Journaldiktering. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Journaldiktering. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Emneformulering Metode Afgrænsning SWOT-analyse for bånd Fra bånd til notat klarlægning af problemer Patientsikkerhed Lov om patientsikkerhed Enheden for patientsikkerhed Analyse af problemstillinger ved diktering på bånd/kladder Notater via bånd Før redigering Efter redigering Tidsforbrug ved skrivning af notater via bånd Notater via kladder Før redigering Efter redigering Delkonklusion Interview med lægesekretærer Delkonklusion Interview med læger Delkonklusion Løsningsforslag Fiskebensdiagram Løsningsforslag her og nu Løsningsforslag i fremtiden Konklusion Perspektivering Evaluering af arbejdsproces Litteraturliste Kildehenvisning

2 1 Indledning Vi har gennem vores elevtid på Hvidovre Hospital mange gange oplevet at bruge meget tid på at skrive et enkelt journalnotat på grund af problemer med bånd og kladder. Det undrer os, at der ikke har været sat mere fokus på disse vanskeligheder. Derfor har vi valgt at skrive opgave om de problemstillinger, der vedrører diktering af notater til patientjournal. Vi vil forsøge at belyse, hvilke problemer der er tale om, og hvor stort et problem det egentlig er set fra læge og sekretærs synsvinkel. Vi ønsker også at se nærmere på, hvordan disse problemer kan have indflydelse på patientsikkerhed. Til sidst i vores opgave vil vi skitsere, hvilke muligheder for forbedringer vi kan forvente i nærmeste fremtid og på sigt. 2 Emneformulering Problemstillinger omkring journaldiktering med særlig henblik på patientsikkerhed. Evt. med løsningsforslag. 3 Metode I vores undersøgelse vil vi tage udgangspunkt i ni notater på bånd. Vi vil først transskribere dem ordret, som de lyder på båndene og dernæst skrive dem, som de skal være. Vi vil her også bruge ni håndskrevne kladder. Sammen med notaterne via bånd skal de belyse, hvilke faldgruber de to diktatmuligheder har, da både bånd og håndskrift kan være af ringe kvalitet. Vi vil interviewe fem læger for at høre deres syn på journaldiktering, som det foregår nu. Vi vil bl.a. høre nærmere om deres undervisning i diktatteknik og opstilling. For yderligere at belyse problemets omfang, vil vi ligeledes spørge et antal lægesekretærer om deres mening omkring at prikke i et journalnotat, og hvad grundene til dette kan være. I vores opgave bruger vi SWOT-analyser for at få et overblik over fordele og ulemper ved diktering på bånd og digitalt. Derudover bruger vi også fiskebensdiagram for at afdække forskellige løsningsmodeller. Vi ønsker at søge information om patientsikkerhed i forhold til journaldiktering. Dette vil vi gøre ved en samtale med Elisabeth Dehn, Enhed for Patientsikkerhed, samt i et afsnit 2

3 beskrive Sundhedslovens kapitel 61 om patientsikkerhed. Da vi til sidst i vores opgave ønsker at komme med forslag til forbedringer, har vi valgt at besøge Glostrup Hospital for at søge information om digital diktering. Vi aflægger endvidere Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital et besøg for at høre nærmere om talegenkendelse. Til sidst vil vi søge yderligere informationer på internettet både om patientsikkerhed, digital diktering samt talegenkendelse. 4 Afgrænsning Vi har valgt at tage udgangspunkt i problemstillingerne på Hvidovre Hospital, da opgaven ellers vil blive alt for omfangsrig. Da der er flere typer af journalnotater, har vi været nødt til at fravælge nogle af disse. Vi har derfor valgt operationsbeskrivelser fra, idet lægerne på Hvidovre Hospital selv skriver operationsdokumentation i systemet Orbit. Lægesekretærerne beskæftiger sig ikke længere med disse. Ligeledes har vi valgt direkte diktering fra, da dette bliver brugt i meget mindre grad end bånd (mest i Skadestuen). I vores første SWOT-analyse har vi valgt kun at medtage bånd, da bånd på Hvidovre Hospital er den mest brugte måde at diktere på. Overordnet set er det mest sygeplejersker og andre behandlere, der dikterer på kladder. Bånd og kladder danner sammen grundlag for vores analyse. Når der senere refereres til journaldiktering, er det en fællesbetegnelse for begge typer. Båndene og kladderne er valgt ud fra sværhedsgrad, dvs. hvor svære de har været at høre/læse, fordi lægen som dikterede, har haft et utydeligt sprog eller har glemt at diktere vigtige oplysninger. Båndene er ikke repræsentative, men skal illustrere de vanskeligheder der kan opstå under diktering/skrivning af notater. Vi har ikke vedlagt båndene som dokumentation, idet dette vil kompromittere anonymisering af patient, behandler samt sekretær. I opgaven transskriberer vi båndene I Word i stedet for Opus Notat af hensyn til tavshedspligt og anonymitet. Læger og lægesekretærer som medvirker i interviews/spørgerunde, har vi valgt at holde anonyme, idet deres identitet ikke har relevans for opgaven. Vi har valgt at sammenfatte svarene, som de interviewede læger og lægesekretærer er kommet med, i hver deres afsnit. 3

4 Igen er de adspurgte ikke repræsentative for hele Hvidovre Hospital, men giver dog en idé om lægers og lægesekretærers holdninger. Spørgsmålene til henholdsvis lægesekretærer og læger er ens for hver faggruppe 1. Vi har valgt spørgeskemaundersøgelse fra fordi vi mener, at det er for tidskrævende i forhold til udbyttet: Alt for mange spørgsmål med svar, som ikke kan bruges og for få udfyldte skemaer. En korrekt udformning af spørgeskema tager for lang tid i forhold til udbyttet. I stedet har vi valgt interviews, som vil være korte og præcise, netop for at undgå disse faldgruber. Samtidig er det en måde til at få hurtige og nøjagtige svar. Man har her endvidere mulighed for at se den adspurgtes kropssprog og mimik. 5 SWOT-analyse for bånd Styrke Båndet er mobilt. (kan flyttes fra et sted til et andet) Opbevaring over tid Mere effektivt end at skrive på håndskreven kladde Teksten kan være af varierende længde Lyden kan skrues op og ned Hastigheden kan ændres Lægen kan diktere hvor og når han vil Svagheder Bånd kan gå i stykker/slides Bånd kan forsvinde Bånd kan forbyttes Indtalingen på båndet kan være af forringet kvalitet Der kan være baggrundsstøj Ved dårlig diktering bliver der ekstra tidsforbrug for sekr. Teksten kan forringes ved lægens usikkerhed på hvad han/hun vil sige Skrøbelig overfor magnet Muligheder Kun udgift til vedligehold Ingen udgift til implementering God/billig backup løsning i tilfælde af digital dikterings nedbrud da data kun opbevares på bånd få måneder Figur 1 SWOT-analyse for bånd Trusler Ny teknologi f.eks. Mirsk Diktafon/afspillere i stykker 1 Interviewspørgsmål: Se bilag nr side

5 Vi har lavet SWOT-analysen, fordi vi gerne vil have et overblik over hvilke fordele og ulemper, der er ved at diktere på bånd. Ud fra denne ses, at båndene har mange styrker, men også svagheder. Disse tynger mere i det samlede billede, fordi det at bånd kan gå i stykker, forsvinde og forbyttes, kan have indflydelse på patientsikkerheden 2. Truslen til båndene er ny teknologi f.eks. i form af Mirsk 3, men til gengæld har båndene den mulighed, at de kan være en backupløsning i tilfælde af it-nedbrud. 6 Fra bånd til notat klarlægning af problemer Når der bliver lavet et journalnotat på en patient, tager lægen, efter at have talt med patienten, et bånd, som han sætter i sin diktafon. Herpå indtaler lægen sit notat. Lægen har her mulighed for at spole, stoppe, slette og høre det allerede indtalte notat. Når dette er gjort, tager lægen båndet ud af diktafonen og lægger dette i lommen forrest på journalen. Derpå lægges journalen til skrivning hos sekretæren. Sekretæren tager journalen, hvori båndet ligger. Dette tages ud af lommen og indsættes i båndafspilleren. Derpå tages høretelefoner i ørerne og båndet afspilles, samtidig med at notatet skrives. Når det er færdigt, printes notatet ud på en kontinuation og lægges ind i journalen. Notatet kan gemmes elektronisk f.eks. i Opus notat. I denne procedure er der mange faldgruber. Af menneskelige fejl kan bl.a. nævnes: Båndet bliver lagt i den forkerte journal; båndet kan falde ud af lommen på journalen; sekretæren kan efter endt skrivning lægge notatet i den forkerte journal; lægen kan være usikker på sin formulering, så sekretæren, som skriver, kan have svært ved at forstå meningen af det dikterede. Der kan også opstå tekniske fejl, f.eks.: Kan båndet gå i stykker. Kan båndet/diktafon/afspiller være slidt og derfor have dårlig lydkvalitet. 2 Se utilsigtede hændelser bilag nr. 2 side Mere information om Mirsk se side 17 vedrørende løsningsforslag her og nu. 5

6 Lægesekretærernes mening Disse problematikker har vi selv oplevet. De sekretærer, som vi har spurgt, giver alle udtryk for, at de også finder disse fejl utilfredsstillende, tidskrævende og uhensigtsmæssige. Lægens mening I forhold til ovenstående problemstillinger konfronterede vi en læge med, at bånd og notater kan ligge i de forkerte journaler, og om hun synes, at det var et problem. Til det svarede hun, at det ikke var noget, som burde finde sted. Når det sker, bliver det altid opdaget inden, det får følger for patientsikkerheden. Problemerne vedrørende diktering kommer vi ind på senere i opgaven. 7 Patientsikkerhed Definition af patientsikkerhed Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader - utilsigtede hændelser -, når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet. Indtil for nogle få år siden, har der ikke været tradition for systematisk at arbejde med at forbedre patienternes sikkerhed. At fremme patientsikkerhed handler ikke om at placere skyld på enkeltpersoner, men om at mindske risikoen for, at de sker igen. 4 Sundhedslovens kapitel 61 omhandler patientsikkerhed og indrapportering af utilsigtede hændelser Lov om patientsikkerhed Denne lovgivning forpligter alle ansatte i sundhedsvæsenet (inkl. lægesekretærer) til at rapportere utilsigtede hændelser, som de oplever i deres daglige arbejde. Både de hændelser som man selv har del i, men også som andre har del i. Ligeledes forpligter den Regionerne og Sundhedsstyrelsen til at gøre noget ved de indrapporterede hændelser Se bilag nr. 1 side 2. 6

7 Formålet er at lære af fejlene og sætte fokus på dem, så de kan undgås. Ideen er, at man kan lære af hinanden på kryds og tværs af Regionerne. Når man har oplevet en utilsigtet hændelse, skal den indrapporteres i det nationale system, der hedder Dansk Patient-Sikkerheds-Database. Herfra sendes en rapport automatisk til regionen, som registrerer og analyserer rapporterne. Derefter sendes den i anonymiseret form til Sundhedsstyrelsen, som sørger for, at informationerne bliver omsat til brugbart materiale om patientsikkerhed. At indrapportere en utilsigtet hændelse er fortrolig og uden risiko for fyring, påtale eller andre sanktioner fra arbejdsgiver, også selv om man vælger ikke at være anonym. 7.2 Enheden for patientsikkerhed Da vi ønsker at få belyst, hvor stort problemet er patientsikkerhedsmæssigt med fejl i forbindelse skrivning fra bånd/kladder til notat, samt hvilke gældende love der er vedr. dette, talte vi med Elisabeth Dehn, som arbejder i Enheden for patientsikkerhed. Ved mødet fandt vi ud af, at der ikke findes anden lovgivning på området end patientsikkerhedsloven, som også indgår i sundhedsloven. Derudover findes der kun interne regler for hvert hospital omkring kvaliteten af skrevne journalnotater. I Dansk Patient-Sikkerheds-Database var det ikke muligt at finde cases, hvor prikker var årsag til en utilsigtet hændelse. Elisabeth pointerede, at dette ikke var ensbetydende med, at det ikke skete, men at lægesekretærer ikke regner prikker for at være utilsigtede hændelser og derfor tror, at disse ikke kan/skal indberettes. I forlængelse af dette fortalte Elisabeth, at noget af det lægesekretærer udtrykker ærgrelse over, når hun er rundt på Hvidovre Hospital, netop er den dårlige båndkvalitet, lægernes dårlige diktering og irritationen over derved at være nødsaget til at prikke, samt tidsforbruget som rettelser af dette medfører. Det undrede hende, at lægesekretærer ikke rapporterer dette som utilsigtede hændelser. Det er nemlig en mulighed, som sekretærerne har for at gøre opmærksom på problemet. Elisabeth mener, at det er oplagt at benytte sig af denne mulighed. På den før omtalte database, har vi fundet nogle eksempler på indberettede utilsigtede hændelser 6 med relation til lægesekretærgruppen bl.a.: Journalnotat dikteret på forkert cpr.nr. Bånd bortkommet fra journal 6 Se eksemplerne bilag nr. 2 side

8 Journal med fejl vedr. allergier Notat uden pt.navn og cpr.nr. Jr.notat fundet i den forkerte journal. Fejlmedicinering. Notat underskrevet med forkert lægenavn 8 Analyse af problemstillinger ved diktering på bånd/kladder Vi har taget udgangspunkt i 9 journalnotater dikteret på bånd. 4 er indlæggelsesnotater, 5 er stuegangsnotater og 2 epikriser. Epikriserne er dikteret på båndet direkte efter stuegangsnotatet, og tæller derfor kun som ét notat 7. Af de udvalgte kladder er 4 fra et ambulatorium, og 5 kladder fra et sengeafsnit. Vi har skrevet båndene, først som de har lydt uden redigering. Derefter har vi redigeret og gennemarbejdet notaterne, så godt vi kunne. Kladderne har vi indscannet som bilag til opgaven og indskrevet de færdige notater direkte fra journalen 8. Båndene og kladderne er samlet ind henover marts og april måned Vi har valgt at optælle manglerne efter 8 forskellige kriterier som er: Medicinnavne prikker/fejl/utydelig tekst Medicindosering prikker/fejl/utydelig tekst Mangler dato Mangler klokkeslæt Mangler lægenavn Prikker i tekst (uden medicin) Meningsforstyrrende sprog som kan opstå ved manglende punktum og komma, men også ved forkert dikteret punktum og komma (f.eks. hvor blodsukkeren stiger op til 1,7. Ved ankomst pt. er vågnet op eller hvor blodsukkeren stiger op til 1,7 ved ankomst. Pt. er vågnet op ). Forkert brug af sprog/ord og udeladelse af vigtige ord såsom ikke. Mangelfuldt dansk sprog. Resultatet ses i skemaet nedenfor. 7 Se Journalnotater via bånd bilag nr. 3a 11 b side Se journalnotater via kladde i bilag 12a 20 side

9 Figur 2 viser fejl ved journalnotater på bånd før og efter redigering 8.1 Notater via bånd Før redigering Der hvor der er mange stavefejl/prikker er i medicinnavne og medicindosering, da disse er utydeligt dikteret. Alt i alt mangler to notater både dato og klokkeslæt. Hvad angår lægenavne, er der tre ud af ni notater, hvor lægenavnet enten ikke bliver dikteret eller er for utydeligt dikteret. Når det handler om båndene, prikker vi meget i stedet for at skrive et forkert ord. Prikker i teksten er på den ene side subjektivt, da det er os, som har skrevet båndene rene. Det bærer præg af, at vi ikke er rutinerede lægesekretærer. På den anden side er prikkerne objektive, da det faktisk var sådan båndene lød. I 19 tilfælde har vi fundet meningsforstyrrende sprog, hvoraf visse kommer til udtryk som direkte journalbrokker (f.eks. hjemmegående sygeplejerske, har desuden behov for ilt, desaturerer uden ). Mht. mangelfuldt dansk sprog er det i disse 9 tilfælde mest fra udenlandske læger, men også i notater af danske læger med dialekt kan mangelfuldt sprog forekomme. Ved udenlandske læger skal man være ekstra opmærksom på, at de kan være vanskelige at høre/forstå. Derfor sidder sekretæren med et ansvar for, at journalnotatet kommer til at 9

10 fremstå med den mening lægen, har ønsket. I vores test fandt vi 60 sætninger, som skulle omskrives Efter redigering I medicinnavne samt medicindosering er der en reduktion af fejl/prikker fra henholdsvis 15 til 1 og fra 17 til 0. Disse skyldes i vores tilfælde muligheden for at søge oplysninger i EPM 9, medicin.dk samt google.dk. Dermed er tidsforbruget dog også steget en del. Ved reduceringen påtager vi os også ansvar for den korrekte medicin og doseringen heraf. Enkelte steder kan vi kun høre få bogstaver i medicinnavnet samt evt. doseringen, hvorefter vi via EPM kan finde frem til rette navn og dosering. Det har ikke været muligt for os at reducere i manglende dato, klokkeslæt og lægenavne pga. tidsforskydning mellem diktering og skrivning som tidligere nævnt 10. Den ene reduktion i lægenavn skyldes, at vi genkendte lægens stemme på båndet. Hvad angår prikker i selve teksten, er der reduceret fra 50 til 5 tilfælde. Ved de resterende 5 var det totalt umuligt for os at høre/forstå, hvad der blev sagt. Det meningsforstyrrende sprog samt mangelfuldt dansk er begge reduceret til 0. 9 EPM = Elektronisk Patient Medicinering. 10 Se afsnit om Afgrænsning side 3. 10

11 8.2 Tidsforbrug ved skrivning af notater via bånd Under vores skrivning af bånd tog vi tid på før redigering og efter redigering, for at se hvor meget ekstra tid, der gik til at redigere og dermed reducere fejl. Nedenstående diagram viser resultatet heraf. Figur 3 viser tidsforbrug før og efter redigering. Den vandrette akse viser vores 9 journalnotater og den lodrette akse viser vores tidsforbrug. Den blå søjle er tidsforbruget før redigering og den røde viser efter redigering. Heraf kan man se at tidsforbruget efter redigering i visse tilfælde overstiger 50 %. I enkelte tilfælde mere end 100 % (jr. G). Igen er det informationssøgning, der giver det store udslag samt nødvendig hjælp fra kollega til at høre båndet. 8.3 Notater via kladder Ved kladderne har vi været nødt til at ændre et kriterium i vores optælling. Prikker findes ikke i kladder skrevet af læger, da disse jo ved, hvad de selv skriver. Derfor har vi ændret kriteriet prikker i tekst til svært læselige ord/tekst. 11

12 8.3.1 Før redigering Her finder vi 6 tilfælde af utydelig tekst i medicinnavnene samt 4 tilfælde af utydelig tekst i medicindoseringen. Dato er ikke et problem i vores udvalgte kladder, men 4 mangler klokkeslæt og 1 mangler både dato og klokkeslæt. En enkelt kladde mangler behandlernavn. Meningsforstyrrende sprog og mangelfuldt dansk synes heller ikke at være et problem, da vi ingen fejl fandt. Til gengæld har vi talt 23 tilfælde af svært læselige ord. Figur 4 viser fejl ved kladder før og efter redigering Efter redigering Fejl i medicinnavne er reduceret til 0, men ved fejl i medicindoseringen er der stadig en enkelt tilbage. Det er tydeligt, at lægesekretæren ikke har kunnet læse det sidste ord, og derfor har prikket i stedet. Der er 1 kladde, hvor der mangler dato, men 5 der mangler klokkeslæt. De manglende klokkeslæt kan skyldes, at disse kladder er fra et ambulatorium, hvor dette ikke tages så højtideligt. På én af kladderne mangler stadig et behandlernavn. Som beskrevet i før redigering, synes meningsforstyrrende sprog og mangelfuldt dansk, ikke at være det store problem, da vi intet fandt. 12

13 Derimod kan vi se en komplet reduktionen i svært læselige ord ved lægesekretærens renskrivning. 8.4 Delkonklusion Generelt kan vi sige, at skrevne notater via bånd før redigering indeholder flere fejl end håndskrevne kladder før redigering. Dette kan bl.a. skyldes, at der er større fejlmargen på bånd, såsom kvalitet af bånd, lægens måde at diktere på, baggrundsstøj hvor lægen dikterer og hvor lægesekretæren sidder og skriver. Fejl efter redigering er i begge tilfælde reduceret markant. Dette skyldes for både bånds og kladders vedkommende, at muligheden for at få hjælp er til stede i form af kollegaer, hjælpemidler (EPM, medicin.dk og google) og for at høre bånd og læse kladder flere gange. Det er nogle gange nødvendigt, at sekretæren har kendskab til doseringen af medicin for at undgå prikker og fejl i den dikterede dosering. For at kunne reducere fejl og mangler så markant, kræves et øget tidsforbrug. Ligeledes er det nødvendigt med erfaring inden for det pågældende speciale samt kendskab til den enkelte afdelings læger og deres måder at diktere på. I forbindelse med denne opgave, har vi haft denne tid til rådighed. Samtidig bærer vores resultat præg af, at vi ikke har lang tids erfaring som lægesekretærer. 9 Interview med lægesekretærer 11 Vi spurgte syv lægesekretærer, hvor ofte de prikker i en journal. Svaret var, at det skete ugentligt, men ikke særlig ofte hver uge. To sekretærer svarede, at det kun skete få gange om måneden. Adspurgt om, hvad der bliver prikket, svarede alle, at det var i selve teksten, men aldrig i medicin eller diagnose. Efterfølgende spurgte vi om, hvad de gør for at undgå at prikke. Her svarede de, at man spørger kollegaer, googler eller slår op i andre programmer for at undgå dette. Ligeledes foretrak alle at spørge lægen i yderste konsekvens frem for at lade prikkerne stå. Lægesekretærerne anså det ikke for at være et stort problem, at der prikkes, for det sker sjældent. Dog syntes de, at det er meget utilfredsstillende, og de ville gerne undgå at skulle sætte deres navn under et notat indeholdende prikker. Tre ud af syv af de adspurgte lægesekretærer mente, at det er et stort problem, at udenlandske læger har et dårligt dansk sprog. De resterende fire påpegede, at danske læger også kan have utydelig tale, at endelser/ord snuppes af, samt at lægerne har en dårlig forståelse af diktafonens brug, så der 11 Interviewet til lægesekretærer findes i bilag nr. 21 side 40 13

14 kommer mange klik på et bånd. En enkelt påpegede, at sekretærerne kan få problemer, hvis de skriver for et andet speciale, end de er vant til. Ligesom dårlig båndkvalitet også kan være et problem. Ingen af de lægesekretærer vi spurgte, har indberettet prikker i journalnotat som utilsigtet hændelse, da det sjældent har betydning for behandling af patienten. Til det svarede de, at prikker ikke betragtes som en utilsigtet hændelse. Man tillægger det ikke større betydning, og derfor tager man sig ikke tiden til at indberette. Da vi spurgte om de havde forslag til at undgå prikker i fremtiden, svarede de, digital diktering, at få sat fokus på diktering fra lægernes side, at lægesekretærerne skal blive bedre til at sige til lægerne, når der er problemer med det dikterede, og at udenlandske læger skal have undervisning i at diktere på korrekt dansk. 9.1 Delkonklusion Vi er blevet overrasket over, at lægesekretærer ikke prikker oftere i journalnotater. I stedet bruges der mere tid på at undgå prikker, end vi troede. Sekretærerne tager sig så meget tid som muligt for at undgå dette. At indberette prikker som utilsigtede hændelser, er ikke noget, som lægesekretærer tænker over, kan være en mulighed. Alligevel anser alle de adspurgte det for at være et irritationsmoment, tidskrævende og utilfredsstillende at prikke i journalnotater. Som løsningsforslag kunne de adspurgte lægesekretærer godt tænke sig, at læger fik undervisning i diktering på korrekt dansk. Der var også ønske om at få digital diktering. 10 Interview med læger 12 Vi spurgte fem læger, om de havde modtaget undervisning i at diktere journalnotater dvs. hovedpunkter, underpunkter, formalia 13 samt brugen af diktafon. Svarene til dette rangerede fra ingen undervisning overhovedet til undervisning på universitetet. De pointerede, at den undervisning de havde modtaget netop var i opstilling af journal. En enkelt læge svarede, at han havde modtaget meget undervisning, og at denne løb over flere semestre. 12 Interviewspørgsmål til læger bilag nr. 22 side Formalia = patientens cpr. nr., fulde navn, dato/klokkeslæt, lokation samt lægens eget navn. 14

15 Selve det at bruge diktafon samt at tale langsomt og tydeligt, havde de først lært ude i praktik. Her havde de i større eller mindre grad fået feedback fra læge og lægesekretær. Lægerne syntes, at det generelt fungerer fint at diktere via bånd. En enkelt læge fortalte dog, at hun godt ved, at sekretærerne bruger meget tid på at skrive notater, som er dikteret af udenlandske læger. Hun syntes dog selv, at det fungerer rigtig godt at diktere på bånd. En anden læge vil helst bruge digital diktering, dog foretrækker han at diktere på bånd frem for at skrive på kladde, da dette ofte er ulæseligt. Da det er noget, som ligger sekretærerne meget på sinde, spurgte vi lægerne, om de ofte oplever prikker/fejl i journalnotater. Dertil svarede tre ud af fem læger, at det ikke er så tit, mens to svarede, at det er dagligt, de oplever prikker/fejl. Til spørgsmålet om hvorvidt lægerne anser prikker i journalen som betydningsfuldt, fik vi at vide, at de ikke anser det som et væsentligt problem for patientsikkerheden, men mere som et dagligt irritationsmoment. Dog foretrækker nogle læger prikker i stedet for, at sekretærerne gætter sig frem og skriver et forkert ord, da dette kan få betydning for patientens sikkerhed. En anden læge gav udtryk for, at han hellere vil spørges, frem for at der bliver prikket. Også selv om det betyder, at han vil blive forstyrret i f.eks. stuegang. Der er ingen af de adspurgte læger, som har oplevet katastrofale følger af prikker/fejl i notater. Det bliver som regel opdaget og rettet inden. Vi spurgte lægerne, om de har oplevet, at patienter kommenterer prikker/fejl i deres journal. Alle fem læger svarede nej til dette, og svarede endvidere, at de kun får kommentarer omkring lægesproget. Til sidst spurgte vi, om de tænkte videre over, hvordan de dikterer journalnotater. Til dette spørgsmål var svarene, at man ønsker at gøre det sammenhængende og forståeligt. Man ønsker at gøre det korrekt, tydeligt og frem for alt huske formalia Delkonklusion Selvom lægerne har modtaget undervisning i opstilling af journal samt formalia, har de ikke modtaget undervisning i brug af diktafonen. De adspurgte læger er positive over for at diktere via diktafon og synes, at prikker i journalnotater er sjældne. De har aldrig oplevet, at prikker har haft katastrofale følger for patientens sikkerhed. De ser mere prikker som et irritationsmoment. Det bliver også pointeret, at man hellere ser prikker frem for forkerte ord. På trods af, at de ikke har fået specifik undervisning i brugen af diktafon, så tænker alle de adspurgte læger over, at de dikterer sammenhængende og forståeligt. 15

16 Menneske Dårlig diktering Ny læge/ikke dansktalende Ny sekretær Arbejdspres/ tidspres Metode Manglende fremgangsmåde for at få kontakt til læger Manglende fokus fejl og prikker Materiale Slidte bånd Dårlig båndafspiller/ diktafon. Maskine Tekniske problemer både diktafon/ afspiller og computer Slid på bånd Management Nedskæringer på læger og sekretærer Miljø Travlhed Støj Dårlig båndkvalitet Problem Der er dikteret fejl og prikker i journalen. Løsningsforslag: Undervisning Mindre baggrundsstøj Digital diktering Talegenkendelse Figur 5 Fiskebensdiagram 16

17 11 Løsningsforslag 11.1 Fiskebensdiagram 14 For at afdække løsningsforslag, har vi valgt at lave et fiskebensdiagram. Som udgangspunkt har vi sagt, at der er problemer omkring prikker og fejl i journalen. Der til kommer kategorierne materialer og maskiner som indeholder henholdsvis båndafspiller, diktafon og slidte bånd, der alle kan have indflydelse på problemstillingen. Som det ses af metodefeltet, kan det være svært at få fat i lægerne, fordi der mangler en fremgangsmåde til nemt at få fat i dem. De menneskelige faktorer der kan spille ind, er dårlig diktering, hvis lægen er ny eller udenlandsk, eller hvis sekretæren er uerfaren samt øget arbejdspres/tidspres. Her til kommer, at nedskæringer på læger og sekretærer kan bidrage til fejl og prikker. Til sidst er travlhed og støj på arbejdspladsen ligeledes et punkt i problemstillingen. Ud fra fiskebensmodellen er vi nået frem til følgende løsningsforslag: Undervisning af læger i diktering gennem medie (diktafon/mobiltelefon) Mindre baggrundsstøj Digital diktering Talegenkendelse I denne opgave har vi valgt at beskæftige os med digital digtering (Mirsk) og talegenkendelse (MaxManus). 14 Undervisningsmateriale fra Kommunikation ved Anne Østberg Knord, se litteralurliste 17

18 11.2 Løsningsforslag her og nu. Styrker Bedre lydkvalitet. Mulighed for telefon som diktafon mobilt Skrivning bliver mere effektiv Hurtigere ekspedering af journalnotater Fleksibel arbejdstid Mindskelse af bortkomne notater Muligheder Mulig integration med EPJ Rentabel økonomi Skalerbarhed Ressourcedeling med andre hospitaler Hjemmearbejdspladser for behandlere og sekretærer Figur 6 SWOT-analyse for digital diktering Svagheder Man kan via mobil ringe op til forkert nummer og notat kommer ikke ind i systemet Ingen tilføjelser, derfor flere lydfiler Manglende forandringsvilje fra personalet Mere følsom for nedbrud i teknologien (mobil kan løbe tør for strøm) Der skal være dækning, for at lægen kan diktere (mobil) Trusler Hjemmearbejdspladser - > Lovgivning vedr. patientsikkerhed = restriktion af brugen pga. tavshedspligt Hacking Computervirus Mobilesendenet går ned Serveren som opbevarer alle lydfiler kan gå ned Vi har valgt at kigge på digital diktering i form af Mirsk, som skal implementeres på alle Region Hovedstadens hospitaler. Mirsk består af flere forskellige løsninger bl.a. en serie transskribtionsprodukter, hvor sekretæren, lige som det foregår nu via pedal og headset, kan lytte, afskrive og indtaste digitale diktater. I systemet kan man f.eks. skræddersy systemet til hver enkelt afdeling, søge efter diktater, tilføje noter til et diktat, afspille diktater, se statistik over produktiviteten samt meget mere. Mirsk SMARTconference giver behandleren mulighed for at diktere via en håndfri kabelbåren mikrofon eller håndholdt diktafon. Med den kabelbårne løsning har behandleren hænderne frie til f.eks. at bladre i en journal eller til at foretage undersøgelser. Mirsk Journalservice er en dikteringsløsning, hvor det analoge udstyr forsvinder, og hvor den fysiske placering er uden betydning. Der kan indtales diktater gennem mobiltelefon, stationær telefon, bærbar computer, PDA mv., hvor som helst og når som helst lægen ønsker det. Programmet Journalservice sørger for, at diktatet bliver gemt som en lydfil, og derefter bliver sendt til en database. Herfra kan sekretæren hente og skrive notatet direkte ind i f.eks. Opus Notat. 18

19 Selve hardwaren svarer til det sekretærerne allerede kender fra den nuværende båndafspiller mht. fodpedal og headset. Et af kendetegnene ved Mirsk er den gode lydkvalitet. Systemet filtrerer automatisk baggrundsstøj fra under dikteringen, så man får en god komprimeret lydgengivelse. For at se hvordan Mirsk fungerer aflagde vi Glostrup Hospital et besøg, da de allerede har systemet. I den forbindelse talte vi med Camilla Hildebrand, ledende lægesekretær på Skadestuen. Hun fortalte begejstret om digital diktering, da lyden er blevet markant forbedret og dermed reducerer muligheden for fejl. Hun ville endvidere påstå, at hverken læger eller lægesekretærer ønsker at gå tilbage til det gamle system med bånd. En sidegevinst ved Mirsk er, at sekretærerne tilsyneladende er blevet mere effektive, fordi der ikke er behov for at spole så meget frem og tilbage som før grundet den forbedrede lydkvalitet. Derudover kan det også skyldes, at effektiviteten er blevet mere synlig gennem statistik over den enkelte sekretærs produktivitet. Endvidere gør ressourcedeling det muligt at få afviklet de uskrevne notater hurtigere, da man kan hjælpe hinanden med at skrive på tværs af afdelingerne. På den måde sikres det, at utilsigtede hændelser ikke sker. Hun var også meget begejstret for, at muligheden for hjemmearbejdspladser var der, da effektiviteten også herved øges. Efter indførelse af digital diktering er bortkomne notater ikke længere et problem. Alt, hvad der dikteres på den pågældende patient, lægges under cpr.nr. og kan således ikke forsvinde før sekretæren sletter dikteringen efter skrivning. Dog kan det ske, at notatet bliver gemt på en anden afdeling, end den patienten tilhører. Dette kan ske, når læger går tilsyn på andre afdelinger og glemmer at udvælge den rigtige afdeling i systemet, når de skal diktere. På Glostrup Hospital dikterer lægerne mest via stationær computer og håndholdt diktafon. Camilla fortalte, at lægerne ikke ser det som et problem at sidde ét sted og diktere. Tværtimod har man indrettet specielle rum som dikteringsstationer. Her kan lægen i ro og fred diktere sine notater. Camilla påpegede, at systemet er nemt at bruge, idet man ikke behøver ret meget instruktion for at benytte Mirsk. Ved dikteringsstationerne ligger quick-vejledninger til 19

20 brugerne. Kun i sjældne tilfælde behøves yderligere undervisning. Klik og afbrudte sætninger kan dog stadig volde problemer. Én svaghed som Camilla kunne komme i tanke om, er at serveren kan gå ned. Dette kan forhindre aflytning af de dikterede notater. Det sker ikke ofte, men er dog forekommet Løsningsforslag i fremtiden Et af de computerprogrammer, der kan være med til at løse problemerne omkring fejl/prikker i journalnotaterne, er firmaet Max Manus talegenkendelsesprogram SpeechEditor. Formålet med talegenkendelse er hurtig arbejdsgang, at formindske bunkerne af uskrevne notater og at mindske fejl/prikker i notaterne. Det er lægen selv, som dikterer direkte, og derved fjerner man et led, hvor fejl kan opstå. Lægen har selv mulighed for at rette fejl i dikteringen. Trods dette vil lægens notater ikke altid være fejlfrie, og der vil i starten stadig være brug for, at en lægesekretær læser korrektur på det. Dette program er allerede implementeret på flere sygehuse og hospitaler i Danmark. Sygehus Lillebælt er et foregangsbillede inden for brugen af talegenkendelse. Nu er det Region Sjællands tur til at tage talegenkendelse i brug. Vi har været på besøg på Patologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, hvor man har indført systemet som pilotprojekt. Her talte vi med en lægesekretær, Lone Parbæk, som forklarede, hvordan systemet fungerer. Hun fortalte, at lægen første gang skal diktere i nogle timer, for at systemet kan lære lægens stemme og ordvalg at kende. Selv om programmet bør kunne genkende 90 % af det indtalte korrekt, er lægen stadig nødt til at læse korrektur, for at tjekke kritiske passager i teksten f.eks. medicinnavne og dosering. Når de indledende øvelser er overstået, fungerer dikteringen ved, at lægen træder på en pedal for at aktivere mikrofonen. Herefter kan lægen diktere sit notat, som med det samme kan ses på skærmen. Lægen kan, hvis han har hænderne frie rette i teksten med det samme, derudover har lægen samme muligheder som med diktafon, nemlig at spole frem og tilbage samt at slette. Når lægen har dikteret færdig gemmes notatet som lydfil. Det kan efterfølgende åbnes af sekretæren, som læser korrektur på det. Sekretæren, som vi talte, med gjorde opmærksom på, hvor vigtigt det er, at lægen dikterer alt, dvs. ny linje, punktum, komma, kolon o.s.v. samt at teksten er tydelig. Dette kræver stor disciplin og vilje fra lægernes side, hvis dette skal fungere optimalt og det er bl.a. disse ting, lægesekretæren stadig er nødt til at rette. 20

21 Patologiafdelingen på Hillerød Hospital indførte talegenkendelse i Overlæge på afdelingen, Peter Ingeholm, udtaler i en artikel 15, at han er meget tilfreds med systemet idet, det har bragt svartiden på vævsprøver væsentligt ned. Han skal ikke rette så meget i sine notater, da systemet lærer én at kende. Det, som kan være problemet, fortæller han, er typisk endelser og bittesmå ting. Til sidst siger han, at Man skal tilpasse sig talegenkendelsessystemet. Man skal være åben over for, at man ikke nødvendigvis kan gøre tingene, som man har gjort siden Ruder Konge var knægt. 12 Konklusion Som udgangspunkt for vores opgave antog vi, at der var en række faldgruber ved at diktere via bånd/kladder. Som ovenfor skitseret i vores SWOT-analyse vedrørende bånd, er der en del problemer omkring dette. F.eks. kan bånd lægges i den forkerte journal eller falde ud af journalen, som vi også har set i eksemplerne fra de utilsigtede hændelser. Desuden kan båndet gå i stykker. Bånd/diktafon/afspiller kan være slidt og derfor have dårlig lydkvalitet. Elisabeth Dehn fra Enhed for Patientsikkerhed gav os ret i at de før nævnte punkter svarer til, hvad hun hører, når hun taler med lægesekretærer på hospitalet. Vi fandt ud af, at der ikke findes anden lovgivning på området end patientsikkerhedsloven. Herudover findes kun interne regler for hvert hospital omkring kvaliteten af skrevne journalnotater. I Dansk Patient-Sikkerheds-Database var det ikke muligt at finde cases, hvor prikker var årsag til en utilsigtet hændelse. Elisabeth pointerede, at dette ikke var ensbetydende med, at det ikke skete, men at lægesekretærer ikke regner prikker for at være utilsigtede hændelser og derfor tror, at disse ikke kan/skal indberettes. Generelt kan vi sige at skrevne notater via bånd før redigering indeholder flere fejl end håndskrevne kladder før redigering. Dette kan bl.a. skyldes, at der er større fejlmargen på bånd, såsom kvalitet af bånd, lægens måde at diktere på, baggrundsstøj hvor lægen dikterer og hvor lægesekretæren sidder og skriver. Fejl efter redigering er i begge tilfælde reduceret markant. Dette skyldes for både bånds og kladders vedkommende, at muligheden for at få hjælp er til stede i form af kollegaer, hjælpemidler (EPM, medicin.dk og google) og for at

22 høre bånd og læse kladder flere gange. Det er nogle gange nødvendigt, at sekretæren har kendskab til doseringen af medicin for at undgå prikker og fejl i den dikterede dosering. For at kunne reducere fejl og mangler så markant, kræves et øget tidsforbrug. Ligeledes er det nødvendigt med erfaring inden for det pågældende speciale samt kendskab til den enkelte afdelings læger og deres måder at diktere på. I vores interview med lægesekretærer er vi blevet overrasket over, at lægesekretærer ikke prikker oftere i journalnotater. I stedet bruges der mere tid på at undgå prikker, end vi troede. Sekretærerne tager sig så meget tid som muligt for at undgå dette. At indberette prikker som utilsigtede hændelser, er ikke noget, som lægesekretærer tænker over, kan være en mulighed. Alligevel anser alle de adspurgte det for at være et irritationsmoment, tidskrævende og utilfredsstillende at prikke i journalnotater. Som løsningsforslag kunne de adspurgte lægesekretærer godt tænke sig, at læger fik undervisning i diktering på korrekt dansk. Der var også ønske om at få digital diktering, da irritationsmomenterne for lægesekretærer her vil blive reduceret. Selvom lægerne har modtaget undervisning i opstilling af journal samt formalia, har de ikke modtaget undervisning i brug af diktafonen. De adspurgte læger er positive over for at diktere via diktafon og synes, at prikker i journalnotater er sjældne. De har aldrig oplevet, at prikker har haft katastrofale følger for patientens sikkerhed. De ser mere prikker som et irritationsmoment. Det bliver også pointeret, at man hellere ser prikker frem for forkerte ord. På trods af, at de ikke har fået specifik undervisning i brugen af diktafon, så tænker alle de adspurgte læger over, at de dikterer sammenhængende og forståeligt. Til slut kan vi konkludere, at problemstillingerne vedrørende diktering via bånd, ikke er så stort et problem hverken set fra lægernes eller lægesekretærernes side. Dog er der fra lægesekretærernes side et ønske om, at lægerne bliver gjort mere opmærksomme på irritationsmomentet, når dikteringen ikke er optimal. Ligeledes kan vi konkludere, at det heller ikke er et problem for patientsikkerheden, at der prikkes i journalerne. Langt de fleste prikker findes i tekstpassager, og berører derfor ikke diagnoser, medicin eller dosering. 22

23 At der ikke er flere prikker i journalnotaterne skyldes, at lægesekretærerne er dygtige til at fange fejl i dikteringen. De bruger den tid det tager at rette disse ved hjælp af kollegaer, internettet og erfaringen. 13 Perspektivering Til efteråret 2010 skal Hvidovre Hospital indføre digital diktering i form af Mirsk. Ved implementeringen af digital diktering vil det være oplagt her at gribe fat i lægerne og undervise dem i korrekt diktering. Samtidig vil selve systemet også kunne afhjælpe nogle af de problematikker, vi har beskrevet i vores opgave. Men udviklingen stopper ikke her. Allerede nu findes talegenkendelse på visse afdelinger på Regionens hospitaler. Det er ikke usandsynligt, at flere hospitaler vil ønske at indføre talegenkendelse. Herved kan lægen indtale notatet direkte ind i computeren og derved spare et led, hvor der kan opstå fejl. Dette rummer nye perspektiver for lægesekretærerne, idet der opstår opgaveglidning mellem læger og lægesekretærer. Derfor er det vigtigt, at vi som lægesekretærer er omstillingsparate og samtidig gør opmærksom på vores kompetencer. 14 Evaluering af arbejdsproces Efter at vi fandt ud af, at vi ville skrive vores fagprøve sammen, er det gået slag i slag. Vi begyndte med at lave en disposition, for at have noget at gå ud fra, og den har vi med få justeringer holdt os til igennem vores skriveperiode. Vi havde et møde med Anne Østberg, som gav os det endelige skub til at komme i gang med fagprøven. Vi har faktisk lavet hele opgaven sammen. Vi har siden midten af marts mødtes to til tre gange hver uge efter arbejdstid for at skrive, søge informationer og sparre med hinanden. Vores informationssøgning har vi i store træk foretaget sammen. Vi har begge deltaget i diverse samtaler ude i byen. Vi foretog også interviewet af lægesekretærerne sammen, dette var dog ikke muligt ved interviewet af lægerne, da de var svære at få fat på. Vi forsøgte ellers at lave aftaler med 12 læger via mails, men vi modtog aldrig svar, og derfor var vi nødt til at fange dem, når vi/de havde tid. Vi har samarbejdet godt igennem hele arbejdsprocessen. Vi har været meget enige om, hvad opgaven skulle indeholde, og hvordan den skulle se ud. Vi har ikke haft de store 23

24 diskussioner, men har roligt og fornuftigt kunne tale os frem til løsningerne. Vi har været rigtig gode til at arbejde effektivt, når vi har været sammen, det har ikke været pauser det hele. Vi har for hver gang sluttet af med at aftale, hvad vi ville nå næste gang, vi mødtes, og fik de fleste gange gjort dette. Mens vi har arbejdet hårdt med opgaven, har vi forenet det nyttige med det behagelige, som bestod af gode frokoster, te og kager samt aftensmad. Vores motto for opgaven har været: Uden mad og drikke dur heltinderne ikke. Tak til Lægesekretærer, Hvidovre Hospital. De 5 læger som har stillet op til vores interview. Endokrinologisk Ambulatorium, Hvidovre Hospital. Elisabeth Dehn, konsulent for Enheden for Patientsikkerhed, Region Hovedstaden. Camilla Hildebrand, ledende lægesekretær, Glostrup Hospital. Lone Parbæk, Patologisk Afdeling, Hvidovre Hospital. 24

25 Litteraturliste 1. Fiskebensdiagram undervisningsmateriale fra Kommunikation ved Anne Østberg, Erhvervsakademiet København Nord. Opfundet af Kaoru Ishikawa 1960 erne 2. SWOT-analyse ukendt oprindelse 1960 erne samt to artikler hentet fra hjemmesiden Sundhedslovens kapitel 61 vedr. patientsikkerhed ( ) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114054&exp=1 8. Kildehenvisning 1. Camilla Hildebrand, ledende lægesekretær, Skadestuen, Glostrup Hospital Dansk Patient-Sikkerheds Database med hjælp fra Elisabeth Dehn 4. Elisabeth Dehn, Enhed for patientsikkerhed, Hvidovre Hospital 5. Lone Parbæk, lægesekretær, Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital 6. SAMT 7. 7 lægesekretærer fra Hvidovre Hospital 8. 5 læger fra Hvidovre Hospital 25

Prikker i patient journalnotater

Prikker i patient journalnotater Prikker i patient journalnotater Indholdsfortegnelse Emneformulering... 2 Introduktion... 2 Metoder... 3 Afgrænsning... 4 Lovgivning:... 5 Regionalretningslinjer... 6 Delkonklusion Lovgivning og Regionalretningslinjer...

Læs mere

Fagprøve om utilsigtede hændelser. Af Alexandra Dubrail & Nadia Wistisen, lægesekretærelever. 21. maj 2012

Fagprøve om utilsigtede hændelser. Af Alexandra Dubrail & Nadia Wistisen, lægesekretærelever. 21. maj 2012 Fagprøve om utilsigtede hændelser. 21. maj 2012 Nadia Wistisen & Alexandra Dubrail Lægesekretærelever, Rigshospitalet sep. 2010 sep. 2012 Erhvervsakademiet København Nord, Lyngby. Lægesekretærelever, Hold

Læs mere

Erhvervsakademiet København Nord, Lyngby. Anitta Klosowski. Hold: lu11lasr-1. Praktiksted: Frederiksberg Hospital. 21. maj 2013

Erhvervsakademiet København Nord, Lyngby. Anitta Klosowski. Hold: lu11lasr-1. Praktiksted: Frederiksberg Hospital. 21. maj 2013 Erhvervsakademiet København Nord, Lyngby. Anitta Klosowski Hold: lu11lasr-1 Praktiksted: Frederiksberg Hospital 21. maj 2013 Vejleder: Finn Hagedorn INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 EMNEFORMULERING...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lægeforeningen. Hovedstaden. Spørgeskemaundersøgelse af Lægeforeningen Hovedstaden: Region Hovedstadens hospitalers IT-systemer. Journal /llg

Lægeforeningen. Hovedstaden. Spørgeskemaundersøgelse af Lægeforeningen Hovedstaden: Region Hovedstadens hospitalers IT-systemer. Journal /llg Lægeforeningen Hovedstaden Journal 2012-770/llg Spørgeskemaundersøgelse af Lægeforeningen Hovedstaden: Region Hovedstadens hospitalers IT-systemer 1 Baggrund: Lægeforeningen Hovedstadens IT-udvalg har

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. EMNEFORMULERING... 2 3. METODE... 2 4. AFGRÆNSNING... 4 5. UTILSIGTEDE HÆNDELSER... 5

1. INDLEDNING... 2 2. EMNEFORMULERING... 2 3. METODE... 2 4. AFGRÆNSNING... 4 5. UTILSIGTEDE HÆNDELSER... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. EMNEFORMULERING... 2 3. METODE... 2 4. AFGRÆNSNING... 4 5. UTILSIGTEDE HÆNDELSER... 5 5.1. Patientsikkerhedsloven... 5 5.2. Hvad er en utilsigtet hændelse?...

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

Formålet er, at brugeren får forståelse for, hvordan TGK-systemet fungerer, og hvordan man får det bedste resultat ud af at arbejde med det.

Formålet er, at brugeren får forståelse for, hvordan TGK-systemet fungerer, og hvordan man får det bedste resultat ud af at arbejde med det. Introduktionsprogram til undervisning af nyansatte COSMIC TGK-brugere Introduktionsundervisningen foregår i 2 dele: Del 1 er baggrundsinformation om, hvordan TGK fungerer. Formålet er, at brugeren får

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland 1 Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland Udgivet af Kvalitetskontoret Planlægning, Kvalitet og Analyse Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Caresolutions - helt enkelt

Caresolutions - helt enkelt Caresolutions - helt enkelt Indhold: 1. log ind 2. vælg IP-telefoni 3. hvad er tidsstyring? 4. opret tidsstyringsskema 5. hvad er et specialskema? 6. opret specialskema 7. hvad er en besked? 8. opret en

Læs mere

Patientsikkerhed på tværs af aktører

Patientsikkerhed på tværs af aktører Patientsikkerhed på tværs af aktører Lovkrav om rapportering af utilsigtede hændelser siden 2004 i sygehussektoren. Lovændring 2010: Udvidelse af patientsikkerhedsordningen til også at omfatte sundhedsydelser

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder

EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Vejle Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt mellemstore sygehuse for 3. år Kolding Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt små sygehuse for 2.

Vejle Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt mellemstore sygehuse for 3. år Kolding Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt små sygehuse for 2. Vejle Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt mellemstore sygehuse for 3. år Kolding Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt små sygehuse for 2. år 12. oktober 2010 Elektronisk audit txt-mining på journaloplysninger

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne?

Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne? Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne? Lovkrav om rapportering af UTH siden 2004 i sygehussektoren. Lovændring 2010: Udvidelse af patientsikkerhedsordningen til også at omfatte primær sektoren.

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Onkologisk Afdeling Regionshospitalet Herning Den 10. november 2008 Indhold Side Sammenfatning 2 Generelt om patientsikkerhed i Onkologisk afdeling

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Diktering og afskrivning via Speechmax, HEV

Diktering og afskrivning via Speechmax, HEV 1.3.3.5. Diktering og afskrivning via Speechmax, HEV Udgiver Hospitalsenheden Vest Fagligt ansvarlig Birgitte Ostersen/BIROST/RegionMidtjylland Version 1 Kvalitetsansvarlig Dorthe Astrid Hansen/DORHAE/RegionMidtjylland

Læs mere

SMART TRANSCRIPTION MANUAL

SMART TRANSCRIPTION MANUAL SMART TRANSCRIPTION MANUAL 1 Har du spørgsmål til programmet, så send en email til support@mirsk.com eller ring på 70 25 00 29 Vi ønsker rigtig god fornøjelse med Smart Transcription Healthcare TM Med

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Journalmodulet er udviklet specifikt til psykologer med stor fokus på sikkerhed. Journalen indeholder bl.a.:

Journalmodulet er udviklet specifikt til psykologer med stor fokus på sikkerhed. Journalen indeholder bl.a.: ClinicCare Web Produktblad 2012 Psykologjournal ClinicCare/ Novolog ClinicCare udvikles af firmaet Novolog, som siden 1995 har udviklet systemer til sundheds-sektoren. Indhold Journalmodulets opbygning

Læs mere

Dokumentation på sundhedsområdet

Dokumentation på sundhedsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-05-2013 Sagsnr. 2013-51280 Dokumentation på sundhedsområdet Sagen om dokumentation på sundhedsområdet blev af Socialudvalget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indhold

Indholdsfortegnelse. Indhold Indholdsfortegnelse Indhold Login... 2 Registrér komme / gå tider... 4 Flere arbejdsperioder på samme dag?... 6 Frokostpause / ret Frokostpause... 7 Sletning... 8 Afslut uge... 9 Godkendte/afviste ugesedler...

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale.

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale. Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til sygeplejerskeuddannelsen Case 1: Manglende indberetninger På baggrund af nationalt fastsatte standarder og indikatorer, taster sundhedspersonalet

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt København den 3. maj 2012 OVERFLØDIG DOKUMENTATION I PSYKIATRIEN Der er de senere år kommet stadigt flere krav til, hvad lægerne

Læs mere

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014 Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse

Læs mere

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Præsentation på Årsmødet i DSMI 29.3.2007 Sygeplejerske HD Marianne From, RHIT Datalog Peder Grotkjær, RHIT Formål med evalueringen At give de enkelte

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Vejledning til Max Manus Speechmax Diktering

Vejledning til Max Manus Speechmax Diktering Vejledning til Max Manus Speechmax Diktering Max Manus A/S, Rosenkæret 11C, 2860 Søborg, tlf.: 70 10 55 10, www.maxmanus.dk 1 Indholdsfortegnelse: Funktionalitet/funktioner SpeechMike:...3 Start diktering:...4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vokal Command v.1 manual

Indholdsfortegnelse. Vokal Command v.1 manual Indholdsfortegnelse Installation... 2 Første gang programmet startes...7 Konfiguration... 7 Hvad er en kommando... 8 Fonetisk forskel... 8 Gemme dine indstillinger...9 Træning af kommando... 9 Avanceret

Læs mere

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL Inddragelse af brugere i udviklingen af IHL Behov Koncept Prototyping (co-creation) Funktionel prototype Bruger-/ systemtest

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Vejledning til online lønindberetning for aftenskoler

Vejledning til online lønindberetning for aftenskoler Vejledning til online lønindberetning for aftenskoler Pr. 5-01-2017 1 Generelt om udfyldelse af formularen. Lønindberetning fra aftenskolerne skal fra 1. jan 2017 udfyldes hver måned online. Systemet er

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Tværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser

Tværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Tværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser Hospitalsenheden Vest og almen

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Mave- Tarm- og Leversygdomme Ambulatorium Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Marts 2012 INDHOLD Indledning 3 Baggrund 3 Sygehusrecepter - korrektioner foretaget på apotek 4 Fra ordination

Læs mere

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Sengeløse Plejecenter 3. november 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr. 63448-15

Læs mere

Releasenote August 2014

Releasenote August 2014 Releasenote August 2014 Releasenote August 2014 Moduler Aftaler - fortsat fra juli release Aftale pladsholder Aftaleserier Medcom Tilføj DGOP (genoptræningsplan) til eksisterende forløb Indlæggelsesrapport

Læs mere

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr. NOTAT SUOC - Team Udvikling 17. marts 2015 Uanmeldt kommunalt tilsyn Din Fleksible Service 1. december 2014 Tilsynsrapport Endelig version Indledning Kommunerne har efter Lov om Social Service (SEL) 151

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

LEOGICS Pen-tablet. Hurtig installationsguide

LEOGICS Pen-tablet. Hurtig installationsguide LEOGICS Pen-tablet Hurtig installationsguide Velkommen Tak for købet af LEOGICS PT-1001 Pen-tablet. Du vil opdage hvor nemt det er at styre din computer ved brug af en digital pen i stedet for en mus.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Utilsigtede hændelser - patientsikkerhed -

Utilsigtede hændelser - patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser - patientsikkerhed - (Modelfoto) Lægesekretæruddannelsen 2009-2011 Hold tr09las0j-4 Vejleder: Anne Østberg Indholdsfortegnelse Utilsigtede hændelser - patientsikkerhed Indledning...

Læs mere

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere