FÆLLESSKAB. Nr årgang ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆLLESSKAB. Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735"

Transkript

1 Nr årgang ISSN Udgivet af KIRKELIG SAMLING OM BIBEL OG BEKENDELSE Kirkens Ja og Nej Nr. 1 april 2003 Fællesskab Ny teologisk studieordning... 2 Redaktørskifte...5 Diskriminering i folkekirken.. 5 Mindeord...7 Er bibeltro præster snart fortid.. 8 Bestyrelsen Plenarkredsen Den nye anglikanske ærkebiskop..12 Nyt fra bestyrelsen Mangel på præster...14 KIRKELIG INFORMATION udkommer med 4-6 nr. årligt og koster for 2003 kr. 90,- (studerende og pensionister kr. 60,-). Abonnement bestilles hos redaktion eller ekspedition (adresser på bagsiden) og fortsætter indtil afbestilling. I Danmark og på Færøerne melder abonnenter flytning til posthuset, som sender meddelelse til ekspeditionen. Abonnenter i udlandet melder flytning til ekspeditionen. FÆLLESSKAB Der er jævnligt nogle, der efterlyser fællesskab i menigheden. Det er en mangelvare, mener de. Men spørgsmålet er, hvad det er for et fællesskab, de efterlyser?! Er det mon et meningsfællesskab? Eller er det nærheden i en lille, overskuelig gruppe, hvor man kan have et tæt, personligt fællesskab? Men sagen er jo den, at fællesskabet er der! Det skal ikke først etableres. Det er en virkelighed i kraft af dåben og træder synligt frem i gudstjenesten, hvor vi samles om Ordet og sakramenterne til vejledning og opbyggelse af menigheden. Når man så alligevel efterlyser fællesskab, har det sikkert noget at gøre med, at man har en forventning om, at det er noget, andre så at sige giver én eller inddrager én i. Men sådan er det ikke! Det drejer sig ikke om, hvad andre kan eller skal gøre for én. Kommer man på dén måde, kommer man faktisk som tilskuer, der skal se, om de andre reagerer, som man synes, de skal. Man skal i stedet vove at være en aktiv del af det, der foregår, - for i grunden er man allerede part, fordi man er døbt. Så vil man opdage, at man faktisk også kommer til at føle, at man hører til. I grunden kan man sammenligne fællesskabet i en menighed med fællesskabet i en familie. Her hører man også til på forhånd, men det er op til én selv at fylde sin plads i fælles-

2 skabet. Det kan ingen anden gøre for én. Og en familie er jo da heller ikke et meningsfællesskab, menderimod et fællesskab med plads til forskellighederne. Det afhænger altså først og fremmest af én selv, om man oplever at være en del af fællesskabet i menigheden. Betingelsen er blot, at den enkelte fylder sin plads! Svend Erik Larsen NY TEOLOGISK STUDIEORDNING ved sognepræst Svend Erik Larsen, Aalborg I en pjece om det teologiske studium, som studienævnet på Århus Univer-sitet udsendte i 2. oplag 1971 hedder det om teologiens indhold og opgave: Teologien må være skriftstudium, fordi de bibelske skrifter er den primære kilde til den kristne forkyndelse; den må være historisk studium for at kunne følge denne forkyndelse på dens vandring op gennem historien; og endelig må den være systematisk.for at hjælpe kirken til en adækvat udtryksmåde med henblik på den aktuelle forkyndelse. Noget kunne tyde på, at forståelsen har ændret sig ganske væsentligt siden. Det fremgår af de seneste måneders debat om især den nye studieordning på Det teologiske Fakultet i Århus. Når der har været behov for nye studieordninger, hænger det sammen med, at de akademiske uddannelser skal indrettes efter internationale standarder med en grundlæggende bachelor-uddannelse og en kandidat-uddannelse som overbygning. I KRISTELIGT DAGBLAD den 20. februar gav biskop Karsten Nissen, Viborg, udtryk for bekymring over, at der blev lagt op til, at faget Ny Testamente kun blev obligatorisk i et halvt år på bachelor-uddannelsen. Vi kan ikke bruge en præst i folkekirken uden en forsvarlig nytestamentlig baggrund. Han kritiserer også, at det frie pensumvalg synes at forsvinde. Det kunne føre til, at der drives en særlig norm-teologi, hvor lærerne bestemmer, hvilke bøger, der skal læses. Også censorkorpsets formand, sognepræst Kaj Mogensen, er betænkelig ved, at studiet af Ny Testamente får så lidt plads i studiet. Det Nye Testamente udgør kristendommens historiske og indholdsmæssige grundlag. Det er et kraftigt brud på evangelisk-luthersk tradition, at man helt kan undgå faget på overbygningen af uddannelsen. I øvrigt påtaler han kravet om et fast pensum og konstaterer, at studiet bliver skolepræget, hvorfor det frie studium bliver fortid. 2

