BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

Transkript

1 BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

2 Læringsmål i dansk

3

4 BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk

5 Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Billeder: Samfundslitteratur (Thea Rytter) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S ISBN trykt udgave: ISBN e-bog: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse. Bogen er udgivet i forlagssamarbejde med Professionshøjskolen UCC

6 Indhold Indledning 7 MENINGEN MED DET HELE 7 LÆSEVEJLEDNING 8 Kapitel 1 Læringsmål i dansk 11 FÆLLES MÅL 12 FOKUS PÅ LÆRINGSMÅL 14 ÆNDRINGER AF TRADITIONER 16 FORMÅLSPARAGRAFFEN OG DANNELSEN 19 ELEVERS MEDBESTEMMELSE 22 Kapitel 2 Mål på flere planer 25 OPSTILLINGEN AF FÆLLES MÅL 26 HVAD ER DET, ELEVERNE SKAL LÆRE I DANSK? 27 FLERE SLAGS MÅL 29 Kapitel 3 Mål i årsplan og undervisningsplan 35 FRA FÆLLES MÅL TIL ÅRSPLAN 36 ET ÅR MED DANSK I FEMTE 38 FORMULERING AF LÆRINGSMÅL OG TEGN 41 VIDEN PÅ LAGER OG VIDEN I BRUG 42 TYDELIGE LÆRINGSMÅL ER GODE STYRINGSREDSKABER 43 Kapitel 4 Progression, undervisningsdifferen tiering og evaluering 57 FAGLIG PROGRESSION 58 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING 61 EVALUERING SOM FORUDSÆTNING FOR DIFFERENTIERING 70 DANSKFAGET I SAMSPIL MED ANDRE FAG 72 LÆRINGSMÅL OG FÆLLES MÅL 74

7 Kapitel 5 Fire kompetence områder eksempler på omsætning af mål 77 Læsevejledning 78 LÆSNING 79 LÆSNING I 7. KLASSE 83 MÅLPAR OM SPROGFORSTÅELSE 86 FREMSTILLING 89 FREMSTILLING I 2. KLASSE 95 FREMSTILLING I 7. KLASSE 100 MÅLPAR OM AT FREMSTILLE 103 MÅLPAR OM AT LÆSE KORREKTUR 107 FORTOLKNING 110 FORTOLKNING I 1. KLASSE 114 FORTOLKNING I 5. KLASSE 117 MÅLPAR OM UNDERSØGELSE 120 KOMMUNIKATION 124 KOMMUNIKATION I 3. KLASSE 126 MÅLPAR OM DIALOG 129 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG UDFORDRINGSOPGAVER 131 Litteratur 132 Indeks 133

8 7Indledning Indledning Denne bog handler om, hvordan man kan formulere tydelige læringsmål i danskfaget, sådan at de kan være gode styringsredskaber for læreren i planlægning og gennemførelse af undervisningen, og sådan at eleverne ved, hvad de skal sigte mod at lære. Den handler om, hvordan man kan få overblik over Fælles Mål 2015, og viser eksempler på, hvordan læreren kan omsætte Fælles Mål til læringsmål for en konkret klasse. Bogens forslag til, hvordan Fælles Mål kan omsættes til læringsmål, kan forbindes med en bred vifte af forskellige undervisningsmetoder og aktiviteter, som læreren kan finde mange gode forslag til i undervisningsmaterialer og forskellige andre bøger. Det er der ikke forslag til her; i stedet er der fokus på, hvordan læreren kan bruge Fælles Mål og læringsmål, så det bliver lettere at vælge indhold, materialer og metoder, der hjælper elever til at lære. MENINGEN MED DET HELE Det er vigtigt, at eleverne får gode oplevelser i skolen, og at de bliver involveret i forskellige aktiviteter, de kan blive optaget af. Det skal forenes med, at lærerne opstiller tydelige mål for, hvad de skal lære gennem de forskellige aktiviteter, og evaluerer, om aktiviteterne er gode veje til læring. Eleverne skal vide, hvad skolen og dermed lærerne i de forskellige fag sigter mod, at de lærer, altså hvilke læringsmål der er, og hvad meningen er med, at de skal lære netop det. De skal også vide, hvad lærerne tager som tegn på, at de er svage, middel eller gode til det, der er skolens mål. Forskning viser, at elever trives ved at vide, hvilke mål der er for, hvad de skal lære, og ved at se tydelige tegn på, at de lærer. Samtidig lærer elever generelt mere, når de kender læringsmålene (Hattie 2013; Winter og Nielsen (red.) 2013; Meyer 2005). Sæt ord på læring Det er læreren, der opstiller læringsmålene. Læreren skal formulere målene i professionelle vendinger, som er velegnede til, at læreren selv kan holde overblik over mål og progression, til at læreren kan bruge dem i samarbejde med andre lærere i dansk og andre fag, og til at ledelser og andre kan få indblik i, hvad læreren sigter mod. Over for de yngste elever skal målene desuden formuleres i en udgave, som stadig er præcis, men med ord fra hverdagssproget. Efterhånden som eleverne bliver ældre og lærer faget at kende, kan de i stigende grad forstå målene også i en udgave med fagsprog.

