FÆLLESSKAB. Nr årgang ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆLLESSKAB. Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735"

Transkript

1 Nr årgang ISSN Udgivet af KIRKELIG SAMLING OM BIBEL OG BEKENDELSE Kirkens Ja og Nej Nr. 1 april 2003 Fællesskab Ny teologisk studieordning... 2 Redaktørskifte...5 Diskriminering i folkekirken.. 5 Mindeord...7 Er bibeltro præster snart fortid.. 8 Bestyrelsen Plenarkredsen Den nye anglikanske ærkebiskop..12 Nyt fra bestyrelsen Mangel på præster...14 KIRKELIG INFORMATION udkommer med 4-6 nr. årligt og koster for 2003 kr. 90,- (studerende og pensionister kr. 60,-). Abonnement bestilles hos redaktion eller ekspedition (adresser på bagsiden) og fortsætter indtil afbestilling. I Danmark og på Færøerne melder abonnenter flytning til posthuset, som sender meddelelse til ekspeditionen. Abonnenter i udlandet melder flytning til ekspeditionen. FÆLLESSKAB Der er jævnligt nogle, der efterlyser fællesskab i menigheden. Det er en mangelvare, mener de. Men spørgsmålet er, hvad det er for et fællesskab, de efterlyser?! Er det mon et meningsfællesskab? Eller er det nærheden i en lille, overskuelig gruppe, hvor man kan have et tæt, personligt fællesskab? Men sagen er jo den, at fællesskabet er der! Det skal ikke først etableres. Det er en virkelighed i kraft af dåben og træder synligt frem i gudstjenesten, hvor vi samles om Ordet og sakramenterne til vejledning og opbyggelse af menigheden. Når man så alligevel efterlyser fællesskab, har det sikkert noget at gøre med, at man har en forventning om, at det er noget, andre så at sige giver én eller inddrager én i. Men sådan er det ikke! Det drejer sig ikke om, hvad andre kan eller skal gøre for én. Kommer man på dén måde, kommer man faktisk som tilskuer, der skal se, om de andre reagerer, som man synes, de skal. Man skal i stedet vove at være en aktiv del af det, der foregår, - for i grunden er man allerede part, fordi man er døbt. Så vil man opdage, at man faktisk også kommer til at føle, at man hører til. I grunden kan man sammenligne fællesskabet i en menighed med fællesskabet i en familie. Her hører man også til på forhånd, men det er op til én selv at fylde sin plads i fælles-

2 skabet. Det kan ingen anden gøre for én. Og en familie er jo da heller ikke et meningsfællesskab, menderimod et fællesskab med plads til forskellighederne. Det afhænger altså først og fremmest af én selv, om man oplever at være en del af fællesskabet i menigheden. Betingelsen er blot, at den enkelte fylder sin plads! Svend Erik Larsen NY TEOLOGISK STUDIEORDNING ved sognepræst Svend Erik Larsen, Aalborg I en pjece om det teologiske studium, som studienævnet på Århus Univer-sitet udsendte i 2. oplag 1971 hedder det om teologiens indhold og opgave: Teologien må være skriftstudium, fordi de bibelske skrifter er den primære kilde til den kristne forkyndelse; den må være historisk studium for at kunne følge denne forkyndelse på dens vandring op gennem historien; og endelig må den være systematisk.for at hjælpe kirken til en adækvat udtryksmåde med henblik på den aktuelle forkyndelse. Noget kunne tyde på, at forståelsen har ændret sig ganske væsentligt siden. Det fremgår af de seneste måneders debat om især den nye studieordning på Det teologiske Fakultet i Århus. Når der har været behov for nye studieordninger, hænger det sammen med, at de akademiske uddannelser skal indrettes efter internationale standarder med en grundlæggende bachelor-uddannelse og en kandidat-uddannelse som overbygning. I KRISTELIGT DAGBLAD den 20. februar gav biskop Karsten Nissen, Viborg, udtryk for bekymring over, at der blev lagt op til, at faget Ny Testamente kun blev obligatorisk i et halvt år på bachelor-uddannelsen. Vi kan ikke bruge en præst i folkekirken uden en forsvarlig nytestamentlig baggrund. Han kritiserer også, at det frie pensumvalg synes at forsvinde. Det kunne føre til, at der drives en særlig norm-teologi, hvor lærerne bestemmer, hvilke bøger, der skal læses. Også censorkorpsets formand, sognepræst Kaj Mogensen, er betænkelig ved, at studiet af Ny Testamente får så lidt plads i studiet. Det Nye Testamente udgør kristendommens historiske og indholdsmæssige grundlag. Det er et kraftigt brud på evangelisk-luthersk tradition, at man helt kan undgå faget på overbygningen af uddannelsen. I øvrigt påtaler han kravet om et fast pensum og konstaterer, at studiet bliver skolepræget, hvorfor det frie studium bliver fortid. 2

3 Professor i Ny Testamente på Menighedsfakultetet i Århus, teol. dr. Peter Legarth kalder den kommende studieordning for en markant forringelse af det teologiske studium i Århus. Han kalder i øvrigt det såkaldte fællespensum for et tvangspensum og præciserer, at det hidtil har været fagenes indhold, der har været fastlagt ikke bestemte fremstillinger. For bibelfagenes vedkommende har det betydet, at det var bibelteksterne selv, der var pensum ikke en af en lærer udvalgt kommentar. Nu flyttes fokus fra teksterne til bestemte måder at læse dem på. I øvrigt opfordrer han landets biskopper til at reservere sig over for nedprioriteringen af Ny Testamente. Efter hans opfattelse bør en kandidateksamen fra Århus ikke fremover automatisk give adgang til præsteembede i folkekirken. Studieleder, professor i Ny Testamente, dr. theol. Ole Davidsen, tager i samme avis til genmæle. Efter hans opfattelse er tiden løbet fra det frie studium. Tiden er ikke længere til frie pensa. Så understreger han, at fremtidens studerende vil få øgede muligheder for at specialisere sig. Det betragter han som et fremskridt, men naturligvis betyder det, at fremtidige kandidater vil have mere individuelle sammensætninger af deres uddannelse. Eventuelt må biskoppen så bede kandidaten læse et ekstra fag, inden den pågældende kan få embede som præst. Nogle dage senere den 26. februar afviser Ole Davidsen, at fællespensum skulle være et forsøg på at indføre norm-teologi. Hans opfattelse er, at der tværtimod er tale om en opdatering af studiet, og at den nye studieordning rummer en væsentlig styrkelse af teologisk uddannelse. Han understreger, at man ikke har haft noget ønske om at nedprioritere Ny Testamente, men nok at give de studerende større valgfrihed. Samme dag understreger fakultetets dekan, Carsten Riis, at de kommende kandidater fuldt ud vil leve op til myndighedernes forventninger, idet de vil få en ballast, der udruster dem til et langt arbejdsliv i den folkekirkelige virkelighed. Det bliver kandidater, som folkekirken får glæde af. Trods en vis usikkerhed over for den nye studieordning kaldes den af studerende for spiselig, selv om den studerendes ret til selv at vælge pensum begrænses. Men generelt forringes studiet ikke. I KRISTELIGT DAGBLAD den 27. februar vurderer tidl. rektor for Præstehøjskolen Niels Thomsen forslagene til nye studieordninger i København og Århus. Det københavnske forslag karakteriseres som mere konservativt end det århusianske. Det lider heller ikke af den samme berøringsangst i forhold til folkekirken, men henviser tydeligt og klart til, at en cand. theol. vil ha-ve fået en uddannelse, der kvalificerer til at blive præst i folkekirken. I Århus-forslaget taler man i stedet om at man skal kunne formidle faget på bredt og 3

4 kvalificeret niveau. Men siger Niels Thomsen at være præst er ikke at formidle faget teologi. Generelt rejser han det spørgsmål, om ikke resultatet bliver, at den almene viden og kunnen bliver for lille i forhold til, hvad en præst skal kunne. For eksempel i Ny Testamente. Om den omtalte valgfrihed siger han, at det ser ud, som om valgfriheden først og fremmest er lærernes. I et nyt indlæg den 4. marts peger Peter Legarth på yderligere et problem: At man på bekostning af teologiens klassiske fag indfører nye obligatoriske fag som religionsteori og religionsfænomenologi. Dagen efter melder biskop Holger Jepsen sig med et indlæg med overskriften Farlig fornyelse. Også han peger på religionsfaget og på nedprioriteringen af Ny Testamente som et problem, der ganske klart betyder en svækkelse af de teologiske hovedfag. Ganske særligt peger han på den mulige nedprioritering af de systematiske fag. Her peger han på, at det er af afgørende betydning for kirken, at den dogmatiske gennemtænkning holdes ved lige og løbende finder sted. Her må der ikke nedprioriteres! Tværtimod! Hvis den teologiske uddannelse da fortsat skal være betingelse for at blive præst! Og det ønsker han, den skal! Den 7. marts kan KRISTELIGT DAGBLAD så melde, at kritikken af studieordningsforslaget har båret frugt. Ny Testamente bliver obligatorisk også på kandidat-uddannelsen, 4 og så bliver det skrevet ind i studieordningen, at man har ret til at opgive særpensum. Tilbage står så spørgsmålet om indførelsen af de to nye religionsfag. Det første religionsfag I omfatter religionsteori og religions-fænomenologi. Det er placeret i studiets første semester som et introduktionsfag. Det andet religionsfag II er et grundigere studium af en eller flere ikkekristne religioner senere i studiet. Lektor i Gammel Testamente på Menighedsfakultetet, Carsten Vang, tager dette op i KRISTELIGT DAG- BLAD den 11. marts. Han understreger vigtigheden af, at en teologisk studieordning af i dag sikrer, at kommende præster har et godt kendskab til andre, levende religioner. Men det, man lægger op til i Århus, er, at teologien i højere grad bliver en sammenlignende religionsvidenskab med særlig vægt på den jødisk-kristne religion. Dette ser han bekræftet af, at det om læsningen af evangelierne og Paulus breve siges, at den skal give en indføring i Ny Testamente med henblik på studiet af urkristen religion/nytestamentlig teologi. I et indlæg den 13. marts hævder professor dr. theol. Svend Andersen, at indførelsen af religionsfagene blot var en genindførelse, idet religionsfaget tidligere indgik i den teologiske forprøves pensum. Deri har han uret, idet der dengang var tale om religionshistorie, hvor enhver antydning af, at de pågældende religioner stadig var i live, manglede. Den slags måtte man

5 orientere sig om hos missionsteologerne! Den 1. april giver han så i øvrigt Carsten Vang ret: Da kristendommen for mange mennesker i dag er én religion blandt mange, skal præster være fortrolige med religionsvidenskabens måde at betragte religionerne på!!! REDAKTØRSKIFTE Fra næste nummer af KIRKELIG INFORMATION vil pastor em. H.O. Okkels på ny være bladets redaktør, efter at sognepræst Svend Erik Larsen har varetaget hvervet siden Trods megen travlhed i et krævende by-embede er det lykkedes Svend Erik Larsen ikke blot at redigere bladet, men også en tid at sætte det, - samtidig med, at han har skrevet vægtige indlæg til spalterne. For dette arbejde vil vi gerne takke ham. Vi ser hen til, at der fortsat kan komme værdifulde indlæg fra ham. Der skal også lyde en tak til H.O. Okkels, fordi han igen påtager sig rollen som redaktør. Han har tidligere vist stor dygtighed på posten. Hartvig Wagner formand for KSBB DISKRIMINERING I FOLKEKIRKEN af sognepræst Jens Kr. Holmgaard, Bølling Vi skal alle sammen være her! Bestemt ikke et urimeligt krav at stille til en kirke, der smykker sig med folkenavn og mener sig bøjet efter paradigmet: Ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne. BREDDEN Spørgsmålet er nu, om den erklærede bredde også står mål med virkeligheden og hverdagen i folkekirken? Det er ganske vist, at folkekirken er bred og lægger hus til mange holdninger. De seneste årtier har vist, at den har evnet at optage mange mindretalsholdninger i sig også i en så-dan grad, at nogle måske vil være af dén opfattelse, at byggeriet er nået langt ud over sit fundament: Den evangelisk-lutherske tro. Jeg tænker på biskoppernes accept af et gudstjenestelignende ritual for velsignelse af homofile. Vi oplevede i dén sag, at et ganske lille mindretal 5

6 i folkekirken blev hørt og fik givet råde- og kirkerum blå-stemplet af folkekirkens øverste åndelige vejledere og hyrder. Ligeledes har vi set folkekirken lægge rum til fraskiltes vielse og fraskiltes besiddelse af hyrdeembedet. Vi har set, at besiddelse af hyrdeembedet uanset indehaverens seksuelle tilbøelighed og køn ikke længere er genstand for diskussion. Alt i alt er det vel udtryk for, at kirkeskibets kurs mod det liberalistiske udgangspunkt: vi skal alle kunne være her, er holdt støt og godt. Nogle vil sikkert forklare den folkekirkelige kurs ved et andet ord end liberalisme f.eks. ved ordet: sekularisering i dén betydning, at folkekirken i virkeligheden er på vej til at omdanne sig selv til at være et spejlbillede af vort folks pragmatiske holdninger og meninger. MINDRETALSRET? Vel, vi skal jo alle sammen være her; men spørgsmålet er så, om allemandsretten nu også omfatter alle mand? Det er muligt, at bøsser og lesbiske stadig føler sig en anelse fremmede i folkekirken, fordi de kun har fået et biskoppeligt administreret ritual, og endnu ikke et kongeligt autoriseret, til velsignelse af deres kærlighed; men efter fleres opfattelse er det kun et spørgsmål om tid. Det er måske også lidt synd for dem men! Føler de sig endnu lidt fremmede i folkekirken, så har de dog god vind med sig alle vegne. De kan få et 6 samlet bispekollegium op på mærkerne og i tale; men der er vel også andre i folkekirken end dem! Andre, som kunne føle sig endnu mere fremmede? Derfor spørger jeg: Hvorfor kan vi ganske vist heller ikke mange som har en svag samvittighed m.h.t. spørgsmålet om kvindelige præster og kvinders ordination ikke få biskopperne i tale om en ordinations- og tilsynspraksis, der tager hensyn til denne, vor svaghed? Det kan vi tilsyneladende ikke. Man trækker i sin postmodernitet lidt på smilebåndet ad en sådan gammeldags og forhistorisk holdning. Ikke blot én biskop har vi, som vil give særordination og undsige sig tilsynet med kvindelige præster. Det må vist siges at være diskriminering og en diskriminering, der desværre har selvforstærkende virkning ved de demokratiske flertalskræfter i folkekirken. Præster og menigheder af nævnte observans har ikke længere mange chancer for at blive hørt og få givet rum i folkekirken. Der er et demokratisk underskud. MINDRETALSBISKOP? Måske kunne det kommende bispevalg i Ribe stift være med til at rette lidt op på vores demokratiske underskud eller i det mindste sætte fokus på det? Hvis det skulle lykkes at opstille en bispekandidat, der melder ud, at han ikke vil føre tilsyn med kvindelige præster, vil ministeren så tage hensyn til det mindretal, der måtte stå

