XHusk tilmelding til: Cykelparkeringproblemer? - hjælpen er på vej. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 10 Årgang 5 maj 2006.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XHusk tilmelding til: Cykelparkeringproblemer? - hjælpen er på vej. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 10 Årgang 5 maj 2006."

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 10 Årgang 5 maj 2006 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Cykelparkeringsproblemer? - hjælpen er på vej side 1 Cykelparkeringproblemer? - hjælpen er på vej Cykelparkering på Norsk Cyklisterne i København får million-forbedringer Behov for større ambitioner for udvikling af cykelbyen København side 7 Cykling og samfundsøkonomi på kommunalt niveau England viser vejen frem for cyklismen XHusk tilmelding til: CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 23.marts 2006 side 3 side 5 side 8 side 10 Alle Børn Cykler 2006 Kampagnen kører i perioden september 2006 og tilmeldingen åbner den 8. maj Cykelparkeringen i København blev for nyligt stemt ind på en pinlig 2. plads blandt de 7 største arkitektoniske makværker i Danmark. Cykelparkeringen havnede på listen, fordi den er mangelfuld og organiseret efter hulter til bulter metoden og så er den mange gange ude af trit med cyklisternes reelle adfærd. Nu gør Dansk Cyklist Forbund noget ved problemet. Målet er en håndbog til kommuner og bygherrer, der fortæller, hvordan og hvornår cykelparkering skal tænkes ind i planlægning af byrum og bebyggelser. Cykelparkering - et overset problem Cykeltrafikken er stadig stigende i byerne og må forventes at stige yderligere. Samtidigt intensiveres indsatsen for at få flere til at bruge cyklen - men paradoksalt nok er det de færreste, der gør sig tanker om, hvor cyklerne skal parkeres, når de ikke er i brug. En del af årsagen til problemerne ligger i, at cykelparkering ikke har haft den nødvendige bevågenhed i byarealernes forvaltning og anvendelse. Samtidigt svækkes beslutningsprocesserne og løsningernes kvalitet ofte som følge af, at der ikke findes ensartede klare retningslinier og vejledninger til hvordan en god cykelparkering bør indrettes. Anarkistiske cyklister eller dårlig cykelparkering? En generel antagelse og opfattelse er, at cyklister opfører sig anarkistisk, når de skal finde en parkeringsplads til cyklen og derfor kan det være meget vanskeligt at etablere nogle gode parkeringsforhold. Men når nogle cyklister opfører sig anarkistisk er det først og fremmest fordi der ikke er parkeringspladser nok og fordi mange af de pladser der er, ikke er placeret hensigtsmæssigt. Og endelig er mange af de stativer, der tilbydes, ikke gode nok. Og når cykelparkeringen akut trænger sig på, bliver det oftest afhjulpet med nødtørftige løsninger, der ikke altid afhjælper problemet, men ofte istedet ender med at skæmme bybilledet. Resultatet er, at parkeringsanarkiet fortsætter trods gode intentioner og trods mange forgæves forsøg på at fremskaffe tilstrækkelige eller blot flere parkeringspladser. Fortsættes på side 2 Forventet deadline for næste nummer: 3. juli 2006

2 Kort nyt & landet rundt Hastighedsbegrænsning på cykelstierne! På Danmarks Radios P3 nyheder kunne man høre om, at Stockholm som den første by i verdenen, nu indførte en 20 km/t hastighedsbegrænsning på udvalgte cykelruter gennem byen. Stockholm har forholdsvis mange ulykker med cyklister og derfor besluttede kommunen, at indføre hastighedsbegrænsningen, som et led i at reducere antallet af uheld med cyklister. Den opmærksomme lytter noterede sig selvfølgelig, at datoen for nyheden var den 1. april og at skepsisen over nyheden var fuldt ud berettiget. Gør hjelmen funky! 2007 skal udnævnes til designår for "Den ny cykelhjelm". Og den skal være så hot, at selv kronprinsess Mary brænder for at prøve den, skriver TV2 Zulus kanalchef i metroxpress. Cykelhjelmen er usexet. Så selv om det rationelt set må være bedre at køre med hjelm end at få en hjerneskade - vil metroxpress' klummeskribent Keld Reinicke ikke spænde hjelmen og være rollemodel. Reinickes kommentar til Dansk Cyklist Forbund og Rådet for Større Færdselssikkerheds kampagnespørgsmål "hjelm eller hjerneskade?" er: Hjelm - men kun hvis landets bedste designere får til opgave at gøre den "mærkelige rillede plastikhjelm" så cool, at de største rollemodeller vil stå i kø for at vise den frem: "Hvis Hans Wegner var i live - eller Arne Jacobsen for den sags skyld - tja, så skulle I se funky cykelhjelme. Forestil dig et øjeblik en catwalk med Helena Christensen og Naomi Cambell med Munthe plus Simonsens nye kollektion af cykelhovedtøj. Forestil dig en hjelm så moderne og sej, at selv kronprinsisse Mary brænder for at prøve den på modemessen?", skriver Reinicke og opfordrer til at gøre 2007 til designår for "Den ny cykelhjelm". Kilde: Keld Reinicke (Kanalchef på TV2 Zulu), metroxpress ( ), s. 6. Cykelparkering - fortsat fra side 1 Det fortsatte anarki på cykeparkeringsområdet får problemet til at fremstå som uløseligt - men det er det selvfølgelig ikke. Problemet kan og bør løses Hvis intentionerne om, at cykling fortsat skal være et voksende trafikfænomen i byerne, skal problemet omkring cykelparkering løses. Først og fremmest ved at man inddrager cykelparkering i alle relevante beslutningsprocesser på de relevante tidspunkter. Ved alle bygge- og anlægsarbejder - ombygninger, renoveringer, vedligeholdelser og forbedringer, nybyggeri osv. - bør cykelparkering indtænkes fra processens start og vedblivende inddrages i hele forløbet. Helt på lige fod med andre arealkrævende overvejelser og foranstaltninger. Dernæst er det væsentligt, at løsningerne er i orden og at de opfylder nogle få, men meget væsentlige krav: Parkeringsløsningerne skal sikre det nødvendige areal og de antal pladser, der er behov for. Parkeringsløsningerne skal sikre, at parkeringen indrettes, så den bliver anvendt. Parkeringsløsningerne skal give udtryk for orden, overskuelighed, overskud og accept. Løsningerne skal med andre ord signalere, at byen eller virksomheden værdsætter at mange vælger cyklen som det daglige transportmiddel. Indsats på to fronter Der lægges i håndbogen vægt på, at indsatsen sættes ind på to fronter. Dels må der tages selvstændige initiativer til at rette op på den akkumulerede elendighed. Man bør med andre ord ikke vente til der skal gøres noget alligevel med at gribe ind med de nødvendige forbedringer på de steder, hvor problemet er størst. Og dels bør man sideløbende sikre, at der ved alle nye initiativer drages omsorg for, at overvejelser om cykelparkering er med fra starten og får plads gennem hele forløbet. Også i implementeringen. I begge tilfælde er det vigtigt, at alle involverede aktører påtager sig deres del af ansvaret for at føre cykelparkeringens interesser helskindet igennem forløbet og ud i livet. Håndbogen som en guide Hvis man følger håndbogens vejledninger og råd og sikrer at cykelparkering inddrages som et selvfølgeligt og seriøst element i alle bygge- og anlægsarbejder, er vi overbeviste om at problemet kan løses. Og at løsningerne vil kunne bidrage til væsentlige forbedringer af byens rum og til at øge interessen for at bruge cyklen i den daglige transport. Håndbogen udarbejdes af Dansk Cyklist Forbund med Celis Consult som rådgiver. Håndbogen er støttet af Realdania, Nykredits Fond, Grundejernes Investeringsfond, Københavns Kommune og Dansk Cyklist Forbund. Håndbogen forventes klar ultimo Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Erik Bølling Ladegård Dansk Cyklist Forbund Tlf: Mail: 2

3 Kort nyt & Landet rundt Parkeringsbøder - nu også til cyklister? Københavns Kommune vil have bødeblokken frem, når cyklister smider jernhesten uden for stativerne. Cyklisterne har politisk medvind i København. Politikerne vil gerne cyklismen, og kommunen bakker op - til gengæld er man træt af de mange herreløse cykler, der flyder i byrummet. Det får nu kommunen til gå til Justitsministeriet for at få lov til at uddele parkeringsbøder for ulovlig cykelparkering - eller alternativt:- fjerne cyklerne. Parkeringstiltaget er en del af en stor kampagne, som kommunen planlægger, for at skabe bedre cykelkultur og øge sikkerheden. Dansk Cyklist Forbunds direktør Jens Loft Rasmussen mener, det er helt bagvendt at begynde at opdrage på cyklisternes parkeringsvaner, før man har etableret ordentlige cykelparkeringforhold. - Det største problem er, at der ikke sættes tilstrækkelig penge af til cykelparkering i byen. De steder, hvor man har gjort en indsats og sat flere cykelstativer op som for eksempel Christianshavns Torv og Højbro Plads, dér bliver de også brugt, siger han. Kilde: Charlotte Welin, Berlingske Tidende ( ), Indland s. 4. Af Thomas Krag - Thomas Krag Mobility Advice Cykelparkering på norsk De skandinaviskkyndige vil vide, at cykelparkering på norsk hedder sykkelparkering. Man cykler mindre i Norge end herhjemme, så indtil videre har behovet for sykkelparkering været moderat. Men man har ambitiøse mål i den norske nationale cykelstrategi (se Cykelviden 9 fra november 2005), og det norske vejdirektorat har bedt om et dansk indspil om cykelparkering, som er ét af de områder, der skal oprustes. Det har resulteret i et notat, der gør rede for cykelparkeringens forskellige aspekter. Notatet understreger, at cykling starter med bevidstheden om, at man med fordel kan cykle. En 5-trins model som inddeler befolkningen alt efter deres holdning og kendskab til cykling illustrerer, hvorledes opgaven består i at flytte flere op i retning af at være hyppige cykelbrugere, og samtidigt forhindre frafald af de allerede cyklende. Noget, der oplagt handler om de faktiske forhold, der tilbydes cyklisterne, men som i høj grad også er en kommunikationsopgave. Behovet for cykelparkering afhænger - bortset fra ved boligerne - helt banalt af, hvor meget der cykles. Enhver cykeltur ender i en parkeret cykel. Og i parkeringssammenhæng er cyklister tilsyneladende enormt magelige. Den bedste og mest tiltrækkende cykelparkering er således placeret tæt på målet og så vidt muligt undervejs til målet, så den cyklende slipper for at skulle gå "baglæns" efter at have parkeret cyklen. Kortlægning af parkeringsbehovet består i at udpege de vigtigste mål og skønne over andelen af til-cyklende samt over hvor lang tid, de vil opholde sig på det pågældende mål. Man kan med fordel skelne mellem korttids-, dag- og natparkering. Typiske mål er boliger, skoler og uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, stationer og busterminaler, indkøb, service (biblioteker, lægekonsultationer mv.) og kultur og fritid (parker, sportscentre, biografer, teatre, cafeer og restauranter). Man kan ud fra viden om hvor mange, der har de pågældende mål, og hvor stor en andel af dem, der cykler, forudsige parkeringsbehovet. Men der er mange ukendte faktorer, og langt lettere er det hvis der allerede cykles, idet man da kan tælle antallet af allerede parkerede cykler. Cykelparkeringens kvalitet er et andet centralt forhold. Her kan man opstille en række idéelle krav til æstetik, opstilling og indretning (let at få øje på, se indbydende ud, ligge i umiddelbar nærhed af målet, ligge på cyklistens rute mod målet, tilstrækkeligt antal pladser, sikre mod vejrliget, sikre mod tyveri, passe til alle typer cykler, ikke skade cyklen, let at bruge, let at renholde og vedligeholde). Dette kan der siges en del om, hvad notatet da også gør. Fortsættes på side 4 3

4 Nyt fra Hillerød Kommune Hillerød kommune fortsætter udbygningen af stinettet Der er 14 navngivne stiruter i Hillerød Kommune. 12 ruter forgrener sig i alle retninger fra Hillerød Station og 2 går i en ring rundt om byen. Ruterne hedder og de forløber fortrinsvis ad stier i eget tracé og ad stier langs veje, men også som ruter ad almindelige veje uden særlige anlæg for cyklister. Enkelte af stiruterne er skiltede. Målet er imidlertid på sigt, at sikre de bedst tænkelige fysiske vilkår for cyklisterne på alle ruterne og senest er en central vejstrækning gennem Hillerød blevet opgraderet med cykelstier. Cykelparkering på norsk - fortsat fra side 3 En række eksempler gennemgås og kommenteres i forhold til de idéelle krav. Eksempler på overdækninger vises ligeledes. Desuden gøres der overvejelser over opstilling af cykelstativerne. Der findes efterhånden en række inden- og udenlandske vejledninger, der alle anbefaler at bruge en masse plads pr. cykel. Det er fint nok, så længe der ikke er ret mange cykler og god plads, men næppe en god idé, hvor pladsen er trang og/eller cyklerne mange, idet der da ikke vil være plads til cyklerne eller der bliver unødigt store gangafstande. Notatet demonstrerer - i hvert fald på papiret - at der er meget at vinde bl.a. ved at parkere cyklerne på skrå. Endelig beskæftiger notatet sig med normer for cykelparkering. En langsigtet satsning på cykeltrafik vil som et fornuftigt element indeholde krav til bygherrer om at etablere den nødvendige plads til cykler i forbindelse med nyanlæg. Faktisk er der allerede en række norske, svenske og enkelte danske kommuner der stiller sådanne krav. De fleste krav angår antallet af pladser, enkelte stiller også krav til kvaliteten af parkeringen i øvrigt. Kravene er imidlertid temmelig varierende, både i hvad der kræves og i hvordan kravene formuleres, så nogen enkel konklusion kan ikke umiddelbart drages ud af materialet. Notatet indgår i et arbejde, som senere skal munde ud i en norsk publikation. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Frederiksværksgade - før ombygning Thomas Krag Thomas Krag Mobility Advice Tlf: Mail: Frederiksværksgade - efter ombygning For en del af stiruterne er der ligeldes udarbejdet en pjece med beskrivelse samt kort over ruten. Målet er, at alle ruter på sigt skal beskrives og pjecen for Rute 103 Ullerødruten er netop blevet udgivet. Alle pjecer kan ses på 4

5 Små glimt fra udlandet Pladsbesparende cykelmedtagning på The Riverline Light Rail i New Jersey - USA Københavns Kommune Cyklisterne i København får million forbedringer Nye cykelstier, bedre cykelparkering samt sikrere og mere trygge kryds er nu på vej til de københavnske cyklister. Trafik- og Miljøudvalget har besluttet at lade en pulje på 35 mio. kr. rulle ud på de københavnske gader for at gøre cykelforholdene endnu bedre. I alt er der lidt over 20 større og mindre cykelfremmende projekter, som skal sættes i gang i år. Cykelkampagne med et meget klart budskab rettet mod pendlere i Manchester - England. København skal være cyklisternes by "Det er nødvendigt med en kraftig prioritering af cyklisternes forhold i København. De skal have bedre vilkår, så det bliver mere attraktiv at cykle i København. København skal være cyklisternes by. Med denne beslutning har vi derfor taget et stort skridt for at fastholde København som cyklisternes by. Jeg lægger vægt på, at vi hele tiden afsætter mange ressourcer til cyklisterne. Det er godt, at samtlige partier i København står bag beslutningen. Jeg håber, at vi også næste år kan afsætte et lige så stort beløb", siger Teknikog Miljøborgmester, Klaus Bondam Nye cykelstier Hele cykelstinettet får et løft med nye cykelstier og cykelbaner på strækninger, som længe har været ønsket af cyklisterne. Det betyder, at der nu kommer cykelstier/baner på Nørre Voldgade, Øresundsvej, Carl Jacobsens Vej, Hillerødgade, Niels Juels Gade, Lille Kongensgade, og så bliver der lavet forsøg på Enghavevej og Kingosgade. I San Diego (Californien) udnyttes parkometerstanderen også til cykelparkering - dog er det kun bilerne, der skal betale for parkeringen. Nyt forsøg med cykelstier langs Enghavevej Fortsættes på side 6 5

6 Nyt fra Københavns Kommune København vinder international cykelpris Københavns Kommune modtog den 3. marts en international cykelpris på en stor konference om bæredygtig transport i Cape Town i Sydafrika. "Jeg er meget stolt på København og københavnernes vegne, at vi vinder denne pris. Cyklen er et meget vigtigt transportmiddel for københavnerne, og derfor gør vi i Københavns Kommune en stor indsats for løbende at forbedre cykelforholdene. Og selvfølgelig er det altid rart, at der bliver lagt mærke til os ude i den store verden, og at vi bliver internationalt anerkendt som en absolut eliteby på cykelområdet", siger Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam. Prisen er den såkaldte "Cities Enjoy Bicycle Award", som uddeles hver tredje år til byer der gør en enestående lokal indsats for at fremme cyklismen i byerne. Dommerkomiteen i organisationen ICLEI, som uddeler prisen, har valgt København på baggrund af Københavns Cykelpolitik, Cykelregnskab og generelle promovering af København som Cyklernes By. Prisen blev overbragt ved en ceremoni i Cape Town, hvor Maria Streuli Helledi fra Vej & Park modtog prisen på Københavns vegne. Cykelpolitikken er kommunens samlede politik på og planer på, hvordan vi frem til 2012 vil forbedre forholdene for cyklisterne i byen. Cyklisterne i København får million-forbedringer - fortsat fra side 5 Ønsker imødekommet Mange af projekterne, som snart bliver realiseret, er oprindeligt ønsker fra københavnerne, som i efteråret blev spurgt om, hvor der er behov for at forbedre forholdene for cyklisterne i byen. Især forbedringer i lyskryds har været ønsket. Det bliver nu imødekommet med at omlægge krydset ved Jarmers Plads, Øster Farimagsgade/Sølvgade, det fembenede kryds Ålekistevej/Peter Bangsvej, Englandsvej mod Amagerbrogade, Ny Kongensgade/H.C. Andersens Boulevard og Bredgade/Dronningens Tværgade. Derudover laves et pilotprojekt med grøn bølge for cyklister på Nørre Farimagsgade og på Nørrebrogade. Søruten skal søsættes Trafik- og Miljøudvalget besluttede også, at der skal findes en løsning på at få en grøn cykelrute langs søerne. Derfor skal der startes en dialog, hvor borgere, naboer, interesseorganisationer og lokalrådene sammen med Vej & Park skal finde ud af, hvordan cykelruten kan blive etableret. Bedre cykelparkering Der skal laves bedre cykelparkering i byen, derfor bliver der lavet to større cykeloprydningskampagner. En på Indre Nørrebro og en i en del af Nørrevold kvarteret. Støjdæmpning på vej Trafik- og Miljøudvalget fik samme pulje også penge til at dæmpe støjen fra bilerne. Derfor skal der lægges støjdæmpende asfalt på Østerbrogade/Dag Hammerskjölds Allé mellem Skt. Jakobs Plads og Oslo Plads. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Maria Streuli Helledi Københavns Kommune Tlf: Mail: Cykelregnskabet er både cyklisternes og Københavns Kommunes regnskab over indsatsen på cykelområdet. En opgørelse, som angiver måltallene på, hvordan det går med at opfylde målsætningerne i Cykelpolitikken for København. Cykelregnskabet informerer også om kommunens aktuelle planer og initiativer på cykelområdet. Se og læs mere på: Kilde: Københavns Kommune ( ) 6

7 Dansk Cyklist Forbund Ny direktør i Dansk Cyklist Forbund Jens Loft Rasmussen sadler om fra at have været underdirektør i Finansrådet til at blive direktør i Dansk Cyklist Forbund. Af Jens Loft Rasmussen - direktør for Dansk Cyklist Forbund Behov for større ambitioner for udvikling af cykelbyen København Hvis København skal fastholde og udbygge sin position som en af Europas allerbedste cykelbyer, kræver det ikke kun fine overordnede politiske målsætninger, men vilje og handlekraft til afsætte endnu større midler end hidtil - og muligvis i samvirke med staten. Det skønnes, at tabet ved spildtid i den københavnske bilmyldretidstrafik udgør op mod 6 mia. kr. årligt. En massiv investering i cykelstinettet i København vil kunne flytte endnu mere trafik over til cykler og vil - set med Dansk Cyklist Forbunds øjne - være samfundsøkonomisk fornuftig og til glæde for både virksomheder og arbejdstagere. Én kilometer metro koster 1 mia. kr. Tænk hvis der blev investeret 1 mia. kr. i Københavns cykelinfrastuktur. København som cykelby vil få et gevaldigt løft, og en øget cykeltrafik vil give store sundheds- og miljøgevinster. Jens Loft Rasmussen tiltrådte den 1. februar 2006 som ny direktør i Dansk Cyklist Forbund. Med Jens Loft får cyklistforbundet en meget professionel leder, der de seneste 15 år har været med i Finansrådets ledergruppe, hvor han har talt bankernes sag. Jens Loft glæder sig nu til at bruge sin organisations- og lobbyerfaring i Cyklistforbundets arbejde med at varetage cyklisternes interesser. - Jeg ser cyklistforbundets 100 års jubilæum sidste efterår som en milepæl. Nu tager vi hul på et nyt århundrede. Der er brug for nytænkning, samtidig med at vi fortsat skal værne om cyklistforbundets dna, dvs. de værdier som cyklistforbundet står for. Cyklen er mere end et transportmiddel. Den kombinerer på enestående vis tre m er: mobilitet, motion og miljø. I Cyklistforbundet vil vi stadig målrettet arbejde på at fastholde cyklen som en meget vigtig del af vores kultur både i danskernes hverdagsliv og til fritidsbrug. Cyklen anvendes af alle befolkningsgrupper, og vi må arbejde intensivt for, at børn og unge fortsat kommer op på cyklen, siger Jens Loft. Kilde: Ingrid Berhndt Andersen, Dansk Cyklist Forbund Vi må tage Folketingets trafikordførere på ordet, når de siger, at trafikinvesteringerne skal foretages der, hvor den trafikøkonomiske effekt er størst. Købehavn har et godt udgangspunkt, men ambitionsniveau må sættes op, og cyklisterne bør gives højere prioritet i forbindelse med den overordnede trafikplanlægning. Pendlerruter et udviklingsområde Dansk Cyklist Forbund skal foreslå, at investeringer i cykelruter og broer over havnen fremmes, samt at der iværksættes et arbejde med at styrke pendlerruter. Formålet med pendlerruterne er at kunne cykle hurtigere og mere direkte fra hjem til arbejde. Mange er villige til at cykle længere end 5-10 km hver vej, hvis fremkommelighed, kørekomfort og sikkerhed er i orden. Københavns miljø- og teknikborgmesteren har talt om cykelmotorveje og har som eksempel nævnt, at lyssignalerne på Nørrebrogade kan indrettes efter en kørehastighed på 18 km/time. Vi må gøre opmærksom på, at der er ikke lyssignaler på motorveje. Borgmesterens forslag handler om grøn bølge for cyklister, hvilket kan være et udmærket tiltag. Pendlerne kører imidlertid med en forskellig hastighed, hvilket der kan tages højde for på en rigtig cykelmotorvej med flere spor til hurtige og lidt langsommere cyklister. Af direktør Jens Loft Rasmussen Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Mail: Telefon:

8 Kort nyt & Landet rundt Pendlerplan skal fremme cykling i Ålborg Af Thomas Krag - Thomas Krag Mobility Advice Cykling og samfundsøkonomi på kommunalt niveau Samfundsøkonomisk er det en særdeles god forretning at investere i cykeltrafik. Således konkluderede Det Økologiske Råds rapport "Cykling, motion, miljø og sundhed", som nærmere omtalt i Cykelviden 7 fra april Men hvordan tager tingene sig ud fra en kommunal synsvinkel? Er det også god økonomi for kommunen at investere i cykeltrafik? Tekninsk Forvaltning i Ålborg er klar med en ny plan, der skal få medarbejderne til at vælge mere miljøvenlige transportformer. Dobbelt så mange medarbejdere hos Teknisk Forvaltning i Ålborg Kommune vælger at tage bilen frem for cyklen, og mange kører alene i bilen, når de skal på arbejde. Det vil forvaltningen gerne ændre på. Så nu søsætter man en ny pendlerplan, der skal få flere til vælge mere miljøvenlige transportformer. Ideen er, at forbedre vilkårene for de trafikanter, der f.eks. vælger at tage cyklen. På tegnebrættet er bl.a. firmacykler, rabat på cykler, rabat på serviceeftersyn og oplysning om gode ruter. Teknisk Forvaltning håber, at virksomheder i Ålborg vil lade sig inspirere til at lave tilsvarende planer. Yderligere oplysninger om planen kan fås ved henvendelse til: Charlotte Krogh Trafik & Veje Tlf Kilde: Lars Kragh Jespersen, ( ). Århus Kommune som case Dette spørgsmål blev søgt belyst med Århus som case. Anledning var et debatmøde om det nye forslag til cykelhandlingsplan for Århus kommune. På trafiksikkerhedsområdet har det længe været drøftet, om kommunernes incitament for at spare ulykker var tilstrækkeligt. Trafikofrene behandles f.eks. på sygehusene, som ikke er en kommunal opgave, og besparelserne vil derfor heller ikke komme kommunerne til del. Analyser viser dog, at en del af de følgeudgifter, trafikulykkerne har, faktisk belaster de kommunale kasser. Det gælder f.eks. hjemmepleje, og viser, at kommunerne - om end på lidt længere sigt - faktisk høster besparelser her ved at reducere ulykkestallet. Nye forhold efter kommunalreformen Sundhedsmæssigt kan man gøre sig tilsvarende overvejelser. Mere cykling kan dokumenteret reducere forekomsten af hjerte- /karsygdomme, aldersdiabetes, knogleskørhed og visse kræftformer. Der er desuden vist en positiv sammenhæng mellem motion og selvværd. Sygdommene vil i mange tilfælde have et langtidsaspekt, og dermed kunne belaste kommunens udgifter. Men som noget nyt vil også den kortsigtede behandling af sygdommene komme til at koste kommunen penge. Som led i kommunalreformen er det således aftalt, at kommunen skal betale 30% af udgifterne til lægebesøg og op til 30% af udgifterne ved indlæggelser. Kortvarige indlæggelser tæller de fulde 30%, mens kommunen slipper billigere ved langtidsbehandlinger. Hvorom alting er, er der dermed et yderligere incitament for kommunerne til at få borgerne til at cykle mere. For Århus' vedkommende kan man skønsmæssigt beregne, at besparelserne på hospitals- og lægeudgifter vil være 22 mio. kr. pr. år, hvilket er mere end den forudsatte mer-investering i cykeltrafik på 15 mio. kr. i en 12-års periode. Fortsættes på side 9 8

9 Cykling og samfundsøkonomi på kommunalt niveau - fortsat fra side 8 Også på kommunalt niveau kan alene penge-besparelserne i sundhed betale for de øgede cykelinvesteringer. Afledte effekter af mere cykling, der angår de offentlige kasser, er mindskede billetindtægter fra den kollektive trafik og mindre afgifter til staten fra biltrafikken. Det sidste er selvsagt ikke et kommunalt problem, mens den kollektive trafik slår igennem i forhold til kommunen næsten 100%, idet man må forvente at det er busser mere end tog, der fravælges. Konklusionen er, at der er visse forskelle på en kommunal og en overordnet synsvinkel på cykling og samfundsøkonomi, men at hovedkonklusionen ikke ændres: Efter kommunalreformen skal kommunerne dække op til 30% af udgifterne ved indlæggelser - bl.a som følge af trafikulykker. Det er en overordentlig god forretning at satse på cykeltrafik. Alene de forventede besparelser til sygdomsbehandling kan betale investeringerne, men overordnet set er det udsigten til flere glade og sunde borgere i kommunen, der giver det største positive bidrag til regnestykket. Af Thomas Krag Thomas Krag Mobility Advice Overordnet set er det udsigten til flere glade og sunde borgere i Århus kommune, der giver det største positive bidrag til den kommunale økonomi. 9

10 Cykling mod ensretningen på udvalgte gadeforløb skal tilgodese cyklisternes fremkommelighed. England viser vejen frem for cyklismen 6 eksempelbyer i England vil bruge næsten 17 millioner pund til at promovere cykling. Eksempelbyerne skal eksperimentere med forskellige tiltag, der primært skal få befolkningnen i byerne til at vælge cyklen som det foretrukne transportmiddel. Projekt med statslig finansiering Projektet finansieres med knap 9 millioner fra statslige midler over en 3-årig periode. Forudsætningen for at deltage i projektet er, at der fra eksempelbyernes side investeres et tilsvarende beløb i projektet. De 6 eksempelbyer, der indgår i projektet er; Brighton, Darlington, Derby, Exeter, Lancaster og Aylesbury. Cykelpoliti på gaderne øger cyklisternes image. Cycling England står overordnet bag projektet og er en uafhængig organisation nedsat i marts 2005 af det engelske Transportministerium for at planlægge og koordinere cykeltrafikken i hele landet. Cycling England består af repræsentanter for en række tværfaglige organisationer, som foruden Transportministeriet, blandt andre tæller Sundheds- og undervisningsministeriet samt forskellige kultur- og idrætsorganisationer. Organisationen har et samlet budget på 15 millioner pund, som skal anvendes over en 3-årig periode - midler som gives målrettet til de 6 eksempelbyer og mere bredt til andre forskellige cykelfremmende initiativer. Udover den økonomiske bistand tilbyder Cycling England rådgivning til andre kommuner omkring cykelfremmende initiativer. Cycling England råder til dette formål over en rådgivergruppe på 6 cykeleksperter. Cykelruteskiltning direkte på asfalten - man må håbe det ikke sneer i England! Det overordnede formål med projektet er, at anvende eksempelbyerne som testbænke for afprøvningen af forskelligartede initiativer, der alle har det samlede mål at fremme cyklismen i England. Erfaringerne fra de enkelte projekter og eksempelbyer skal efterfølgende danne baggrund for en Best Practice håndbog på cykelområdet. Indledningsvist har Cycling England udarbejdet en guide med gode eksempler på cykelfremmende initiativer samlet fra flere lande i Europa, som supplement til de eksisterende vejregler på området. Guiden suppleres på hjemmesiden med en række billedeksempler på gode tiltag til at fremme cyklismen. Fortsættes på side 11 Gode cykelparkeringsforhold bliver etableret for at fremme cyklismen i bl.a. Aylesbury. 10

11 England viser vejen frem for cyklismen - fortsat fra side 10 Utraditionelle idéer afprøves i eksempelbyerne Som et led i den cykelfremmende indsats har man i byen Brighton bedt en række lokale kunstnere og udøvende skuespillere om idéer til events, der kan fremme brugen af cyklen. Èn af disse events - Cyklisternes dans - vil bestå af en unik danseoptræden af 250 cyklister på lokaliteter rundt om i byen langs de primære gå- og cykelruter. Forbipasserende - specielt dem som ikke har prøvet at cykle før - bydes op til dans og eventen gennemføres i forbindelse med de bilfrie dage i september måned Markering af cykelbaner gennem signalregulerede kryds skal gøre det sikrere at være cyklist i England. Informationskampagner I brighton gennemfører man ligeledes en meget omfattende informationskampagne rettet borgerne omkring deres transportmuligheder og hvilke økonomiske omkostninger de enkelte transportmidler er forbundet med. Kampagnen skal som det væsentligste oplyse borgerne om cyklens mange fordele som transportmiddel og som middel til et bedre helbred. Kampagnen gennemføres dels ved dør til dør besøg hos de enkelte borgere, ved telefonisk henvendelse og gennem udstillinger i byen. Fysiske forbedringer I Aylesbury skal en 5 millioner pund dyr gang- og cykelbro over jernbanen forbinde to store byområder og udgøre et meget vigtigt link i den samlede cykelstistruktur i byen. Broen vil blive udformet i et meget utraditionelt design med bl.a. glassider. Tilbagtrukne stopstreger med cyklistlommer anbefales i England God skiltning skal gøre det nemmere at være cyklist i England Demonstrationsbus I Darlington gennemføres der i cykelugen et event, hvor en stor demonstrationsbus fyldes op med forskellige cykler, som forbipasserende på gaden kan afprøve. Formålet er, at give borgerne en nem og guidet tilgang til at finde frem til den cykeltype, der passer bedst til deres behov og fysik. Med i demonstrationsbussen er endvidere selveste Dr. Bike, som udover at fungere som cykelmekaniker, kan give gode råd til borgerne omkring cykling og færdslen i trafikken. God cykelparkering Ligeledes i Darlington arbejdes der med at etablere gode cykelparkeringsforhold. En designmanual for cykelparkering skal sikre en vis minimumsstandard og målet er overdækkede og belyste cykelparkeringsforhold på alle centrale pladser i byen. Som noget særligt vil en del overdækkede cykelparkeringspladser i midtbyen blive suppleret med overvågningskameraer. Kampagner rettet mod børn I Derby gennemføres bl.a. en massiv kampagne for at få flere børn til at bruge cyklen i forbindelse med transporten til og fra skole. Målet er en firedobling af antallet af cyklende børn. Kampagnen gennemføres ude på skolerne, hvor det er lærerne der videregiver budskabet omkring, hvorfor cykling er en sund, spændende og sjov måde at motionere og transportere sig på. Læs og se mere omkring projektet og de andre eksempelbyers initiativer på 11

12 Bliv sponsor Cykelviden er finansieret af Dansk Cyklist Forbund. Finansieringen dækker kun udgifterne til at vedligeholde hjemmeside og udsende nyhedsbrev i en tidsbegrænset periode. Derfor er Cykelviden afhængig af eksterne midler for at kunne fortsætte i forhåbentligt mange år frem. Ønsker din virksomhed at støtte Cykelviden, hører vi meget gerne fra jer. I så fald kontakt venligst direktør Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund på eller på telefon

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage! 4 BRUGERTYPER I forbindelse med cykelparkering i gågaderne er der tre bruger typer med hver deres adfærd og behov. Ved at matche brugertypernes behov kan man motivere brugerne til at parkere steder, der

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel.

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel. Resource Pack Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi Eksempel med Bolzano/Bozen supported by www.trendy-travel.eu Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag.

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag. Bilag 3 Oversigt over aktiviteter under Miljøtrafikugen 2004 Bilfri Dag fysiske foranstaltninger Bilfri Dag afholdes den onsdag 22. september mellem kl. 6.00 20.00, under forudsætning af Justitsministeriets

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City 1 På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City Af Jens Rørbech Rådgivende ingeniør, dr. techn. Jens Rørbech ApS. Danske rådgivere er godt rustede til at rådgive på cykelområdet Der er en

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

3 Kommunikationsstrategien

3 Kommunikationsstrategien Mødereferat Titel Dato 20 april 2010 Sted Deltagere Cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet Møde i kommunikationsgruppen COWI Lyngby Maria H Streuli, Prejektsekretariatet Line K Groot, Projektsekretariatet

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 1 Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 2013 er et fantastisk cykelår i Randers. I maj måned blev Randers kåret som årets Cykelkommune, fordi det er lykkedes at få flere borgere til

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

FORELØBIGT PROGRAM 8. - 9. MAJ HOTEL SCANDIC ROSKILDE CYKELKONFERENCE 2012

FORELØBIGT PROGRAM 8. - 9. MAJ HOTEL SCANDIC ROSKILDE CYKELKONFERENCE 2012 FORELØBIGT PROGRAM 8. - 9. MAJ HOTEL SCANDIC ROSKILDE CYKELKONFERENCE 2012 DEN NATIONALE CYKELKONFERENCE 2012 - CYKLEN ET AKTIV FOR DANMARK KOM OG BLIV INSPIRERET NÅR VEJDIREKTORATET I SAMARBEJDE MED ROSKILDE

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Referat. for. Det Grønne Råd. Tirsdag den 26.11.2013, kl. 17.00-19.30 i grønt IDÈcenter, Rådhus Allé 1.

Referat. for. Det Grønne Råd. Tirsdag den 26.11.2013, kl. 17.00-19.30 i grønt IDÈcenter, Rådhus Allé 1. GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Referat for Det Grønne Råd Tirsdag den 26.11.2013, kl. 17.00-19.30 i grønt IDÈcenter, Rådhus Allé 1. Trafik- og Teknikudvalget var inviteret til temadrøftelse

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere