Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet"

Transkript

1 Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning af vurderingskriterierne 1. Beskrivelse af prøven Bekendtgørelsens mål for skriftlig fremstilling med adgang til internettet bygger direkte på slut- og trinmål for 9. klasse fra Fælles Mål I forhold til den traditionelle prøve i skriftlig fremstilling er der tilføjet to ekstra dimensioner, som handler om søgning og anvendelse af informationsteknologi. Der prøves i at forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer beherske et sikkert sprog med korrekt stavning kunne læse korrektur på egne tekster anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler layoute tekster, så det fremmer kommunikationen og vidner om æstetisk bevidsthed. anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning Til prøven med internetadgang er der udviklet et selvstændigt opgavesæt med fire opgaver, hvor der er mulighed for anvendelse af internettet i skriveprocessen. Det digitale opgavesæt består af fire opgaver, og eleverne skal vælge at skrive én af dem. Nogle af opgaverne i prøvesættet vil kræve, at eleverne benytter internettet, andre tilbyder det som en mulighed. Den nye prøveform adskiller sig derfor primært fra den traditionelle ved, at der i en del af opgaverne stilles krav om at anvende internettet i opgavebesvarelsen. Selve prøven består af et elektronisk opgavesæt med fire opgaver modsat seks opgaver i det traditionelle opgavesæt. Opgavesættet rummer til forskel fra det traditionelle prøvemateriale flere modaliteter, herunder lyd og levende billeder. I denne prøve skal eleven blandt andet via søgning på nettet og læsning af multimodale tekster, arbejde med billeder og filmklip, undersøge forskellige forhold, og på den baggrund skrive sin besvarelse.

2 Færdighed i og viden om informationssøgning på nettet er en naturlig forudsætning i denne prøve. Det vil sige, at eleven skal være i stand til anvende målrettede strategier og teknikker til systematisk informationssøgning på nettet. Eleven skal kunne vurdere links på søgeresultatsider, og eleven bør kunne navigere på tværs af flere hjemmesider For at forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk, skal eleven kunne skelne mellem forskellige typer af afsendere, have viden om målgrupper og være i stand til at undersøge og vurdere informationer ud fra et kildekritisk perspektiv. Det handler også om at kunne sortere, vurdere og udvælge de relevante og brugbare informationer i forhold til kravene til opgaven og selve skrivning af besvarelsen. 2. Rammer for prøven Rammerne for prøven er de samme som ved den traditionelle prøve i skriftlig fremstilling. Prøvens varighed er 3 ½ time og opgaven besvares individuelt. Der er mulighed for samtalerunde som indledning til prøven. Der henvises til beskrivelsen af prøven i skriftlig fremstilling i Prøvevejledningen for faget dansk: Opgaverne Oplæggene til prøven i skriftlig fremstilling med adgang til internettet er udformet i et opgavesæt med normalt 4 opgaver. Til hver opgave er der en overskrift, en opgaveformulering og som regel et link, der indeholder informationer, oplysninger eller udtryk, der skal anvendes i opgaven. Det vil fremgå af opgaveformuleringen, hvorvidt eleven kan eller skal bruge indholdet som inspiration og/eller som udgangspunkt i sin besvarelse. Anvendelse af internettet Eleven må anvende internettet til informationssøgning under hele den skriftlige prøve. Med muligheden for at anvende internettet skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne for de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og fx dele deres dokumenter med andre. Det er skolelederes ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Særligt omkring aflevering af besvarelsen Eleven vælger selv, hvilket tekstbehandlingsprogram der benyttes til besvarelsen, men når eleven er færdig med opgaven, skal eleven gemme besvarelsen som pdf-fil, printe den ud og aflevere på papir. 3. Vurderingskriterier Der gives én karakter baseret på en helhedsvurdering af 3 dimensioner; indhold, sprog og form:

3 Vurderingens 3 dimensioner Tekstens indhold Teksten sprog Tekstens form Vurderingskriterier Opgavens krav Genrebevidsthed Indholdets fylde og disponering Søgning og brug af internettet Sprog Retskrivning og tegnsætning Orden og layout Forklaring Opfyldelse af de krav til indhold og genre der er stillet i opgaven Sikkerhed i skrivegenrens krav til indhold, form og sprog I hvilken grad besvarelsen er besvaret fyldestgørende og er hensigtsmæssigt disponeret Såfremt der i opgaven stilles krav om søgning på internettet, eller eleven har udnyttet muligheden, vurderes desuden: kritisk og hensigtsmæssig anvendelse og bearbejdning af information og inspiration fra internettet Sproglig klarhed, forståelighed og variation i ordforråd og syntaks I hvor høj grad er der anvendt korrekt stavning og sikkerhed i tegnsætning I hvilken grad formår eleven at udnytte de layoutmæssige muligheder, der er i et tekstbehandlingsprogram, og layoute sin tekst i forhold til skrivegenren.

4 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning af vurderingskriterierne Sammenfattende skal kravet om helhedsvurdering endnu en gang understreges. De forskellige dele af vurderingskriterierne skal vægtes både enkeltvis og samlet. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan fx ikke i sig selv trække en besvarelse helt i bund. En fremragende besvarelse er yderst velskrevet og eksemplarisk både hvad angår indhold, sprog og form. Tekstens indhold: Opgavens krav Skriftlig fremstilling er ikke nogen selvstændig genre med særlige regler og normer. Tværtimod tilstræbes det, at opgaveformuleringen lægger op til en skrivesituation, der er så autentisk som mulig, og det er denne situation, besvarelsens form skal vurderes i forhold til. I reglen kræver opgaveformuleringen et bestemt fokus i besvarelsen og oftest også en bestemt genre, modtager eller målgruppe osv. Normalt indgår disse krav i den meddelelsessituation, som næsten altid eksplicit eller implicit er indeholdt i opgaveformuleringen. Ved prøven betyder det, at eleverne må forestille sig den meddelelsessituation, de skriver i. Og for at en besvarelse kan siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, må den være udformet, som om den var et svar på en tilsvarende opgave i det virkelige liv.

5 Det kan ikke trække ned i bedømmelsen, hvis der er anlagt særlige synsvinkler eller tilføjet materiale i naturlig forlængelse af opgaven, blot proportionerne er rimelige, således at hovedvægten er lagt på at besvare den stillede opgave. Man må være opmærksom på, at det ikke er korrektheden, værdien eller sandheden af besvarelsens indhold og elevens viden og tanker, men fremstillingen, formidlingen og argumentationsformen, der skal bedømmes. Ved kommenteringsopgaver og analyse- og fortolkningsopgaver må besvarelsen ganske vist være tydeligt forankret i oplægget, og eksempler og henvisninger må være tydelige, men det er den skriftlige fremstilling som helhed og ikke den faglige metode alene, der er afgørende for, om besvarelsen kan betragtes som dækkende. Genrebevidsthed Opgavernes formulering af genrekrav danner en væsentlig ramme for besvarelsens udformning. Hvis kravet er at skrive en novelle, skal besvarelsen skrives, så man kan genkende en novelles karakteristika med fx et anslag, et kort handlingsforløb, et enkelt eller få temaer, få hovedpersoner etc. Hvis opgaven er et debatindlæg til en avis, skal problemstillingen være tydelig, og der skal være argumenter for afsenderens meninger og holdninger. Hvis eleven skal skrive en reportage fra et sted i verden eller en historisk begivenhed fra deres egen levetid, skal besvarelsen indeholde historisk og geografisk korrekte steder og tidsangivelser samtidig med, at eleven anvender de sproglige virkemidler, genren kendetegnes ved. Ud fra de gængse genrekarakteristika må det vurderes, om eleven besvarer opgaven, så genrebevidstheden fremstår tydelig og sikker, som det er kendetegnende for den fremragende besvarelse. Elever bliver naturligvis hverken journalister eller essayister på 3½ time, men når de i undervisningen er blevet præsenteret for forskellige genrers karakteristika, har eleverne en ramme med sig, som de så ud fra det givne emne og den givne opgaveformulering skal fylde ud. Til denne prøve har eleven endvidere den mulighed at undersøge genren, som de skriver i enten via egne digitale noter eller simpel søgning på nettet. Indholdets fylde og disponering Ved prøven i skriftlig fremstilling skal eleverne bl.a. kunne skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation, styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst og udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form. Det vil sige, at sammenhængen mellem genre, længde, indhold og disponering er med til at angive, om opgaven er besvaret fyldestgørende. Vægtningen afhænger af opgavens krav, men det må under alle omstændigheder ses i en sammenhæng. Lange tomme passager og mange gentagelser kan i nogle sammenhænge være mere belastende end korte besvarelser. Om en besvarelses indhold kan vurderes som fyldigt, afhænger blandt andet af, i hvilket omfang der inddrages forskellige aspekter ved emnet eller detaljer i et handlingsforløb. Fylde er således ikke et spørgsmål om antallet af ord, men om en nuanceret belysning af stoffet og om en formidling, der er i overensstemmelse med de karakteristiske træk for den genre, der skrives i. Ved opgaver, hvor der foreligger et oplæg, fx en nyhedsudsendelse, der skal kommenteres, er det en svækkelse af besvarelsen, hvis væsentlige aspekter af oplæggets indhold og form ikke indgår i besvarelsen.

6 Disponeringen må være i overensstemmelse med genrekrav, opgaveformulering og indhold. Den må underbygge hensigten, overblikket og den røde tråd i den aktuelle besvarelse i forhold til den stillede opgave. Dispositionen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den form, eleven vælger til sin besvarelse. Uanset genre gælder det, at en god besvarelse bærer præg af overvejelser over, hvad der skal præsenteres, og i hvilken rækkefølge det skal formuleres. En usammenhængende og tilfældig ophobning af ideer og udsagn vil være belastende for vurderingen. Gennem en velovervejet tilrettelæggelse og en indsigt i genrens karakteristika kan eleven vise overblik over sit stof og udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen. I de tilfælde, hvor opgaveformuleringen er todelt, er det uden betydning for vurderingen, om eleven har valgt at skrive sin besvarelse som en sammenhængende helhed eller i to adskilte dele, medmindre det klart er formuleret, at besvarelsen skal todeles. Søgning og brug af internettet Såfremt der i opgaven stilles krav om søgning på internettet, vurderes elevens anvendelse og bearbejdning af informationer og stof fra internettet. I vurderingen tages der stilling til om den anvendte information, som er søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en særdeles sikker og kritisk måde. Eleven skal demonstrere evne til at anvende information og inspiration fra internettet og multimodale tekster, der er knyttet til opgaveformuleringen i sin besvarelse. Det kan f.eks. være en serie af pressefotos fra en internetavis, en lydfil fra et radioprogram, et klip fra en nyhedsudsendelse, en musikvideo eller en reklamefilm, der indgår som udgangspunkt for den opgave, eleven har valgt. Eleven skal i en del af opgaverne bearbejde informationer fra internettet, og anvende dem i deres skrivning i samspil med deres egen viden. Disse informationer og elevernes viden er selve fundamentet for elevernes skrivning. Eleverne skal anvende informationerne i en hensigtsmæssig sammenhæng og inddrage dem i sin samlede besvarelse. Det kan være anvendelsen af historiske begivenheder og personer i en øjenvidneberetning, reference til en aktuel samfundsmæssig debat eller søgning på en debattør eller en afsender, der indgår som kilde i opgaveformuleringen. Informationerne inddrages i elevens samlede besvarelse og danner den helhed, der vurderes. Opgaverne lægger på forskellig vis op til, at eleven skriver på baggrund af noget, som skal undersøges. Og det er i dette lys, at vurderingen af elevernes brug af internettet skal foretages. I hvor høj grad evner eleven, at bruge disse oplysninger og undersøgelser i sin skrivning? For eksempelvis hvis en opgave lægger op til en historisk dimension, forventes det, at eleven har undersøgt forskellige historiske kendsgerninger og brugt disse i sin skrivning. Indeholder opgaven et klip fra en nyhedsudsendelse, der omhandler en samfundsmæssig debat, bør eleven søge yderligere informationer evt. fra andre medier omkring det emne, der debatteres. Disse informationer skal eleven anvende til at nuancere sin egen besvarelse. Hvis eleven skal skrive et essay om et særligt emne kan faktuelle oplysninger om dette emne inddrages. Hvis en elev ikke anvender nettet i sin besvarelse, selvom opgaven lægger op til dette, vil det naturligvis trække ned i vurderingen.

7 Det er ikke intentionen, at censor og faglærer skal krydstjekke elevens kilder. Dog med undtagelse af de tilfælde, hvor der vil være mistanke om direkte afskrift/kopiering fra internettet, hvilket ikke er tilladt, med mindre det er anvendt som citat eller reference. Eleven skal have viden om, hvordan man anvender kilder korrekt og i hvor høj grad, hvordan man anvender citater og referencer fra nettet. Eleven bør kende forskel på at citere direkte og referere fra kilder. Direkte citater skal markeres tydeligt. Uanset hvilken måde eleven anvender sine kilder på, skal det være tydeligt for læseren, hvor citaterne og referencerne er fra. En liste over anvendte kilder (links) angives sidst i besvarelsen. Tekstens sprog: Sproget er forståeligt, klart og varieret At sproget skal være forståeligt indebærer, at fremstillingen med hensyn til indhold og sammenhæng skal være umiddelbart tilgængelig. Et uklart sprogligt udtryk er sjældent helt uforståeligt, men under alle omstændigheder uhensigtsmæssigt. Hvis en fremstilling er præget af uforståelige passager også som følge af en usikker stavning og tegnsætning, må sproget betragtes som usikkert. Et klart sprog kendetegnes ved ikke blot at være forståeligt, men også overskueligt og hensigtsmæssigt i forhold til ordvalg, syntaks, meningsafgrænsning, sammenkædning af meninger og afsnitsinddeling. Et varieret sprog er ikke blot forståeligt og klart; det undgår også det stereotype, ensformige og unuancerede. Der er variation i såvel ordvalg som syntaks. Derved bliver det ofte særdeles personligt og selvstændigt og et meget præcist redskab til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i såvel fiktive som ikke fiktive genrer. Det anbefales selvfølgelig, at eleverne læser grundig korrektur på deres besvarelser, inden de afleverer. I denne korrekturfase skal eleverne også være opmærksom på de markeringer på skærmen, stave- og grammatikkontrollen måske har forsynet teksten med. Sikkerhed i retskrivning og tegnsætning Ved folkeskolens afgangsprøve indgår formelle sproglige forhold i vurderingen af besvarelsens forståelighed og klarhed. Eleverne skal vise, at de kan anvende korrekt sprog herunder retskrivning og tegnsætning. Forskellige typer af stavefejl må vurderes forskelligt. I nogle besvarelser kan stavningen være så usikker, at indholdet alene på grund af retskrivningsfejl er vanskeligt eller umuligt at forstå selv efter flere gennemlæsninger, fx Min mor ryer ned i en kæmpe rævene og forsviner mellem brogger og klippe avgrøder eller Jeg gik en tur med min anstaltsdame. Nogle stavefejl kan gå ud over besvarelsens klarhed. Dette kan gælde stavefejl, der medfører, at betydningsgrænser overskrides som fx for/får, ligge/lægge, og fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det danske sprogs bøjningssystem, fx -ene/-ende, r-fejl, synes/syntes. En besvarelse, der er præget af stavefejl, må vurderes som sprogligt usikker. Enkeltstående stavefejl, fx i fremmedord, bør derimod tillægges mindre betydning for den samlede helhed. I skriftlig fremstilling vil det også være belastende for vurderingen, hvis der er mange talesprogsvendinger. I en tid med megen kortfattet kommunikation via fx sms, sociale medier og e- mails forledes eleverne til tider til at skrive med stor inspiration fra det talte sprog og med sætninger,

8 hvor fx subjektet er udeladt. Dette kan naturligvis i særlige genrer, fx dagbogen og novellen, i enkelte replikker og i afgrænsede passager være et særligt virkemiddel, men som samlet sprogligt udtryk er det ikke hensigtsmæssigt i skriftsproget og vil være belastende for vurderingen af det skriftsproglige udtryk. Det kan anbefales, at eleverne i replikker forsyner visse ord, der staves efter udtalen, med en apostrof for derved at demonstrere, at man er bevidst om den korrekte stavemåde, fx i replikord som have > ha, tager > ta r. Med hensyn til afsnitsinddeling og tegnsætning gælder det, at mangelfuld brug af nyt afsnit og punktum altid er belastende for overskueligheden og dermed forståelsen. Det gælder også, når eleven undlader at sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål eller at være konsekvent i markering af replikker. Eleverne kan i deres besvarelser vælge at skrive med eller uden startkomma, jævnfør reglerne, som de er formuleret af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Hvad enten eleverne vælger at skrive med eller uden startkomma, skal deres valg være konsekvent. Fejlagtigt anbragte kommaer, der opdeler sætninger, således at de bliver meningsløse eller får en åbenlyst anden betydning end tilsigtet, må under alle omstændigheder betegnes som usikre. Omvendt kan manglende kommaer undertiden skabe forvirring og tvetydighed ved ikke at markere de enkelte leds tilhørsforhold. I begge tilfælde må kommafejl anses for belastende for læsningen af besvarelsen og dermed for vurderingen. Uanset hvilke kommaregler der følges, kan enkelte kommafejl ikke have væsentlig betydning for vurderingen, men tæller naturligvis forskelligt, alt efter hvor på karakterskalaen man befinder sig, jævnfør uddybningen af de enkelte karakterer. Uhensigtsmæssig og tilfældig brug af tegn svækker i det hele taget besvarelsens klarhed. Andre formelle fejl, der kan svække en besvarelses klarhed, er fx ubegrundet vekslen mellem verbernes tempusformer, forkert eller overdreven anvendelse af særlige begreber og fremmedord, gentagelser og uklare og uhensigtsmæssige skift i synsvinkel. Tekstens form Orden og layout For at en orden kan beskrives som hensigtsmæssig skal følgende være opfyldt i væsentlig grad: Teksten er skrevet med harmonisk højrekant. Der anvendes orddeling ved linjeskift. Overskriften er harmonisk i forhold til teksten, og der er balance mellem højde og bredde i teksten. Afsnit markeres konsekvent. Skrifttypen er velvalgt, tegn anvendes korrekt, og mellemrum anvendes korrekt i forbindelse med tegn. Der er meget bevidst arbejdet med layout særligt i forhold til den genre, der skrives i. Som udgangspunkt for bedømmelsen kan man gå ud fra, at eleven har udarbejdet sin besvarelse med tekstbehandlingsprogrammets standardopsætning altså den opsætning, som fx Word leveres med. Til en standardopsætning er der fastlagt spaltebredde til brødteksten, skrifttype, skriftstørrelse og linjeafstand, således at der er et harmonisk forhold mellem margin og brødtekst. Der gives ikke standardiserede eksempler på besvarelser, som giver en bestemt karakter, og orden og layout må vurderes i det enkelte tilfælde i forhold til den stillede opgave og besvarelsens indhold og form. Det kan ofte virke således, at det er lettere at få en højere vurdering af orden og layout i

9 forbindelse med ikke-fiktive tekster, men også i de fiktive tekster kan der arbejdes meget bevidst med layoutet, fx via særlige valg af skrifttyper, fremhævelser, brødtekstens bredde, overskriftens udformning og liggende eller stående sideopsætning. I undervisningen må man arbejde med overblik over og bevidsthed om, hvordan forlag, aviser etc. fra den virkelige verden opsætter forskellige typer tekster. Det kan virke som inspiration til at udnytte computerens mange muligheder for at tilrettelægge et hensigtsmæssigt layout i overensstemmelse med den genre, der skrives i. Nogle elever skriver med halvanden linjeafstand, fordi de er vant til, at læreren så nemmere kan skrive rettelser. Dette kan svække tekstens sammenhængskraft og må derfor frarådes, med mindre noget helt specielt i tekstens indhold gør det relevant. Eleverne må gerne justere på linjeafstanden afhængig af genren og det øvrige layout i besvarelsen. Til denne prøve må eleverne gerne indsætte billeder i deres besvarelse. Eleverne skal demonstrere, at de kan udnytte de layoutmæssige muligheder, der er i et tekstbehandlingsprogram. Eleverne må være bekendt med de forskellige genrers særkende også hvad angår layout og være i stand til at anvende disse karakteristiske træk, når de udformer deres besvarelse. Layoutet skal på denne måde forøge kommunikationsværdien af det skrevne. Vurdering af orden og layout sker på baggrund af det arbejde, eleven har udført for at tydeliggøre sammenhængen mellem den grafiske form og indholdet, og indgår i den samlede karakter for skriftlig fremstilling.

10 Dimensioner Vurderingskriterier

11 Indhold Opgavens krav Opfyldelse af de krav til indhold og genre, der er stillet i opgaven. Genrebevidsthed Sikkerhed i skrivegenrens krav til indhold, genretræk og sprog Besvarelsen opfylder på en sikker måde alle de krav, der er stillet i opgaven. Der demonstreres overbevisende sikkerhed i forhold til skrivegenrens krav til indhold, genretræk og sprog. Besvarelsen opfylder de krav, der er stillet i opgaven. Der demonstreres sikkerhed i forhold til skrivegenrens krav til indhold, genretræk og sprog. Besvarelsen er netop acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven. Der er usikkerhed i skrivegenrens krav til indhold, genretræk og sprog. Sprog Indholdets fylde og disponering I hvilken grad besvarelsen er besvaret fyldestgørende og er hensigtsmæssigt disponeret. Søgning og brug af internettet Såfremt søgning på internettet enten har været et opgavekrav eller en mulighed, som eleven har udnyttet, vurderes brugen af dette. Sprog Sproglig forståelighed, klarhed og variation i brug af ordforråd og syntaks. Indholdet er særdeles fyldigt og veldisponeret i forhold til opgavens og genrens krav. Information søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en særdeles sikker og kritisk måde. Sproget er særdeles forståeligt, klart og sikkert. Der er særdeles stor variation i brug af ord og begreber samt en sikker syntaks. Indholdet er fyldigt, og besvarelsen er hensigtsmæssigt disponeret i forhold til opgavens og genrens krav. Information søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde. Sproget er forståeligt og klart. Der er en god variation i brug af ord og begreber samt en god syntaks. Indholdet er tilstrækkeligt, men ikke fyldigt. Disponeringen er uklar og tilfældig i forhold til opgavens og genrens krav. Information søgt på internettet er ikke bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde. Sproget er forståeligt, men det er ikke klart og varieret i hverken brug af ord og begreber eller syntaks. Form Retskrivning og tegnsætning I hvor høj grad der er anvendt korrekt stavning og sikkerhed i tegnsætning. Orden og layout I hvilken grad eleven formår at udnytte de layoutmæssige muligheder, der er i et tekstbehandlingsprogram, og layoute sin tekst i forhold til skrivegenren. I forhold til mangler Retskrivning og tegnsætning er sikker og fejlfri. Besvarelsens layout er i sikker overensstemmelse med skrivegenrens krav. Skrifttyper, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er meget sikkert anvendt og afstemt. Der kan forekomme få uvæsentlige fejl og mangler. Retskrivning og tegnsætning er forholdsvis sikker. Besvarelsens layout er i overensstemmelse med skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er anvendt sikkert. Der forekommer en del fejl og mangler. Retskrivning og tegnsætning er præget af en del usikkerhed. Besvarelsens layout understøtter ikke skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er anvendt uden konsekvens og med en del usikkerhed. Besvarelsen har væsentlige fejl og mangler.

12

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet.. Maj 2017

De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet.. Maj 2017 1 De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet. Maj 2017 Tablet/telefon er mulig Lyd til deltagerne Deltagerne kan kun skrive(i chat) Deltagerne kan se video efterfølgende Alt kan ikke besvares

Læs mere

Dansk Vejledende karakterbeskrivelse

Dansk Vejledende karakterbeskrivelse Dansk Vejledende karakterbeskrivelse Dansk, Læsning Skriftlig, Bundne prøvefag 12 Fremragende Læsefærdighederne i forhold til forskellige typer tekster er præget af overblik og stor sikkerhed. Læsehastigheden

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse.

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse. Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse. 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Aflæggelse af prøverne i dansk... 4 Læsning og retskrivning

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse.

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse. Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 10.-klasseprøver... 4 Aflæggelse af prøverne i dansk i 10. klasse...

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Optagelsesprøve i dansk

Optagelsesprøve i dansk Optagelsesprøve i dansk 19. Maj 2015 v/jens Norlyk fagkonsulent STUK Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Prøvens konstruktion varighed 2 timer Læsning 4 læsetekster 20 multiple

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol?

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol? NEED TO KNOW Nedenstående er et bud på nogle af de funktioner man kan have glæde af i Open Office når man skriver opgaver til skolen. - Nedenstående er alene en anvisning på nogle af de punkter der står

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter STATUS skrive 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Skrive i div genrer skrive enkle

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning af

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Prøvegrundlag... 4 Prøveform og prøveforløb... 5 Den skriftlige

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Årsplan for 0.x i dansk

Årsplan for 0.x i dansk Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

3. Den skriftlige prøve

3. Den skriftlige prøve 3. Den skriftlige prøve Grundlaget for prøverne i skriftlig fremstilling er de fleste af slutmålene, der vedrører det at skrive fra CKF-områderne: Kommunikative færdigheder udtrykke sig skriftligt med

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Nyt i faget Dansk som andetsprog

Nyt i faget Dansk som andetsprog Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier

Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier - ved opgavekommissionen og fagkonsulent Lars Holst Madsen, januar 2012 Indhold 1. Formål 2. Den skriftlige prøve i Dansk A, hhx 3.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Skolerejse Rom 37-38 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - demonstrere et analytisk

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk Note: Bilag 3 i denne vejledning indeholder prøvevejledningen til henholdsvis 9.- og 10.-klasseprøverne i dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet.

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hvad du (og dine forældre) bør vide om Folkeskolens (Bundne) Skriftlige Afgangsprøve (FSA)

Hvad du (og dine forældre) bør vide om Folkeskolens (Bundne) Skriftlige Afgangsprøve (FSA) Hvad du (og dine forældre) bør vide om Folkeskolens (Bundne) Skriftlige Afgangsprøve (FSA) Herunder står dit navn, klasse og nummer iflg. karakterlisten Dette hæfte er en sammenfatning af de love og bekendtgørelser,

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Indholdsfortegnelse Indledning og formål med vejledningen herunder bekendtgørelse, fagbilag

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, måj-juni 2015 SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk Bilag 1 Folkeskolens afgangsprøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere