CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE"

Transkript

1 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE

2 Klimavenlig varme i verdensklasse 3 Sådan blev CTR til: Tykke rapporter og kamp til stregen 4 Den tekniske bedrift: Til tiden og til prisen - og med kvaliteten i behold 8 INDHOLD Den varme forbindelse i hovedstaden 12 Frem mod nul CO 2 14 Tidslinje 16 Bestyrelse 18 FORSIDE Under Skt. Thomas Plads ligger en af transmissionssystemets i alt 26 vekslerstationer. Varmen overføres her fra transmissionssystemet til fjernvarmenettet, der forsyner boliger på Vesterbro og Frederiksberg.

3 KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE Hovedstadens fem centrale kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby forenede for 25 år siden kræfterne for at sikre borgerne en gennemtænkt el- og varmeforsyning på lang sigt. Det betød blandt andet milliardinvesteringer i et storstilet varmetransmissionssystem, der skulle give bedre miljø, stabile priser for borgerne og høj sikkerhed i forsyningen. I dag kan vi konstatere, at oprettelsen af interessentskabet CTR I/S den 29. februar 1984 og det pionerarbejde, der gik forud, ikke blot var ambitiøst og gennemtænkt. Det resulterede også i et energianlæg, som nu 25 år senere fortsat er i absolut verdensklasse. Det sammenhængende transmissionsnet gør det muligt, at en hel regions forbrugere kan trække på alle regionens store varmeproducenter, og at varmekøbet fra producenterne kan tilrettelægges, så overskudsvarmen fra elproduktion og fra affaldsforbrænding udnyttes optimalt. Politikernes beslutning skete dengang på baggrund af en global oliekrise, og kuren mod de kraftigt voksende udgifter for borgere og virksomheder hed fjernvarme i stor skala. Forsyningskriser skal vi være beredt til at møde også i dag, men nok så vigtigt er det, at fjernvarmen samtidig hjælper os i kampen mod menneskeskabte forandringer i det globale klima. På de kommende sider kan du læse om, hvordan de fem kommuners aftale om at etablere CTR kom på plads, og hvilken teknisk bedrift det har været at bygge anlægget i CTR s første leveår. Derudover kan du læse om opgaven som kommunernes varmeleverandør og om gevinsterne ved fjernvarme. Også i fremtiden. CTR er en mangesidet succeshistorie, som handler om rigtig mange forhold af stor betydning for samfundet og for borgerne økonomi, sikkerhed, klima og komfort. Nøgleordet for CTR s virke har været samarbejde, som er lykkedes på forbilledlig vis. Det er der grund til at markere, og jeg vil gerne samtidig markere, at et af målene for de næste 25 års samarbejde er en varmeforsyning, der bliver klimaneutral. Tillykke til varmeforbrugerne, ejerkommunerne, samarbejdspartnere og medarbejdere med resultaterne gennem 25 år. Klaus Bondam Teknik- og miljøborgmester, CTR s bestyrelsesformand 3

4 SÅDAN BLEV CTR TIL: TYKKE RAPPORTER OG KAMP TIL STREGEN I 1984 BLEV DER AFSAT FEM ÅR OG TO MIA. KRONER TIL AT SKABE ET FÆLLES VARMETRANSMISSIONSSYSTEM I HOVEDSTADSOMRÅDET. AFTALEN FØRTE TIL NÆSTEN FULD TILSLUTNING I FREDERIKSBERG OG KØBENHAVN. SAMTIDIG BLEV DER ETABLERET FJERNVARME TIL OMRÅDER MED ETAGE- BYGGERI I TÅRNBY, GENTOFTE OG GLADSAXE. MEN HVORDAN BLEV AFTALEN OM VARMETRANSMISSIONSSYSTEMET EGENTLIG TIL, SÅ OMKRING EN HALV MILLION MENNESKER I DAG HAR GLÆDE AF FJERNVARME FRA CTR? 4

5 h PETER ELSMAN var økonomidirektør Jørgen Paldams nærmeste medarbejder i Københavns Kommune, da kraftvarme for alvor kom på dagsordenen. Peter Elsman var med til at skrue de aftaler sammen, der i 1984 resulterede i dannelsen af CTR - Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S. Peter Elsman er i dag vicedirektør i Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling, i Københavns Kommune. Efter energikrisen i 1973 kom ideen om fjernvarme baseret på overskudsvarme fra elproduktion for alvor på dagsordenen. Ved at udnytte overskudsvarmen kunne man nemlig spare 40 procent på energiforbruget og gøre sig uafhængig af olieforsyningen ved at basere kraftvarmen på kul og affaldsforbrænding. Og det var der hårdt brug for i begyndelsen af halvfjerdserne. På det tidspunkt samarbejdede de tre sjællandske kraftværksselskaber SEAS, Isefjordværket og Københavns Belysningsvæsen i det fællesejede Kraftimport. De tre selskaber solgte hver især deres produktion af el til Kraftimport og købte derpå den mængde elektricitet, de havde behov for til deres slutbrugere. På den måde kunne Kraftimport stå for lastfordelingen, så produktionen blev optimeret. I konflikt med Vestegnen Med et stigende elforbrug i hele Kraftimports område var der lagt op til, at der skulle udbygges snart. Men hvor skulle det næste værk placeres? I Københavns Kommune var man allerede begyndt at tale om at anlægge en havnetunnel, så der kunne transporteres varme fra Amager over til de tætbefolkede brokvarterer. I første omgang var en streng fra Amagerværket til Østerbro på tale. Med et kraftvarmeanlæg mere på Amager kunne man øge andelen af fjernvarmeforbrugere på sjællandssiden i København. Med Albertslunds borgmester Finn Aaberg (S) i spidsen og støttet af energiminister Poul Nielson (S) begyndte vestegnskommunerne imidlertid at røre på sig. De ville også have fjernvarme, og derfor ville de bygge et nyt, kæmpestort kraftvarmeværk på Avedøre Holme, der skulle forsyne borgere på hele vestegnen med olieuafhængig varme. Og så var der kridtet op til en længerevarende disput. Faktisk gik der næsten tre år med undersøgelser, beregninger og rapporter, inden striden endelig blev lagt til hvile. Kraftimport var i mellemtiden blevet til selskabet 5

6 Elkraft, og Elkrafts rapporter viste, at et værk på Avedøre Holme var økonomisk fornuftigt. Og selvom Københavns Kommune var medejere af Elkraft, fastholdt københavnerne, at udbygningen skulle ske i København, så den kom landets tættest befolkede område til gode. I deres optik var det det eneste fornuftige både ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt. Københavns Kommune ville ikke vente med havnetunnelen, og ønskede derfor også en udvidelse af kraftvarmekapaciteten på Amager. Ministeren skærer igennem Til sidst skar energiminister Knud Enggaard (V) igennem. Knud Enggaard havde overtaget energiministerposten i 1982, og hans nyeste rapporter viste, at to nye kraftvarmeværker et på Amager og et i Avedøre var lige så økonomisk rentabelt som ét stort i Avedøre. Og sådan blev det. Man havde nok gjort lidt vold på de tekniske beregninger for at komme til det resultat, siger Peter Elsman, der i de år var ung fuldmægtig i Københavns Kommune. Men aftalen blev to værker, i stedet for ét. Og så var der lagt op til et nyt stort transmissionsnet, der skulle fordele varmen i hele hovedstadsområdet. Der var imidlertid ingen penge i Københavns Kommune til at finansiere udbygningen. Derfor indledte kommunens økonomidirektør Jørgen Paldam sammen med den unge Elsman en tur rundt til borgmestrene i omegnskommunerne. Paldam og jeg tog rundt til borgmestrene i omegnskommunerne for at undersøge, om de også kunne se ideen i at etablere et selskab, som kunne stå for udbygningen, siger Peter Elsman. Ét system - to selskaber Det kunne de i Gladsaxe, Gentofte, Frederiksberg og Tårnby. Men det var ikke muligt at finde fælles fodslag med vestegnskommunerne. Der blev ganske vist gjort indledende forsøg på at etablere ét transmissionsselskab for hele hovedstadsområdet, men det viste sig hurtigt, at man ikke kunne blive enige. Der havde nok været for mange konflikter om placeringen af værkerne, siger Peter Elsman. Så det blev til dannelsen af to transmissionsselskaber: VEKS, der dækker vestegnskommunerne, og CTR, der dækker centralkommunerne Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Tårnby og København. Start i beskedne omgivelser Jeg lavede det første udkast til vedtægterne for CTR, fortæller Peter Elsman. Vi havde vitterlig ikke ret mange penge i kommunen. Jeg brugte vedtægterne for Elkraft som inspiration, og så kom der først en advokat på i anden omgang. Vedtægterne kom på plads uden den store dramatik, og så kunne vi tage fat på bemandingen. Vi fandt de første, beskedne lokaler ude ved Bella Center og kopierede alle de vigtigste dokumenter, jeg var i besiddelse af, så de kunne udgøre CTR s journal. Derpå lykkedes det os at tiltrække tre tunge folk fra energibranchen herunder H.C. Mortensen, der kom fra en stilling som direktør i Dansk Fjernvarme. Han startede i CTR som teknisk direktør og blev senere mangeårig direktør. Så var CTR oppe at køre. Investeringen lød på 2 mia. kroner. Der var afsat fem år til anlægsdelen, og projekteringen gik i gang med det samme. Tæt samarbejde i dag De to transmissionssystemer i Hovedstaden er forbundet ved Damhussøen, og driften af systemerne optimeres samlet. Transmissionsselskaberne og Københavns Energi har desuden etableret et samarbejde, der koordinerer den daglige varmeproduktion fra kraftværkerne og forbrændingsanlæggene. Samarbejdet foregår i en fælles arbejdsenhed, der er placeret i tilknytning til CTR s kontrolrum på Stæhr Johansens Vej, hvor CTR har til huse sammen med Frederiksberg Forsyning. Tilsammen forsyner systemet boliger. CTR står for forsyningen af boliger, der omfatter omkring en halv million mennesker. CTR blev dannet i 1984 af de fem interessentkommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. 6

7 g H.C. MORTENSEN var adm. direktør i CTR fra 1985 til Han var med i CTR s ledelse fra starten. Han blev hentet som teknisk direktør i slutningen af 1983 fra Dansk Fjernvarme, hvor han var direktør. Hans afgørende bedrift er, ifølge ham selv, at det nyetablerede CTR formåede at få den store investering på dengang 2 mia. kr. afsat som en rammebevilling. Ellers var vi druknet i bevillingsansøgninger, og vi havde aldrig fået bygget en 1,6 km lang undersøisk tunnel fra Refshaleøen til Østerbro Station og det meste af transmissionsnettet gennem København og til Tårnby på bare tre år. 7

8 DEN TEKNISKE BEDRIFT: TIL TIDEN OG TIL PRISEN - OG MED KVALITETEN I BEHOLD BYEN VAR I ÅREVIS ÉN STOR BYGGEPLADS, DA TRANSMISSIONSSYSTEMET SKULLE ANLÆGGES, OG DET BLEV GENNEMFØRT TIL TIDEN OG TIL PRISEN - UDEN AT DER BLEV GÅET PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN UNDERVEJS. SELV EFTER ET KVART ÅRHUNDREDE ER DER INGEN MÅLBARE FORRINGELSER I SYSTEMETS KVALITET. f JAN ELLERIIS har arbejdet med fjernvarme i hovedstaden siden 1978, hvor han som ung ingeniør i det rådgivende ingeniørfirma B. Højlund Rasmussen fik til opgave at vurdere, hvordan et transmissionssystem i hovedstaden kunne designes mest fordelagtigt. I anlægsfasen var han projektleder for det rådgiverkonsortium, der blev hyret til opgaven med at designe og etablere transmissionssystemet. Han kom til CTR som vicedirektør i

9 Der blev truffet langsigtede beslutninger, da de fem centralkommuner i 1984 satte gang i etableringen af det store transmisssionssystem. I Tårnby, Gladsaxe og Gentofte kommuner blev områder med store boligblokke udpeget til fjernvarme, mens villakvartererne fik naturgas, der er relativt billigere at etablere. Frederiksbergs politikere ville have fjernvarme til alle, og det samme gjaldt for Borgerrepræsentationen i København, der ønskede at alle i kommunen fik samme muligheder. Derfor fik villakvartererne i Brønshøj, Husum og Vanløse også fjernvarme, selvom etableringsomkostningerne var dyrere end til naturgas. København og Frederiksberg blev dermed udbygget fra henholdsvis omkring 30 og 20 procent til næsten 100 procent med fjernvarme. I dag kan man se, at det var en rigtig beslutning, siger Jan Elleriis, der har været vicedirektør i CTR siden Naturgaspriserne kan fremover blive så høje, at det kan betale sig at lægge om til fjernvarme i områder, hvor der allerede er etableret naturgas. Gladsaxe Kommune har reageret på forventningen om ændrede priser ved at undersøge muligheden for fjernvarme i flere områder. Byen var byggeplads i årevis Jan Elleriis blev i 1985 udpeget som projektleder for det rådgiverkonsortium, der blev hyret til opgaven med at designe og etablere transmissionssystemet, og mens det gik højest i perioden , var der 9

10 200 teknikere og langt over mand i sving på opgaven. Der blev simpelthen gravet, bygget og lagt rør ned over hele byen. nelen og den øst-vestlige linje af transmissionsnettet gennem det tættest befolkede område i København og det indre Frederiksberg inklusiv en forbindelse til H.C. Ørsted Værket. Strækningen til Tårnby og lufthavnen var klar efter bare to år, så de første to strækninger kunne tages i brug i 1986 og -87. Herefter blev den nordligste linje gennem Gentofte, Gladsaxe og de nordøstlige kvarterer af København anlagt, så den kunne tages i brug i perioden 1988 til -90. Hver måned underskrev jeg fakturaer, dels på timer, dels på udlæg. Og jeg husker tydeligt den måned, hvor jeg skulle godkende udlæg for over 1 mio. kr. Det siger nok lidt om dimensionerne, at der var udgifter til fotokopier, lystryk, opmålinger, miljøprøver og lignende for så mange penge på bare én måned, fortæller Jan Elleriis. Godt beskyttet Transmissionssystemet er opbygget med stålrør beskyttet af enten beton, stål eller plastic. De præisolerede rør med plasticbeskyttelse var og er de billigste og lette at arbejde med på ukomplicerede strækninger. Udover anlægsarbejdet på land blev der bygget en tunnel under havneløbet, så der blev skabt forbindelse mellem værkerne på Amager og de mange beboere på Sjællandssiden. Det tog tre år at færdiggøre tun- i m3 vand cirkulerer i transmissionssystemet. Det svarer til indholdet i 500 tankvogne. Vandet er renset for ilt, mineraler og salte for at beskytte stålrørene indefra mod nedbrydning og belægninger. 10

11 i Langs søerne løber rørene en lille meter under jorden, og de er ført som stål-istål-rør, fordi de ligger tæt på vandet. De fleste steder anvendes præisolerede rør, hvor rørenes isolering er forsynet med strømførende kobbertråde, så der straks bliver slået alarm, hvis der opstår fugt. Rørene er godt beskyttede, så skader sker yderst sjældent men opstår der skader, kan stedet registreres med meters nøjagtighed. På strækninger som for eksempel langs Søerne, Amager Strand og Hillerødmotorvejen løber rørene så godt som uforstyrrede en lille meter under jorden. Anderledes besværligt har det været at anlægge på strækninger gennem tæt beboede områder, hvor rørene mange steder er lagt i veje med tæt og tung trafik, og hvor der i forvejen var et kompliceret net af forsyningsledninger til kloak, vand, el og telefon. Her må rørene hyppigt skifte retning, og de er derfor mange steder anlagt i en betonkonstruktion støbt på stedet. Til gengæld ligger de nu så godt beskyttede, at det er næsten umuligt at beskadige dem hvilket er praktisk, for det er yderst besværligt, hvis de skal repareres. Derfor er vandet, der cirkulerer i systemet også af en særlig høj kvalitet, så rørene ikke nedbrydes indefra. Kvaliteten uforandret Hvis skaden skulle ske, er alle installationer indmålt elektronisk af en landmåler i anlægsfasen, så rør og muffer kan findes med en GPS. De præisolerede rør er desuden forsynet med kobbertråde, der sendes strøm igennem. På den måde bliver der straks slået alarm til kontrolrummet, hvis der opstår fugt et sted på linjen og det kan registreres med meters nøjagtighed, hvor skaden er sket. Hvert år finder vi fejl 5-10 steder, typisk hvor en muffesamling bliver utæt, og vand trænger ind. Men i det store billede er det småting, siger Jan Elleriis. I forbindelse med Metro-byggeriet skulle vi flytte nogle betonbeskyttede rør, og vi benyttede lejligheden til at skære en tynd skive ud af hele konstruktionen, så vi kunne undersøge den nærmere. Og vi kunne ikke konstatere nogen målbare forringelser i kvaliteten overhovedet. Faktisk blev isoleringsevnen i rørene målt til at være af en bedre kvalitet end i de nye rør, man anvender til anlægsarbejder i dag, slutter Jan Elleriis. 11

12 DEN VARME FORBINDELSE I HOVEDSTADEN VARMELEVERANDØRER: Vattenfall, DONG Energy, Amagerforbrænding og Vestforbrænding CTR får leveret overskudsvarme fra kraftvarmeværker og affaldsforbrændinger i hovedstadsområdet - herunder Amagerværket, H.C. Ørsted Værket, Svanemølleværket, Avedøreværket, Amagerforbrænding og Vestforbrænding. PRODUKTION f TRANSMISSION f CTR CTR styrer, regulerer og overvåger varmeleverancerne døgnet rundt ved hjælp af signaler fra mere end punkter. I DONG Energy kan vi bedst realisere vores mål om at reducere CO 2 -udledningen fra vores kraftværker ved at kombinere el- og varmeproduktion. Ikke mindst derfor er CTR, som aftager store mængder varme, en meget vigtig samarbejdspartner for os. Vores planer om at øge anvendelsen af biomasse skal desuden være med til at reducere de samlede produktionsomkostninger, og de kan også kun realiseres, fordi vi kan afsætte varmen. 29 VEKSLER- OG PUMPESTATIONER De fleste vekslerstationer er underjordiske, og det eneste synlige tegn er typisk en trappenedgang. På vekslerstationerne udveksles varmen fra transmissionssystemet til de lokale fjernvarmesystemer. PETER LEMMING JACOBSEN Chef Varmesalg, DONG Energy 12

13 14 SPIDSLASTANLÆG Spidslastanlæggene sættes i gang, når det er meget koldt, og behovet for varme er større end leverancerne fra kraftværker og affaldsforbrænding. FEM KOMMUNALE DISTRIBUTIONSSELSKABER Københavns Energi A/S, Frederiksberg Forsyning A/S, Gentofte Kommune Kraftvarme, Gladsaxe Fjernvarme og Tårnby Fjernvarmeforsyning. FORBRUGERNE Godt boliger i hovedstadsområdet med omkring en halv million mennesker får glæde af CTR's fjernvarme, der hovedsagelig er baseret på overskudsvarme. DISTRIBUTION f FORBRUG Den helt store fordel for os som distributionsselskab ved at gå ind i samarbejdet med CTR var og er stadig forsyningssikkerhed til konkurrencedygtige og stabile priser. CTR står for indkøbet hos de store kraftvarmeværker og affaldsforbrændinger. Tilkoblet CTR s store moderne transmissionsnet får vi således forsynet hele Frederiksberg med fjernvarme, der aldrig svigter. Varmetabet på ledningsnettet er betydelig mindre end på vores gamle ledningsnet, og fjernvarmen leveres til kunden til en pris, der svarer til 75 procent af prisen på varme fra for eksempel et oliefyr, og så er den oven i købet miljøvenlig. Alt i alt en rigtig god investering og løsning for Frederiksberg. Da vi flyttede ind i vores hus for to år siden, besluttede vi os straks for at få skiftet det gamle oliefyr ud. Vi kom fra en lejlighed, hvor der også var oliefyr, og vi var rigtig trætte af, at det gik ud både hver og hver anden dag. Så selvom vi har skullet investere i anlægget, så har vi nu varme, som vi ikke skal bøvle med, og det er samtidig bedre for miljøet og også klart billigere. IDA STEENSBORG OG ADAM FALBERT Fjernvarmekunder, Frederiksberg EGON ERLANDSEN Teknisk chef, Frederiksberg Forsyning 13

14 FREM MOD NUL CO 2 I DANMARK HAR VI FORMÅET AT KOMBINERE EN FORBEDRING AF VELSTANDEN PÅ 70 PROCENT MED STABILT NIVEAU I ENERGIFORBRUGET OG CO2-UDLEDNINGEN. MEN DET KAN BLIVE ENDNU BEDRE. VARMEPLAN DANMARK REDEGØR FOR, HVORDAN VARMEFORSYNINGEN KAN BLIVE STORT SET CO 2 -NEUTRAL FRA I dag medfører opvarmning af én kvadratmeter bebyggelse i Danmark, at der i gennemsnit udledes 10 kg CO 2 årligt. I 1980 var tallet 25 kg for hver kvadratmeter. Det markante fald skyldes hovedsagelig to ting. Først og fremmest har overskudsvarmen fra kraftværker og affaldsforbrændingerne været udnyttet til fjernvarme siden 1980'erne. Desuden udnyttes varmen i selve boligerne meget bedre i dag. De to indsatser har tilsammen betydet, at Danmark har formået at holde energiforbrug og CO 2 -udledning på et stabilt niveau siden 1980, samtidig med at velstanden er steget med omkring 70 procent. Det kan imidlertid blive endnu bedre. Danmark kan halvere CO 2 -udledningen fra opvarmning i Og fra 2030 kan opvarmning i Danmark være stort set CO 2 -neutral. Hvordan det lader sig gøre, redegør Varmeplan Danmark for, og det forudsættes i planen, at CO 2 -udslippet i CTR's område nedbringes med 75 procent fra 2006 til Varmeplanen er udgivet af Dansk Fjernvarme i slutningen af Mere fjernvarme blandt hovedingredienserne Hvis de meget ambitiøse mål skal nås, skal der på landsplan satses på mere fjernvarme, flere CO 2 -neutrale energikilder til fjernvarmeforsyningen, varmetransmission over større afstande, mindre varmetab i husene og brug af nye forureningsfrie opvarmningsformer som varmepumper og solvarme i områder, hvor fjernvarmen ikke kan nå ud. Skal det lykkes, kræves der en samlet planlægning af behovet for opvarmning sammen med behovet for elektricitet og affaldsbortskaffelse helt i tråd med varmeplanerne fra 1980erne, der førte til den store udbygning af kraftvarme landet over, og som CTR-projektet er et resultat af. I København og på Frederiksberg har udbygningen af fjernvarme været næsten 100 procent siden begyndelsen af 1990erne, så her kan ikke udvides ret meget, forklarer Inga Thorup Madsen. Men Tårnby, Gentofte og Gladsaxe har mulighed for at udvide, og Gladsaxe undersøger i øjeblikket, om der kan lægges fjernvarme ud til flere boligområder, der i dag har naturgas, og hvor fjernvarme vil være billigere. Flere biobrændsler på kraftværkerne I øjeblikket undersøger CTR, KE og VEKS, hvordan hovedstaden kan bidrage til at nå de ambitiøse mål for energiforsyningen, som kommunerne ønsker at nå. Undersøgelserne skal resultere i en Varmeplan Hovedstaden, som forventes færdig til sommer De foreløbige vurderinger tyder på, at det er muligt at fjerne to tredjedele af CO 2 -udledningen fra fjernvarmeforsyningen i 2025 ved at anvende mere affald samt mere biomasse på kraftværkerne. Vi kan ikke tvinge kraftværkerne til at øge de CO 2 -neutrale brændsler, siger Inga Thorup Madsen. - Men når vi har udarbejdet varmeplanen for hovedstaden, så har vi et godt grundlag i vores forhandlinger med ejerne, DONG Energy og Vattenfall, om at få mere miljøvenlig varme. Varmeplan Hovedstaden publiceres bl.a. på ctr.dk. 14

15 h INGA THORUP-MADSEN har siden 2003 været adm. direktør i CTR. Hun kom fra Energistyrelsen, hvor hun som kontorchef blandt andet har haft ansvaret for regulering af varmeforsyning, eldistribution og senest elproduktion. I CTR har hun haft særligt fokus på at sikre, at de store varmekøbere, CTR, KE og VEKS har det afgørende ansvar for, hvilke værker der producerer varme på ethvert givet tidspunkt. Netop nu står det højt på dagsordenen at optimere udnyttelsen af varmeproduktionen og bidrage til at nå klimamålsætningerne. 15

16 TIDSLINJE 85: En ny blok 7 på H. C. Ørsted Værket indvies, og Valby kan dermed fjernvarmeforsynes, samtidig med at Vestegnkommunernes Kraftvarmeselskab VEKS kan trække på den nye kapacitet i en overgangsperiode. 86: Tårnby Kommune modtager som den første varme fra CTR s transmissionsnet. 88: Gentofte og Gladsaxe kobles på transmissionsnettet. 89: 1. fase af beslutningen fra 1983 om kraftværksudbygning realiseres med Elkrafts idriftsættelse af en ny tredje blok på Amagerværket. 93: En varmeakkumulator etableres på Avedøreværket. Det betyder sammen med en forstærkning af nettet imellem CTR s og VEKS s systemer, at driften af det samlede transmissionsnet kan optimeres yderligere. En varmeakkumulator på Amagerværket kommer til nogle år senere. CTR s administration og kontrolrum samles under et tag på Frederiksberg : Stiftende bestyrelsesmøde for CTR den 29. februar. 87: Tunnel under havnen bliver færdig. Hovedparten af København og Frederiksberg kommer på det overordnede net. Også døgnovervågningen er på plads. Transmissionsanlægget indvies officielt den 1. oktober. VEKS modtager varme fra CTR, indtil Avedøreværket er i drift. 90: Brønshøj kommer med, da sjette og sidste etape af transmissionsnettet kommer i drift. Der mangler fortsat etablering af nogle spidslastcentraler og vekslerstationer. Der er brugt ca. 2,2 mia. kr. ud af en anlægsramme på 2,5 mia. kr. i 1990-priser. Det nye værk på Avedøre Holme idriftsættes af Elkraft og forsyner VEKS, som derefter ikke får varme fra CTR, bortset fra når den samlede drift kan optimeres ved samkørsel. Den første oliekrise i 1973 sætter for alvor energi på dagsordenen. Spørgsmålet er, hvordan vi kan blive mindre afhængige af olie? I 1976 fremlægger regeringen Danmarks første samlede energiplan DE76, og Elkraft udsender I 1978 rapporten Kraft/varmetransmission i Hovedstadsområdet, der konkluderer, at det er økonomisk attraktivt at etablere et varmetransmissionsnet, og at det ikke er af betydning for økonomien, hvor nye kraftvarmeværker placeres. I året 1979 oplever verden den anden oliekrise, og i Danmark vedtages Lov om varmeforsyning, der stiller krav om varmeplanlægning i alle kommuner. Kommunerne i hovedstaden drøfter et samarbejde. Fra 1982 er varmeplanlægningen i gang i hele landet, og energiministerens arbejdsgruppe, Bülowudvalget, udsender rapport om hovedstadsområdets kraftvarmeforsyning. Fem kommuner forbereder etableringen af CTR. I 1983 indgår Elkraft og de to kraftværksselskaber, Københavns Belysningsvæsen og Isefjordsværket, et kompromis om at etablere to nye værker beliggende henholdsvis på Amager og Avedøre Holme efter flere års drøftelser om et nyt kraftværk. 16

17 AFFALD 27% GEOTERMI 2% KRAFTVARME 70% SPIDSLAST 1% Brændselsfordeling baseret på CTR's varmesalg til interessentkommuner i Boliger med fjernvarme København Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Tårnby Antallet af boliger med fjernvarme inkluderer i Københavns Kommune også forsyning fra KE's dampnet, som i 2008 udgør cirka 25 procent. Kilde: Danmarks Statistik. 94: CTR indgår en principaftale om at aftage varme fra en kommende kraftvarmeblok 2 på Avedøreværket. Den nye blok skal sikre den fortsatte forsyning af det samlede system med kraftvarme. 04: Blok 2 på Amagerværket er ombygget til at kunne anvende biomasse, og CTR aftaler at ville aftage varme fra en kommende nyrenoveret blok 1. 01: Avedøreværkets blok 2 idriftsættes. 08: Varmelastsamarbejdet imellem CTR, KE og VEKS overtager rollen som koordinerende lastfordeler af kraftværksselskabernes kraftvarmeværker, hvilket tidligere har påhvilet først Elkraft, siden Energi E2. Det betyder, at der fortsat kan ske en samlet optimering af el- og varmeproduktionen i hovedstadsområdet, selvom de to kraftværksselskaber konkurrerer på elsiden : Der sættes et foreløbigt punktum for CTR s anlæg af en række spidslastcentraler over den samlede periode med idriftsættelse af ny central i Utterslev og supplering af centralen på Frederiksberg. CTR deltager i et samarbejde om efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Hovedstadsområdet. Energi E2 dannes ved fusion af kraftværksselskaberne på Sjælland. 06: Hovedstadsområdets geotermiske anlæg indvies og senere på året CTR s spidslastcentral i Københavns Lufthavn, der er etableret som erstatning for en ældre central, der nedlægges. Energi E2 fusioneres ind i DONG Energy, og Vattenfall overtager Amagerværket. 09: Den nyrenoverede blok 1 på Amagerværket idriftsættes. CTR kan holde 25 års jubilæum. NEMT, BILLIGT OG MILJØRIGTIGT Sammenlignet med andre opvarmningsformer er fjernvarme en nem, bekvem og driftssikker løsning. Brugerne behøver ikke at spekulere på at købe brændsel eller tænke på, om fyret pludselig står af midt i frosten. Fjernvarme er som oftest også billigere end både olie, naturgas og elvarme, og samtidig er den en miljørigtig måde at få varme i boligen på. Varme fra CTR er baseret på overskudsvarme fra elproduktion og affaldsforbrænding. Det medfører en årlig nettoenergibesparelse, der svarer til hen mod tons olie. 17

18 CTR FORSYNER FEM KOMMUNER I STORKØBENHAVN MED FJERNVARME: FREDERIKSBERG, GENTOFTE, GLADSAXE, KØBENHAVN OG TÅRNBY. Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Københavns Kommune Kraftvarmeanlæg Spidslastanlæg Frederiksberg Kommune Geotermisk anlæg Forbrændingsanlæg Kommunegrænse Københavns Kommune Transmissionsledning CTR Transmissionsledning VEKS CTR Fjernvarmeområde Tårnby Kommune BESTYRELSE pr. 1. januar 2009 Københavns Kommune: Frederiksberg Kommune: Gentofte Kommune: Gladsaxe Kommune: Tårnby Kommune: Borgmester Klaus Bondam (formand) Borgerrepræsentant Hamid El Mousti Borgerrepræsentant Sven Milthers repræsenteret ved suppleant Alexander Sokoler. Tilbudschef Per Vilstrup Olesen 1. viceborgmester Margit Ørsted (næstformand) 1. viceborgmester Marie-Louise Andreassen Borgmester Karin Søjberg Holst Borgmester Henrik Zimino 18

19 Redaktion: Grafisk tilrettelæggelse: Foto: Tryk: Advice A/S Advice A/S Tuala Hjarnøe Trykcentret Aps

20 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S Stæhr Johansens Vej Frederiksberg Tlf:

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet Nyhedsbrev nr. 4 - februar 2009 Affald og biomasse kan blive fremtidens brændsler i s varmeforsyning Det er realistisk at dække langt hovedparten af varmeforbruget i hovedstadsområdet med vedvarende energi

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fra damp til vand. København afvikler den dampbaserede fjernvarme

Fra damp til vand. København afvikler den dampbaserede fjernvarme Fra damp til vand København afvikler den dampbaserede fjernvarme 1 I disse år omlægger vi fra damp- til vandbaseret fjernvarme 2 I gamle dage blev dampen brugt til mange industrielle formål. F.eks. strygning

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

BE15/3 J. nr /80758 Bestyrelsesmøde

BE15/3 J. nr /80758 Bestyrelsesmøde Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 13-10-2015 BE15/3 J. nr. 200204/80758 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 6. oktober 2015 kl. 08.00 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Afbud Referent

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Fredericia Fjervarme A.m.b.a.

Fredericia Fjervarme A.m.b.a. Fredericia Fjervarme A.m.b.a. for nyt ledningsanlæg på Indre Ringvej iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 15. februar 2013 Projektansvarlig Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for

Læs mere

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Fjernvarme Fyn - i korte træk Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Hvem er Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Morten Kabell oplyste, at Lisbeth Winther er udtrådt af CTR s bestyrelse pr. 26/ og bød velkommen til Karen Riis Kjølbye.

Morten Kabell oplyste, at Lisbeth Winther er udtrådt af CTR s bestyrelse pr. 26/ og bød velkommen til Karen Riis Kjølbye. Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 11-10-2016 BE2016/3 J. nr. 200204/86754 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 5. oktober 2016 kl. 08.00 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Referent

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr.

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr. Nyhedsbrev nr. 10 - oktober 2014 Varmeplan 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014 Der var stor interesse for fjernvarmens fremtid i hovedstaden på projektets afslutningsseminar den 7.

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang!

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang! Nyhedsbrev nr. 7 - februar 2013 Varmeplan 3 er i gang! Fremtidens fjernvarmeforsyning skal i stigende grad baseres på vedvarende energikilder og skal bidrage til udviklingen af et intelligent energisystem.

Læs mere

NYT FRA DANSK FJERNVARME

NYT FRA DANSK FJERNVARME DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Renovering af fjernvarmenettet år 2015 9. marts 2015 1/11 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

HVEM ER VI? VARME KLOAK GAS VAND

HVEM ER VI? VARME KLOAK GAS VAND HVEM ER VI? VARME KLOAK GAS VAND LOKAL FORSYNING BRUG OS Frederiksberg Forsyning er det fælles brand for Frederiksberg Energi A/S-koncernen, som er 100 % ejet af Frederiksberg Kommune. Ud over moderselskabet

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere