Korrektur og retning som leksikografiske funktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korrektur og retning som leksikografiske funktioner"

Transkript

1 117 Sven Tarp* Korrektur og retning som leksikografiske funktioner Abstract Thousands of people, in private or public companies and institutions, are daily engaged in text revision or marking. These people frequently run into problems of different types which can be solved by means of dictionary consultation. But surprisingly, lexicographic theory has only sporadically dealt with this whole problematic and no serious attempt has been made in order to overcome the hurdle. In this article, text revision and marking are analysed as user situations within the framework of the functional theory of lexicography. The article shows that both text revision and marking are closely related to text production in the mother tongue, text production in a foreign language and translation from and into the mother tongue. It concludes, however, that the users needs in these user situations and the corresponding lexicographic data are slightly different from the needs and data in terms of revision and marking. Consequently, it recommends that these data are included in future dictionaries for text production and translation in order to conceive them in conformity with the needs of this specific group of users. 1. Indledning Tusinder af mennesker i offentlige og private organisationer og firmaer er til daglig beskæftiget med korrekturopgaver af forskellig slags. Inden for undervisningssektoren arbejder andre tusinder med retning af elevers og studerendes opgaver. Alle disse mennesker bruger i vid ud strækning ordbøger til at understøtte deres arbejde. Det kan derfor undre, at hjælp til korrektur og retning stort set er blevet forbigået i den leksikografiske debat. Der findes kun enkelte sporadiske henvisninger * Sven Tarp Center for Leksikografi Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Århus V Hermes, Journal of Linguistics no

2 118 til disse spørgsmål i den teoretiske litteratur. Og der er aldrig gjort noget blot tilnærmelsesvis seriøst forsøg på at give en samlet fremstilling af denne problemstilling. I leksikografiske workshops er diskussionen en kelte gange poppet op, og der har her vist sig stor uenighed om, hvor vidt man skal betragte korrektur og retning som varianter af tekstpro duktion eller tekstreception eller som helt selvstændige brugersituationer. De forskellige holdninger er blevet markeret, men ingen overbevisende argumenter er blevet lagt i skålen. Netop afsavnet af en samlet fremstilling har gjort, at diskussionen ikke har bevæget sig ned under overfladen, og at den hurtigt er ebbet ud igen. Denne artikel vil søge at råde bod på denne mangel. 2. Tekstproduktion på modersmålet Udgangspunktet for den moderne leksikografiske funktionslære, som denne artikel bygger på, er de ekstraleksikografiske situationer, kaldet brugersituationer, hvor der opstår problemer, som kan løses ved hjælp af ordbogskonsultation (Bergenholtz/Tarp 2002, 2003, 2004a, 2004b, Tarp 1998, 2003). Såvel korrektur som retning hører indlysende nok til den hovedgruppe af brugersituationer, som kaldes kommunikationsorie nterede. 1 Undersøgelsen må derfor, som det er tilfældet med de øvrige kommunikationsorienterede brugersituationer, tage sit udgangspunkt i en kommunikationsmodel, som kan bidrage til at af grænse netop de typer af problemer, som kan opstå og afhjælpes med ordbøger. Men før en sådan model kastes på banen, må det kon stateres, at både korrektur og retning finder sted i forbindelse med eller forlængelse af fire forskellige brugersituationer, nem lig tekstproduktion på moders målet, tekstproduktion på et frem medsprog og oversættelse til og fra modersmålet. Det er der for nødvendigt at opstille forskellige 1 Ved retning forstås i denne artikel den markering eller ændring af en tekst, som en underviser foretager med henblik på at give karakterer eller respons til elever eller studerende. Ved korrektur forstås de anmærkninger eller ændringer, som en korrekturlæser foretager i en tekst, før den sendes til trykning eller videre til modtageren. Siden 1972 taler man også om sprogrevision, når korrekturen omfatter egentlige omskrivninger af teksten, men denne EU-inspirerede term er ikke anvendt i denne artikel.

3 119 typer modeller for at fange pro blemet i hele dets bredde. Den enkleste model vedrører den kom munikation, som udelukkende foregår på de involverede par ters modersmål, og omfatter tre hovedfaser: en produktionsfase, hvor tekstproducenten (afsenderen) formulerer sit budskab (teksten) en transmissionsfase, hvor tekstproducenten afsender sin tekst og modtageren (recipienten) modtager den en receptionsfase, hvor modtageren reciperer teksten Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvordan produktion, transmission og reception foregår og relaterer sig til hinanden. Ved en normal samtale mellem to eller flere mennesker eller ved foredrag osv. er de tre faser tidsmæssigt sammenfaldende, idet teksten afsendes, samtidig med at den produceres, for øjeblikkeligt herefter at blive reciperet. produktion transmission reception Skema 1: Kommunikation på modersmålet med tidsmæssig sammenfald af hovedfaserne Det samme gælder med en mindre tidsmæssig forskydning for en række moderne former for skriftlig tekstproduktion såsom chatning og sms. produktion transmission reception Skema 2: Kommunikation på modersmålet med tidsmæssig forskydning af hovedfaserne På grund af den ringe tidsmæssige margen er det evident, at der i begge ovennævnte tilfælde ikke kan være tale om korrektur i normal forstand, hvorimod retning udmærket kan finde sted i disse tilfælde, hvis blot teksterne bevares under en eller anden form. En forudsætning for, at korrektur kan gennemføres, er derimod, at de tre hovedfaser ligger i

4 120 direkte forlængelse af hinanden uden overlapninger, og at der desuden efter den egentlige produktionsfase er en vis tidsmæssig udstrækning, før transmissionsfasen indledes. produktion transmission reception Skema 3: Kommunikation på modersmålet med hovedfaserne i forlængelse af hinanden Det er dermed klart, at korrektur må foretages og færdiggøres, før den endelige tekst afsendes til modtageren. Det er omvendt også klart, at korrektur som minimum forudsætter et første udkast til denne tekst. Men hvorvidt korrekturfasen kan betragtes som en del af produktionsfasen eller som en selvstændig fase, der ligger i forlængelse af denne, er ikke helt entydigt. Der kan opstilles følgende alternative modeller: produktion korrektur transmission reception Skema 4: Kommunikationsmodel med korrektur som en selvstændig fase produktion i bred betydning (produktion i snæver betydning + korrektur) transmission reception Skema 5: Kommunikationsmodel med korrektur som en delfase af produktionsfasen Der kan findes argumenter for begge ovenstående modeller, som til syvende og sidst har noget at gøre med, hvad der egentlig lægges i be grebet korrektur. Korrektur er ikke en ensartet proces, men foregår på mange forskellige måder, afhængigt af forfatterens, firmaets eller for lagets ønsker og politik. Nogle gange foretager forfatteren selv korrektur, mens den andre gange udføres af separate korrekturlæsere. Nogle gange sendes korrekturen i sådanne tilfælde tilbage til godken delse hos den oprindelige forfatter, mens det andre gange ikke er tilfældet. Nogle gange finder der kun en enkelt korrekturfase sted, mens der andre gange er op til flere faser, undertiden med forskellige korrekturlæsere.

5 121 I nogle tilfælde indskrænker korrekturen sig til kontrol af rent formelle ting såsom retskrivning, tegnsætning og manglende eller overflødige ord. Andre gange indgår også præpositionsvalg og syntaks i korrekturlæserens opgaver. Atter andre gange f.eks. i firmaudgivelser bliver også ordvalg, stilistik, argumentationsstruktur og tilmed indhold gjort til genstand for korrektur (dvs. det, som undertiden betegnes som sprogrevision). Retskrivning, tegnsætning, stilistik og argu mentation følger undertiden de almindelige danske regler for sprog pro duktion, mens de i andre tilfælde er underlagt forfatterens, firmaets, institutionens eller forlagets lokale sprogpolitik. Alt efter hvilke konkrete opgaver der er forbundet med korrekturfasen, kan man som sagt argumentere for både kommunikationsmodel 4 og 5, men det er vigtigt, at det ikke udvikler sig til en diskussion om kejserens skæg. Det centrale ud fra et leksikografisk synspunkt er at afdække, hvilke problemer der konkret kan opstå i forbindelse med de forskellige former for korrekturlæsning, og hvilke af disse problemer der kan løses ved hjælp af ordbøger. Der vil derfor i det følgende blive taget ud gangspunkt i nedenstående model, hvor man efter smag og behag evt. kan se bort fra øverste ramme: produktion 1. udkast 1. korrektur (produktion i bred betydning) korrektur n. udkast korrektur korrektur endelig tekst Skema 6: Korrekturens placering mellem første udkast og den endelige tekst Når den oprindelige forfatter har færdiggjort første tekstudkast, afsendes dette til korrekturlæseren. Denne gennemgår så forskellige del faser. Den første er en læse- eller lyttefase, hvor der sker en eller anden form for reception, hvis karakter er afhængig af den konkrete op gave, som korrekturlæseren har fået stillet. Det drejer sig om en kor rekturrelateret reception af særlig art, som i alle tilfælde er meget forskellig fra den reception, som foretages af den endelige modtager, på hvem teksten er beregnet. Sidstnævntes reception er først og fremmest en indholdsmæssig reception, hvor budskabet står i centrum, og hvor tekstens sproglige udtryksside alene har til formål at få budskabet til at glide ind. I de fleste tilfælde vil korrekturlæseren alene skulle foretage

6 122 en formmæssig reception, men i enkelte tilfælde kan det også dreje sig om en egentlig indholdsmæssig reception. Næste delfase er en vurdering af det reciperede. Hvis korrekturlæseren finder teksten i orden, sker der ikke mere. Men hvis vedkommende finder noget uhensigtsmæssigt eller decideret forkert alt efter opgavens karakter følger en ny delfase, nemlig den egentlige korrekturfase, hvor korrekturlæseren foretager anmærk ninger eller direkte ændringer i teksten. Det er her værd at understrege, at de tre delfaser er konsekutive i den forstand, at korrekturlæseren først reciperer og vurderer et tekstsegment og eventuelt foretager anmærkninger eller ændringer i det, hvorefter vedkommende går videre til et nyt tekstsegment og så fremdeles. Skematisk ser forløbet ud som følger: receptionsfase af særlig art vurderingsfase anmærkningseller ændringsfase Skema 7: Korrekturens tre delfaser Hvis korrekturlæseren støder ind i problemer i receptionsfasen, eller hvis vedkommende i vurderingsfasen kommer i tvivl eller bliver opmærk som på noget uhensigtsmæssigt eller forkert og ikke lige kan komme på, hvad der evt. kan sættes i stedet, kan konsultation af en ordbog være en hurtig og nem måde at løse problemet på. Her må man dog være opmærksom på, at langt fra alle slags problemer kan løses ved hjælp af ordbøger. Problemer omkring en teksts argumentationsstruktur og tegnsætning kan således som hovedregel ikke løses ved at ty til ordbøger. Problemer med hensyn til indhold kan kun afhjælpes i de tilfælde, hvor det drejer sig om indhold på ordplan ellers må brugeren ty til en vidensorienteret ordbog og det samme gælder for stilistik og sprog politiske kriterier. Overordnede problemer omkring syntaks kan ligeledes kun afhjælpes i få tilfælde, f.eks. når det drejer sig om såkaldte stan dardfraser eller ordsprog. Derimod kan problemer med hensyn til ordvalg, stavning, genus, fleksionsmorfologi, præpositionsvalg, kollokationer og syntaks i minikontekster løses gennem konsultation af ordbøger. Og det samme kan som sagt indholdsmæssige, stilistiske og sprog politiske problemer på ordplan og i et vist omfang sætningsplan. Retning er ligesom korrektur ikke et entydigt begreb. Ved retning forstås her den retning, som foretages af undervisere med henblik på at

7 123 give karakterer eller respons til elever eller studerende. Og der tænkes endvidere alene på retning i forbindelse med sprogets udtryksside og ikke af teksternes indhold. Men selv med disse afgrænsninger kan retning foretages på forskellige niveauer. Den simpleste form er retning i for bindelse med diktatøvelser, hvor det alene drejer sig om retstavning og evt. tegnsætning. Mere kompliceret er det, når det drejer sig om»fri stile«af forskellig slags. Her kan retning også omfatte ordvalg, genus, fleksionsmorfologi, præpositionsbrug, kollokationer, syntaks (på mikro- og makroplan), sætningsopbygning, argumentationsstruktur og til med stilistik. Retning kan foregå på den måde, at fejl og problemer mar keres, men den kan også føres videre til at omfatte alternative forslag. De faser og opgaver, som er forbundet med retning, minder på mange måder om de tilsvarende faser og opgaver i korrekturlæsningen. Også her går»retteren«frem tekstsegment for tekstsegment. Først er der en receptionsfase af særlig art, dernæst en vurderingsfase og endelig, hvis der er problemer i teksten, en markerings- eller forslagsfase, som minder om korrekturlæserens anmærknings- og ændringsfase: receptionsfase af særlig art vurderingsfase markeringseller forslagsfase Skema 8: Retningens tre delfaser Der er dog én stor forskel mellem retning og korrektur. Mens korrekturen foretages før den endelige afsendelse af teksten (hovedtransmissionen), så finder der ingen sådan transmission sted i forbindelse med retning. Underviseren er sidste led i kæden, og der sker højest en tilbagesending af teksten til eleven eller den studerende. Det drejer sig på denne måde om en afbrudt kommunikation, hvor den endelige modtager af teksten (slutrecipienten) er en imaginær person. Såvel eleven (eller den studerende) som underviseren, der foretager retningen, må tage hensyn til denne person, skønt vedkommende af gode grunde aldrig modtager teksten. Men underviseren er altså ikke den endelige recipient, hvad der forklarer den særlige art af den reception, som vedkommende foretager. Når der i forbindelse med korrekturlæsning alene foretages korrektion af rent formelle fejl, og når der i forbindelse med retning alene

8 124 foretages markeringer af fejl, er der en klar forskel mellem disse to processer på den ene side og den egentlige tekstproduktion på den anden side. Men når korrektur og retning går videre og også indbefatter, at der foretages omskrivninger af teksten eller anføres alternative forslag, minder de to processer på mange måder om egentlig tekstproduktion, hvor korrekturlæseren eller underviseren kan løbe ind i de samme typer problemer som den oprindelige tekstforfatter. Disse forskelle og fælles træk må tages i betragtning, når de leksikografiske data, som kan bidrage til at løse de forskellige typer problemer, skal bestemmes. 3. Leksikografiske data til hjælp ved tekstproduktion på modersmålet Når man skal bestemme de leksikografiske data, som en ordbog skal indeholde for at kunne bistå en bruger med løsning af bestemte typer problemer, skelner man sædvanligvis mellem de data, som direkte bidrager til en løsning af brugerens problemer, og de data, som in direkte bidrager til denne løsning, dvs. de data, som hjælper brugeren til at finde det sted i ordbogen, hvor de relevante data befinder sig, eller til at bekræfte, at vedkommende rent faktisk er nået frem til det rig tige sted. Disse to typer leksikografiske data kaldes henholdsvis pri mære og sekundære data. De primære data relaterer sig med andre ord til de primære brugerbehov, som er den egentlige årsag til, at bru ge ren tyr til en ordbog, mens de sekundære data relaterer sig til de sekundære brugerbehov, som først opstår i forbindelse med selve ord bogskonsultationen (se Tarp 1998). Når en person skal formulere sig på sit modersmål, må man som regel gå ud fra, at vedkommende på forhånd ved, hvad han eller hun vil sige. Derimod kan der opstå en række problemer på den sprog lige udtryksside. Det kan være problemer med stavning, køn, bøj ning, syntaktiske egenskaber, konstruktion af sammensatte former, kol lokationer, idiomer, ordsprog og standardfraser. Det kan endvidere være problemer eller usikkerhed i forbindelse de enkelte ords eller ud tryks brug med hensyn til stilleje eller kulturelle og sprogpolitiske restriktioner f.eks. de termer, som en bestemt virksomhed bruger til at betegne deres produkter. Problemerne kan endelig bunde i et ønske om at formulere sig i en mere varieret stil ved hjælp af synonymer, anto-

9 125 nymer, hyponymer osv. Alt i alt kan en bruger have behov for følgende leksikografiske data for at opfylde sine primære behov: lemmata pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer idiomer ordsprog standardfraser synonymer, antonymer, hyponymer osv. Skema 9: Leksikografiske data til at opfylde de primære brugerbehov ved tekstproduktion på modersmålet I forbindelse med nogle af ovenstående kategorier kan der undertiden være to eller flere varianter, f.eks. med hensyn til ortografi, genus eller bøj ning. Men eftersom en tekstforfatter kun har brug for en variant (den hyp pigste eller anbefalede) til at producere en korrekt modersmålig tekst, er det ret beset ikke nødvendigt at anføre flere varianter for at tilfredsstille behovene hos denne type bruger. Før ordbogsbrugeren når frem til de ønskede data, må vedkommende undertiden igennem et par indledende faser. For det første kan det af og til være et problem at finde den relevante ordbogsartikel. Hvis bru geren f.eks. søger via en ikke anbefalet ortografisk variant (Chlor i ste det for klor, Phosphor i stedet for fosfor), kan han eller hun kun nå frem til de ønskede data, hvis disse varianter selekteres som lemmata med henvisning til artikler, hvor de øvrige data gives. Det samme gæl der teoretisk set for ortografiske fejl, men dette komplicerede spørgsmål

10 126 vil ikke blive behandlet her. Når brugeren er nået frem til en artikel, kan der dernæst være behov for at få bekræftet, at det rent fak tisk drejer sig om den rigtige artikel. Dette kan for det første og mest enkelt ske ved hjælp af ortografi, hvis brugeren i forvejen ved, hvordan det pågældende ord staves. For det andet kan det ske ved hjælp af ordklasse, hvis der findes flere lemmata med samme stavning (lære og løbe som henholdsvis substantiver og verber), og genus, hvis der f.eks. findes forskellige substantiver med forskellig genus (en profi l og et profi l). Og endelig kan brugeren undertiden have behov for at få bekræftet et ords betydning. Det gælder især ved sjældne ord eller i fagsprog, hvor tekstforfatteren kan være i tvivl, om et ord eller en term faktisk har den ønskede betydning. Alt sammen betyder det, at en ord bog til tekstproduktion også må medtage følgende leksikografiske data for at opfylde brugeren sekundære behov: ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) betydning Skema 10: Leksikografiske data til at opfylde de sekundære brugerbehov ved tekstproduktion på modersmålet 4. Leksikografiske data til hjælp ved korrektur af tekster på modersmålet Den første delfase, som en korrekturlæser gennemgår, er som nævnt oven for en receptionsfase af særlig art. Det drejer sig ikke om en almin delig reception med tilegnelse af tekstens indhold. Men ikke desto mindre må korrekturlæseren kunne følge med i teksten for at kunne gennem føre en forsvarlig korrektur. De problemer, der kan opstå i denne fase, kan selvsagt hænge sammen med alvorlige fejl og svagheder i selve sprogets udtryksside og vil derfor blive viderebearbejdet i den efter følgende vurderingsfase, hvor de også vil blive behandlet her. Men det kan også dreje sig om alvorlige forståelsesproblemer i forbindelse

11 127 med vanskelige og fagsproglige tekster, som gør, at korrekturlæseren ikke kan orientere sig i teksten, uden at vedkommende dog af den grund har en formodning om tilstedeværelse af egentlige fejl. Den slags problemer minder om de tilsvarende problemer ved almindelig recep tion og vil kunne afhjælpes leksikografisk gennem forklaringer af de pågældende ord. Den næste delfase i korrekturlæsningen er vurderingsfasen. Her kan kor rekturlæseren opdage ting, som han eller hun på forhånd ved, er deci deret forkerte eller uheldige. Men vedkommende kan også komme i tvivl om en række ting, hvor opslag i en ordbog kan løse det pågældende problem. Det gælder usikkerhed omkring ordvalg, stavning, genus, bøjning, sprogbrug, syntaks, kollokationer, idiomer, ordsprog osv. Det er dog værd at betone, at korrekturlæseren i denne henseende har behov for ekstra data ud over de data, som den oprindelige forfatter havde brug for i produktionsfasen. Hvor sidstnævnte, der alene ønsker at produ cere en korrekt tekst, f.eks. ikke havde behov for varianter med hensyn til ortografi, genus, bøjning osv., så er situationen en anden for korrek turlæseren, som ikke behøver at reagere på tilladte varianter, med mindre den lokale sprogpolitik kræver restriktioner i denne hen seende. Korrekturlæseren er f.eks. nødt til at vide, at datidsformen bidragede af bidrage er tilladt, mens den tilsvarende dragede af drage ikke er det. Ved sådanne problemer kan selv garvede sprogfolk komme i tvivl. For at tilfredsstille korrekturlæserens primære behov og hjælpe vedkommende til at undgå unødvendige anmærkninger, bør de nævnte varianter derfor medtages i ordbogsartiklen, så tvivlen kan fjernes. Den sidste delfase i korrekturlæsningen er anmærknings- eller ændrings fasen. Hvis korrekturlæseren allerede har konsulteret en ordbog i forbindelse med vurderingsfasen, kan vedkommende umiddelbart gå i gang med at foretage de nødvendige anmærkninger. Hvis kor rek turlæseren derimod allerede i vurderingsfasen vidste, at noget var forkert eller uheldigt, men ikke kan komme på, hvad alter na tivet kan være, kan ordbogsopslag endnu engang være løsningen. Som udgangs punkt drejer det sig om de samme problemer som i vurde ringsfa sen, dog er der i denne fase ikke brug for varianter, da det blot drejer sig om at anføre én løsning. I de tilfælde, hvor korrekturen ud over rent formelle fejl også omfatter stilen i den pågældende tekst, kan kor rekturlæseren i denne fase endvidere have behov for synonymer, an tonymer, hyponymer osv., hvis teksten eller dele af den skal om-

12 128 skrives i et mere varieret og levende sprog. Som omtalt i foregående kapitel nærmer korrekturlæserens arbejde sig i denne henseende den oprindelige tekstproducents, hvorfor en ordbog til tekstproduktion kan løse vedkommendes problemer i denne delfase. Alt i alt betyder ovenstående, at ordbøger skal indeholde følgende leksikografiske data for at opfylde korrekturlæserens primære behov: varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser (synonymer, antonymer, hyponymer osv. ) Skema 11: Leksikografiske data til at opfylde de primære brugerbehov ved korrektur af tekster på modersmålet Med hensyn til de sekundære data har korrekturlæseren stort set de samme behov som den oprindelige tekstforfatter. For at kunne yde hjælp til at finde den artikel, hvor de leksikografiske data er placeret, er det nødvendigt, at ordbogen medtager ortografiske varianter som lemma ta eller henvisningslemmata. Det kan endvidere være en hjælp, hvis flere komposita (sammensatte former) er selekteret direkte som lem-

13 129 mata, da brugerne ellers kan komme i tvivl om, hvor de pågældende for mer er behandlet. For at brugeren kan få bekræftet, at han eller hun er nået frem til den rigtige ordbogsartikel, er der endelig ligesom som ved tekstproduktion behov for data om ortografi, ordklasse og genus, hvor imod betydning i modsætning til tekstproduktion ikke er relevant, da brugerens udgangspunkt er de ord, som er brugt i den konkrete tekst, som vedkommende læser korrektur på. Det giver følgende lek si ko grafiske data til at opfylde de sekundære brugerbehov: sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) Skema 12: Leksikografiske data til at opfylde de sekundære brugerbehov ved korrektur af tekster på modersmålet 5. Leksikografiske data til hjælp ved retning af tekster på modersmålet De personer, som udfører retning af elevers og studerende opgaver, må i endnu højere grad end korrekturlæsere, hvis job ikke kræver nogen bestemt uddannelse, formodes at beherske deres modersmål uden alt for stor usikkerhed. Den bedrøvelige erfaring er imidlertid, at det i prak sis ofte forholder sig stik modsat, idet mange dansklærere f.eks. har store problemer med skriftlig dansk. Ordbogskonsultation er derfor en oplagt mulighed for at råde bod på dette problem. Men for at det kan ske med succes, må leksikografien først sikre sig, at der rent faktisk findes ordbøger, som er designet til at løse denne opgave. Som det fremgik af kapitel 3, følger retningen i hovedsagen de samme delfaser som korrekturlæsningen. Underviseren må således formodes at løbe ind i de samme typer problemer som korrekturlæseren. Den lærer, der f.eks. retter diktatopgaver, kan ligesom korrekturlæsere med simple korrekturopgaver nøjes med ordbøger med meget få leksikografiske data. Den underviser, som har mere komplicerede rette-

14 130 opgaver, har derimod behov for et helt kompleks af leksikografiske data, som svarer til de data, som den avancerede korrekturlæser be høver. Eneste undtagelse drejer sig om anvisninger om lokal sprog po litik, idet undervisningen nok følger den generelle sprogpolitik for et sprog område, men naturligvis ikke kan lade sig binde af lokale sprogpo litiske restriktioner i for eksempel firmaer. Omvendt er behovet for varianter måske endnu større end hos korrekturlæseren, der i sidste ende kan tillade sig at foretage ændringer, hvis vedkommende er i tvivl. En sådan praksis er uacceptabel ved retning, ikke mindst hvis den sker i forbindelse med karaktergivning. Her må underviseren have nem adgang til alle tilladte varianter. Men da der allerede er taget højde for dette i skema 11 og 12 under korrektur, kan man konkludere, at på nær lokale sprogpolitiske anvisninger, har korrekturlæseren og»retteren«behov for de samme leksikografiske data til at løse deres problemer. 6. Foreløbig sammenfatning Hvis man sammenstiller de leksikografiske data, som er analyseret i de foregående kapitler i forbindelse med produktion, korrektur og retning af tekster på modersmålet, får man følgende to skemaer, der relaterer sig til henholdsvis de primære og sekundære brugerbehov:

15 131 tekstproduktion korrektur retning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer idiomer ordsprog standardfraser synonymer, antonymer, hyponymer osv. varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser (synonymer, antonymer, hyponymer osv. ) varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser (synonymer, antonymer, hyponymer osv. ) Skema 13: Leksikografiske data til at opfylde de primære brugerbehov ved produktion, korrektur og retning af tekster på modersmålet tekstproduktion korrektur retning ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) betydning sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) Skema 14: Leksikografiske data til at opfylde de sekundære brugerbehov ved produktion, korrektur og retning af tekster på modersmålet

16 132 En sammenligning af dataene i de tre kolonner i skema 13 og 14 vi ser, at der stort set er behov for de samme leksikografiske data til de tre brugersituationer, om end et enkelt af disse data har forskellige funktioner i forskellige situationer. Ved tekstproduktion er data om be tydning således kun nødvendige for at tilfredsstille de sekundære bru gerbe hov, mens de ved korrektur og retning alene er nødvendige for at op fylde de primære behov. Endvidere ser man, at der ved korrektur og ret ning i højere grad er brug for, at komposita (sammensatte former) er selekteret som lemmata, selv om de også bør behandles under andre lem mata ved tekstproduktion. Forskellen er til at leve med. Ved produk tion og korrektur er der desuden behov for lokale sprogpolitiske an visninger, men da dette kun har relevans for branche- eller firmaordbøger og ikke for de generelle ordbøger, er det en uvæsentlig forskel. Den virkeligt store forskel mellem tekstproduktion på den ene side og kor rektur og retning på den anden side er, at der i sidstnævnte tilfælde er behov for, at der under de enkelte lemmata er anført eventuelle varianter i forbindelse med ortografi, genus, bøjning, kollokationer, idiomer og ord sprog. Men hvis ordbogsartiklerne er struktureret på passende vis, kan sådanne varianter snildt medtages i samme ordbog, uden at det nedsætter dens brugbarhed i de forskellige brugersituationer. (Et forslag til en sådan struktur gives af Bergenholtz/Vrang (2004)). Konklusionen på ovenstående er, at det er fuldt ud muligt og ikke spe cielt kompliceret at koncipere ordbøger, som på samme tid til fredsstiller brugerens behov i forhold til produktion, korrektur og retning af tekster på vedkommendes modersmål. 7. Tekstproduktion på et fremmedsprog Tekstproduktion på et fremmedsprog kan foregå på to forskellige måder, nemlig med eller uden forlæg på modersmålet (Tarp 2004b). Men dette påvirker ikke den overordnede kommunikationsmodel, som om fatter de samme faser som kommunikation på modersmålet, dvs. tekst produktion, transmission og tekstreception. Såvel korrektur som ret ning foregår også her i umiddelbar forlængelse af den egentlige tekst produktion. Korrekturlæsere og undervisere vil derfor principielt støde ind i de samme typer af problemer som ved korrektur og retning på modersmålet, om end man må formode, at de oftere vil komme i tvivl og føle usikkerhed og følgelig vil have behov for hyppigere

17 133 ord bogskonsultation. Til forskel fra problemer relateret til modersmålet vil der for at tilfredsstille de sekundære brugerbehov og hjælpe brugerne frem til den rigtige artikel dog være behov for at selektere sjældne og stærkt uregelmæssige bøjningsformer som henvisningslemmata. Men ellers må en ordbog til korrektur og retning af fremmedsproglige tek ster indeholde de samme typer data som en tilsvarende ordbog på modersmålet. Det vil sige, at korrekturlæsere og»rettere«kan få opfyldt deres behov alene ved brug af en monolingval ordbog på frem medsproget, hvorimod de oprindelige tekstforfattere tillige har brug for en bilingval ordbog fra modersmål til fremmedsprog. Det drejer sig med andre ord udelukkende om at koncipere den monolingvale frem medsproglige ordbog på en sådan måde, at den kan varetage såvel tekst produktion som korrektur og retning. Denne opgave skulle være overkommelig. 8. Oversættelse til og fra modersmålet Kommunikation, hvor der indgår en oversættelse (eller tolkning), om fatter fem hovedfaser, uanset om oversættelsen eller tolkningen fore går i den ene eller anden sprogretning: en produktionsfase, hvor tekstproducenten formulerer sit budskab (teksten) en intern transmissionsfase, hvor tekstproducenten afsender sin tekst og oversætteren (eller tolken) modtager den en oversættelsesfase, hvor oversætteren (eller tolken) oversætter teksten til henholdsvis modersmål eller fremmedsprog en ekstern transmissionsfase (den egentlige transmission), hvor den oversatte tekst afsendes og den endelige modtager (recipient) modtager den en receptionsfase, hvor modtageren reciperer teksten Disse faser kan være tidsmæssigt sammenfaldende eller med kun en mindre tidsmæssig forskydning, typisk i forbindelse med tolkning af mundt lige tekster. Er dette tilfældet, kan retning kun finde sted, når den over satte tekst bevares. Korrektur samt retning i andre til fælde forudsætter derimod, at de forskellige hovedfaser ligger i direkte forlængelse af hinanden uden overlapninger, og at der efter over sættelsesfasen går en vis tid, før den egentlige transmission indledes. Ligesom ved pro-

18 134 duktion kan man argumentere for og imod, at korrekturen skal be tragtes en selvstændig fase eller blot en delfase af oversættelsen i bred betydning: produktion (oversættelse i bred betydning) korrektur oversættelse 1. udkast original tekst 1. korrektur 2. udkast n. korrektur endelig oversættelse Skema 15: Korrekturens placering mellem den originale tekst og den endelige oversættelse Uanset hvilken synsvinkel man vælger, må korrektur ligesom retning nød vendigvis foregå, efter at såvel produktionen af den oprindelige tekst som første udkast af oversættelsen er afsluttet. Men her holder lig hederne op, idet det ikke kun er den oversatte tekst, men også over førslen af den oprindelige tekst, som skal underkastes korrektur og retning. Man opererer normalt med tre hovedfaser i forbindelse med oversættelse, nemlig oversættelsesrelateret reception, overførsel og over sættel ses relateret produktion. I alle disse faser kan der opstå proble mer for oversætteren, og det samme kan der selvsagt for de personer, som enten læser korrektur eller foretager retning. Men Tarp (2004a) har påvist, at det i leksikografisk forstand ikke er ligegyldigt, i hvilke af de tre faser der første gang opstår problemer. Optræder de allerede i receptionsfasen, kan de løses ved hjælp af enten monolingvale ordbøger på kildesproget eller bilingvale ordbøger fra kilde- til målsprog, som tager højde for sådanne problemer. Opstår de derimod i overførselsfasen, kan de alene løses ved konsultation af sidstnævnte ordbogstyper, hvorimod pro blemer, der først dukker op i produktionsfasen, mest fordelagtigt kan løses med monolingvale ordbøger på målsproget eller til nød med bi lingvale ordbøger i den anden sprogretning, dvs. fra målsprog til kilde sprog. Dette betyder, at en oversætter som minimum må have ad gang til to ord bøger: en bilingval ordbog fra kilde- til målsprog samt en ordbog (mono- eller bilingval) med lemmata på målsproget.

19 Leksikografiske data til hjælp ved oversættelse Tarp 2004a har detaljeret gjort rede for, hvilke leksikografiske data der er nødvendige for at tilfredsstille en oversætters primære og sekundære behov i de tre faser, dvs. oversættelsesrelateret reception, overførsel og oversættelsesrelateret produktion: Primære brugerbehov lemmata betydning Sekundære brugerbehov ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 16: Leksikografiske data om kildesproget til at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved oversættelsesrelateret tekstreception Primære brugerbehov lemmata ækvivalenter betydningsmarkering pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger ækvivalenter til kollokationer ækvivalenter til idiomer ækvivalenter til ordsprog Sekundære brugerbehov ske varianter selekteret som lemmata af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget betydning af lemmata på kildesproget Skema 17: Leksikografiske data i en bilingval ordbog med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved overførsel af tekst fra kildesprog til målsprog

20 136 Primære brugerbehov lemmata pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer idiomer ordsprog synonymer, antonymer, hyponymer osv. Sekundære brugerbehov ske varianter selekteret som lemmata betydning Skema 18: Leksikografiske data om målsproget til at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved oversættelsesrelateret tekstproduktion Som det fremgår, kan dataene i skema 16 og 17 nemt kombineres inden for rammerne af en og samme bilingvale ordbog, idet det alene kræver, at uregelmæssige bøjningsformer selekteres som lemmata. Det er end videre underforstået, at hvis oversætteren»nøjes«med at bruge en bilingval ordbog til oversættelse og ikke følger op med en ordbog på mål sproget, så må denne bilingvale ordbog også inkludere data om ækviva lenternes bøjning, syntaktiske, pragmatiske og kulturelle egen ska ber samt evt. sammensatte former. Men hvis alle disse data skulle medtages i en bilingval ordbog, ville dette belaste artiklernes»højreside«og kræve en kompliceret og dermed ikke særligt brugervenlig struktur. Det vil derfor under alle omstændigheder anbefales at kombinere en bilingval ordbog med en ordbog med lemmata på målsproget, da en sådan ifølge Tarp 2004a også er nødvendig for fuldt ud at tilfredsstille en oversætters behov.

21 Leksikografiske data til hjælp ved korrektur og retning af oversættelser Korrekturlæsere eller undervisere, som foretager retning, må ligesom oversættere igennem en kompliceret proces af forskellige delfaser, som for deres vedkommende omfatter reception af såvel kilde- som måltekst, vurdering af både overførsel og måltekst samt anmærkninger og ændringer henholdsvis markeringer og forslag: reception af særlig art af kildeteksten reception af særlig art af målteksten vurdering af tekstoverførslen vurdering af målteksten anmærkninger eller ændringer / markeringer eller forslag Som det var tilfældet med korrektur og retning af tekster på mo dersmålet, drejer det sig om en proces af konsekutive faser, der tager udgangs punkt i først det ene så det andet tekstsegment, og som i slutresultatet minder om det, som Nord (1991) kalder en»sløjfe«. Til hver af ovenstående faser svarer forskellige typer problemer, som kan lø ses ved hjælp af opslag i ordbøger. Den første og anden delfase, reception af henholdsvis kilde- og måltekst, stemmer helt overens med de receptionsfaser, som blev behandlet i forbindelse med korrektur og retning af tekster på moders mål og fremmedsprog i kapitel 4 og 7. De data, der kan dække de pri mære bru gerbehov, er her data om betydning på henholdsvis kilde- og mål sprog, mens de sekundære data er ortografiske varianter, uregel mæs sige bøjnings former og sammensatte former selekteret som lemma ta samt ortografi, ordklasse og genus af ordene på de respektive sprog.

22 138 Primære brugerbehov lemmata betydning Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 19: Leksikografiske data om kildesproget til at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved reception af kildeteksten i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser Primære brugerbehov lemmata betydning Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 20: Leksikografiske data om målsproget til at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved reception af målteksten i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser Den tredje delfase i korrekturen eller retningen er vurdering af tekstover førslen, hvor problemerne er noget mere komplicerede. Hvis korrekturlæseren eller underviseren er usikker på, om et ord eller udtryk er rigtigt gengivet på målsproget, kan vedkommende enten søge assistance i en bilingval ordbog fra kilde- til målsprog eller i en ord bog med lemmata på målsproget. Hvis hjælpen søges i førstnævnte ordbogstype, vil behovene være data om målsproglige ækvivalenter af ord, kollokationer, idio mer og ordsprog samt evt. betydningsmarkeringer i tilfælde af del-

23 139 vis ækvivalens. Dertil kommer pragmatiske, kulturelle og lokale sprogpo litiske anvisninger. Som udgangspunkt er det de samme behov, som den oprindelige tekstforfatter har, men der er den store forskel, at sidstnævnte udelukkende skal finde én acceptabel oversættelse, hvor imod kor rekturlæseren eller underviseren, der måske godt ved, hvor dan teksten kunne oversættes, også skal vurdere, om den faktiske over sæt telse rent faktisk er acceptabel. Dette kræver ikke alene, at der anføres va rianter til de givne ækvivalenter og ækvivalente udtryk, men også, at eksiste rende synonymer og synonyme udtryk anføres, hvad der nemt kan føre til en meget belastet artikelstruktur: Primære brugerbehov lemmata ækvivalenter ske varianter af ækvivalenter (synonyme ækvivalenter) betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger ækvivalenter til kollokationer varianter af kollokationer på målsproget (synonyme kollokationer på målsproget) ækvivalenter til idiomer varianter af idiomer på målsproget (synonyme idiomer på målsproget) ækvivalenter til ordsprog varianter af ordsprog på målsproget (synonyme ordsprog på målsproget) Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget Skema 21: Leksikografiske data i bilingval ordbog med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved vurdering af tekstoverførsel i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser

24 140 Hvis dertil skulle inkluderes data om ækvivalenternes bøjning, syntaktiske, pragmatiske og kulturelle egenskaber samt evt. sammensatte former, ville artiklens»højreside«blive ekstremt overbelastet. Men korrek turlæseren og underviseren kan som nævnt også søge støtte i en ord bog med lemmata på målsproget. Det kan derfor anbefales at anbringe nogle af disse data her sammen med de data, som er sat i parentes i skema 21. I en sådan type ordbog vil der i første omgang være be hov for at anføre data om betydning, så brugeren kan verificere, at det oversatte ord eller udtryk gengiver betydningen i udgangsteksten. Men der vil endvidere være behov for, at samtlige mulige synonymer an føres som selvstændige lemmata med forklaringer, samt at varianter og synonyme kollokationer, idiomer og ordsprog behandles under de respek tive lemmata og endelige de nævnte data om ækvivalenternes bøjning, syntaktiske, pragmatiske og kulturelle egenskaber samt evt. sammen satte former. Alt i alt vil det kræve følgende data i en ordbog, der tager sit udgangspunkt i målsproget:

25 141 Primære brugerbehov synonymer selekteret som lemmata lemmata varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 22: Leksikografiske data om målsproget med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved vurdering af tekstoverførsel i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser Den fjerde delfase er vurdering af målteksten. Denne delfase svarer helt til den vurderingsfase, som blev behandlet i forbindelse med korrektur og retning af tekster på modersmål og fremmedsprog i kapitel 4 og 7. Det giver derfor behov for følgende data, som stort set svarer til dataene i skema 22:

26 142 Primære brugerbehov lemmata varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 23: Leksikografiske data om målsproget med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved vurdering af målteksten i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser Den femte og sidste delfase er anmærknings- og ændringsfasen i for bindelse med korrektur og markerings- og forslagsfasen i forbindelse med ret ning. Hvis korrekturlæsere eller undervisere allerede har konsul teret en ordbog i en af de to foregående faser, kan de umiddelbart gå i gang med at foretage de behørige anmærkninger, markeringer osv. Men hvis de i løbet af de foregående faser fandt ud af, at noget var forkert eller uhel digt, men nu ikke kan komme på, hvad der skal sættes i stedet, kan

27 143 kon sultation af en ordbog igen være løsningen. Drejer det sig om at finde en ækvivalent eller et ækvivalent udtryk på målsproget, kan svaret gives i en bilingval ordbog af den type, som er skitseret i skema 21 i forbindelse med vurderingen af tekstoverførslen. Dog er der her ikke brug for varianter, og i første omgang heller ikke for synonyme ækvi valen ter og udtryk. I virkeligheden nærmer behovene sig på denne måde den oprindelige oversætters, således som de er anført i skema 17. Drejer det sig derimod om at påpege og rette formelle fejl i målteksten eller for bedre teksten stilistisk, kan behovene bedst tilgodeses i en ordbog (mono- eller bilingval) med lemmata på målsproget, hvor der er anført de samme data som i skema 23 tillige med synonymer, antonymer, hypo nymer osv., ganske som det var tilfældet ved den tilsvarende fase i for bindelse med korrektur og retning af tekster på modersmålet (skema 11). 11. Sammenfatning af problemerne i forbindelse med oversættelse I et teoribaseret perspektiv skal ordbøger ikke konciperes efter, hvor når og hvorfor en bruger evt. vil slå op i dem, og hvor og hvordan ved kommende leder efter bestemte oplysninger. Teorien skal tværtimod give svar på, hvor og hvordan problemer, som kan opstå for en given bru gertype i en given situation, bedst kan løses leksikografisk. Hvis fremtidige ord bogskoncepter skal være værdige til at blive kaldt teori baserede, må de derfor udvikles, så de potentielt kan yde den maksimale assistance til den tilsigtede brugergruppe, uanset om dette betyder brud med en eksisterende ordbogskultur og krav om en ny. Koncepter for nye oversæt telsesordbøger, som ikke alene kan yde hjælp til egentlig over sættelse, men også til en efterfølgende korrektur og retning, må bygge på oven stående principper. Ellers kan overvejelserne nemt føre til uhensigts mæssig ophobning af data inden for rammerne af allerede eksi sterende ordbogskoncepter. Og med den deraf affødte formindskelse af bru gervenligheden ville man være mere eller mindre lige vidt. Konkret betyder dette, at dataene til at tilfredsstille en brugers behov i forbindelse med oversættelse i én sprogretning bør placeres i to og kun to ordbøger: en bilingval fra kildesprog til målsprog og en, der tager udgangspunkt i lemmata på målsproget. Hvis konceptet tillige om fat ter hjælp til oversættelse i begge sprogretninger, kan man følge anvis nin-

28 144 gerne hos Tarp (2004a,) ifølge hvilke sidstnævnte data kan placeres i en bilingval ordbog fra målsprog til kildesprog, som samtidig kan assistere med oversættelse i den anden sprogretning, hvormed man slår to fluer med ét smæk. Hvis man tager de data, som er angivet i skemaerne 16, 17, 19 og 21, og som vedrører kildesproget og tekstoverførslen, vil de alle kunne samles i en bilingval ordbog fra kildesprog til målsprog med følgende indhold: Primære brugerbehov lemmata betydning ækvivalenter ske varianter af ækvivalenter betydningsmarkering pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger ækvivalenter til kollokationer varianter af kollokationer på målsproget ækvivalenter til idiomer varianter af idiomer på målsproget ækvivalenter til ordsprog varianter af ordsprog på målsproget Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget Skema 24: Leksikografiske data i bilingval ordbog med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved oversættelser samt korrektur og retning af disse Og hvis man tilsvarende tager de data, som er anført i skemaerne 18, 20, 22 og 23 samt de ekstra data, som er nævnt under femte delfase i forrige kapitel data, som alle vedrører målsproget vil alle disse data kunne samles enten i en monolingval ordbog på målsproget eller i en bilingval

29 145 ordbog fra målsprog til kildesprog, men i begge tilfælde med følgende data om målsproget som minimum: Primære brugerbehov lemmata synonymer selekteret som lemmata betydning varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser synonymer, antonymer, hyponymer osv. Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 25: Leksikografiske data anført i ordbog med lemmata på målsproget med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved oversættelser samt korrektur og retning af disse

30 146 Man ser af ovenstående, at de synonymer og synonyme udtryk, som var anført i parentes i skema 21, ikke er foreslået placeret i en bilingval ord bog (skema 24), men i en ordbog med lemmata på målsproget (skema 25), hvad der forenkler artikelstrukturen i ikke uvæsentlig grad. Alt i alt kan man følgelig konstatere, at en bilingval ordbog konciperet til over sættelse blot skal tilføje varianter af kollokationer, idiomer og ordsprog på målsproget for også at kunne yde hjælp til korrektur og retning af oversættelser, hvorimod en ordbog med lemmata på mål sproget tilsvarende skal anføre flere synonymer selekteret som lemmata (hvad der ikke belaster artikelstrukturen) samt varianter i forhold til genus, ortografi, bøjning, kollokationer, idiomer og ordsprog på mål spro get, hvad der kun i mindre grad belaster artikelstrukturen. Konklusionen af de tre foregående kapitler er med andre ord, at det også i forbindelse med oversættelse er muligt ved hjælp af mindre ændrin ger at koncipere ordbøger, som ikke alene yder assistance til selve over sættelsen, men også til den efterfølgende korrektur og ret ning. 12. Konklusion Diskussionen i denne artikel har vist, at det er fuldt ud muligt at yde leksikografisk assistance til brugere, der har problemer i forbindelse med korrektur- og retteopgaver. Diskussionen har ligeledes bidraget til at klargøre, hvordan korrektur og retning skal placeres i den leksikografiske funktionslære. For det første har den vist, at disse to brugersituationer ikke kan betragtes som en slags tekstreception, selv om der indgår et element af reception i dem. For det andet har den vist, at retning og korrektur heller ikke over en kam kan anskues som en form for tekstproduktion, idet begge dele ikke alene foregår i forbindelse med tekstproduktion, men også oversættelse, om end der i alle tilfælde også indgår et element af produktion i de to brugersituationer. Tilbage bliver to muligheder: Enten at betragte korrektur og retning som en del af henholdsvis produktions- og oversættelsesprocessen. Eller også at betragte dem som selvstændige ordbogsrelaterede brugersi tu ationer, der knytter sig til enten tekstproduktion eller oversættelse. I begge tilfælde kan man imidlertid med rette tale om produktionsrelateret hen holdsvis oversættelsesrelateret korrektur og retning. Og det vil givetvis være en fordel at slå på denne tromme, hvis man skal forsøge at på-

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Cand.ling.merc, engelsk, TT CBS December 2011 Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Specialeskriver:

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole 127 Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole Abstract In November 2012, the fourth edition of the official Danish orthographic dictionary, Retskrivningsordbogen, was published by the Danish Language

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne Bilag 4 Hverdagsskrivning for voksne Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Hverdagsskrivning for voksne Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige

Læs mere

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren LEXICONORDICA 11 2004 Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren Redaksjonskomité Martin Gellerstam, Jón Hilmar Jónsson, Nina Martola, Johan Myking, Knud Troels Thomsen Utgitt av Nordisk

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

LEDA-Nyt nr. 40 Okt. 2005 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen og Liisa Theilgaard

LEDA-Nyt nr. 40 Okt. 2005 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen og Liisa Theilgaard L E DA LEKSIKOGRAFER I D A N M A R K LEDA-Nyt nr. 40 Okt. 2005 ISSN 0908-355 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen og Liisa Theilgaard Indhold Indkaldelse til medlemsmøde s. 3 NorNa begrebsindeks og

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Databaseteori. 19. Databaser. 20. Kartotek eller database. 21. Database

Databaseteori. 19. Databaser. 20. Kartotek eller database. 21. Database Databaseteori 19. Databaser Fra længe før EDB alderen har man haft arkiver med viden: lande har haft folkeregistre med oplysninger om landet borgere, firmaer har haft oplysninger om kunder og salg, man

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Specialeafhandling cand.ling.merc., engelsk

Specialeafhandling cand.ling.merc., engelsk 1 Indholdsfortegnelse Side Forord 2 English summary 3 1. Indledning og problemformulering 5 2. Brugerprofil og funktion 6 2.1 Introduktion til forsikringsbranchen 9 3. Kritik af foreliggende fremstillinger

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere