japm MEl) l'nderstottelse AF DEN HJELMSTJERNE-ROSENKRONESKE STIFTELSE.

Transkript

1 LIBER CENSUS DANIÆ. KONG VALDEMAR DEN ANDENS JORDEBOG, UDGIVET OG OPLYST AK O. NIELSEN, Rr. phil, Arkivr. japm MEl) l'nderstottelse AF DEN HJELMSTJERNE-ROSENKRONESKE STIFTELSE. KUBEN RAVN. C). E. C. G A 1) S F O K L A O. THIEI.ES BOGTRYKKERI * #.

2 Siden Suhm 1782 udgv Vldemrs jordebog i 7de tome f Scriptores rerum Dnicrum, hr den været genstnd for forskellige opfttelser, der måtte forblive uklre, så længe mn ikke hvde ndet end denne i flere retninger vildledende udgve t holde sig til. Det vr derfor en god gerning, d professor P. G. Thorsen 1866 lod 3 fotolithogrfiske fbildninger udføre derf, hvorved kendskbet til håndskriftets ntur blev udbredt i en videre kreds, eftert bibliothekr Kl em min g i Stokholm 1851 hvde fornyet interessen derfor. Professor C. Pludn-Muller foretog dernæst en undersøgelse f håndskriftet, men de forventninger, som mn med rette måtte nære om udbyttet derf, der udkom 1871, blev i høj grd skuffede, d mn så den nedbrydende kritik, som det-blev gjort til genstnd for. Som en indsigelse herimod udgives her jordebogen på ny, idet udgven følger håndskriftet side for side og linie for linie, for derved t give læseren et så nøjgtigt begreb om dette som muligt. Den opfttelse, jeg hr fået f skriftet, hr jeg dels gjort gældende i de oplysende nmærkninger, der knyttes til en oversættelse, dels i indledningen, hvor jeg dog kun hr givet det nødvendigste til vejledning f forståelsen i det hele. De forskellige forhold, der behndles i jordebogen, er for nylig gjorte til genstnd for en indholdsrig og grundig undersøgelse f Johnnes C. H. R. Steenstrup i hns»studier over Kong Vldemrs Jordebog«, første fdeling, der indeholder omfttende oplysninger om lndets forvltning i det 13 årh., smlede fr de forskellige kildeskrifter, og i den nden fdeling vil disse bringes til nvendelse på jordebogen, hvis fuldstændighed og pålidelighed hn også hævder ligeoverfor Pludn-Muller, medens hn fviger fr min opfttelse ved t ntge indtægtssummerne f de enkelte herreder for sktter, medens jeg søger t hævde,

3 t det er jordebogsfgifter. D lins skrift udkom så sent, t texten og nmærkningerne vre rentrykte og det hlve f indledningen st, hr jeg ikke kunnet benytte det i min indledning, der ellers flere steder vilde hve fået en nden form, men hr måttet nøjes med under korrekturen t tilføje nogle henvisninger til hns skrift og under»tilføjelser og rettelser«gøre enkelte bemærkninger. Foruden fotolithogrfiet, der ligger til grund for udgven, hr jeg også benyttet selve håndskriftet, som jeg ved justitsråd Bruuns godhed i foråret 1872 fik til låns fr Stokholm til fbenyttelse på det kgl. bibliothek. Men trykningen forsinkedes desværre, så jeg kun fik læst korrektur på det første rk derefter, ligesom undersøgelsen f mnge enkeltheder ikke blev fuldendt, førend det blev sendt tilbge. Dog er der ingen nledning til t ntge, t der er nogen fvigelse mellem fotolithogrfiet og håndskriftet. Endelig må jeg tkke Hr. Ritmester P. v. Møller til Skottorp for de værdifulde oplysninger, hn hr ydet mig om de her forekommende hllndske lokliteter. Københvn i Juni O. Nielsen. «

4 Indledning. ønt. de forskellige stykker, hvorf nærværende udgve består, tilsmmen i lmindelighed kldes Vldemrs jordebog eller med en nden mindre rigtig benævnelse Dnmrks skttebog (liber census Dniæ), så er det dog egenlig kun det første stykke (s. 1 45), der med rette kn bære dette nvn, i forbindelse med de 2 følgende stykker, der er fortegnelse over kronens gods. Der må ved 1231 hve været en trng til t få en nøje dskillelse mellem de ejendomme der tilhørte kongefmilien og det der fr gmmel tid tilhørte kronen 1 ), så t der f de kgl. ombudsmænd er foretget en indberetning om disse ejendomme, der i tidens løb let kunde smmenblndes og som i mnge tilfælde virkelig blev det, og med dette grundlg er der så udrbejdet en jordebog for hver f disse dele. Men mn ser, t kongens jordebog, som vi her hr den, ikke indeholder lt kongens gods, men mnge steder kun en opgivelse f de større ejendomme og i det hele kun sigter til t oplyse kongens indtægt; det er ltså ikke den udførlige jordebog, men kun et uddrg derf. Mn hr dog vedblevet i nogle år t tilføje de ejendomme, der kom til efter dens første ffttelse, og hr beholdt krongodslisten ved siden uden t gøre de tilsvrende rettelser i denne. Det må nu også strks påpeges, t vi ikke hr noget selvstændigt håndskrift, men kun en fskrift, der vel er 50 år yngre, i en større kodex, der indeholder mnge forskellige ting. Men f den måde, hvorpå fskriften er tgen, som det vil ses f nærværende udgve, der følger håndskriftet side for side og linie for linie, kn mn se, t den nøjgtig må hve fulgt originlen, d en lmindelig fskrift vilde hve leveret smmenhængende stykker og ikke disse mnge åbne mellemrum og enkelte enestående nvne, så mn derf kn hve en nelse om 1 ) Også i ndre kildeskrifter omtles både kronens og kongefmiliens gods. Kronens gods bestod f de oprindelige lmindinger, som ingen ejede, hvet med de deri lisgende mindre øer og fiskeriet i belterne, desuden en del jordegods, der synes t hve været de gmle hovedsteder i syslerne, henlgte til den gmle hedenske gudsdyrkelse. Kongefmiliens gods bestod f det der gik i rv i kongeslægten, som i en nden slægt, og som udvidedes ved hvd der købtes f dens medlemmer og ved t forbrudt gods blev kongens, ikke som siden (Kofod Anchers lovhistorie II. 549) kronens. Af dette vr nu en stor del smlet på Vldemr Ils hånd som eneste mndlige ætling. Se herom Pludn - Mullers fh.»om kong Vldemrs Jordbog«Vidensk. selsk. skr. 5 række, hist. og philos. fd. 4 bind. V I

5 II hvor der er rettet i originlen, udstreget eller tilføjet. Men d det er en fskrift, hr vi ikke nogen vejledning til t fgøre, om de ndre stykker er dele f det håndskrift, hvorefter jordebogen er fskreven, uden de indre grunde, som kn tle derfor. Dog bliver det sndsynligt, t de første 78 sider virkelig hører smmen, medens det følgende er dele f ndre håndskrifter, hvilket siden nærmere skl påpeges. De første 78 sider ses også i håndskriftet t være fskrevne efter hinnden og hr måske fr først været bestemte til også lene t udgøre et hele for sig, inden ejeren hr fundet på t gere kodex større og tilføje ndre ting, som hvde interesse dels med hensyn til dnske forhold, dels i nden retning. Ugtet nvnet Vldemrs jordebog kun vedkommer det første stykke og middelbrt endel f de ndre, så er dette dog den eneste benævnelse, der kn psse på det hele skrift, og vi hr ltså beholdt den her. Vldemrs jordebog er det vigtigste kildeskrift til oplysning om Dnmrks indre tilstnd i middelldren, og der er få skrifter, der er benyttede så meget som dette. Alligevel er mn stdig nødsget til t ty tilbge hertil, hvergng mn søger t få lys i disse tiders i flere henseender mørke forhold, ti der er meget her t læse mellem linierne, når mn ret forstår t tyde den vnskelige skrift. Ej heller trøster udgiveren sig til t hve brgt klrhed til veje i lle punkter, men håber dog t hve brgt fortolkningen et skridt fremd. Den interesse, som nærværende skrift hr, går i forskellige retninger. Først giver det oplysninger om lndets inddeling. Således fremtræder strks på første side sysselinddelingen, sndsynligvis på grundlg f en ældgmmel fylkesinddeling 1 ). Den fremtræder her kun i Jyllnd, men d det ikke er jordebogens øjemed t give underretning om lndets inddeling, forbigås den i de mindre lndskber, Sælnd, Fyn og Skåne, hvorimod den måtte medtges i Jyllnd til bedre vejledning i t finde de der opførte godser. Men ndensteds fr kender vi denne inddelings udstrækning til de ndre lndsdele, således kendes Fyns 2 sysler f flere dokumenter 2 ), og Sælnds 3 sysler 3 ). I Skåne og Hllnd vides ingen sådn inddeling t hve funden sted, men det er dog sndsynligt i det store Skåne; i Hllnd hviler delingen ') Mn må således ntge, t det fylke, som Vendsyssel hr fået nvn efter, hr gået også sønden for Limfjorden, idet her Vndfuld herreds nvn (Wændlefolkhæreth) vidner om, t Vendelboer også hr hot her, ligesom Vendle holdt sig længe som nvn på hele lndet nord for Limfjorden (O. Nielsen, Sysselinddelingen s ). Når Hld herred vr delt mellem Omnier og Åbo sysler, tyder dette også på, t her er sket forndring i gmle lndsgrænser ved indførelsen f sysselinddelingen. -) Foruden de i mit skrift om sysselinddelingen s nævnte steder må her nævnes, t prinsesse Eleonor 1229 fik i morgengve det hlve Fyn med Svenborg, Worthburgh og Fåborg, hlvdelen f mynten og Odense (Nordlbing. Studien I ). 3 ) Den bedste opklring f disses udstrækning er meddelt f A. D. Jørgensen i Ny kirkehist. Sml. V. 869 tig. Hn oplyser, t herredernes opregning her i jordebogen følger sysselinddelingen. idet den nævner Vester syssel først, der ender med Ods herred, derpå Øster syssel, der begynder med Strø og ender med Fkse herred, og tilsidst Medelsyssel, der begynder med Hmmer og ender med Horns herred.

6 f Nørre og Sønder Illlnd uden tvivl på sysselinddeling; Bleking hr næppe hft nogen, medens dog Lister vr et særskilt lndskb. Udenfor sysselinddelingen stod de frisiske Udlnde som oprindelig det dnske folk uvedkommende, ligesom der her også er spor f, t Femern, Rygen og Bornholm indtog en særlig stilling til Dnmrks krone. Derimod hr vi en vistnok ldeles fuldstændig opregning f herrederne, ti skønt ikke få fttes f dem der nu er til, så er disse dnnede efter jordebogens tid; mn kn derfor vistnok ikke slutte, t Møn f. e. lt d hr hft 2 herreder, som det hvde senere. Den deling f herrederne, der hed fjerding og som er så væsenlig under jydske lovs område, finder vi her nævnt flere steder, således s. 6 i Hindsted herred, s. 7 i Glten herred og s. 23 i Vinding herred 1 ). At sogneinddelingen på den tid ikke hr været stort forskellig fr den nuværende, ses f stykket om Flster s ). Om enkelte byer og gårde, om nybygges opståelse på de kgl. lminninger er her ligeledes en mængde oplysninger, ligesom om købstæderne, hvis forhold til jordebogen omtles senere. Jordens vurdering er oplyst på mngfoldige steder. Mrk gulds vurderingen er den der først træder os imøde, og det udelukkende i Jyllnd og Fyn. Dens storrelse vr forskellig til de forskellige tider, hvorfor vi ved nogle steder finder opgivet hvor mnge guld der vr efter den gmle vurdering. Den vr ikke fstst ved et sttspåbud, men vr f kommunl ntur 3 ). Dens størrelse kn ikke engng opgives tilnærmelsesvis. Ligesom ^ guld vr bolet, der deltes i hlve bol, fjerdinger, ottinger, tolftinger, hlve ottinger, også kommunlt og stod kun i forhold til den øvrige by. Bolets forhold til guld vr meget forskelligt. I Sælnd og Flster fremtræder en III ') Det er tilfældigt t de nævnes, og smme tilfældighed skyldes det, t de ikke nævnes i ndre lndsdele, ti Sælnd hvde også fjerdinger; således nævnes i et dokument 1135 en fjerding i Tybjerg herred (Thork. dipl. 1. 6). Under jydske lovs område, hvor fjerdingsinddelingen vedligeholdt sin prktiske betydning med hensyn til udnævnelsen f sndemænd, gik de fjerdingen tillgte ejendomligheder siden over på sogneinddelingen. Kun gives i Sønderjyllnd endnu fjerdinger i Struksdorf herred. I Vis, Uggel, Husby og Nyherred hedder fjerdingen trint, men d der i Husby h. kun er 3, i Nyherred 2 trint, og fr disse 2 er stykker borttgne, så vil jeg være tilbøjelig til t tro t trint er det smme som treding (Wimpfen Gesch. des herzogthums Schleswig s. 23). I Elbo herred i Nørrejyllnd vr også tredingsdeling, ti i mtsregnskbet 1668 og lle de ndre opføres først lndgilde, derpå officersgårde og endelig»trindingslæg«; under dette nævnes d: Tvlbv trindimrsmænd, Ullerup trindingsmænd og Errisø trindidgsmænd. 1 visse egne f Sælnd hr også været en tredingsinddeling, ti i Vordingborg lens jordebog f 1611 (i ministeriernes rkiv) nævnes under Hmmer herred: Kstrup, Sværborg, Kjøng og Slderup tredinger, og under Bårse herred: Bårse, Ørslev, Kllehve, Stensby og Bllebølle tredinger. Den tredingsinddeling, som fndt sted på Gullnd, vr derimod en større inddeling, idet hver f lndets 3 tredinger indbefttede 7 herreder. Af sogne, der er delte i fjerdinger, er f. e. Dronninglund sogn, der hr 5, og Hrboøre, der hr 4, som tidligere dog hvde ndre nvne end nu. Hrboøre vr et gmmelt birk og Dronninglund sogn vr i sin tid Hundslund klosters birk, så her er ll så vidnesbyrd om, t birker også vr delte i fjerdinger. Øsby sogn i Hderslev herred vr også delt i fjerdinger (SRD. VII, 491). Vends herred vr delt i 5 fjerdinger (Vedel Simonsens borgruiner II ). v ) Jfr. Pludn-Mullers omhyggelige undersøgelse herf i hns oftnævnte fhndling ) Pludn-Muller nf. st. s. 247 flg. Steenstrup er f modst mening (s ). I*

7 IV nden beregning, nemlig f ^ jord i skyld, terr in censu. Medens guld betegnede jordens værdi, idetmindste til en vis tid, hvilken betegnelse blev stående som fort påvise sktteforholdet indenfor bylget, vr ^.jord efter Pl.-Mullers opfttelse beregning efter udsæden, som den fndt sted til en vis tid 1 ), medens den virkelige udsæd ofte opgives ved siden tilligemed fgiften 2 ). En deltes i 8 ører, 1 øre i 3 skilling eller ørtug, hvorfor mn ofte finder benævnelsen øre jord, ørtug jord, skilling jord. Forresten gik de forskellige beregninger meget over i hinnden, vi se således her i jordebogen gods i Sælnd beregnet til l jl guld (s. 63) og ofte ellers i Jyllnd beregningen efter udsæd 3 ). Beregningen efter Iff. guld er vist den ældste og lmindeligste, eftersom mn ser den vedligeholdt endnu den dg idg i Angel og den eneste der tges hensyn til i stykket om leding i jydske lov 4 ). I så godt som hele Sælnd vr et bol 8 ører jord eller 1 derimod ses det f jordebogen s , t i Flster vr bol meget forskelligt i forhold til mrken 5 ). Beregningen efter plove, som vi kender fr Jydske lov, fremtræder også her under Svnsø og i den senere plovtlsliste for Sælnd og Mon, ligesom også plovpenninge forekommer i et f- tillægene. Om fgifter f godset ser vi, t de ydedes dels i nturlier, dels i penge; men medens nturlydelserne kun nævnes enkelte steder, er de oftest beregnede til korn eller penge eller nslåede til visse nætters gæsteri. Det ser ud som her er gjort bestræbelse for t smle indtægterne til en enhed for den lettere oversigts skyld. Til oplysning om disse fgifter skl her nævnes, t mønten og kornet beregnedes på smme måde. 1 L vr 8 ører, 1 øre 3 ørtug eller 3 skilling, 1 ørtug eller 1 skilling vr 12 skæpper eller 12 penninge (denrer); 1 *3" korn vr 2 ørtug 6 ). Her nævnes også fgift efter lødig (mrc puri) og det endog efter 2 vægténheder, den større og den mindre, hvilket må være kølnsk og troysk.'j L, men uden t vi véd, hvilken f disse mn kldte den større eller den mindre. Forholdet mellem rent sølv og de prægede mønter kendes ikke og f jordebogen kn mn ikke komme til nogen bestemt mening, ti hver lndsdel hvde sine mønter f forskellig værd, j det er vel et spørsmål, om ikke hver mønt leverede forskellig blnding. Kongens bønder ydede selvfølgelig deres del i ledingen, hvorfor vi flere steder finder hvnebønder (hfnæ) nævnt, ligesom der også tles om kongens skibsreder ') Pludn-Muller nf. st. s. 238 flg. 2 ) I Forsing kunde i en øre jord i skyld sås 1 øre korn (SRD. 424). Men en sådn overensstemmelse, er sjelden. 3 ) Pludn-Muller s. 254 flg. og foruden de der nævnte steder, f. e. Ribe oldemoder s 66: de terris 6 orrum seminis dimidi mrch ordei et or uene, s. 62: terr 7 orrum nnone, de quibus 19 mrche denriorum, s. 79: in terris d seminndum 14 ore nnone, de quibus 18 mrche. 4 ) Pludn-Muller nfører selv s. 240 og 244 vægtige grunde for en nden opfttelse f udtrykket jord i skyld, nemlig som fgift, og jeg kn ikke se rettere end t dette må være det rette, ti kn census betyde ndet end fgift, skyld? Jfr. s. 46: census in Frisi og i stykket om Flster under Fiskebæk, hvor der nævnes 2 bol med 2 $ korn med skyldskæppen, tilsvrende til de ndre byers ^-vurdering uden nærmere betegnelse. 5 ) Jfr. Pludn-Muller s fi ) Det. er prof. Pl.-Mullers fortjeneste s , t hve påvist vor beregnings ufhængighed f den frnkiske, hvor der gik 240 denrer på mrken, ikke som her 2b8.

8 (nvigium), det vil sige skib, hvis besætning bestod f kongens hvnebønder, og hvor styresmnden ltså vr kongens embedsmnd. Det er en selvfølge, t kongen ejede flere skibsreder end dem, som her nævnes, men det vr ikke jordebogens bestemmelse t medtge disse, men kun tilfældig de enkelte steder til nærmere betegnelse f godsets beliggenhed. Foruden købstæder vr der også ndre der betlte fgift istedenfor leding fort sidde i kværsæde, og det ikke ubetydelige summer. De her nævnte må også hve været kongens bønder, ti det må bestemt fstholdes, t der her ikke er tle om sttsindtægter, men lene om kongens og kronens gods. De forpligtelser, som undersåtterne som sådnne vr kongen og riget skyldige, bestod for bøndernes vedkommende i ydelsen f stud, inne, leding 1 ) (og den for fritgelse herfor værende fgift kværsæde), det sidste købstædernes skot 2 ). Leding bestod i personlig tjeneste, og den hærmnd, der sd hjemme uden lovligt forfld eller ikke vilde udgøre leding, blev innebonde, og den lndbo, der ydede under 4 ørtug sølv i fgift, udredede 1 ørtug sølv til kongens gård 3 ). Innebonden ydede inne eller rbejde. At inne vr rbejde, ses bl.. f Erik Glippings forordning 1284 for Sælnd 12, hvor det hedder, t den fttige mnd, der hr en øre skyld i jord eller mindre, hvori hn ikke sår eller slår, skl ikke innæ" for den, men sår og slår lin deri, skl hn dette. I smme konges forordning for smme år hedder det 13: Alle innæ u og lle ægte skulle være som de vre inden kong Vldemrs dge og så som står skrevet inden vor håndfæste som vi gv i Nyborg 4 ). I denne håndfæstning fr 1282 hedder det 7: At bønderne skulle ej nødes til t bygge eller bøde vore gårde, ej møller, ej ndre ting og ej slot uden i stor nødtørfts tid, men de skulle her efter gøre som i kong Vldemrs tid 5 ). I Abels forordning f hedder det, t den der bortskøder sit gods til en nden, skl yde fuldt innæ derf, så længe hn bor derpå 6 ). At inne er rbejde, må være bevist f N.M.Petersen 7 ), ligesom ordet inn i Sk. Lov om en fæstebondes ydelse f A. Sunesen oversættes ved oper prestit; c nævnes indhe penninge f Slling herred i Fyn 8 ) Medens leding og inne således bestod i ydelse f legemligt rbejde i krig eller fredeligere idrætter, vr stud en virkelig fgift, men en fgift f korn. Dette ses ikke lene f, t der 1233 tles om Ribe biskops hvre, nemlig stud og gifh", eller om V ') Således Sk. L. 4, 11 og Vld. Sæl. lov 3, 5, t det er hustoften, f hvilken mn skl rede læj)ing, innæ og stuj). At disse fgifter opr. hr været fælles for lle, både kongens og ndres bønder, ligesom for selvejere, ses f. e. f Abels priv. for Esrom kloster, hvorved hn fritger lle dets bønder.» grumine expeditionis, innæ, stuud, opbyggelse, forbedring og befæstning f stæder, fæstninger og borge og for l slgs»exctio«ithork. I. 185 ). Mlmø købstd fritges for i., s., 1. og lle ndre fg. f øvre Mlmø (Rosenv. V. 80)', se om disse fg. Stemn 126 flg. og nu Steenstrup s ) Jfr. et brev fr c. 1151: debitum iuris regii quod rurenses quærsæt ppellnt, urbni vefo scot et quærsæt vocnt (Ribe Oldemoder s. 28, gentget i et pvebrev f 1193 smstds. s. 3). 3 ) J. L. 3, ) Geh. Ark. Årsber. V. s. 22 og ) Geh. Ark. Årsber. II B ) smsts V. s ) Ann. f. nord. Oldk ) Ny D. Mg. VI. 307.

9 VT Ribe kpitels Mriestuth", der beregnedes i rug og hvre 1 ), luen f forordn &, t vort stuthækorn skl udredes St. Andree dg (30 nov,) efter ethvert herreds (i den gi. dnske oversættelse: lnds) sædvne" 2 ). I frdn. for Br herred b, t bønderne ikke måtte beholde kongens stuth" længer end til Mrie renselse (2 feb.) 3 ). I forordningerne for 1284, for Sælnd 7, for Skåne 13, påbydes det, t stuth skl hvær bonde rede på st. Andre? dg, hvorpå følger flere bestemmelser, hvorledes hn skl gøre, hvis ombudsmnden ikke vil tge derimod; det hedder d tilsidst, t hn skl lægge det ind i herredskirken, hvis der ikke er nogen kongsgård eller ombudsmnds gård i herredet, og hvd skde det lider der, er ombudsmndens 4 ). Herf fremgår, t stud ikke vr nogen pengefgift, men en kornydelse. Af lndgildesorter ydedes foruden korn og penge også gæs, honning, hornkvæg, lks, lm, ost, svin. Af møller og fiskerier ejede kongen ikke få, der synes t hve hft særlig betydning. Men for ikke t komme for meget i det enkelte med hensyn til skriftets indhold, ville vi her nøjes med t henvise til registret. Jfr. også Suhins fhndling om det dnske lndvæsen i Smlede Skrifter IX , indledningen til udgven i SRD. VII og nu Steenstrups Studier over jordebogen. Efter disse lmindelige bemærkninger går vi over til t undersøge, hvorledes hvert enkelt stykke må forstås, og betrgte de tilsyneldende modsigelser deri. Første stykke, der går til side 45, er en opregning f kong Vldemrs indtægter f sit jordegods og med en delvis nævnelse f dette fordelt på lndskber, sysler og herreder; umiddelbrt herefter følger krongodslisten, en fortegnelse over de ejendomme, der lene tilhørte kongedømmet som sådnt; disse 2 lister er så nøje forbundne, t de må betrgtes under ét. Det gods, der nævnes i første stykke, ses t være hovedgårde og tildels det derunder hørende bøndergods, medens ellers de mindre og spredte ejendomme ikke nævnes. Dette er grunden til, t der ved mnge herreder lene findes en fgift uden nogen opgivelse f, hvorf denne tges. Hvis det vr lmindelige sktter der ydes f hvert herred, vilde denne omstændighed rigtignok i høj grd bringe jordebogens fuldstændighed i tvivl, d der er mnge herreder, ved hvilke ingen indtægt nævnes. Til fgørelsen f om det er sktter eller ikke giver selve jordebogen os 2 vigtige bidrg. Det første er den sælndske plovtlsliste s. 82, Ved t smmenligne denne med indtægterne i den egenlige jordebog ses, t Vlborg herred yder 5 % sølv og hr 258 plove. Bjæverskov herred 7 - rent sølv 228 Merløse herred 10 - sølv 505 Tudse herred 12 - og mere 243 Horns herred ') Ribe Oldemoder s ) Geh. Ark. Årsber. V ) smstds 26. Geh. Ark. Årsber. II J ) smstds V

10 Ods og Skipping h. yder 30 L rent solv og br 472 plove. Ølstykke herred 40 - sølv 201^ Løve herred Strø herred rent sølv 556 Det vil herf ses, t der ikke kn være det mindste smmenhæng mellem de opgivne indtægter og tllet på plovene, som Vldemr selv lgde til grund for sine ny skttepålæg, plovpengene. At enkelte herreder nogenlunde stemmer overens, som Vlborg med 5 og Merløse med 10 ty, må nses for en ren tilfældighed, idet vi f. e. finder, t Ølstykke med 40 ty sølv kun hvde 201^ plov, medens Merløse med 10 ty sølv hvde 505 plove, ligesom Bjæverskov med 7 ty rent sølv hvde ^ f Strø herreds plovtl, medens dette sidste hvde 100 ty. rent sølv. Det ndet bevis hr vi i Hllndslisten s , f hvilken det ses, t Viskerdl med et tl f 513 bønder ydede 40 ty sølv. Hlmstd herred Tønnersjø Fvrås Himle Fjære At her ej heller er noget forhold, ses ved t smmenligne Viskerdl med Tønnersjø herred. Når det tilmed ved Sønderlyng herred hedder: 8 ty rent sølv med Fusing, ved Mlt herred: 80 ty. rent sølv med Vilslev og Jested møller, ved Ugle herred: 20 rent sølv med Biskopstoft, ved Skovby herred: med Hrrislev 40 ved Ars herred: 2 nætters gæsteri med Agnsøtorp, ved Skøts herred 12 ty sølv foruden Sknør, d ses det, t her umuligt kn være tle orn lmindelige sktter, ti hvorfor skulde det d bemærkes, t steder, der lå i herredet selv, vr delgtige i dets sktter, d dette jo vr en selvfølge, og hvorfor skulde Sknør ikke deltge deri? Endnu klrere fremgår det når det hedder: Hsle herred f Århus 12 Hjelmslev herred f Skndrup 30 ty rent sølv", ti på disse steder ses det tydeligt, t det er jordebogsfgifter her er tle om; i Hjelmslev herred ejede kongen Skndrup, og den ydede 30 ty rent sølv; i Hsle herred ejede kongen gods i Århus, der ydede 12 ty, ellers hvde hn ingen indtægt i disse herreder. D herrederne omkring Københvn ikke opføres med nogen indtægt, ej heller der nævnes noget jordegods, ligger det nær t ntge, t grunden dertil er, t kongen virkelig intet gods der ejede, når vi véd, hvd hns fder, Vldemr I, dér gv til biskop Abslon, hvilket sndsynligvis vr lt hvd hn ejede i den egn. Under Ljunits herred er ej heller nogen fgift eller opregning f jordegods, og der vides det bestemt, t Sven Grde gv lt det kgl. gods til Lunds erkesæde 1 ). Ligeledes nævnes under Als kun herredernes nvne, og grunden dertil må være, t kongens søstersøn, grev vir ') SRD. VI. 624.

11 VIII Albert f Orlmunde, hr rvet lt Vldemr I's gods der, hvorfor Vldemr Sejr intet kunde hve på denne 0; det vides nemlig, t efter grev Alberts død kom en stor mængde gods der til Erik Plovpenning 1 ). På smme måde må den omstændighed forklres, t der ldeles intet gods findes under Lålnd, således t kongen 1231 ikke vr i besiddelse f noget der. Dette lnd plejede t forlenes bort, såsom i det 12 årh. til venderfyrsten Knud Prislvsøn, men selv om godset vr forlenet bort, måtte der dog opføres en indtægt. Derfor må mn ntge, t det tilhørte en f kongens nærmeste slægt, og det er vist ingen dristig slutning, t det vr udlgt til den unge kong Vldemr, der døde smme år som jordebogen er forfttet, 28 nov Efter hns død er godset kommet tilbge til kongen, og det er i den nledning, t den Lålndsliste, der er opført s , er forfttet. At den er yngre end den første del f jordebogen, påvises senere, ligesom den er ældre end Erik Plovpennings død, d noget f det deri opregnede gods tilfldt dennes døtre i fædrenerv. Herf sluttes ltså, t de fgifter, der opføres under hvert herred, er f kongens jordegods der og t hn intet ejede der, hvor der ingen fgift eller intet gods er nævnt. Af den omstændighed, t flere steder, der findes i jordebogens ndet stykke (krongodslisten), også nævnes i dens første, kunde mn slutte, t indtægterne tillige indbefttede dem f krongodset; og i flere f de herreder, hvor der lene opregnes en indtægt, men ikke tillige jordegods, findes der virkelig t hve været gods der tilhørte kronen, men der er også mnge herreder med indtægtsngivelse, f. e. Jerslev, Kjær, Mors, Hrre h. osv., hvor der intet gods nævnes og i hvilke der efter krongodslisten ikke findes gods tilhørende dette. Modst er der herreder, der nævnes uden fgift og gods og i hvilke der efter krongodslisten findes krongods, således på Als, i Sokkelunds og Smørum herreder. Det første stykke hr ltså intet med krongodset t gøre. Det første og det ndet stykke er 2 f hinnden ufhængige godslister, f hvilke den første lene indeholder kongens, den nden kronens gods. Dette er også den eneste betrgtningsmåde, der giver det hele nogen mening, når mn ikke vil nse det for noget tilfældig optegnet, noget ufuldstændigt og upålideligt. Og det er der ingen grund til t tro; når mn går i det enkelte med undersøgelserne, vil mn finde, som det er vist i nmærkningerne, t det i første stykke opregnede gods vr kong Vldemrs eget, der gik i rv til hns børn og børnebørn, og t meget f det i senere dokumenter nævnes som sådnt; j t så godt som lle større ejendomme, der siden i ndre kilder nævnes som kongelige personers fædrenerv, også findes i denne jordebog; mindre gårde og spredte besiddelser er, om lt bemærket, ikke medtget her. Det som vi bedst kn kontrollere i hele skriftet er det tredje stykke, ølisten, og de deri nævnte øers beliggenhed er der betegnet så nøjgtigt, t mn skulde tro, t den kun kunde være grundet på vor tids bedste kort; derf slutter vi videre, t når der er så god mening og nøjgtighed i én del f jordebogen, hr mn ingen ret til t tvivle om, t ') Suhm X

12 de ndre stykker hr smme egenskber og er indførte og fskrevne i fuldkommen overensstemmelse med originlen. Hvd vi ikke kn forklre, hr ikke sin grund i, t forftteren eller fskriveren hr været skødesløs, men i t vi ikke hr kilder til nærmere t oplyse disse forhold eller skrpsindighed nok til t gennemtrænge mørket og i t vi ikke hr det originle håndskrift med dets rettelser og senere tilføjelser. Det kn imidlertid ikke nægtes, t når det smme gods virkelig nævnes i begge stykker, der d synes t finde en smmenblnding sted. Hertil må dog købstæderne ikke regnes, ti når der i krongodslisten nævnes Ålborg, Viborg, Rnders, Århus, Odense, Roskilde med sit tilliggende, Vordingborg, Væ med sit tilliggende, Tommerup, Sknør, Helsingborg, Huby og Rotneby, d menes på dette sted den ved disse købstæder liggende kongelige borg, men i kongens jordebog i det mindste ved de fleste købstden. Hvd de ndre i begge lister nævnte steder ngår, d vr Hillerslev senere kongens, ikke kronens, idet den hørte med til rven efter Erik Plovpenning, og Vestervig mrk blev fhændet f smme konge, hvorfor disse 2 bestemt vides t hve tilhørt kongen mellem 1241 og 1250; de må således efter 1231 være gåede over fr krongodset til kongens privte gods og ltså være indførte i det første stykke eftert dette vr færdigt; t Hillerslev står under et urigtigt herred kn også kun forklres f, t det er indført senere. Om Skive gælder det smme, den er st under Nørre, ikke under Ilinborg herred; der hr næppe d været nogen købstd her, men Skhiuegrthæ i kongens jordebog må være det smme som Skyuæ i krongodslisten. Nvnlig under Sdnd fremtræder sådnne senere indskud tydeligere, som når det under Flkkebjerg herred hedder: item Kræbæc". Under Slgelse herred står: dette er de jorder, der tilhører kongen", men forn, i lige linie med herredets nvn, står: I Illseby 4 ^ jord, frdrget 2 /3". Hvis Hlseby nu hvde været kongens, d jordebogen blev forfttet, måtte den nødvendig hve stået mellem det ndet gods. Under Løve herred berettes, t kongen hr f Rersø og t det ndet er krongods, men i krongodslisten siges, t kun det hlve er krongods, og ltså er her sket en ombytning til fordel for krongodset. Derpå følger: Ligeledes en gård kldet Hls, omtrent 1 guld", hvilket godt kn være indført senere. Under Ars herred siges, t derf udredes 2 nætters gæsteri med Agnsøtorp", og dette kn ikke godt forklres uden som senere indskud, d der ikke vilde være mening i t opføre en smlet indtægt f godset i herredet og så fremhæve, t en ejendom deri skl regnes med. Tvivlsommere bliver forholdet med Klundborg, der 1231 tilhørte Hviderne, d borgen først blev Erik Glippings 1262 (Suhm X ). Derefter skulde denne ltså først være indført på dette sted efter 1262; men vi ser, t Kristoffer I llerede hr fået 18 guld i jord her, så her vistnok menes ndre besiddelser end borgen; måske endog ddre kongelige ejendomme. Derimod' kn der ikke ses noget med hensyn til Revsnæs, der står i stykket på smme måde som det ndet gods. Under Tudse herred står: 12 men det skylder mere" og i linien neden under: Hgested"; når vi nu ntger, t Hgested er senere indført, forstår vi det første udtryk skylder mer", ti det er i så fld tilføjet, eftert Hgested er kommet til og hr forøget indtægten f herredet. Under Ringsted herred nævnes en fgift med Hrldsted", hvilket må forklres på IX

13 X smme måde som ovenfor Agnsøtorp; her véd vi desuden, t Hrldsted virkelig tilhørte Kristoffer I. Under Illlnd nævnes Skønevd under Fvrås og ikke under Årstd herred, ligesom også måden, hvorpå den fremtræder efter den smlede indtægt f herredet: item Skønevd 10 sølv" peger hen på, t den er en senere tilføjelse. Når dette forholder sig således med de steder, vi hr nævnt, må vi forklre de ndre i overensstemmelse hermed, således, t hvd der findes i begge lister, er ved mgeskifte kommet fr kronen til kongen efter Om slige mgeskifter oplyser krongodslisten selv under Søborg og Tårnborg. Med hensyn til Bleking må mn vel herefter opftte forholdet således, t kongen her intet gods ejede 1231, hvorfor der vr fst så liden plds i håndskriftet, men siden er Huby, Rotneby og Lusn erhvervet fr krongodset og indført. Også Hven må efter 1231 være blevet kongens, ti ellers skulde den hve stået under Rønneberg herred, medens den nu står llersidst i stykket, ti den, der hr gjort de senere tilføjelser, hr ikke været så stedkyndig, t hn nøje hr vidst, under hvilke herreder de pågældende steder hr hørt, hvorfor de så ofte er opført glt, som ovenfor er påpeget. De ndre steder, der nævnes i begge lister, er disse: Helgenæs, der nævnes i kongens jordebog som et distrikt, sideordnet herrederne; her menes kun, t kongen ejede noget gods her, medens Helgenæs i den nden liste er lene Helgenæs kongsgård. Om Søderup hedder det i Kongens jordebog, t lndboerne der ydede 2 ^ solv, men det er utænkeligt, t en gmmel by lene hr været beboet f lndboer, der ltid må tænkes i forhold til en større gård, på hvis mrk de bor. D der tilmed vr et Søderup birk, må her hve været en hovedgård, og det vides også, t Søderup endnu vr krongods 1285, hvorfor vi må forstå jordebogen således, t kronen ejede hovedgården, medens kongen ejede nogle fæstere her. Gjelting, der nævnes blndt krongodset, vr også krongods 1285, hvorfor vi her ikke tør slutte, t det hele er blevet kongens i mellemtiden. Meningen er d, t f distriktet Gjelting hvde kongen efter 1231 fået så meget som ydede 30$. rent sølv, hvorfor der i dommen f 1285 ej heller som i krongodslisten siges, t hele Gjelting vr kronens, men kun Gælting ultr Brotæ". Jfr. nm. s Kmp vr ikke længer krongods 1285, så den er bleven kongens privle ejendom imellem 1231 og D Kmp er senere tilføjet i kongens jordebog, er den st tilsidst, så t mn får indtrykket f, t den er et distrikt sideordnet herrederne, hvilket den ikke vr. Mn kunde vel også nærmest hve ventet Kmp nævnt efter Fræslæt. På Hindsholm vr skoven, Mesing og Slris krongods, men d Hindsholm vr et større distrikt, kn der godt være plds til gods, som kongen ejede der; dog tyder bemærkningen s. 25 på, t herved menes hele hlvøen. Under Ærø opgives, t kongen ejede lt gods der undtgen 2 steder, der vr krongods, hvilket stemmer overens med krongodslistens udsgn. På Lngelnd vr * Skrøbelev krongods og kongen ejede der 3 guld; her er vi i uvished, om hn hr fået dette f krongodset eller om krongodset hr bestået i ndet end en hovedgård. ' Af Hov tilhørte en del krongodset og kongen hvde også kun en del derf, så dette stemmer godt overens. Således er det eftervist, hvorledes de 2 lister ugtet de tilsyneldende uover

14 ensstemmelser dog kn holdes ud fr hinnden, og der er vistnok ingen nden forklringsmåde mulig. Dog kn jeg ikke forklre, hvorfor Trnekjær s. 36 og ikke s. 99 nævnes som krongods. Der er endnu 2 steder, nemlig under Færs (skulde hve været Dpræ herred) og Ljunits herreder, hvor der står bemærkninger om noget, som udtrykkelig siges t være krongods. Her er nemlig beskrevet grænserne f Gårstng og Ørsjø. Det hr formodenlig været f vigtighed t hve disse grænsebestemmelser ved hånden, og *d de ikke kunde få plds, hvor de hørte til, hr mn indført dem her, men også disse er formodenlig tilføjede efter At der er sket tilføjelser i det oprindelige håndskrift, er desuden klrt, som når der i krongodslisten står under Bleking: lle jorder, skove og det øvrige der hører til disse, i hvis besiddelse kongen dengng vr, fordi de ikke vre fhændede, ligeledes lt hvd hn hvde i Lister", og under Hllnd: hvd (kronen) hvde hft på Asen". Det er klrt, t der ikke kn hve stået således i noget oprindeligt håndskrift, d det vr meningsløst t opføre i en liste over krongodset, som hørende til dette, noget der vr fhændet. Der må hve stået noget ndet i originlen, men d de pågældende ejendomme vr fhændede, er dette bemærket i originlen, hvorefter fskriveren hr medtget dette lligevel uden t bemærke det meningsløse heri. Der nævnes ej heller gods i det gmle Lister, hverken i kongens eller kronens jordebog, ligesom ej heller på Hllndsås, hvilket sidste derimod findes i den ældre Hllndsliste, der opregner både kongens og kronens gods i forening. Kronen hr ltså på disse steder 1231 ejet gods, der siden er fhændet, og herf ser vi den bevægelse stdfæstet, som vi ovenfor hr søgt t påvise i det øvrige Dnmrk: noget f kronens gods er fhændet til fremmede og ndet overldt til kongen, men bemærkningen herom er snrt indført i den ene, snrt i den nden del f jordebogen, eftersom det vr vedkommende belejligst. Når der er herreder, ved hvilke der ingen fgift nævnes, men dog opregnes gods, kunde denne omstændighed tyde på en skødesløshed og forglemmelse enten hos forftteren eller fskriveren, men der kunde dog også være ndre grunde, der lder sig forklre f skriftet selv. Den liste, der står efter Fyn s. 25, tger sig noget besynderlig ud, men ser vi nærmere på den, må den være fortegnelse over gods, som kongen er kommen i besiddelse f til en vis tid (der nævnes deri udtrykkelig gods, som Niels Ulvsøn besd). Den der hr indført dette i det oprindelige håndskrift, hr ikke ret vidst, i hvilket herred lle stederne lå, og hr derfor opført lle disse steder under ét. Dog hr hn st Hindsholm efter lle Fyns herreder på et sted, hvor den næppe vilde hve stået, hvis den vr indført fr først f; mn skulde snrest vente forn Bjerge herred. Nyborg er indført mellem Gudme og Vinding herreder, men på en fremtrædende plds, som ikke tilkommer den, og det er formodenlig fordi den er indført efter 1231, t den kom til t stå således. Den oprindelige skriver vilde hve fundet en bedre plds dertil. At den tog del med det herred, hvori den ligger, i dettes gæsteri er en selvfølge for den, der først smmenstte bogen. Kyæltæburgh er også indført på en så besynderlig plds under Sunds herred, t mn ikke kn 'ndet end bestyrkes i, t den også er indført efter 1231, og end mere fremtræder dette under Bjerge herred, hvor der ingen fgift er, men lene står Munkebo. Finder dette nu XI

15 XII sted ved det ene sted, ligger det nær t ntge, t det også er tilfælde ved de ndre herreder, ved hvilke ingen fgift findes, t det der opførte gods er erhvervet og indført efter På denne måde bliver der mening i det hele og det gådefulde håndskrifts gordiske knude er løst. Professor Pludn-Muller hr hugget den over med sin kritiks skrpe sværd; om nærværende udgivers løsning er den eneste, overldes fremtiden t bedømme. Med hensyn til de fgifter, der nævnes f dette gods, d njå mn undre sig over, t disse oftest findes som en smlet sum penge eller korn eller gæsteri. Sgen er vistnok den, t der gves forskellige nturlydelser overlt, som vi ser f stykket om Smsø og den ældre Illlndsliste, men t disse er beregnede til gæsteri, hvor det lod sig gøre, ellers til penge eller korn, dels for lettere oversigts skyld over kongens indtægter i lndets forskellige egne, dels måske fordi det kun vr denne korn- eller pengefgift eller dette gæsteri, som den kgl. lensmnd ydede, medens hn selv oppebr nturlydelserne. Med hensyn til købstæderne kunde det være påfldende, t de nævnes blndt kongens gods, medens mn snrest måtte vente, t de hørte under krongodset, med ndre ord, t hvis enten kongen eller kronen hvde ejendomsret til dem, måtte mn snrest ntge, t de vr kronens og nlgte på dens grund. Ti mn kn dog ikke ntge, t sådnne gmle købstæder som Ålborg, Viborg, Århus, Ribe, Odense osv. vr nlgte på kong Vldemrs forfædres grund og siden vr nedrvede i hns æt. De fleste f købstæderne nævnes tillige under krongodset, men her kn ikke menes ndet end den kgl. borg, hvorpå udtrykket ved Roskilde, Hlmstd, Væ og Helsingborg med sit tilliggende", tyder; dermed menes en hovedgård med dens tilhørende bøndergods, og derved kn ikke forstås byen, nvnlig ikke en std som Roskilde. Det er ej heller lle de her nævnte købst;der, der findes i krongodslisten, og d nvnlig ikke Ribe, hvis borg dog llerede synes t være nlgt under kong Niels, men den hr lene tilhørt kongen. Det er ikke lle dværende købstæder, der nævnes i kongens jordebog, således ikke Vrde, Lemvig, Nestved, Københvn; men det vides bestemt, t de 2 sidste tilhørte gejstligheden, hvorfor de ikke omtles. Vi må ntge efter hele jordebogens ntur, t det kun er de købstæder der nævnes, i hvilke kongen hvde ejendomme. De fgifter, der nævnes, er nemlig disse: exctio", frikøbelse for leding, mynten og told. Under Viborg omtles, t hr. Vogn yder f sine exctiones" 214 penninge; f Århus 12 i leding foruden exctio-'; Ribe 200!j. penninge pro exctione"; Åbenrå rug, hvre og penge foruden told og exctio"; Odense 30 ^ rent sølv de exctione 1 *. I følgende byer nævnes exctio ikke udtrykkelig: Ålborg f møllen og byen 24 L sølv, Rnders 20 ^ rent sølv 11, Horsens 2 nætters gæsteri*', Kolding 80 L rent sølv". Under Vordingborg nævnes forskellige særlig omtlte fgifter, i lt 24 sølv, nemlig ølpenge, torveørtug, indgifte mænd og stud. Exctio opfttes oftest som sgefld og derefter skulde exctor betyde den, der opkrrvede sgefldet, men dette ord hr en videre betydning og svrer til lensmnd, den, der oppebr lle de kgl. indtægter. Således står exctores nostri" i breve fr 1242 til 1273 i slutningsformulren netop på smme måde som ellers officiles nostri

16 XIII eller dvocti 1 ). Exctio betyder foruden sgefld (f. e. det kgl. pntebrev f 1253, hvorved Hrldsted og Yordburgh pntsttes cum exctione in Jrløfheræth" 2 ), exctio Helligbrøde" SRD. VIII ) også skt (exctio regi qvæ precri mjor voctur" )) og ligefrem fgift f jordegods -eller den smling f jordegods, der stod under smme hovedgård (i Roskilde biskops jordebog 4 ) er således lt godset delt i exctiones"). Ved de byer, hvor exctio" ellers ikke udtrykkelig nævnes, underforstås det således, og på den måde er de 24 sølv f Ålborg den smme rt fgift som de 200 penninge f Ribe pro exctione" 5 ). Frikøbeisen for leding og tolden skulde derimod ikke synes t hve noget med kongens privte besiddelse t gøre; dog er det mere end et tilfælde, t leding nævnes ved næsten lle de købstæder, hvor kongen hvde ejendomme, ti ved Ålborg må dette forstås under expens" og Hderslev og Åbenrå underforstås hver under sit herred; under Kolding nævnes kun 1 fgift, men dette er formodenlig lene f kongens borg der, hvis der overhoved hr været nogen købstd på den tid. Ved Odense menes leding ved de 20 ^ rent sølv f selve stden". Derimod nævnes en mængde købstæder ldeles ikke, som f. e. Vrde, Lemvig, Vejle, der dog vitterlig vr til på den tid, og grunden dertil må være, t kongen intet gods her ejede, og som en følge derf hørte hverken leding eller nogen nden fgift til kongens privte indtægt. Midsoinmersgælden, der nævnes somme steder, vr vist egenlig en fgift til jorddrotten, og mynten vr en rent privt rettighed, som kongen kunde overdrge til hvem hn vilde. Told synes også t være et rent privt pålæg. Den første liste er således en fortegnelse over kong Vldemrs indtægter f hns privte ejendomme med senere tilføjelser, der dog næppe er senere end Erik Plovpenning død, d vi véd, t endel f det her nævnte gods tilfldt hns døtre. Den nden liste er over krongodset, som det vr 1231 og med enkelte rettelser i, men uden t mn hr vedblev.et t gøre disse så længe her som i kongens jordebog. En nden optegnelse, mn hr om kong Vldemrs rigdomme eller dglige indtægter og udbyttet f sgefldet, meddeles f Hvitfeld s. 187 efter en bulle", der hvde tilhørt Pir. Klvs Bilde. Den er også meddelt i SRD. II. 528, fskreven i smlinger f A. S. Vedel og Petrus Oli. Denne er åbenbrt f en nden ntur end nærværende jordebog, og ikke nogen kodex, men kun en rulle (hvilket må være det rette og ikke bulle); optegnelserne deri synes t hve omfttet lle kongens indtægter både f jordegods, sgefld og sktter; den kldes også Dnmrks riges register (registrum regni Dciæ) 6 ). ') Sml. f. e. Ribe Oldemoder s. 29 og 30 med s. 9, 24 og s. 23 og 32. -) Meklenb. Urk. II ) SRD. I Jfr. SRD III ) SRD. VII Roskilde biskop giver Ebbe Jkobsen kvittering»pro exctione su Gøstorp (Arn. Mgn. dipl. fse. XXI ). s ) Når der siges i selve jordebogen, t Jerrestd herred yder 4 nætters gæsteri eller 80 rent sølv 'de exctione«, d kn exctio umulig her være sgefld, d dette ikke kunde omsættes til en vis årlig fgift. SRD II VII, 511. Hvitfeld 112. Rørdm, historieskrivningen s Rørdms monument I

17 XIV Tredje stykke er en fortegnelse over øerne med ngivelse f hvilke dyr der findes der, eller som ved Sltholm, t der findes klksten, eller ved Børringe og Bosjø, t de er klostre. Ved endel f disse står desuden hus, hvilket her betyder en borg, et tårn eller nden befæstning. Mn vil vist endnu på de fleste f disse øer finde spor f borgpldser, ligesom den på Sprogø er bekendt 1 ). Dette stykke må opfttes som sluttende sig til stykket om konunglef. Oprindelig ubeboede øer måtte tilhøre kronen og vedblive i smme forhold dertil efter deres beboelse 1, idet bønderne blev kronens vordnede. De øer, der omtles i krongodslisten, nemlig Fænø, Hven og de mnge omkring Bleking, findes også i denne liste og er formodenlig kun optgne på den første ved ugtsomhed. Når så store øer som Morsø, der llerede d hvde 2 herreder, medtges, så ser det nok noget underligt ud, om den helt vr kronens, tilmed d der i kongens jordebog opgives gods der, som kongen ejede; ligeledes Smsø, hvorf kongen hvde betydelig indtægt, eller Amger, f hvilken i det mindste en stor del d og senere den hele tilhørte Roskilde bispestol. Men hertil må svres, t der på Smsø 1253 både tles om kongens fmilieejendom og kronens gods (se s. 97, nm. 10) 2 ), t Amger (hvor kongens hus" Borgby, siden Tårnby) med Københvn længe udgjorde et tvistens æble mellem kongen og Roskilde biskop, der llerede under Erik Plovpenning fremkldte et voldsomt brud, hvorfor den fr kronens stndpunkt med rette kunde optges i denne liste; herf følger d, t kronen ikke ejede lle øer helt, men f nogle kun en del, til ndre kun en formentlig ret og til de 2 klostre dog vel ret over grunden, som forholdet vr ved Vestervig. Denne fortegnelse udmærker sig forøvrigt ved sin geogrfiske nøjgtighed, som lt forn omtlt. Når endel øer ikke nævnes, d er det fordi de ikke mere vr kronens 8 ). Det fjerde stykke slutter sig til kongens jordebog, idet det opgiver, hvor meget der udkræves til 2 nætters vintergæsten. De indberetninger, der må ntges ') Hr. birkedommer Krbbe hr således meddelt, t der på Fejø findes en sådn.»for omtrent en snes år siden hr ejeren f den gård, på hvis grund den ligger, for største delen slojfet jordværket, der beskrives som indtil len højt over vndflden og som omgivet på de 3 lndsider f en grv, der endnu dengng vr så dyb, t den fyldtes f hvvndet, når dette stod højt. Nu ses kun en ringe forhøjning i flng firknt, omgiven på lndsiderne f en svg fordybning; forhøjningen er omtrent 28 len lng og 20 len bred; frdrges et pr len på hver side for den ved sløjfningen udspredte jord, kn jordværket før sløjfningen således ntges t hve været omtrent 24 og 16 len. Ved sløjfningen fndtes intet ndet end et i midten lodret slående tømmer, der efter den dybde, hvori det stod, ntoges t hve i forliden rget højt op. Beboerne klde stedet Brfred. I vestlig retning derfor, omtrent midt på øen, lå Bommehøj og endnu vestligere nær nordvestkysten Drgbjerg, begge ligeledes ved menneskehånd opkstede, men for år siden sløjfede jordværker.«2 )»Huset«på Smsø nævnes 1287 som cstrum Smsø (SRD. I. 248). 3 ) De 6 øer, der findes i kongens jordebog s. 38 og som tillige nævnes i ølisten, må være senere indførte på førstnævnte sted, d de ikke følger den topogrfiske orden under herrederne. Derpå tyder også, t der ved Omø står, hvd den»plejede«t yde, ltså t'ør den blev kongens. Akær nævnes kun i kongens jordebog (s. 3); den hr ltså fr ældre tid været kongens. Om det smme finder sted med Fårø, Msnedø og Oringe (s. 36), kn ikke fgøres.

18 XV t ligge til grund for disse lister og hvortil det femte stykke nærmest slutter sig, ligesom stykket om Smsø, nævnede nturl- og pengeydelserne, og disse blev nu i kongens rentekmmer omstte til gæsteri eller en pengesum lene. Det er de nævnte 4 stykker, der udgør den egenlige jordebog og det der udtrykkelig er betegnet t være forfttet De følgende stykker er dels ældre, dels yngre. Det femte stykke om Hllnd må tænkes lidt ældre; det hr således mere end der findes i jordebogen, nemlig de lmindelige sktter, fortegnelse over lle sktteydere og skibsledingens størrelse, desuden fortegnelse over kongens og kronens gods. Afgiften f kongens og kronens gods tilsmmen formodes t betegnes ved det, der under hvert herred nævnes som summ", Således hr Fjære /$, men derfr må drges fgiften f Tølø, der vr krongods, 20 $., ltså /3 f kongens gods, delsvrer på det nærmeste til de 80 i kongens jordebog. Viskerdl hr 40, delsvrer til kongens jordebogs opgivelse, og der findes ej heller dér krongods, hvis indtægt skl frdrges. Himle herred hr 94$., men frdrges der de 8. f krongodset Grimtun og fgiften f Oræ, der vel nærmest lå her, fås kongens 80 let ud. I Fvrås herred er summen 122 og desuden fgift f 80 fæstebønder, hvor rigtignok fgiften 8 $ f krongodset Fvrås skl frdrges, men her kommer ingen overensstemmelse med kongens 60 I Arstd herred er summen 100 $., derfr drges de 10 f krongodset Skønevd, men her hr kongens jordebog kun 50 dog hr de omtlte skovbyer. som byggede i kronens lminding, vel også været krongods. Af Hlmstd herred hvde kongen kun indtægt f det hlve, nemlig 40 hvilket ikke er bemærket i kongens jordebog, så her er intet smmenligningspunkt. I Tønnersjø herred er summen 80 men derfr må frdrges indtægten f Skovbyerne. I Høgs herred er summen 103 men derfr drges indtægten f byerne på Asen, der vr krongods, 18 måske også f Lholm, 15 ltså bliver 70 til kongens 60 Smmentællingen tilsidst tger ej heller hensyn til sktterne, men siger, t kongens indtster f Hllnd er 708 $ sølv, foruden sgefld, fiskeri og leding; denne sum er åbenbrt lene en smmentælling f de ovennævnte summer, om den end ikke er ldeles nøjgtig, ti i virkeligheden er den $; men d under Fvrås herred bemærkes, t fgiften f Agnsjøtorp og 84 bønder ikke er medregnet, er disse dog måske tgne i betrgtning ved smmentællingen. Den overensstemmelse, der findes mellem kongens jordebog og de 3 første herreder, slog således vel ikke til for de 5 sidste, men overensstemmelsen ser dog ud som mere end en tilfældighed. Den følgende opgivelse f sgefldet er nturligvis kun for det år, d indberetningen skede. Hvd den følgende bemærkning hr t betyde, t kongen f lle disse ikke hr uden 210 sølv og 800 lks, véd jeg ikke; men mn må nærmest ntge, t den første del f listen er forfttet medens grev Niels vr greve og sndsynligvis hvde det hlve Hlmstd herred. D hn døde 1218 el. 1219, fldt lenet tilbge, og derfor findes i den egenlige jordebog 1231 hele indtægten f Hllnd som kongens. Den nævnte bemærkning må v^re yngre og efter den tid d grev Niels den nden blev greve (om det vnskelige ved disse forhold se Pludn-Muller i Vid. Selsk.

19 XVI skr. 5 række hist. og filos. fd. 4 b. III). Derefter smmentælles skibene og hvnebønderne, i hvilke sidste der er en fejl, idet der skl være 531 istedenfor 534. Stykkets lder ses også f, t der under Høgs herred opføres på Hllndsås byer, der i krongodslisten nævnes som fhændede. Imidlertid er dette en senere rettelse i listen, ti i den oprindelige fr 1231 må netop disse byer hve stået, så det ses kun, t dette stykke om Hllnd er ældre end denne rettelse, der dog vist llerede er foretget i løbet f få år efter 1231; det ser gnske ud som en berbejdelse f en indberetning 1 ) om lle Hllnds indtægter, men som mn ikke hvde brug for i sin udførlighed i jordebogen, der kun skulde hndle om godsindtægter, ikke sktter og sgefld. Hertil slutter sig det så ofte forekommende sjette stykke om grænserne mellem Hllnd og Sverig, der også findes i håndskrifterne f Vestgøtlgen og i flere håndskrifter f skånske lov 2 ). Det følgende stykke s er uddrg f en grænseoverenskomst f 1254 mellem de 3 nordiske konger om Hllnds nordligste grænse. Ligeså lidt som de foregående stykker hr nogen ligefrem forbindelse med Vldemrs jordebog, med ligeså liden ret er det tilfældet med syvende stykke, et uddrg (s. 63) f Hkon Plnesons skøde til Kristoffer I på gods i Sælnd; formodenlig er det kun et brudstykke f en større liste over noget f denne konges gods, d det ender med kongens 2 gårde i Broby uden nogen forbindelse med det ndet. Det ottende stykke kldes beskrivelse f en vis del f Flster", men omftter hele øen. Dette stykke er underkstet en grundig undersøgelse f prof. Pludn- Muller, der viser, t den opregner lle byer og deres ejermænd, hvorf mn ser, t på Flster vr lle fæstere; t sogneinddelingen d vr omtrent som nu, t vel nogle f byerne nu er forsvundne, men dog for en stor del er optgne i øens herregårde og store vlsgårde; t kun 18 nuvirende byer og gårde ikke findes i denne foruden købstæderne, medens måske nogle f disse dog d vr skovbyer, der ikke nævnes ved nvn. Med hensyn til tiden, d denne liste er forfttet, d bestemmes denne f, t 2 mænd, Henrik Bovidson og Bo Hose, nævnes både her og i stykket om Flster i kongens jordebog, på det første sted som godsejere, på det sidste som kongens lensmænd; men medens i hin kongens gods er mere spredt, er det i denne mere smlet om de 2 store gårde, Egenseborg og kongsgården i Gedesby; derf må vi slutte, t beskrivelsen f Flster er ældre end jordebogen, men dog ikke meget 4 ). Dette stykke ligner det om Hllnd deri, t heri gøres ikke forskel på kongens og kronens gods. ') At det er en berbejdelse, fremgår formentlig f den omstændighed, t Hlmstd s. 57 nævnes under Tønnersjø og ikke under Hlmstd herred. -) Jordebogens fvigelser fr de svenske texter er vist begrundet i, t fr dnsk side stilledes krv, der ikke godkendtes fr svensk side; i det mindste ligger nu flere f grænseskællene i Vestergøtlnd-. Fiere texter er udgivne i Svensk Diplomtrium I. nr ) Vid. selsk. skr. 5 række hist. og philos. fd. 4 b. V ) At Vriøsæ og Vygærlef forekommer her, men derimod i kongens jordebog Vigerløse, kn jeg ikke nse som noget bevis herpå, se s. 158, nm. 2.

20 xvn Det niende stykke s er en liste over kongens gods i Lålnd. Men hvilken konges? I kongens jordebog findes intet gods her, skønt herrederne opregnes, og dér kldes Nørre herred Horselund herred, hvilket dog godt kn være benævnelser, der er brugte jevnsides. Nærværende godsliste må være yngre end 1231, d jordebogen forfttedes, og ældre end 1250, ti under konunglef nævnes Hlsted, der også findes her, men som kongens gods, og det vides,, t Hlsted før Erik Plovpennings, død gik over til t blive kongens privte ejendom; derimod er det ndet krongods, Sngswith, ikke på denne liste, hvorf mn kn slutte, t dens bestemmelse ikke er tillige t indeholde kronens gods. Den formodning er opstillet s. VIII, t dette gods hr været henlgt til den unge kong Vldemr og ltså kunde Vldemr II ikke optge det i sin jordebog; efter sønnens død er denne liste optget og godset fldet tilbge til fderen og ved den lejlighed er vel så Hlsted tilbyttet fr kronen. Hvor kronen hr fået gods igen herfor, ses ikke, d krongodslisten ikke synes t være holdt vedlige med de ny tilkomne ejendomme, medens det hele bærer præg f lene t tge hensyn til kongernes fmilieejeridomme. S meddeles som tiende stykke beskrivelse f Femern 1 ). Under konunglef opføres hele Femern" som krongods og i den følgerække, som den tilhører ifølge sin beliggenhed, nemlig mellem Lngelnd og Rygen. Dernæst står nvnet i kongens jordebog, men imellem Fejø og Omø, som om mn skulde søge den i søen mellem smålndene; her er et brud på den topogrfiske orden, der viser, t den ikke tilhører jordebogens oprindelige ffttelse, men her er tilst senere; det smme er tilfældet med Frislnd, Rygen og Bornholm, der både er optgne i krongodslisten og indførte i kongens jordebog (i krongodslisten står også: hele Rygen"), og herf lærer vi, t disse 4 erobrede lnde, der ikke fr oldtiden regnedes til Dnmrk, indtog en tvivlsom stilling, idet der vr tvist om beboerne vr kronens eller kongens vordnede. Femerns erhvervelse går dog lngt tilbge i tiden, som Velschov ntger idetmindste til midten f det Ilte århundrede 2 ). Det må også fstholdes, t Femern ldrig er henregnet til Vgrien og t den i middelldren hørte under Odense bispestol. Mn hr ntget, t Femern er fstået med Vgrien 1224 og 1227 og fundet en bestyrkelse derfor i, t Hvitfeld beretter (s. 217), t Erik Plovpenning indtog øen 1248, men hvorledes det end forholder sig med Hvitfelds fortælling, så hr vi dog i jordebogens opgivelse et bevis derimod, idet den nævner Femern så ofte og i kongens jordebog endog med en betydelig indtægt, ti selv om den er st dér efter 1231 og kunde være tilføjet endog efter 1248, så tler krongodslisten dog tydeligt for, t den ikke d tilhørte ndre end den dnske konge. Et uimodsigeligt bevis er dog, t mn hr et kongeligt brev udstædt 1234 på Femern (dtum pud Ymbrim) 8 ), ti kongen vilde nturligvis ') På ltin kldes øen både Fimbri og Imbri, det dnske nvn vr Imbræ (s. 38, Ymbræ, s. 49). Den slviske form vr Fimbre, Femern, derf Adm f Bremens fejltgelse ved t gøre Imbr og Fembre til 2 forskellige øer. 2 ) Øen Femerns sttsretlige Forhold før året 1326, s ) Ribe Oldemoder s. 5. Jfr. Rvit: die Insel Fehmrn i Jhrbiicher fur die Lndeskunde der Herzogthiimer IX. 369 flg., hvor denne forftter også er tilbøjelig til t ntge, t øen tilhørte Dnmrk efter 1224 og Jfr. A D. Jørgensen i hist. tidsskr. 4 R. I II