Vejledning til prøverne i faget dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til prøverne i faget dansk"

Transkript

1 Vejledning til prøverne i faget dansk Kvalitets- g Tilsynsstyrelsen Center fr Prøver, Eksamen g Test Januar 2014 Vejledning til prøverne i faget dansk Side 1 af 89

2 1. Indhld 1. Indhld Indledning Aflæggelse af prøverne i dansk Flkesklens afgangsprøve Læsning g retskrivning (dansk sprg g sprgbrug) Indhld i prøven i retskrivning (dansk sprg g sprgbrug) Vejledning af eleverne inden prøven i retskrivning (dansk sprg g sprgbrug) Skrift g rettelser Frm g indhld i prøven i læsning Vejledning af eleverne inden prøven i læsning Markering af svar g rettelser Brug af hjælpemidler herunder rdbøger Praktiske frhld i frbindelse med prøven i læsning g retskrivning Vurdering af besvarelser Skriftlig fremstilling Prøvens frm Praktiske frhld i frbindelse med prøven Vejledning af eleverne inden prøven Vurdering af besvarelserne En helhedsvurdering Uddybning af vurderingskriterier Brug af hjælpemidler Mundtlig dansk Opgivelser Prøveplæg Dansk litteraturs kann Prøvefrm A Prøveplæg Oplæsning Optegnelser g rdbg Prøven Bedømmelse af elevernes præstatiner Vurderingskriterier Mundtlig fremstilling Tekstarbejde Prøvefrm B Frløbet af prøven Frdybelsesmråder Ldtrækning Tilrettelæggelse af frdybelsesmråder ngle eksempler Vejledning til prøverne i faget dansk Side 2 af 89

3 Frberedelsen til prøven Vejledning Prøveplægget Synpse dispsitin fr den mundtlige prøve Samarbejdet mellem lærer g censr Prøveafhldelsen Oplæsning Vurderingskriterier Vtering g karaktergivning klasse-prøver Aflæggelse af prøverne i dansk i 10. klasse Den skriftlige prøve Ramme Anbefalet tidsfrbrug g pintfrdeling Opgave i læsning g sprgbrug prøvedel a Besvarelse, skrift g rettelser Opgave i mdtagerrettet kmmunikatin prøvedel b Vurderingskriterier Opgave i skriftlig fremstilling prøvedel c Vurderingskriterier Tre prøvedele et retteark Vejledning af eleverne inden den skriftlige prøve Brug af hjælpemidler herunder rdbøger Den mundtlige prøve Frløbet af prøven fra tilrettelæggelse til selve den mundtlige prøve Opgivelser Frdybelsesmråder Alsidighed Beslutning m frdybelsesmråder Antal frdybelsesmråder Ldtrækning Prøveplæg Vejledning Synpsen Dialg lærer g censr Oplæsning Vejledning til prøverne i faget dansk Side 3 af 89

4 6.10. Selve den mundtlige prøve Vurderingskriterier Bekendtgørelser Bilag Flkesklens afgangsprøve Bundne prøvefag Bilag Flkesklens 10.-klasse-prøve Vejledning til prøverne i faget dansk Side 4 af 89

5 2. Indledning Frmålet med denne vejledning er at præcisere g uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, g at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen g flkesklens frmål, fagfrmålet, de centrale kundskabs- g færdighedsmråder, slutmål g den vejledende læseplan. Ifølge flkesklelvens 18, stk. 4, skal lærer g elev løbende samarbejde m fastlæggelse af målene fr elevens arbejde, g undervisningsfrmer, metder g stfvalg skal i videst muligt mfang fregå i samarbejde mellem lærer g elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den verrdnede frmålsbestemmelse sm frmålet fr faget dansk, de centrale kundskabsg færdighedsmråder g trin- g slutmål. Kravene i faget dansk, sm de er beskrevet i Fælles Mål 2009 g prøvebekendtgørelsen, er grundlaget fr tilrettelæggelsen af prøverne i dansk. Ifølge flkesklelvens 18, stk. 3, skal undervisningens indhld fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan pfyldes. Eleverne skal inden prøven rienteres m prøvekravene g vurderingskriterierne, g m hvrdan prøvernes enkelte dele fregår. Denne vejledning er justeret i henhld til Bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli De vigtigste ændringer i regler, prøvernes udfrmning g vejledning m prøvernes tilrettelæggelse er nævnt med de seneste ændringer øverst: 1. Der gives nu én karakter i skriftlig fremstilling, FSA. Det betyder, at rdenskarakteren indgår i den samlede karakter. 2. Det er blevet præciseret, at kmmapgaven i retskrivningsprøven g 10.-klasse-prøven bedømmes ud fra afkrydsningen. Hvis eleven fx sætter kryds ved ikke startkmma, men bruger startkmma, så rettes der efter afkrydsningen. Hvis eleven sætter kryds ved både startkmma g ikke startkmma eller glemmer at sætte kryds, gives der ikke pint fr de kmmapgaver, hvr denne valgmulighed findes. Se nærmere under Prøven i læsning består af et teksthæfte g et pgavehæfte. Teksthæftet indehlder de fire første tekster; pgavehæftet indehlder pgaver til de fire første tekster g hele tekst fem med parentespgaver. Kun pgavehæftet skal afleveres. 4. Ordbøger, der anvendes til retskrivning, læsning g skriftlig fremstilling, må gså være nlinerdbøger, men nlineadgangen gælder udelukkende rdbgsfunktinen. Se nærmere under I 10. klasse pgave B, Mdtagerrettet kmmunikatin skal eleven sm afslutning på pgaven angive det antal rd, der er brugt i besvarelsen. 6. Ldtrækningstidspunktet fr prøvefrm B g den mundtlige prøve i 10. klasse må finde sted tidligst 10 skledage, før de skriftlige prøver påbegyndes. 7. Synpsen ved prøvefrm B g den mundtlige prøve i 10. klasse skal underskrives af elev g lærer. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 5 af 89

6 8. Det er en betingelse fr adgang til eksaminatinen, at eleven ved prøvefrm B g den mundtlige prøve i 10. klasse har afleveret sin synpse g sit prøveplæg, der er en frudsætning fr prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 4, stk. 2, nr. 4 g bilag 1 g 2. Flkesklelven https://www.retsinfrmatin.dk/frms/r0710.aspx?id= Prøvebekendtgørelse 756 https://www.retsinfrmatin.dk/frms/r0710.aspx?id= Fælles Mål DANSK Maal Dansk/Undervisningsvejledning fr faget dansk.aspx Spørgsmål vedrørende prøverne i dansk rettes til Fagknsulent Lise Stadelund, Fagknsulent Charltte Rytter, Kvalitets- g Tilsynsstyrelsen Center fr Prøver, Eksamen g Test Vejledning til prøverne i faget dansk Side 6 af 89

7 3. Aflæggelse af prøverne i dansk Ved afslutningen af 9. klassetrin aflægger eleverne flkesklens bligatriske afgangsprøve i faget dansk. Prøven består af en prøve i læsning g retskrivning, en prøve i skriftlig fremstilling g en prøve i mundtlig dansk, hvr der vælges mellem prøvefrm A g B. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge 10.-klasse-prøven i faget dansk. Der er en skriftlig g en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve mfatter tre dele: en prøve i læsning g sprgbrug, en prøve i mdtagerrettet kmmunikatin g en prøve i skriftlig fremstilling. I 10. klasse kan eleverne, hvis det er anbefalet i den enkeltes uddannelsesplan, vælge at kmbinere flkesklens afgangsprøve g 10.-klasse-prøven. Se herm under 3.1. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 7 af 89

8 4. Flkesklens afgangsprøve 4.1. Læsning g retskrivning (dansk sprg g sprgbrug) Prøven i læsning g retskrivning (dansk sprg g sprgbrug) ligger samlet, men består af t selvstændige dele en prøve i retskrivning g en prøve i læsning. I det følgende vil fælles retningslinjer fr de t dele blive belyst, g prøverne vil gså blive beskrevet hver fr sig. Der vil være eksempler på ngle af de pgaver, der kan blive stillet i de t prøvesæt. Bekendtgørelsens mål fr prøven i læsning g retskrivning bygger på slut- g trinmål fr 9. klasse fra Fælles Mål Der prøves i at beherske et sikkert sprg med krrekt stavning, kunne læse krrektur på egne g andres tekster, erhverve sig viden m sprg g sprgbrug, m sprgets frskellige funktiner, variatin, pbygning g grammatik, kende frskellige sætningstyper g sætningsled samt rdklasserne g deres funktin i sprget, anvende de vigtigste regler fr sprgrigtighed, læse sikkert g hurtigt med frståelse g indlevelse, beherske frskellige læseteknikker, afpasse læsemåde efter frmål, genre g medie, fasthlde det væsentligste af det læste i skriftlig frm g udvikle g udvide rdfrråd g begrebsverden. (Fra Prøvebekendtgørelsen, bilag 1, afsnit 1.7) Indhld i prøven i retskrivning (dansk sprg g sprgbrug) Ved prøven i retskrivning prøves elevernes færdighed i at stave rd g vendinger i dansk skriftsprg, sm de møder det i skønlitterære tekster g sagtekster. Endvidere afprøves deres færdighed i at bruge sprget krrekt, at sætte tegn, at finde de vigtigste sætningsled g at genkende g anvende rdklasser. Prøven i retskrivning varer 60 minutter g mfatter lærerens plæsning g elevernes efterfølgende selvstændige arbejde med sprg- g sprgbrugspgaver g pslag i rdbøger. Indhldsmæssigt mfatter prøveteksterne almindeligvis et bestemt emne, sm fremgår af verskriften. Der vil altid være variatiner i prøveteksternes emnemråder, genrer g rdvalg. Prøvehæftet indehlder frskellige tekst- g pgavetyper. Der er en udfyldningsdiktat g en tekstdiktat, sm læreren dikterer. De øvrige pgaver læses g løses af eleverne. I disse pgavetyper bliver eleverne prøvet i andre færdigheder sm alfabetisering, krrekt afskrift, krrekt bøjningsfrm, brug af stre g små bgstaver, bestemmelse af sætningsled g rdklasser, tegnsætning, krrektur af andres tekster g grammatisk indsigt. I en del af pgaverne er der ved et eksempel vist, hvrdan eleverne skal løse pgaven. Specielle frhld kmmenteres i de særlige rettevejledninger med msætningstabeller, der hører til de enkelte prøver. Opgaverne rettes ud fra retteark, der lægges på Kvalitets- g Tilsynsstyrelsens hjemmeside umiddelbart efter prøverne. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 8 af 89

9 Eksempler på pgavetyper Rigtig frm Skriv den rigtige frm af de rd, der står i parentes. De Olympiske Lege har været (afhlde) afhldt siden 1896 til str (frnøjelse) frnøjelse fr både (deltager) g tilskuere. Legene har (byde) på mange stre plevelser, g adskillige atleter er gået ver i histrien på grund af deres (frmidabel) præstatiner. Kmma Sæt de kmmaer, sm mangler. Sæt kryds: Jeg sætter startkmma i teksterne. Jeg sætter ikke startkmma i teksterne. 1. Det lympiske mtt lyder; hurtigere højere stærkere. 2. Ifølge den lympiske målsætning er det vigtigste ikke at man vinder men at man deltager. 3. Den lympiske ild skal brænde mens legene fregår. Der kan læses m kmmareglerne i hæftet Kmmaregler, Dansk Sprgnævns skrifter 34. Hæftet kan købes eller dwnlades gratis fra De findes gså i Retskrivningsrdbgen, 3. udgave, 4. plag (2005), 5. plag (2006) g 4. udgave, 1. plag (2012). Dansk Sprgnævn bruger betegnelserne startkmma g ikke startkmma. Hvis man anvender startkmma, sætter man kmma fran ledsætninger. Det er vigtigt, at eleverne lærer at være knsekvente i deres kmmasætning, men gså, at de ved, hvilken kmmateringsmulighed de anvender. Der skal arbejdes grundigt med at sætte kmma g med tegnenes betydning i tekster i det hele taget. Eleverne lærer det ved regelmæssig træning g ved at sætte kryds g blle i sætningerne. Tilfældig kmmatering kan i høj grad frringe en ellers velskrevet tekst. Bemærk, at det er blevet præciseret, at kmmapgaven bedømmes ud fra afkrydsningen. Det betyder, at hvis eleven fx sætter kryds ved Jeg sætter ikke startkmma i teksterne g derefter sætter startkmmaer, så er de pågældende kmmaer ikke sat i verensstemmelse med afkrydsningen, g de giver derfr ingen pint. Og hvis eleven sætter kryds ved både startkmma g ikke startkmma eller glemmer at sætte kryds, gives der heller ikke pint fr de kmmapgaver, hvr denne valgmulighed findes. Fra nutid til datid Teksten står i nutid/præsens. Lav den m til datid/præteritum ved at skrive datidsfrmen af de udsagnsrd, sm står i parentes. Det (er) var den 3. august Jesse Owens (gør) gjrde sig klar til finalen i 100-m-løb. Startskuddet (lyder) lød. Owens (lægger) hurtigt alle sine mdstandere bag sig g (bryder) Vejledning til prøverne i faget dansk Side 9 af 89

10 adjektiv/tillægsrd adverbium/bird knjunktin/binderd prnmen/stedrd præpsitin/frhldsrd substantiv/navnerd verbum/udsagnsrd sm den første målsnren. Owens (vinder) her sin første af 4 guldmedaljer ved De Olympiske Lege i Berlin. Ordklasser Hvilken rdklasse tilhører de understregede rd? Sæt kryds i skemaet. Håndbld fr kvinder km på det lympiske prgram i I mere end 10 år tilhørte det danske kvindelandshld i håndbld verdenstppen. Tre gange i træk vandt håndbldkvinderne guldmedaljer ved De Olympiske Lege. X Ret en tekst Ret fejlene i teksten. Kmmateringen skal ikke ændres. frbundet Mange symbler er frbunnet med De Olympiske Lege. Blandt dem er den lympiske ild, sm blev intrduceret ved legene i Amsterdam i Ideen blev udviklet yderliger g ved legene i Berlin indledte man traditinen med fakkelløbere. Flammen blev hentet i Grækenland g derpå i løbet af ngle måneder ført til den by, hvr legene skal hldes. Det gælder både ved smmer g vinterlegene Vejledning af eleverne inden prøven i retskrivning (dansk sprg g sprgbrug) Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler fr prøven, der fremgår af bekendtgørelsen. De bør desuden have stiftet bekendtskab med prøvefrmen i praksis Skrift g rettelser Det anbefales, at eleverne retter, sm det fremgår af instruktinen på lærerarket: Hvis I vil rette nget, bør I strege hele det rd ver, sm I vil rette. Bagefter skal I skrive Hvis hele en det elev nye retter rd ven på ver anden det måde, rd, sm bør det I har accepteres, streget ver. hvis rettelsen er entydig. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 10 af 89

11 Under alle mstændigheder bør eleverne i frvejen have lært at rette hensigtsmæssigt. Hvis kun en del af et rd rettes, fremgår det ikke tydeligt af rettelsen, m eleven mener et eller t rd, g hvis eleven visker et helt rd ud, er der risik fr, at en dikteret endelse går tabt, når eleven skriver rdet igen. Derfr anbefales det, at eleverne retter ved at strege hele det frkerte rd ud g skrive det rigtige venver. Eleverne kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant. Det er tilladt at bruge viskelæder, da der ikke er krav m hldbar skrift. Men det anbefales dg, jf. venstående, at eleven undlader at bruge viskelæder g anvender hldbar skrift. Det kan være en gd idé, at eleverne under rettearbejdet afprøver stavningen af rd på et stykke ntatpapir, inden de beslutter sig fr en frm g skriver den ind på den rigtige plads på elevarket. Derfr bør der udleveres et blankt ark papir til afprøvning af stavefrmer etc. Det må anbefales, at eleverne ved rettearbejdet vænnes til at læse rdene i deres sammenhæng. Herved vil en del fejl i rdenes frm sandsynligvis kunne undgås. Læreren bør præcisere ver fr eleverne, at de enkelte bgstaver g rd skal være udfrmet entydigt at der ved sammensatte rd skal være en tydelig sammenskrivning at der skal være en tydelig adskillelse mellem enkeltrd at eventuelle rettelser skal være entydige at der skal være tydelig frskel på strt g lille begyndelsesbgstav. Eleverne må anbefales at skrive med en læselig, persnlig g sammenbundet håndskrift sm beskrevet i slutmålene. Det kan give særlige prblemer, hvis elever skriver alle bgstaver med stre trykbgstaver. Disse elever må sikre sig, at de skriver begyndelsesbgstavet ekstra strt i de rd, der skal skrives med strt. Bindestreg accepteres kun i rd, der ifølge Retskrivningsrdbgen kan skrives med bindestreg. Eleverne kan altså ikke rette t rd til et sammenskrevet rd ved at indføje en bindestreg. Såvel elevernes skrift sm det valgte skriveredskab kan gøre det vanskeligt eller umuligt at afgøre, hvrdan et rd er stavet. Læreren må derfr pfrdre eleverne til at skrive så tydeligt sm muligt ved blandt andet at vælge et hensigtsmæssigt skriveredskab. Da prøven i retskrivning vurderer elevernes færdighed i retskrivning g ikke i skrivning, må både persnligt udfrmede g ubehjælpsmt skrevne bgstavfrmer accepteres, når de er identificerbare g entydige. Af g til kan censrerne have nytte af at sammenligne med andre frekmster af bgstavet g beslægtede bgstavfrmer i besvarelsen fr at afgøre, m det er tilfældet. Tilsvarende kan censrerne sammenligne afstande mellem rd g bgstaver, hvis det kniber med at afgøre, m en elev har skrevet t rd eller blt har afstand mellem t bgstaver, der heller ikke sammenbindes andre steder i teksten. Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvrdan en elev har stavet et rd, kan rdet ikke gdkendes sm rigtigt. Det betyder, at selv m det primære er retskrivningen, så er censr i sin gde ret til ikke at give pint fr rd, sm ikke helt entydigt kan læses Frm g indhld i prøven i læsning Prøven i læsning består af et teksthæfte g et pgavehæfte. Teksthæftet indehlder de fire første tekster; pgavehæftet indehlder pgaver til de fire første tekster g hele tekst fem med parentespgaver. Kun pgavehæftet skal afleveres. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 11 af 89

12 Ved prøven i læsning vurderes elevernes læsefærdigheder (læsefrståelse g læsehastighed) i frhld til frskellige typer tekster. Ved læsedelen vil der ikke sm i prøven i retskrivning være et fælles emne sm udgangspunkt fr teksterne, men det kan være repræsenteret. Der vil altid være variatiner i prøveteksternes emnemråder, genrer g rdvalg. Specielle frhld kmmenteres i de særlige rettevejledninger med msætningstabeller, der hører til de enkelte prøver. Opgaverne rettes ud fra retteark, der lægges på Kvalitets- g Tilsynsstyrelsens hjemmeside umiddelbart efter prøverne. Læsedelen består af frskellige tekster. Eleven skal vise evne til at indhldslæse i både skønlitterære g faglige tekster. Teksternes sammensætning kan fx være: en brchure eller brchureagtig tekst (pjece, køreplan) en pininstekst (essay, klumme, leder, læserbrev, krnik, erindring) en faglig tekst (sagprsa, fx en artikel) en frtælling (eventyr, myte, sagn) en nyere fiktiv tekst (nvelle). Eleven skal anvende frskellige læsemåder, læseteknikker g læsefrståelsesstrategier fr hurtigt g hensigtsmæssigt at kunne løse pgaverne. Opgaverne kræver fx læseteknikker sm at skimme en tekst, at punktlæse eller at nærlæse. I læseprcessen indgår, at eleven skal være i stand til at aktivere krttidshukmmelsen se sammenhæng i teksten bruge tidligere infrmatiner i teksten bruge generel viden m rds betydning bruge almen viden m sprg. I den første tekst skal eleverne kun læse, hvad der er nødvendigt fr at svare på pgaverne i pgavehæftet. Elever, der har svært ved at lade være med at nærlæse teksten, kan evt. gemme denne tekst til senere. Mange elever vil dg med frdel kunne løse pgaverne i den angivne rækkefølge. Den sidste tekst, sm findes i pgavehæftet, vil sm regel være en parentespgave (clze test). Selv m eleverne ikke når at læse denne femte tekst helt færdigt, har de derfr mulighed fr stadig at pnå pint. Ud ver søgeteksten (brchure eller lignende) vil den samlede læsedel være på cirka rd. Tekster g pgaver vil have varierende længde g sværhedsgrad. Samlet vil prøven være så mfangsrig, at eleverne skal kunne læse med str sikkerhed g høj hastighed, fr at alle pgaver kan nås g besvares krrekt. Læseprøven er udfrmet med stigende sværhedsgrad. Der er 50 spørgsmål til læseprøven. Læseprøven er baseret på, at eleverne læser regelmæssigt. Det anbefales, at eleverne læser mindst 10 sider m dagen igennem hele deres skletid. Det er ikke nk at have knækket læsekden. Læsningen skal plejes, trænes g styrkes kntinuerligt, så læsefrståelsesstrategierne bliver autmatiserede g hensigtsmæssige. Både frståelse g hastighed kan hele tiden frbedres g intensiveres. T af trinmålene i Det skrevne sprg læse i Fælles Mål 2009 lyder: læse med høj bevidsthed m eget udbytte af det læste Vejledning til prøverne i faget dansk Side 12 af 89

13 fasthlde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Disse t mål understreger vigtigheden af den kntinuerlige læseindsats ikke mindst i de ældste klasser! Eksempler på læsepgaver Multiple-chice-pgave I denne type pgave skal eleven finde det rigtige svar ud af fire mulige. Ét svar er altså rigtigt, g de tre andre frkerte; de frkerte fungerer sm såkaldte distraktrer. Svaret i en distraktr kan være næsten rigtigt, mdsat det rigtige eller på anden måde frkert, men der skal altid være nget, der gør det rigtige svar entydigt rigtigt, g dermed adskiller det fra distraktrerne. Ngle pgaver følger teksten krnlgisk, andre springer rundt i teksten, g atter andre kræver en verrdnet frståelse af tekstens indhld. Læs nvellen Baghjul, g besvar pgaverne ud fra tekstens indhld. Sæt kryds ud fr de rigtige svar. Der er kun ét rigtigt svar til hver pgave. Baghjul Martin Petersen Fredag først på aftenen tg hele hldet ud på en let træningstur. Slen hang et stykke ver hrisnten i en varmedis. De cyklede rundstrækningen ver bakkerne t gange, fr at få ruten i benene sm Steen havde sagt. Pigerne blev sendt af sted først g Judith lagde sig tæt på Petra der efter krt tid i cykelklubben var blevet hendes bedste veninde. Petra var bedre end hende, g det gav gd træning at hænge på i hendes baghjul. De ti piger trådte gdt til i deres blanke blå g røde trøjer med VBC på ryggen g de tætsiddende bukser. Hjelmene gjrde deres hveder små g fik dem til at se éns ud. Fra bilen bag dem lød Steens stemme når han pfrdrede dem til at få pulsen p på det flade stykke med mdvind. Hun elskede fartvinden der fik hende til at føle sig ét med naturen. Og gså smerten. At være i smerten på bakkerne. At vervinde den g stadig sidde med når de var kmmet ver tppen. Judith er en suveræn junirrytter, der altid vinder er hurtigere end sin veninde Petra kan gdt lide at cykle har astma, men cykler alligevel Parentespgave Her skal eleven finde det rigtige rd ud af fire mulige i hver parentes (clze test). Læs klummen Brkkerierne ver tidens unge, g sæt streg under det rd eller udtryk i parenteserne, sm passer bedst i sammenhængen. Se hvrdan i eksemplet i første afsnit. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 13 af 89

14 Brkkerierne ver tidens unge Henrik Dahl: Hvrfr siger de (unge gamle ptimistiske yngre) altid, at de unge ikke kan finde ud af nget? Vi sidder ved mrgenbrdet, husets nybagte student g jeg selv. Resten af husstanden er kaldt brt af vigtigere gøremål, så der er gd tid til at snakke. Henrik Dahl, scilg, frfatter Gør de egentlig det? er jeg ved at spørge, men vælger at lade være. Brdet bugner af aviser. Øverst ligger en hel sektinsfrside, hvr en universitetslektr (skammer brkker vigter bryster) sig ver nutidens unge. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Vejledning til prøverne i faget dansk Side 14 af 89

15 Vejledning af eleverne inden prøven i læsning Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler fr prøven, der fremgår af prøvebekendtgørelsen. Eleverne bør desuden have stiftet bekendtskab med prøvefrmen i praksis. De skal kende de tekstgenrer g pgavetyper, sm de møder i prøven. Eleverne skal vide, at læseprøven starter umiddelbart efter retskrivningsprøven, når alle har mdtaget prøven at de har 30 minutter, når læseprøven sættes i gang at understregning g afkrydsning i læsedelen skal være helt tydelig g entydig at eventuelle rettelser skal være tydelige g entydige. at der er et teksthæfte g et pgavehæfte at teksthæftet indehlder de fire første tekster at pgavehæftet indehlder pgaver til de fire første tekster g hele tekst fem med parentespgaver at der fran hver pgave står en krt instruktin Markering af svar g rettelser Eleverne kan vælge at markere svar med hldbar skrift eller med blyant. Men det anbefales, at eleverne bruger blyant, idet de så er i stand til at viske frkerte svar ud g rette entydigt. I pgave 1 4 står der, at de skal sætte et kryds ud fr det rigtige svar, men markering med en tuschmarker er gså tilladt. I pgave 5 skal der sættes streg under det rigtige rd eller udtryk, men gså her er markering med en tuschmarker tilladt. Hvis en elev retter sit svar, skal det frkerte svar streges ver. Anvendelse af en ring mkring det rigtige eller frkerte svar er ikke en entydig rettelse g derfr ikke gyldig Brug af hjælpemidler herunder rdbøger Ved prøven i læsning g retskrivning må benyttes et skriveredskab g når dikteringen er afsluttet rdbøger (trykte eller elektrniske rdbøger, herunder nlinerdbøger) til brug ved rettearbejdet. Der må altså gså bruges rdbøger med rdfrklaringer til læseprøven. Tsprgede elever har ret til at anvende rdbøger fra deres eget sprg til dansk g fra dansk til deres eget sprg, eventuelt via et tredje sprg. Ingen andre hjælpemidler er tilladt. I særlige tilfælde kan der fraviges fra reglerne. Læs mere på Kvalitets- g Tilsynsstyrelsens hjemmeside under Afsluttende prøver/elever med særlige behv. Med muligheden fr at anvende nlinerdbøger skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne fr de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kmmunikere med andre, g de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Det er sklelederes ansvar at sikre, at eleverne ikke kmmunikerer utilsigtet eller benytter ulvlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at sklelederen infrmerer eleverne grundigt m såvel reglerne fr brugen af internettet sm knsekvenserne af snyd under prøverne. Eleverne må benytte de rdbøger, de selv ønsker. Sklen er imidlertid ikke frpligtet til at stille andre rdbøger til rådighed end dem, der er benyttet i undervisningen. De rdbøger, der Vejledning til prøverne i faget dansk Side 15 af 89

16 benyttes, skal være i verensstemmelse med gældende retskrivning, sm den er fastsat af Dansk Sprgnævn i Retskrivningsrdbgen. Det er vigtigt, at eleverne hver fr sig arbejder med rdbøger, de er vant til at bruge, g sm de kan verskue. En mindre mfangsrig rdbg kan betyde, at eleven ved prøven kan kmme ud fr rd, der ikke kan slås p i denne rdbg. På den anden side vil en elev, sm ikke magter den større rdbg, kunne have glæde af en, der er mere verskuelig. Ordbøger, der har karakter af et leksikn, må ikke anvendes. Ordbøger med rdfrklaringer må gerne benyttes. Det gælder i det hele taget, at der i prøven i læsning g retskrivning vil kunne frekmme rd, der ikke kan findes i alle rdbøger, i enkelte tilfælde ikke i ngen rdbøger, fx nye rd i sprget g en række sammensatte rd. Ved de sidstnævnte kan eleverne fte hente hjælp til stavningen ved at slå de enkelte dele p. Der kan gså frekmme retskrivningsprblemer, der kræver, at eleverne er i stand til at anvende rdbgens register- g paragrafdel. Denne del af Retskrivningsrdbgen må eleverne gså være frtrlige med. Kun stavemåder g pslag fra Retskrivningsrdbgen, 3. udgave, 4. plag (2005), 5. plag (2006) g 4. udgave (2012) fra Dansk Sprgnævn gdkendes. Fra 4. plag er de gældende kmmaregler beskrevet, g henvisninger til afsnittet Retskrivningsregler bagest i rdbgen er justeret. Det anbefales at anskaffe den nye 4. udgave af Retskrivningsrdbgen (2012), men Retskrivningsrdbgen, 3. udgave, 4. g 5. plag, vil være brugbar indtil 1. august Derefter vil kun den nye retskrivningsrdbg fra 2012 kunne anvendes Praktiske frhld i frbindelse med prøven i læsning g retskrivning Tidligst 15 minutter inden prøven åbner sklens leder eller dennes stedfrtræder knvlutten med lærerark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktinen g teksten på lærerarket. Lederen af sklen bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør nrmalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende g skal frlade lkalet, når dikteringen er færdig. Gennemlæsningen af instruktinen g teksten på lærerarket behøver ikke at finde sted i prøvelkalet, men må gerne ske fx på sklens kntr, således at alle de lærere på sklen, der skal diktere, i fællesskab kan afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. De tilsynsførende bør gså være til stede ved denne gennemgang. Det skal understreges ver fr de tilsynsførende, at de skal følge med i lærerens plæsning g gribe ind, hvis der sker fejl, så disse fejl kan blive rettet med det samme. Samlet set varer prøven halvanden time. Heraf afsættes én time til retskrivningsprøven med lærerens diktering g elevernes selvstændige arbejde med pgaver i dansk sprg g sprgbrug g pslag i rdbøger. En halv time afsættes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læseprøven. Der udleveres ntatpapir. Besvarelsen anføres på pgavearket. Efter én time indsamles prøven i retskrivning, g prøven i læsning uddeles, således at eleverne hurtigt kan frtsætte med denne. Prøven i læsning g de 30 minutter, der er afsat til prøven, påbegyndes først, når læseprøven er uddelt, g alle elever er klar. Prøven i læsning består af t tekster et teksthæfte g et pgavehæfte. Kun pgavehæftet skal afleveres. Antallet af tilsynsførende i hvert prøvelkale være tilstrækkeligt til at sikre prøveafhldelsen efter bekendtgørelsens regler. En tilsynsførende kntrllerer, at lærerens diktering er krrekt, g skal straks gøre pmærksm på en eventuel fejldiktering eller anden afvigelse fra instruktinerne på Vejledning til prøverne i faget dansk Side 16 af 89

17 lærerarket. Der kan ikke efterfølgende gives særregler eller tages specielle hensyn i frhld til fejldiktering; eventuelle fejl skal rettes med det samme. Den enkelte tekst plæses først én gang i sammenhæng fr eleverne, g derefter dikteres de enkelte dele mellem skråstregerne t gange med talesprgets udtale. Ved prøven i retskrivning er det vigtigt, at læreren taler tydeligt g klart Vurdering af besvarelser Der gives én karakter fr læsning g én karakter fr retskrivning både sm standpunktskarakter g prøvekarakter. Karakteren gives efter 7-trins-skalaen. I alt gives der altså nu fire karakterer i dansk, jf. skemaet nedenfr. Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav g mål, der er pstillet fr den enkelte prøve (abslut karaktergivning). Se i øvrigt Bundne prøvefag Standpunktskarakter Prøvekarakter Dansk Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig Efter at prøven er afhldt, udsender Kvalitets- g Tilsynsstyrelsen en rettevejledning med plysning m, hvilke rd der medregnes ved bedømmelsen, samt hvis særlige frhld gør det nødvendigt en supplerende rettevejledning. Til brug fr karakterfastsættelsen udsender styrelsen desuden en msætningstabel til hver prøve. Hvis der i rdbgen er angivet flere alternative stavemåder fr et rd, gdkendes disse. Alle tilladte stavemåder vil fremgå af rettearket, sm sammen med rettevejledningen lægges ud på Kvalitets- g Tilsynsstyrelsens hjemmeside efter prøvernes afhldelse g det efterfølgende evalueringsmøde. Når en besvarelse rettes, ptælles antallet af rigtige prøvepgaver. I prøven i læsning g retskrivning er en prøvepgave defineret sm: rd eller rdfrbindelser, tegn g afkrydsning; en rdfrbindelse kan fx være i hvert fald. Hver rigtig prøvepgave tildeles et pint. Af g til giver en pgave først pint, når flere delpgaver er løst, fx ved krrekt alfabetisering, krrekt punktum efterfulgt af strt begyndelsesbgstav eller krrekt markering af udsagnsled g grundled i en sætning. Retskrivningsprøven mfatter nrmalt 90 prøvepgaver, hvraf mange er prøverd. Det er disse rd g ikke andre, der prøves i. Glemmes et af prøverdene, kan det naturligvis ikke regnes fr rigtigt stavet. Skriver en elev et rd fr meget, hvad enten det er et, der i frvejen er trykt i teksten, eller et, der ikke er dikteret, har det ingen betydning fr vurderingen, da det ikke er et prøverd. I prøven i læsning gives der et pint fr hvert rigtigt svar på en stillet pgave. Der er kun ét rigtigt svar pr. pgave. I de vejledende karakterbeskrivelser står en beskrivelse af karaktererne 12, 7 g 4: Vejledning til prøverne i faget dansk Side 17 af 89

18 Dansk, Læsning Skriftlig, Bundne prøvefag Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Læsefærdighederne i frhld til frskellige typer tekster er præget af verblik g str sikkerhed. Læsehastigheden er høj i både skønlitterære g faglige tekster. Der er en meget sikker frståelse af indhldet af det læste. Valget af læseteknikker er hensigtsmæssigt g viser bevidst indsigt i frskellige genrer. Der er ingen eller få uvæsentlige fejl i pgaveløsning. 7 Gd Læsefærdighederne i frhld til frskellige typer tekster er sikre. Læsehastigheden er rimelig sikker i både skønlitterære g faglige tekster. Der er en gd frståelse af teksternes indhld. Valget af læseteknikker er vervejende hensigtsmæssigt g viser kendskab til frskellige genrer. Der frekmmer en del fejl g mangler i løsningen af pgaver. 02 Tilstrækkelig Læsefærdighederne i frhld til frskellige typer tekster er netp acceptable. Læsehastigheden er frhldsvis lav. Der er en ngenlunde frståelse af indhldet af det læste. Valget af læseteknikker i frhld til frskellige genrer er usikkert. Der er væsentlige fejl g mangler i løsningen af pgaver. Dansk, Retskrivning Skriftlig, Bundne prøvefag Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse Vejledning til prøverne i faget dansk Side 18 af 89

19 12 Fremragende Stavningen, tegnsætningen g den grammatiske færdighed er meget sikker. Der er str sikkerhed i sprgbrug g sprgrigtighed. Der er ingen eller meget få uvæsentlige fejl. 7 Gd Stavningen, tegnsætningen g den grammatiske færdighed er frhldsvis sikker. Der vises en rimelig sikkerhed i sprgbrug g sprgrigtighed. Der frekmmer en del fejl. 02 Tilstrækkelig Stavningen, tegnsætningen g den grammatiske færdighed er netp acceptabel. Der er str usikkerhed i sprgbrug g sprgrigtighed. Der frekmmer væsentlige fejl g mangler. Det er prøvens sammensætning g sværhedsgrad, der danner frbindelse til karaktererne, de vejledende beskrivelser g udmøntningen af msætningstabellen. Retskrivningsprøven kan gives næsten samme sværhedsgrad fra gang til gang, g læseprøven kan styres ved hjælp af længde, prgressin g lix. Alligevel vil der kunne frekmme udsving fra år til år, sm nødvendiggør en let justering ved hjælp af msætningstabellen Skriftlig fremstilling Bekendtgørelsens mål fr skriftlig fremstilling bygger direkte på slut- g trinmål fr 9. klasse fra Fælles Mål Der prøves i at frhlde sig analytisk g reflekterende til tekster g andre udtryk fra frskelligartede medier styre skriveprcessen fra idé til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende g dispneret frm skrive frståeligt, klart g varieret i en frm, der passer til genre g situatin udvikle g udvide rdfrråd g begrebsverden vise indsigt i sprgets spændvidde fra hverdagssprg til kunstneriske udtryksfrmer beherske et sikkert sprg med krrekt stavning kunne læse krrektur på egne tekster anvende frskellige genrer, stilarter g de vigtigste regler fr sprgrigtighed anvende frskellige fremstillingsfrmer, frtælleteknikker g virkemidler layute tekster, så det fremmer kmmunikatinen g vidner m æstetisk bevidsthed. (Fra Prøvebekendtgørelsen, Bilag 1, afsnit 1.16) Vejledning til prøverne i faget dansk Side 19 af 89

20 Arbejdet med at frmulere g frmidle et indhld skriftligt indgår naturligt gennem alle danskfrløbene, g med slutmålene fr øje må der undervises, så eleverne er frberedte på de pgaver, skriveprcesser, krav g udfrdringer, der indgår i afgangsprøven Prøvens frm Opgavens verskrift Oplæggene til prøven i skriftlig fremstilling er udfrmet i et pgavesæt med nrmalt seks pgaver. Til hver pgave er der en verskrift, en pgavefrmulering g sm regel en tekst g/eller en illustratin. Overskriften er fte kun en indgang til emnet, mens det er pgavefrmuleringen, der er afgørende fr, hvrdan besvarelsen skal udfrmes. Overskriften tjener sm identifikatin af pgaven, g den skal derfr gså benyttes sm verskrift til besvarelsen. På frsiden af hæftet med prøveplæg står der: Du skal skrive den valgte pgaves nummer g titel på din besvarelse. Dette skal eleverne vide, så de tydeligt identificerer, hvilken pgave de har valgt at besvare. Besvarelsen skal være frsynet med sidetal. Den tilsynsførende skal kntrllere, at eleven har underskrevet første side af besvarelsen. Hvis der i pgaven ligger en pfrdring til/et krav m en yderligere verskrift eller titel, fx en rubrik til en artikel eller en titel til en nvelle, skrives både pgavens nummer g titel g den nye verskrift på besvarelsen. Når ikke andet er angivet, må eleven gerne skrive en anden verskrift end selve verskriften på pgaven. Det skal dg stadig angives tydeligt g klart, hvilken pgave eleven har valgt at besvare, hvilket vil sige, at eleven stadig skal skrive den valgtes pgaves nummer g titel på besvarelsen. Opgavefrmuleringen Ved mange pgaver skal eleverne benytte tekst g/eller et billede til deres besvarelser på en nærmere beskrevet måde, men i ngle tilfælde skal tekst eller billede blt fungere sm inspiratin g eventuelt eksempel fr besvarelsen. Undertiden er der intet særligt tekst- eller billedplæg, g eleverne skal da skrive direkte ud fra pgavefrmuleringens rdlyd. En del pgavefrmuleringer er tdelte. Eksempelvis kan en pgave mfatte krav m både et resume g en vurdering eller m både en billedbeskrivelse g en histrie ud fra billedet. En sådan pgave kan være frmuleret således, at den udtrykkeligt kræver en besvarelse i t adskilte dele. Hvis dette ikke er tilfældet, kan eleven vælge at besvare pgaven i t helt selvstændige dele eller sm en sammenhængende helhed. Ved andre pgaver kan der være valgmulighed mellem t pgaver inden fr det samme emne. Det vil da være beskrevet, at eleven skal vælge mellem fx pgave a g pgave b. Der står tydeligt på frsiden af prøveplæggene, at eleven skal vælge en af pgaverne. Alligevel sker det undertiden, at elever besvarer t eller flere af sættets pgaver, g det giver en usikkerhed ved vurderingen. Censrerne skal her vurdere den besvarelse, sm ligger først ved afleveringen, g eleven kan ikke frvente at få ekstra pint fr at have løst flere pgaver. Genreverblik De fleste pgavefrmuleringer indehlder et krav m, at eleven skal skrive besvarelsen i en bestemt genre. Enten er genren præciseret, eller gså bliver eleven pfrdret til at vælge selv eventuelt blandt ngle givne muligheder. Der kan gså frekmme pgaver, hvr der implicit i pgavefrmuleringen ligger, at eleven selv bestemmer sin skrivegenre. Eleverne må gennem undervisningen være gjrt frtrlige med kendetegnene ved de frskellige genrer, sm de kan møde både i hverdagen g i prøvesituatinen. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 20 af 89

21 Genrebevidsthed er ikke udenadslære, men er en bevidsthed, sm pbygges gennem tid ved at arbejde med de frskellige genrer. Det gøres både i det skriftlige arbejde g i det mundtlige g analytiske arbejde. Genrerne er ikke frmelsamlinger, men er stilladser fr elevernes skrivning. En centralt udfrmet genreversigt ville næsten med det samme være frældet, idet genrerne er dynamiske. Der kmmer hele tiden nye til, andre glider i baggrunden, g der sker sammensmeltninger. Hvis eleven er frtrlige med de 4 hvedkategrier af genrer, sm er beskrevet nedenfr, er de gdt klædt på til den skriftlige prøve. I pgavesættet til skriftlig fremstilling er der nrmalt seks frskellige valgmuligheder, g der burde være en str sandsynlighed fr, at eleven har erfaringer med flere af de genrer, sm de bliver præsenteret fr. Hvis eleverne bruger samtalerunden ved den skriftlige prøve, har de gså mulighed fr at drøfte pgavernes genrekrav g sammen udnytte den viden g bevidsthed, sm de gennem undervisningen har erhvervet sig Praktiske frhld i frbindelse med prøven Til besvarelsen af pgaven i skriftlig fremstilling gives der 3½ time. Samtalerunde Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed. Sklen beslutter, m samtalerunden skal tilbydes, g hvilken varighed den skal have. Varigheden er den samme fr alle deltagere. I denne samtalerunde kan eleverne i mindre grupper på 2-4 elever læse g diskutere prøveplæggene g ntere pgavekrav samt ideer til indhld, genre, layut etc. Hvis eleverne ønsker at deltage i samtalerunde, skal dette meddeles sklen senest en uge før prøven, g grupperne skal være sammensat på frhånd. Samtalerunden fregår evt. i et lkale i nær tilknytning til prøvelkalet, g der må anvendes de samme hjælpemidler sm ved selve prøven. Efter samtalerunden går eleverne til deres Vejledning til prøverne i faget dansk Side 21 af 89

22 individuelle arbejdspladser i prøvelkalet g gennemfører resten af prøven individuelt. Der skal være tilsyn i lkalet, hvr samtalerunden fregår. Samtalerunden skal give eleverne mulighed fr at gennemgå alle prøveplæg, diskutere pgavekrav, genrekrav g krav til layut. Det må på frhånd aftales med de tilsynsførende, hvrledes eleverne kmmer fra samtalegrupperne til skrivepladserne. Det anbefales, at eleverne har prøvet at deltage i en samtalerunde ngle gange inden den endelige prøve. Man kan i undervisningen evt. afprøve runden, uden at eleverne efterfølgende skriver de valgte pgaver. Brug af rdbøger Besvarelsen i skriftlig fremstilling kan udfærdiges ved skrivning på cmputer eller i hånden. Ved brug af cmputer må der anvendes tekstbehandling med grammatik- g stavekntrl samt elektrniske rdbøger (herunder nlinerdbøger) eller rdbøger i papirudgave. Med muligheden fr at anvende nlinerdbøger skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne fr de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kmmunikere med andre, g de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Det er sklelederes ansvar at sikre, at eleverne ikke kmmunikerer utilsigtet eller benytter ulvlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at sklelederen infrmerer eleverne grundigt m såvel reglerne fr brugen af internettet sm knsekvenserne af snyd under prøverne. Det er ved brug af elektrniske rdbøger, herunder nlinerdbøger, en frudsætning, at eleverne ved nedbrud af deres cmputer har adgang til en trykt rdbg. Langt de fleste elever skriver på cmputer. Cmputeren giver eleverne mulighed fr at redigere hurtigt g præcist i deres tekst, g det er denne skrivesituatin, de fleste elever vil kmme til at pleve i videregående uddannelser g i fremtidige jb. Vi anbefaler derfr, at alle elever anvender cmputeren både i det daglige arbejde g ved prøven. Ud ver rdbøger, cmputer g skriveredskaber må der ikke benyttes hjælpemidler ved prøven i dansk, skriftlig fremstilling. Eleverne må ikke hente tekster eller billeder fra andre prgrammer, mapper eller filer på cmputeren Vejledning af eleverne inden prøven Eleverne bør inden prøven kende de retningslinjer, der fremgår af bekendtgørelserne m flkesklens afsluttende prøver g denne vejledning. De bør have kendskab til prøvefrmen g kravene g til pgavesættenes udfrmning. Desuden skal eleverne kende vurderingskriterierne g grundlaget fr karaktergivningen. Det må særligt understreges, at der ikke må kmmunikeres med andre, g eleverne må være tydeligt rienterede m, at snyd g brug af ikke tilladte hjælpemidler medfører brtvisning af eleven g afvisning af besvarelsen, jf. prøvebekendtgørelsens 18. Et alsidigt g grundigt arbejde med skriftlig fremstilling på baggrund af de centrale kundskabs- g færdighedsmråder, slutmål, trinmål, læseplan g undervisningsvejledning vil give eleverne en gd baggrund fr at kunne besvare prøvepgaverne. Specielt kan en prcesrienteret skriveundervisning g et bevidst genrearbejde, hvr den enkelte genre er i fkus, give eleverne metder til at planlægge, dispnere, skrive g frhlde sig til deres egen tekst g til at se Vejledning til prøverne i faget dansk Side 22 af 89

23 muligheder fr redigering g frbedring af den. I denne sammenhæng må der gså arbejdes med de enkelte genrers frskellige krav til layut Vurdering af besvarelserne Efter at prøven er afhldt, kan Kvalitets- g Tilsynsstyrelsen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, udarbejde g udsende en speciel rettevejledning m frhld i pgavesættet, der kræver særlig pmærksmhed ved vurdering af besvarelserne. En eventuel særlig rettevejledning vil blive lagt på Kvalitets - g Tilsynsstyrelsens hjemmeside: Ved skriftlig fremstilling gives én karakter fr besvarelsen. Fra den 1. august 2012 trådte de nye ændringer i Prøvebekendtgørelse 756 i kraft. Det betyder blandt andet, at der ikke længere skal gives en selvstændig rdenskarakter i skriftlig dansk på 9. klassetrin, men at rden indgår sm en del af vurderingskriterierne fr den samlede skriftlige besvarelse. Karakteren fr besvarelsen fastsættes på grundlag af en helhedsvurdering af besvarelsens frm g indhld, dg således at hvedvægten lægges på den sprglige udtryksfærdighed. Denne helhedsvurdering fretages ved, at man sammenhlder besvarelsen med de enkelte mråder i vurderingskriterierne g efterfølgende afvejer g giver en samlet vurdering. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan ikke alene diskvalificere en besvarelse. Karaktergivning Eleverne vurderes efter 7-trins-skalaen, der mfatter følgende karakterer: 12 Fremragende 10 Frtrinligt 7 Gdt 4 Jævnt 02 Tilstrækkeligt 00 Utilstrækkeligt 3 Helt uacceptabelt Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav g mål, der er pstillet fr den enkelte prøve (abslut karaktergivning). Se i øvrigt Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 m karakterskala g anden bedømmelse. Ved flkesklens afgangsprøve i skriftlig fremstilling vurderes følgende mråder: Om besvarelsen er dækkende i frhld til pgavefrmuleringen fr den valgte pgave Genrebevidsthed i frhld til pgavekrav Om sprget er frståeligt, klart g varieret Sikkerhed i retskrivning g tegnsætning Indhldets fylde Dispneringen i frhld til indhld g genre Orden g layut. Sm en hjælp til karaktergivningen er der frmuleret vejledende karakterbeskrivelser fr karaktererne 12, 7 g 02. Dansk, Skriftlig fremstilling Skriftlig, Bundne prøvefag Vejledning til prøverne i faget dansk Side 23 af 89

24 Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Besvarelsen er klar, dækkende g yderst velskrevet i frhld til pgavekrav. Genrebevidstheden er tydelig g sikker. Sprget er sikkert g varieret g med brug af velvalgte udtryk g sikker syntaks. Retskrivning g tegnsætning er meget sikker. Indhldet er fyldigt, g dispneringen er særdeles hensigtsmæssig i frhld til både indhld g genre. Layutet er i sikker verensstemmelse med skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, rddeling g afsnitsinddeling er meget sikkert anvendt g afstemt. 7 Gd Der kan frekmme få uvæsentlige fejl g mangler. Besvarelsen sm helhed er frståelig, klar g dækkende i frhld til pgavekrav. Genrebevidstheden er strt set klar. Sprget er frståeligt g vervejende klart g varieret. Retskrivning, tegnsætning g syntaks er rimelig sikker. Indhldet er frhldsvis fyldigt, g besvarelsen er hensigtsmæssigt dispneret. Layutet er i verensstemmelse med skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, rddeling g afsnitsinddeling er anvendt ngenlunde sikkert. 02 Tilstrækkelig Der frekmmer en del fejl g mangler. Besvarelsen er frståelig g netp acceptabel i frhld til pgavekrav. Genrebevidstheden er usikker. Sprget er frståeligt, men med en del usikkerhed i stavning, tegnsætning g syntaks. Indhldet er tilstrækkeligt, men ikke fyldigt, g dispneringen er uklar g tilfældig. Layutet understøtter ikke skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, rddeling g afsnitsinddeling er anvendt uden knsekvens g med en del usikkerhed. Besvarelsen har væsentlige fejl g mangler. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 24 af 89

25 Sm bilag til vejledningen er et eksempel på skema til brug fr vurdering af besvarelser i skriftlig fremstilling En helhedsvurdering I den samlede bedømmelse indgår en vurdering af delmråder sm indhld, fylde, genrebevidsthed, sprg, dispnering, layut g rden sv., g afgørende fr besvarelsens kvalitet er den helhed g sammenhæng, eleven har frmået at skabe i sin besvarelse ved at kmbinere pgavefrmuleringens krav med sine skriftlige færdigheder g persnlige, men indbyrdes afhængige valg. Udtrykket misfrstået besvarelse eksisterer ikke. Ud fra helhedsvurderingens frskellige kriterier må det vurderes, i hvilket mfang eleven har besvaret den stillede pgave. Selv m indhldet er skævt i frhld til pgavefrmuleringens fkus, kan der være elementer i fx den sprglige del, sm eleven skal hnreres fr. Det vil dg i alle tilfælde være belastende fr den samlede vurdering, at der mangler væsentlige elementer i frhld til vurderingskriterierne. En besvarelse, der kun besvarer den ene del af en tdelt pgavefrmulering, kan ikke siges at være dækkende i frhld til pgavefrmuleringen, g entydige krav, fx m en bestemt genre eller en bestemt adressat, skal være pfyldt, fr at den samlede helhed er til stede. I skriftlig fremstilling bør det skriftsprglige udtryk altid have vervægt g udgøre det væsentlige vurderingsgrundlag, men i vurderingen af besvarelsen sm helhed indgår gså eventuelle illustratiner eller markeringer heraf. I artikler kan eleverne fx markere et presseft ved at indsætte en tm ramme med en billedtekst under. Det må frarådes eleverne at benytte tekstbehandlingsprgrammets steretype tegninger sm illustratiner, g det er ikke tilladt at hente billeder g andet via internet eller fra andre prgrammer på cmputeren. Frskellige grafiske frmer kan anvendes sm udtryksmidler i besvarelserne. Det kan dreje sig m at vælge papirretning, sætte teksten i spalter, bevidst valg af skrifttype eller skift mellem frskellige skrifttyper eller en særlig psætning af teksten i tilknytning til indhldet. Også dette er udtryksmidler i skriftlig fremstilling g må tages i betragtning ved vurderingen. Endelig kan persnlige g velvalgte brud på de sædvanlige nrmer fr skriftlig fremstilling fx grammatiske, stavemæssige g grafiske effekter være bevidst gennemførte g styrede af en klar hensigt. I sådanne tilfælde kan nrmbrud netp være udtryk fr str frmel sikkerhed g verblik Uddybning af vurderingskriterier Besvarelsen er dækkende i frhld til pgavefrmuleringen fr den valgte pgave Skriftlig fremstilling er ikke ngen selvstændig genre med særlige regler g nrmer. Tværtimd tilstræbes det, at pgavefrmuleringen lægger p til en skrivesituatin, der er så autentisk sm mulig, g det er denne situatin, besvarelsens frm skal vurderes i frhld til. I reglen kræver pgavefrmuleringen et bestemt fkus i besvarelsen g ftest gså en bestemt genre, mdtager eller målgruppe sv. Nrmalt indgår disse krav i den meddelelsessituatin, sm næsten altid eksplicit eller implicit er indehldt i pgavefrmuleringen. Ved prøven betyder det, at eleverne må frestille sig den meddelelsessituatin, de skriver i. Og fr at en besvarelse kan siges at være dækkende i frhld til pgavefrmuleringen, må den være udfrmet, sm m den var et svar på en tilsvarende pgave i det virkelige liv. En fremragende besvarelse er yderst velskrevet g eksemplarisk både hvad angår indhld g frm. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 25 af 89

26 Det kan ikke trække ned i bedømmelsen, hvis der er anlagt særlige synsvinkler eller tilføjet materiale i naturlig frlængelse af pgaven, blt prprtinerne er rimelige, således at hvedvægten er lagt på at besvare den stillede pgave. Genrebevidsthed i frhld til pgavekrav Opgavernes eksplicitte eller implicitte frmulering af genrekrav danner en væsentlig ramme fr besvarelsens udfrmning. Hvis kravet er at skrive en nvelle, skal besvarelsen skrives, så man kan genkende en nvelles karakteristika med fx et anslag, et krt handlingsfrløb, et enkelt eller få temaer, få hvedpersner etc. Hvis pgaven er et debatindlæg til en avis, skal prblemstillingen være tydelig, g der skal være argumenter fr afsenderens meninger g hldninger. Hvis pgaven lyder på at skrive frskellige dagbgsptegnelser, skal der være angivelse af tid g sted g gså den grafiske udfrmning skal signalere dagbg. Ud fra de gængse genrekarakteristika må det vurderes, m eleven besvarer pgaven, så genrebevidstheden fremstår tydelig g sikker, sm det er kendetegnende fr den fremragende besvarelse. Elever bliver naturligvis hverken jurnalister eller essayister på 3½ time, men ved i undervisningen at være blevet præsenteret fr de fire hvedkategrier af genrer g de frskellige genrers karakteristika har eleverne en ramme med sig, sm de så ud fra det givne emne g den givne pgavefrmulering skal fylde ud. Sprget er frståeligt, klart g varieret At sprget skal være frståeligt indebærer, at fremstillingen med hensyn til indhld g sammenhæng skal være umiddelbart tilgængelig. Et uklart sprgligt udtryk er sjældent helt ufrståeligt, men under alle mstændigheder uhensigtsmæssigt. Hvis en fremstilling er præget af ufrståelige passager gså sm følge af en usikker stavning g tegnsætning, må sprget betragtes sm usikkert. Et klart sprg kendetegnes ved ikke blt at være frståeligt, men gså verskueligt g hensigtsmæssigt i frhld til rdvalg, syntaks, meningsafgrænsning, sammenkædning af meninger g afsnitsinddeling. Et varieret sprg er ikke blt frståeligt g klart; det undgår gså det steretype, ensfrmige g unuancerede. Der er variatin i såvel rdvalg sm syntaks. Derved bliver det fte særdeles persnligt g selvstændigt g et meget præcist redskab til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer g viden i såvel fiktive sm ikke fiktive genrer. Det anbefales selvfølgelig, at eleverne læser grundig krrektur på deres besvarelser, inden de afleverer. I denne krrekturfase skal eleverne gså være pmærksm på de markeringer på skærmen, stave- g grammatikkntrllen måske har frsynet teksten med. Sikkerhed i retskrivning g tegnsætning Ved flkesklens afgangsprøve indgår frmelle sprglige frhld i vurderingen af besvarelsens frståelighed g klarhed. Eleverne skal vise, at de kan anvende krrekt sprg herunder retskrivning g tegnsætning. Frskellige typer af stavefejl må vurderes frskelligt. I ngle besvarelser kan stavningen være så usikker, at indhldet alene på grund af retskrivningsfejl er vanskeligt eller umuligt at frstå selv efter flere gennemlæsninger, fx Min mr ryer ned i en kæmpe rævene g frsviner mellem brgger g klippe avgrøder eller Jeg gik en tur med min anstaltsdame. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 26 af 89

27 Ngle stavefejl kan gå ud ver besvarelsens klarhed. Dette kan gælde stavefejl, der medfører, at betydningsgrænser verskrides sm fx fr/får, ligge/lægge, g fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det danske sprgs bøjningssystem, fx -ene/-ende, r-fejl, synes/syntes. En besvarelse, der er præget af stavefejl, må vurderes sm sprgligt usikker. Enkeltstående stavefejl, fx i fremmedrd, bør derimd tillægges mindre betydning fr den samlede helhed. I skriftlig fremstilling vil det gså være belastende fr vurderingen, hvis der er mange talesprgsvendinger. I en tid med megen krtfattet kmmunikatin via fx sms, sciale medier g e- mails frledes eleverne til tider til at skrive med str inspiratin fra det talte sprg g med sætninger, hvr fx subjektet er udeladt. Dette kan naturligvis i særlige genrer, fx dagbgen g nvellen, i enkelte replikker g i afgrænsede passager være et særligt virkemiddel, men sm samlet sprgligt udtryk er det ikke hensigtsmæssigt i skriftsprget g vil være belastende fr vurderingen af det skriftsprglige udtryk. Det kan anbefales, at eleverne i replikker frsyner visse rd, der staves efter udtalen, med en apstrf fr derved at demnstrere, at man er bevidst m den krrekte stavemåde, fx i replikrd sm have > ha, tager > ta r. Med hensyn til afsnitsinddeling g tegnsætning gælder det, at mangelfuld brug af nyt afsnit g punktum altid er belastende fr verskueligheden g dermed frståelsen. Det gælder gså, når eleven undlader at sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål eller at være knsekvent i markering af replikker. Eleverne kan i deres besvarelser vælge at skrive med eller uden startkmma, jævnfør reglerne, sm de er frmuleret af Dansk Sprgnævn i Retskrivningsrdbgen (se eksempler under afsnittet m prøven i læsning g retskrivning). Hvad enten eleverne vælger at skrive med eller uden startkmma, skal deres valg være knsekvent. Fejlagtigt anbragte kmmaer, der pdeler sætninger, således at de bliver meningsløse eller får en åbenlyst anden betydning end tilsigtet, må under alle mstændigheder betegnes sm usikre. Omvendt kan manglende kmmaer undertiden skabe frvirring g tvetydighed ved ikke at markere de enkelte leds tilhørsfrhld. I begge tilfælde må kmmafejl anses fr belastende fr læsningen af besvarelsen g dermed fr vurderingen. Uanset hvilke kmmaregler der følges, kan enkelte kmmafejl ikke have væsentlig betydning fr vurderingen, men tæller naturligvis frskelligt, alt efter hvr på karakterskalaen man befinder sig, jævnfør uddybningen af de enkelte karakterer. Uhensigtsmæssig g tilfældig brug af tegn svækker i det hele taget besvarelsens klarhed. Andre frmelle fejl, der kan svække en besvarelses klarhed, er fx ubegrundet vekslen mellem verbernes tempusfrmer, frkert eller verdreven anvendelse af særlige begreber g fremmedrd, gentagelser g uklare g uhensigtsmæssige skift i synsvinkel. Indhldets fylde Ved prøverne i skriftlig fremstilling skal eleverne bl.a. kunne skrive frståeligt, klart g varieret i en frm, der passer til genre g situatin, styre skriveprcessen fra ide til færdig tekst g udtrykke sig i en sammenhængende g dispneret frm. Det vil sige, at sammenhængen mellem genre, længde, indhld g dispnering er med til at angive, m pgaven er besvaret fyldestgørende. Vægtningen afhænger af pgavens krav, men det må under alle mstændigheder ses i en sammenhæng. Lange tmme passager g mange gentagelser kan i ngle sammenhænge være mere belastende end krte besvarelser. Censrerne må være pmærksmme på, at det ikke er krrektheden, værdien eller sandheden af besvarelsens indhld g elevens viden g tanker, men fremstillingen, frmidlingen g argumentatinsfrmen, der skal bedømmes. Ved kmmenteringspgaver g analyse- g frtlkningspgaver må besvarelsen ganske vist være tydeligt frankret i plægget, g eksempler g henvisninger må være tydelige, men det er den skriftlige fremstilling sm helhed g ikke den faglige metde alene, der er afgørende fr, m besvarelsen kan betragtes sm dækkende. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 27 af 89

28 Om en besvarelses indhld kan vurderes sm fyldigt, afhænger blandt andet af, i hvilket mfang der inddrages frskellige aspekter ved emnet eller detaljer i et handlingsfrløb. Fylde er således ikke et spørgsmål m antallet af rd, men m en nuanceret belysning af stffet g m en frmidling, der er i verensstemmelse med de karakteristiske træk fr den genre, der skrives i. Ved pgaver, hvr der freligger et plæg, fx en artikel, der skal kmmenteres, er det en svækkelse af besvarelsen, hvis væsentlige sider af plægget ikke indgår i besvarelsen. Dispnering i frhld til indhld g genre Dispneringen må være i verensstemmelse med genrekrav, pgavefrmulering g indhld. Den må underbygge hensigten, verblikket g den røde tråd i den aktuelle besvarelse i frhld til den stillede pgave. Dispsitinen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den frm, eleven vælger til sin besvarelse. Uanset genre gælder det, at en gd besvarelse bærer præg af vervejelser ver, hvad der skal præsenteres, g i hvilken rækkefølge det skal frmuleres. En usammenhængende g tilfældig phbning af ideer g udsagn vil være belastende fr vurderingen. Gennem en velvervejet tilrettelæggelse g en indsigt i genrens karakteristika kan eleven vise verblik ver sit stf g udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen. I de tilfælde, hvr pgavefrmuleringen er tdelt, er det uden betydning fr vurderingen, m eleven har valgt at skrive sin besvarelse sm en sammenhængende helhed eller i t adskilte dele, medmindre det klart er frmuleret, at besvarelsen skal tdeles. Sammenfattende skal kravet m helhedsvurdering endnu en gang understreges. De frskellige dele af vurderingskriterierne skal vægtes både enkeltvis g samlet. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan fx ikke i sig selv trække en besvarelse helt i bund. Orden g layut Fr at en rden kan beskrives sm hensigtsmæssig skal følgende være pfyldt i væsentlig grad: Teksten er skrevet med harmnisk højrekant. Der anvendes rddeling ved linjeskift. Overskriften er harmnisk i frhld til teksten, g der er balance mellem højde g bredde i teksten. Afsnit markeres knsekvent. Skrifttypen er velvalgt, tegn anvendes krrekt, g mellemrum anvendes krrekt i frbindelse med tegn. Der er meget bevidst arbejdet med layut særligt i frhld til den genre, der skrives i. Eleverne kan vælge at udfærdige deres besvarelse i hånden eller på cmputer. Vælger eleverne at skrive deres besvarelse på cmputer, hvad der anbefales, må der anvendes tekstbehandlingsprgrammer, men ikke særlige layutprgrammer sm fx Publisher g PwerPint. Sm udgangspunkt fr bedømmelsen kan man gå ud fra, at eleven har udarbejdet sin besvarelse på en cmputer med tekstbehandlingsprgrammets standardpsætning altså den psætning, sm fx Wrd leveres med. Til en standardpsætning er der fastlagt spaltebredde til brødteksten, skrifttype, skriftstørrelse g linjeafstand, således at der er et harmnisk frhld mellem margin g klumme. Der gives ikke standardiserede eksempler på besvarelser, sm giver en bestemt karakter, g rden g layut må vurderes i det enkelte tilfælde i frhld til den stillede pgave g besvarelsens indhld g frm. Det kan fte virke således, at det er lettere at få en højere vurdering af rden g layut i frbindelse med ikke-fiktive tekster, men gså i de fiktive tekster kan der arbejdes meget Vejledning til prøverne i faget dansk Side 28 af 89

29 bevidst med layutet, fx via særlige valg af skrifttyper, fremhævelser, brødtekstens bredde, verskriftens udfrmning g liggende eller stående sidepsætning. I undervisningen må man arbejde med verblik ver g bevidsthed m, hvrdan frlag, aviser etc. fra den virkelige verden psætter frskellige typer tekster. Det kan virke sm inspiratin til at udnytte cmputerens mange muligheder fr at tilrettelægge et hensigtsmæssigt layut i verensstemmelse med den genre, der skrives i. Ngle elever skriver med halvanden linjeafstand, frdi de er vant til, at læreren så nemmere kan skrive rettelser. Dette kan svække tekstens sammenhængskraft g må derfr frarådes, med mindre nget helt specielt i tekstens indhld gør det relevant. Eleverne må gerne justere på linjeafstanden afhængig af genren g det øvrige layut i besvarelsen. Eleverne skal demnstrere, at de kan udnytte de layutmæssige muligheder, der er i et tekstbehandlingsprgram. Eleverne må være bekendt med de frskellige genrers særkende gså hvad angår layut g være i stand til at anvende disse karakteristiske træk, når de udfrmer deres besvarelse. Layutet skal på denne måde frøge kmmunikatinsværdien af det skrevne. Vurdering af rden g layut sker på baggrund af det arbejde, eleven har udført fr at tydeliggøre sammenhængen mellem den grafiske frm g indhldet, g indgår i den samlede karakter fr skriftlig fremstilling. Specielt m fiktin I prøveplæggene er der fte en eller flere pgaver, der lægger p til fiktinsskrivning. (fx en nvelle, en frtælling eller et eventyr). Fiktive histrier har deres særlige funktinelle g kvalitetsmæssige egenskaber, ligesm der er funktiner, de er mindre anvendelige til. En histrie er derfr ikke et dækkende genrevalg i frhld til enhver pgavefrmulering. Histrier er traditinelt kendetegnet ved at være fiktin. Derfr åbner genren naturligvis rige muligheder fr fantasien, især i undergenren fantastiske histrier. Her kan man frestille sig verdener g skæbner uden frpligtelser ver fr den faktiske virkelighed, man kan frmulere sine ønskedrømme, man kan skabe sin egen drømmeverden, g man kan gennemleve handlinger, spænding g eventyr, sm er umulige i hverdagen. Fiktin er derimd uegnet til besvarelse af pgaver, der på en eller anden måde refererer til en bjektiv sandhed, gså selv m den vurderes subjektivt. Det gælder redegørelser, beskrivelser, fremstillinger af sagsfrhld, argumentatin, kmmentarer m.m. I undervisningen frem md prøven må eleverne lære at læse g vurdere de krav, der er frmuleret i pgaven. Og hvis genrekravet er ikke-fiktin, fx debatindlæg, artikel, kmmentar eller brev, kan det ikke besvares med en fiktiv histrie. Men udtrykket histrie har efterhånden fået en bredere betydning g bruges gså m ngle af avisens tekster. En jurnalist kan psnuse en gd histrie. Denne bredde i pfattelsen af udtrykket må eleverne kende til g være i stand til at frhlde sig til. Også i faktuelle genrer, fx øjenvidneberetningen g reprtagen, skal eleven ftest kunne bruge sin frestillingsevne g digte med, finde på; men denne meddigtning må ikke svække graden af realisme, idet øjenvidneberetningen g reprtagen j dækker begivenheder, der har fundet sted i virkeligheden. Oplæggene til fiktinsskrivning kan variere. De kan tage udgangspunkt i et billede, en del af en tekst, et udsagn, eller de kan have frm af en meddigtnings- eller videreskrivningspgave. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 29 af 89

30 Fr at være ngenlunde dækkende i frhld til pgavefrmuleringen må plægget indgå med en vis vægt i besvarelsen. Hvis fx plægget er et billede, må persner, miljø, stemning g budskab i billedet gså spille en rlle eller bedre endnu: være væsentlige elementer i fx nvellen eller eventyret. Hvis plægget er en tekst, må besvarelsen tage højde fr både indhldsmæssige g kmpsitriske frhld, fx frtæller, synsvinkel eller flashback, der implicit er til stede i plægget. I ngle pgaver kræves der eksplicit en bestemt synsvinkel eller frtæller. Sådanne krav må naturligvis være verhldt. I andre tilfælde må eleven selv vælge, g det må betragtes sm en kvalitet ved en besvarelse, hvis frtæller g synsvinkel er velvalgte g hensigtsmæssige i frhld til indhld g frm. Også frhldet mellem fremstillingsfrmer kan have betydning, g det bør indgå i vurderingen, m der veksles relevant mellem replikker, beretning g beskrivelse. Når en fiktinstekst skal bedømmes, er der sm ved alle andre besvarelser tale m en helhedsvurdering: I hvr høj grad er histrien værd at læse? Har den en indre sammenhæng g et frløb, der fører fremad, eventuelt ved at være bygget p md et klimaks? Eller er den en usikker samling af tilfældige g usammenhængende episder g løse indfald? Humr, irni g satire kan være stre kvaliteter ved en fiktiv histrie, men en pjattet g plat stil, der ikke er frankret i en bestemt genre eller i histriens frløb, er uhensigtsmæssig. Ngle elever bruger alt fr lange dialger, der ikke bringer histrien videre; igen må frhldet mellem replik, beretning g beskrivelse indgå i den samlede vurdering Brug af hjælpemidler Der må ikke være adgang til internet g fælles databaser. Der må benyttes elektrniske rdbøger, herunder nlinerdbøger, g grammatik- g stavekntrl. Elever med særlige behv kan benytte rdfrslagsprgrammer. Læs mere i Vejledningen fr elever med særlige behv på under menupunktet Genveje/Flkesklens afsluttende prøver/elever med særlige behv. Med muligheden fr at anvende nlinerdbøger skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne fr de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kmmunikere med andre, g de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Det er sklelederes ansvar at sikre, at eleverne ikke kmmunikerer utilsigtet eller benytter ulvlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at sklelederen infrmerer eleverne grundigt m såvel reglerne fr brugen af internettet sm knsekvenserne af snyd under prøverne. Det er ved brug af elektrniske rdbøger, herunder nlinerdbøger, en frudsætning, at eleverne ved nedbrud af deres cmputer har adgang til en trykt rdbg. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 30 af 89

31 4.3. Mundtlig dansk Ved den mundtlige afgangsprøve i dansk vælges der mellem prøvefrm A g prøvefrm B (se nedenfr). Det er sklelederen, der ved skleårets begyndelse (9. klasse) træffer beslutning m valget af prøvefrm, g beslutningen er fælles fr alle elever på samme hld/i samme klasse. I praksis bør beslutningen naturligvis drøftes med dansklæreren fr hldet/klassen. Beslutningen skal registreres på sklen, men ikke indberettes til Kvalitets- g Tilsynsstyrelsen. Sklen må sikre sig, at elever g frældre er grundigt rienterede m indhld g frm i den valgte prøvefrm. Prøven er individuel fr alle elever. Ved prøvefrm B kan der dg i frdybelsesperiden arbejdes i grupper. Kravene til pgivelserne er de samme fr begge prøvefrmer. Bekendtgørelsens mål fr prøven i mundtlig dansk bygger direkte på slut- g trinmål fr 9. klasse fra de centrale kundskabs- g færdighedsmråder: Det skrevne sprg læse g Sprg, litteratur g kmmunikatin i Fælles Mål Der prøves i at frtlke, vurdere g perspektivere tekster g andre udtryksfrmer ud fra såvel umiddelbar plevelse sm analytisk frståelse, gøre rede fr samspillet mellem sprg, indhld, genre g situatin, demnstrere analytisk beredskab ver fr ældre g nyere dansk g udenlandsk litteratur g andre udtryksfrmer, gøre rede fr frskellige genrer, fremstillingsfrmer, frtælleteknikker g virkemidler, gøre rede fr g vurdere etiske, æstetiske g histriske aspekter i litterære tekster g andre udtryksfrmer, frhlde sig analytisk g vurderende til sagprsa g andre udtryksfrmer, vise indsigt i frdybelsesmrådet, (gælder alene prøvefrm B) tale frståeligt, klart g varieret i en frm, der passer til situatinen, anvende et nuanceret g sikkert begrebs- g rdfrråd, udtrykke sig i en sammenhængende g dispneret frm, læse klart g flydende p g udtrykke en persnlig frståelse af det læste g lytte aktivt i samtale. (Fra Prøvebekendtgørelsen, bilag 1, afsnit 1.32) Opgivelser Opgivelserne danner grundlag fr både den indhldsmæssige g den praktiske tilrettelæggelse af prøverne. Opgivelserne skal være kendte g tilgængelige fr eleverne, g de skal sendes til censr. På Kvalitets- g Tilsynsstyrelsens frlangende kan pgivelserne indhentes til styrelsen fra sklerne. Sklelederen er den prøveansvarlige g sikrer med sin underskrift, at pgivelserne er i verensstemmelse med prøvens krav. En erfaren dansklærer kan gennemse kllegernes pgivelser, inden sklelederen sætter sin underskrift. På den måde kan eventuelle fejl g mangler blive rettet i gd tid inden prøverne. Opgivelserne i dansk danner frbindelsen mellem årets undervisning g prøven. Opgivelserne er udtryk fr, hvilke stfmråder, genrer g udtryksfrmer der er arbejdet med i undervisningen. De er grundlaget fr valg g tilrettelæggelse af frdybelsesmråder i prøvefrm B g prøveplæg Vejledning til prøverne i faget dansk Side 31 af 89

32 i prøvefrm A g skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund fr arbejdet med prøveplæggene. Opgivelserne danner den fælles reference fr samtalen ved prøven. Opgivelserne kan indehlde stf, sm eleverne har arbejdet med på 8. g 9. klassetrin. Det betyder, at det stf, der pgives, undervisningsmæssigt kan frdeles ver t år. Det giver gd mulighed fr variatin i tekster g andre udtryksfrmer, samtidig med at der er mere tid til frdybelse i de frskellige genrer. Opgivelserne skal mfatte nrmalsider af krtere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre g nyere prsa g pesi g eventuelt drama samt sagprsa. Desuden pgives der tre større fiktive værker, hvraf mindst t skal være danske rmaner. Fruden teksterne pgives der inden fr andre udtryksfrmer eksempler på anden fiktin, fx krtfilm, kunstbillede g tegneserie, g eksempler på anden ikke-fiktin, fx tv-reklame, presseft g hjemmeside. De danske rmaner skal være skrevet af danske frfattere. Eksemplerne på anden fiktin g anden ikke-fiktin skal mfatte frskellige genrer. På versigten ver tekstpgivelser skal der plyses nrmalsidetal ved hver enkelt af de krtere tekster. Ved andre udtryksfrmer g større fiktive værker skal der ikke pgives nrmalsidetal. En nrmalside svarer til 1300 bgstaver, uanset hvilken genre der ptælles. Alle de krtere tekster, alle eksempler på andre udtryksfrmer g de større fiktive værker skal afhængig af genren - indehlde plysninger m frfatter, titel, medie, prducent, afsender g kilde. Det anbefales gså at frsynes pgivelserne med udgivelsesår. Opgivelserne skal være alsidigt sammensat. De skal derfr mfatte flere frskellige genrer g temaer inden fr både litteratur, sagprsa g andre udtryksfrmer g repræsentere flere perider både nyere g ældre. Der skal være mindst t eksempler på andre udtryksfrmer både inden fr fiktin g ikke-fiktin. Opgivelserne må ikke indehlde stf, sm eleverne selv har prduceret. Både lærer g censr skal sikre sig, at pgivelser g prøveplæg pfylder kravene. Det er en gd ide at anvende nedenstående versigt sm inspiratin g rettesnr i valget af stf til danskundervisningen. Det skal dg understreges, at versigten ikke er udtømmende, idet der hele tiden kmmer nye genrekmbinatiner til. Opgivelser g prøveplæg Fiktin Ikke-fiktin Tekster Til FSA pgives nrmalsider g tre større fiktive værker. Mindst t af de større fiktive værker skal være danske rmaner. Det tredje fiktive værk kan være: drama, spillefilm, hørespil, Ældre g nyere litteratur: Pesi, prsa g eventuelt drama, fx: Rman Nvelle Drama Digt Krtprsa Manuskript Eventyr Essay Sagprsa: Fra aviser, tidsskrifter etc., fx: Artikel Reprtage Prtrætartikler Avisleder Læserbrev Krnik Klumme Vxpp Annnce Vejledning til prøverne i faget dansk Side 32 af 89

33 tegneseriealbum, riginal nvellesamling, riginal digtsamling m.m. Fagbgsuddrag Essay Erindringer En nrmalside består af 1300 bgstaver. Andre udtryksfrmer Anden fiktin end litteratur, fx: Spillefilm Nvellefilm Krtfilm Musikvide Tegnefilm Tegneserie Kunstbillede Teater Tv-dramatik Hørespil Cmputerspil Andet sagstf end sagtekster, fx: Reklame (trykt) Tv-reklame Nyhedsudsendelse Dkumentarprgram Tv-reprtage Interview Radimntage Infrmatinsudsendelse Sprtsprgram Presseft Hjemmeside Både ældre litteratur g samtidslitteratur skal indgå i pgivelserne. Ældre litteratur defineres i denne sammenhæng sm litteratur fra før Samtidslitteratur karakteriseres sm nyere litteratur g litteratur fra elevernes egen levetid. Se gså Fælles Mål 2009, Undervisningsvejledningen, hvr disse frhld er uddybet, g hvr det i kapitlet Generelle synspunkter fastslås, at sprget er danskfagets verrdnede kerne, g litteraturen fagets midtpunkt. At litteraturen er fagets midtpunkt, må selvfølgelig gså afspejles i de samlede pgivelser. De større fiktive værker vil ftest være rmaner mindst t af dem skal være danske rmaner. Sm det tredje større fiktive værk kan vælges en versat rman, en digtsamling, en nvellesamling, et drama, et hørespil, en større tegneserie eller en film. En riginal nvelle- eller digtsamling er tænkt sm en helhed af frfatteren selv. De er derfr selvstændige værker, sm kan pgives sm det tredje større fiktive værk i mdsætning til antlgier, der er sammensat af tekster fra frskellige frfattere g værker. Også ngle bigrafier, rejseskildringer g essaysamlinger rummer så mange skønlitterære træk, at de vil kunne gdkendes sm større fiktive værker. Om et værk kan kaldes et større fiktivt værk må i det hele taget ber på et skøn, der bygger på en vurdering af arbejdet med værket, af værkets indhld g af dets kmpleksitet g mfang. Vælger man fx at arbejde meget intensivt med en lang nvelle, kan dette gdkendes sm et større fiktivt værk, men det kan selvfølgelig ikke indgå i pgivelserne sm en dansk rman. Ifølge bekendtgørelsen skal pgivelserne både de krtere tekster g de større fiktive værker frtrinsvis være af dansk eller anden nrdisk prindelse. Udenlandsk litteratur i versættelse kan derfr medtages, men i meget begrænset mfang. Svenske g nrske tekster, sm har indgået i klassens arbejde, må gerne indgå i pgivelserne, men det er ikke et krav. I princippet er pgivelserne individuelle, men af praktiske grunde vil de sm regel fr størstedelens vedkmmende være fælles fr hele klassen. Under alle mstændigheder gælder det frhld, at tekster g andre udtryksfrmer, der pgives, skal have været genstand fr undervisning. Det kan altså ikke være tilfældige rmaner eller film, sm eleverne har mødt uden Vejledning til prøverne i faget dansk Side 33 af 89

34 fr sklen. Enkelte elevers eller gruppers individuelle pgivelser nteres særskilt på versigten eller på et bilag til denne. Når eleverne er rienterede m reglerne fr prøverne, kan de i vidt mfang være medbestemmende ved udvælgelsen af tekstpgivelserne, g de skal gøres bekendt med dem, ved at der uddeles kpier til klassen. Oversigten ver pgivelserne kan bl.a. være til str nytte fr eleverne, når de skal perspektivere deres prøveplæg til det pgivne stf. Det skal bemærkes, at det er sklelederen, der med sin underskrift skal gdkende pgivelserne g altså har det frmelle ansvar fr, at de er i verensstemmelse med kravene til såvel indhld sm mfang. Se i øvrigt Kvalitets- g Tilsynsstyrelsens hjemmeside uvm.dk/fp Prøveplæg I alle prøveplæg, der indehlder tekst, skal sprglige udtryk være på dansk. Selv m pgivelserne kan mfatte svenske g nrske tekster, skal svensk g nrsk således undgås i prøveplæg, g fx reklamer g musikvideer med engelsk tekst må ikke anvendes. Enkelte rd på et fremmed sprg kan frekmme, men man bør i så fald sikre sig, at den elev, der trækker den pågældende pgave, frstår disse rd. I den daglige undervisning kan udenlandske reklamer sagtens indgå, men i prøvesituatinen skal de undgås. Tekster, sm indehlder danske dialekter, kan være meget vanskelige fr eleverne at læse g bør kun anvendes sm prøvetekster, hvis dialekttekster direkte har været et emne i årets undervisning. Hvis der i prøveplæggene er særlige rd eller udtryk (ældre rd eller særlige fremmedrd), sm det kan være svært fr eleverne at slå p i en rdbg med rdfrklaringer, kan der indsættes krte, frklarende nter. I prøvefrm A skal prøveplæggene alsidigt repræsentere samtlige mråder inden fr det pgivne stf. I prøvefrm B skal frdybelsesmråderne alsidigt dække hele det pgivne stf; det betyder indirekte, at gså de prøveplæg, eleverne vælger, g læreren gdkender, alsidigt vil dække hele det pgivne stf Dansk litteraturs kann Fælles Mål 2009, slutmålene fr dansk, fastslår blandt andet, at undervisningen skal lede frem md, at eleverne har tilegnet sig kundskaber g færdigheder, der sætter dem i stand til at frhlde sig til litterær g kulturel traditin g udvikling, sm den kmmer til udtryk gennem litteraturhistrisk læsning g i Dansk litteraturs kann. Eleverne skal altså i undervisningen have mødt værker eller præsentatiner af frfatterne på den fælles kann, g frskellige eksempler på værker herfra vil derfr sm regel være repræsenteret i pgivelserne g dermed gså i frdybelsesmråderne g prøveplæggene. Der er dg ikke nget eksplicit krav m et bestemt mfang. Nedenstående versigt præsenterer såvel frfatterne på den fælles kann fr flkesklen g de gymnasiale uddannelser sm tillægget til flkesklen. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 34 af 89

35 Den fælles kann Tillæg til flkesklen Flkeviser Ludvig Hlberg Adam Oehlenschläger N.F.S. Grundtvig St. St. Blicher H.C. Andersen Herman Bang Henrik Pntppidan Jhannes V. Jensen Martin Andersen Nexø Tm Kristensen Karen Blixen Martin A. Hansen Peter Seeberg Klaus Rifbjerg Danske flkeeventyr Jhan Herman Wessel B.S. Ingemann Christian Winther Jeppe Aakjær Thøger Larsen H.C. Branner Egn Mathiesen Halfdan Rasmussen Tve Ditlevsen Benny Andersen Cecil Bødker Ole Lund Kirkegaard En mulighed fr at inddrage Dansk litteraturs kann er at arbejde med ældre tekster, sm har inspireret mderne frfattere. Hermed tilgdeses både den ældre g den nyere litteratur, g eleven præsenteres fr intertekstualitet på en måde, der knstruktivt g vedkmmende kan medvirke til at sikre alsidighed i pgivelserne. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 35 af 89

36 4.4. Prøvefrm A Prøveplæg Ved denne prøvefrm er det læreren, der udvælger prøveplæggene i tæt sammenhæng med pgivelserne, således at plæggene alsidigt kmmer til at repræsentere samtlige mråder inden fr det pgivne stf; det gælder både de krtere tekster inden fr alle genrer, de tre større fiktive værker g de andre udtryksfrmer, såvel fiktive sm ikke-fiktive. Oplægget skal være ukendt fr eleven; det betyder, at plægget ikke må være indgået i undervisningen i 8. g 9. klasse, men selvfølgelig kan det ikke udelukkes, at eleven har stiftet bekendtskab med plægget i en anden frbindelse. Eleven får tildelt sit prøveplæg ved ldtrækning i verværelse af censr. Antallet af plæg skal være så strt, at gså den sidste elev har fire muligheder at vælge imellem ved ldtrækningen. Det er tilladt at gentage et plæg én gang. Der er altså t frhld, der har indflydelse på det samlede antal prøveplæg, læreren skal udvælge. Fr det første skal plæggene samlet set repræsentere hele det pgivne stf; det er under frudsætning af, at denne betingelse er pfyldt, at et plæg må gentages, dg kun én gang. Fr det andet skal den sidste elev have fire valgmuligheder. Læreren er frpligtet på, at alle prøveplæggene skal have en tæt sammenhæng med pgivelserne. Ved valget af prøveplæg må læreren derfr tage i betragtning, i hvilken sammenhæng de enkelte pgivelser er indgået i undervisningen. Har en del af pgivelserne været læst i frbindelse med et temaarbejde, må relatinen mellem prøveplæg g disse pgivelser være tematisk. Har der været arbejdet med et frfatterskab, hentes plægget fra dette. Oplægget kan være karakteristisk fr en peride eller genre, der har været lagt særlig vægt på i undervisningen. Det er samtidig klart, at selv m relatinen mellem pgivelser g plæg i første mgang fx er tematisk baseret, kan der gså være frbindelser mellem plæg g frskellige genrer, perider g frfatterskaber fra pgivelserne. På baggrund af et grundigt arbejde med billedmediet vil et enkelt velvalgt billede kunne give rigeligt stf til samtalen ved prøven. Og har man i undervisningen arbejdet med filmiske virkemidler g pgivet film, skal der gså blandt prøveplæggene være filmklip, en krtfilm, en tv-reklame eller lignende; undervisningen bør nemlig altid mfatte både værkets indhld g dets frm, fr samspillet herimellem er danskfagets særlige pinte. Det vil være bedst fr eleverne, m prøveplæggene knytter sig til mere end en enkelt pgivelse. Derfr bør man tænke i at kmbinere fx tema, peride g frfatterskab, eller genre g peride etc. Et plæg til prøvefrm A må ikke mfatte mere end én tekst, ét billede, én reklame, én lydptagelse, én krtfilm eller lignende. Det er altså ikke tilladt at sammenstille fx t læserbreve, t artikler m samme emne eller en nvelle g et digt med samme tema i samme prøveplæg. Men det er selvfølgelig tilladt at bruge fx en avisreprtage med tilhørende ft sm prøveplæg, idet der her er tale m en helhed fra afsenderens side. Ud fra sit prøveplæg har eleven altid mulighed fr at inddrage tekster g andre udtryksfrmer gennem sin perspektivering. Længden på prøveplæg kan variere afhængig af plæggets kmpleksitet. Fx er ældre tekster fte sværere at læse g tager derfr længere tid. Mdsat kan det tage lang tid at gennemse detaljer i en krt reklamefilm, der er præget af hurtige klip. Der bør tages hensyn til, at eleverne skal kunne nå både at gennemlæse/lytte/se plægget grundigt g have tid til at gennemarbejde det med henblik på analyse, frtlkning, perspektivering g vervejelser i frhld til en dispsitin fr fremlæggelsen ved selve eksaminatinen. I endnu højere grad end ved skrevne tekster skal man være pmærksm på, at prøveplæg inden fr andre udtryksfrmer ikke må være fr lange. Eleven skal have mulighed fr at se eller høre Vejledning til prøverne i faget dansk Side 36 af 89

37 plægget igennem flere gange g fr at gøre endnu fyldigere ntater end ved tekstplæg. Dels kan eleven ikke sm ved tekstplægget ntere g understrege direkte, dels har eleven ikke plægget liggende fran sig til fasthldelse g dkumentatin i prøvesituatinen. Endelig kan selve teknikken fte være mere tidskrævende end at bladre i papirer. Eleverne må pfrdres til at udvælge klip, sm kan vises sm dkumentatin i prøvesituatinen. Der må ikke anvendes udenlandske krtfilm (en rdløs krtfilm kan dg benyttes). Bruges der sm plæg udvalgte sekvenser fra fx en spillefilm, skal læreren have skrevet en krt tekst i resumefrm, sm leder frem md eller frbinder de udvalgte klip. Denne tekst sendes til censr sammen med plægget. Sm tmmelfingerregel bør prøveplæg baseret på tekst have et mfang på ca sider, g filmiske prøveplæg ca. 2-7 minutter; undtaget herfra er reklamefilm, der sm regel er krtere. Sprget i prøveplæg skal være på dansk Oplæsning I bekendtgørelsen står der: Eleven udvælger et stykke fra prøveplægget til plæsning. Hvis prøveplægget er en anden udtryksfrm, vælger læreren et tekststykke af en ½ sides mfang med sammenhæng til plægget, sm eleven skal læse p. Oplæsningsstykket skal svare til cirka en halv nrmalside, g hvis prøveplægget er en tekst, vælger eleven selv det uddrag, der skal læses p. Eleven bestemmer gså, hvrnår i fremlæggelsen eleven vil præsentere plæsningen. Den kan fungere sm en del af frtlkningen eller underbygge særlige tekstiagttagelser. Denne vervejelse må eleven være frberedt på gennem undervisningen frem md prøven. Hvis prøveplægget er en anden udtryksfrm, fx en krtfilm, en reklame eller et kunstbillede, skal læreren sm en del af sin tilrettelæggelse af prøven finde egnede tekststykker til plæsning. Tekststykket kan være et uddrag af en anmeldelse af krtfilmen, bigrafiske plysninger m en maler, en del af en artikel m reklamers betydning etc. Sværhedsgraden skal ligge på samme niveau sm de tekstplæg, der i øvrigt anvendes sm prøveplæg. Det skal tydeligt fremgå fr eleven, hvad der skal læses, g eleven må øve sig på at tilrettelægge sin plæsning i frberedelsestiden. Eleven behøver ikke at frhlde sig tlkende til denne tekst, men må på den anden side gerne krt inddrage den i sin fremlæggelse Optegnelser g rdbg Ifølge Prøvebekendtgørelsen må eleverne medbringe egne ptegnelser til brug i frberedelsestiden, der er fastsat til 40 minutter. Ved egne ptegnelser frstås i denne sammenhæng alle de ptegnelser, sm eleverne har fretaget enten hver især, i grupper eller fælles i klassen. Det kan gså være ptegnelser, sm eleverne har fretaget på materiale udleveret i frbindelse med undervisningen på 8. g 9. klassetrin, fx frskellige genrers karakteristiske træk g frslag til analyse af frskellige typer af tekster. Optegnelserne kan medbringes på usb-stik eller cmputer, men sklen skal sikre, at der ikke er adgang til kmmunikatin med andre i frberedelseslkalet, fx ved hjælp af tilsyn. Optegnelserne skal først g fremmest være lette at verskue fr eleven, g de bør derfr have et ret beskedent mfang. Det er det ukendte prøveplæg g dets sammenhæng med pgivelserne, der er i centrum fr eleven i den krte frberedelsestid, der er til rådighed. Det væsentlige ved prøven er derfr ikke at premse fakta fra medbragte ptegnelser, men at demnstrere Vejledning til prøverne i faget dansk Side 37 af 89

38 færdigheder i arbejdet med det ukendte plæg. Af samme grund må en selvstændig analyse, der lader metden afhænge af prøveplæggets specielle karakter, vurderes langt højere end en slavisk g uselvstændig gennemgang efter en på frhånd fastlagt analysemdel. Optegnelser er ikke stre samlede kmpendier m en genre, et frfatterskab, en peride etc. eller kpierede analysemdeller fra diverse lærebøger, g det er ikke læste tekster/andre udtryksfrmer med nter i. Ved frberedelsen er det endvidere tilladt fr eleverne at anvende rdbøger med rdfrklaringer. Eleverne må medbringe g anvende de rdbøger, de mener, at de kan få brug fr, men sklen er kun frpligtet til at sørge fr, at der er eksemplarer til rådighed af de rdbøger, klassen nrmalt bruger. Ved selve eksaminatinen må eleverne kun medbringe de ntater, de selv har taget under frberedelsen. Ntaterne kan angive den dispsitin, efter hvilken eleven vil præsentere sit stf. De kan gså angive det valgte plæsningsstykke med krt begrundelse. Endelig kan ntaterne indehlde analysepunkter med fx angivelse af sidetal g linjenummer, udvalgte steder g vigtige iagttagelsespunkter alt efter prøveplæggets genre g karakter samt perspektiveringsmuligheder Prøven Eleven må have mulighed fr at begynde med en samlet præsentatin g fremlæggelse af sit frberedte stf. I begyndelsen bør lærer g censr derfr lade eleven tale g blt ntere sig, hvad de senere ønsker uddybet g frklaret i samtalen. Efter elevens fremlæggelse af sit frberedte stf, der gså mfatter plæsning, frtsætter prøven sm en samtale mellem elev, lærer g censr. Denne samtale tager sit udgangspunkt i elevens redegørelse, g det er læreren, sm leder samtalen. Til eksaminatinen inklusive karakterfastsættelsen afsættes der 20 minutter. Når lærer g censr mener, at de har tilstrækkeligt grundlag til at vurdere elevens præstatin, afsluttes prøven, uanset m hele tiden er brugt Bedømmelse af elevernes præstatiner Kravene til den mundtlige afgangsprøve i dansk er fastsat i Bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012, bilag 1. frtlke, vurdere g perspektivere tekster g andre udtryksfrmer ud fra såvel umiddelbar plevelse sm analytisk frståelse, gøre rede fr samspillet mellem sprg, indhld, genre g situatin, demnstrere analytisk beredskab ver fr ældre g nyere dansk g udenlandsk litteratur g andre udtryksfrmer, gøre rede fr frskellige genrer, fremstillingsfrmer, frtælleteknikker g virkemidler gøre rede fr g vurdere etiske, æstetiske g histriske aspekter i litterære tekster g andre udtryksfrmer, frhlde sig analytisk g vurderende til sagprsa g andre udtryksfrmer, tale frståeligt, klart g varieret i en frm, der passer til situatinen, anvende et nuanceret g sikkert rd- g begrebsfrråd udtrykke sig i en sammenhængende g dispneret frm, læse klart g flydende p g udtrykke en persnlig frståelse af det læste, Vejledning til prøverne i faget dansk Side 38 af 89

39 lytte aktivt i samtale, beherske samspillet mellem stemme g krpssprg afpasset efter genre g situatin Vurderingskriterier Vurderingen af præstatinen ved den mundtlige prøve gives på grundlag af en helhedsvurdering af elevens færdighed i analyse- g frtlkningsarbejde i frhld til prøveplægget, herunder perspektivering g vurdering, g den mundtlig fremstilling, herunder plæsning. Vurderingskriterierne mfatter følgende mråder: Frståelse af hvedindhldet i prøveplægget Analyse g frtlkning ud fra iagttagelser i prøveplægget Brug af danskfaglige tilgange Perspektivering Vurdering Dispnering af fremstillingen Frmulering g artikulatin Frståeligt g tydeligt sprg Samtalen m det faglige stf Oplæsning I de vejledende karakterbeskrivelser er frmuleret vurderingskriterier fr henhldsvis fremragende (12), gd (7) g tilstrækkeligt (02). Vejledning til prøverne i faget dansk Side 39 af 89

40 Dansk, Prøvefrm A Mundtlig, Bundne prøvefag Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Der er en sikker g verbevisende frståelse af hvedindhldet i prøveplægget. Frtlkningen er særdeles velbegrundet ud fra præcise g analytiske iagttagelser i prøveplægget. Brug af danskfaglige tilgange er sikker g bærer præg af verblik. Perspektiveringen er velargumenteret, g eleven viser indsigt i mange danskfaglige mråder. Vurderingen af plægget er yderst velbegrundet. Fremstillingen er veldispneret, g frmulering g artikulatin er klar g tydelig. Sprget er frståeligt g klart. Samtalen m det faglige stf bærer præg af pmærksmhed g velvervejede svar. Oplæsningen er tydelig g velartikuleret g med blik fr tekstens genre g indhld. Der kan være få uvæsentlige mangler. 7 Gd Frståelsen af hvedindhldet i prøveplægget er klar, g frtlkningen begrundes frhldsvis sikkert med analytiske iagttagelser af sprg, indhld g genre. Brugen af danskfaglige tilgange er frhldsvis sikker. Præstatinen mfatter en rimeligt velbegrundet perspektivering, g elevens vurdering af plægget er velbegrundet. Fremstillingen er hensigtsmæssigt dispneret, g frmulering g artikulatin er klar g tydelig. Sprget er frståeligt g rimeligt klart. Samtalen afspejler færdighed i at lytte pmærksmt. Oplæsningen er klar g frståelig g med et vist blik fr tekstens genre g indhld. Der frekmmer en del mangler. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 40 af 89

41 02 Tilstrækkelig Frståelsen af hvedindhldet i prøveplægget g dets væsentlige elementer er netp acceptabel. Analyse g frtlkning er usikker, g frståelsen af sammenhængen mellem sprg, indhld g genre er netp acceptabel. Anvendelsen af danskfaglige tilgange er usikker g tilfældig. Perspektiveringen er mangelfuld g savner verblik. Elevens vurdering af plægget er krt g uden begrundelse. Fremstillingen mangler dispnering, g frmulering g artikulatin kan være uklar g utydelig. Sprget er til en vis grad frståeligt g klart. Samtalen fregår mest ved, at eleven svarer krt på stillede spørgsmål. Oplæsningen er usikker g ikke altid afpasset den genre g situatin, den knytter sig til. Der frekmmer væsentlige mangler Mundtlig fremstilling Ved selve den mundtlige prøve skal eleven først præsentere sit prøveplæg fr lærer g censr g redegøre fr sin analyse g frtlkning, perspektivering g vurdering. Hvr gdt dette lykkes afhænger i vid udstrækning af elevens færdighed i at dispnere sin redegørelse, i at artikulere g frmulere sig krt, klart g tydeligt g i at have kendskab til et fagligt rdfrråd, der præcist udtrykker elevens pfattelse g hensigt, g sm samtidig kan åbne fr en analyse g frtlkning af plægget.. Efter elevens selvstændige fremlæggelse af sit stf skal eleven være i stand til knstruktivt at indgå i en dialg, lytte til samtalepartnerne g frhlde sig til de spørgsmål, der bliver stillet. I frberedelsestiden skal eleven frsøge at dispnere sin fremlæggelse, således at redegørelsen fr plægget bliver så sammenhængende g struktureret sm muligt. En fremstilling, der ukritisk mfatter væsentlige g uvæsentlige iagttagelser i plægget i tilfældig rækkefølge, vil således ikke kunne vurderes sm veldispneret. Censr g lærer skal helt umiddelbart kunne frstå, hvad eleven siger. Det stiller krav til både frmulering g artikulatin hs eleven. Eleverne bør tale i et temp g med en styrke g tydelighed, der fremmer kmmunikatinen. Gennem sin plæsning af et centralt tekstuddrag kan eleven demnstrere sin sans fr sprgets klang g rytme g gså gennem den sprglige frasering med præcise betninger g pauser vise sin frståelse af teksten. Fr at være frståeligt g klart må sprget være krrekt, men det er vigtigt at være pmærksm på, at ngle fejlfrmuleringer g selvrettelser er karakteristiske fr talesprget. Her er der tale m et skøn: Undertiden er sådanne træk udtryk fr elevens eftertænksmhed g frståelse af samtalens funktin sm middel til erkendelse g indsigt, men tager de verhånd, belaster de frståeligheden g efterlader snarere et indtryk af usikkerhed g manglende verblik. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 41 af 89

42 En fremstilling, der er præget af vage g upræcise rd g vendinger g anden sprglig tmgang, må under alle mstændigheder vurderes sm en usikker mundtlig fremstilling. En frudsætning fr en vellykket samtale er samtaleparternes færdighed i at lytte pmærksmt til hinanden. Eleven må i prøvesamtalen vise sin evne til at lytte ved at frhlde sig åbent til det, censr g lærer siger, fx ved at svare relevant på spørgsmål g kmmentere deres udsagn. Det er vigtigt, at eleven kan udtrykke g frsvare sine egne meninger g hldninger, men det må vurderes lige så højt, hvis eleven kan indgå i en drøftelse af frhld i prøveplægget g tage stilling til lærerens eller censrs argumenter. Vurderingen af plæsningen må tage udgangspunkt i elevens begrundelse fr valg af plæsningssted, i stemmeføringen g i, m det er klart g tydeligt at høre, hvad eleven læser. J bedre sammenhæng der er mellem elevens intnatin g artikulatin g den aktuelle tekst, j højere på skalaen må plæsningen vurderes. Enkelte fejllæsninger af rd bør ikke trække ned i vurderingen, men hvis det er en hakkende g usammenhængende plæsning, der er præget af mangelfuld frståelse af de enkelte rd g helheden, må den vurderes sm usikker. I den daglige undervisning kan g bør man øve plæsning af frskellige teksttyper. I det hele taget bør gså de mundtlige fremlæggelser jævnligt være genstand fr pmærksmhed g evaluering Tekstarbejde - bl.a. analyse, frtlkning, perspektivering g vurdering Prøveplægget består sm hvedregel af et værk, der udgør en afsluttet helhed, fx en nvelle, et digt, en sagtekst, et billede, en krtfilm, en trykt reklame eller en tv-reklame, et ftgrafi, en nyhedsudsendelse i radi eller tv. Kun undtagelsesvis kan prøveplægget bestå af uddrag af en større helhed, fx et rmanuddrag eller en filmsekvens; hvis prøveplægget er et uddrag, skal læreren altid frsyne uddraget med et resumé, der placerer uddraget præcist i sin kntekst. Sm udgangspunkt fr sit arbejde med prøveplægget i frberedelsestiden har eleven sine faglige redskaber fra den daglige undervisning. Det ukendte prøveplæg har nemlig altid en sammenhæng med klassens pgivelser, fx hvad angår genre, en litterær peride, et frfatterskab eller et tema. Prøveplæg, der indehlder tekst, skal altid være frsynet med sidetal g evt. linjetæller, så eleven i frberedelsestiden hurtigt kan udarbejde sine henvisninger g dermed dkumentere sine iagttagelser præcist. Alle prøveplæg, uanset genre, skal i øvrigt frsynes med præcise plysninger m afsender, titel, udgivelsesår g eventuelt medie. Den helhed, et prøveplæg sm hvedregel udgør, består af frskellige dele eller elementer; fx består en nvelle fte af beskrivelse, beretning g replikker, rdnet i afsnit, der udflder en situatin i en handlingsgang; en nvellefilm eller reklame består af ngle enkeltindstillinger, der er mnteret til en helhed. I sin præsentatin af prøveplægget skal eleven demnstrere såvel sin frståelse af hvedindhldet sm dets væsentlige elementer.. Baggrunden herfr er sm nævnt pgivelserne g undervisningens danskfaglige arbejde, sm eleven anvender sm udgangspunkt fr sin analyse g sit frtlkningsarbejde g sm grundlag fr sin perspektivering. Det er derfr vigtigt, at prøveplæggene udarbejdes med en sådan sammenhæng fr øje, ligesm det er vigtigt, at de giver eleven mulighed fr bevidst analyse- g frtlkningsarbejde med frskellige tilgange. Grundlaget fr en frtlkning er en registrering af plæggets umiddelbare indhld g eventuelle handling g en analyse af dets frskellige elementer. Eleven kan fx demnstrere sin frtlkning gennem en redegørelse fr plæggets frløb g struktur, g denne redegørelse kan føre frem til en bestemmelse af plæggets genre, tema, kmpsitin, idé g hensigt. I præsentatinen heraf Vejledning til prøverne i faget dansk Side 42 af 89

43 kan der indgå et krt referat, hvr eleven har fretaget en bevidst udvælgelse af plæggets væsentligste bestanddele. I sit arbejde med plægget må eleven kunne gøre iagttagelser g anvende disse i en samlende analyse g frtlkning, hvr særlige træk ved henhldsvis indhld g frm præsenteres, g hvr sammenhængen mellem værkets frm g indhld uddybes. Eleven må derfr kende de særlige karakteristika, der er fr de frskellige genrer g deres knventiner, fx en avisartikels pbygning g særlige layut, en nvelles kmpsitin, et billedes pbygning, et digts pbygning i strfer g dets rytme g rim etc. Ved vurderingen af plægget må eleven gøre rede fr g begrunde sin hldning til det. Eleven kan gså fretage en sammenligning mellem plæggets værdier g sin egen pfattelse eller diskutere udtryksmæssige g frmelle kvaliteter. Det, der bedømmes, er elevens måde at arbejde med plægget på, herunder argumentatin g dkumentatin, ikke elevens hldninger eller nrmer. Præsentatinen skal ligeledes mfatte en perspektivering. Dette krav gælder elevens evne til at se plægget i en større sammenhæng. Perspektiveringen bør derfr først g fremmest ske i frhld til pgivelserne, men udblik til andre værker, eleven har kendskab til, kan gså indgå. Perspektiveringen kan dreje sig m en tematisk sammenhæng, men gså sprglige eller billedmæssige frhld, en peride, en genre eller et frfatterskab kan være i fkus. Det væsentlige er, at eleven frmår at gøre rede fr g begrunde sammenhængen med velvalgte eksempler g paralleller i en præcis argumentatin. Når eleven i sin perspektivering er i stand til at argumentere fr centrale sammenhænge mellem plægget g sammenligningsgrundlaget ved at påvise centrale ligheder g frskelle g derpå uddrage knklusiner af sine sammenligninger, vil plægget fte træde tydeligere frem. Hverken elevens frståelse/indsigt, vurdering, perspektivering eller frtlkning skal nødvendigvis stemme verens med lærers eller censrs, men uanset m dette er tilfældet eller ej, må eleven være i stand til at begrunde sine meninger ud fra præcise iagttagelser i plægget. Netp dkumentatinens præcisin, begrundelsernes kvalitet, deres skarpsindighed, hldbarhed g sammenhæng er væsentlige faktrer i vurderingen af præstatinen. Også elevens begrundede valg af plæsningssted g selve plæsningens kvalitet kan underbygge frståelsen g frtlkningen af plægget. En relevant g stringent meddigtning kan ligeledes underbygge frtlkningen af plægget g sætte det i perspektiv. En sådan meddigtning må være frankret i træk i plægget. En udfyldning af plæggets tmme pladser, der hviler på præcise iagttagelser g bidrager til en frtlkning, repræsenterer et slidt analytisk arbejde, der karakteriserer den udmærkede præstatin. Det analytiske arbejde bør ikke fastlåses i en generel analysemdel, sm ukritisk presses ned ver det specifikke plæg. En sådan ukritisk brug af analysemdeller tilfører fte præstatinen et frmaliseret g uselvstændigt præg med mange irrelevante premsninger. Ved ikke at følge mdellens punkter slavisk g ukritisk demnstrerer eleven netp, at eleven er i stand til selvstændigt at dispnere sit stf g skelne væsentligt fra uvæsentligt. Analysemdeller kan være en gd støtte fr eleverne i undervisningen, men i prøvesammenhængen, når undervisningens er phørt, bør alle elever have lært at bruge mdellerne selektivt. Det knkrete prøveplæg er altid udgangspunktet ikke mdellen. Præcise iagttagelser af plæggets virkemidler kan slidt underbygge en frtlkning g eventuelt afdække frfatterens eller afsenderens hensigt med plægget. Iagttagelser af karakteristiske træk bør altid ledsages af spørgsmålet m, hvrfr dette træk, netp dette virkemiddel, er anvendt. Se i øvrigt undervisningsvejledningen i Fælles Mål Vejledning til prøverne i faget dansk Side 43 af 89

44 Vurderingen af præstatinen er en helhedsvurdering, g vægtningen af de enkelte elementer berr på et skøn. Den suveræne præstatin kan netp være kendetegnet ved, at eleven anlægger en helt utraditinel angrebsvinkel på plægget. Blt er kravet, at elementerne analyse, frtlkning, vurdering g perspektivering indgår g præsenteres på baggrund af iagttagelser g frdybelse i plægget. Censr skal under prøven gøre ntater m elevens præstatin g fremkmme med sit frslag til karakter først. Også læreren skal gøre ntater. Ntaterne danner udgangspunkt fr vteringen. Både censr g lærers ntater skal gemmes sm dkumentatin i ét år i tilfælde af en eventuel klagesag, jf. bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012, 27, stk. 3. Se frslag til nteringsskema sm bilag til denne vejledning Prøvefrm B Prøvefrm B adskiller sig fra prøvefrm A væsentligst ved, at frberedelsen fregår i den sidste del af undervisningstiden. En anden markant frskel er, at eleven ved ldtrækning får tildelt et danskfagligt mråde, frdybelsesmrådet, hvrefter eleven i samråd med læreren vælger sit prøveplæg. Mange af de danskfaglige frhld, sm indgår i prøven, er identiske med prøvefrm A, men i frløbet, i lærerens tilrettelæggelse af prøven g i vurderingskriterierne er der markante frskelle, sm lærer g censr må være pmærksm på Frløbet af prøven Tilrettelæggelse af frdybelsesmråder ud fra pgivelserne. Ldtrækning mellem frdybelsesmråder. Frberedelsesperide (10 lektiner á 45 minutter), hvr eleven vælger sit prøveplæg g frdyber sig heri. Dette fregår med læreren sm vejleder. Udfrmning af synpse fr den mundtlige prøve. Aflevering af synpse g prøveplæg til lærer g censr Mundtlig prøve g karaktergivning. Selve den mundtlige prøve består i elevens præsentatin af sit arbejde med prøveplægget, plæsning af et relevant tekststykke samt en efterfølgende samtale m prøveplæggets sammenhæng med frdybelsesmrådet g relevant danskfagligt stf med afsæt i pgivelserne Frdybelsesmråder Med udgangspunkt i pgivelserne tilrettelægger læreren i samarbejde med eleverne et antal frdybelsesmråder. Et frdybelsesmråde er en verskrift på et danskfagligt mråde, g det præciserer et stfmråde g fx en genre, en peride, et frfatterskab eller et tema, der er arbejdet med på 8. g 9. klassetrin. Frdybelsesmråderne fr en klasse skal alsidigt dække det pgivne stf både hvad angår genrer, perider, udtryksfrmer, temaer g mfang. Her kan de fire kasser nævnt under punkt med frdel bruges til at sikre, at man kmmer alsidigt mkring genrerne. Til de enkelte frdybelsesmråder knytter der sig udvalgte dele af pgivelserne. Nedenfr gives eksempler på, hvrdan frdybelsesmråderne kan tilrettelægges. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 44 af 89

45 Når frdybelsesmråderne er udvalgt g beskrevet, frsynes de med en verskrift, g disse verskrifter er titlerne på ldtrækningsmråderne. Denne udvælgelse g tilrettelæggelse fregår umiddelbart før ldtrækningen, sm må finde sted tidligst 10 skledage før de skriftlige prøver påbegyndes, jf. bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012, bilag 1, stk Inden ldtrækningen har eleverne fået udleveret den samlede versigt ver frdybelsesmråderne med angivelse af titler g de dele af pgivelserne, der er knyttet til hvert enkelt frdybelsesmråde Ldtrækning I verværelse af sklens leder eller dennes stedfrtræder trækker eleverne ld mellem frdybelsesmråderne. Frdybelsesmråderne til ldtrækning skal alsidigt repræsentere det pgivne stf. Der skal sm ved prøvefrm A være mindst fire mråder at vælge imellem fr den sidste elev. Frdybelsesmråder kan gå igen én gang ved ldtrækningen. Eleverne har på frhånd tilkendegivet, m de trækker individuelt eller sammen med en makker. Vælger elever at trække ld parvis, kan de arbejde sammen m frdybelsesmrådet g vælge samme prøveplæg. De kan gså efter ldtrækningen vælge at arbejde individuelt, fx hvis de ikke ønsker at beslutte sig fr det samme prøveplæg. I dette arbejde kan de dg gså gdt give sparring til hinanden, da udgangspunktet frdybelsesmrådet er det samme. Elever, der trækker ld parvis, skal trække først. Hvis et par trækker et frdybelsesmråde, der gentages, skal gentagelsesmrådet fjernes, frdi mrådet nu er gået igen én gang. Læreren påfører efter ldtrækningen elevnavne på de mråder, der er blevet udtrukket, på versigten ver alle frdybelsesmråderne. Denne liste sendes til censr. Hvis elever, der trækker ld parvis, vælger det samme prøveplæg, skal de gå p lige efter hinanden, så de ikke har mulighed fr at tale sammen. Prøven er påbegyndt, når eleven kmmer til prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 12, stk. 2. En elev, der ikke får valgt et prøveplæg g ikke får udarbejdet en synpse, har ikke adgang til prøven. Da prøven i 9. klasse er bligatrisk, skal eleven aflægge prøve ved næste prøvetermin Tilrettelæggelse af frdybelsesmråder ngle eksempler Frdybelsesmråderne skal alsidigt dække de fire kasser på samme måde sm ved prøvefrm A. Der kan være en blanding af smalle g brede frdybelsesmråder. Se figuren nedenfr. Brede frdybelsesmråder = mråder, der passer til flere kasser (rød baggrund) Smalle frdybelsesmråder = mråder, der passer til én kasse (blå baggrund) Vejledning til prøverne i faget dansk Side 45 af 89

46 Den endelige tilrettelæggelse af frdybelsesmråder kan fregå på flere måder, g den tager udgangspunkt i den måde, man har arbejdet med faget på i den daglige undervisning. Udgangspunktet fr frdybelsesmråderne er altså den faglige tilrettelæggelse af danskundervisningen på 8. g 9. klassetrin ud fra målene g læreplanen sm helhed. Mulige udgangspunkter kan være: Der er i årets løb arbejdet med danskfaglige frløb ud fra fx genrer, perider, frfatterskaber g temaer. Disse frløbsverskrifter beskrives med de danskfaglige aktiviteter g det bearbejdede stf g er grundlaget fr frdybelsesmråder. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 46 af 89

47 Fagligt frløb Danskfaglige aktiviteter Stfpgivelser Frdybelsesmråder verskrifter muligheder: Ideer til prøveplæg Rmantikken Litteraturhistrie m periden Analyse g frtlkning af lyrik Kunsteventyr g histrier Arbejde med sprglige virkemidler Oplæsning Genrekarakteristik Billedanalyse H.C. Andersen: Den lille pige med svvlstikkerne Snedrnningen Det er ganske vist Jylland mellem tvende have Adam Oehlenschläger: Guldhrnene Der er et yndigt land P.C. Skvsgaard: Bøgeskv i Maj J. Th. Lundbye: En dansk kyst Tekster af H.C. Andersen Tekster fra Rmantikken Rmantikken andre udtryksfrmer Digte fra Rmantikken Her skal eleven ud fra det udtrukne frdybelsesmråde søge frskellige mulige prøveplæg. Læreren skal gdkende prøveplægget ud fra prøvens retningslinjer. Ideer kunne være: En frtælling af H.C. Andersen, et digt af H.C. Andersen eller Oehlenschläger, et maleri fra guldalderen etc. Essaygenren Læsning g analyse af essays Genrekendetegn Oplæsning Marianne Larsen: Glæden ved Strandkanter Knud Sønderby: Hvidtjørnen Essays Essays m naturen Essays m samfundsfrhld Frskellige essays enten ud fra essayisterne eller ud fra titlen i frdybelsesmrådet. Sprglige billeder Skrive essays Beslægtede genrer Janne Teller: Hvis der var krig i Nrden Jesper Wung-Sung: I am here Det er gså muligt at kmbinere stf fra frskellige faglige frløb g så lade disse danne udgangspunkt fr et selvstændigt frdybelsesmråde. Måske er der arbejdet med dkumentarfilm g dkumentarprgrammer i flere frløb g det danner så grundlag fr et frdybelsesmråde med verskriften: Dkumentarfilm. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 47 af 89

48 Et eksempel: Frløb: Din egen levetid. Herunder bl.a. Sl dkumentarfilm m Jn Nørgaard Frløb: Karen Blixen. Herunder bl.a. dkumentarfilmen Karen Blixen en fantastisk skæbne. Frløb: I medierne. Herunder bl.a. De frdrukne børn dkumentarprgram m unge, fester g alkhl. Disse tre pgivelser danner så udgangspunkt fr et frdybelsesmråde, der beskrives således: Frdybelsesmråde Tilknyttede pgivelser Eleven undersøger Valg: Dkumentargenren Sl - dkumentarfilm m Jn Nørgaard Karen Blixen en fantastisk skæbne De frdrukne børn - dkumentarprgram m unge, fester g alkhl. Frskellige dkumentarprgrammer g dkumentarfilm, fx: Gaslin af Anders Østergaard Andre venner Zezils verden (DFI) Dage med Kathrine (DFI) Et hul i himlen (DFI) Der skal udvælges en krt sekvens fra en dkumentarfilm, ca. 2-7 minutter Frdybelsesmråderne kan altså tilrettelægges ud fra flere frskellige principper, men det er vigtigt at gøre dem tydelige g via bindinger på genre, peride, tema, frfatter eller andet at sikre alsidigheden i frhld til pgivelserne. Det er den verrdnede titel på frdybelsesmrådet samt de tilhørende pgivelser, eleverne er frpligtede ver fr, når de skal vælge deres prøveplæg. Der skal altså være en tydelig sammenhæng mellem frdybelsesmrådets titel g prøveplægget g det er blandt andet denne sammenhæng, der ligger til grund fr lærerens gdkendelse af prøveplægget. At drøfte g tilrettelægge frdybelsesmråderne er en vigtig danskfaglig prces. Det er her, man sikrer sig, at både bredden g dybden i faget er repræsenteret sm afsæt fr prøven, g det er her, eleverne kan være reelt medbestemmende g få en frnemmelse af g verblik ver mulighederne fr at arbejde videre fr at udvide g frlænge de faglige frløb når de har fået tildelt deres frdybelsesmråde g skal i gang med frberedelsen til prøven. Læs mere m erfaringerne fra tidligere prøver i PEU: Vejledning til prøverne i faget dansk Side 48 af 89

49 Frberedelsen til prøven Ldtrækningen mellem frdybelsesmråderne fretages tidligst 10 skledage før de skriftlige prøver (jf. bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012 bilag 1, punkt 1.28). Tilrettelæggelsen af frdybelsesmråderne bør fregå så sent på skleåret sm verhvedet muligt. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der efterfølgende skal arbejdes med fagligt stf, sm så ikke kan indgå i prøven. Efter ldtrækningen gives eleverne 10 lektiner til frdybelsesarbejde på sklen. Her arbejder eleverne med deres mråde g den tekst/anden udtryksfrm, sm skal være deres endelige prøveplæg. Prøveplægget er én tekst/anden udtryksfrm, sm ikke er kendt stf; at det ikke er kendt stf betyder, at det ikke har været bearbejdet i undervisningen. Når læreren gdkender prøveplæggene, skal det særligt huskes: Sprget i prøveplæg skal være på dansk. Der må ikke anvendes udenlandske krtfilm (en rdløs krtfilm kan dg benyttes), reklamer, tv-prgrammer etc. Oversatte tekster kan anvendes. Prøveplægget skal have en passende længde. Hvis det er en tekst, kan længden variere afhængig af sværhedsgrad, men sm hvedregel samme længde sm ved prøvefrm A dvs. ca sider. Krtfilm på 2-7 minutter g uddrag af spillefilm, dkumentarfilm etc. af samme længde. Det skal tydeligt fremgå, hvad der er selve prøveplægget. Prøveplægget er én tekst eller anden udtryksfrm Vejledning I periden, hvr eleverne arbejder med frdybelsesmrådet g deres prøveplæg (10 lektiner), fungerer læreren sm vejleder. Det indebærer, at: læreren vejleder i udvælgelsen af prøvestf, i analysetilgange g synpseudfrmning læreren gdkender elevens valg af prøveplæg læreren phører med at vejlede, når eleven afleverer sin synpse. Der vejledes ikke i selve analysen, frståelsen g frtlkningen af tekster g andre udtryksfrmer g heller ikke i udarbejdelse g dispnering af fremlæggelsespunkter til prøven. Vejlederrllen er en kmbinatin af den faglige sikring af prøvens validitet g den faglige sparring af eleverne. Det betyder, at man støtter g udfrdrer eleven i afsøgningen af frdybelsesmrådet g i udvælgelsesprcessen. Eleven søger selv, g dansklæreren kan evt. freslå flere mulige prøveplæg, sm eleven derpå undersøger g vælger blandt. Ngle elever kan her arbejde meget selvstændigt, mens andre skal have flere g mere præcise anvisninger. Der udveksles måske vervejelser ver analysetilgange g perspektiveringsmuligheder undervejs. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 49 af 89

50 Læreren støtter g vejleder ikke i den knkrete analyse g frtlkning, da dette j er det stf, eleven skal prøves i, men det er læreren, der sikrer, at prøveplægget er af passende sværhedsgrad g af passende mfang set i frhld til pgivelsernes alsidighed g bredde. Frdybelsesperiden (10 lektiner) kan ligge i de nrmale dansklektiner, men det vil sm regel være bedre at lægge en del af lektinerne på en klassedag sm dansk fagdag, frdi det giver mulighed fr et mere sammenhængende arbejde med stffet. Hvis det er muligt, kan man hlde et midtvejsmøde i klassen, hvr eleverne præsenterer, hvr de er i arbejdet. Mødet g præsentatinen kan tjene sm inspiratin fr andre elever g måske sm afsæt fr samarbejde. Når frdybelsesperiden er afsluttet, g synpsen er afleveret, phører vejledningen. Eleverne kan vælge at arbejde videre med deres plæg på egen hånd frem md selve prøven, men de skal fasthlde deres plan ud fra den afleverede synpse. Denne danner det fælles udgangspunkt fr prøvens frløb Prøveplægget Efter at ldtrækningen er gennemført, kan eleven repetere de tekster g andre udtryksfrmer fra pgivelserne, der indgår i frdybelsesmrådet. Derpå undersøger eleven, hvilke tekster g andre udtryksfrmer der kan arbejdes videre med i frdybelsesperiden. Har eleven eksempelvis trukket mrådet Tekster fra Rmantikken, læser eleven måske flere tekster af H.C. Andersen g/eller Oehlenschläger; har eleven trukket Dkumentargenren, ser eleven frskellige dkumentarfilm g -prgrammer igennem g leder efter en velegnet sekvens, der verhlder reglerne fr mfang. Efter denne afsøgning af mrådet vælger eleven sit prøveplæg. Det skal være én tekst/anden udtryksfrm sm ikke har været bearbejdet i undervisningen. Læreren sikrer med sin gdkendelse, at der er rimelighed i mfanget g i sværhedsgraden, g læreren må bede eleven vælge et andet plæg, hvis det første valg ikke er i verensstemmelse med reglerne eller elevens faglige frmåen. I fasen, hvr de frskellige frdybelsesmråder afsøges, er et samarbejde med sklebiblitekarerne plagt. Man kan på frhånd give sklebibliteket en versigt ver klassens pgivelser g frdybelsesmråder, så de er frberedte på elevernes spørgsmål g søgen. I denne afsøgnings- g beslutningsprces må læreren vejlede eleven grundigt g inddrage principperne m undervisningsdifferentiering. Det plæg, sm eleven sammen med læreren beslutter sig fr, må være tilstrækkeligt udfrdrende, g det må harmnere med elevens færdigheder g kundskaber. Hvis der fx vælges en spillefilm eller en rman sm prøveplæg, må det tydeligt præciseres, hvilket uddrag, sm skal verhlde bestemmelserne m mfang, der er det endelige prøveplæg g altså afsættet fr analyse g frtlkning g den mundtlige prøve. Det må anbefales, at eleverne i videst muligt mfang ikke vælger en sekvens af en spillefilm eller et rmanuddrag sm prøveplæg, idet sekvensen g uddraget indgår i en mfattende kntekst, sm frøger lærer g censrs frberedelsestid i frbindelse med prøven. Prøveplæg kan ikke være udfærdiget af eleven selv. Eleven skal ved prøven læse et tekststykke p, der svarer til cirka en halv nrmalside. Dette tekststykke udvælges g begrundes af eleven, g det skal være præciseret i synpsen. Oplæsningen kan ligge frskellige steder i den mundtlige prøve, hvr det falder naturligt i frhld til tekstarbejdet. Er elevens prøveplæg en anden udtryksfrm, skal der vælges et tekststykke med relatin til plægget til plæsning. Det kan være en anmeldelse af en film, bigrafiske plysninger, Vejledning til prøverne i faget dansk Side 50 af 89

51 tekstfrlægget til en krtfilm, et digt eller lignende. Dette plæsningsstykke skal vedlægges synpsen i kpi. Oplæsningsstykket kan ikke være udfærdiget af eleven selv Synpse dispsitin fr den mundtlige prøve Sm afslutning på frdybelsesperiden udarbejder eleven en synpse en dispsitin fr den mundtlige prøve. Det er denne synpse, sm sammen med det valgte prøveplæg g årets pgivelser danner grundlaget fr den mundtlige prøve. Synpsen skal være krt g i versigtsfrm. Den bør nrmalt indehlde: En frside med: Elevens navn g prøveniveau. Titel på frdybelsesmråde. Præsentatin af prøveplægget g begrundelse fr valget af dette. En side 2 med: Dispsitin fr den mundtlige prøve. Præsentatin af analyse- g frtlkningspunkter. Præsentatin af perspektiveringsmråder. Angivelse af plæsningsstykket. Kildefrtegnelse ver læste tekster g andre plysninger, der er anvendt i frdybelsesarbejdet. Synpsen må betragtes sm en dispsitin til prøven. Det er her, lærer g censr skal kunne finde elevens tanker bag valg af prøveplæg g valg af analysetilgange. Og det skal fremgå tydeligt af synpsen, hvad man kan frvente, eleven vil fkusere på ved den mundtlige prøve. En specifik analysemdel, der tager afsæt i det valgte prøveplæg, vil derfr være at fretrække frem fr en generel analysemdel. Der må arbejdes med at præsentere den røde tråd, sm er fundet i det knkrete frdybelsesarbejde med det valgte prøveplæg. Synpsen tjener sm en fælles versigt fr elev, lærer g censr. Den danner baggrunden fr frløbet af den mundtlige prøve g fr den perspektivering, der skal fretages til frdybelsesmrådet g pgivelserne, men den indgår ikke i den endelige vurdering. Synpsen skal underskrives af elev g lærer. Perspektiveringen skal i første mgang inddrage de pgivelser, der indgår i frdybelsesmrådet. I anden mgang kan eleven perspektivere til pgivelserne i øvrigt g eventuelt andet stf, eleven finder relevant. Hver elev skal derefter sørge fr at mangfldiggøre g samle synpse med prøveplæg g eventuelt plæsningsstykke i tre eksemplarer. De t eksemplarer afleveres til læreren. Det ene eksemplar sender læreren til censr, sm skal have det senest 14 kalenderdage inden prøvens afhldelse, jf. bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012, bilag 4, punkt 1. g. Sammen med pgivelser, prøveplæg g synpser sendes en tydelig versigt ver frdybelsesmråder g elevernes ldtrækning. Inden mangfldiggørelse frsyner eleven sit prøveplæg med tydeligt sidetal g evt. linjetæller, hvis der er tale m en tekst Samarbejdet mellem lærer g censr Vejledning til prøverne i faget dansk Side 51 af 89

52 Ved denne prøvefrm har censr ikke samme mulighed fr at gøre sin indflydelse gældende før prøveafhldelsen, sm det er tilfældet ved prøvefrm A. Det er altså her i særlig grad lærerens ansvar, at pgivelser g frdybelsesmråder lever p til prøvekravene g især alsidighedskravet. Læreren er gså garant fr, at de valgte prøveplæg er fagligt frsvarlige i frhld til sammenhæng, mfang g kmpleksitet. Kntakten g drøftelserne mellem lærer g censr er gså vigtig i denne prøvefrm, g det vil være hensigtsmæssigt, at læreren sender pgivelserne g versigten ver de udvalgte frdybelsesmråder til ldtrækning til censr, så denne kan danne sig et verblik ver de faglige mråder g følge g kmmentere indhldet g frløbet helt fra tilrettelæggelsesfasen. Hvis sklen fremsender pgivelserne g frdybelsesmråderne, inden ldtrækningen finder sted, kan censr være med til at sikre, at pgivelserne g frdybelsesmråderne pfylder bekendtgørelsens krav. Efter mdtagelsen af synpserne g prøveplæggene kntakter censr læreren, g prøvens afhldelse drøftes g eventuelle tvivlsspørgsmål afklares. Censr mdtager prøveplæg, synpser g pgivelser, senest 14 dage før prøven skal afhldes, g frbereder sig herudfra. Sm nævnt tidligere skal synpsen kun tjene sm afsæt fr prøven g indgår ikke i vurderingen af elevens præstatin, men censr må gerne bruge synpsen sm udgangspunkt fr sine eventuelle spørgsmål til eleverne. Anbefaling På baggrund af venstående anbefaler vi, at pgivelser g frdybelsesmråder tilrettelægges i så gd tid, at censr kan nå at gdkende begge dele. Herved kan mange prblemer blive justeret, inden eleverne trækker ld imellem frdybelsesmråderne. Prblemerne kan typisk bestå i, at pgivelser g frdybelsesmråder ikke alsidigt pfylder kravene, jf. de fire kasser. Kntakten kan pnås ved, at læreren på sklens kntr så hurtigt sm muligt får plyst, hvilken censr vedkmmende skal have. Ved en tidlig kntakt kan lærer g censr gså tale m, hvilke krav der stilles til et prøveplæg. De vigtigste krav i den frbindelse er, at prøveplægget skal have en sværhedsgrad, der passer til den enkelte elev, det skal være på dansk g det skal have ca. samme længde sm ved prøvefrm A. Det kan gså blive præciseret, at hvis t elever trækker sammen g bruger samme prøveplæg, bør de gå p lige efter hinanden til prøven, fr at de dermed stilles lige til prøven Prøveafhldelsen Prøvetiden inklusive vtering g karaktergivning er 25 minutter. Ved selve prøven er der ikke frberedelsestid. Eleverne kmmer direkte ind i prøvelkalet, g prøven er i gang. Den afsatte tid til prøven frdeles således, at eleven først kmmer med en præsentatin af sit arbejde med prøveplægget. Denne præsentatin bør vare cirka 10 minutter. Efter elevens præsentatin frtsætter prøven sm en dialg mellem elever, lærer g censr. Denne dialg kan dels bestå af uddybende spørgsmål til prøveplægget g perspektiveringsmråderne, dels til det danskfaglige stf, sm fremgår af pgivelserne. Det er vigtigt, at styrkesider g mangler ved præstatinen gså afdækkes i samtalen, så vurderingen bliver så dækkende sm muligt. Eleverne må være gjrt bekendt med, at de ikke har samtlige 25 minutter til rådighed til deres præsentatin, men at mindst halvdelen af prøvetiden er afsat til dialgen m plægget, perspektiveringen g danskfaglige mråder fra pgivelserne. Læreren må gerne afbryde eleven under præsentatin, hvis eleven frdyber sig i fagligt irrelevante mråder, g søge at guide eleven på rette spr igen. Hvis præsentatinen tager fr lang tid, skal læreren i tide gøre eleven Vejledning til prøverne i faget dansk Side 52 af 89

53 pmærksm på tidsrammen. Der må gså gerne stilles krte, pklarende spørgsmål undervejs. Oplæsningen skal fregå sm en del af elevens præsentatin. Et af frmålene med denne prøvefrm er, at eleven skal have mulighed fr at frdybe sig grundigt i prøveplægget. Denne frdybelse må afspejle sig i elevens præsentatin g i dialgen ved selve prøven. Derfr må eleven pfrdres til ikke at bruge lang tid på at referere prøveplæggets indhld. Et krt resume er tilstrækkeligt til den efterfølgende analyse g frtlkning, men den afsatte tidsramme betyder, at det er det væsentligste fra tekstarbejdet, der skal fkuseres på. Hvis læreren vurderer, at der er fr meget irrelevant fagligt stf, må eleven pfrdres til at kncentrere sig m det væsentligste i analysen. Eleven kan til sin præsentatin medbringe ntater fra sit analytiske arbejde til støtte fr sin fremlæggelse, fx i stikrdsfrm, men det bør understreges ver fr eleven, at det gælder m at være så fri sm muligt af disse ntater, g at en direkte plæsning af dem vil være til mere skade end gavn fr en fremragende mundtlig præstatin Oplæsning Oplæsningsstykket er valgt af eleven, sm det er mtalt tidligere. Målet er, at eleven viser ngle af sine læsefærdigheder, at eleven fagligt begrunder sit valg af tekststykke g demnstrerer en del af sin frtlkning af plægget gennem plæsningen. Vurderingen af plæsningen indgår i den samlede helhedsvurdering af præstatinen. Eleven kan selv tilrettelægge, hvrnår i prøvefrløbet plæsningen placeres Vurderingskriterier Vurderingskriterierne er i vervejende grad identiske med kriterierne ved prøvefrm A, men den udvidede frberedelsestid g elevens mulighed fr selv at vælge sit prøveplæg indvirker på kravet til frdybelse, indsigt g perspektivering. Der må altid fretages en helhedsvurdering ud fra samtlige bedømmelseskriterier fr både mundtlig fremstilling g analyse- g frtlkningsarbejdet. Vurderingskriterierne mfatter følgende mråder: Indsigt i prøveplæggets indhld g sammenhæng med frdybelsesmrådet Analyse g frtlkning ud fra iagttagelser i prøveplægget Danskfaglige tilgange * Perspektivering til frdybelsesmrådet, pgivelserne g evt. andet stf Vurdering Dispnering af præsentatinen Frståeligt g klart sprg Frmulering g artikulatin Samtalen m det faglige stf Oplæsning * Danskfaglige tilgange betyder, hvilke metder eleven anvender fr at belyse prøveplægget. Hvr lægger eleven sit fkus? Det kan fx være på tekstens sprg med mange beskrivende tillægsrd; det kan være på synsvinkelskift, peridekendetegn, specielle karakteristiske træk hs en frfatter etc. I de vejledende karakterbeskrivelser er frmuleret vurderingskriterier fr henhldsvis fremragende (12), gd (7) g tilstrækkeligt (02). Vejledning til prøverne i faget dansk Side 53 af 89

54 Dansk, Prøvefrm B Mundtlig, Bundne prøvefag Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Elevens præsentatin viser str indsigt i prøveplæggets indhld g i sammenhængen mellem plæg g frdybelsesmråde. Frtlkningen er særdeles velbegrundet med analytiske iagttagelser g viser indsigt i sammenhængen mellem sprg, indhld g genre. De danskfaglige tilgange er velvalgte g velbegrundede, g elevens vurdering af plægget er yderst velbegrundet. Perspektiveringen til danskfaglige mråder fra pgivelserne g til andre tekster g udtryksfrmer begrundes sikkert med frskellige faglige argumenter. Dispneringen af præsentatinen er velvalgt, klar g meget hensigtsmæssig. Frmulering g artikulatin er klar g tydelig, g sprget er frståeligt g klart. Samtalen m det danskfaglige stf viser indsigt i faget, pmærksmhed g velvervejede svar. Oplæsningen er tydelig g velartikuleret med særligt blik fr tekstens genre g indhld. Der kan frekmme få uvæsentlige mangler. 7 Gd Elevens præsentatin viser indsigt i hvedindhldet g dets væsentlige elementer. Der præsenteres en sammenhæng mellem prøveplæg g frdybelsesmråde. Analyse g frtlkning viser en gd indsigt i sammenhængen mellem sprg, indhld g genre g begrundes med iagttagelser i plægget. Brugen af danskfaglige tilgange er hensigtsmæssig, g elevens vurdering af plægget er velbegrundet. Perspektiveringen til danskfaglige mråder fra pgivelserne g til andre tekster g udtryksfrmer begrundes med faglige argumenter. Præsentatinen er klart dispneret g begrundet. Frmulering g artikulatin er klar g tydelig, g sprget er frståeligt g i vervejende grad klart. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 54 af 89

55 Samtalen afspejler en rimelig færdighed i at lytte pmærksmt g i at indgå i en dialg m danskfagligt stf. Oplæsningen er klar g frståelig g med tilfredsstillende blik fr tekstens genre g indhld. Der mangler sikkerhed i en del færdigheder. 02 Tilstrækkelig Elevens præsentatin viser i begrænset grad indsigt i hvedindhldet g dets væsentlige elementer. Sammenhængen til frdybelsesmrådet er ikke klar. Analyse g frtlkning er usikker, g indsigten i sammenhængen mellem sprg, indhld g genre er mangelfuld. Brugen af danskfaglige tilgange er tilfældig g usikker, g elevens vurdering af plægget er krt g uklart begrundet. Perspektiveringen til danskfaglige mråder fra pgivelserne g til andre tekster g udtryksfrmer er mangelfuld g usikker. Præsentatinen mangler dispnering. Frmulering g artikulatin kan være uklar g utydelig. Sprget er ngenlunde frståeligt g ngenlunde klart. Samtalen fregår mest ved, at eleven svarer krt på stillede spørgsmål. Oplæsningen er usikker g uklar i frhld til den genre g situatin, den knytter sig til. Der frekmmer væsentlige mangler i danskfaglige færdigheder. De enkelte vervejelser i frbindelse med vurdering af analyse- g frtlkningsarbejde g mundtlig fremstilling er udfldet under prøvefrm A. Der er sm tidligere nævnt ngle skærpede krav ved prøvefrm B, begrundet ud fra den øgede frberedelsestid g elevens mulighed fr at indhente plysninger m sit prøveplæg. Her må der særligt lægges vægt på begrebet indsigt g på perspektiveringen til både pgivelser g danskfaglige frhld i øvrigt. Den dybde g det verblik, sm eleven demnstrerer i prøvesituatinen, skal være mere mfattende end det, der kan frventes, hvis der har været 40 minutters frberedelsestid. Det er altså elevens redegørelse fr sammenhængen mellem prøveplæg, frdybelsesmråde, danskfagligt stf g de valgte analysetilgange, der må danne grundlaget fr vurderingen af elevens arbejde med prøveplægget ved denne prøvefrm Vtering g karaktergivning Vejledning til prøverne i faget dansk Side 55 af 89

56 Når prøvetiden er slut, frlader eleven lkalet, g lærer g censr drøfter præstatinen g giver en karakter. Censr skal gøre ntater m elevens præstatin g fremkmme med sit frslag til karakter først. Også læreren skal gøre ntater. Ntaterne danner udgangspunkt fr vteringen. Både censrs g lærers ntater skal pbevares sm dkumentatin i ét år i tilfælde af en eventuel klagesag, jf. bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012, 27, stk. 3. Se frslag til nteringsskema, sm indgår sm bilag til denne vejledning. Når lærer g censr er enige m en karakter, kaldes eleven ind i prøvelkalet, hvr eleven mdtager sin karakter sammen med en krt, præcis begrundelse. Supplerende læsning Læs gså beskrivelsen af den mundtlige prøve i 10. klasse. De t prøvefrmer er identiske brtset fra pgivelseskrav g vurderingskriterier, sm er mere krævende i 10. klasse. Du kan gså læse mere m erfaringerne fra prøvefrm B i PEU (Prøver Evaluering Undervisning) Elever med særlige behv Den særlige tilrettelæggelse af prøven har det frmål at ligestille elever med særlige behv med andre elever i prøvesituatinen. Det er en frudsætning, at der med tilbuddet m særlige prøvevilkår ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau. På baggrund af indstillingen fra læreren g efter samråd med elevens frældre træffer sklens leder beslutning m den særlige tilrettelæggelse. Beslutningen træffes på baggrund af en pædaggisk-psyklgisk udtalelse. Udtalelsen afgives på grundlag af en pædaggisk-psyklgisk vurdering, hvri andre sagkyndige kan inddrages. Inddragelse af pædaggisk-psyklgisk rådgivning kan undlades, hvis sklens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, g hvis frældrene er enige heri. Frældrene gøres i den frbindelse pmærksm på muligheden fr at indhente en pædaggisk-psyklgisk vurdering. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder g mdenhed. Kvalitets- g Tilsynsstyrelsen har udarbejdet Vejledning m fravigelse af bestemmelserne ved flkesklens afsluttende prøver. I vejledningen kan faglærer g sklens leder hente vejledning g inspiratin til at tilrettelægge undervisning g prøver fr elever med særlige behv. Kvalitets- g Tilsynsstyrelsen får mange henvendelser vedrørende brug af it-kmpenserende hjælpemidler ved prøverne i dansk. Når en skle tilbyder elever brug af it-kmpenserende hjælpemidler i undervisningen, skal man være pmærksm på, at disse indehlder frskellige prgrammer, g at ikke alle prgrammer må benyttes ved alle delprøver i dansk. Det er samtidig væsentligt at være pmærksm på, at eleven frud fr prøven bør have pnået et indgående kendskab til g erfaring i brug af prgrammernes funktinalitet ved at have anvendt dem i den daglige undervisning. Nedenfr kan du læse m, hvilke it-kmpenserende prgrammer der må benyttes ved de enkelte delprøver. Prøven i læsning Hvis eleven i undervisningen benytter digitale plæsningsprgrammer sm sit primære læseredskab, kan plæsningsprgrammer benyttes ved prøven i læsning. Brug af plæsningsprgrammer kan fr ngle elever med frdel kmbineres med frlænget tid, fx på grund af mtriske vanskeligheder. Vær pmærksm på, at et af de elementer, sm elevens læseprøve bliver bedømt på, er læsehastigheden. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 56 af 89

57 Prøven i retskrivning Eleverne må ikke benytte rdfrslagsprgrammer ved prøven i retskrivning, da det er styrelsens vurdering, at brug af rdfrslagsprgrammer ved prøven kun delvist vil afspejle elevens færdigheder i retskrivning, g at der ved brug af rdfrslagsprgrammer sker en utilsigtet ændring af prøvens faglige niveau. Kvalitets- g Tilsynsstyrelsen anbefaler, at elever, sm benytter plæsningsprgrammer, får individuel diktering, da brug af plæsningsprgrammer giver ventetid fr elever, der ikke benytter plæsningsprgrammer. Eleverne med særlige behv kan nu gså benytte rdbøger undervejs ved dikteringen, hvilket sklerne skal være pmærksm på ved planlægningen af prøven i retskrivning fr disse elever. Skriftlig fremstilling Eleverne må gerne benytte it-kmpenserende hjælpemidler, fx plæsningsprgram g rdfrslagsprgram, ved prøven i skriftlig fremstilling. Mundtlig prøve Ved prøven i mundtlig dansk skal eleverne vælge et tekststykke, sm de skal læse p. Ngle elever vil på grund af deres funktinsnedsættelse gerne benytte et plæsningsprgram til denne del af prøven. Benytter eleven et plæsningsprgram, kan denne del af præstatinen ikke indgå i bedømmelsen, da det er elevens plæsningsfærdigheder, sm skal bedømmes. Når plæsningsprgrammet alligevel må benyttes, er det fr at imødekmme de elever, sm ønsker en eksaminatin, der er identisk med den, sm elever uden funktinsnedsættelse har. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 57 af 89

58 Navn: Prøveplæg: Dat: Vurderingsskema Prøvefrm A Fremragende (12) Frtrinligt/gdt (10 7) Jævnt/tilstrækkeligt (4 02) Utilstrækkeligt/ringe (00 3) Bemærkninger m frløbet af prøven Frståelse af prøveplæggets indhld Frståelse af sammenhængen mellem sprg, indhld g genre Begrundelse fr danskfaglige tilgange Begrundelse fr vurdering af plægget Perspektivering til pgivelser g andet stf Dispnering af plægget Frmulering g artikulatin Klart g frståeligt sprg Samtalen dialgen m plægget Oplæsning tydelig g velartikuleret med blik fr indhld g genre Samlet karakter efter vtering Vejledning til prøverne i faget dansk Side 58 af 89

59 Navn: Prøveplæg: Dat: Vurderingsskema Prøvefrm B Fremragende (12) Frtrinligt/gdt (10 7) Jævnt/tilstrækkeligt (4 02) Utilstrækkeligt/ringe (00 3) Bemærkninger m frløbet af prøven Indsigt i prøveplæggets indhld g frbindelse til frdybelsesmrådet Indsigt i sammenhængen mellem sprg, indhld g genre Begrundelse fr danskfaglige tilgange Begrundelse fr vurdering af plægget Perspektivering til frdybelsesmråder, pgivelser g andet stf Dispnering af præsentatinen Frmulering g artikulatin Klart g frståeligt sprg Samtalen dialgen m danskfagligt stf Oplæsning tydelig g velartikuleret med blik fr indhld g genre Samlet karakter efter vtering Vejledning til prøverne i faget dansk Side 59 af 89

60 Fremragende 12 Frtrinligt 10 Gdt 7 Jævnt 4 Tilstrækkeligt 02 Utilstrækkelig 00 Uacceptabelt 3 Kmmentarer Vurdering af skriftlig fremstilling Flkesklens afgangsprøve Navn: Opgave: Skriftlig fremstilling Besvarelsen er dækkende i frhld til pgavefrmulering Tydelig genrebevidsthed Sprget frståeligt, klart, varieret Retskrivning g tegnsætning Indhldets fylde Dispnering i frhld til indhld g genre Layut: Margin, skrifttype, afsnit. Sammenhæng med genre. Endelig karakter: Vejledning til prøverne i faget dansk Side 60 af 89

61 klasse-prøver 5.1. Aflæggelse af prøverne i dansk i 10. klasse Der er en skriftlig g en mundtlig prøve i dansk i 10. klasse. Prøven i dansk i 10. klasse er frivillig, g den kan tilrettelægges ud fra elevens valg, ønsker g behv, således sm de er frmuleret i elevens uddannelsesplan. Eleven kan tilmelde sig den skriftlige prøve i 10. klasse g den mundtlige prøve i 10. klasse, eller eleven kan nøjes med en af delene. Eleven kan gså kmbinere med en eller flere dele af flkesklens afgangsprøve, sm så aflægges sammen med elever i 9. klasse. Således kan flkesklens afgangsprøver i læsning g retskrivning i 10. klasse aflægges hver fr sig. Men 10.- klasse-eleven kan dg ikke kmbinere de skriftlige prøver i 10. g 9. klasse. Fx kan eleven ikke aflægge skriftlig prøve i 10. klasse g afgangsprøven i læsning. Den skriftlige prøve består af tre delpgaver: en pgave i læsning g sprgbrug, en pgave i mdtagerrettet kmmunikatin g en pgave i skriftlig fremstilling. Den samlede prøvetid er 4 timer, g eleven tilrettelægger selv rækkefølgen af pgaveløsningen. Den mundtlige prøve i dansk er en frdybelsesprøve, hvr eleven ud fra et frdybelsesmråde, der tildeles ved ldtrækning, vælger sit prøveplæg, udarbejder en synpse g ved selve eksaminatinen præsenterer g diskuterer sit arbejde Den skriftlige prøve Ramme Prøven varer 4 timer. Eleverne skal selv administrere tiden, men der gives vejledende anbefalinger af tidsfrbrug til de enkelte pgavedele. Der udleveres t pgavehæfter til eleverne. Hæfte 1 indehlder læse- g sprgbrugspgaver (del a); dette hæfte skal ved prøvens afslutning afleveres med de besvarede pgaver. Hæfte 2 indehlder en pgave i mdtagerrettet kmmunikatin (del b) g tre pgaver i skriftlig fremstilling (del c). Besvarelserne heraf afleveres på selvstændige ark. Eleverne må anvende cmputer under hele prøven. Der gives en samlet karakter fr hele den skriftlige prøve. Karakteren udregnes efter en pintfrdeling. Til rette- g vurderingsarbejdet udarbejdes der et retteark med skemaer g vurderingskriterier. Bekendtgørelsens mål fr skriftlig fremstilling bygger direkte på slutmål fr 10. klasse fra Fælles Mål Der prøves i at læse sikkert g hurtigt med frståelse g indlevelse, beherske frskellige, hensigtsmæssige læseteknikker, Vejledning til prøverne i faget dansk Side 61 af 89

62 afpasse læsemåder efter læsefrmål, genre g medie, frhlde sig analytisk g vurderende til sprg, sprgbrug g sprgrigtighed, anvende viden m sprg g sprgbrug, bl.a. bevidsthed g viden m sprgfrmer, m sprglig stil g krrekthed samt m sprgets virkemidler, funktin g pbygning, beherske frmel sprglig krrekthed, styre skriveprcessen fra idé til færdig tekst, skrive i et sprg, der er afpasset en defineret mdtager sm f.eks. ffentlige myndigheder g private virksmheder, skrive sammenhængende, sikkert g varieret i en frm, der passer til genre g kmmunikatinssituatin, vise indsigt i samspillet mellem genre, sprg, tekst, indhld g situatin samt kmbinere tekster g andre udtryksmidler (Prøvebekendtgørelsen Bilag 2, afsnit 1.5) Anbefalet tidsfrbrug g pintfrdeling Opgave i læsning g sprgbrug: anbefalet tidsfrbrug 60 minutter. Tæller 1/3 af karakteren. Opgave i mdtagerrettet kmmunikatin: anbefalet tidsfrbrug 60 minutter. Tæller 1/3 af karakteren. Opgave i skriftlig fremstilling: anbefalet tidsfrbrug 120 minutter. Tæller 1/3 af karakteren Opgave i læsning g sprgbrug prøvedel a Opgaven i læsning g sprgbrug består af et antal pgaver i læsefrståelse g sprglig krrekthed samlet i et selvstændigt hæfte (Hæfte 1). Opgavetyperne ligger i naturlig frlængelse af prøven i læsning g retskrivning (dansk sprg g sprgbrug) i 9. klasse. Det anbefales, at eleverne bruger ca. 60 minutter til denne del af den skriftlige prøve. En sprgbrugspgave kan fx være en stavekupn, ét eller flere rd, ret en tekst, dan rd, vælg det rigtige rd, rigtig frm, find fejlen eller rdkendskab. Se de følgende eksempler på pgavetyper, sm kan ptræde i hæftet på skift. Eksempler på pgavetyper Stavekupn Sæt kryds i stavekupnen på følgende måde: 1 = første stavemåde er krrekt, x = begge stavemåder er krrekte, 2 = anden stavemåde er krrekt. 1 x 2 cllage >< kllage X hvedsagelig>< hvedsaglig Vejledning til prøverne i faget dansk Side 62 af 89

63 Rigtig frm Skriv den rigtige frm af de rd, der står i parentes. Antikkens lympiske lege fregik i (ldtiden) ldtidens Grækenland. Legene (fejre) fejrede indledningen til en Olympiade. Dengang dystede atleterne i (få) sprtsgrene end i nutidens leg. Find fejlen I hver sætning er der én fejl. Find fejlen, g skriv det krrekte. I første klasse skal man selv kunne binde sine snørrebånd. første klasse kunne binde X snørrebånd Krrekt snørebånd Ordkendskab På hver linje har tre af de fire rd eller rdfrbindelser næsten samme betydning, mens ét rd betyder nget andet. Skriv dette rd yderst til højre. frandre ændre støtte lave m støtte interessant tankevækkende impulsiv spændende Ret en tekst Ret fejlene i teksten. Kmmateringen skal ikke ændres. luksusskibet I år er det 100 år siden, luksuskibet Titanic gik til bunds i Nrdatlanten, g ca mennesker mistet livet. Fra havnen i den Sydengelske by Suthamptn stævnede det prægtige skib den 10. april 1912 ud på sin jmfru rejse med ca mennesker mbrd. Dan rd Hvilke rd kan du danne af følgende rdstammer g afledningsmrfemer? De rd, du danner, skal være eksisterende rd, dvs. rd, sm kan slås p i fx Retskrivningsrdbgen. Eksempel: sved ven vand + lig venlig, livlig, skriftlig liv skrift md kraft begær + ig land lv Vejledning til prøverne i faget dansk Side 63 af 89

64 En læsepgave er en tekst, hvrtil der er knyttet pgaver med frskellige svarmuligheder. Det kan være at besvare spørgsmål til teksten med fire mulige svar, at finde verskrifter til frskellige tekststykker, at finde det rigtige rd ud af fire mulige i en parentes etc. Se de følgende eksempler, sm er uddrag af læsepgaver. 1. eksempel Svar på spørgsmål Læs artiklen Verdens første jinglefrsker er dansk, g svar på pgaverne nedenfr. Der er kun ét rigtigt svar til hver pgave. Verdens første jinglefrsker er dansk Niels Ebdrup Dansk musikfrsker har kastet sig ver radijinglerne i Danmarks Radis arkiver. Det har vist sig, at de små stykker lyd betyder mere fr s, end man skulle tr. Vi tænker ikke rigtigt ver dem. Jinglerne i radien. Men de er rent faktisk utrligt vigtige fr de prgrammer, vi lytter til. Hver gang Radiavisens kending lyder, er vi per refleks ikke i tvivl m, hvad der venter s. Alligevel er jinglerne lidt skjult. Tit bliver vi først bevidste m dem, når de bliver ændret. Måske er det derfr, ingen har frsket i de små stykker lyd indtil nu. Det er mit klare indtryk, at jeg er den eneste i verden, der frsker i det her, siger Trben Sangild, der frsker i jingler ved Institut fr Kunst- g Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Trben Sangild prducerer jingler indspiller jingler sælger jingler frsker i jingler 2. eksempel Overskrifter Læs de krte nyheder, g sæt kryds i rammen ved den verskrift, der dækker indhldet i nyheden. Fire betjente i slagsmål på Hjallerup Marked Strt slagsmål på Hjallerup Marked Slagsmål lukker Hjallerup Marked Hjallerup Marked sluttede med slagsmål dr.dk 4. juni 2010 Hjallerup Marked blev sat i gang i aftes med blandt andet et masseslagsmål i markedspladsens stre øltelt. Fire persner blev anhldt. Slagsmålet begyndte krt før kl. 23. Teltets kntrllører blandede sig, men flere g flere gæster blev invlveret, g plitiet måtte tilkaldes. Flere patruljevgne blev sendt til Hjallerup, g fire persner blev anhldt. En persn var så uregerlig, at plitiet måtte bruge peberspray. En af de fire havde i øvrigt eufriserende stffer på sig. Alle fire anhldte var berusede g sidder her til mrgen stadig i detentinen i Aalbrg. Plitiet vil være til stede på markedspladsen fra i dag g weekenden ud. 3. eksempel Vejledning til prøverne i faget dansk Side 64 af 89

65 Understreg rd i teksten Læs debatindlægget Gymnasieelev: Hvr er jeg dg træt af at skulle være lækker. Sæt streg under det rd eller udtryk i parentesen, sm passer bedst i sammenhængen. Se hvrdan i første parentes. Gymnasieelev: Hvr er jeg dg træt af at skulle være lækker Ltte Fged I dag er det vigtigste i verden at se gdt ud. Det er (løgn sandt sygt træls), men alligevel er det sandt. I den verden, hvr unge mennesker lever i dag, er det ikke bare en mulighed at se gdt ud. Du bliver (inspireret hjulpet nødt udpeget) til det Besvarelse, skrift g rettelser Eleverne skal følge instruktinerne til de enkelte pgaver. Eleverne kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant g eventuelt viskelæder, da der ikke er krav m hldbar skrift. Det anbefales at bruge blyant g viskelæder, hvrved eventuelle rettelser kan blive klare g entydige. Eleverne skal pfrdres til at skrive så tydeligt sm muligt, g eventuelle rettelser skal være klare, entydige g hensigtsmæssige. Det anbefales, at eleverne retter ved at strege hele det frkerte rd ud g skrive det rigtige venver. Læreren bør præcisere ver fr eleverne, at de enkelte bgstaver g rd skal være udfrmet entydigt at der ved sammensatte rd skal være en tydelig sammenskrivning at der skal være en tydelig adskillelse mellem enkeltrd at eventuelle rettelser skal være entydige at der skal være tydelig frskel på strt g lille begyndelsesbgstav. Eleverne må anbefales at skrive med en læselig, persnlig g sammenbundet håndskrift sm beskrevet i slutmålene. Bindestreg accepteres kun i rd, der ifølge Retskrivningsrdbgen kan skrives med bindestreg. Eleverne kan altså ikke rette t rd til et sammenskrevet rd ved at indføje en bindestreg. Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvrdan en elev har stavet et rd, kan rdet ikke gdkendes sm rigtigt. Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen. Se gså punkt i denne vejledning: Markering af svar g rettelser. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 65 af 89

66 5.4. Opgave i mdtagerrettet kmmunikatin prøvedel b Den bundne skriftlige pgave i mdtagerrettet kmmunikatin findes i hæfte 2. Der angives et maksimalt antal rd fr besvarelsen. Det anbefales, at eleven bruger ca. 60 minutter på pgaven. Hensigten med denne pgavetype er, at eleverne skal kunne skrive tekster, der er relateret til hverdagens praktiske skriftlige kmmunikatinsfrmer. Det kan fx være: en skadesanmeldelse til et frsikringsselskab en klage ver en mbilregning et læserbrev til den lkale avis en ansøgning m jb, udvekslingsphld, stipendium etc. en infrmatinsskrivelse Nedenfr ses et eksempel på en pgave i mdtagerrettet kmmunikatin. Denne pgavedel knytter sig særligt de slutmål, der lyder: skrive i et sprg, der er afpasset en defineret mdtager sm fx ffentlige myndigheder g private virksmheder, g beherske frmel sprglig krrekthed. Opgaven er blevet til ud fra vervejelser ver de krav, sm eleverne vil pleve sm almindelige samfundsbrgere; at de allerfleste mennesker kmmer ud fr at skulle rette henvendelse til en myndighed, sende en ansøgning, skrive et frmelt brev, klage ver en behandling eller en ydelse etc. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 66 af 89

67 Opgaven er frhldsvis krt g afgrænset, g der vil fte være præsenteret lignende eksempler eller uddrag af eksempler på genren sm inspiratin. Der vil desuden være angivet et antal rd, sm besvarelsen skal fylde. (Fra 250 til 350 rd afhængig af genren). Sm afslutning på besvarelsen skal eleven angive det antal rd, der er brugt i besvarelsen. Angivelsen af et maksimalt antal rd skal støtte eleven i dels at vurdere mfanget af pgaven, dels at være præcis i frhld til pgavens g genrens krav. Besvarelsen kan udfrmes enten i hånden eller skrevet på cmputer. Det vil klart være en frdel fr eleven at have cmputeren sm værktøj i denne skriveprces. Indhld g layut vurderes sm en helhed. Således har det betydning, m udfrmningen af besvarelsen ligner et typisk eksempel på den pågældende genre. Vurderingen af layut g rden tæller ikke en bestemt del af karakteren fr besvarelsen, men indgår på lige fd med de øvrige vurderingskriterier i den samlede bedømmelse Vurderingskriterier Vurderingen af besvarelsen i mdtagerrettet kmmunikatin tager udgangspunkt i følgende kriterier: Opgavekrav har eleven pfyldt de krav, der er frmuleret i pgaven i frhld til indhld, frm g længde? Genrebevidsthed har eleven frmuleret sin besvarelse i verensstemmelse med de rammer, der kendetegner den pågældende genre? Mdtagerbevidsthed er det tydeligt, hvilken mdtager der rettes henvendelse til g er sprget hensigtsmæssigt i frhld hertil? Sprglig krrekthed er der krrekt stavning, tegnsætning, syntaks, afsnitsinddeling etc.? Dispnering af stffet er der en tydelig linje i frhld til pgave- g genrekrav. Er vægtningen af plysninger hensigtsmæssig i frhld til indhld g mdtager? Layut er besvarelsen udfrmet i verensstemmelse med genrekravene i kmmunikatinssituatinen, dvs. i frhld til de frmelle krav til et brev, en ansøgning, en fficiel henvendelse etc.? Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen Opgave i skriftlig fremstilling prøvedel c Hæfte 2 indehlder gså tre frskellige valgmuligheder til skriftlig fremstilling, g eleverne skal vælge en af disse. Opgaverne vil minde m dem, der kendes fra prøvesættene i skriftlig fremstilling i 9. klasse g de tidligere 10.-klasse-pgavesæt, men lægge p til krtere besvarelser g det er tænkt, at de skal kunne besvares på 2 timer. Den anbefalede tid er 120 minutter. Opgaverne vil dreje sig m skrivning i frskellige genrer, g der vil være variatin i frmuleringerne fra gang til gang. Eksempler på genrer, der kan ptræde i pgaverne i skriftlig fremstilling: Frtælling Anmeldelse Erindring Essay Vejledning til prøverne i faget dansk Side 67 af 89

68 Nyhedsartikel Klumme Det persnlige brev Sammenlignet med prøvesættene i skriftlig fremstilling i 9. klasse g de tidligere 10.-klassepgavesæt møder eleven her eksempler på ngenlunde de samme genrer, men ikke med så stre krav til mfang. I pgavefrmuleringerne vil der gså være en afgrænsning, så det er realistisk at skrive besvarelsen på ca. 2 timer Vurderingskriterier I vurderingen indgår genrebevidsthed, indhld, sprg g layut. Besvarelsen kan udfrmes enten i hånden eller skrevet på cmputer. Det vil klart være en frdel fr eleven at have cmputeren sm værktøj i denne skriveprces. Indhld g layut vurderes sm en helhed. Således har det betydning, at udfrmningen af besvarelsen er i verensstemmelse med et typisk eksempel på den pågældende genre. Vurderingen af layut g rden tæller ikke en bestemt del af karakteren fr besvarelsen, men indgår på lige fd med de øvrige vurderingskriterier i den samlede bedømmelse. Vurderingen af besvarelsen i skriftlig fremstilling tager udgangspunkt i disse kriterier: Opgavekrav er besvarelsen central i frhld til de krav, der stilles i pgaven? Det gælder både genrekrav g eventuelle delelementer i frmuleringen af pgaven. Genrebevidsthed har eleven frmuleret sin besvarelse i verensstemmelse med de rammer, der kendetegner den genre, sm pgaven frdrer? Sprglig sikkerhed g variatin er der sikkerhed i sætningsknstruktin, variatin i rdvalg, passer sprget til genre g indhld, er der en særlig sprglig stil etc.? Sprglig krrekthed hvad angår stavning g tegnsætning, men gså syntaks g afsnitsinddeling. Dispnering er dispneringen veltilrettelagt ud fra genren g pgavens krav, er der en rød tråd, g er der en hensigtsmæssig vægtning af indhldet i frhld til besvarelsens frm g længde? Layut er der sikkerhed i frhld til kriterierne fr rden brødtekst, verskrift, skrifttype, tegn, rddeling, afsnitsinddeling? Er genrens karakteristika i frhld til layut tydelige? Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen. Vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve 10. klasse Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse Vejledning til prøverne i faget dansk Side 68 af 89

69 12 Fremragende Læsefærdighederne i frhld til frskellige typer tekster er præget af verblik g str sikkerhed. Læsehastigheden er passende høj i alle slags tekster. Der er en meget sikker frståelse af indhldet af det læste. Læseteknikkerne er hensigtsmæssige g viser bevidst indsigt i frskellige genrer. Stavningen, tegnsætningen g den grammatiske færdighed er meget sikker. Der er str sikkerhed i sprg, sprgbrug g sprgrigtighed. Der er str sikkerhed i at skrive til en defineret mdtager. Genrebevidstheden er meget tydelig g sikker. Sprget er meget sikkert g varieret g med brug af velvalgte udtryk g sikker syntaks. Indhldet er fyldigt g vægtigt, g dispneringen er særdeles hensigtsmæssig g viser indsigt i både indhld g genre. Besvarelsen sm helhed viser strt verblik g er central g yderst velskrevet i frhld til pgavekrav. Layutet er i sikker verensstemmelse med skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, rddeling g afsnitsinddeling er meget sikkert anvendt g afstemt. Der kan frekmme få uvæsentlige fejl g mangler. 7 Gd Læsefærdighederne i frhld til frskellige typer tekster er sikre. Læsehastigheden er rimelig sikker i alle slags tekster. Der er en gd frståelse af teksternes indhld. Læseteknikkerne er vervejende hensigtsmæssige g viser kendskab til frskellige genrer. Stavningen, tegnsætningen g den grammatiske færdighed er frhldsvis sikker. Der vises en rimelig sikkerhed i sprgbrug g sprgrigtighed. Der vises en rimelig sikkerhed i at skrive til en defineret mdtager. Genrebevidstheden er klar. Sprget er klart g ngenlunde varieret. Indhldet er frhldsvis fyldigt, g besvarelsen er veldispneret i frhld til den genre, der skrives i. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 69 af 89

70 Besvarelsen sm helhed er klar g central i frhld til pgavekrav. Layutet er i verensstemmelse med skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, rddeling g afsnitsinddeling er anvendt ngenlunde sikkert. Der frekmmer en del fejl g mangler. 02 Tilstrækkelig Læsefærdighederne i frhld til frskellige typer tekster er netp acceptable. Læsehastigheden er frhldsvis lav. Der er en ngenlunde frståelse af indhldet af det læste. Læseteknikkerne i frhld til frskellige frmål er usikre. Stavningen, tegnsætningen g den grammatiske færdighed er netp acceptabel. Der er str usikkerhed i sprgbrug g sprgrigtighed. Der er str usikkerhed i at skrive til en defineret mdtager. Genrebevidstheden er usikker. Sprget er frståeligt. Indhldet er acceptabelt, men ikke fyldigt. Dispneringen er uklar g tilfældig. Besvarelsen sm helhed er acceptabelt dækkende i frhld til pgavekrav. Layutet er usikkert i frhld til skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, rddeling g afsnitsinddeling er anvendt uden knsekvens g med en del usikkerhed. Der frekmmer væsentlige fejl g mangler Tre prøvedele et retteark Til brug fr bedømmelsen af den samlede skriftlige prøve udarbejdes centralt et retteark, hvr de frskellige prøvedeles pgaver, løsninger g vurderingskriterier er beskrevet. Der gives en freløbig karakter fr hver prøvedel ud fra en pintfrdeling. Disse karakterer regnes sammen til den endelige karakter. Den endelige karakter fremkmmer ud fra følgende frdeling: Vejledning til prøverne i faget dansk Side 70 af 89

71 Opgave i læsning g sprgbrug: 1/3 Opgave i mdtagerrettet kmmunikatin: 1/3 Opgave i skriftlig fremstilling 1/3 Hvis en elev har fået delkaraktererne 10, 4 g 7 i de tre prøver, bliver den samlede karakter 7. Sammen med rettearket udarbejdes en rettevejledning, hvr de enkelte pgaver g vurderingen af dem er udfldet g præciseret. Hvis en elev undlader at besvare en af de tre prøvedele, vurderes denne prøvedel til Vejledning af eleverne inden den skriftlige prøve Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler fr prøven, der fremgår af prøvebekendtgørelsen (918, bilag 2). Eleverne bør desuden have stiftet bekendtskab med prøvefrmen i praksis Brug af hjælpemidler herunder rdbøger Ved den skriftlige prøve i dansk i 10. klasse må benyttes cmputer, et skriveredskab g rdbøger under hele prøven. Tsprgede elever har ret til at anvende rdbøger fra deres eget sprg til dansk g fra dansk til deres eget sprg, eventuelt via et tredje sprg. Ingen andre hjælpemidler er tilladt. Eleverne må benytte de rdbøger, de selv ønsker. Sklen er dg ikke frpligtet til at stille andre rdbøger til rådighed end dem, der er benyttet i undervisningen. De rdbøger, der benyttes, skal være i verensstemmelse med gældende retskrivning, sm den er fastsat af Dansk Sprgnævn i Retskrivningsrdbgen. Det er vigtigt, at eleverne hver fr sig arbejder med rdbøger, de er vant til at bruge, g sm de kan verskue. En mindre mfangsrig rdbg kan betyde, at eleven ved prøven kan kmme ud fr rd, der ikke kan slås p i denne rdbg. På den anden side vil en elev, sm ikke magter den større rdbg, kunne have glæde af en, der er mere verskuelig. Ordbøger, der har karakter af et leksikn, må ikke anvendes. Ordbøger med rdfrklaringer må gerne benyttes. I prøven i læsning g sprgbrug vil der kunne frekmme rd, der ikke kan findes i alle rdbøger, i enkelte tilfælde ikke i ngen rdbøger, fx nye rd i sprget g en række sammensatte rd. Ved de sidstnævnte kan eleverne fte hente hjælp til stavningen ved at slå de enkelte dele p. Der kan gså frekmme retskrivningseksempler, der kræver, at eleverne er i stand til at anvende rdbgens register- g paragrafdel. Denne del af Retskrivningsrdbgen må eleverne gså være frtrlige med. Kun stavemåder g pslag fra Retskrivningsrdbgen, 3. udgave, 4. plag (2005), 5. plag (2006) g den nye 4. udgave (2012) fra Dansk Sprgnævn gdkendes. Fra 4. plag er de gældende kmmaregler beskrevet, g henvisninger til afsnittet Retskrivningsregler bagest i rdbgen er justeret. Det anbefales at anskaffe den nye retskrivningsrdbg, men Retskrivningsrdbgen, 3. udgave, 4. g 5. plag, vil være brugbar indtil 1. august Derefter vil kun den nye 4. udgave af Retskrivningsrdbgen fra 2012 kunne anvendes. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 71 af 89

72 6. Den mundtlige prøve Prøven i mundtlig dansk er en frdybelsesprøve, hvr frberedelsen ligger i den sidste tid af undervisningen. Den gennemføres således: Ldtrækning af frdybelsesmråde Valg, gdkendelse g arbejde med prøveplæg Udarbejdelse af synpse, der sammen med prøveplægget danner grundlag fr den mundtlige prøve Mundtlig prøve Eleverne kan trække deres frdybelsesmråde g frberede sig til prøven individuelt eller parvis. Et par, der arbejder sammen, skal udarbejde hver sin synpse, g selve den mundtlige prøve er individuel. Der prøves i at vise indsigt i samspillet mellem genre, sprg, tekst, indhld g situatin, frtlke, vurdere g perspektivere tekster g andre udtryksfrmer, demnstrere et analytisk beredskab ver fr tekster g andre udtryksfrmer, gøre rede fr frskellige genrer, fremstillingsfrmer, frtælleteknikker g virkemidler, vise indsigt i både genrers g enkelte frfatterskabers særpræg, anvende viden m litterære g kulturelle traditiner g m sprgets g litteraturens franderlighed gennem tiderne, vise indsigt i frdybelsesmrådet, udtrykke sig med persnlig sikkerhed g selvstændighed i verensstemmelse med situatinen, fremlægge g frmidle stf med indsigt i, hvilken frm der passer til situatinen, læse klart g flydende p g udtrykke sig sikkert g persnligt m det læste g lytte aktivt g frhlde sig reflekterende i dialg. (Fra Prøvebekendtgørelsen, Bilag 2, afsnit 1,5) 6.1. Frløbet af prøven fra tilrettelæggelse til selve den mundtlige prøve Overblik ver pgivelser Inddeling i frløb Beslutning m frdybelsesmråder Ldtrækning Undersøge g vælge prøveplæg Frdybelsesperide Vejledning Aflevering af synpse g prøveplæg Mundtlig prøve Vejledning til prøverne i faget dansk Side 72 af 89

73 Karaktergivning 6.2. Opgivelser Til den mundtlige del af prøven pgives et alsidigt sammensat stf inden fr fagets centrale kundskabs- g færdighedsmråder. Opgivelserne mfatter nrmalsider af krtere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre g nyere prsa, pesi g sagtekster. Der pgives desuden t større fiktive værker: en dansk rman g en dansk spillefilm. Fruden teksterne pgives der inden fr andre udtryksfrmer eksempler på anden fiktin g eksempler på anden ikke-fiktin. Opgivelserne skal frtrinsvis være af dansk eller anden nrdisk prindelse, men gså tekster versat fra andre sprg kan indgå. Tekstpgivelserne danner grundlag fr både den indhldsmæssige g den praktiske tilrettelæggelse af prøverne. De skal være tilgængelige fr eleverne, g de skal tilsendes censr. På Kvalitets - g Tilsynsstyrelsens frlangende kan de indhentes fra sklerne. Tekstpgivelserne i dansk danner frbindelsen mellem årets undervisning g prøven. De er udtryk fr, hvilke stfmråder der er arbejdet med i undervisningen. De er grundlaget fr valget g tilrettelæggelsen af frdybelsesmråderne g prøveplæg g skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund fr arbejdet med disse, g de udgør en fælles reference fr samtalen ved prøven. Eksempler på anden fiktin kan være fx nvellefilm, musikvide g cmputerspil, g eksempler på anden ikke-fiktin kan være fx nyhedsudsendelse, dkumentarprgram g internetside. I 10. klasse må tekstpgivelserne kun indehlde stf, sm eleverne har arbejdet med inden fr samme skleår, sm prøven afvikles. På versigten til tekstpgivelser skal der plyses nrmalsidetal ved hver enkelt af de krtere tekster, der desuden skal nævnes med frfatter, titel (eller anden identifikatin) g kilde. Ved andre udtryksfrmer g større fiktive værker skal der ikke pgives nrmalsidetal. En nrmalside er 1300 bgstaver uanset genre. Opgivelserne skal være alsidigt sammensat altså mfatte flere frskellige genrer g temaer inden fr både litteratur, sagprsa g andre udtryksfrmer g repræsentere flere perider. Opgivelserne må ikke indehlde stf, sm eleverne selv har prduceret. Når lærer g censr skal sikre sig, at tekstpgivelser g prøveplæg pfylder kravene, er det en gd idé at anvende nedenstående versigt sm inspiratin g rettesnr i valget af stf til danskundervisningen. Det skal dg understreges, at versigten ikke er udtømmende, idet der hele tiden kmmer nye genrekmbinatiner til. Opgivelser g prøveplæg Fiktin Ikke-fiktin Tekster Til FS10 pgives Ældre g nyere litteratur Pesi, prsa g eventuelt drama, fx: Sagprsa Fra aviser, tidsskrifter etc., fx: Vejledning til prøverne i faget dansk Side 73 af 89

74 nrmalsider g t større fiktive værker: En dansk rman En dansk spillefilm En nrmalside består af 1300 bgstaver. Rman Nvelle Drama Digt Krtprsa Manuskript Eventyr Essay Artikel Reprtage Prtrætartikler Avisleder Læserbrev Krnik Klumme Vxpp Annnce Fagbgsuddrag Essay Erindringer Andre udtryksfrmer Anden fiktin end litteratur, fx: Spillefilm Nvellefilm Krtfilm Musikvide Tegnefilm Tegneserie Kunstbillede Teater Tv-dramatik Hørespil Cmputerspil Andet sagstf end sagtekster, fx: Reklame (trykt) Tv-reklame Nyhedsudsendelse Dkumentarprgram Tv-reprtage Interview Radimntage Infrmatinsudsendelse Sprtsprgram Presseft Hjemmeside 6.3. Frdybelsesmråder Ud fra pgivelserne tilrettelægger læreren i samarbejde med eleverne et antal frdybelsesmråder, der alsidigt skal dække det pgivne stf. Frdybelsesmrådet er det stfmråde af de samlede pgivelser, sm eleverne trækker ld m g sm danner udgangspunkt fr elevernes videre arbejde med at søge efter g udvælge deres knkrete prøveplæg, der alt efter det frdybelsesmråde, de fik tildelt ved ldtrækningen, kan være en tekst eller en anden udtryksfrm. Frdybelsesmråderne kan tage udgangspunkt direkte i et fagligt frløb, der er gennemgået i løbet af skleåret, fx et frfatterskab eller en genre (Martin Andersen Nexø, Lyrik). Det kan gså være et fagligt frløb, der kan deles p i flere frdybelsesmråder; fx kan den samme peride deles i t frdybelsesmråder med t frskellige genrer (1990 erne nveller, 1990 erne lyrik). Endelig kan frdybelsesmråderne indehlde stf fra frskellige faglige frløb; fx er der læst lyrik i flere frløb, men genren lyrik har ikke været et selvstændigt frløb. Det kan så danne udgangspunkt fr et frdybelsesmråde med verskriften lyrik. Skemaet nedenfr viser et udpluk af pgivelser g derefter de frdybelsesmråder, de kan danne grundlag fr. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 74 af 89

75 Uddrag af pgivelser Eksempler på titler på frdybelsesmråder Opgivelser tilknyttet det enkelte frdybelsesmråde Eksempler på valgte prøveplæg Din egen levetid Adams fest rman af Martin Pedersen (2000) Det skallede røvhul nvelle af Christina Hesselhldt (Livstegn, Alinea 2000) 4,5 ns Jeg civiliserer mig m mrgenen digt af Kirsten Hammann (Mellem Tænderne, 1992) 0,8 ns I am here essay af Jesper Wung-Sung (Dansklærerfreningen 2002) 2 ns Sl dkumentarfilm m Jn Nørgaard (Kasper Trsting 2007) Karen Blixen Karen Blixen en fantastisk skæbne dkumentarfilm af Anna vn Lwsw (DR 2005) Skibsdrengens frtælling (Karen Blixen, 1942) 12 ns De blå øjne (Karen Blixen, 1942) 5 ns I medierne Jalusiens fre (Jyllands-Psten, ) 2,5 ns Björn anfölltvåjägere på älgjakt i Härjedalen (Dagens Nyheter ) 1 ns Livsfarlig lørdag (TV2-dkumentar, ) Fiktinstekster fra din egen levetid Dkumentarfilm Karen Blixen Essays Adams fest Det skallede røvhul Jeg civiliserer mig m mrgenen Sl, Karen Blixen en fantastisk skæbne Livsfarlig lørdag Karen Blixen en fantastisk skæbne Skibsdrengens frtælling De blå øjne I am here Glæden ved strandkanter Hvidtjørnen Hvis der var krig i Nrden Jeg er så træt af min krp digt af Kirsten Hammann Uddrag af Gaslin dkumentarfilm af Anders Østergaard, 2007 Uddrag af Babettes gæstebud af Karen Blixen Cyklen af Knud Sønderby Den usandsynlige dansker af Hanna Ziadeh Essays Glæden ved strandkanter (Marianne Larsen, DR 1993) 4 ns Hvidtjørnen (Knud Sønderby, 1950) 7,4 ns Hvis der var krig i Nrden (Janne Teller, Dansklærerfreningen 2002) 9,5 ns Vejledning til prøverne i faget dansk Side 75 af 89

76 Alsidighed Når frdybelsesmråderne udarbejdes, er det vigtigt, at man sikrer alsidigheden i frhld til pgivelserne. Det gøres dels ved at give mråderne titler, der sikrer en bredde i frhld til genrer, perider, udtryksfrmer, frfatterskaber etc., dels ved at knytte pgivelser til de enkelte frdybelsesmråder, der giver eleven en rettesnr i frhld til det prøveplæg, eleven skal søge efter. Frdybelsesmråderne kan sm tidligere nævnt sammensættes på frskellig måde ud fra det pgivne stf, g ngle kan være meget smalle g bundne, mens andre frmuleres bredere g mere åbent. Det kan være et prblem at gøre dem alt fr brede, da det så kan være svært fr eleverne at navigere g beslutte sig fr et prøveplæg inden fr den frhldsvis krte tidsramme. Frdybelsesmråderne skal alsidigt dække de fire mråder, vist tidligere i de fire kasser: fiktin litteratur, anden fiktin end litteratur, ikke-fiktin sagprsa, andet sagstf end sagtekster. Der kan være en blanding af smalle g brede frdybelsesmråder. Se figuren nedenfr. Brede frdybelsesmråder = mråder, der passer til flere kasser (rød baggrund) Smalle frdybelsesmråder = mråder, der passer til én kasse (blå baggrund) Vejledning til prøverne i faget dansk Side 76 af 89

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk Note: Bilag 3 i denne vejledning indeholder prøvevejledningen til henholdsvis 9.- og 10.-klasseprøverne i dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside Prjektgruppe hjemmeside WebGuide fr Slagelse Kmmunes hjemmeside Indhldsfrtegnelse Om at læse på Nettet...2 Hvrdan læser flk på Nettet?...2 Skærmen er dit papir...3 Tekster på en skærm...3 Målgrupper...4

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne.

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne. Værktøjskassen Et redskab til brug ved mediekntakt, hvad enten den er psøgende g man selv tager kntakt eller Rtarys repræsentanter bliver psøgt af medierne. Indhld: Værktøjskassen...1 Indhld:...1 01. Generelt

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Drthea Børnehaven. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410 Rønde

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Nedenstående regler gælder for IT-brugere ved Aalborg Handelsskole medmindre andet er skriftligt aftalt.

Nedenstående regler gælder for IT-brugere ved Aalborg Handelsskole medmindre andet er skriftligt aftalt. Generelle regler fr IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle. Nedenstående regler gælder fr IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle medmindre andet er skriftligt aftalt. IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle mfatter Medarbejdere

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

UDBUDSMATERIALE TIL UDARBEJDELSE AF TILBUD PÅ RENGØRING I

UDBUDSMATERIALE TIL UDARBEJDELSE AF TILBUD PÅ RENGØRING I UDBUDSMATERIALE TIL UDARBEJDELSE AF TILBUD PÅ RENGØRING I Udarbejdet: Nvember 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 UDBUDSBETINGELSER... 2 1. Indledning... 2 1.1 Velkmst... 2 2. Generelle frhld...

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: 4. 5. klasse

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007 SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Virksomhedsoplysninger

Virksomhedsoplysninger Alt det inf du behøver... Frretningsbetingelser & persndataplitik Virksmhedsplysninger Den-design A/S (datterselskab af HFP) CVR NR.: 17023292 Adresse: Hestehaven 16, 8721 Daugaard, DK Mail: Michela@den-design.dk

Læs mere

Studiekredsarbejdet 2011

Studiekredsarbejdet 2011 Studiekredsarbejdet 2011 Sammenskrivning Af Maria Vibe Lynge Callesen Plitifrbundet August 2011 Fagfreningen frem md 2020 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 De vigtigste pinter... 3 Fagfreningens prfil...

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Spammærkning. 2. Udgave september 2007. UNI C SkoleKom Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35878889

Spammærkning. 2. Udgave september 2007. UNI C SkoleKom Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35878889 Spammærkning 2. Udgave september 2007 UNI C SkleKm Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35878889 SkleKm - Spammærkning Spammærkningen af internetpst på SkleKm Af Ole Nmann Thmsen UNI-C, ansvarlig fr internetmail

Læs mere

REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 24. OKTOBER 2013 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130.

REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 24. OKTOBER 2013 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130. REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 24. OKTOBER 2013 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130. Frmanden bød velkmmen g pegede på bestyrelsens vegne på Vagn Christensen sm dirigent. Pkt. 1: Vagn

Læs mere

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Silkeborg Kommune på Facebook

Silkeborg Kommune på Facebook Silkebrg Kmmune på Facebk 06. december 2012 Julie Wraa Stine Hmann Hans Mgensen 1. Baggrund De sciale medier har ver en længere årrække vundet str udbredelse til private frmål, g gennem de senere år gså

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen.

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

og fastlæggelse af dato for tøjaften, hvor man kan prøve tøjet 7. Orientering om kommende arrangementer - to er planlagt 8.

og fastlæggelse af dato for tøjaften, hvor man kan prøve tøjet 7. Orientering om kommende arrangementer - to er planlagt 8. Medlemsmøde/Februar/2011møde/Februar/2011 Så fik vi endelig afhldt det første rigtige medlemsmøde i RyCC. Omkring 35 mødte frem g det er vel meget gdt i betragtning af, at møde var lagt lige i den travle

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Drnning Ingrids Hjem Carl cbsens Vej 8 2500 Valby Tilsynet er udført den 29. juni 2009 kl. 8.00-13.00 af Lis Oline Madsen

Læs mere

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

Patienttilfredshed. på Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Randers. et pilotprojekt. Pernille Avlastenok & Nanna Kragelund

Patienttilfredshed. på Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Randers. et pilotprojekt. Pernille Avlastenok & Nanna Kragelund Patienttilfredshed på Dagkirurgisk Afsnit, Reginshspitalet Randers et piltprjekt Pernille Avlastenk & Nanna Kragelund hld S07 Vejleder Sine Herhldt, Cand.pæd. i generel pædaggik Antal tegn. 59.908 VIA

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde g handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kmmune maj 2012 Indhldsfrtegnelse Frmål fr SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars- g pgavefrdeling

Læs mere

SKOLEBESTYRELSESVALG Assens Kommune 2014

SKOLEBESTYRELSESVALG Assens Kommune 2014 SKOLEBESTYRELSESVALG Assens Kmmune 2014 Denne vejledning tager udgangspunkt i gældende lvgivning sm træder i kraft henhldsvis januar 2014 g august 2014. Vejledningen beskriver på dette grundlag udmøntning

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema g udviklingsudvalget kl. 08:30 Jammerbugt Kmmune Tema g udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 81. Ekskursin - genptaget august 1 82. Kndemnering - 3-6 ejendmme i kmmunen - genptaget august

Læs mere

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 11. marts 2013

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 11. marts 2013 Referat af møde i det lkale uddannelsesudvalg mandag den 11. marts 2013 30. maj 2013 /cbc Tilstede: Afbud: Anders Halling, Rita Kristensen, Annie Schacht, Tine Thrdén, Ole Svejstrup, Jan Sindberg, Mette

Læs mere

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed) Tjekliste Ostegenesis imperfecta (medfødt kngleskørhed) Familien, barnet g den unge Psyklgisk støtte Dækning af merudgifter Bligændringer g bligskift Hjælpemidler Specialsyet tøj Aflastning Træning i varmtvandsbassin

Læs mere

1 Den ordregivende myndighed... 3. 2 Beskrivelse af tjenesteydelsen... 5. 3. Tilbudsgivers egnethed... 7

1 Den ordregivende myndighed... 3. 2 Beskrivelse af tjenesteydelsen... 5. 3. Tilbudsgivers egnethed... 7 vedrørende Kulturstyrelsens rammeudbud af delaftaler vedrørende øknmiske g mediefaglige knsulentudtalelser til brug fr vurdering af ansøgninger m tilskud fra innvatinspuljen (Offentligt udbud) Indhldsfrtegnelse:

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Vejledning Digital post på Virk.dk

Vejledning Digital post på Virk.dk Vejledning Digital pst på Virk.dk Indbakke g arkiv Sådan får du vist din pst Sådan får du installeret nyeste versin af Adbe Reader Sådan anvender du arkivmapper Pst Åbne pst Slette pst Flytte pst Arkivere

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden

Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og tinglysningsmåden Justitsministeriet Sltshlmsgade 10 1216 København K Att. Lennart Humann Høring ver udkast til bekendtgørelse m adgang til tinglysningssystemet g tinglysningsmåden Den finansielle sektr (sektren) mdtg den

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Tjekliste Rett syndrom

Tjekliste Rett syndrom Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler

Læs mere

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Appendix til Den Sammenhængende Børne- g Ungeplitik Plan fr en sammenhængende indsats verfr ungdmskriminalitet Gdkendt i byrådet den 28. februar 2013 Indledning Sm en del af Den Sammenhængende Børne- g

Læs mere

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel: LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse Referat af generalfrsamling d. 28/6-2009 kl. 10.00, afhldt i»skvhuset«26 persner inkl. bestyrelsen var mødt. 1. Velkmst Mødet indledtes med en bid blødt brød g vres traditinelle sang. g frmanden bød velkmmen.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte Glæden ved at være til meditatinsgruppe Level II udvidet prgram Et åbent hjerte I de kmmende måneder vil vi udfrske meditatin på kærlig-venlighed g medfølelse. Vi vil lære hvrdan vi kan åbne vre hjerter

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Globallinjen - At tro at alt er muligt

Globallinjen - At tro at alt er muligt Glballinjen - At tr at alt er muligt Frmål - At kunne navigere i en glbal verdensrden, g kunne frstå de kulturelle g øknmiske frskelle lande imellem. - At kunne udvide elevens frståelse af verden g udfrdrefrdmme/frestillinger.

Læs mere

Campus Vordingborg. Liv og Læring

Campus Vordingborg. Liv og Læring Campus Vrdingbrg Liv g Læring 4 Indhld Campus Vrdingbrg 2 DEL I Baggrund 2 Campus Vrdingbrg 3 Campus Vrdingbrgs uddannelsesinstitutiner 4 Organiseringen af Campus Vrdingbrg et frslag 5 Fysisk markering

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg Betingelser fr handel med værdipapirer i Sparekassen Faabrg Gældende fra 1. nvember 2007. Intrduktin Handel med værdipapirer er et vigtigt frretningsmråde fr Sparekassen Faabrg, hvrfr vi ønsker at give

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Maj 2010 Regin Hvedstaden Kncern Plan g Udvikling Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Regin Hvedstaden Anbefalinger vedr. uddannelse g læring, mtivatin, it, dataregistrering

Læs mere

Informationsstrategi

Informationsstrategi Infrmatinsstrategi Skandinavisk Kmpetenceudviklingsnetværk Baggrund Infrmatinsstrategien fr Skandinavisk kmpetence er en verrdnet ramme, der har sit fkus på de generelle hensyn, sm skal tilgdeses i prjektets

Læs mere

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0 KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Midtvejsevaluering af Brug for alle unge. 15. juni 2010. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Midtvejsevaluering af Brug for alle unge. 15. juni 2010. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere Midtvejsevaluering af Brug fr alle unge 15. juni 2010 Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin Indhldsfrtegnelse 1. Sammenfatning g knklusiner 1 2. Ernst & Yung s metde til løsning af evalueringspgaven

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus Srg- g kriseplan Retningslinjer ved srg g krise I Udelivsinstitutinen Terslev Børnehus Terslev Børnehus srg- g kriseplan Denne srgplan er tænkt sm en køreplan, når et barn eller en medarbejder rammes af

Læs mere