7 bag? Jeg ved godt, at det er et stort forlangende, som næppe lader sig efterkomme uden en masse kirkepolitisk bøvl; men måske kunne man så tænke sig mindretallets problem løst ved, at mindretalskandidaten administrativt blev udnævnt som ad hoc-biskop til den valgte og helt ad hoc varetog tilsynet med det mindretal af præster og menigheder med et gammelkirkeligt embedssyn. Helt og aldeles ad hoc uden politiske og administrative opgaver, men alene med den opgave at føre det åndelige tilsyn med den gruppe af præster og menigheder i kongeriget, som har brug for et sådant tilsyn gennem et synliggjort hyrde-embede. Hvis der ikke findes en løsning, er jeg bange for, at den såkaldt folkekirkelige rummelighed udtalt ved ordene: Vi skal jo alle sammen være her kun er et udtryk for et vi, der ikke omfatter os. (Artiklen har tidligere været trykt i Kristeligt Dagblad) MINDEORD OM BISKOP JOHS. W. JACOBSEN I flere mindeord om afdøde biskop Johs. W. Jacobsen har man med rette blandt mange af biskoppens fine karaktertræk fremhævet hans respekt for og hensyntagen til personer med andet syn og anden holdning end biskoppens personlige. To konkrete eksempler herpå fortjener at blive nævnt. Johs W. Jacobsen var bevidst om, at der med forgængeren biskop Chr. Bauns afsked var opstået et problem for kandidater med kirkens klassiske syn på kirkens embede og på ordination. Han indbød derfor præster med dette syn til møder i Viborg bispegård, og sammen med biskopperne W. Westergaard Madsen og J. B. Leer- Andersen udvirkede han derefter, at samtlige biskopper i 1973 indstillede til kirkeministeriet, at der skabes hjemmel for, at ordinationen i påkommende tilfælde overdrages til en anden gejstlig, hvis teologiske standpunkt ordinanden er i overensstemmelse med. Ordningen kom dog ikke i stand, men Johs. W. Jacobsen beholdt sin sympati for ordinander og præster med et andet syn end hans. Denne holdning kom også smukt til udtryk, da biskop Baun som emeritus skulle ordinere Frank Villy Nør i Herning Sct. Johannes Kirke i forbindelse med Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse s årsstævne i Herning i Umiddelbart forud kørte Johs. W. Jacobsen til Herning og afleverede på eget 7

8 initiativ Viborgs bispekåbe med ordene: Jeg synes, biskop Baun skal være iført sin gamle bispekåbe ved denne højtidelige lejlighed! Også personligt har jeg nydt godt af biskop Johs. W. Jacobsens i mødekommenhed og hjælp og vil mindes ham og hans gode hustru med stor respekt og taknemmelighed. Pastor em. Hartvig Wagner ER BIBELTRO PRÆSTER SNART FORTID? Dét spørgsmål stillede den norske avis DAGEN i en lederartikel den 9. februar. Baggrunden var en debat i bladet om, om kursen muligvis er sat mod en kirke, der senest om en generation vil være uden bibeltro præster. En problemstilling, som også er aktuel i Danmark. Lederskribenten peger på en række sager i de senere år, som synes at give grundlag for en påstand om, at kursen går i den nævnte retning. Først nævnes Børre Knudsens nedlæggelse af den statslige del af sit sognepræsteembede i For-målet var her at fremprovokere en retslig prøvelse af abortloven i forhold til grundloven. I 1983 afgjorde højesteret, at grundloven ikke længere havde kristelig bærekraft til at standse ugudelig lovgivning. Fra da af er dette gældende ret i Norge. Selv om vi ikke har haft tilsvarende sager i Danmark, er der ingen tvivl om, at det samme princip gælder. Medlemmer af folketinget og andre politikere har jævnligt udtalt, at enhver religiøs opfattelse har absolut vigepligt for det, som demokratiet beslutter. Børre Knudsens sag udløste flere af tilsvarende slags. I Kørner-sagen fra 1989 var der tale om en ren parallelsag. I Nessa-sagen i 1990 kom der et nyt moment ind i billedet, idet man også fremhævede biskopper-nes magt over præsterne. I 1992 gik den såkaldte Kvæfjord-dom imod strømmen, men det endte alligevel med, at biskoppen fik det, som han ville. Homofilistriden udløste derefter fra 1995 yderligere to præste-retssager og en lærenævnssag. I alle tre sager var det bibeltro-skaben, der tabte. Lederskribenten nævner herefter, at DAGEN har advaret bibeltro præster mod at fremprovokere flere sager, da dette ikke er en farbar vej. Det har vist sig, at biskopperne, rådskirkeligheden (kirkerådet), retsapparatet og statsapparatet står bibel- 8

9 troskaben imod. Af hensyn til kirkefolket gælder det nu om, at de bibeltro præster fortsætter deres tjeneste så længe som muligt. Faktisk er det jo ikke dem, der har tabt. Det var i grunden biskopperne, som nok formelt fik tilkendt stor magt over præsterne, men det viste sig hurtigt, at det var tidsåndens, politikernes og mediernes teologiske budskab, der er den egentlige læreautoritet i Den Norske Kirke. I Danmark er situationen stort set den samme. Her har ikke mindst en dåbssag Feldbæksagen vist, at det ikke er biskopperne, men den statslige præsteret, der sidder inde med læremyndigheden. Men når spørgsmålet er, om der fortsat vil være bibeltro præster i Den Norske Kirke, hænger det sam-men med noget andet: Menighedsfakultetet, som tidligere har haft så stor betydning, er blevet et åndeligt forarmet fakultet, og derfor er der ikke nogen tilgang af betydning af bibeltro præster. Det rejser spørgsmålet, om man skal overveje andre uddannelsesmuligheder. Men før der tages initiativer her, bør man overveje, hvad det er for en fremtid i Den Norske Kirke, man vil uddanne bibeltro præster til. Spørgsmålet er, om et bibeltro lægfolk fylder så meget, at bibeltro præster overhove-det får rum i kirken. Selv om forholdene er andre i Norge, er det tydeligt, at tendenserne også her går i samme retning. Der er tydelige tendenser til, at de frie teologiske uddannelsessteder her udvikler sig i samme retning som Menighedsfakultetet i Oslo. Det ses bl.a. i, at kandidater i stigende grad tilpasser deres holdninger, så de får mulighed for at komme gennem især menighedsrådenes nåleøje. Også her i landet er biskopperne reelt sat ud af spillet. Det er staten politikerne der har fat i den lange ende, og fra statens side gøres der af demokratiske grunde ikke så lidt for at styrke menighedsrådenes magt. Der er god grund til at spørge, om ikke bibeltro præster også snart vil være fortid i folkekirken? Den offentlige mening vil gennem menighedsrådene uanset biskoppernes holdning sikkert vide at sørge for, at de ikke får embede!!! v/ Svend Erik Larsen 9

10 KIRKELIG SAMLINGS BESTYRELSE (* forretningsudvalg De nye medlemmer er fremhævet) Lektor, dr. theol. Georg S. Adamsen Februarvej 28, 8210 Århus V Tlf Cand. theol. Karsten Christensen Gåsebæksvej 18,4 th Valby Tlf Pastor em. Olav Fog Johs. P. Sørensens Vej 30, Tebstrup 8660 Skanderborg Tlf./fax *Sognepræst Jens Kristian Holmgaard Kildevej 73, Bølling, 6900 Skjern Tlf Sognepræst Villy Klit-Johansen Skolegade 32, Hellevad 6230 Rødekro Tlf Sognepræst Svend Erik Larsen Kærlundsvej 14, 9000 Ålborg Tlf * fax Arkitekt Jakob Mortensen Gammelby Mosevej 7, 6600 Vejen Tlf (priv.) * (arb.) * fax Sognepræst Leif H. Mortensen Kirkegade 19, 7490 Aulum Tlf * fax Cand. theol. Erik Okkels Bogfinkevej 3, 1.tv., 8210 Århus V Tlf Redaktør af Kirkelig Information: Pastor em. Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Tlf./fax Pastor Steen Sunesen Kalmargade 37, st.th Århus N Tlf Lektor Ole Techow Højsetvej 4, 6534 Agerskov Tlf * fax Mobil

11 * Næstformand: Sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen Skjoldbjergvej 9, 6623 Vorbasse Tlf Pastor em. Poul Ulsdal Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Tlf *Formand: Pastor em. Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf./fax Æresmedlem: Provst em. Erich Alshauge Vinkelvej 8H, 6870 Ølgod Tlf KIRKELIG SAMLINGS PLENARKREDS: Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard P. M. Møllersvej 14, 1. tv Århus C Tlf Sognepræst Jesper Hornstrup Nørregade 27, Vammen 8830 Tjele Tlf Gårdejer Bent Iversen Sønder Skjerkvej 3, 7490 Aulum Tlf Sognepræst Martin Jensen Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet Tlf Stud. psyk. Mette Dalum Kristensen Skovvangsvej 180, st.tv Århus N Tlf Bibelskolelærer Peder O.R. Kølle Nobilisvej 13, 7100 Vejle Tlf Sognepræst Jens Christian Larsen H.P. Ørumsgade København Ø Tlf Efterskolelærer Sten F. Mortensen Langsigparken 17, 6740 Bramming Tlf

12 DEN NYE ANGLIKANSKE ÆRKEBISKOP Vi har tidligere omtalt valget af den nye ærkebiskop af Canterbury den 52 årige dr. Rowan Williams. Han er nu i slutningen af februar blevet officielt indsat i embedet som overhoved for verdens ca. 70 mill. anglikanere. Man var på forhånd klar over, at han er en kontroversiel person. Dette synes hans indsættelsesprædiken da også at bekræfte. Her tager han de svage i forsvar og understreger, at ingen må gøres til syndebuk, fordi de er anderledes hvad næppe mange vil være uenige i. Men han formulerer sig på en sådan måde, at en del sikkert vil høre hans ord som et skjult opgør med sine modstandere. Vi skal lære at være menneske side om side med alle slags mennesker. Når han her nævner minoriteter, er det nærliggende at tænke på hans forsvar for landets homoseksuelle. Her har han ganske vist afvist at tale om ægteskab. Det er ikke passende sprogbrug. Men han kan se argumenterne for at anerkende trofaste forhold mellem to af samme køn. Det er allerede sådan, at der er bispedømmer i USA og Canada, der praktiserer velsignelse af homofile forhold, og mange frygter, at ærkebiskoppens holdning kan være med til at fremme dette andre steder. Derfor er der da også grupper i kirken, der anser ærkebiskoppen for at være en falsk lærer. I denne forbindelse tæller spørgsmålet om kvindelige præster og biskopper også med. I 1994 tillod synoden, at kvinder kunne blive præster, men man har endnu ingen kvindelige biskopper i England. Men ærkebiskop Williams mener, at tiden nu er inde til, at man får åbnet her. Det har synoden allerede åbnet mulighed for. Problemet er bare, at det meget vel kunne føre til splittelse. Der er også blevet talt om at etablere mulighed for et alternativt tilsyn. Her kunne det evt. komme på tale at oprette en særlig kirkeprovins med henblik herpå. Ærkebiskoppen har ytret nogen sympati for denne ordning. Sammen med den rom.-katolske kirkes leder i England har han i øvrigt blandet sig i den politiske debat med en fredserklæring rettet mod premierminister Tony Blairs politik over for Irak. Og så har det vakt opsigt, at han har stillet sig bag kravene om stramninger i asyl- og flygtningepolitik. Her spiller frygten for terror ind, men det har overrasket, at ærkebiskoppen og andre kirkelige ledere har bakket kravene om særligt sikre indkvarteringer af asylansøgere op! v/ Svend Erik Larsen 12

13 NYT FRA BESTYRELSEN Med årene er den gamle garde i Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, KSBB svundet ind. Bestyrelsen har derfor grundigt overvejet fremtiden for det arbejde, der begyndte med udgivelsen af pjecen Kirkens Ja og Nej i Gennem de sidste to år har bestyrelsen konsulteret en lang række personer, som hen ad vejen har vist forståelse for og støttet KSBB. Fra disse personer og kredse har vi modtaget forskellige forslag vedrørende fremtiden. Et af forslagene har været at nedlægge KSBB, for at give plads for et helt nyt udspil på samme grund som KSBB. Med dette forslag fulgtev mange værdifulde tanker, som bestyrelsen har lyttet til. Samtidig modtog bestyrelsen mange opfordringer til at fortsætte sit arbejde, som vi ikke har kunnet sidde overhørig. En forudsætning herfor har været at finde nye medlemmer til bestyrelsen som supplement til siddende medlemmer og som erstatning for ældre medlemmer på vej til at træde ud. En henvendelse til en række af KSBB støtter har båret frugt, og en udvidet bestyrelse er nu sammensat, som det fremgår andet sted i dette nr. VELKOMMEN Der skal lyde et hjerteligt velkommen til de nye medlemmer og en tak, fordi de sammen med vi gamle er klar til at tage de udfordringer op, der mere og mere trænger sig på i en tid, hvor det er bydende nødvendigt at hævde og fastholde folkekirkens uopgivelige fundament: Guds ord i Den hellige Skrift og den evangelisk-lutherske bekendelse. Samtidig skal der også lyde en stor tak til to medlemmer, som gennem mange år har ydet en stor og trofast indsats og nu er trådt ud af bestyrelsen: Beate Højlund, Hirtshals og Lisbet Dalum Kristensen, Borum. Begge har bidraget både med gode input og praktisk støtte. GODT I GANG Den udvidede bestyrelse har holdt to møder og konstitueret sig med Hartvig Wagner, Herning som formand og Jørgen Bækgaard Thomsen, Vorbasse som næstformand. Jens Kristian Holmgaard, formanden og næstformanden er forretningsudvalg. Ved møderne har vi dannet os et overblik over, hvilke opgaver der ligger nærmest for. En række udvalg er nedsat, hvori også nye medlemmer har plads. Det har været en særlig opmuntring at mærke en samhørighed i bestyrelsen, som lover godt for det kommende arbejde. Vi tør dog ikke melde ud, at der straks vil ske en hel masse. Vi behøver tid til grundige overvejelser af mål og midler. På flere måder er den kirkelige situationen nu forskellig fra den, der rådede, da KSBB 13

14 blev til. De unge i bestyrelsen vil gerne prøve deres tanker af på vi gamles erfaring, og vi vil gerne drage nytte af de unges nære oplevelser af den nye tids kirkelige hverdag i arbejdet. Derfor mødes bestyrelsen til fortsat rådslagning på Hellig Kors Kloster maj. ÅRSSTÆVNET SEPTEMBER Stævnet holdes i Sct. Pauls Kirke i Århus. Vi håber, at vi ved den lejlighed kan præsentere rigtig mange deltagere for KSBB s bedømmelse af den kirkelige situation og for det kommende arbejdsprogram, ligesom vi gerne lytter til, hvad venner af KSBB har at sige til os. Endeligt program bringes i næste nummer af Kirkelig Information, men vi kan allerede meddele følgende: Fredag aften har lektor, dr. theol. Georg S. Adamsen emnet Er det stadigvæk muligt at tale om og kræve bekendelsestroskab? Et bibeltheologisk bidra. Lørdag holder pastor Steen Sunesen skriftemålsgudstjeneste med nadver. Derefter aflægges og drøftes årsberetning. Om eftermiddagen har rektor, pastor Bengt Birgersson, Göteborg emnet Når grundvoldene vakler, hvad gør da den retfærdige? (Sl 11,3). Birgersson er formand for udvalget vedrørende oprettelse af en Missionsprovins i Sverige, som nærmere omtales i dette blad. Lørdag aften holder H.O. Okkels det afsluttende foredrag. Hartvig Wagner MANGEL PÅ PRÆSTER I SVERIGE - MISSIONSPROVINS MANGEL PÅ PRÆSTER? I den senere tid har man i KD kunnet læse om tiltagende præstemangel i Sverige, så at man der ønsker at importere fremmed arbejdskraft i form af theologiske kandidater og præster fra blandt andet Danmark. Hvad der derimod ikke har været omtalt, er det stadigt stigende antal af mandlige theologiske kandidater - i øjeblikket over 30 - der er blevet nægtet adgang til embede i Svenska kyrkan (SK), udelukkende fordi de ikke reservationsløst vil sige ja til kvindelige præster. Spørgsmålet om kvindelige præster er i dag blevet et bekendelsesspørgsmål i Svenska Kyrkan. I nu snart 10 år har man ikke lovligt kunnet få præster, der var imod ordningen med kvindelige præster. Den 3. oktober 1993 besluttede Svenska Kyrkans bispemøde dette. Det betød allerede dengang, at man ikke kunne blive optaget på de svenske pastoralseminarer. Siden er situationen blevet skærpet. Allerede 1994 skærpede Kyrkomötet, Svenska Kyrkans øverste myndighed, reglerne. 14

15 Udviklingen kulminerede med de nye behørigheds (retmæssigheds) regler i den nye kirkeordning Herefter er det ikke kun åbenbare modstandere, der stoppes, men præstekandidater kan tvinges til at modtage nadveren af kvindelige præster for at bevise deres lojalitet. De nye behørighedsregler gælder ikke kun for præstekandidater, men også for diakoner/diakonisser og for alle kirkelige tjenester med arbejdsledende funktioner. At dette også gælder biskopper og bispekandidater, så man fornylig i forbindelse med bispevalget i Bo Gierts gamle stift, Göteborgs stift, da en af kandidaterne ved den offentlige udspørgning ikke udtalte sig entydigt om, hvorvidt han selv ville ordinere kvinder og ikke bare lade andre forestå det. Bispevalget blev i første omgang udskudt, for at pågældende bispekandidat kunne omprøves endnu engang af behörighetsnämnden. Konklusionen på alt dette er, at det gamle syn på præstetjenesten helt har mistet sin hjemstedsret i Svenska Kyrkan, og at det kun er et spørgsmål om tid, før præster med dette syn er gået på pension. Det vil sige, at der ikke længere vil kunne læres ret om embedet i SK, og at der vil blive øvet vold imod alle de menigheder og hele det lægfolk, som deler det bibelske syn på embedet. Det er menigheden i Sverige, der er den virkelige taber. Den er ved at fratages det, vor lutherske bekendelse, Den augsburgske bekendelse artkl. 5, nævner som en nødvendighed for den sande og frelsende tro: For at vi kan opnå denne tro, er der indstiftet et embede til at prædike evangelium og uddele sakramenter. MISSIONSPROVINS? Dette er baggrunden for tankerne om dannelsen af en missionsprovins i Sverige inden for Svenska Kyrkan. Målet er at danne en kirkelig struktur for de fremvoksende gudstjenestefællesskaber og at være et netværk til støtte for bekendelses-, missions- og vækkelsesbevægelser. Endvidere at give en kirkelig ordning, hvor mænd kan rettelig kaldes og indsættes i prædikeembedet. Visionen er vokset frem i et samtaleforum af både lav- og højkirkelige. Den 15. august 2002 blev Arbejdsgruppen for dannelsen af en missionsprovins nedsat ved et møde i Gøteborg. Den 18. januar 2003 fremlagde den under stor mediebevågenhed sin rapport. Resultatet blev, at der stiftedes en støtteforening til oprettelse af en missionsprovins. Cand.theol. Erik A.H. Okkels TIL KALENDEREN: Nordeuropæisk LutherAkademi afholder dette års symposium den august i Finland, Hangö, på svenska evangelie Foreningens Folkehøjskole dér. Dette års tema bliver kirkeforståelsen. Notér datoen allerede nu! Nærmere program følger senere. 15

16 RESERVERET POSTVÆSENET ADRESSER KIRKELIG SAMLING OM BIBEL OG BEKENDELSE FORMAND Pastor Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf. og fax KASSERER Direktør Leo Dalum Kristensen Bysvinget 18A, Borum, 8471 Sabro Tlf Postgiro Kassereren modtager gaver til Kirkelig Samling og betaling for bogkøb. BOGEKSPEDITION Sognepræst Martin Jensen Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet Tlf KIRKELIG INFORMATION Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Svend Erik Larsen Kærlundsvej 14, 9000 Aalborg Tlf fax I redaktionen i øvrigt: Pastor Hans Olav Okkels, Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Pastor Poul Ulsdal, Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Pastor Hartvig Wagner, Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Sognepræst Villy Klit-Johansen, Skolegade 32, Hellevad, 6230 Rødekro Lærer Sten F. Mortensen, Langsigparken 17, 6740 Bramming Ekspedition: Kirkelig Samlings kasserer Adr.: Se ovenfor!

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Kalundborg Folkeblad d. 15. jan. 1977:

Kalundborg Folkeblad d. 15. jan. 1977: Afskrift fra Kalundborg Folkeblad Ved.: Flemming Paulsen Kalundborg Folkeblad d. 15. jan. 1977: Præsten, biokemikeren, sommerfuglesamleren i Føllenslev præstegård. Den unge Eivind Palm Hvorfor siger man

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeudvalget 2012-13 KIU alm. del Bilag 4 Offentligt Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende: Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00 Mødedeltagere: Tine Lindhardt, Henrik Wigh Poulsen, Erik Vind, Ester Larsen, Helga Højsager, Bente Kaysen, Grethe Krogh Jakobsen, Mikael

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 PÅ BØLGELÆNGDE JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET 'Vær velkommen, Herrens år' Vi synger ved begyndelsen af adventstiden og ved starten af et nyt år: Vær velkommen,

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

FORÅRSPROGRAM Teologisk Forening

FORÅRSPROGRAM Teologisk Forening FORÅRSPROGRAM 2014 KARABIN OG EVANGELIUM Fællesforedrag med Religionsvidenskabelig Forening v. tidligere feltpræst Victor Greve At være feltpræst er at lytte og tale med soldaterne om deres frustrationer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

[- Nyt fra Februar 2014]

[- Nyt fra Februar 2014] [- Nyt fra Februar 2014] Af Mette Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang om måneden

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2013 2014 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Bilag nr. 65. Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2)

Bilag nr. 65. Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2) Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2) Der har i Sverige, Norge og Island traditionelt været et forhold mellem staten og kirken, som i mange

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014!

Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014! Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014! Hans Olav Okkels ved jubilæumsstævnet 27.9.2014 I DAG FEJRER VI, at 11 præster for 50 år siden formulerede Kirkens Ja og Nej til forsvar

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Formandstale 2014 ved Hans Olav Okkels

Formandstale 2014 ved Hans Olav Okkels Formandstale 2014 ved Hans Olav Okkels INDLEDNINGSVIS VIL JEG byde alle hjertelig velkommen. Denne velkomst gælder også vore gæster fra vore nordiske søsterbevægelser: FBB i Norge og Kirkelig Samling samt

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 25. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække Salmer DDS 417: Herre Jesus, vi er her DDS 62: Jesus, det eneste DDS

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

PROGRAM VELKOMMEN PÅ

PROGRAM VELKOMMEN PÅ PROGRAM VELKOMMEN PÅ Hvad kan vi gøre for dig? Du står med det nye program i hånden. Luk op og se de mange muligheder! Klippen Lemvig Indre Mission er et fællesskab af mennesker, der mødes for at dele

Læs mere

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2 KIRKENYT PADESØ SOGN 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2 Påske i Padesø Kirke Hvad laver menighedsrådet? Der har i 2012 været valg til menighedsrådene landet over og de nye menighedsråd er konstitueret og således

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere