Model for sikkerhed Psykiatri og Social, Region Midtjylland

Transkript

1 Model for sikkerhed Psykiatri og Social, Region Midtjylland Det regionalt drevne socialområde Psykiatri og Social Psykiatri- og socialledelsen Godkendt 3. april 2013, Styregruppen vedr. opfølgning på den eksterne kommissionsrapport

2

3 Indholdsfortegnelse Vision og formål... 4 Anvendelsesområde... 4 Generelt om modellen... 4 Helhed i sikkerhedsarbejdet...5 Region Midtjyllands model for sikkerhed i overblik... 7 Organisering... 8 Kontaktperson eller kontaktteam...8 Alene-arbejde...9 Tilkalde- og alarmsystemer Risikovurdering Risikovurderinger Beredskab og forholdsregler Risikoprofiler Samarbejde med borgeren Dokumentation og overlevering Kompetenceudvikling vedrørende sikkerhedsområdet Samarbejde med øvrige instanser Voldsindberetninger, anmeldelse af arbejdsskader, politianmeldelse og magtanvendelse Voldsindberetning og anmeldelse af arbejdsskader Politianmeldelse Magtanvendelse Opfølgning på sikkerhedsarbejdet Tilsyn Referencer... 17

4 Vision og formål Arbejdet med sikkerhed for ansatte og patienter/borgere i Psykiatri og Social i Region Midtjylland har høj prioritet og tager udgangspunkt i følgende overordnede vision for området: Fælles viden fælles ansvar sikkerhed for alle For at sikre, at sikkerhedsarbejdet, foregår systematisk, effektivt og kontinuerligt, fastlægger psykiatri- og socialledelsen de overordnede rammer for arbejdet med sikkerhed på socialområdet med nærværende Model for sikkerhed. Formålet med sikkerhedsmodellen er at imødegå voldsomme og risikobetonede episoder og dermed i videst muligt omfang sikre ansatte mod vold og risikobetonede arbejdssituationer. Dette skal samtidig være med til at nedbringe belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Anvendelsesområde Sikkerhedsmodellen gælder for Region Midtjyllands specialområder på socialområdet. Områdeledelserne skal for hvert specialområde tilpasse sikkerhedsmodellen lokalt i forhold til omfanget af borgere med udadreagerende og risikobetonet adfærd, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko overfor medarbejdere og andre borgere. Generelt om modellen Model for sikkerhed er en rammemodel, der temasætter en række områder, som områdeledelserne skal forholde sig systematisk til. Inden for hvert område i modellen er der en række minimumskrav, som områdeledelserne skal sikre specialområderne opfylder. Der er metodefrihed inden for rammerne, således at de enkelte specialområdes sikkerhedsarbejde nøje kan tilpasses de konkrete målgrupper af borgere i specialområdet. Dog er der særlige krav til valg og udvikling af et systematisk risikovurderingsværktøj: Områdeledelserne kan således vælge enten at anvende den standardiserede Brøset Violence Checklist eller udarbejde et lokalt tilpasset værktøj. Hvis man vælger et lokalt risikovurderingsværktøj skal dette godkendes af psykiatri- og socialledelsen (se mere nedenfor). Retningslinjer, procedurer og politikker udarbejdet på baggrund af denne sikkerhedsmodel kan indarbejdes i specialområdernes eksisterende materiale, hvor dette er hensigtsmæssigt. Det er vigtigt til stadighed at tænke systematik og effektivitet ind i sikkerhedsarbejdet. Politikker, retningslinjer og procedurebeskrivelser skal derfor i videst Side 4

5 muligt omfang ske på det mest overordnede niveau, hvor det giver mening, og som udgangspunkt på specialområdeniveau. Da specialområderne har ansvaret for sociale tilbud til forskellige målgrupper fordelt på mange adresser, skal områdeledelserne sikre at sikkerhedsarbejdet på de enkelte afdelinger til stadighed opdateres og tilpasses den vurderede sikkerhedsrisiko. Områdeledelserne skal i sammenhæng hermed udvikle sikkerhedsarbejdet med udgangspunkt i den samlede erfaring og best practise inden for specialområdet. Modellen er bygget op med inspiration fra Dansk Kvalitetsmodel på socialområdet, hvilket skal sikre genkendelighed og ensartethed i arbejdsgange og lette implementeringen. Beskrivelsen af modellen minder således om et regionalt retningsgivende dokument, som skal viderebearbejdes med lokale tilføjelser. Sikkerhedsarbejdet har tæt sammenhæng med arbejdsmiljølovgivningen og det lokale arbejdsmiljøarbejde og skal tænkes sammen med dette. Helhed i sikkerhedsarbejdet Sikkerhedsarbejdet kan med fordel inddeles i flere faser, som tilsammen udgør en helhed. Faserne afløser hinanden i en løbende proces og indvirker på hinanden som skitseret i modellen på næste side. Hvert specialområde kan med fordel udbygge og uddybe de enkelte punkter i faserne. Side 5

6 Model for sikkerhedsarbejdet Forebyggelse Kendskab til borgeren Efter-bearbejdning Omsorg Psykisk førstehjælp Anmeldelse/registrering Analyse Nye tiltag Introduktion/oplæring Kompetenceudvikling Registrering Kriseplan Arbejdstilrettelæggelse Retningslinjer Faglig udvikling Supervision I situationen Faglig viden Signalaflæsning Kommunikation Konflikthåndtering Fysiske rammer Nødkald Side 6

7 Region Midtjyllands model for sikkerhed i overblik Specialområder med afdelinger, som leverer ydelser til borgere med udadreagerende og risikobetonet adfærd skal have politikker og/eller retningslinjer og procedurer for nedenstående områder. Herunder følger en oversigt over de områder, der skal uddybes lokalt i specialområderne. De enkelte områder uddybes yderligere i de følgende afsnit. Organisering Risikovurderinger Beredskab og foranstaltninger Risikoprofiler Samarbejde med borgeren Dokumentation og overlevering Kompetenceudvikling vedrørende sikkerhedsområdet Samarbejde med øvrige instanser Voldsindberetninger, anmeldelse af arbejdsskader, politianmeldelse og magtanvendelse Opfølgning på sikkerhedsarbejdet Beskriv og begrund organisering af arbejdet i forhold til sikkerhed, herunder: ansvarsfordeling og anvendelse af kontaktperson eller team retningslinjer for alene-arbejde. Tilkalde- og alarmsystemer Beskriv og begrund: valg af systematisk metode. hvordan den systematiske metode suppleres med faglige vurderinger Beskriv beredskabet og foranstaltninger som iværksættes på baggrund af registreringer og vurderinger Udarbejd personbeskrivelser med risikoprofiler og beskriv brugen heraf Beskriv samarbejdet med borgeren om risikovurderingerne Beskriv hvordan god og tilstrækkelig dokumentation og overlevering sikres Beskriv hvordan specialområdet sikrer fornøden kompetenceudvikling for nyansatte og erfarne medarbejdere Lav samarbejdsaftaler med relevante øvrige instanser Tænk sammenhænge ml. arbejde med voldsforebyggelse, magtanvendelse og sikkerhed Beskriv hvordan og hvor ofte sikkerhedsarbejdet skal følges op og revideres Side 7

8 Organisering Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det betyder blandt andet, at områdeledelserne skal sørge for, at arbejdet i alle led organiseres, planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. De overordnede rammer og strukturer omkring MED- og arbejdsmiljøarbejdet i Psykiatri og Social er fastlagt i MED- og arbejdsmiljøaftalen indgået mellem Region Midtjylland og de faglige organisationer, december Aftalen er suppleret med lokale arbejdsmiljøaftaler, som skal bidrage til et godt samarbejde og et sikkert arbejdsmiljø i specialområderne. Områdeledelserne skal beskrive, hvordan arbejdet organiseres sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt. Særlig opmærksomhed skal rettes mod: organisering af arbejdet generelt og på den enkelte afdeling ledelsens ansvar den enkelte medarbejders ansvar funktions- og opgavebeskrivelse for kontaktpersoner og/eller kontaktteams arbejdsmetoder herunder værktøj til systematisk risikovurdering kollegial og ledelsesmæssig sparring mulighed for/pligt til at sige fra, hvis en ansat føler sig utryg alarmer og tilkaldesystemer Kontaktperson eller kontaktteam I organiseringen af arbejdet er der et særligt opmærksomhedspunkt omkring valget af kontaktpersonsordninger eller kontaktteamordninger. Det enkelte specialområde fastlægger, hvorvidt man anvender kontaktpersoneller kontaktteamordninger i de enkelte afdelinger. Uanset om man vælger kontaktpersoner eller kontaktteams, så er den tætte kontakt og opfølgning i forhold til den enkelte borgers behandling, udvikling og trivsel væsentlig. Ved kontaktpersonordninger kan en fordel være muligheden for at opbygge et tæt og tillidsfuldt forhold, der åbner for udviklingsmuligheder. I forhold til sikkerhedsarbejdet kan der være visse områder, hvor en konktaktperson kan stå i en sårbar position, eksempelvis ved vurderinger af risici/farlighed ved kontakten med borgeren. En meget tæt kontakt kan gøre medarbejderen blind i forhold til risikobetonet adfærd eller adfærd, der ubemærket eskalerer. Samtidigt er det en særlig udfordring ved kontaktpersonordningen at sikre, at kollegerne er opdaterede og fagligt klædt på, når kontaktpersonen er fraværende, ligesom ansvaret kollegialt også gælder den anden vej. Side 8

9 I et kontaktteam af flere medarbejdere er ansvaret fordelt på flere personer. En fordel kan være, at der er højere grad af sparring medarbejderne i mellem, samt muligheden for at vælge den medarbejder i teamet, der på dagen - eller i forhold til den konkrete opgave - bedst kan håndtere kontakten til borgeren. En udfordring for teamarbejdet er at få koordineret i tilstrækkelig grad, samt at få etableret den nødvendige tillid mellem medarbejder og borger, for at udviklingsarbejdet kan fungere optimalt. Særligt når der arbejdes med kontaktpersonsordninger skal specialområdet sikre, at kontaktpersonen har den fornødne sparring og støtte til at løfte opgaven omkring risikovurderinger og sikkerhedsarbejdet i forhold til borgerne. Alene-arbejde Alene-arbejde er en arbejdsform, hvor medarbejderen kan være særlig sårbar. Alene-arbejde defineres her som en arbejdsproces, hvor medarbejderen er alene med borgeren, og hvor der ikke er umiddelbar mulighed for at få hjælp fra en kollega. Hvis alene-arbejdet kan medføre en fare eller risiko, skal arbejdet planlægges, så faren kan imødegås. Områdeledelserne skal sikre, at der i hver afdeling, som varetager ydelser i forhold til borgere med udadreagerende og risikobetonet adfærd er retningslinjer for alene-arbejdet. Hvorvidt en medarbejder kan arbejde alene sammen med en borger skal vurderes ud fra specialområdets systematiske risikovurderinger den seneste uge, en konkret socialfaglig vurdering samt en eventuel risikoprofil for borgeren. Retningslinjerne skal beskrive sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde: i borgerens lejlighed under transport og ledsagelse uden for tilbuddet andet alene-arbejde Retningslinjerne skal desuden forholde sig til: arbejdstilrettelæggelse og organisering af arbejdet, så alene-arbejdet enten mindskes eller gøres så sikkert så muligt procedure for systematisk overlevering af oplysninger om risikovurderinger og andre iagttagelser, som kan have sikkerhedsmæssig betydning i forbindelse med vagtskifte hvordan andre medarbejdere kan tilkaldes, herunder anvendelse af alarm mulige flugtveje og sikre områder. indretning, herunder borgerens adgang til genstande, der kan anvendes til at forårsage skade. Side 9

10 Tilkalde- og alarmsystemer Alle medarbejdere på Region Midtjyllands sociale tilbud skal have mulighed for at tilkalde en kollega eller leder i tilfælde af, at man føler sig utryg og/eller der er optræk til en voldsom episode. Områdeledelserne beskriver som minimum, hvordan dette krav sikres. Herunder skal fremgå, om der anvendes alarmer eller andre tilkaldesystemer, samt hvordan disse anvendes; bruges alarmer kun indendørs eller er det også udenfor? Hvordan og hvor ofte testes alarmer? Det skal konkret vurderes, om der er behov for at anvende personbårne GPStrackers med alarmfunktion, når medarbejdere arbejder udendørs, ligesom det skal vurderes om der er behov for GPS-trackers i biler, der benyttes til persontransport. Valget af og omfang af brug af alarmer og tilkaldesystemer skal begrundes. Hvis det vurderes nødvendigt at anvende overfaldsalarmer skal disse testes af medarbejderne, når arbejdet påbegyndes. Alarmtesten skal dokumenteres. Risikovurdering Risikovurderinger Et væsentligt element i sikkerhedsarbejdet er at lave systematiske vurderinger af, hvornår der er risici til stede i arbejdet. Alle specialområder med borgere med udadrettet og risikobetonet adfærd skal derfor gøre brug af systematiske risikovurderinger af de borgere, der falder inden for målgruppen dvs. har risikobetonet adfærd. Det vurderes lokalt på afdelingerne i de respektive specialområder, hvilke borgere, det gælder. Kriterierne for hvilke borgere det drejer sig om, skal beskrives. Risikovurderingerne finder sted på to niveauer: 1. Medarbejdernes faglige vurderinger 2. medarbejdernes faglige vurderinger suppleret med en systematisk standardiseret metode til risikovurdering for de borgere, hvor det er relevant, og i det omfang det vurderes relevant. En sikker arbejdsplads forudsætter at medarbejderne har stor faglig viden, et godt kendskab til borgerne og kontinuerligt reflekterer over sikkerhedsforholdene, når de planlægninger det pædagogiske arbejde og indgår i konkrete situationer sammen med borgeren. En faglig vurdering af risiko kan være præget af forskellige erfaringer og forskellig vægtning af forskellige forhold også selvom personalet, der foretager Side 10

11 vurderingerne, har stort kendskab til borgeren. Derfor skal en systematisk metode sikre, at risikovurderinger foretages ud fra samme kriterier og efter fastsatte tidsintervaller, når det på den enkelte afdeling vurderes relevant i forhold til en borger med risikobetonet adfærd. Specialområderne i Region Midtjylland skal enten anvende det standardiserede risikovurderingsværktøj Brøset Violence Checklist eller et andet (eventuelt lokalt) udviklet vurderingsværktøj. Det er tidligere besluttet, at Specialområde socialpsykiatri voksne skal anvende Brøset Violence Checkliste og gennemføre faste screeninger for borgere med a) behandlingsdom eller b) misbrug eller c) udadreagerende adfærd, samt hvis det i øvrigt vurderes nødvendigt. Hvis man i de øvrige specialområder vælger et andet værktøj end Brøset Violence Checklist - f.eks. en lokalt tilpasset rød-gul-grøn-model, skal man beskrive og begrunde metoden/værktøjet og forelægge dette for psykiatri- og socialledelsen til godkendelse. I forbindelse med valg af den systematiske metode skal indgå en vurdering af målgruppen og dennes størrelse. Områdeledelserne har ansvaret for i dialog med arbejdsmiljøorganisationen at udarbejde procedurer/retningslinjer, som beskriver hvilke registrerings- og vurderingsmetoder, der anvendes, samt de konkrete sikkerhedsmæssige forholdsregler, som iværksættes, når det vurderes, at en borger kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Områdeledelserne skal være opmærksomme på, om der i samarbejdet med og besøg fra pårørende, venner og samarbejdspartnere kan opstå risikobetonede situationer og herudfra iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger samt have et beredskab, hvis en voldsom situation udvikler sig. Beredskab og forholdsregler Risikovurderinger skal følges op af konkrete sikkerhedsmæssige forholdsregler. Dette indebærer, at det pædagogiske arbejde med borgeren konsekvent planlægges, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. For at medarbejderne kan handle så hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt som muligt, skal specialområdet sørge for, at der udarbejdes planer for beredskab og forholdsregler, når en borgers adfærd slår ud i risikovurderingerne. Dette skal indgå i den individuelle plan og det daglige dokumentationsarbejde i Bosted Systemet. Beredskabet kan eksempelvis gradueres, således der er handleanvisninger ved både moderat og høj risiko for voldelig adfærd. Tilsvarende skal det angives, om der er bestemte aktiviteter, som f.eks. kørsel Side 11

12 og ledsagelse til aktiviteter ud af huset, som ikke gennemføres, eller hvilke særlige sikkerhedsmæssige forholdsregler, der i givet fald skal træffes. Der skal i forbindelse med beredskabet tages stilling til, hvorledes der kan træffes beslutning om tilrettelæggelsen af sikkerheden, når der af pædagogiske årsager eller ud fra særlige hensyn til borgeren ønskes gennemført aktiviteter, som ellers ikke ville kunne gennemføres jvf. de fastlagte generelle sikkerhedsmæssige forholdsregler. Risikoprofiler Specialområdet skal som del af beredskabet supplere de løbende risikovurderinger med personbeskrivelser, der indeholder en risikoprofil for borgere med udadrettet og risikobetonet adfærd. I risikoprofilen beskrives eksempelvis borgerens udtryk ved optræk til aggression, og hvordan personalet kan forholde sig på den mest hensigtsmæssige måde for at konfliktnedtrappe og øge sikkerheden. Ved udarbejdelsen af risikoprofiler skal områdeledelserne inddrage andre instansers beskrivelser og udredninger af borgeren, herunder foreliggende mentalerklæringer. Samarbejde med borgeren I den udstrækning det er muligt, og hvor borgeren har forudsætninger for det, skal borgeren inddrages i arbejdet med risikovurderingerne. Borgeren kan for eksempel give input til, hvordan personalet bedst handler og møder borgeren, hvis borgeren gør antræk til voldsom og risikofyldt adfærd. Derudover skal borgeren, hvor det kan være til gavn for borgeren, medarbejderne og/eller det faglige arbejde, have mulighed for at få en debriefing efter voldelig og risikobetonet adfærd. Dokumentation og overlevering Områdeledelserne skal sikre: den fornødne dokumentation af registreringer og vurderinger den fornødne tid og rum til at personalet kan overlevere og sætte sig ind i registreringer og vurderinger skriftligt så vel som mundtligt beskrivelser af hvordan medarbejderne skal registrere og vurdere. Dokumentation, overlevering og risikoprofiler skal være med til at sikre, at medarbejderne har den nødvendige viden om borgerens sindstilstand og adfærdsmønstre. Side 12

13 Kompetenceudvikling vedrørende sikkerhedsområdet Områdeledelserne skal sikre, at alle relevante medarbejdere har de fornødne kompetencer til at arbejde med målgruppen, forebyggelse af vold og risikovurdering. Dette skal ske som en del af det samlede arbejde med kompetenceudvikling i specialområdet. Der skal ifølge kvalitetsstandarden om kompetenceudvikling foreligge retningslinjer for, hvordan specialområdet afdækker, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at det enkelte tilbud kan løse sine opgaver, samt retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere samarbejder om at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Dette gælder naturligvis også for kompetencer omkring sikkerhed og risikovurderinger. Det er vigtigt, at kompetenceudviklingen med hensyn til sikkerhed har fokus på: introduktion af nye medarbejdere interne kurser, herunder ny viden brush-up/vedligeholdelse af kompetencer. Kompetenceudviklingen skal have særlig fokus på forebyggelse af vold, konflikthåndtering og kommunikation. Nye medarbejdere skal introduceres til specialområdets og den enkelte afdelings arbejde med sikkerhed og risikovurderinger hurtigst muligt. Indtil medarbejderen har været gennem denne introduktion, skal der være tæt kollegial støtte og sparring, så den nye medarbejder ikke står alene i risikobetonede situationer. Ovenstående gør sig tilsvarende gældende i forhold til vikarer, elever, studerende og praktikanter, som har opgaver i forhold til borgere med udadreagerende eller risikobetonet adfærd. Områdeledelserne skal sikre, at der foreligger retningslinjer for anvendelse af vikarer, elever, studerende og vikarer herunder opgaver og ansvar for disse. Psykiatri- og socialledelsen iværksætter efter drøftelser i områdeledergruppen og HMU tværgående initiativer i forhold til kompetenceudvikling i specialområderne. Samarbejde med øvrige instanser For at sikre, at borgeren får et sammenhængende forløb og den størst mulige overlevering af viden mellem medarbejderne, er det helt centralt, at samarbejdet mellem de forskellige instanser, som borgeren kommer i kontakt med, fun- Side 13

14 gerer optimalt. 1 Relevante instanser kan eksempelvis være kommunal sagsbehandling, behandlingspsykiatrien, retspsykiatrien, kriminalforsorgen, kommunal misbrugsbehandling, politiet m.fl. I Region Midtjylland er samarbejdet mellem Psykiatrien, kommunerne og praksissektoren reguleret i Sundhedsaftale for Det psykiatriske område. Sundhedsaftalen rummer en særlig aftale vedrørende retspsykiatriske patienter, som planlægges taget op til revision i foråret 2013 med særligt henblik på at styrke samarbejdet og sikkerheden omkring retspsykiatriske patienter med vurderet høj sikkerhedsrisiko. Der er endvidere for behandlingspsykiatrien fastlagt en udvidet fælles retningslinje for fremgangsmåden ved udskrivelse af patienter med dom til behandling - herunder om afholdelse af udskrivningsmøder og opfølgende koordinationsmøder mellem de relevante parter. Herudover er den fællespsykiatriske retningslinje vedrørende udskrivningsaftaler og koordinationsplaner (2.17.5) under revision med henblik på at gøre udskrivningsaftaler og koordinationsplaner til bedre og mere handlingsanvisende værktøjer for de involverede parter. I det omfang, der er behov for at supplere ovenstående aftaler og retningslinjer med konkrete samarbejdsaftaler, er det områdeledelsernes opgave at sikre, at der er de nødvendige samarbejdsaftaler med eksterne parter, hvor der er behov for koordination og klar ansvarsfordeling og forventningsafstemning for at sikre et sammenhængende og optimalt forløb. De eksterne parter kan eksempelvis være sagsbehandlingen i handlekommunerne, behandlingspsykiatrien, kriminalforsorgen, de kommunale misbrugsbehandlingsenheder, politiet m.fl. Specialområde socialpsykiatri voksne/blåkærgård har i november 2011 indgået en samarbejdsaftale med Regionspsykiatrien Viborg-Skive. Aftalen fastlægger principper for hvorledes parterne samarbejder for at sikre koordination og styring af patientforløb, udveksling af informationer og dialog og forventningsafstemning ved ændringer indsatsen i forhold til patienten/borgeren. Aftalen følges op med yderligere aftaler mellem specialområdet og behandlingspsykiatrien i Områdeledelserne skal medvirke aktivt til, at der i samarbejde med øvrige samarbejdspartnere foreligger de nødvendige opdaterede udredninger og mentalerklæringer fra psykiatrien/retspsykiatrien. 1 Den eksterne kommissionsrapport i forbindelse med Blåkærgårdsagen konkluderede, at et øget og forbedret samarbejdet mellem instanser er en af de væsentligste forbedringspotentialer for at øge kendskabet og støtten til de konkrete borgere og dermed øge sikkerheden. Side 14

15 Voldsindberetninger, anmeldelse af arbejdsskader, politianmeldelse og magtanvendelse Voldsindberetning og anmeldelse af arbejdsskader Specialområderne registrerer vold mod medarbejdere og borgere inden for tre områder: trusler & psykisk vold, fysisk vold og seksuel chikane. Voldsomme hændelser med fravær, eller hvor der er indgivet politianmeldelser, skal altid anmeldes i EASY til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Hændelser, der ikke lovmæssigt skal anmeldes i EASY skal registreres, så de kan dokumenteres. Der pågår et arbejde med at forberede elektronisk registrering. I psykiatri- og socialadministrationen opgøres alle voldsindberetninger som er anmeldt i EASY. Den centrale opfølgning sker pt. således: opgørelse i form af en årlig rapport over ulykker forelægges HMU, som kan igangsætte initiativer på baggrund heraf fx temadage arbejdsmiljøkoordinatorerne i administrationen følger op på større udsving i tallene tilsynet orienterer sig i institutionens/tilbuddets voldsindberetninger før tilsynet og spørger ind til tilbuddets arbejde med forebyggende tiltag. Voldsepisoder, som er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens regler om arbejdsulykker, skal anmeldes til Arbejdstilsynet snarest muligt og senest 9 dage efter ulykken. Ifølge arbejdsmiljølovgivningens skal voldsepisoder endvidere analyseres med henblik på læring og forebyggelse fremover. Den læring, man uddrager fra arbejdet med vold, kan med fordel tænkes med ind i sikkerhedsarbejdet, således at risikobetonede situationer forebygges. I specialområdernes udvikling af retningslinjer for registrering og udvikling af analyse af vold bør dette tænkes sammen med sikkerhedsmodellen herunder de systematiske risikovurderinger og foranstaltninger, der iværksættes på baggrund heraf. Politianmeldelse Det er områdeledelsernes ansvar at sikre, at voldsomme voldsepisoder anmeldes eller registreres hos politiet. Ønsker den skadelidte ikke at der indgives anmeldelse, kan episoden registreres på skadevolders navn hos politiet Magtanvendelse Sikkerhedsarbejdet overlapper med magtanvendelsesområdet, hvor der findes en national kvalitetsstandard for magtanvendelse samt et regionalt retningsgivende dokument med lokale uddybninger. I forbindelse med analysearbejdet af Side 15

16 magtanvendelserne og de forebyggende tiltag skal sikkerhedsarbejdet tænkes ind, eksempelvis i planer til forebyggelse af magtanvendelser (jf. det retningsgivende dokument for magtanvendelse, afsnit 6.2 og 6.3). Opfølgning på sikkerhedsarbejdet Områdeledelserne skal sikre, at der løbende er en drøftelse af procedurer og tilgange i sikkerhedsarbejdet. Dette skal ske i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, på personalemøder og som led i arbejdsmiljøgruppernes arbejde. Områdeledelserne skal første gang efter sommerferien 2013 udarbejde en samlet beskrivelse af sikkerhedsarbejdet i specialområderne mhp. psykiatri- og socialledelsens godkendelse. Beskrivelserne skal omfatte sikkerhedsarbejdets organisering, lokale retningslinjer, kompetenceudvikling og samarbejdsaftaler med øvrige instanser samt en status på arbejdet med risikovurderinger og risikoprofiler. Specialområdernes sikkerhedsarbejde vil herefter være et fast tema på psykiatri- og socialledelsens dialogmøder med områdeledelserne. Områdeledelserne skal påse, at der som minimum en gang årligt gennemføres en systematisk gennemgang/selvevaluering og drøftelse af sikkerhedsarbejdet i specialområdet, herunder organisering, lokale retningslinjer, kompetenceudvikling og samarbejdsaftaler med øvrige instanser. Dette skal ske i sammenhæng med den årlige arbejdsmiljødrøftelse og gennemgangen kan med fordel gennemføres som en faglig audit (efter forbillede fra arbejdet med de 6 første standarder i Dansk Kvalitetsmodel på socialområdet). På baggrund af den systematiske gennemgang eller selvevaluering udarbejder områdeledelsen en plan for kvalitetsforbedringer på sikkerhedsområdet. I denne plan beskrives, hvilke områder der prioriteres i kvalitetsforbedringerne, hvem der er ansvarlig, og hvornår tiltagene skal ske. Tilsyn Region Midtjyllands Tilsynsteam fører tilsyn med de sociale institutioner og tilbud, som Regionen driver efter Serviceloven. Tilsynsbesøg gennemføres både anmeldt og uanmeldt. Institutionernes/tilbuddenes arbejde med sikkerhed og dokumentation heraf indgår som fokusområde i forbindelse med tilsynstemaets besøg. Side 16

17 Referencer Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. BEK nr. 559 af 17/06/2004 Delpolitik om vold, mobning og chikane i Region Midtjylland, supplement til Region Midtjylland en attraktiv arbejdsplads, Personalepolitik for Region Midtjylland, vedtaget af RMU 30. marts 2010 En værktøjskasse om alenearbejde: Hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret. Branchearbejdsmiljørådet for serviceog tjenesteydelser Fællespsykiatrisk retningslinje om fremgangsmåde ved udskrivelse af patienter med dom til behandling Fællespsykiatrisk retningslinje om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling på socialområdet Kom volden i forkøbet inspiration til indsatsen på arbejdspladsen, Pjece udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, september 2012 Kritisk hændelse i psykiatrien i Region Midtjylland 2012, Rapport udgivet af en ekstern undersøgelseskommission, September 2012 Lov om arbejdsmiljø, lovbekendtgørelse nr af 07/09/2010 inkl. ændring af 14/06/2011 MED- og Arbejdsmiljøaftale for Region Midtjylland, januar 2013 Styr uden om trusler og vold inspiration til ansatte i døgntilbud, Pjece udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, november 2012 Sundhedsaftale for Det psykiatriske område. Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. AT-vejledning D.4.3. Juni Side 17