Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950"

Transkript

1 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før Videnskabelig artikel, tillæg til Teknik og Administration Nr

2 Offentlige Arkiver og andre Kilder til Kortlægning af Gamle Lossepladser og Forurenende Virksomheder før 1950 Cand. techn. soc. Anne-Sofie Fleischer Michaelsen Institut for Miljø, Samfund og Rummelig Forandring, Roskilde Universitetscenter. Abstrakt: Miljømyndighedernes viden om gamle lossepladser bygger på kommunernes indberetninger til de tidligere amter i starten af 1980 erne, hvis primære formål var at få oplysninger om gamle lossepladser, hvor der kunne være deponeret kemikalieaffald. Flere amter og kommuner har senere foretaget en mere systematisk opsporing og lokalisering af lossepladserne, der hovedsageligt er baseret på en gennemgang af gamle flyfotos, men disse har en række mangler, især i byområderne. Der findes forskellige historiske kilder, som normalt ikke bliver gennemgået ved indsamlingen af historiske oplysninger om de enkelte lossepladser, fordi det er besværligt og dyrt kun at fremfinde oplysninger om en enkelt losseplads/lokalitet. Dette projekt beskriver deres anvendelighed til opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt indsamling af historiske oplysninger om dem i den tidligere Ballerup-Maaløv Kommune ved København. Der er anvendt sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller. Til lokalisering og indsamling af oplysninger om to lossepladser fra forhandlingsprotokollerne er der endvidere anvendt gamle skattemandtalslister, gamle kartotekskort over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter, gamle selvangivelser, lokalhistoriske skrifter om de tidligere landsbyer, skriftlige beretninger fra ældre borgere og jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger, sammen med gamle matrikelkort, gamle topografiske kort og gamle flyfotos samt en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i et topografisk militærkort fra 1900 og i DHM/Terræn - del af Danmarks Højdemodel fra Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om 31 lossepladser og 15 mulige lossepladslokaliteter, der har meget forskellig karakter. Enkelte var kendte i forvejen af miljømyndighederne fra den tidligere kortlægningsindsats. Forhandlingsprotokollerne og kartotekskortene over ejendomme indeholder også mange oplysninger til kortlægning af andre mulige jordforureningskilder, f.eks. tidligere virksomheder. Stikord: Gamle lossepladser, jordforurening, kortlægning af jordforurening, sundhedskommission, Danmarks Højdemodel, Ballerup-Maaløv Kommune. 1

3 1. Introduktion I miljøforvaltningen i regionerne og kommunerne har der i de senere år været en række eksempler på enkeltsager indenfor jordforureningsområdet, som er opstået, fordi der uventet og tilfældigt er konstateret gamle nedlagte lossepladser i bebyggede områder. Erfaringerne fra disse sagsforløb viser, at denne type sager er ressourcekrævende for miljøforvaltningen i den berørte region og kommune. Dels fordi jordforureningen, selv ved små lossepladser, oftest omfatter flere ejendomme og borgere og dels fordi sagerne hyppigt får pressens og politikernes bevågenhed samt typisk skal løses under et stort tidspres. (Anvendelsen af betegnelsen losseplads er beskrevet i note 1). De gamle lossepladser havde i 1980 erne og i starten af 1990 erne de tidligere amters store opmærksomhed, og mange amter har derfor haft en forventning om, at alle betydende lossepladser i miljømæssig henseende er blevet kortlagt /note 2/. Hvorfor dukker der fortsat gamle lossepladser frem? Forfatteren vurderer, at kortlægningsindsatsen overvejende gav et kendskab til de nye og de store lossepladser. De lossepladser, som stadig mangler at blive opsporet og lokaliseret, består primært af små ældre pladser. Dette hænger sammen med den anvendte metode til opsporingen og lokaliseringen af lossepladserne. Amternes og efterfølgende regionernes viden om gamle lossepladser bygger på kommunernes indberetninger i starten af 1980 erne. Erfaringerne viser, at disse indberetninger ikke omfatter alle gamle lossepladser. Indberetningerne hviler i høj grad på oplysninger om lossepladser, der var umiddelbart tilgængelige i kommunen på indberetningstidspunktet, dvs. pladser som var en sag i kommunens journalsystem, eller som de ansatte kunne huske. Indberetningerne skal også ses i lyset af, at de blev udført i forbindelse med, at det danske miljøministerium i 1980 anmodede amterne om at foretage en kortlægning af lossepladser med henblik på at undersøge virkningerne på omgivelserne fra eventuelt henlagt eller nedgravet kemikalieaffald (Københavns Amtskommune 1986, side 2). Det primære formål med kommunernes indberetninger var derfor at få oplysninger om gamle lossepladser, hvor der var kendskab til, eller hvor det ikke kunne afvises, at der var deponeret kemikalieaffald. Dette har sandsynligvis medført mere fokus på større lossepladser, da det var en udbredt opfattelse, at der var stor grad af sikkerhed for deponering af kemikalieaffald her. Flere amter og kommuner har senere foretaget en mere systematisk opsporing og lokalisering af lossepladserne, der hovedsageligt er baseret på en gennemgang af gamle flyfotos, men anvendelsen af gamle flyfotos har en række mangler i forhold til at opspore og lokalisere gamle lossepladser, især i byområderne. Lossepladser, der er i drift indtil slutningen af 1920 erne, forekommer i en periode, hvor der ikke er optaget flyfotos. Lossepladser, der er i drift fra begyndelsen af 1930 erne til begyndelsen af 1950 erne, forekommer i en periode, hvor der kun er optaget flyfotos i enkelte år, og hvor billedkvaliteten er ringere end flyfotos optaget i og efter Det kan derfor være svært at få et flyfoto, hvor den enkelte losseplads er i drift, og hvor deponeringen fremtræder klart. Endvidere er det stort set ikke muligt at få øje på de små lossepladser og sporene efter dem i denne periode, hvis man ikke har kendskab til deres eksistens og geografiske placering i forvejen. 2

4 En igangværende stor losseplads og sporene efter en stor losseplads er lettere at få øje på, da lossepladsen træder tydeligere frem på et flyfoto end en lille losseplads. Hertil kommer, at deponeringen på en stor losseplads ofte er sket over en lang årrække. Deponeringen eller dele af den er også ofte sket på et senere tidspunkt end på mange små lossepladser. Dette bevirker, at det ofte er muligt at få flyfotos af en stor losseplads fra forskellige år og flyfotos fra år, hvor billedkvaliteten er god. Det er også vanskeligt at identificere en nedlagt losseplads ud fra gamle flyfotos, når lossepladsen er beliggende indenfor bymæssig bebyggelse. Det er således sværere at se sporene efter den tidligere lossepladsaktivitet i haver, på virksomhedsarealer, i områder der er bebygget eller befæstet end på landbrugsmarker uden afgrøder og grønne arealer dækket af græs. Det er endvidere sværere at identificere en losseplads ud fra gamle flyfotos, når deponeringen sker i et vandhul, mose, lavning eller på flad mark frem for i en råstofgrav. Det er en udbredt opfattelse hos miljømyndighederne i Danmark om de gamle lossepladser, at det er de store lossepladser, som udgør det største miljøproblem. De indeholder flere kemikalier og affaldet er yngre og dermed mere forurenende. Set ud fra et grundvandssynspunkt er det ofte sandt, at de store pladser udgør en større miljørisiko, men fra et arealanvendelsessynspunkt holder dette ikke stik. Erfaringerne viser, at de ældre gamle lossepladser, både små og store pladser, kan indeholde meget høje koncentrationer af f.eks. PAH er og tungmetaller. Forureningsniveauet i fyldet og jorden kan under visse betingelser udgøre en sundhedsrisiko for følsom arealanvendelse og give anledning til spredning af forureningen ved bortskaffelse. Endvidere kan der under visse betingelser forekomme gas i fyldet, som kan trænge ind i bygninger og installationer og under visse forhold udgøre en brand- og eksplosionsrisiko /note 3/. De små ældre lossepladser kan også udgøre en risiko for grundvand, der skal opfylde kvalitetskravene til drikkevand. En drikkevandsboring i udkanten af en lille uopdaget losseplads eller tæt på den, medfører en risiko for en uønsket forurening af det indvundne grundvand med perkolat fra lossepladsen. Endvidere har der i den senere tid været fokus på udsivning af perkolat fra gamle lossepladser til nærliggende vandløb og søer samt påvirkningen af vandløbenes og søernes miljøtilstand. Opmærksomheden er opstået i forbindelse med implementeringen af EU s vandrammedirektiv og det afledte behov for at vurdere jordforureningskilders påvirkning af overfladevandet. Der er tidligere foretaget undersøgelser af påvirkningen af overfladevand fra flere store gamle lossepladser, men problemets samlede omfang er ikke dokumenteret. Miljømyndighederne har på nuværende tidspunkt ikke et overblik over, hvor mange af de gamle lossepladser der reelt udgør et problem. En anden problemstilling er indsamlingen af historiske oplysninger om de enkelte lossepladser ved kortlægningen og undersøgelserne af jordforureningen. Kommunernes indberetninger indeholder generelt set kun sparsomme oplysninger om de enkelte lossepladser. Oplysningerne skal stykkes sammen fra mange forskellige kilder, der ofte er svært tilgængelige. Den tid og økonomi, der normalt afsættes til indsamling af historiske oplysninger, giver dog væsentlige begrænsninger i indsamlingens omfang. Dette betyder, at flere værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser ikke indsamles og inddrages i arbejdet. 3

5 Nogle historiske kilder er ikke opdelt efter ejendomme, men efter geografiske områder f.eks. forhandlingsprotokoller fra sundhedskommissionen og sognerådet i de tidligere kommuner, sundhedsvedtægten i de tidligere kommuner samt egnsbeskrivelser og lokalhistoriske jubilæumsskrifter. Disse historiske kilder bliver derfor normalt ikke gennemgået, da det er besværligt og dyrt kun at fremfinde oplysninger om en enkelt losseplads. Det har stor betydning for kortlægningen og undersøgelserne af de gamle lossepladser, at disse kilder ikke anvendes, dels for validiteten af de historiske oplysningerne om den enkelte losseplads, dels for i hvor høj grad lossepladser overses. 2. Problemstilling og metode Kan opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser samt indsamlingen af de historiske oplysninger om lossepladserne organiseres anderledes og gøres bedre? I dette projekt er der arbejdet med de førnævnte forhandlingsprotokollers og lokalhistoriske skrifters anvendelighed til opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt til indsamling af historiske oplysninger om dem. Der er også anvendt gammelt kommunalt forvaltningsmateriale fra opkrævningen af skatter. Kilderne har hidtil heller ikke været anvendt til opsporing og lokalisering af andre mulige jordforureningskilder samt til indsamling af historiske oplysninger om dem. Der er endvidere arbejdet med en anden indfaldsvinkel i opsporingsfasen, end miljømyndighederne hidtil har anvendt for gamle lossepladser og andre mulige jordforureningskilder. I den hidtil anvendte metode arbejdes med hver enkelt jordforureningslokalitet for sig i det geografiske opsporingsområde. I projektet er der både arbejdet med den enkelte losseplads og arbejdet samlet med lossepladserne og affaldshåndteringen i hele opsporingsområdet i et historisk perspektiv. For at udnytte de historiske kilder mest hensigtsmæssigt er der taget udgangspunkt i et geografisk område, der består af en kommune fra før kommunalreformen i Det er Ballerup-Maaløv Kommune, som er en tidligere landkommune, der efter anden verdenskrig udviklede sig til en forstadskommune til København. Der er primært arbejdet med perioden fra ca til midten af 1950 erne, hvor manglerne ved flyfotos er størst. Alle skriftlige kilder er fundet i Ballerup Stadsarkiv /note 4/. I projektet er der foretaget en gennemgang af forhandlingsprotokollerne for kommunens sundhedskommission fra og af sognerådets forhandlingsprotokoller fra og og indsamlet oplysninger om lossepladser og håndteringen af affald. Der er efterfølgende udvalgt to af lossepladserne, som nævnes i forhandlingsprotokollerne, og arbejdet med at lokalisere lossepladserne og afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed samt arbejdet med at indsamle oplysninger om lossepladsernes driftsperiode og lossepladsfyldets sammensætning. Dette giver forhandlingsprotokollerne ikke svar på, men kun input til. Hertil er anvendt gamle skattemandtalslister, gamle kartotekskort over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter, gamle selvangivelser, lokalhistoriske skrifter om de tidligere landsbyer, skriftlige beretninger fra ældre borgere og jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger sammen med gamle matrikelkort, gamle 4

6 topografiske kort og gamle flyfotos samt en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i et topografisk militærkort fra 1900 og i DHM/Terræn - del af Danmarks Højdemodel fra Som endnu et eksempel på uddybning af oplysningerne i forhandlingsprotokollerne er der arbejdet med skriftlige kilder fra Ballerup Grundejerforening i kommunens største by. Kilderne omfatter breve, forhandlingsprotokol, jubilæumsskrift og avisudklipsamling. Ved gennemgangen af de historiske kilder er der endvidere indsamlet indtryk af deres anvendelighed til at skaffe viden om andre mulige jordforureningskilder. Projektet har vist, at de historiske kilder og den samlede historiske indfaldsvinkel i opsporingsfasen giver et meget bedre grundlag til at opspore og lokalisere de gamle lossepladser i kommunen samt til at indsamle historiske oplysninger om de enkelte lossepladser. Flere af de historiske kilder og den samlede historiske indfaldsvinkel i opsporingsfasen har desuden vist sig at rumme et potentiale i forhold til at opspore og lokalisere mulige kilder til anden jordforurening samt til at indsamle historiske oplysninger om dem. 3. Metodiske erfaringer fra Ballerup-Maaløv Kommune 3.1 Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller I projektet er der foretaget en gennemgang af alle forhandlingsprotokoller for Ballerup- Maaløv Kommunes Sundhedskommission (Sundhedskommissionen). Der eksisterer to forhandlingsprotokoller fra og med mange oplysninger om lossepladser og håndtering af affald. De omfatter i alt ca. 345 sider og indeholder et beslutningsreferat fra hvert møde i sundhedskommissionen. Her fremgår det, hvilke sager sundhedskommissionen har behandlet på mødet og sundhedskommissionens beslutning i de enkelte sager. Teksten er skrevet i hånden med skråskrift. I forhandlingsprotokollen fra er der ofte passager med dårlige formuleringer og en sjusket håndskrift, som sammen med datidens ældre danske sprog og ældre danske skriftform gør det svært at forstå teksten. Oplysninger om lossepladser og håndtering af affald står spredt og tilfældigt, og man må alle sider igennem i hver forhandlingsprotokol, for at finde dem. Der er ingen indholdsfortegnelse eller emneoversigt at støtte sig til. Der er oplysninger om lossepladser og håndtering af affald på konkrete lokaliteter i sager om klager fra borgere over gener, indberetninger fra politiet og kommunens forvaltning om overtrædelser af sundhedsvedtægten, sundhedskommissionens påbud, sundhedskommissionens anmodning om bistand fra politiet samt ansøgninger om anvendelse af dagrenovation. Det er dog ikke alle sager, som sundhedskommissionen beskæftiger sig med, der fremgår af forhandlingsprotokollerne (Michaelsen 2012, kapitel 6, afsnit 6.2.5). Forhandlingsprotokollerne indeholder generelt få oplysninger om de enkelte lossepladser. 5

7 For en række lokaliteter på landbrug og gartnerier er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de indsamlede historiske oplysninger i projektet foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Oplysninger om eksisterende lossepladser og mulige lossepladser kan ikke umiddelbart stedfæstes til en geografisk lokalitet. Før 1950 er hovedparten af lossepladserne knyttet til et navn og stilling på en gårdejer, en gartner og/eller et navn på en gård, et gartneri. De øvrige lossepladser er knyttet til et navn på en grundejerforening eller en naturlokalitet. Efter 1950 er lossepladserne primært knyttet til et matrikel nummer. Der er ikke angivet, hvor lossepladsen ligger på ejendommen/naturlokaliteten. Forhandlingsprotokollerne indeholder også oplysninger om indførelse af tvungen bortskaffelse af dagrenovation i bymæssige områder og om ændringer i kommunens sundhedsvedtægt og i sundhedskommissionens generelle bestemmelser, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. Disse oplysninger giver sammen med oplysningerne om eksisterende og mulige lossepladser mange historiske oplysninger om lossepladser og håndtering af affald, der kan tilføre værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser ud over forhandlingsprotokollernes faktuelle oplysninger om dem. Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller indeholder desuden oplysninger om anden form for forurening, bl.a. fra virksomheder. 3.2 Sognerådets forhandlingsprotokoller I projektet er der foretaget en gennemgang af forhandlingsprotokollerne for Ballerup- Maaløv Kommunes Sogneraad fra og (Sognerådet). Forhandlingsprotokollerne indeholder et beslutningsreferat fra hvert møde i sognerådet. Sognerådsformandens arbejde mellem møderne er ikke ført til protokols (Dansk Center for Byhistorie). Et af sognerådets arbejdsområder har været lossepladser og håndtering af affald. Forhandlingsprotokollerne omfatter i alt 2795 sider, der er skrevet i hånden med skråskrift. Sproget er kortfattet og præcist. Teksten er derfor stort set ikke påvirket af det ældre danske sprog, fra dengang protokollerne blev skrevet. Håndskriften er pæn. Der er også mange overskrifter, der gør det lettere at finde frem til tekst, hvor der kan forekomme relevante oplysninger. Oplysningerne står spredt og tilfældigt, og man må alle sider igennem i hver forhandlingsprotokol for at finde dem. Den samlede mængde oplysninger om lossepladser og håndtering af affald er lidt mindre end i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Gennemlæsningen af sognerådets forhandlingsprotokoller er tidskrævende på grund af de mange håndskrevne sider og på grund af de mange forskellige typer sager, som sognerådet behandler. Til gengæld giver gennemlæsningen et væsentligt supplement til oplysningerne om lossepladser og håndtering af affald i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller samt mange oplysninger om og en stor indsigt i kommunens by- og erhvervsmæssige udvikling, der kan anvendes i opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem. 6

8 Der er oplysninger om lossepladser og håndtering af affald på konkrete lokaliteter i sager om kommunens køb og aftaler om leje af lossepladsarealer, iværksættelse af foranstaltninger og vilkår for aflæsning af affald på kommunens lossepladser, opfyldning af gadekær, indberetninger fra politiet om overtrædelse af sundhedsvedtægten og klager fra borgere over gener og sundhedskommissionens afgørelser. Forhandlingsprotokollerne indeholder generelt få oplysninger om de enkelte lossepladser. I forhandlingsprotokollerne er der oplysninger om sognerådets beslutninger om at opkøbe jord eller indgå aftale med en privat grundejer om leje af et areal til en losseplads. Men for flere af lossepladslokaliteterne er der ikke oplysninger i forhandlingsprotokollerne, der kan bekræfte, at jordkøbet blev gennemført, eller at lejeaftalen blev indgået, og at lossepladsen kom i drift. For flere lokaliteter på landbrug er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de indsamlede historiske oplysninger i projektet foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. I lighed med sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller kan oplysninger om eksisterende lossepladser og mulige lossepladser i sognerådets forhandlingsprotokoller ikke umiddelbart stedfæstes til en geografisk lokalitet. Godt halvdelen af lossepladserne er knyttet til et navn og stilling på en landmand og/eller et navn på en gård. De øvrige lossepladser er knyttet til et navn på en virksomhed eller en naturlokalitet. Matrikelnummer er kun angivet for enkelte lossepladser. Der er ikke angivet, hvor lossepladsen ligger på ejendommen/naturlokaliteten. Ud over oplysninger om eksisterende og mulige lossepladser indeholder forhandlingsprotokollerne supplerende oplysninger om affaldsindsamlingsordninger og om ændringer i kommunens sundhedsvedtægt og tiltag i rottebekæmpelsen, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. Forhandlingsprotokollerne indeholder endvidere oplysninger om konkrete virksomheder. Indtil slutningen af 1930 erne er forhandlingsprotokollernes indhold af oplysninger om virksomheder få. I 1930 erne begynder sognerådet at give tilladelse til at etablere en virksomhed. Dette omfatter indretning af virksomheder i eksisterende bygninger samt placering og etablering af nye virksomhedsbygninger. Der gives tilladelser til både store og små virksomheder. I 1940 erne begynder sognerådet også at træffe beslutning om udlægning af områder, hvor der kan etableres nye virksomheder, f.eks. et område til industribebyggelse og et område til en håndværkerby. 3.3 Kartotekskort over ejendomme fra ca I Ballerup Stadsarkiv er der arkiveret gamle kartotekskort, der har været anvendt af Ballerup-Maaløv Kommunes forvaltning fra ca til at opnotere oplysninger om de enkelte ejendomme i kommunen til brug for udskrivningen af ejendomsskatter. Oplysningerne er fra ejendomsvurderingerne, der er udført med ca. 5 års mellemrum, eller når der er sket væsentlige ændringer på ejendommen. I projektet er der foretaget en systematisk gennemgang af ca. halvdelen af det samlede antal kartotekskort. Kortene er også anvendt ved indsamlingen af oplysninger om to konkrete lossepladser /note 5/. 7

9 Kartotekskortene er udfyldt i hånden med skråskrift. Skriften er lille og indimellem svær at læse. Udtrækket af oplysninger fra kartotekskortene er meget tidskrævende. Til gengæld indeholder kartotekskortene rigtig mange brugbare oplysninger til at opspore og lokalisere gamle lossepladser og ejendomme med en anvendelse, som kan have betydning for anden form for jordforurening. Kartotekskortene indeholder oplysninger om bl.a. ejendommens matrikler, ejendommens anvendelse og areal, udstykning og udvidelse af ejendommen samt tidspunktet herfor, grundejernes navn og stilling samt tidspunktet for ejerskifte. Ofte er der også oplysninger om ejendommens navn. Kartotekskortene er således velegnet til den geografiske lokalisering af navne på personer, gårde, gartnerier og virksomheder, der nævnes i forbindelse med konkrete lossepladser i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller samt i egnsbeskrivelser og andre lokalhistoriske skrifter. Ved hjælp af kartotekskortene kan navnene forbindes med de matrikler, der tilhører personen, gården, gartneriet eller virksomheden på det tidspunkt, hvor lossepladsen er i drift. Anvendelsen omfatter primært lossepladser, der er i drift i kartotekskortenes dataperiode. Kartotekskortenes oplysninger kan også være med til at belyse, hvad der sker på de enkelte ejendomme, f.eks. ejerskifte, ændring i arealanvendelsen og udstykninger eller udvidelser, hvilket kan give oplysninger om lossepladsen. Ved at sammenstille oplysningerne i kartotekskortene om den enkelte ejendom med de gamle matrikelkort på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet er det muligt at fremskaffe et mere detaljeret billede af den geografiske og tidsmæssige udvikling i ejendommens udstrækning og i udstykningen af ejendommen samt den efterfølgende bebyggelse, end fra kilderne hver for sig. Dette giver et vigtigt supplement til læsningen af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos, egnsbeskrivelser o.l. ved studier af konkrete lossepladser. Kartotekskortenes oplysninger om ejendommens anvendelse er fyldige. Dette gør dem endvidere velegnet til at opspore og lokalisere ejendomme med en anvendelse i perioden fra ca , som kan have betydning for anden form for jordforurening. I figur 1 på næste side ses en liste over de forskellige typer anvendelse, der er anført i kartotekskortene under rubrikken Ejendommens art og brug. 8

10 Boliganvendelse o.l. Byggegrund, bolig under opførelse, bolig, sommerhus, skur, skole. Erhvervsanvendelse med betydning for jordforurening Fabrik, garveri, mejeri, teglværk. Trykkeri, tapettrykker, bogbinderi. Værksted - murermester, malermester, snedkermester, trædrejer, smedemester. Forretning - tømmermester, vognmand. Lagerbygning, garage. Oplagsplads - tømmerplads, murermester, vejvæsnet. Købmand, tankstation, vaskeri. Transformer, transformator, transformerstation, Telefoncentral, kabelhus - telefonvæsnet. Frugtplantage, gartneri, landbrug, minkfarm. Anden anvendelse med betydning for jordforurening Kirkegård, rensningsanlæg. Erhvervsanvendelse som måske har betydning for jordforurening Hotel/kro, mølle, øldepot, frostbokscentral, cigarmager, cykelhandler, hønseri. Erhvervsanvendelse uden betydning for jordforurening Viktualieforretning, manufakturhandler, slagter, frisør, tandlæge, guldsmed. Anden anvendelse med relevans for lokalisering af lossepladser Mose. Figur 1. De forskellige typer anvendelse der er anført i kommunens kartotekskort over de enkelte ejendomme fra ca i rubrikken Ejendommens art og brug. Anvendelsen er her sammenstillet i grupper. 3.4 Skattemandtalslister fra I Ballerup Stadsarkiv findes en årlig Mandtalsliste i Henhold til Skattevedtægten for Københavns Amtsraadskreds for hver ejendom i Ballerup-Maaløv Kommune fra I projektet er der foretaget en gennemgang af en mindre del af skattemandtalslisterne. Listerne er også anvendt ved indsamlingen af oplysninger om to konkrete lossepladser /note 6/. I skattemandtalslisten er der oplysninger om ejendommens matrikler, grundejerens navn og stilling samt navn, stilling og fødselsdato for personerne, som bor på ejendommen. Skattemandtalslisterne er udfyldt i hånden af de enkelte grundejere med skråskrift, der er læsbar. I lighed med kommunens kartotekskort over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter kan skattemandtalslisterne anvendes til den geografiske lokalisering af lossepladser, der nævnes i de historiske kilder ved et personnavn og dennes stilling. Anvendelsen omfatter primært lossepladser, som er i drift i skattemandtalslisternes dataperiode. Skattemandtalslisterne kan desuden være med til at belyse, hvad der sker på de enkelte ejendomme, hvilket kan give oplysninger om lossepladsen. 9

11 Skattemandtalslisterne er ikke velegnet til at opspore ejendomme med en anvendelse, som kan have betydning for anden form for jordforurening. 3.5 Lokalhistoriske kilder om Ballerup by I Ballerup Stadsarkiv er der under emnet Ballerup Grundejerforening fundet og gennemgået lokalhistoriske skrifter med oplysninger om håndteringen af affaldet i Ballerup by og lossepladserne for byens affald. Ballerup by har siden 1900 været kommunens største by. I 1920 erne-1930 erne var Ballerup Grundejerforening meget aktiv i løsningen af byens problemer på en række områder, bl.a. bortskaffelsen af byens affald, hvilket har efterladt sig skriftlige spor. Materialet omfatter 12 breve til og fra Ballerup Grundejerforening i , der indeholder mange oplysninger om bortskaffelsen af dag- og natrenovationen fra Ballerup Grundejerforening og lossepladserne, som affaldet køres til. Brevene fra grundejerforeningen (halvdelen af brevene) er skrevet i hånden med skråskrift i datidens ældre danske sprog og skriftform. Teksten er samtidig kluntet formuleret og derfor ofte svær at forstå. Lossepladserne er angivet ved et navn og stillingsbetegnelse på en gårdejer eller en gartner suppleret af ejendommens navn eller et vejnavn. Materialet omfatter også forhandlingsprotokollen for Ballerup Grundejerforening fra , som er skrevet i hånden med skråskrift i datidens ældre danske sprog og skriftform. Der er få overskrifter, der gør det vanskeligt at overskue, hvor teksten kan indeholde relevante oplysninger og hvor teksten kan springes over. Der forekommer kun relevante oplysninger i den første del af forhandlingsprotokollen. De uddyber til gengæld oplysningerne i brevene. Materialet omfatter endvidere 50 års jubilæumsskriftet for Ballerup Grundejerforening (Ballerup Grundejerforening 1944), der indeholder oplysninger om bortskaffelsen af byens dag- og natrenovation, som bygger på brevene og forhandlingsprotokollen. Jubilæumsskriftet indeholder desuden oplysninger om bortskaffelsen af byens dagrenovation på et senere tidspunkt. Hertil kommer en avisudklipsamling fra fra en borger i Ballerup by, der indeholder udvalgte avisartikler fra lokalaviser og landsdækkende aviser om forskellige forhold i Ballerup by og dens omegn. Heriblandt er artikler om bortskaffelsen af byens dagrenovation og ulemperne ved tilførslen og anvendelsen af dagrenovation på landbrug og gartnerier. Oplysningerne supplerer brevene, forhandlingsprotokollen og jubilæumsskriftet. Avisudklipsamlingen indeholder også enkelte avisartikler om forureningen fra en stor kemisk virksomhed. 3.6 Lokalhistoriske kilder om Aagesdal og Kavsbjerggaard I projektet er der indsamlet oplysninger om to af de lossepladser, som nævnes i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Det er lossepladsen på gården Aagesdal og lossepladsen på Kavsbjerggaard, som nævnes enkelte gange i slutningen af 1930 erne 10

12 og begyndelsen af 1940 erne. Der er arbejdet med at lokalisere gårdens jord og lossepladsen på gårdens jord og med at afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed samt med at indsamle oplysninger om lossepladsens driftsperiode og lossepladsfyldets sammensætning. Hertil er anvendt den historiske viden om lossepladser og håndtering af affald og om den by- og erhvervsmæssige udvikling i kommunen fra arbejdet med de foregående kilder. Endvidere er der anvendt den historiske viden indsamlet i projektet om tilførslen og anvendelsen af dagrenovation på landbrug og gartnerier i kommunen og omkring København /note 7/. Der er herudover indsamlet specifik historisk viden om de to lossepladslokaliteter fra forskellige historiske kilder, herunder fra kartotekskortene over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter og skattemandtalslisterne. Der er også foretaget en søgning i Ballerup Stadsarkiv efter lokalhistoriske skrifter om de to gårde og den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdenes jorder. En direkte søgning efter selve lossepladserne vil ikke give noget resultat. Ved søgningen fremkom to lokalhistoriske bøger om de tidligere landsbyer fra Ballerup Historiske Forening og to lokalhistoriske artikler fra foreningens tidsskrift, en bog med beretninger fra ældre borgere, et lokalhistorisk festskrift fra stadsarkivet og fem jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger (Hassing 1986; Jensen 1990; Jensen 1998; Rugaard 1964; Thomsen 1983, side 33-44; Bitsch og Hansen 1992; Johannsen og Jensen 1973; Thomsen og Johansson m.fl. 1998; Grundejerforeningen Egebjerglund-Syd 1986; Grundejerforeningen Egebjerglund-Syd 1996; Jensen 1988). De lokalhistoriske skrifter indeholder mange oplysninger, der kan anvendes til den geografiske lokalisering af lossepladsen på Aagesdals jord og afgrænsningen af lossepladsfyldets udstrækning samt til at belyse lossepladsfyldets sammensætning og lossepladsens driftsperiode. De lokalhistoriske skrifter indeholder også mange oplysninger, der kan anvendes til at belyse udviklingen i affaldsdannelsen og bortskaffelsen af affaldet i den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdens jord. De lokalhistoriske skrifter giver vigtige oplysninger om lossepladsen på Aagesdal, som ikke kan opnås via de andre kilder, der er anvendt i projektet. Hertil kommer, at oplysningerne giver mulighed for en meget bedre tolkning af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos samt af den digitale højdemodel over den nuværende terrænoverflade fra Kort & Matrikelstyrelsen, der er omtalt senere. De lokalhistoriske skrifter indeholder ingen oplysninger om lossepladsen på Kavsbjerggaard. Der forekommer oplysninger om Kavsbjerggaard og den efterfølgende bebyggelse på gårdens jord. Oplysningerne supplerer de andre kilder, der er anvendt i projektet. Men mængden af oplysninger er væsentlig mindre end for Aagesdal. 3.7 Gamle selvangivelser For lossepladsen på Kavsbjerggaard er der desuden anvendt oplysninger fra gamle selvangivelser i Ballerup Stadsarkiv. De indsamlede historiske oplysninger i projektet tyder på, at der i kommunen er en sammenhæng mellem gårde med mange svin og 11

13 forekomsten af en losseplads med dagrenovation på gårdene i perioden, hvor lossepladsen på Kavsbjerggaard er i drift (Carlsson og Carlsson 1996; Gøgsig 1994; Hilden 1973; Jørgensen 2000 og 2001; Thomsen 1983, side og 49-51). I selvangivelser fra 1944 og de efterfølgende år findes et skema, hvor ejere og brugere af landbrugsejendomme har afgivet oplysninger om husdyrbesætningen og antallet af de forskellige dyr //note 8 og note 9//. Selvangivelserne kan derfor give oplysninger om udviklingen i husdyrbesætningen og antallet af svin på de enkelte gårde. Dette kan anvendes til at udpege gårde, hvor der er mulighed for en losseplads med dagrenovation og belyse udviklingen på lossepladsen. 3.8 Gamle matrikelkort, gamle topografiske kort og gamle flyfotos Oplysningerne fra kartotekskortene og skattemandtalslisterne om Aagesdal og Kavsbjerggaard er sammenstillet med gamle matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen. For Aagesdal er matrikeloplysningerne overført til det aktuelle matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen i et geografisk informationssystem (GIS), så det giver ét samlet geografisk og historisk overblik over gårdens jord og udstykningen af den. Sammenstillingen bidrager til en bedre forståelse og tolkning af de lokalhistoriske skrifter og af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos om gårdene, den efterfølgende bebyggelse på gårdenes jorder og lossepladserne. For at finde og afgrænse mulige områder for lossepladsaktiviteten på Aagesdals og Kavsbjerggaards jorder er der foretaget en kortlægning i det anvendte GIS af vandhuller og fugtige områder, der forsvinder eller indskrænkes på gårdens jord og ved den efterfølgende bebyggelse. Kortlægningen er foretaget ud fra gamle topografiske kort, der bl.a. omfatter et topografisk militærkort fra Denne korttype er kendt som befæstningskortene omkring København. De anvendte kort omfatter også det høje målebordsblad fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade samt de senere 4-cm-kort. Kortlægningen er efterfølgende foretaget ud fra gamle flyfotos med støtte fra de mange indsamlede oplysninger. Der er anvendt flyfotos optaget som lodfotos fra 1944, 1945, 1954 og fra forskellige år fra 1960 erne samt aktuelle ortofotos. Hovedparten af kortene og flyfotoene er anvendt i en digital georefereret udgave. Erfaringerne fra indsamlingen af historiske oplysninger fra forskellige kilder om lossepladsen på Aagesdal og Kavsbjerggaard viser, at de topografiske kort ikke kan stå alene i kortlægningen af vandhuller og fugtige områder, der indskrænkes og forsvinder. Ændringer af kortene i Danmark bygger på observationer ude i terrænet. Kortudgaver med enkelte rettelser omfatter generelt ikke ændringer i vandhuller og fugtige områder. Her videreføres oplysningerne fra den sidste gennemrettede kortudgave. På Aagesdals jord forekommer et eksempel på en lille fugtig lavning med et meget lille vandhul, der er fjernet på den gennemrettede udgave af det lave målebordsblad fra 1930 og fortsat er væk på de efterfølgende kortudgaver, der er gennemrettede i 1934 og Flyfotos og en personlig beretning i et lokalhistorisk skrift oplyser, at den fugtige lavning og vandhullet ikke er forsvundet på dette tidspunkt, men fortsat eksisterer. Her er de gennemrettede kortudgaver ikke i overensstemmelse med oplysningerne fra flyfotoene og den personlige beretning. 12

14 Flyfotoene er endvidere anvendt til at udpege områder, der kan indikere lossepladsfyld og spor efter lossepladsaktivitet. Hertil er også benyttet flyfotos fra de lokalhistoriske skrifter optaget som skråfotos af en bygning eller en landsby. Tolkningen af flyfotoene er foretaget med støtte fra de mange indsamlede oplysninger. I en skriftlig beretning fra ældre borgere er der to private fotos fra 1937 af lossepladsen på Aagesdal, som har været anvendt til at foretage en optegning af lossepladsens geografiske udstrækning på dette tidspunkt. Dette har været muligt, fordi gårdens bygninger og træbevoksning på fotoene har kunnet genfindes på flyfotos i et jubilæumsskrift fra Grundejerforeningen Aagesdal, dels på et skråfoto af gården i ca og dels på et skråfoto (panoramaoptagelse) i 1970 af hele grundejerforeningen, hvor gårdens stuehus kan ses. Jubilæumsskriftet indeholder også et udsnit af et gammelt matrikelkort fra 1946 med et grundrids af alle gårdens bygninger og de nye veje på gårdens jord, som har kunnet bidrage til afgrænsningen af lossepladsen i Danmarks Højdemodel For at indsamle oplysninger om lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag for lossepladsen på gården Aagesdal og lossepladsen ved den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse (opsporet under flyfotogennemgangen) samt lossepladsen på Kavsbjerggaard er der foretaget en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i dag og før lossepladsaktiviteterne begynder. Sammenstillingen har taget udgangspunkt i gårdenes jorder. Der er anvendt Danmarks Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen, der er en detaljeret digital højdemodel, produceret ved laser scanning fra fly i Herfra er benyttet DHM/Terræn, hvor alle objekter over terræn såsom træer, huse, halmballer, biler m.m. er fjernet, således at det er højdekoterne ved jordoverfladen, der studeres. Der er endvidere benyttet DHM/Højdekurver med 0,5 m ækvidistance. Dette er sammenstillet i det anvendte GIS med højdekurvebilledet i en digital georefereret udgave af et befæstningskort, der er fremstillet ud fra en opmåling af terrænet i 1900 i 1: Kortet har højdekurver med 1 1 /4 meter ækvidistance. Aflæsningen af terrænforskellen og vurderingen af mægtigheden af opfyldning og lossepladsfyld er foretaget manuelt med støtte fra de mange indsamlede oplysninger. I figur 2 på næste side ses sammenstillingen i det anvendte GIS syd for de tidligere bygninger på gården Aagesdal. Sammenstillingen har kunnet anvendes til at vurdere, om der er foretaget opfyldning i et konkret område og til at anslå fyldmægtigheden. Angivelsen af fyldmægtigheden har været forbundet med en vis usikkerhed og med begrænsninger for områderne med de tidligere vandhuller pga. manglende oplysninger om vandhullernes dybde. Højdemodellen har også kunnet supplere oplysningerne fra de gamle topografiske kort og gamle flyfotos om vandhullerne og afklare usikkerhed om opfyldning. Hvis det enkelte vandhul ikke er fyldt op, vil vandhullets fordybning fremtræde med en anden farve i højdemodellen. Vurderingen af opfylding og fyldmægtighed har imidlertid været vanskelig og tidskrævende. 13

15 Figur 2. Udsnit af DHM/Terræn syd for de tidligere bygninger på Aagesdal med de optegnede højdekurver fra befæstningskortet, tidligere vandhuller, områder med mulighed for lossepladsfyld og områder, hvor der er konstateret opfyldning ved sammenstillingen af terrænoverfladen i DHM/Terræn og befæstningskortet. 14

16 Befæstningskortene repræsenterer generelt set en bedre gengivelse af terrænet end de høje målebordsblade fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade. Men befæstningskortet for Aagesdals jord lå ikke præcist geografisk i det anvendte GIS, dels pga. en fejl i den oprindelige optegning af Aagesdals jord på befæstningskortet, og dels pga. en generel usikkerhed, der ligger i georeferingen af de gamle topografiske kort, fordi den anvendte metode er baseret på en sammenkædning af vejmidten på det gamle og det nyeste topografiske kort. Vandhullerne og de fugtige områder og dermed sandsynligvis også højdekurverne på befæstningskortet blev vurderet til reelt at ligge ca. 5 m længere mod øst og få meter længere mod nord (Michaelsen 2012, kapitel 13, afsnit ). Det har været forstyrrende for aflæsningen af højdemodellen, at højdekurverne på befæstningskortet (der blev tegnet op af hensyn til aflæsningen af højdemodellen) ikke lå præcist geografisk i det anvendte GIS, og at forskydningen skulle holdes i hovedet frem for i en optegnet streg på computerskærmen. Desuden kan dette let give anledning til fejlaflæsning af højdemodellen, hvis man ikke hele tiden er meget opmærksom på højdekurvernes reelle placering. Det har også været forstyrrende for aflæsningen af højdemodellen, at der senere er foretaget opfyldning på de mange parcelhusgrunde på Aagesdals og Kavsbjerggaards jorder i forbindelse med grundenes anvendelse. Opfyldningen har gjort den nuværende terrænoverflade ujævn. Dette gør det svært at få et overblik over, hvor der er foretaget opfyldning og fyldets mægtighed. Dette gør det heller ikke muligt at skelne mellem lossepladsfyld eller jordfyld og anden fyld, der senere er henlagt på de udstykkede parceller under deres anvendelse og dermed ikke muligt at afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag. På grund af disse svagheder har sammenstillingen været koncentreret om områder, hvor der ifølge flyfotos og lokalhistoriske skrifter kan forekomme lossepladsfyld samt om vandhuller og fugtige områder, som ifølge de topografiske kort og flyfotos forsvinder eller indskrænkes. Udenfor disse områder har sammenstillingen kun været blev en screening med henblik på at afdække eventuelle opfyldte områder med stor fyldmægtighed. Sådanne områder er ikke fundet. Det vurderes, at sammenstillingen ikke er velegnet til at opspore gamle lossepladser. Den er kun anvendelig i udvalgte områder, hvor de historiske kilder indikerer, at der er mulighed for, at der kan forekomme lossepladsfyld. På Sjælland udenfor Københavnsområdet, hvor befæstningskortene ikke findes, vil en sammenstilling af højdemodellen med de høje målebordsblad fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade ikke være velegnet til at vurdere forskelle i terrænniveauet. Her er niveau-springet mellem højdekurverne to gange større på disse kort end på befæstningskortene, og dette giver en stor usikkerhed i aflæsningen af højdemodellen og vurderingen af opfyldning. 15

17 Figur 3. Sammenstilling af vandhuller omkring den tidligere gård Aagesdal på det høje målebordsblad, målt i med de samme vandhuller på det lave målebordsblad, rettet i 1930 fra Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende digitale kortserier. 16

18 Ved sammenstillingen af højdemodellen, de gamle topografiske kort og de gamle flyfotos for gårdenes jorder er det konstateret, at højdekurverne på det høje målebordsblad målt og det lave målebordsblad rettet 1930 fra Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende digitale og georefererede kortserier ikke ligger det samme geografiske sted. Højdekurverne på det høje målebordsblad ligger forskudt mod østnordøst i forhold til de samme højdekurver på det lave målebordsblad. På Aagesdals jord ligger den forskudte afstand i intervallet 8-21 m. Mange steder ligger afstanden i intervallet m (Michaelsen 2012, kapitel 13, afsnit ). Denne forskydning ses også på Kavsbjerggaards jord. Forskellen skyldes ikke ændringer i terrænets højdeforhold, da det er opmålingen af terrænet i , der ligger til grund for begge kort. Mulige årsager kan være forskelle i optegningen af højdekurverne ved udarbejdelsen af kortene, trykningen af papirkortene, fysisk påvirkning af papirkortene fra brugen før digitaliseringen og georefereringen af kortene. Det er også konstateret, at vandhuller på Aagesdals jord ikke ligger det samme geografiske sted på de to kort. Vandhullerne på det høje målebordsblad ligger forskudt mod østnordøst med ca. 8 m i forhold til de samme vandhuller på det lave målebordsblad (Michaelsen 2012, kapitel 13, afsnit ). Den forskudte retning er den samme som for højdekurverne, men den forskudte afstand er ikke den samme - den er mindre. Se figur 3 på foregående side. Ved anvendelsen af en papirudgave eller en digital georefereret udgave af befæstningskortene og de forskellige målebordsblade i forbindelse med lokaliseringen af gamle lossepladser og afgrænsningen af lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed, er det vigtigt at være opmærksom på, at kortene ikke har den samme høje præcision som den nuværende digitale højdemodel i angivelsen af terrænoverfladens højdeforhold samt den geografiske lokalisering og udstrækning af elementer i terrænet. Dette omfatter også de gamle topografiske 4-cm-kort. Der er en væsentlig usikkerhed, når kortene sammenstilles med højdemodellen, og når kortene anvendes til afgrænsningen af lossepladsens geografiske udstrækning på nuværende ejendomme, hvoraf mange er parcelhusgrunde. Det er derfor nødvendigt, at supplere kortene med andre kilder. 4. Opsporede lossepladser i Ballerup-Maaløv Kommune 4.1 Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om 23 lossepladser. På yderligere syv lokaliteter er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de indsamlede historiske oplysninger i projektet foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Fire af de 23 lossepladser er allerede kendte af Region Hovedstaden (regionen har kendskab til i alt 12 lossepladser i kommunen) ((Region Hovedstaden 2010)). Lossepladserne har meget forskellig karakter og spænder over opfyldning af et gadekær, anvendelse af dagrenovation på landbrug og gartnerier, ulovlig henkastning af affald og egentlige lossepladser for grundejerforeninger og den bymæssige bebyggelse i kommunen. Se tabel 1 på næste side. 17

19 Lossepladstype Antal År Opfyldt gadekær Losseplads ved en gård , 1937, 1939, 1940, 1942, 1945, 1960 Mulighed for losseplads ved en gård , 1942, 1956 Losseplads ved et gartneri , 1944, 1946 Mulighed for losseplads ved et gartneri Losseplads ved en grundejerforening , 1939 Losseplads pga. henkastning af affald , 1961, 1963, 1967 Den store Sørup Losseplads , 1962, 1968, 1969, 1970, 1971 Anden losseplads Lossepladser i alt 23 Mulige lossepladser i alt 7 Tabel 1. Lossepladsernes type og antal i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller samt årstallene, hvor de nævnes. 4.2 Sognerådets forhandlingsprotokoller Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om otte lossepladser. På yderligere otte lokaliteter er der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Som i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller har lossepladserne meget forskellig karakter og spænder over opfyldninger af gadekær, anvendelse af dagrenovation på landbrug og egentlige lossepladser for den bymæssige bebyggelse, som kommunen opretter. Se tabel 2. En af de otte lossepladser er allerede kendt af Region Hovedstaden. Kun tre af lossepladserne forekommer blandt de lossepladser, der nævnes i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Lossepladstype Antal År Opfyldt gadekær , 1909, 1911 Kommunens losseplads , 1933, 1940 Kommunens losseplads - usikkerhed om oprettelse , 1940, 1944 Losseplads på et landbrug , 1939, 1940 Mulighed for losseplads på et landbrug , 1934, 1938, 1946 Lossepladser i alt 8 Mulige lossepladser i alt 8 Tabel 2. Lossepladsernes type og antal i sognerådets forhandlingsprotokoller samt årstallene, hvor de nævnes. 18

20 4.3 Materiale fra Ballerup Grundejerforening Materialet fra Ballerup Grundejerforening indeholder tilsammen oplysninger om to lossepladser. På yderligere én lokalitet, er der mulighed for, at der har været en losseplads. To af lossepladserne er nævnt i sognerådets forhandlingsprotokoller. Ingen af lossepladserne var kendte af Region Hovedstaden. 4.4 Lossepladsen på Aagesdal og ved Pæremosen Resultatet af sammenstillingen af de forskellige historiske kilder kan kort sammenfattes således: Lossepladsen på gården Aagesdal er i drift fra 1936 til 1940 og eventuelt frem til foråret Lossepladsen består af dagrenovation og restaurationsaffald, som hentes hjem af gårdejeren, der også driver en skraldevognsforretning i København. Lossepladsen indgår i gårdens svineproduktion. Her spiser de mange svin af affaldet og roder rundt i det. En del af lossepladsfyldet sælges senere til gartnerier. Der har desuden været en losseplads umiddelbart syd for gårdens jord. Driften påbegyndes efter 1954 og muligvis i midten af 1950 erne. Pladsen vurderes at være i drift i slutningen af 1950 erne. Driften afsluttes i Fyldet kan indeholde gamle bygningsmaterialer fra nedrivningen af sommerhusene og jord, træstubbe samt grenaffald fra etableringen af helårshusene på gårdens jord. Fyldet kan også indeholde dagrenovation fra bebyggelsen indtil der etableres bortkørselsordning i 1962 og eventuelt jord fra udbedringen af bebyggelsens veje. I figur 4 på næste side ses det nuværende parcelhuskvarter på Aagesdals tidligere jord og det rekreative grønne område umiddelbart syd for. På figuren er optegnet områderne, hvor de historiske kilder direkte angiver, at der har været losseplads eller hvor de indikerer en mulighed for, at der har henligget lossepladsfyld. Der er samtidig optegnet arealerne, hvor der er konstateret opfyldning ved sammenstillingen af befæstningskortet og højdemodellen i de udvalgte områder. Det ses, at der er konstateret opfyldning i stort set hele området, hvor der kan forekomme lossepladsfyld. Den største fyldmægtighed på Aagesdals jord forekommer i en tidligere lavning med et lille vandhul, der lå umiddelbart syd for gårdens bygninger før opfyldningen med dagrenovation begyndte. Her kan fyldmægtigheden være op til 2,5 m over den tidligere terrænoverflade omkring vandhullet. Hertil kommer fyldet i vandhullet, hvis mægtighed ikke kan anslås ved sammenstillingen pga. manglende oplysninger om vandhullets dybde. Sammenstillingen giver ikke mulighed for at skelne mellem lossepladsfyld eller jordfyld og anden fyld, der senere er henlagt på de udstykkede parceller under deres anvendelse. Dette gør det ikke muligt at afgrænse lossepladsfyldets nuværende horisontale og vertikale udstrækning ved den anvendte metode. Det vurderes, at der er mulighed for gasproduktion i det opfyldte vandhul i lavningen og det opfyldte vandhul vest for. I det sidstnævnte vandhul vurderes fyldet også at bestå af lossepladsfyld på nær den overfladenære del af fyldet. 19

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Teknik og Administration Nr. 1 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Problemstillinger

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus J.nr.: 01.00.00.G01 Sagsnr.: 11/1215 Beslutning i Ejendoms- og Arealudvalget den 23-05-2012 Udvalget kunne ikke følge indstillingen og tilbagesender

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD

Jordforurening.info. Leder. Efteruddannelse INDHOLD INDHOLD 2 7 14 15 22 Er poreluftmålinger egnede i forhold til kortlægning af olieforureninger? Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af gamle lossepladser Kort Info Nye værktøjer til bedre

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001

Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001 Storstrøms Amt Lokalisering af tjærepladser Fase 1 Lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Grundejerforeningen Favrholm. Forslag til løsninger for affaldsordning

Grundejerforeningen Favrholm. Forslag til løsninger for affaldsordning Grundejerforeningen Favrholm Forslag til løsninger for affaldsordning Fælles oplysninger Der er opstillet fire løsningsforslag, som der skal stemmes om Der er fordele og ulemper ved hver løsning og økonomien

Læs mere

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup Beliggenhed: Råmosevej 62 2750 Ballerup K Ø B S A F T A L E Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til XXXXXXXX xxxxxxxx

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Prisen er gældende indtil den 31. december 2015. Købesummen forfalder til betaling pr. overtagelsesdagen.

Prisen er gældende indtil den 31. december 2015. Købesummen forfalder til betaling pr. overtagelsesdagen. Køb & Salg Juni 2015 Vilkår for salg af parcelhusgrunde i Kløvholmparken, Hjerting. Købesum: Kr. 750,00 pr. m² grundareal inkl. moms. Prisen er gældende indtil den 31. december 2015. Købesummen forfalder

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 Sag 76/2009 (1. afdeling) Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen (advokat Vivi Bruhn Knudsen for begge, beskikket) mod Region Hovedstaden (advokat

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

SALGSPROSPEKT Industrivej 20, Grønnemose, 5560 Aarup

SALGSPROSPEKT Industrivej 20, Grønnemose, 5560 Aarup ½- SALGSPROSPEKT Arealer Grundareal 23.234 m 2 Pris Kontantpris kr. 2.900.000,- excl. moms ERHVERVSGRUND MED UNIK FACADEBELIGGENHED MIDT I DANMARK TIL 125 KR. PR. M² Beliggende ved afkørsel 55 (Aarup)

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Kr. 61,25 pr. m² grundareal inkl. moms, i alt kr. 40.425 inkl. moms. Købesummen forfalder til betaling pr. overtagelsesdagen.

Kr. 61,25 pr. m² grundareal inkl. moms, i alt kr. 40.425 inkl. moms. Købesummen forfalder til betaling pr. overtagelsesdagen. Køb & Salg December 2013 Vilkår for salg af byggegrund til brug for beboelse, beliggende Majgårdsparken, Januarvej/Februarvej i Andrup Købesum: Kr. 61,25 pr. m² grundareal inkl. moms, i alt kr. 40.425

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand

Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand Vedtaget på den stiftende generalforsamling, onsdag, den 25. september 1968. Ændret på generalforsamlingen den 24. juni 1978 og den 9. juni

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Vejledning i brug af MiljøGIS.

Vejledning i brug af MiljøGIS. NOTAT Naturplanlægning, naturprojekter og skov J.nr. NST-3379-00005 Ref. MOBKI/TRDIP/KINIE Den 11. februar 2014 Vejledning i brug af MiljøGIS. Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 1. Fremsøgning af lokalitet...

Læs mere

Hørsholm Kommune Opkrævning af ejendomsskat ved omdannelse af andelsboligforening til ejerlejligheder

Hørsholm Kommune Opkrævning af ejendomsskat ved omdannelse af andelsboligforening til ejerlejligheder Hørsholm Kommune Opkrævning af ejendomsskat ved omdannelse af andelsboligforening til ejerlejligheder Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Hørsholm Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer Karen Bergmann Emmerlev Klev 6 6280 Højer Sendt på e-mail til karenbergmann@hotmail.com Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929243 Mail: pnh@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-143-13 3. februar 2014

Læs mere

BILAG 2 BETINGET KØBSAFTALE. Vedrørende et areal i Tracéet langs Helsingørmotorvejen 2800 KGS. LYNGBY

BILAG 2 BETINGET KØBSAFTALE. Vedrørende et areal i Tracéet langs Helsingørmotorvejen 2800 KGS. LYNGBY 1 BILAG 2 BETINGET KØBSAFTALE Vedrørende et areal i Tracéet langs Helsingørmotorvejen 2800 KGS. LYNGBY 2 BETINGET KØBSAFTALE Undertegnede sælger Lyngby-Taarbæk Kommune Torvet 17 2800 Kgs. Lyngby CVR-nr.

Læs mere

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

K Ø B S A F T A L E --------------------------------------

K Ø B S A F T A L E -------------------------------------- A D V O K A T F I R M A E T STEFFENSEN HORSTMANN K Ø B S A F T A L E -------------------------------------- Undertegnede sælger herved til medundertegnede Jens Jørgen N. Nielsen og Bente Østergaard Nielsen,

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Storparcel til boligformål

Storparcel til boligformål Salgsopstilling Storparcel til boligformål Bedste beliggenhed i Auning Sag 851001HJ Kirkegade 21, 8963 Auning Kommuneplan til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse Smukt område midt i byen - Byparken som

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Deres j. nr. N-18-91526. Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Nordborg Kommunes påbud af 11. august 2004 om undersøgelse af forurening på [ ].

Deres j. nr. N-18-91526. Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Nordborg Kommunes påbud af 11. august 2004 om undersøgelse af forurening på [ ]. [Advokat for A] Att. [ ] Jord & Affald J.nr. 335/04-0037 Ref. PBR/JEG/ULU/LIHAN Den 24. maj 2006 Deres j. nr. N-18-91526. Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Nordborg Kommunes påbud af 11. august 2004

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om kloakering af Ydbyvej v/gettrup. 1. Orientering 2. Projektgennemgang 3. Spørgsmål m.m.

Dagsorden. Borgerinformation om kloakering af Ydbyvej v/gettrup. 1. Orientering 2. Projektgennemgang 3. Spørgsmål m.m. Dagsorden Borgerinformation om kloakering af Ydbyvej v/gettrup 1. Orientering 2. Projektgennemgang 3. Spørgsmål m.m. Hvem er Thisted Vand? Thisted Kommune Ejer 100% alle aktier Thisted Drikkevand A/S Før

Læs mere

Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde

Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde 1. Hvem er omfattet af husordenen? Stk. 1: Denne husorden gælder for samtlige ejerforeningens medlemmer og lejere. Stk. 2.

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 2. december 2008 blev der i sag nr. 52-2008 AA mod BB v/ MM & SS P/S afsagt sålydende Kendelse Med brev af 9. september 2008 har AA som køber af ejendommen (..1..) indbragt BB v/ MM & SS P/S for Disciplinærnævnet.

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter April 2013 Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Formål Formålet med denne forskrift er at begrænse gener

Læs mere

Østervang Sjælland A/S

Østervang Sjælland A/S Østervang Sjælland A/S 19. august 2015 journalnummer 15/1958 KS AnniJJ Tilladelse til horisontalt jordvarmeanlæg Stevns Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering og drift af jordvarmeanlæg. Tilladelsen

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 RESEN VEST1 Deklaration for område vest og syd for Resen skole Undertegnede ejer af det på vedhæftede kortbilag viste område, omfattende

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere