Oplevelsesværdier i landskabet

Transkript

1 Oplevelsesværdier i landskabet - verificering af oplevelsesværdikortlægningen og undersøgelse af kortlægningens potentiale i den kommunale friluftsplanlægning Speciale af: Line Jeppesen & Anne Juul Sørensen Vejleder: Søren P. Kristensen Københavns Universitet Geografisk Institut Marts 2007

2 Forord Vi håber, at dette speciale vil bidrage til at sætte fokus på friluftsliv gennem en afprøvning og videreudvikling af oplevelsesværdikortlægningsmetoden, der kortlægger oplevelsesværdier i landskabet, og gennem en undersøgelse af metodens potentiale i den kommunale planlægning. Vi har i forbindelse med specialet samarbejdet med Interreg III A projektet, der er et Øresundsprojekt, som skal forøge samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og den offentlige forvaltning ved at skabe et bedre forvaltningsgrundlag til anvendelse for planlægning og forvaltning af grønne og rekreative områder. Interreg-projektet har skabt kontakten til Roskilde Kommune, der har fungeret som undersøgelsesområde i specialet. Vi håber at vores samarbejde med Roskilde Kommune vil give inspiration til kommunens planlæggere og at specialet, herunder vores kortlægning af oplevelsesværdier samt vores anbefalinger og konkrete forslag til forbedring af mulighederne for friluftsliv, kommer til at bidrage til udarbejdelsen af kommunestrategien, kommuneplanen samt en eventuel friluftsstrategi og -politik. Vi vil gerne rette en tak til de mange mennesker, der har hjulpet og ydet støtte gennem hele projektets forløb. Der skal først og fremmest rettes en speciel tak til lektor Søren Pilgaard Kristensen, Geografisk Institut, KU for konstruktiv vejledning. Derudover tak til seniorforsker Ole Hjorth Caspersen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU og projektleder for Interreg III A-projektet for godt samarbejde omkring Interreg-projektet samt inspirerende faglige diskussioner. Desuden rettes en tak til planafsnittets gruppeleder i Roskilde Kommune Dorte Harbo, planmedarbejdere Cecilie Højrup og Lone Plovstrup fra Roskilde Kommune, for et godt samarbejde. Ydermere skal der lyde en tak til Anton Olaufsson og Martin Nissen for inspirerende og udbytterige faglige diskussioner. Specielt tak til Martin Nissen for daglige forskningstjek. Yderligere takkes Tine Scholkman, Niels Paulin Wandall, Toke Emil Panduro Petersen for at agere kameramænd i forbindelse med fokusgruppeinterviewene. Thomas Beierholm for både at agere kameramand og læse korrektur samt Jens Hornsgaard og Torben Koch for korrekturlæsning. Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S takkes for trykning af specialet. Til sidst vil vi gerne takke alle respondenterne for deres konstruktive og engagerede bidrag under feltarbejdet. Specialet udgør 1 årsværk for Line Jeppesen og 1 årsværk for Anne Juul Sørensen - 2 -

3 Oplevelsesværdier i landskabet - verificering af oplevelsesværdikortlægningen og undersøgelse af kortlægningens potentiale i den kommunale friluftsplanlægning Resumé Dette speciale tager udgangspunkt i undersøgelse af en metode til kortlægning af oplevelsesværdier i landskabet, oplevelsesværdikortlægningsmetoden. Det er formålet med specialet at undersøge om områder, der er kortlagt på baggrund af oplevelsesværdikortlægningsmetoden, giver de forventede oplevelser. Altså en verificering af metoden. Derudover undersøges det hvordan oplevelsesværdikortlægning kan anvendes i den kommunale planlægning til at skabe bedre rammer for friluftsliv. Problemstillingen undersøges gennem en teoretisk ramme bestående af landskabsog planlægningsteori samt teori om naturens restituerende effekt ud fra en psykologisk synsvinkel. Problemstillingen analyseres gennem et casestudie af Roskilde Kommune. Undersøgelsen tager metodisk afsæt i udarbejdelse af en oplevelsesværdikortlægning og verificering af denne gennem en spørgeskema- og fokusgruppeinterviewundersøgelse med 60 respondenter gennem undersøgelsen af oplevelsen på fem lokaliteter i landskabet omkring Viby Sjælland. Undersøgelsen af kortlægningsmetodens potentiale i den kommunale planlægning er sket gennem vores egne erfaringer ved brug af kortlægningen til at forsøge at planlægge for et bedre friluftsliv og gennem et samarbejde med Roskilde Kommunes planlæggere. Det kan på baggrund af undersøgelsen konkluderes, at oplevelsesværdikortlægningsmetoden viser potentialer for oplevelsesmuligheder i landskabet, og at den med fordel kan anvendes i den kommunale planlægning til sætte mere fokus på friluftsliv i politik og planlægning, og til at forbedre konkret friluftsplanlægning og - forvaltning af de fysiske arealer. Nøglebegreber Oplevelser, Friluftsliv, Landskabsværdier, Kortlægning, Planlægning Speciale af: Line Jeppesen og Anne Juul Sørensen, Geografisk Institut, Københavns Universitet - 3 -

4 Recreation and Activity Opportunities in the Landscape Verification of the mapping of recreation and activity opportunities in the landscape and examination of the applicability of the mapping for outdoor planning in municipal scope. Abstract The starting point of this thesis is the examination of a method for mapping recreation and activity opportunities in the landscape (or recreational mapping). The purpose is to investigate if areas selected on the basis of recreational mapping give the expected recreation and activity opportunities, thereby verifying the method. In addition, it is investigated how recreational mapping can be applied in future municipal planning to create improved conditions for outdoor activities. These issues are examined in a theoretical setting consisting of landscape and planning theory and a theory on the recovery effects of the nature from a psychological perspective. The issues are analyzed using Roskilde Kommune as a case study. The examination takes-off by studying methods for creating a mapping of recreation and activity opportunities and for verification of the mapping. The verification makes use of a questionnaire survey and a focus-group interview investigation using 60 subjects by examining their perceptions of five places in the landscape. The examination of the applicability of the mapping in municipal scope is based on the experiences of the authors, obtained by the use of the mapping in an attempt to improve the planning of outdoor activities, and in collaboration with the planners of Roskilde Kommune. On the basis of the examination it can be concluded that recreational mapping indicates recreation and activity opportunities in the landscape and that the method can improve planning in municipal scope to emphasize outdoor activities in politics and planning and to enhance actual outdoor planning and administration of the physical areas. Keywords Adventures, outdoor recreation and activity opportunities, landscape values, mapping, planning Line Jeppesen og Anne Juul Sørensen, Department of Geography, University of Copenhagen - 4 -

5 INDHOLD KAPITEL 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING KORT PRÆSENTATION AF VALG AF TEORI OG METODE AFGRÆNSNING LÆSEVEJLEDNING KAPITEL 2 TEORETISK RAMME LANDSKABSVURDERING, -VÆRDISÆTNING OG OPLEVELSER Landskabsvurdering og -værdisætning Landskabsoplevelser Naturen det restituerende miljø LANDSKABSØKOLOGISK TEORI PLANLÆGNINGSTEORI OG PLANSYSTEMET System/rationalistisk planlægning Kommunikativ planlægning Plansystemet Friluftsliv Aktuel planlægning i Roskilde Kommune og Viby-området OPSUMMERING KAPITEL 3 PRÆSENTATION AF OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING METODENS FORSKNINGSMÆSSIGE RØDDER PRÆSENTATION AF OPLEVELSESKATEGORIER OPSUMMERING KAPITEL 4 METODE PRÆSENTATION AF CASEOMRÅDE METODE TIL KORTLÆGNING METODE TIL VERIFICERING AF KORTLÆGNING OG UNDERSØGELSE AF ØNSKER OG BEHOV Kvantitative og kvalitative data Fokusgruppeinterview Udvælgelse af lokaliteter og den praktiske udførsel Erfaringer fra pilotundersøgelse Erfaringer fra alle undersøgelser Respondenter Indsamlede antal spørgeskemaer og fokusgruppe-interviews Repræsentativt udsnit af befolkningen? Opsummering UDVIKLING AF SPØRGESKEMA OG INTERVIEWGUIDE Spørgeskema Operationalisering af nøgleparametre, restituerende parametre og sanseparametre Interviewguide Kritik af spørgeskema Opsummering EKSPERTPLANLÆGNING OG BORGERINDDRAGELSE

6 4.5.1 Ekspertplanlægning Borgerinddragelse Top-down og bottom-up METODE TIL ANALYSE OG FORTOLKNING AF DATA Kortmateriale Kvantitative data Kvalitative data OPSUMMERING KAPITEL 5 ANALYSE ANALYSE AF KORTLÆGNING ANALYSE AF KVANTITATIVE DATA Resultater af Man-Whitney U testen Resultater af deskriptiv analyse SAMMENSTILLING AF KVANTITATIVE OG KVALITATIVE DATA Urørte og eventyrlige naturmiljøer - Lokalitet A, Nord for Søster Svenstrup Skovfølelse lokalitet C, Birkede Skov Udsigt og åbent landbrugslandskab Lokalitet D, Ryebakke Naturrigdom og landskabsformer Lokalitet E, Ramsødalen Kulturhistorie Lokalitet B, Birkevad Bro ANALYSE AF KOMMENTARER FRA ROSKILDE KOMMUNES PLANLÆGGERE KAPITEL 6 FORTOLKNING VERIFICERING AF OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Delkonklusion: Giver de kortlagt områder de forventede oplevelser? ANBEFALINGER OG KONKRETE FORSLAG Udviklingsparametre Respondenternes ønsker og behov Anbefalinger og konkrete forslag Delkonklusion: Oplevelsesværdikortlægningens potentialer? KAPITEL 7 METODEDISKUSSION CASESTUDIETS GENERALISERINGSPROBLEM LOKALITETERNES REPRÆSENTATIVITET HELHEDSOPLEVELSE UNDERSØGES GENNEM EN OPLEVELSE AF ENKELTE ELEMENTER HYPOTESEINTERVALLER SANSER RESPONDENTERS ORDVALG PLANLÆGNING OPSUMMERING KAPITEL 8 DISKUSSION OPLEVELSESKVALITET Støj Størrelse Menneskelige spor Tilgængelighed Viden - en forudsætning for oplevelse af kultur og biologi VÆRDISÆTNING DE RESTITUERENDE EFFEKTER

7 8.4 FORSKELLIGE OPLEVELSER AFHÆNGIGT AF KENDSKAB TIL OMRÅDERNE METODENS POTENTIALE I DEN KOMMUNALE FRILUFTSPLANLÆGNING Roskilde Kommunes planlæggeres respons Vores erfaringer omkring metodens potentiale FRILUFTSLIV I ET STØRRE PERSPEKTIV KAPITEL 9 KONKLUSION LITTERATUR APPENDIKS CD APPENDIKS A: PRÆSENTATION AF LOKALITETER APPENDIKS B: KORTLÆGNINGSMETODE APPENDIKS C: PRAKTISK UDFØRELSE APPENDIKS D: REPRÆSENTATIVT UDSNIT AF BEFOLKNINGEN? APPENDIKS E: ANALYSE AF DATA FRA SPØRGESKEMAER U: REFERAT AF MØDE MED ROSKILDE KOMMUNE V: KORTLÆGNINGSSKEMAER W: SPØRGESKEMA X: INTERVIEWGUIDE Y: RESULTAT AF MAN WHITNEY U-TESTEN Z: TRANSKRIBEREDE FOKUSGRUPPEINTERVIEWS DVD S: DVD-OPTAGELSER - FOKUSGRUPPEINTERVIEWS - 7 -

8 Kapitel 1 Indledning Kapitel 1 Indledning Friluftsliv og adgang til naturen og grønne områder har stor betydning for menneskets fysiske og psykiske velvære og vores livskvalitet. Udover at det er sundt at bevæge sig og dyrke motion i forbindelse med friluftsliv, er det sundt for vores velbefindende at opholde os i grønne miljøer. Selv inde i byen hvor der er langt til naturen, kan man se, hvordan folk har blomster i deres vinduer og på deres altaner. Dette er et udtryk for, at et udsyn til et glimt af naturen er meget vigtigt for mennesket (Kaplan & Kaplan 1989). Flere studier har vist, hvordan naturen har en positiv effekt på vores helbred og velvære. Det er ikke kun den urørte afsidesliggende natur, der er tale om. Også menneskeskabte parker og åbne grønne rum i byen, enge og haver i alle størrelser har den positive effekt. For eksempel viste Roger Ulrich (1984) hvordan hospitalspatienter, der havde udkig til noget grønt fra deres vindue blev hurtigere raske, end dem der ikke havde det samme grønne udsyn. Kaplan & Kaplan (1989) har fundet frem til, at ophold i naturen har en betydelig afstressende effekt. Grahn (2005) har vist, hvordan grønne omgivelser, parker og haver har en positiv effekt på stressede mennesker. Berggren-Bärring & Grahn (1995) fra Sveriges landbrugsuniversitet har i denne forbindelse fundet frem til otte forskellige oplevelsestyper, som et grønt område bør indeholde, for at få flest mulige mennesker til at blive fristet til at opholde sig i området. Grahn (2005) har påvist, at tre ud af fire stressede patienter efter ophold i en anlagt terapihave indeholdende alle otte oplevelsestyper blev raske. Mange mennesker sætter pris på at bo i grønne omgivelser, der kan give mulighed for at have et aktivt friluftsliv. Dette indgår i høj grad i vurderingen af, om et boligområde eller en by opfattes som attraktiv af borgerne. Som et led i udpegningen af Årets By 1999 gennemførte Jyllandsposten (Friluftsrådet 2002) en undersøgelse, der viste, at danskerne synes, at det er meget vigtigt at bo nær grønne rekreative områder (skov, strand og sø osv.). Den vigtigste faktor, når folk skal vælge et sted at bo, er jobmulighederne, og derefter kommer de rekreative muligheder (Friluftsrådet 2002). Jensen (1998) viser, at halvdelen af danskernes naturbesøg foregår inden for 15 minutters afstand fra boligen. Ydermere har studier vist, at tilgængelighed til et naturområde nær boligen, især inden for den første kilometer, medfører signifikant flere naturbesøg (Jensen & Skov-Petersen 2002, Præstholm et al. 2002), hvilket fastslår vigtigheden af grønne områder. Grønne områder og muligheden for at dyrke friluftsliv er derved indirekte med til at afgøre, om en kommune er attraktiv at bo eller bosætte sig i. Gode adgangsmuligheder til naturen, grønne områder og kvalitet i naturen, miljø og kulturmiljø er en vigtig forudsætning for friluftslivet, og gode muligheder for friluftsliv kan bevirke en bedre folkesundhed og forebyggelse af en lang række fysiske og psykiske lidelser som diverse livsstilssygdomme og stress (Friluftsrådet 2002)

9 Kapitel 1 Indledning I de tidligere amter og større kommuner så man en stigende interesse for at udarbejde friluftspolitikker og -strategier (Friluftsrådet 2002). Interesse og initiativ skal nu komme fra de nye kommuner, der d. 1. januar 2007 fik overdraget ansvaret for planlægningen af det åbne land og grønne områder, herunder friluftsliv. Til dette ansvar hører et behov for et planlægnings- og forvaltningsgrundlag. Der findes ikke noget egentligt planlægnings- eller forvaltningsgrundlag for friluftsliv i Danmark, og med den stigende interesse for friluftsliv og rekreative områder kan det siges, at der er behov for et velfunderet grundlag. Friluftsrådet (2006) foreslår at kommunerne udarbejder en friluftspolitik og en efterfølgende friluftsstrategi, dette vil sige en handlingsorienteret strategi, til at følge op på en politik. En friluftsstrategi kan laves på baggrund af analyser og registrering af de eksisterende tilbud, faciliteter og deres anvendelse. Der kan med en kortlægning skabes et overblik over eksisterende friluftstilbud og faciliteter. Kortlægning af friluftsmuligheder er ikke et nyt fænomen i Danmark. Der har været flere bud på en kortlægning fra diverse aktører: staten, de tidligere amter, kommuner, interesseorganisationer og det organiserede friluftsliv. For eksempel har staten og Skov- og Naturstyrelsen udført friluftskortlægning i statsskovene, og enkelte af de gamle større kommuner har kortlagt friluftsfaciliteter og oplevelsesmuligheder i kommunernes parker og bynære grønne områder, for eksempel cykel- og vandreruter. Derudover har forskellige interesseorganisationer kortlagt deres forskellige interesseområder, eksempelvis vandreruter. Der har altså været tale om en dansk friluftskortlægning, der har været fragmenteret og har bygget på forskellige metoder og tilgange, og som har været tilpasset forskellige formål (Caspersen & Olafsson 2006). I foråret 2006 blev et større dansk-svensk forskningsprojekt 1 afsluttet. Et af formålene med projektet var at udvikle et forbedret forvaltningsgrundlag til planlægning og forvaltning af grønne og rekreative områder i og omkring København, specielt de grønne kiler der ligger mellem de bebyggede fingre. Et af resultaterne var en dansk udviklet metode, oplevelsesværdikortlægningsmetoden (Caspersen & Olafsson 2006), der havde til formål, at lave en samlet kortlægning af oplevelsesmuligheder i landskabet på regional skala. Målet er at kortlægge forskellige miljøer, omgivelser og faciliteter, som understøtter forskellige basale oplevelser i grønne områder. Kortlægningen er vejledende og har primært til hensigt at pege på de lokaliteter, som understøtter visse oplevelser bedre end andre oplevelser (Caspersen & Olafsson 2006). Metoden tager afsæt i en række internationale (Grahn 2005, Berggren-Bärring & Grahn 1995, Kaplan & Kaplan 1989, Driver 1983, Driver et al 1987) og danske (Jensen & Koch 1997, Jensen 1998, Kaae & Madsen 2003 mfl.) erfaringer inden for friluftsforskning (Jensen & Koch 1997, Jensen 1998, Kaae & Madsen 2003 mfl.) samt en svensk metode til kortlægning af oplevelsesværdier, udviklet af 1 Interreg III A projektet Landskabet som ressource for sundhed og bæredygtig udvikling i Øresundsregionen. Interregprojektet var et samarbejde mellem Skov og Landskab, KVL, Sveriges Landbrugsuniversitet, Roskilde Universitet (RUC), Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Region Skåne og fire svenske kommuner

10 Kapitel 1 Indledning Regionplane- og Trafikkontoret i Stockholm (RTK 2001). Metoden bygger på anvendelse af informationsteknologi i form af geografisk informationssystem (GIS) og eksisterende digitale data. Metoden resulterer i en kortlægning af syv oplevelseskategorier: urørt og eventyrlige naturmiljøer, skovfølelse, udsigt og åbent landbrugslandskab, naturrigdom og landskabsformer, kulturhistorie, aktivitet og udfordring og service og samvær. Hver oplevelseskategori indeholder, og er karakteriseret af, en række parametre, der understøtter en given oplevelse (Caspersen & Olafsson 2006). Det er endnu ikke undersøgt, om det er muligt at opnå de oplevelser, som er kortlagt ved brug af metoden. For at kunne anvende metoden som et instrument i friluftsplanlægningen og forvaltningen, er det essentielt, at kortlægningen fungerer i praksis, det vil sige, at det er muligt, at få de kortlagte forventede oplevelser på baggrund af oplevelsesværdikortlægningen. Vi mener derfor, at der er et behov for at verificere denne metode, og undersøge dens potentiale i den kommunale planlægning, for at den kan implementeres i praksis. 1.1 Problemformulering Med baggrund i ovenstående problemfelt ønsker vi med dette speciale at undersøge nedenstående to spørgsmål. 1) Giver områder, der er kortlagt på baggrund af oplevelsesværdi - kortlægningsmetoden, de forventede oplevelser? 2) Hvordan kan oplevelsesværdikortlægning anvendes i den kommunale planlægning til at skabe bedre rammer for friluftsliv? At skabe bedre rammer for friluftsliv dækker både over at bidrage til at skabe mere fokus på friluftsliv i politik og planlægning, og også over at forbedre konkret friluftsplanlægning og -forvaltning af de fysiske arealer. Det er en forudsætning, at oplevelsesværdikortlægningsmetoden formår at kortlægge områder, der i realiteten giver de forventede oplevelser, for at det er relevant at undersøge dens potentialer i planlægningen. Vi har på trods af dette valgt at undersøge begge spørgsmål samtidig med en erkendelse af dette forhold. 1.2 Begrebsafklaring Begrebet friluftsliv er ofte benyttet både i almen tale, forskning og i den offentlige forvaltning. Det er derfor et begreb, som de fleste mennesker kender og har en idé om, hvad betyder. Friluftsrådets definition er: Betegnelsen friluftsliv kan bruges om en række menneskelige aktiviteter, der foregår uden for hjemmet, arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges af lyst

11 Kapitel 1 Indledning Friluftsliv kan være en ensom fordybelse i naturen, men det kan også foregå i socialt samspil med andre. Friluftsliv kan dyrkes i vild natur, i byens parker, på landet, i specielle anlæg, på naturlegepladsen, i det kulturhistoriske landskab, i havnen, i haven, i luften eller på stranden. Friluftsrådet 2006 Vi anvender denne definition i specialet. Oplevelsesværdikortlægningsmetoden bruger ikke begrebet friluftsliv, men i stedet oplevelser. Vi opfatter, at man på et psykologisk niveau kan opnå en oplevelse gennem en friluftsaktivitet, der både kan være aktiv og passiv. Begreberne friluftsliv og oplevelser kan derved siges at relatere til hinanden og anvendes begge i specialet. Ifølge definitionen af friluftsliv foregår friluftsliv udendørs, hvilket afspejles i kortlægningsmetoden, som dækker over alle oplevelser, der finder sted udendørs både i byen og i det åbne land. Den geografiske afgrænsning af friluftsliv er derfor bred og kan siges at foregå i landskabet, hvor byen skal ses som en del af dette. Ifølge Landskabskonventionen defineres landskab som: et område som opfattet af mennesker hvis egenart er resultatet af naturlige og/eller menneskelige faktorers påvirkning og gensidige påvirkning. a Vi anvender denne brede definition i specialet, hvilket harmonerer med vores brug af begreberne friluftsliv og oplevelser, da disse ligeledes er meget brede. Den geografiske afgrænsning af landskabet er derved både omfattende by og land, men ifølge definitionen af friluftsliv, foregår dette kun udendørs. Ifølge Olwig (unpublished) er natur- og landskabsbegreberne betinget af hinanden. Det vil sige, at det i praksis er umuligt at skrive om landskab uden samtidig at implicere natur og omvendt. Derfor skal vores brug af natur- og landskabsbegreberne ses i relation til hinanden. Naturen kan siges, at være overalt i landskabet, men i forskellige grader - lige fra det vilde og uberørte til det mennesketæmmede. Vi anser derfor naturen som værende en integreret del af landskabet, der kommer til udtryk i forskellige grader. Undersøgelsesobjektet for specialet er menneskets oplevelser. Det er altså selve den menneskelige oplevelse, uanset hvad der betinger denne, der er i fokus. Landskabet tildeles værdi i kortlægningsmetoden i form af den oplevelse, som det giver

12 Kapitel 1 Indledning mennesket. Landskabet har altså ikke værdi i sig selv, det er mennesket, der giver det værdi. Kortlægningsmetodens tilgang til landskabet er derved antropocentrisk Kort præsentation af valg af teori og metode For at undersøge om de kortlagte områder giver de forventede oplevelser, er det en forudsætning, at der udarbejdes en oplevelsesværdikortlægning. Denne kortlægning har vi udarbejdet for et caseområde. Den egentlige verificering af kortlægningen foregår gennem en spørgeskema- og fokusgruppeinterviewundersøgelse i de kortlagte områder, hvor vi har haft 60 respondenter med ude på fem forskellige lokaliteter i landskabet. For at undersøge hvordan oplevelsesværdikortlægningen kan anvendes i den kommunale planlægning til at forbedre rammerne for friluftsliv, har vi valgt at bruge kortlægningen af caseområdet samt undersøge borgerne ønsker og behov for friluftsfaciliteter og oplevelsesmuligheder ved at inddrage dem i undersøgelsen. Som resultat af denne undersøgelse er udarbejdet nogle generelle anbefalinger og seks konkrete forslag til forbedring af friluftsfaciliteter og oplevelsesmuligheder i caseområdet. For yderligere at undersøge hvordan oplevelsesværdikortlægningen kan anvendes i den kommunale planlægning, er kortlægningens potentialer blevet diskuteret med planlæggere fra Roskilde Kommune. Vi tager et metodisk afsæt i at anvende to caseområder, hvor det ene er hele Roskilde Kommune, som repræsenterer en kommunal skala, og det andet er Vibyområdet (der ligger i den sydlige del af Roskilde Kommune), som repræsenterer en lokal skala. Brugen af disse to caseområder skal underbygge undersøgelsen af planlægning af friluftsliv på to forskellige skalaer. Specialets teoretiske baggrund er blandt andet inspireret af landskabsøkologien, der danner baggrund for landskabsopfattelsen, herunder forståelsen for landskabets elementer og deres samspil med hinanden. Jones (1991) udgør et grundlag for forståelsen af forskellige landskabsbetragtninger, og vi har valgt, at anvende Mitchells (1989), til at diskutere værdisætning af landskabet. Vi har ligeledes anvendt Kaplan & Kaplans (1989) teori om naturens restituerende effekt ud fra en psykologisk synsvinkel, og denne vil blandt andet danne den teoretiske ramme for udarbejdelsen af vores spørgeskemaer og interviewguide. Planlægningsteori (herunder rationalistisk og kommunikativ planlægning) er anvendt til at skabe en forståelse for plansystemet i Danmark, og derigennem en indsigt i, hvordan kortlægningsmetoden kan indgå i disse. 2 Det antropocentrisk syn ser naturen som en ressource, der har værdi i kraft af menneskets benyttelse. Naturen har ikke værdi i sig selv. I en økocentrisk tilgang har naturen værdi i sig selv uanset menneskets brug af den (Mather & Chapman 1995)

13 Kapitel 1 Indledning 1.4 Afgrænsning Dette speciale undersøger ikke folks præferencer for oplevelser samt om sociale aspekter (som køn, alder, uddannelse) kan have indflydelse på oplevelsen af landskabet. Vi undersøger, i hvilken grad folk opnår den kortlagte og forventede oplevelse, og ikke om oplevelsen varierer i forhold til befolkningsgrupper, da dette ligger uden for specialets ressourcemæssige rammer. I forbindelse med vores anbefalinger og konkrete forslag er det ikke inden for specialets undersøgelsesfelt at undersøge juridiske bindinger og restriktioner, der er nødvendige at forholde sig til, for at en realisering af vores anbefalinger og forslag kan finde sted. 1.5 Læsevejledning Specialet består af otte kapitler ud over indledningen. Først et kapitel omkring den anvendte teori, derefter en præsentation af oplevelsesværdikortlægningsmetoden, herefter en præsentation af undersøgelsesmetoden, så en analyse af de indsamlede data, hvorefter der følger en fortolkning af resultaterne. Undersøgelsesmetoden diskuteres i et selvstændigt kapitel, herefter en overordnet diskussion af resultaterne og til sidst en konklusion. Kapitlet der gennemgår den teoretiske ramme for specialet består af tre selvstændige afsnit for hvert teoretisk emne: landskabsværdisætning/oplevelser, landskabsøkologi og planlægning. Indledningen til dette kapitel har til formål at forklare relevansen af disse tre teoretiske afsæt samt deres forbindelse med oplevelsesværdikortlægningen. Der er tre typer empiri i specialet; kortlægning, kvantitative data (spørgeskemaer) og kvalitative data (fokusgruppeinterviews, møde med Roskilde Kommune). Vi har på baggrund af det store indsamlede empiriske materiale, samt at der ikke er tradition for at anvende fokusgruppeinterviews inden for dansk friluftsforskning, valgt at lave en grundig metodegennemgang og -diskussion, for at sikre at resultaterne er velbegrundede og gennemskuelige. I metodekapitlet forholder vi os kritik til de valgte metoder, mens metodediskussionskapitlet vil diskutere mere overordnede problemstillinger omkring undersøgelsesmetoden og hvilken konsekvens denne har haft for resultaterne. De findes to typer appendiks i dette speciale. Den ene type er trykt på papir og findes bagerst i denne rapport (appendiks A-E). Dette anbefaler vi læseren at orientere sig i for at få en bedre forståelse for resultaterne. Den anden type appendiks er brændt på CD og DVD og er dokumentation for empirien (appendiks S-Z)

14 Kapitel 1 Indledning Specialet består udover denne rapport af en kortmappe, som indeholder 56 A3- farvekort, der er resultatet af oplevelsesværdikortlægningen

15 Kapitel 2 Teoretisk ramme Kapitel 2 Teoretisk ramme Det centrale undersøgelsesobjekt i dette speciale er oplevelsesværdikortlægningen, og det er derfor relevant at inddrage teori, der underbygger og forklare dette objekt i forhold til problemformuleringen. Nedenstående figur 2.1 viser den teoretiske ramme for specialet og illustrerer teoriernes forbindelser til oplevelsesværdikortlægningsmetoden. Rationalistisk planlægning Top-down-styring Ekspertstyring Rammestyringsprincip Kommunikativ planlægning Bottom-up-styring Borgerinddragelse Helhedsorienteret Oplevelsesværdikortlægningsmetoden bygger på Kaplan og Kaplans (1989) teori, der ud fra en psykologisk synsvinkel siger, at der kan opnås en afstressende effekt via restituerende oplevelser ved ophold i naturen. Teorien opstiller fire faktorer: at være væk, udstrækning, fascination og kompatibilitet, som et område skal understøtte, for at der kan opnås denne effekt. Disse faktorer er indarbejdet i kort- Oplevelsesværdikortlægning Oplevelser Psykologiske faktorer der understøtter en oplevelse: At være væk Udstrækning Fascination Kompatibilitet (Kaplan & Kaplan 1989) Landskabs- opfattelse vurdering værdisætning Landskabsøkologi Skala Hierarki Tid Rum Figur 2.1: Specialets teoretiske ramme

16 Kapitel 2 Teoretisk ramme lægningsmetoden (Caspersen & Olaufsson 2006). For at undersøge om man kan opnå disse restituerende oplevelser ved ophold i de kortlagte områder, anvender vi denne teori som baggrund for at undersøge dette. Kaplan & Kaplans teori vil indgå i undersøgelsesmetoden (udarbejdelse af spørgeskema og interviewguide), fortolkningen af resultaterne og diskussionen. En undersøgelse af oplevelsesværdikortlægningsmetodens anvendelighed i planlægningen forudsætter en forståelse for det danske plansystem. Plansystemet er funderet i og inspireret af flere planlægningsteorier, hvor rationalistisk og kommunikativ planlægning har haft størst indflydelse. For at kunne forstå planlægningssystemet og praksis idag, er det nødvendigt at have et indblik i de bagvedliggende principper og tænkerammer, der danner grundlag for planlægningen. Vi har derfor valgt at inddrage rationalistisk og kommunikativ planlægningsteori i specialet. Vi har desuden trukket nogle aspekter ud af planlægningsteorierne og gjort det til vores metoderedskab. Vi har anvendt den rationalistiske planlægningsteori til at undersøge, hvordan oplevelsesværdikortlægningen kan anvendes under denne type planlægning ved selv at være eksperter og opstille en række anbefalinger til forbedret friluftsliv på baggrund af kortlægningen. Vi har på baggrund af den kommunikative planlægningsteori inddraget borgere for at undersøge deres ønsker og behov for friluftsfaciliteter og oplevelsesmuligheder for derigennem at skabe bedre rammer for friluftsliv. Planlægningsteorien har derved udgjort en skabelon for vores metode til at undersøge projektformålet og vil desuden inddrages i fortolkningen af resultaterne og diskussionen. Oplevelsesværdikortlægningsmetoden kortlægger og værdisætter oplevelser i landskabet, hvorfor det er relevant at inddrage landskabsteori for at kunne forstå og forholde sig til landskabsopfattelse, -vurdering og -værdisætning. Jones (1991) og Mitchells (1989) vil primært danne den teoretiske baggrund for dette. Ydermere vil landskabsøkologisk teori give et input til vores landskabsopfattelse, herunder forståelsen af skala, hierarki, tid og rum. Landskabsteorien skal bidrage til at diskutere og perspektivere oplevelsesværdikortlægningens værdisætning og anvendelse i planlægningen

17 Kapitel 2 Teoretisk ramme 2.1 Landskabsvurdering, -værdisætning og oplevelser Dette afsnit indeholder en gennemgang af tre tilgange til at opfatte og vurdere landskabet; scientific, applied og humanistic efter Jones (1991), samt en præsentation af tre tilgange til værdisætning af landskabet: landskabskonsensusstudier, deskriptive landskabsstudier og præferencestudier efter Mitchell (1989). Herefter følger en redegørelse for landskabsoplevelse gennem stimulering af sanserne, og til slut Kaplan og Kaplans teori Landskabsvurdering og -værdisætning For at kunne prioritere naturen og andre landskabelige kvaliteter i forvaltningen, er det nødvendigt at analysere og værdisætte landskabet. Hvis landskabet og dets værdi ikke evalueres eller måles, kan sociale og økonomiske målbare interesser blive dominerende på bekostning af landskabs-, natur- og miljømæssige interesser (Mitchell 1989). Hvad giver landskabet værdi? Man kan opdele landskabets værdi i den fysiske og mentale. Den fysiske beskaffenhed af landskabet har værdi for landbruget og kan udtrykkes via bonitet. Ligeledes kan arealressourcerne som råstoffer udtrykke landskabets værdi. Her er det det fysiske landskab, der giver værdi i form af en ressource, der er omsættelig på et marked. En anden måde er gennem menneskets mentale værdisætning af landskabet. Her er det sociale mekanismer, der skaber landskabsværdier eller folks forventninger til landskabet. For eksempel kan litteratur og kunst være med til at skabe romantiske forventninger til landskabet (Jones 1991). Inden for videnskaben er der forskellige måder at opfatte og vurdere landskabet på. Forskellige landskabsbetragtninger udspringer af forskellige discipliner. Hver faggruppe er skolet på hver sin måde, hvilket betyder, at hvad én faggruppe mener er en objektiv betragtning af landskabet, mener andre faggrupper, er subjektivt. Dette har givet problemer inden for forskningen, for hvem ser landskabet på den objektive og rigtige måde, hvilket fører til diskussionen om landskabet i det hele taget kan ses på en objektiv måde. Jones (1991) opstiller tre overordnede tilgange til landskabsstudier. En objektiv og videnskabelig (scientific), hvor landskabet er det, man fysisk kan se - altså en positivistisk ladet tilgang. Den anden tilgang (applied) ser landskabet som en værdiladet realitet. Man ser landskabet i sin objektive fysiske form, og der bliver lagt vægt på specielle natur- eller kulturelle elementer, der har en vis værdi, især hvis de er truet af ødelæggelse. Man vælger altså, hvad man synes er smukt, og bevarer det ud fra nogle bestemte værdier. Disse værdier er selvfølgelig forskellige fra individ til individ, men der er ofte en tendens i samfundet til at vægte nogle værdier højere end andre. For eksempel er økologiske værdier populære i disse år (Jones 1991). Det er vanskeligt at vælge, hvilke landskabselementer der skal kortlægges, og hvilken værdi de skal tillægges, da det er

18 Kapitel 2 Teoretisk ramme svært at vurdere, hvornår noget er værdifuldt, og hvordan værdi kan måles. I den tredje tilgang (humanistic) bliver landskabet betragtet som noget subjektivt, altså en mental konstruktion af virkeligheden. Landskabet består af symboler hvorigennem diverse sociale værdier og interesser bliver udtrykt, afhængigt af kultur. For eksempel er et naturlandskab for folk fra byerne et kulturlandskab for landmanden. Målet i denne tilgang er, at undersøge menneskers forskellige opfattelser af landskabet. I en planlægningssituation er det vanskeligt at vægte mellem de forskellige værdier og interesser, som er relateret til landskabet (Jones 1991). Gennem tiderne har der været flere forsøg på at foretage en værdisætning af landskabet ud fra forskellige landskabsbetragtninger. Overordnet set er der tre generelle tilgange til landskabsvurderinger. Landskabskonsensusstudier, deskriptive landskabsstudier og landskabspræferencestudier (Mitchell 1989). Landskabskonsensusstudier Landskabskonsensusstudier (eng. Landscape consensus studies) er sandsynligvis den ældste måde at vurdere landskabet på og har en lang tradition i blandt andet England. Den består i, at en gruppe eksperter, for eksempel landskabsarkitekter, undersøger landskaber ved observationer og/eller ved for eksempel at analysere kort og luftfoto, og derved definerer landskaber med høj værdi ud fra subjektive vurderinger. Tilgangen er forbundet med en række problemer. Et problem er, at landskabets værdi ikke er bestemt ud fra et teoretisk funderet og systematisk dataindsamlingsgrundlag, hvilket betyder, at det er svært at argumentere for de begrundelser, der ligger til grund for udpegningerne af værdifulde landskaber. Et andet problem er, at eksperternes opfattelse af landskabsværdier og interesser ikke nødvendigvis stemmer overens med den generelle befolknings opfattelse (Michell 1989). Deskriptive landskabsstudier Den anden tilgang til landskabsværdisætning er deskriptive landskabsstudier (eng. Landscape description studies) der omfatter to dele. Det ene er identificering og måling af et bestemt landskabs karakteregenskaber, altså en egentlig kvantificering af landskabet. Den anden del indebærer vurdering af et landskabs relative kvalitet set i forhold til nogle bestemte kriterier. Det er målet, at identificere nogle bestemte karakteregenskaber, for eksempel åbenhed, form og størrelse af landskabets elementer, og derefter fremstille et kort, der viser et områdes visuelle ressourcer. Der er flere fordele ved denne tilgang. For det første kan der fokuseres på vigtige kriterier i planlægnings- og beslutningsprocesser som landskabsbevarelse, udvikling af rekreative områder og infrastruktur. For det andet er værdisætningen kvantitativ, og derfor sammenlignelig, og det er muligt at måle landskabelige værdier på samme måde, som der måles socioøkonomiske værdier. Til sidst kan nævnes, at det ved denne tilgang er muligt at overvåge et landskabs forandringer og graden af

19 Kapitel 2 Teoretisk ramme disse, samt at lave før- og efterstudier, der indikerer effekten af diverse udviklingsprojekter (Michell 1989). Landskabspræferencestudier Ved landskabspræferencestudier (eng. Landscape preference studies) tager man udgangspunkt i almene menneskers syn på landskabet, deres ønsker og behov (Højring et. al 2005, Mitchell 1989). Man forsøger ved disse studier at opfange de kvaliteter, det pågældende landskab har at byde på, og som iagttageren værdsætter, og derfor udgør en positiv landskabsoplevelse. Præferencestudier bygger på, at der findes generelle mønstre i landskaber, som mennesker påskønner, og at man gennem kvantitative studier kan identificere disse præferencer. For eksempel ved en spørgeskemaundersøgelse eller ved at vise en gruppe mennesker billeder af landskaber, hvorefter de tager stilling til, om de kan lide det pågældende landskab eller ej. Der lægges vægt på, at det er landskabets struktur og elementer, der giver oplevelser, og om oplevelsen er positiv eller negativ afhænger af dets strukturelle mønster i landskabet. Der lægges vægt på landskabet som et rum i form og funktion og ikke på symbolik eller kultur (Højring et. al 2005) Landskabsoplevelser Oplevelsen af landskabet kan have forskellige dybder. I den ene ende af skalaen er bevidstheden om landskabet blot en registrering af, at landskabet er der. For eksempel når man kører gennem det på vej til en destination. Man fokuserer ikke på dets indhold og registrerer kun landskabet meget let. Landskabet er ikke mål for iagttagelse. I den modsatte situation har man en dyb erkendelse af landskabet og føler sig i ét med sine omgivelser. Man føler nærvær, tilfredsstillelse og et ønske om at fastholde øjeblikket. Mellem disse to ender af skalaen af landskabsoplevelser ligger forskellige grader af nærvær til landskabet, alt afhængig af hvor bevidst man er om sine omgivelser (Højring et. al 2005). Sanser Landskabet udsender adskillige impulser, som vi mennesker kan opfange med vores sanser, eksempelvis temperatursvingninger, farver, former, lyde, dufte og smag. Derudover kan vi fornemme jordoverfladens struktur og tekstur, når vi går på den eller betragter et landskab. Sanserne opfanger impulser fra omgivelserne, men disse impulser omsættes og fortolkes ikke ens. Dette afhænger blandt andet af de erfaringer, vi har gjort os gennem livet, og hvordan vores sanser er blevet stimuleret, som blandt andet afhænger af vores kulturelle og fysiske baggrund, hvorigennem vi har lært at bruge og fortolke forskellige sanseinput. I den vestlige kultur anses synssansen for den vigtigste sans, da den opfattes som fornuftens sans, og den sans hvor vi hovedsagelig får vores indtryk af omgivelserne. Dette ses ligeledes ved, at størstedelen af de nuværende analyseværktøjer, der findes til vurderinger

20 Kapitel 2 Teoretisk ramme af landskabsæstetik, tager afsæt i det visuelle (Højring et al 2005, Muir 1999). Højring et al (2005) redegør for, at de andre sanser er lige så vigtige som synssansen, da det samlede indtryk af landskabet er et helhedsbillede i iagttagerens bevidsthed. Viden, værdi og forventning Oplevelsen skabes ved hjælp af sanserne gennem iagttagerens erfaringer, forventninger og forudsætninger. Disse bliver skabt gennem livet og er bundet i vores kulturelle baggrunds normer og værdier. Viden, erfaring og interesser sætter rammerne for det, vi bliver opmærksomme på i landskabet, og derfor det vi oplever, og om vi oplever det positivt eller negativt. For eksempel vil nogle mene, at vindmøller ikke er et kønt element i landskabet, hvor andre ud fra økologiske værdier vil synes, at vindmøllerne er smukke (Højring et al 2005). Her går vi altså ud over præferencestudiernes generelle landskabsbetragtninger (Højring et al 2005, Mitchell 1989), og ind i en mere personlig psykologisk tilgang til det enkelte individs landskabsopfattelse. Alle mennesker vil opfatte et bestemt landskab forskelligt, selv om at det er den samme virkelighed, man forholder sig til (Højring et al 2005) Naturen det restituerende miljø Mange kender følelsen af at være udbrændt efter en lang stressende uge på arbejdet med møder og mange forskellige input, man skal forholde sig til. Kaplan og Kaplan (1989) kalder dette stadium for mental træthed (eng. mental fatigue). Følelsen af at være udbrændt og mentalt træt er ikke en fysisk træthed, men en psykisk træthed. Man kan ligefrem have følelsen af at trænge til at røre sig. Kaplan og Kaplan anvender to typer af opmærksomhed: spontan og styret til at forklare, hvordan ophold i naturen har en afstressende og restituerende effekt. Spontan og styret opmærksomhed Der forekommer to former for opmærksomhed, som vi mennesker benytter til at opfange informationer fra omgivelserne, styret og spontan opmærksomhed. Styret opmærksomhed (eng. directed attention) bruges, når vi skal koncentrere os om noget specifikt, for eksempel når vi kører bil og skal holde fokus på trafikken omkring os. Et vigtigt element i denne form for opmærksomhed er, at man hindrer andre impulser fra omgivelserne i at blive bemærket, og at man holder fokus og koncentrerer sig om det, man skal. En stor del af hverdagens impulser bliver sanset af den styrede opmærksomhed, da vi hele tiden bliver udsat for nye indtryk fra omgivelserne, som vi skal forholde os til både på jobbet og i fritiden, hvor mange hele tiden skal tage stilling til nye ting, og ofte flere ting på én gang (Kaplan og Kaplans 1989). Den spontane opmærksomhed (eng. indirected attention) fremkommer når vi opfanger ting, som vi synes er spændende, og den spontane opmærksomhed kræver

21 Kapitel 2 Teoretisk ramme derfor ikke lige så meget koncentration og fokus som den styrede opmærksomhed. Vi bruger den spontane opmærksomhed, når vi for eksempel befinder os i naturen. Her behøver man ikke at koncentrere sig om at holde fokus på sine omgivelser. Man kan bearbejde de indtryk, man får, i det tempo der passer én og slappe af og nyde naturen. Ved denne form for opmærksomhed er det ikke nødvendigt at bruge kræfter på at hindre indtryk fra omgivelserne, som man skal ved den styrede opmærksomhed. Kaplan og Kaplans (1989) teori fastslår, at når man føler sig mentalt udbrændt, skyldes det, at man har brugt den styrede opmærksomhed for meget. Konsekvenserne af mentalt udbrændthed er blandt andet at folk lettere bliver irritable, inkompetente og laver fejl. Denne teori er flere gange blevet bekræftet gennem empiriske studier. For eksempel blev det i 2005 konkluderet i en svensk undersøgelse, at koncentrationen hos ældre mennesker blev øget, hvis de opholdt sig i et grønt område i en time hver dag (Caspersen og Olafsson, 2006). Naturens restituerende effekt Men hvordan skal ens omgivelser se ud, for at man får styrket sin spontane opmærksomhed og får begrænset brugen af sin styret opmærksomhed til et minimum? Naturen har en enestående restituerende effekt, især den vilde natur, da man her har rig mulighed for at få styrket sin spontane opmærksomhed. Kaplan og Kaplan (1989) har på baggrund af undersøgelser omkring naturens restituerende effekt identificeret nogle centrale aspekter ved vores omgivelser og deres restituerende effekt. Kaplan og Kaplan (1989) opstiller fire faktorer, der understøtter en restituerende effekt, det vil sige en række krav til indhold og kvalitet i rekreative områder. At være væk - being away Udstrækning - extent Fascination - fascination Kompatibilitet compatibility At være væk : Alle kan have følelsen af at trænge til at komme væk fra det hele. Denne flugt fra hverdagen kan være en flugt fra larm, mennesker og den rutineprægede hverdag. Denne faktor handler derfor ikke blot om, hvad det rekreative område skal indeholde, men er en erkendelse af, at mennesker har behov for at opholde sig i omgivelser, der adskiller sig fra de omgivelser, som de befinder sig i til daglig (Kaplan & Kaplan 1989). Naturen udgør for de fleste moderne mennesker ikke vante omgivelser, og derfor kan ophold i naturen være med til at styrke den spontane opmærksomhed (Caspersen og Olafsson 2006). For eksempel når vi rejser på ferie til nye steder, er naturen ofte et af de steder, vi opsøger. Man behøver ikke at rejse til den anden side af Jorden for at få følelsen af at være væk. En tur i skoven eller blot en tur i baghaven kan være med til at styrke ens spontane opmærksomhed og give én følelsen af distance fra en stressende hverdag