1. Påtegning Bilag 1: Noter til resultatopgørelse og balance Bilag 2: Årets resultatopfyldelsesr... 28

Transkript

1 Årsrapport 2014

2 2 Årsrapport 2014

3 Indhold 1. Påtegning Beretning Præsentation af Miljøstyrelsen Miljøministeriets mission og vision Miljøstyrelsens opgaver Hovedkonti på Finansloven Miljøstyrelsens omfang Årets faglige resultater Sundt og sikkert miljø Grundlag for en grøn omstilling og et grønt erhvervsliv Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne EU og internationalt miljøsamarbejde Ministerieopgaver betjening af minister, regering og Folketing Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Målrapportering Oversigt over årets resultatopfyldelse Uddybende analyse og vurderinger Redegørelse for reservation Forventninger til kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Redegørelse for tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Balance Egenkapital Likviditet og låneramme Lønsumsloft Bevillingsregnskab Udgiftsbaserede hovedkonti Kildeangivelse Bilag 1: Noter til resultatopgørelse og balance Bilag 2: Årets resultatopfyldelsesr Bilag 3: Gebyrfinansieret virksomhed Bilag 4: Tilskudsfinansieret aktivitet Bilag 5: Anvendt regnskabspraksis Bilag 6: Redegørelse for øvrig reservation under 1 mio. kr Årsrapport

4 4 Årsrapport 2014

5 1. Påtegning Årsrapporten omfatter Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven 23, som Miljøstyrelsen (CVR ) er ansvarlig for: Miljøstyrelsen Afhjælpende foranstaltninger, værditabsordning Oprydning efter udslip fra villaolietanke Teknologipulje Indsamlingsordninger vedrørende dæk og biler Indsamlingsordning vedrørende bærbare batterier Miljømærkeordninger, formidling mv Ressourcestrategi Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler Nordisk Miljøfinansieringsselskab NEFCO Miljøstøtte til Arktis mv Ordninger for reduktion af partikeludslip Virksomhedsordningen Etablering af biocovers på affaldsdeponier Grøn teknologi Toksikologisk bistand vedr. kemikalier mv., herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Årsrapport

6 2. Beretning 2.1 Præsentation af Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og arbejder på nationalt og internationalt plan for at beskytte mennesker, miljø og natur. Miljøstyrelsen er national myndighed på dele af miljøbeskyttelsesområdet og arbejder med begrænsning af forurening af luft, jord, vand og hav håndtering og genanvendelse af affald regulering af landbrugets og industriens miljøpåvirkninger udbredelse af ressourceeffektive og miljøvenlige teknologier regulering af kemikalier, bekæmpelsesmidler og visse anvendelser af genetisk modificerede organismer Miljøministeriets mission og vision Rammerne for Miljøstyrelsens arbejde defineres af Miljøministeriets koncernfælles mission og en vision. Miljøministeriets mission: Miljøministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for en miljøpolitik og -forvaltning, der beskytter og udvikler miljø og velfærd på et fagligt solidt og helhedsorienteret grundlag til gavn for nuværende og kommende generationer. Miljøministeriets vision: Miljøministeriet er én koncern, der med vægt på faglighed, troværdighed og professionel drift finder helhedsorienterede løsninger på fremtidens udfordringer i et åbent og tæt samspil med omverdenen Miljøstyrelsens opgaver Miljøstyrelsens opgaver og ansvarsområder er blandt andet fastlagt i bekendtgørelser udstedt efter lov om miljøbeskyttelse lov om miljø og genteknologi lov om kemiske stoffer og produkter lov om beskyttelse af havmiljøet lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug lov om forurenet jord. Der henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk for en uddybende beskrivelse af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens kerneopgaver er på Finansloven 2014 inddelt i fem områder med dertil hørende mål: Sundt og sikkert miljø Det er styrelsens mål, at sikre alle borgere i Danmark et sundt og sikkert miljø, herunder at mindske borgernes kemikaliepåvirkning fra farlige stoffer i hverdagen, øge kendskabet til kemikalierisici, mindske gener fra støj-, lugt- og luftforurening og informere om, hvordan man som borger og 6 Årsrapport 2014

7 virksomhed kan agere miljøvenligt. Miljøstyrelsen arbejder for at sikre, at det er let og attraktivt at være grøn forbruger. Grundlag for en grøn omstilling og et grønt erhvervsliv Miljøstyrelsen arbejder for at sikre vandmiljø og natur, herunder at nedbringe landbrugets påvirkning heraf, og fremme bæredygtig udvikling gennem brugen af miljøvenlig teknologi. Det er styrelsens mål at sikre, at det er let og attraktivt at være en grøn virksomhed. Samtidig arbejder vi for at sikre grundlaget for en grøn omstilling, og at miljøreguleringen er enkel og overskuelig. Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne Miljøstyrelsen arbejder for at skabe ressourceeffektivisering og øge kvaliteten af affaldsbehandlingen. Det er styrelsens mål at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, herunder nedsætte ressourcetab ved håndtering af affald samt sikre, at affaldshåndteringen sker på en sundheds-, klima- og miljøforsvarlig måde med fokus på øget genanvendelse. Der er fokus på, at der produceres produkter med lavt ressourceinput og lang levetid, og at der inddrages miljøhensyn i design og indkøb. EU og internationalt miljøsamarbejde Miljøstyrelsen arbejder for et bæredygtigt miljø nationalt og på globalt plan. Det er styrelsens mål at deltage aktivt og fokuseret i EU samt i det øvrige internationale miljøsamarbejde for herigennem at arbejde for at påvirke forhandlingerne i internationale fora, inden beslutningerne er truffet, og fremme eksport af dansk teknologi gennem bl.a. bilateralt miljøsamarbejde. Der er særligt fokus på udformning og implementering af EU-lovgivning, deltagelse i EU-arbejdsgrupper og specialudvalg samt koordinering på området. Ministerieopgaver betjening af minister, regering og Folketing Miljøstyrelsen forbereder og bistår miljøministeren med at gennemføre politiske beslutninger inden for miljøområdet. Det er styrelsens mål at levere rettidig og effektiv ministerbetjening af høj kvalitet herunder fremsætte lovforslag i overensstemmelse med regeringens lovprogram Hovedkonti på Finansloven Årsrapporten aflægges for hovedkonti under FL 23.2., hvoraf er driftsbevilling, er anlægsbevilling og øvrige hovedkonti er af typen reservationsbevilling. Der henvises til afsnit 2.2. for en specifikation heraf. Årsrapport

8 2.2 Miljøstyrelsens omfang Omfanget af Miljøstyrelsens virksomhed er sammenfattet i tabel 1, hvor de økonomiske aktiviteter er grupperet i tre kategorier drift, administrerede ordninger og anlæg. TABEL 1 MILJØSTYRELSENS ADMINISTREREDE UDGIFTER OG INDTÆGTER (MIO. KR.) Bevillingstype Hovedkonto Drift Drift Administrerede ordninger I alt Reservation Miljøstyrelsen Afhjælpende foranstaltninger, værditabsordning Mio. kr. Bevilling Regnskab Note Udgifter 382,6 392,5 A Indtægt 45,7 61,6 A Udgifter 579,7 614,3 Indtægt 238,6 304,1 Udgift 24,9 26,0 Indtægt 0,1 0,4 A: Der henvises til afsnit 3.7 om bevillingsregnskab, afsnit 2.4 om årets økonomiske resultat og afsnit 2.7, der redegør for reservationen. B: Naturstyrelsen har derudover på FL Grøn teknologi i 2014 haft bemyndigelse til projekter for kr. 35,7 mio. kr. Reservation Oprydning efter udslip fra villaolietanke Udgift - 7,4 Indtægt - 5,3 Reservation Teknologipulje Udgift 5,9 5,7 Reservation Reservation Reservation Indsamlingsordninger vedr. dæk og biler Indsamlingsordning vedr. bærbare batterier Miljømærkeordninger, formidling mv. Udgift 228,1 242,0 Indtægt 219,1 278,7 Udgift 0,4 0,4 Indtægt 19,4 19,7 Udgift 39,3 48,3 Reservation Ressourcestrategi Udgift 20,4 20,3 Reservation Reservation Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler Nordisk Miljøfinansieringsselskab NEFCO Udgift 35,9 33,4 Indtægt - - Udgift 3,1 3,1 Reservation Miljøstøtte til Arktis mv. Udgift 24,0 24,5 Reservation Ordninger for reduktion af partikeludslip Udgift 80,2 72,1 Reservation Virksomhedsordningen Udgift 0,5 2,8 Reservation Grøn teknologi Udgift 101,0 112,5 B Reservation Anlæg Anlæg Toksikologisk bistand vedr. kemikalier mv Etablering af biocovers på affaldsdeponier Udgift 16,0 15,9 Udgift 24,8-8 Årsrapport 2014

9 2.3 Årets faglige resultater I dette afsnit redegøres for Miljøstyrelsens faglige resultater i Redegørelsen tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens opgaver, som er beskrevet under afsnit Sundt og sikkert miljø Miljøstyrelsens sigte er at gøre det let og attraktivt at være grøn forbruger og sikre alle borgere i Danmark et sundt og sikkert miljø ved at mindske borgernes kemikaliepåvirkning fra farlige stoffer i hverdagen, øge borgerkendskabet til kemikalierisici, mindske gener fra støj-, lugt- og luftforurening samt at informere om, hvordan man som borger og virksomhed kan agere miljøvenligt. Der har i 2014 været stort fokus på børnekemiindsatsen med information og kontrol af lovgivning for legetøj med henblik på at sikre færre problematiske stoffer i legetøj. Miljøstyrelsen har gennemført informationskampagner om legetøj og tekstiler, og Kemikalieinspektionen har gennemført fire kontrolkampagner på legetøj og en containerkontrolkampagne. Et andet fokusområde har været at importerede produkter fra ikke-eu lande bliver lige så sikre som produkter produceret i EU. I denne forbindelse har Miljøstyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra de øvrige nordiske lande udarbejdet en vejledning til risikovurdering af forbrugerprodukter, hvilken er fremsendt til EU som et dansk indspil til drøftelse har også været præget af en offensiv strategi ift. pesticider i grundvandet, herunder varslingssystemet for pesticider i grundvand. VAP er et omfattende moniteringsprogram, der undersøger udvaskning af pesticider anvendt i landbrug under reelle markforhold. Programmet har til formål at undersøge, om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Resultaterne fra varslingssystemet viser, at ingen af de undersøgte sprøjtemidler har overskredet grænseværdien (vurderet som årligt gennemsnit). Resultatet af arbejdet inden for rammerne af Sundt og sikkert miljø er vurderet som tilfredsstillende, da 3 ud af 4 resultatkontraktmål er opfyldt, jf. tabel 4. Det giver en opfyldelsesgrad på 67,9 %, når der tages højde for målenes vægtning. Et mål omkring sagsbehandlingstiden på fornyelser af godkendelser af sprøjtemidler er ikke opfyldt. Målopfyldelsen er uddybende analyseret i afsnit Grundlag for en grøn omstilling og et grønt erhvervsliv Det strategiske sigte for denne kerneopgave har været at sikre vandmiljø og natur samt at begrænse landbrugets påvirkning herpå. Styrelsen har endvidere arbejdet på at fremme bæredygtig udvikling gennem brugen af miljøvenlig teknologi. Det har været et særskilt mål at sikre, at det er let og attraktivt at være grøn virksomhed og selvbærende landbrugserhverv. Samtidig har der i 2014 været arbejdet på at sikre grundlaget for en grøn omstilling, og at fremtidig miljøregulering er enkel og overskuelig. Miljøstyrelsen har udarbejdet et udkast til en endelig faglig rapport til arbejdsgruppen om ny husdyrregulering emissionsbaseret regulering af anlæg (EBR) indeholdende konsekvensanalyserede og fagligt belyste modeller samt en faglig indstilling om valg af model. Der er endvidere afholdt workshops med interessenterne om de konkrete EBR-modeller og udfordringer ift. en ny arealregulering. Årsrapport

10 EU's direktiv om industrielle emissioner (IED) trådte i kraft d. 7. januar 2013 for de virksomheder, der tidligere var omfattet af IPPC-direktivet (Integreret forureningsforebyggelse og -kontrol direktiv). De ændrede regler er videreformidlet i en ny godkendelsesvejledning. En minievaluering har vist, at 59 % af adspurgte kommuner oplever, at den nye godkendelsesvejledning letter deres arbejde. Miljøstyrelsen har i 2014 indgået i et samarbejde med Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen omkring udredning af en ny generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering. Udredningsarbejdet er gennemført med henblik på, at lave et politisk beslutningsgrundlag. Miljøstyrelsen har via Partnerskaber for affaldsbehandling indsamlet data på 65 % af de behandlingsteknikker, der anvendes i danske affaldsbehandlingsvirksomheder. Dataene er anvendt i 2014 til indsatsen til bedste tilgængelige teknologireferencedokumenter (BREF), der danner grundlag for indsatsen i 2015, som tilstræber, at danske teknologiløsninger og/eller danske referenceanlæg indgår ved fastsættelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT) i 25 % af BREFdokumenterne. I 2014 er alle midler under programmet for grøn teknologi blevet udmøntet til bl.a. økologisk byggeri, nye miljøteknologiske løsninger med potentiale for miljøforbedringer og markedsmuligheder samt nye teknologier til miljø- og naturbeskyttelsesformål, herunder vand, ren luft, affald og ressourceeffektivitet. Miljøstyrelsen har i 2014 lanceret et substitutionspartnerskab (rådgivningsfunktion), der understøtter dansk industris anvendelse af innovativ kemi og substitution af problematiske stoffer. Miljøstyrelsen har i 2014 fortsat arbejdet med tilsyn med deponier. På tilsynene er der ført kontrol med, om anlæggene udførte den lovpligtige modtagerkontrol, hvor anlæggene sikrer, at affaldet er deponeringsegnet, og at det må deponeres på anlægget. Der er ført tilsyn med 16 anlæg, hvoraf 82 % førte kontrol af affaldet under aflæsning. Resultatet af arbejdet inden for rammerne af Grøn omstilling og et grønt erhvervsliv er vurderet som meget tilfredsstillende, da 6 ud af 8 resultatkontraktmål er opfyldt, jf. tabel 4. Det giver en opfyldelsesgrad på 82,1 %, når der tages højde for målenes vægtning Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne Miljøstyrelsens strategiske sigte med denne kerneopgave har i 2014 været at skabe ressourceeffektivitet og øge kvaliteten af affaldsbehandlingen. Det er styrelsens mål at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, herunder nedsætte ressourcetabet ved håndtering af affald og sikre, at affaldshåndtering sker på en sundheds-, klima- og miljøforsvarlig måde med fokus på øget genanvendelse. Endvidere er det et fokusområde, at der produceres produkter med lavt ressourceinput og lang levetid, samt at der inddrages miljøhensyn i design og indkøb. Ressourcestrategien Danmark uden affald blev lanceret i 2013 med henblik på genanvendelse af affald som ny ressource. Dette initiativ har fortsat haft stor fokus i 2014, som i høj grad har været et implementeringsår. Implementeringen af ressourcestrategien har omfattet en bred vifte af teknologier og kortlægningsprojekter (herunder et fyrtårnsprojekt om affaldssortering), informationsprojekter, kommunepuljen til kommunalt forankrede projektidéer om genanvendelse af affald og konkrete aktiviteter over for aktørerne på affaldsområdet. Endvidere blev et Ressourceteam oprettet den første juni til, at vejlede og rådgive kommuner til øget genanvendelse med henblik på, at nå målet om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i Årsrapport 2014

11 Resultatet af arbejdet inden for rammerne af Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne er vurderet som mindre tilfredsstillende, da kun 1 ud af 3 resultatkontraktmål er opfyldt, jf. tabel 4. Det giver en opfyldelsesgrad på 35,7 %, når der tages højde for målenes vægtning. Et mål om, at der vedtages et lovforslag om modernisering af forbrændingsfaktoren, er ikke opfyldt, da regeringen og KL i stedet har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til at komme med forslag til effektivisering EU og internationalt miljøsamarbejde Miljøstyrelsen har i 2014 arbejdet for et bæredygtigt miljø på nationalt og globalt plan. Det er styrelsens mål, at deltage aktivt og fokuseret i EU samt i det øvrige internationale miljøsamarbejde for herigennem at påvirke forhandlingerne i internationale fora, inden beslutningerne er truffet. Der er særligt fokus på udformning og implementering af EU-lovgivning, deltagelse i EUarbejdsgrupper og specialudvalg samt koordinering på området. Miljøstyrelsen støtter via ordningen for Dansk samarbejde for det arktiske miljø (DANCEA) monitoreringer i Arktis foretaget af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet. I 2014 har der været fokus på at screene for nye kontaminanter (bromerede og chlorerede flammehæmmere). Resultaterne anvendes bl.a. til at identificere stoffer, som skal vurderes nærmere under forordningen for Registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier (REACH). En statusrapport med data fra monitoreringsprogrammet indgår i en ny vurderingsrapport om trend- og effektmonitering fra Arktis Råds miljøovervågningsprogram (AMAP), som fremlægges på det arktiske ministermøde i april Herudover er der fremsendt en statusrapport med moniteringsdata til Udvalget for vedvarende organiske miljøgifte (POPRC) under Stockholmkonventionen. Miljøstyrelsen har i 2014 arbejdet for, at kemikalier og affald indgår i flere af de globale bæredygtighedsmål, som skal vedtages i 2015 som følge af RIO+20. Første del af forhandlingerne om globale bæredygtighedsmål er afsluttet, og en rapport med forslag er sendt til FNs Generalforsamling. Miljøstyrelsen har bidraget med input til EU-kommissionens effektvurdering baseret på det nordiske samarbejde med henblik på at få Kommissionen til at rette fokus mod kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Kriterierne er af væsentlig betydning for de fremtidige muligheder for at regulere hormonforstyrrende stoffer. Der er endvidere indsendt forslag til optag af fire hormonforstyrrende stoffer på REACHs kandidatlisten. Miljøstyrelsen lægger generelt et stort arbejde i at forbedre kvaliteten af industriens registreringer under REACH-forordningen. Resultatet af arbejdet inden for rammerne af EU og internationalt miljøsamarbejde er vurderet som meget tilfredsstillende, da 4 ud af 4 resultatkontraktmål er opfyldt, jf. tabel 4. Det giver en opfyldelsesgrad på 100 %, når der tages højde for målenes vægtning Ministerieopgaver betjening af minister, regering og Folketing Miljøstyrelsen forbereder og bistår miljøministeren med at gennemføre politiske beslutninger inden for miljøområdet. Miljøstyrelsen har i 2014 fortsat arbejdet med at levere rettidig og effektiv ministerbetjening af høj kvalitet, herunder at fremsætte lovforslag i overensstemmelse med regeringens lovprogram. Endvidere arbejder styrelsen for at sikre hurtig og effektiv sagsbehandling. I 2014 har der været i alt 1228 minister- og departementschefsager med en bestillingsfrist. Bestillingsfristen er overholdt i 82 % af sagerne. Resultatet af arbejdet med Ministerieopgaver er vurderet som meget tilfredsstillende, da 1 ud af 1 resultatkontraktmål er opfyldt, jf. tabel 4. Det giver en opfyldelsesgrad på 100 %, når der tages højde for målenes vægtning. Årsrapport

12 2.4 Årets økonomiske resultat TABEL 2 MILJØSTYRELSENS HOVED- OG NØGLETAL Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter 370,2 361,3 394,1 - Heraf indtægtsført bevilling 335,1 316,4 337,9 - Heraf eksterne indtægter 35,1 44,9 56,2 Ordinære driftsomkostninger 371,3 360,6 370,7 - Heraf løn (personaleomkostninger) 223,1 217,2 237,2 - Heraf af- og nedskrivninger 5,8 3,7 4,0 - Heraf øvrige omkostninger 142,4 139,7 129,4 Resultat af ordinær drift -1,1 0,7 23,5 Resultat før finansielle poster 4,3 14,5 8,0 Årets resultat 3,2 13,7 7,0 Balance Anlægsaktiver 17,0 18,8 25,1 Omsætningsaktiver 40,1 31,5 41,3 Egenkapital 41,5 55,2 61,6 Langfristede forpligtelser 17,5 16,9 21,2 Kortfristede forpligtelser 150,6 86,3 134,4 Tabellen er opstillet iht. Moderniseringsstyrelsens kravspecifikation af 16. januar 2015, der angiver, at anlægsaktiver er uden statsforskrivningen, og omsætningsaktiver er uden likvide beholdninger på 163,9 mio. kr., jf. afsnit 3.3. Trækket på lånerammen opgøres som immaterielle og materielle anlægsinvesteringer ultimo eksklusiv donationer på 0,4 mio. kr., jf. afsnit 3.3. Låneramme 42,4 42,4 42,4 Trækket på lånerammen 16,4 18,3 24,7 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 38,8 43,3 58,3 Negativ udsvingsrate 5,4 7,6 8,6 Overskudsgrad 0,9 3,8 1,8 Bevillingsandel 90,5 87,6 85,7 Opretholdelsesgrad 4,9 17,7 224,6 Reservationsandel 7,9 6,0 7,5 Akkumuleret reservationsandel 13,2 11,3 10,8 Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris (tusinde kr.) Lønomkostningsandel 0,6 0,6 0,6 Lønsumsloft 224,2 238,7 255,9 Lønforbrug 223,1 217,7 237,6 Resultatet for 2014 på 7,0 mio. kr. bevirker, at Miljøstyrelsens overskud stiger med 2,6 mio. kr. i lønsum og 4,4 mio. kr. i øvrig drift, således at det akkumulerede overskud ultimo 2014 er på i alt 55,1 mio. kr. fordelt med 19,7 mio. kr. vedr. lønsum og 35,4 mio. kr. vedr. øvrig drift. Stigningen i akkumuleret overskud og dermed egenkapitalen illustreres også af stigningerne i negativ udsvingsrate. Den øgede opsparing på lønbevillingen skyldes især periodisering af arbejder finansieret af gebyrindtægter, og en forventet merhensættelse til ferie og fleks blev lidt mindre som følge af et fald i den gennemsnitlige dagssats til beregning af hensættelsen. Resultatet er en del af en flerårig budgetstrategi, hvor den planlagte akkumulerede videreførelse skal bruges til tilpasningsformål i styrelsen særligt i perioden Det gebyrfinansierede overførte overskud var forventet højere, som følge af den øgede gebyrfinansiering, hvilket kan ses ud af den lavere bevillingsandel. Årsværksprisen udviser ikke en normal udvikling, da der i 2013 var en større gennemstrømning af medarbejdere, hvorved hensættelserne til ferie og fleks var mindre i 2013 og højere i 2014 set i forhold til et normalt år. Dette giver sig udtryk i et fald i årsværksprisen i 2013 og en skarp stigning i 2014, hvor den normale udvikling vil være en let stigning år for år. 12 Årsrapport 2014

13 Det overførte overskud på øvrig drift er ligeledes en del af en flerårig budgetstrategi, hvor en del af det overførte overskud skal anvendes til tilpasningsformål i styrelsen i og til bidrag til tværgående miljøformål. Det relativt lille nettoforbrug af reserveret bevilling er ikke helt tilfredsstillende, men stadig en forbedring i forhold til 2013, jf. udviklingen i overskudsgraden. Dette skyldes primært, at en del projekter og aktiviteter ikke har fået det forventede afløb, og at der er reserveret flere midler til ikke-færdiggjorte gebyrfinansierede pesticidgodkendelsessager. En del heraf har medført en forøget reservation i forhold til det budgetterede, jf. den øgede reservationsandel. Trods dette er den samlede reservation nedbragt, jf. den akkumulerede reservationsandel, hvilket er tilfredsstillende. Stigningen i de kortfristede gældsforpligtelser fra 2013 til 2014 viser en stigning i andelen af fakturaer, der godkendes til betaling sent på året. Miljøstyrelsen er, jf. årsrapporten for 2013 og redegørelse for reservation i afsnit 2.7, i gang med en række større IT-udviklingsprojekter, hvoraf en del er aktiveret i 2014 med en væsentligt øget opretholdelsesgrad og udnyttelsesgrad af lånerammen til følge. 2.5 Opgaver og ressourcer Herunder sammenfattes økonomien for hver af Miljøstyrelsens 5 kerneopgaver i en opgørelse over indtægter, lønomkostninger og øvrige omk0stninger. Opgørelsen har til formål at tydeliggøre, hvor mange ressourcer der anvendes på hver kerneopgave, og ligeledes hvor meget hver kerneopgave bidrager til årets overskud. For en uddybelse af, hvilke opgaver hver af de 5 kerneopgaver indebærer, henvises til afsnit 2.3. TABEL 3 SAMMENFATNING AF ØKONOMI FOR MILJØSTYRELSENS STRATEGISKE MÅL (MIO. KR.) Strategiske mål 0. Hjælpefunktioner, generel ledelse og administration 1. Sundt og sikkert miljø 2. Grøn vækst og grønt erhvervsliv 3. Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne 4. EU og internationalt miljøsamarbejde 5. Ministerieopgaver Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Lønomkostninger Øvrige omkostninger Andel af årets overskud 53,0 9,7 37,3 24,3 1,1 38,8 7,1 27,3 17,8 0,8 91,4 16,7 64,3 41,9 1,9 27,0 4,9 19,0 12,4 0,6 32,1 5,8 22,6 14,7 0,7 95,6 17,4 67,3 43,8 2,0 Miljøstyrelsens samlede indtægter og udgifter er baseret på forbrug på samtlige opgaver og fordelt på de strategiske mål ud fra en opstillet fordelingsnøgle i overensstemmelse med metoden for opstillingen af tabel 6 i Finansloven for For sammenhæng til produktområderne henvises til bilag 2: Årets resultatopfyldelse. I alt tal kan afvige 0,1 mio. kr. fra summen af de specificerede tal pga. afrundinger. I alt 337,9 61,6 237,6 154,9 7,0 Årsrapport

14 2.6 Målrapportering Miljøstyrelsens resultatkontrakt for 2014 omfatter 5 strategiske mål, herunder 21 delmål samt 5 øvrige mål, som relaterer sig til koncern, økonomi og personaleforhold. Et delmål, som vedrører kvalitet i ministerbetjeningen, er udgået som følge af manglende datagrundlag, og derfor rapporteres der på i alt 25 mål. Af de samlede mål i resultatkontrakten er 20 opfyldt, 3 delvist opfyldt og 2 ikke opfyldt. Dette resulterer i en samlet målopfyldelsesgrad på 83 %, hvilken tager højde for vægtningen af de forskellige krav i resultatkontrakten. Til sammenligning var den samlede målopfyldelsesgrad i %. I 2012 var den på 77 % Oversigt over årets resultatopfyldelse Tabel 4 illustrerer Miljøstyrelsens målopfyldelsesgrad for de i resultatkontrakten fastsatte mål. For hvert mål sammenholdes de enkelte resultatkrav med de opnåede resultater, ligesom der for hvert mål gives en samlet vurdering af graden af målopfyldelse efter følgende tekniske specifikationskrav: % Meget tilfredsstillende % Tilfredsstillende % Mindre tilfredsstillende % Ikke tilfredsstillende TABEL 4 MÅLOPFYLDELSESGRAD FOR MILJØSTYRELSENS STRATEGISKE MÅL Strategiske mål Resultater Målopfyldelse (%) Vurdering 1. Sundt og sikkert miljø 2. Grøn vækst og grønt erhvervsliv 3. Bæredygtig udnyttelse af ressourcer 4. Internationalt miljøsamarbejde 5. Ministerbetjening Koncernmål Økonomimål Organisation og personale Samlet Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt ,9 Tilfredsstillende 82,1 Meget tilfredsstillende 35,7 Mindre tilfredsstillende 100,0 Meget tilfredsstillende 100,0 Meget tilfredsstillende 100,0 Meget tilfredsstillende 100,0 Meget tilfredsstillende 100,0 Meget tilfredsstillende 83,2 Meget tilfredsstillende 14 Årsrapport 2014

15 2.6.2 Uddybende analyse og vurderinger Efter aftale med Miljøministeriets departement er følgende mål fra Miljøstyrelsens resultatkontrakt udvalgt til uddybende analyse: Mål 1.a. Sagsbehandlingstiden på fornyelser af godkendelser af sprøjtemidler Mål 1.d. Miljøstyrelsens børnekemiindsats Mål 2.h. Miljøgodkendelser af virksomheder Mål 3.a. Kommuners udsortering af organisk affald Mål 1.a. Sagsbehandlingstiden på fornyelser af godkendelser af sprøjtemidler Godkendelsesordningen for pesticider sikrer, at de pesticider, der lovligt anvendes, ikke udgør en uacceptabel risiko for miljø og sundhed. Arbejdet er et væsentligt element i regeringens Sprøjtemiddelstrategi for og bidrager til opretholdelse af en skrap godkendelsesordning i Danmark og dermed en nedsat belastning af sundhed og miljø. I Miljøstyrelsens resultatkontrakt for 2014 indgår der et mål om, at sagsbehandlingstiden på fornyelser af sprøjtemidler, hvor Miljøstyrelsen er ansvarlig for vurderingen, overholdes for 90 % af de sager, der har deadline i Der er truffet afgørelse på 73 % af fornyelsessagerne, hvorfor målet ikke er opfyldt på trods af, at der er anvendt ca. 7.5 årsværk til sagsbehandlingen, hvor der oprindeligt var budgetteret med ca. 5 årsværk. Der er anvendt ca. 0,9 mio. kr. i driftsmidler til eksterne konsulenter, hvilket er i overensstemmelse med det budgetterede. Målet for overholdelse af sagsbehandlingstider blev ikke opfyldt af en række årsager. Dels på grund af manglende vurderinger fra andre lande, som medførte et forøget ressourceforbrug til fornyelserne, og dels på grund af mere komplicerede sagsgange som følge af Pesticidforordningen. Endvidere har der i 2014 været tale om revurderinger af aktivstoffer med komplekse problemstillinger (fælles nedbrydningsprodukt, risiko for bier m.m.). Derudover har der været flere nye ansøgninger end forventet i slutningen af 2013 før gebyrernes ikrafttræden, og der var et efterslæb på gamle sager, som ikke blev afsluttet i Målopfyldelsen er ikke tilfredsstillende Mål 1.d. Miljøstyrelsens børnekemiindsats Miljøstyrelsens børnekemiindsats har i 2014 haft særligt fokus på information og kontrol af lovgivning for legetøj med henblik på at øge virksomhedernes indsats for at sikre færre problematiske stoffer i legetøj. Opgørelsen af resultaterne fra kontrollen danner grundlag for senere efterkontrol. Opfyldelse af målet udmønter den politiske aftale om en styrket indsats for beskyttelsen af børn og unge mod skadelig kemi i perioden Dette er en del af Miljøministeriets indsats for de grønne aspekter af den danske velfærd i form af et omgivende miljø uden skadelig kemi og tryghed ved brug af almindelige produkter som legetøj, kosmetik mv. Der er anvendt ca. 2 årsværk på at gennemføre børnekemi indsatsen i 2014, hvilket stemmer overens med det budgetterede. Forbruget af driftsmidler på 1,8 mio. kr. var lidt mindre end budgettet på 2,0 mio. kr., hvilket skyldes at omkostningerne til de enkelte analyser blev mindre end forventet. Årsrapport

16 Målene for børnekemiindsatsen er opfyldt. Informationskampagnerne om legetøj og tekstiler blev offentliggjort henholdsvis d. 25. juni og d. 19. september Kemikalieinspektionen gennemførte fire kontrolkampagner på legetøj i første halvår af 2014, og der blev gennemført tværministerielle grænsekontroller i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og SKAT i september Minister- og ordførerdeltagelse i en større kontrol af containere på Århus Havn indebar meget god mediedækning af kontrolarbejdet i det tidlige efterår. Det tætte samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og SKAT blev etableret med henblik på at etablere et sammenhængende informations- og kontrolarbejde. Det vurderes, at investering i et tæt tværministerielt samarbejde har gjort det muligt at gennemføre markedsovervågningen i rigtig god overensstemmelse med best practice -principper på de identificerede højtprioriterede områder. I lyset af de mange gennemførte aktiviteter og kampagner vurderes målopfyldelsen at være meget tilfredsstillende Mål 2.h. Miljøgodkendelser af virksomheder Baggrunden for dette mål er at udvikle reglerne inden for miljøgodkendelsesprocessen af virksomheder ved blandt andet at styrke anvendelsen af generelle standarder. Styrkelse af anvendelsen af generelle standarder sker ved at udarbejde branchebekendtgørelser og gennemføre forundersøgelser med sigte på en omfattende forenkling af miljøgodkendelsesprocessen. Der er anvendt 6,8 årsværk til opgaverne ud af budgetterede 7,3 årsværk. Af 0,7 mio. kr. budgetteret på øvrig drift er 0,4 mio. kr. udmøntet, mens de resterende 0,3 mio. kr. er videreført som reserveret bevilling til Som aftalt i Vækstplan for Fødevarer er der gennemført en forundersøgelse af muligheden for at sammentænke VVM- og miljøgodkendelsessystemet. Det overordnede mål om at udvikle reglerne inden for miljøgodkendelsesprocessen vurderes at være delvist opfyldt, da lovforslaget om sammentænkning af VVM- og miljøgodkendelser er fremsat i Folketinget. De to branchebekendtgørelser færdiggøres ikke, da det har vist sig, at forudsætningerne (antallet af virksomheder) ikke er til stede. Dog kan det tekniske og juridiske arbejde anvendes ved udarbejdelse af andre branchebekendtgørelser, f.eks. for maskinværksteder. Målopfyldelsen vurderes derfor at være tilfredsstillende Mål 3.a. Kommuners udsortering af organisk affald Målet er fastsat til, at 30 kommuner ultimo 2014 skal have truffet en beslutning om udsortering af det organiske affald. Dette mål støtter op om regeringens ressourcestrategi og målet om genanvendelse af 50 % af husholdningsaffaldet i Det organiske affald er en central og nødvendig fraktion at få indsamlet, hvis målet på nationalt niveau skal opnås. Ultimo 2014 er der 18 kommuner, som indsamler organisk dagrenovation. Derudover er der 9 kommuner, som påtænker at indføre en ordning inden Yderligere 8 kommuner vil igangsætte pilotordninger frem mod Dermed er der i alt 35 kommuner, som enten allerede indsamler organisk dagrenovation, påtænker at igangsætte en ordning eller påtænker at igangsætte pilotforsøg, og derfor er resultatkontraktmålet opfyldt. På den baggrund vurderes målopfyldelsen at være meget tilfredsstillende. Årsværksforbruget til kommuners udsortering af organisk affald kan ikke udspecificeres, men indgår i det samlede forbrug på ca. 1,6 årsværk vedrørende ressourceteamet, hvor der samlet var budgetteret med ca. 2 årsværk. Ressourceteamet fungerer som sparingspartner for kommunerne og hjælper med viden om organisk affald og andre affaldstyper. Selve målet ses som et stærkt incitament for at iværksætte nye ordninger i kommunerne. Projekter i dette regi bidrager positivt til genanvendelsen af det organiske husholdningsaffald via generering af ny viden og deling af 16 Årsrapport 2014

17 erfaringer mellem kommunerne. Dette forventes at øge interessen for etablering af nye ordninger i fremtiden. En kortlægning af de kommunale affaldsordninger for husholdningsaffaldet samt en kortlægning af de godkendte affaldsplaner er udført i Godt halvdelen af de kommunale affaldsplaner er udarbejdet til tiden, og det er disse som kortlægningen tager udgangspunkt i. Der kan derfor potentielt være flere kommuner, som i deres affaldsplan påtænker at indføre en ordning eller et pilotforsøg. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med dette og vil først blive det, når kortlægningen er endelig afsluttet medio Redegørelse for reservation TABEL 5 RESERVATION, HOVEDKONTO Mio. kr. 0. Hjælpefunktioner, generel ledelse og administration Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo 0,0 0,0 0,4 Forventet afslutning år Øvrige under 1 mio. kr ,0 0,0 0, Sundt og sikkert miljø 12,9 12,6 9,7 NANO LOUS Kemikalier, miljø og sundhed Kemikaliehandlingsplanen / Kemikalieindsatsen , ,8 2,8 0, ,6 1,6 0, , ,9 3,9 0, , ,3 1,0 0, ,3 1,3 0, , ,0 2,0 0, Øvrige under 1 mio. kr ,0 0,0 0, Grøn omstilling og grønt erhvervsliv Projekt Digital Erhverv (PDE) 24,0 11,9 28, , ,0 0,0 4, ,0 1,1 2,9 Husdyr Forbedret IT system ,6 Husdyr Forbedret IT system (aktstykke 32) Husdyr Forbedret IT system (aktstykke 123) Fremme af miljøeffektiv landbrugsteknologi Natur- og Landbrugs Kommissionen GSA ,6 0,0 0, ,3 0,0 1, ,8 2,6 0, ,0 2,0 0, ,5 3,5 3, , Pesticider (indtægter) , Øvrige under 1 mio. kr , ,8 2,7 0, Reservationer i alt kan afvige fra regnskabstallene i afsnit 3 pga. afrundinger. Årsrapport

18 Mio. kr. 3. Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne Organisering af affaldssektoren Affaldsdatasystemet og sekretariatet Øvrige under 1 mio. kr. Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo 5,6 5,6 3,3 Forventet afslutning år , ,3 3,3 0, ,1 0,1 0, , ,3 1,3 0, , ,9 0,9 0, Reservationer i alt 42,5 30,1 41,4 NANO: Ordningen omfatter projekter med et flerårigt projektforløb, som betyder, at de ikke afsluttes i opstartsåret. LOUS: Ordningen omfatter ligeledes projekter med et flerårigt projektforløb, som betyder, at de ikke afsluttes i opstartsåret. Ud af de ikke kontraktbundne midler 1,1 mio. kr. var 0,7 mio. kr. afsat til et projekt, som ikke kunne igangsættes, da der ikke kom kvalificerede tilbud på udbud. Projektet forventes genudbudt og igangsat i Kemikalier, miljø og sundhed: Midlerne er reserveret til to projekter, som ikke havde det forventede afløb. Det drejer sig dels om en dansk kortlægning og konsekvensanalyse af arbejdsmaskiner, der ikke blev igangsat, og dels et støj/sundhedsprojekt, der ikke blev færdiggjort inden årets udgang. Kemikalieindsatsen: Den fortsatte afklaring af reglerne i biocidforordningen har ført til, at en planlagt informationsindsats (bl.a. overfor virksomhederne) udskydes og koncentreres til En forsinkelse vedrørende et projekt om bæredygtig anvendelse medførte, at projektet først afsluttes i Projekt Digital Erhverv: Der videreføres midler forbundet med digitalisering af miljøgodkendelser og -tilsyn (Projekt Digital Erhverv). Udviklingen af systemet følger den tidsplan, som er aftalt med Statens It-projektråd og de tidsfrister, som gælder for implementering af direktiv om industrielle emissioner (IED). Da midlerne bl.a. anvendes til afskrivninger af idriftsatte delleverancer, vil midlerne tidligst være udmøntet i Husdyr Forbedret IT system: I forlængelse af aktstykke 123 af 2009 "forbedring af sagsbehandling ved miljøgodkendelse af husdyrbrug" videreføres 0,2 mio. kr. til afskrivninger på IT-systemet husdyrgodkendelse.dk. Pengene forventes endelig udmøntet i Der videreføres desuden midler i forlængelse af aktstykke 32 af 2012 "Aktstykke om en styrket indsats på husdyrområdet" til udvikling af en række moduler til IT-systemet husdyrgodkendelse.dk. Dette med henblik på bedre systemunderstøttelse af kommunernes afgørelser af tillægsgodkendelser og revurderinger. Midlerne, der skal afskrives, forventes først fuld afskrevet i Årsrapport 2014

19 Fremme af Miljøeffektiv teknologi: På underkonto 80 Miljøeffektiv Landbrugsteknologi reserveres der 3 mio. kr. Midlerne anvendes dels til projekter relateret til forbedret viden- og beslutningsgrundlag for miljøregulering af landbrugserhvervet samt understøttelse af miljøgodkendelser af husdyrbrug. Opfølgning på Natur- og Landbrugs Kommissionen: De reserverede midler bruges dels til at færdiggøre kortmodulet på husdyrgodkendelse.dk og dels på et projekt om udvikling af et miljøledelsessystem til husdyrbrug. Derudover fremgår også midler til pilotprojekt for ny arealregulering. Pesticider (indtægter): Ordningen for godkendelse af pesticidmidler er en ny ordning. Der er i 2014 reserveret 4,7 mio. kr. til færdiggørelsen af godkendelsesarbejdet. Reservationen er lavere end det realiserede overskud, da opgørelsen heraf først er foretaget efter reservationen. Der skulle have været reserveret 5,2 mio.kr. Organisering af affaldssektoren: Der har været et mindreforbrug på de afsatte midler til behandlingskrav. Bevillingen har et begrænset formål og det har været prioriteret højere at anvende andre midler med bredere formål. Endvidere er flere af de igangsatte projekter blevet billigere end forventet. 2.8 Forventninger til kommende år Miljøstyrelsen vil i 2015 have fokus på udmøntningen af regeringens nye indsatser vedr. forebyggelsesstrategi, luftpakke med fokus på bl.a. skibsfart og brændeovne, vækstpakker med fokus på bedre sagsbehandlingstider og hurtigere afgørelser, og udmøntning af tilskudsordningen for biocovers. Miljøstyrelsen vil også fortsat have fokus på udmøntning af ressourcestrategi, kemikalieindsatsen, sprøjtemiddelstrategien, den miljøteknologiske indsats samt implementering af finanslovsaftaler fra 2013 vedr. bl.a. grønne ildsjæle, elektronikprodukter og kemikalier, der kan skade børn og unge. Herudover vil Miljøstyrelsen have fortsat fokus på at gennemføre og implementere en række ITudviklingsprojekter, herunder særligt indenfor digitalisering af erhvervsområdet og pesticid- og biocidområdet med henblik på effektivisering, bedre overholdelse af sagsbehandlingstider og på nogle områder hurtigere afgørelser. Der arbejdes fortsat med en flerårig udmøntning af årets finanslovsbevilling med stor fokus på stram styring og prognosepræcision indenfor rammerne om god økonomistyring. På lønsumssiden arbejdes der med at sikre en løbende tilpasning af antallet af medarbejdere svarende til den aktuelle bevilling og det fremtidige opgavesæt. Årsrapport

20 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis i Miljøstyrelsen følger lov nr. 131 af 28. marts 1984 om Statens regnskabsvæsen, bekendtgørelse nr. 70 om statens regnskabsvæsen af 27. januar 2011 og Finansministeriet økonomisk administrative vejledning. Der henvises til bilag Resultatopgørelse TABEL 6 RESULTATOPGØRELSE (OMKOSTNINGSBASERET, (MIO. KR.) Note B2015 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling 305,2 336,9 362,5 Reserveret af indeværende års bevillinger -33,9-29,3-30,0 1 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 22,7 28,9 30,0 Indtægtsført bevilling i alt 316,4 338,0 362,5 Salg af varer og tjenesteydelser 0,1 0,1 0,1 Tilskud til egen drift 7,5 9,8 5,3 2 Gebyrer 37,4 46,4 60,5 Ordinære driftsindtægter i alt 361,3 394,2 428,4 I alt tal kan afvige 0,1 mio. kr. fra summen af de specificerede tal pga. afrundinger. Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 15,8 15,9 16,0 Forbrugsomkostninger i alt 15,8 15,9 16,0 Personaleomkostninger 3 Lønninger 192,1 209,2 217,4 Pension 32,1 33,7 34,4 Lønrefusion -8,1-6,2-7,9 Andre personaleomkostninger 1,2 0,4 1,2 Personaleomkostninger i alt 217,2 237,2 245,1 Af og nedskrivninger 3,7 4,0 4,1 4 Andre ordinære driftsomkostninger 123,8 113,5 146,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 360,6 370,7 411,9 Resultat af ordinær drift 0,7 23,5 16,5 Andre driftsposter 5 Andre driftsindtægter 34,1 5,4 6,0 6 Andre driftsomkostninger 20,2 20,9 21,0 Resultat før finansielle poster 14,5 8,0 1,5 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,8 0,9 1,5 Resultat før ekstraordinær poster 13,7 7,0 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger 7 Årets resultat 13,7 7,0 0,0 20 Årsrapport 2014

21 TABEL 7 RESULTATDISPONERING (MIO. KR.) Disponeret til bortfald, se afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring for nærmere uddybning 0,5 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud, se afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring for en uddybning 6, Redegørelse for tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Resultatdisponeringen for 2014 er i Navision 0,5 mio. kr. for lav ift. det reelle resultat, hvilket er en korrektion til bevillingsafregningen for 2013, jf. årsrapporten for SB udviser ingen difference. Der er tilbageført hensættelser til miljøoprydningen på Stålvalseværket i Frederiksværk på 0,5 mio. kr., som er bortfaldet, jf. afsnit 3.4 om egenkapitalen. 3.3 Balance TABEL 8 BALANCEN Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte Reguleret egenkapital 12,0 15,8 udviklingsprojekter (startkapital) 6,4 6,4 Erhvervede koncessioner, patenter m.v. 0,0 0,5 Opskrivninger Udviklingsprojekter under opførelse 6,2 7,6 Reserveret egenkapital Immaterielle 8 anlægsaktiver i alt 18,2 24,0 Bortfald af årets resultat 0,6 Materielle anlægsaktiver Udbytte til staten Grunde, arealer og bygninger 12 Overført overskud 48,7 55,1 Infrastruktur Egenkapital i alt 55,2 62,2 Transportmateriel 0,4 0,7 Produktionsanlæg og maskiner 13 Hensatte forpligtelser 23,7 18,8 Inventar og IT-udstyr 0,2 0,3 Igangværende arbejder for egen regning Langfristede gældsposter Materielle anlægsaktiver i 9 alt 0,6 1,1 FF4 Langfristet gæld 16,4 20,8 Finansielle anlægsaktiver Statsforskrivning 6,4 6,4 Donationer 0,5 0,4 Øvrige finansielle anlægsaktiver Prioritetsgæld Finansielle anlægsaktiver i alt 6,4 6,4 Anden langfristet gæld Anlægsaktiver i alt 25,2 31,5 Langfristet gæld i alt 16,9 21,2 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 10 Tilgodehavender 31,5 36,9 14 Kortfristede gældposter Leverandører af varer og tjenesteydelser 36,3 32,5 11 Periodeafgrænsningsposter 4,2 Værdipapirer Anden kortfristet gæld 7,6 9,8 Likvide beholdninger Skyldige feriepenge 34,8 36,5 FF5 Uforrentet konto 137,3 123,3 15 Reserveret bevilling 42,5 41,4 FF7 Finansieringskonto 32,7 40,6 Igangværende arbejder for 16 fremmed regning 7,6 14,2 Andre likvider -2,4 0,0 17 Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger i alt 167,7 163,9 Kortfristet gæld i alt 128,8 134,4 Omsætningsaktiver i alt 199,2 205,1 Gældsforpligtelser i alt 145,6 155,6 18 Aktiver i alt 224,5 236,6 18 Passiver i alt 224,5 236,6 I alt tal kan afvige 0,1 mio. kr. fra summen af de specificerede tal pga. afrundinger. Årsrapport

22 3.4 Egenkapital TABEL 9 EGENKAPITALFORKLARING (MIO. KR.) Egenkapital primo Startkapital primo 6,4 6,4 + Ændring i startkapital Startkapital ultimo 6,4 6,4 Overført overskud primo 35,0 48,7 + Regulering af overført overskud - Bortfald af overført overskud 0,1 + Overført fra årets resultat 13,7 7,0 - Bortfald af årets resultat 0,5 Overført overskud ultimo 48,7 55,1 Egenkapital ultimo 55,2 61,6 Data er fra Statens Budgetsystem. Saldi kan variere med 0,1 mio. kr. på grund af afrundinger. Bortfaldet af overført overskud fra tidligere år på 0,1 mio. kr. vedrører initiativer i Grøn Vækst og kvælstofindsats, der blev ført som forbrug af reserveret bevilling i 2013, hvor det skulle have været ført som bortfald af reserveret bevilling. Beløbet indgik dermed i overført overskud for Af årets resultat for 2014 bortfalder 0,5 mio. kr., som følge af overskydende midler til miljøoprydningen på Stålvalseværket i Frederiksværk. Finansieringen skete i 2009 via provenuet på den nedlagte blyakkumulatorordning. 3.5 Likviditet og låneramme TABEL 10 UDNYTTELSE AF LÅNERAMME (MIO. KR.) Hovedkonto Beløb Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver 24,7 Låneramme på FL13 & TB13 42,4 Udnyttelsesgrad i pct. 58,3 3.6 Lønsumsloft TABEL 11 OPFØLGNING PÅ MILJØSTYRELSENS LØNSUMSLOFT OG REGNSKAB (MIO. KR.) Hovedkonto Beløb Lønsumsloft FL 216,5 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 238,5 Lønforbrug 235,9 Difference 2,6 Akk. opsparing ultimo ,1 Akk. opsparing ultimo ,6 Saldi kan variere med 0,1 mio. kr. på grund af afrundinger. For uddybning af resultatet henvises der til afsnit Bevillingsregnskab TABEL 12 BEVILLINGSREGNSKAB FOR (MIO. KR.) 2013 B Difference B 2015 Nettoudgiftsbeviling 305,2 336,9 336,9 0,0 359,6 Nettoforbrug af reservation 11,2 0,0 1,1 1,1 0,0 Indtægter 79,0 45,7 61,6 15,9 66,7 Udgifter 381,7 382,6 392,5 9,9 426,3 Årets resultat 13,7 0,0 7,0 7,0 0,0 Saldi kan variere med 0,1 mio. kr. på grund af afrundinger. Miljøstyrelsens overskud på 7,0 mio. kr. udgøres af et lønsumsoverskud på 2,6 mio. kr. og et overskud på øvrig drift på 4,4 mio. kr. 22 Årsrapport 2014

23 Nettoforbruget af reservation var forventet højere end 1,1 mio. kr., men endte lavere end budgetteret for For mere uddybende om reservation, se afsnit 2.7. De højere realiserede indtægter skyldes blandt andet flere overførelsesindtægter vedrørende tilskudsfinansieret aktivitet end budgetteret ved årets start og en manglende budgettering af den forøgede gebyrfinansiering i forhold til 2013, jf. afsnit 2.4 og bilag 4. Merforbruget er en følge af de forventede merindtægter og forventet merforbrug af reservationer, men resultatet endte til trods herfor med et overskud som følge af, at forbruget af reservationer var lavere end forventet, jf. ovenfor og i afsnit 2.4 om året økonomiske resultat. 3.8 Udgiftsbaserede hovedkonti Miljøstyrelsen udgiftsbaserede hovedkonti fremgår af afsnit 2.2, tabel 1 under administrerede ordninger. 3.9 Kildeangivelse Data i regnskabsafsnittet er, medmindre andet er angivet, baseret på Navision, SKS og SB data. Der anvendes til bevillingstal data fra Finansloven for 2014 og 2015, samt Tillægsbevillingsloven for Budgettallene for 2015 er opdateret i forhold til FL15 med informationer fra Miljøstyrelsens grundbudget mv. Årsrapport

24 Bilag 1: Noter til resultatopgørelse og balance Note 1. Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Forbruget af tidligere års reserverede bevillinger skulle have været 0,4 mio. kr. højere, da udgifterne til en igangværende opgave blev opgjort for lavt i forbindelse med reguleringen af reserveret bevilling for 2014, jf. note 15 om reserveret bevilling. Note 2. Gebyrer Gebyrindtægten er 0,1 mio. kr. for lav, da der ved gebyropkrævningen vedrørende Affaldsregistret skete en systemfejl, der har bevirket, at ikke alle debitorer er opkrævet korrekt. Fejlen er først endeligt udredt efter årsafslutningen og korrigeres i Note 3. Lønninger Lønninger for 2014 er 0,2 mio. kr. for lave, da anlægsløn vedrørende et anlægsaktiv blev udgiftsført i 2013 i stedet for i Note 4. Andre ordinære driftsomkostninger Andre ordinære driftsomkostninger mangler i ,7 mio. kr., der fordeler sig på diverse mindre formål blandt andet IT-licenser, kurser, køb af varer mv., hvor alle er udgiftsført i Der i er endvidere i 2014 reguleret for 0,5 mio. kr., som skulle have været ført som et immaterielt udviklingsprojekt i En regulering af et anlægsprojekt i 2014 medførte, at der blev registeret 0,2 mio. kr. for meget i udgift, hvilket først reguleres i 2015, jf. note 14 om leverandører af varer og tjenesteydelser. Andre ordinære driftsomkostninger indeholder 0,4 mio. kr. vedrørende to anlægsprojekter, der er korrigeret til udviklingsprojekter under udførelse, jf. note 8 og 10, og 0,7 mio. kr. vedrørende et anlægsprojekt, der ikke er korrigeret til udviklingsprojekter under udførelse, jf. note 8. Endeligt er en indtægt på 0,2 mio. kr. ved en fejl registreret som en udgift under andre ordinære driftsomkostninger og ikke andre driftsindtægter, jf. note 3. Samlet er Andre ordinære driftsomkostninger i ,1 mio. kr. lavere, end de burde være, hvis de skulle afspejle årets aktivitet. Note 5. Andre driftsindtægter Andre driftsindtægter er 0,2 mio. kr. for lave, da en indtægt er registreret under andre ordinære driftsomkostninger, jf. note 4. Note 6. Andre driftsomkostninger En udgift på 0,3 mio. kr. til Geodatastyrelsen vedrørende 2014 er bogført i Note 7. Årets resultat Overskuddet for 2014 burde netto have været 0,9 mio. kr. lavere, jf. tabel 13. TABEL 13 ÅRETS KORRIGEREDE RESULTAT (MIO. KR.) Årets resultat korrigeret for periodiseringsfejl mv. Beløb Årets resultat ifølge resultatopgørelse 7,0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger, jf. note 1. 0,4 24 Årsrapport 2014