Borgerlige ord efter revolutionen (1999) (sammen med Christine Antorini, Lars Goldschmidt, Signe Wenneberg og Jens Reiermann)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerlige ord efter revolutionen (1999) (sammen med Christine Antorini, Lars Goldschmidt, Signe Wenneberg og Jens Reiermann)"

Transkript

1 Den usynlige verden

2 Af samme forfatter Hvis din nabo var en bil (1997) Den kronologiske uskyld (1998) Borgerlige ord efter revolutionen (1999) (sammen med Christine Antorini, Lars Goldschmidt, Signe Wenneberg og Jens Reiermann) Det ny systemskifte (2001) (sammen med Christine Antorini og Lars Goldschmidt) Bidragyder til: Epostler. En antologi (2003) Mindernes land (2005) Krigeren, borgeren og taberen (2006) (sammen med Ole Thyssen)

3 Den usynlige verden af Henrik Dahl Gyldendal

4 Den usynlige verden Henrik Dahl og Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 2008 Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet. Foto: Jacob Waage, Polfoto Korttegninger: Steen Frimodt Bogen er sat med Palatino hos BookPartnerMedia og trykt hos Nørhaven Book, Skive Printed in Denmark 2008 ISBN All experiences require some vocabulary, and these are inevitably in large part handed to us in the first place by our society, whatever transformations we may ring on them later. The ideas, the understanding with which we live our lives, shape directly what we could call [{] experience, and these languages, these vocabularies, are never simply of an individual. Charles Taylor: Varieties of Religion Today, side

5 Indhold Kapitel 1 Den usynlige verden IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 9 Den foragtede verden IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 13 Kognitiv geografi IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 19 Steder og ingensteder IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 24 Et personligt danmarksbillede IIIIIIIIIIIIIIIIII 28 Fire temmelig sjældne billeder IIIIIIIIIIIIIIIII 33 Kunstens danmarksbilleder IIIIIIIIIIIIIIIIIIII 38 Det kanoniske og det ukanoniske Danmark IIIII 41 Værd at skrive hjem om? IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 45 Den usynlige by IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 50 Hvad hedder min erfaring? IIIIIIIIIIIIIIIIIIII 55 Navngivning af erfaringer IIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 59 Den kanoniske kunst skaber fællesskab IIIIIIIII 62 Historien som både vækst og brud IIIIIIIIIIIII 67 Kapitel 2 En verden af bevægelse IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 75 Kørsel med og uden begreber IIIIIIIIIIIIIIIIII 78 Vreden, Gudinde, besyng, som greb bilisten i myldret rædsomt IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 83 God og dårlig tid IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 87 Klokketiden møder procestiden IIIIIIIIIIIIIIII 91 Kollektiv skyld skal den ganges eller divideres? IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 94 Tog- og flyetikette IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 98 Ulighed i afstand IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 102 Den første danske infrastruktur IIIIIIIIIIIIIII 104 Kampen om jernbanen IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 109 Hæder til de nye byer IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 116 Bilen udkonkurrerer jernbanen IIIIIIIIIIIIIIII 119 Men hvordan skal bilerne komme frem? IIIIIII 123 Transport i kunsten IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 127

6 Kapitel 3 Ikke værd at se IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 135 Anerkendelsen af nye byer IIIIIIIIIIIIIIIIIII 136 Forstaden bliver almindelig IIIIIIIIIIIIIIIIIII 142 Forstaden bliver usynlig IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 147 Kritikken af den store by IIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 148 Bølger af udflytning IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 154 En planlagt katastrofe IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 158 Indflytning og kolonisering IIIIIIIIIIIIIIIIIII 161 Suburban sprawl og homogenisering af de gamle købstæder IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 162 Rettidig omhu IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 168 Forskning og fordomme IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 169 Forstæder og fordomme IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 174 Forstaden i sin egen ret IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 178 Helt almindelige mennesker på et helt almindeligt sted IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 182 Kapitel 4 Så er det gudskelov mandag IIIIIIIIIIIIIIIII 191 Oversynlighed IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 194 Arbejde, identitet og anerkendelse IIIIIIIIIIIII 196 Arbejdet og den rette indstilling IIIIIIIIIIIIIII 199 Samarbejdet mellem politikere og kunstnere IIII 201 Det gamle og det ny arbejde IIIIIIIIIIIIIIIIII 203 Bureaukrati og projektarbejde IIIIIIIIIIIIIIIII 209 Symbolanalytikerne og de andre IIIIIIIIIIIIII 214 Det ny arbejde flytter ind i gamle livsformer III 216 Ny balance mellem arbejde og fritid IIIIIIIIIII 220 Nye begreber på de nye arbejdspladser IIIIIIII 222 Virksomhedens mand og kvinde IIIIIIIIIIIIII 229 Arbejdet i kunsten IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 230 Kapitel 5 De store projekter IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 235 Projekt Familie IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 235

7 Projekt Fritid IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 237 To halve liv bliver til to hele liv IIIIIIIIIIIIIII 240 Magt i familien IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 249 Et paradis på jord IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 253 Paradisets haver IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 259 Forbruget som identitetsprojekt IIIIIIIIIIIIIII 266 Fritid og kedsomhed IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 273 Projekt Familie og Projekt Fritid i kunsten IIIIII 275 Kapitel 6 Agtværdighedens geografi IIIIIIIIIIIIIIIIIII 279 Agtværdighedens geografer og landmålere IIIII 281 Mytologiske steder og landskaber IIIIIIIIIIIII 285 Stedet IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 288 Evigt ejes kun det tabte IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 297 Det Folkelige Projekt IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 302 Højskolesangbogen IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 305 Hvem vil afsværge Højskolesangbogen? IIIIIIII 309 Lidt om denne bog IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 317 Inspiration og forslag til eventuel fordybelse III 318 Billedliste IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 322

8 Den usynlige verden

9 Kapitel 1 At være usynlig virker som et fænomen, der først og fremmest optager den magiske fantasi. I traditionelle beretninger om overnaturlige væsener har de ikke sjældent den egenskab, at de er usynlige eller kan gøre sig usynlige. I en moderne, magisk beretning som fortællingen om Harry Potter er noget af det første, der dukker op, en usynlighedskappe. Til at begynde med er den et underholdende indslag, der gør det muligt for Harry og hans venner at lave større drengestreger, end man almindeligvis kan. Siden hen viser det sig, at hele plottet drejer sig om blandt andet usynlighedskappen. Den er et af de tre dødsregalier, Lord Voldemort har været på jagt efter gennem næsten hele sin kriminelle karriere. Fordi den, der forener de tre regalier, kan overvinde døden. I en magisk fortælletradition kan evnen til at gøre sig usynlig kobles sammen med evnen til at overvinde døden. I den sociologiske tradition er det lige omvendt. Der er usynlighed lig med døden. Ikke den fysiske, men den sociale. At blive overset har i en vis forstand den samme virkning, som det har at være usynlig. Man bliver ikke tiltalt. Man bliver ikke regnet med til den gruppe af mennesker, man er iblandt. Og der er ingen, der handler i forhold til en. I social henseende er man kort sagt fuldkommen død. Alle har formentlig på et eller andet tidspunkt prøvet at blive overset, når de ville i kontakt med en tjener eller bartender, eller når de markerede for at få ordet i en 9

10 forsamling. Det er både irriterende og provokerende, og der er ikke noget at sige til, at den form for oversyn kan udløse vrede. På den anden side er det en form for oversyn, der som regel kan undskyldes. Tjenere og bartendere kan have frygtelig travlt, og der kan være så mange mennesker at holde styr på i lokalet, at man godt ved et rent uheld kan komme til at overse, hvis tur det er næste gang. På samme måde kan der sidde så mange talelystne personer i et auditorium, at selv den mest retfærdige ordstyrer kommer til at overse en alt for diskret gestus om at få ordet. Men oversyn kan også have en social dimension. Personer, der befinder sig højt på den sociale rangstige, har ofte en tilbøjelighed til systematisk at overse personer, der befinder sig mange trin lavere. Der var ikke nogen, siger den indflydelsesrige person, når han forgæves vender tilbage til sit udgangspunkt efter at have rendt rundt midt i en bygning og ledt efter en anden indflydelsesrig person. Selvom der i virkeligheden gik nogle elektrikere rundt og reparerede lysarmaturerne. Der kommer ikke nogen, siger den ene indflydelsesrige person til den anden, når de ser ned over deltagerlisten til et eller andet seminar. Eller: der var ikke nogen, når de taler om den reception, den ene netop har været til. Selvom faktum er, at der var flere hundrede tilmeldte til seminaret, eller at der var flere hundrede mennesker til receptionen. Hvad der sker i den slags tilfælde, er, at hele kategorier af menneskeheden bliver klassificeret som ikke nogen. Det kan være galt nok, når det gælder mennesker, der rangerer lavere i et bestemt hierarki, som eksempelvis en virksomhed. Men det er direkte odiøst, når det gælder en hel etnisk gruppe eller en hel race, som Ralph Ellison beskrev i sin roman Usynlig Mand. Den handler om, hvordan sorte amerikanere i 1950 erne var usynlige hvilket for Ellison i en vis forstand er endnu 10

11 værre, end hvis der blev råbt ukvemsord efter dem. Eftersom ukvemsordene, trods alt, er udtryk for en anerkendelse af, at man eksisterer. Den sociale usynlighed står i forbindelse med foragten. Derfor kan man godt bede en tjener om en undskyldning for, at man skulle gøre tre forsøg på at tilkalde ham eller hende, og regne med at modtage den. Undskyldningen gives netop som en forsikring af, at der ikke stikker foragt, men travlhed, under. Men den sociale usynligheds forbindelse med foragten er tvetydig. På den ene side er oversynet en tilkendegivelse af foragt på et meget lavt, nærmest ubevidst niveau. Der er grænser for, hvem den meget kendte og succesfulde romanforfatter gider tale med eller lade sig tiltale af, når det store forlag holder den årlige reception for alle sine forfattere. Det kan man måske godt forstå, rent psykologisk, fordi der kommer frygtelig mange mennesker, så alting flimrer og man må konstruere nogle holdepunkter for sig selv. Også selvom det smider statusforskellene i forfatterhierarkiet i hovedet på debutanten på en måde, der kan krænke selvfølelsen. På den anden side er der også tale om et meget højt niveau af foragt: Der findes dele af menneskeheden, jeg regner for noget. Og andre dele, jeg ikke regner for en snus. Om oversynet er en meget stor eller en meget lille krænkelse, afhænger derfor af, hvor systematisk og hvor universelt man overser. Hvis man systematisk og i enhver sammenhæng ser tværs igennem den samme type af mennesker, er det et udtryk for grov foragt. Hvis man i nogle sammenhænge kan have en vis tilbøjelighed til at overse bestemte typer af mennesker, men i andre sammenhænge fuldt ud anerkender den selv samme type, er det udtryk for en betydeligt lavere grad af ringeagt. Men det er ikke bare mennesker, der fra tid til anden bliver overset. Det er også noget, der kan overgå steder. Jeg tror, de fleste, der har prøvet at køre i bil til To- 11

12 scana, er enige med mig i, at det er temmelig let at komme til at overse Po-sletten. Fra det sydlige Bayern til et stykke nord for Verona har man Alperne at se på. Og fra man passerer Bologna, til man er i Toscana, Appenninerne. Ikke så høje som Alperne, men både dramatiske og pittoreske. I den sammenhæng bliver Po-sletten for mange til en lang, begivenheds- og indtryksløs strækning, hvorfra det bagefter er svært at gengive andre indtryk end kedsommelighed. Den form for oversyn er næppe odiøs. Bare udtryk for, at turisten gennem lang tids træning har lært at værdsætte bjerge højere end sletter og derfor, uden rigtig at tænke over det, sætter bevidstheden på standby, når turen går tværs over dem. Hvis oversynet smitter af fra et sted til dets mennesker, synes jeg til gengæld, det er mere betænkeligt. På en vis måde er der ikke noget at sige til, at man som rejsende sjældent synes, der er noget på togstrækningen fra en lufthavn til midten af den by, lufthavnen betjener. Selvom der som regel ligger store blokke med socialt boligbyggeri, kontorbygninger og motorveje. I de bymidter, hvor lufthavnstoget næsten altid har endestation, plejer der at ligge unikke bygningsværker, der hver især har deres egen, interessante historie. Den form for interesse, sådan nogle bygningsværker og de områder, de ligger i, afføder, kan socialt boligbyggeri sjældent konkurrere med. Derfor er der på en vis måde ikke noget at sige til, at man i sammenligning med for eksempel det historiske Stockholm klassificerer alt det moderne byggeri, man passerer i toget på vej ind fra Arlanda, som ikke noget. Men hvis den manglende respekt for arkitekturen i de boligområder, man kører igennem, fører til manglende respekt for de mennesker, der bor i områderne, er det efter min mening decideret forkert. Principielt har alle mennesker krav på det samme, ret 12

13 høje, mindstemål af respekt. Så alene af den grund er man galt afmarcheret, hvis man ikke har respekt for mennesker, alene fordi de har valgt eller er henvist til en bestemt boligform. Men skulle det komme så vidt, at man lader sin manglende respekt for beboerne i et bestemt område få praktiske konsekvenser i form af en dårligere dækning med skoler, biblioteker, hospitaler, eller hvad det nu kan være, end andre nyder godt af, så synes jeg, det ikke bare er uhøfligt, men forkasteligt. Den foragtede verden På dansk har vi begrebet en seværdighed ; uden tvivl afledt af tysk: Sehenswürdigkeit. Udtrykket henviser til ting og steder, som ud fra en bestemt betragtning er vigtige og derfor værdige til at blive set. Ud fra danmarkshistoriens perspektiv kan Roskilde Domkirke kaldes værdig til at blive set, fordi de danske statsoverhoveder siden den sene middelalder er blevet begravet i kirken. Ud fra populærkulturens perspektiv kan Parken kaldes værdig til at blive set, fordi den er det glorværdige fodboldlandsholds hjemmebane. Begge perspektiver er der relativt mange mennesker, der kan lide at anlægge. Men der findes også mere specialiserede perspektiver. Den mikroskopiske by Oldenswort i Sydslesvig er for eksempel værd at se for biografisk interesserede sociologer, fordi Ferdinand Tönnies, en af fagets store pionerer, blev født i byen og man af den grund kan bese et mindesmærke for ham dér. Der findes beklageligvis ikke et udtryk for det modsatte: ting og steder, der ikke er værdige til at blive set. Ikke desto mindre findes de, og skulle man være så uheldig at havne sådan et sted, kan man siden hen fortælle, hvad man synes om det, ved at sige, at Gram er ikke noget at skrive hjem om. Det havde været bekvemt, hvis der havde eksisteret 13

14 et mere stringent og samlet begreb for anti-seværdigheder eller ting og steder, der ikke er værd at skrive hjem om. For Den usynlige verden handler netop om alle den slags ting, steder og aktiviteter, der ikke er værd at skrive om, og som i den forstand er anti-seværdige. Men sådan er det ikke. Derfor vil jeg først indkredse, hvad begrebet anti-seværdighed rummer, og bagefter forklare, hvorfor jeg opfatter det, der umiddelbart klassificeres som ikke værd at skrive hjem om, som både meget væsentligt og interessant. Set ud fra flertalskulturens og den kollektive bevidstheds synspunkter (og det er dem, jeg gennem hele bogen forholder mig til, hvis jeg ikke udtrykkeligt gør opmærksom på andet), er der mange steder i Danmark, der i højeste grad er seværdige. Med støtte i blandt andet den internationale rejselitteratur vil de fleste mene, at det historiske København, som helhed betragtet, er en seværdighed og at denne seværdigheds-helhed rummer en betydelig mængde af del-seværdigheder: Tivoli, Amalienborg, Den Lille Havfrue, Christiania og så videre. De fleste vil nok også mene, at sporene efter vikingerne er værd at se, hvad der er muligt mange steder i landet. Næsten lige så mange tænker formentlig, at der er en buket af domkirker, slotte og herregårde, man burde bese. Og har man mere tid til rådighed, kunne det også være en idé at bese nogle landsbykirker, nogle af de større købstæder og nogle af de landskaber, der bedst tilfredsstiller det romantiske natursyn. I modsætning til København, hvor man kan bruge flere dage, er der ikke andre seværdigheder i Danmark, der er så store, at det tager en hel dag at bese dem. Derfor må man tænke i regionale pakker. En nordsjællandspakke kunne gå til Roskilde (domkirke og vikinger), eventuelt langs Roskilde fjord (romantisk natur) til Frederiksborg slot og Kronborg (slotte). En sydsjæl- 14

15 landspakke kunne gå til Gisselfeld (slot/herregård), Gåsetårnet i Vordingborg (slot), Elmelundemesterens udsmykninger af kirkerne i Fanefjord, Keldby og Elmelunde (landsbykirke) og Møns klint (romantisk natur). En fynspakke kunne gå til Egeskov (slot) og Svendborg/Svendborgsundområdet (købstadsromantik og naturromantik). En sydjyllandspakke kunne gå til Dybbøl Mølle (nationalt mindesmærke), Ribe (domkirke og vikinger), Vadehavet (romantisk natursyn) og Jelling (flere vikinger og mere religion). En østjyllandspakke kunne gå til Århus (domkirke og købstadsromantik) og Djursland/Rosenholm (romantisk natur og herregård). Alt, hvad der er seværdigt, er i en eller anden betydning af udtrykket historisk. Det er ikke nogen tilfældighed. Hvad der i Danmark anses for i højeste grad seværdigt, er det samme som i resten af Europa og i det meste af den øvrige verden: de fysiske rester af fortidens religion, statsmagt og kultur. Selvom det ikke kan måles på en præcis skala, er alt, hvad der anses for ikke-seværdigt, i en eller anden forstand det modsatte: verdsligt i stedet for religiøst. U-nationalt (for eksempel: privat eller transnationalt) i stedet for nationalt. Lavkultur i stedet for højkultur. Praktisk i stedet for symbolsk. Og frem for alt: nyt i stedet for gammelt. Selvom begrebet og måleinstrumentet, som kunne fastslå graden eller omfanget, ikke findes, giver det mening at sige: Det maksimalt ikke-seværdige ville være noget helt nyt, der var fuldkommen praktisk, verdsligt, u-nationalt og for så vidt som begrebet kultur overhovedet var vel anbragt dertil også lavkulturelt. Alt, hvad der i Danmark regnes for seværdigt, er ikke bare historisk. Det er også udtryk for dansk identitet. Vikingerne anses for at være danskernes forfædre. Domkirkerne udtrykker den danske kristendoms historie. Herregårdene og slottene de danske magthaveres historie. Købstæderne det danske borgerskabs historie. Land- 15

16 skaberne det særligt danske ved topografien. Det kan kun lade sig gøre ved at tilsløre, at der også var vikinger i det nuværende Slesvig, Norge og Sverige. Ved at tilsløre, at specielt den katolske kirke var transnational, men at også den protestantiske kirke er en dansk franchise af noget, der er betydeligt større. At Danmark er blevet styret af tyskere i store dele af sin historie og at adelen i øvrigt var transnational og kun lejlighedsvis betjente sig af dansk. At borgerhusene som regel havde udenlandske forbilleder, og at de formuer, de er bygget for, i mange tilfælde stammer fra international handel. Samt at der ikke er noget specielt dansk ved den tredje istid, som har skabt det typiske, danske landskab hvorfor mange steder i både Slesvig og Skåne til forveksling ligner Danmark. Agtelsen og foragten er forsiden og bagsiden af den samme mønt. Derfor kan man ikke skrive om det usynlige hvilket er det samme som det foragtede - Danmark uden samtidig at skrive om det agtede og synlige Danmark. Men hvorfor så skrive om den foragtede og usynlige verden? Svaret på spørgsmålet giver næsten sig selv, hvis man går nogle linjer tilbage. Det maksimalt foragtede, og dermed maksimalt usynlige, er det nye, praktiske, verdslige og overnationale. Samt, hvis en kulturel dimension kan komme på tale, det lavkulturelle. Det vil sige: noget, der er nøjagtig ligesom den verden, de fleste af os lever i det meste af tiden. Ud fra de principper, der fordeler agtelsen og foragten på ting, steder og aktiviteter, er danskernes dagligliv noget, der leves i en temmelig usynlig, og dermed foragtet, verden. Men kan det ikke være lige meget, lyder det næste, logiske spørgsmål. Nej, det tror jeg ikke ud fra, hvad der allerede er sagt om forskellen på det uheldige oversyn, som opstår ved en fejl, og det systematiske oversyn, som skyldes storstilet foragt. At være socialt usyn- 16

17 lig, hvad enten det skyldes, at man var sort i halvtredsernes USA, eller det skyldes, at man opholder sig på usynlige steder i dagens Danmark, har i forskellig grad de samme konsekvenser: Når man er usynlig for andre, bliver man også usynlig for sig selv fordi det, man er for andre, og det, man er for sig selv, ikke kan adskilles. Når det drejer sig om en hel livsverden af steder, ting og handlinger, der bliver usynlig, er det grundlæggende problem, at det i sidste instans medfører, at den slags steder, ting og handlinger i kraft af deres usynlighed kun med største besvær kan bruges til at opbygge den personlige eller den fælles identitet. For at give et eksempel: Er man vokset op i en by som København, er man vokset op i en by, hvor både stederne, bygningerne og menneskenes karakter er beskrevet i et utal af romaner, digte og film. Selv om man måske ikke som voksent og modent menneske vil bruge de allerede eksisterende beskrivelser til at beskrive sig selv og det miljø, man stammer fra, har man det langt lettere end den, der kommer fra for eksempel Mjolden. For hvor københavneren så at sige kan sætte af fra de beskrivelser, andre har gjort af ham og hans miljø, når han eller hun stævner ud på den lange rejse mod en selvstændig personlighed, består den mulighed ikke for folk fra Mjolden. I modsætning til københavnere har de ikke engang noget navn. Derfor foreligger der naturligvis ikke nogen beskrivelse af, hvordan de er som stamme, og der foreligger ikke nogen beskrivelse af, hvordan Mjolden er som opvækstmiljø. Ethvert arbejde med at opbygge en selvstændig personlighed må, for den, der kommer fra Mjolden, ske helt fra bunden. Til forskel fra folk fra København, Århus eller for den sags skyld Mols, ligger der ikke så meget som et enkelt, lille stykke halvfabrikata, der kan hjælpe et menneske fra Mjolden frem mod udviklingen af andre personligheder end den fuldkommen traditionelle og ensartede, der 17

18 netop udmærker sig ved, at den ikke kræver en selvstændig stillingtagen eller et selvstændigt arbejde. Men behøver man interessere sig for måden, hvorpå det seværdige Danmark er blevet seværdigt, blot for at udstrække se-værdigheden til den del af Danmark, der er usynlig? Kan man ikke bare insistere på, at folk skal have respekt for den usynlige verden, de fleste af os lever i? Det tror jeg ikke. Sagen er nemlig den, at forholdet mellem agtelse og foragt er systematisk. Hvis foragten for bestemte steder i Danmark kunne sammenlignes med det hændelige oversyn, hvor bargæsten må vente lidt for længe på sin drink eller den spørgelystne på at stille sit spørgsmål, var det nok at appellere til, at vi alle hver især var lidt mere opmærksomme, så vi ikke billedligt talt overså de mere diskrete og tilbageholdende typer. Men foragten for bestemte steder i Danmark er mere i familie med det odiøse oversyn, der bunder i social eller etnisk diskrimination, end den er i familie med det hændelige og beklagelige oversyn. Den er direkte forårsaget af den måde, hvorpå vi specielt i den sidste tredjedel af 1800-tallet skabte det kompleks af agtelse, der tilsammen er lig med det seværdige Danmark. Foragten for bestemte steder i Danmark skyldes, selvom det umiddelbart kan lyde mærkeligt, det store arbejde med at forstå det nye Danmark, et par generationer af vores bedste lyrikere og romanforfattere påtog sig efter nederlaget til Slesvig-Holstenerne i Ikke fordi de pågældende kunstnere lærte os foragt for bestemte steder. Men fordi deres agtelsesprojekt og moderniseringen af Danmark passede så dårligt sammen. De store, kanoniske kunstnere, som beskrev det nye Danmark, lærte os at se med agtelse på bestemte sider af Danmark. Samtidig byggede politikerne, de økonomiske iværksættere og såmænd også helt almindelige men- 18

19 nesker et Danmark, der var det diametralt modsatte af det Danmark, vi lærte at agte af vores sangskat og af vores nationale romaner. Det er et af de helt store paradokser, man må kende til, for at forstå mentaliteten i det moderne Danmark og de paradokser, den er kendetegnet ved. Konsekvensen af, at foragten for det moderne Danmark ikke er udtryk for tilfældige uheld, men er ganske systematisk, er, at der ikke opstår en agtelse af det nye, det verdslige, det praktiske, det u-nationale og det lavkulturelle, før der er gennemført et forholdsvis konsekvent opgør med den måde, hvorpå det seværdige Danmark blev skabt i slutningen af 1800-tallet. De agtelses-strukturer og foragt-strukturer, som opstod dengang, er der imidlertid en næsten enstemmig tilslutning til i Danmark på tværs af stort set alt, hvad der ellers findes af politisk uenighed. Så gavnligt, det end kunne være for folks identitetsfølelse, at de kunne skabe den ud af deres nutid og ud af deres almindelige dagligliv, skal man altså fra begyndelsen gøre sig klart, at det er noget, der har meget lange udsigter. Kognitiv geografi Steder det vil sige lokaliteter, der er forbundet med mening spiller en vigtig rolle i denne bog. Men foruden at handle om steder, handler den også om de ting og de aktiviteter, der indgår i det almindelige dagligliv. Derfor ville det være en forenkling at sige, at Den usynlige verden slet og ret var en geografibog. På den anden side stiller den mange spørgsmål, som falder inden for, hvad man kunne kalde kognitiv geografi. Derfor vil jeg knytte et par ord til det begreb. Kognitiv geografi forsøger at besvare spørgsmål af typen: Hvorfor opfattes København som centrum, når byen rent fysisk-geografisk ligger i periferien? Hvorfor 19

20 er der længere fra København til Århus, end der er fra Århus til København? Hvorfor er de fleste mennesker, der kender et sted, enige om, hvad der er dets forside og dets bagside? At kende noget til det principielle i, hvordan sådanne opfattelser opstår, er meget vigtigt for at forstå på den ene side agtelsen og synligheden og på den anden side foragten og usynligheden. Kognitiv geografi skabes i nogle meget komplicerede processer, hvori der indgår både kunst, politik, økonomi og teknologi. Dem vil jeg fortælle meget mere om i hele resten af bogen, og specielt i kapitel 2 og 3. Men for at introducere begrebet, der ikke er en systematisk del af noget fag, vil jeg først bede læseren betragte en plakat, der var populær i Ronald Reagans præsidentperiode fra Den så ud, som man kan se ovenfor. Det morsomme ved plakaten er selvfølgelig, at den gengiver præsidentens billede af verden på en måde, som ligner den, man normalt bruger til at gengive tørre geodætiske data og geografiske informationer. Eller ret- 20

21 tere: Den gengiver tegnerens fortolkning af, hvordan præsidentens verdensbillede måtte antages at se ud, hvis man omformede det til et gammeldags vægkort af den slags, man tidligere brugte i geografiundervisningen. Men ingen spøg er sjov for alvor, hvis den ikke er netop dét. Når man stadig husker kortet over Reagans verden, er det uden tvivl, fordi der under den morsomme overflade ligger indtil flere lag af alvor. Forstår man, at usynlighed er lig med foragt, er kortet ganske enkelt at afkode: Reagan havde kun foragt tilovers for for eksempel Latinamerika, Afrika og Indien. Derfor er de næsten usynlige i hans verdensbillede. Men foragten har ikke bare de konsekvenser for identiteten, jeg allerede har nævnt. Den kan få flere andre, som jeg også gerne vil fortælle om. For det første illustrerer kortet et princip, som oprindelig blev formuleret af sociologen William Thomas: Det, folk opfatter som sandt, får sande konsekvenser. Hvis Reagan tror, Latinamerika, Afrika og Indien er ganske små og ligegyldige, får det politiske konsekvenser for de pågældende steder. Ligesom det naturligvis får politiske konsekvenser for steder i Danmark, hvis magthaverne foragter dem, og derfor opfatter dem som usynlige. Men lad os betragte nogle mulige konsekvenser af amerikansk foragt over for den del af omverdenen, den betragter som usynlig. Det spændende er ikke de konkrete aktører og lande, men mekanismerne for de er de samme, hvad enten det drejer sig om USA, der foragter Latinamerika, eller den københavnske elite, der foragter de tyndt befolkede områder i Jylland. Hvis den amerikanske præsident foragter den canadiske selvstændighed og tror, landet er en amerikansk provins, vil den praktiske konsekvens blive, at han behandler den canadiske premierminister som en hvilken 21

22 som helst anden amerikansk guvernør. Hvis han betegner Afrikas befolkning med det gammeldags og racistiske udtryk negre, vil den praktiske konsekvens blive, at han måler befolkningens problemer og udfordringer på en anden skala, end han måler hvide befolkningers problemer og udfordringer. Og så videre og så videre. Som følge af de praktiske handlinger, Reagans verdensbillede medførte, kunne man forestille sig visse modreaktioner. Den canadiske premierminister kunne blive stødt på manchetterne over, at han blev behandlet som en tilfældig guvernør. Befolkningerne i Latinamerika kunne blive så stødte over USAs optræden og mangel på respekt, at de valgte stærkt anti-amerikanske præsidenter. Afrikanerne kunne blive så vrede over amerikansk ligegyldighed og nedladenhed, at de kastede sig i armene på andre stormagter, som bød sig til på mere respektfulde vilkår. Konsekvenserne af den slags modreaktioner ville være fuldkommen uforståelige for Reagan eller en anden mand med et tilsvarende verdensbillede. Han ville ikke kunne forstå de følelser, der rørte sig i den canadiske premierminister eller i de latinamerikanske og afrikanske befolkninger. Derfor ville han være uforberedt på modreaktionerne. Og når han endelig havde forholdt sig til dem, ville de stadig forekomme ham irrationelle, snarere end de ville forekomme ham at være rationelle eller i det mindste forståelige - reaktioner på politiske, økonomiske eller militære forløb, han selv havde sat i gang. Det er ikke i sig selv odiøst, at man har et sindets kort, som det hedder på engelsk, over sin omverden. Alle mennesker har en eller anden form for billede af den virkelighed, de er nødt til at forholde sig til, og det kan formentlig ikke være anderledes. Den virkelige virkelighed og dens nærmere beskaffenhed er et problem, der er stærkt omdiskuteret blandt 22

23 filosoffer. Findes den? Eller er verden lig med det, vi gør den til? Og hvis den findes: hvordan kan vi nogensinde komme til at vide noget om den, som ikke på forhånd er formgivet af den måde, vores sanser, begreber og sprog fungerer på? Det svar, jeg opfatter som det mest overbevisende, er, at der findes en eller anden form for virkelig virkelighed, som er kendetegnet ved, at den ikke kan tænkes, ønskes eller ignoreres væk. Men hvordan den i dybere forstand er, kan vi ikke sige. For al vores omgang med den virkelige virkelighed er formgivet af det udstyr, vi bruger, når vi gør erfaringer om den: synet, hørelsen, føle-, lugte- og smagssansen. Og sidst, men ikke mindst: selve vores forstand. Men antag, blot for argumentets skyld, at der var en eller anden form for virkelig virkelighed, vi kunne komme i kontakt med. Selv i det tilfælde ville den virkelige virkelighed være fuldkommen uoverskuelig. Den ville have så mange elementer og detaljer, at en eller anden form for forenkling var uomgængelig under alle omstændigheder. Derfor er det helt trygt at sige, at det, mennesker forholder sig til, når de forholder sig til virkeligheden, altid er et billede af den. En eller anden forenkling, som nøjes med at gengive det væsentlige, mens den samtidig ser bort fra alt det uvæsentlige. Man kunne udlægge kortet over verden ifølge Ronald Reagan som en kritik af hans overfladiske verdensbillede, der opdeler alting i forhold til os og dem. Det er en meget rimelig udlægning, fordi den givetvis afspejler tegnerens hensigt. Men i retfærdighedens navn må man sige: Alle præsidenter før og efter ham har haft et tilsvarende kort over den verden, de var nødt til at forholde sig til. Endvidere må man sige, at i det hele taget har alle mennesker et kort over den del af verden, de er nødt til at forholde sig til. Og endelig må man sige, 23

24 at når de forholder sig til den del af verden, er det kortet, de forholder sig til. Ikke den virkelige virkelighed, som ingen kender noget til, og som under alle omstændigheder ville være alt for kompleks til, at man inden for en rimelig frist kunne nå at tage stilling til den og udtænke en plan for, hvad man ville gøre. Steder og ingensteder Som sagt handler denne bog ikke om alle de billeder, vi gør os af den virkelige virkelighed, for at vi overhovedet kan fungere i verden. Den handler om en hel bestemt klasse af billeder: dem, vi gør os af vores egen livsverden: landet som sådant. De enkelte steder og de daglige aktiviteter, man udfører. De spørgsmål, jeg gerne vil besvare, er af den samme type som dem, man kan stille til billedet af verden ifølge Ronald Reagan. Hvor kommer vores billeder af Danmark fra? Hvilke billeder har til forskellige tider været de dominerende? Hvilke billeder konkurrerer for tiden om hæderen som det rigtige billede? Og hvad er konsekvensen af, at det ene billede fremstår som privilegeret og mere rigtigt end det andet? Diskussionen af billedernes historie og kampen om, hvilket billede der i dag skal regnes for det mest rigtige, har mange lag. I historiens løb har forskellige billeder afløst hinanden som det mest populære eller som det, autoriteterne bedst kunne lide. Det har ikke været uden (kultur)kampe, som fortjener deres selvstændige historieskrivning. Men de har været for omfattende og for komplekse til, at jeg kan komme ind på dem i denne bog. Men det var ikke historiske kampe om danmarksbilledet, der satte mig i gang med at skrive denne bog. Det havde mere personlige årsager. På grund af mit arbejde blev jeg interesseret i de billeder, der ikke bare led nederlag i historiens løb eller led nederlag i en eller anden 24

25 dagsaktuel strid, men som det har ligget tungt med overhovedet at få dannet og få sat i omløb. Jeg er ikke den eneste, som har bemærket en besynderlig mangel på billeder af visse træk ved Danmark. I kataloget til udstillingen Industriens Billeder forklarer forfatterne, hvordan der blandt malere i 1800-tallet var en udbredt modvilje mod at skildre industrialiseringen og dens konsekvenser. Af mange forskellige grunde var de dygtigste og mest velanskrevne malere ikke særlig interesserede i at male fabrikker, damplokomotiver, sporvogne og etageejendomme. De var heller ikke interesserede i at skildre de enkelte skæbner eller de typer af mennesker, man kunne støde på disse steder. Nogle følte, det var lavt. Andre, at det var politiserende. Og atter andre, at det slet og ret var kedeligt og ikke forlæg for ordentlig kunst. Endelig var der en ret stor del af malerne i begyndelsen af det tyvende århundrede, som ikke følte, det var deres opgave at afbilde noget som helst. Tilsammen fik det den konsekvens, at en forholdsvis lille del af danske kunstmaleres samlede output i perioden fra slutningen af 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet skildrede den industrikultur, som nu er ved at forsvinde. Forestillede man sig, at danske kunstmuseer ved en eller anden Pompei-agtig katastrofe blev forseglet i 2000 år med alle deres kunstskatte intakte, mens resten af landet gik til grunde, og forestiller man sig dernæst, at nogle arkæologer og historikere til den tid forsøgte at analysere sig frem til, hvad danskerne var for nogle mennesker, ville de få svært ved at komme på den idé, at danskerne havde haft industri, store trafiksystemer, forstæder, indkøbscentre og andet, som vi, der har levet i perioden, ved holdt de fleste af os beskæftiget det meste af tiden. Det kan meget vel være, det ikke er billedkunstens opgave at bibringe fremtidens arkæologer og historikere en idé om, hvad der skete i den tidsalder, hvor 25

26 billederne blev skabt. Hvis nogen vil forfægte det synspunkt, vil jeg i hvert fald ikke gå i rette med dem. Jeg vil bare illustrere nogle væsentlige pointer: Ting, der aldrig bliver fortalt som symbolske billeder af den ene eller anden slags, forsvinder hurtigt fra erindringen. Og når først de er forsvundet derfra, er det svært at se, hvad der skulle bringe dem derind igen. De er i bogstaveligste forstand sporløst forsvundet. Men fraværet af billeder er ikke bare et problem, der har at gøre med forholdet mellem nutid og eftertid. Det har også at gøre med samtiden. Da vi ikke kan forholde os til den virkelige virkelighed, men behøver billeder af de ting, vi helt uomgængeligt støder ind i-ogsom støder ind i os - for at vi kan forholde os til dem, så er det klart, at uden billeder er det svært, for ikke at sige umuligt, at forholde sig til alle de kollisioner med den virkelige virkelighed som ikke desto mindre har indflydelse på os. Eftersom virkeligheden er alt det, vi ikke kan komme af med ved at tænke eller ønske os det anderledes, eller simpelthen ignorere det. Det kan man alt sammen sige på en mere ligefrem måde. Og det var sådan, jeg blev interesseret i tanken om de billeder, der aldrig er blevet frembragt. Mit erhverv er blandt andet at holde foredrag. Derfor bruger jeg en stor del af min tid på veje, i lufthavne, på banegårde og banestrækninger. Det er nødvendigt for at nå frem til de kursus- og kongressteder, hvor foredragene som regel skal holdes. Jobbet er helt fint. Lønnen er god, og jeg møder altid en masse spændende og interesserede mennesker, som har et eller andet fornuftigt at indvende mod det, jeg siger. Men jeg finder det mærkeligt, at når jeg kommer hjem og skal fortælle, hvad jeg har fået dagen eller aftenen til at gå med, er det, som om jeg ingen steder har været. Som antropologen Marc Augé har bemærket, tæller motorveje, jernbaner, lufthavne og lignende fænomener ikke som steder, men er diffuse 26

27 zoner, man mere eller mindre ufrivilligt passerer igennem. Det samme gælder for kursus- og kongrescentre. Ikke sjældent ligger de midt i ingen steder, som man ville sige på engelsk. Og sandt at sige hæver de sig kun meget sjældent over det miljø, de ligger i. Selvom de er arbejdsplads for titusindvis af mennesker, er sådanne steder i højeste grad usynlige og ikkeseværdige, fordi de som regel er nye og uden undtagelse er rendyrket verdslige og praktiske. Og selve det paradoks, at jeg ligesom en masse andre mennesker kunne bruge så meget tid og efter dagens dont blive så træt i en usynlig verden, man aldrig læser om i avisen eller nikker genkendende til, når man ser en film eller læser en roman, var, hvad der oprindelig gjorde mig nysgerrig. Hvordan kan det gå til? De vigtigste tankstationer på mit motorvejsnet: Aalborg Kongres- & Kulturcenter Ejer Bavnehøj Skærup Kildebjerg Tuelsø Herning Kongrescenter Tonsvis af arrangementer Munkebjerg Mod øst: snart hjemme Hindsgavl m.v. Hjemme Comwell og Kolding Fjord Mod vest: Højre eller venstre? Odense Congres Center og Radison Syd og vest for denne linje er man nødt til at køre i bil 27

28 Et personligt danmarksbillede Jeg vil åbne diskussionen ved at gøre et billede af den verden, som er vigtig for foredragsholdere, kunstnere og politikere, der bor i hovedstadsområdet. Som for eksempel mig selv. Det kunne tage sig ud som billedet ovenfor. Min arbejdsverden består for det første af transport. Hvis jeg skal til et sted, der ligger på jernbanestrækningen København Århus, vil jeg normalt altid tage toget. Det samme vil jeg gøre, hvis jeg skal til Kolding eller Esbjerg. Skal jeg til Ålborg eller Herning, vil jeg normalt tage et fly. Og skal jeg til steder, der ligger syd eller vest for den røde, stiplede linje, er det en god idé at tage bilen, hvis man ikke ligefrem har en god grund til, eller et hemmeligt ønske om, at holde sig borte fra hjemmet. Jo mere man kører på en bestemt strækning, jo mere velbekendt og i psykologisk forstand kortere bliver den. Derfor bliver de første 200 kilometer fra København mod vest gradvis til en solidt nedtrampet sti, man har befaret en million gange. Ind i bilen eller toget, og så sker der ikke noget, før man kommer over Lillebæltsbroen, og enten, for det meste, skal til højre eller, knap så ofte, til venstre. Omvendt synes man, når man kommer den modsatte vej, at nu er man inde på opløbsstrækningen og dermed næsten hjemme. Den rutinerede langdistance-rejsendes verden består ikke mindst i at sidde i toget på ture til Jylland, hvilket tager fra to timer og opefter. I takt med, at man oparbejder sin egen rutine, kan man blive ret så irriteret på de uerfarne, der fjumrer rundt uden at kunne afkode selv de mest pædagogiske skilte. Sådan nogen er der imidlertid ikke mange af på første klasse, hvor de professionelle rejsende sidder. Alle har deres faste rutiner, og ingen tosser formålsløst rundt og leder efter vogn 21, plads 25, eller hvad det nu kan være. Om ikke med 28

29 kendermine, så med genkendelsens mine, kaster folk sig over deres togaviser, togkaffe, togmorgenmad, togsnacks og togsandwicher. De bliver lige så stille en del af hverdagslivet, på samme måde som vejen fra hjemmet til arbejdet bliver for alle andre. Måske er det ikke verdens pæneste bygninger, man passerer. Men hvis det hele en dag hørte op, ville man alligevel savne sit togliv og tænke tilbage på det med en form for vemod. Når man kører i bil, er det kun ens egen lille boble, der er stabil. I den yderst vigtige del af omverdenen, man er tvunget til at holde øje med for at undgå kollisioner, er næsten alting bevægelse. Men der er faste holdepunkter. Skilte. Afkørsler. Udfletninger. Broer. Og vigtigst af alt: de store tankstationer. De væsentligste på hovedruten København Århus er Tuelsø, Kildebjerg og Skærup. De ligger næsten parallelt med motorvejen og har hurtige, nemme og bekvemme adgangsforhold. Når man kører ind, kan man næsten lege, man er Formel 1-kører på vej i pit, hvis man synes, det er sjovt. Lidt mindre vigtige tankstationer er Q8-tanken i Halskov, den store Statoil-tank i Nyborg og de to anlæg på Ejer Bavnehøj. De har mere bøvlede adgangsforhold, men er også udmærkede. Endelig er der tanken i Karlslunde. Men for det første har jeg altid opfattet det som utjekket at tanke allerede efter 25 kilometer (eller mangle benzin, når man er 25 kilometer fra ankomsten), og for det andet er der altid en afskyeligt lang kø ved kassen, så den undgår jeg, hvis det overhovedet er muligt. De store tankstationer er afgørende for, at det overhovedet kan lade sig gøre at køre rundt på motorvejsnettet. Der er benzin til bilen. Toiletter til deres chauffører og et rimeligt udbud af mad, drikke og ikke mindst slik. Cd er til at underholde på den videre kørsel. Og simpelthen en mulighed for pause, hvis man tidligt om morgenen eller langt ud på natten bare er alt for træt og må have et powernap på ti minutter. Selvom de princi- 29

30 pielt hverken er pæne eller rummer kvalificeret gastronomi, ender de store tankstationer også ligesom forplejningen ombord på intercity-togene med at blive en del af ens liv, som det ville være lidt mærkeligt og trist aldrig at se mere. En ganske sjælden gang kan man have brug for at sejle. For mit vedkommende er det kun, hvis jeg skal have større mængder gods med mig til Århus eller steder nord for Århus. Så kører jeg op til Sjællands Odde, hvilket er en rar tur gennem et af de smukkeste landskaber i Danmark: Odsherred. Det specielle ved turen er nu ikke Odsherred. Det er, at efter Tuse kører man på almindelige landeveje. Det gør turen frustrerende, farlig og ikke mindst uberegnelig, i modsætning til motorvejen. Det frustrerende opstår, fordi der altid består en risiko for, at man havner bag et markredskab, en meget langsom lastbil eller lignende. Det farlige består i, at man ofte kan føle sig under pres til at overhale. Og det uberegnelige i, at det er langt sværere at bedømme sin køretid på landeveje, end det er på motorveje. Vil man se mere smukt landskab, kan man sejle til Ebeltoft men har man bare travlt, er det alt i alt hurtigere at sejle til Århus. På den måde har man syv-otte kilometer til motorvejen, imod de over 50 kilometer til motorvejen, der er ind over Djursland. Det mere end opvejer de tyve minutters ekstra sejltid, fordi det foruden at være smukt - også er frustrerende, farligt og uberegneligt at køre ind over Djursland. For mig er det mest fascinerende ved at sejle dog klientellet på færgerne. Studerende, der tager langdistancebusserne til Århus og Ålborg. Børnefamilier. Chauffører. Sælgere, montører og andet godtfolk i servicebranchen. Samt ikke mindst hr. og fru Danmark. Som regel lidt for tykke men alligevel i gang med at fortære et eller andet usundt plus en formiddagsavis. Færgerne er lidt spændende og eksotiske, fordi det 30

31 trods alt er sjældent, jeg skal have store mængder gods med til provinsen. De er ikke en rutine-erfaring, ligesom tog- eller bilturen. De er en form for ekstraordinær erfaring; hvilket markerer forskellen på, hvornår jeg bruger ordet tur og ordet rejse. Ture er rutine, der forsvinder ind i det ikke-skildredes grå ensartethed. Man erindrer ikke enkelte ture, men den generelle oplevelse af at være på tur. Rejser er ekstraordinære begivenheder, man først skildrer for sig selv, siden for andre og til sidst indlemmer som faste og selvstændige elementer i sine erindringer. Flyve gør jeg kun, hvis jeg skal til Herning- eller Ålborgområdet. Og jeg vil endda sige, at Herningområdet er på grænsen. Det er lige før, de tidsmæssige fordele er så små, at det ikke kan opveje det ørkesløse tidsspilde, det (også) er at sidde i et indenrigsfly. Desuden er der det problem, at den sidste afgang ligger meget tidligt på aftenen ligesom den sidste togafgang. Jeg har altid haft den mistanke, at en eller anden hotellobby drev sit hemmelige spil i den forbindelse. Men det kan man i sagens natur ikke vide. Men flyveren til og fra Ålborg den er en vigtig og væsentlig del af alle professionelle danmarksrejsendes erfaringer. Enten fordi man er vaklet ud af sengen, ud under bruseren, op i taxaen og ud i den første flyver til Ålborg. Eller fordi man er halset af sted for at nå den sidste maskine, der i mange år hed SK225 og fløj lidt over 22 om aftenen. Kommer man for sent til den, eller er den blevet aflyst, er der ikke andet at gøre end at ombooke sin billet til næste morgen, booke et hotel ude fra lufthavnen, købe noget tandpasta og en tandbørste på en tank eller i 7-Eleven på vej tilbage til byen, og så ellers se at komme i seng, så man kan komme rigtig tidligt op næste dag og tilbage til København. På de lange ture er det ret klart, at man opholder sig i forskellige ingensted-zoner under transporten. Men 31

32 bestemmelsesstederne, de forskellige kursus- og kongrescentre rundt omkring i landet, er lige sådan. En verden af ensartet service, ensartet inventar, ensartet teknik, ensartede kaffepauser, ensartede tagselvborde eller festmiddage, ensartede ritualer, ensartede mennesker. Men også af forholdsvis ensartede protokoller og formater: En introduktion, der nogle gange bliver lang og kommer til at lyde som ens nekrolog. Foredrag. Spørgsmål, kommentarer og diskussion. Lidt snak med arrangørerne og tak for i dag og hjem igen. Så længe man er inde i kursus- og kongrescentrene, er der ikke mange vidnesbyrd om, hvor i landet man er. Hvis det er i vinterhalvåret, og det meste foregår i mørke, kan man udmærket bruge otte-ti timer på at køre rundt i Danmark, hilse, holde foredrag, svare på spørgsmål og tage afsked, uden at have noget indtryk af den lokale identitet, der betyder så meget for de fleste danskere. Jeg nævner ikke den slags detaljer for at påkalde mig en særlig interesse eller medlidenhed. Jeg nævner dem kun for at påpege, at der findes et Danmark, som ikke er gengivet på ret mange billeder. Og for dermed også at påpege, at når der ikke findes billeder, kan det være svært at tolke sine egne erfaringer eller formidle dem til andre. Hvordan er din hverdag? vil mine børn, min familie eller mine venner undertiden gerne vide. Ja, den er ligesom... Ligesom hvad? Lidt ligesom en road movie, måske. Men ikke helt. Transportstandarden er højere og det dramatiske niveau lavere. Selvom vores kultur stiller et stort lager af billeder til rådighed for dem, der gerne vil forstå eller videregive deres erfaringer, er der ikke noget billede, der passer godt til de transportog arbejdserfaringer, som er fælles for organisationsfolk, politikere, kunstnere og foredragsholdere. Det er heller ikke ret mange mennesker. Måske tusind eller to tusind alt i alt. Men der er heller ikke et 32

33 stort lager af billeder til rådighed for alle dem, der arbejder i ingensted-zonerne. På togene og tankstationerne og i lufthavnene og på kursus- og kongrescentrene. For ikke at tale om de titusindvis af mennesker, der deltager i et kursus eller en kongres med jævne mellemrum. I større eller mindre grad kommer alle de mange mennesker til at sidde med erfaringer, det er svært at tolke og svært at give videre. Hvad der uvægerligt fører til en form for ensomhed, når det gælder om at fortælle, hvad det egentlig er, man lægger så meget tid, energi og omtanke i. Og som, når dagen er omme, faktisk også kan gøre én temmelig træt. Fire temmelig sjældne billeder Det var mit personlige liv i en usynlig verden, der oprindelig gjorde mig nysgerrig. Men for at forstå, hvordan den moderne, usynlige verden er opstået, er det de fire danmarker, der enten er opstået i anden halvdel af det tyvende århundrede, eller som i de seneste årtier har fået en ny form, der adskiller dem fra tidligere varianter af samme type Danmark, man skal interessere sig for. Det drejer sig om Transportdanmark, Forstadsdanmark, Arbejdsdanmark og Fritidsdanmark. De fire danmarker griber for de fleste menneskers vedkommende ind i hinanden og skaber et væv af sammenhængende, men stort set billedløse, erfaringer. For at forstå de fire nye danmarker, er det dog nødvendigt at vide lidt om danmarksbilledernes historie. For jeg er overbevist om, at nogle af de gamle danmarksbilleder står i vejen for, at vi kan få nye, der ligner vores daglige virkelighed og vores daglige erfaringer bedre. For de fleste danskere er det mest grundlæggende danmarksbillede et billede af et land, der har tre hoveddele: Sjælland, Fyn og Jylland. Engang imellem er der 33

34 nogen, der insisterer på, at man også skal nævne eksotiske steder som Grønland, Færøerne og Bornholm. Men det sker ikke særlig tit. Steen Bo Frandsen er en historiker af den skole, der lægger vægt på, at der i historiens løb har eksisteret mange forskellige mentale og politiske billeder af, hvordan Danmark så ud. Det anses i vore dages nationalistiske kredse for at være meget forkert og forkasteligt at tænke, som blandt andre Steen Bo Frandsen gør. Men jeg er ude af stand til at begribe, hvordan man med respekt for de historiske kendsgerninger kan komme på den idé, at Danmark skulle være en evig og uforanderlig størrelse. Der har eksisteret en dansk stat siden den tidlige middelalder, det står aldeles fast. Men dens ydre grænser og indre, administrative regioner har ændret sig så betydeligt og så mange gange i det forløb, der strækker sig over mere end tusind år, at det virker som en helt meningsløs, ideologisk påstand at hævde eksistensen af Det Evige Danmark. Derfor vil jeg afvise påstanden som åbenbart grundløs og fortælle om nogle af de mange billeder, der i tidens løb har eksisteret. Steen Bo Frandsens hovedværk hedder Opdagelsen af Jylland. Bogen beskriver, hvordan Jylland fra og med det tidlige 1800-tal blev opdaget af både kunstnere og videnskabsmænd fra København og på den måde fik den status, landsdelen stadig har i dag. Helt overordnet var baggrunden for den nye interesse for Jylland, at Norges løsrivelse fra Danmark i 1814 medførte en generel stigning i interessen for spørgsmålet om national og regional identitet i den politiske enhed, der blev tilbage efter løsrivelsen. Det vil sige et mini-imperium, der i hovedsagen bestod af hertugdømmerne Slesvig og Holsten, de tidligere norske bilande Island, Grønland og Færøerne samt Jylland (dvs. området fra Kongeåen til Skagen), Fyn og Sjælland, også kaldet Danmark. Endelig nogle oversøiske 34

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS)

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) MYPLACE Fotodeling på nettet med topografisk fokus Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) Kulturnet DK tematimer 10.12.2008 Andreas Brøgger Vestsjællands Kunstmuseum ab@vestkunst.dk

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Vi er på en oplevelsesferie i Asien alene og uden guide.

Vi er på en oplevelsesferie i Asien alene og uden guide. Personlig profil Michael Vi er på en oplevelsesferie i Asien alene og uden guide. Vi kører i en lejet bil. Det er en gammel Landrover, som kun kører 8 km. Per liter ved en gennemsnitsfart på 80 km/t. Man

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration H39 Flensburg : Fleksibilitet Midt i byen - en ny kontorgeneration Mojn - og hjertelig velkommen H39 præsenterer sig I fremtidens forretningscenter H39 finder firmaer fra alle brancher og af enhver størrelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere