Oplevelsesværdier i landskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelsesværdier i landskabet"

Transkript

1 Oplevelsesværdier i landskabet - verificering af oplevelsesværdikortlægningen og undersøgelse af kortlægningens potentiale i den kommunale friluftsplanlægning Speciale af: Line Jeppesen & Anne Juul Sørensen Vejleder: Søren P. Kristensen Københavns Universitet Geografisk Institut Marts 2007

2 Forord Vi håber, at dette speciale vil bidrage til at sætte fokus på friluftsliv gennem en afprøvning og videreudvikling af oplevelsesværdikortlægningsmetoden, der kortlægger oplevelsesværdier i landskabet, og gennem en undersøgelse af metodens potentiale i den kommunale planlægning. Vi har i forbindelse med specialet samarbejdet med Interreg III A projektet, der er et Øresundsprojekt, som skal forøge samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og den offentlige forvaltning ved at skabe et bedre forvaltningsgrundlag til anvendelse for planlægning og forvaltning af grønne og rekreative områder. Interreg-projektet har skabt kontakten til Roskilde Kommune, der har fungeret som undersøgelsesområde i specialet. Vi håber at vores samarbejde med Roskilde Kommune vil give inspiration til kommunens planlæggere og at specialet, herunder vores kortlægning af oplevelsesværdier samt vores anbefalinger og konkrete forslag til forbedring af mulighederne for friluftsliv, kommer til at bidrage til udarbejdelsen af kommunestrategien, kommuneplanen samt en eventuel friluftsstrategi og -politik. Vi vil gerne rette en tak til de mange mennesker, der har hjulpet og ydet støtte gennem hele projektets forløb. Der skal først og fremmest rettes en speciel tak til lektor Søren Pilgaard Kristensen, Geografisk Institut, KU for konstruktiv vejledning. Derudover tak til seniorforsker Ole Hjorth Caspersen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU og projektleder for Interreg III A-projektet for godt samarbejde omkring Interreg-projektet samt inspirerende faglige diskussioner. Desuden rettes en tak til planafsnittets gruppeleder i Roskilde Kommune Dorte Harbo, planmedarbejdere Cecilie Højrup og Lone Plovstrup fra Roskilde Kommune, for et godt samarbejde. Ydermere skal der lyde en tak til Anton Olaufsson og Martin Nissen for inspirerende og udbytterige faglige diskussioner. Specielt tak til Martin Nissen for daglige forskningstjek. Yderligere takkes Tine Scholkman, Niels Paulin Wandall, Toke Emil Panduro Petersen for at agere kameramænd i forbindelse med fokusgruppeinterviewene. Thomas Beierholm for både at agere kameramand og læse korrektur samt Jens Hornsgaard og Torben Koch for korrekturlæsning. Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S takkes for trykning af specialet. Til sidst vil vi gerne takke alle respondenterne for deres konstruktive og engagerede bidrag under feltarbejdet. Specialet udgør 1 årsværk for Line Jeppesen og 1 årsværk for Anne Juul Sørensen - 2 -

3 Oplevelsesværdier i landskabet - verificering af oplevelsesværdikortlægningen og undersøgelse af kortlægningens potentiale i den kommunale friluftsplanlægning Resumé Dette speciale tager udgangspunkt i undersøgelse af en metode til kortlægning af oplevelsesværdier i landskabet, oplevelsesværdikortlægningsmetoden. Det er formålet med specialet at undersøge om områder, der er kortlagt på baggrund af oplevelsesværdikortlægningsmetoden, giver de forventede oplevelser. Altså en verificering af metoden. Derudover undersøges det hvordan oplevelsesværdikortlægning kan anvendes i den kommunale planlægning til at skabe bedre rammer for friluftsliv. Problemstillingen undersøges gennem en teoretisk ramme bestående af landskabsog planlægningsteori samt teori om naturens restituerende effekt ud fra en psykologisk synsvinkel. Problemstillingen analyseres gennem et casestudie af Roskilde Kommune. Undersøgelsen tager metodisk afsæt i udarbejdelse af en oplevelsesværdikortlægning og verificering af denne gennem en spørgeskema- og fokusgruppeinterviewundersøgelse med 60 respondenter gennem undersøgelsen af oplevelsen på fem lokaliteter i landskabet omkring Viby Sjælland. Undersøgelsen af kortlægningsmetodens potentiale i den kommunale planlægning er sket gennem vores egne erfaringer ved brug af kortlægningen til at forsøge at planlægge for et bedre friluftsliv og gennem et samarbejde med Roskilde Kommunes planlæggere. Det kan på baggrund af undersøgelsen konkluderes, at oplevelsesværdikortlægningsmetoden viser potentialer for oplevelsesmuligheder i landskabet, og at den med fordel kan anvendes i den kommunale planlægning til sætte mere fokus på friluftsliv i politik og planlægning, og til at forbedre konkret friluftsplanlægning og - forvaltning af de fysiske arealer. Nøglebegreber Oplevelser, Friluftsliv, Landskabsværdier, Kortlægning, Planlægning Speciale af: Line Jeppesen og Anne Juul Sørensen, Geografisk Institut, Københavns Universitet - 3 -

4 Recreation and Activity Opportunities in the Landscape Verification of the mapping of recreation and activity opportunities in the landscape and examination of the applicability of the mapping for outdoor planning in municipal scope. Abstract The starting point of this thesis is the examination of a method for mapping recreation and activity opportunities in the landscape (or recreational mapping). The purpose is to investigate if areas selected on the basis of recreational mapping give the expected recreation and activity opportunities, thereby verifying the method. In addition, it is investigated how recreational mapping can be applied in future municipal planning to create improved conditions for outdoor activities. These issues are examined in a theoretical setting consisting of landscape and planning theory and a theory on the recovery effects of the nature from a psychological perspective. The issues are analyzed using Roskilde Kommune as a case study. The examination takes-off by studying methods for creating a mapping of recreation and activity opportunities and for verification of the mapping. The verification makes use of a questionnaire survey and a focus-group interview investigation using 60 subjects by examining their perceptions of five places in the landscape. The examination of the applicability of the mapping in municipal scope is based on the experiences of the authors, obtained by the use of the mapping in an attempt to improve the planning of outdoor activities, and in collaboration with the planners of Roskilde Kommune. On the basis of the examination it can be concluded that recreational mapping indicates recreation and activity opportunities in the landscape and that the method can improve planning in municipal scope to emphasize outdoor activities in politics and planning and to enhance actual outdoor planning and administration of the physical areas. Keywords Adventures, outdoor recreation and activity opportunities, landscape values, mapping, planning Line Jeppesen og Anne Juul Sørensen, Department of Geography, University of Copenhagen - 4 -

5 INDHOLD KAPITEL 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING KORT PRÆSENTATION AF VALG AF TEORI OG METODE AFGRÆNSNING LÆSEVEJLEDNING KAPITEL 2 TEORETISK RAMME LANDSKABSVURDERING, -VÆRDISÆTNING OG OPLEVELSER Landskabsvurdering og -værdisætning Landskabsoplevelser Naturen det restituerende miljø LANDSKABSØKOLOGISK TEORI PLANLÆGNINGSTEORI OG PLANSYSTEMET System/rationalistisk planlægning Kommunikativ planlægning Plansystemet Friluftsliv Aktuel planlægning i Roskilde Kommune og Viby-området OPSUMMERING KAPITEL 3 PRÆSENTATION AF OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING METODENS FORSKNINGSMÆSSIGE RØDDER PRÆSENTATION AF OPLEVELSESKATEGORIER OPSUMMERING KAPITEL 4 METODE PRÆSENTATION AF CASEOMRÅDE METODE TIL KORTLÆGNING METODE TIL VERIFICERING AF KORTLÆGNING OG UNDERSØGELSE AF ØNSKER OG BEHOV Kvantitative og kvalitative data Fokusgruppeinterview Udvælgelse af lokaliteter og den praktiske udførsel Erfaringer fra pilotundersøgelse Erfaringer fra alle undersøgelser Respondenter Indsamlede antal spørgeskemaer og fokusgruppe-interviews Repræsentativt udsnit af befolkningen? Opsummering UDVIKLING AF SPØRGESKEMA OG INTERVIEWGUIDE Spørgeskema Operationalisering af nøgleparametre, restituerende parametre og sanseparametre Interviewguide Kritik af spørgeskema Opsummering EKSPERTPLANLÆGNING OG BORGERINDDRAGELSE

6 4.5.1 Ekspertplanlægning Borgerinddragelse Top-down og bottom-up METODE TIL ANALYSE OG FORTOLKNING AF DATA Kortmateriale Kvantitative data Kvalitative data OPSUMMERING KAPITEL 5 ANALYSE ANALYSE AF KORTLÆGNING ANALYSE AF KVANTITATIVE DATA Resultater af Man-Whitney U testen Resultater af deskriptiv analyse SAMMENSTILLING AF KVANTITATIVE OG KVALITATIVE DATA Urørte og eventyrlige naturmiljøer - Lokalitet A, Nord for Søster Svenstrup Skovfølelse lokalitet C, Birkede Skov Udsigt og åbent landbrugslandskab Lokalitet D, Ryebakke Naturrigdom og landskabsformer Lokalitet E, Ramsødalen Kulturhistorie Lokalitet B, Birkevad Bro ANALYSE AF KOMMENTARER FRA ROSKILDE KOMMUNES PLANLÆGGERE KAPITEL 6 FORTOLKNING VERIFICERING AF OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Delkonklusion: Giver de kortlagt områder de forventede oplevelser? ANBEFALINGER OG KONKRETE FORSLAG Udviklingsparametre Respondenternes ønsker og behov Anbefalinger og konkrete forslag Delkonklusion: Oplevelsesværdikortlægningens potentialer? KAPITEL 7 METODEDISKUSSION CASESTUDIETS GENERALISERINGSPROBLEM LOKALITETERNES REPRÆSENTATIVITET HELHEDSOPLEVELSE UNDERSØGES GENNEM EN OPLEVELSE AF ENKELTE ELEMENTER HYPOTESEINTERVALLER SANSER RESPONDENTERS ORDVALG PLANLÆGNING OPSUMMERING KAPITEL 8 DISKUSSION OPLEVELSESKVALITET Støj Størrelse Menneskelige spor Tilgængelighed Viden - en forudsætning for oplevelse af kultur og biologi VÆRDISÆTNING DE RESTITUERENDE EFFEKTER

7 8.4 FORSKELLIGE OPLEVELSER AFHÆNGIGT AF KENDSKAB TIL OMRÅDERNE METODENS POTENTIALE I DEN KOMMUNALE FRILUFTSPLANLÆGNING Roskilde Kommunes planlæggeres respons Vores erfaringer omkring metodens potentiale FRILUFTSLIV I ET STØRRE PERSPEKTIV KAPITEL 9 KONKLUSION LITTERATUR APPENDIKS CD APPENDIKS A: PRÆSENTATION AF LOKALITETER APPENDIKS B: KORTLÆGNINGSMETODE APPENDIKS C: PRAKTISK UDFØRELSE APPENDIKS D: REPRÆSENTATIVT UDSNIT AF BEFOLKNINGEN? APPENDIKS E: ANALYSE AF DATA FRA SPØRGESKEMAER U: REFERAT AF MØDE MED ROSKILDE KOMMUNE V: KORTLÆGNINGSSKEMAER W: SPØRGESKEMA X: INTERVIEWGUIDE Y: RESULTAT AF MAN WHITNEY U-TESTEN Z: TRANSKRIBEREDE FOKUSGRUPPEINTERVIEWS DVD S: DVD-OPTAGELSER - FOKUSGRUPPEINTERVIEWS - 7 -

8 Kapitel 1 Indledning Kapitel 1 Indledning Friluftsliv og adgang til naturen og grønne områder har stor betydning for menneskets fysiske og psykiske velvære og vores livskvalitet. Udover at det er sundt at bevæge sig og dyrke motion i forbindelse med friluftsliv, er det sundt for vores velbefindende at opholde os i grønne miljøer. Selv inde i byen hvor der er langt til naturen, kan man se, hvordan folk har blomster i deres vinduer og på deres altaner. Dette er et udtryk for, at et udsyn til et glimt af naturen er meget vigtigt for mennesket (Kaplan & Kaplan 1989). Flere studier har vist, hvordan naturen har en positiv effekt på vores helbred og velvære. Det er ikke kun den urørte afsidesliggende natur, der er tale om. Også menneskeskabte parker og åbne grønne rum i byen, enge og haver i alle størrelser har den positive effekt. For eksempel viste Roger Ulrich (1984) hvordan hospitalspatienter, der havde udkig til noget grønt fra deres vindue blev hurtigere raske, end dem der ikke havde det samme grønne udsyn. Kaplan & Kaplan (1989) har fundet frem til, at ophold i naturen har en betydelig afstressende effekt. Grahn (2005) har vist, hvordan grønne omgivelser, parker og haver har en positiv effekt på stressede mennesker. Berggren-Bärring & Grahn (1995) fra Sveriges landbrugsuniversitet har i denne forbindelse fundet frem til otte forskellige oplevelsestyper, som et grønt område bør indeholde, for at få flest mulige mennesker til at blive fristet til at opholde sig i området. Grahn (2005) har påvist, at tre ud af fire stressede patienter efter ophold i en anlagt terapihave indeholdende alle otte oplevelsestyper blev raske. Mange mennesker sætter pris på at bo i grønne omgivelser, der kan give mulighed for at have et aktivt friluftsliv. Dette indgår i høj grad i vurderingen af, om et boligområde eller en by opfattes som attraktiv af borgerne. Som et led i udpegningen af Årets By 1999 gennemførte Jyllandsposten (Friluftsrådet 2002) en undersøgelse, der viste, at danskerne synes, at det er meget vigtigt at bo nær grønne rekreative områder (skov, strand og sø osv.). Den vigtigste faktor, når folk skal vælge et sted at bo, er jobmulighederne, og derefter kommer de rekreative muligheder (Friluftsrådet 2002). Jensen (1998) viser, at halvdelen af danskernes naturbesøg foregår inden for 15 minutters afstand fra boligen. Ydermere har studier vist, at tilgængelighed til et naturområde nær boligen, især inden for den første kilometer, medfører signifikant flere naturbesøg (Jensen & Skov-Petersen 2002, Præstholm et al. 2002), hvilket fastslår vigtigheden af grønne områder. Grønne områder og muligheden for at dyrke friluftsliv er derved indirekte med til at afgøre, om en kommune er attraktiv at bo eller bosætte sig i. Gode adgangsmuligheder til naturen, grønne områder og kvalitet i naturen, miljø og kulturmiljø er en vigtig forudsætning for friluftslivet, og gode muligheder for friluftsliv kan bevirke en bedre folkesundhed og forebyggelse af en lang række fysiske og psykiske lidelser som diverse livsstilssygdomme og stress (Friluftsrådet 2002)

9 Kapitel 1 Indledning I de tidligere amter og større kommuner så man en stigende interesse for at udarbejde friluftspolitikker og -strategier (Friluftsrådet 2002). Interesse og initiativ skal nu komme fra de nye kommuner, der d. 1. januar 2007 fik overdraget ansvaret for planlægningen af det åbne land og grønne områder, herunder friluftsliv. Til dette ansvar hører et behov for et planlægnings- og forvaltningsgrundlag. Der findes ikke noget egentligt planlægnings- eller forvaltningsgrundlag for friluftsliv i Danmark, og med den stigende interesse for friluftsliv og rekreative områder kan det siges, at der er behov for et velfunderet grundlag. Friluftsrådet (2006) foreslår at kommunerne udarbejder en friluftspolitik og en efterfølgende friluftsstrategi, dette vil sige en handlingsorienteret strategi, til at følge op på en politik. En friluftsstrategi kan laves på baggrund af analyser og registrering af de eksisterende tilbud, faciliteter og deres anvendelse. Der kan med en kortlægning skabes et overblik over eksisterende friluftstilbud og faciliteter. Kortlægning af friluftsmuligheder er ikke et nyt fænomen i Danmark. Der har været flere bud på en kortlægning fra diverse aktører: staten, de tidligere amter, kommuner, interesseorganisationer og det organiserede friluftsliv. For eksempel har staten og Skov- og Naturstyrelsen udført friluftskortlægning i statsskovene, og enkelte af de gamle større kommuner har kortlagt friluftsfaciliteter og oplevelsesmuligheder i kommunernes parker og bynære grønne områder, for eksempel cykel- og vandreruter. Derudover har forskellige interesseorganisationer kortlagt deres forskellige interesseområder, eksempelvis vandreruter. Der har altså været tale om en dansk friluftskortlægning, der har været fragmenteret og har bygget på forskellige metoder og tilgange, og som har været tilpasset forskellige formål (Caspersen & Olafsson 2006). I foråret 2006 blev et større dansk-svensk forskningsprojekt 1 afsluttet. Et af formålene med projektet var at udvikle et forbedret forvaltningsgrundlag til planlægning og forvaltning af grønne og rekreative områder i og omkring København, specielt de grønne kiler der ligger mellem de bebyggede fingre. Et af resultaterne var en dansk udviklet metode, oplevelsesværdikortlægningsmetoden (Caspersen & Olafsson 2006), der havde til formål, at lave en samlet kortlægning af oplevelsesmuligheder i landskabet på regional skala. Målet er at kortlægge forskellige miljøer, omgivelser og faciliteter, som understøtter forskellige basale oplevelser i grønne områder. Kortlægningen er vejledende og har primært til hensigt at pege på de lokaliteter, som understøtter visse oplevelser bedre end andre oplevelser (Caspersen & Olafsson 2006). Metoden tager afsæt i en række internationale (Grahn 2005, Berggren-Bärring & Grahn 1995, Kaplan & Kaplan 1989, Driver 1983, Driver et al 1987) og danske (Jensen & Koch 1997, Jensen 1998, Kaae & Madsen 2003 mfl.) erfaringer inden for friluftsforskning (Jensen & Koch 1997, Jensen 1998, Kaae & Madsen 2003 mfl.) samt en svensk metode til kortlægning af oplevelsesværdier, udviklet af 1 Interreg III A projektet Landskabet som ressource for sundhed og bæredygtig udvikling i Øresundsregionen. Interregprojektet var et samarbejde mellem Skov og Landskab, KVL, Sveriges Landbrugsuniversitet, Roskilde Universitet (RUC), Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Region Skåne og fire svenske kommuner

10 Kapitel 1 Indledning Regionplane- og Trafikkontoret i Stockholm (RTK 2001). Metoden bygger på anvendelse af informationsteknologi i form af geografisk informationssystem (GIS) og eksisterende digitale data. Metoden resulterer i en kortlægning af syv oplevelseskategorier: urørt og eventyrlige naturmiljøer, skovfølelse, udsigt og åbent landbrugslandskab, naturrigdom og landskabsformer, kulturhistorie, aktivitet og udfordring og service og samvær. Hver oplevelseskategori indeholder, og er karakteriseret af, en række parametre, der understøtter en given oplevelse (Caspersen & Olafsson 2006). Det er endnu ikke undersøgt, om det er muligt at opnå de oplevelser, som er kortlagt ved brug af metoden. For at kunne anvende metoden som et instrument i friluftsplanlægningen og forvaltningen, er det essentielt, at kortlægningen fungerer i praksis, det vil sige, at det er muligt, at få de kortlagte forventede oplevelser på baggrund af oplevelsesværdikortlægningen. Vi mener derfor, at der er et behov for at verificere denne metode, og undersøge dens potentiale i den kommunale planlægning, for at den kan implementeres i praksis. 1.1 Problemformulering Med baggrund i ovenstående problemfelt ønsker vi med dette speciale at undersøge nedenstående to spørgsmål. 1) Giver områder, der er kortlagt på baggrund af oplevelsesværdi - kortlægningsmetoden, de forventede oplevelser? 2) Hvordan kan oplevelsesværdikortlægning anvendes i den kommunale planlægning til at skabe bedre rammer for friluftsliv? At skabe bedre rammer for friluftsliv dækker både over at bidrage til at skabe mere fokus på friluftsliv i politik og planlægning, og også over at forbedre konkret friluftsplanlægning og -forvaltning af de fysiske arealer. Det er en forudsætning, at oplevelsesværdikortlægningsmetoden formår at kortlægge områder, der i realiteten giver de forventede oplevelser, for at det er relevant at undersøge dens potentialer i planlægningen. Vi har på trods af dette valgt at undersøge begge spørgsmål samtidig med en erkendelse af dette forhold. 1.2 Begrebsafklaring Begrebet friluftsliv er ofte benyttet både i almen tale, forskning og i den offentlige forvaltning. Det er derfor et begreb, som de fleste mennesker kender og har en idé om, hvad betyder. Friluftsrådets definition er: Betegnelsen friluftsliv kan bruges om en række menneskelige aktiviteter, der foregår uden for hjemmet, arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges af lyst

11 Kapitel 1 Indledning Friluftsliv kan være en ensom fordybelse i naturen, men det kan også foregå i socialt samspil med andre. Friluftsliv kan dyrkes i vild natur, i byens parker, på landet, i specielle anlæg, på naturlegepladsen, i det kulturhistoriske landskab, i havnen, i haven, i luften eller på stranden. Friluftsrådet 2006 Vi anvender denne definition i specialet. Oplevelsesværdikortlægningsmetoden bruger ikke begrebet friluftsliv, men i stedet oplevelser. Vi opfatter, at man på et psykologisk niveau kan opnå en oplevelse gennem en friluftsaktivitet, der både kan være aktiv og passiv. Begreberne friluftsliv og oplevelser kan derved siges at relatere til hinanden og anvendes begge i specialet. Ifølge definitionen af friluftsliv foregår friluftsliv udendørs, hvilket afspejles i kortlægningsmetoden, som dækker over alle oplevelser, der finder sted udendørs både i byen og i det åbne land. Den geografiske afgrænsning af friluftsliv er derfor bred og kan siges at foregå i landskabet, hvor byen skal ses som en del af dette. Ifølge Landskabskonventionen defineres landskab som: et område som opfattet af mennesker hvis egenart er resultatet af naturlige og/eller menneskelige faktorers påvirkning og gensidige påvirkning. a Vi anvender denne brede definition i specialet, hvilket harmonerer med vores brug af begreberne friluftsliv og oplevelser, da disse ligeledes er meget brede. Den geografiske afgrænsning af landskabet er derved både omfattende by og land, men ifølge definitionen af friluftsliv, foregår dette kun udendørs. Ifølge Olwig (unpublished) er natur- og landskabsbegreberne betinget af hinanden. Det vil sige, at det i praksis er umuligt at skrive om landskab uden samtidig at implicere natur og omvendt. Derfor skal vores brug af natur- og landskabsbegreberne ses i relation til hinanden. Naturen kan siges, at være overalt i landskabet, men i forskellige grader - lige fra det vilde og uberørte til det mennesketæmmede. Vi anser derfor naturen som værende en integreret del af landskabet, der kommer til udtryk i forskellige grader. Undersøgelsesobjektet for specialet er menneskets oplevelser. Det er altså selve den menneskelige oplevelse, uanset hvad der betinger denne, der er i fokus. Landskabet tildeles værdi i kortlægningsmetoden i form af den oplevelse, som det giver

12 Kapitel 1 Indledning mennesket. Landskabet har altså ikke værdi i sig selv, det er mennesket, der giver det værdi. Kortlægningsmetodens tilgang til landskabet er derved antropocentrisk Kort præsentation af valg af teori og metode For at undersøge om de kortlagte områder giver de forventede oplevelser, er det en forudsætning, at der udarbejdes en oplevelsesværdikortlægning. Denne kortlægning har vi udarbejdet for et caseområde. Den egentlige verificering af kortlægningen foregår gennem en spørgeskema- og fokusgruppeinterviewundersøgelse i de kortlagte områder, hvor vi har haft 60 respondenter med ude på fem forskellige lokaliteter i landskabet. For at undersøge hvordan oplevelsesværdikortlægningen kan anvendes i den kommunale planlægning til at forbedre rammerne for friluftsliv, har vi valgt at bruge kortlægningen af caseområdet samt undersøge borgerne ønsker og behov for friluftsfaciliteter og oplevelsesmuligheder ved at inddrage dem i undersøgelsen. Som resultat af denne undersøgelse er udarbejdet nogle generelle anbefalinger og seks konkrete forslag til forbedring af friluftsfaciliteter og oplevelsesmuligheder i caseområdet. For yderligere at undersøge hvordan oplevelsesværdikortlægningen kan anvendes i den kommunale planlægning, er kortlægningens potentialer blevet diskuteret med planlæggere fra Roskilde Kommune. Vi tager et metodisk afsæt i at anvende to caseområder, hvor det ene er hele Roskilde Kommune, som repræsenterer en kommunal skala, og det andet er Vibyområdet (der ligger i den sydlige del af Roskilde Kommune), som repræsenterer en lokal skala. Brugen af disse to caseområder skal underbygge undersøgelsen af planlægning af friluftsliv på to forskellige skalaer. Specialets teoretiske baggrund er blandt andet inspireret af landskabsøkologien, der danner baggrund for landskabsopfattelsen, herunder forståelsen for landskabets elementer og deres samspil med hinanden. Jones (1991) udgør et grundlag for forståelsen af forskellige landskabsbetragtninger, og vi har valgt, at anvende Mitchells (1989), til at diskutere værdisætning af landskabet. Vi har ligeledes anvendt Kaplan & Kaplans (1989) teori om naturens restituerende effekt ud fra en psykologisk synsvinkel, og denne vil blandt andet danne den teoretiske ramme for udarbejdelsen af vores spørgeskemaer og interviewguide. Planlægningsteori (herunder rationalistisk og kommunikativ planlægning) er anvendt til at skabe en forståelse for plansystemet i Danmark, og derigennem en indsigt i, hvordan kortlægningsmetoden kan indgå i disse. 2 Det antropocentrisk syn ser naturen som en ressource, der har værdi i kraft af menneskets benyttelse. Naturen har ikke værdi i sig selv. I en økocentrisk tilgang har naturen værdi i sig selv uanset menneskets brug af den (Mather & Chapman 1995)

13 Kapitel 1 Indledning 1.4 Afgrænsning Dette speciale undersøger ikke folks præferencer for oplevelser samt om sociale aspekter (som køn, alder, uddannelse) kan have indflydelse på oplevelsen af landskabet. Vi undersøger, i hvilken grad folk opnår den kortlagte og forventede oplevelse, og ikke om oplevelsen varierer i forhold til befolkningsgrupper, da dette ligger uden for specialets ressourcemæssige rammer. I forbindelse med vores anbefalinger og konkrete forslag er det ikke inden for specialets undersøgelsesfelt at undersøge juridiske bindinger og restriktioner, der er nødvendige at forholde sig til, for at en realisering af vores anbefalinger og forslag kan finde sted. 1.5 Læsevejledning Specialet består af otte kapitler ud over indledningen. Først et kapitel omkring den anvendte teori, derefter en præsentation af oplevelsesværdikortlægningsmetoden, herefter en præsentation af undersøgelsesmetoden, så en analyse af de indsamlede data, hvorefter der følger en fortolkning af resultaterne. Undersøgelsesmetoden diskuteres i et selvstændigt kapitel, herefter en overordnet diskussion af resultaterne og til sidst en konklusion. Kapitlet der gennemgår den teoretiske ramme for specialet består af tre selvstændige afsnit for hvert teoretisk emne: landskabsværdisætning/oplevelser, landskabsøkologi og planlægning. Indledningen til dette kapitel har til formål at forklare relevansen af disse tre teoretiske afsæt samt deres forbindelse med oplevelsesværdikortlægningen. Der er tre typer empiri i specialet; kortlægning, kvantitative data (spørgeskemaer) og kvalitative data (fokusgruppeinterviews, møde med Roskilde Kommune). Vi har på baggrund af det store indsamlede empiriske materiale, samt at der ikke er tradition for at anvende fokusgruppeinterviews inden for dansk friluftsforskning, valgt at lave en grundig metodegennemgang og -diskussion, for at sikre at resultaterne er velbegrundede og gennemskuelige. I metodekapitlet forholder vi os kritik til de valgte metoder, mens metodediskussionskapitlet vil diskutere mere overordnede problemstillinger omkring undersøgelsesmetoden og hvilken konsekvens denne har haft for resultaterne. De findes to typer appendiks i dette speciale. Den ene type er trykt på papir og findes bagerst i denne rapport (appendiks A-E). Dette anbefaler vi læseren at orientere sig i for at få en bedre forståelse for resultaterne. Den anden type appendiks er brændt på CD og DVD og er dokumentation for empirien (appendiks S-Z)

14 Kapitel 1 Indledning Specialet består udover denne rapport af en kortmappe, som indeholder 56 A3- farvekort, der er resultatet af oplevelsesværdikortlægningen

15 Kapitel 2 Teoretisk ramme Kapitel 2 Teoretisk ramme Det centrale undersøgelsesobjekt i dette speciale er oplevelsesværdikortlægningen, og det er derfor relevant at inddrage teori, der underbygger og forklare dette objekt i forhold til problemformuleringen. Nedenstående figur 2.1 viser den teoretiske ramme for specialet og illustrerer teoriernes forbindelser til oplevelsesværdikortlægningsmetoden. Rationalistisk planlægning Top-down-styring Ekspertstyring Rammestyringsprincip Kommunikativ planlægning Bottom-up-styring Borgerinddragelse Helhedsorienteret Oplevelsesværdikortlægningsmetoden bygger på Kaplan og Kaplans (1989) teori, der ud fra en psykologisk synsvinkel siger, at der kan opnås en afstressende effekt via restituerende oplevelser ved ophold i naturen. Teorien opstiller fire faktorer: at være væk, udstrækning, fascination og kompatibilitet, som et område skal understøtte, for at der kan opnås denne effekt. Disse faktorer er indarbejdet i kort- Oplevelsesværdikortlægning Oplevelser Psykologiske faktorer der understøtter en oplevelse: At være væk Udstrækning Fascination Kompatibilitet (Kaplan & Kaplan 1989) Landskabs- opfattelse vurdering værdisætning Landskabsøkologi Skala Hierarki Tid Rum Figur 2.1: Specialets teoretiske ramme

16 Kapitel 2 Teoretisk ramme lægningsmetoden (Caspersen & Olaufsson 2006). For at undersøge om man kan opnå disse restituerende oplevelser ved ophold i de kortlagte områder, anvender vi denne teori som baggrund for at undersøge dette. Kaplan & Kaplans teori vil indgå i undersøgelsesmetoden (udarbejdelse af spørgeskema og interviewguide), fortolkningen af resultaterne og diskussionen. En undersøgelse af oplevelsesværdikortlægningsmetodens anvendelighed i planlægningen forudsætter en forståelse for det danske plansystem. Plansystemet er funderet i og inspireret af flere planlægningsteorier, hvor rationalistisk og kommunikativ planlægning har haft størst indflydelse. For at kunne forstå planlægningssystemet og praksis idag, er det nødvendigt at have et indblik i de bagvedliggende principper og tænkerammer, der danner grundlag for planlægningen. Vi har derfor valgt at inddrage rationalistisk og kommunikativ planlægningsteori i specialet. Vi har desuden trukket nogle aspekter ud af planlægningsteorierne og gjort det til vores metoderedskab. Vi har anvendt den rationalistiske planlægningsteori til at undersøge, hvordan oplevelsesværdikortlægningen kan anvendes under denne type planlægning ved selv at være eksperter og opstille en række anbefalinger til forbedret friluftsliv på baggrund af kortlægningen. Vi har på baggrund af den kommunikative planlægningsteori inddraget borgere for at undersøge deres ønsker og behov for friluftsfaciliteter og oplevelsesmuligheder for derigennem at skabe bedre rammer for friluftsliv. Planlægningsteorien har derved udgjort en skabelon for vores metode til at undersøge projektformålet og vil desuden inddrages i fortolkningen af resultaterne og diskussionen. Oplevelsesværdikortlægningsmetoden kortlægger og værdisætter oplevelser i landskabet, hvorfor det er relevant at inddrage landskabsteori for at kunne forstå og forholde sig til landskabsopfattelse, -vurdering og -værdisætning. Jones (1991) og Mitchells (1989) vil primært danne den teoretiske baggrund for dette. Ydermere vil landskabsøkologisk teori give et input til vores landskabsopfattelse, herunder forståelsen af skala, hierarki, tid og rum. Landskabsteorien skal bidrage til at diskutere og perspektivere oplevelsesværdikortlægningens værdisætning og anvendelse i planlægningen

17 Kapitel 2 Teoretisk ramme 2.1 Landskabsvurdering, -værdisætning og oplevelser Dette afsnit indeholder en gennemgang af tre tilgange til at opfatte og vurdere landskabet; scientific, applied og humanistic efter Jones (1991), samt en præsentation af tre tilgange til værdisætning af landskabet: landskabskonsensusstudier, deskriptive landskabsstudier og præferencestudier efter Mitchell (1989). Herefter følger en redegørelse for landskabsoplevelse gennem stimulering af sanserne, og til slut Kaplan og Kaplans teori Landskabsvurdering og -værdisætning For at kunne prioritere naturen og andre landskabelige kvaliteter i forvaltningen, er det nødvendigt at analysere og værdisætte landskabet. Hvis landskabet og dets værdi ikke evalueres eller måles, kan sociale og økonomiske målbare interesser blive dominerende på bekostning af landskabs-, natur- og miljømæssige interesser (Mitchell 1989). Hvad giver landskabet værdi? Man kan opdele landskabets værdi i den fysiske og mentale. Den fysiske beskaffenhed af landskabet har værdi for landbruget og kan udtrykkes via bonitet. Ligeledes kan arealressourcerne som råstoffer udtrykke landskabets værdi. Her er det det fysiske landskab, der giver værdi i form af en ressource, der er omsættelig på et marked. En anden måde er gennem menneskets mentale værdisætning af landskabet. Her er det sociale mekanismer, der skaber landskabsværdier eller folks forventninger til landskabet. For eksempel kan litteratur og kunst være med til at skabe romantiske forventninger til landskabet (Jones 1991). Inden for videnskaben er der forskellige måder at opfatte og vurdere landskabet på. Forskellige landskabsbetragtninger udspringer af forskellige discipliner. Hver faggruppe er skolet på hver sin måde, hvilket betyder, at hvad én faggruppe mener er en objektiv betragtning af landskabet, mener andre faggrupper, er subjektivt. Dette har givet problemer inden for forskningen, for hvem ser landskabet på den objektive og rigtige måde, hvilket fører til diskussionen om landskabet i det hele taget kan ses på en objektiv måde. Jones (1991) opstiller tre overordnede tilgange til landskabsstudier. En objektiv og videnskabelig (scientific), hvor landskabet er det, man fysisk kan se - altså en positivistisk ladet tilgang. Den anden tilgang (applied) ser landskabet som en værdiladet realitet. Man ser landskabet i sin objektive fysiske form, og der bliver lagt vægt på specielle natur- eller kulturelle elementer, der har en vis værdi, især hvis de er truet af ødelæggelse. Man vælger altså, hvad man synes er smukt, og bevarer det ud fra nogle bestemte værdier. Disse værdier er selvfølgelig forskellige fra individ til individ, men der er ofte en tendens i samfundet til at vægte nogle værdier højere end andre. For eksempel er økologiske værdier populære i disse år (Jones 1991). Det er vanskeligt at vælge, hvilke landskabselementer der skal kortlægges, og hvilken værdi de skal tillægges, da det er

18 Kapitel 2 Teoretisk ramme svært at vurdere, hvornår noget er værdifuldt, og hvordan værdi kan måles. I den tredje tilgang (humanistic) bliver landskabet betragtet som noget subjektivt, altså en mental konstruktion af virkeligheden. Landskabet består af symboler hvorigennem diverse sociale værdier og interesser bliver udtrykt, afhængigt af kultur. For eksempel er et naturlandskab for folk fra byerne et kulturlandskab for landmanden. Målet i denne tilgang er, at undersøge menneskers forskellige opfattelser af landskabet. I en planlægningssituation er det vanskeligt at vægte mellem de forskellige værdier og interesser, som er relateret til landskabet (Jones 1991). Gennem tiderne har der været flere forsøg på at foretage en værdisætning af landskabet ud fra forskellige landskabsbetragtninger. Overordnet set er der tre generelle tilgange til landskabsvurderinger. Landskabskonsensusstudier, deskriptive landskabsstudier og landskabspræferencestudier (Mitchell 1989). Landskabskonsensusstudier Landskabskonsensusstudier (eng. Landscape consensus studies) er sandsynligvis den ældste måde at vurdere landskabet på og har en lang tradition i blandt andet England. Den består i, at en gruppe eksperter, for eksempel landskabsarkitekter, undersøger landskaber ved observationer og/eller ved for eksempel at analysere kort og luftfoto, og derved definerer landskaber med høj værdi ud fra subjektive vurderinger. Tilgangen er forbundet med en række problemer. Et problem er, at landskabets værdi ikke er bestemt ud fra et teoretisk funderet og systematisk dataindsamlingsgrundlag, hvilket betyder, at det er svært at argumentere for de begrundelser, der ligger til grund for udpegningerne af værdifulde landskaber. Et andet problem er, at eksperternes opfattelse af landskabsværdier og interesser ikke nødvendigvis stemmer overens med den generelle befolknings opfattelse (Michell 1989). Deskriptive landskabsstudier Den anden tilgang til landskabsværdisætning er deskriptive landskabsstudier (eng. Landscape description studies) der omfatter to dele. Det ene er identificering og måling af et bestemt landskabs karakteregenskaber, altså en egentlig kvantificering af landskabet. Den anden del indebærer vurdering af et landskabs relative kvalitet set i forhold til nogle bestemte kriterier. Det er målet, at identificere nogle bestemte karakteregenskaber, for eksempel åbenhed, form og størrelse af landskabets elementer, og derefter fremstille et kort, der viser et områdes visuelle ressourcer. Der er flere fordele ved denne tilgang. For det første kan der fokuseres på vigtige kriterier i planlægnings- og beslutningsprocesser som landskabsbevarelse, udvikling af rekreative områder og infrastruktur. For det andet er værdisætningen kvantitativ, og derfor sammenlignelig, og det er muligt at måle landskabelige værdier på samme måde, som der måles socioøkonomiske værdier. Til sidst kan nævnes, at det ved denne tilgang er muligt at overvåge et landskabs forandringer og graden af

19 Kapitel 2 Teoretisk ramme disse, samt at lave før- og efterstudier, der indikerer effekten af diverse udviklingsprojekter (Michell 1989). Landskabspræferencestudier Ved landskabspræferencestudier (eng. Landscape preference studies) tager man udgangspunkt i almene menneskers syn på landskabet, deres ønsker og behov (Højring et. al 2005, Mitchell 1989). Man forsøger ved disse studier at opfange de kvaliteter, det pågældende landskab har at byde på, og som iagttageren værdsætter, og derfor udgør en positiv landskabsoplevelse. Præferencestudier bygger på, at der findes generelle mønstre i landskaber, som mennesker påskønner, og at man gennem kvantitative studier kan identificere disse præferencer. For eksempel ved en spørgeskemaundersøgelse eller ved at vise en gruppe mennesker billeder af landskaber, hvorefter de tager stilling til, om de kan lide det pågældende landskab eller ej. Der lægges vægt på, at det er landskabets struktur og elementer, der giver oplevelser, og om oplevelsen er positiv eller negativ afhænger af dets strukturelle mønster i landskabet. Der lægges vægt på landskabet som et rum i form og funktion og ikke på symbolik eller kultur (Højring et. al 2005) Landskabsoplevelser Oplevelsen af landskabet kan have forskellige dybder. I den ene ende af skalaen er bevidstheden om landskabet blot en registrering af, at landskabet er der. For eksempel når man kører gennem det på vej til en destination. Man fokuserer ikke på dets indhold og registrerer kun landskabet meget let. Landskabet er ikke mål for iagttagelse. I den modsatte situation har man en dyb erkendelse af landskabet og føler sig i ét med sine omgivelser. Man føler nærvær, tilfredsstillelse og et ønske om at fastholde øjeblikket. Mellem disse to ender af skalaen af landskabsoplevelser ligger forskellige grader af nærvær til landskabet, alt afhængig af hvor bevidst man er om sine omgivelser (Højring et. al 2005). Sanser Landskabet udsender adskillige impulser, som vi mennesker kan opfange med vores sanser, eksempelvis temperatursvingninger, farver, former, lyde, dufte og smag. Derudover kan vi fornemme jordoverfladens struktur og tekstur, når vi går på den eller betragter et landskab. Sanserne opfanger impulser fra omgivelserne, men disse impulser omsættes og fortolkes ikke ens. Dette afhænger blandt andet af de erfaringer, vi har gjort os gennem livet, og hvordan vores sanser er blevet stimuleret, som blandt andet afhænger af vores kulturelle og fysiske baggrund, hvorigennem vi har lært at bruge og fortolke forskellige sanseinput. I den vestlige kultur anses synssansen for den vigtigste sans, da den opfattes som fornuftens sans, og den sans hvor vi hovedsagelig får vores indtryk af omgivelserne. Dette ses ligeledes ved, at størstedelen af de nuværende analyseværktøjer, der findes til vurderinger

20 Kapitel 2 Teoretisk ramme af landskabsæstetik, tager afsæt i det visuelle (Højring et al 2005, Muir 1999). Højring et al (2005) redegør for, at de andre sanser er lige så vigtige som synssansen, da det samlede indtryk af landskabet er et helhedsbillede i iagttagerens bevidsthed. Viden, værdi og forventning Oplevelsen skabes ved hjælp af sanserne gennem iagttagerens erfaringer, forventninger og forudsætninger. Disse bliver skabt gennem livet og er bundet i vores kulturelle baggrunds normer og værdier. Viden, erfaring og interesser sætter rammerne for det, vi bliver opmærksomme på i landskabet, og derfor det vi oplever, og om vi oplever det positivt eller negativt. For eksempel vil nogle mene, at vindmøller ikke er et kønt element i landskabet, hvor andre ud fra økologiske værdier vil synes, at vindmøllerne er smukke (Højring et al 2005). Her går vi altså ud over præferencestudiernes generelle landskabsbetragtninger (Højring et al 2005, Mitchell 1989), og ind i en mere personlig psykologisk tilgang til det enkelte individs landskabsopfattelse. Alle mennesker vil opfatte et bestemt landskab forskelligt, selv om at det er den samme virkelighed, man forholder sig til (Højring et al 2005) Naturen det restituerende miljø Mange kender følelsen af at være udbrændt efter en lang stressende uge på arbejdet med møder og mange forskellige input, man skal forholde sig til. Kaplan og Kaplan (1989) kalder dette stadium for mental træthed (eng. mental fatigue). Følelsen af at være udbrændt og mentalt træt er ikke en fysisk træthed, men en psykisk træthed. Man kan ligefrem have følelsen af at trænge til at røre sig. Kaplan og Kaplan anvender to typer af opmærksomhed: spontan og styret til at forklare, hvordan ophold i naturen har en afstressende og restituerende effekt. Spontan og styret opmærksomhed Der forekommer to former for opmærksomhed, som vi mennesker benytter til at opfange informationer fra omgivelserne, styret og spontan opmærksomhed. Styret opmærksomhed (eng. directed attention) bruges, når vi skal koncentrere os om noget specifikt, for eksempel når vi kører bil og skal holde fokus på trafikken omkring os. Et vigtigt element i denne form for opmærksomhed er, at man hindrer andre impulser fra omgivelserne i at blive bemærket, og at man holder fokus og koncentrerer sig om det, man skal. En stor del af hverdagens impulser bliver sanset af den styrede opmærksomhed, da vi hele tiden bliver udsat for nye indtryk fra omgivelserne, som vi skal forholde os til både på jobbet og i fritiden, hvor mange hele tiden skal tage stilling til nye ting, og ofte flere ting på én gang (Kaplan og Kaplans 1989). Den spontane opmærksomhed (eng. indirected attention) fremkommer når vi opfanger ting, som vi synes er spændende, og den spontane opmærksomhed kræver

21 Kapitel 2 Teoretisk ramme derfor ikke lige så meget koncentration og fokus som den styrede opmærksomhed. Vi bruger den spontane opmærksomhed, når vi for eksempel befinder os i naturen. Her behøver man ikke at koncentrere sig om at holde fokus på sine omgivelser. Man kan bearbejde de indtryk, man får, i det tempo der passer én og slappe af og nyde naturen. Ved denne form for opmærksomhed er det ikke nødvendigt at bruge kræfter på at hindre indtryk fra omgivelserne, som man skal ved den styrede opmærksomhed. Kaplan og Kaplans (1989) teori fastslår, at når man føler sig mentalt udbrændt, skyldes det, at man har brugt den styrede opmærksomhed for meget. Konsekvenserne af mentalt udbrændthed er blandt andet at folk lettere bliver irritable, inkompetente og laver fejl. Denne teori er flere gange blevet bekræftet gennem empiriske studier. For eksempel blev det i 2005 konkluderet i en svensk undersøgelse, at koncentrationen hos ældre mennesker blev øget, hvis de opholdt sig i et grønt område i en time hver dag (Caspersen og Olafsson, 2006). Naturens restituerende effekt Men hvordan skal ens omgivelser se ud, for at man får styrket sin spontane opmærksomhed og får begrænset brugen af sin styret opmærksomhed til et minimum? Naturen har en enestående restituerende effekt, især den vilde natur, da man her har rig mulighed for at få styrket sin spontane opmærksomhed. Kaplan og Kaplan (1989) har på baggrund af undersøgelser omkring naturens restituerende effekt identificeret nogle centrale aspekter ved vores omgivelser og deres restituerende effekt. Kaplan og Kaplan (1989) opstiller fire faktorer, der understøtter en restituerende effekt, det vil sige en række krav til indhold og kvalitet i rekreative områder. At være væk - being away Udstrækning - extent Fascination - fascination Kompatibilitet compatibility At være væk : Alle kan have følelsen af at trænge til at komme væk fra det hele. Denne flugt fra hverdagen kan være en flugt fra larm, mennesker og den rutineprægede hverdag. Denne faktor handler derfor ikke blot om, hvad det rekreative område skal indeholde, men er en erkendelse af, at mennesker har behov for at opholde sig i omgivelser, der adskiller sig fra de omgivelser, som de befinder sig i til daglig (Kaplan & Kaplan 1989). Naturen udgør for de fleste moderne mennesker ikke vante omgivelser, og derfor kan ophold i naturen være med til at styrke den spontane opmærksomhed (Caspersen og Olafsson 2006). For eksempel når vi rejser på ferie til nye steder, er naturen ofte et af de steder, vi opsøger. Man behøver ikke at rejse til den anden side af Jorden for at få følelsen af at være væk. En tur i skoven eller blot en tur i baghaven kan være med til at styrke ens spontane opmærksomhed og give én følelsen af distance fra en stressende hverdag

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by

OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by OGIS 2.0: Kortlægning af oplevelseskvaliteter i land og by Bernhard Snizek, besn@life.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@life.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere:

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere: Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00 Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Den gode landskabssti kommer nedefra

Den gode landskabssti kommer nedefra Den gode landskabssti kommer nedefra Kommunerne har stor interesse i at lave nye stier i landskabet - og heldigvis vejer problemerne mindre end fordelene, især hvis initiativet kommer fra de kommende brugere

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Analyse Sommerskrald

Analyse Sommerskrald Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere