XHusk tilmelding til: Cykelparkeringproblemer? - hjælpen er på vej. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 10 Årgang 5 maj 2006.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XHusk tilmelding til: Cykelparkeringproblemer? - hjælpen er på vej. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 10 Årgang 5 maj 2006."

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 10 Årgang 5 maj 2006 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Cykelparkeringsproblemer? - hjælpen er på vej side 1 Cykelparkeringproblemer? - hjælpen er på vej Cykelparkering på Norsk Cyklisterne i København får million-forbedringer Behov for større ambitioner for udvikling af cykelbyen København side 7 Cykling og samfundsøkonomi på kommunalt niveau England viser vejen frem for cyklismen XHusk tilmelding til: CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 23.marts 2006 side 3 side 5 side 8 side 10 Alle Børn Cykler 2006 Kampagnen kører i perioden september 2006 og tilmeldingen åbner den 8. maj Cykelparkeringen i København blev for nyligt stemt ind på en pinlig 2. plads blandt de 7 største arkitektoniske makværker i Danmark. Cykelparkeringen havnede på listen, fordi den er mangelfuld og organiseret efter hulter til bulter metoden og så er den mange gange ude af trit med cyklisternes reelle adfærd. Nu gør Dansk Cyklist Forbund noget ved problemet. Målet er en håndbog til kommuner og bygherrer, der fortæller, hvordan og hvornår cykelparkering skal tænkes ind i planlægning af byrum og bebyggelser. Cykelparkering - et overset problem Cykeltrafikken er stadig stigende i byerne og må forventes at stige yderligere. Samtidigt intensiveres indsatsen for at få flere til at bruge cyklen - men paradoksalt nok er det de færreste, der gør sig tanker om, hvor cyklerne skal parkeres, når de ikke er i brug. En del af årsagen til problemerne ligger i, at cykelparkering ikke har haft den nødvendige bevågenhed i byarealernes forvaltning og anvendelse. Samtidigt svækkes beslutningsprocesserne og løsningernes kvalitet ofte som følge af, at der ikke findes ensartede klare retningslinier og vejledninger til hvordan en god cykelparkering bør indrettes. Anarkistiske cyklister eller dårlig cykelparkering? En generel antagelse og opfattelse er, at cyklister opfører sig anarkistisk, når de skal finde en parkeringsplads til cyklen og derfor kan det være meget vanskeligt at etablere nogle gode parkeringsforhold. Men når nogle cyklister opfører sig anarkistisk er det først og fremmest fordi der ikke er parkeringspladser nok og fordi mange af de pladser der er, ikke er placeret hensigtsmæssigt. Og endelig er mange af de stativer, der tilbydes, ikke gode nok. Og når cykelparkeringen akut trænger sig på, bliver det oftest afhjulpet med nødtørftige løsninger, der ikke altid afhjælper problemet, men ofte istedet ender med at skæmme bybilledet. Resultatet er, at parkeringsanarkiet fortsætter trods gode intentioner og trods mange forgæves forsøg på at fremskaffe tilstrækkelige eller blot flere parkeringspladser. Fortsættes på side 2 Forventet deadline for næste nummer: 3. juli 2006

2 Kort nyt & landet rundt Hastighedsbegrænsning på cykelstierne! På Danmarks Radios P3 nyheder kunne man høre om, at Stockholm som den første by i verdenen, nu indførte en 20 km/t hastighedsbegrænsning på udvalgte cykelruter gennem byen. Stockholm har forholdsvis mange ulykker med cyklister og derfor besluttede kommunen, at indføre hastighedsbegrænsningen, som et led i at reducere antallet af uheld med cyklister. Den opmærksomme lytter noterede sig selvfølgelig, at datoen for nyheden var den 1. april og at skepsisen over nyheden var fuldt ud berettiget. Gør hjelmen funky! 2007 skal udnævnes til designår for "Den ny cykelhjelm". Og den skal være så hot, at selv kronprinsess Mary brænder for at prøve den, skriver TV2 Zulus kanalchef i metroxpress. Cykelhjelmen er usexet. Så selv om det rationelt set må være bedre at køre med hjelm end at få en hjerneskade - vil metroxpress' klummeskribent Keld Reinicke ikke spænde hjelmen og være rollemodel. Reinickes kommentar til Dansk Cyklist Forbund og Rådet for Større Færdselssikkerheds kampagnespørgsmål "hjelm eller hjerneskade?" er: Hjelm - men kun hvis landets bedste designere får til opgave at gøre den "mærkelige rillede plastikhjelm" så cool, at de største rollemodeller vil stå i kø for at vise den frem: "Hvis Hans Wegner var i live - eller Arne Jacobsen for den sags skyld - tja, så skulle I se funky cykelhjelme. Forestil dig et øjeblik en catwalk med Helena Christensen og Naomi Cambell med Munthe plus Simonsens nye kollektion af cykelhovedtøj. Forestil dig en hjelm så moderne og sej, at selv kronprinsisse Mary brænder for at prøve den på modemessen?", skriver Reinicke og opfordrer til at gøre 2007 til designår for "Den ny cykelhjelm". Kilde: Keld Reinicke (Kanalchef på TV2 Zulu), metroxpress ( ), s. 6. Cykelparkering - fortsat fra side 1 Det fortsatte anarki på cykeparkeringsområdet får problemet til at fremstå som uløseligt - men det er det selvfølgelig ikke. Problemet kan og bør løses Hvis intentionerne om, at cykling fortsat skal være et voksende trafikfænomen i byerne, skal problemet omkring cykelparkering løses. Først og fremmest ved at man inddrager cykelparkering i alle relevante beslutningsprocesser på de relevante tidspunkter. Ved alle bygge- og anlægsarbejder - ombygninger, renoveringer, vedligeholdelser og forbedringer, nybyggeri osv. - bør cykelparkering indtænkes fra processens start og vedblivende inddrages i hele forløbet. Helt på lige fod med andre arealkrævende overvejelser og foranstaltninger. Dernæst er det væsentligt, at løsningerne er i orden og at de opfylder nogle få, men meget væsentlige krav: Parkeringsløsningerne skal sikre det nødvendige areal og de antal pladser, der er behov for. Parkeringsløsningerne skal sikre, at parkeringen indrettes, så den bliver anvendt. Parkeringsløsningerne skal give udtryk for orden, overskuelighed, overskud og accept. Løsningerne skal med andre ord signalere, at byen eller virksomheden værdsætter at mange vælger cyklen som det daglige transportmiddel. Indsats på to fronter Der lægges i håndbogen vægt på, at indsatsen sættes ind på to fronter. Dels må der tages selvstændige initiativer til at rette op på den akkumulerede elendighed. Man bør med andre ord ikke vente til der skal gøres noget alligevel med at gribe ind med de nødvendige forbedringer på de steder, hvor problemet er størst. Og dels bør man sideløbende sikre, at der ved alle nye initiativer drages omsorg for, at overvejelser om cykelparkering er med fra starten og får plads gennem hele forløbet. Også i implementeringen. I begge tilfælde er det vigtigt, at alle involverede aktører påtager sig deres del af ansvaret for at føre cykelparkeringens interesser helskindet igennem forløbet og ud i livet. Håndbogen som en guide Hvis man følger håndbogens vejledninger og råd og sikrer at cykelparkering inddrages som et selvfølgeligt og seriøst element i alle bygge- og anlægsarbejder, er vi overbeviste om at problemet kan løses. Og at løsningerne vil kunne bidrage til væsentlige forbedringer af byens rum og til at øge interessen for at bruge cyklen i den daglige transport. Håndbogen udarbejdes af Dansk Cyklist Forbund med Celis Consult som rådgiver. Håndbogen er støttet af Realdania, Nykredits Fond, Grundejernes Investeringsfond, Københavns Kommune og Dansk Cyklist Forbund. Håndbogen forventes klar ultimo Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Erik Bølling Ladegård Dansk Cyklist Forbund Tlf: Mail: 2

3 Kort nyt & Landet rundt Parkeringsbøder - nu også til cyklister? Københavns Kommune vil have bødeblokken frem, når cyklister smider jernhesten uden for stativerne. Cyklisterne har politisk medvind i København. Politikerne vil gerne cyklismen, og kommunen bakker op - til gengæld er man træt af de mange herreløse cykler, der flyder i byrummet. Det får nu kommunen til gå til Justitsministeriet for at få lov til at uddele parkeringsbøder for ulovlig cykelparkering - eller alternativt:- fjerne cyklerne. Parkeringstiltaget er en del af en stor kampagne, som kommunen planlægger, for at skabe bedre cykelkultur og øge sikkerheden. Dansk Cyklist Forbunds direktør Jens Loft Rasmussen mener, det er helt bagvendt at begynde at opdrage på cyklisternes parkeringsvaner, før man har etableret ordentlige cykelparkeringforhold. - Det største problem er, at der ikke sættes tilstrækkelig penge af til cykelparkering i byen. De steder, hvor man har gjort en indsats og sat flere cykelstativer op som for eksempel Christianshavns Torv og Højbro Plads, dér bliver de også brugt, siger han. Kilde: Charlotte Welin, Berlingske Tidende ( ), Indland s. 4. Af Thomas Krag - Thomas Krag Mobility Advice Cykelparkering på norsk De skandinaviskkyndige vil vide, at cykelparkering på norsk hedder sykkelparkering. Man cykler mindre i Norge end herhjemme, så indtil videre har behovet for sykkelparkering været moderat. Men man har ambitiøse mål i den norske nationale cykelstrategi (se Cykelviden 9 fra november 2005), og det norske vejdirektorat har bedt om et dansk indspil om cykelparkering, som er ét af de områder, der skal oprustes. Det har resulteret i et notat, der gør rede for cykelparkeringens forskellige aspekter. Notatet understreger, at cykling starter med bevidstheden om, at man med fordel kan cykle. En 5-trins model som inddeler befolkningen alt efter deres holdning og kendskab til cykling illustrerer, hvorledes opgaven består i at flytte flere op i retning af at være hyppige cykelbrugere, og samtidigt forhindre frafald af de allerede cyklende. Noget, der oplagt handler om de faktiske forhold, der tilbydes cyklisterne, men som i høj grad også er en kommunikationsopgave. Behovet for cykelparkering afhænger - bortset fra ved boligerne - helt banalt af, hvor meget der cykles. Enhver cykeltur ender i en parkeret cykel. Og i parkeringssammenhæng er cyklister tilsyneladende enormt magelige. Den bedste og mest tiltrækkende cykelparkering er således placeret tæt på målet og så vidt muligt undervejs til målet, så den cyklende slipper for at skulle gå "baglæns" efter at have parkeret cyklen. Kortlægning af parkeringsbehovet består i at udpege de vigtigste mål og skønne over andelen af til-cyklende samt over hvor lang tid, de vil opholde sig på det pågældende mål. Man kan med fordel skelne mellem korttids-, dag- og natparkering. Typiske mål er boliger, skoler og uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, stationer og busterminaler, indkøb, service (biblioteker, lægekonsultationer mv.) og kultur og fritid (parker, sportscentre, biografer, teatre, cafeer og restauranter). Man kan ud fra viden om hvor mange, der har de pågældende mål, og hvor stor en andel af dem, der cykler, forudsige parkeringsbehovet. Men der er mange ukendte faktorer, og langt lettere er det hvis der allerede cykles, idet man da kan tælle antallet af allerede parkerede cykler. Cykelparkeringens kvalitet er et andet centralt forhold. Her kan man opstille en række idéelle krav til æstetik, opstilling og indretning (let at få øje på, se indbydende ud, ligge i umiddelbar nærhed af målet, ligge på cyklistens rute mod målet, tilstrækkeligt antal pladser, sikre mod vejrliget, sikre mod tyveri, passe til alle typer cykler, ikke skade cyklen, let at bruge, let at renholde og vedligeholde). Dette kan der siges en del om, hvad notatet da også gør. Fortsættes på side 4 3

4 Nyt fra Hillerød Kommune Hillerød kommune fortsætter udbygningen af stinettet Der er 14 navngivne stiruter i Hillerød Kommune. 12 ruter forgrener sig i alle retninger fra Hillerød Station og 2 går i en ring rundt om byen. Ruterne hedder og de forløber fortrinsvis ad stier i eget tracé og ad stier langs veje, men også som ruter ad almindelige veje uden særlige anlæg for cyklister. Enkelte af stiruterne er skiltede. Målet er imidlertid på sigt, at sikre de bedst tænkelige fysiske vilkår for cyklisterne på alle ruterne og senest er en central vejstrækning gennem Hillerød blevet opgraderet med cykelstier. Cykelparkering på norsk - fortsat fra side 3 En række eksempler gennemgås og kommenteres i forhold til de idéelle krav. Eksempler på overdækninger vises ligeledes. Desuden gøres der overvejelser over opstilling af cykelstativerne. Der findes efterhånden en række inden- og udenlandske vejledninger, der alle anbefaler at bruge en masse plads pr. cykel. Det er fint nok, så længe der ikke er ret mange cykler og god plads, men næppe en god idé, hvor pladsen er trang og/eller cyklerne mange, idet der da ikke vil være plads til cyklerne eller der bliver unødigt store gangafstande. Notatet demonstrerer - i hvert fald på papiret - at der er meget at vinde bl.a. ved at parkere cyklerne på skrå. Endelig beskæftiger notatet sig med normer for cykelparkering. En langsigtet satsning på cykeltrafik vil som et fornuftigt element indeholde krav til bygherrer om at etablere den nødvendige plads til cykler i forbindelse med nyanlæg. Faktisk er der allerede en række norske, svenske og enkelte danske kommuner der stiller sådanne krav. De fleste krav angår antallet af pladser, enkelte stiller også krav til kvaliteten af parkeringen i øvrigt. Kravene er imidlertid temmelig varierende, både i hvad der kræves og i hvordan kravene formuleres, så nogen enkel konklusion kan ikke umiddelbart drages ud af materialet. Notatet indgår i et arbejde, som senere skal munde ud i en norsk publikation. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Frederiksværksgade - før ombygning Thomas Krag Thomas Krag Mobility Advice Tlf: Mail: Frederiksværksgade - efter ombygning For en del af stiruterne er der ligeldes udarbejdet en pjece med beskrivelse samt kort over ruten. Målet er, at alle ruter på sigt skal beskrives og pjecen for Rute 103 Ullerødruten er netop blevet udgivet. Alle pjecer kan ses på 4

5 Små glimt fra udlandet Pladsbesparende cykelmedtagning på The Riverline Light Rail i New Jersey - USA Københavns Kommune Cyklisterne i København får million forbedringer Nye cykelstier, bedre cykelparkering samt sikrere og mere trygge kryds er nu på vej til de københavnske cyklister. Trafik- og Miljøudvalget har besluttet at lade en pulje på 35 mio. kr. rulle ud på de københavnske gader for at gøre cykelforholdene endnu bedre. I alt er der lidt over 20 større og mindre cykelfremmende projekter, som skal sættes i gang i år. Cykelkampagne med et meget klart budskab rettet mod pendlere i Manchester - England. København skal være cyklisternes by "Det er nødvendigt med en kraftig prioritering af cyklisternes forhold i København. De skal have bedre vilkår, så det bliver mere attraktiv at cykle i København. København skal være cyklisternes by. Med denne beslutning har vi derfor taget et stort skridt for at fastholde København som cyklisternes by. Jeg lægger vægt på, at vi hele tiden afsætter mange ressourcer til cyklisterne. Det er godt, at samtlige partier i København står bag beslutningen. Jeg håber, at vi også næste år kan afsætte et lige så stort beløb", siger Teknikog Miljøborgmester, Klaus Bondam Nye cykelstier Hele cykelstinettet får et løft med nye cykelstier og cykelbaner på strækninger, som længe har været ønsket af cyklisterne. Det betyder, at der nu kommer cykelstier/baner på Nørre Voldgade, Øresundsvej, Carl Jacobsens Vej, Hillerødgade, Niels Juels Gade, Lille Kongensgade, og så bliver der lavet forsøg på Enghavevej og Kingosgade. I San Diego (Californien) udnyttes parkometerstanderen også til cykelparkering - dog er det kun bilerne, der skal betale for parkeringen. Nyt forsøg med cykelstier langs Enghavevej Fortsættes på side 6 5

6 Nyt fra Københavns Kommune København vinder international cykelpris Københavns Kommune modtog den 3. marts en international cykelpris på en stor konference om bæredygtig transport i Cape Town i Sydafrika. "Jeg er meget stolt på København og københavnernes vegne, at vi vinder denne pris. Cyklen er et meget vigtigt transportmiddel for københavnerne, og derfor gør vi i Københavns Kommune en stor indsats for løbende at forbedre cykelforholdene. Og selvfølgelig er det altid rart, at der bliver lagt mærke til os ude i den store verden, og at vi bliver internationalt anerkendt som en absolut eliteby på cykelområdet", siger Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam. Prisen er den såkaldte "Cities Enjoy Bicycle Award", som uddeles hver tredje år til byer der gør en enestående lokal indsats for at fremme cyklismen i byerne. Dommerkomiteen i organisationen ICLEI, som uddeler prisen, har valgt København på baggrund af Københavns Cykelpolitik, Cykelregnskab og generelle promovering af København som Cyklernes By. Prisen blev overbragt ved en ceremoni i Cape Town, hvor Maria Streuli Helledi fra Vej & Park modtog prisen på Københavns vegne. Cykelpolitikken er kommunens samlede politik på og planer på, hvordan vi frem til 2012 vil forbedre forholdene for cyklisterne i byen. Cyklisterne i København får million-forbedringer - fortsat fra side 5 Ønsker imødekommet Mange af projekterne, som snart bliver realiseret, er oprindeligt ønsker fra københavnerne, som i efteråret blev spurgt om, hvor der er behov for at forbedre forholdene for cyklisterne i byen. Især forbedringer i lyskryds har været ønsket. Det bliver nu imødekommet med at omlægge krydset ved Jarmers Plads, Øster Farimagsgade/Sølvgade, det fembenede kryds Ålekistevej/Peter Bangsvej, Englandsvej mod Amagerbrogade, Ny Kongensgade/H.C. Andersens Boulevard og Bredgade/Dronningens Tværgade. Derudover laves et pilotprojekt med grøn bølge for cyklister på Nørre Farimagsgade og på Nørrebrogade. Søruten skal søsættes Trafik- og Miljøudvalget besluttede også, at der skal findes en løsning på at få en grøn cykelrute langs søerne. Derfor skal der startes en dialog, hvor borgere, naboer, interesseorganisationer og lokalrådene sammen med Vej & Park skal finde ud af, hvordan cykelruten kan blive etableret. Bedre cykelparkering Der skal laves bedre cykelparkering i byen, derfor bliver der lavet to større cykeloprydningskampagner. En på Indre Nørrebro og en i en del af Nørrevold kvarteret. Støjdæmpning på vej Trafik- og Miljøudvalget fik samme pulje også penge til at dæmpe støjen fra bilerne. Derfor skal der lægges støjdæmpende asfalt på Østerbrogade/Dag Hammerskjölds Allé mellem Skt. Jakobs Plads og Oslo Plads. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Maria Streuli Helledi Københavns Kommune Tlf: Mail: Cykelregnskabet er både cyklisternes og Københavns Kommunes regnskab over indsatsen på cykelområdet. En opgørelse, som angiver måltallene på, hvordan det går med at opfylde målsætningerne i Cykelpolitikken for København. Cykelregnskabet informerer også om kommunens aktuelle planer og initiativer på cykelområdet. Se og læs mere på: Kilde: Københavns Kommune ( ) 6

7 Dansk Cyklist Forbund Ny direktør i Dansk Cyklist Forbund Jens Loft Rasmussen sadler om fra at have været underdirektør i Finansrådet til at blive direktør i Dansk Cyklist Forbund. Af Jens Loft Rasmussen - direktør for Dansk Cyklist Forbund Behov for større ambitioner for udvikling af cykelbyen København Hvis København skal fastholde og udbygge sin position som en af Europas allerbedste cykelbyer, kræver det ikke kun fine overordnede politiske målsætninger, men vilje og handlekraft til afsætte endnu større midler end hidtil - og muligvis i samvirke med staten. Det skønnes, at tabet ved spildtid i den københavnske bilmyldretidstrafik udgør op mod 6 mia. kr. årligt. En massiv investering i cykelstinettet i København vil kunne flytte endnu mere trafik over til cykler og vil - set med Dansk Cyklist Forbunds øjne - være samfundsøkonomisk fornuftig og til glæde for både virksomheder og arbejdstagere. Én kilometer metro koster 1 mia. kr. Tænk hvis der blev investeret 1 mia. kr. i Københavns cykelinfrastuktur. København som cykelby vil få et gevaldigt løft, og en øget cykeltrafik vil give store sundheds- og miljøgevinster. Jens Loft Rasmussen tiltrådte den 1. februar 2006 som ny direktør i Dansk Cyklist Forbund. Med Jens Loft får cyklistforbundet en meget professionel leder, der de seneste 15 år har været med i Finansrådets ledergruppe, hvor han har talt bankernes sag. Jens Loft glæder sig nu til at bruge sin organisations- og lobbyerfaring i Cyklistforbundets arbejde med at varetage cyklisternes interesser. - Jeg ser cyklistforbundets 100 års jubilæum sidste efterår som en milepæl. Nu tager vi hul på et nyt århundrede. Der er brug for nytænkning, samtidig med at vi fortsat skal værne om cyklistforbundets dna, dvs. de værdier som cyklistforbundet står for. Cyklen er mere end et transportmiddel. Den kombinerer på enestående vis tre m er: mobilitet, motion og miljø. I Cyklistforbundet vil vi stadig målrettet arbejde på at fastholde cyklen som en meget vigtig del af vores kultur både i danskernes hverdagsliv og til fritidsbrug. Cyklen anvendes af alle befolkningsgrupper, og vi må arbejde intensivt for, at børn og unge fortsat kommer op på cyklen, siger Jens Loft. Kilde: Ingrid Berhndt Andersen, Dansk Cyklist Forbund Vi må tage Folketingets trafikordførere på ordet, når de siger, at trafikinvesteringerne skal foretages der, hvor den trafikøkonomiske effekt er størst. Købehavn har et godt udgangspunkt, men ambitionsniveau må sættes op, og cyklisterne bør gives højere prioritet i forbindelse med den overordnede trafikplanlægning. Pendlerruter et udviklingsområde Dansk Cyklist Forbund skal foreslå, at investeringer i cykelruter og broer over havnen fremmes, samt at der iværksættes et arbejde med at styrke pendlerruter. Formålet med pendlerruterne er at kunne cykle hurtigere og mere direkte fra hjem til arbejde. Mange er villige til at cykle længere end 5-10 km hver vej, hvis fremkommelighed, kørekomfort og sikkerhed er i orden. Københavns miljø- og teknikborgmesteren har talt om cykelmotorveje og har som eksempel nævnt, at lyssignalerne på Nørrebrogade kan indrettes efter en kørehastighed på 18 km/time. Vi må gøre opmærksom på, at der er ikke lyssignaler på motorveje. Borgmesterens forslag handler om grøn bølge for cyklister, hvilket kan være et udmærket tiltag. Pendlerne kører imidlertid med en forskellig hastighed, hvilket der kan tages højde for på en rigtig cykelmotorvej med flere spor til hurtige og lidt langsommere cyklister. Af direktør Jens Loft Rasmussen Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Mail: Telefon:

8 Kort nyt & Landet rundt Pendlerplan skal fremme cykling i Ålborg Af Thomas Krag - Thomas Krag Mobility Advice Cykling og samfundsøkonomi på kommunalt niveau Samfundsøkonomisk er det en særdeles god forretning at investere i cykeltrafik. Således konkluderede Det Økologiske Råds rapport "Cykling, motion, miljø og sundhed", som nærmere omtalt i Cykelviden 7 fra april Men hvordan tager tingene sig ud fra en kommunal synsvinkel? Er det også god økonomi for kommunen at investere i cykeltrafik? Tekninsk Forvaltning i Ålborg er klar med en ny plan, der skal få medarbejderne til at vælge mere miljøvenlige transportformer. Dobbelt så mange medarbejdere hos Teknisk Forvaltning i Ålborg Kommune vælger at tage bilen frem for cyklen, og mange kører alene i bilen, når de skal på arbejde. Det vil forvaltningen gerne ændre på. Så nu søsætter man en ny pendlerplan, der skal få flere til vælge mere miljøvenlige transportformer. Ideen er, at forbedre vilkårene for de trafikanter, der f.eks. vælger at tage cyklen. På tegnebrættet er bl.a. firmacykler, rabat på cykler, rabat på serviceeftersyn og oplysning om gode ruter. Teknisk Forvaltning håber, at virksomheder i Ålborg vil lade sig inspirere til at lave tilsvarende planer. Yderligere oplysninger om planen kan fås ved henvendelse til: Charlotte Krogh Trafik & Veje Tlf Kilde: Lars Kragh Jespersen, ( ). Århus Kommune som case Dette spørgsmål blev søgt belyst med Århus som case. Anledning var et debatmøde om det nye forslag til cykelhandlingsplan for Århus kommune. På trafiksikkerhedsområdet har det længe været drøftet, om kommunernes incitament for at spare ulykker var tilstrækkeligt. Trafikofrene behandles f.eks. på sygehusene, som ikke er en kommunal opgave, og besparelserne vil derfor heller ikke komme kommunerne til del. Analyser viser dog, at en del af de følgeudgifter, trafikulykkerne har, faktisk belaster de kommunale kasser. Det gælder f.eks. hjemmepleje, og viser, at kommunerne - om end på lidt længere sigt - faktisk høster besparelser her ved at reducere ulykkestallet. Nye forhold efter kommunalreformen Sundhedsmæssigt kan man gøre sig tilsvarende overvejelser. Mere cykling kan dokumenteret reducere forekomsten af hjerte- /karsygdomme, aldersdiabetes, knogleskørhed og visse kræftformer. Der er desuden vist en positiv sammenhæng mellem motion og selvværd. Sygdommene vil i mange tilfælde have et langtidsaspekt, og dermed kunne belaste kommunens udgifter. Men som noget nyt vil også den kortsigtede behandling af sygdommene komme til at koste kommunen penge. Som led i kommunalreformen er det således aftalt, at kommunen skal betale 30% af udgifterne til lægebesøg og op til 30% af udgifterne ved indlæggelser. Kortvarige indlæggelser tæller de fulde 30%, mens kommunen slipper billigere ved langtidsbehandlinger. Hvorom alting er, er der dermed et yderligere incitament for kommunerne til at få borgerne til at cykle mere. For Århus' vedkommende kan man skønsmæssigt beregne, at besparelserne på hospitals- og lægeudgifter vil være 22 mio. kr. pr. år, hvilket er mere end den forudsatte mer-investering i cykeltrafik på 15 mio. kr. i en 12-års periode. Fortsættes på side 9 8

9 Cykling og samfundsøkonomi på kommunalt niveau - fortsat fra side 8 Også på kommunalt niveau kan alene penge-besparelserne i sundhed betale for de øgede cykelinvesteringer. Afledte effekter af mere cykling, der angår de offentlige kasser, er mindskede billetindtægter fra den kollektive trafik og mindre afgifter til staten fra biltrafikken. Det sidste er selvsagt ikke et kommunalt problem, mens den kollektive trafik slår igennem i forhold til kommunen næsten 100%, idet man må forvente at det er busser mere end tog, der fravælges. Konklusionen er, at der er visse forskelle på en kommunal og en overordnet synsvinkel på cykling og samfundsøkonomi, men at hovedkonklusionen ikke ændres: Efter kommunalreformen skal kommunerne dække op til 30% af udgifterne ved indlæggelser - bl.a som følge af trafikulykker. Det er en overordentlig god forretning at satse på cykeltrafik. Alene de forventede besparelser til sygdomsbehandling kan betale investeringerne, men overordnet set er det udsigten til flere glade og sunde borgere i kommunen, der giver det største positive bidrag til regnestykket. Af Thomas Krag Thomas Krag Mobility Advice Overordnet set er det udsigten til flere glade og sunde borgere i Århus kommune, der giver det største positive bidrag til den kommunale økonomi. 9

10 Cykling mod ensretningen på udvalgte gadeforløb skal tilgodese cyklisternes fremkommelighed. England viser vejen frem for cyklismen 6 eksempelbyer i England vil bruge næsten 17 millioner pund til at promovere cykling. Eksempelbyerne skal eksperimentere med forskellige tiltag, der primært skal få befolkningnen i byerne til at vælge cyklen som det foretrukne transportmiddel. Projekt med statslig finansiering Projektet finansieres med knap 9 millioner fra statslige midler over en 3-årig periode. Forudsætningen for at deltage i projektet er, at der fra eksempelbyernes side investeres et tilsvarende beløb i projektet. De 6 eksempelbyer, der indgår i projektet er; Brighton, Darlington, Derby, Exeter, Lancaster og Aylesbury. Cykelpoliti på gaderne øger cyklisternes image. Cycling England står overordnet bag projektet og er en uafhængig organisation nedsat i marts 2005 af det engelske Transportministerium for at planlægge og koordinere cykeltrafikken i hele landet. Cycling England består af repræsentanter for en række tværfaglige organisationer, som foruden Transportministeriet, blandt andre tæller Sundheds- og undervisningsministeriet samt forskellige kultur- og idrætsorganisationer. Organisationen har et samlet budget på 15 millioner pund, som skal anvendes over en 3-årig periode - midler som gives målrettet til de 6 eksempelbyer og mere bredt til andre forskellige cykelfremmende initiativer. Udover den økonomiske bistand tilbyder Cycling England rådgivning til andre kommuner omkring cykelfremmende initiativer. Cycling England råder til dette formål over en rådgivergruppe på 6 cykeleksperter. Cykelruteskiltning direkte på asfalten - man må håbe det ikke sneer i England! Det overordnede formål med projektet er, at anvende eksempelbyerne som testbænke for afprøvningen af forskelligartede initiativer, der alle har det samlede mål at fremme cyklismen i England. Erfaringerne fra de enkelte projekter og eksempelbyer skal efterfølgende danne baggrund for en Best Practice håndbog på cykelområdet. Indledningsvist har Cycling England udarbejdet en guide med gode eksempler på cykelfremmende initiativer samlet fra flere lande i Europa, som supplement til de eksisterende vejregler på området. Guiden suppleres på hjemmesiden med en række billedeksempler på gode tiltag til at fremme cyklismen. Fortsættes på side 11 Gode cykelparkeringsforhold bliver etableret for at fremme cyklismen i bl.a. Aylesbury. 10

11 England viser vejen frem for cyklismen - fortsat fra side 10 Utraditionelle idéer afprøves i eksempelbyerne Som et led i den cykelfremmende indsats har man i byen Brighton bedt en række lokale kunstnere og udøvende skuespillere om idéer til events, der kan fremme brugen af cyklen. Èn af disse events - Cyklisternes dans - vil bestå af en unik danseoptræden af 250 cyklister på lokaliteter rundt om i byen langs de primære gå- og cykelruter. Forbipasserende - specielt dem som ikke har prøvet at cykle før - bydes op til dans og eventen gennemføres i forbindelse med de bilfrie dage i september måned Markering af cykelbaner gennem signalregulerede kryds skal gøre det sikrere at være cyklist i England. Informationskampagner I brighton gennemfører man ligeledes en meget omfattende informationskampagne rettet borgerne omkring deres transportmuligheder og hvilke økonomiske omkostninger de enkelte transportmidler er forbundet med. Kampagnen skal som det væsentligste oplyse borgerne om cyklens mange fordele som transportmiddel og som middel til et bedre helbred. Kampagnen gennemføres dels ved dør til dør besøg hos de enkelte borgere, ved telefonisk henvendelse og gennem udstillinger i byen. Fysiske forbedringer I Aylesbury skal en 5 millioner pund dyr gang- og cykelbro over jernbanen forbinde to store byområder og udgøre et meget vigtigt link i den samlede cykelstistruktur i byen. Broen vil blive udformet i et meget utraditionelt design med bl.a. glassider. Tilbagtrukne stopstreger med cyklistlommer anbefales i England God skiltning skal gøre det nemmere at være cyklist i England Demonstrationsbus I Darlington gennemføres der i cykelugen et event, hvor en stor demonstrationsbus fyldes op med forskellige cykler, som forbipasserende på gaden kan afprøve. Formålet er, at give borgerne en nem og guidet tilgang til at finde frem til den cykeltype, der passer bedst til deres behov og fysik. Med i demonstrationsbussen er endvidere selveste Dr. Bike, som udover at fungere som cykelmekaniker, kan give gode råd til borgerne omkring cykling og færdslen i trafikken. God cykelparkering Ligeledes i Darlington arbejdes der med at etablere gode cykelparkeringsforhold. En designmanual for cykelparkering skal sikre en vis minimumsstandard og målet er overdækkede og belyste cykelparkeringsforhold på alle centrale pladser i byen. Som noget særligt vil en del overdækkede cykelparkeringspladser i midtbyen blive suppleret med overvågningskameraer. Kampagner rettet mod børn I Derby gennemføres bl.a. en massiv kampagne for at få flere børn til at bruge cyklen i forbindelse med transporten til og fra skole. Målet er en firedobling af antallet af cyklende børn. Kampagnen gennemføres ude på skolerne, hvor det er lærerne der videregiver budskabet omkring, hvorfor cykling er en sund, spændende og sjov måde at motionere og transportere sig på. Læs og se mere omkring projektet og de andre eksempelbyers initiativer på 11

12 Bliv sponsor Cykelviden er finansieret af Dansk Cyklist Forbund. Finansieringen dækker kun udgifterne til at vedligeholde hjemmeside og udsende nyhedsbrev i en tidsbegrænset periode. Derfor er Cykelviden afhængig af eksterne midler for at kunne fortsætte i forhåbentligt mange år frem. Ønsker din virksomhed at støtte Cykelviden, hører vi meget gerne fra jer. I så fald kontakt venligst direktør Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund på eller på telefon

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation.

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. Op på cyklen, Danmark! Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. 27. juli 2007 Indledning Danmark er allerede kendt som en ivrig cykelnation.

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

Bygge- og Teknikudvalget. DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING. 16. Cykelparkering - Vesterbro

Bygge- og Teknikudvalget. DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING. 16. Cykelparkering - Vesterbro Side 1 af 5 Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING 16. Cykelparkering - Vesterbro BTU 392/2005 J.nr. 21153.0005/05 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan

Læs mere

Cykeltrafik - noget for sig?

Cykeltrafik - noget for sig? Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 Cykelparkering i Hvidovre Kommune - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning 01-02-2013 Sag: 11/12070 Disse anbefalinger er vedtaget af

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Bornholms Cykelveje. Juni 2011 Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects Bløde cykelbyer Nye udfordringer Sundhed og fedmeepidemi Mobilitet og trængsel Miljøet og global opvarmning Gå Cykle Offentlig transport Byrum Bæredygtig

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi

Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Nordiske Cykelbyer. Procesplanen er udarbejdet i samarbejde med de 11 deltagende

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26) Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere