Forældretilsyn Guldbæk Friskole

Transkript

1 Forældretilsyn Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen) at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver undervisning og sprogstimulering efter 1, stk. 2, 2. pkt., som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves." Formålet med forældretilsynet er derfor at vurdere fra forældrekredsens side, at skolen lever op til gældende love og bekendtgørelser vedr. kravene til en dansk folkeskole. Forældretilsynet foregår gennem orientering fra de enkelte lærer i form af et resume fra forældremøder samt deltagelse i fællessamlinger, fællesaktiviteterne over skoleåret (1.skoledag, fællesudflugt, juleværksteder, krybbespil, juletræsfest, arbejdsweekender, hovedrengøring og skolefest m.v.), frivillig deltagelse i den almindelige klasseundervisning og temaundervisning samt på bestyrelsesmøderne, hvor der orienteres om skolens gang via skolelederen. Skolen har i det nuværende skoleår 2009/ elever fordelt på to enkelte klassetrin (0.klasse og 6.klasse)samt to samlæste klasser (1-2 klasse og 3-4 klasse). 0. klasse: Michael 1-2. klasse: Annette 3-4. klasse: Tina 6. klasse: Anne Marie (barselsvikar for Tanja) Derudover er Martin støtte for primært en elev. Gitte er skoleleder og lærer. Susan er skolesekretær, men er pt sygemeldt. Der har i årets løb været en del fravær blandt skolens ansatte, idet der pt er to langtids sygemeldninger og en på barsel. Skolen tilbyder ligeledes en fuldtids SFO ordning fra 0. 6.klasse, som Iben og Martin styrer. Der planlægges værksteder, ugentlig filmdag hvor børnene selv medbringer film, udendørs leg og rollespil, udflugter ud af huset, samt hygge med Iben og Martin. Der er i vintermånederne rift om Playstation og Nintendo WII, så meget at der pt er spilledage til de forskellige klasser. I løbet af eftermiddagen får børnene SFO brød brød som lunes i ovnen, alle børn får tilbudt SFO brød hver dag, på den måde undgår vi sukkerkolde børn sidst på dagen.

2 Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde: fælles samling lektion lektion pause lektion lektion spisning frikvarter lektion lektion pause lektion Der er skoleaktiviteter ude af huset mandag og torsdag i form af idræt i Ø. Hornum. Her bliver eleverne hentet i bus og afleveret igen når idrætstimerne er slut. Den fælles samling, er en god start for skolens elever og børnehavebørn, med mulighed for at give fællesbeskeder, her er forældre velkomne, der startes hver morgen med en sang. Her orienteres om eventuelt ændrede forhold og allerede fra morgenstunden er der mulighed for at starte på det igangværende tema. Temaundervisningen på tværs af klassetrin er lagt ind i skemaet tirsdag, onsdag, torsdag og er fælles for alle skolens årgange. Skemalagt er: Dansk, matematik, idræt, kristendom, engelsk og tysk. I engelsk har man valgt at inddele efter niveau i stedet for efter klassetrin. Dette for at give en god dynamik på holdet, hvor man underviser med et fælles udgangspunkt. Ikke skemalagt undervisning som dækkes af temaundervisningen er: Historie, natur/teknik, musik, sløjd, billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde. Som forældrerepræsentant vælger jeg at bruge en fredag på skolen, fra morgensamlingen kl. 8 til undervisningen slutter over middag, jeg bruger ca. 45 min. i hver klasse, på den måde får jeg et godt billede, af hvordan hverdagen i de enkelte klasser ser ud på Guldbæk friskole.

3 De enkelte klasser: 0.klasse: 8 elever heraf 5 drenge og 3 piger, Michael er klasselærer. Klassebesøg: Den dag jeg besøger klassen er der en enkelt dreng syg så jeg sætter mig på hans plads. De første par minutter af timen bruges til afkrydsning samt et par af børnene har noget meget vigtigt at fortælle. Klassen gennemgår i fællesskab lektierne fra A bogen, det omhandler et juletræ med diverse pynt f.eks. antal flag, kugler osv. Her er det både overblik af tegningen, antal, vente på tur børnene øver sig i. Alle børnene bliver hørt og set. Alle eleverne er meget aktive i undervisningen og er ikke bange for at sige noget. Efter gennemgang af lektier arbejder klassen med bogstavet D/d, i bogen lærer eleverne at skrive bogstavet rigtigt samt ser forskellen på stort D eg lille d. Alle eleverne kommer op til tavlen for at skrive D og d på tavlen og sammen siger eleverne D D D. 1-2 klasse: 10 elever heraf 4 drenge og 6 piger, Annette er klasselærer. 1 klasse( 2 drenge og tre piger) 2.klasse (2 drenge og tre piger) Klassebesøg: Da jeg kommer midt i en dansktime er klassen opdelt dvs. at Annette sammen med eleverne i 2 klasse sidder sammen ved et rundt bord og gennemgår dagens lektier, hvor de læser Søren og Mette sammen, samt løser opgaver til teksten. Der er stor niveau forskel på hvor godt eleverne læser, men der er ro i klassen, og eleverne er gode til at vente på hinanden. Eleverne i 1 klasse sidder på deres plads og laver små ord i en slags kryds og tværs. Da der er 20 min tilbage af timen skal klassen i fællesskab arbejde med digte, billeder og strofer omkring vinter. Annette tegner og fortæller ved tavlen, om det der skal med i digtet, og herefter får eleverne i 2 klasse til opgave at lave et lille vinterdigt selv, eleverne i 1 klasse tegner et vinter billede med små ord der omhandler vinter.

4 3-4 klasse:14 elever i alt 8 piger og 6 drenge. Tina er klasselærer. 3 klasse (5 drenge og 4 piger) 4 klasse (4 piger og 1 dreng) Klassebesøg: Tina har dansk med klassen, og i løbet af de 45 minutter jeg er i klassen gennemgår de udsagnsled og grundled. Tina skriver nogle sætninger op på tavlen, og eleverne giver deres bud på udsagnsled og grundled. Størstedelen af eleverne er godt med og er aktive i undervisningen, senere får de udleveret et papir med nogle opgaver omkring udsagnsled og grundled, alle elever er koncentrerede omkring opgaven, enkelte har dog brug for Tinas hjælp. Når eleverne hen ad vejen er færdige med deres opgaver har de fået besked på at læse i deres frilæsningsbøger, på den måde opretholdes roen, som der er i klassen, og de elever der endnu ikke er færdige har ro til at blive færdige. Jeg lægger mærke til, at der er stor forskel på hvilke bøger eleverne har til frilæsning alt afhængig af det niveau eleverne læser på, en enkelt elev når ikke at få gang i læsningen, mens eleverne læser noterer Tina hvilke bøger eleverne er i gang med at læse. 6.klasse: 9 elever i alt 5 drenge og 4 piger. Annemarie er pt klasselærer (Tanjas vikar) Klassebesøg: Jeg kommer midt i en tematime pt arbejder hele skolen med Kina og i dag hvor eleverne har labratorietime, er der kinesisk madlavning på programmet, menuen består af en kinesisk wokret samt thaisuppe. Den dag er klassen delt i to grupper idet køkkenet ikke er lavet til de store grupper. Den gruppe der ikke laver mad i dag, ser filmen: Den sidste kejser, det er så deres tur til at lave mad næste gang. Jeg er mest der hvor der er størst aktivitet, i køkkenet,og alle elever er aktive gennem hele processen, der bliver læst opskrifter, hakket råvarer smagt lidt på de fremmede råvarer frisk ingefær, karrypasta osv. Projektet med at lave kinesisk mad fra bunden kræver en del samarbejde mellem eleverne, og ikke alle er helt enige om hvor god maden egentlig er. For at det er rigtig kinesisk skal maden spises med pinde, men for de flestes vedkommende bliver disse hurtigt skiftet ud med gafler. Under spisningen taler klassen omkring hvad mere de gerne vil lære omkring Kina og her kommer flere spændende bud bl.a. ying og yang og besættelse af Mongoliet osv. Der finder jeg ud af hvor meget forberedelse tematimerne egentlig kræver, for som lærer vil man jo også gerne have svarene på spørgsmålene der kommer, eller i hvert fald undersøge svarene sammen med eleverne.

5 Tema- og specialundervisning Temaundervisning Skolen lægger vægt på temaundervisning. Formålet med denne arbejdsform er at skabe større helhed og sammenhæng i de fag og færdigheder, eleverne skal tilegne sig i grundskolen, at give eleverne større medindflydelse og medansvar for egen læring, samt træne eleverne i at opsøge, tilegne sig og videreformidle viden. Elevernes ideer inddrages i tilrettelæggelsen af emnet. Eleverne arbejder med dilemmaer i relation til emnet og brainstorm. De ikke skemalagte fag bidrager hver især til arbejdet med temaet. Forskellige årgange kan have forskellige lærere i løbet af et tema, idet man ved tilrettelæggelsen søger at udnytte lærerens faglige styrkesider. Der arbejdes normalt med 4 temaer på et år. I år har temaerne været: Skolen i gamle dage i tæt forbindelse med at skolen havde 50 års jubilæum, Havets hemmeligheder, Grundtvig og det gamle Kina. I mindst 2 af årets temaer skal eleverne vælge et emne indenfor temaet at arbejde selvstændigt med. Det selvstændige arbejde afsluttes med fremlæggelse og evaluering enten for skolens øvrige elever og/eller for forældre (ældste gruppe). Projektopgave arbejdsformen Projektopgavearbejdsformen tilstræbes i undervisningen op igennem forløbet, idet skolen også lægger vægt på den praktisk/musiske dimension. Vurderingen af projektopgaver baseres på den skriftlige del, den praktisk/musiske del samt fremlæggelsen. Denne arbejdsform vurderes vigtig til brug for den enkelte elevs fremtidige færden. Specialundervisning Skolen trækker på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR gennem Rebild Kommune. Skolen gennemfører selv læseprøver. Støtte til specialundervisning sker gennem ansøgning til Undervisningsministeriet, med påtegning fra PPR. Det er normalt, at der bevilliges støtte, svarende til 2/3 af den ansøgte støtte. Skolen kompenserer i en vis udstrækning for dette gennem egne ressourcer. Der er i dette skoleår tildelt skolen 16 lektioner pr. uge, der er fordelt på 4 elever i form af faglig og pædagogisk støtte.

6 Lærerstuderende Skolen fungerer som praktikskole for lærerstuderende fra Aalborg Lærerseminarium. Der kommer 2. års og 4. års studerende i perioder af 5 og 6 ugers varighed. Indgår som personale og har selvstændige undervisningsopgaver m.v. i henhold deres uddannelsesplaner. Der har i dette skoleår ikke været studerende fra seminariet. Lærerteam. Hele personalegruppen fungerer som ét lærerteam. Her foregår gensidig kollegial sparring, især fremhæves samarbejdet omkring skolens temaer, som inddrager alle skolens elever. Det fremhæves som et gode, at skolen har lærerstuderende indimellem, idet det sætter undervisningen til debat. Hertil kommer at lærerne har mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser, hvor man møder og samarbejder med lærere fra andre skoler. Ligeledes deltager vores skoleleder i en erfarings -gruppe af friskoleledere. Sammenfatning. Efter mit besøg på skolen har jeg som forælder lavet følgende sammenfatning: Skolen lever op til de gældende love og bekendtgørelser vedr. kravene svarende til en dansk folkeskole. Jeg følte mig meget velkommen på skolen som forælder repræsentant. Oplevede en meget engageret lærergruppe. Det en skole med trygge rammer, nærhed mellem lærer, elev og forældre, et godt fagligt niveau med de styrker og svagheder en lille skole nu har. Temaundervisninger bringer på en anderledes måde relevante emner ind i undervisningen og der arbejdes alternativt og meget inspirerende med de enkelte temaemner lige fra fællessamlingen, til den faglige undervisning. Sammenlæsningen af 2 årgange giver nogle rimelige klassestørrelser, dog varierende fra årgang til årgang, men der tilstræbes at være 10 til 16 elever. Klassestørrelsen giver et bedre og større socialt spillerum, hvilket er vigtigt i forhold til det enkelte barn samt i undervisningssammenhæng. Karina Krogh Kristensen. Marts 2010 Der er vedlagt referater fra diverse forældremøder.

7 Referat Forældremøde klasse Guldbæk Friskole 17. september Velkomst Tina Drilling og Anne Marie bød velkommen til forældremødet. 2. Referant Lise Olesen (Astas mor) 3. Klasselæren har ordet Der er følgende rettelser til årsplanen: Forkert telefonnr. Der står et forkert telefonnr. ud for Tina Drillings kontaktoplysninger. Det korrekte telefonnr. til Tina er: eller Ændring af dato for 2. skolehjemsamtale. Den 2. skolehjemsamtale flyttes til 4. marts Vigtige datoer: Den 19. oktober 2009 får 3. klasse besøg af skoletandplejen her på skolen. Det gælder kun eleverne i 3. klasse. Fra 1. oktober sendes der kun beskeder ud via forældreintranettet. I uge deltager skolen i en landsdækkende kampagne omkring kost og motion. Den 20. oktober skal klsse i biografen og se Karla og Katrine. Dansk:

8 Eleverne skal forberede diktat til hver fredag. Alle eleverne skriver nu sammenhængende skrift dog på forskellige niveauer. Der arbejdes videre med Fandango bøgerne. Klassen fortsætter med frilæsningsbøger. Børnene må gerne læse i egne bøger. Der laves ikke længere dagbøger. Matematik: Der arbejdes stadig med Sigma-systemet i begge klasser. Der blev spurgt til om eleverne må bruge tabellen bag på Sigma bogen og det er ok en gang i mellem. I 3. klasse gives der ugelektier for, så kan man selv tilrettelægge, hvornår de skal laves. I 4. klasse er der pt. ikke indført ugelektier men det overvejes. 5. Klassekasse Der skal indbetales 100 kr. pr. barn. 3. Klasse indbetaler til Birgit Midtgaard (Gustavs mor) eller indsætter dem på kontoen. 4. klasse indbetaler til Malene Hallund (Olivias mor). 6. Eventuelt Der var interesse for at afvikle et socialt arrangement med klassen. Tina Drilling melder en dato ud for hvornår det kan lade sige gøre.

9 Referat af Forældremøde i 0. Klasse den 25/8-09, MF byder velkommen til de nye elevers forældre. Efter uddeling af dagsorden, påbegyndes første punkt. Punkt 1. Evaluering af Jubilæumsdag MF fortæller at selve torvedagen med boder gik godt. Eleverne var vilde med at sælge deres varer og skulle nærmest sendes ud af boden, når næste vagt skulle indsættes. Ligeledes var samarbejdet med klassens forældre rigtig godt. Der var god opbakning og dagen gav en god anledning til at MF kunne snakke en del med forældrene og lære dem bedre at kende og omvendt. Punkt 2. CKF i børnehaveklassen (nye fælles mål) MF fortæller, at der er kommet nye fælles mål for folkeskolen, hvilket også gælder 0. Klasse. Ved hjælp af transparent bliver de vigtigste trinmål og paragraffer gennemgået for forældrene. MF præsenterer her de mest grundlæggende for selve skolestarten, samt mål der bør opnås inden 0. Klasses udgang. For bedre forståelse af det fortalte, forklarer MF hvad trinmål dækker over over, og hvilken funktion trinmål har i forberedelsen af den daglige undervisning. MF opfordrer forældrene til at besøge for at se den samlede opstilling af trinmål for resten af skoleåret i alle fag, samt målene for de næste klassetrin. Punkt 3. Status på skolegang MF fortæller hvordan den første tid i 0. Klasse er forløbet. Eleverne er startet med en fantastisk iver efter at opleve skolens dagligdag. Dog er det stadig nyt for dem og de skal derfor komme ind i en naturlig rytme som skoleelever, da skolen kræver nye ting

10 af dem. Overgangen fra børnehaven bliver dog ikke uoverskuelig markant, da der stadig vil være tid og plads til lege-elementer. Punkt 4. Hvad har vi nået? MF gennemgår hvad klassen inden nu har nået at arbejde med i de forskellige fag, dansk, matematik og tema. Derudover forklares om en daglige rutine, dvs. blive i stand til at sidde stille ved morgensamling, lytte og arbejde koncentreret i timerne, huske pligter og oprydning på egen plads, samt tage aktiv del i dukseordningen, så klassen er pæn efter frokost. Punkt 5. Dukseordning Forældrene indvies i hvordan den daglige dukseordning fungerer. Eleverne er alle med til at holde klassen fin ved at varetage forskellige pligter. Pligterne er følgende: mælk, borde, stole, feje og skrald. Ved flere af pligterne er 2 elever sammen, da pligten tager længere tid. Punkt 6. Dagbøger MF fortæller om en rutine, som klassen benytter sig af hver mandag morgen. Hver elev skal tegne en sjov eller vigtig hændelse fra weekenden i dagbogen. Mor eller far skriver et par linjer om hændelsen under tegningen. Eleverne skal derpå fortælle deres kammerater om hvad de har oplevet. Punkt 7. Lektier MF fortæller at flere af eleverne har spurgt til lektier, hvilket de synes lyder spændende. Selvom lektier ikke bliver meget udbredt i 0. Klasse, får eleverne lov at prøve en gang imellem med nemme opgaver. Lektiebøger vil snarest efter forældremødet blive udleveret til eleverne. I tilfælde af lektie vil det ALTID fremgå af lektiebogen. Altså ikke noget med krydser i bøgerne. Punkt 8. Angående mad MF fortæller at eleverne det første stykke tid har været ganske sultne i slutningen af dobbelt-lektionerne. Derfor spiser de ofte en mad i dagens første frikvarter kl

11 Normalt spises der middagsmad kl , men eleverne i 0. Klasse har ofte behov for at spise 10 min tidligere. Referent: Michael Foldager (MF) Klassemøde med forældre for 6. Klasse på skolen torsdag d. 3. Sep Orientering om ungdommens uddannelsesvejledning: Vi fik bl.a. at vide, at vi var velkomne til at kontakte vejledningen så at sige dag og nat på tlf Yderligere orientering kan findes på 2. Orientering om klassen ved Anne Marie Duedahl: Klassen er positivt indstillet overfor indlæring, men har lidt svært ved at falde til ro i starten af timen. De er gode, når de først kommer i gang. Sigma-systemet er ganske udmærket, desuden har eleverne en grøn mappe m. kopier fra et andet system. Bagest i Sigma-systemet er et opslag til brug til forældre, og som også er fortrinligt til orientering for eleverne! (De røde sider er blandede opgaver, grønne sider er lette opgaver og blå sider er svære opgaver.) Vi er p.t. i gang med geometri; senere går vi i gang med procentregning og ligninger. Lommeregner samt vinkelmåler og passer skal medbringes til alle timer i matematik. Kort orientering til os om, hvilke lommeregnere der fremover skal benyttes. Kladdehæfter vil blive taget med hjem af Anne Marie til kontrol af skriftlige opgaver. 3. Dernæst blev der orienteret om skoleintra. Denne meddelelsesform vil træde i kraft fra d. 1. oktober i år: fremover vil al orientering fra skolen foregå vha. intra. Thorkild Rasmussen protesterede herimod og argumenterede for, at det i en travl hverdag også ville være brugervenligt med orientering på en opslagstavle. 4. Orientering ved Tina Drilling: Tina startede med at sige, at hun var glad for at være tilbage, og at hun kender eleverne og forældrene. Det er en dejlig klasse, og det kan mærkes på klassen, at den består af kun én årgang. Eleverne har forandret sig meget; måske fordi de ved, at de nu er ældste årgang. Dansk: Vi skal læse forskellige genrer; pt. avisartikler, der skal omskrives. Vi skal bruge mange kopier i undervisningen.

12 Den 6. Januar skal vi i biografen og se Max pinlig. Angående månedsopgaver er det lidt af et problem, da der sker så meget på skolen, men mindst én om måneden skal laves! Det blev heftigt diskuteret, hvor mange sider en besvarelse skal fylde: En besvarelse skal være fyldestgørende alt efter emnet. Tina må meget gerne differentiere overfor hver enkelt elev mht. omfanget af besvarelsen. Vælger man kun at skrive en halv side, må man til gengæld kunne forvente, at besvarelsen er perfekt både hvad angår indhold, fremstilling og grammatik! Forældre må meget gerne læse korrektur. Alle besvarelser skal med tiden opbevares i en mappe. Kommaindlæring indøvet pt.; kryds og bolle blev kraftigt anbefalet. Tina bad forældrene om at opfordre deres poder til at benytte bogbussen, der kommer hver torsdag og også til at læse de lånte bøger hjemme. Ugeblade til collage til brug i undervisningen blev efterlyst. 5. Evt. Klassekassen blev diskuteret; der var enighed om, at forældrene skal styre kassen. Anne Marie skal spørge Gitte, om hun har oprettet en konto for klassekassen sidste år. Det var en god klassefest, der blev afholdt sidste år, og som gerne kunne gentages. Anne Marie efterlyste forslag til klassearrangementer. Helle Bod Olesen orienterede om en ungdomsklub, der sidste skoleår afholdte arrangementer ca. hver 14. dag på skolen. Det var måske en godt ide at fortsætte med denne klub?! Skulle en sådan klub starte igen, blev man enige om, at forældrene skulle være de ansvarlige for arrangementernes afholdelse og at et månedligt arrangement var mere rimeligt. Der skulle i så tilfælde også betales entre. Det aftaltes, at der skulle indkaldes til at møde for at fastslå, om der var stemning fremover for ungdomsklubben; (men ikke om hvem der skulle indkalde til dette møde). Lisbeth Jørgensen ville gerne arbejde for sagen. Legepatruljen kommer op at køre. Bidraget til fødselsdagslisten bliver fremover 50 kroner. Referent: Thorkild Rasmussen

13 Forældremøde 1-2 klasse den 9/ Referent Karina (Gustavs mor) -Anette informerer omkring det der bliver arbejdet med i klassen, både i 1. og 2. klasse. Det er vigtigt at der kommer ordentligt gang i læsningen, derfor bliver der arbejdet meget med dette.ifht. dagbog er det en god ide at lave den i weekenden, idet der er nok at lave i løbet af ugen. Pt arbejder klassen meget med eventyr, hvor børnene er igang med at lave deres egne eventyr- Anette har en eventyr kuffert som bliver brugt flittigt, alle børnene er glade for at arbejde med eventyr.senere skal børnene arbejde med rim,remser,digte,norske/svenske børnesangelave gyserhistorier og til jul en god julehistorie. Børnene vil senere også få kendskab til at arbejde på pc, de vil få små opgaver på pc. -Ifht klassekassen indbetaler hvert barn 100 kr.(elin står for det) -Den 8.dec. skal klassen med Anette i biografen for at se "pigen og ræven" -Ifht. læsning er det vigtigt at vi "lydlæser" sammen med børnene. -Annemarie gennemgår matmatikbøgerne samt fortæller om det er pt arbejdes med i både 1. og 2. klasse. I 1.klasse er det + og - mens der i anden klasse nu også kommer gange. Det er vigtigt at forældrene ikke retter opgaverne sammen med børnene, det vil Annemarie gerne gøre med børnene hvis hun kan se der er behov for det. Det kan være individuelt hvor mange lektier der er med hjem,alt afhænnig hvor meget der er lavet i timen. Det er vigtigt at bevare børnenes lyst og gejst, derfor skal lektierne derhjemme ikke vare længere end 15 minutter hvor barnet arbejder med dem, især hvis det er svært for barnet. -Anitta (formand i skolens bestyrelse) fortæller om det kommende skoleintra, hvor alle meddelser der vedrører klassen, skolen, lærer og forældere vil komme ud på Målet er der inden efterårsferien kommer gang i dette, der kommer en vejledning ud i

14 hvordan systemet bruges... -Ifth. skohylderne som skal tømmes hver onsdag, bliver der forslået at det flyttes til fredag hvor alt alligevel kommer med hjem til weekenden, da det er træls at skal tømme hylderne flere gange om ugen. -Madpakkespisningen er ikke helt optimal for nogle af 1.klasserne, men Anette vil sætte lidt mere focus på det, ogf vil tale med børnene om hvor vigtigt det er de får noget i løbet af dagen. -Billedbytning: børnene får en kuvert med som afleveres til Anette så sørger hun for bytning børnene imellem.