Den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme"

Transkript

1 Den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme - med fokus på sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring samt lejeretlige henlæggelsesordninger Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences Juridisk Institut Cand.merc.aud. - kandidatafhandling 2013 Forfatter: Anita Tønder Vejleder: Hans Henrik Edlund

2 Indholdsfortegnelse Executive summary Indledning og problemformulering Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Disposition og struktur Den regnskabsmæssige behandling Regnskabsmæssig klassifikation Investeringsejendomme Handelsejendomme Domicilejendomme Ejendomme under opførelse Indregning og måling i årsregnskabet Indregning Måling Investeringsaktivitet som hovedaktivitet Kostprismodellen Dagsværdimodellen Vedligeholdelse og forbedring Regnskabsmæssig avanceopgørelse Sammenfatning Vedligeholdelse og forbedring SL 6 og retspraksis Den skatteretlige lovgivning Skattemyndighedernes fortolkning og den ledende Højesteretsdom Praksis Skattemyndighedernes skøn Ejertidsfordelingsprincippet Påbudte udgifter Udbedring af skader Teknologisk udvikling samt nyere og bedre materialer

3 3.2 Skatteretlige særregler Procentreglen for nyerhvervede ejendomme Historisk oprindelse og Højesterets blåstempling Procentreglens anvendelsesområde Straksfradragsreglen Forskelle mellem skatteret og lejeret Det skatteretlige kontra det lejeretlige vedligeholdelses- og forbedringsbegreb Kombinationer af vedligeholdelse og forbedring Sammenfatning Hensættelser til vedligeholdelse og forbedring De lejeretlige henlæggelsesordninger LEL 22 og 23 - indvendig vedligeholdelseskonto LEL 63 a - bunden forbedringskonto BRL 18 og 18 b - udvendig vedligeholdelseskonti BRL 18 - udvendig vedligeholdelseskonto BRL 18 b - bunden udvendig vedligeholdelseskonto Tilladte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter Regnskabsaflæggelse overfor GI Den skatteretlige behandling BRL 18 - udvendig vedligeholdelseskonto Løbende hensættelser Afholdte udgifter Salg og køb af ejendomme BRL 18 b - bunden udvendig vedligeholdelseskonto Løbende hensættelser Afholdte udgifter Salg og køb af ejendomme Rentetilskrivninger Efterbeskatningssituationen Kontoføring iht. LL 14 G, stk Problemer ved den skatteretlige behandling Eksempel på optimering af den skattemæssige situation Sammenfatning

4 5. Den skattemæssige behandling Det skattemæssige afskrivningsgrundlag Opdeling af ejendommen i bygningsbestanddele, installationer og driftsmidler Skattemæssige afskrivninger Betingelser for afskrivning Bygninger Installationer Forbedringer Forbedringer i forbindelse med avanceopgørelsen Sammenfatning Fremtidsvurdering Den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelse og forbedring Den skatteretlige behandling af de lejeretlige henlæggelsesordninger Konklusion Litteraturliste Bilagsoversigt Antal anslag i alt udgør , svarende til 62 normalsider Der er anvendt nedenstående forkortelser i afhandlingen: Årsregnskabsloven (ÅRL) Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder (RVL) Statsskatteloven (SL) Ligningsloven (LL) Boligreguleringsloven (BRL) Lejeloven (LEL) Afskrivningsloven (AFL) Vurderingsloven (VURDL) Tinglysningsloven (TL) Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL) Grundejernes Investeringsfond (GI) 4

5 Executive summary This thesis discusses the tax treatment of rental properties and focuses on problems that may arise in connection with the maintenance and improvement thereof. The differences between the maintenance concepts as defined under rental law and tax law will also be discussed along with the reserve schemes under rental law and the tax treatment thereof. The thesis starts with a brief description of the accounting treatment of rental properties allowing the reader to gain insight into this and subsequently explain differences to the rules as defined under rental law and tax law. The next step is to account for the legal tax framework for the distinction between maintenance and improvement. The law text which discusses maintenance allowance dates back from 1903, and the wording is thus of a very general nature. Consequently, it has been up to the tax authorities and the courts to interpret the contents of the provision, which means that administrative practice and case law within the area are very comprehensive. Selected judgments and decisions will therefore be analysed. Some special rules under tax law will also be discussed, which, when certain criteria have been complied with, allow for the deduction of expenses which are not immediately characterised as maintenance expenses. The differences between the maintenance concept as defined under rental law and tax law will also be accounted for. The rules for reserve schemes under rental law regarding maintenance and improvement will also be discussed. Schemes which some rental properties are covered by. There will be focus on the reserve schemes applicable to regulated leases where some of the provisions are to be paid into a tied-up account with GI the Landowners' Investment Foundation. Furthermore, the special tax rules applicable to payments made and received from these maintenance accounts will be discussed, and the optimisation of tax matters will be illustrated by means of examples. Finally, the basis for tax depreciation will be discussed together with the rules surrounding tax depreciation and how improvement costs are treated in connection with the statement of gains and losses from the disposal of a property. 5

6 1. Indledning og problemformulering 1.1 Indledning Ejendomsmarkedet har i adskillige år været et omdiskuteret emne, og mange mennesker følger med stor interesse udviklingen heri. Medierne offentliggør dagligt nye statistikker og bud på den fremtidige udvikling og den centrale rolle, som markedet har, medfører, at det i høj grad er påvirket af samfundsøkonomien og forventningerne til den fremtidige udvikling. Følsomheden overfor konjunkturer og forventninger fremkalder et spekulationsmarked, hvor investorerne har mulighed for særdeles attraktive afkast, hvilket har medført en øget interesse for investering i udlejningsejendomme. Udlejningsejendomme er således blevet et investeringsaktiv på linje med aktier og obligationer. Endvidere har der igennem en årrække været en del ændringer i reglerne omkring de traditionelle pensionsordninger, hvilket har medført, at den skattemæssige fradragsværdi af indbetalinger til pensionsordninger er reduceret. Derudover har renteniveauet i de seneste år været meget lavt og forrentningen af den almindelige formue har derfor været dårligere end førhen. Der har således i stigende udstrækning været incitament til at placere formuen i udlejningsejendomme og derved opnå en højere forrentning af de opsparede midler. Den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme er imidlertid ganske kompleks, og der kan opstå adskillige skattemæssige problemstillinger ved erhvervelsen, udlejningen og afhændelsen af udlejningsejendomme. Der er eksempelvis væsentlig forskel på den skattemæssige behandling af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, og sondringen herimellem er ikke et nyt problem indenfor skatteretten. Siden indførelsen af den første statsskattelov i 1903 har det været muligt at fratrække vedligeholdelsesudgifter ved indkomstopgørelsen, mens udgifter til forbedringer derimod skal aktiveres og herefter eventuelt afskrives løbende. Investorer kan således have interesse i at klassificere så mange udgifter som muligt som vedligeholdelsesudgifter frem for forbedringsudgifter og derved opnå skattemæssigt fradrag med det samme. I SKAT's indsatsplan for 2012 var et af indsatsområderne sondringen mellem forbedring og vedligeholdelse af udlejningsejendomme. Indsatsområdet iværksattes bl.a. med baggrund i complianceresultatet for 2006, hvor der blev konstateret en fejlprocent på 37,6 % for virksomheder, der er kategoriseret under ejendomshandel og udlejning. Formålet med indsatsområdet var, at skabe grundlag for en modernisering af fradragsreglerne for vedligeholdelse af udlejningsejendomme, således at reglerne fortolkes objektivt, og der derved opnås gennemsigtighed for, hvornår der kan anerkendes fradrag for vedligeholdelse. 1 Et andet problemfyldt område indenfor den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme er behandlingen af de lejeretlige henlæggelsesordninger. Med henblik på at forbedre boligstandarden i ældre udlejningsejendomme gennemførte den daværende regering i starten af 1980'erne et regelsæt, der skulle forbedre udlejers økonomiske muligheder for at foretage vedligeholdelse m.v. Regeringen indførte nogle lejeretlige henlæggelsesordninger, og samtidig indførte de en gunstig skatteregel, som korrekt anvendt, giver mulighed for at opnå løbende skattemæssigt fradrag for forbedrings- 1 SKAT's indsats- og inddrivelsesplan 2012, side 21 6

7 udgifter. Reglerne er dog så komplicerede, at kun de færreste investorer anvender reglerne optimalt Problemformulering Med udgangspunkt i indledningen er formålet med nærværende afhandling at redegøre for den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme med særligt fokus på sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring samt problemstillinger i forbindelse hermed. Endvidere ønskes forskelle mellem det skatteretlige og lejeretlige vedligeholdelses- og forbedringsbegreb belyst, og der ønskes at redegøre for de lejeretlige henlæggelsesordninger og problemstillinger i forbindelse med den skattemæssige behandling heraf. Formålet med at beskrive og analysere de gældende regler er at finde ud af, om reglerne giver et klart og forståeligt billede af den skattemæssige sondring mellem vedligeholdelse og forbedring. Endvidere er formålet at fremdrage nogle af de problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med vedligeholdelse og forbedring af en ejendom, herunder de særlige problemer der kan være for ejendomme, som er omfattet af reglerne omkring de lejeretlige henlæggelsesordninger. 1.3 Metode 3 Hovedformålet med nærværende afhandling er, som nævnt i ovenstående, at redegøre for den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme med særligt fokus på sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring. Der er således tale om en forståelsesanalyse. I redegørelsen foretages en omfattende gennemgang af nogle begreber, som kun de færreste har en detailviden om. Der tages derfor afsæt i en eksplorativ og problemidentificerende undersøgelsestype, der har til formål at udforske et ikke kendt eller mindre kendt område. Informationssøgningen er primært foregået ved gennemgang af primære datakilder som love, domme, kendelser, vejledninger, bøger og relevante artikler m.v. Afhandlingen vil således tage udgangspunkt i gældende lovgivning og retspraksis på området. Den kvalitative undersøgelsesmetode, der anvendes som indgangsvinkel i afhandlingen, understøtter den eksplorative og problemidentificerende undersøgelsestype, hvilket kort kan beskrives som, at man gennem forskellige former for dataindsamling bliver i stand til at skabe en dybere forståelse for det problemkompleks, der behandles. Den analytiske tilgang i nærværende afhandling vil basere sig på den retsdogmatiske metode, idet afhandlingen har til formål at udlede, hvad der er gældende ret for det behandlede område gennem beskrivelse, fortolkning og systematisering af relevante retskilder. Den juridiske metode skal anvendes for, at en retsdogmatisk analyse kan anses for valid. 4 Afhandlingens udsagn og påstande om gældende ret vil derfor hvile på korrekt anvendelse af anerkendt juridisk metode, herunder retskilde- og fortolkningslæren. 2 "Ejendomsejere får ikke de fradrag, som de er berettigede til" 3 Hvor et helt afsnit er fra samme kilde, er henvisningen lavet til sidst i afsnittet 4 "Retskilder og retsteorier", side 31 7

8 På baggrund af de indsamlede informationer forsøges via deduktion at nå frem til en konklusion på afhandlingens problemstilling. Problembehandlingens karakter er således beskrivende, forklarende og kritisk diagnosticerende. 1.4 Afgrænsning Nedenstående afgrænsninger er foretaget ud fra en væsentlighedsbetragtning i relation til afhandlingens problemområde. Der afgrænses fra en dybdegående gennemgang af domicilejendomme, handelsejendomme og ejendomme under opførelse. De nævnte ejendomstyper vil blot blive berørt i forbindelse med den regnskabsmæssige klassifikation. Ved redegørelsen for den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling af udlejningsejendomme fokuseres der på aktivsiden i balancen, og der vil derfor ikke blive redegjort for behandlingen af gældsforpligtelserne, selvom de har en naturlig tilknytning hertil. Endvidere redegøres kun for de regnskabsmæssige regler i henhold til ÅRL og de danske regnskabsvejledninger. Afhandlingen behandler kun udlejningsejendomme beliggende i Danmark, hvor ejeren er fuld skattepligtig til Danmark. Ejendomme, som udelukkende bebos af ejeren selv, vil ikke blive behandlet, idet vedligeholdelsesudgifter i disse tilfælde ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, og derfor er sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring ikke relevant. Endvidere vil fredet ejendomme, landbrugsejendomme, en- og tofamilieshuse samt sommerhuse ikke blive behandlet. Den lejeretlige behandling vil kun omhandle udvalgte dele af lejeloven og boligreguleringsloven, herunder det lejeretlige vedligeholdelses- og forbedringsbegreb samt henlæggelsesordninger, hvor fokus vil være på BRL 18 og 18 b. Der afgrænses endvidere fra problemstillinger i forhold til udskudt skat, når en ejendom er omfattet af reglerne for de lejeretlige henlæggelsesordninger. 1.5 Disposition og struktur Med udgangspunkt i problemstillingen er der udarbejdet nedenstående oversigt over afhandlingens opbygning, som har til formål at give et struktureret overblik. 8

9 Figur 1 - Afhandlingens struktur 5 Afsnit 1 Indledning og problemformulering Afsnit 2 Den regnskabsmæssige behandling af udlejningsejendomme Afsnit 3 Sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring Afsnit 4 Lejeretlige henlæggelsesordninger til vedligeholdelse og forbedring Afsnit 5 Den skattemæssige behandling af udlejningsejendomme Afsnit 6 Vurdering af fremtiden Afsnit 7 Konklusion Afhandlingen indledes i afsnit 2 med en kort beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling af udlejningsejendomme. Herunder behandles den regnskabsmæssige klassifikation samt indregningen og målingen i årsregnskabet. Endvidere redegøres for den regnskabsmæssige behandling af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter for senere at kunne drage forskelle til de lejeretlige og skatteretlige regler. Derudover redegøres der kort for den regnskabsmæssige avanceopgørelse. Afsnit 3 indeholder en redegørelse for det skatteretlige vedligeholdelses- og forbedringsbegreb, herunder en gennemgang af lovhjemmel og den ledende Højesteretsdom på området. Endvidere gennemgås udvalgte domme og kendelser, der skal bidrage til en forståelse af fortolkningen af begreberne og den historiske oprindelse. Derudover behandles "procentreglen" samt "straksfradragsreglen", som begge er undtagelser til SL 6, og der afsluttes med en redegørelse for forskellen mellem det lejeretlige og skatteretlige vedligeholdelses- og forbedringsbegreb. I afhandlingens afsnit 4 behandles de lejeretlige henlæggelsesordninger til vedligeholdelse og forbedring med fokus på BRL 18 og 18 b. Endvidere redegøres for den skattemæssige behandling af hen- 5 Egen tilvirkning 9

10 læggelsesordningerne efter BRL 18 og 18 b, herunder LL 14 G og eventuelle problemstillinger i forbindelse hermed. I afsnit 5 redegøres for opgørelsen af det skattemæssige afskrivningsgrundlag samt reglerne omkring skattemæssige afskrivninger. Endvidere redegøres der kort for, hvorledes forbedringsudgifter behandles i forbindelse med avanceopgørelsen ved afståelse af fast ejendom. Afslutningsvis giver jeg i afsnit 6 mit bud på, hvad der vil/bør ske i fremtiden indenfor de behandlede områder, hvor jeg vurderer et behov for nogle ændringer. Endeligt vil der i afhandlingens afsnit 7 blive afrundet med en hovedkonklusion, hvor problemstillingen vil blive besvaret. 10

11 2. Den regnskabsmæssige behandling I dette afsnit indledes afhandlingen med en kort gennemgang af de gældende regler for den regnskabsmæssige behandling af udlejningsejendomme. Behandlingen af investeringsejendomme vil være i fokus, da det oftest er denne type ejendom, der anvendes som udlejningsejendom. Først behandles den regnskabsmæssige klassifikation og herefter gennemgås reglerne for indregning og måling i årsregnskabet. Til slut redegøres for den regnskabsmæssige behandling af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter for senere at kunne drage forskelle til den lejeretlige og skatteretlige behandling. 2.1 Regnskabsmæssig klassifikation Klassificeringen af en ejendom kan have stor betydning for den regnskabsmæssige behandling. RVL 17 inddeler groft fast ejendom i nedenstående fire regnskabsmæssige kategorier: 1 Investeringsejendomme 2 Handelsejendomme 3 Domicilejendomme 4 Ejendomme under opførelse Opdelingen kan udledes af RVL 17's definition af investeringsejendomme samt afgrænsningen herfra. Det fremgår heraf, at det er virksomhedens hensigt med ejendommen, der er udgangspunkt for den regnskabsmæssige klassifikation. RVL 17, afsnit 2 kan der Investeringsejendomme ÅRL indeholder ingen direkte definition på investeringsejendomme. 6 imod supplere med følgende definition: "Investeringsejendomme besiddes med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller langsigtet kapitalgevinst ved videresalg." Investeringsejendomme ejes således med henblik på at opnå løbende pengestrømme, der som udgangspunkt er uafhængige af virksomhedens øvrige aktiver. Ejendomme, der står tomme og dermed ikke generer løbende pengestrømme, kan imidlertid klassificeres som investeringsejendomme, såfremt ejendommen ejes med henblik på udlejning. 7 Endvidere kan ejendomme, hvor den fremtidige anvendelse endnu ikke er fastlagt klassificeres som investeringsejendomme på betingelse af, at det ikke er besluttet at anvende ejendommen som domicilejendom eller handelsejendom. 8 6 "Regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme" 7 RVL 17 8 RVL 17 11

12 2.1.2 Handelsejendomme Jf. RVL's appendiks defineres handelsejendomme som: "ejendomme, der er opført eller anskaffet med videresalg for øje inden for en kortere årrække". Spørgsmålet om, hvad "en kortere årrække" dækker over, opstår hurtigt, da det kan være svært at definere tidsperspektivet heraf. Ifølge en artikel om den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme vurderes det ofte at være en periode på 2-3 år. Derved skal ejendomme, som opføres eller anskaffes med henblik på videresalg indenfor en periode på 2-3 år, betragtes som handelsejendomme. 9 Klassificeres en ejendom som en handelsejendom, skal den behandles efter de regnskabsmæssige regler om varebeholdninger. Det betyder, at ejendommen måles til kostpris, og der skal ske nedskrivning til nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere end kostprisen. 10 Endvidere skal handelsejendomme præsenteres under omsætningsaktiver i henhold til ÅRL's bilag 2, skema Domicilejendomme Domicilejendomme defineres jf. RVL's appendiks som: "ejendomme, der i væsentligt omfang anvendes i virksomheden til administration, produktion eller i forbindelse med handel med varer eller tjenesteydelser mv.". Klassificeres en ejendom som en domicilejendomme, skal den behandles efter de regnskabsmæssige regler for materielle anlægsaktiver. Domicilejendomme skal således måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. 11 Endvidere skal der foretages nedskrivning, hvis den regnskabsmæssige værdi er højere end genindvindingsværdien. 12 Som alternativ til kostpris kan man opskrive domicilejendomme til dagsværdi, hvor opskrivningen indregnes direkte på egenkapitalen og bindes på en særlig reserve. 13 I tilfælde, hvor en ejendom anvendes både som domicilejendom og udlejningsejendom, og hvor det er muligt at sælge de enkelte arealer separat, skal arealerne behandles separat i henhold til anvendelsen Ejendomme under opførelse Når en ejendom er under opførelse skal den, indtil den er færdigopført, behandles efter de regnskabsmæssige regler om materielle anlægsaktiver. Dette gælder uanset om ejendommen efterfølgende vil blive klassificeret som investeringsejendom. 9 "Regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme" 10 ÅRL 36 og 46, stk ÅRL ÅRL ÅRL , stk "Regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme" 12

13 Klassificeringen sker således først efter færdiggørelsen af ejendommen, hvorefter den behandles efter det regelsæt, der gælder for den pågældende ejendomskategori. Investeringsejendomme, som er under ombygning, renovering eller lignende med henblik på at sikre forsat anvendelse som investeringsejendom, skal imidlertid fortsat klassificeres som investeringsejendom Indregning og måling i årsregnskabet I det følgende redegøres for, hvornår der skal ske indregning af investeringsejendomme, samt hvilken værdi der skal indregnes til. Endvidere foretages en gennemgang af reglerne for efterfølgende måling af investeringsejendomme Indregning Investeringsejendomme skal ifølge ÅRL indregnes i årsregnskabet, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. 16 ÅRL definerer ikke nærmere, hvornår disse kriterier er opfyldt, men i praksis vil det sædvanligvis være overtagelsesdagen, hvor virksomheden opnår ret til at opkræve husleje m.v. og har forpligtet sig til at afholde de omkostninger, som er forbundet med ejendommen. 17 Ved første indregning måles investeringsejendomme til kostpris efter de almindelige bestemmelser for aktiver 18, hvor kostprisen er defineret som følgende: "for et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet". 19 Endvidere skal alle omkostninger direkte tilknyttet erhvervelsen af en investeringsejendom indgå i kostprisen ved første indregning. 20 Herunder kan fx nævnes advokatomkostninger, tinglysningsafgifter m.v Måling Den efterfølgende måling af investeringsejendomme kan ske på flere måder efter ÅRL og afhænger af virksomhedens hovedaktivitet. Udgangspunktet er, at målingen skal ske til kostpris (kostprismodellen), men dette kan dog fraviges, såfremt virksomheden har investeringsaktivitet, som hovedaktivitet. Ifølge ÅRL 38 kan sådanne virksomheder efter første indregning vælge løbende at regulere investeringsejendomme til dagsværdi (dagsværdimodellen), og de har således valgfrihed mellem kostprismodellen og dagsværdimodellen. 15 RVL 17, afsnit 2 16 ÅRL "Regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme" 18 ÅRL ÅRL bilag 1D 20 ÅRL 40 13

14 Investeringsaktivitet som hovedaktivitet Som ovenfor beskrevet kan særreglen i ÅRL 38 anvendes for investeringsejendomme, såfremt virksomheden har investering som hovedaktivitet. Det er således relevant at få defineret, hvad dette begreb dækker over, idet en investeringsejendom alternativt skal behandles efter de generelle regler for materielle anlægsaktiver. Ifølge KPMG's "Indsigt i årsregnskabsloven" er virksomheder, der har investering som hovedaktivitet, defineret som virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i forskellige former for værdipapirer og fast ejendom eller i andre aktiver alene med det formål at fordele investeringsrisikoen og lade deres aktionærer eller deltagere drage fordel af resultaterne af forvaltningen af virksomhedens midler. Anvendelse af den frivillige særregel om måling til dagsværdi kræver endvidere, at virksomheden kun har én hovedaktivitet, nemlig investering. Kravet om én hovedaktivitet vedrører alene investeringsaktiviteten og ikke investeringsaktiverne. Det er dermed tilladt, at virksomheden foretager investering i en bred vifte af investeringsobjekter, herunder værdipapirer, ejendomme, råstoffer m.v Kostprismodellen Kostprismodellen er udgangspunktet og skal anvendes, såfremt en virksomhed ikke har investeringsaktivitet som hovedaktivitet. En investeringsvirksomhed kan endvidere vælge at anvende kostprismodellen, såfremt dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt. Ved kostprismodellen sker den efterfølgende måling til kostpris med fradrag af systematiske afskrivninger over den forventede brugstid. 22 Afskrivningerne skal beregnes under hensyntagen til ejendommens forventede restværdi efter afsluttet brugstid, målt til værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse. 23 Ejendomme, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter reglerne i ÅRL 38, skal endvidere nedskrives til en eventuel lavere genindvindingsværdi, hvor genindvindingsværdien defineres som den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg. 24 Kapitalværdien udgør den tilbagediskonterede nutidsværdi af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. 25 Endvidere tillader loven, på trods af indregning til kostpris, opskrivning af ejendomme til dagsværdi. 26 Ifølge ÅRL 41, stk. 3 skal en sådan opskrivning indregnes direkte på egenkapitalen og bindes på en særlig reserve, som ikke kan elimineres med virksomhedens underskud eller bruges til udlodning af udbytte m.v. Reserven kan først opløses eller formindskes, hvis det opskrevne aktiv afhændes eller udgår af aktiviteten, nedskrives på grund af en lavere genindvindingsværdi, er forbundet med ud- 21 "Indsigt i årsregnskabsloven 2012/13", side ÅRL ÅRL 43, stk ÅRL bilag 1D 25 ÅRL bilag 1D 26 ÅRL 41 14

15 skudt skat der hensættes eller tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn. 27 Såfremt der opskrives til dagsværdi, skal virksomheden foretage en regelmæssig værdiregulering, når der konstateres afvigelser mellem den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien. Det betyder, at virksomheden også fremadrettet skal måle til dagsværdi for at opfylde kravet om kontinuitet i årsrapporten Dagsværdimodellen Som omtalt ovenfor kan virksomheder, der har investeringsaktivitet som hovedaktivitet, frivilligt vælge om de efter første indregning ønsker at måle investeringsejendomme til kostpris eller dagsværdi. Vælges dagsværdimodellen skal dagsværdien vurderes ud fra de faktiske forhold på balancedagen. Det er ikke tilladt at tage hensyn til effekter af fremtidige udvidelser eller moderniseringer af ejendommen. 29 For at sikre konsekvent og systematisk valg af princip skal anvendelsen af dagsværdi ske på samtlige investeringsaktiver eller på enkelte kategorier af investeringsaktiver samt tilhørende finansielle forpligtelser. 30 Ønskes investeringsejendomme målt til dagsværdi skal bestemmelsen således anvendes for samtlige af virksomhedens investeringsejendomme. 31 Dagsværdi defineres, som det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter. 32 Det fremgår ikke af ÅRL 38, hvorledes denne værdi skal opgøres, men der henvises til ÅRL 37, stk. 1, 2-4 pkt., der definerer dagsværdien, som den salgspris, der kan konstateres for de pågældende aktiver på et velfungerende marked. Kan der ikke umiddelbart konstateres en salgspris for det samlede aktiv, måles det ud fra markedets salgsværdier på aktivets enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke et velfungerende marked for disse bestanddele, måles dagsværdien til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller. Indtægter efter ÅRL 38 anses altid for indtjent, og de løbende dagsværdireguleringer skal således indregnes i resultatopgørelsen. 33 Tidligere skulle reguleringen, som følge af ændret dagsværdi, indregnes i posten "Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver" under egenkapitalen. Bestemmelsen er imidlertid ophævet i 2008, og reguleringen indregnes derfor som en almindelig del af årets resultat under posten "Overført resultat" under egenkapitalen. 2.3 Vedligeholdelse og forbedring Den regnskabsmæssige behandling af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter kan udledes af ÅRL's generelle definition på et aktiv, hvorefter afholdte udgifter indregnes som et aktiv, når det er sandsynligt, at udgiften vil medføre fremtidige økonomiske fordele, og kostprisen kan måles pålideligt ÅRL 41, stk ÅRL "Indsigt i årsregnskabsloven 2012/13", side ÅRL 38, stk "Indsigt i årsregnskabsloven 2012/13", side ÅRL bilag 1D 33 ÅRL "Indsigt i årsregnskabsloven 2012/13", side

16 Udgifter for arbejder udført på en investeringsejendom indregnes således i resultatopgørelsen, når de afholdes, medmindre det forventes, at de afholdte udgifter medfører en forøgelse af investeringsejendommens fremtidige afkast eller dens dagsværdi, og udgifterne kan måles pålideligt. Opfylder udgiften ikke de anførte betingelser, klassificeres den som en forbedring, der skal tillægges ejendommens kostpris og afskrives over den forventede levetid. Indregnes ejendommen til dagsværdi efter ÅRL 38, skal der imidlertid ikke foretages afskrivning, idet dagsværdien årligt reguleres over resultatopgørelsen. Dette medfører, at forbedringsudgifter ikke nødvendigvis medregnes i ejendommens regnskabsmæssige værdi, hvis de afholdte udgifter ikke har medført en tilsvarende værdistigning på ejendommen. Udgangspunktet er således, at afholdte udgifter klassificeres som vedligeholdelse og udgiftsføres i resultatopgørelsen, medmindre de medfører en forøgelse af det fremtidige afkast og dermed skal betragtes som en forbedring. Den regnskabsmæssige sondring mellem vedligeholdelse og forbedring har således betydning for, hvorledes udgifterne skal indregnes i årsregnskabet, idet udgifter til vedligeholdelse udgiftsføres med det samme, hvorimod udgifter til forbedringer aktiveres og udgiftsføres løbende i form af efterfølgende afskrivninger. 2.4 Regnskabsmæssig avanceopgørelse ÅRL indeholder ikke nogen konkret bestemmelse for, hvordan afhændelse af en investeringsejendom skal behandles regnskabsmæssigt. Normal regnskabspraksis er dog, at der indregnes en regnskabsmæssig avance/tab i resultatopgørelsen. Den regnskabsmæssige avance/tab opgøres som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og salgsprisen. Ved indregning til dagsværdi efter ÅRL 38 vil den regnskabsmæssige værdi være den seneste vurderede eller beregnede dagsværdi. Indregnes ejendommen derimod til kostpris med efterfølgende afskrivninger efter ÅRL 36, vil den regnskabsmæssige værdi være den afskrevne værdi. Ovenstående behandling er i overensstemmelse med RVL 17, afsnit 6, der blot tilføjer, at der skal ske fradrag af omkostninger direkte tilknyttet afhændelsen. Afhændelsestidspunktet anses for tidspunktet, hvor fordele og risici ved besiddelse af investeringsejendommen overgår til køberen. 35 Det kan diskuteres, hvornår dette er tilfældet, men med baggrund i det tidligere gennemgåede omkring indregning af investeringsejendomme, vurderes det at være overtagelsestidspunktet, som afgør, hvornår ejendommen er afhændet. 2.5 Sammenfatning Den regnskabsmæssige klassifikation af en ejendom har betydning for indregningen og målingen heraf. Ifølge RVL 17 kan fast ejendom inddeles i fire regnskabsmæssige kategorier - investeringsejendomme, handelsejendomme, domicilejendomme og ejendomme under opførelse. Det er hensigten med ejendommen, som er udgangspunkt for den regnskabsmæssige klassifikation. 35 RVL 17, afsnit 6 16

17 Ifølge de regnskabsmæssige reguleringskilder skal der ske indregning af en investeringsejendom, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. I praksis anses disse betingelser for at være opfyldt på overtagelsesdagen. Ved første indregning måles investeringsejendomme til kostpris. Udgangspunktet for den efterfølgende måling er ligeledes kostpris med fradrag af løbende afskrivninger, men i ÅRL 38 findes imidlertid en frivillig særregel for virksomheder, hvis hovedaktivitet er investering. Ifølge denne kan sådanne virksomheder vælge at måle investeringsejendomme til dagsværdi, hvor den løbende dagsværdiregulering indregnes i resultatopgørelsen. Den efterfølgende måling afhænger således af virksomhedens hovedaktivitet. Den regnskabsmæssige behandling af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter kan udledes af ÅRL's generelle definition på et aktiv, hvorefter udgifter indregnes som et aktiv, når det er sandsynligt, at udgiften vil medføre fremtidige økonomiske fordele, og kostprisen kan måles pålideligt. Løbende daglige vedligeholdelsesudgifter skal således udgiftsføres i det år, hvor udgiften afholdes. Medfører den afholdte udgift derimod en forøgelse af de fremtidige pengestrømme, anses udgiften for en forbedring og skal aktiveres på ejendommen. Ved afhændelse af investeringsejendomme skal der opgøres en regnskabsmæssig avance/tab som indregnes i resultatopgørelsen. Den regnskabsmæssige avance/tab opgøres som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og salgsprisen. 17

18 3. Vedligeholdelse og forbedring I det følgende afsnit redegøres for den skattemæssige behandling af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter. Der indledes med en gennemgang af lovhjemmelen og den ledende Højesteretsdom på området og endvidere redegøres for retspraksis med udgangspunkt i udvalgte domme og kendelser. Herefter behandles procentreglen for nyerhvervede ejendomme og straksfradragsreglen, som er skatteretlige særregler. Til slut redegøres for forskellen mellem det lejeretlige og skatteretlige vedligeholdelses- og forbedringsbegreb. 3.1 SL 6 og retspraksis I dette afsnit gives en gennemgang af den skatteretlige lovgivning omkring vedligeholdelse og forbedring. Endvidere redegøres for skattemyndighedernes fortolkning af lovteksten samt den ledende Højesteretsdom på området, og retspraksis behandles med udgangspunkt i udvalgte domme og kendelser Den skatteretlige lovgivning Fradrag for udgifter til vedligeholdelse af fast ejendom reguleres af SL 6, stk. 1, litra e, der i uddrag har følgende ordlyd: "Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver af fradrag: Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. " Det fremgår ikke klart af statsskattelovens ordlyd, hvorvidt fradragsretten for vedligeholdelsesudgifter har hjemmel i statsskattelovens litra a eller litra e. SL 6, stk. 1, litra a lyder således: "Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver af fradrag: Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger." Det er i en tidligere cand.merc.aud.-afhandling vurderet, at litra a omhandler driftsomkostninger, som anvendes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, mens litra e vedrører omkostninger til vedligeholdelse af formuen. 36 Højesteret har endvidere i UfR 1958,1173 H fastslået, at den korrekte hjemmel for fradrag for vedligeholdelsesudgifter er SL 6, stk. 1, litra e. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der derimod ikke fradrag for udgifter til forbedring af en fast ejendom jf. SL 6, stk. 2, der i uddrag har følgende ordlyd: "Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes, til Forbedring af Ejendom " 36 "Skattemæssige problemer ved forbedringer/vedligeholdelse af fast ejendom", side

19 Spørgsmålet omkring, hvad der fra lovgivers side menes med begreberne "vedligeholdelse" og "forbedring" og sondringen herimellem opstår hurtigt. Spørgsmålet lader sig ikke besvare direkte ud fra bestemmelsernes ordlyd, idet bestemmelserne i SL 6, stk. 1, litra e og SL 6, stk. 2 er holdt i meget generelle vendinger. Det har derfor været overladt til domstolene og administrativ praksis at fortolke bestemmelsernes indhold nærmere, herunder grænsedragningen mellem de to begreber Skattemyndighedernes fortolkning og den ledende Højesteretsdom Grundet den meget generelle ordlyd i SL 6 findes der en ganske omfattende praksis vedrørende den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelse og forbedring. Efter den af skattemyndighederne anlagte praksis skal grænsedragningen foretages ud fra ejendommens tilstand på anskaffelsestidspunktet. 37 Vedligeholdelsesfradrag indrømmes kun for udgifter til arbejder, der kan relateres til den forringelse af ejendommen, der er opstået ved slid og ælde i den nuværende ejers ejertid. Såvel den løbende vedligeholdelse, som udskiftning af nedslidte og beskadigede dele af ejendommen, er omfattet heraf. Udgifter til arbejder, der sætter ejendommen i en bedre stand end den forringelse, der er sket ved slid og ælde i den nuværende ejers ejertid, anses derimod skattemæssigt for forbedringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede. Bringes ejendommen således i samme stand som på anskaffelsestidspunktet, er der tale om en vedligeholdelsesudgift, hvorimod der er tale om en forbedringsudgift, hvis ejendommen bringes i en bedre stand end på anskaffelsestidspunktet. 38 Såfremt forringelsen er opstået i såvel den tidligere som den nuværende ejers ejertid, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af udgifterne. Den nuværende ejer kan herefter fradrage den del af udgifterne, der bringer ejendommen tilbage til den oprindelige stand på anskaffelsestidspunktet, og de resterende udgifter betragtes som forbedringsudgifter. 39 Den af skattemyndighederne anlagte fortolkning har således igennem mange år været, at vedligeholdelse skal sættes i forhold til ejendommens tilstand på anskaffelsestidspunktet og ikke tilstanden på opførelsestidspunktet. Denne fortolkning er endvidere blevet fastslået af Højesteret i UfR 1958,1173 H, der kan resumeres således: En ejer arvede i 1933 en ejendom, som var bortforpagtet indtil 1944, hvor ejeren selv overtog driften. Samtidig hermed foretog han betydelige istandsættelsesarbejder og fratrak de udgifter, han anså for vedligeholdelsesudgifter. Dette fradrag blev af skattemyndighederne nedsat til et beløb, som man skønsmæssigt anså for at svare til den forringelse ved slid og ælde, der var indtruffet i ejertiden. Højesteret fandt, at de fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter skulle ses i forhold til ejendommens tilstand ved ejerens erhvervelse af ejendommen, hvilket havde fornøden hjemmel i SL 6, stk. 1, litra e. Skattemyndighederne fandtes herefter at have været berettigede til ved beregningen af de fra- 37 "Skattemæssige problemer ved forbedringer/vedligeholdelse af fast ejendom", side "Skattemæssige problemer ved forbedringer/vedligeholdelse af fast ejendom", side "Vedligeholdelse af udlejningsejendomme - skatteretlige aspekter", side 39 19

20 dragsberettigede vedligeholdelsesudgifter at se bort fra den forringelse, som havde fundet sted, før ejeren blev ejer af ejendommen. 40 Det fremgår af dommen, at afgørelsen blev truffet med 4 stemmer mod 3, og højesteretsdommerne har således været uenige om fortolkningen af ordlyden i SL 6, stk. 1, litra e. Den anlagte fortolkning har imidlertid været gældende ret lige siden, og den nuværende Højesteret skal således have gode argumenter for at komme til en anden afgørelse end i 1958, såfremt en lignende sag skulle komme for Højesteret i dag. En ændring af den nuværende fortolkning vil endvidere have væsentlige økonomiske konsekvenser, idet det vil medføre adgang til fradrag for betydelige beløb, og det er derfor ikke sandsynligt, at man fra politisk hold er interesseret heri Praksis I og med at lovgivningen ikke hjælper meget til fortolkningen af den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelse og forbedring, beskrives denne bedst med eksempler fra praksis. Der gives som hovedregel fuldt fradrag for vedligeholdelses- og reparationsudgifter samt udgifter til mindre udskiftninger. Dette er uanset, om det reelt kan påvises, at forringelsen er sket i den nuværende ejers ejertid. Udføres derimod større istandsættelsesarbejder, herunder udskiftning af væsentlige bygningsdele eller installationer, må man grundet den anlagte fortolkning af lovteksten ved hvert enkelt arbejde vurdere, om forringelsen i sin helhed kan henføres til den nuværende ejers ejertid, eller om ejendommen sættes i bedre stand end på anskaffelsestidspunktet. De afholdte udgifter må derfor ofte opdeles i en vedligeholdelsesdel, der kan fratrækkes i afholdelsesåret, samt en forbedringsdel som skal aktiveres på ejendommen og herefter afskrives løbende, såfremt ejendommen er afskrivningsberettiget. Fordelingen vil naturligt indeholde en væsentlig grad af skøn, idet ejendommens tilstand på erhvervelsestidspunktet skal vurderes. Skattemyndighederne har ret til at foretage egne skøn og har rimelig frihed ved udøvelsen af disse. Det er op til skatteyderen, i en sag anlagt af denne, at argumentere for, hvorfor skattemyndighedernes skøn er forkert, og hvis dette ikke er muligt for skatteyderen, får skattemyndighederne normalt medhold i deres skøn. Ifølge loven er skattemyndighederne ikke forpligtet til at begrunde det udøvede skøn nærmere, og domstolene kan kun tilsidesætte det, hvis det hviler på et forkert retsgrundlag eller er udtryk for et indlysende urimeligt skøn Skattemyndighedernes skøn Der findes et utal af domme og kendelser omkring den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelse og forbedring, og mange af disse indeholder en form for skøn over fordelingen herimellem. En dom, der illustrerer dette, er SKM VLR, der kan resumeres således: 40 Udarbejdet med udgangspunkt i resumeet af dommen under afsnit C.H i "Den juridiske vejledning " 41 "Skattemæssige problemer ved forbedringer/vedligeholdelse af fast ejendom", side "Skattemæssige problemer ved forbedringer/vedligeholdelse af fast ejendom", side 26 20

21 Et selskab havde i en årrække gennemført en omfattende ombygning af selskabets udlejningsejendom, bl.a. var der i lejlighederne blevet installeret bad og toilet. I indkomståret 2004 havde selskabet afholdt udgifter til ombygningen med i alt kr. Landsskatteretten havde skønsmæssigt godkendt fradrag til vedligeholdelse for kr., svarende til 39,5 % af de samlede udgifter til renovering. Byretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet og henviste i den forbindelse til, at selskabet havde erhvervet ejendommen i 1987, hvor de enkelte lejligheder i ejendommen havde deletoilet på gangen og intet bad. Det fremgik ikke af sagen, hvilken stand ejendommen var i ved erhvervelsen. Efter bevisførelsen for landsretten havde ejeren fortsat ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skønnet over de udgifter, der udgjorde vedligeholdelse. Landsretten stadsfæstede byrettens dom. 43 Dommen illustrerer endvidere, at vedligeholdelsesfradraget, som ovenfor nævnt, bl.a. afhænger af skatteyderens evne til at bevise, at myndighedernes skøn er fejlagtigt. Såfremt ejendommens tilstand ved erhvervelsen og den afholdte udgifts nødvendighed ikke kan bevises, kan domstolene som regel ikke tilsidesætte myndighedernes skøn. 44 I TfS 1984,127 LSR, der kan resumeres som nedenfor, gik Landsskatteretten imidlertid imod skattemyndighedernes skøn over fordelingen af vedligeholdelses- og forbedringsdelen. En ejer erhvervede i 1969 en udlejningsejendom, der var opført i I 1977 blev der afholdt udgifter på ca kr. til reparation af altaner kr. blev anset for vedligeholdelse, resten forbedring. Ved overtagelsen i 1969 blev fastsættelsen af købesummen forelagt statsskattedirektoratet, idet ejendommen var overført til skatteyderens ægtefælle fra et likvidationsbo. Ved overtagelsen havde ejendommen været i almindelig god vedligeholdelsestand, hvorved skatteyderen året før overdragelsen havde afholdt kr. til reparation af altanerne. Skatteyderen havde for 1977 fratrukket de afholdte udgifter i forbindelse med reparation af altanerne, hvoraf skattemyndighederne ved ansættelse efter et skøn godkendte kr. som fradragsberettigede udgifter med den begrundelse, at der i kraft af de udførte reparationer var tilført ejendommen en forbedring i forhold til tilstanden på erhvervelsestidspunktet. Landskatteretten fandt dog, at det måtte antages, at en forholdsmæssig større andel af den stedfundne forringelse måtte henføres til de senere år i ejertiden, hvorfor der kunne godkendes et fradrag for vedligeholdelse på i alt kr. 45 Landskatteretten gik således imod skattemyndighedernes skøn på baggrund af skatteyderens bevis for ejendommens almindelige gode vedligeholdelse på erhvervelsestidspunktet Ejertidsfordelingsprincippet Forringelsen af en ejendom kan ofte henføres til både den tidligere ejer samt den nuværende ejers ejertid. I disse tilfælde vil de udførte arbejder indeholde både en vedligeholdelsesdel, der er fra- 43 Udarbejdet med udgangspunkt i resumeet af dommen under afsnit C.H i "Den juridiske vejledning " 44 En anden kendelse der illustrerer dette er TfS 1997, 331 V 45 "Skattemæssige problemer ved forbedringer/vedligeholdelse af fast ejendom", side 28 21

22 dragsberettiget samt en forbedringsdel, der ikke er fradragsberettiget, og der skal derfor foretages en skønsmæssig fordeling af udgiften. Som tidligere omtalt har skattemyndighederne ret til at udøve egne skøn, og de har rimelig frihed ved udøvelsen af disse. Myndighedernes skønsmæssige fordeling mellem vedligeholdelse og forbedring foretages ofte ud fra ejertidsfordelingsprincippet, således at den nuværende ejer kun får fradrag for den del af udgifterne, der vedrører dennes ejertid. 46 Der er således tale om et standardiseret skøn, som tager udgangspunkt i, hvor lang levetid en bygningsbestanddel af den pågældende type har. Ved sammenholdelse af den forventede levetid med skatteyderens ejertid kan opstilles en brøk, der angiver, hvor stor en del af udgiften der vedrører den nuværende ejers ejertid, og som dermed kan indrømmes vedligeholdelsesfradrag for. 47 Den standardiserede og forholdsvis nemme beregningsmetode antages at ligge til grund for mange af de af skattemyndighederne foretagne skøn, men ses dog ikke ofte anvendt i domme og kendelser. 48 Beregningsmetoden vurderes også at være fejlagtig, idet det afgørende bør være den faktiske levetid for den konkrete bygningsbestanddel frem for den forventede levetid. Fx er levetiden på vinduer afhængig af vejrets påvirkning, og levetiden kan derfor være forskellig for en ejendom, der ligger ud til vandet og en ejendom, der ikke gør Påbudte udgifter Det er uden betydning for sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring, om et arbejde er udført efter påbud fra offentlige myndigheder. Et eksempel herpå er en kendelse fra Landsskatteretten, TfS 1987,133 LSR, der kan resumeres således: Et selskab, der ejede en udlejningsejendom, måtte efter påbud fra det offentlige foretage en kloakeringsomlægning som følge af en ændret linjeføring i byen. Udgiften på kr. hertil kunne ikke fratrækkes fuldt ud som vedligeholdelsesudgift. Under hensyn til den tid, selskabet havde ejet ejendommen, blev der imidlertid givet et skønsmæssigt fradrag for vedligeholdelsesudgifter på kr Udbedring af skader Afholdes der udgifter til udbedring af skader, som ikke skyldes slid og ælde, men derimod er opstået på grund af fx vejret eller et svampeangreb, kan der som udgangspunkt gives vedligeholdelsesfradrag, når de almindelige betingelser herfor er opfyldt. 50 Der kan således indrømmes fuldt fradrag for skader, der er opstået i skatteyderens ejertid, hvorimod udgifter til udbedring af skader opstået i tidligere ejers ejertid, men som først konstateres efter er- 46 "Skattemæssige problemer ved forbedringer/vedligeholdelse af fast ejendom", side Som eksempel herpå kan henvises til TfS 1985, 287 LSR 48 "Skattemæssige problemer ved forbedringer/vedligeholdelse af fast ejendom", side Udarbejdet med udgangspunkt i resumeet af dommen under afsnit C.H i "Den juridiske vejledning " 50 "Vedligeholdelse af udlejningsejendomme - skatteretlige aspekter", side 67 22

23 hvervelsen, ikke kan fradrages. 51 Som eksempel herpå er en afgørelse fra Statens Ligningsdirektorat 52, der kan resumeres således: Tre måneder efter overtagelsen af en 400 år gammel beboelsesejendom konstaterede den nye ejer et svampeangreb i ejendommens baghus. De udgifter, der var afholdt som følge af angrebet til delvis nedrivning af ejendommen og restaurering af de to gavlflader, kunne ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen, da de omhandlede mangler ansås at have foreligget allerede ved købet af ejendommen. 53 Udbetales der et forsikringsbeløb eller andre erstatninger for skader til dækning af udgifter, vil der være adgang til vedligeholdelsesfradrag, såfremt ejeren skal indtægtsføre erstatningen skattemæssigt. Kan erstatningen derimod holdes udenfor indkomstberegningen, kan udgifter til udbedring af skaden ej heller fradrages Teknologisk udvikling samt nyere og bedre materialer Når der foretages ændringer i en ejendom, medfører den teknologiske udvikling ikke altid, at der vil blive tale om en forbedringsudgift. Et eksempel herpå er LSRM 1967,73 LSR, der omhandler en fabriks overgang fra jævnstrøm til vekselstrøm. Her fik skatteyderen fuldt fradrag for udgiften, da udskiftningen blev anset for vedligeholdelse, idet der bl.a. kunne fremlægges en erklæring fra professionelle fagfolk, som beskrev, at de foretagne udvidelser ikke gik ud over, hvad der var forlangt i stærkstrømsreglementet og alene havde til formål at opfylde myndighedernes krav. Kendelsen viser bl.a., at Landsskatteretten ved sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring kan og vil bruge professionelle fagfolks vurderinger. Når reparationer og udskiftninger foretages med nyere og bedre materialer, vil der i nogle tilfælde være tale om vedligeholdelse, mens der i andre vil være tale om forbedring. Sondringen afhænger af en individuel vurdering, hvilket illustreres af forskellige udfald i to kendelser, som begge omhandler ændring af facade fra kalkning til plasticmaling. I LSRM 1962,157 LSR fik en skatteyder ved overgang fra kalkning til plasticmaling af facader fuldt fradrag for udgiften til plasticmaling, selvom denne var betydelig højere end udgiften til kalkning. Modsætningsvis fik skatteyderen i LSRM 1961,59 LSR kun skønsmæssigt fradrag for udgiften til plasticmaling. Kendelserne er et godt eksempel på, at skattemyndighedernes skøn generelt foretages ud fra de givne omstændigheder og ikke altid kan forventes at være ens. 3.2 Skatteretlige særregler I dette afsnit gives en gennemgang af procentreglen for nyerhvervede ejendomme samt straksfradragsreglen, som begge er nogle skatteretlige særregler. Fælles for særreglerne er, at de, såfremt 51 "Vedligeholdelse af udlejningsejendomme - skatteretlige aspekter", side Afgørelsen er gengivet i RR 1958, Udarbejdet med udgangspunkt i resumeet af dommen under afsnit C.H i "Den juridiske vejledning " 54 "Vedligeholdelse af udlejningsejendomme - skatteretlige aspekter", side 67 23

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Axcel Management A/S Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Registrerede revisorer

Registrerede revisorer Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning Kirkestien 3A 4281 Gørlev Årsrapport for 2010 Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-4281 Gørlev Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Egenkapital Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Skema i RL I. Virksomhedskapital II. Overkurs ved emission III. Reserve for opskrivninger

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56 CVR-nr. 33 57 08 56 Årsrapport for regnskabsåret 01.07.13-30.06.14 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

SVF Ejendomsservice A/S Årsrapport for 2013

SVF Ejendomsservice A/S Årsrapport for 2013 SVF Ejendomsservice A/S Årsrapport for 2013 CVR-nr. 15 03 97 95 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/4 2014 Grete Lis Pedersen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Holstebro-Struer Trafikhavns Tankanlæg

Holstebro-Struer Trafikhavns Tankanlæg Holstebro-Struer Trafikhavns Tankanlæg Årsregnskab 2012 Internt (Årsregnskabet er indarbejdet i årsrapporten for Holstebro-Struer Trafikhavn) Indholdsfortegnelse Anvendt regnskabspraksis 1 Resultatopgørelse

Læs mere

Oplistning af væsentlige begreber/forhold i Rvl 14:

Oplistning af væsentlige begreber/forhold i Rvl 14: Regnskabsvejledning 14: Indkomstskatter. Oplistning af væsentlige begreber/forhold i Rvl 14: Afsnit: Årets skat i resultatopgørelsen: Årets aktuelle skat: Skat af skattepligtig indkomst XXX + Regulering

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49

Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne CVR-nr. 26 77 43 49 Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på det ordinære bestyrelsesmøde d. 5. maj 2015 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Årsrapport 2013. A/S Plantningsselskabet Sønderjylland. CVR-nr. 35 74 67 14 044733 / CW. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Årsrapport 2013. A/S Plantningsselskabet Sønderjylland. CVR-nr. 35 74 67 14 044733 / CW. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nørre Havnegade 43 6400 Sønderborg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 044733 / CW KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Medlem af

Læs mere

Løgten-Skødstrup Vandværk A.m.b.a. CVR-nr. 29 45 04 04

Løgten-Skødstrup Vandværk A.m.b.a. CVR-nr. 29 45 04 04 Løgten-Skødstrup Vandværk A.m.b.a. CVR-nr. 29 45 04 04 Årsrapport 1. januar - 31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26. marts 2015. Dirigent

Læs mere

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44 CVR-nr. 32 44 30 44 Årsrapport for tiden 01.09.09-31.12.10 Nærværende årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling, den / 2011 Dirigent: STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Årsrapport 2013/14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 5. november 2014. Michael Lauridsen Dirigent Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 7. august 2014 blev der i sag nr. 111/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Flemming M. Nielsen afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 10. september 2013 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

Aros Bolig Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg Aps reg. Nr. 253 865. CVR nr. 21 57 67 00. Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008. (10.

Aros Bolig Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg Aps reg. Nr. 253 865. CVR nr. 21 57 67 00. Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008. (10. Aros Bolig Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg Aps reg. Nr. 253 865 CVR nr. 21 57 67 00 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (10. regnskabsår) www.arosbolig.dk Aros regnskab 2008 Side 1 Årsberetning

Læs mere

Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-42};J Gørlev

Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-42};J Gørlev Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning Kirkestien 3A 4281 Gørlev Årsrapport for 2011, I II, I Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-42};J Gørlev Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Foreningen Ørstedspavillonen

Foreningen Ørstedspavillonen Ryttervej 4 Torvet 2 CVR-nr. 26 06 36 55 5700 Svendborg 5900 Rudkøbing www.tranberg.nu Telefon 62 17 21 40 Telefon 62 51 32 66 info@tranberg.nu Denne rapport indeholder11 sider 5083-r001-13.doc Indholdsfortegnelse

Læs mere

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår)

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår) K/S Danskib 16 CVR-nr. 17 54 39 89 Årsrapport for 2013 (21. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Regnskabssammendrag 2012

Regnskabssammendrag 2012 Indhold Regnskabssammendrag 1. januar 31. december 2 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Andelsselskabsoplysninger 4 Resultatopgørelse 5 Balance 6 Pengestrømsopgørelse 8 Noter 9 1

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Foreningen af Radiografer i Danmark H.C. Ørstedsvej 70, 1879 Frederiksberg C

Foreningen af Radiografer i Danmark H.C. Ørstedsvej 70, 1879 Frederiksberg C Foreningen af Radiografer i Danmark H.C. Ørstedsvej 70, 1879 Frederiksberg C Årsrapport 2010 CVR nr. 83 81 52 13 Foreningen af Radiografer i Danmark 2 Indholdsfortegnelse Side Foreningsoplysninger 3 Påtegninger

Læs mere

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Foreningsregnskab 2012 Indhold 1 Foreningsoplysninger 1 Påtegninger Bestyrelsenspåtegning 2 Revisors erklæring om assistance 3 Bestyrelsesberetning

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport for 1. juli 2011-30. juni 2012 (4. regnskabsår) Årsrapport er fremlagt

Læs mere

Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236. Årsrapport 2013/14

Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236. Årsrapport 2013/14 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon 58558200 Telefax 58558201 www.deloitte.dk Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236 Årsrapport Godkendt

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport for 1. juli 2010-30. juni 2011 (3. regnskabsår) Årsrapport er fremlagt

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Forord. Til slut fremfindes et grundlag til et lovforslag på området både med hensyn til samfundsøkonomien og enkelthed rent skatteretligt.

Forord. Til slut fremfindes et grundlag til et lovforslag på området både med hensyn til samfundsøkonomien og enkelthed rent skatteretligt. Forord Denne afhandling tager udgangspunkt i et velkendt skatteretligt problem omhandlende sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring af udlejningsejendomme. Afhandlingen fokuserer grundet miljømæssige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Formålet Å R S R A P P O R T

Indholdsfortegnelse. Formålet Å R S R A P P O R T Indholdsfortegnelse Formålet...1 Grundlæggende principper...2 Årsrapportens opbygning...3 Byggeklodsmodel...4 Virksomheder i klasse A...5 Virksomheder i klasse B...6 Virksomheder i klasse C og D...7 Målinger...8

Læs mere

Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J

Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J CVR-nr. 29 55 38 07 Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper:

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: Reviderede noter: 3 Værdiansættelsesprincipper Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: 3.1 Koncerngoodwill

Læs mere

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17 CVR-nr. 35 36 67 17 Årsrapport for regnskabsåret 10.09.13-31.12.13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02 CVR-nr. 30 27 79 02 Årsrapport for 2012/13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Årsrapport 2014

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Hallerup Statsautoriserede revisorer

Hallerup Statsautoriserede revisorer Hallerup Statsautoriserede revisorer Udkast nr. 2 Hallerup & Co. I/S Overgaden Oven Vandet 48 E DK-1415 København K Tel. : +45 32 96 29 00 Fax : +45 32 96 29 05 E-mail : adm@hallerup.dk Web : www.hallerup.dk

Læs mere

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR.

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. 18 66 11 01 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på interessentskabets ordinære

Læs mere

WATERFRONT COMMUNICATION A/S

WATERFRONT COMMUNICATION A/S WATERFRONT COMMUNICATION A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2013 Finn Elkjær Dirigent Side 2 af 15 Indhold

Læs mere

Ganløse Nordre Vandværk A.M.B.A

Ganløse Nordre Vandværk A.M.B.A Ganløse Nordre Vandværk A.M.B.A Regnskab for perioden 1. januar til 31. december 2011 Bestyrelsens påtegning Bestyrelsen har dags dato aflagt årsrapporten for 2011 for Ganløse Nordre Vandværk A.M.B.A.

Læs mere

A/S Houborg Plantage CVR-nr. 24 25 52 12. Årsrapport 2002

A/S Houborg Plantage CVR-nr. 24 25 52 12. Årsrapport 2002 A/S Houborg Plantage CVR-nr. 24 25 52 12 Årsrapport 2002 A/S Houborg Plantage Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Fonden-Gimle. Årsrapport for 2009 10. regnskabsår. Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde. CVR-nr. 25 36 12 37

Fonden-Gimle. Årsrapport for 2009 10. regnskabsår. Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde. CVR-nr. 25 36 12 37 Fonden-Gimle Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde CVR-nr. 25 36 12 37 Årsrapport for 2009 10. regnskabsår Indholdsfortegnelse Oplysninger om fonden 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Ledelsesberetning

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport Uhre Windpower 2 I/S CVR-nr. 33 62 12 64 Årsrapport 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Interessentskabsoplysninger Interessentskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Specifikation I Varebeholdninger 1.

Læs mere

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 KOMDIS A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 Carsten Hagen Britze Dirigent Side 2 af 18 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Tommerup St. Antenneforening

Tommerup St. Antenneforening Tommerup St. Antenneforening Engvej 22 5690 Tommerup CVR.-nr. 17 92 97 98 20. regnskabsår Årsrapport for 2013 Godkendt på selskabets generalforsamling den / 2014 Dirigent: - 1 - Indhold Påtegninger Bestyrelsens

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2014-31. maj 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837. - 1 Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved et bindende

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Letpension A/S Årsrapport 2012. Letpension A/S. CVR-nr. 2940 1675

Letpension A/S Årsrapport 2012. Letpension A/S. CVR-nr. 2940 1675 2 Letpension A/S CVR-nr. 2940 1675 3 Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger... 4 Selskab... 4 Bestyrelse... 4 Direktion... 4 Dirigent... 4 Ledelsespåtegning... 5 Den uafhængige revisors erklæringer...

Læs mere

SMIDSTRUP VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

SMIDSTRUP VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 SMIDSTRUP VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB 1. januar 2010-31. december 2010 (1. regnskabsår) Godkendt på den ordinære generalforsamling

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2012-31. maj 2013 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

Bårdesø & Omegns Elforsyning. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014

Bårdesø & Omegns Elforsyning. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014 Bårdesø & Omegns Elforsyning Thygesensvej 9 5450 Otterup CVR-nummer: 12995717 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014 (103. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 20. maj 2015 Dirigent

Læs mere

Rolfsted og Omegns Transformerforenings. Årsrapport 2012

Rolfsted og Omegns Transformerforenings. Årsrapport 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63146600 Telefax 63146612 www.deloitte.dk Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab

Læs mere

NØRRE AABY ANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT FOR 2014

NØRRE AABY ANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT FOR 2014 NØRRE AABY ANTENNEFORENING CVR-nr. 72 97 46 11 ÅRSRAPPORT FOR 2014 Fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 18. marts 2015 Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Side Oplysninger om foreningen...

Læs mere

Spar Nord Fonden CVR-nr. 14 34 69 02

Spar Nord Fonden CVR-nr. 14 34 69 02 CVR-nr. 14 34 69 02 Årsrapport for 2012 S T A T S A U T O R I S E R ET R EVISIONS P ART N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport 2014 Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport for perioden 31. juli 2014 31. december 2014 CVR 36 05 53 83 (1. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Ringsted Fjernvarme A/S

Ringsted Fjernvarme A/S Ringsted Fjernvarme A/S Vurderingsberetning med tilhørende udkast til åbningsbalance pr. i. januar 2oi2 pwc Indholdsfortegnelse Side Påtegnuiger Bestyrelsens undersla~ifter Vurderingsberetning afgivet

Læs mere

AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 37. REGNSKABSÅR

AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 37. REGNSKABSÅR Tlf: 96 56 17 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab hirtshals@bdo.dk Havnegade 18, Box 78 www.bdo.dk DK-9850 Hirtshals CVR-nr. 20 22 26 70 AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 2010 37.

Læs mere

EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 86. REGNSKABSÅR

EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 86. REGNSKABSÅR Tlf: 63 12 71 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab odense@bdo.dk Fælledvej 1 www.bdo.dk DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2014 86. REGNSKABSÅR Årsrapporten

Læs mere

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår Gjøl Private Vandværk I/S Bygstubben 22, Gjøl 9440 Aabybro Årsrapport for 2012 26. regnskabsår CVR-nr. 11 44 45 47 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20.

Læs mere