9 Eleverne skal lære at tale om egne læreprocesser. Det forudsætter, at der er tydelige læringsmål, og at læreren taler med eleverne om, hvad der ser ud til at hjælpe dem til at lære det, der er målet, og hvad der ser ud til at stå i vejen. Meningen med det er, at eleverne bliver bedre til at lære, når de både kender læringsmålene og er blevet gode til at iagttage deres egen læreproces. Eleverne skal kunne tale om faglig progression. Det forudsætter, at læreren taler med dem om progression. Om hvordan noget bliver gradvis sværere, og om hvordan det nye, de skal lære i et bestemt undervisningsforløb, bygger oven på det, de allerede har lært. Dermed kan eleverne se en progression og trives ved at se, at de lærer. 8 LÆRINGSMÅL I DANSK Fælles Mål 2015 Det vigtigste for elevernes læring og trivsel er, at læringsmål og tegn generelt er tydelige. Det er imidlertid også vigtigt, hvilke læringsmål eleverne skal sigte mod. Som en del af et bredt folkeskoleforlig har politikere sat i værk, at der er formuleret fælles mål, som gælder for alle offentlige skoler, og som også anvendes af en del privat- og friskoler. Det er fælles mål, som tilsigter en vis grad af fællesskab og fælles værdier i de danske skoler og som samtidig er så rummelige, at de både nødvendiggør og muliggør, at de enkelte lærere kan præge den konkrete undervisning og tilpasse den til de konkrete elever. Derfor handler denne bog om læringsmål i dansk med udgangspunkt i de Fælles Mål. Der er et mylder af mål i Fælles Mål for danskfaget, skolens største fag. Med denne bogs oversigter bliver der selvfølgelig ikke færre mål, men hensigten er, at det bliver lettere at få overblik over, dels hvordan man kan planlægge et skoleår og det enkelte undervisningsforløb i en konkret klasse, dels hvordan man kan samarbejde på tværs af afdelinger om at skabe faglig progression for eleverne op gennem skoleforløbet. LÆSEVEJLEDNING Første kapitel af denne bog handler om Fælles Mål 2015 og om læringsmål i dansk generelt. Der er en beskrivelse af, hvordan traditioner i faget ændres, og hvordan man kan overveje fagets Fælles Mål 2015 i forhold til blandt andet dannelse og elevers medbestemmelse. I kapitel 2 gennemgås de forskellige slags mål, som indgår i Fælles Mål Kapitel 3 begynder med forslag til, hvordan man kan gå fra Fælles Mål til mål i en årsplan. Derefter er der fokus på, hvordan man kan formulere tydelige læringsmål for det enkelte undervisningsforløb og gennemgang af en række eksempler. Kapitel 4 handler om, hvordan man kan beskrive faglig progression, og hvordan man kan arbejde med undervisningsdifferentiering og evaluering i danskfaget. Der afsluttes med et afsnit om danskfaget i samspil med andre fag.

10 9Indledning Kapitel 5 går tættere på hvert af fagets fire kompetenceområder. Her er der forslag til, hvordan læreren kan gå vejen fra Fælles Måls forholdsvis bredt formulerede kompetencemål og færdigheds- og vidensmål til læringsmål i konkrete undervisningsforløb. For hvert kompetenceområde er der gennemgang og eksempler på to ledder. På den ene led er der forslag til, hvordan man kan se en faglig progression, dels i kompetencemålene, dels et eller to udvalgte færdigheds- og vidensmål fra 1. til 9. klasse. På den anden led er der eksempler på, hvordan man på et bestemt klassetrin kan omsætte færdigheds- og vidensmål til læringsmål. For at fremme læsevenlighed og overskuelighed i teksten er centrale ord og udtryk formateret på en særlig måde. I bogen skrives kompetenceområderne med kursiv: Læsning, Fremstilling, Fortolkning og Kommunikation. De overskrifter, Fælles Mål 2015 har for hvert par med færdigheds- og vidensmål, er ikke kursiveret, men fremhævet med stort begyndelsesbogstav, undtagen når de er nævnt sammen for at vise den proces, de tilsammen beskriver. Udtryk, der er hentet fra færdighedseller vidensmål, står i kursiv i den løbende tekst. Der henvises til færdigheds- og vidensmål ved at angive såvel klassetrin som fase, fx klasse, 2. fase. For at fremme overskueligheden yderligere er én figur gennemgående i bogen: Matrixen. Figuren optræder ved de afsnit, der handler om mål for et bestemt klassetrin eller målpar med færdigheds- og vidensmål fulgt fra klasse. Figuren viser omridset af et kompetenceområdes opstilling af mål som i den matrix, som Undervisningsministeriet bruger, og som også er gengivet i bilaget til denne bog (se også næste afsnit). I hver af figurerne er den del, som behandles i teksten, fremhævet, og resten står blot antydet. Et særligt bilag I bogen er der mange henvisninger til Fælles Måls kompetencemål og færdighedsog vidensmål. Noget er citeret, men det er alligevel godt at have oversigter over målene ved hånden, mens man læser, så man hurtigt kan se den sammenhæng, en henvisning står i. Derfor er der til bogen udarbejdet et særligt hæfte med oversigter over kompetenceområder og trin.

11 I dette kapitel ses Fælles Mål 2015 som helhed i forhold til tidligere traditioner i danskundervisningen. Med Fælles Mål 2015 er der særligt fokus på læringsmål og tegn på læring. Undervisningens metoder og materialer skal vælges ud fra læringsmålene. Emner får en anden placering i faget, end de ofte har haft hidtil, og noget skal udgå for at give plads til andet. Det lange sigt er stadig dannelse, den dannelse, som fagets formål og kompetencemål peger hen mod. Målene er fælles med gode muligheder for, at eleverne kan være medbestemmende om veje til målene.

12 KAPITEL 1 Læringsmål i dansk KAPITEL 1 LÆRINGSMÅL I DANSK

13 FÆLLES MÅL 12 LÆRINGSMÅL I DANSK I Fælles Mål er der opstillet kompetencemål for hvert fag og bag dem en række målpar bestående af færdigheds- og vidensmål, der hører sammen. Målene er udformet inden for rammerne af folkeskoleforliget af en række skrivegrupper nedsat af Undervisningsministeriet. De indebærer, som den slags altid gør, nogle valg af, hvad der skal med og ikke med, og hvordan det skal vægtes. De valg kan man synes forskelligt om. Nogle synes måske, at kompetencerne skulle have været beskrevet lidt anderledes, eller nogle ville have valgt andre målpar. Nogle kan mene, at målpar om læsning skulle have været placeret anderledes, vægtet anderledes, formuleret anderledes, at it skulle have indgået anderledes eller at andet skulle have været anderledes. Også denne bogs forfatter kunne have ønsket noget anderledes og indgår gerne i andre sammenhænge i drøftelser af dannelses- og fagsyn, men ærindet her er et andet: at bidrage til, at lærere kan skabe sig oversigt over de muligheder, der stadig er mange af inden for rammerne af Fælles Mål, og at give bud på, hvordan der kan formuleres læringsmål inden for Fælles Måls målpar. Fælles Mål giver plads til fortolkning eller rettere: Læreren har pligt til at fortolke målparrene i Fælles Mål og omsætte dem til mere konkrete læringsmål og dermed også en ret til inden for rammerne at vælge det, som han eller hun finder mest meningsfuldt i forhold til eget syn på skole og fag og i forhold til de konkrete elever. Denne bog rummer bud på fortolkninger, der holder sig inden for rammerne af Fælles Mål, men som også afspejler forfatterens syn på skole og fag, fortolkninger, som kunne have været anderledes og stadig være inden for rammerne. Nogle lærere kan måske bruge disse fortolkninger og gå videre ud fra dem, andre er måske uenige, men kan bruge dem som inspiration til at afklare egne fortolkninger. Der kan være mange gode grunde til at fortolke Fælles Mål forskelligt. Det centrale er, at der ikke er gode grunde til ikke at fortolke Fælles Mål. Et eksempel Læreren eller lærere sammen skal finde frem til, hvordan målene skal fortolkes og omsættes til undervisning. For klasse er kompetencemålet for det ene af fagets fire områder, Fremstilling, dette: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer. Bag det ligger en række færdigheds- og vidensmål, blandt andre disse (fase 1): Eleven kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster. Eleven har viden om kommenterende og forklarende fremstillingsformer. Det kan være, at læreren vælger at fordele arbejdet over tre forløb i årets løb, hvor eleverne arbejder med kommenterende og forklarende fremstillingsformer. I det

14 ene forløb vælger læreren at sætte fokus på anmeldelser. Så skal læreren formulere læringsmålene for det konkrete forløb, altså de delmål, der tilgodeses i netop det forløb. Det kan fx være: Målet er, at eleverne lærer at karakterisere genren anmeldelse, hensigten med anmeldelser og særlige træk ved sprog og opbygning at forklare, hvad en bestemt målgruppe har brug for at vide at præsentere det, der anmeldes, sådan at læserne/lytterne får indtryk af genre og hovedtræk i handling, uden at slutning er røbet at gøre rede for egen vurdering med begrundelser, som kan forstås af målgruppen at opbygge anmeldelsen med afsnit, der kan give læseren/lytteren mulighed for tidligt at spore sig ind på anmelderens hovedpointe. Læringsmål 13 Evaluering Undervisningsaktiviteter Kapitel 1 Læringsmål i dansk Tegn på læring Figur 1. Fra Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Kilde: Undervisningsministeriet 2014: 3. Læreren skal overveje, hvilke undervisningsaktiviteter der kan støtte og udfordre eleverne i deres læreproces: Hvilke metoder, materialer og opgaver kan være gode læringsveje i forhold til netop de læringsmål og netop de elever? Læreren skal også overveje, hvordan han vil observere tegn på, at eleverne har lært det, der er målet. Han skal tilrettelægge nogle af de aktiviteter, der indgår i forløbet, sådan at han får mulighed for undervejs at se tegn på læring og justere forløbet ud fra det, og mulighed for mod slutningen at evaluere, hvad det ser ud til, at eleverne har lært, og hvad der ser ud til at hjælpe dem med at lære. I forløbet med fokus på anmeldelser kan eleverne fx undervejs skrive korte ka-

15 rakteristikker af den målgruppe, de skriver til. Dem kan læreren gennemse for at se tegn på, hvad de har lært eller stadig har svært ved på det område. Når læreren vejleder undervejs i fremstillingsprocessen, kan han gennem korte vejledningssamtaler få eleverne til at begrunde deres valg ud fra det, de ved om genren, og dermed kan læreren se tegn på, om de har forstået, hvad der er karakteristisk for genren. Læreren kan undervejs gennemse elevernes udkast med fokus på de to delområder: præsentationen og vurderingen for at se tegn på, at eleverne udvikler færdighed i at formulere sig inden for genren. Tilsvarende i forhold til de øvrige mål. Målene er prioriteret, sådan at det sidstnævnte mål kun er mål for de elever, der kan rumme det som en ekstra udfordring. Det kan udelades, hvis tiden er knap, eller hvis ingen når til også at arbejde hen mod det. 14 LÆRINGSMÅL I DANSK FOKUS PÅ LÆRINGSMÅL Den væsentligste grund til at formulere tydelige mål for det, eleverne skal sigte mod at lære, er som nævnt elevernes læringsudbytte og elevernes trivsel. Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke mål der er for, hvad de skal lære, og trives ved at vide, hvad læreren tager som tegn på, at de har lært det, der var målet. Det er den afgørende grund til at gøre noget ud af at formulere tydelige læringsmål. En anden god grund er, at tydelige læringsmål kan gøre lærerens planlægning og evaluering lettere. Det er læringsmålene, der skal være styrende for, hvilke tekster og aktiviteter læreren vælger til den konkrete klasse sammen med lærerens kendskab til eller antagelser om, hvilke forudsætninger eleverne har for netop det, som er målet i det bestemte undervisningsforløb. Og det er læringsmålene, der er udgangspunktet, når læreren undervejs observerer tegn på læring og før afslutningen af et forløb evaluerer, hvad eleverne ser ud til at have lært af det, der var målet. Hvis eleverne i ét forløb skal lære noget bestemt, hvad angår fortællerforhold i fiktion, skal læreren vælge tekster og aktiviteter, som er velegnede til at hjælpe eleverne med at lære netop det, og som samtidig passer godt til elevernes forudsætninger. Hvis eleverne i et andet forløb skal lære noget bestemt, hvad angår det at skrive forklarende tekster, skal læreren vælge tekster og aktiviteter, der kan hjælpe eleverne til at få viden om netop de træk ved forklarende tekster og til at opnå færdighed i selv at bruge de træk i egne tekster. Tilsvarende andre af fagets områder. Desuden er det nødvendigt, at der er tydelige læringsmål, når der skal arbejdes med undervisningsdifferentiering. Det, alle klassens elever skal sigte mod at lære, er grundlæggende det samme; der er fælles mål. Men elevernes udgangspunkter er forskellige, og vejene mod de fælles mål kan være forskellige. Det samme kan læres gennem arbejde med mere eller mindre svære tekster og eksempler, med forskellige former for støtte og gennem forskellige typer af aktiviteter. Nogle ele-

16 ver når kun frem til enkle færdigheder på området og den allervigtigste viden i enkel form, mens andre når mere komplekse færdigheder og en mere omfattende viden, men alle når så langt som muligt, i og med at undervisningen tilbyder flere læringsveje. I et forløb med bestemte læringsmål inden for fortællerforhold kan nogle elever fx nå frem til at kunne analysere fortællerforhold i enkle tekster, mens andre også kan klare sværere tekster med flere finesser i brugen af fortæller. I et andet forløb med bestemte læringsmål inden for argumentationsformer når nogle elever frem til at bruge de former for argumentation i tekster om en enkel, måske praktisk problemstilling, mens andre også bliver i stand til at bruge de samme argumentationsformer i mere komplekse tekster (se også kapitel om undervisningsdifferentiering i dansk, side 57). Disse grunde er alle væsentlige grunde til at arbejde med at gøre læringsmål tydelige og gøre det tydeligt, hvad læreren ser som tegn på, at eleverne i større eller mindre grad har nået læringsmålet. Dertil kommer, at det er et særligt indsatsområde i forbindelse med folkeskolereformen med ikrafttræden august Det ene overordnede mål for reformen er, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det andet overordnede mål er, at Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater (Undervisningsministeriet 2014: 4). Det indebærer blandt andet, at der skal være tydelige læringsmål og tydelige tegn på læring. Helhed og del Læreren skal formulere læringsmålene for et undervisningsforløb, så de så tydeligt som mulig peger på det nye, eleverne skal lære i det konkrete forløb i netop de uger. Det nye, der er læringsmål for, vil ofte være noget, som er en del af en helhed, fx personkarakteristik, ords sammensætning, argumentationsformer eller tekstens struktur. Det indebærer imidlertid ikke, at eleverne udelukkende skal arbejde med delen og se bort fra den helhed, den indgår i. De skal ganske vist have særlig opmærksomhed på det nye, de skal lære, og dermed på en bestemt del, men de skal ikke bare lære at beskrive delen løsrevet, men netop lære at analysere delen som en del af den helhed, den indgår i, altså den kontekst, den er en del af. Derfor skal de altid samtidig bruge noget af det, de allerede kan og ved om andre dele af en tekst og den situation, den indgår i. De skal med andre ord i hvert undervisningsforløb lære nyt om en bestemt del og dermed samtidig lære mere om helheden. 15 Kapitel 1 Læringsmål i dansk Opad i en spiral I Fælles Mål er forskellige faglige delområder omtalt i bestemte målpar. Det indebærer ikke, at man kun arbejder med det delområde på det trin. Undervisningen kan stadig bygge på spiralprincippet, sådan at eleverne også arbejder med et delområde i årene forud for og årene efter, at det er nævnt i et målpar, med gradvis stigende krav om sværere tekster, flere nuancer i fremstillinger, større dybde i ana-

17 lyser. Det, læreren blot skal sigte mod i sin planlægning af undervisningen, er, at eleverne på det trin, hvor delområdet er nævnt, har lært så meget som muligt af det, som er beskrevet i målparret. Den forståelse skal man medlæse i det følgende: I undervisningen skal der hele tiden veksles mellem fokus på helhed og del, og der skal hele tiden tænkes i, hvordan eleverne kan udvikle deres faglighed i en opadgående spiral. 16 LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål og metoder Det er læreren eller lærere sammen der skal omsætte kompetenceområdernes målpar til læringsmål og tegn på læring i konkrete undervisningsforløb på fx totre uger. Læreren skal derefter vælge undervisningsmetoder. Styrende for lærerens valg er dels læringsmålene, dels det, læreren antager eller ved om de konkrete elevers forudsætninger på det bestemte område og om, hvad der kan hjælpe de konkrete elever til at komme så langt som muligt i retning af målene. Inden for den ramme har læreren valg mellem mange mulige metoder. Eleverne skal i løbet af skoledagen arbejde med varierede aktiviteter, men ikke alene for variationens skyld. Aktiviteterne skal varieres med henblik på, at der i et forløb er forskellige mulige læringsveje. Nogle elever bliver hjulpet til at lære af én type gennemgang eller opgave, andre får bedre hjælp af andre typer. Læreren skal vælge netop den sammensætning af aktiviteter, som han tror svarer så godt som muligt til, hvordan forskellige grupper af elever i den konkrete klasse lærer. ÆNDRINGER AF TRADITIONER Folkeskolereformen og Fælles Mål 2015 indebærer ændring af traditioner i mange af skolens fag. Der har i danskfaget været en tradition for, at eleverne analyserede og skrev en del fiktive tekster, og mindre vægt på, at eleverne skulle lære at analysere og skrive i forskellige sagtekster. Den vægtning skal læreren nu ændre til mere vægt på sagtekster. Det har også været almindeligt, at elever arbejdede med en opgave i skriftlig fremstilling hjemme på baggrund af lærerens introduktion til opgaven i klassen. Det, der nu er brug for, er undervisning i hver af fremstillingsprocessens dele forbundet med tydelige læringsmål (se afsnit om Fremstilling, side 89). Der har generelt været en tradition for, at tilrettelæggelse af undervisning tog udgangspunkt i emner (Danmarks Evalueringsinstitut 2012). Nogle forløb i dansk kunne fokusere på et bestemt emne, som eleverne læste tekster om, sådan at eleverne som en del af undervisningen kunne få viden om emnet og måske også komme til at mene noget om emnet. Det kunne være emner inden for samfundsforhold eller filosofiske, etiske eller moralske områder, valgt ud fra, hvad læreren antog, at eleverne var eller kunne blive optaget af. Lærerens hensigt har ofte været, at viden og mening om de forskellige emner kunne bidrage til elevernes alsidige udvikling. Det har sikkert også ofte været tilfældet, men ulempen har været, at elevernes re-

18 aktioner og holdninger til emnet i nogle tilfælde er kommet til at fylde mere end det, eleverne skulle lære, hvad angår analyse og fremstilling af tekster. Den tradition har været understøttet af, at en del undervisningsmateriale i årenes løb også har været helt eller delvis opbygget med samlinger af tekster om samme emne og med blandt andet opgaver og spørgsmål, der kunne anspore eleverne til at tale om deres reaktioner og meninger. Mange tekster fra de materialer kan stadig bruges, men læreren skal selv formulere tydelige læringsmål, udelade nogle af opgaverne og erstatte dem med andre opgaver, der sigter direkte mod læringsmålene. Valg af genrer ud fra læringsmål Det er stadig muligt for læreren at vælge fx en genre som overskrift for et undervisningsforløb, men den valgte genre er ikke mål i sig selv. Genrer skal vælges ud fra, om de er velegnede til, at eleverne lærer noget bestemt om sprog, struktur og genrer, som de også kan bruge, når de arbejder med andre genrer. Læreren kan fx vælge en fiktiv genre og vælge tekster, der er velegnede til, at eleverne kan lære noget bestemt om personkarakteristik eller noget bestemt om fortællertyper, som de også kan anvende, når de fortolker tekster i andre genrer. Noget lignende gælder forløb om en forfatters værker. Målet er ikke i sig selv, at eleverne skal have paratviden om bestemte forfattere, men at eleverne skal have viden om, hvordan man generelt kan karakterisere et forfatterskabs særpræg, og lære at finde og forklare, hvad der i en bestemt tekst ligner og ikke ligner det, der i øvrigt er karakteristisk for forfatterens værker. På samme måde skal eleverne have viden om udvalgte litterære perioder. Læreren skal vælge perioder, som er velegnede til, at eleverne kan lære i det hele taget at sætte noget, de læser, i forhold til tekstens samtid. De genrer eller forfattere, læreren vælger, skal altså være velegnede veje til, at eleverne lærer det, der er målene. Det må meget gerne samtidig være nogle, som læreren vurderer som centrale, og som læreren skønner, at eleverne kan blive interesserede i og få gode oplevelser ud af at arbejde med og heldigvis er der en mangfoldighed af tekster at vælge mellem. Læreren skal tilsvarende vælge genrer inden for sagtekster, som er velegnede til, at eleverne lærer noget generelt om genrer og noget bestemt om en af de fremstillingsformer, der er målpar om, fx genrer, der er velegnede til, at eleverne lærer at læse og fremstille informerende tekster, eller at eleverne lærer at fremstille argumenterende tekster. Eller genrer, der repræsenterer en bestemt type situationer, som eleverne skal lære at kommunikere i. Der skal med andre ord altid være noget, som den genre, lærerne vælger, er eksemplarisk for. Hvis en klasse fx har et forløb med Avisens genrer som overskrift, skal læreren finde frem til, hvilke læringsmål de forskellige genrer er velegnede til at arbejde hen mod: Hvad helt konkret skal eleverne lære gennem arbejdet med nyheds- 17 Kapitel 1 Læringsmål i dansk

19 artikler, som også kan bruges i andre sammenhænge, og hvad skal ses som tegn på, at de har lært det? Hvad skal de lære gennem arbejdet med klummer? osv. Eleverne kan ikke nå at lære at skrive i alle avisens genrer eller nå at beherske alle træk i hver af genrerne. Derfor skal læreren vælge de genrer og de træk, der bedst tilgodeser mål fra Fælles Mål. 18 LÆRINGSMÅL I DANSK Emner uden for faget I danskfaget har der som nævnt også været tradition for, at læreren planlægger forløb, hvor overskriften er et emne, der ligger uden for faget, altså ikke en genre, et forfatterskab eller lignende, men et emne, der vedrører elevernes liv og hverdag eller samfundet generelt, fx mobning, danskhed eller livsvilkår på et bestemt sted eller en bestemt tid. Den slags forløb kan der være brug for at justere, sådan at det bliver tydeligt, at målene handler om at få viden om og færdighed i analyse af tekster eller fremstilling af tekster gennem arbejdet med emnet. Hvis målet for et forløb i højere grad er, at eleverne skal få faktaviden om et emne og få en holdning til emnet, kan det i stedet tilrettelægges som et tværfagligt forløb. Også i tværfaglige forløb er det vigtigt at tydeliggøre læringsmålene. Inden for det samme fælles emne kan der fx være læringsmål fra faget historie, fra et af naturfagene eller måske fra faget billedkunst. Det skal fastholdes, at de læringsmål, som danskfaget kan bidrage med, er mål for læsning og forståelse af tekster, fortolkning af tekster, fremstilling af tekster og kommunikation. De danskfaglige læringsmål skal være lige så tydeligt formulerede i et tværfagligt forløb som i et enkeltfagligt, og læreren skal formulere, hvad han undervejs og til slut vil se som tegn på, at eleverne har nået læringsmålene. Det er vigtigt, at man i et tværfagligt forløb evaluerer, hvad eleverne lærte i forhold til de tværfaglige overordnede mål, men lærerne skal desuden evaluere, hvad eleverne lærte i forhold til de konkrete læringsmål, der indgik fra hvert af fagene. Noget skal udgå og noget justeres Med folkeskolereformen og Fælles Mål 2015 er der lagt vægt på, at der skal være tydelige faglige læringsmål i alle forløb, og at alle Fælles Måls færdigheds- og vidensmål for et trin skal tilgodeses. Der er sikkert mange af de forløb, en lærer plejer at have med i sin årsplan, der også passer godt til Fælles Mål 2015, men det bliver nødvendigt at tjekke, om alle forløb passer lige godt, eller om nogle forløb falder udenfor og derfor skal ud af årsplanen, sådan at læreren sikrer, at der er tid til at tilgodese alle et trins færdigheds- og vidensmål. Der har været en tradition for, at der i dansktimerne kunne være enkelte forløb, hvor læreren udelukkende havde sociale mål, fx opførelsen af et skuespil eller en cirkusforestilling eller måske en tur et sted hen. Målet har fx været, at eleverne skulle blive bedre til at samarbejde, tage hensyn til hinanden, hjælpe hinanden

20 eller lignende, eller måske, at eleverne skulle knytte nye venskaber ved at lave noget anderledes end i det daglige. Det er væsentlige sociale mål, men aktiviteter i dansktimerne og andre fags timer skal ikke alene have sociale mål, de skal også have faglige mål. Nogle af de aktiviteter, som nu udelukkende har sociale mål, kan ændres, sådan at de samtidig tilgodeser tydelige faglige læringsmål, der passer godt til klassetrinnet, og sådan at det bliver muligt for læreren at evaluere ikke alene elevernes sociale udbytte, men også deres faglige læringsudbytte. Dermed kan de passe godt ind i en årsplan, der hele vejen igennem har tydelige læringsmål. Andre af de sociale aktiviteter passer ikke godt til klassetrinnets faglige læringsmål, heller ikke med en justering. De skal udgå fra årsplanen og erstattes med andre forløb, der har såvel faglige som sociale mål. Der har også nogle steder været en tradition for, at et eller et par af skolens obligatoriske emner blev varetaget i dansktimerne af dansklæreren, når denne også var klasselærer, dvs. Færdselslære og i nogle tilfælde også Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Det vil i mange tilfælde gøre det svært for dansklæreren at nå at arbejde med de danskfaglige områder, der er beskrevet for trinnet, hvis han også skal nå et eller to emner inden for de afsatte dansktimer. Det bedste er, at der på en skole er afsat en særlig timepulje til disse emner, og at de varetages af de faglærere, der har en relevant faglig viden. Under alle omstændigheder indgår de ikke som en del af det, læreren skal nå i dansktimerne. Bliver timer brugt til det, er det ikke mere dansktimer. FORMÅLSPARAGRAFFEN OG DANNELSEN Meget i formålsparagraffen for dansk i 2014 ligner formålsparagraffen for dansk fra Fælles Mål 2009, men der er også noget, der er ændret (Undervisningsministeriet 2014: 2 og 6). 19 Kapitel 1 Læringsmål i dansk 1. Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Faget dansk skal styrke elevernes beherskelse af sproget og fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Faget dansk skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Stk. 3. Faget dansk skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. (Undervisningsministeriet 2014: 2)

21 20 LÆRINGSMÅL I DANSK Fokus er flyttet fra undervisning til mål for elevernes læring i faget: I stk. 1 er eleverne nævnt som det første, hvor det før var undervisningen: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Også i stk. 2 er ordet undervisning erstattet med eleverne : Det er ikke undervisningen, men eleverne, der skal udvikle en åben og analytisk indstilling til forskellige udtryksformer. Andre steder, hvor der før stod undervisning, står der nu faget. Tekster er omtalt anderledes: Det, som eleverne ifølge stk. 1 og 2 skal have kvalificeret indlevelse og indsigt i og udvikle en åben og analytisk indstilling til, er nu litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Fagtekster er tilføjet som noget nyt i forhold til Fælles Mål Der er ikke mere noget, der er omtalt som og andre udtryksformer. I stedet står der nu litteratur og andre æstetiske tekster, og området kommunikation er føjet til sprog. Dermed er bredden i de genrer og kommunikationsformer, eleverne skal lære af og om, understreget. Desuden er en rækkefølge ændret, sådan at elevernes beherskelse af sproget nu er nævnt som det første i stk. 2. Dannelse som perspektiv Alle skolens fag er dannelsesfag. De skal alle sigte mod den forestilling om dannelse, som er beskrevet med folkeskolens formålsparagraf og formålsparagraffen for faget. De paragraffer er bredt formuleret. Læreren eller lærere sammen skal tolke paragrafferne som en del af arbejdet med at skabe overblik over faget. Hensynet til dannelsen bruges ofte som argument i drøftelser af, hvad der skal vægtes i danskundervisningen af og til sådan, at det er uklart, hvad forskellige parter i drøftelsen forstår ved begrebet. Grundlæggende betyder det at danne at forme, og spørgsmålet er så, hvad skolen skal sigte mod at forme til. Sådan lyder folkeskolelovens 1: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Undervisningsministeriet 2014: 1)

22 Formålet med danskfaget er udvikling af personlig og kulturel identitet. Det er i det hele taget et formål i skolen, og det særlige for danskfaget er, at det skal ske gennem elevernes arbejde med litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. I andre fag går vejen frem mod samme overordnede formål gennem arbejde med andre faglige områder. De kompetencer, eleverne tilegner sig på de danskfaglige områder, skal være med til at danne eleverne og bidrage til, at de udvikler personlig og kulturel identitet. I formålsparagraffen står der også, at faget skal fremme elevernes lyst og glæde, deres lyst til at bruge sproget, deres udtryks- og læseglæde. Det er klart, at lysten fremmer læringen, men det er også vigtigt, at læring kan fremme lyst. Det er ikke alt det, som danskfaget (eller andre fag) omfatter, som eleverne kender på forhånd eller med det samme får lyst til at lære, men det, som faget omfatter, er kompetencer, som de har eller senere får brug for. Dannelsen består altså ikke alene i at følge deres umiddelbare lyst, men også i at skabe forløb, hvor eleverne får indsigt i noget, de ikke kendte eller måske troede var kedeligt. Forskellige opfattelser af dannelse Folkeskolens formålsparagraf og formålsparagraffen for faget er formuleret forholdsvis bredt og giver rum for fortolkning, men formuleringerne angiver trods bredden også en retning, og dermed er det ikke alle dannelsesopfattelser, der falder inden for de rammer, der her er givet for undervisningen. Formålet i danskfaget er som nævnt ikke, at eleverne får en bestemt paratviden om forfattere, perioder eller lignende, men at deres æstetiske, etiske og historiske forståelse bliver fremmet gennem deres arbejde med tekster, sprog og kommunikation. Formålet med skolens virksomhed, hvad angår værdier, er overordnet, at de bliver godt forberedt til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. De værdier, som danskfaget skal fremme, er blandt andre, at eleverne skal kunne bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre, og at de skal udvikle en åben og analytisk indstilling til forskellige udtryksformer, og med henblik på det skal faget styrke elevernes beherskelse af sproget. Det er vigtigt, at dansklærere drøfter, hvad de overhovedet hver for sig forstår ved dannelse, og navnlig, hvordan de forbinder deres opfattelse af dannelse med den konkrete undervisning i en bestemt klasse. Desuden skal lærergruppen afklare, hvordan de forskellige opfattelser af dannelse svarer til formålsparagrafferne. Nogles opfattelser af, hvad det er for en dannelse, der skal sigtes mod i undervisningen, skal måske justeres, så den passer bedre inden for formålsparagrafferne. Og i nogle tilfælde skal forskellige opfattelser bøjes mod hinanden, når lærere skal samarbejde om at skabe en tydelig forbindelse mellem dannelse og læringsmål for konkrete undervisningsforløb. 21 Kapitel 1 Læringsmål i dansk

23 ELEVERS MEDBESTEMMELSE 22 LÆRINGSMÅL I DANSK Hvad eleverne skal sigte mod at lære, fremgår af Fælles Mål og de læringsmål, læreren opstiller ud fra Fælles Måls målpar. Det er ikke målene, eleverne skal være medbestemmende om. Det skyldes blandt andet, at en stor del af det, eleverne skal lære, er noget, de ikke kender til på forhånd og dermed ikke kan tage stilling til, og at det er svært for eleverne at overskue, hvilke kompetencer og dermed færdigheder og viden de skal bruge fremover i deres private liv, deres liv som borgere i samfundet, deres uddannelse og job. Fælles Mål er et udtryk for, hvad samfundet mener det er vigtigt, at de lærer, og det er læreren, der har ansvaret for at fordele undervisningstiden, sådan at alle Fælles Måls målpar tilgodeses. I nogle tilfælde kan elever i de ældre klasser være medbestemmende om, i hvilket forløb eller hvilken situation de skal arbejde med at lære noget bestemt, men de er ikke dermed medbestemmende om, om de skal sigte mod at lære det, som læreren har opstillet som læringsmål ud fra Fælles Mål. Men det er motiverende for eleverne og kan dermed fremme deres læring, at læreren gør noget ud af at forklare eleverne grundigt og konkret, hvad de skal sigte mod at lære, og hvorfor det er vigtigt at lære netop det, altså både læringsmål og meningen med dem. Det, eleverne kan være medbestemmende om, er, hvordan de skal lære det, der er målet. Eleverne skal fx lære noget bestemt om personkarakteristik og fortællerpositioner, der leder frem mod særlige målpar i klasse. Det kan eleverne arbejde med på mange forskellige måder, og spørgsmålet er, hvad der hjælper eleverne bedst til at lære. Det kan eleverne være medbestemmende om, ikke alene ud fra hvad de umiddelbart har lyst til, men ud fra deres egne overvejelser over, hvad der kan hjælpe dem til at lære. Der er blandt andet mange forskellige tekster, der kan være velegnede som veje til at lære netop det at undersøge personers motiver, konflikter og handlinger eller fortællerpositioner. Læreren kan kort præsentere tekster, som alle er velegnede i forhold til læringsmålet, men som fx har forskellige længde eller forskellige temaer, som eleverne kan være med til at vælge mellem. Man kan lære det gennem forskellige opgavetyper, og når eleverne gradvis er blevet vant til generelt at tale om, hvilke opgavetyper der hjælper dem til at lære, kan de være medbestemmende om det også. Når eleverne skal lære at skrive fx informerende tekster og dermed lære at skrive på en bestemt måde, kan mange forskellige genrer inden for informerende tekster og mange forskellige brugssituationer og målgrupper være velegnede. Læreren kan opstille muligheden for at vælge mellem tre-fire forskellige genrer, som alle er velegnede til at lære det bestemte, der er læringsmålet, hvad angår det at skrive informerende tekster, men som kan adskille sig, hvad angår længde, kompleksi-

24 tet, målgruppe eller det, der skal informeres om. De muligheder kan eleverne være med til at vælge imellem. Tilsvarende alle andre målpar. Eleverne kan være medbestemmende om valg af tekster, opgaver og andet, der kan hjælpe dem på vejen til læringsmålet. Det forudsætter, at læringsmålene er tydelige for eleverne, og at læreren hjælper eleverne med at blive gode til at tale mindre om umiddelbar lyst og mere om, hvad der hjælper dem til at lære. Det er en proces, som godt kan tage noget tid, fordi den kræver en omstilling af nogle elevers forventning om, hvad de kan være medbestemmende om, men det er også en proces, som eleverne kan få stort udbytte af. 23 Kapitel 1 Læringsmål i dansk

25 Dette kapitel omhandler opbygningen af Fælles Mål og de måltyper, der indgår i dem. Først gennemgås hovedlinjer i, hvad eleverne skal lære i dansk. Derefter gennemgås de tre slags mål: kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål. Det danner baggrund for den gennemgang af eksempler på mål fra danskfagets fire kompetenceområder, som findes i kapitel 5.