3 Professor i Ny Testamente på Menighedsfakultetet i Århus, teol. dr. Peter Legarth kalder den kommende studieordning for en markant forringelse af det teologiske studium i Århus. Han kalder i øvrigt det såkaldte fællespensum for et tvangspensum og præciserer, at det hidtil har været fagenes indhold, der har været fastlagt ikke bestemte fremstillinger. For bibelfagenes vedkommende har det betydet, at det var bibelteksterne selv, der var pensum ikke en af en lærer udvalgt kommentar. Nu flyttes fokus fra teksterne til bestemte måder at læse dem på. I øvrigt opfordrer han landets biskopper til at reservere sig over for nedprioriteringen af Ny Testamente. Efter hans opfattelse bør en kandidateksamen fra Århus ikke fremover automatisk give adgang til præsteembede i folkekirken. Studieleder, professor i Ny Testamente, dr. theol. Ole Davidsen, tager i samme avis til genmæle. Efter hans opfattelse er tiden løbet fra det frie studium. Tiden er ikke længere til frie pensa. Så understreger han, at fremtidens studerende vil få øgede muligheder for at specialisere sig. Det betragter han som et fremskridt, men naturligvis betyder det, at fremtidige kandidater vil have mere individuelle sammensætninger af deres uddannelse. Eventuelt må biskoppen så bede kandidaten læse et ekstra fag, inden den pågældende kan få embede som præst. Nogle dage senere den 26. februar afviser Ole Davidsen, at fællespensum skulle være et forsøg på at indføre norm-teologi. Hans opfattelse er, at der tværtimod er tale om en opdatering af studiet, og at den nye studieordning rummer en væsentlig styrkelse af teologisk uddannelse. Han understreger, at man ikke har haft noget ønske om at nedprioritere Ny Testamente, men nok at give de studerende større valgfrihed. Samme dag understreger fakultetets dekan, Carsten Riis, at de kommende kandidater fuldt ud vil leve op til myndighedernes forventninger, idet de vil få en ballast, der udruster dem til et langt arbejdsliv i den folkekirkelige virkelighed. Det bliver kandidater, som folkekirken får glæde af. Trods en vis usikkerhed over for den nye studieordning kaldes den af studerende for spiselig, selv om den studerendes ret til selv at vælge pensum begrænses. Men generelt forringes studiet ikke. I KRISTELIGT DAGBLAD den 27. februar vurderer tidl. rektor for Præstehøjskolen Niels Thomsen forslagene til nye studieordninger i København og Århus. Det københavnske forslag karakteriseres som mere konservativt end det århusianske. Det lider heller ikke af den samme berøringsangst i forhold til folkekirken, men henviser tydeligt og klart til, at en cand. theol. vil ha-ve fået en uddannelse, der kvalificerer til at blive præst i folkekirken. I Århus-forslaget taler man i stedet om at man skal kunne formidle faget på bredt og 3

4 kvalificeret niveau. Men siger Niels Thomsen at være præst er ikke at formidle faget teologi. Generelt rejser han det spørgsmål, om ikke resultatet bliver, at den almene viden og kunnen bliver for lille i forhold til, hvad en præst skal kunne. For eksempel i Ny Testamente. Om den omtalte valgfrihed siger han, at det ser ud, som om valgfriheden først og fremmest er lærernes. I et nyt indlæg den 4. marts peger Peter Legarth på yderligere et problem: At man på bekostning af teologiens klassiske fag indfører nye obligatoriske fag som religionsteori og religionsfænomenologi. Dagen efter melder biskop Holger Jepsen sig med et indlæg med overskriften Farlig fornyelse. Også han peger på religionsfaget og på nedprioriteringen af Ny Testamente som et problem, der ganske klart betyder en svækkelse af de teologiske hovedfag. Ganske særligt peger han på den mulige nedprioritering af de systematiske fag. Her peger han på, at det er af afgørende betydning for kirken, at den dogmatiske gennemtænkning holdes ved lige og løbende finder sted. Her må der ikke nedprioriteres! Tværtimod! Hvis den teologiske uddannelse da fortsat skal være betingelse for at blive præst! Og det ønsker han, den skal! Den 7. marts kan KRISTELIGT DAGBLAD så melde, at kritikken af studieordningsforslaget har båret frugt. Ny Testamente bliver obligatorisk også på kandidat-uddannelsen, 4 og så bliver det skrevet ind i studieordningen, at man har ret til at opgive særpensum. Tilbage står så spørgsmålet om indførelsen af de to nye religionsfag. Det første religionsfag I omfatter religionsteori og religions-fænomenologi. Det er placeret i studiets første semester som et introduktionsfag. Det andet religionsfag II er et grundigere studium af en eller flere ikkekristne religioner senere i studiet. Lektor i Gammel Testamente på Menighedsfakultetet, Carsten Vang, tager dette op i KRISTELIGT DAG- BLAD den 11. marts. Han understreger vigtigheden af, at en teologisk studieordning af i dag sikrer, at kommende præster har et godt kendskab til andre, levende religioner. Men det, man lægger op til i Århus, er, at teologien i højere grad bliver en sammenlignende religionsvidenskab med særlig vægt på den jødisk-kristne religion. Dette ser han bekræftet af, at det om læsningen af evangelierne og Paulus breve siges, at den skal give en indføring i Ny Testamente med henblik på studiet af urkristen religion/nytestamentlig teologi. I et indlæg den 13. marts hævder professor dr. theol. Svend Andersen, at indførelsen af religionsfagene blot var en genindførelse, idet religionsfaget tidligere indgik i den teologiske forprøves pensum. Deri har han uret, idet der dengang var tale om religionshistorie, hvor enhver antydning af, at de pågældende religioner stadig var i live, manglede. Den slags måtte man

5 orientere sig om hos missionsteologerne! Den 1. april giver han så i øvrigt Carsten Vang ret: Da kristendommen for mange mennesker i dag er én religion blandt mange, skal præster være fortrolige med religionsvidenskabens måde at betragte religionerne på!!! REDAKTØRSKIFTE Fra næste nummer af KIRKELIG INFORMATION vil pastor em. H.O. Okkels på ny være bladets redaktør, efter at sognepræst Svend Erik Larsen har varetaget hvervet siden Trods megen travlhed i et krævende by-embede er det lykkedes Svend Erik Larsen ikke blot at redigere bladet, men også en tid at sætte det, - samtidig med, at han har skrevet vægtige indlæg til spalterne. For dette arbejde vil vi gerne takke ham. Vi ser hen til, at der fortsat kan komme værdifulde indlæg fra ham. Der skal også lyde en tak til H.O. Okkels, fordi han igen påtager sig rollen som redaktør. Han har tidligere vist stor dygtighed på posten. Hartvig Wagner formand for KSBB DISKRIMINERING I FOLKEKIRKEN af sognepræst Jens Kr. Holmgaard, Bølling Vi skal alle sammen være her! Bestemt ikke et urimeligt krav at stille til en kirke, der smykker sig med folkenavn og mener sig bøjet efter paradigmet: Ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne. BREDDEN Spørgsmålet er nu, om den erklærede bredde også står mål med virkeligheden og hverdagen i folkekirken? Det er ganske vist, at folkekirken er bred og lægger hus til mange holdninger. De seneste årtier har vist, at den har evnet at optage mange mindretalsholdninger i sig også i en så-dan grad, at nogle måske vil være af dén opfattelse, at byggeriet er nået langt ud over sit fundament: Den evangelisk-lutherske tro. Jeg tænker på biskoppernes accept af et gudstjenestelignende ritual for velsignelse af homofile. Vi oplevede i dén sag, at et ganske lille mindretal 5

6 i folkekirken blev hørt og fik givet råde- og kirkerum blå-stemplet af folkekirkens øverste åndelige vejledere og hyrder. Ligeledes har vi set folkekirken lægge rum til fraskiltes vielse og fraskiltes besiddelse af hyrdeembedet. Vi har set, at besiddelse af hyrdeembedet uanset indehaverens seksuelle tilbøelighed og køn ikke længere er genstand for diskussion. Alt i alt er det vel udtryk for, at kirkeskibets kurs mod det liberalistiske udgangspunkt: vi skal alle kunne være her, er holdt støt og godt. Nogle vil sikkert forklare den folkekirkelige kurs ved et andet ord end liberalisme f.eks. ved ordet: sekularisering i dén betydning, at folkekirken i virkeligheden er på vej til at omdanne sig selv til at være et spejlbillede af vort folks pragmatiske holdninger og meninger. MINDRETALSRET? Vel, vi skal jo alle sammen være her; men spørgsmålet er så, om allemandsretten nu også omfatter alle mand? Det er muligt, at bøsser og lesbiske stadig føler sig en anelse fremmede i folkekirken, fordi de kun har fået et biskoppeligt administreret ritual, og endnu ikke et kongeligt autoriseret, til velsignelse af deres kærlighed; men efter fleres opfattelse er det kun et spørgsmål om tid. Det er måske også lidt synd for dem men! Føler de sig endnu lidt fremmede i folkekirken, så har de dog god vind med sig alle vegne. De kan få et 6 samlet bispekollegium op på mærkerne og i tale; men der er vel også andre i folkekirken end dem! Andre, som kunne føle sig endnu mere fremmede? Derfor spørger jeg: Hvorfor kan vi ganske vist heller ikke mange som har en svag samvittighed m.h.t. spørgsmålet om kvindelige præster og kvinders ordination ikke få biskopperne i tale om en ordinations- og tilsynspraksis, der tager hensyn til denne, vor svaghed? Det kan vi tilsyneladende ikke. Man trækker i sin postmodernitet lidt på smilebåndet ad en sådan gammeldags og forhistorisk holdning. Ikke blot én biskop har vi, som vil give særordination og undsige sig tilsynet med kvindelige præster. Det må vist siges at være diskriminering og en diskriminering, der desværre har selvforstærkende virkning ved de demokratiske flertalskræfter i folkekirken. Præster og menigheder af nævnte observans har ikke længere mange chancer for at blive hørt og få givet rum i folkekirken. Der er et demokratisk underskud. MINDRETALSBISKOP? Måske kunne det kommende bispevalg i Ribe stift være med til at rette lidt op på vores demokratiske underskud eller i det mindste sætte fokus på det? Hvis det skulle lykkes at opstille en bispekandidat, der melder ud, at han ikke vil føre tilsyn med kvindelige præster, vil ministeren så tage hensyn til det mindretal, der måtte stå

7 bag? Jeg ved godt, at det er et stort forlangende, som næppe lader sig efterkomme uden en masse kirkepolitisk bøvl; men måske kunne man så tænke sig mindretallets problem løst ved, at mindretalskandidaten administrativt blev udnævnt som ad hoc-biskop til den valgte og helt ad hoc varetog tilsynet med det mindretal af præster og menigheder med et gammelkirkeligt embedssyn. Helt og aldeles ad hoc uden politiske og administrative opgaver, men alene med den opgave at føre det åndelige tilsyn med den gruppe af præster og menigheder i kongeriget, som har brug for et sådant tilsyn gennem et synliggjort hyrde-embede. Hvis der ikke findes en løsning, er jeg bange for, at den såkaldt folkekirkelige rummelighed udtalt ved ordene: Vi skal jo alle sammen være her kun er et udtryk for et vi, der ikke omfatter os. (Artiklen har tidligere været trykt i Kristeligt Dagblad) MINDEORD OM BISKOP JOHS. W. JACOBSEN I flere mindeord om afdøde biskop Johs. W. Jacobsen har man med rette blandt mange af biskoppens fine karaktertræk fremhævet hans respekt for og hensyntagen til personer med andet syn og anden holdning end biskoppens personlige. To konkrete eksempler herpå fortjener at blive nævnt. Johs W. Jacobsen var bevidst om, at der med forgængeren biskop Chr. Bauns afsked var opstået et problem for kandidater med kirkens klassiske syn på kirkens embede og på ordination. Han indbød derfor præster med dette syn til møder i Viborg bispegård, og sammen med biskopperne W. Westergaard Madsen og J. B. Leer- Andersen udvirkede han derefter, at samtlige biskopper i 1973 indstillede til kirkeministeriet, at der skabes hjemmel for, at ordinationen i påkommende tilfælde overdrages til en anden gejstlig, hvis teologiske standpunkt ordinanden er i overensstemmelse med. Ordningen kom dog ikke i stand, men Johs. W. Jacobsen beholdt sin sympati for ordinander og præster med et andet syn end hans. Denne holdning kom også smukt til udtryk, da biskop Baun som emeritus skulle ordinere Frank Villy Nør i Herning Sct. Johannes Kirke i forbindelse med Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse s årsstævne i Herning i Umiddelbart forud kørte Johs. W. Jacobsen til Herning og afleverede på eget 7

8 initiativ Viborgs bispekåbe med ordene: Jeg synes, biskop Baun skal være iført sin gamle bispekåbe ved denne højtidelige lejlighed! Også personligt har jeg nydt godt af biskop Johs. W. Jacobsens i mødekommenhed og hjælp og vil mindes ham og hans gode hustru med stor respekt og taknemmelighed. Pastor em. Hartvig Wagner ER BIBELTRO PRÆSTER SNART FORTID? Dét spørgsmål stillede den norske avis DAGEN i en lederartikel den 9. februar. Baggrunden var en debat i bladet om, om kursen muligvis er sat mod en kirke, der senest om en generation vil være uden bibeltro præster. En problemstilling, som også er aktuel i Danmark. Lederskribenten peger på en række sager i de senere år, som synes at give grundlag for en påstand om, at kursen går i den nævnte retning. Først nævnes Børre Knudsens nedlæggelse af den statslige del af sit sognepræsteembede i For-målet var her at fremprovokere en retslig prøvelse af abortloven i forhold til grundloven. I 1983 afgjorde højesteret, at grundloven ikke længere havde kristelig bærekraft til at standse ugudelig lovgivning. Fra da af er dette gældende ret i Norge. Selv om vi ikke har haft tilsvarende sager i Danmark, er der ingen tvivl om, at det samme princip gælder. Medlemmer af folketinget og andre politikere har jævnligt udtalt, at enhver religiøs opfattelse har absolut vigepligt for det, som demokratiet beslutter. Børre Knudsens sag udløste flere af tilsvarende slags. I Kørner-sagen fra 1989 var der tale om en ren parallelsag. I Nessa-sagen i 1990 kom der et nyt moment ind i billedet, idet man også fremhævede biskopper-nes magt over præsterne. I 1992 gik den såkaldte Kvæfjord-dom imod strømmen, men det endte alligevel med, at biskoppen fik det, som han ville. Homofilistriden udløste derefter fra 1995 yderligere to præste-retssager og en lærenævnssag. I alle tre sager var det bibeltro-skaben, der tabte. Lederskribenten nævner herefter, at DAGEN har advaret bibeltro præster mod at fremprovokere flere sager, da dette ikke er en farbar vej. Det har vist sig, at biskopperne, rådskirkeligheden (kirkerådet), retsapparatet og statsapparatet står bibel- 8

9 troskaben imod. Af hensyn til kirkefolket gælder det nu om, at de bibeltro præster fortsætter deres tjeneste så længe som muligt. Faktisk er det jo ikke dem, der har tabt. Det var i grunden biskopperne, som nok formelt fik tilkendt stor magt over præsterne, men det viste sig hurtigt, at det var tidsåndens, politikernes og mediernes teologiske budskab, der er den egentlige læreautoritet i Den Norske Kirke. I Danmark er situationen stort set den samme. Her har ikke mindst en dåbssag Feldbæksagen vist, at det ikke er biskopperne, men den statslige præsteret, der sidder inde med læremyndigheden. Men når spørgsmålet er, om der fortsat vil være bibeltro præster i Den Norske Kirke, hænger det sam-men med noget andet: Menighedsfakultetet, som tidligere har haft så stor betydning, er blevet et åndeligt forarmet fakultet, og derfor er der ikke nogen tilgang af betydning af bibeltro præster. Det rejser spørgsmålet, om man skal overveje andre uddannelsesmuligheder. Men før der tages initiativer her, bør man overveje, hvad det er for en fremtid i Den Norske Kirke, man vil uddanne bibeltro præster til. Spørgsmålet er, om et bibeltro lægfolk fylder så meget, at bibeltro præster overhove-det får rum i kirken. Selv om forholdene er andre i Norge, er det tydeligt, at tendenserne også her går i samme retning. Der er tydelige tendenser til, at de frie teologiske uddannelsessteder her udvikler sig i samme retning som Menighedsfakultetet i Oslo. Det ses bl.a. i, at kandidater i stigende grad tilpasser deres holdninger, så de får mulighed for at komme gennem især menighedsrådenes nåleøje. Også her i landet er biskopperne reelt sat ud af spillet. Det er staten politikerne der har fat i den lange ende, og fra statens side gøres der af demokratiske grunde ikke så lidt for at styrke menighedsrådenes magt. Der er god grund til at spørge, om ikke bibeltro præster også snart vil være fortid i folkekirken? Den offentlige mening vil gennem menighedsrådene uanset biskoppernes holdning sikkert vide at sørge for, at de ikke får embede!!! v/ Svend Erik Larsen 9

10 KIRKELIG SAMLINGS BESTYRELSE (* forretningsudvalg De nye medlemmer er fremhævet) Lektor, dr. theol. Georg S. Adamsen Februarvej 28, 8210 Århus V Tlf Cand. theol. Karsten Christensen Gåsebæksvej 18,4 th Valby Tlf Pastor em. Olav Fog Johs. P. Sørensens Vej 30, Tebstrup 8660 Skanderborg Tlf./fax *Sognepræst Jens Kristian Holmgaard Kildevej 73, Bølling, 6900 Skjern Tlf Sognepræst Villy Klit-Johansen Skolegade 32, Hellevad 6230 Rødekro Tlf Sognepræst Svend Erik Larsen Kærlundsvej 14, 9000 Ålborg Tlf * fax Arkitekt Jakob Mortensen Gammelby Mosevej 7, 6600 Vejen Tlf (priv.) * (arb.) * fax Sognepræst Leif H. Mortensen Kirkegade 19, 7490 Aulum Tlf * fax Cand. theol. Erik Okkels Bogfinkevej 3, 1.tv., 8210 Århus V Tlf Redaktør af Kirkelig Information: Pastor em. Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Tlf./fax Pastor Steen Sunesen Kalmargade 37, st.th Århus N Tlf Lektor Ole Techow Højsetvej 4, 6534 Agerskov Tlf * fax Mobil

11 * Næstformand: Sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen Skjoldbjergvej 9, 6623 Vorbasse Tlf Pastor em. Poul Ulsdal Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Tlf *Formand: Pastor em. Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf./fax Æresmedlem: Provst em. Erich Alshauge Vinkelvej 8H, 6870 Ølgod Tlf KIRKELIG SAMLINGS PLENARKREDS: Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard P. M. Møllersvej 14, 1. tv Århus C Tlf Sognepræst Jesper Hornstrup Nørregade 27, Vammen 8830 Tjele Tlf Gårdejer Bent Iversen Sønder Skjerkvej 3, 7490 Aulum Tlf Sognepræst Martin Jensen Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet Tlf Stud. psyk. Mette Dalum Kristensen Skovvangsvej 180, st.tv Århus N Tlf Bibelskolelærer Peder O.R. Kølle Nobilisvej 13, 7100 Vejle Tlf Sognepræst Jens Christian Larsen H.P. Ørumsgade København Ø Tlf Efterskolelærer Sten F. Mortensen Langsigparken 17, 6740 Bramming Tlf

12 DEN NYE ANGLIKANSKE ÆRKEBISKOP Vi har tidligere omtalt valget af den nye ærkebiskop af Canterbury den 52 årige dr. Rowan Williams. Han er nu i slutningen af februar blevet officielt indsat i embedet som overhoved for verdens ca. 70 mill. anglikanere. Man var på forhånd klar over, at han er en kontroversiel person. Dette synes hans indsættelsesprædiken da også at bekræfte. Her tager han de svage i forsvar og understreger, at ingen må gøres til syndebuk, fordi de er anderledes hvad næppe mange vil være uenige i. Men han formulerer sig på en sådan måde, at en del sikkert vil høre hans ord som et skjult opgør med sine modstandere. Vi skal lære at være menneske side om side med alle slags mennesker. Når han her nævner minoriteter, er det nærliggende at tænke på hans forsvar for landets homoseksuelle. Her har han ganske vist afvist at tale om ægteskab. Det er ikke passende sprogbrug. Men han kan se argumenterne for at anerkende trofaste forhold mellem to af samme køn. Det er allerede sådan, at der er bispedømmer i USA og Canada, der praktiserer velsignelse af homofile forhold, og mange frygter, at ærkebiskoppens holdning kan være med til at fremme dette andre steder. Derfor er der da også grupper i kirken, der anser ærkebiskoppen for at være en falsk lærer. I denne forbindelse tæller spørgsmålet om kvindelige præster og biskopper også med. I 1994 tillod synoden, at kvinder kunne blive præster, men man har endnu ingen kvindelige biskopper i England. Men ærkebiskop Williams mener, at tiden nu er inde til, at man får åbnet her. Det har synoden allerede åbnet mulighed for. Problemet er bare, at det meget vel kunne føre til splittelse. Der er også blevet talt om at etablere mulighed for et alternativt tilsyn. Her kunne det evt. komme på tale at oprette en særlig kirkeprovins med henblik herpå. Ærkebiskoppen har ytret nogen sympati for denne ordning. Sammen med den rom.-katolske kirkes leder i England har han i øvrigt blandet sig i den politiske debat med en fredserklæring rettet mod premierminister Tony Blairs politik over for Irak. Og så har det vakt opsigt, at han har stillet sig bag kravene om stramninger i asyl- og flygtningepolitik. Her spiller frygten for terror ind, men det har overrasket, at ærkebiskoppen og andre kirkelige ledere har bakket kravene om særligt sikre indkvarteringer af asylansøgere op! v/ Svend Erik Larsen 12

13 NYT FRA BESTYRELSEN Med årene er den gamle garde i Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, KSBB svundet ind. Bestyrelsen har derfor grundigt overvejet fremtiden for det arbejde, der begyndte med udgivelsen af pjecen Kirkens Ja og Nej i Gennem de sidste to år har bestyrelsen konsulteret en lang række personer, som hen ad vejen har vist forståelse for og støttet KSBB. Fra disse personer og kredse har vi modtaget forskellige forslag vedrørende fremtiden. Et af forslagene har været at nedlægge KSBB, for at give plads for et helt nyt udspil på samme grund som KSBB. Med dette forslag fulgtev mange værdifulde tanker, som bestyrelsen har lyttet til. Samtidig modtog bestyrelsen mange opfordringer til at fortsætte sit arbejde, som vi ikke har kunnet sidde overhørig. En forudsætning herfor har været at finde nye medlemmer til bestyrelsen som supplement til siddende medlemmer og som erstatning for ældre medlemmer på vej til at træde ud. En henvendelse til en række af KSBB støtter har båret frugt, og en udvidet bestyrelse er nu sammensat, som det fremgår andet sted i dette nr. VELKOMMEN Der skal lyde et hjerteligt velkommen til de nye medlemmer og en tak, fordi de sammen med vi gamle er klar til at tage de udfordringer op, der mere og mere trænger sig på i en tid, hvor det er bydende nødvendigt at hævde og fastholde folkekirkens uopgivelige fundament: Guds ord i Den hellige Skrift og den evangelisk-lutherske bekendelse. Samtidig skal der også lyde en stor tak til to medlemmer, som gennem mange år har ydet en stor og trofast indsats og nu er trådt ud af bestyrelsen: Beate Højlund, Hirtshals og Lisbet Dalum Kristensen, Borum. Begge har bidraget både med gode input og praktisk støtte. GODT I GANG Den udvidede bestyrelse har holdt to møder og konstitueret sig med Hartvig Wagner, Herning som formand og Jørgen Bækgaard Thomsen, Vorbasse som næstformand. Jens Kristian Holmgaard, formanden og næstformanden er forretningsudvalg. Ved møderne har vi dannet os et overblik over, hvilke opgaver der ligger nærmest for. En række udvalg er nedsat, hvori også nye medlemmer har plads. Det har været en særlig opmuntring at mærke en samhørighed i bestyrelsen, som lover godt for det kommende arbejde. Vi tør dog ikke melde ud, at der straks vil ske en hel masse. Vi behøver tid til grundige overvejelser af mål og midler. På flere måder er den kirkelige situationen nu forskellig fra den, der rådede, da KSBB 13

14 blev til. De unge i bestyrelsen vil gerne prøve deres tanker af på vi gamles erfaring, og vi vil gerne drage nytte af de unges nære oplevelser af den nye tids kirkelige hverdag i arbejdet. Derfor mødes bestyrelsen til fortsat rådslagning på Hellig Kors Kloster maj. ÅRSSTÆVNET SEPTEMBER Stævnet holdes i Sct. Pauls Kirke i Århus. Vi håber, at vi ved den lejlighed kan præsentere rigtig mange deltagere for KSBB s bedømmelse af den kirkelige situation og for det kommende arbejdsprogram, ligesom vi gerne lytter til, hvad venner af KSBB har at sige til os. Endeligt program bringes i næste nummer af Kirkelig Information, men vi kan allerede meddele følgende: Fredag aften har lektor, dr. theol. Georg S. Adamsen emnet Er det stadigvæk muligt at tale om og kræve bekendelsestroskab? Et bibeltheologisk bidra. Lørdag holder pastor Steen Sunesen skriftemålsgudstjeneste med nadver. Derefter aflægges og drøftes årsberetning. Om eftermiddagen har rektor, pastor Bengt Birgersson, Göteborg emnet Når grundvoldene vakler, hvad gør da den retfærdige? (Sl 11,3). Birgersson er formand for udvalget vedrørende oprettelse af en Missionsprovins i Sverige, som nærmere omtales i dette blad. Lørdag aften holder H.O. Okkels det afsluttende foredrag. Hartvig Wagner MANGEL PÅ PRÆSTER I SVERIGE - MISSIONSPROVINS MANGEL PÅ PRÆSTER? I den senere tid har man i KD kunnet læse om tiltagende præstemangel i Sverige, så at man der ønsker at importere fremmed arbejdskraft i form af theologiske kandidater og præster fra blandt andet Danmark. Hvad der derimod ikke har været omtalt, er det stadigt stigende antal af mandlige theologiske kandidater - i øjeblikket over 30 - der er blevet nægtet adgang til embede i Svenska kyrkan (SK), udelukkende fordi de ikke reservationsløst vil sige ja til kvindelige præster. Spørgsmålet om kvindelige præster er i dag blevet et bekendelsesspørgsmål i Svenska Kyrkan. I nu snart 10 år har man ikke lovligt kunnet få præster, der var imod ordningen med kvindelige præster. Den 3. oktober 1993 besluttede Svenska Kyrkans bispemøde dette. Det betød allerede dengang, at man ikke kunne blive optaget på de svenske pastoralseminarer. Siden er situationen blevet skærpet. Allerede 1994 skærpede Kyrkomötet, Svenska Kyrkans øverste myndighed, reglerne. 14

15 Udviklingen kulminerede med de nye behørigheds (retmæssigheds) regler i den nye kirkeordning Herefter er det ikke kun åbenbare modstandere, der stoppes, men præstekandidater kan tvinges til at modtage nadveren af kvindelige præster for at bevise deres lojalitet. De nye behørighedsregler gælder ikke kun for præstekandidater, men også for diakoner/diakonisser og for alle kirkelige tjenester med arbejdsledende funktioner. At dette også gælder biskopper og bispekandidater, så man fornylig i forbindelse med bispevalget i Bo Gierts gamle stift, Göteborgs stift, da en af kandidaterne ved den offentlige udspørgning ikke udtalte sig entydigt om, hvorvidt han selv ville ordinere kvinder og ikke bare lade andre forestå det. Bispevalget blev i første omgang udskudt, for at pågældende bispekandidat kunne omprøves endnu engang af behörighetsnämnden. Konklusionen på alt dette er, at det gamle syn på præstetjenesten helt har mistet sin hjemstedsret i Svenska Kyrkan, og at det kun er et spørgsmål om tid, før præster med dette syn er gået på pension. Det vil sige, at der ikke længere vil kunne læres ret om embedet i SK, og at der vil blive øvet vold imod alle de menigheder og hele det lægfolk, som deler det bibelske syn på embedet. Det er menigheden i Sverige, der er den virkelige taber. Den er ved at fratages det, vor lutherske bekendelse, Den augsburgske bekendelse artkl. 5, nævner som en nødvendighed for den sande og frelsende tro: For at vi kan opnå denne tro, er der indstiftet et embede til at prædike evangelium og uddele sakramenter. MISSIONSPROVINS? Dette er baggrunden for tankerne om dannelsen af en missionsprovins i Sverige inden for Svenska Kyrkan. Målet er at danne en kirkelig struktur for de fremvoksende gudstjenestefællesskaber og at være et netværk til støtte for bekendelses-, missions- og vækkelsesbevægelser. Endvidere at give en kirkelig ordning, hvor mænd kan rettelig kaldes og indsættes i prædikeembedet. Visionen er vokset frem i et samtaleforum af både lav- og højkirkelige. Den 15. august 2002 blev Arbejdsgruppen for dannelsen af en missionsprovins nedsat ved et møde i Gøteborg. Den 18. januar 2003 fremlagde den under stor mediebevågenhed sin rapport. Resultatet blev, at der stiftedes en støtteforening til oprettelse af en missionsprovins. Cand.theol. Erik A.H. Okkels TIL KALENDEREN: Nordeuropæisk LutherAkademi afholder dette års symposium den august i Finland, Hangö, på svenska evangelie Foreningens Folkehøjskole dér. Dette års tema bliver kirkeforståelsen. Notér datoen allerede nu! Nærmere program følger senere. 15

16 RESERVERET POSTVÆSENET ADRESSER KIRKELIG SAMLING OM BIBEL OG BEKENDELSE FORMAND Pastor Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf. og fax KASSERER Direktør Leo Dalum Kristensen Bysvinget 18A, Borum, 8471 Sabro Tlf Postgiro Kassereren modtager gaver til Kirkelig Samling og betaling for bogkøb. BOGEKSPEDITION Sognepræst Martin Jensen Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet Tlf KIRKELIG INFORMATION Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Svend Erik Larsen Kærlundsvej 14, 9000 Aalborg Tlf fax I redaktionen i øvrigt: Pastor Hans Olav Okkels, Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Pastor Poul Ulsdal, Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Pastor Hartvig Wagner, Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Sognepræst Villy Klit-Johansen, Skolegade 32, Hellevad, 6230 Rødekro Lærer Sten F. Mortensen, Langsigparken 17, 6740 Bramming Ekspedition: Kirkelig Samlings kasserer Adr.: Se ovenfor!

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre ansatte og mange frivillige kristne lagt hjerte og bøn og

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kirkelig Infor ÅRSSTÆVNE K S B B NR. 4 2003 38. ÅRGANG ISSN 0902-9735. www.ksbb.dk INDHOLD:

Kirkelig Infor ÅRSSTÆVNE K S B B NR. 4 2003 38. ÅRGANG ISSN 0902-9735. www.ksbb.dk INDHOLD: K S B B NR. 4 2003 38. ÅRGANG ISSN 0902-9735 Kirkelig Infor mation Kirkelig Information Kirkelig Information www.ksbb.dk INDHOLD: ÅRSSTÆVNE 1 FORMANDSBERETNING BISPEVALGET I RIBE 7 ABORT 7 VORDE ELLER

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG!

BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG! 30 BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG! AF BIRGER PEDERSEN Budskab fra Naadens Rige hed det blad, som nu under navnet Budskabet har nået sin 150. årgang. Jubilæet giver anledning til et tilbageblik på

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Kirkelig Information Jubilæumsnummer

Kirkelig Information Jubilæumsnummer K S BB NR. 3 2004 39. ÅRGANG ISSN 0902-9735 www.ksbb.dk INDHOLD: KIRKENS JA OG NEJ 1 ET STYKKE HISTORIE 2 TEOLOGIEN BAG PJECEN 6 ØRE FOR KLANG - 10 PERSONLIGE HILSNER JENS KR. HOLMGAARD 14 SVEND ERIK LARSEN

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lukket møde starter kl. 21.45 1. Indlednings salme 10 min Vi begynder nu i kirken med en salme/sang, herefter et par minutters

Lukket møde starter kl. 21.45 1. Indlednings salme 10 min Vi begynder nu i kirken med en salme/sang, herefter et par minutters Tjørring sogn Referat MR - møde d. 03. 01, 2013 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

bladet Teologien skal have både himmel- og jordforbindelse Teologi for kirkens skyld Fra forskning

bladet Teologien skal have både himmel- og jordforbindelse Teologi for kirkens skyld Fra forskning AUG 2007 5 bladet fra menighedsfakultetet Teologi for kirkens skyld s. 2 Fra forskning til kirkerelevante bøger s. 3 Teologien skal have både himmel- og jordforbindelse Vore undervisere rykker ud med foredrag

Læs mere

FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark

FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD. Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Protokol fra møde i Folkekirkens mellemkirkelige Råd tirsdag den 6. maj 2014 klokken 10:00

Læs mere

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET REFERAT af Menighedsrådsmødet SCT. PAULS KIRKE Torsdag den 31. oktober 2013 kl. 19.00 i Sognehuset Tilstede: Finn Bruun Ravnsbæk, Annette Baldus Vestergaard, Anita Holmgaard, Erik Dybdal Møller, Thomas

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kirkelig Infor K S B B NR. 2 2003 38. ÅRGANG ISSN 0902-9735. www.ksbb.dk

Kirkelig Infor K S B B NR. 2 2003 38. ÅRGANG ISSN 0902-9735. www.ksbb.dk K S B B NR. 2 2003 38. ÅRGANG ISSN 0902-9735 Kirkelig Infor mation Kirkelig Information Kirkelig Information www.ksbb.dk INDHOLD: HILSEN TIL LÆSERNE 1 STAT - KIRKE 2 RELIGION OG RELIGIØSITET 4 ET UKLART

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl.19.00 i Præstegården Tilstede: Birte Stark, Ragnhild Starb-Nielsen, Ejner Jensen, Anni Greis Andersen, Asta Iversen, Henny

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Udgivet Kirkens af Kirkelig Ja og Nej Samling om Bibel og Bekendelse

Udgivet Kirkens af Kirkelig Ja og Nej Samling om Bibel og Bekendelse K S BB NR. 1 2004 39. ÅRGANG ISSN 0902-9735 Kirkelig Kirkelig Information www.ksbb.dk INDHOLD: FORMANDSSKIFTE 2 NÅR SAMLING SPREDER 2 POST FESTUM 5 HOMOFILIDEBAT 5 TEOLOGIENS STILLING PÅ UNIVERSITETERNE

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol Folkekirkens mellemkirkelige Råd Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Middelfart, d. 5. februar 2010 J.nr. 013 JSS/jn MKR 1/10 Protokol fra møde i Folkekirkens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Generalforsamling 17 marts 2013. Insættelsesgudstjeneste af Pastor Jørgen Holm den 3 februar 2013

Generalforsamling 17 marts 2013. Insættelsesgudstjeneste af Pastor Jørgen Holm den 3 februar 2013 Årsberetning 2012 Generalforsamling 17 marts 2013 Insættelsesgudstjeneste af Pastor Jørgen Holm den 3 februar 2013 DANSK KOLONI- OG SØMANDSKIRKE THORILD WULFFSGATAN 8 413 19 GÖTEBORG Årsberetning for Den

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

LMU: Opstartsmøde hos Jane og Jacob Knudsen, Hærvejen 72, 6230 Rødekro

LMU: Opstartsmøde hos Jane og Jacob Knudsen, Hærvejen 72, 6230 Rødekro Luthersk Mission Stegholt 27, Aabenraa program efterår 2013 Vi tror på en levende Gud. En Gud som kender os, fordi Han har skabt os - men som ikke stopper ved det! Han ønsker, at vi skal lære sandheden

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i VEOK søndag den 6. April 2008

Referat af generalforsamlingen i VEOK søndag den 6. April 2008 Referat af generalforsamlingen i VEOK søndag den 6. April 2008 1: Valg af stemmetællere Jens N Buch, Bent Raith. 2: Valg af dirigent Kristine Fog-Morrissette, som erklærer generalforsamlingen for rettidigt

Læs mere

Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Folkekirkens mellemkirkelige Råd Folkekirkens mellemkirkelige Råd Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Frederiksberg, d. 2. september 2009 J.nr. 013 JSS/jn MKR 3/09 Protokol fra møde i Det mellemkirkelige

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 110751/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere