Analyseafit-og medieintegrationeni Bekendtgørelseom uddannelsetil professionsbachelorsom lærertil folkeskolen

Transkript

1 Analyseafit-og medieintegrationeni Bekendtgørelseom uddannelsetil professionsbachelorsom lærertil folkeskolen Undervisningsministeriet

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål, indhold og tilrettelæggelse... 4 De enkelte fag... 6 Uddannelsens fællesfag... 6 Praktik... 6 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab... 6 Almen didaktik... 6 Psykologi... 6 Pædagogik... 7 Uddannelsens obligatoriske 72 ECTS-point fag... 7 Dansk... 7 Fysik/kemi og natur/teknik... 7 Matematik... 8 Engelsk... 8 Historie... 9 Idræt... 9 Uddannelsens 36 ECTS-point fag... 9 Konklusion

3 Indledning Analysen af Bekendtgørelsen i relation til det it- og mediepædagogiske felt har som overordnet formål at lokalisere, hvor og på hvilken måde it og medier inddrages i uddannelsen for at kunne medvirke til at kvalificere det enkelte læreruddannelsessteds analyse af egen studieordning. Med udgangspunktet i fagbeskrivelserne viser analysen, hvordan it kan indgå i undervisningen i fagene, på tværs af fagene og i forhold til det daglige arbejde. Der er tale om punktnedslag, der angiver tendenser og belyser, i hvilket omfang og på hvilken måde it indgår i uddannelsen med et progressivt perspektiv. I fokus er begrebsbrugen samt centrale problemstillinger. Det er bl.a. vurderet, hvorvidt it- og mediekompetencer betragtes som almene studiekompetencer og/eller som fagspecifikke kompetencer på læreruddannelsen i dag. 3

4 Mål, indhold og tilrettelæggelse Indledningsvis præciseres det i Bekendtgørelsen, at uddannelsen skal udvikles i relation til: væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. (Kap. 1, 1) Dermed betones betydningen af at inddrage og forholde sig til børns og unges hverdagsliv og mediebrug, herunder hvordan it og medier indgår som værktøj i forbindelse med kommunikation, informationssøgning og mediebrug. I forbindelse med uddannelsens tilrettelæggelse er progression et nøgleord. Det er centralt placeret, at: det skal fremgå af uddannelsesinstitutionens studieordning, hvorledes de fag, der er placeret på hvert studieår, bidrager til den studerendes progression igennem uddannelsen. (Kap. 3, 24) Det skal således sikres, at fællesfag, linjefag samt faget praktik udvikles i et forpligtende samspil, der skaber grundlag for, at den enkelte studerende kan tilrettelægge et progressivt uddannelsesforløb. Indførelse af aldersspecialiseret undervisning i linjefagene dansk og matematik må betragtes som en understøttelse af progressionstanken i uddannelsen. Den enkelte uddannelsesinstitution skal sikre, at it indgår i undervisningen i alle fag og i relation til det enkelte fags faglige indhold og metodik: Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi i relevant omfang integreres i undervisningen i alle fag. Informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen skal bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder. (Kap. 16) Den studerende skal gennem uddannelsens tilrettelæggelse have mulighed for at tilegne sig tekniske færdigheder i anvendelsen af it samt for at erhverve sig it-pædagogisk indsigt: Uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen skal bidrage til, at den studerende tilegner sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at anvende informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med undervisning og evaluering i folkeskolen. (Kap. 16, stk. 2) I forhold til uddannelsens overordnede mål, indhold og tilrettelæggelse skal it integreres i alle fag i relevant omfang. Det vil sige, at it skal understøtte det faglige arbejde og medvirke til, at den samlede uddannelse udvikles med et progressivt perspektiv. Dog er it- og mediedimensionen slet ikke nævnt i forbindelse med det afsluttende professionsbachelorprojekt på 4. årgang. I Bekendtgørelsen omtales it med den generelle term: informations- og kommunikationsteknologi, og der skelnes ikke mellem forskellige it- og medieformer og forskellig it- og mediebrug, herunder forskellige typer værktøjer som f.eks. kommunikations- og læringsplatforme. Som udgangspunkt skelnes der heller ikke mellem it og medier som personligt værktøj og som digitalt læringsværktøj. Bekendtgørelsen indeholder dermed ikke, at it- og medieintegration kræver udvikling af digitale læringsprincipper, der angiver på hvilken måde, it og medier kan understøtte det faglige arbejde gennem hele uddannel- 4

5 sesforløbet. Der mangler således et begrebsapparat til digital læring (it- og mediepædagogisk) med en indbygget progression (jf. trinmålene i Fælles Mål og Junior PC-kørekortet). 5

6 De enkelte fag I det følgende er kort belyst, hvordan it og medier inddrages som digitalt læringsværktøj i de enkelte fag. Uddannelsens fællesfag Praktik Faget er et fællesfag og tillægges en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter og har især en sammenbindende funktion for den studerende. I fokus er bl.a. udvikling af den studerendes praktisk-pædagogiske kompetencer samt analytiske kompetencer i relation til inddragelse af it som personligt og digitalt læringsværktøj. Overordnet er det målet, at den studerende bl.a. bliver i stand til at: planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it. (1,2, Mål, Bilag 1) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Faget er et fællesfag og beskrives som et alment lærerkvalificerende fag. Et centralt kundskabs- og færdighedsområde er It og den virtuelle verden, hvor fokus er rettet mod virtuel kommunikation og virtuelle platforme til personlig og pædagogisk brug: It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab. (2.3.4, CKF, Bilag 1) Almen didaktik Faget er et fællesfag og grundlaget for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. I den forbindelse har it som personligt og digitalt læringsværktøj en betydning. Det er bl.a. målet, at den studerende skal opnå kompetencer til: at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning. (4.2, Mål Bilag 1) I forbindelse med en redegørelse for de centrale kundskabs- og færdighedsområder fremhæves betydningen af at anvende blandede læringsformer, herunder virtuelle og interaktive læringsplatforme: Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab. (4.3, CKF Bilag 1) Psykologi Faget er et fællesfag og centralt i faget står pædagogisk psykologi. I faget inddrages it og medier ikke eksplicit som personligt og digitalt læringsværktøj. Kompetencer Vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. (5.1, Fagets identitet, Bilag 1) Indholdet er bl.a. rettet mod: Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. (5.3, CKF, Bilag 1) 6

7 Pædagogik Faget er et fællesfag og sætter i særlig grad fokus på dannelsesmæssige og uddannelsesmæssige spørgsmål og temaer i relation til udvikling af en professionspraksis. Fokus er rettet mod dannelse og socialisation, dermed også mediesocialisation. Det er bl.a. målet: at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation. (6.2, Mål, Bilag 1) Det er samtidig målet, at den studerende sættes i stand til kritisk og konstruktivt at vurdere it som digitalt læringsværktøj. Der stilles krav om at kunne: vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer. (6.2, Mål, Bilag 1) Uddannelsens obligatoriske 72 ECTS-point fag Dansk Faget er aldersspecialiseret linjefag på 72 ECTS-point og består af et fællesforløb og et specialiseringsforløb. Kernen i faget er arbejdet med dansk sprog og tekster. Fællesforløbet introducerer alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. I specialiseringsforløbene rettes fokus mod enten begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin. I fællesforløbet er målet bl.a. at: a) Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag. f) Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer og medier. g) Anvende it til kommunikation og videnssøgning. (1.1.1, Mål, Bilag 2) Hvad angår de centrale kundskabs- og færdighedsområder er fokus bl.a. rettet mod brug af forskellige medier og it som fagrelateret anvendelses- og læringsområde. Der stilles krav om viden om litteratur og medietekster, samt færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier. Endelig stilles krav om kundskab i litteratur- og medieteori. I de to aldersspecialiseringsforløb inddrages it og medier som personligt og digitalt læringsværktøj. Dog skal det bemærkes, at it og medier ikke indtænkes og udvikles med et progressionsperspektiv. I store træk arbejdes med de samme mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til it og medier i fællesfaget og specialiseringsdelene. Fysik/kemi og natur/teknik Faget er et linjefag på 72 ECTS-point. Fællesforløbet indeholder faglige elementer, der eksplicit taler om inddragelse af it som digitalt læringsværktøj i undervisningen: It som redskab i naturfagsundervisning, herunder dataopsamling og simulering. ( , CKF, Bilag 2) I Fysik/kemi specialisering inddrages i vidt omfang it som digitalt læringsværktøj. Der gøres brug af digitale materialer og arbejdes med uformelle læringsmiljøer og brug af internettet. I de centrale kundskabsog færdighedsområder indgår arbejdsmåder, tankegange, herunder brug af: 7

8 - Praktisk og eksperimentelt arbejde. - Modeller, animationer og simulationer. - Digital og analog dataopsamling. - Databaser, tabeller, opslagsværker og internet. (2.2.3, CKF, Bilag 2) I Natur/teknik specialisering arbejdes bl.a. med praktisk og eksperimenterende arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur, herunder med inddragelse af uformelle læringsmiljøer som en væsentlig del af den faglige undervisning. Indholdet er f.eks.: m) Viden om, hvordan informations- og kommunikationsteknologi anvendes som et fagligt/pædagogisk værktøj i undervisningen. (2.3.3, CKF, Bilag 2) Matematik Faget er aldersspecialiseret linjefag på 72 ECTS-point og består af et fællesforløb samt et specialiseringsforløb, enten mod begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin. I fællesforløbet indgår it i en faglig og pædagogisk sammenhæng. Det er f.eks. målet, at den studerende opnår: c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer; knytte forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og pædagogisk sammenhæng. (3.1.1, Mål, Bilag 2) I de to aldersspecialiseringsforløb inddrages it og medier som personligt og digitalt læringsværktøj. I store træk arbejdes dog med de samme mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til inddragelse af it og medier i såvel fællesfag som specialiseringsdele. I fokus er bl.a.: c) Kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it. (3.2.1, Mål, Bilag 2) og (3.3.1, Mål, Bilag 2) f) Statistik, herunder deskriptiv statistik og databehandling med it. ( , CKFl, Bilag 2) Engelsk Faget er et ikke obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point. Hvad angår sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence inddrages i vidt omfang it og medier som digitalt læringsværktøj. Indholdet er bl.a.: b) Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede. f) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering. (1.3.2, CKF, Bilag 3) I relation til færdighedsområdet Litteratur, kultur og samfund er it og medier omdrejningspunkt for megen undervisning. Indholdet er bl.a.: a) Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske medier. 8

9 e) Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder. g) Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter. (1.3.3, CKF, Bilag 3) Historie Faget er et ikke-obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point, der inddrager it og medier i et historisk perspektiv. Målet er bl.a.: j) at forstå og reflektere over samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger, herunder it, medier og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge. (2.2, Mål, Bilag 3) Hvad angår centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår it og medier som digitalt læringsværktøj. Indholdet er bl.a.: f) Brug af it og medier i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling. (2.3, CKF, Bilag 3) Idræt Faget er et ikke-obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point, der bl.a. har som mål at inddrage it som en integreret del af undervisningen. Den studerende skal bl.a. tilegne sig kompetencer i: f) at inddrage it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. (3.2, Mål, Bilag 3) Fagdidaktisk anvendes it som digitalt læringsværktøj. Indholdet er bl.a.: i) analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder særlige læringsaspekter ved anvendelse af it. (3.3, CKF, Bilag 3) Uddannelsens 36 ECTS-point fag Læreruddannelsen består af en række mindre linjefag på hver 36 ECTS-point. Det drejer sig om fagene: Billedkunst, Biologi, Dansk som andetsprog, Fransk, Geografi, Hjemkundskab, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Samfundsfag, Specialpædagogik og Tysk. I fagene Billedkunst og Musik inddrages it og medier i særlig grad som digitale læringsværktøjer og som en integreret del af undervisningen. It og medier inddrages i forbindelse med kommunikation og som redskab i lærerprofessionen generelt. I Billedkunst er det bl.a. målet, at den studerende opnår kompetence til: g) at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst og i andre fag. (1.2, Mål, Bilag 4) 9

10 I Musik er indholdet bl.a.: b) Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen inden for forskellige genrer, tider og kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskulturer samt musik og medier. (9.3.2, CKF, Bilag 4) d) Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj. (9.3.4, CKF, Bilag 4) I Materiel design er it og medier ikke eksplicit nævnt i målet for faget. Her forventes bl.a. at den studerende opnår kompetencer til: c) at kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer. (8.2, Mål, Bilag 4) Indholdet i Materiel design er bl.a.: Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke som lærer. (Bilag 4) I de øvrige fag indgår it og medier på forskellig måde og i forskelligt omfang. It-baserede arbejds- og kommunikationsformer, it-baserede undervisningsmidler og it som fagdidaktisk værktøj indgår på forskellig måde i alle fagene: Biologi, Dansk som andetsprog, Fransk, Geografi, Hjemkundskab, Kristendomskundskab/religion, Samfundsfag, Specialpædagogik og Tysk. I faget Kristendomskundskab/religion er en særlig fokus samtidig rettet mod: d) Kriterier for valg af indhold, undervisningsmidler, forskellige arbejdsformer, herunder praktiskmusiske, og it. (7.3, CKF, Bilag 4) Faget Kristendomskundskab/religion har samtidig særlig fokus mod virtuelle rum. Et færdighedsområde vedrører It og religionsfaget. Indholdet er: a) It som integreret del af religionsfaget. b) Religion i det virtuelle rum. (7.3.7, CKF, Bilag 4) I Samfundsfag defineres faglige genstandsområder således: Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau. (10.3.3, CKF, Bilag 4). I den forbindelse er fokus rettet mod: g) It som arbejdsredskab og som en integreret del af linjefaget og skolefaget Samfundsfag. 10

11 (10.3.3, CKF, Bilag 4). I Biologi skal den studerende tilegne sig kompetencer til: i) at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder itbaserede k) at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie. (2.2, Mål, Bilag 4). I Hjemkundskab indgår it og medier ikke eksplicit i fagets mål, men under det fagdidaktiske indhold skal den studerende beskæftige sig med: f) Analyse, vurdering og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder digitale værktøjer og it-redskaber. (6.3.1, CKF, Bilag 4) 11

12 Konklusion Bekendtgørelsen har særlig fokus på progression i undervisningen, på fagenes indhold og fagdidaktik samt på at udvikle aldersopdelt undervisning. I forhold til fællesfag, linjefag og praktik inddrages it og medier som digitalt læringsværktøj på forskellig måde og i forskelligt omfang. Der indgår i den forbindelse forskellige it- og medieformer som værktøjer til informationssøgning, kommunikation, produktionsværktøjer og fagspecifikke værktøjer. Kun i mindre omfang inddrages digitale læringsværktøjer (pædagogiske udviklingsværktøjer) som f.eks. logbøger, portefølje og blogs. Ved udformning af studieordningerne skal man være opmærksom på, at Bekendtgørelsen ikke har et overordnet it- og mediepædagogisk sigte og begrebsapparat, der kan medvirke til, at det faglige arbejde udvikles som progressive forløb gennem hele uddannelsesforløbet og med en indbygget it- og mediepædagogisk progression. 12