede middelklassefolk. De nye beboere er ofte kendetegnet ved, at de arbejder i administrative eller tekniske hverv, ofte omtalt som den nye serviceklasse. Derudover er gentrificeringsprocesser gerne karakteriseret ved, at boligmassen rehabiliteres og fornys og i mange tilfældes omdannes fra lejeboliger til selvejerboliger. En forbedring af boligstandarden fører til øgede priser, som igen indebærer, at området ændrer karakter både socialt og kulturelt og får en anden identitet. Det kan udlægges således: (Gentrification is) simultaneously a physical, economic, social and cultural phenomenon. Gentrification commonly involves the invasion by middle-class or higher-income groups of previously working-class neighborhoods or multi- occupied 'twilight areas' and the replacement or displacement of many of the original occupants. It involves the physical renovation or rehabilitation of what was frequently a highly deteriorated housing stock and it s upgrading to meet the requirements of its new owners. In the process, housing in the areas affected, both renovated and unrenovated, undergoes a significant price appreciation. Such a process of neighborhood transition commonly involves a degree of tenure transformation from renting to owning. 7 5 Gutzon Larsen 2009 s. 1 6 En særdeles god indføring til gentrificeringsforskningens internationale teoretiske standpunkter og generelle arbejde findes i Gentrification Lees mfl Her får man en udførlig gennemgang af den internationale forskning, men hovedvægten er dog lagt på den engelske og nordamerikanske forskning. Et godt supplement til denne er The Gentrification Reader (Lees mfl ), hvori de vigtigste teoretiske tekster indenfor gentrificeringsforskningen er publiceret. 7 Hamnett 1991 s. 175 Side 12 af 98

13 Selvom der er enighed om, at gentrificering på den ene side omhandler ændringer af den sociale profil i boligkvarterer, og at det kvalitativt indebærer en opgradering af de fysiske forhold, så har diskussionen, om hvorfor gentrificering opstår, og hvordan den som proces skal undersøges og karakteriseres, været stor. Debatten i forskningens verden har siden slutningen af 1970 erne omhandlet, hvordan gentrificering skal opfattes som proces, altså hvad der er med til at sætte en gentrificeringsprocessen i gang, og hvad der er med til at føre en sådan igennem. Siden 1970 erne er der udskilt to overordnede skoler inden for forskningen af gentrificering; hhv. produktionsforklaringer og konsumptionsforklaringer. Førstnævnte forklarer gentrificering i kvarterer i den indre by og deres udvikling ud fra underlæggende økonomiske strukturer og politiske aspekter. 8 Konsumptionsforklaringernes bidragsydere ser gentrificering som en konsekvens af ændringer i industrien og ser på den menneskelige adfærd. Her rejses spørgsmålet om, hvem gentrifikanterne er, hvor de kommer fra, hvad der driver dem til at leve i de centrale bykvarterer, og ikke mindst hvordan de bruger de fysiske rammer, hvilket vil sige byen. 9 De følgende afsnit vil gennemgå to gentrificeringsforklaringer, der repræsenterer hhv. produktionsforklaringerne og konsumptionsforklaringerne, hvorefter der følger en kort diskussion af de to forklaringer. 1.2 Produktionsforklaringer og Neil Smith Kritik af Humanøkologien De tidligste forklaringer på, hvorfor byerne i USA 1950 og 1960 erne så en begyndende renæssance, havde rod i Chicagoskolens humanøkologi og neoklassiske økonomiske forklaringer. Det generelle syn i 1970 erne var, at et stigende antal veluddannede unge havde valgt at komme tilbage til byen fra forstæderne, og dette valg hjalp til at igangsætte fornyelse, renovation og revitalisering af bymidterne en bymæssig renæssance. Dermed mente man, at der var ved at ske en bevægelse fra forstæderne ind til byerne. Back to the city blev et tema, som de fleste akademikere kunne forholde sig til. 10 Dette syn byggede på en arv fra humanøkologien, som havde den antagelse, at det urbane miljø hele tiden søger mod en ligevægt på samme måde, som en organisme gør. Dvs. at individer og grupper 8 Lees mfl s Lees mfl s Lees mfl S 44 Side 13 af 98

14 selv delte sig i naturlige områder og dermed konstituerede en by, der var symbiotisk balanceret mellem samarbejde og konflikter. Dette lagde et fundament for tilgange, der opererede med ideer om rumlig ligevægt og økonomisk konkurrence, som så blev anvendt i etableringen af neoklassiske modeller af det urbane ejendomsmarked i 1960 erne. 11 Grundtanken var, at resultatet af byernes begyndende renæssance hvilede på aktørernes rationelle valg. Man antog, at hvis man undlod at regulere og påvirke markedskræfterne, ville producenterne og forbrugerne blive motiverede til at optimere og indrette deres opførsel på sådan en måde, at det udviklede bymiljøet i retning af økonomisk ligevægt. Ved en sådan økonomisk ligevægt ville der f.eks. ikke komme til at mangle boliger. 12 Dette blev kritiseret af geografen David Harvey, der mente, at byudviklingen i det kapitalistiske samfund skulle forstås ud fra et makroøkonomisk perspektiv. Byudviklingen, eller de urbane processer, skulle således analyseres ud fra de behov, som det kapitalistiske system har for at generere profit. 13 Harvey mente, at investeringer i fysiske anlæg sker ud fra hensynet til at skabe effektive og rationelle rammer for kapitalakkumulation. Den stadige konkurrence kan imidlertid føre til ændrede produktionsbetingelser i form af ny teknologi, ændrede lokaliseringskrav eller andre forhold, der kan ændre de fysiske anlægs brugsværdi og dermed investeringens effektivitet. Det fysiske landskab er derfor genstand for en kontinuerlig transformationsproces, hvor produktiviteten af de eksisterende fysiske anlæg og dermed afkastet af de investeringer, der er bundet i dem må afvejes i forhold til en tilpasning eller destruktion, der kan bane vejen for nye og mere produktive anlæg. 14 Disse synspunkter inspirerede den amerikanske geograf Neil Smith i til 1979 at udvikle teorien om det såkaldte rentegab Teorien om rentegabet Smith mente på linje med Harvey, at byens forandringsprocesser skulle findes på et makrostrukturelt økonomisk niveau. Dermed mente han, at gentrificering var et strukturelt produkt 11 Lees mfl s. 45 og Bundgaard 1985 s Lees mfl s Steinø 2000 s Steinø 2000 s. 16 Side 14 af 98

15 af ejendomsmarkedet, hvilket er udgangspunkt for hans teori om rentegabet. 15 Smith fremlægger det således: Capital flows where the rate of the return is highest, and the movement of capital to the suburbs, along with the continual de-valorization of inner-city capital eventually produces the rent gab. When the gab grows sufficiently large, rehabilitation (or, for that matter, redevelopment) can begin to challenge rates of return available elsewhere, and the capital flows back. Gentrification is a back to the city movement all right, but a to the city movement by capital rather than people. 16 Teorien bag rentegabet er således bygget op på den antagelse, at der skete en bevægelse af kapital, der skulle skabe industriel, beboelses- og forretningsmæssig aktivitet i de voksende forstæder. Parallelt med afindustrialiseringen af de centrale byområder betød denne suburbanisering, at der ikke blev investeret i de indre byområder, hvilket resulterede i, at byrummet trådte ind i en misvedligeholdelse eller en forslumringsproces. Dette betød, at der i 1970 erne var et sket et fald i grundpriserne i den indre by i forhold til de stigende priser i forstæderne. Der var så at sige en stor renteforskel (et gab) mellem forstæderne og den indre by. 17 Rentegabet forklarer gentrificering som et produkt af investeringer og dis-investringer i byernes ejendomsmarked. Over tid vil den urbane udvikling og ekspansion skabe spændinger i den kapitaliserede grundrente, hvilket vil sige den aktuelle udnyttelse af en grund eller ejendom og den potentielle grundrente, altså den økonomiske profit, som man kunne få, hvis man udnyttede grunde og ejendomme bedre, f.eks. ved nybyggeri eller renovering af allerede eksisterende bygninger. Eftersom forskellen (gabet) mellem den potentielle og den kapitaliserede grundrente bliver større, bliver tilskyndelsen til at ændre investeringer større, og gentrificeringen opstår Smith 1996 s Smith 1996 s Smith 1986 s Smith 1996 s og Munk 1998 s. 38 Side 15 af 98

16 Fig.1 Udviklingen af Rentegabet Med tiden falder den kapitaliserede grundrente på en bygning som regel ved slitage. Dermed stiger også den potentielle grundrente, som ejeren eller investoren ville få ved en bedre udnyttelse. Gentrificering opstår, når gabet er stort nok, således at ejeren vil få det største afkast, når alle omkostninger er betalt. (Smith 1996 s. 65) Det er rentegabet mellem den kapitaliserede og potentielle jordrente, som skaber mulighederne for profitable nyinvesteringer. Gentrificering er således udtryk for en udnyttelse af profitmulighederne i den eksisterende boligmasse. 19 Dvs. at man ved renovering, udstykning af ejerlejligheder og lejlighedssammenlægninger kan forvente, at en stærkere socio-økonomisk gruppe, der har råd, vælger at bosætte sig i de i nyistandsatte boliger et givent sted. Men også ved en generel byfornyelse hvor den eksisterende boligmasse nedrives til fordel for nybyggeri Kollektive sociale aktører Til trods for, at Smith vægter de økonomiske strukturer højst, mener han dog, der er aktører, som har betydning for processens fremskridende. Når rentegabet bliver stort nok, bliver gentrificeringen iværksat af en række kollektive sociale aktører, der har økonomiske interesser i ejendomsmarkedet. Smith peger f.eks. på ejendomsudviklingsselskaber, banker og finansieringsselskaber. Men også staten går ind og påvirker udviklingen. Igennem byfornyelsesprojekter, sanering og andre politiske beslutninger viser staten vejen frem for den private kapital ved at vise, at det er muligt at lave en omstrukturering af de indre bydele. 20 Den danske geograf Hans Thor Andersen har bemærket, at de byfornyelsesprojekter, som blev foretaget 19 Munk 1998 s Smith 1996 s og Munk 1998 s Teorien om rentegabet blev lanceret i 1979, men Smith har siden da arbejdet videre den. Værket The new urban frontier. gentrification and the revanchist city samler Smiths arbejde. Se derudover Smith 1979 og Side 16 af 98

17 i Danmark fra 1980 erne og fremefter, havde til hensigt direkte eller indirekte at fremme en socioøkonomisk opgradering af de centrale bydele. 21 Byplanteoretikeren Robert Beauregeard har pointeret, at det offentlige havde en klar interesse i at skabe en opgradering af et forslummet kvarter. De svage beboere i et sådant kvarter er oftest en belastning for byen i form af manglende eller små skatteindtægter samt sociale udgifter Kritik af Smith Selvom mange anerkender rentegabsteorien som et vigtigt bidrag til gentrificeringsforskningen, er Smiths teori blevet stærkt kritiseret. 23 Især kritiseres den for at ekskludere alle faktorer, der ikke er markedsrelaterede. I den forbindelse har især geografen Chris Hamnett kritiseret Smith for at eksludere individernes ikke-økonomiske præferencer. Det bliver således de kollektive sociale aktører, der er med til at fremføre gentrificeringen og ikke individerne selv - de bliver så at sige styret af kapitalen. Dermed er der heller ingen forklaring på, hvorfor gentrifikanter flytter ind i gamle, nedslidte kvarterer. 24 Smith har dog forsvaret sig med, at det er på det generelle niveau, teorien kan forklare, hvorledes kapitalen investerer i det byggede miljø. 25 Og det er nok styrken ved Smith teori, at han giver en forklaring på, hvordan gentrificering bliver båret frem af f.eks. kommune, stats- og ejendomsinvenstorer, hvilket ikke er helt uvæsentligt. Dog må man spørge sig selv, om der ville forekomme investeringer i et kvarter, hvis der ikke er en efterspørgsel på det? 1.3 Konsumptionsforklaringer og David Ley En direkte modpol til Neil Smith og hans teori om rentegab er den canadiske geograf David Ley og dennes arbejde med overgangen til det post-industrielle samfund som en afgørende faktor for, at gentrificering forekommer i det senmoderne samfund. David Ley peger i bogen The new middleclass and the remake of the city fra 1996 på det sekventielle i gentrificeringsprocesserne og viser, at gentrificering foregår som en dynamisk diffusionsprosess, hvor kunstnere ofte leder an i at opsøge slidte kvarter fulgt af grupper med 21 Thor Andersen 2005 s Beauregard 1986 s Beauregard 1986 og Hamentt Hamnett 1991 s Munk 1998 s. 45 Side 17 af 98

18 kunstnernes habitus, hvorefter andre med mere økonomisk kapital end kulturel kapital kommer til Det postindustrielle samfund og opkomsten af en ny middelklasse Ley byggede sine antagelser på David Bells tese om det postindustrielle samfund. Det postindustrielle samfund markerede et skift fra industribaseret til servicebaseret økonomi, og specialiseret viden blev et vigtigt hverv, hvor højere uddannelser som f.eks universiteter kom til at overtage den rolle, som fabrikkerne havde i industrisamfundet. 27 Dette videreudviklede Ley i forbindelse med hans forskning af gentrificering i canadiske storbyer. Ley mente, at overgangen til et post-industrielt samfund havde skabt et nyt arbejdsmarked, der havde medført en hurtig ekspanderende middelklasse med nye forbrugsmønstre. Gentrificeringsprocesser opstod på baggrund af disse nye postmoderne kultur- og forbrugsmønstre, og gentrificering repræsenterede en ny fase i den urbane udvikling som et alternativ til suburbaniseringen. Ley mente ikke, at gentrificering kun handlede om ændringer i boligkvarterer, men at der i samfundet som helhed fremkom en ændret mentalité i synet på livet i de urbane områder. 28 Dette medførte både sociale, rumlige og politiske ændringer, som havde rod i ændringer i kulturelle værdier i samfundet. 29 I et generelt perspektiv mener Ley, at gentrificering skal ses som et nyt stadie i byens udvikling. I tillæg til dette opfatter Ley ændringerne i de lokale ejendomsmarkeder som et resultatet af gentrificering, som i sig selv var et resultat af ændringer på arbejdsmarkedet, særligt inden for den finans- og forretningsservice-baserede økonomi. Ley argumenterer for, at man skal se den servicebaserede økonomi som en form for ulige fordeling af aktivitet i rummet. Det, mener han, skal findes i det faktum, at fordelingen af finans- og erhvervsservice er koncentreret i de centrale områder i Canadas byer sammen med en arbejdsstruktur, som indeholder en stor del af professionelle og ledere. Pointen hos Ley er, at arbejdsmarkedet er med til at producere potentielle gentrifikanter i de store byer. 30 Det er dog ifølge Ley ikke nok at vise, hvordan potentielle 26 Ley 1996 s Lees 2008 s Se også Ley 1980 og Ley 1996 s Ley 1996 s Ley 1996 s. 83 og 165 Side 18 af 98

19 gentrifikanter bliver produceret, man er nød til at se på, hvorfor de flytter ind til midtbyen og bosætter sig i gamle bykvarterer. 31 Som en byforskeren Robert A. Beauregard har formuleret det: The explanation for gentrification begins with the presence of gentrifiers (.). 32 Ley peger på to årsager til, at medlemmer fra den nye middelklasse valgte at bosætte sig i byerne, hvilket de næste afsnit vil tage op En ny urbanisme For det første mener Ley, at der med fremkomsten af en ny middelklasse i løbet 1960 erne og 1970 erne udviklede sig et nyt syn på det urbane liv i byerne. Årsagen til dette skal findes i ungdomsoprøret i 1968 og ungdomsbevægelsen, som opstod i den forbindelse. Nogle af de progressive ideer, som ungdomsbevægelserne førte, blev optaget af kunstnere, som i forsøget på at finde autentiske steder blev betaget af ungdomsoprørets progressive værdier. Deres forestilling om livet i byen betød, at der opstod en alternativ urbanisme kontra den, der var i de store byers kedelige og monotone forstæder. Dette fik en vigtig betydning for udformningen af de indre bymiljøer. Da mange af de studerende, der havde taget del i ungdomsoprøret, blev færdige på universiteterne i 1970 erne, flyttede de ikke tilbage til forstæderne, hvor de var vokset op men blev boende i de indre bykvarterer. Dermed opstod der et segment af den nye middelklasse, som Ley betegner a new cultural class. Med indtoget af den kulturelle nye klasse blev boligkvarterene i den indre by rammen om fælles interesser. Der opstod en ny form for urbanitet, en ny levemåde i byerne, hvor den nye kulturelle klasse fandt deres identitet i det omgivende bymiljø. Mange af de værdier, de kom med, havde de absorberet fra ungdomsbevægelsernes modkulturer mod de etablerede samfundsnormer. 33 Videreførelsen af disse værdier kom især til udtryk i dannelsen af beboerbevægelser og politiske reformbevægelser, der aktivt gik ind i protester mod byfornyelser, vejanlæg og private ombygninger af ældre kvarterer Ley 1996 s Beauregard 1986 s Ley 1996 s Ley 1996 s. 233 Side 19 af 98

20 Kampen for bevaring af historiske miljøer, æstetik og forbedret service og kampen mod private såvel som offentlige byfornyelsesprojekter og motorvejsanlæg betød, at kvarterene bibeholdt deres historiske præg og æstetik, hvilket betød, at de blev attraktive for et endnu bredere segment af middelklassen. Som Ley bemærker det, var det tit tilstedeværelsen af en beboerbevægelse og dens succes, der initierede til en yderligere gentrificeringsproces i det pågældende nabolag Et kulturelt skift Leys anden pointe er, at der skete et kulturelt skift, der både indeholder ændringer i den brede middelklasses syn på den indre by og synet hos det offentlige. Som det blev antydet i foregående afsnit, viser Ley, at gamle bohememiljøer med deres bevarelse af de gamle æstetiske bygninger og særlige bymiljø begyndte at interessere den brede middelklasse, som ikke havde råd til at bo i de dyre kvarterer men heller ikke ville bo i de mest nedslidte. Dette blev hurtigt udnyttet af ejendomsmæglere og producenter, som markedsførte kvartererne som noget kulturel særligt: Incited by manufactures and retailers who recognize the promise of a new niche markets, personalization and individuality, authenticity itself, becomes a marketing opportunity: The movement from counter-culture to lifestyle. 36 Der skete altså et brud med modkulturens strømninger, og livet i den indre by blev markedsført som en særlig livsstil. Dette betød, at den brede middelklasses indtog omkring bycenteret initierede til åbning af nye butikker, restauranter og nye kulturelle tilbud. Der skete således et skift, hvor der fremkom et refleksivt konsum, idet middelklassen var mere bevidst om sit forbrug og brugte det til at markere sig over for andre befolkningsgrupper. 37 Parallelt med dette viser Ley, at der fra 1970 erne og frem blev mere fokus på det indre bymiljø, hvor idéen om the livable city begyndte at vinde indpas i canadiske storbyer. I forbindelse med byfornyelsesprojekter opstod nye kulturelle muligheder, rekreative områder, sportspladser m.m. Dette, sammenkædet med middelklassen stigende velstand og forbrugsmønstre i 1980 erne, var et incitament til yderlige efterspørgsler på boliger nær bycentrer, hvor det kreative og trendy liv udfoldede sig. Ley opsumerer det således: 35 Ley 1996 s Ley 1996 s Ley 1996 s. 50 Side 20 af 98

21 ( )the availability of recreational and cultural acitivities, better jobs and hig wages. This suggests that culture of consumption is a major characteriststic of the big cities; most commenly it is consumption expressive of personal style 38 Der skete altså et kulturelt skift med opkomsten af en ny middelklasse, hvor byens funktion bevægede fra at have været industribaseret i 1960 erne til at være orienteret mod kulturelt forbrug. Konsekvenserne af dette var et forbedret bymiljø, men også en stigende efterspørgsel af boliger nær Downtown, som bevirkede endnu højere husleje og huspriser Kritik af Ley Ley er blevet kritiseret for at generalisere middelklassen. Dvs. han samler og kategoriserer dem under ét hele. Dermed får man ikke en indikation af, hvilke forskelle der evt. er i et enkelt kvarter, som har været udsat for en gentrificering. 39 Dertil kommer, at der mellem de enkelte kvarterer i byen også er en forskel. Desuden har Smith kritiseret konsumptionsforklaringerne for slet ikke at medtænke de markeds-relaterede præferencer. 40 Det gør Ley dog, men det er ikke der, han lægger tyngden, det er det kulturelle. 1.4 Diskussion af Smith og Ley Individets rolle i gentrificeringsprocessen Et vigtigt diskussionsemne mellem hhv. konsumptionsforklaringer og produktionsforklaringer er, hvilken rolle det enkelte individ har i gentrificeringsprocessen. Ley ser gentrificeringsprocesserne som en udvikling, hvor de urbane pionerer, som først flyttede ind i kvarteret, udviklede nye livsstile og gav kvarteret en form for ny identitet. Dette blev på længere sigt erhvervet, kommercialiseret og formet af markedet, hvilket medførte nye butikker og ejerlejligheder. Smith mener derimod, at rentegabet kom først, og at agenter styret af kapitalen rykkede ind og åbnede op for et marked, hvorefter gentrifikanterne flyttede ind. Især viser rentegabet, hvordan økonomiske faktorer er med til at sætte gentrificeringsbevægelser i gang, og hvilken rolle det offentlige og private har i revitaliseringen af boligkvarterer, hvilket absolut ikke er uvæsentligt. 38 Ley 1986 s Cole 1985 s Smith 1996 s. 40 Side 21 af 98

22 Problemet for Smith er da, at han ikke forklarer, hvorfor et nyt segment flyttede ind i kvartererne. Som Chris Hamnet har bemærket, så involverer gentrificering mennesker, og dermed er man og nødt til at medtænke deres kulturelle og sociale præferencer: The rent gap may provide the means, but it does not provide a motive for gentrification. For this, we need to look into( ): locational preferences, lifestyles and consumption. 41 For både Smith og Ley gælder det, at de arbejder på et højt abstraktionsniveau, hvor gentrificeringen af boligkvarterer bliver sat ind i en større sammenhæng. Ley tager udgangspunkt i overgangen til det post-industrielle samfund og afindustrialiseringen, og Smith ser på kapitalens strukturer og bevægelser i samfundet som helhed. Geografen Damaris Rose henviser til, at det kun er på dette høje abstraktionsniveau, at man kan overskue f.eks. middelklassen på et samlet niveau. Træder man i et lavere abstraktionsniveau, vil der være betydelige forskelle Dansk forskning i gentrificering I en dansk historiefaglig kontekst har gentrificering ikke været genstand for nærmere forskning. Faktisk er gentrificering ikke blevet behandlet af danske byhistorikere, hvilket kan skyldes at forskningen i de danske byers udvikling efter 1960 endnu ikke har slået igennem i historiefaget. Som det er tilfældet med den internationale forskning i gentrificering, er den danske forskning stort set sket indenfor rammerne af den geografiske forskning og er foretaget på et relativt lille niveau. Den forskning, der er bedrevet i gentrificering, er foregået indenfor af rammerne af økonomiske og politiske kræfter, og den altoverskyggende case har været København og forskellige kvarterers udvikling her. Således viser geograferne Henrik Gutzon Larsen og Anders Lund Hansen i artiklen Gentrification Gentle or Traumatic? Urban Renewal Policies and Socioeconomic Transformations in Copenhagen (Gutzon og Hansen 2005), hvordan en gentrificeringsproces på indre Vesterbro i København blev igangsat som følge af det storstilede byfornyelsesprojekt vedtaget af Københavns Kommune i Et byfornyelsesprojekt der igennem revitalisering af byrummet og opgradering af det fysiske rum sigtede mod at ændre den sociale sammensætning på Vesterbro og give bydelen et helt andet præg. 41 Hamnett 1991 s Wessel 1988 s Side 22 af 98

23 Anders Lund Hansen og Henrik Gutzon Larsen ser, at den altdominerende årsag til gentrificeringen på Vesterbro i høj grad var politisk initieret altså af kollektive sociale aktører, som Neil Smith var inde på. Med vedtagelsen af et byfornyelsesprogram for Vesterbro i 1991 begyndte en udvikling, hvor det indre af Vesterbro ligeså stille blev transformeret fra at være en nedslidt bydel beboet af marginaliserede grupper til at blive beboet af en bedrestillet økonomisk middelklasse på bekostning af de oprindelige beboere, en udvikling der i dag er ved at være fuldbyrdet. Anders Lund Hansen og Henrik Gutzon Larsens undersøgelse af gentrificeringsprocessen peger på, at den egentlige årsag til, at en gentrificeringsproces starter er, at der sker en Commodification of space, og at dette på længere sigt er den fundamentale årsag til gentrificeringen på Vesterbro og andre steder. 43 Dvs. at man fra politisk side har gennemtrumfet en byfornyelse, som har betydet, at mange boliger, der før byfornyelsen var til leje, overgik til andelsboliger for at financiere byfornyelsen. Dette bevirkede, at udgiften til husleje steg, og at mange af de oprindelige beboere på indre Vesterbro på længere sigt ikke havde råd til at blive boende da udgifterne steg. Men hvor nogle har været nød til at flytte, er der andre som havde et økonomisk råderum til at betale prisen for en moderniseret lejlighed. Deres teoretiske standpunkt til gentrificering ligger meget op ad produktionsforklaringen. De sætter således offentlige myndigheder og ejendomsmarked i samspil, hvor byfornyelsen i sig selv havde konsekvenser for priserne for både leje- og ejerlejligheder, og de stigende boligpriser satte en spiral i gang. En spiral som på længere sigt presser de oprindelige beboere ud til fordel for en middelklasse. Anders Lund Hansen og Henrik Gutzon Larsen afviser dog ikke betydningen af kultur eller konsumption i gentrificeringsprocessen. For parallelt med byfornyelse opstod der f.eks. et mere raffineret kulturliv centreret omkring hippe forretninger og fancy cafeer. 44 Men tyngden i deres arbejde ligger dog i det forhold, at offentlige myndigheder spiller en afgørende rolle for igangsætningen af gentrificeringsprocessen, og at ejendomsmarkedet er med til at forstærke udviklingen Lund Hansen og Gutzon Larsen 2008 s Lund Hansen og Gutzon Larsen 2008 s. 2440f 45 Lund Hansen og Gutzon Larsen 2008 s Side 23 af 98

24 En anden undersøgelse af gentrificering i København er foretaget af geografen Anders Munk i dennes ph.d.-afhandling Forfalds- og fornyelses processer i ældre bykvarter- en undersøgelse af ni københavnske bykvarter (Munk 1998) Det interessante i Munks undersøgelse er, at blot ét af de ni kvarterer (Wilders Kvarter, der ligger på Christianshavn), der har været genstand for undersøgelsen, kan karakteriseres som et kvarter, der har gennemgået en gentrificeringsproces, der næsten er fuldbyrdet. Årsagen til dette, mener Munk, skal findes i Wilders Kvarters attraktive beliggenhed nær Københavns centrum. 46 Indirekte mener Munk altså, at karakteren af gentrificeringsgraden handler om de kvaliteter, som et boligkvarter selv besidder, eller som det nære byrum besidder. En anden væsentlig pointe hos Munk er, at ejerformer i et kvarter er med til at bestemme graden af gentrificering. Der er således ingen af de undersøgte kvarterer, som kun består af f.eks. ejerlejligheder men derimod består af en relativ fordeling af ejerformer. F.eks. har muligheden for at etablere andelsboliger gjort det medført, at mange kan blive boende i deres respektive kvarterer. Munk mener, at den danske boligpolitik med f.eks. huslejeloft og boligstøtte har været med til at nedtone gentrificeringsprocesser og graden af disse. Dette står i kontrast til f.eks. USA, hvor boligmarkedet er mere liberaliseret. Men, påpeger Munk, til trods for en stærk boligregulering er det alligevel muligt at se amerikanske tendenser i København, hvilket skyldes, at markedskræfterne i en blandingsøkonomi som den danske ikke sættes ud af spil via regulering, de dæmpes højest Gentrificering som en del af den post industrielle bys udvikling - en af afrunding For både produktionsforklaringerne og konsumptionsforklaringerne, her repræsenteret ved David Ley og Neil Smith, gælder det, at de arbejder med gentrificering som et vigtig aspekt af den postindustrielle bys udvikling. Selvom de har to vidt forskellige tilgange til gentrificering, synes et sammenfaldende punkt at være, at de ser gentrificering i et historisk perspektiv og i denne forbindelse arbejder ud fra, at der skete en holdningsændring til de centrale bydele hhv. kulturelt og økonomisk. 46 Munk 1998 s Munk 1998 s. 300 Side 24 af 98

25 Kapitel 2 Befolkningsnedgang og fysisk forfald Sjællandsgadekarteret før Økonomiske og samfundsmæssige forandringer I perioden oplevede Danmark en økonomisk og erhvervsmæssig forandring, som kom til at præge samfundslivet i sådan en grad, at det gennemgik en kæmpe forandring. De samfundsmæssige forandringer, som væksten udløste, var store og mange. Hvor landbruget tidligere havde været den dominerende erhvervssektor, afløstes dette nu af industrien, og samtidig satte mange offentlige institutioner deres præg på erhvervsmønstret i en sådan grad, at denne sektor i begyndelsen af 1970 erne havde distanceret industrien som den vigtigste beskæftigelsessektor. En stor del af væksten fandt sted i de tertiære erhverv, dvs. erhverv funderet i service og tjenesteydelser. Industrivirksomhederne begyndte i den periode også at flytte ud fra bykernerne. Med det arealkrævende forarbejdningsmaskineri, der vandt frem, havde virksomhederne behov for at udvide de fysiske rammer, og disse muligheder fandtes ikke i de indre byer, der var fuldt bebyggede. Dette betød, at hvor der tidligere i byens rum havde været en tendens til, at der var en vis bolig/arbejdsplads balance, skete der nu en sprængning af arbejderkvarternes rammer. Mange arbejdede nu udenfor kvarteret, og man måtte køre længere væk for at gå på arbejde. Lignende tendenser fandt sted indenfor detailhandlen, der udviklede sig fra smådrift til stordrift, hvilket vil sige, at der skød supermarkeder op. 48 Disse erhvervsmæssige forandringer igangsatte en regulær folkevanding fra landet til byen og ind mod bysamfundene. Dette var der ikke noget nyt i, idet denne bevægelse havde fundet sted siden industrialiserings start i sidste halvdel af 1800-tallet. Det nye var, at befolkningen især i 1960 erne ikke valgte at bosætte sig bykernerne men derimod i de voksende forstæder og længere ude i de bymæssige bebyggelser, der omkransede de større byer. Disse mennesker måtte enten pendle med offentlig transport eller tage bilen, som flere og flere fik råd til, ind til eller ud af byen for at komme på arbejde Olesen (uden år) s Hansen og Henriksen 1980 s Side 25 af 98

26 Den økonomiske vækst fulgte også en stigning i samfundets velstand, og med velfærdssystemet kom velstanden flere, dog ikke alle til gode. Med højkonjunkturen fulgte nemlig høj beskæftigelse, og mulighederne for at tilkæmpe sig store lønforhøjelser var til stede. Reallønnen steg, og resultatet var en kraftig stigning i privatforbruget. Varer, der hidtil havde været anset som det rene luksus såsom køleskabe, tv, biler og ikke mindst større boliger, vandt nu for alvor indpas, og blev efterhånden betragtet som nødvendige. Det blev økonomisk muligt for mange at overveje mulighederne for alternative boformer i forhold til livet i byen. I kølvandet på den økonomiske vækst, der gav bedre realindkomster til bl.a. faglærte arbejdere, søgte mange væk fra byernes indre. I denne forbindelse skete der i flere store danske byer et befolkningsfald i og omkring selve bykernerne, imens forstæder og nabokommunerne oplevede en stor tilflytning. 50 Disse samfundsmæssige forandringer kom også til at præge Sjællandsgadekvarteret. 2.2 Sjællandsgadekvarteret omkring 1960 Skal man karakterisere Sjællandsgadekvarteret omkring 1960, skal man forstille sig et kvarter, hvor livsformen i årtierne forinden havde været præget af arbejderkvarterets sociale homogenitet. De fleste, der boede i kvarteret, var enten faglærte eller ufaglærte arbejdere, der til trods for de forskelligheder, der nu måtte være, gjorde kvarteret til et socialt ensartet kvarter i den aarhusianske midtby og dermed en del af det, som vi kunne betegne som den segregerede by. Sjællandsgadekvarteret var det sted, hvor man boede og opholdt sig uden for arbejdstiden. Det var her, man havde sin daglige gang, og det var ens domæne man havde en særlig tilknytning til sit kvarter. 51 Eller som en journalist fra avisen Demokraten malerisk skrev i 1964 om Sjællandsgadekvarteret: Aarhus er for længst blevet så stor en by, at de forskellige bydele har deres særlige miljø, og man behøver ikke at gå mange skridt bort fra en af strøggaderne, før man befinder sig i en verden man næppe troede, var til i den by, man selv bor i. Det kan føles som at komme til en eller anden fjern provinsby, hvor al storbyens specielle liv er fremmed. Der er gader med små huse, bygget i alle stilarter eller rettere mangel på stilarter. Der er huse med mærkelige over- og tilbygninger, huse med små haver foran eller bagved steder, hvor man kan møde mennesker, unge og gamle der lever i deres egen lilleverden, og som taler med hverandre på 50 Hansen og Henriksen 1980 s. 129ff og Olesen (uden år) s Knus 1992 s Side 26 af 98

27 en måde man slet ikke kender fra sin egen bydel. Man kan udmærket når man giver sig tid til det, lege turist i sin egen by. 52 Sjællandsgadekvarteret var således rammen om det daglige liv, her foretog man de fleste indkøb, og næsten hver gade havde sin slagter, bager og kolonialbutik, men især Ny Munkegade og Sjællandsgade var dominerende butiksgader. I boligkarréernes baggårde var der småhåndværk, som f.eks. tømrer og snedkere og i kældrene skomagere, kurvebindere osv. Butikker og håndværk kunne endnu i starten af 1960 erne servicere kvarterets beboere med de livsfornødenheder, som man måtte have Befolkningsopbrud i Sjællandsgadekvarteret Ser vi på udviklingen i selve Aarhus by, betød denne befolkningsbevægelse, at befolkningstallet faldt stødt og roligt fra i 1960 til i Det var først og fremmest familier med børn, som flyttede fra byens indre kvarterer. Men samtidig steg antallet af beboere i forstadskommunerne og dermed også i det, man betegner som Storaarhus. 54 Denne demografiske udvikling havde altså skabt en situation, hvor Aarhus, der tidligere havde presset sig sammen om sit eget centrum, i1960 erne oplevede en spredning udadtil, hvor forstæderne og omegnskommunerne sugede befolkningen til sig i en bevægelse væk fra Aarhus midtby. Det opbrud, som fandt sted i Aarhus by, gjaldt også de gamle arbejderkvarterer både i den indre by og i de kvarterer, der lå på den anden side af de såkaldte Allégader, dvs. Nørre Allé, Vester Allé og Marselisborg Allé. Arbejderkvarterer som f.eks. Frederiksbjerg Øst blev lige så stille i gennem 1960 erne affolket. 55 Denne udvikling fandt således også sted i Sjællandsgadekvarteret. Allerede fra 1950 erne var der begyndt et betydeligt befolkningsopbrud, som kom til at sætte sit spor på kvarterets udvikling indtil omkring 1980 erne. Fra 1950 til 1980 skete der gradvist et fald i det samlede antal personer i kvarteret fra ca til omkring ca Statistisk Årbog for Aarhus Kommune viser, at befolkningsbevægelsen væk fra Sjællandsgadekvarteret faldt sammen med nedgangen i antallet af børn mellem 0-14 år. Hvor der i 52 Gamle klude og bøger i byens mindste butik. Demokraten 25. juni Jansen 1981 s Vedel-Smith 1995 s Se Olesen (uden år) for en beskrivelse af forholdende i Frederiksbjerg Øst, Aarhus. Side 27 af 98

28 1960 var børn mellem 0-14, var der i 1970 kun 982. En udvikling som fortsatte indtil begyndelsen af 1980 erne, hvor antallet af børn blot var på Det var således overvejende børnefamilier, som flyttede ud af Sjællandsgadekvarteret, hvilket falder i god tråd med den generelle udvikling i Aarhus by. Dertil kom, at mange af de børnefamilier, som flyttede ud, ofte var familier i den erhvervsaktive alder, hvilket betød, at kvarteret blev overladt til en gruppe, der forholdsvis var par uden børn samt enlige og pensionister Sjællandsgadekvarteret - et trist og nedslidt kvarter Man kan pege på flere faktorer, der var årsager til, at der skete et opbrud i Sjællandsgadekvarteret. Men en af de faktorer kunne være de ændrede levemåder- og boligvaner, som velstandsforøgelsen bragte med sig. Lejlighederne i den indre by var for blevet for små og utidssvarende indrettet i forhold til de nye krav, som f.eks. børnefamilier stillede, og ofte var boligerne direkte sundhedsskadelige. Med den samtidigt voksende trafikintensitet i Aarhus midtby og dermed Sjællandsgadekvarteret, var børn ofte henvist til at opholde sig i de faldefærdige og skumle baggårde i boligkarréernes indre. Der er således ikke noget at sige til, at de familier, der havde råd, søgte mod byens ydreområder og omegnskommunerne, hvor der ofte ventede et nybygget parcelhus eller en stor og moderne lejlighed i det nye sociale boligbyggeri, der skød op rundt om Aarhus by i løbet af 1960 erne. 58 Det indre bymiljø bød simpelthen på mindre attraktive udfoldelsesmuligheder for den moderne livsform, hvilket betød, at flere mennesker valgte at bosætte sig udenfor bykernerne. Drømmen om eget hus med egen have fandtes hos de fleste mennesker i 1960 erne. Sjællandsgadekvarteret var da også et nedslidt og trist kvarter, der i slutningen af 1960 erne bar præg af flere generationers slitage og manglende vedligeholdelse. De rekreative områder var stærkt forfaldne eller slet ikke til stede, hvilket især gjaldt boligkarréernes gårdmiljøer. De steder, hvor der var eller havde været småindustri i baggårdene, flød det med affald. Visse områder var det rene slum. 59 Dette slumpræg kom især til syne i boligkarréernes midte og baggårdene. Kun få boliger var det rene slum, men boligmassen var uden tvivl stærkt nedslidt. 56 LHS: Statistisk Årbog for Aarhus kommune, 1960, 1970 og Sørensen 1986 s Olesen (uden år) s Sørensen 1986 s. 10 Side 28 af 98

29 Figur 1: Forholdende i Sjællandsgadekvarteret var omkring 1970 i visse tilfælde det rene slum. Især baggårdene led under et voldsomt forfald. Andre ejendomme var udadtil øjensynligt nedslidte. Kilde: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, Fotografier m.v Allerede i 1950 erne havde man fra Aarhus Kommunes side da også vist interesse sig for de dårlige forhold i Sjællandsgadekvarteret. I 1953 have Aarhus Boligkommission sammen med Magistratens 2. afdeling udarbejdet en redegørelse om forholdende i den nederste del af Sjællandsgadekvarteret. Her pegede man på, at en omfattende sanering af bolig og gårdmiljøer var nødvendig, hvis boligforholdende skulle forbedre. Selvom Aarhus Boligkommission således påpegede behovet for sanering, blev det kun ved tankerne. 60 I 1960 erne blev forholdende dog lidt forbedrede i Sjællandsgadekvarteret set i forhold til begyndelsen af 1950 erne Særligt var det, at der i de fleste ejendomme løbende fra starten af 1960 erne blev installeret strøm, fjern- eller centralvarme og nye og bedre sanitære forhold. Det betød, at en del af ejendommene nu ikke længere blev opvarmet af brændeovne, og at sanitære forhold var blevet forbedret i sådan en grad, at toiletterne nu var rykket fra baggårdene til bagtrapperne Århus kommunes Beretninger Århus Kommunes statistiske kontor 1968 s. 3 Side 29 af 98

30 Til trods for disse tekniske forbedringer var ejendomsmassen stadig i så dårlig stand, at mange af boligerne var direkte sundhedsskadelige at opholde sig i. Dårlig isolering, utætte vinduer, råd og svamp gav et dårligt indeklima. Ikke underligt at de, der havde råd, søgte ud af kvarteret. Den dårlige standard i kvarteret blev da også bemærket af Aarhus Boligkommission, som i flere tilfælde erklærede boliger for kondemneret og dermed uegnet til menneskebolig. Blandt andet kunne man læse i en rapport udfærdiget af boligkommissionen fra 1967 om Ny Munkegade 40 B, at der boede 2 voksne og 4 børn oppe i tagetagen, og at denne etage i sig selv var en ren dødsfælde. 62 Mange ejendomme i Sjællandsgadekvarteret, hovedsageligt baghuse, blev erklæret for kondemneret, men pga. af efterkrigstidens udstrakte boligmangel blev udsættelsesfristen for de personer, der boede i de pågældende ejendomme, i et vist omfang forlænget i flere år Sociale problemer i Sjællandsgadekvarteret Den slidte og dårlige boligmasse i kvarteret betød, at lejepriserne var relativt billige hvilket igen medførte, at der blev plads de mindre bemidlede personer, som for en relativ lille husleje kunne få tag over hovedet. Side om side med folk der arbejdede, flyttede socialt marginaliserede personer ind i kvarteret, ligesom p rostituerede fandt sig til rette i de billige boliger. De sociale problemer kom især til udtryk i den ældste og mest slidte del af kvarteret, nemlig bunden af Sjællandsgade og nogle ejendomme i Norsgade. 64 Her var kriminalitet og prostitution en del af hverdagsbilledet, som en beboer i Sjællandsgadekvarteret udlagde det: Det blev værre og værre. I 50 erne, men også 60 erne, var det nærmest et prostitueret kvarter i den nederste del af Sjællandsgade. Da de børnerige familier flyttede ud, var det sådan nogle virksomheder, der steg op af jorden (...) 65 Kriminalitet var en del af hverdagen og var med til at skabe et billede af Sjællandsgadekvarteret som et sted, hvor man ikke kom hvis man ikke kendte nogen eller havde et ærinde. 66 Derfor var det heller ikke underligt, at de, der fik del i den økonomiske vækst i løbet af 1960 erne, forlod Sjællandsgadekvarteret og Aarhus Midtby sammen med en stor mængde andre borgere. Denne udflytning af økonomiske resursestærke beboere i løbet 1960 erne medførte, at Sjællandsgadekvarteret blev stort set overladt til de socialt dårligst stillede, hvor især pensionister, 62 EA: Aarhus Boligkommission , Journalsager vedr. Ny Munkegade Studsgade 63 Sørensen 1986 s Knus 1992 s Citeret fra Sørensen 1986 s Knus 1992 s. 20 Side 30 af 98

31 ældre arbejdere og andre, der ikke havde mulighed for at tage del i den stigende økonomiske velstand, blev boende Afrunding Sjællandsgadekvarteret før 1970 illustrerede således den onde cirkel, som et dårligt boligmiljø ofte førte med sig. Vi har dermed med en udvikling at gøre, hvor et dårligt boligmiljø med lave huslejer resulterer i en fraflytning af ressourcestærke, der så erstattes af forskellige marginalgrupper, som skaber og vedligeholder et særligt socialt miljø med en betydelig mængde sociale problemer. 68 fysiske problemer blev genereret i det, at attraktiviteten i kvarteret var lav. Der var ingen der ville investere i ejendomme i kvarteret, der ikke kunne sælges. De 67 Olesen (uden år) Hans Thor Andersen 2006 s Side 31 af 98

32 Kapitel 3 Social og kulturel genopbygning af Sjællandsgadekvarteret I dette kapitel vil det bliv undersøgt, hvorledes Sjællandsgadekvarteret i ændrede social og kulturel karakter. Igennem kildemateriale fra Sjællandsgadekvarterets Beboerforenings arkiv vil det blive belyst, hvordan man i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var med til at genskabe Sjællandsgadekvarteret både i kulturel og social forstand. 3.1 Da de studerende flyttede ind Omkring 1970 oplevede man i Danmark et sandt studenterboom, hvilket betød, at mange unge søgte mod de større byers uddannelsesinstitutioner. Med denne bevægelse opstod samtidigt et behov for flere billige boliger, som de studerende havde råd til under deres studier. 69 Netop dette kunne Sjællandsgadekvarteret bidrage med, idet den gamle boligmasse havde slidte og små men billige lejligheder til leje. De billige lejligheder og Sjællandsgadekvarterets beliggenhed tæt ved Aarhus Universitet og Arkitektskolen ved Nørreport gjorde det naturligt for mange unge studerende og studiesøgende at flytte ind i Sjællandsgadekvarteret. 70 Dette medførte samtidigt, at den sociale sammensætning i Sjællandsgadekvarteret gradvist ændrede sig i løbet af 1970 erne. Hvor kvarteret, som nævnt ovenfor, før var beboet af folk fra den økonomisk dårligst stillede del af byens arbejderklasse, pensionister og socialt marginaliserede grupper, begyndte der nu at flytte mange studerende ind i kvarteret, og de blev en fast del af det omgivende miljø. 71 Med indflytningen af de studerende flyttede ikke blot et nyt befolkningssegment ind i Sjællandsgadekvarteret, der flyttede også et beboeraktivistisk præg ind i kvarteret. Dette præg byggede i særdeleshed på bølgerne fra ungdomsoprøret og studenteroprøret i 1968, hvor oppositionelle sociale bevægelser voksede sig stærke rundt om i den vestlige verden også i Danmark. I en stræben efter et nyt, anderledes og bedre samfund opstod en mur af opposition mod 69 Olesen (uden år) s Sørensen 1986 s Sørensen 1986 s. 50 Side 32 af 98

33 de rådende samfundsforhold og mod de etablerede magthavere. Først og fremmest var det yngre aldersgrupper, der var forankret i det akademiske miljø omkring universiteterne, som var de toneangivende i de oppositionelle bevægelser. 72 Dette brud med de etablerede samfundsnormer blev kanaliseret ud i det danske samfund, hvor alle former for autoritet blev udfordret og taget op til revurdering. Et forhold jeg skal vende tilbage til i slutningen af dette kapitel. De studerende, der flyttede ind i Sjællandsgadekvarteret, kom således med en tro på, at det kunne nytte at sætte sig op mod autoriterne og kæmpe for at få ønsker og mål fremført. Dertil kom, at de studerende var økonomisk svage men til gengæld socialt stærke, og dette udnyttede de i et for samtiden usædvanligt aktivt beboerarbejde, som sigtede på at forbedre både de sociale, kulturelle og fysiske rammer i Sjællandsgadekvarteret Den første studenteraktivisme i 1970 Som et billede på, hvordan de unge studerende i Sjællandsgadekvarteret fra begyndelsen af 1970 erne satte fokus på sociale og boligmæssige problemer, skal her fremhæves en lille gruppe arkitektstuderende fra Aarhus Arkitektskole, hvoraf flere boede i Sjællandsgadekvarteret. Det første aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret udsprang fra denne gruppe, som i forbindelse med deres studium på Aarhus Arkitektskole havde arbejdet med forholdene i Sjællandsgadekvarteret og ud fra dette mente, at beboerne i kvarteret burde gøre noget mere for at forbedre forholdende. 74 I forbindelse med etableringen af den første gadefest i kvarteret sendte denne lille gruppe studerende d. 30. juli et brev rundt til Sjællandsgadekvarterets beboere, hvori de opfordrede til at slutte op om et mere aktivt beboerarbejde for at skabe et bedre boligmiljø i Sjællandsgadekvarteret: Vi opfordrer jer nu til at værne om dette festarrangement, der må opfattes som et skridt på vejen til et mere menneskevenligt miljø. Et miljø, der i vid udstrækning tilgodeser de gamle, børnene og de handicappede. Endelig må vi håbe, at det må ende som et område helt på jeres betingelser, foranstaltet ved hjælp af et beboerråd Stahre 1999 s Olesen (uden år) 74 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, div. Sager , dette er baseret på en side fra en løs side af den første Beboeraviser. 75 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, div. Sager , brev til beboerne i Sjællandsgadekvarteret dateret d. 30. juli Side 33 af 98

34 De studerende fulgte selv deres opfordring ved at tage initiativ til at lave aktiviteter i forbindelse med Aarhus Festuge i For at sætte fokus på de manglende fællesfaciliteter og rekreative områder, som prægede Sjællandsgadekvarteret, forsøgte man at tage en gammel nedslidt skole, Fengers Skole i Thunøgade 2A, i brug til at lave nogle arrangementer i forbindelse med Aarhus Festuge. Formålet med dette var på længere sigt at skabe et aktivitetshus for kvarterets beboere eller et Folkets Hus, som det kom til at hedde i datidens føromtalte venstreorienterede terminologi. 76 Med dispensation fra Aarhus Kommune fik initiativtagerne lov til at tage den gamle Fengers Skole i brug ved to lejligheder: Under den første gadefest i august 1970 og under Aarhus Festuge i september samme år. Ved det sidste arrangement havde de arkitektstuderende bl.a. lavet en udstilling om kommunens saneringsplan for en af boligkarréerne i Sjællandsgadekvarteret, hvilket jeg senere kommer ind på. Faktum var, at det initiativ, som de arkitektstuderende tog, medførte, at man blandt nogle af beboerne begyndte at diskutere, hvordan man kunne være med til at forme fremtidens Sjællandsgadekvarter De første beboeraktiviteter og Børnenes Jord i Thunøgade Dette første organiserede græsrodsinitiativ omkring Fengers Skole vakte stor opmærksomhed både i medierne og blandt de aarhusianske byrådspolitikere. Med udgangspunkt i dette græsrodsarbejde udskrev f.eks. Århus Stiftstidende en konkurrence under sloganet gør grimme gårde glade, der skulle motivere aarhusianerne til selv at gøre noget for at forbedre vilkårene i boligkvarterene omkring Aarhus indre by. 78 Initiativet omkring Fengers Skole i Sjællandsgadekvarteret vandt 1. præmien i denne konkurrence. Dommerkomiteen, som blandt andet talte rådmanden for magistratens 2. afdeling Olaf P. Christensen, kom med den begrundelse, at det drejede sig om: et eksperiment for mennesker, hvor initiativet og ideerne skal have lov til at komme nedefra, hvor den enkelte beboer skal være med til at finde sine behov (...) et eksperiment, som heldigt gennemført kunne få betydning for hele bysamfundet Mikkelsen 1980 s Kend din by din rod 1983 s Kend din by din rod 1983 s Kend din by din rod 1983 s. 52 Side 34 af 98

35 På trods af den store bevågenhed, og af at de aarhusianske byrådspolitikere var meget imponerede over det initiativ, som var blevet udøvet i Sjællandsgadekvarteret, var selv samme rådmand Oluf P. Christensen med til at beslutte at nedrive den gamle Fengers Skole i 1971 med den begrundelse, at bygningen var kondemneret. 80 Tilbage stod en tom parklignende byggegrund med et stort grønt areal omkranset af store træer, hvilket Aarhus Kommune havde til hensigt at bebygge med en stor børneinstitution. 81 Som udgangspunkt havde man fra initiativtagerne af arrangementerne i 1970 ikke noget imod, at der skulle bygges en daginstitution, men man mente, at den planlagte institution lige så godt kunne ligge et andet sted. Man henviste i stedet til, at Sjællandsgadekvarterets små lejligheder og de elendige forhold i boligkarréernes indre ikke gav nogen form for udfoldelsesmuligheder for hverken børn eller voksne, og at der i første omgang var større behov for et beboerhus og grønne rekreative områder. 82 Derfor valgte en lille gruppe beboere her iblandt de arkitektstuderende at modarbejde kommunens planer, og de arbejdede i stedet for, at der på den store grund kunne blive etableret en byggelegeplads eller et grønt åndehul for kvarterets børn og et samlingssted for kvarterets beboere i øvrigt. Et sted som kunne give Sjællandsgadekvarteret et socialt og pædagogisk skub, således at nogle af de stigende sociale problemer, især blandt teenagere, kunne blive løst. 83 Selv om Aarhus Kommune til at begynde med ikke var begejstrede for en sådan byggelegeplads, hvor man havde tænkt sig at oprette en institution, lykkedes det for beboerne med kommunens accept at skabe byggelegepladsen Børnenes og beboernes Jord, eller blot Børnenes Jord i Baggrunden for Aarhus Kommunes accept i denne sag var, at der fra mange beboeres side blev gjort opmærksom på, at der var en udstrakt mangel på grønne områder i Sjællandsgadekvarteret, men også at Aarhus Kommune efterhånden anerkendte, at der var nogle voksende sociale problemer blandt børn og unge. Børnenes Jord blev derfor overtaget af Aarhus Kommune, der bibeholdt byggelegepladsen som et socialt og pædagogisk arbejde, hvilket betød, at der i 1975 blev ansat personale, rekrutteret blandt beboerne i Sjællandsgadekvarteret. Dermed blev det første egentlige forsøg på at skabe nogle bedre sociale og fysiske rammer for Sjællandsgadekvarteret gennemført EA, Aarhus Kommune, Aarhus byrådsforhandlinger Mikkelsen 1980 s Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr. 4 og Mikkelsen s Mikkelsen 1980 s Mikkelsen 1980 s og Sjællandsgadekvarterets beboeravis nr Side 35 af 98

36 Projektet viste sig at være et bæredygtigt projekt, selvom der i løbet af 1970 erne og 1980 erne var nogle diskussioner mellem Aarhus Kommune og beboerne om, hvem der skulle stå for udviklingen og driften af Børnenes Jord, hvilket endte med, at det blev overtaget af den sociale forvaltning i Aarhus Kommune. Børnenes Jord eksisterer den dag i dag og er stadig en vigtig del af Sjællandsgadekvarteret og resten af Øgadekvarteret i Aarhus. Det fungerer stadig som et socialt og pædagogisk projekt for børn og unge. 86 Figur 3: Børnenes Jord i Thunøgade Med nedrivningen af Fengers Skole i Thunøgade 2A i 1971 blev der skabt et tiltrængt rekreativt rum for børnene i Sjællandsgadekvarteret. Kilde: Aarhus Lokal Historisk Samling. 3.4 Andre aktiviteter Sideløbende med oprettelsen af Børnenes Jord var der andre beboere i Sjællandsgadekvarteret, som arbejdede med andre tiltag. Som nævnt arbejdede nogle med at etablere festarrangementer som f.eks. den første gadefest for kvarterets beboere, som senere skulle blive til den berømte årlige sommerfest i Sjællandsgadekvarteret. Andre grupper tog initiativer til at oprette legepladser i nogle af karréerne som f.eks. i karréen omkring Fænøgade Se 87 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Side 36 af 98

37 Disse forskellige grupper startede sammen også det, der skulle blive Sjællandsgadekvarterets Beboeravis i Avisen blev udgivet hver tredje uge og blev et informationsorgan, hvori de forskellige grupper fortalte om, hvor langt man var med forskellige projekter, ligesom man igennem de første beboeraviser forsøgte at få andre beboere uden hensyntagen til køn og alder til at tage del i det aktive beboerarbejde. 88 De første par år efter 1970 bød således på en række aktiviteter, der skulle være med til at højne det sociale, fysiske og kulturelle miljø i Sjællandsgadekvarteret. Men som de arkitektstuderende var inde på, var man nødt til at organisere sig, hvis man også ville have gjort noget ved de fysiske forhold, som der stadig var store problemer med. Derfor begyndte flere at undersøge, hvordan opbakningen til en regulær beboerforening var blandt Sjællandsgadekvarterets beboere. For med en regulær beboerforening ville man netop kunne stå mere sammen om krav over for Aarhus Kommune Oprettelse af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening 1973 Vi har nogle problemer i det her kvarter, nogle problemer som vi er fælles om, nogle problemer som ikke løser sig selv af sig selv, nogle problemer som vi ikke kan løse hver for sig, men som vi kun har mulighed for at løse hvis vi står sammen om at løse dem. 90 Sådan lød det i en tale på den stiftende generalforsamling ved oprettelsen af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening d. 24. januar 1973, som blev i afholdt i den gamle kunstbygning i Vennelystparken, der støder op til Sjællandsgadekvarteret. Initiativet til beboerforeningen blev taget af flere beboere i Sjællandsgadekvarteret, men symptomatisk nok var det især en lille gruppe studerende, som var drivkraften. Blandt initiativtagerne til beboerforeningen var således nogle af de selv samme unge arkitektstuderende, som i 1970 havde opfordret beboernes til et bredt beboersamarbejde. Med oprettelsen af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening blev de føromtalte spredte aktiviteter samlet under én enkelt organisation. Dette var nødvendigt, hvis de personer, som talte på vegne af beboerne, skulle 88 Sørensen 1986 s EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Div. sager , Papir som indeholder tanker om hvorfor det var nødvendigt at oprette en Beboerforening. 90 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Div. Sager , Tale ved Beboerforeningen for Sjællandsgadekvarterets stiftende møde 24. januar Side 37 af 98

38 accepteres som repræsentanter for beboerne i kvarteret, ligesom det var nødvendigt, hvis man ville høres af Aarhus Kommune. 91 Det aktive beboerarbejde fik nu faste organisatoriske rammer, som blev skabt på grundlag af formålsparagraffer og vedtægter for Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, som skulle søge at opfylde primært to formål. For det første skulle foreningen være beboernes redskab til at løse forskellige opgaver indenfor boliger, børne- og ungdomsforsorg, sport og kultur samt fællesarrangementer. 92 Dvs. traditionelle foreningsgøremål som skulle være med til at højne det sociale og kulturelle engagement i Sjællandsgadekvarteret generelt - man ville skabe et levende bomiljø. 93 For det andet var Beboerforeningen ikke blot en beboerforening i bredeste forstand, det var også en græsrodsorganisation, hvilket kom til syne i formålsparagraffen. Heri blev det understreget, at; Foreningen er beboernes organisation overfor den kommunale politik. 94 Beboerforeningen skulle således tjene som politisk modvægt til kommunale planer for Sjællandskvarterets udvikling og fremtid men også som modvægt til Aarhus Kommunes bypolitik generelt. Man ville simpelthen sørge for, at forholdende kom til at svare til beboernes ønsker og behov. Således var man i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening klar over, at det var nødvendigt at gøre noget ved Sjællandsgadekvarterets dårlige og utidssvarende tilstand. Samtidig var man bange for, at forsøget på at forbedre forholdende i kvarteret ville føre til en række skrækscenarier, som ville være med til at presse de eksisterende beboere ud af Sjællandsgadekvarteret, hvor især to scenarier var gældende. For det første pegede man på, at hvis der ikke blev gjort noget fra kommunens side, ville Sjællandsgadekvarterets relativt dårlige fysiske tilstand blive endnu ringere, hvilket ville betyde, at kvarteret ville forslumme totalt med en omfattende sanering og en ny citydannelse til følge. Et andet scenarie for kvarterets udvikling ville være, at Sjællandsgadekvarteret blev bevaret som boligområde. Ikke for den eksisterende befolkning, men: 91 Beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret i Aarhus. Kronik i Aarhus Stiftstidende 24. maj Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Beboerarbejdet i Sjællandsgadekvarteret i Aarhus. Kronik i Aarhus Stiftstidende 24. maj EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, Fotografier m.v Vedtægter for beboerforeningen indsendt til Aarhus kommune Og Beboeravisen for Sjællandsgadekvarteret nr Side 38 af 98

39 for en ny befolkning der bedre kunne se mulighederne i et gammelt centralt beliggende beboelseskvarter og som ville have råd til at modernisere ejendomme og lejligheder. 95 Det sidste scenarie anså man som en de største trusler mod kvarteret, idet det kun var en relativt velstillet befolkningsgruppe, som havde råd til at modernisere ejendomme og lejligheder. Her pegede Sjællandsgadekvarterets Beboerforening faktisk selv på, om end indirekte, at muligheden for en gentrificeringsproces var til stede. Disse to mulige retninger for Sjællandsgadekvarteret ønskede man hverken i beboerforeningen eller blandt beboerne generelt. Man ville beholde sit kvarter nogenlunde intakt og beholde det for de beboere, som nu engang boede der. Med andre ord ønskede Sjællandsgadekvarterets Beboerforening: 1) At tanken om at udvide city op i boligområdet skal aflyses af byrådet. 2) At trafikken skal dæmpes, så den ikke er til gene for beboerne, dvs. at uvedkommende biltrafik skal fjernes. 3) At der udbygges tilstrækkelige steder at være for børn og voksne i deres fritid, og at disse tilbud skal kompensere for de relativt små lejligheder. 4) At den uhæmmede sammenlægning af lejligheder forbydes, samtidig med, at en rimelig sammenlægning for familier med børn tillades. 5) At det skal gøres muligt at vedligeholde lejlighederne og ejendommene, uden at det skal koste kæmpesummer. 96 Disse punkter samt det almindelige aktive beboerarbejde blev omdrejningspunktet for Beboerforeningens arbejde i løbet af 1970 erne. Man ville simpelthen på græsrodsniveau søge indflydelse på, hvordan Sjællandsgadekvarterets udvikling skulle tage sig ud man ville skabe nærdemokrati. 3.6 Sjællandsgadekvarterets Beboerforening et billede af sin tid Dannelsen af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening i 1973 skrev sig ind i dannelsen af lang række af beboerforeninger i de gamle arbejderkvarterer i Aarhus i begyndelsen af 1970 erne. 95 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening. Historiske artikler, fotografier m.v , beskrivelse af beboerforeningens formål og visioner, udateret. 96 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, fotografier m.v , beskrivelse af beboerforeningens formål og visioner, udateret. Side 39 af 98

40 F.eks. opstod der beboerforeninger på Trøjborg, kvarteret omkring Ole Rømersgade på Frederiksbjerg og Nørrestenbro (kvarteret omkring Mejlgade og Østbanetorvet). På samme måde som med Sjællandsgadekvarterets Beboerforening opstod andre beboerforeninger på baggrund af et ønske om et bedre boligmiljø for beboerne i de respektive kvarterer. Og som i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var studerende i de fleste tilfælde med til at starte disse Beboerforeninger op. 97 Disse beboerforeninger arbejdede ikke kun uafhængigt af hinanden men støttede ofte hinanden, når der var behov for det. Samarbejdet mellem de forskellige beboerforeninger kulminerede i 1973, hvor flere af de beboerforeninger, som holdt til i Aarhus midtby, lavede en sammenslutning: det såkaldte Beboersamvirke. Dette var ikke en stor samlet beboerforening men et samarbejde, som på tværs af de respektive kvarterer havde til formål at støtte initiativer til forbedring af menneskers fritids- og miljømæssige muligheder i deres respektive boligområder. I det hele taget var det ideen med Beboersamvirke at sørge for, at borgerne i midtbyen blev hørt i forbindelse med politiske beslutninger. 98 Et eksempel på, hvordan man i Beboersamvirket forsøgte at påvirke de politiske beslutningstagere i byrådet, er kommunevalget i 1977, hvor man lavede en debatavis, hvori man pegede på en række forhold i Aarhus, der måtte gøres noget ved. 99 Beboersamvirket fik dog kun begrænset betydning for samarbejdet mellem de respektive beboerforeninger, og ved slutningen af 1978 blev Beboersamvirket skrinlagt af økonomiske årsager. 100 Men beboerforeningerne arbejdede stadigvæk sammen, som det f.eks. var tilfældet ved demonstrationer mod lukningen af Aarhus Gasværk i begyndelsen af 1980 erne. Det var således i første omgang en søgen efter indflydelse på, hvordan boligmiljøet i det etablerede byrum skulle formes, som betød at Beboerforeninger opstod rundt om i Aarhus. I Sjællandsgadekvarteret kom denne søgen efter indflydelse til syne i flere konfrontationer mellem Aarhus Kommune og Beboerforeningen. I første omgang var det især én sag, som tiltrak sig opmærksomhed i løbet af 1970 erne nemlig sagen om den såkaldte Rugbrødskarré. 97 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, fotografier mv : notits bragt i Kvarteret 3. årg.1975 nr. 17, kvarteret var beboeravis for Ole Rømersgade kvarteret i Aarhus 98 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Side 40 af 98

41 3.7 Kampen om rugbrødsfabrikken sagens begyndelse En sag, som kom til at stå som et symbol på det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret, var kampen om den såkaldte Rugbrødskarré, som afgrænses af Ny Munkegade, Samsøgade, Sølystgade og Sjællandlandsgade. Betegnelsen Rugbrødskarréen fik den, da der i karréens indre lå en gammel rugbrødsfabrik, Magdalene A/S, der var blevet etableret tilbage i 1896 og ejedes af Jyllands Brødfabrikker A/S. Figur 4: Et levn fra den industrielle by. Den gamle rugbrødsfabrik Magdalene A/S gjorde ikke karréen særlig indbydende at opholde sig i hverken for børn eller voksne. Kilde Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, Fotografier m.v Fra Aarhus Kommunes side havde man allerede i 1966 vist interesse i denne karré og de dårlig fysiske forhold. Med rydningen af karréens indre ville man få en oplagt mulighed for byfornyelse. Som det står i en skrivelse fra stadsarkitekten i Aarhus fra 1966: I karréens indre findes en del små bygninger og garager, men såfremt brødfabrikken kan fjernes, synes karréen et oplagt emne for en byfornyelse. Man vil her ved etableringen og nogen ny bebyggelse kunne omdanne en i dag rodet og lidet indbydende bebyggelse til en ret attraktiv boligkarré med de fleste af de bekvemmeligheder som man i dag må stille krav om EA: Aarhus kommune, Aarhus Byråd journalsag nr : Skrivelse fra Stadsarkitekten til Magistratens 2. afdeling. 1. juni Side 41 af 98

42 I 1969 blev der således vedtaget en kommunal saneringsplan for Rugbrødskarréen. Denne saneringsplan foreskrev, at man nedrev rugbrødsfabrikkens produktionslokaler samt en række nedslidte skure og garager. I stedet ville man bygge en fire etagers boligblok med 60 nye moderne lejligheder og udnytte den resterende plads til en børneinstitution, legeplads samt et underjordisk garageanlæg. Ikke blot ville rugbrødsfabrikken forsvinde, man havde også kig på 19 saneringsmodne lejligheder i karréens midte. Disse ville forsvinde ved nedrivningen af de gamle boligejendomme i karreens indre. 102 Hensigten med saneringsplanen var altså i første omgang at rydde ud i karréens indre for at skabe et bedre og sundere fysisk miljø, som gik i tråd med ideen bag saneringslovgivningen. 3.8 Beboernes protester I 1971 begyndte der blandt beboerne i den berørte karré at høres kritiske røster, og man afholdt et protestmøde mod planen, hvor man opfodrede hinanden til at lave en alternativ plan til kommunen, der tjente beboerinteresserne bedre. Lejere og grundejere slog sig sammen i nogle arbejdsgrupper, som skulle skabe et alternativ til kommunens plan, og allerede i juni 1971 havde disse arbejdsgrupper en revideret plan til kommunen. Beboerne påpegede, at kommunens plan var utidssvarende overfor den gældende saneringslovgivning fra Man henviste især til, at opførelsen af en ny boligblok ikke ville give et bedre rekreativt rum i karréen, ligesom man mente, at de lejligheder i boligblokken, som vil blive opført, ville blive for dyre i husleje for de beboere, hvis lejligheder ville blive saneret bort. Herudover pegede beboerne på, at flere lejligheder i Sjællandsgadekvarteret ikke var nødvendigt, idet behovet for boliger i midtbyen ikke længere var akut, da den gamle Aarhus Kommune havde været underlagt en kommunesammenlægning med forstads- og omegnskommunerne i 1970, hvilket havde frigivet mere areal. Dette vil blive taget op og uddybet i næste kapitel. 103 Sagen om Rugbrødskarréen vakte megen omtale i den Aarhusianske dagspresse, ikke mindst fordi de beboere, der var med i arbejdet omkring Rugbrødskarréen, brugte pressen til at komme med deres synspunkter for sagen, hvor man især pegede på, at saneringsplanen var forældet i forhold. I 1971 vedtog Aarhus Byråd at trække saneringsplanen tilbage med den begrundelse, at den var utidssvarende i forhold til behovet for nye boliger, nøjagtigt som beboerne havde påpeget. 104 De 102 EA: Aarhus kommune, Aarhus Byråd journalsag nr : Saneringsplan for Rugbrødskarréen, byplanafdelingen, juni Ønsker saneringsplan ændret Artikel i Aarhus stiftstidende 2. maj EA: Aarhus Kommune, Aarhus Byråd journalsag nr : beskrivelse af sagens forløb dateret 1972 Side 42 af 98

43 ændrede forudsætninger, som er opstået både som følge af kommunesammenlægningen og af de stærkt forøgede krav om tilvejebringelse af arealer og lokaler til rekreative formål og fritidsaktiviteter har medført, at man fra kommunens side har vedtaget at udarbejde en ny saneringsplan for karréen 105 Spørgsmålet var nu, hvad der skulle ske med Rugbrødskarréen og den gamle rugbrødsfabrik? Hos de engagerede beboere i Rugbrødskarréen begyndte man at arbejde med at lave et udkast til en ny saneringsplan. Denne nye saneringsplan for Rugbrødskarréen kom hurtigt til især at omhandle muligheden for at etablere et beboerhus. Til dette formål havde man udset sig dele af den gamle rugbrødsfabrik. En såkaldt klubhusgruppe gik i gang med at undersøge, om der var et behov for et sådant værested. Blandt Rugbrødskarréens beboere bakkede 80 % op om initiativet. Det betød, at man i et fælles udkast til en ny saneringsplan mente, at dele af rugbrødsfabrikken skulle bevares, således at beboerne i rugbrødskarréen og hele Sjællandsgadekvarteret kunne få et beboerhus, der skulle kunne kompensere for de små lejligheder i kvarteret. Ligeledes skulle der etableres et ældrecenter og en børneinstitution i karréen. Planen blev indsendt til kommunens tekniske og sociale forvaltning i 1971, men der skulle gå næsten et år, før der skete noget i sagen. 106 I Aarhus Kommune blev der først fremlagt en ny saneringsplan i 1972, hvor indholdet stort set svarede til den seneste plan, som beboerne havde udarbejdet. I denne plan blev der dog ikke lagt op til, at beboerne ville få et beboerhus på deres egne præmisser, men at der i lokalerne i Rugbrødskarréen ville blive indrettet en kommunal institution med karakter af beboercenter, hvor beboerne ville kunne mødes 107. Både beboernes og kommunens plan viste sig at være for dyr, og man kunne ikke komme frem til en ny plan, som kunne tilfredsstille alle parter. Dermed blev sagen henlagt i 1972, men klubhusgruppen forsatte sit energiske arbejde med at få lavet alternative planer, selvom dialogen mellem beboerne og Aarhus Kommune stoppede. 108 Først med oprettelsen af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening i 1973 blev der genoptaget forhandlinger med Aarhus Kommune omkring Rugbrødsfabrikken. Beboerforeningen gik sammen med den såkaldte klubhusgruppe om at stå for kontakten til kommunen og være med til de 105 EA: Aarhus kommune, Aarhus byråd journalsag : Skrivelse fra Stadsarkitekten til magistratens 2. afd EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Sager vedr. sanering af rugbrødskarréen og foreningens oprettelse: Løs ark der beskriver hvordan arbejdet med at udarbejde en ny plan. 107 Beboernes Hus. Administrationsgruppen 1979 s Beboernes Hus. Administrationsgruppen 1979 s. 17 Side 43 af 98

44 forhandlinger, som blev ført om, hvordan et evt. klubhus skulle tage sig ud. Der blev afholdt mange møder mellem beboerforeningens klubhusgruppe på den ene side og embedsfolk fra den sociale forvaltning og stadsarkitekten på den anden side. 109 Beboerforeningens mål lå i forlængelse af det første beboerarbejde, men man udvidede planen således, at et fremtidigt beboerhus både ville indeholde børneinstitution og et ældrecenter, hvilket fik højest prioritet. Derudover mente man, at et evt. beboerhus samtidig skulle kunne bruges af kvarterets beboere, således at huset fik karakter af et regulært beboercenter, hvor beboerforeningen kunne holde til. Resten af karréen skulle ryddes for skure og garager, så der blev et stort rekreativt område. 110 Denne plan kunne de kommunale embedsmænd og Aarhus Byråd gå med til, og man begyndte at udarbejde en ny saneringsplan gældende for hele rugbrødskarréen. Men selv om man for så vidt var enig om, hvordan fremtidige forhold i rugbrødskarréen skulle være, gik der næsten 3 år, før der blev udarbejdet en ny saneringsplan for rugbrødskarréen i Denne blev først fremlagt for Sjællandsgadekvarterets beboerforening i Samme år begyndte man at ombygge de resterende bygninger fra den gamle rugbrødskarré, og bygningerne var klar til brug i Figur 5: Som det fremgår af ovenstående billede, blev der ryddet betragteligt op i den såkaldte Rugbrødskarré. Kilde: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, Fotografier m.v Beboeravisen nr EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Sager vedr. sanering af rugbrødskarréen og foreningens oprettelse: beboerforeningens plan for indretning af rugbrødsfabrikken EA: Aarhus kommune, byrådet journalsag nr , skrivelse fra stadsarkitekten til mag. 2. af deling 17 marts 1976, indeholder også en saneringsplanen fra Side 44 af 98

45 3.9 Baggrund for kommunes accept af et beboerhus En af årsagerne til, at sagen om rugbrødsfabrikken trak i langdrag, var det forhold, at beboerne i Sjællandsgadekvarteret ønskede et sted, som skulle drives af dem selv, imens kommunen stod fast på, at rugbrødsfabrikken var at betragte som en almindelig kommunal institution. Som rådmanden for magistratens 3. afdeling, venstremanden Jens Arbjerg fremlagede det den 4. april 1974 under et byrådsmøde: Man har drøftet med beboerforeningen, hvordan man kunne indrette huset og er kommet frem til en legestue, ungdomsklub og en ældre klub, ting som vi er af den opfattelse, at der er behov for i området.( )Men jeg vil gerne understrege, at vi betragter det der skal være institution, som en institution der normalt oprettes rundt i de forskellige kvarterer af magistratens 3. afdeling, og at det skal ske på tilsvarende måde. 112 Selv om Arbjerg her var konsekvent i sin udtalelse, lykkedes det for Sjællandsgadekvarterets Beboerforening at gennemføre, at det kommende beboerhus blev overdraget til beboerforeningens nedsatte administration som en selvejende institution, hvor en administrationsgruppe bestående af repræsentanter fra beboerforeningen, børnehaven og beboercentret og ikke mindst kommunen, som sammen skulle drive stedet. 113 Når det lykkedes for Sjællandsgadekvarterets Beboerforening at få etableret et beboerhus i Sjællandsgadekvarteret, der svarede til de fleste af beboernes ønsker, skyldtes det, at der i Aarhus Byråd i stigende grad var en accept af, at der i Sjællandsgadekvarteret ikke blot var behov for en kommunal institution men også for et sted, der kunne danne grundlag for kulturelle foreteelser. Som det Radikale Venstres byrådsmedlem Inger Lillelund udtalte det d. 4. april 1974 i forlængelse af Arbjergs udtalelse: Rådmanden for 3. afdeling sagde, at man i den sociale forvaltning finder, at det er sociale institutioner, det drejer sig om, der er behov for. ( ) er det ikke i lige så høj grad kulturelle foreteelser, der er brug for, og er det her ikke præcis et sted, hvor der er brug for en samarbejdning af sociale og kulturelle ting 114 Byrådsmedlemmet og SF eren Thorkild Ibsen fremlagde på samme møde i 1974 sagen på følgende måde: 112 EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 4. april EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Sager vdr. sanering af rugbrødskarréen og foreningens oprettelse, diverse skrivelser til magistraten 3. afdeling. Og EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 7. nov EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 4. april 1974 Side 45 af 98

46 [Man] ser overhovedet ikke historisk på sagen. Man har ikke omtalt, at Sjællandsgadekvarteret i de senere år er præget af en stor tilflytning af yngre og unge. Der er allerede, og kan i fremtiden forventes yderlig et stort antal fødsler, selv om klubhusgruppen allerede mener, at behovet er der, så er det ovennævnte perspektiv i hvert fald et yderligt argument for oprettelsen af det hus som foreslået. ( ) Dette manglende historiske aspekt kunne give anledning til at stille spørgsmålet: Skal Sjællandsgadekvarteret fortsat være boligkvarter, eller skal det være et dødt kvarter ( ) hvis det skal være et boligkvarter, er man også nødt til at sørge for de nødvendige fællesfaciliteter. 115 Der var således en erkendelse i Aarhus Byråd af, at der var et behov for institutionelle rammer i Sjællandsgadekvarteret. Men som det også fremgår af ovenstående, var der samtidig en anerkendelse af, at beboernes aktive arbejde for at skabe et bedre boligmiljø i Sjællandsgadekvarteret ikke blot handlede om børneinstitutioner og ældre menneskers behov men også om udvikling af de kulturelle og sociale rammer i det gamle arbejderkvarter Beboernes Hus - Et socialt og kulturelt omdrejningspunkt Ved oprettelsen af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening i 1973 og åbningen af Beboernes Hus i Sølystgade i 1977 blev der etableret nogle sociale og fysiske rammer, som kunne videreføre det beboerarbejde, der blev udført sideløbende med sagen om rugbrødskarréen. Der blev så at sige skabt et socialt og kulturelt rum i Sjællandsgadekvarteret, som i form af Beboernes Hus og Børnenes Jord betød, at boligmiljøets kvaliteter på det sociale og kulturelle område blev højnet betragteligt. Beboernes Hus var åbent alle ugens dage, og folk fra kvarteret kunne komme og bruge husets faciliteter og deltage i de mange aktiviteter, der blev afholdt i beboerforeningens regi. Her kunne ældre mødes i ældreklubben eller Aktivitetsklubben, som den hed, over et spil kort eller banko og en kop kaffe. Der blev afholdt madklubber, og beboerne kunne mødes med andre i forbindelse med brugen af husets værkstæder og mødelokaler. Der blev desuden arrangeret udenbys ture for både børn og voksne, hvor turene gik ud i det danske land. Rugbrødskarréens indre bød på muligheden for, at børn og unge kunne slå sig løs i leg og boldspil uden fare for, at de blev kørt ned. Igennem Beboerforeningen blev der således skabt en lang række aktiviteter for både børn og voksne i alle 115 EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 4. april 1974 Side 46 af 98

47 aldre. Højtider som jul og fastelavn blev fejret på behørig vis både i Beboernes Hus og på Børnenes Jord. 116 Figur 6: Den gamle rugbrødsfabrik i Sjællandsgadekvarteret blev til et væsentligt omdrejningspunkt i det aktive beboerarbejde for Sjællandsgadekvarteret. Billedet er fra 1978 og viser en sommerfest for kvarterets beboere. Kilde: Sørensen 1986 s. 141 Det, som virkelig gav Sjællandsgadekvarteret et præg af et særligt miljø, var de årlige sommerfester, som siden 1971 blev afholdt i Sjællandsgade. Gaden blev for en enkelt dag årligt afspærret for trafik, og borde og stole blev rykket ud i det fri. Gaden blev denne dag omdannet til en folkefest med fællesspisning, live musik og kulturelle indslag. Dette kan ses som tegn på, at der i Sjællandsgadekvarteret var et miljø lidt udover det sædvanlige. I 1977 blev sommerfesten rykket op til Beboernes Hus, men man startede stadig sommerfesten ved at mødes til ét langt kaffebord, som optog en del plads i Sjællandsgade Fra Brødfabrik til Beboerhus 1979 s. 5ff 117 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr. 105 og 106 Side 47 af 98

48 Figur 7: To tidsbilleder. Den årlige Sommerfest i Sjællandsgadekvarteret hhv og 2009 med det traditionelle lange morgenkaffebord langs Sjællandsgade. Gadefesten er om noget en begivenhed, som repræsenterer det særlige bymiljø, der siden 1970 har været omkring Sjællandsgadekvarteret. Kilder: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, Fotografier m.v og Beboernes-hus.dk. Sommerfesten blev for mange beboere opfattet som essensen af det særlige bymiljø, som fandtes i Sjællandsgadekvarteret. En beboer beskrev sommerfesten således i Beboeravisen: Nu sker det endelig. Vi, som har slået os ned i kvarteret efter 1. august, har hele tiden følt, at vi ikke var rigtige beboere at regne, vi havde jo ikke været med til beboerfesten sidste år. Men nu er vor prøvetid slut. Den 19. juni bliver vi rigtige beboere i Sjællandsgadekvarteret. 118 Beboerfesten, eller sommerfesten som den sidenhen kom til at hedde, blev gennem årene en institution i Sjællandsgadekvarterets Beboforenings arbejde. Som det fremgår af de ovenstående billeder, er det en tradition, som har fundet sted hvert eneste år siden, og som har været med til at cementere, at der i Sjællandsgadekvarteret var og er et særligt miljø. Dette særlige miljø i Sjællandsgadekvarteret var ikke kun begrænset til aktiviteter indenfor rammerne af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening. Mange beboere, især yngre, tog initiativ til at lave arrangementer, hvor både det kulturelle og sociale var i højsædet. Nogle brugte Beboernes Hus 118 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Side 48 af 98

49 som et rum, hvor de kunne udfolde deres kreativitet i form af kunst og benytte husets faciliteter som galleri til fernisering. Man må spørge sig selv, om Beboerforeningens arbejde blev velmodtaget af de, som ikke var medlemmer af Sjællandsgadekvarters Beboerforening og dermed ikke tog del i det aktive arbejde. Generelt syntes der at være en udpræget tilfredshed med det arbejde, som de fortrinsvis unge tilflyttere udøvede. I beboeravisen udtrykker flere beboere i Sjællandsgadekvarteret deres tilfredshed med og taknemlighed for det aktive beboerarbejde. 119 Desuden kunne meget af det arbejde, som Sjællandsgadekvarterets Beboerforening lagde for dagen, nok ikke lade sig gøre, hvis ikke der havde været en bred opbakning kvarteret Ønsket om en alternativ livsform - afrunding Udadtil var det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret forankret i ønsket om at skabe nogle gode rammer for de beboere, der boede i Sjællandsgadekvarteret. Men der lå også en mere dybdegående årsag til det aktive beboerarbejde. Som nævnt i indledningen til dette kapitel kom de studerende, der flyttede ind i Sjællandsgadekvarteret i begyndelsen af 1970 erne, med helt nye krav til tilværelsen. For det første kom de med krav om at få indflydelse på det boligmiljø, som de til daglig færdedes i. De krævede, at man fra politiske side, hvilket ville sige Aarhus Kommune, gjorde noget for at forbedre boligmiljøet, men at dette skulle ske på beboernes betingelser. På denne måde trak det tidligste beboerarbejde tråde tilbage til ungdoms- og studenteroprøret i slutningen af 1960 erne, hvor udfordringen af alle autoriteter var en væsentlig faktor. Man kan ligeledes tale om, at der blandt mange af de aktive i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var et ønsket om at skabe et godt alternativ til de aarhusianske forstæder, parcelhuskvarterene med deres ligusterhække og især de store betonkomplekser i f.eks. Gellerup. Dette ønske var ikke kun begrænset til de progressive studerende. I stigende grad blev Sjællandsgadekvarterets Beboerforening et sted, hvor flere og flere meldte sig ind for at realisere sig selv: 119 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Side 49 af 98

50 ( ) en stor del af de såkaldte mellemlagsfolk studerende, akademikere, venstre intellektuelle, der ville realisere sig selv, skubbede kvarterets beboere i retning af nærdemokrati, hvorfor der opstod en meget handlekraftig beboerforening. 120 Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var således ikke blot drevet af visioner om at skabe et godt boligmiljø men også en vision hos en del af de implicerede i det aktive beboerarbejde om at skabe en alternativ livsform. Denne søgen efter noget anderledes, der resulterede det aktive beboerarbejde i 1970 erne vakte stor opsigt rundt om i Aarhus. Ikke tidligere havde man i Aarhus oplevet så mange engagerede beboere i et beboelseskvarter, som arbejdede for at skabe et bedre boligmiljø i det etablerede fysiske rum. Især den aarhusianske dagspresse beskrev i flere artikler det aktive beboerarbejde og det særlige miljø, der var i Sjællandsgadekvarteret, og som en journalist skrev allerede i 1971: I løbet af det sidste årstid har en hel bydel i Aarhus ændret karakter. Det er vel i sig selv ikke særligt bemærkelsesværdigt. Det specielle ved netop denne byfornyelse er, at hverken byplanlæggere eller kommune bærer ansvaret for den. Æren er helt beboernes egen. Kvarteret omkring Sjællandsgade er blevet et strålende eksempel på, hvad mennesker selv kan gøre for at forbedre deres miljø. ( ) Der er de samme huse og de samme mennesker som for et år siden, men der er sket uhyre meget med stemningen, hele atmosfæren i området. Det er blevet et venligere kvarter mere åbnet og charmerende, og pæne piger er ikke længere bange for at gå der alene efter mørkets frembrud. Blandt unge er det ligefrem ved at blive moderne at bo der. 121 En journalist kunne supplere med følgende i 1972: Sjællandsgade i Aarhus er ved at udvikle sig fra bare at være et kvarter i Aarhus til at være et begreb. Et sted, hvor der sker mere end andre steder. Et sted med problemer som andre steder, men et sted hvor der gøres mere blandt beboerne for at løse deres problemer end der gøres andre steder. 122 Som udgangspunkt viser netop disse to journalisters betragtninger, at det miljø, der blev skabt i Sjællandsgadekvarteret, var noget nyt og særligt i Aarhus. 120 Mellemlag hvad er det? Artikel i Lokalavisen 2. feb Hvordan Sjællandsgade blev noget helt andet, Artikel i Samvirke årg. 94 nr Aarhus har også sin Coronation Street, Artikel i Aarhus Stiftstidende 19. juni Side 50 af 98

51 Der var således ingen tvivl om, at det i 1970 ernes Sjællandsgadekvarter var blevet lidt bedre at bo og leve, end det havde været i årtierne forinden. I det hele taget kom Sjællandsgadekvarteret til at fremstå som et særligt byrum i Aarhus, som man ikke tidligere havde set. Fra 1970 og frem lykkedes det først fra enkelte private initiativer siden fra initiativer under Beboerforeningen at genopbygge Sjællandsgadekvarteret både socialt og kulturelt og skabe et særligt miljø indenfor de fysiske rammer i kvarteret. Hermed blev der lagt det, man kunne betegne som et nyt perspektiv på Sjællandsgadekvarteret, som i høj grad byggede på det sociale og kulturelle. Til trods for at de sociale og fysiske problemer således var blevet væsentlig forbedret i Sjællandsgadekvarteret, var det dog stadig et fysisk nedslidt kvarter. Side 51 af 98

52 Kapitel 4 Fra Sanering til byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret I følgende kapitel vil blikket nu blive drejet mod Aarhus Kommune og dennes sanerings- og byfornyelsespolitik, samt om kommunen havde nogen betydning for Sjællandsgadekvarteret. Her er kildematerialet først og fremmest sanerings- og kommuneplaner. Det vil desuden igennem byplaner og byrådsreferater blive vist, hvorledes den politiske holdning til midtbyen forandrede sig fra ca til 1985 og blive overvejet, hvilken betydning dette havde for Sjællandsgadekvarteret. 4.1 Sanering i Aarhus før 1970 Før 1970 var den traditionelle måde at komme dårlige boliger til livs i Aarhus ofte en total nedrivning af ejendomme og beboelseskvarterer. Den nationale boligtilsynslov fra 1939 og senere den første egentlige saneringslov fra 1959 gjorde det muligt for kommuner landet over at fjerne de dårligste boliger og sikre lys og luft ved at nedrive bag- og sidehuse. 123 I Aarhus blev flere nedslidte kvarterer og ejendomme 1950 erne og 1960 erne saneret bort. Der var ikke mange protester herimod, man kunne ikke benægte, at ejendommenes stand var ringe, og at de sociale problemer i flere af kvartererne var store. Kvarterer som hele Nygade, dele af Møllestien, dele af Spanien samt hele Dynkarken ved Aarhus Havn blev revet ned i løbet af 1950 erne og 1960 erne. 124 Sanering var omkring 1970 således ikke noget nyt fænomen i Aarhus, men den saneringsaktivitet, der havde fundet sted, havde stort set kun forholdt sig til den indre by, hvor mange af de sanerede ejendomme, også kaldet sorte boligområder, der var i absolut dårligst stand, blev erstattet af kommercielt byggeri i form af butikker, banker, kontorer, virksomhedsdomiciler osv. Saneringen af disse kvarterer var et udtryk for en politisk holdning om, at selve den indre by i Aarhus var utidssvarende. Ikke mindst fordi den indre by var byens ansigt udadtil, og dens tilstand blev dermed anset som et signal til omverdenen om forholdene. Gamle huse, smalle gader og krogede forløb var udtryk for en utidssvarende fortid, som man måtte lægge bag sig Thor Andersen 2006 s. 359ff 124 Lauridsen 1995 s Lauridsen 1995 s. 36 Side 52 af 98

53 Derfor blev den offentlige fokus på de såkaldte sorte boligområder i den indre by i begyndelsen af 1970 erne forskudt til de såkaldte grå boligområder. De grå boligområder repræsenterede kvarterer, hvor ejendomsmassen daterede sig til perioden omkring år Disse områders bebyggelse var ganske vist af en rimelig byggeteknisk kvalitet men med mangel på vedligeholdelse og behov for forbedringer af boligerne og de nære omgivelser. Disse forhold gjaldt stort set samtlige af de gamle arbejderkvarterer, der lå på den anden side af allégaderne, der omkransede den indre by, og dermed kom fokus også til at gælde Sjællandsgadekvarteret Kommunale visioner for Sjællandsgadekvarteret før 1970 Allerede i 1950 erne og 1960 erne havde man fra Aarhus Kommunes side interesseret sig for de dårlige forhold i Sjællandsgadekvarteret. I 1953 havde Aarhus Boligkommission sammen med magistratens 2. afdeling udarbejdet en redegørelse om forholdene i den nederste del af Sjællandsgadekvarteret, hvor en totalsanering var på tale. 127 I 1960 erne var det dog ikke saneringstanken, som skabte fokus på Sjællandsgadekvarteret men derimod de stigende trafikale problemer. I Aarhus Byråd vedtog man i 1965 en trafikplan den såkaldte Allégadering. Allégaderingen var tænkt som en ca. 50 meter bred vej, der skulle lægges i en ring omkring den indre by ved at udvide de eksisterende allégader Nørre Allé, Vester Allé og Sønder Allé. Dette var et voldsomt gadegennembrud, der ville have nedrevet en stor del af Sjællandsgadekvarteret: Nørreallé, fra Ny Munkegade til Norsgade, Nørregade til Sjællandsgade samt hjørnet af Høegh-Guldbergsgade og Nørregade. Anholtsgade ville have været slettet fra bykortet i denne forbindelse, og i stedet for karréen Sjællandsgade, Fænøgade, Norsgade og Anholtsgade skulle der gøres plads til 400 parkeringspladser. Aarhus Kommune begyndte at opkøbe ejendomme med henblik på nedrivning i forbindelse med den kommende gadeudvidelse. Men projektet blev imidlertid ikke igangsat, selv om der var klare planer for en gennemførelse, hvilket er et forhold, jeg skal vende tilbage til i næste kapitel. 128 Konsekvensen af denne mangel på igangsætning af allégadeprojektet var, at de kommunalt opkøbte ejendomme og privatejendomme, der kunne imødese at blive eksproprieret, stod for forfald, da kun få ville investere i de områder i kvarteret, der var i den kommunale planlægnings søgelys. 126 Olesen (uden år) s Aarhus kommunes Beretninger Sørensen 1986 s. 140 Lauridsen 1995 s. og Christensen 2006 s. 44 Side 53 af 98

54 I Sjællandsgadekvarteret blev konsekvensen, at ejendomme omkring Norsgade, Anholtsgade, Fænøgade, Sjællandsgade og Thunøgade dvs. den ældste del af Sjællandsgadekvarteret forfaldt yderligere, og i visse henseender tangerede forfaldet som før nævnt til det rene slum. 129 Men spørgsmålet var, hvordan man skulle gribe de voksende fysiske problemer i Sjællandsgadekvarteret an? I første omgang valgte man at gå ad saneringsvejen, som det var tilfældet med den første saneringsplan for den såkaldte Rugbrødskarré i Visionen blev, at der skulle saneres igennem en række saneringer, hvor den dårligste del af ejendomsmassen og den gamle rugbrødsfabrik skulle nedrives og erstattes af moderne nybyggeri. Et moderne byggeri der skulle være med til skabe bedre boligforhold. Samtidig herskede den tanke, at opførelsen af nye og moderne lejligheder ikke nødvendigvis skulle være for de beboere, der evt. ville blive berørt af saneringen, men at saneringen skulle gøre det mere attraktivt for økonomisk bedrestillede borgere at flytte ind i Sjællandsgadekvarteret. Årsagen var nemlig, at Aarhus Kommune inden kommunesammenlægningen i 1970 stort set kun bestod af Aarhus by, og at byen i 1960 erne oplevede en kraftig tilbagegang i indbyggertallet og dermed faldende skatteindtægt. Derfor havde man til hensigt at skabe bedre boliger for at tiltrække bedrestillede skatteydere til Aarhus midtby. 130 Som den daværende stadsarkitekt i en skrivelse til Aarhus Byråd fremlagde i forbindelse med udarbejdelse af saneringsplanen for Rugbrødskarréen allerede i 1966: Gennemførelse vil som nævnt medføre mindst 60 nye lejligheder af en ret høj kvalitet, og derfor formentlig beboet af ret gode skatteydere. 131 Man havde således hos byplanlæggerne en klar holdning til, at der skulle bygges nyt, hvis der skulle komme nye beboere til Sjællandsgadekvarteret, der kunne bidrage til skattegrundlaget i den gamle Aarhus Kommune Planen om at bygge nye lejeligheder i Rugbrødskarréen blev som nævnt i forrige kapitel forkastet dels pga. beboernes protester og dels pga. kommunesammenlægningen i 1970, der betød, at kommunegrænsen blev udvidet og skatteforholdene forandret. Disse ændrede forhold samt beboernes protester mod opførelsen af en boligblok i Rugbrødskarréen var hovedårsagen til, at man 129 Sørensen 1986 s EA: Aarhus kommune, byrådet, journalsag : Saneringsplan for Rugbrødskarréen EA: Aarhus kommune, Byrådet, journalsag : Skrivelse fra stadsarkitekten til mag. 2. afd. 1. juni Side 54 af 98

55 i Aarhus Byråd valgte at skrinlægge saneringsplanen i 1971 med henvisning til, at den var utidssvarende. 132 Men selv om den første saneringsplan for Rugbrødskarréen blev taget af bordet i 1971, havde man fra Aarhus Kommune ingen intentioner om at lade den gamle ejendomsmasse i Sjællandsgadekvarteret være i fred. 4.3 Sanering af Fænøgadekarréen I påbegyndte man en ny forundersøgelse i forbindelse med en kommende sanering af den såkaldte Fænøgadekarré i bunden af Sjællandsgadekvarteret. 133 Fænøgadekarréen afgrænses af Anholtsgade, Norsgade, Thunøgade og Sjællandsgade. Karréen består egentligt af to mindre karréer, der gennemskæres af den lille gade Fænøgade deraf betegnelsen. Karreens ældste ejendomme blev opført i 1870 erne og 80 erne og bar i 1972 stærkt præg af tidligere tiders baggårdsindustri, hvor gamle fabriksbygninger, skure og garager dominerede karréens indre. 134 En del ejendomme i karréen, fortrinsvis ejendomme med lejeboliger, var misvedligeholdt, og flere af dem var erklæret for kondemneret af Aarhus Boligkommission. 135 Figur 8: Fænøgadekarréen var som vist her stærkt nedslidt. Både nedslidte beboelsesejendomme og tidligere baggårdsindustri fyldte karréens indre. Ligesom i tilfældet med Rugbrødskarréen var der ikke meget plads til rekreativ udfoldelse. Kilde Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr D. 4. maj 1972 vedtog Aarhus Byråd at lade Almennyttigt Saneringsselskab A/S udarbejde en saneringsplan for Fænøgadekarréen og stå for projektet. Saneringsselskabets indtræden i sagen var 132 EA: Aarhus kommune, Byrådet, journalsag : Udkast til en ny saneringsplan Se bilag Knus 1992 s Aarhus Kommunes beretning 1972 Side 55 af 98

56 muliggjort igennem saneringsloven fra 1969, og det var første gang, man fra Aarhus Kommunes side engagerede et saneringsselskab til at stå for en udarbejdelse af saneringsplaner i Aarhus. 136 Det første udkast til en saneringsplan var allerede blevet diskuteret mellem Aarhus Kommune og saneringsselskabet inden overdragelsen af projektet. På et møde mellem magistratens 2. afdeling og saneringsselskabet i marts 1972 pegede stadsarkitekten på en ( ) mulighed for en total sanering af Fænøgadekarréen med henblik på opførelse af individuelt opførte og udformede enfamilieshuse med hver sit private haveareal, fællesarealer m.v. ( ) og at dette måtte blive udslagsgivende for andre saneringer i kvarteret. 137 I de første tanker var der således en vision om at højne boligmiljøet igennem totalsanering, og at dette i fremtiden måtte blive målet for hele Sjællandsgadekvarteret. Disse tanker lå til grund for den saneringsplan, som Almennyttigt Saneringsselskab fremlagde for Fænøgadekarréen i Men dette blev dog kun ved tankerne, for det fremlagte saneringsforslag betød, at dele af Fænøgadekarréen skulle gennemgå en sanering, der ville udhule karréens midte, og en del ejendomme og baghuse skulle rives ned. Det drejede sig om Fænøgade 5 og Anholtsgade 8-10 samt Sjællandsgade 15, 21 og altså en betydelige nedrivning af beboelsesejendomme Fra totalsanering til bevaring af Fænøgadekarréen beboernes protester Som det var tilfældet med sagen om Rugbrødskarréen, vendte beboerne i Fænøgadekarréen sig også kraftigt imod både Aarhus Kommune og saneringsselskabets planer. Dette betød dog ikke, at man var imod en sanering af karréen, det havde man allerede efterlyst i 1971, hvor beboerne havde opfordret kommunen til, at der blev gjort noget i karréen. 139 Men beboerne ikke finde sig i, at man fra Aarhus Kommunes side lod et saneringsselskab gennemføre en saneringsplan, som medførte, at boliger ville blive nedrevet, når beboerne ikke var blevet inddraget. Derfor begyndte man at udarbejde en beboerplan, som blev indsendt til magistratens 2. afdeling i Beboerne mente, at saneringen af karréen ikke skulle udføres i ét hele, men at saneringen af karréen skulle foregå i etaper, hvor den første etape skulle omhandle gårdrydning, som ville frigive en 136 EA: Aarhus Kommune, Byrådet, journalsag : Referat fra møde mellem mag. 2. afdeling og Almennyttigt Saneringsselskab A/s 4. april EA: Aarhus Kommune, Byrådet, journalsag nr : Referat fra møde mellem mag. 2. afd. og Almennyttigt Saneringsselskab A/S. 27 marts EA: Aarhus Kommune, Byrådet journal sag nr : Pjece om nedrivningsplan for Fænøgadekarréen. 139 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr. 11 og Side 56 af 98

57 masse friareal. Næste etape måtte så være modernisering af de enkelte ejendomme med indretning af toiletter, centralvarme, varmt vand og lignende, som en moderne boligstandard krævede. 140 Det var dog ikke beboernes protester, der bevirkede, at saneringsselskabet kom med en revideret plan for Fænøgadekaréen i Det var derimod den nationale lovgivning for saneringsområdet. Den gældende saneringslov fra 1969 blev nemlig revideret i 1973, hvilket betød, at de sanerende myndigheder blev pålagt at drøfte saneringsplanerne og informere beboerne om disse, hvilket ikke havde været tilfældet før hen. 141 I løbet af 1970 erne blev der imellem saneringsselskabet i Fænøgadekarréen og beboerne støttet af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening afholdt en lang række møder, hvor man drøftede forskellige udkast til saneringsplaner for karréen. Men sagens gang blev kompliceret af, at beboere og saneringsselskabet ikke altid kunne komme overens. Det var ikke de store forskelle, der skilte dem ad, men beboerne krævede at blive inddraget i alle forslag. De mange møder gav dog resultater, som da saneringsselskabet i 1975 fremlagde en ny saneringsplan, der betød, at de fleste af bygningerne i karréen kunne bevares. 142 Men selvom beboerne generelt var tilfredse med, at ejendommene ville blive bevaret, protesterede flere af beboerne stadig, og sagen trak ud. Det var således ikke let at få alle beboere i karréen med på de fælles udkast, der blev udarbejdet imellem lejere og grundejere. Især grundejerne var bekymrede for at miste deres garager, skure og små tilstødende gårdanlæg til deres ejendomme. 143 De mange møder mellem beboere og saneringsselskabet resulterede dog i, at der blandt beboerne efterhånden kunne findes fælles fodslag i udarbejdelsen af en plan, som det overvejende flertal kunne være tilfredse med, en plan som blev lanceret i Selvom ikke alle beboere var tilfredse med denne plan, blev det udkast, som blev udarbejdet i 1979, udslagsgivende for den senere saneringsplan for Fænøgadekarréen. I 1979 fremlagde saneringsselskabet nemlig en saneringsplan, som i det store hele betød, at de fleste af beboernes ønsker blev imødekommet. Saneringen fik karakter af en omfattende gårdrydning, hvor der opstod opholdsarealer, og hvor selve randbebyggelsen, dvs. de ejendomme der udgjorde 140 Sjællandsgadekvarteret Beboeravis nr Thor Andersen 2006 s EA: Aarhus Kommune, Byrådet, jpurnalsag 38-76: Skrivelse fra Almennyttig Saneringsselskab A/S til magistratens 2. afdeling 3. Juni Sjællandsgadekvarterets Beboeravis 1972 nr Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr og EA: Aarhus kommune, Byrådet journalsag : Beboerplan for Fænøgadekarréen august Side 57 af 98

58 karréen, skulle istandsættes udvendigt, og for få ejendommes vedkommende skulle der også foretages mindre indvendige istandsættelser. 145 I 1982 kunne et enstemmigt byråd endelig vedtage saneringsplanen for Fænøgade. 146 Figur 9: Beboernes saneringsplan for Fænøgadekarréen fra 1978 og Almennyttigt Saneringsselskabs A/S plan som vedtaget i Som planerne viser, blev beboernes ideer inddraget i den endelige saneringsplan. Kilde: EA: Aarhus Kommune, Byrådet, journalsag nr ; Saneringsplan for Fænøgadekarréen 1980 Saneringen af Fænøgadekarréen stod færdig i 1985, og karréen havde fået et helt nyt præg med lækre gårdfaciliteter og moderniserede boliger. Efter moderniseringen af Fænøgadekarréen havde oprindelige lejere af de moderniserede ejendomme fortrinsret til at leje disse lejligheder igen. Men blot tre af de oprindelige lejere valgte at flytte ind, da de andre lejere havde ikke råd til at betale huslejen efter moderniseringen. Og selvom interessen for de moderniserede lejelejligheder var høj, sprang mange fra, da huslejen var for høj. 147 Så selvom man fra beboernes side sammen med Sjællandsgadekvarterets Beboerforening kæmpede for, at saneringen af Fænøgadekarréen kunne gennemføres således, at beboerne kunne blive boende, lykkedes det ikke. 145 EA: Aarhus kommune, byrådet, journalsag nr ; Saneringsplan for Fænøgadekarréen Millionsanering Godkendt artikel i Aarhus Stiftstidende 16. sept Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr og nr Side 58 af 98

59 4.5 Fortsat ballade i Rugbrødskarréen Parallelt med saneringssagen i Fænøgadekarréen kørte saneringssagen for den tidligere nævnte Rugbrødskarré. Selvom man i denne sag var kommet frem til et stort kompromis mellem Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og beboere på den ene side og Aarhus Kommune på den anden, der resulterede i det føromtalte Beboernes Hus, var sagen ingenlunde slut. Til trods for dette kompromis var der ikke blevet vedtaget nogen ny saneringsplan, da oprettede Beboernes Hus i Sagen om en egentlig saneringsplan blev først vedtaget i 1980, og i den vedtagne plan måtte de gamle boliger Ny Munkegade 40 D og E i karréens indre rives ned, for at give karréen mere lys og luft. Dette var også oprindeligt tænkt ind i saneringsplanen fra 1969, og Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen havde da også accepteret det, da den oprindelige plan foreskrev, at der skulle bygges en børneinstitution på selv samme sted, hvor de to ejendomme stod. Men med etableringen af Beboernes Hus blev denne børneinstitution etableret her, og derfor mente Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, at Ny Munkegade 40 D og E burde bevares 148 enten ved, at kommunen istandsatte dem eller ved, at kommunen solgte ejendommene til beboerne med påbud om at istandsætte dem. 149 Selvom sagen verserede i 3 år fra , kom det ikke til et kompromis denne gang, som det havde været tilfældet tidligere. Og på trods af at beboerne i Ny Munkegade 40 E havde accepteret at købe ejendommen og istandsætte den, blev det i 1980 vedtaget, at begge ejendomme skulle nedrives for at skabe mere rekreativt plads i Rugbrødsfabrikken. En nedrivning der var til stor forargelse for ikke bare Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, men også andre beboerforeninger i Aarhus midtby, som igennem flere protestskrivelser til Aarhus Byråd støttede Sjællandsgadekvarterets Beboerforening Forholdet mellem beboerne og kommunen Saneringen i Sjællandsgadekvarteret handlede om to ting. På den ene side stod beboernes og Sjællandsgadekvarterets Beboerforenings krav om en sanering, der forudsatte, at boliger ikke blev revet ned samt beboernes krav om medindflydelse på, hvordan saneringen skulle foregå og dermed også, hvordan Sjællandsgadekvarteret skulle udvikle sig. På den anden side stod Aarhus Kommune 148 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Side 59 af 98

60 med en vision om, at saneringen skulle forbedre de fysiske forhold i Sjællandsgadekvarteret gennem nedrivning af de dårligste boliger. Men selv blandt de politiske beslutningstagere var der uenighed om, hvordan saneringen i Sjællandsgadekvarteret skulle gribes an. Uenigheden lå ikke så meget i, om der skulle saneres i de respektive karréer, det var der generel enighed om, men spørgsmålet om nedrivninger af boliger og beboernes ret til indflydelse på saneringsplanerne var der derimod stor uenighed om. Det var især i magistratens 2. afdeling dvs. afdelingen i Aarhus Kommune, der stod for alle spørgsmål vedrørende saneringer og byplanlægning generelt, at de mange ændringer af saneringsplaner, som klagerne førte med sig, var årsag til en del hovedbrud. Den konservative byrådspolitiker og rådmand for magistratens 2. afdeling Olaf P. Christensen mente direkte, at beboernes involvering i sagen var en hæmsko. Som han fremlagde det under et byrådsmøde i forbindelse med fremlæggelse af ændringen i saneringsplanen for Fænøgadekarrén i 1975: Den stigende grad af nærdemokrati og medindflydelse, som tilsikres borgerne gennem lovgivningen, skaber mange problemer i det daglige arbejde med administrationen af disse, hvilket måske i særlig grad har vist sig yderst vanskelig at opnå en rimelig overensstemmelse dels mellem beboerne og grundejernes mening og ønsker dels i forholdet til den sanerende myndighed. Med den herskende tendens til kun at ville acceptere få og ubetydelige indgreb i de enkelte karréer, uden at det indebærer egentlige forbedringer af selve boligforholdende, vil man kunne risikere, at det bliver vanskeligt at opnå statsstøtte til saneringen. 151 Christensens holdning bundede således i en frustration over, at de planer, der blev udarbejdet, konstant blev taget af tegnebrættet, da beboerne ikke ville acceptere dem. I modsætning til Christensen var andre byrådspolitikere af den opfattelse, at når kommunens planer omhandlede boliger, så var også nødvendigt så vidt muligt at inddrage de beboere, der blev berørt. Særligt venstrefløjen i byrådet var meget opmærksom på beboernes inddragelse i sagen. Som Socialistisk Folkepartis byrådsmedlem Torben Mainz Andersen responderede på Olaf Christensens ovenstående indlæg: det handler også om hvordan man opfatter nærdemokrati. 152 Venstresocialisternes byrådsmedlem Viggo Johansen udtalte: ( ) men jeg tror, det er godt og vigtigt, at vi får udvalget til, at snakke med dem alle og beboerforeningen, og så får den indstilling ud af det, som passer dem og os bedst EA. Aarhus Byrådsforhandlinger 6. august EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 6. august EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 6.august 1975 Side 60 af 98

61 Det socialdemokratiske byrådsmedlem Bernhardt Nielsen havde et mere pragmatisk syn på sagen og mente, at før end sagen kunne gå videre, måtte byrådet have flere informationer om forholdene i karréen og undersøge beboerklagernes indhold: ( ) vi vil gerne understrege at vi ikke er sikre på, at disse protester har ret, alligevel synes vi, at vi skylder det samlede byråd en særlig behandling i udvalget, hvor udvalgets medlemmer kan få lejlighed til at besigtige området. 154 Diskussionen om saneringen handlede således om, hvor meget beboerne skulle inddrages, og at saneringer af boliger ikke var så ligetil. Selv om Christensen nok mente, at sagernes gang tog for lang tid, så var der en bred fælles holdning i byrådet til, at sanering af boliger efterhånden ikke skulle foretages udelukkende på politiske præmisser men også på beboernes. I den ovenstående diskussion viste det sig, at et bredt flertal i byrådet ville tage beboernes protester til efterretning og sende den til teknisk udvalg til videre behandling Hvorfor blot to saneringsplaner i Sjællandsgadekvarteret? Der blev således blot udarbejdet to saneringsplaner for Sjællandsgadekvarteret i løbet af 1970 erne, planer som vel at mærke var ti år undervejs, før de var gennemført. Taget i betragtning at de fysiske forhold i Sjællandsgadekvarteret trængte til en voldsom ansigtsløftning, blev der aldrig udarbejdet flere saneringsplaner hverken i 1970 erne eller senere hen. Som det blev beskrevet ovenfor, havde beboernes protester en stor indflydelse på, hvordan saneringssagerne kom til at tage sig ud. Faktisk lykkedes det næsten i begge tilfælde at få ændret saneringsplanerne radikalt med undtagelse af nedrivningen af Ny Munkegade 40 E og D. Det bedste vidnesbyrd herpå kommer til udtryk på byrådsmødet i 1975, hvor saneringen af Fænøgadekarréen var til debat. Her fremlagde Olaf P. Christensen som ovenfor nævnt sit syn på sagen, og tilføjede i den anledning: ( ) jeg føler, at befolkningen gennemgående ikke er interesseret i saneringer mere. Så kan man sige til sig selv, hvem man sanerer for. Sanerer man for de 31 byrådsmedlemmer, eller sanerer man for en befolkning, der ikke ønsker nogen form for sanering.( ) når disse to sager [ sanering af hhv. Fænøgadekarrén og Rosengade] er færdige vil der i hvert fald ikke fra min side i lang tid komme forslag om saneringer, for jeg tror simpelthen ikke folk er interesseret i det, og så synes jeg ærlig talt ikke, at byrådet, undskyld jeg siger det, skal genere folk med at fare frem og komme med forslag til saneringsplaner EA: Aarhus Byrådsforhandlinger, 6. august EA: Aarhus Byrådsforhandlinger, 6. august EA, Aarhus Byråds forhandlinger, 6. august Side 61 af 98

62 Christensen holdt sit ord, der blev ikke udarbejdet flere saneringsplaner for Sjællandsgadekvarteret, hverken i resten af 1970 erne eller senere hen, hvilket er tankevækkende, idet selv samme rådmand tidligere havde argumenteret for totalsaneringer. Dermed må man pege på, at saneringstanken led et knæk i løbet af 1970 erne, i hvert fald i Aarhus. Det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret og andre beboelseskvarterer i den aarhusianske midtby havde en påvirkning på saneringen i resten af midtbyen. Det er et faktum, at der i perioden fra 1975 og frem ikke blev udarbejdet omfattende saneringsplaner. De fleste af de saneringer, der blev gennemført i slutningen af 1970 erne og i 1980 erne, var planer, der var vedtaget før 1975 såsom saneringen af Nygade eller Rosengade i den indre by. 157 Dette betød dog ikke, at saneringsaktiviteten gik helt i stå, den fik blot en anden karakter. Kommunalt gik man i stedet over til de såkaldte punktsaneringer, hvor enkelte bygninger blev fjernet, og gårde i de grå boligområder blev ryddet. Generelt blev sanering efter 1975 ikke brugt til at rive ned men nærmere som en bevarende byfornyelse Sjællandsgadekvarteret omkring 1980 Den kommunalpolitiske intervention i Sjællandsgadekvarteret havde overraskende lidt indflydelse på Sjællandsgadekvarterets fysiske rum og den sociale sammensætning i løbet af 1970 erne, selvom man fra politisk side havde haft store tanker og visioner for kvarterets fremtidige udvikling. Ved indgangen til 1980 var der blot to saneringsaktiviteter i gang i Sjællandsgadekvarteret, Fænøgadekarréen og Rugbrødskarréen, og dermed havde Sjællandsgadekvarteret undgået 1970 ernes storstilede saneringsprojekter, som ville have raseret en betragtelig del af den eksisterende ejendomsmasse til fordel for et nyt boligbyggeri. Både politikere og beboere lærte meget i denne proces, ikke mindst i spørgsmålet om hvordan og for hvem et godt bymiljø skulle formes. Selvom man fra det aarhusianske byråds side i begyndelsen ikke vidste, hvordan man skulle agere over for beboerne i Sjællandsgadekvarteret, udviklede der sig en holdning om, at inddragelse af beboerne i forbindelse med forbedring af boligmiljøet var en faktor, man ikke kunne komme udenom. Man kan altså konstatere, at det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret var en væsentlig årsag til, at det lykkedes at bringe kvarteret ind i 1980 erne i hel stand. 157 Dette bygger på en gennemgang af de saneringssager som blev behandlet Aarhus byråd efter 1975, oversigt findes i EA: Sagsregister til Aarhus Byråds forhandlinger Øgadekvarteret i Aarhus, Registrant magistratens 2, afdeling 1983 s. 5 Side 62 af 98

63 Sjællandsgadekvarteret stod dog ved indgangen til 1980 erne stadig som et nedslidt og trist kvarter i den aarhusianske midtby, hvilket i høj grad skyldtes den manglende saneringsaktivitet. Det meste af ejendomsmassen var stadig nedslidt, og manglen på basale sanitære installationer var betydelig i mange ejendomme. Der eksisterede endnu et behov for en forbedring af boligforholdene, og på det punkt må man konstatere, at det aktive beboerarbejde faktisk havde en negativ betydning for Sjællandsgadekvarterets fysiske udvikling i 1970 erne, hvilket synes paradoksalt. På den positive side lykkedes det dog at bevare et gammelt arbejderkvarter i sin historiske helhed, hvor der ikke blev skåret store ar i ejendomsmassen, og Sjællandsgadekvarteret har stadig sin gamle tætte bygningsmasse med ensartede facader brudt af enkle små huse, gyder og stier i behold. Sammen med det særlige sociale miljø, som blev bygget op omkring Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, dannede det gamle arbejderkvarter rammen om et særligt bymiljø i den aarhusianske midtby. 4.9 Mod byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret Centerplanlægning og Aarhus Midtby som et kommercielt centrum Parallelt med at diskussionen om Aarhus Kommunes saneringsplaner i Sjællandsgadekvarteret i begyndelsen af 1970 erne var man i Aarhus Kommune, ved at taget nye skridt i det byplanmæssige arbejde. Som det blev nævnt i det ovenstående blev Aarhus Kommune i 1970 sammenlagt med en række omegns- og forstadskommuner, en sammenlægning der skabte et Storaarhus med et indbyggertal på I den forbindelse var det store spørgsmål hos både politikere og byplanlæggere, hvilken rolle Aarhus midtby skulle tildeles i den nye storkommune? I første omgang valgte man i Aarhus Kommune at tage udgangspunkt i 1960 ernes tanker om centerplanlægning, hvilket ville sige en fortsættelse af industrisamfundets sektoropdelte byer, hvor man på grundlag af byens forskellige funktioner ønskede boliger og industri udskilt til byens periferi, mens erhvervsliv og detailhandel og dermed trafik skulle udvikles i og omkring centrum Lauridsen 1994 s Christensen og Thøgersen 2006 s. 96 Side 63 af 98

64 Dette kom til udtryk i den såkaldte Egnsplan fra Egnsplanen havde rod i Byreguleringsloven tilbage fra 1949, som skulle sørge for, at der blev tilvejebragt fælles udviklingsplaner for bysamfund, der i kraft af særlig stærk vækst eller trafikale behov berørte flere kommuner. 161 Aarhus var et godt eksempel på, at et fælles-kommunalt byplanarbejde var nødvendigt idet væksten i og omkring Aarhus gik stærkt, og det resulterede i en Egnsplan allerede i 1954, men som i 1966 blev ajourført. 162 Den Egnsplan, der blev vedtaget af Aarhus byråd i 1966, foreskrev, at den indre by i Aarhus skulle udvikles som et A-center, men samtidig blev det i Egnsplanen påpeget, at man ikke forventede, at den indre by i Aarhus kunne rumme de fremtidige nye centerfunktioner eller afvikle den trafik, denne centerekspansion ville medføre. Derfor blev det også i Egnsplanens centerstrukturer foreslået, at der blev dannet to aflastende B-centre og en række mindre C-centre med såvel regionale som lokale funktioner. Samtidig påregnende man i Egnsplanen fra 1966 dog en ganske betydelig erhvervsekspansion i Aarhus indre by med tilhørende ombygning af bygningsmassen og vejnettet. 163 Det var i forbindelse med denne vision, at Egnsplanen fra 1966 påpegede, at en gennemførelse af det føromtalte Allégadeprojekt med udvidelse af allégaderne skulle gøre det lettere at få adgang til den indre by og derved være med til at udvikle Aarhus midtby som et kommercielt center. Ud over Egnsplanen fra 1966 blev der udarbejdet planer som f.eks. Trafik og parkeringsplan for Aarhus inden for Ringgaden i 1966 og Vejplan for Aarhus inden for Ringgaden fra 1967, som begge var udtryk for et politisk og byplanmæssigt ønske om at udvikle den aarhusianske midtby i en kommerciel retning via øget trafiktilgængelighed. 164 Denne tilgang til byudviklingen kom da også til at sætte præg på det fysiske rum i midtbyen i slutningen af 1960 erne. Som eksempel kan fremhæves området Nørregade, Nørreport og Studsgade, hvor flere bygninger blev nedrevet bl.a. i forbindelse med en udvidelse af Nørreport. Andre steder, som f.eks. bag Salling i Østergade og Sabroekarrén ved busstationen blev der etableret store parkeringspladser og anlæg, som var i overensstemmelse med de ovennævnte planer. 165 Disse parkeringspladser kom til at tjene som holdeplads for de mange borgere, der tog til 161 Lauridsen 1994 s Gaardmand 1993 s Aarhus Kommune 1980 s.. 32ff 164 LHS: Aarhus Kommune, magistratens 2. afdeling 1975; Oplæg til regionplanlægning, Hæfte B 165 Aarhus Kommune 1980 s. 143 Side 64 af 98

65 Aarhus indre by for at handle, og fra 1972 kunne man f.eks. benytte sig den første gågade i Aarhus (strækningen Søndergade og Skt. Clemens Torv, med senere udvidelse i 1974) 166 Både hos byrådspolitikere og byplanlæggere var fokus i begyndelsen af 1970 erne således lagt på en strategi, der sigtede på at bringe erhverv og bilisme til Aarhus midtby, men med det resultat at by- og boligmiljø blev sat i defensiven. Paradoksalt nok forekom denne orientering imod bilisme og erhverv samtidig med, at man havde tanker om at skabe nye moderne boliger i Fænøgadekarréen, en karré der ville have været revet ned til fordel for udvidelsen af allégaderne. Dette vidner måske om, at man i Aarhus Kommune ikke havde afskrevet at bevare den nederste del af Sjællandsgadekvarteret i første halvdel af 1970 erne, men byplanmæssigt var der ikke tegn på, at man ville bevare kvarteret i første omgang. Alligevel var der ved at ske forandring, i synet på Aarhus midtby og Sjællandsgadekvarteret omkring midten af 1970 erne Bevaring af bymiljøet i Aarhus midtby Selv om man i Aarhus Kommune således havde planer og visioner for Aarhus midtbys udvikling klar siden midten af 1960 erne, blev disse planer aldrig rigtigt udfoldet i praksis. Det største projekt Allégadeprojektet fra Egnsplanen blev ikke gennemført, og omkring midten af 1970 erne stod det klart, at udsigterne, til at det skulle blive gennemført, var lange. Dette skyldtes for det første, at økonomien i Aarhus Kommune ikke var tilstrækkelig, til at projektet kunne realiseres. 167 Men for det andet opstod der især i begyndelsen af 1970 en tvivl om, hvorvidt centerplanlægningen overhovedet kunne og ville udvikle Aarhus midtby i en positiv retning. 168 Især var mange byrådspolitikere og andre kritikere, som f.eks. beboerne i Aarhus midtby, bekymrede for, at en øget trafikadgang til midtbyen ikke blot ville smadre by- og boligmiljø men også de eksisterende historiske bymiljøer. Man var især bange for, at Aarhus skulle få en gade som Thomas B. Thriges Gade i Odense, der blev etableret i begyndelsen af 1960 erne, som havde skåret dele af Odenses historiske kvarterer midt over og havde ødelagt bymiljøet Lauridsen 1994 s Aarhus Kommune 1980 s Aarhus Kommune 1980 s Gaardmand 1993 s Side 65 af 98

66 Derfor stillede flere byrådspolitikere spørgsmål om det ønskelige ved at lade en stor hovedtrafikåre gå i gennem Aarhus midtby for at skabe rammerne for bedre økonomiske vækstbetingelser. Som et byrådsmedlem for det radikale venstre fremlagde i det 1974: Tillader vi en gennemførelse Allègadeprojektet, tillader vi også at en del af byens historie vil forsvinde til fordel for en trafikal ekspansion. Vi må ikke ende med et resultat, som det er tilfældet i Odense. 170 At denne debat havde en betydning for den kommunale byplanlægning blev understreget i 1974 under et byrådsmøde, hvor den føromtalte konservative rådmand Olaf P. Christensen blev udspurgt om, hvad fremtidsplanerne var for midtbyen, og om den famøse Allégadering skulle gennemføres: Tanken bag Allégaderingen er sandsynligvis stadigvæk gældende, men i de seneste år har man jo fået øjnene mere op for det, vi med et bredt udtryk kalder miljøværdier. Man har forstået, at det kan være vigtigt at søge at bevare de eksisterende bygninger og gadebillede, uanset om de måske ikke i sig selv har nogen større arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Den epoke hvor bilernes krav gik forud for alt, og hvor man fandt det helt naturligt at rydde hele bydele for at fremføre storslåede vejprojekter gennem bestående bydele, må vist siges at være forbi. 171 Selvom Christensen udtalelse under dette byrådsmøde i 1974 ikke betød, at Allegadeprojektet direkte blev taget af bordet, så var det en indikation på, at holdningen til udviklingen af Aarhus midtby ikke skulle bero på store trafikale hovedfærdselsårer, der skar i gennem midtbyen. Denne bevaringsholdning, som Christensen refererede til i 1974, blev allerede året efter implementeret i kommunes byplanlægningsarbejde. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970 var det blevet påbudt de nye storkommuner, heriblandt Aarhus Kommune, at der skulle udfærdiges regionalplaner, og i 1975 udgav Aarhus Kommune således et oplæg til en regionalplanlægning for Aarhus Amtskommune. 172 Med regionsplanoplægget fra Aarhus Kommune i 1975 blev tidligere by- og trafikplaner taget op til revision. Egnsplanen, Trafik og parkeringsplan for Aarhus inden for Ringgaden og Vejplan for 170 EA: Aarhus Kommune, Byrådsforhandlinger 16. maj EA: Aarhus Kommune, Byrådsforhandlinger 16. maj Lauridsen 1994 s. 24 Side 66 af 98

67 Aarhus inden for Ringgaden blev alle i regionplanoplægget anset som værende for erhvervs- og bilorienterede eller i det hele taget for ekspansive, som det blev formuleret i oplægget. 173 I stedet for lagde Aarhus Kommune i oplægget til regionsplan i 1975 op til, at udviklingen af Aarhus midtby skulle ske inden for de bestående fysiske rammer, dvs. på grundlag af det eksisterende vejnet og uden nybyggeri i større målestok. Den indre by skulle fortsat være et kommercielt foretagende med fokus på detailhandel og kulturelle aktiviteter, men de gamle boligområder i Aarhus midtbys indre by, skulle bevares. 174 Men selvom man i regionplanoplægget fra 1975 havde udstukket nogle rammer for den aarhusianske midtbys fremtid, skulle der gå næsten 10 år, før man fra politisk side endeligt fik lagt faste rammer for Aarhus midtby. Indholdet i oplægget til regionsplanen fra 1975 gik igen i den endelige regionsplan, der blev vedtaget i På vej mod byfornyelse i Aarhus midtby I 1977 blev den såkaldte Kommuneplanlov vedtaget i folketinget, som pålagde alle danske kommuner at udarbejde planer for kommunernes udvikling samt retningslinjer for, hvordan disse skulle føres ud i livet. Kommuneplanloven betød, at man i Aarhus Kommune begyndte at udføre et forarbejde til kommuneplanen, som skulle pege på, hvordan Aarhus Kommune skulle udvikle sig. Hurtigt stod det klart, at tyngden i udarbejdelsen af den kommende kommuneplan blev lagt på den aarhusianske midtby, selvom der for hele kommunen skulle udarbejdes udviklingsplaner. I forarbejdet til den første kommuneplan byggede man i Aarhus Kommune videre på planerne fra det regionplanoplæg, der blev lavet i 1975, hvilket resulterede i en rapport fra Aarhus Kommune i 1980, der satte Aarhus midtbys fremtidige udvikling til debat. Rapporten En rapport om midtbyen et debatoplæg gav nogle bud på, hvordan Aarhus midtby for fremtiden skulle fungere, og hvordan den skulle udvikles LHS: Aarhus Kommune, magistratens 2. afdeling 1975; Oplæg til regionplanlægning, Hæfte B 174 LHS: Aarhus Kommune, magistratens 2. afdeling 1975; oplæg til regionsplanlægning Hæfte B 175 LHS: Aarhus Kommune, Regionsplan Historikeren Henrik Fode har i Aarhus - Byens historie bd. 4 s. 333 (Fode 1995) henvist til, at der omkring 1980 i Aarhus Byråd blev vedtaget en midtbyplan, der betød, at op mod boliger i Aarhus midtby skulle gennemgå en omfattende byfornyelse. Det er dog vigtig i denne sammenhæng at konkretisere, at den midtbyplan der, blev fremlagt i 1980, var en rapport udgivet af magistratens 2. afdeling med titlen En rapport om midtbyen et debatoplæg. Rapporten var tiltænkt som et debatindlæg om den Aarhusianske midtbys fremtidige udvikling. Det var ikke nogen endelig plan men derimod på en og samme tid en statusrapport, der rummede ønsker om og holdninger til, hvordan den Aarhusianske midtby skulle udvikles. Side 67 af 98

68 Rapporten udlagde tre hovedmål for Aarhus. For det første skulle midtbyen bevares og udbygges som kulturelt og handelsmæssigt centrum. For det andet skulle midtbyens boligområder bevares. For det tredje skulle udviklingen i midtbyen hovedsageligt bygge på den allerede eksisterende bygningsmasses muligheder. Nye store anlæg, veje og bygninger blev ikke set som måden hvorpå, midtbyen skulle udvikles 177 Med hensyn til boligområderne fremhævede rapporten fra 1980, at de gamle boligområder, hvis de skulle bevares, måtte gennemgå en bred og veltilrettelagt boligorienteret byfornyelse. Men rapporten slog samtidig fast, at en byfornyelse ikke blot handlede om boliger og deres ringe standard, men at ønsket om en bred byfornyelse i Aarhus midtby i allerhøjeste grad var forankret i et socialpolitisk spørgsmål. Baggrunden for dette var forankret i den føromtalte stigende befolkningsafvandring, der havde taget til siden begyndelsen af 1960 erne, og som havde skabt en social skævhed i den aarhusianske midtby. 178 Således blev det i rapporten fra 1980 slået fast at: Der er således forholdsvis mange sociale tabere i midtbyen, ligesom midtbyborgernes gennemsnitlige indtægt ligger lavere end gennemsnittet for Aarhus Kommune, og at der er en sammenhæng mellem disse forhold og de dårlige boligforhold er indlysende, lige som det også er indlysende, at en opretholdelse eller uddybningen af disse forhold vil accelerere forslumningen ( ) 179 I rapporten fra 1980 så man altså en direkte forbindelse mellem den nedslidte ejendomsmasse og den sociale sammensætning i de gamle arbejderkvarterer. Og for at kunne ændre den sociale sammensætning i midtbyen måtte ejendomsmassen i de gamle arbejderkvarterer forbedres igennem en omfattende byfornyelse. Men samtidig mente man nu også, at tiltrækning af resursestærke borgere til midtbyen nok skulle kunne lade sig gøre. Især hæftede man sig i Aarhus Kommune ved, at midtbyen i kraft af dens specielle beliggenhed (nærhed til storbyens tilbud og arbejdspladser) og det tætte urbane bymiljø vil appellere til mange som bosætningssted også familier med børn. 180 Rapporten om midtbyen fra 1980 viste således også, at man i Århus Kommune havde accepteret, at en bevaring af det tætte urbane miljø var nødvendig. 177 Aarhus Kommune Aarhus Kommune 1980 s Aarhus Kommune 1980s Aarhus Kommune 1980s. 55 Side 68 af 98

69 4.9.4 Kommuneplanen De forhold, som rapporten om midtbyen fra 1980 pegede på, blev bragt videre til debatten, da den første kommuneplan for Aarhus Kommune, Kommuneplanen , skulle vedtages. Under byrådsdebatten om kommuneplanen var det tydeligt, at der i Aarhus Byråd var en generel holdning til, at en ændring af den skæve befolkningssammensætning var en nødvendighed. Blandt de kommunale politikere var man af den opfattelse, at den sociale skævhed i midtbyen havde bevirket, at den ikke fungerede socialt tilfredsstillende, og at en gennemgående byfornyelse i midtbyen ville være med til at rette op på disse forhold. Som det konservative byrådsmedlem Erik Linde fremlagde det under byrådsdebatten om Kommuneplanen : En byfornyelse må sættes i gang snarest ved at udarbejde en langsigtet plan. Sigtet må være, at der skabes nogle tidssvarende boliger og gårdrydninger samt trafiksaneringer, der skal give boligområderne nogle gode omgivelser, så familier med børn også kan trives i midtbyen. Det vil også genskabe en normal befolknings- og social sammensætning. Midtbyen skal ikke være ghetto for studenter og pensionister. 181 Det Liberale Venstres byrådsmedlem Frits Gundahl Sørensen udtalte ligeledes under byrådsmødet: ( ) en boligmæssig byfornyelse er nødvendig, hvis vi skal genskabe tidligere tiders varierede befolkningssammensætning i midtbyen, og det er der jo mange, der er inde på i debatten. 182 Der var altså et ønske om at få en mere varieret befolkningssammensætning i Aarhus midtby, som en kommende byfornyelse skulle sigte imod. Hermed hvilede byfornyelsesaspektet først og fremmest på et socialpolitisk grundlag. Men der lå også økonomiske incitamenter bag ønsket om en social byfornyelse. Den stigende udflytning havde lagt et stort pres på yderområdernes offentlige institutioner, og man var bekymret for, at de investeringer, der allerede var foretaget i institutioner i midtbyen, ville miste deres betydning. 183 I udsendte Aarhus Kommune så Kommuneplan i 30 hæfter dækkende forskellige områder af kommunen. For Aarhus midtbys vedkommende behandlede kommuneplanen to væsentlige aspekter. For det første skulle midtbyen fortsat være et kulturelt og handelsmæssigt centrum med den indre by som 181 EA: Aarhus Kommune, Aarhus Byråds forhandlinger 6. feb EA: Aarhus Kommune, Aarhus Byråds forhandlinger 6. feb Aarhus Kommune 1980 s. 55 Side 69 af 98

70 det væsentligt bærende element i den forbindelse. For det andet blev det endegyldigt fastslået, at de gamle arbejderkvarterer eller boligområder i Aarhus midtby skulle bevares. 184 I forbindelse med dette lagde kommuneplanen op til, at der måtte ske en omfattende byfornyelse for at gøre midtbyens gamle arbejderkvarterer mere tidssvarende, og derfor blev de udlagt som byfornyelsesområder, hvor en bred byfornyelse var nødvendig. Dette ville sige, at Aarhus Kommune på længere sigt skulle vedtage byfornyelsesbeslutninger for enkelte kvarterer. 185 Udgangspunktet for en byfornyelse blev, at den i hovedreglen altså skulle være bevarende. Dvs. at man ikke havde til hensigt at rive ejendomme ned og bygge nyt. Derimod skulle byfornyelsen tage udgangspunkt i den eksisterende ejendomsmasse og være en overvejende boligorienteret byfornyelse. 186 På én og samme tid søgte Aarhus Kommune igennem kommuneplanen fra 1984 at skabe en midtby, der rummede både erhverv, handel og kultur, og som kunne bevare de gamle historiske boligmiljøer, som de gamle arbejderkvarterer udgjorde Sjællandsgadekvarterets som byfornyelsesområde Vender vi igen blikket mod Sjællandsgadekvarteret, er det interessant, at det i første halvdel af 1970 erne blev anset som et kvarter, der burde have gennemgået sanering til fordel for nye boliger, og at dele af kvarteret skulle have veget pladsen til fordel for en trafikal ekspansion. Med den nye kommuneplan blev det fremhævet som noget særligt. I den del af kommuneplanen 187, der involverede Sjællandsgadekvarteret, blev det således konkluderet at: Alt i alt er kvarteret et charmerende bykvarter, men også med problemer omkring såvel boliger som udearealerne. Det er som nævnt kommuneplanens intention at søge disse problemer løst via en koordineret boligforbedring og byfornyelse, hvor et af de vigtigste mål vil være at bevare kvarterets kvaliteter, samtidig med at de nødvendige fornyelser føres igennem. 188 Som ovenstående citat indikerer, betød vedtagelsen af kommuneplanen i 1985, at Sjællandsgadekvarteret blev udlagt som byfornyelsesområde, hvilket betød, at kvarteret på papiret ville blive bevaret, således at en byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret overvejende ville blive en 184 EA: Aarhus Kommune, sager vedr. Kommuneplaner : Kommuneplan Hovedstruktur 185 EA: Aarhus Kommune, sager vedr. Kommuneplaner : Kommuneplan Hovedstruktur 186 EA: Aarhus Kommune, Sager vedr. Kommuneplaner ; Kommuneplan Hovedstruktur 187 Den del af Kommuneplanen hvor Sjællandsgadekvarteret indgik i, er Vesterbro og andre kvarterer. Sjællandsgadekvarteret er ikke separat behandlet i kommuneplanen, men indgår som en del af et såkaldte Ø- gadekvarter. 188 EA: Århus kommune, sager vedr. Kommuneplanen ; Kommuneplan : Vesterbro og andre kvarterer Side 70 af 98

71 boligorienteret byfornyelse, hvor boligstandarden skulle gøres mere tidssvarende ved installering af toiletter, varme og isolering og dermed forhindre yderligere forringelse. Derfor blev det fremhævet i Kommuneplanen, at det ville være nødvendigt, at der for flere boligkarréers vedkommende i Sjællandsgadekvarteret skulle gennemføreres en byfornyelsesbeslutning fra Aarhus Kommunes side for derigennem at skabe bedre bolig- og friareal forhold for områdets beboere. Selv om det blev fremhævet i kommuneplanen, at en byfornyelsesbeslutning var nødvendig, blev det også understreget, at en byfornyelse i offentlige sammenhæng med hensyn til yderlige bolig- og friarealforbedringer ville vente på initiativ fra områdets beboere. 189 Dette betød, at man fra Aarhus Kommunes side ikke vedtog nogen byfornyelsesbeslutning for Sjællandsgadekvarteret, og dermed blev der fra offentlig side ikke gjort noget yderligere ved det fysiske miljø i Sjællandsgadekvarteret. Økonomien satte grænser for, hvor langt en bred offentlige byfornyelse kunne foregå. De byfornyelsesmidler, der blev tilkendegivet fra statens side, betød, at de mål, som man i Aarhus Kommune havde opstillet i Kommuneplanen , ikke ville kunne realiseres i den periode kommuneplanen dækkede. Som det rammende stod i planen, så styrede den intentionerne, imens budgettet måtte og skulle styre aktiviteterne Privat byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret Selvom man i Aarhus Kommune ikke fik vedtaget nogen byfornyelsesbeslutning, som Kommuneplanen foreskrev, skete der noget i Sjællandsgadekvarteret. Noget kunne tyde på, at ejerne af ejendomme selv gik i gang med at istandsætte ejendommene og at modernisere den gamle ejendomsmasse. Det bliver fra flere sider fremhævet, at et træk ved byudviklingen i Aarhus netop var, at købestærke grupper i 1980 erne søgte mod kvarterer som Sjællandsgadekvarteret. Mennesker, der kunne have fået et nyt hus for de samme penge, kastede sig over renoveringen af 100 år gamle byejendomme. 191 Men som det vil blive vist i næste kapitel, var det ikke nødvendigvis private familier, der opkøbte og istandsatte lejligheder men i lige så høj grad private investeringsselskaber. 189 EA: Aarhus Kommune, sager vedr. Kommuneplanen ; Kommuneplan , Vesterbro og andre kvarterer 190 EA: Århus Kommune, div. Sager vedr. kommuneplanen ; Kommuneplan Hovedstruktur. 191 Lauridsen 1994 s. 54. Se og Olesen u.a. s Side 71 af 98

72 4.10 Et nyt politisk syn på Aarhus midtby -afrunding Perioden fra viste, hvordan fokus på byplanlægning i forbindelse med Aarhus midtby blev ændret, således at man gik fra visioner om gadegennembrud og nedrivninger til bevarende sanering til byfornyelse. For Sjællandsgadekvarteret betød det, at hvor man fra politisk og byplanmæssig side omkring 1970 anså Sjællandsgadekvarteret som noget, der burde rives ned til fordel for en udbygning af den indre by igennem trafikal ekspansion, blev bymiljø i ved Kommuneplanen anset som noget særligt i sådan en grad, at tanken om at rive de gamle ejendomme ned blev erstattet af en vision om en offentlig byfornyelse. Dette forblev dog kun en vision. Dette var dog ikke kun for den gamle charmerende ejendomsmasses skyld. I Aarhus Kommune anså man det for nødvendigt at bevare Sjællandskvarteret i sin helhed for at kunne tiltrække socioøkonomisk stærkere borgere. Målet var at skabe en social balance i Aarhus Midtby og samtidig trække beboere til, som kunne bidrage til kommuneskatten. Side 72 af 98

73 Kapitel 5 Da Sjællandsgadekvarteret blev attraktivt I dette kapitel vil det primært igennem Sjællandsgadekvarterets Beboerforenings arkiv og avisartikler blive undersøgt, hvilken rolle, de resultater Sjællandsgadekvarterets Beboerforening opnåede i løbet af 1970 erne, havde for gentrificeringsprocessen i Sjællandsgadekvarteret. Herudover vil det blive undersøgt, hvordan udviklingen i Sjællandsgadekvarteret forandrede det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening. 5.1 Otto Nielsen og Ny Munkegade 89 I sommeren 1981 modtog pensionisten og forhenværende arbejdsmand på Aarhus Havn Otto Nielsen en opsigelse af sin toværelses lejlighed i Falstersgade 45. Årsagen til opsigelsen af Otto Nielsens lejlighed var, at ejendommen i 1976 var blevet opkøbt af firmaet Radelin ApS, som i 1977 udstykkede ejendommen i fem ejerlejligheder. Den mellemliggende tid var gået med at modernisere lejlighederne i ejendommen, så de opfyldte kvalitetskravene i den daværende ejerlejlighedslov. De øvrige lejligheder blev hurtigt solgt efter udstykningen i 1977, men Otto Nielsen ville ikke flytte. Han klagede over den forhøjede husleje, der var fulgt med moderniseringen men fik den kun nedsat lidt i boligretten. Pga. den forhøjede husleje måtte Otto Nielsen, der kun havde sin pension, altså se sig nødsaget til at flytte fra Falstersgade 45 og Sjællandsgadekvarteret, hvor han indtil da boet i 29 år. Otto Nielsens gamle lejlighed blev herefter solgt som ejerlejlighed til et ungt lærerpar, der nu kunne flytte ind i en nyistandsat ejerlejlighed i en gammel ejendom fra 1890 i et kvarter i den aarhusianske midtby, hvor afstanden til den indre by, vand, strand og skov var ganske kort, og hvor mulighederne for kulturel udfoldelse var til stede. 192 I 1977 besatte en række aktivister fra Sjællandsgadekvarterets Beboerforenings boliggruppe sammen med andre af Aarhus midtbys beboerforeninger ejendommen Ny Munkegade 89, en treetagers ejendom opført i 1890 under parolen ejeren sælger vi lejer. Samme år var denne ejendom blevet solgt til firmaet Individual Invest I/S, der havde til hensigt at udstykke ejendommens fem lejligheder i ejerlejligheder. Sagen om ejendommen begyndte, da man i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening kunne konstatere, at tre af ejendommens fem lejligheder 192 LA: Aarhus Civilret, Tinglysningen, Arkiv nr. B-355 løbe nr. SG-46. Og Sørensen 1986 s. 164f. Side 73 af 98

74 havde stået ulovligt tomme i mere end de fire uger, det var tilladt i henhold til bygningsreguleringsloven for Aarhus Kommune. Derudover var lejlighederne ulovligt udstykket i ejerlejligheder, idet de ikke opfyldte de kvalitetskrav, som ejerlejlighedslovgivningen foreskrev. 193 Forinden var de tidligere lejere blevet sagt op og smidt ud af deres lejligheder. Figur 10: Blokade foran Ny Munkegade 89 i Med hjælp fra andre beboerforeninger i Aarhus Midtby forsøgte Sjællandsgadekvarterets Beboerforening at standse udstykning af ejerlejligheder i ejendomme. Sådanne aktioner var der flere af i Sjællandsgadekvarteret i sidste halvdel af 1970 erne. Kilde: Mikkelsen 1980 s. 86 og 92 Efter måneders protester lykkedes det Sjællandsgadekvarterets Beboerforening at få gennemført deres krav om stop for den ulovlige udstykning af ejerlejligheder i Ny Munkegade 89, og de 3 lejligheder i ejendommen blev udlejet til boligsøgende. Men denne sejr holdt ikke længe, for allerede i 1978 blev samtlige ejerlejligheder udstykket i Ny Munkegade 89, da det lykkedes nye ejere at overholde den gældende lovgivning Mikkelsen 1978 s Mikkelsen 1978 s. 90 Side 74 af 98

75 5.2 Et kvarter under pres Aktioner, som den der fandt sted ved Ny Munkegade 89, var der et utal af i sidste halvdel af 1970 erne og i begyndelsen af 1980 erne, hvilket især kom til udtryk i Sjællandsgadekvarterets Beboeravis, der bugnede af sådanne sager. 195 I de korte historier, som er blevet fortalt ovenfor, er det ikke kun private problemer, vi kan observere. Historierne giver også et kortfattet billede af et kvarter i Aarhus midtby, der ved begyndelsen af 1980 erne var under pres. Et pres der i stigende grad var kendetegnet af bevægelser på boligmarkedet og udstykninger af ejerlejligheder. Udstykningerne af ejerlejligheder var ikke noget nyt i Sjællandsgadekvarteret. I 1966 blev der indgået et boligforlig i det danske folketing, der havde til formål at danne grundlag for en ny dansk boligpolitik, hvor man søgte at skabe et friere boligmarked. 196 Dette boligforlig betød, at der blev åbnet op for, at ca ældre lejelejligheder på landsplan i det privatejede udlejningsbyggeri kunne udstykkes som ejerlejligheder. Målsætningen var at tiltrække nye og mere ressourcestærke beboere, og ejerlejlighedsloven var i virkeligheden en slags offentlig subsidiering. Ved at udmatrikulere de enkelte lejligheder fik de nye ejere adgang til fradragsret for renteudgifterne, hvilket fik prisen til at stige. De forhøjede priser var det incitament, der fik de oprindelige ejere til at udstykke, idet de fik en langt højere pris for deres ejendomme end den kapitaliserede værdi af de hidtidige lejeindtægter. Virkningen blev derfor, at ejerne eller tilfældige købere spekulerede i denne fordel og kapitaliserede noget af fordelen ved salget. Dette betød samtidigt, at en række tidligere lejelejligheder, som havde en fordelagtig kvalitet i forhold til huslejen, forsvandt fra boligmarkedet for folk, som kun havde råd til at leje ikke eje. 197 Muligheden for at udstykke i ejerlejligheder vakte stor forargelse blandt nogle borgere og politikere i hele landet, og den offentlige kritik betød, at der ad flere omgange blev lavet ændringer i ejerlejlighedsloven. Allerede i 1970 blev der indført ændringer til boligreguleringsloven, så mulighederne for at udstykke blev mere begrænsede. Nu var det kun muligt at udstykke lejligheder, der var opført efter 1. april Sjællandsgadekvarterets Beboeravis 196 Hansen og Henriksen 1980 s Hansen og Henriksen 1980 s Sørensen 1986 Side 75 af 98

76 I 1976 blev det såkaldte miniboligforlig indgået i Folketinget. Forliget betød, at muligheden for udstykningen af ejerlejligheder igen blev udvidet. Nu kunne alle ejendomme uanset alder udstykkes, såfremt de ikke var fredede, og hvis de opfyldte visse kvalitetskrav. Da ejerlejligheder, bl.a. på grund af ejerboligers skattefradragsregler, vurderedes højere end udlejningslejligheder, steg vurderingen af udstykkede ejendomme og derved også lejen i udlejningslejlighederne. Efterkrigstidens boligpolitik, hvor lejernes uopsigelighed havde været en vigtig del, blev derved illusorisk i udstykkede ejendomme, da mange blev tvunget til at flytte pga. de stigende huslejer. 199 Med vedtagelsen af dette forlig i 1976 fik spekulationen i ejerlejligheder derfor en helt anden og meget mere nærværende karakter. Tidligere lå spekulationen kun i at købe billigt og sælge dyrt, hvilket vil sige, at lejerne ikke direkte blev berørt. 200 Men med miniboligforliget fik lejerne i mange tilfælde forvandlet deres hjem til en byggeplads, og de fik huslejestigninger for en modernisering, der i mange tilfælde blot gjorde lejligheden ringere, idet moderniseringerne tit var det rene makeover, der blot skulle sørge for, at lejligheden blev moderniseret i sådan en grad, at den kun netop lige overholdt de gældende regler for udstykning af ejerlejligheder. 201 I Sjællandsgadekvarteret blev der således udstykket en lang række ejerlejligheder, som nedenstående skema viser: Lovgrundlag Udstykkede Ejendomme Ejerlejlighedsloven af Boligreguleringsloven af Boligreguleringsloven af Anpartslejligheder 3 28 Ejerlejlighedsloven af Udstykkede Lejligheder Tabel 1: Oversigt over udstykkede ejerlejligheder i Sjællandsgadekvarteret Kilde: Sjællandsgadekvarterets Beboeravis 1982 Selvom det siden 1966 havde været muligt at udstykke i ejerlejligheder, var det først i forbindelse med ejerlejlighedsloven, der var en del af miniboligforliget fra 1976, at udstykningen for alvor tog fart. Og en lang række ejendomme blev mellem 1976 og 1979 udstykkede, hvor ejerlejlighedsloven 199 Olesen u å. s. 59 og Sørensen Sørensen 1986 s Sørensen 1986 s. 98 Side 76 af 98

77 endnu en gang blev ændret. Som vi så i det ovenstående, havde denne udvikling konsekvenser for nogle af Sjællandsgadekvarterets beboere. Som følge af den folkelige opinion landet over blev der i folketinget i 1979 vedtaget et stop for udstykning af ejerlejligheder. Dvs. at det forsat var tilladt at udstykke fredede ejendomme, rene erhvervsejendomme samt ejendomme med 2 beboelseslejligheder eller derunder Det gode miljø i Sjællandsgadekvarteret som annoncevare Interessant nok skete den største udstykning samtidig med, at det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var ved at manifestere sig endegyldigt med f.eks. etableringen af Beboernes Hus i 1977, der var rammen om det særlige sociale miljø i Sjællandsgadekvarteret. Dette begyndte boligmarkedet i stigende grad at udnytte fra slutningen af 1970 erne Det pres, som man i Sjællandsgadekvarteret oplevede i slutningen af 1980 erne, var således i henhold til de ovenstående afsnit i første omgang skabt af et ejendomsmarked, der så muligheder i at udstykke ejerlejligheder med mulighed for store økonomiske gevinster. Derfor var det også kærkommen for mange ejere af ejendomme, der skulle udstykkes i ejerlejligheder, at Sjællandsgadekvarteret i løbet af 1970 erne havde forvandlet sig til et kvarter med en lang række kvaliteter, der gjorde det attraktivt. Som en ejer af en ejendom i Falstersgade udtale det i 1976: Dette kvarter er en ren guldgruppe, om ti år vil de fleste lejligheder være solgt som ejerlejligheder. 203 Det boligmiljø, som Sjællandsgadekvarterets Beboerforening havde været med til at skabe, blev hurtigt integreret i ejendomsmarkedets søgen efter potentielle kunder og brugt som blikfang i salgsannoncer for ejerboliger. Med overskrifter som Tæt ved Børnenes Jord 204 og Ejendommen ligger i Sjællandsgadekvarteret, der er kendt for sit gode og særlige miljø med Beboernes Hus. 205 tog boligmarkedet det gode boligmiljø op, pakkede det ind og markedsførte det. 206 Som det stod i en annonce i Aarhus Stiftstidende fra 1976, der søgte at sælge ejerlejligheder i Anholtsgade 13: 202 Sørensen 1986 s Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Sjællandsgade er blevet rig : artikel i Aarhus Stiftstidende 14. februar Side 77 af 98

78 Lejlighederne er beliggende i moderniseret rødstensejendom i Sjællandsgade-kvarteret. Kvarteret er et meget miljøvenligt kvarter, hvor der forefindes mange fællesaktiviteter, specielt for børnene, bl.a. Børnenes Jord 207 Det var netop i forbindelse med salg af ejerlejligheder i løbet af 1970 erne, at ejendomsmæglerne brugte boligmiljøet som blikfang i boligannoncer. Men også op igennem firserne blev boligmiljøet anvendt som en væsentlig del af en aktiv markedsføring, som nedenstående annonce viser. Figur 11: Som det fremgår af denne annonce, blev Sjællandsgade forsøgt solgt med henvisning til, at ejendommen lå i et særligt beboervenligt kvarter. Kilde: Morgenavisen Jyllandsposten 4. marts Annonce i Aarhus Stiftstidende 20. september Side 78 af 98

79 Det er ikke tydeligt, hvor stor effekt ejendomsmarkedets markedsføring af det særlige miljø i Sjællandsgadekvarteret havde. Men som udgangspunkt må man forestille sig, at denne fremhævning af det særlige miljø havde en vis effekt på de mennesker, der valgte at slå sig ned i Sjællandsgadekvarteret. Som historikeren Rita Sørensen, der selv boede i Sjællandsgadekvarteret og var mangeårigt aktivt medlem af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, fremlagde det i en artikel i Århus Stiftstidende 1988: For det første synes mange af dem, der nu flytter til, at det er rart med miljø og gode muligheder. 208 I Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var man ikke i tvivl om, at det særlige miljø, som var blevet opbygget i gennem 1970 erne, havde en effekt på udviklingen i kvarteret. 5.4 Beboerarbejdets dobbelthed I 1980 blev der i forbindelse med 10års jubilæet for det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret bragt en artikel i Sjællandsgadekvarterets Beboeravis, der gav et tilbageblik på nogle af de resultater, som Beboerforeningen havde opnået. 209 Men udover dette tilbageblik satte artiklen også spørgsmålstegn ved Sjællandgadekvarterets Beboerforenings arbejde og målsætning: om at bevare og forbedre dette boligkvarter for de oprindelige og nuværende beboere. 210 Årsagen til dette spørgsmål kunne være, at man i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening omkring 1980 kunne konstatere, at Sjællandsgadekvarteret var ved at skifte social profil. Kvarteret var i 1980 ikke mere et udpræget arbejderkvarter, den sociale sammensætning var stadig bundet op på en stor gruppe af pensionister og studerende, men der, hvor Sjællandsgadekvarterets sociale profil især havde ændret sig, var i den erhvervsaktive gruppe, som i de fleste tilfælde var akademikere. 211 Derfor blev der i artiklen fra 1980 stillet spørgsmålet: Skal beboerforeningen være en interesseklub for velbjergede grundejere? Eller skal den mere bevidst gå ind i kampen for at forsvare de svagest stillede 212 Blandt mange af de aktive i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening talte man om, at der i det aktive beboerarbejde var en dobbelthed. En dobbelthed i den forstand, at man i beboerforeningen på den ene side kæmpede for bedre forhold for kvarterets beboere og for, at de oprindelige beboere 208 Sjællandsgade er blevet rig artikel i Aarhus Stiftstidende 14. februar Sjællandsgadekvarterets beboerforening udgav ligeledes i 1980 en bog om de første 10 år med aktiv beboerarbejde. Se Ken Mikkelsen (red) Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Sørensen 143 og Sjællandsgadekvarterets Beboeravis Sjællandsgadekvarterets beboeravis nr Side 79 af 98

80 kunne blive boende. På den anden side blev det gode miljø attraktivt for andre end dem, det i første omgang var tiltænkt. 213 Kort sagt, så mente man i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, at det særlige miljø, der var opstået i Sjællandsgadekvarteret, havde banet vejen for, at bedre socioøkonomiske grupper søgte mod Sjællandsgadekvarteret. Selvom man i dette indlæg fra 1980 pegede på, at man fortsat skulle arbejde for de svageste i kvarteret, og man ville søge indflydelse i den kommunale bypolitik og fortsat kæmpe mod huslejeforhøjelser og udstykninger af ejerlejligheder, markerede dette indlæg i beboeravisen faktisk en ny tid for det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret Beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret og dets karakterændring Revolutionen der blev væk I løbet af 1980 erne begyndte det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret at ændre karakter, hvilket flere ting indikerer. Den vigtigste indikator herpå var, at de politiske arbejds- og aktionsformer blev færre og færre. I Sjællandsgadekvarterets Beboerforening pegede man selv på, at det bl.a. skete som konsekvens af en stigende erkendelse af, at drømmene om store samfundsændringer ikke indfriedes så hurtigt som håbet. Det venstreorienterede arbejde havde mistet pusten, ikke mindst fordi mange af de gamle boligaktivister, der stadig boede i kvarteret, var trådt ind en i anden livssituation. Nogle havde stiftet familie og havde fået børn og/eller var blevet færdige med deres uddannelser og havde fået fast arbejde. 215 Men nok så vigtigt må man også pege på, at mange af de mennesker, der flyttede ind i Sjællandsgadekvarteret i slutningen af 1970 erne og i løbet af 1980 erne, ikke havde revolutionen på dagsordnen og dermed ikke delte de synspunkter og den linje, som den hårde kerne i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening havde lagt. En anden vigtig indikator på, at der skete ændringer i den sociale profil i Sjællandsgadekvarteret, var, at der i løbet af 1980 erne og 1990 erne ikke var protester imod den private byfornyelsesaktivitet, der huserede i Sjællandsgadekvarteret. Læser man Sjællandsgadekvarterets Beboeravis fra slutningen af 1980 erne og indtil 1995, hvor den ophører, er det slående, at 213 Mikkelsen 1980 s. 5 og Sørensen 1986 s Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr Fisker mfl Side 80 af 98

81 byfornyelsen i Sjællandsgadekvarteret eller i Aarhus generelt ikke blev nævnt eller beskrevet, som det jo var tilfældet med 1970 ernes saneringer og ejerlejlighedsudstykninger. Der blev ikke afholdt demonstrationer endsige besat lejligheder den private byfornyelse fik lov til at gå upåagtet hen. Årsagen til dette skal nok findes i flere faktorer. For det første kunne man formode, at den byfornyelse, der skete på privat initiativ overholdt den gældende lovgivning, og at der dermed ikke var behov for protester. For det andet må man også formode, at mange af dem, som var gået i gang med en privat byfornyelse, selv var en del af det aktive beboerarbejde og medlem af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, og at der derfor var en form for konsensus om, at der var behov for en byfornyelse af den gamle boligmasse, også selv om det for eventuelle lejere ville resultere i dyre husleje. Derfor blev det nødvendigt hvis ikke afgørende for det aktive arbejde i Sjællandsgadekvarteret at finde et andet perspektiv og indhold, der svarede til beboernes ønsker og behov, hvis der fortsat skulle eksistere et aktivt beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret Stadig et ønske om et aktivt beboerarbejde Dette behov for nyorientering i det aktive beboerarbejde førte frem til ønskerne om at satse endnu mere på sociale og kulturelle aktiviteter. Som da man i i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening med kommunal støtte lavede et projekt med betegnelsen Varme Hændelser, der var et projekt, der skulle udvikle og styrke de sociale og kulturelle rammer i Sjællandsgadekvarteret. 217 Selv om det var et kommunalt støttet projekt, var det i høj grad et nedefra initieret projekt, hvor Sjællandsgadekvarterets Beboerforening stod for projektets forløb. 218 Nyorienteringen i Sjællandsgadekvarteret var en udløber af 1970 ernes beboerarbejde, men det udtrykte samtidig et markant brud i forhold til det beboerarbejde, der siden slutningen af 1970 erne forholdsvist havde koncentreret sig om kampen imod ejerlejligheder og boligspekulation. Man søgte at skabe nogle rammer, som skulle udvikle det sociale og kulturelle arbejde. Det aktive beboerarbejde centreret omkring Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Beboernes Hus og Børnenes Jord blev bragt frem til at bære præg af kulturelt og socialt oplysningsarbejde lige fra sex 216 Fisker mfl Fikser mfl s Fisker mfl s. 35 ff. Side 81 af 98

82 og samfund til kunst og kultur, og det vigtigste var, at Aarhus Kommune aktivt gik ind og støttede mange af de ny projekter som f.eks. projektet Varme Hændelser. Selvom 1980 erne og 1990 erne bød på et opbrud og nyorientering i det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, synes der at være en arv eller en rød tråd tilbage til 1970 ernes kamp for et godt boligmiljø og kampen om byrummet. Man protesterede stadig når Aarhus Kommune gjorde tiltag, der både lagde op til forringelse i Sjællandsgadekvarteret men også andre steder i den aarhusianske midtby. Aktionsformerne var dog trukket anderledes op. Nok protesterede man, men protesterne var af en anden karakter, selvom man godt kunne tage lidt utraditionelle metoder i brug som f.eks. i december 1993, hvor der blev protesteret imod, at kommunen havde taget et lyssignal ned ved Guldsmedegade, Nørregade og Norsgade. Her standsede en stor mængde beboere fra Sjællandsgadekvarteret trafikken en kort overgang ved at gå over fodgængerovergangen utallige gange i protest mod det manglende lyssignal. 219 Det var en lille aktion, men med stor symbolsk betydning, da det pågældende signal blev sat op igen i Dette vidner om, at der stadig var en ånd i Sjællandsgadekvarteret, som forsøgte at skabe en udvikling i kvarteret på beboernes præmisser Den røde tråd til 1970 erne Ved årtusinde skiftet var der stadig et særligt socialt miljø i Sjællandsgadekvarteret, som man ikke finder andre steder i Aarhus. Musikeren og frontfigur i det populærere rockorkester TV2 Steffen Brandt, der selv er bosiddende i Sjællandsgadekvarteret, konstaterede i 2003 at: ( ) Sjællandsgade er ( ) en by i byen, som selvstændigt fastholder en identitet med stærke værdier, nærvær, en mere afslappet livsstil, tid til at standse op og snakke, feste og arbejde. Og der er altid en ombygning i gang, en container der skal fyldes, et barn der skal passes, en vin der skal smages ved den lokale og et projekt der skal drøftes hos en af de mange mere kreative småvirksomheder, som endnu holder til i områdets baghuse. ( ) Og selvom det er pænt dyrt at bo her, er vi mange, der vedholdende fastholder en selvforståelse på kvarterets vegne, der handler om at her er der plads til alle. 220 Og selv i året er kampen om byrummet ikke helt forbi i Sjællandsgadekvarteret, for paradoksalt nok verserer der i skrivende stund en ny kamp om Beboernes Hus i Sølystgade, hvor 219 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr.261, februar, Brandt 2003 s Side 82 af 98

83 beboerne kæmper imod et forslag fra Aarhus Byråd om at ombygge beboernes hus. En plan som er faldet mange beboere for brystet og har medført demonstrationer og ophængning af bannere med protester. Og med en, nok utilsigtet, reference til kampen mod saneringsplanen for Rugbrødskarréen fra 1969, skrev en række beboere i et åbent brev til Aarhus Byråd i foråret 2010 at: En så stor institution, der skal ligge på et areal på størrelse med to mindre parcelhusgrunde, kan ikke undgå at plastre stedet til med bygninger både i højden og i bredden, for ikke at tale om parkeringspladser. 221 Arbejdet for det sociale miljø og det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret lever stadigvæk i bedste velgående, selvom kvarteret igennem de sidste år har gennemgået en fysisk og social forvandling. Arven fra 1970 erne lever stadig blandt de gamle, men dyre ejerlejligheder og små byhuse. 221 Bevar livet i mellem husene åbent brev i Aarhus Stiftstidende 19. april 2010 Side 83 af 98

84 Kapitel 6 Diskussion af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommunes placering i forhold til gentrificering Som det blev redegjort for i kapitel 1 om hhv. konsumptions- og produktionsforklaringerne, var den store divergens imellem disse to forklaringer, hvordan de forskellige aktører skulle placeres i gentrificeringsprocessen. For Neil Smith var det først og fremmeste en økonomisk omstrukturering i det urbane rum, der var hovedårsagen til, at en gentrificeringsproces blev påbegyndt, hvor sociale kollektive aktører f.eks. offentlige myndigheder var med til at bære processen igennem. Hos David Ley var gentrificering forankret i en processuel udvikling, hvor en ændret opfattelse af det urbane rum var kernen i den udvikling. 6.1 Gentrificeringens kulturelle karakter Tager vi imidlertid et nærmere kig på de to ovenstående teoretiske tilgange, viser det sig, at det frem for at arbejde med de to tilgange hver for sig er frugtbart at kombinere de to tilgange til gentrificering, hvis man vil have en dybere forståelse af årsagen til gentrificeringsprocessen. Byforskeren Mats Franzén peger på, at det økonomiske system i nogle områder af det urbane rum producerer, det Neil Smith betegnede som et rentegab, hvilket betyder, at muligheden for gentrificering i disse områder er til stede. Men Franzén påpeger samtidigt, at for at en gentrificeringsproces kan finde sted eller igangsættes, må der være nogle gentrifikanter, der er med til at igangsætte processen: ( ) for gentrification to take place, there must also be gentrifiers who are ready to reappropriate working-class inner-city areas. That is, they must have re-evaluted such areas, redefining their middle-class identity, opting for new life style. 222 Dvs. at for at potentielle gentrifikanter vil flytte ind i et kvarter, er der nødt til at være noget, der er med til at tiltrække dem, hvis gentrificeringsprocessen skal igangsættes. I Sjællandsgadekvarteret havde det økonomiske system ved begyndelsen af 1970 erne skabt forudsætningen for, at en gentrificeringsproces kunne sættes i gang. Ejendomsmassen var nedslidt, 222 Franzén 2005 s. 57 Side 84 af 98

85 priserne forholdsvist lave som følger af manglende investeringer, og dermed opstod et dårligt fysisk og socialt miljø. Med dannelsen af det aktive beboerarbejde i 1970 og af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening i 1973 indledtes en proces, hvor der blev lagt et nyt værdimæssigt perspektiv på det tætte urbane område som Sjællandsgadekvarteret udgjorde. Den værdi, som kvarteret blev tillagt, var ikke i første omgang en økonomisk værdi men derimod en kulturel værdi. David Ley pegede på, hvordan unge og studerende i de canadiske byers gamle kvarterer søgte at skabe et alternativ i forhold til de forstæder, som de kom fra. Deres ønske om en alternativ urbanisme resulterede i særlige miljøer i de canadiske storbyer, og deres tilstedeværelse var med til at skabe et særligt bymiljø, som efterfølgende vakte interessere hos den brede middelklasse. Vi har her at gøre med det, som den amerikanske sociolog Sharon Zukin har betegnet som en revalueringsproces. Det er dog ifølge Smith ikke en økonomisk revalueringsproces, der er tale om. Zukin betragter godt nok på linje med Smith gentrificering som en revalueringsproces, der har stor indflydelse på værdien af ejendomme og grunde i de centrale bydele. Men i modsætning til Smith, mener Zukin, at revalueringsprocessen i højere grad beror på det, hun betegner som kulturelle tilegnelsesprocesser, som redefinerer steders eller et rums betydning og mindre på økonomiske ændringer i de økonomiske strukturer. 223 Det er netop denne kulturelle revalueringsproces, som David Ley hentyder til, når han taler om, at der skete et kulturelt skift, altså at der opstod et nyt kulturelt syn på de indre bydele i de canadiske storbyer hos middelklassen. Ovenstående revalueringsproces kan således relateres til Sjællandsgadekvarteret, da Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var med til at skabe et særligt bymiljø, og dermed kan man karakterisere foreningens arbejdede for et bedre miljø som en måde, hvorpå der skete en revaluering af det urbane rum i Sjællandsgadekvarteret, idet det igennem det aktive beboerarbejde var med til at vise, at det at bo og leve i tætte urbane områder godt kunne lade sig gøre. Som Sørensen blev citeret for i det ovenstående, så søgte mange af de nye tilflyttere til Sjællandsgadekvarteret i 1980 erne netop dette særlige miljø, og dermed var de med til at skabe en kulturel revaluering af Sjællandsgadekvarteret. 223 Zukin 1988 og 1997 Side 85 af 98

86 6.2 Efterspørgsel og forbrug Når vi betragter Sjællandsgadekvarteret i 1970 erne og 1980 erne, er det tydeligt, at der opstod det, som geografen Eric Clark indledningsvist blev citeret for at betegne som Commodification of space. Dette skyldes naturligvis forandringer på boligmarkedet, da det blev gjort muligt at udstykke lejligheder. Men en af forudsætningerne for, at denne vareliggørelse af det urbane rum i Sjællandsgadekvarteret kunne finde sted, var at aktørerne på ejendomsmarkedet tog det særlige miljø til sig og anvendte det i markedsføring og salg af ejerlejligheder. Denne markedsføring af Sjællandsgadekvarteret må nødvendigvis have haft størst indflydelse på de mennesker, der f.eks. søgte et alternativ til parcelhuskvarterene i forstæderne eller betonen i Gellerup. I takt med, at Sjællandsgadekvarteret blev mere attraktivt, må man formode, at ejendomspriserne steg yderligere, og dermed, som det blev citeret indledningsvist, opstod et filter, der sorterede dem fra, der ikke havde råd til at købe sig ind i Sjællandsgadekvarteret. Neil Smith blev i kapitel 1 kritiseret for, at hans rentegab-teori ikke kunne forklare, hvorfor der forekom en stigende efterspørgsel på ejendomme og boliger i de centrale bydele. En efterspørgsel der betød, at grunde og ejendomme i de indre bydele kom til at besidde en potentielt højere værdi ved en anden udnyttelse, hvilket ifølge hans rentegab-teori netop er forudsætningen for, at der kunne opstå en gentrificeringsproces. Netop denne ændrede udnyttelse af ejendomme i Sjællandsgadekvarteret, var til stede i forbindelse med muligheden for at udstykke ejerlejligheder fra 1966, og som det blev nævnt i kapitel 5, så spekulerede ejere af ejendomme jo netop i at udstykke ejerlejligheder for skabe økonomisk profit. Men som fremhævet i kapitel 1 kunne Smith ikke forklare, hvorfor et kvarter blev attraktivt at flytte ind i. Derfor synes Ley s forklaringsmodel om, at der i udviklingen af den postindustrielle by, hvor der skete en revalueringsproces af det urbane rum, skabtes et kulturelt skift, hvor synet på de indre bydele ændrede sig hos personer fra middelklassen og dermed skabte en øget efterspørgsel af boliger. Selvom Smith s teori om rentegabet ikke havde en determinerende faktor i tilfældet Sjællandsgadekvarteret, synes hans grundtanke derimod at passe ind på den gentrificeringsproces, der fandt sted på Vesterbro i København, hvor byfornyelsen tog udgangspunkt i en politisk beslutning, der betød at store dele af ejendomsmassen blev konverteret om til andelsboliger for at finansiere byfornyelse. Side 86 af 98

87 Vi må dog heller ikke lade det gode miljø i Sjællandsgadekvarteret være en determinerende faktor, for det er jo ikke blot selve kvarteret, der trækker beboere til. Det nære byrum kunne også tilbyde noget, og som nævnt i kapitel 4 havde der i 1960 erne fundet en stigende raffinering sted i den indre by Aarhus og dette fortsatte. I den forbindelse har den danske historiker Bodil Olesen bemærket i en undersøgelse af bolig- og livsformer i Frederiksbjerg Øst, at de centrale bydele i Aarhus i midten af 1980 erne netop kunne: frembyde kvaliteter som et højt serviceniveau, god tilgængelighed til fælles anlæg, et rimelig veludviklet transportnet, en god dækning af kvaliteter, der gør bytilværelsen tillokkende, og sidst, men ikke mindst muligheden for at få en attraktiv bolig i de gamle stemningsfulde, historiske bykerner. 224 Udbygningen af den indre by må nødvendigvis have betydet, at der måtte have fundet økonomiske investeringer sted fra både erhvervslivet og det offentlige, hvilket medfører, at vi bedre kan tale om en omstrukturering af økonomien, som Neil Smith påpegede. 6.3 Et bypolitisk paradigmeskifte - gentrificeringens politiske dynamik Vender vi blikket imod Aarhus Kommunes rolle i forbindelse med gentrificering i Sjællandsgadekvarteret, er det tydeligt, at den direkte politiske intervention i Sjællandsgadekvarteret var begrænset i såvel 1970 erne og 1980 erne som 1990 erne. Saneringen i Sjællandsgadekvarteret havde begrænset betydning for kvarteret som helhed. Den senere planlagte byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret blev stik imod kommuneplanens intentioner ikke gennemført, og dermed blev der heller ikke gennemført nogen form for offentlig byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret. Der var således umiddelbart ikke nogen sociale kollektive aktører, som Neil Smith var inde på til at igangsætte og bære en gentrificeringsproces igennem i Sjællandsgadekvarteret. Men Aarhus Kommunes placering i forhold til gentrificering og Sjællandsgadekvarterets udvikling skal findes på et bredere plan, der i sig selv drejede sig om udviklingen af Aarhus midtby i det hele taget. De to byforskere Thorkild Ærø og Gertrud Jørgensen har peget på, at der i midten af 1980 erne skete et paradigmeskift i den danske bypolitik på statsniveau. De peger på, at man frem til midten af 1980 erne arbejdede med aflastnings-centre og spredning af byerne som strategier for sundhed og 224 Olesen u.å s. 59 Side 87 af 98

88 vækst. Man vendte så at sige ryggen til de tættere byer, der blev opfattet primært som erhvervszoner med boliger, der bød på relativt dårlige levevilkår. Men som Ærø og Jørgensen påpeger, fik man fra midten 1980 erne i højere grad øjnene op for den tætte bys urbane kvaliteter. Tæthed frem for spredning vandt indpas i byplanlægningen. 225 Selvom Ærø og Jørgensen peger på, at det bypolitiske paradigmeskifte fandt sted på et statsligt niveau, må man ligeledes pege på, at der også fra kommunalt hold i Aarhus tilfælde skete et tilsvarende paradigmeskift ernes aarhusianske bypolitik og byplanlægning var således kendetegnet ved en stigende erkendelse af, at den aarhusianske midtby med sine gamle arbejderkvarterer havde en lang række kvaliteter, først og fremmeste historiske og arkitektoniske, der måtte bevares frem for gadegennembrud og udvikling af trafikken. Netop bevaringen af Sjællandsgadekvarterets ældre byejendomme, der tilsammen udgjorde et sammenhængende kulturmiljø, synes at have spillet en væsentlig rolle i den forsatte kommunale byplanlægning i sidste halvdel af 1970 erne. I første omgang synes det at være for kulturmiljøets skyld, at dele af Sjællandsgadekvarteret ikke blev revet ned, som det fremgik i kapitel 4. Men som samme kapitel viser, blev bevaring af Sjællandsgadekvarterets ejendomsmasse og dermed et stort kulturmiljø set som en strategi for at få vendt den socioøkonomiske skævhed, som var opstået i løbet af 1970 erne. Sjællandsgadekvarterets kvaliteter skulle tiltrække økonomisk resursestærke borgere til igen at bosætte sig i den aarhusianske midtby og dermed øge skatteindtægterne. Det bypolitiske paradigmeskifte skal derfor ses som et resultat af den stigende sociale skævhed, der indfandt sig i den aarhusianske midtbys boligområder. Som historikerne Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersen har påpeget, skete en revitalisering af byrummet i de danske byer fra 1960 erne og frem i første omgang i forbindelse med sociale og bymiljømæssig årsager. 226 I denne forbindelse kan man således tale om, at der i Aarhus Kommune opstod et nyt syn på det tætte urbane rum og en idé om det, som David Ley i kapitel 1 betegnende the livable city. Ved at droppe de store gadegennembrud som f.eks. Allégaderingen og samtidig betone offentligt igennem den første Kommuneplan , at der i Aarhus midtby var charmerende boligkvarterer, som var i besiddelse af kvaliteter, man ikke fandt andre steder, gjorde Aarhus Kommune sit til, at der 225 Ærø og Jørgensen 2005 s. 26 ff. 226 Christensen og Thøgersen 2006 s. 98 Side 88 af 98

89 blev tegnet et nyt perspektiv på de tætte urbane områder, der skulle trække økonomiske resursestærke borgere til midtbyen. Som en del af Aarhus midtby blev Sjællandsgadekvarteret således også fremhævet som et interessant kvarter. Hvilken betydning, det havde for Sjællandsgadekvarteret, er det naturligvis svært at vurdere. Men som udgangspunkt må det have åbnet op for en yderligere interesse for at leve og bo i kvarteret. Ikke mindst fordi kvarteret var blevet bevaret i sin helhed, og der var ikke udsigt til, at der skulle gennemføres nogen større forandringer eller gadegennembrud. På samme måde, som det var tilfældet med Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, var Århus Kommunes bypolitik fra med til danne grundlag for en omfattende revaluering af det eksisterende bymiljø i Sjællandsgadekvarteret og den aarhusianske midtby. 6.4 Holdningsændring til det urbane rum i Aarhus midtby en afrunding Set i et historisk perspektiv var både Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommune med til at tillægge Aarhus midtby nye værdier og til at åbne for en holdningsændring til det tætte urbane rum. En holdningsændring, der i Sjællandsgadekvarterets tilfælde kom til syne i form af en stigende attraktivitet for at bo i kvarteret. Grundlæggende viser det sig, at gentrificering ikke nødvendigvis udelukkende lader sig forholde til en økonomisk omstrukturering i det urbane rum, men at der i forbindelse med udviklingen af den postindustrielle by, i dette tilfælde Aarhus og Sjællandsgadekvarteret, er tale om et kulturelt skift, som David Ley påpegede. Samtidig må man forholde sig til, at gentrificeringsprocesser kan have forskellige udgangspunkter fra by til by, som vi har set det i tilfældet på Vesterbro i forhold til Sjællandsgadekvarteret. Side 89 af 98

90 Konklusion Det gamle arbejderkvarter Sjællandsgadekvarteret i Aarhus oplevede fra 1970 og frem en social og kulturel opblomstring. Hvor kvarteret før 1970 havde været et kvarter med både fysiske og sociale problemer, fremstod det omkring 1990 som et attraktivt kvarter, hvor flere og flere økonomisk resursestærke beboere flyttede ind og bosatte sig. Sjællandsgadekvarterets attraktivitet blev først og fremmest skabt igennem det aktive beboerarbejde, som Sjællandsgadekvarterets Beboerforening har udøvet siden 1973, og som gav Sjællandsgadekvarteret karakter af et særligt urbant rum i den aarhusianske midtby. Igennem et socialt og kulturelt arbejde, der betød dannelsen af Børnenes Jord og Beboernes Hus, kom Sjællandsgadekvarteret til at fremstå som et oplagt alternativ til de mennesker, der ikke ville bosætte sig i forstæderne, men som søgte noget anderledes. I takt med kvarterets stigende attraktivitet skete der en vareliggørelse af det urbane rum i Sjællandsgadekvarteret, hvor ejere af ejendomme anvendte det gode miljø som metode til at sælge ejerlejligheder. Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var således med til at skabe en vigtig forudsætning for at gentrificeringsprocessen i Sjællandsgadekvarteret skabtes. Aarhus Kommune havde i ikke nogen særlig betydning på det fysiske miljø i Sjællandsgadekvarteret til trods for planer om både sanering og senere hen byfornyelse. Derimod havde kommunen en langt mere overordnet rolle, idet man først og fremmeste ændrede holdning til den gamle boligmasse i Sjællandsgadekvarteret ved at acceptere og bevare det kulturmiljø, som Sjællandsgadekvarteret dannede. Tanken om miljøværdier i gamle bygninger og ejendomme blev en vigtig del af den kommunale aarhusianske bypolitik. En bypolitik der søgte at trække resursestærke borgere til den aarhusianske midtby. Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommune var således fra 1970 og frem til ca med til at revaluere Sjællandsgadekvarteret som et tæt urbant rum i den aarhusianske midtby. I første omgang ikke en økonomisk revaluering men en kulturel, der var med til at åbne op for, at en gentrificeringsproces kunne igangsættes i Sjællandsgadekvarteret, en proces der var med til at give Sjællandsgadekvarteret en ny karakter af middelklassekvarter. Side 90 af 98

91 Summary From working-class to middle-class neighborhood Processes of gentrification in Sjællandsgadekvarteret in Aahus Sjællandsgadekvarteret in downtown Aarhus is an old working-class neighborhood build in the late 19 th century. In the first half of the 20 th century old houses and estates of Sjællandsgadekvarteret were, rundown by the use of many generations and around 1970 the neighborhood however as a neighborhood with physical and social problems. But in a 20 years period, , Sjællandsgadekvarteret underwent a development, which means that Sjællandsgadekvarteret becomes an attractive and exspensive neighborhood in downtown Aarhus. A so called gentrifications process had appeared in Sjællandsgadekvarteret. This thesis investigates through theories of gentrification how the neighborhood-movement of Sjællandsgadekvarteret and the urban politics and Aarhus municipality infected the development of Sjællandsgadekvarteret and discusses how the two actors have to be placed compared to the processes. The thesis show the neighborhood-movement of Sjællandsgadekvarteret through social and culturally work created a special environment, which had appealed to other socio-economic groups. The thesis also shows how the municipality of Aarhus made great changes in its urban politics and urban planning in comparison to the old and close urban environment in Sjællandsgadekvarteret and downtown Aarhus. The thesis also shows how the process of gentrification in Sjællandsgadekvarteret was started by a revaluation of the closed urban space. Both the neighborhood-movement of Sjællandsgadekvarteret and the municipality of Aarhus were helping to make a revaluation the urban space from It was not a economic revaluation at first place but a cultural revaluation, which made the gentrification process take place in Sjællandsgadekvarteret. Side 91 af 98

92 Kilder Ikke trykte kilder Erhvervsarkivet Aarhus kommune, Aarhus Byråd journalsag nr : Skrivelse fra Stadsarkitekten til Magistratens 2. afdeling. 1. juni Aarhus kommune, Aarhus Byråd journalsag nr : Saneringsplan for Rugbrødskarréen, byplanafdelingen, juni Aarhus Kommune, Aarhus Byråd journalsag nr : beskrivelse af sagens forløb dateret 1972 Aarhus kommune, Aarhus byråd journalsag : Skrivelse fra Stadsarkitekten til magistratens 2. afd Aarhus kommune, byrådet, journalsag : Saneringsplan for Rugbrødskarréen 1971 Aarhus kommune, Byrådet, journalsag : Skrivelse fra stadsarkitekten til mag. 2. afd. 1. juni Aarhus kommune, Byrådet, journalsag : Udkast til en ny saneringsplan Aarhus Kommune, Byrådet, journalsag : Referat fra møde mellem mag. 2. afdeling og Almennyttigt Saneringsselskab A/s 4. april 1972 Aarhus Kommune, Byrådet journalsag nr : Pjece om nedrivningsplan for Fænøgadekarréen. Aarhus Kommune, Byrådet, journalsag nr : Skrivelse fra Almennyttig Saneringsselskab A/S til magistratens 2. afdeling 3. Juni Aarhus kommune, Byrådet journalsag : Beboerplan for Fænøgadekarréen august Aarhus Kommune, Byrådet, journalsag nr ; Saneringsplan for Fænøgadekarréen 1980 Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, div. Sager , Løs ark, fra den første Beboeraviser. Aarhus Kommune, sager vedr. Kommuneplaner : Kommuneplan Hovedstruktur Aarhus Kommune, sager vedr. Kommuneplanen ; Kommuneplan : Vesterbro og andre kvarterer Side 92 af 98

93 Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, div. Sager , åbent brev til beboerne i Sjællandsgadekvarteret dateret d. 30. juli Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Div. sager , Papir som indeholder tanker om hvorfor det var nødvendigt at oprette en Beboerforening. Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Div. Sager , Tale ved Beboerforeningen for Sjællandsgadekvarterets stiftende møde 24. januar Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, Fotografier m.v Vedtægter for beboerforeningen indsendt til Aarhus kommune Sjællandsgadekvarterets Beboerforening. Historiske artikler, fotografier m.v , beskrivelse af beboerforeningens formål og visioner, udateret. Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, fotografier m.v , beskrivelse af beboerforeningens formål og visioner, udateret. Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, fotografier mv : notits bragt i Kvarteret 3. årg.1975 nr. 17, kvarteret var beboeravis for Ole Rømersgade kvarteret i Aarhus Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Sager vedr. sanering af rugbrødskarréen og foreningens oprettelse: Løs ark der beskriver hvordan arbejdet med at udarbejde en ny saeringsplan tog sig ud. udateret. Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Sager vedr. sanering af rugbrødskarréen og foreningens oprettelse, diverse skrivelser til magistraten 3. afdeling. Sagsregister til Aarhus Byråds forhandlinger , findes på læsesalen. Landsarkivet for Nørrejylland Aarhus Civilret, Tinglysningen, Arkiv nr. B-355 løbe nr. SG-46., anvendt i kapitel 5. Trykte kilder Erhvervsarkivet Aarhus Kommune, Aarhus byrådsforhandlinger, 4. apr. 1974, 7. nov. 1974, 6. aug. 1975, 16. maj. 1974, 6. feb Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, beboeravis, diverse årgange, Side 93 af 98

94 Lokalhistorisk samling Aarhus Kommune, magistratens 2. afdeling 1975; Oplæg til regionplanlægning, Hæfte B Aarhus Kommune, Regionsplan Aarhus Kommunes beretning (1953) Aarhus kommunes beretning (1972) Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, beboeravisen, diverse årgange Avisartikler Gamle klude og bøger i byens mindste butik, Artikel Demokraten 25. juni 1964 Hvordan Sjællandsgade blev noget helt andet, Artikel i Samvirke årg. 94 nr. 15, 1971 Ønsker saneringsplan ændret. Artikel i Aarhus stiftstidende Aarhus har også sin Coronation Street, Artikel i Aarhus Stiftstidende 19. juni Beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret i Aarhus, Kronik i Aarhus Stiftstidende 24. maj Mellemlag hvad er det?, Artikel i Lokalavisen 2. feb Sjællandsgadekvarteret er blevet rig og det er dets højt besungne miljø måske blevet fattigere af, Artikel i Århus Stiftstidende 14. februar Bevar livet i mellem husene åbent brev i Aarhus Stiftstidende 19. april 2010 Annoncer i kap. 5: Aarhus Stiftstidende 20. september 1976 og Morgenavisen Jyllandsposten 4. marts 1984 Side 94 af 98

95 Litteratur Andersen, Hans Thor (2005): Storbyens ændrede socialgeografi: Storkøbenhavn i et nordvesteuropæisk perspektiv, C.A. Reitzel, Kbh. Andersen Hans Thor (2006): Bypolitik i Danmark efter 1960 i et historisk perspektiv. I: Søren Bitsch Christensen (red.), Den Moderne by, Narayana Press, Gylling. Beauregard, R. A. (1986): Chaos and Complexity of Gentrification, I: Smith, N. & Williams, P. (red.): Gentrification and the City, Allen & Unwin, Boston Beboernes Hus. Administrationsgruppen (1979) Fra brødfabrik til beboerhus: historien om beboernes hus, Århus C. Brandt, Steffen (2003) Sjællandsgade. I: Martin Dam Kristensen, Bemærk Byen, Rounborgs grafiske hus, Holstebro. Clark, Erik (2005): The order and simplicity of gentrification a political challenge. I: Rowland Atkinson and Gary Bridge (red.) Gentrification in a global context: the new urban colonialism. Routledge, New York. Christensen, Søren Bitch (2006): Branding bernhardt i Smilets by om byplaner og historiens rolle i fremtidens Århus. I. Søren Bitsch Christensen og Nina Javette Kofoed, Århus i verden fra bjerget til byen 2. Aarhus Universitetforlag, Aarhus Christensen, Søren Bitsch og Mette Ladegaard Thøgersen (2006) bysystem og urbanisme ca historie og historiografi. I: Søren Bitsch Christensen (red.), Den Moderne by, Narayana Press, Gylling. Cole, D. B. (1985): Gentrification, Social Character, and Identity. I: Geographical Review, Vol. 72, nr. 2, pp.: Fisker, Jesper (1992): Lokalt set: fem sum-støttede lokalsamfundsprojekter, Krohns Bogtryk, KBH. Franzen, Mats (2005): New social movements and gentrification in Hamburg and Stockholm: A comparative study. I: Journal of Housing and the Built Environment 20: Gundelach, Peter (1980): Græsrødder er seje -en bog om græsrodsorganisationer i Danmark - deltagere, organisationsformer og modstandere, Politica, Aarhus. Gutzon Larsen, Henrik (2009): Herskabliggørelse - gentrification på dansk. I: Geografisk orientering, tidsskrift for Geografforbundet december 2009 pp , Geografforlaget A/S, Odense. Hamnett, Chris (1991): The Blind Men and the Elephant: The Explanation of Gentrification. I: Transactions of the Institute of British Geographers, New Series, Vol. 16, No. 2 (1991), pp Side 95 af 98

96 Hansen, Svend Aage og Ingrid Henriksen (1980) Velfærdsstaten: IAnnegrethe Dybdahl, Dansk Socialhistorie, Gyldendal, Kbh. Kend din by din rod (1983), Modtryk, Århus 1983 Knus, Jan (1992) Hundrede års kollektiv: Anholtsgadekrøniken: en krønike om et kollektiv, et hus, en gade, et kvarter i Århus i hundrede år. Anholtsgadefonden, Århus. Lauridsen, John T. (1995): Byens rum. I: Ib Gejl (ed.) Århus byens historie bd. 4, Århus byhistoriske udvalg, Århus. Lees, Loretta mfl. (2008): Gentrification, Routledge, London. Lees, Loretta mfl. (2010): The gentrification reader. New York, Routledge, London. Ley, David (1996): The new middleclass and the remaking of the central city, University press, New York, Oxford. Lund Hansen og Gutzon Larsen (2008) Gentrification_Gentle or Traumatic? Urban Renewal Policies and Socioeconomic Transformations in Copenhagen. I Urban Studies 2008; 45; Mikkelsen, Ken (1978): Ejeren vil sælge - vi lejer, Sjællandsgade Beboerforening, Århus Mikkelsen, Ken (1980): Sjællandsgade Beboerforening, Sjællandsgade Beboerforening, Århus Munk, A (1998): Forfalds- og fornyelsesprocesser i ældre bykvarterer, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Olesen, Bodil (u.å) Et kvartert og dets mennsker Bolig- og livsformer gennem 100 år. Frederiksbjerg Øst, Århus, Aarhus Stiftsbogtrykkeri. Smith, Neil (1979): 'Toward a theory of gentrification: a back to the city movement by capital, not people'. J. Am. Plan. Ass. 45: Smith, Neil. (1986): Restructuring of Urban Space. I: Smith, N. & Williams, P. (red.) Gentrification and the City, Allen & Unwin, Boston. Smith, Neil (1996): The New Urban Frontier: Gentrification and the Revanchist City. Routledge Stahre, Ulf (1999): Den alternativa staden: Stockholms stadsomvandling och byalagsrörelsen, Stockholmia Förlag, Stockholm. Statistisk Årbog for Århus (1960) Statistisk årbog for Århus 1960, Universitetforlaget, Århus. Side 96 af 98

97 Statistisk Årbog for Århus (1970) Statistisk årbog for Århus 1970, Århus Kommune. Universitetforlaget, Århus. Statistisk årbog for Århus (1980). Statistisk årbog for Århus 1980, Århus Kommune. Universitetforlaget, Århus. Steinø, Nicolai (2000) Betragtningsmåder og normativitet i byteorien. Findes på set d. 29 jan Sørensen Rita (1986). Sjællandsgadekvarteret i Århus, Klim, Århus Vedel Smith, Henrik (1995) Befolkningen. I: Ib Gejl (red.) Århus Byens historie bd. 4, Århus byhistoriske udvalg, Århus. Wessel, T. (1988): Gentrification som forskningsfelt utviklingen av et samfunnsteoretisk minkrokosmos. I: Nordisk samhällsgeografisk tidsskrift, Vol. 8 Zukin, S. (1988): Loft Living -Culture and Capital in Urban Change, Radius, London. Zukin, S. (1997): Postmoderne urbane landskap: Å kartlegge kultur og makt. I Pløger, J. & Aspen, J. red. (1997): På sporet af byen, Spartacus, Oslo. Ærø, Thorkild og og Gertrud Jørgensen (2005) Implementering av bypolitik i Norden, Publikationsenheden, Nordisk Ministerråd, KBH Århus Kommune, Magistratens 2. afdeling (1980): En rapport om midtbyen et debatoplæg, K. T. Damsgard Jensen, Århus Århus Statistiske kontor (1968): Boligforhold i Storaarhus, Universitetsforlaget, Århus. Hjemmeside Side 97 af 98

98 Bilag 1. Kort over Aarhus Midtby og Sjællandsgadekvarteret. Rød = Sjællandsgadekvarteret Sort = afgrænser Århus Midtby Gul = markerer Aarhus Universitet Blå = Aarhus Indre By Grøn = Allégader Side 98 af 98

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

1/6. Kristian Buhl Thomsen. Projektbeskrivelse 2011-2014. Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990

1/6. Kristian Buhl Thomsen. Projektbeskrivelse 2011-2014. Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990 1/6 Kristian Buhl Thomsen. Projektbeskrivelse 2011-2014. Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990 Formål Projektets formål vil være at lave en historisk analyse

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Ved Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør Investeringsejendomme 1 / 28. maj 2015 28. Maj 2015 Hvad skal jeg tale om? Kort om DEAS Hvad fortæller

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

SO-forløb, Branding af London

SO-forløb, Branding af London 2012 SO-forløb, Branding af London Christian Størvold Larsen Jacob Kostecki Daniel Guldberg Klasse 3.5 23-10-2012 Branding af storby Det er essentielt for de storbyer, som ønsker omtale og en masse omsætning

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Administration af andelsbolig - og ejerforeninger. Tillid Nærvær Engagement

Administration af andelsbolig - og ejerforeninger. Tillid Nærvær Engagement Administration af andelsbolig - og ejerforeninger Tillid Nærvær Engagement EN NÆRVÆRENDE VIRKSOMHED Boligadministratorerne er et mellemstort administrationsfirma, med en størrelse der gør, at vi kan drage

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere