Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/

Transkript

1 i Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/ Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser.

2 Trin 1: Undersøgelse af børnemiljøet Sådan gennemførte vi undersøgelsen Temaet på vores personalelørdag 2013 var børnemiljø og trivsel. Vi gennemgik først resultatet af børneinterview og venskabsskemaer i fælles forum, derefter brugte vi cafe metoden til at få defineret trivselsbegrebet. Vi drøftede det ud fra 2 vinkler: 1. Fagligt perspektiv a. Hvornår oplever du, at børnene i jeres institution trives? b. I hvilke sammenhænge og situationer oplever du det? 2. Børnenes perspektiv a. Hvad er trivsel for børnene? b. Hvornår oplever de det? c. Hvad er forudsætningerne for, at børnene trives? Derefter delte vi os i to grupper fordelt på vuggestuegruppen og børnehavegruppen. Vuggestuen arbejdede med at afdække børnemiljøet i vuggestuen samt introduktion til Relationsblomsten som metode. Børnehavegruppen drøftede fælles indsats ud fra de signaler der var fremkommet via børneinterview. Vi har brugt flg. materiale fra Børnemiljøtermometeret: Hvordan står det til med børnemiljøet i vuggestuen. Personalet på Anemonen har hver især udfyldt skemaet omkring børnemiljøet, og der har efterfølgende været en fælles drøftelse og det samlede resultat er indtastet elektronisk og udskrevet. Undersøgelsen blev foretaget på vores personalelørdag d. 26. oktober Hvordan står det til med børnemiljøet i børnehaven (de 4-6 årige). Vi har interviewet 21 af 22 børn i børnehaven, skemaerne er efterfølgen indtastet elektronisk og udskrevet med procenter og i søjlediagram. Vi gennemgik resultatet på vores personalelørdag, og ud fra svarene drøftede vi, hvilke tiltag vi fremover vil tage fat på. Relations skema (voksen barn). Alle i personalegruppen har hver især udfyldt relations skema på stuens børn, vi vil bruge skemaet på stuemøder, når vi snakker børn for hele tiden, at være sikre på at alle børn har en tæt relation til mindst en voksen fast punkt på dagsorden. Venskabsskema (barn barn). Vi har i forbindelse med de forskellige børneinterview udfyldt venskabsskemaerne, og vi har efterfølgende indført dem i et fælles diagram, da mange venskaber går på tværs af stuerne. Det har vi valgt for at sikre, at alle har tætte relationer med andre børn i børnehaven. Vi mangler vores vurdering på børnenes venskaber / relationer. Side 2 af 13

3 Relationblomsten. Introduktion til metoden på Anemonen. Side 3 af 13

4 Opsamling fra cafe Børneperspektiv. hjælp når der er brug for det (fra de voksne) omgivet af gode relationer nogen og noget at lege med være betydningsfuld man er nødvendig i fællesskabet inddragelse i fællesskabet små opgaver at de får at vide, når de gør det godt ar blive mødt i den følelse, de nu er i ex. en bule i panden selv at få lov at bestemme, hvad, hvor, hvem og hvornår der skal leges at de har mulighed for at vælge hvem og hvor de vil lege og med hvad (eks. efter samling og om eftermiddagen) at være en del af noget venner, som man leger sammen med nogen at have det sjovt med gode oplevelser en tryg base, hvor de trives at de er glade for at komme her tiden er der til, at gøre det i deres eget tempo at blive mødt der hvor de er, at vi lytter til dem tager dem alvorlig tydelige rutiner, så de kan selv ex. billeder på kassen vokser i følelsen af, at kan selv tydelige voksne som man kan regne med Opsamling fra cafe Fagligt perspektiv. Blive mødt af voksne, der siger godmorgen Barnet føler sig set Rammesætter dagligdagen i forhold til struktur, kendskab til det enkelte barn Side 4 af 13

5 Motiverer og inspirere I det fælles tredje organisere små grupper, aktiviteter så det enkelte barn kan blive set og hørt Når vi lærer børnene at de ikke altid kan bestemme læringsproces det er som det plejer. De små opdeles, efter hvad deres behov er Hvem har brug for voksne Bevidst inddele børn der spiser i alderssvarende eller blandet forhold Bag enhver overvejelse er der en mening. Daglig struktur lære at være i et fællesskab, se ud over egne behov Deltagende børn aktive børn Bruger os voksne, når de har brug for hjælp Gode rollemodeller troværdige voksne der følger op på aftaler. Sikre gode rutiner Motiverer selv de stille børn Kendskab til det enkelte barn Formår at gribe de bolde børnene har i luften støtte og skubbe dem ud i nye situationer, hvis man kan mærke en lille åbning Den måde børn inddrages i skal opgaver. Så alle kan bidrage med det de kan. Trin 2: Analyse Side 5 af 13

6 De overordnede resultater af vores undersøgelse Nedenstående er der en fælles oversigt over de 21 besvarelse fra de 4-6 årige. Resultatet er opgjort i point, hvor 10 point er maksimum. Hele undersøgelsen er vedhæftet dette dokument. Vi tog særligt udgangspunkt i de første 7 punkter. Generel tilfredshed 9,2 Dig og de andre i børnehaven 7,9 Drilleri og mobning 6,7 Underspørgsmål til drilleri og mobning andre hjælper 7,7 Underspørgsmål til drilleri og mobning hjælper andre 8,8 De voksne i børnehaven 8,1 Leg og aktiviteter 5,6 Rammer 7,9 Hygiejne 9,1 Sikkerhed 7,6 Mad 9,2 Underspørgsmål til mad 6,4 Helbred og velbefindende 6,4 Undersøgelsen fra Anemonen er vedhæftet dette dokument. Side 6 af 13

7 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved børnemiljøet Dét er positivt Dét kan vi forbedre (eventuelle børnemiljøproblemer) 90,9 % er glad for at gå i børnehaven 23,8 % synes at der tit bliver snakket grimt 23,8 % oplever det nogle gange 100 % har det godt med de andre børn 50 % oplever at de nogle gange bliver drillet 90,5 % har det godt med de voksne 60 % oplever at andre børn nogle gange får skæld ud af de voksne 66,7 % har mange venner 33,3 % har nogle stykker 66,7 % oplever at de ikke altid kan lege i fred og ro udenfor 38,1% oplever det indenfor 91,7 % oplever at de voksne hjælper, når de bliver drillet 81 % synes ikke, at der er steder nok til larm 63,2 % savner steder at lege vildt 66,7 % savner steder at slappe af 90,5 % oplever at de voksne hilser, når de kommer i børnehaven. 81 % tror de voksne kan lide dem 19 % der tror at nogle af de voksne kan lide dem % kan få hjælp af de voksne, når der er brug for det. Side 7 af 13

8 Andre bemærkninger til resultatet af undersøgelsen Sådan drøftede og bearbejdede vi resultaterne fra undersøgelsen Vi drøftede, hvad vi kunne gøre for at skabe plads til mere ro til børnenes lege udenfor, så de ikke så ofte oplever, at de bliver forstyrret. Vi besluttede, at vi vil se på, hvordan vores legeplads bliver brugt og hvilke tiltag der skal til, for at skabe flere rum og evt. andre legemuligheder. Klippe hækkene på begge sider, og derved skabe flere rum til leg Evt. et gravehjørne, hvor der kan bruges jernskovle vi har pt. rigtig mange der gerne vil grave Renovering af boldbanen Boldene er ikke tilgængelige og de er ikke gode nok Evt. forhøje hegnet ved boldbanen, så boldene ikke ryger ud på bilerne Ændre boldbanen til evt. cykelvendeplads, forhindringsbane, opsætning af vores store telt. Side 8 af 13

9 Vi drøftede også børnenes oplevelse af, at blive drillet. Vi vil være obs. på, hvad de forstår ved drilleri. Målet er at de får hjælp af hinanden = større trivsel, samt en større forståelse af, hvad er drilleri. Sætte ord på ved konflikter, vigtig at børnene bliver inddraget, for på den måde at sikre, at de får en større forståelse af, hvad er drilleri og hvor er de bare uenig. Have mere fokus på, at børnene hjælper hinanden, så det ikke altid først og fremmest er en voksen der hjælper Makkerpar Hjælpe hinanden evt. i garderoben, men også på legepladsen eks. er der en der vælter på cykel, kan man hjælpe vedkommende op, også selv om man måske ikke har leget med vedkommende, men bare tilfældigt er i nærheden. OK at sige fra det er ikke det samme som drilleri En sidste ting vi drøftede var oprydning på legepladsen, da vi ofte oplever at de samme smutter fra opgaven, og vi som voksne mange gange må sige nu skal der ryddes op Vi besluttede følgende tiltag: Alle samles i bålhytten De bliver opdelt i forskellige oprydningsgrupper, hver gruppe får deres område / opgave Der bliver valgt 2 skuransvarlige, som skal sørge for at cykler bliver sat korrekt Når opgaver er færdige samles alle igen i bålhytten Derefter til spisning, evt. gå holdvis. Punkt vi mangler I en af cafeerne drøftede vi også modtagelse af nye børn, vi snakkede bl.a. om følgende tiltag: Sende tegninger til de nye børn. Vi skal inddrage alle stuens børn, for på den måde at sikre at alle ved, at der starte et nyt barn på stuen. Sende foto af stuens børn og personale Evt. info op med billede af barn samt forældre, så også gamle forældre, har et billede af de nye familier på stuen. Vi nåede dog ikke at drøfte dette punkt på p-lørdagen. Arbejdsmiljøgruppen har senere vedtaget dette tiltag. Side 9 af 13

10 Trin 3: Handling Opgaver vi har valgt at arbejde videre med Opgave/tiltag Oprydning på legepladsen Observation af hvordan bruges vores legeplads Større inddragelse af børnene i konflikter. Hjælpe børnene til, at få større fokus på at hjælpe hinanden ikke kun ved konflikter Fælles SMTTE i børnehavegrupperne i nogle af de tiltag vi har udenfor aktivitetsgrupperne, eks. december måned. Ønsket mål At alle deltager I oprydning. Er der nye muligheder der skal prøves af. Bliver hele vores legeplads brugt At de får en større forståelse af hvad er drilleri, samt at der er forskel på konflikter nogen kan man klare selv og andre er der brug for voksenhjælp. At de får hjælp af hinanden og en større trivsel At få inddraget læreplaner og børneperspektivet i vores SMTTE Sammenhæng med pædagogisk læreplan Der laves en udvidet SMTTE Der laves en udvidet SMTTE Der laves en udvidet SMTTE Start /slut Vi starter i november Vi starter med SMTTE for december, bliver lagt på intra slut november Ansvarlig Alle Alle Alle Kasper og Kirsten S. Side 10 af 13

11 Fremover bruge den udvidede SMTTE model, hvor også læreplaner vil indgå samt børnemiljø og børneperspektivet. Relations skema samt venskabsskema ligger i vores stuemødemappe, så vi løbende kan følge op på det. Fast punkt på dagsorden Modtagelse af nye børn At vi får bevidsthed om, hvornår vi arbejder med de forskellige læreplaner og større fokus på børnemiljøet og børneperspektivet. At nye børn og deres forældre føler sig velkommen og trygge ved at starte i Blomsterhaven Fremover vil vi bruge denne model. I januar benyttes den til de forskellige aktivitets grupper Vi starter i forbindelse med modtagelse af nye børn i januar. Alle Sådan lavede vi handlingsplanen vores prioriteringer Afrunding Side 11 af 13

12 Hvem følger op på handlingerne? Opgave Hvem står for opfølgning? Hvornår? Hvordan? Oprydning på legepladsen Charlotte og Nina Januar / februar Der laves en udvidet SMTTE I januar, den skal efterfølgende godkendes på p-mødet i februar. Observation af vores legeplads Kirsten S. December - februar December og januar bruges til observation af legepladsen. Der kan evt. tages foto eller der kan laves en kort beskrivelse af hvor man leger og med hvad og hvor mange. Inddragelse af børn i konflikter Tanya og Kasper Januar / februar Der laves en udvidet SMTTE I januar, den skal efterfølgende godkendes på p-mødet i februar. Udvidet SMTTE Alle Fremover vil vi bruge denne model. Alle bruger den i forbindelse med start på aktivitets grupperne (laves i januar) Modtagelse af nye børn Alle Kirsten S. tager det i brug til januar, hvor der starter 2 nye børn på Valmuen. Side 12 af 13

13 Sammenhæng mellem børnemiljø og læreplan Vi vil fremover inddrage børnemiljø og læreplaner i vores SMTTE for de forskellige tiltag. Vores arbejde med børnenes perspektiv Ved at bruge den udvidede SMTTE model, vil vi blive tvunget til at få fokus på børnenes perspektiv og inddrage det i vores forskellige aktiviteter. På vores snakke på personalemøder og stuemøder skal vi huske at inddrage børneperspektivet, både i forhold til indretning ude og inde samt i forhold til de forskellige aktiviteter. Vi vil undersøge vores børnemiljø igen den foråret 2014 ca. marts. Side 13 af 13