Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning

Transkript

1 Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Kvaliteten af reguleringen af erhvervslivet er en betydelig, men ofte overset konkurrenceparameter. Regulering af dårlig kvalitet kan uanset det politiske sigte med reguleringen hæmme danske virksomheders konkurrenceevne, idet man bliver underlagt problematiske eller uhensigtsmæssige regelsæt. Regulering kan være problematisk ved f.eks. at virksomhedernes retssikkerhed sættes over styr ved ikke at tage hensyn til andre regler eller ved ganske enkelt at være upræcis. Omfattende brug af delegation af lovgivningsmagt i Danmark I den almindelige lovgivning forsøger man at komme nogle af disse udfordringer i møde bl.a. ved at foretage systematiske konsekvensvurderinger og inddrage eksterne parter gennem høringer. En stadig større del af reguleringen defineres imidlertid i bekendtgørelser. Denne øgede grad af delegation betyder, at mere og mere regulering defineres uden de traditionelle kvalitetsmæssige sikkerhedsventiler. Dette er også tilfældet i de centrale, erhvervsrelevante love, hvor udviklingen går mod mere og mere delegation af lovgivningsmagt. En stadig større del af den centrale erhvervsregulering vedtages uden de traditionelle kvalitetskontroller Figur 1 Bestemmelser med delegation i 14 centrale erhvervslove, Kilde: og egne beregninger. Note: De 14 love er: aftale-, CMR-, erstatningsansvars-, forbrugeraftale-, godskørsels-, handelsagent-, jernbane-, konkurrence-, købe-, luftfarts-, markedsførings-, selskabs-, sø- og vikarloven. Ikke alle love findes i alle fire udgaver; det er derfor antaget, at antallet af delegationsbestemmelser i en given lov ville være det samme som året før eller efter, hvis den givne lov ikke fandtes i en af de fire udgaver svarende til årstallene. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 10

2 Delegation af lovgivningsmagt fylder meget på erhvervsområderne Brugen af bekendtgørelser frem for almindelig lovgivning er udbredt i dagens Danmark. Dette gælder ikke mindst på erhvervsområdet, hvor mange regler defineres i bekendtgørelser, der udstedes af ministre eller administrative myndigheder. Bekendtgørelser er resultatet af delegation af lovgivningsmagt altså at man i Folketinget vedtager en såkaldt rammelov, der ikke indeholder de specifikke bestemmelser, men i stedet bemyndiger eksempelvis en minister til at udfylde rammerne med konkrete regler. Delegation flytter lovgivningsmagt til f.eks. ministeren alene Figur 2 Udstedte bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser inden for de mest erhvervsrettede ministerområder, Beskæftigelsesministeriet Brugen af bekendtgørelser er udbredt i Danmark ikke mindst på de erhvervsrelevante ministerområder Erhvervs- og vækstministeriet Fødevareministeriet Miljøministeriet Skatteministeriet Transportministeriet Bekendtgørelser Ændringsbekendtgørelser Kilde: og egne beregninger. Dansk Erhverv har tidligere vist, at brugen af rammelovgivning og bekendtgørelser gennem en årrække har været stigende ikke mindst på erhvervsområderne. Selvom delegation i mange tilfælde kan være både nødvendig og ønskværdig, idet reglerne eksempelvis kan være meget tekniske eller skal kunne ændres og tilpasses løbende, er konsekvensen af udviklingen, at flere regler vedtages uden at være underlagt samme grundige kvalitetskontrol som ellers. Regulering via bekendtgørelser m.m. underkastes nemlig ikke nødvendigvis samme grundige forarbejde, som tilfældet er med almindelig lovgivning. En øget brug af delegation og regulering via bekendtgørelser alene øger dermed risiciene for regulering af lavere kvalitet, utilsigtede uhensigtsmæssigheder og uproportionelle indgreb bl.a. fordi eksterne parter ikke høres i samme omfang, som ellers ville være tilfældet. i Delegation af lovgivningsmagt kan være både nødvendig og ønskværdig, men indebærer også visse risici, da f.eks. bekendtgørelser ikke er underlagt samme kvalitetskontrol som almindelig lovgivning DANSK ERHVERV 2

3 Gennemgang af 14 erhvervsrelevante love Det overordnede indtryk er således, at brugen af delegation er opadgående; et logisk følgende spørgsmål derefter vil være, hvordan det ser ud i de konkrete, erhvervsrelevante love: I hvilket omfang er graden af delegation steget her? Dansk erhvervsliv er underlagt megen regulering, der har sin kilde i en lang række forskellige love. Visse love har dog større betydning end andre. Således er det eksempelvis oplagt, at købeloven (lovbekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003) for de fleste virksomheder på direkte vis betyder mere end eksempelvis tjenestemandsloven (lovbekendtgørelse nr. 488 af 6. maj 2010) eller SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014) i dette konkrete tilfælde ikke mindst for handelsvirksomheder. Mange love har betydning for de danske virksomheder men visse love betyder mere end andre I det følgende er 14 særligt erhvervsrelevante love behandlet. Listen over disse love er fremkommet ved at tage udgangspunkt nogle i de juridiske problemstillinger, som oftest rammer Dansk Erhvervs medlemmer. Lovene er således udvalgt uafhængigt af deres indhold af delegationsbestemmelser. Figur 3 Udvalgte betydningsfulde love på det erhvervsregulatoriske område Populært navn Gældende lovgivning i dag Aftaleloven Lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august 1996 CMR-loven Lovbekendtgørelse nr. 602 af 9. september 1986 Erstatningsansvarsloven Lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005 Forbrugeraftaleloven Lov nr af 17. december 2013 Godskørselsloven Lovbekendtgørelse nr af 12. november 2012 Handelsagentloven Lov nr. 272 af 2. maj 1990 Jernbaneloven Lovbekendtgørelse nr af 11. november 2010 Konkurrenceloven Lovbekendtgørelse nr. 700 af 18. juni 2013 Købeloven Lovbekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003 Luftfartsloven Lovbekendtgørelse nr af 28. august 2013 Markedsføringsloven Lovbekendtgørelse nr af 25. september love er her udvalgt til analyse af deres bestemmelser om delegation lovene er udvalgt på baggrund af deres relevans for erhvervslivet Selskabsloven Lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 Søloven Lovbekendtgørelse nr. 856 af 1. juli 2010 Vikarloven Lov nr. 595 af 12. juni 2013 Kilde: og Dansk Erhverv. Note: CMR-loven kendes også under navnet lov om internationale fragtrater. Flere af ovennævnte love / lovbekendtgørelser er blevet ændret, hvorfor den angivne lov / lovbekendtgørelse i skemaet ikke nødvendigvis er den fulde lov. Dette gælder f.eks. selskabsloven, der siden lovbekendtgørelsen i april 2011 er blevet ændret ikke mindre end seks gange. DANSK ERHVERV 3

4 Listen over disse 14 love er selvsagt ikke udtømmende i forhold til alle erhvervsrelevante love. Eksempelvis kunne man tilføje straffeloven, der på mange måder er relevant for erhvervslivet også (se f.eks. lovbekendtgørelse nr af 22. august , 196, og 297). Straffeloven er dog udeladt, da fokus her ikke er på de virksomheder, der forbryder sig mod lovens bud, men snarere på de virksomheder, der søger at overholde reglerne. De 14 udvalgte love er selvsagt ikke dækkende for alle erhvervsrelevante love men de er nogle af de mest relevante De 14 love er at betragte som nogle af de væsentligste kilder til regulering af erhvervslivet. Derfor er der i det følgende fokus alene på disse 14 love vel vidende, at også mange andre love er væsentlige kilder til regulering af de danske virksomheder. De 14 love er alle blevet analyseret i tre trin: Analyse i tre trin: 1) Trin 1: Identifikation af lovene, som de så ud i 1990, 2000, 2010 og 2013: I det omfang, det har været muligt, er lovene identificeret i fire udgaver, der repræsenterer retstilstanden i fire forskellige år (1990, 2000, 2010 og 2013). Ved at sammenligne loven i disse fire år kan man sige noget om udviklingen i retstilstanden, hvilket her vil sige, at man kan sige noget om udviklingen i graden af delegation i den enkelte lov. 1) Identifikation af de 14 love i op til fire udgaver hver (1990, 2000, 2010 og 2013) Hvis der findes en lovbekendtgørelse eller datasammenskrivning fra de pågældende år, er der taget udgangspunkt i denne. Hvis ikke, er der taget udgangspunkt i den seneste lovbekendtgørelse eller datasammenskrivning i årene før de valgte analyseår; dertil er så lagt de ændringer, som er foretaget i perioden fra den seneste lov, lovbekendtgørelse eller datasammenskrivning og indtil analyseåret. 2) Trin 2: Identifikation af delegationsbestemmelser: De 14 love hver især i op til fire udgaver er gennemgået med henblik på at identificere alle paragraffer eller paragrafstykker, hvori delegation i større eller mindre omfang bemyndiges. Disse bestemmelser er herefter oplistet. 2) Identifikation af bestemmelser om delegation i alle udgaver af de respektive love 3) Trin 3: Nøjere gennemgang af de enkelte bestemmelser: På baggrund af trin 2 er alle delegationsbestemmelserne gennemgået med henblik på at identificere, om delegationsbeføjelserne reelt udvides eller ej fra år til år. Fokus på dette trin i analysen har været at undersøge, om konklusionen efter trin 2, hvad angår udviklingen i omfanget af delegation i den konkrete lov, stadig står til troende. 3) Kvalitativ kontrol af konklusionerne på baggrund af det foregående trin DANSK ERHVERV 4

5 Selvom man på baggrund af trin 3 muligvis kunne lave en detaljeret opgørelse over alle egentlige delegationsbestemmelser, er analysen i det følgende dog holdt på paragrafeller paragrafstykke-niveau. Formålet med trin 3 har nemlig været eventuel falsifikation af konklusionerne på baggrund af trin 2. Denne tilgang er valgt, da der let kan opstå tvivl om fortolkningen af et bestemt paragrafstykke. Derfor er der også udelukkende optalt paragraffer- og paragrafstykker, hvori det er ganske tydeligt, at der er tale om delegation af den ene eller anden art. Tilgangen sikrer en mere valid opgørelse, der bygger mindst muligt på fortolkning af indholdet af den enkelte paragraf selvom man risikerer systematisk at undervurdere antallet af paragraffer eller paragrafstykker med delegation. Er der eksempelvis tale om én eller flere gange delegation, når en paragraf oplister flere forskellige punkter, som ministeren nærmere kan definere? Dette er bl.a. tilfældet i den nugældende markedsføringslovs 13, stk. 8. Dette paragrafstykke indeholder forskellige bestemmelser om, at erhvervs- og vækstministeren kan udstede regler om diverse oplysningsforpligtelser af forskellig art. Bestemmelsen har fire underpunkter, men i nærværende opgørelse er den altså kun talt med én gang. Nedenfor analyseres de 14 udvalgte erhvervsrelevante love i de tre trin, der er beskrevet ovenfor. Trin 1: Identifikation af de relevante love i fire forskellige udgaver Det første trin i analysen er som nævnt at identificere de relevante lovtekster altså en 1990-, en 2000-, en og en 2013-udgave af den enkelte lov. Ikke alle de 14 love findes imidlertid i alle fire udgaver, hvilket kan skyldes tre ting: For det første kan det skyldes, at loven ikke er blevet ændret i flere år; det gælder f.eks. handelsagentloven, der er fra For det andet kan det skyldes, at loven først er kommet til i løbet af perioden; det gælder f.eks. selskabsloven (der er et resultat af en sammenskrivning af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven) og vikarloven (der implementerer EU-regulering). Ikke alle love findes i både en 1990-, 2000-, og 2013-udgave og det er der tre årsager til For det tredje kan det skyldes en kombination af disse to ting. Halvdelen af ovennævnte love 7 ud af 14 kan dog identificeres i både en 1990-, 2000-, og 2013-udgave: forbrugeraftaleloven, godskørselsloven, konkurrenceloven, købeloven, luftfartsloven, markedsføringsloven og søloven. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 4 Hvilke udgaver af lovene er identificeret og analyseret? Populært navn Aftaleloven X X X CMR-loven X Erstatningsansvarsloven X X X Forbrugeraftaleloven X X X X Godskørselsloven X X X X Handelsagentloven X Jernbaneloven X X X Konkurrenceloven X X X X Købeloven X X X X Luftfartsloven X X X X Markedsføringsloven X X X X Halvdelen af de 14 love findes i alle fire udgaver (1990, 2000, 2010 og 2013) Selskabsloven X X Søloven X X X X Vikarloven X Kilde: og Dansk Erhverv. Note: I 1990-udgaven af søloven indgår tillige lov om skibsregistrering (lovbekendtgørelse nr. 588 af 29. september 1988), der senere blev skrevet ind i selve søloven. Trin 2: Det simple overblik hvor mange bestemmelser med delegation er der i de 14 love? Analysens trin 2 er som beskrevet at gennemgå alle de 14 love i op til fire udgaver hver med henblik på at identificere bestemmelser med delegation i hver enkelt udgave af de respektive love. Dette er naturligvis en meget forsimplet tilgang, idet man derved overser indholdet af den enkelte delegation; derved risikerer man som nævnt at undervurdere delegationens reelle omfang. Ikke desto mindre er det et sted at begynde, hvis man vil danne sig et overordnet billede af udviklingen. Gennemgang af de 14 love i op til fire udgaver hver en forsimplet tilgang, men et godt sted at begynde DANSK ERHVERV 6

7 Figur 5 Antal bestemmelser med delegation Populært navn Aftaleloven CMR-loven 1 Erstatningsansvarsloven Forbrugeraftaleloven Godskørselsloven Handelsagentloven 1 Jernbaneloven Konkurrenceloven Købeloven Luftfartsloven Markedsføringsloven Selskabsloven Søloven Vikarloven 0 Kilde: og Dansk Erhverv. Note: I 1990-udgaven af søloven indgår tillige lov om skibsregistrering (lovbekendtgørelse nr. 588 af 29. september 1988), der senere blev skrevet ind i selve søloven. Et kort blik på dette overordnede billede af udviklingen vil fremmane to parallelle, men meget forskellige udviklingstendenser og en residualgruppe: To forskellige tendenser manifesterer sig: På den ene side er det tydeligt, at visse af disse centrale erhvervslove bevarer status quo, hvad angår antallet af bestemmelser med delegation. Det gælder aftaleloven, erstatningsansvarsloven og købeloven. Bevarelse af status quo i et antal love På den anden side er det dog også tydeligt, at man ved halvdelen af disse centrale erhvervslove oplever en stigning i antal bestemmelser med delegation. Det gælder godskørselsloven, jernbaneloven, konkurrenceloven, luftfartsloven, markedsføringsloven, selskabsloven og søloven. Øget brug af delegation i et større antal love Det giver ikke mening at tale om en udvikling, for så vidt angår CMR-loven, handelsagentloven og vikarloven, da disse tre love kun findes i én udgave inden for det analyserede tidsrum. Derudover skal man lægge mærke til forbrugeraftaleloven, hvori omfanget af delegationen tilsyneladende er faldende. DANSK ERHVERV 7

8 Da den største gruppe af de tre ovennævnte er den gruppe, hvor graden af delegation er stigende, er det nærliggende at formode, at dette er den generelle eller i al fald mest dominerende tendens. Ved at kigge nærmere på de syv love, der findes i alle fire udgaver, kan man få et mere klart billede af udviklingen over tid. Ser man på det samlede billede for disse syv love, understøttes formodningen ovenfor også: I disse syv love forbrugeraftaleloven, godskørselsloven, konkurrenceloven, købeloven, luftfartsloven, markedsføringsloven og søloven er det samlede antal af bestemmelser, der indeholder delegation i større eller mindre omfang, steget med 76 pct. fra 1990 til Antallet af bestemmelser med delegation i de syv gennemgående erhvervsrelevante love er steget med 76 pct. fra 1990 til 2013 Bemærk her, at der igen alene er tale om udviklingen i antallet af paragraffer og paragrafstykker med delegation; tallet kan sagtens være større (i det omfang enkelte paragrafstykker indeholder flere muligheder for delegation). Desuden siger denne udvikling som nævnt intet om bredden i eller udspecificeringen af delegationen. Figur 6 Samlet antal delegationsbestemmelser i de syv gennemgående erhvervslove, Kilde: og Dansk Erhverv. Note: Figuren viser en oversigt over bestemmelser med delegation i forbrugeraftaleloven, godskørselsloven, konkurrenceloven, købeloven, luftfartsloven, markedsføringsloven og søloven. I 1990-udgaven af søloven indgår tillige lov om skibsregistrering (lovbekendtgørelse nr. 588 af 29. september 1988), der senere blev skrevet ind i selve søloven. DANSK ERHVERV 8

9 Billedet, der dannes af figurerne 5 og 6, er ganske tydeligt: Omfanget af delegationen i noget af den vigtigste erhvervslovgivning er stigende. Noget tyder altså på, at beslutninger om en stadig større del af de mest centrale erhvervsvilkår lægges over til ministre og embedsmænd frem for at være underlagt Folketingets grundigere forarbejde, inddragelse og kvalitetskontrol. Det umiddelbare billede er klart: øget brug af delegation i de centrale erhvervslove Denne umiddelbare konklusion stemmer overens med de analyser, som Dansk Erhverv tidligere har foretaget af området og den umiddelbare formodning er derfor, at en stadig større del af reguleringen af de vigtigste erhvervsvilkår sker uden eksempelvis systematiske konsekvensvurderinger eller konsekvent inddragelse af relevante parter gennem høringer og lignende. ii Trin 3: Det nærmere eftersyn indholdet af de enkelte delegationsbestemmelser Ovenstående billede af omfanget af og udviklingen i omfanget af delegation kan dog ikke stå alene. Billedet er nemlig en smule forsimplet, idet der udelukkende er kigget på antallet af bestemmelser (paragraffer eller paragrafstykker) med delegation. Billedet risikerer derved at være en smule fortegnet af mindst tre årsager: 1) Fejlkilde 1: Enkeltbestemmelser kan indeholde mere end én delegationsmulighed. 2) Fejlkilde 2: Udviklingen kan indeholde sammenskrivninger af eksplicitte delegationsbestemmelser til én samlet og bredere delegationsbestemmelse. Årsager til, at det er nødvendigt at se nærmere på indholdet af de enkelte bestemmelser 3) Fejlkilde 3: Udviklingen kan indeholde eksplicitering og udspecificering af tidligere bredere delegationsbestemmelser (det omvendte af nr. 2). Hvis den første fejlkilde er til stede (at der findes bestemmelser med flere delegationer i samme bestemmelse), så undervurderes omfanget af delegationen i det billede, der blev tegnet med figurerne 5 og 6. Denne fejlkilde gør sig gældende, hvilket bl.a. kan ses i det tidligere nævnte eksempel med markedsføringsloven, der er et eksempel på den første fejlkilde. Et andet eksempel på, at én bestemmelse kan indeholde to bemyndigelser til delegation er selskabslovens 55, stk. 3, hvori Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af kapitalandele og endvidere [at] fastsætte regler, som fraviger stk. 1, for så vidt angår aktier i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. DANSK ERHVERV 9

10 Disse eksempler og andre betyder, at omfanget af delegationen er en smule større end opgjort ovenfor. Dette ændrer dog ikke konklusionen; det snarere styrker den, idet det centrale jo er udviklingens retning. Denne fejlkilde er der som beskrevet tidligere dog set bort fra her, da det har været ønsket at skabe et overblik, der i mindst muligt omfang støttede sig på fortolkninger, der kunne bestrides. Hvis den anden eller tredje fejlkilde er til stede (sammenskrivninger hhv. ekspliciteringer af delegationsbestemmelser), så vil det reelle omfang af delegationen være det samme fra år til år, selvom billedet dannet af figur 5 og 6 viser en udvikling i den ene eller den anden retning. Disse to fejlkilder gør sig kun i meget begrænset omfang gældende, og den nærmere gennemgang af de enkelte delegationsbestemmelser har kun i ét tilfælde fået reel betydning for det samlede billede af udviklingens retning: forbrugeraftaleloven. Forbrugeraftaleloven indeholdt i 1990 to bestemmelser om, at Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om oplysningens form og indhold. Bestemmelsen omhandlede oplysningsforpligtelser i forbindelse med aftaler uden fast forretningssted og fjernsalg. I 2000 var disse to bestemmelser blevet til fire, men dette skyldtes alene en eksplicitering af oplysningsforpligtelserne. Kun ét eksempel på, at en indholdsanalyse får betydning for konklusionen: forbrugeraftaleloven I 2010 var alle disse fire oplysningsforpligtelser blevet samlet i én bestemmelse Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af og formen for de oplysningsforpligtelser, der følger af Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om yderligere oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give. men indholdet var det samme. Der er således ingen mærkbar ændring i omfanget af delegation fra 1990 til I 2013-udgaven af forbrugeraftaleloven er oplysningsforpligtelserne imidlertid fuldkommen ekspliciteret, og ministerens mulighed for at definere disse er gledet ud. Det samlede billede: Delegation er nødvendig, men Det samlede indtryk af udviklingen i de 14 analyserede love er, at brugen af delegation i overvejende grad er for opadgående. Delegation er på mange måder ønskværdig, idet man næppe kan forestille sig Folketinget bruge tre behandlinger på at drøfte en marginal ændring af f.eks. en grænseværdi eller lignende. Mange reguleringstekniske spørgsmål er simpelthen for små til at være egnede til en tur i Folketinget, og ydermere er der også en fordel i, at reguleringen kan ændres, når ny viden kommer for dagen. DANSK ERHVERV 10

11 Disse fordele skal dog altid afvejes med de tiltagende risici, der er, når brugen af delegation eskalerer. Almindelig lovgivning er underlagt en hel del kontrolmekanismer, som sørger for, at lovgivningen i al væsentlighed lever op til nogle minimumskrav for lovkvaliteten. Disse kontrolmekanismer f.eks. konsekvensvurderinger, krav om høringer eller diverse tidsfrister mellem behandlingerne i Folketinget (som muliggør grundigere analyse af et givent forslag) findes ikke på samme systematiserede og formaliserede vis, når reguleringen foregår som følge af delegation. Dermed øges risiciene for, at eventuelle fejl, mangler og indgreb, hvor der ikke er proportioner mellem mål og midler, ikke opdages eller påtales i tide. Fordele ved delegation skal opvejes ved ulemperne herunder ikke mindst den manglende systematiske inddragelse Disse problemer kan imødegås på mindst tre måder: For det første kan man begrænse reguleringen. Hvis der ikke skal reguleres på det samme detaljerede niveau som hidtil, så løser man selvsagt mange af problemerne. En bærende årsag til den omfattende delegation er netop, at Folketinget ønsker at regulere i detaljer uden at være i stand til at kunne arbejde på så detaljeret niveau derfor lægges lovgivningsmagten ud til ministeren eller andre. Tre måder til at sikre kvaliteten i reguleringen For det andet kan man søge at begrænse delegationen altså lade Folketinget i højere grad tage stilling til detaljerne i den ønskede regulering. For det tredje kan stille større krav til indholdet af delegationen ved også at lade eksempelvis bekendtgørelser underkaste samme eller lignende kontrolmekanismer som almindelig lovgivning er underlagt. Alle tre metoder er relevante både hver for sig og i kombination. Hvis man fra politisk hold ikke ønskede at detailregulere i samme omfang som hidtil (punkt 1), ville det også være nemmere at lade mere lovgivning behandle direkte i Folketinget (punkt 2) og dermed ville reguleringen automatisk blive underkastet en højere grad af kvalitetskontrol. Den delegation, der så stadig måtte være nødvendig, kunne så passende underkastes en højere grad af kvalitetskontrol (punkt 3). Kvaliteten af reguleringen har nemlig stor betydning for danske virksomheder. Regulering, der ikke kan forstås, karambolerer med andre regler eller bare har en række utilsigtede og uheldige konsekvenser, er i den grad hæmmende for en virksomheds muligheder for at agere. Regulering af lovkvalitet er således ikke kun en spørgsmål om virksomhedsøkonomi det er også et spørgsmål om samfundsøkonomi. Regulering af høj kvalitet er ikke kun et spørgsmål om virksomhedsøkonomi, men også om samfundsøkonomi DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Delegation i den centrale erhvervslovgivning er syvende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 1. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen på mop@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i For en analyse af brugen af bekendtgørelser i Danmark og risiciene herved, se: Dansk Erhverv (2014): Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang. Dansk Erhvervs Perspektiv nr ii Høringsinstitutionen er dog selv under pres, se bl.a.: Dansk Erhverv (2013): Behov for bedre regeringsførelse på erhvervsområdet. Dansk Erhvervs Perspektiv nr og Dansk Erhverv (2013): To veje til bedre lovkvalitet. Dansk Erhvervs Perspektiv nr DANSK ERHVERV 12