Korrektur og retning som leksikografiske funktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korrektur og retning som leksikografiske funktioner"

Transkript

1 117 Sven Tarp* Korrektur og retning som leksikografiske funktioner Abstract Thousands of people, in private or public companies and institutions, are daily engaged in text revision or marking. These people frequently run into problems of different types which can be solved by means of dictionary consultation. But surprisingly, lexicographic theory has only sporadically dealt with this whole problematic and no serious attempt has been made in order to overcome the hurdle. In this article, text revision and marking are analysed as user situations within the framework of the functional theory of lexicography. The article shows that both text revision and marking are closely related to text production in the mother tongue, text production in a foreign language and translation from and into the mother tongue. It concludes, however, that the users needs in these user situations and the corresponding lexicographic data are slightly different from the needs and data in terms of revision and marking. Consequently, it recommends that these data are included in future dictionaries for text production and translation in order to conceive them in conformity with the needs of this specific group of users. 1. Indledning Tusinder af mennesker i offentlige og private organisationer og firmaer er til daglig beskæftiget med korrekturopgaver af forskellig slags. Inden for undervisningssektoren arbejder andre tusinder med retning af elevers og studerendes opgaver. Alle disse mennesker bruger i vid ud strækning ordbøger til at understøtte deres arbejde. Det kan derfor undre, at hjælp til korrektur og retning stort set er blevet forbigået i den leksikografiske debat. Der findes kun enkelte sporadiske henvisninger * Sven Tarp Center for Leksikografi Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Århus V Hermes, Journal of Linguistics no

2 118 til disse spørgsmål i den teoretiske litteratur. Og der er aldrig gjort noget blot tilnærmelsesvis seriøst forsøg på at give en samlet fremstilling af denne problemstilling. I leksikografiske workshops er diskussionen en kelte gange poppet op, og der har her vist sig stor uenighed om, hvor vidt man skal betragte korrektur og retning som varianter af tekstpro duktion eller tekstreception eller som helt selvstændige brugersituationer. De forskellige holdninger er blevet markeret, men ingen overbevisende argumenter er blevet lagt i skålen. Netop afsavnet af en samlet fremstilling har gjort, at diskussionen ikke har bevæget sig ned under overfladen, og at den hurtigt er ebbet ud igen. Denne artikel vil søge at råde bod på denne mangel. 2. Tekstproduktion på modersmålet Udgangspunktet for den moderne leksikografiske funktionslære, som denne artikel bygger på, er de ekstraleksikografiske situationer, kaldet brugersituationer, hvor der opstår problemer, som kan løses ved hjælp af ordbogskonsultation (Bergenholtz/Tarp 2002, 2003, 2004a, 2004b, Tarp 1998, 2003). Såvel korrektur som retning hører indlysende nok til den hovedgruppe af brugersituationer, som kaldes kommunikationsorie nterede. 1 Undersøgelsen må derfor, som det er tilfældet med de øvrige kommunikationsorienterede brugersituationer, tage sit udgangspunkt i en kommunikationsmodel, som kan bidrage til at af grænse netop de typer af problemer, som kan opstå og afhjælpes med ordbøger. Men før en sådan model kastes på banen, må det kon stateres, at både korrektur og retning finder sted i forbindelse med eller forlængelse af fire forskellige brugersituationer, nem lig tekstproduktion på moders målet, tekstproduktion på et frem medsprog og oversættelse til og fra modersmålet. Det er der for nødvendigt at opstille forskellige 1 Ved retning forstås i denne artikel den markering eller ændring af en tekst, som en underviser foretager med henblik på at give karakterer eller respons til elever eller studerende. Ved korrektur forstås de anmærkninger eller ændringer, som en korrekturlæser foretager i en tekst, før den sendes til trykning eller videre til modtageren. Siden 1972 taler man også om sprogrevision, når korrekturen omfatter egentlige omskrivninger af teksten, men denne EU-inspirerede term er ikke anvendt i denne artikel.

3 119 typer modeller for at fange pro blemet i hele dets bredde. Den enkleste model vedrører den kom munikation, som udelukkende foregår på de involverede par ters modersmål, og omfatter tre hovedfaser: en produktionsfase, hvor tekstproducenten (afsenderen) formulerer sit budskab (teksten) en transmissionsfase, hvor tekstproducenten afsender sin tekst og modtageren (recipienten) modtager den en receptionsfase, hvor modtageren reciperer teksten Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvordan produktion, transmission og reception foregår og relaterer sig til hinanden. Ved en normal samtale mellem to eller flere mennesker eller ved foredrag osv. er de tre faser tidsmæssigt sammenfaldende, idet teksten afsendes, samtidig med at den produceres, for øjeblikkeligt herefter at blive reciperet. produktion transmission reception Skema 1: Kommunikation på modersmålet med tidsmæssig sammenfald af hovedfaserne Det samme gælder med en mindre tidsmæssig forskydning for en række moderne former for skriftlig tekstproduktion såsom chatning og sms. produktion transmission reception Skema 2: Kommunikation på modersmålet med tidsmæssig forskydning af hovedfaserne På grund af den ringe tidsmæssige margen er det evident, at der i begge ovennævnte tilfælde ikke kan være tale om korrektur i normal forstand, hvorimod retning udmærket kan finde sted i disse tilfælde, hvis blot teksterne bevares under en eller anden form. En forudsætning for, at korrektur kan gennemføres, er derimod, at de tre hovedfaser ligger i

4 120 direkte forlængelse af hinanden uden overlapninger, og at der desuden efter den egentlige produktionsfase er en vis tidsmæssig udstrækning, før transmissionsfasen indledes. produktion transmission reception Skema 3: Kommunikation på modersmålet med hovedfaserne i forlængelse af hinanden Det er dermed klart, at korrektur må foretages og færdiggøres, før den endelige tekst afsendes til modtageren. Det er omvendt også klart, at korrektur som minimum forudsætter et første udkast til denne tekst. Men hvorvidt korrekturfasen kan betragtes som en del af produktionsfasen eller som en selvstændig fase, der ligger i forlængelse af denne, er ikke helt entydigt. Der kan opstilles følgende alternative modeller: produktion korrektur transmission reception Skema 4: Kommunikationsmodel med korrektur som en selvstændig fase produktion i bred betydning (produktion i snæver betydning + korrektur) transmission reception Skema 5: Kommunikationsmodel med korrektur som en delfase af produktionsfasen Der kan findes argumenter for begge ovenstående modeller, som til syvende og sidst har noget at gøre med, hvad der egentlig lægges i be grebet korrektur. Korrektur er ikke en ensartet proces, men foregår på mange forskellige måder, afhængigt af forfatterens, firmaets eller for lagets ønsker og politik. Nogle gange foretager forfatteren selv korrektur, mens den andre gange udføres af separate korrekturlæsere. Nogle gange sendes korrekturen i sådanne tilfælde tilbage til godken delse hos den oprindelige forfatter, mens det andre gange ikke er tilfældet. Nogle gange finder der kun en enkelt korrekturfase sted, mens der andre gange er op til flere faser, undertiden med forskellige korrekturlæsere.

5 121 I nogle tilfælde indskrænker korrekturen sig til kontrol af rent formelle ting såsom retskrivning, tegnsætning og manglende eller overflødige ord. Andre gange indgår også præpositionsvalg og syntaks i korrekturlæserens opgaver. Atter andre gange f.eks. i firmaudgivelser bliver også ordvalg, stilistik, argumentationsstruktur og tilmed indhold gjort til genstand for korrektur (dvs. det, som undertiden betegnes som sprogrevision). Retskrivning, tegnsætning, stilistik og argu mentation følger undertiden de almindelige danske regler for sprog pro duktion, mens de i andre tilfælde er underlagt forfatterens, firmaets, institutionens eller forlagets lokale sprogpolitik. Alt efter hvilke konkrete opgaver der er forbundet med korrekturfasen, kan man som sagt argumentere for både kommunikationsmodel 4 og 5, men det er vigtigt, at det ikke udvikler sig til en diskussion om kejserens skæg. Det centrale ud fra et leksikografisk synspunkt er at afdække, hvilke problemer der konkret kan opstå i forbindelse med de forskellige former for korrekturlæsning, og hvilke af disse problemer der kan løses ved hjælp af ordbøger. Der vil derfor i det følgende blive taget ud gangspunkt i nedenstående model, hvor man efter smag og behag evt. kan se bort fra øverste ramme: produktion 1. udkast 1. korrektur (produktion i bred betydning) korrektur n. udkast korrektur korrektur endelig tekst Skema 6: Korrekturens placering mellem første udkast og den endelige tekst Når den oprindelige forfatter har færdiggjort første tekstudkast, afsendes dette til korrekturlæseren. Denne gennemgår så forskellige del faser. Den første er en læse- eller lyttefase, hvor der sker en eller anden form for reception, hvis karakter er afhængig af den konkrete op gave, som korrekturlæseren har fået stillet. Det drejer sig om en kor rekturrelateret reception af særlig art, som i alle tilfælde er meget forskellig fra den reception, som foretages af den endelige modtager, på hvem teksten er beregnet. Sidstnævntes reception er først og fremmest en indholdsmæssig reception, hvor budskabet står i centrum, og hvor tekstens sproglige udtryksside alene har til formål at få budskabet til at glide ind. I de fleste tilfælde vil korrekturlæseren alene skulle foretage

6 122 en formmæssig reception, men i enkelte tilfælde kan det også dreje sig om en egentlig indholdsmæssig reception. Næste delfase er en vurdering af det reciperede. Hvis korrekturlæseren finder teksten i orden, sker der ikke mere. Men hvis vedkommende finder noget uhensigtsmæssigt eller decideret forkert alt efter opgavens karakter følger en ny delfase, nemlig den egentlige korrekturfase, hvor korrekturlæseren foretager anmærk ninger eller direkte ændringer i teksten. Det er her værd at understrege, at de tre delfaser er konsekutive i den forstand, at korrekturlæseren først reciperer og vurderer et tekstsegment og eventuelt foretager anmærkninger eller ændringer i det, hvorefter vedkommende går videre til et nyt tekstsegment og så fremdeles. Skematisk ser forløbet ud som følger: receptionsfase af særlig art vurderingsfase anmærkningseller ændringsfase Skema 7: Korrekturens tre delfaser Hvis korrekturlæseren støder ind i problemer i receptionsfasen, eller hvis vedkommende i vurderingsfasen kommer i tvivl eller bliver opmærk som på noget uhensigtsmæssigt eller forkert og ikke lige kan komme på, hvad der evt. kan sættes i stedet, kan konsultation af en ordbog være en hurtig og nem måde at løse problemet på. Her må man dog være opmærksom på, at langt fra alle slags problemer kan løses ved hjælp af ordbøger. Problemer omkring en teksts argumentationsstruktur og tegnsætning kan således som hovedregel ikke løses ved at ty til ordbøger. Problemer med hensyn til indhold kan kun afhjælpes i de tilfælde, hvor det drejer sig om indhold på ordplan ellers må brugeren ty til en vidensorienteret ordbog og det samme gælder for stilistik og sprog politiske kriterier. Overordnede problemer omkring syntaks kan ligeledes kun afhjælpes i få tilfælde, f.eks. når det drejer sig om såkaldte stan dardfraser eller ordsprog. Derimod kan problemer med hensyn til ordvalg, stavning, genus, fleksionsmorfologi, præpositionsvalg, kollokationer og syntaks i minikontekster løses gennem konsultation af ordbøger. Og det samme kan som sagt indholdsmæssige, stilistiske og sprog politiske problemer på ordplan og i et vist omfang sætningsplan. Retning er ligesom korrektur ikke et entydigt begreb. Ved retning forstås her den retning, som foretages af undervisere med henblik på at

7 123 give karakterer eller respons til elever eller studerende. Og der tænkes endvidere alene på retning i forbindelse med sprogets udtryksside og ikke af teksternes indhold. Men selv med disse afgrænsninger kan retning foretages på forskellige niveauer. Den simpleste form er retning i for bindelse med diktatøvelser, hvor det alene drejer sig om retstavning og evt. tegnsætning. Mere kompliceret er det, når det drejer sig om»fri stile«af forskellig slags. Her kan retning også omfatte ordvalg, genus, fleksionsmorfologi, præpositionsbrug, kollokationer, syntaks (på mikro- og makroplan), sætningsopbygning, argumentationsstruktur og til med stilistik. Retning kan foregå på den måde, at fejl og problemer mar keres, men den kan også føres videre til at omfatte alternative forslag. De faser og opgaver, som er forbundet med retning, minder på mange måder om de tilsvarende faser og opgaver i korrekturlæsningen. Også her går»retteren«frem tekstsegment for tekstsegment. Først er der en receptionsfase af særlig art, dernæst en vurderingsfase og endelig, hvis der er problemer i teksten, en markerings- eller forslagsfase, som minder om korrekturlæserens anmærknings- og ændringsfase: receptionsfase af særlig art vurderingsfase markeringseller forslagsfase Skema 8: Retningens tre delfaser Der er dog én stor forskel mellem retning og korrektur. Mens korrekturen foretages før den endelige afsendelse af teksten (hovedtransmissionen), så finder der ingen sådan transmission sted i forbindelse med retning. Underviseren er sidste led i kæden, og der sker højest en tilbagesending af teksten til eleven eller den studerende. Det drejer sig på denne måde om en afbrudt kommunikation, hvor den endelige modtager af teksten (slutrecipienten) er en imaginær person. Såvel eleven (eller den studerende) som underviseren, der foretager retningen, må tage hensyn til denne person, skønt vedkommende af gode grunde aldrig modtager teksten. Men underviseren er altså ikke den endelige recipient, hvad der forklarer den særlige art af den reception, som vedkommende foretager. Når der i forbindelse med korrekturlæsning alene foretages korrektion af rent formelle fejl, og når der i forbindelse med retning alene

8 124 foretages markeringer af fejl, er der en klar forskel mellem disse to processer på den ene side og den egentlige tekstproduktion på den anden side. Men når korrektur og retning går videre og også indbefatter, at der foretages omskrivninger af teksten eller anføres alternative forslag, minder de to processer på mange måder om egentlig tekstproduktion, hvor korrekturlæseren eller underviseren kan løbe ind i de samme typer problemer som den oprindelige tekstforfatter. Disse forskelle og fælles træk må tages i betragtning, når de leksikografiske data, som kan bidrage til at løse de forskellige typer problemer, skal bestemmes. 3. Leksikografiske data til hjælp ved tekstproduktion på modersmålet Når man skal bestemme de leksikografiske data, som en ordbog skal indeholde for at kunne bistå en bruger med løsning af bestemte typer problemer, skelner man sædvanligvis mellem de data, som direkte bidrager til en løsning af brugerens problemer, og de data, som in direkte bidrager til denne løsning, dvs. de data, som hjælper brugeren til at finde det sted i ordbogen, hvor de relevante data befinder sig, eller til at bekræfte, at vedkommende rent faktisk er nået frem til det rig tige sted. Disse to typer leksikografiske data kaldes henholdsvis pri mære og sekundære data. De primære data relaterer sig med andre ord til de primære brugerbehov, som er den egentlige årsag til, at bru ge ren tyr til en ordbog, mens de sekundære data relaterer sig til de sekundære brugerbehov, som først opstår i forbindelse med selve ord bogskonsultationen (se Tarp 1998). Når en person skal formulere sig på sit modersmål, må man som regel gå ud fra, at vedkommende på forhånd ved, hvad han eller hun vil sige. Derimod kan der opstå en række problemer på den sprog lige udtryksside. Det kan være problemer med stavning, køn, bøj ning, syntaktiske egenskaber, konstruktion af sammensatte former, kol lokationer, idiomer, ordsprog og standardfraser. Det kan endvidere være problemer eller usikkerhed i forbindelse de enkelte ords eller ud tryks brug med hensyn til stilleje eller kulturelle og sprogpolitiske restriktioner f.eks. de termer, som en bestemt virksomhed bruger til at betegne deres produkter. Problemerne kan endelig bunde i et ønske om at formulere sig i en mere varieret stil ved hjælp af synonymer, anto-

9 125 nymer, hyponymer osv. Alt i alt kan en bruger have behov for følgende leksikografiske data for at opfylde sine primære behov: lemmata pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer idiomer ordsprog standardfraser synonymer, antonymer, hyponymer osv. Skema 9: Leksikografiske data til at opfylde de primære brugerbehov ved tekstproduktion på modersmålet I forbindelse med nogle af ovenstående kategorier kan der undertiden være to eller flere varianter, f.eks. med hensyn til ortografi, genus eller bøj ning. Men eftersom en tekstforfatter kun har brug for en variant (den hyp pigste eller anbefalede) til at producere en korrekt modersmålig tekst, er det ret beset ikke nødvendigt at anføre flere varianter for at tilfredsstille behovene hos denne type bruger. Før ordbogsbrugeren når frem til de ønskede data, må vedkommende undertiden igennem et par indledende faser. For det første kan det af og til være et problem at finde den relevante ordbogsartikel. Hvis bru geren f.eks. søger via en ikke anbefalet ortografisk variant (Chlor i ste det for klor, Phosphor i stedet for fosfor), kan han eller hun kun nå frem til de ønskede data, hvis disse varianter selekteres som lemmata med henvisning til artikler, hvor de øvrige data gives. Det samme gæl der teoretisk set for ortografiske fejl, men dette komplicerede spørgsmål

10 126 vil ikke blive behandlet her. Når brugeren er nået frem til en artikel, kan der dernæst være behov for at få bekræftet, at det rent fak tisk drejer sig om den rigtige artikel. Dette kan for det første og mest enkelt ske ved hjælp af ortografi, hvis brugeren i forvejen ved, hvordan det pågældende ord staves. For det andet kan det ske ved hjælp af ordklasse, hvis der findes flere lemmata med samme stavning (lære og løbe som henholdsvis substantiver og verber), og genus, hvis der f.eks. findes forskellige substantiver med forskellig genus (en profi l og et profi l). Og endelig kan brugeren undertiden have behov for at få bekræftet et ords betydning. Det gælder især ved sjældne ord eller i fagsprog, hvor tekstforfatteren kan være i tvivl, om et ord eller en term faktisk har den ønskede betydning. Alt sammen betyder det, at en ord bog til tekstproduktion også må medtage følgende leksikografiske data for at opfylde brugeren sekundære behov: ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) betydning Skema 10: Leksikografiske data til at opfylde de sekundære brugerbehov ved tekstproduktion på modersmålet 4. Leksikografiske data til hjælp ved korrektur af tekster på modersmålet Den første delfase, som en korrekturlæser gennemgår, er som nævnt oven for en receptionsfase af særlig art. Det drejer sig ikke om en almin delig reception med tilegnelse af tekstens indhold. Men ikke desto mindre må korrekturlæseren kunne følge med i teksten for at kunne gennem føre en forsvarlig korrektur. De problemer, der kan opstå i denne fase, kan selvsagt hænge sammen med alvorlige fejl og svagheder i selve sprogets udtryksside og vil derfor blive viderebearbejdet i den efter følgende vurderingsfase, hvor de også vil blive behandlet her. Men det kan også dreje sig om alvorlige forståelsesproblemer i forbindelse

11 127 med vanskelige og fagsproglige tekster, som gør, at korrekturlæseren ikke kan orientere sig i teksten, uden at vedkommende dog af den grund har en formodning om tilstedeværelse af egentlige fejl. Den slags problemer minder om de tilsvarende problemer ved almindelig recep tion og vil kunne afhjælpes leksikografisk gennem forklaringer af de pågældende ord. Den næste delfase i korrekturlæsningen er vurderingsfasen. Her kan kor rekturlæseren opdage ting, som han eller hun på forhånd ved, er deci deret forkerte eller uheldige. Men vedkommende kan også komme i tvivl om en række ting, hvor opslag i en ordbog kan løse det pågældende problem. Det gælder usikkerhed omkring ordvalg, stavning, genus, bøjning, sprogbrug, syntaks, kollokationer, idiomer, ordsprog osv. Det er dog værd at betone, at korrekturlæseren i denne henseende har behov for ekstra data ud over de data, som den oprindelige forfatter havde brug for i produktionsfasen. Hvor sidstnævnte, der alene ønsker at produ cere en korrekt tekst, f.eks. ikke havde behov for varianter med hensyn til ortografi, genus, bøjning osv., så er situationen en anden for korrek turlæseren, som ikke behøver at reagere på tilladte varianter, med mindre den lokale sprogpolitik kræver restriktioner i denne hen seende. Korrekturlæseren er f.eks. nødt til at vide, at datidsformen bidragede af bidrage er tilladt, mens den tilsvarende dragede af drage ikke er det. Ved sådanne problemer kan selv garvede sprogfolk komme i tvivl. For at tilfredsstille korrekturlæserens primære behov og hjælpe vedkommende til at undgå unødvendige anmærkninger, bør de nævnte varianter derfor medtages i ordbogsartiklen, så tvivlen kan fjernes. Den sidste delfase i korrekturlæsningen er anmærknings- eller ændrings fasen. Hvis korrekturlæseren allerede har konsulteret en ordbog i forbindelse med vurderingsfasen, kan vedkommende umiddelbart gå i gang med at foretage de nødvendige anmærkninger. Hvis kor rek turlæseren derimod allerede i vurderingsfasen vidste, at noget var forkert eller uheldigt, men ikke kan komme på, hvad alter na tivet kan være, kan ordbogsopslag endnu engang være løsningen. Som udgangs punkt drejer det sig om de samme problemer som i vurde ringsfa sen, dog er der i denne fase ikke brug for varianter, da det blot drejer sig om at anføre én løsning. I de tilfælde, hvor korrekturen ud over rent formelle fejl også omfatter stilen i den pågældende tekst, kan kor rekturlæseren i denne fase endvidere have behov for synonymer, an tonymer, hyponymer osv., hvis teksten eller dele af den skal om-

12 128 skrives i et mere varieret og levende sprog. Som omtalt i foregående kapitel nærmer korrekturlæserens arbejde sig i denne henseende den oprindelige tekstproducents, hvorfor en ordbog til tekstproduktion kan løse vedkommendes problemer i denne delfase. Alt i alt betyder ovenstående, at ordbøger skal indeholde følgende leksikografiske data for at opfylde korrekturlæserens primære behov: varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser (synonymer, antonymer, hyponymer osv. ) Skema 11: Leksikografiske data til at opfylde de primære brugerbehov ved korrektur af tekster på modersmålet Med hensyn til de sekundære data har korrekturlæseren stort set de samme behov som den oprindelige tekstforfatter. For at kunne yde hjælp til at finde den artikel, hvor de leksikografiske data er placeret, er det nødvendigt, at ordbogen medtager ortografiske varianter som lemma ta eller henvisningslemmata. Det kan endvidere være en hjælp, hvis flere komposita (sammensatte former) er selekteret direkte som lem-

13 129 mata, da brugerne ellers kan komme i tvivl om, hvor de pågældende for mer er behandlet. For at brugeren kan få bekræftet, at han eller hun er nået frem til den rigtige ordbogsartikel, er der endelig ligesom som ved tekstproduktion behov for data om ortografi, ordklasse og genus, hvor imod betydning i modsætning til tekstproduktion ikke er relevant, da brugerens udgangspunkt er de ord, som er brugt i den konkrete tekst, som vedkommende læser korrektur på. Det giver følgende lek si ko grafiske data til at opfylde de sekundære brugerbehov: sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) Skema 12: Leksikografiske data til at opfylde de sekundære brugerbehov ved korrektur af tekster på modersmålet 5. Leksikografiske data til hjælp ved retning af tekster på modersmålet De personer, som udfører retning af elevers og studerende opgaver, må i endnu højere grad end korrekturlæsere, hvis job ikke kræver nogen bestemt uddannelse, formodes at beherske deres modersmål uden alt for stor usikkerhed. Den bedrøvelige erfaring er imidlertid, at det i prak sis ofte forholder sig stik modsat, idet mange dansklærere f.eks. har store problemer med skriftlig dansk. Ordbogskonsultation er derfor en oplagt mulighed for at råde bod på dette problem. Men for at det kan ske med succes, må leksikografien først sikre sig, at der rent faktisk findes ordbøger, som er designet til at løse denne opgave. Som det fremgik af kapitel 3, følger retningen i hovedsagen de samme delfaser som korrekturlæsningen. Underviseren må således formodes at løbe ind i de samme typer problemer som korrekturlæseren. Den lærer, der f.eks. retter diktatopgaver, kan ligesom korrekturlæsere med simple korrekturopgaver nøjes med ordbøger med meget få leksikografiske data. Den underviser, som har mere komplicerede rette-

14 130 opgaver, har derimod behov for et helt kompleks af leksikografiske data, som svarer til de data, som den avancerede korrekturlæser be høver. Eneste undtagelse drejer sig om anvisninger om lokal sprog po litik, idet undervisningen nok følger den generelle sprogpolitik for et sprog område, men naturligvis ikke kan lade sig binde af lokale sprogpo litiske restriktioner i for eksempel firmaer. Omvendt er behovet for varianter måske endnu større end hos korrekturlæseren, der i sidste ende kan tillade sig at foretage ændringer, hvis vedkommende er i tvivl. En sådan praksis er uacceptabel ved retning, ikke mindst hvis den sker i forbindelse med karaktergivning. Her må underviseren have nem adgang til alle tilladte varianter. Men da der allerede er taget højde for dette i skema 11 og 12 under korrektur, kan man konkludere, at på nær lokale sprogpolitiske anvisninger, har korrekturlæseren og»retteren«behov for de samme leksikografiske data til at løse deres problemer. 6. Foreløbig sammenfatning Hvis man sammenstiller de leksikografiske data, som er analyseret i de foregående kapitler i forbindelse med produktion, korrektur og retning af tekster på modersmålet, får man følgende to skemaer, der relaterer sig til henholdsvis de primære og sekundære brugerbehov:

15 131 tekstproduktion korrektur retning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer idiomer ordsprog standardfraser synonymer, antonymer, hyponymer osv. varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser (synonymer, antonymer, hyponymer osv. ) varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser (synonymer, antonymer, hyponymer osv. ) Skema 13: Leksikografiske data til at opfylde de primære brugerbehov ved produktion, korrektur og retning af tekster på modersmålet tekstproduktion korrektur retning ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) betydning sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata (ortografiske fejl selekteret som lemmata) Skema 14: Leksikografiske data til at opfylde de sekundære brugerbehov ved produktion, korrektur og retning af tekster på modersmålet

16 132 En sammenligning af dataene i de tre kolonner i skema 13 og 14 vi ser, at der stort set er behov for de samme leksikografiske data til de tre brugersituationer, om end et enkelt af disse data har forskellige funktioner i forskellige situationer. Ved tekstproduktion er data om be tydning således kun nødvendige for at tilfredsstille de sekundære bru gerbe hov, mens de ved korrektur og retning alene er nødvendige for at op fylde de primære behov. Endvidere ser man, at der ved korrektur og ret ning i højere grad er brug for, at komposita (sammensatte former) er selekteret som lemmata, selv om de også bør behandles under andre lem mata ved tekstproduktion. Forskellen er til at leve med. Ved produk tion og korrektur er der desuden behov for lokale sprogpolitiske an visninger, men da dette kun har relevans for branche- eller firmaordbøger og ikke for de generelle ordbøger, er det en uvæsentlig forskel. Den virkeligt store forskel mellem tekstproduktion på den ene side og kor rektur og retning på den anden side er, at der i sidstnævnte tilfælde er behov for, at der under de enkelte lemmata er anført eventuelle varianter i forbindelse med ortografi, genus, bøjning, kollokationer, idiomer og ord sprog. Men hvis ordbogsartiklerne er struktureret på passende vis, kan sådanne varianter snildt medtages i samme ordbog, uden at det nedsætter dens brugbarhed i de forskellige brugersituationer. (Et forslag til en sådan struktur gives af Bergenholtz/Vrang (2004)). Konklusionen på ovenstående er, at det er fuldt ud muligt og ikke spe cielt kompliceret at koncipere ordbøger, som på samme tid til fredsstiller brugerens behov i forhold til produktion, korrektur og retning af tekster på vedkommendes modersmål. 7. Tekstproduktion på et fremmedsprog Tekstproduktion på et fremmedsprog kan foregå på to forskellige måder, nemlig med eller uden forlæg på modersmålet (Tarp 2004b). Men dette påvirker ikke den overordnede kommunikationsmodel, som om fatter de samme faser som kommunikation på modersmålet, dvs. tekst produktion, transmission og tekstreception. Såvel korrektur som ret ning foregår også her i umiddelbar forlængelse af den egentlige tekst produktion. Korrekturlæsere og undervisere vil derfor principielt støde ind i de samme typer af problemer som ved korrektur og retning på modersmålet, om end man må formode, at de oftere vil komme i tvivl og føle usikkerhed og følgelig vil have behov for hyppigere

17 133 ord bogskonsultation. Til forskel fra problemer relateret til modersmålet vil der for at tilfredsstille de sekundære brugerbehov og hjælpe brugerne frem til den rigtige artikel dog være behov for at selektere sjældne og stærkt uregelmæssige bøjningsformer som henvisningslemmata. Men ellers må en ordbog til korrektur og retning af fremmedsproglige tek ster indeholde de samme typer data som en tilsvarende ordbog på modersmålet. Det vil sige, at korrekturlæsere og»rettere«kan få opfyldt deres behov alene ved brug af en monolingval ordbog på frem medsproget, hvorimod de oprindelige tekstforfattere tillige har brug for en bilingval ordbog fra modersmål til fremmedsprog. Det drejer sig med andre ord udelukkende om at koncipere den monolingvale frem medsproglige ordbog på en sådan måde, at den kan varetage såvel tekst produktion som korrektur og retning. Denne opgave skulle være overkommelig. 8. Oversættelse til og fra modersmålet Kommunikation, hvor der indgår en oversættelse (eller tolkning), om fatter fem hovedfaser, uanset om oversættelsen eller tolkningen fore går i den ene eller anden sprogretning: en produktionsfase, hvor tekstproducenten formulerer sit budskab (teksten) en intern transmissionsfase, hvor tekstproducenten afsender sin tekst og oversætteren (eller tolken) modtager den en oversættelsesfase, hvor oversætteren (eller tolken) oversætter teksten til henholdsvis modersmål eller fremmedsprog en ekstern transmissionsfase (den egentlige transmission), hvor den oversatte tekst afsendes og den endelige modtager (recipient) modtager den en receptionsfase, hvor modtageren reciperer teksten Disse faser kan være tidsmæssigt sammenfaldende eller med kun en mindre tidsmæssig forskydning, typisk i forbindelse med tolkning af mundt lige tekster. Er dette tilfældet, kan retning kun finde sted, når den over satte tekst bevares. Korrektur samt retning i andre til fælde forudsætter derimod, at de forskellige hovedfaser ligger i direkte forlængelse af hinanden uden overlapninger, og at der efter over sættelsesfasen går en vis tid, før den egentlige transmission indledes. Ligesom ved pro-

18 134 duktion kan man argumentere for og imod, at korrekturen skal be tragtes en selvstændig fase eller blot en delfase af oversættelsen i bred betydning: produktion (oversættelse i bred betydning) korrektur oversættelse 1. udkast original tekst 1. korrektur 2. udkast n. korrektur endelig oversættelse Skema 15: Korrekturens placering mellem den originale tekst og den endelige oversættelse Uanset hvilken synsvinkel man vælger, må korrektur ligesom retning nød vendigvis foregå, efter at såvel produktionen af den oprindelige tekst som første udkast af oversættelsen er afsluttet. Men her holder lig hederne op, idet det ikke kun er den oversatte tekst, men også over førslen af den oprindelige tekst, som skal underkastes korrektur og retning. Man opererer normalt med tre hovedfaser i forbindelse med oversættelse, nemlig oversættelsesrelateret reception, overførsel og over sættel ses relateret produktion. I alle disse faser kan der opstå proble mer for oversætteren, og det samme kan der selvsagt for de personer, som enten læser korrektur eller foretager retning. Men Tarp (2004a) har påvist, at det i leksikografisk forstand ikke er ligegyldigt, i hvilke af de tre faser der første gang opstår problemer. Optræder de allerede i receptionsfasen, kan de løses ved hjælp af enten monolingvale ordbøger på kildesproget eller bilingvale ordbøger fra kilde- til målsprog, som tager højde for sådanne problemer. Opstår de derimod i overførselsfasen, kan de alene løses ved konsultation af sidstnævnte ordbogstyper, hvorimod pro blemer, der først dukker op i produktionsfasen, mest fordelagtigt kan løses med monolingvale ordbøger på målsproget eller til nød med bi lingvale ordbøger i den anden sprogretning, dvs. fra målsprog til kilde sprog. Dette betyder, at en oversætter som minimum må have ad gang til to ord bøger: en bilingval ordbog fra kilde- til målsprog samt en ordbog (mono- eller bilingval) med lemmata på målsproget.

19 Leksikografiske data til hjælp ved oversættelse Tarp 2004a har detaljeret gjort rede for, hvilke leksikografiske data der er nødvendige for at tilfredsstille en oversætters primære og sekundære behov i de tre faser, dvs. oversættelsesrelateret reception, overførsel og oversættelsesrelateret produktion: Primære brugerbehov lemmata betydning Sekundære brugerbehov ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 16: Leksikografiske data om kildesproget til at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved oversættelsesrelateret tekstreception Primære brugerbehov lemmata ækvivalenter betydningsmarkering pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger ækvivalenter til kollokationer ækvivalenter til idiomer ækvivalenter til ordsprog Sekundære brugerbehov ske varianter selekteret som lemmata af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget betydning af lemmata på kildesproget Skema 17: Leksikografiske data i en bilingval ordbog med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved overførsel af tekst fra kildesprog til målsprog

20 136 Primære brugerbehov lemmata pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer idiomer ordsprog synonymer, antonymer, hyponymer osv. Sekundære brugerbehov ske varianter selekteret som lemmata betydning Skema 18: Leksikografiske data om målsproget til at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved oversættelsesrelateret tekstproduktion Som det fremgår, kan dataene i skema 16 og 17 nemt kombineres inden for rammerne af en og samme bilingvale ordbog, idet det alene kræver, at uregelmæssige bøjningsformer selekteres som lemmata. Det er end videre underforstået, at hvis oversætteren»nøjes«med at bruge en bilingval ordbog til oversættelse og ikke følger op med en ordbog på mål sproget, så må denne bilingvale ordbog også inkludere data om ækviva lenternes bøjning, syntaktiske, pragmatiske og kulturelle egen ska ber samt evt. sammensatte former. Men hvis alle disse data skulle medtages i en bilingval ordbog, ville dette belaste artiklernes»højreside«og kræve en kompliceret og dermed ikke særligt brugervenlig struktur. Det vil derfor under alle omstændigheder anbefales at kombinere en bilingval ordbog med en ordbog med lemmata på målsproget, da en sådan ifølge Tarp 2004a også er nødvendig for fuldt ud at tilfredsstille en oversætters behov.

21 Leksikografiske data til hjælp ved korrektur og retning af oversættelser Korrekturlæsere eller undervisere, som foretager retning, må ligesom oversættere igennem en kompliceret proces af forskellige delfaser, som for deres vedkommende omfatter reception af såvel kilde- som måltekst, vurdering af både overførsel og måltekst samt anmærkninger og ændringer henholdsvis markeringer og forslag: reception af særlig art af kildeteksten reception af særlig art af målteksten vurdering af tekstoverførslen vurdering af målteksten anmærkninger eller ændringer / markeringer eller forslag Som det var tilfældet med korrektur og retning af tekster på mo dersmålet, drejer det sig om en proces af konsekutive faser, der tager udgangs punkt i først det ene så det andet tekstsegment, og som i slutresultatet minder om det, som Nord (1991) kalder en»sløjfe«. Til hver af ovenstående faser svarer forskellige typer problemer, som kan lø ses ved hjælp af opslag i ordbøger. Den første og anden delfase, reception af henholdsvis kilde- og måltekst, stemmer helt overens med de receptionsfaser, som blev behandlet i forbindelse med korrektur og retning af tekster på moders mål og fremmedsprog i kapitel 4 og 7. De data, der kan dække de pri mære bru gerbehov, er her data om betydning på henholdsvis kilde- og mål sprog, mens de sekundære data er ortografiske varianter, uregel mæs sige bøjnings former og sammensatte former selekteret som lemma ta samt ortografi, ordklasse og genus af ordene på de respektive sprog.

22 138 Primære brugerbehov lemmata betydning Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 19: Leksikografiske data om kildesproget til at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved reception af kildeteksten i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser Primære brugerbehov lemmata betydning Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 20: Leksikografiske data om målsproget til at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved reception af målteksten i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser Den tredje delfase i korrekturen eller retningen er vurdering af tekstover førslen, hvor problemerne er noget mere komplicerede. Hvis korrekturlæseren eller underviseren er usikker på, om et ord eller udtryk er rigtigt gengivet på målsproget, kan vedkommende enten søge assistance i en bilingval ordbog fra kilde- til målsprog eller i en ord bog med lemmata på målsproget. Hvis hjælpen søges i førstnævnte ordbogstype, vil behovene være data om målsproglige ækvivalenter af ord, kollokationer, idio mer og ordsprog samt evt. betydningsmarkeringer i tilfælde af del-

23 139 vis ækvivalens. Dertil kommer pragmatiske, kulturelle og lokale sprogpo litiske anvisninger. Som udgangspunkt er det de samme behov, som den oprindelige tekstforfatter har, men der er den store forskel, at sidstnævnte udelukkende skal finde én acceptabel oversættelse, hvor imod kor rekturlæseren eller underviseren, der måske godt ved, hvor dan teksten kunne oversættes, også skal vurdere, om den faktiske over sæt telse rent faktisk er acceptabel. Dette kræver ikke alene, at der anføres va rianter til de givne ækvivalenter og ækvivalente udtryk, men også, at eksiste rende synonymer og synonyme udtryk anføres, hvad der nemt kan føre til en meget belastet artikelstruktur: Primære brugerbehov lemmata ækvivalenter ske varianter af ækvivalenter (synonyme ækvivalenter) betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger ækvivalenter til kollokationer varianter af kollokationer på målsproget (synonyme kollokationer på målsproget) ækvivalenter til idiomer varianter af idiomer på målsproget (synonyme idiomer på målsproget) ækvivalenter til ordsprog varianter af ordsprog på målsproget (synonyme ordsprog på målsproget) Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget Skema 21: Leksikografiske data i bilingval ordbog med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved vurdering af tekstoverførsel i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser

24 140 Hvis dertil skulle inkluderes data om ækvivalenternes bøjning, syntaktiske, pragmatiske og kulturelle egenskaber samt evt. sammensatte former, ville artiklens»højreside«blive ekstremt overbelastet. Men korrek turlæseren og underviseren kan som nævnt også søge støtte i en ord bog med lemmata på målsproget. Det kan derfor anbefales at anbringe nogle af disse data her sammen med de data, som er sat i parentes i skema 21. I en sådan type ordbog vil der i første omgang være be hov for at anføre data om betydning, så brugeren kan verificere, at det oversatte ord eller udtryk gengiver betydningen i udgangsteksten. Men der vil endvidere være behov for, at samtlige mulige synonymer an føres som selvstændige lemmata med forklaringer, samt at varianter og synonyme kollokationer, idiomer og ordsprog behandles under de respek tive lemmata og endelige de nævnte data om ækvivalenternes bøjning, syntaktiske, pragmatiske og kulturelle egenskaber samt evt. sammen satte former. Alt i alt vil det kræve følgende data i en ordbog, der tager sit udgangspunkt i målsproget:

25 141 Primære brugerbehov synonymer selekteret som lemmata lemmata varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 22: Leksikografiske data om målsproget med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved vurdering af tekstoverførsel i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser Den fjerde delfase er vurdering af målteksten. Denne delfase svarer helt til den vurderingsfase, som blev behandlet i forbindelse med korrektur og retning af tekster på modersmål og fremmedsprog i kapitel 4 og 7. Det giver derfor behov for følgende data, som stort set svarer til dataene i skema 22:

26 142 Primære brugerbehov lemmata varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 23: Leksikografiske data om målsproget med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved vurdering af målteksten i forbindelse med retning og korrektur af oversættelser Den femte og sidste delfase er anmærknings- og ændringsfasen i for bindelse med korrektur og markerings- og forslagsfasen i forbindelse med ret ning. Hvis korrekturlæsere eller undervisere allerede har konsul teret en ordbog i en af de to foregående faser, kan de umiddelbart gå i gang med at foretage de behørige anmærkninger, markeringer osv. Men hvis de i løbet af de foregående faser fandt ud af, at noget var forkert eller uhel digt, men nu ikke kan komme på, hvad der skal sættes i stedet, kan

27 143 kon sultation af en ordbog igen være løsningen. Drejer det sig om at finde en ækvivalent eller et ækvivalent udtryk på målsproget, kan svaret gives i en bilingval ordbog af den type, som er skitseret i skema 21 i forbindelse med vurderingen af tekstoverførslen. Dog er der her ikke brug for varianter, og i første omgang heller ikke for synonyme ækvi valen ter og udtryk. I virkeligheden nærmer behovene sig på denne måde den oprindelige oversætters, således som de er anført i skema 17. Drejer det sig derimod om at påpege og rette formelle fejl i målteksten eller for bedre teksten stilistisk, kan behovene bedst tilgodeses i en ordbog (mono- eller bilingval) med lemmata på målsproget, hvor der er anført de samme data som i skema 23 tillige med synonymer, antonymer, hypo nymer osv., ganske som det var tilfældet ved den tilsvarende fase i for bindelse med korrektur og retning af tekster på modersmålet (skema 11). 11. Sammenfatning af problemerne i forbindelse med oversættelse I et teoribaseret perspektiv skal ordbøger ikke konciperes efter, hvor når og hvorfor en bruger evt. vil slå op i dem, og hvor og hvordan ved kommende leder efter bestemte oplysninger. Teorien skal tværtimod give svar på, hvor og hvordan problemer, som kan opstå for en given bru gertype i en given situation, bedst kan løses leksikografisk. Hvis fremtidige ord bogskoncepter skal være værdige til at blive kaldt teori baserede, må de derfor udvikles, så de potentielt kan yde den maksimale assistance til den tilsigtede brugergruppe, uanset om dette betyder brud med en eksisterende ordbogskultur og krav om en ny. Koncepter for nye oversæt telsesordbøger, som ikke alene kan yde hjælp til egentlig over sættelse, men også til en efterfølgende korrektur og retning, må bygge på oven stående principper. Ellers kan overvejelserne nemt føre til uhensigts mæssig ophobning af data inden for rammerne af allerede eksi sterende ordbogskoncepter. Og med den deraf affødte formindskelse af bru gervenligheden ville man være mere eller mindre lige vidt. Konkret betyder dette, at dataene til at tilfredsstille en brugers behov i forbindelse med oversættelse i én sprogretning bør placeres i to og kun to ordbøger: en bilingval fra kildesprog til målsprog og en, der tager udgangspunkt i lemmata på målsproget. Hvis konceptet tillige om fat ter hjælp til oversættelse i begge sprogretninger, kan man følge anvis nin-

28 144 gerne hos Tarp (2004a,) ifølge hvilke sidstnævnte data kan placeres i en bilingval ordbog fra målsprog til kildesprog, som samtidig kan assistere med oversættelse i den anden sprogretning, hvormed man slår to fluer med ét smæk. Hvis man tager de data, som er angivet i skemaerne 16, 17, 19 og 21, og som vedrører kildesproget og tekstoverførslen, vil de alle kunne samles i en bilingval ordbog fra kildesprog til målsprog med følgende indhold: Primære brugerbehov lemmata betydning ækvivalenter ske varianter af ækvivalenter betydningsmarkering pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger ækvivalenter til kollokationer varianter af kollokationer på målsproget ækvivalenter til idiomer varianter af idiomer på målsproget ækvivalenter til ordsprog varianter af ordsprog på målsproget Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget af lemmata på kildesproget Skema 24: Leksikografiske data i bilingval ordbog med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved oversættelser samt korrektur og retning af disse Og hvis man tilsvarende tager de data, som er anført i skemaerne 18, 20, 22 og 23 samt de ekstra data, som er nævnt under femte delfase i forrige kapitel data, som alle vedrører målsproget vil alle disse data kunne samles enten i en monolingval ordbog på målsproget eller i en bilingval

29 145 ordbog fra målsprog til kildesprog, men i begge tilfælde med følgende data om målsproget som minimum: Primære brugerbehov lemmata synonymer selekteret som lemmata betydning varianter ske varianter betydning pragmatiske og kulturelle anvisninger lokale sprogpolitiske anvisninger bøjning bøjningsvarianter sammensatte former syntaktiske egenskaber kollokationer varianter af kollokationer idiomer varianter af idiomer ordsprog varianter af ordsprog standardfraser synonymer, antonymer, hyponymer osv. Sekundære brugerbehov sammensatte former selekteret som lemmata ske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata Skema 25: Leksikografiske data anført i ordbog med lemmata på målsproget med henblik på at opfylde de primære og sekundære brugerbehov ved oversættelser samt korrektur og retning af disse

30 146 Man ser af ovenstående, at de synonymer og synonyme udtryk, som var anført i parentes i skema 21, ikke er foreslået placeret i en bilingval ord bog (skema 24), men i en ordbog med lemmata på målsproget (skema 25), hvad der forenkler artikelstrukturen i ikke uvæsentlig grad. Alt i alt kan man følgelig konstatere, at en bilingval ordbog konciperet til over sættelse blot skal tilføje varianter af kollokationer, idiomer og ordsprog på målsproget for også at kunne yde hjælp til korrektur og retning af oversættelser, hvorimod en ordbog med lemmata på mål sproget tilsvarende skal anføre flere synonymer selekteret som lemmata (hvad der ikke belaster artikelstrukturen) samt varianter i forhold til genus, ortografi, bøjning, kollokationer, idiomer og ordsprog på mål spro get, hvad der kun i mindre grad belaster artikelstrukturen. Konklusionen af de tre foregående kapitler er med andre ord, at det også i forbindelse med oversættelse er muligt ved hjælp af mindre ændrin ger at koncipere ordbøger, som ikke alene yder assistance til selve over sættelsen, men også til den efterfølgende korrektur og ret ning. 12. Konklusion Diskussionen i denne artikel har vist, at det er fuldt ud muligt at yde leksikografisk assistance til brugere, der har problemer i forbindelse med korrektur- og retteopgaver. Diskussionen har ligeledes bidraget til at klargøre, hvordan korrektur og retning skal placeres i den leksikografiske funktionslære. For det første har den vist, at disse to brugersituationer ikke kan betragtes som en slags tekstreception, selv om der indgår et element af reception i dem. For det andet har den vist, at retning og korrektur heller ikke over en kam kan anskues som en form for tekstproduktion, idet begge dele ikke alene foregår i forbindelse med tekstproduktion, men også oversættelse, om end der i alle tilfælde også indgår et element af produktion i de to brugersituationer. Tilbage bliver to muligheder: Enten at betragte korrektur og retning som en del af henholdsvis produktions- og oversættelsesprocessen. Eller også at betragte dem som selvstændige ordbogsrelaterede brugersi tu ationer, der knytter sig til enten tekstproduktion eller oversættelse. I begge tilfælde kan man imidlertid med rette tale om produktionsrelateret hen holdsvis oversættelsesrelateret korrektur og retning. Og det vil givetvis være en fordel at slå på denne tromme, hvis man skal forsøge at på-

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler:

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Microsoft Office Word 2003 i et leksikografisk perspektiv med særligt henblik på programmets danske version og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Ole Lauridsen* Handelsordbøger

Ole Lauridsen* Handelsordbøger Ole Lauridsen* 189 Handelsordbøger Jeg skal i det følgende kort præsentere et større ordbogsprojekt, der nu har været i gang godt et år, og som vil finde sin afslutning næste år med udgivelsen af en række

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Annelise Grinsted og Bertha Toft Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog Henning Bergenholtz, Uwe Kaufmann & Sven Tarp* 291 Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog 1. Forudsætninger I løbet af 1993 blev

Læs mere

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Forord Denne udgave af LexicoNordica omfatter mere end 300 sider, og det er noget mere end alle andre numre de sidste otte år. Indtil en vis grad kan dette nummers

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Cand.ling.merc, engelsk, TT CBS December 2011 Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Specialeskriver:

Læs mere

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster Rapport nr. 1 Behovsanalyse Som første fase i et nyt forskningsprojekt vedr. Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster ved Institut

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager / evidencenter

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager / evidencenter National sprogscreening af EUD-elever Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Program Formål niveauer opbygning testmål kvalitetssikring Eksempler på testens opgaver

Læs mere

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager / evidencenter

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager / evidencenter National sprogscreening af EUD-elever Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Formål med testen Måling af den enkelte elevs læseforståelse, lytteforståelse og skriftlige

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Ordbogsprojektet indeholder: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen Faglig indledning til de franske og

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret

Læs mere

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide FOR BETTER UNDERSTANDING WordFinder Professional 10 Kvikguide Installationsvejledning 1 Indsæt program-dvd en i computeren. Installationsprogrammet starter nu automatisk. 2 Kontroller, at det nummer, som

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Hans Arndt. Skriften på tapetet

Hans Arndt. Skriften på tapetet Hans Arndt 9 Skriften på tapetet Det er almindeligt at anskue skriftlig sprogfærdighed under en pædagogisk, eventuelt en undervisningspolitisk, synsvinkel. Jeg vedgår gerne at det også er mit udgangspunkt.

Læs mere

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College 1 Søgning i EBSCO Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED Business Source Premier * e-book Community College ebook Collection * Political Science Complete ebook Community College Collection ERIC

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere