Nye plantekarantæneskadegørere en reel trussel eller overdreven frygt?

Transkript

1 Nye plantekarantæneskadegørere en reel trussel eller overdreven frygt? Steen Lykke Nielsen Jørgen Søgaard Hansen Niels Gøtke DJF, Aarhus Universitet Plantedirektoratet FødevareErhverv 1

2 Elm 2

3 Elmesyge Elmesyge stammer oprindeligt fra Asien og kom til Holland omkring 1919 Forårsages af svampen Ophiostoma ulmi og spredes med elmebarkbillen 3

4 Disposition Spredning af karantæneskadegørere Eksempler på karantæneskadegørere Regulering af karantæneskadegørere Aktører 4

5 Spredning af karantæneskadegørere Naturlig spredning Elmesyge (Ophiostoma ulmi) Majsrodbillen (Diabrotica virgifera) Asketoptørre (Chalara fraxinea) Gennem handel med planteprodukter Fyrrevedsnematoden (Bursaphelenchus xylophilus) Kartoffeltenknoldviroid (potato spindle tuber viroid) 5

6 Kartoffeltenknoldviroid En karantæneskadegører i alle plantearter 6

7 Kartoffeltenknoldviroid Solanum jasminoides inficeret med kartoffeltenknoldviroid fundet i mange EU- lande 7

8 Kartoffeltenknoldviroid -og i Petunia, Brugmansia m. fl. i natskyggefamilien 8

9 Frygtet scenarium 9

10 Fyrrevedsnematoden Fyrrevedsnematoden Fyrre-visnesyge Træbuk af slægten Monochamus 10

11 Fyrrevedsnematoden Naturlig forekomst I Nordamerika Spredt til Asien En karantæneskadegører i EU Strenge restriktioner på nåletræ improteret fra Nordamerika o.a. lande med forekomst af fyrrevedsnematoden Fyrrevedsnematoden blev I 1999 påvist i fyrretræer i Portugal 11

12 Fyrrevedsnematoden Portugal 2006 Angrebet zone på 3000 km 2 Bufferzone på 3000 km 2 12

13 Fyrrevedsnematoden Portugal 2008 Spanien 2008 November 2008: Hele Portugal erklæret for demarkeret zone 13

14 Fyrrevedsnematoden Spredning langdistance 14

15 Fyrrevedsnematoden Konsekvenser. Tab af destruerede træer Voldsomme ændringer af landskaber og ejendomme Problemer med rede- og levepladser for fredede dyr og planter På EU-niveau juridiske problemer med opretholdelse af fyrrevedsnematoden som karantæneskadegører Osv, osv. 15

16 Økonomiske konsekvenser Fyrrevedsnematoden Portugal: Perioden : Anslået: 5 mio til bekæmpelse og monitering Perioden : Anslået 10 mio Herudover løn til skovningsmandskab (udgift for lodsejere) Herudover udgifter til civilgarden og politi til vejkontroller Herudover udgifter for træindustrien, bl.a. til varmebehandling og mærkning af træpaller EU: EU støttet Portugal med mindst 10,5 mio Andre medlemslande: Nationale moniteringer og øget kontrol med importeret træ 16

17 Regulering af karantæneskadegørere Bekendtgørelse om planteskadegørere 1. Bekendtgørelsens formål er at beskytte imod angreb og spredning af visse planteskadegørere Bilag 1 Planteskadegørere, der ikke må fordeles eller på anden måde overdrages til andre Virus og viruslignende organismer Potato spindle tuber viroid, kartoffeltenknoldviroid Bilag 2 Planteskadegørere, der ikke må forekomme på visse planter Bursaphelenchus xylophilus, fyrrevednematod. Planter af Abies., Cedrus, Larix., Picea, Pinus, Pseudotsuga og Tsuga., dog ikke frugter og frø 17

18 Aktører EU Plantedirektoratet Udvalg for Planter og Plantesundhed FødevareErhverv ERA-netværket EUPHRESCO 18

19 Aktører EU-Kommisionen Den stående Komite for Plantesundhed Behandler sager om plantesundhed Beslutter om der skal igangsættes foranstaltninger til at forebygge eller inddæmme opståede problemer 19

20 Aktører Fødevareministeriet Plantedirektoratet Kontrollere, at skadegørere ikke introduceres ved import af planter spredes under produktion af planter Spredes under markedsføringen af planter i EU Ved smittepåvisning spore smittens oprindelse Forebygge introduktion gennem overvågning af skadegørere, f.eks. ved lufthavne og havne 20

21 Aktører Udvalg for Planter og Plantesundhed Medlemmer fordelt på: Faglige eksperter (forskere): Svampesygdomme i land- og havebrugsplanter Skadedyr inkl. nematoder Virus- og bakteriesygdomme Skadegørere i skovbruget Erhvervsrepræsentanter: Dansk Landbrug Dansk Gartneri Dansk Skovforening Dansk Erhverv (Danske Havecentres Sekretariat) Plantedirektoratet: Sekretariat og faglige eksperter 21

22 Udvalg for Planter og Plantesundhed

23 Aktører FødevareErhverv Initiativtager til forskningsprogrammer, som omfatter plantesundhed Dansk partner i plantesundhedsnetværket EUPHRESCO (EUropean PHytosanitary RESearch COoperation) Medfinansieret to forskningsprojekter om plantesundhed under EUPHRESCO 23

24 Aktører EUPHRESCO 24 Partners from 17 countries 6 Observer countries 24

25 EUPHRESCO Igangsat en række trans-nationale projekter inden for plantesundhed samfinansieret af nationale forskningsmidler To projekter har dansk deltagelse: Detection and Epidemiology of Pospiviroids (7 partnere fra 6 lande) Strategies for Ambrosia control (5 partnere fra 4 lande) 25

26 Detection and Epidemiology of Pospiviroids 26

27 EUPHRESCO-projektet Strategier for bekæmpelse af Ambrosia Næste indlæg ved Niels Holst 27