Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950"

Transkript

1 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før Videnskabelig artikel, tillæg til Teknik og Administration Nr

2 Offentlige Arkiver og andre Kilder til Kortlægning af Gamle Lossepladser og Forurenende Virksomheder før 1950 Cand. techn. soc. Anne-Sofie Fleischer Michaelsen Institut for Miljø, Samfund og Rummelig Forandring, Roskilde Universitetscenter. Abstrakt: Miljømyndighedernes viden om gamle lossepladser bygger på kommunernes indberetninger til de tidligere amter i starten af 1980 erne, hvis primære formål var at få oplysninger om gamle lossepladser, hvor der kunne være deponeret kemikalieaffald. Flere amter og kommuner har senere foretaget en mere systematisk opsporing og lokalisering af lossepladserne, der hovedsageligt er baseret på en gennemgang af gamle flyfotos, men disse har en række mangler, især i byområderne. Der findes forskellige historiske kilder, som normalt ikke bliver gennemgået ved indsamlingen af historiske oplysninger om de enkelte lossepladser, fordi det er besværligt og dyrt kun at fremfinde oplysninger om en enkelt losseplads/lokalitet. Dette projekt beskriver deres anvendelighed til opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt indsamling af historiske oplysninger om dem i den tidligere Ballerup-Maaløv Kommune ved København. Der er anvendt sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller. Til lokalisering og indsamling af oplysninger om to lossepladser fra forhandlingsprotokollerne er der endvidere anvendt gamle skattemandtalslister, gamle kartotekskort over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter, gamle selvangivelser, lokalhistoriske skrifter om de tidligere landsbyer, skriftlige beretninger fra ældre borgere og jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger, sammen med gamle matrikelkort, gamle topografiske kort og gamle flyfotos samt en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i et topografisk militærkort fra 1900 og i DHM/Terræn - del af Danmarks Højdemodel fra Sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om 31 lossepladser og 15 mulige lossepladslokaliteter, der har meget forskellig karakter. Enkelte var kendte i forvejen af miljømyndighederne fra den tidligere kortlægningsindsats. Forhandlingsprotokollerne og kartotekskortene over ejendomme indeholder også mange oplysninger til kortlægning af andre mulige jordforureningskilder, f.eks. tidligere virksomheder. Stikord: Gamle lossepladser, jordforurening, kortlægning af jordforurening, sundhedskommission, Danmarks Højdemodel, Ballerup-Maaløv Kommune. 1

3 1. Introduktion I miljøforvaltningen i regionerne og kommunerne har der i de senere år været en række eksempler på enkeltsager indenfor jordforureningsområdet, som er opstået, fordi der uventet og tilfældigt er konstateret gamle nedlagte lossepladser i bebyggede områder. Erfaringerne fra disse sagsforløb viser, at denne type sager er ressourcekrævende for miljøforvaltningen i den berørte region og kommune. Dels fordi jordforureningen, selv ved små lossepladser, oftest omfatter flere ejendomme og borgere og dels fordi sagerne hyppigt får pressens og politikernes bevågenhed samt typisk skal løses under et stort tidspres. (Anvendelsen af betegnelsen losseplads er beskrevet i note 1). De gamle lossepladser havde i 1980 erne og i starten af 1990 erne de tidligere amters store opmærksomhed, og mange amter har derfor haft en forventning om, at alle betydende lossepladser i miljømæssig henseende er blevet kortlagt /note 2/. Hvorfor dukker der fortsat gamle lossepladser frem? Forfatteren vurderer, at kortlægningsindsatsen overvejende gav et kendskab til de nye og de store lossepladser. De lossepladser, som stadig mangler at blive opsporet og lokaliseret, består primært af små ældre pladser. Dette hænger sammen med den anvendte metode til opsporingen og lokaliseringen af lossepladserne. Amternes og efterfølgende regionernes viden om gamle lossepladser bygger på kommunernes indberetninger i starten af 1980 erne. Erfaringerne viser, at disse indberetninger ikke omfatter alle gamle lossepladser. Indberetningerne hviler i høj grad på oplysninger om lossepladser, der var umiddelbart tilgængelige i kommunen på indberetningstidspunktet, dvs. pladser som var en sag i kommunens journalsystem, eller som de ansatte kunne huske. Indberetningerne skal også ses i lyset af, at de blev udført i forbindelse med, at det danske miljøministerium i 1980 anmodede amterne om at foretage en kortlægning af lossepladser med henblik på at undersøge virkningerne på omgivelserne fra eventuelt henlagt eller nedgravet kemikalieaffald (Københavns Amtskommune 1986, side 2). Det primære formål med kommunernes indberetninger var derfor at få oplysninger om gamle lossepladser, hvor der var kendskab til, eller hvor det ikke kunne afvises, at der var deponeret kemikalieaffald. Dette har sandsynligvis medført mere fokus på større lossepladser, da det var en udbredt opfattelse, at der var stor grad af sikkerhed for deponering af kemikalieaffald her. Flere amter og kommuner har senere foretaget en mere systematisk opsporing og lokalisering af lossepladserne, der hovedsageligt er baseret på en gennemgang af gamle flyfotos, men anvendelsen af gamle flyfotos har en række mangler i forhold til at opspore og lokalisere gamle lossepladser, især i byområderne. Lossepladser, der er i drift indtil slutningen af 1920 erne, forekommer i en periode, hvor der ikke er optaget flyfotos. Lossepladser, der er i drift fra begyndelsen af 1930 erne til begyndelsen af 1950 erne, forekommer i en periode, hvor der kun er optaget flyfotos i enkelte år, og hvor billedkvaliteten er ringere end flyfotos optaget i og efter Det kan derfor være svært at få et flyfoto, hvor den enkelte losseplads er i drift, og hvor deponeringen fremtræder klart. Endvidere er det stort set ikke muligt at få øje på de små lossepladser og sporene efter dem i denne periode, hvis man ikke har kendskab til deres eksistens og geografiske placering i forvejen. 2

4 En igangværende stor losseplads og sporene efter en stor losseplads er lettere at få øje på, da lossepladsen træder tydeligere frem på et flyfoto end en lille losseplads. Hertil kommer, at deponeringen på en stor losseplads ofte er sket over en lang årrække. Deponeringen eller dele af den er også ofte sket på et senere tidspunkt end på mange små lossepladser. Dette bevirker, at det ofte er muligt at få flyfotos af en stor losseplads fra forskellige år og flyfotos fra år, hvor billedkvaliteten er god. Det er også vanskeligt at identificere en nedlagt losseplads ud fra gamle flyfotos, når lossepladsen er beliggende indenfor bymæssig bebyggelse. Det er således sværere at se sporene efter den tidligere lossepladsaktivitet i haver, på virksomhedsarealer, i områder der er bebygget eller befæstet end på landbrugsmarker uden afgrøder og grønne arealer dækket af græs. Det er endvidere sværere at identificere en losseplads ud fra gamle flyfotos, når deponeringen sker i et vandhul, mose, lavning eller på flad mark frem for i en råstofgrav. Det er en udbredt opfattelse hos miljømyndighederne i Danmark om de gamle lossepladser, at det er de store lossepladser, som udgør det største miljøproblem. De indeholder flere kemikalier og affaldet er yngre og dermed mere forurenende. Set ud fra et grundvandssynspunkt er det ofte sandt, at de store pladser udgør en større miljørisiko, men fra et arealanvendelsessynspunkt holder dette ikke stik. Erfaringerne viser, at de ældre gamle lossepladser, både små og store pladser, kan indeholde meget høje koncentrationer af f.eks. PAH er og tungmetaller. Forureningsniveauet i fyldet og jorden kan under visse betingelser udgøre en sundhedsrisiko for følsom arealanvendelse og give anledning til spredning af forureningen ved bortskaffelse. Endvidere kan der under visse betingelser forekomme gas i fyldet, som kan trænge ind i bygninger og installationer og under visse forhold udgøre en brand- og eksplosionsrisiko /note 3/. De små ældre lossepladser kan også udgøre en risiko for grundvand, der skal opfylde kvalitetskravene til drikkevand. En drikkevandsboring i udkanten af en lille uopdaget losseplads eller tæt på den, medfører en risiko for en uønsket forurening af det indvundne grundvand med perkolat fra lossepladsen. Endvidere har der i den senere tid været fokus på udsivning af perkolat fra gamle lossepladser til nærliggende vandløb og søer samt påvirkningen af vandløbenes og søernes miljøtilstand. Opmærksomheden er opstået i forbindelse med implementeringen af EU s vandrammedirektiv og det afledte behov for at vurdere jordforureningskilders påvirkning af overfladevandet. Der er tidligere foretaget undersøgelser af påvirkningen af overfladevand fra flere store gamle lossepladser, men problemets samlede omfang er ikke dokumenteret. Miljømyndighederne har på nuværende tidspunkt ikke et overblik over, hvor mange af de gamle lossepladser der reelt udgør et problem. En anden problemstilling er indsamlingen af historiske oplysninger om de enkelte lossepladser ved kortlægningen og undersøgelserne af jordforureningen. Kommunernes indberetninger indeholder generelt set kun sparsomme oplysninger om de enkelte lossepladser. Oplysningerne skal stykkes sammen fra mange forskellige kilder, der ofte er svært tilgængelige. Den tid og økonomi, der normalt afsættes til indsamling af historiske oplysninger, giver dog væsentlige begrænsninger i indsamlingens omfang. Dette betyder, at flere værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser ikke indsamles og inddrages i arbejdet. 3

5 Nogle historiske kilder er ikke opdelt efter ejendomme, men efter geografiske områder f.eks. forhandlingsprotokoller fra sundhedskommissionen og sognerådet i de tidligere kommuner, sundhedsvedtægten i de tidligere kommuner samt egnsbeskrivelser og lokalhistoriske jubilæumsskrifter. Disse historiske kilder bliver derfor normalt ikke gennemgået, da det er besværligt og dyrt kun at fremfinde oplysninger om en enkelt losseplads. Det har stor betydning for kortlægningen og undersøgelserne af de gamle lossepladser, at disse kilder ikke anvendes, dels for validiteten af de historiske oplysningerne om den enkelte losseplads, dels for i hvor høj grad lossepladser overses. 2. Problemstilling og metode Kan opsporingen og lokaliseringen af de gamle lossepladser samt indsamlingen af de historiske oplysninger om lossepladserne organiseres anderledes og gøres bedre? I dette projekt er der arbejdet med de førnævnte forhandlingsprotokollers og lokalhistoriske skrifters anvendelighed til opsporing og lokalisering af gamle lossepladser samt til indsamling af historiske oplysninger om dem. Der er også anvendt gammelt kommunalt forvaltningsmateriale fra opkrævningen af skatter. Kilderne har hidtil heller ikke været anvendt til opsporing og lokalisering af andre mulige jordforureningskilder samt til indsamling af historiske oplysninger om dem. Der er endvidere arbejdet med en anden indfaldsvinkel i opsporingsfasen, end miljømyndighederne hidtil har anvendt for gamle lossepladser og andre mulige jordforureningskilder. I den hidtil anvendte metode arbejdes med hver enkelt jordforureningslokalitet for sig i det geografiske opsporingsområde. I projektet er der både arbejdet med den enkelte losseplads og arbejdet samlet med lossepladserne og affaldshåndteringen i hele opsporingsområdet i et historisk perspektiv. For at udnytte de historiske kilder mest hensigtsmæssigt er der taget udgangspunkt i et geografisk område, der består af en kommune fra før kommunalreformen i Det er Ballerup-Maaløv Kommune, som er en tidligere landkommune, der efter anden verdenskrig udviklede sig til en forstadskommune til København. Der er primært arbejdet med perioden fra ca til midten af 1950 erne, hvor manglerne ved flyfotos er størst. Alle skriftlige kilder er fundet i Ballerup Stadsarkiv /note 4/. I projektet er der foretaget en gennemgang af forhandlingsprotokollerne for kommunens sundhedskommission fra og af sognerådets forhandlingsprotokoller fra og og indsamlet oplysninger om lossepladser og håndteringen af affald. Der er efterfølgende udvalgt to af lossepladserne, som nævnes i forhandlingsprotokollerne, og arbejdet med at lokalisere lossepladserne og afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed samt arbejdet med at indsamle oplysninger om lossepladsernes driftsperiode og lossepladsfyldets sammensætning. Dette giver forhandlingsprotokollerne ikke svar på, men kun input til. Hertil er anvendt gamle skattemandtalslister, gamle kartotekskort over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter, gamle selvangivelser, lokalhistoriske skrifter om de tidligere landsbyer, skriftlige beretninger fra ældre borgere og jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger sammen med gamle matrikelkort, gamle 4

6 topografiske kort og gamle flyfotos samt en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i et topografisk militærkort fra 1900 og i DHM/Terræn - del af Danmarks Højdemodel fra Som endnu et eksempel på uddybning af oplysningerne i forhandlingsprotokollerne er der arbejdet med skriftlige kilder fra Ballerup Grundejerforening i kommunens største by. Kilderne omfatter breve, forhandlingsprotokol, jubilæumsskrift og avisudklipsamling. Ved gennemgangen af de historiske kilder er der endvidere indsamlet indtryk af deres anvendelighed til at skaffe viden om andre mulige jordforureningskilder. Projektet har vist, at de historiske kilder og den samlede historiske indfaldsvinkel i opsporingsfasen giver et meget bedre grundlag til at opspore og lokalisere de gamle lossepladser i kommunen samt til at indsamle historiske oplysninger om de enkelte lossepladser. Flere af de historiske kilder og den samlede historiske indfaldsvinkel i opsporingsfasen har desuden vist sig at rumme et potentiale i forhold til at opspore og lokalisere mulige kilder til anden jordforurening samt til at indsamle historiske oplysninger om dem. 3. Metodiske erfaringer fra Ballerup-Maaløv Kommune 3.1 Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller I projektet er der foretaget en gennemgang af alle forhandlingsprotokoller for Ballerup- Maaløv Kommunes Sundhedskommission (Sundhedskommissionen). Der eksisterer to forhandlingsprotokoller fra og med mange oplysninger om lossepladser og håndtering af affald. De omfatter i alt ca. 345 sider og indeholder et beslutningsreferat fra hvert møde i sundhedskommissionen. Her fremgår det, hvilke sager sundhedskommissionen har behandlet på mødet og sundhedskommissionens beslutning i de enkelte sager. Teksten er skrevet i hånden med skråskrift. I forhandlingsprotokollen fra er der ofte passager med dårlige formuleringer og en sjusket håndskrift, som sammen med datidens ældre danske sprog og ældre danske skriftform gør det svært at forstå teksten. Oplysninger om lossepladser og håndtering af affald står spredt og tilfældigt, og man må alle sider igennem i hver forhandlingsprotokol, for at finde dem. Der er ingen indholdsfortegnelse eller emneoversigt at støtte sig til. Der er oplysninger om lossepladser og håndtering af affald på konkrete lokaliteter i sager om klager fra borgere over gener, indberetninger fra politiet og kommunens forvaltning om overtrædelser af sundhedsvedtægten, sundhedskommissionens påbud, sundhedskommissionens anmodning om bistand fra politiet samt ansøgninger om anvendelse af dagrenovation. Det er dog ikke alle sager, som sundhedskommissionen beskæftiger sig med, der fremgår af forhandlingsprotokollerne (Michaelsen 2012, kapitel 6, afsnit 6.2.5). Forhandlingsprotokollerne indeholder generelt få oplysninger om de enkelte lossepladser. 5

7 For en række lokaliteter på landbrug og gartnerier er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de indsamlede historiske oplysninger i projektet foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Oplysninger om eksisterende lossepladser og mulige lossepladser kan ikke umiddelbart stedfæstes til en geografisk lokalitet. Før 1950 er hovedparten af lossepladserne knyttet til et navn og stilling på en gårdejer, en gartner og/eller et navn på en gård, et gartneri. De øvrige lossepladser er knyttet til et navn på en grundejerforening eller en naturlokalitet. Efter 1950 er lossepladserne primært knyttet til et matrikel nummer. Der er ikke angivet, hvor lossepladsen ligger på ejendommen/naturlokaliteten. Forhandlingsprotokollerne indeholder også oplysninger om indførelse af tvungen bortskaffelse af dagrenovation i bymæssige områder og om ændringer i kommunens sundhedsvedtægt og i sundhedskommissionens generelle bestemmelser, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. Disse oplysninger giver sammen med oplysningerne om eksisterende og mulige lossepladser mange historiske oplysninger om lossepladser og håndtering af affald, der kan tilføre værdifulde oplysninger om de enkelte lossepladser ud over forhandlingsprotokollernes faktuelle oplysninger om dem. Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller indeholder desuden oplysninger om anden form for forurening, bl.a. fra virksomheder. 3.2 Sognerådets forhandlingsprotokoller I projektet er der foretaget en gennemgang af forhandlingsprotokollerne for Ballerup- Maaløv Kommunes Sogneraad fra og (Sognerådet). Forhandlingsprotokollerne indeholder et beslutningsreferat fra hvert møde i sognerådet. Sognerådsformandens arbejde mellem møderne er ikke ført til protokols (Dansk Center for Byhistorie). Et af sognerådets arbejdsområder har været lossepladser og håndtering af affald. Forhandlingsprotokollerne omfatter i alt 2795 sider, der er skrevet i hånden med skråskrift. Sproget er kortfattet og præcist. Teksten er derfor stort set ikke påvirket af det ældre danske sprog, fra dengang protokollerne blev skrevet. Håndskriften er pæn. Der er også mange overskrifter, der gør det lettere at finde frem til tekst, hvor der kan forekomme relevante oplysninger. Oplysningerne står spredt og tilfældigt, og man må alle sider igennem i hver forhandlingsprotokol for at finde dem. Den samlede mængde oplysninger om lossepladser og håndtering af affald er lidt mindre end i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Gennemlæsningen af sognerådets forhandlingsprotokoller er tidskrævende på grund af de mange håndskrevne sider og på grund af de mange forskellige typer sager, som sognerådet behandler. Til gengæld giver gennemlæsningen et væsentligt supplement til oplysningerne om lossepladser og håndtering af affald i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller samt mange oplysninger om og en stor indsigt i kommunens by- og erhvervsmæssige udvikling, der kan anvendes i opsporingen og lokaliseringen af gamle lossepladser samt indsamlingen af historiske oplysninger om dem. 6

8 Der er oplysninger om lossepladser og håndtering af affald på konkrete lokaliteter i sager om kommunens køb og aftaler om leje af lossepladsarealer, iværksættelse af foranstaltninger og vilkår for aflæsning af affald på kommunens lossepladser, opfyldning af gadekær, indberetninger fra politiet om overtrædelse af sundhedsvedtægten og klager fra borgere over gener og sundhedskommissionens afgørelser. Forhandlingsprotokollerne indeholder generelt få oplysninger om de enkelte lossepladser. I forhandlingsprotokollerne er der oplysninger om sognerådets beslutninger om at opkøbe jord eller indgå aftale med en privat grundejer om leje af et areal til en losseplads. Men for flere af lossepladslokaliteterne er der ikke oplysninger i forhandlingsprotokollerne, der kan bekræfte, at jordkøbet blev gennemført, eller at lejeaftalen blev indgået, og at lossepladsen kom i drift. For flere lokaliteter på landbrug er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de indsamlede historiske oplysninger i projektet foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. I lighed med sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller kan oplysninger om eksisterende lossepladser og mulige lossepladser i sognerådets forhandlingsprotokoller ikke umiddelbart stedfæstes til en geografisk lokalitet. Godt halvdelen af lossepladserne er knyttet til et navn og stilling på en landmand og/eller et navn på en gård. De øvrige lossepladser er knyttet til et navn på en virksomhed eller en naturlokalitet. Matrikelnummer er kun angivet for enkelte lossepladser. Der er ikke angivet, hvor lossepladsen ligger på ejendommen/naturlokaliteten. Ud over oplysninger om eksisterende og mulige lossepladser indeholder forhandlingsprotokollerne supplerende oplysninger om affaldsindsamlingsordninger og om ændringer i kommunens sundhedsvedtægt og tiltag i rottebekæmpelsen, der vedrører lossepladser og håndtering af affald. Forhandlingsprotokollerne indeholder endvidere oplysninger om konkrete virksomheder. Indtil slutningen af 1930 erne er forhandlingsprotokollernes indhold af oplysninger om virksomheder få. I 1930 erne begynder sognerådet at give tilladelse til at etablere en virksomhed. Dette omfatter indretning af virksomheder i eksisterende bygninger samt placering og etablering af nye virksomhedsbygninger. Der gives tilladelser til både store og små virksomheder. I 1940 erne begynder sognerådet også at træffe beslutning om udlægning af områder, hvor der kan etableres nye virksomheder, f.eks. et område til industribebyggelse og et område til en håndværkerby. 3.3 Kartotekskort over ejendomme fra ca I Ballerup Stadsarkiv er der arkiveret gamle kartotekskort, der har været anvendt af Ballerup-Maaløv Kommunes forvaltning fra ca til at opnotere oplysninger om de enkelte ejendomme i kommunen til brug for udskrivningen af ejendomsskatter. Oplysningerne er fra ejendomsvurderingerne, der er udført med ca. 5 års mellemrum, eller når der er sket væsentlige ændringer på ejendommen. I projektet er der foretaget en systematisk gennemgang af ca. halvdelen af det samlede antal kartotekskort. Kortene er også anvendt ved indsamlingen af oplysninger om to konkrete lossepladser /note 5/. 7

9 Kartotekskortene er udfyldt i hånden med skråskrift. Skriften er lille og indimellem svær at læse. Udtrækket af oplysninger fra kartotekskortene er meget tidskrævende. Til gengæld indeholder kartotekskortene rigtig mange brugbare oplysninger til at opspore og lokalisere gamle lossepladser og ejendomme med en anvendelse, som kan have betydning for anden form for jordforurening. Kartotekskortene indeholder oplysninger om bl.a. ejendommens matrikler, ejendommens anvendelse og areal, udstykning og udvidelse af ejendommen samt tidspunktet herfor, grundejernes navn og stilling samt tidspunktet for ejerskifte. Ofte er der også oplysninger om ejendommens navn. Kartotekskortene er således velegnet til den geografiske lokalisering af navne på personer, gårde, gartnerier og virksomheder, der nævnes i forbindelse med konkrete lossepladser i sundhedskommissionens og sognerådets forhandlingsprotokoller samt i egnsbeskrivelser og andre lokalhistoriske skrifter. Ved hjælp af kartotekskortene kan navnene forbindes med de matrikler, der tilhører personen, gården, gartneriet eller virksomheden på det tidspunkt, hvor lossepladsen er i drift. Anvendelsen omfatter primært lossepladser, der er i drift i kartotekskortenes dataperiode. Kartotekskortenes oplysninger kan også være med til at belyse, hvad der sker på de enkelte ejendomme, f.eks. ejerskifte, ændring i arealanvendelsen og udstykninger eller udvidelser, hvilket kan give oplysninger om lossepladsen. Ved at sammenstille oplysningerne i kartotekskortene om den enkelte ejendom med de gamle matrikelkort på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside på internettet er det muligt at fremskaffe et mere detaljeret billede af den geografiske og tidsmæssige udvikling i ejendommens udstrækning og i udstykningen af ejendommen samt den efterfølgende bebyggelse, end fra kilderne hver for sig. Dette giver et vigtigt supplement til læsningen af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos, egnsbeskrivelser o.l. ved studier af konkrete lossepladser. Kartotekskortenes oplysninger om ejendommens anvendelse er fyldige. Dette gør dem endvidere velegnet til at opspore og lokalisere ejendomme med en anvendelse i perioden fra ca , som kan have betydning for anden form for jordforurening. I figur 1 på næste side ses en liste over de forskellige typer anvendelse, der er anført i kartotekskortene under rubrikken Ejendommens art og brug. 8

10 Boliganvendelse o.l. Byggegrund, bolig under opførelse, bolig, sommerhus, skur, skole. Erhvervsanvendelse med betydning for jordforurening Fabrik, garveri, mejeri, teglværk. Trykkeri, tapettrykker, bogbinderi. Værksted - murermester, malermester, snedkermester, trædrejer, smedemester. Forretning - tømmermester, vognmand. Lagerbygning, garage. Oplagsplads - tømmerplads, murermester, vejvæsnet. Købmand, tankstation, vaskeri. Transformer, transformator, transformerstation, Telefoncentral, kabelhus - telefonvæsnet. Frugtplantage, gartneri, landbrug, minkfarm. Anden anvendelse med betydning for jordforurening Kirkegård, rensningsanlæg. Erhvervsanvendelse som måske har betydning for jordforurening Hotel/kro, mølle, øldepot, frostbokscentral, cigarmager, cykelhandler, hønseri. Erhvervsanvendelse uden betydning for jordforurening Viktualieforretning, manufakturhandler, slagter, frisør, tandlæge, guldsmed. Anden anvendelse med relevans for lokalisering af lossepladser Mose. Figur 1. De forskellige typer anvendelse der er anført i kommunens kartotekskort over de enkelte ejendomme fra ca i rubrikken Ejendommens art og brug. Anvendelsen er her sammenstillet i grupper. 3.4 Skattemandtalslister fra I Ballerup Stadsarkiv findes en årlig Mandtalsliste i Henhold til Skattevedtægten for Københavns Amtsraadskreds for hver ejendom i Ballerup-Maaløv Kommune fra I projektet er der foretaget en gennemgang af en mindre del af skattemandtalslisterne. Listerne er også anvendt ved indsamlingen af oplysninger om to konkrete lossepladser /note 6/. I skattemandtalslisten er der oplysninger om ejendommens matrikler, grundejerens navn og stilling samt navn, stilling og fødselsdato for personerne, som bor på ejendommen. Skattemandtalslisterne er udfyldt i hånden af de enkelte grundejere med skråskrift, der er læsbar. I lighed med kommunens kartotekskort over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter kan skattemandtalslisterne anvendes til den geografiske lokalisering af lossepladser, der nævnes i de historiske kilder ved et personnavn og dennes stilling. Anvendelsen omfatter primært lossepladser, som er i drift i skattemandtalslisternes dataperiode. Skattemandtalslisterne kan desuden være med til at belyse, hvad der sker på de enkelte ejendomme, hvilket kan give oplysninger om lossepladsen. 9

11 Skattemandtalslisterne er ikke velegnet til at opspore ejendomme med en anvendelse, som kan have betydning for anden form for jordforurening. 3.5 Lokalhistoriske kilder om Ballerup by I Ballerup Stadsarkiv er der under emnet Ballerup Grundejerforening fundet og gennemgået lokalhistoriske skrifter med oplysninger om håndteringen af affaldet i Ballerup by og lossepladserne for byens affald. Ballerup by har siden 1900 været kommunens største by. I 1920 erne-1930 erne var Ballerup Grundejerforening meget aktiv i løsningen af byens problemer på en række områder, bl.a. bortskaffelsen af byens affald, hvilket har efterladt sig skriftlige spor. Materialet omfatter 12 breve til og fra Ballerup Grundejerforening i , der indeholder mange oplysninger om bortskaffelsen af dag- og natrenovationen fra Ballerup Grundejerforening og lossepladserne, som affaldet køres til. Brevene fra grundejerforeningen (halvdelen af brevene) er skrevet i hånden med skråskrift i datidens ældre danske sprog og skriftform. Teksten er samtidig kluntet formuleret og derfor ofte svær at forstå. Lossepladserne er angivet ved et navn og stillingsbetegnelse på en gårdejer eller en gartner suppleret af ejendommens navn eller et vejnavn. Materialet omfatter også forhandlingsprotokollen for Ballerup Grundejerforening fra , som er skrevet i hånden med skråskrift i datidens ældre danske sprog og skriftform. Der er få overskrifter, der gør det vanskeligt at overskue, hvor teksten kan indeholde relevante oplysninger og hvor teksten kan springes over. Der forekommer kun relevante oplysninger i den første del af forhandlingsprotokollen. De uddyber til gengæld oplysningerne i brevene. Materialet omfatter endvidere 50 års jubilæumsskriftet for Ballerup Grundejerforening (Ballerup Grundejerforening 1944), der indeholder oplysninger om bortskaffelsen af byens dag- og natrenovation, som bygger på brevene og forhandlingsprotokollen. Jubilæumsskriftet indeholder desuden oplysninger om bortskaffelsen af byens dagrenovation på et senere tidspunkt. Hertil kommer en avisudklipsamling fra fra en borger i Ballerup by, der indeholder udvalgte avisartikler fra lokalaviser og landsdækkende aviser om forskellige forhold i Ballerup by og dens omegn. Heriblandt er artikler om bortskaffelsen af byens dagrenovation og ulemperne ved tilførslen og anvendelsen af dagrenovation på landbrug og gartnerier. Oplysningerne supplerer brevene, forhandlingsprotokollen og jubilæumsskriftet. Avisudklipsamlingen indeholder også enkelte avisartikler om forureningen fra en stor kemisk virksomhed. 3.6 Lokalhistoriske kilder om Aagesdal og Kavsbjerggaard I projektet er der indsamlet oplysninger om to af de lossepladser, som nævnes i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Det er lossepladsen på gården Aagesdal og lossepladsen på Kavsbjerggaard, som nævnes enkelte gange i slutningen af 1930 erne 10

12 og begyndelsen af 1940 erne. Der er arbejdet med at lokalisere gårdens jord og lossepladsen på gårdens jord og med at afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed samt med at indsamle oplysninger om lossepladsens driftsperiode og lossepladsfyldets sammensætning. Hertil er anvendt den historiske viden om lossepladser og håndtering af affald og om den by- og erhvervsmæssige udvikling i kommunen fra arbejdet med de foregående kilder. Endvidere er der anvendt den historiske viden indsamlet i projektet om tilførslen og anvendelsen af dagrenovation på landbrug og gartnerier i kommunen og omkring København /note 7/. Der er herudover indsamlet specifik historisk viden om de to lossepladslokaliteter fra forskellige historiske kilder, herunder fra kartotekskortene over ejendomme fra udskrivningen af ejendomsskatter og skattemandtalslisterne. Der er også foretaget en søgning i Ballerup Stadsarkiv efter lokalhistoriske skrifter om de to gårde og den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdenes jorder. En direkte søgning efter selve lossepladserne vil ikke give noget resultat. Ved søgningen fremkom to lokalhistoriske bøger om de tidligere landsbyer fra Ballerup Historiske Forening og to lokalhistoriske artikler fra foreningens tidsskrift, en bog med beretninger fra ældre borgere, et lokalhistorisk festskrift fra stadsarkivet og fem jubilæumsskrifter fra grundejerforeninger (Hassing 1986; Jensen 1990; Jensen 1998; Rugaard 1964; Thomsen 1983, side 33-44; Bitsch og Hansen 1992; Johannsen og Jensen 1973; Thomsen og Johansson m.fl. 1998; Grundejerforeningen Egebjerglund-Syd 1986; Grundejerforeningen Egebjerglund-Syd 1996; Jensen 1988). De lokalhistoriske skrifter indeholder mange oplysninger, der kan anvendes til den geografiske lokalisering af lossepladsen på Aagesdals jord og afgrænsningen af lossepladsfyldets udstrækning samt til at belyse lossepladsfyldets sammensætning og lossepladsens driftsperiode. De lokalhistoriske skrifter indeholder også mange oplysninger, der kan anvendes til at belyse udviklingen i affaldsdannelsen og bortskaffelsen af affaldet i den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse på gårdens jord. De lokalhistoriske skrifter giver vigtige oplysninger om lossepladsen på Aagesdal, som ikke kan opnås via de andre kilder, der er anvendt i projektet. Hertil kommer, at oplysningerne giver mulighed for en meget bedre tolkning af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos samt af den digitale højdemodel over den nuværende terrænoverflade fra Kort & Matrikelstyrelsen, der er omtalt senere. De lokalhistoriske skrifter indeholder ingen oplysninger om lossepladsen på Kavsbjerggaard. Der forekommer oplysninger om Kavsbjerggaard og den efterfølgende bebyggelse på gårdens jord. Oplysningerne supplerer de andre kilder, der er anvendt i projektet. Men mængden af oplysninger er væsentlig mindre end for Aagesdal. 3.7 Gamle selvangivelser For lossepladsen på Kavsbjerggaard er der desuden anvendt oplysninger fra gamle selvangivelser i Ballerup Stadsarkiv. De indsamlede historiske oplysninger i projektet tyder på, at der i kommunen er en sammenhæng mellem gårde med mange svin og 11

13 forekomsten af en losseplads med dagrenovation på gårdene i perioden, hvor lossepladsen på Kavsbjerggaard er i drift (Carlsson og Carlsson 1996; Gøgsig 1994; Hilden 1973; Jørgensen 2000 og 2001; Thomsen 1983, side og 49-51). I selvangivelser fra 1944 og de efterfølgende år findes et skema, hvor ejere og brugere af landbrugsejendomme har afgivet oplysninger om husdyrbesætningen og antallet af de forskellige dyr //note 8 og note 9//. Selvangivelserne kan derfor give oplysninger om udviklingen i husdyrbesætningen og antallet af svin på de enkelte gårde. Dette kan anvendes til at udpege gårde, hvor der er mulighed for en losseplads med dagrenovation og belyse udviklingen på lossepladsen. 3.8 Gamle matrikelkort, gamle topografiske kort og gamle flyfotos Oplysningerne fra kartotekskortene og skattemandtalslisterne om Aagesdal og Kavsbjerggaard er sammenstillet med gamle matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen. For Aagesdal er matrikeloplysningerne overført til det aktuelle matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen i et geografisk informationssystem (GIS), så det giver ét samlet geografisk og historisk overblik over gårdens jord og udstykningen af den. Sammenstillingen bidrager til en bedre forståelse og tolkning af de lokalhistoriske skrifter og af de gamle topografiske kort og gamle flyfotos om gårdene, den efterfølgende bebyggelse på gårdenes jorder og lossepladserne. For at finde og afgrænse mulige områder for lossepladsaktiviteten på Aagesdals og Kavsbjerggaards jorder er der foretaget en kortlægning i det anvendte GIS af vandhuller og fugtige områder, der forsvinder eller indskrænkes på gårdens jord og ved den efterfølgende bebyggelse. Kortlægningen er foretaget ud fra gamle topografiske kort, der bl.a. omfatter et topografisk militærkort fra Denne korttype er kendt som befæstningskortene omkring København. De anvendte kort omfatter også det høje målebordsblad fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade samt de senere 4-cm-kort. Kortlægningen er efterfølgende foretaget ud fra gamle flyfotos med støtte fra de mange indsamlede oplysninger. Der er anvendt flyfotos optaget som lodfotos fra 1944, 1945, 1954 og fra forskellige år fra 1960 erne samt aktuelle ortofotos. Hovedparten af kortene og flyfotoene er anvendt i en digital georefereret udgave. Erfaringerne fra indsamlingen af historiske oplysninger fra forskellige kilder om lossepladsen på Aagesdal og Kavsbjerggaard viser, at de topografiske kort ikke kan stå alene i kortlægningen af vandhuller og fugtige områder, der indskrænkes og forsvinder. Ændringer af kortene i Danmark bygger på observationer ude i terrænet. Kortudgaver med enkelte rettelser omfatter generelt ikke ændringer i vandhuller og fugtige områder. Her videreføres oplysningerne fra den sidste gennemrettede kortudgave. På Aagesdals jord forekommer et eksempel på en lille fugtig lavning med et meget lille vandhul, der er fjernet på den gennemrettede udgave af det lave målebordsblad fra 1930 og fortsat er væk på de efterfølgende kortudgaver, der er gennemrettede i 1934 og Flyfotos og en personlig beretning i et lokalhistorisk skrift oplyser, at den fugtige lavning og vandhullet ikke er forsvundet på dette tidspunkt, men fortsat eksisterer. Her er de gennemrettede kortudgaver ikke i overensstemmelse med oplysningerne fra flyfotoene og den personlige beretning. 12

14 Flyfotoene er endvidere anvendt til at udpege områder, der kan indikere lossepladsfyld og spor efter lossepladsaktivitet. Hertil er også benyttet flyfotos fra de lokalhistoriske skrifter optaget som skråfotos af en bygning eller en landsby. Tolkningen af flyfotoene er foretaget med støtte fra de mange indsamlede oplysninger. I en skriftlig beretning fra ældre borgere er der to private fotos fra 1937 af lossepladsen på Aagesdal, som har været anvendt til at foretage en optegning af lossepladsens geografiske udstrækning på dette tidspunkt. Dette har været muligt, fordi gårdens bygninger og træbevoksning på fotoene har kunnet genfindes på flyfotos i et jubilæumsskrift fra Grundejerforeningen Aagesdal, dels på et skråfoto af gården i ca og dels på et skråfoto (panoramaoptagelse) i 1970 af hele grundejerforeningen, hvor gårdens stuehus kan ses. Jubilæumsskriftet indeholder også et udsnit af et gammelt matrikelkort fra 1946 med et grundrids af alle gårdens bygninger og de nye veje på gårdens jord, som har kunnet bidrage til afgrænsningen af lossepladsen i Danmarks Højdemodel For at indsamle oplysninger om lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag for lossepladsen på gården Aagesdal og lossepladsen ved den efterfølgende sommerhus- og parcelhusbebyggelse (opsporet under flyfotogennemgangen) samt lossepladsen på Kavsbjerggaard er der foretaget en sammenstilling af terrænoverfladens højdeniveau i dag og før lossepladsaktiviteterne begynder. Sammenstillingen har taget udgangspunkt i gårdenes jorder. Der er anvendt Danmarks Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen, der er en detaljeret digital højdemodel, produceret ved laser scanning fra fly i Herfra er benyttet DHM/Terræn, hvor alle objekter over terræn såsom træer, huse, halmballer, biler m.m. er fjernet, således at det er højdekoterne ved jordoverfladen, der studeres. Der er endvidere benyttet DHM/Højdekurver med 0,5 m ækvidistance. Dette er sammenstillet i det anvendte GIS med højdekurvebilledet i en digital georefereret udgave af et befæstningskort, der er fremstillet ud fra en opmåling af terrænet i 1900 i 1: Kortet har højdekurver med 1 1 /4 meter ækvidistance. Aflæsningen af terrænforskellen og vurderingen af mægtigheden af opfyldning og lossepladsfyld er foretaget manuelt med støtte fra de mange indsamlede oplysninger. I figur 2 på næste side ses sammenstillingen i det anvendte GIS syd for de tidligere bygninger på gården Aagesdal. Sammenstillingen har kunnet anvendes til at vurdere, om der er foretaget opfyldning i et konkret område og til at anslå fyldmægtigheden. Angivelsen af fyldmægtigheden har været forbundet med en vis usikkerhed og med begrænsninger for områderne med de tidligere vandhuller pga. manglende oplysninger om vandhullernes dybde. Højdemodellen har også kunnet supplere oplysningerne fra de gamle topografiske kort og gamle flyfotos om vandhullerne og afklare usikkerhed om opfyldning. Hvis det enkelte vandhul ikke er fyldt op, vil vandhullets fordybning fremtræde med en anden farve i højdemodellen. Vurderingen af opfylding og fyldmægtighed har imidlertid været vanskelig og tidskrævende. 13

15 Figur 2. Udsnit af DHM/Terræn syd for de tidligere bygninger på Aagesdal med de optegnede højdekurver fra befæstningskortet, tidligere vandhuller, områder med mulighed for lossepladsfyld og områder, hvor der er konstateret opfyldning ved sammenstillingen af terrænoverfladen i DHM/Terræn og befæstningskortet. 14

16 Befæstningskortene repræsenterer generelt set en bedre gengivelse af terrænet end de høje målebordsblade fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade. Men befæstningskortet for Aagesdals jord lå ikke præcist geografisk i det anvendte GIS, dels pga. en fejl i den oprindelige optegning af Aagesdals jord på befæstningskortet, og dels pga. en generel usikkerhed, der ligger i georeferingen af de gamle topografiske kort, fordi den anvendte metode er baseret på en sammenkædning af vejmidten på det gamle og det nyeste topografiske kort. Vandhullerne og de fugtige områder og dermed sandsynligvis også højdekurverne på befæstningskortet blev vurderet til reelt at ligge ca. 5 m længere mod øst og få meter længere mod nord (Michaelsen 2012, kapitel 13, afsnit ). Det har været forstyrrende for aflæsningen af højdemodellen, at højdekurverne på befæstningskortet (der blev tegnet op af hensyn til aflæsningen af højdemodellen) ikke lå præcist geografisk i det anvendte GIS, og at forskydningen skulle holdes i hovedet frem for i en optegnet streg på computerskærmen. Desuden kan dette let give anledning til fejlaflæsning af højdemodellen, hvis man ikke hele tiden er meget opmærksom på højdekurvernes reelle placering. Det har også været forstyrrende for aflæsningen af højdemodellen, at der senere er foretaget opfyldning på de mange parcelhusgrunde på Aagesdals og Kavsbjerggaards jorder i forbindelse med grundenes anvendelse. Opfyldningen har gjort den nuværende terrænoverflade ujævn. Dette gør det svært at få et overblik over, hvor der er foretaget opfyldning og fyldets mægtighed. Dette gør det heller ikke muligt at skelne mellem lossepladsfyld eller jordfyld og anden fyld, der senere er henlagt på de udstykkede parceller under deres anvendelse og dermed ikke muligt at afgrænse lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed i dag. På grund af disse svagheder har sammenstillingen været koncentreret om områder, hvor der ifølge flyfotos og lokalhistoriske skrifter kan forekomme lossepladsfyld samt om vandhuller og fugtige områder, som ifølge de topografiske kort og flyfotos forsvinder eller indskrænkes. Udenfor disse områder har sammenstillingen kun været blev en screening med henblik på at afdække eventuelle opfyldte områder med stor fyldmægtighed. Sådanne områder er ikke fundet. Det vurderes, at sammenstillingen ikke er velegnet til at opspore gamle lossepladser. Den er kun anvendelig i udvalgte områder, hvor de historiske kilder indikerer, at der er mulighed for, at der kan forekomme lossepladsfyld. På Sjælland udenfor Københavnsområdet, hvor befæstningskortene ikke findes, vil en sammenstilling af højdemodellen med de høje målebordsblad fra samme tidspunkt og de efterfølgende lave målebordsblade ikke være velegnet til at vurdere forskelle i terrænniveauet. Her er niveau-springet mellem højdekurverne to gange større på disse kort end på befæstningskortene, og dette giver en stor usikkerhed i aflæsningen af højdemodellen og vurderingen af opfyldning. 15

17 Figur 3. Sammenstilling af vandhuller omkring den tidligere gård Aagesdal på det høje målebordsblad, målt i med de samme vandhuller på det lave målebordsblad, rettet i 1930 fra Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende digitale kortserier. 16

18 Ved sammenstillingen af højdemodellen, de gamle topografiske kort og de gamle flyfotos for gårdenes jorder er det konstateret, at højdekurverne på det høje målebordsblad målt og det lave målebordsblad rettet 1930 fra Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende digitale og georefererede kortserier ikke ligger det samme geografiske sted. Højdekurverne på det høje målebordsblad ligger forskudt mod østnordøst i forhold til de samme højdekurver på det lave målebordsblad. På Aagesdals jord ligger den forskudte afstand i intervallet 8-21 m. Mange steder ligger afstanden i intervallet m (Michaelsen 2012, kapitel 13, afsnit ). Denne forskydning ses også på Kavsbjerggaards jord. Forskellen skyldes ikke ændringer i terrænets højdeforhold, da det er opmålingen af terrænet i , der ligger til grund for begge kort. Mulige årsager kan være forskelle i optegningen af højdekurverne ved udarbejdelsen af kortene, trykningen af papirkortene, fysisk påvirkning af papirkortene fra brugen før digitaliseringen og georefereringen af kortene. Det er også konstateret, at vandhuller på Aagesdals jord ikke ligger det samme geografiske sted på de to kort. Vandhullerne på det høje målebordsblad ligger forskudt mod østnordøst med ca. 8 m i forhold til de samme vandhuller på det lave målebordsblad (Michaelsen 2012, kapitel 13, afsnit ). Den forskudte retning er den samme som for højdekurverne, men den forskudte afstand er ikke den samme - den er mindre. Se figur 3 på foregående side. Ved anvendelsen af en papirudgave eller en digital georefereret udgave af befæstningskortene og de forskellige målebordsblade i forbindelse med lokaliseringen af gamle lossepladser og afgrænsningen af lossepladsfyldets geografiske udstrækning og mægtighed, er det vigtigt at være opmærksom på, at kortene ikke har den samme høje præcision som den nuværende digitale højdemodel i angivelsen af terrænoverfladens højdeforhold samt den geografiske lokalisering og udstrækning af elementer i terrænet. Dette omfatter også de gamle topografiske 4-cm-kort. Der er en væsentlig usikkerhed, når kortene sammenstilles med højdemodellen, og når kortene anvendes til afgrænsningen af lossepladsens geografiske udstrækning på nuværende ejendomme, hvoraf mange er parcelhusgrunde. Det er derfor nødvendigt, at supplere kortene med andre kilder. 4. Opsporede lossepladser i Ballerup-Maaløv Kommune 4.1 Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller Sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om 23 lossepladser. På yderligere syv lokaliteter er der ikke direkte anført i teksten, at der forekommer en losseplads, men på baggrund af de indsamlede historiske oplysninger i projektet foreligger der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Fire af de 23 lossepladser er allerede kendte af Region Hovedstaden (regionen har kendskab til i alt 12 lossepladser i kommunen) ((Region Hovedstaden 2010)). Lossepladserne har meget forskellig karakter og spænder over opfyldning af et gadekær, anvendelse af dagrenovation på landbrug og gartnerier, ulovlig henkastning af affald og egentlige lossepladser for grundejerforeninger og den bymæssige bebyggelse i kommunen. Se tabel 1 på næste side. 17

19 Lossepladstype Antal År Opfyldt gadekær Losseplads ved en gård , 1937, 1939, 1940, 1942, 1945, 1960 Mulighed for losseplads ved en gård , 1942, 1956 Losseplads ved et gartneri , 1944, 1946 Mulighed for losseplads ved et gartneri Losseplads ved en grundejerforening , 1939 Losseplads pga. henkastning af affald , 1961, 1963, 1967 Den store Sørup Losseplads , 1962, 1968, 1969, 1970, 1971 Anden losseplads Lossepladser i alt 23 Mulige lossepladser i alt 7 Tabel 1. Lossepladsernes type og antal i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller samt årstallene, hvor de nævnes. 4.2 Sognerådets forhandlingsprotokoller Sognerådets forhandlingsprotokoller indeholder oplysninger om otte lossepladser. På yderligere otte lokaliteter er der mulighed for, at der har været en losseplads på lokaliteten. Som i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller har lossepladserne meget forskellig karakter og spænder over opfyldninger af gadekær, anvendelse af dagrenovation på landbrug og egentlige lossepladser for den bymæssige bebyggelse, som kommunen opretter. Se tabel 2. En af de otte lossepladser er allerede kendt af Region Hovedstaden. Kun tre af lossepladserne forekommer blandt de lossepladser, der nævnes i sundhedskommissionens forhandlingsprotokoller. Lossepladstype Antal År Opfyldt gadekær , 1909, 1911 Kommunens losseplads , 1933, 1940 Kommunens losseplads - usikkerhed om oprettelse , 1940, 1944 Losseplads på et landbrug , 1939, 1940 Mulighed for losseplads på et landbrug , 1934, 1938, 1946 Lossepladser i alt 8 Mulige lossepladser i alt 8 Tabel 2. Lossepladsernes type og antal i sognerådets forhandlingsprotokoller samt årstallene, hvor de nævnes. 18

20 4.3 Materiale fra Ballerup Grundejerforening Materialet fra Ballerup Grundejerforening indeholder tilsammen oplysninger om to lossepladser. På yderligere én lokalitet, er der mulighed for, at der har været en losseplads. To af lossepladserne er nævnt i sognerådets forhandlingsprotokoller. Ingen af lossepladserne var kendte af Region Hovedstaden. 4.4 Lossepladsen på Aagesdal og ved Pæremosen Resultatet af sammenstillingen af de forskellige historiske kilder kan kort sammenfattes således: Lossepladsen på gården Aagesdal er i drift fra 1936 til 1940 og eventuelt frem til foråret Lossepladsen består af dagrenovation og restaurationsaffald, som hentes hjem af gårdejeren, der også driver en skraldevognsforretning i København. Lossepladsen indgår i gårdens svineproduktion. Her spiser de mange svin af affaldet og roder rundt i det. En del af lossepladsfyldet sælges senere til gartnerier. Der har desuden været en losseplads umiddelbart syd for gårdens jord. Driften påbegyndes efter 1954 og muligvis i midten af 1950 erne. Pladsen vurderes at være i drift i slutningen af 1950 erne. Driften afsluttes i Fyldet kan indeholde gamle bygningsmaterialer fra nedrivningen af sommerhusene og jord, træstubbe samt grenaffald fra etableringen af helårshusene på gårdens jord. Fyldet kan også indeholde dagrenovation fra bebyggelsen indtil der etableres bortkørselsordning i 1962 og eventuelt jord fra udbedringen af bebyggelsens veje. I figur 4 på næste side ses det nuværende parcelhuskvarter på Aagesdals tidligere jord og det rekreative grønne område umiddelbart syd for. På figuren er optegnet områderne, hvor de historiske kilder direkte angiver, at der har været losseplads eller hvor de indikerer en mulighed for, at der har henligget lossepladsfyld. Der er samtidig optegnet arealerne, hvor der er konstateret opfyldning ved sammenstillingen af befæstningskortet og højdemodellen i de udvalgte områder. Det ses, at der er konstateret opfyldning i stort set hele området, hvor der kan forekomme lossepladsfyld. Den største fyldmægtighed på Aagesdals jord forekommer i en tidligere lavning med et lille vandhul, der lå umiddelbart syd for gårdens bygninger før opfyldningen med dagrenovation begyndte. Her kan fyldmægtigheden være op til 2,5 m over den tidligere terrænoverflade omkring vandhullet. Hertil kommer fyldet i vandhullet, hvis mægtighed ikke kan anslås ved sammenstillingen pga. manglende oplysninger om vandhullets dybde. Sammenstillingen giver ikke mulighed for at skelne mellem lossepladsfyld eller jordfyld og anden fyld, der senere er henlagt på de udstykkede parceller under deres anvendelse. Dette gør det ikke muligt at afgrænse lossepladsfyldets nuværende horisontale og vertikale udstrækning ved den anvendte metode. Det vurderes, at der er mulighed for gasproduktion i det opfyldte vandhul i lavningen og det opfyldte vandhul vest for. I det sidstnævnte vandhul vurderes fyldet også at bestå af lossepladsfyld på nær den overfladenære del af fyldet. 19

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950

Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Offentlige arkiver og andre kilder til kortlægning af lossepladser og forurenende virksomheder før 1950 Teknik og Administration Nr. 1 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Problemstillinger

Læs mere

Roskilde Amt Teknisk Forvaltning

Roskilde Amt Teknisk Forvaltning Roskilde Amt Teknisk Forvaltning Historisk redegørelse - fyldpladser Lokalitet nr. 257.001, matr. nr. 4al, 8g og 8h, Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø, Hvalsø Kommune Lynge den 21. oktober 2003 Sag nr. 02-239

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Adresse: Matr. nr.: Eternitgrunden 9000 Aalborg Dele af Sohngaardsholm Hgd, Aalborg Jorder DGE-sag: S-1304253 Udarbejdet af: Hanne Sadolin Jensen, Kim Haagensen

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen. Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Notat. Klient: Vejdirektoratet. Projekt: 0410 Udvidelse af Motorring 4

Notat. Klient: Vejdirektoratet. Projekt: 0410 Udvidelse af Motorring 4 Notat November 2011 Ejlskov A/S Graham Bells Vej 23A 8200 Århus N Danmark www.ejlskov.com Sag: 11080 phk@ejlskov.com Tel: 87310063 Klient: Vejdirektoratet Projekt: 0410 Udvidelse af Motorring 4 Opgave:

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Forslag af 6. november 2008 til Vurdering af gældende byzone For Grontmij Carlbro: Bjarke Korsager KS: Jacob Steffensen By: Frederikssund Oversigtskort Frederikssund med delområder

Læs mere

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND ATV Vintermøde 2013 1 Niels Koch Jesper Jensen Jørn K. Pedersen Tove Svendsen Disposition Disposition 1. Baggrund og formål 2. Kildeopsporing og hvordan er undersøgelserne

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 31. januar 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand.

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer

Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer Januar 2000 1 q 5 a 5 b 4 l 2 ag 4 k 2 c 24 b For at opnå en entydig betegnelse af alle jordlodder i Danmark har Kort & Matrikelstyrelsen besluttet,

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Nr. 2 / 22. marts 2013 ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Regionen afgør sagen om deponeret jord i Lynge Grusgrav Regionsrådet har besluttet, at deponeret jord kan blive liggende i Lynge Grusgrav Den 12. marts

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 26. april 2010 Forord Regionsrådets indsats for at bekæmpe jordforurening hænger tæt sammen med vores arbejde

Læs mere

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt HADSUND KOMMUNE

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt HADSUND KOMMUNE Natur- og Miljøkontoret Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt HADSUND KOMMUNE Januar 2001 Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt Rådgivende ingeniører NIRAS Telefon

Læs mere

Skals Oversigtskort over Skals Rød Lys blå Gul Mørk blå

Skals Oversigtskort over Skals Rød Lys blå Gul Mørk blå Skals Oversigtskort over Skals Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone. 1 Ska-01 Rød = områdeklassificeret. Lys

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

S'O. Hovedstaden. RegiOn. Center for Regional Udvikling. BoligforeningenFrederiksberg Arbejderhjem

S'O. Hovedstaden. RegiOn. Center for Regional Udvikling. BoligforeningenFrederiksberg Arbejderhjem N RegiOn Hovedstaden S'O - 2 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 BoligforeningenFrederiksberg Arbejderhjem DireFkate Egemar Clausen & Gertz Mail

Læs mere

Minimumskrav for en V2

Minimumskrav for en V2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Oprettelser generelt... 4 Oprettelse af ny lokalitet... 5 Journalnummer... 6 Opdater ny lokalitet eller eksisterende lokalitet... 7 Arealanvendelse... 7 Opret ny matrikel

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00809 Ref. LOPED / PEMJE Dato: 8. oktober 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00809 Ref. LOPED / PEMJE Dato: 8. oktober 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00809 Ref. LOPED / PEMJE Dato: 8. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 29189129 Virksomhedstype

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup

Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning 1. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur

Læs mere

G E O E N V I R O N M O D U L E R

G E O E N V I R O N M O D U L E R TILSYNSOMRÅDET Tilsyn består af tre moduler Virksomhed, Landbrug og Spildevand i det åbne land. Hvert modul håndterer både administrative og miljøtekniske data, som amter og kommuner benytter i forbindelse

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt HJØRRING KOMMUNE

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt HJØRRING KOMMUNE Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Natur- og Miljøkontoret Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt HJØRRING KOMMUNE November 1999 Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S Natur-

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Jordforureningsattest Danmarks Miljøportal er under ombygning. Indholdet i denne attest er derfor ikke opdateret siden 28. december 2012. Danmarks Miljøportal anbefaler derfor at regionen og kommunen kontaktes

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 21. november

Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 21. november Inger Kirsten Bang Kroer Askedalsvej 2 Bjødstrup 8410 Rønde Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 21. november 2006 8-76-5-739-75-06 Keld Juhl Knudsen 89446104 Lokalitetsnr.: 739-0120 Anna Marie Sørensen

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016 Udkast til Hørsholm Kommunes Miljøtilsynsplan for 203-206 Plan for miljøtilsyn 203-206 Hvad er en tilsynsplan Tilsynsplanen fortæller virksomheder, borgere og andre myndigheder, hvordan Hørsholm Kommune

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Områder med lettere forurenet jord

Områder med lettere forurenet jord Teknik og Miljø Områder med lettere forurenet jord Forureningen skyldes bl.a. at skorstensrøg fra tidligere industri, røg fra kakkelovne, bilos, bålpladser, fyrværkeri og havegødskning har forurenet overfladejorden.

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 - Af checklisten fremgår, hvad der skal være udfyldt i JAR. Lokalitetslaget - Stamdata Journalnummer Lokalitetsnavn Hovedsagsbehandler Øvrige

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Januar 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk

Læs mere

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering Ren Jord- på din jord Ansvar, tilladelser og placering Indledning Formålet med denne folder er at gøre opmærksom på det ansvar, du har, hvis du vælger at modtage ren jord. Desuden beskriver folderen, hvilke

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Løgstrup. Oversigtskort over Løgstrup Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Mørk blå = byzone.

Løgstrup. Oversigtskort over Løgstrup Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Mørk blå = byzone. Løgstrup Oversigtskort over Løgstrup Løg-01 Område Løg-01 Beskrivelse Løg-01 er områdeklassificeret. Alder En stor del af området blev bebygget inden 1954. Størrelse Området er 20,6 ha. Anvendelseshistorie

Læs mere

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk

Læs mere

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015. Center for Regional Udvikling Enhed for Jordforurening Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Vognmand Anders Fransgaard Ærøvej 13. 8800 Viborg

Vognmand Anders Fransgaard Ærøvej 13. 8800 Viborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Vognmand Anders Fransgaard Ærøvej 13 Skottenborg 26 Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Dispensation til at modtage fyldjord

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet. Husk at læse vejledningen

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Ansøgning om etablering af solcelleanlæg på terræn på adressen Skovvangvej 18/Neesvej 11, Nees. Formål: På foranledning af lodsejer

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING SPILDEVANDSPLAN Tillæg 6 til Spildevandsplan 2012- Alminde FORSLAG I HØRING FRA 22. OKTOBER TIL 19. DECEMBER Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3 1.2 Tillæg 6 i forhold

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Ørum Oversigtskort over Ørum Rød Lys blå Gul Mørk blå

Ørum Oversigtskort over Ørum Rød Lys blå Gul Mørk blå Ørum Oversigtskort over Ørum Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Øru-01 Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificeringen. Område Øru-01 Beskrivelse

Læs mere

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt AABYBRO KOMMUNE

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt AABYBRO KOMMUNE Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Natur- og Miljøkontoret Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt AABYBRO KOMMUNE November 1999 Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S Natur-

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Karup Oversigtskort over Karup Rød Lys blå Gul Mørk blå

Karup Oversigtskort over Karup Rød Lys blå Gul Mørk blå Karup Oversigtskort over Karup Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone. Kar-01 Rød = områdeklassificeret. Lys

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031 Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard 2 1553 København V 14/10/2014 KNV00247-02-62 Kildevej KUAS j. nr. 2014-7.24.02/KNV-0031 Vedr: Arkæologisk undersøgelse forud for udstykning ved Havdrup Vest Museum

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en halmlade ved Voldby i Nørre Djurs Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af en halmlade ved Voldby i Nørre Djurs Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. februar 2004 J.nr.: 03-31/700-0059 mam Afgørelse i sagen

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Øde Hastrup, Roskilde Debatperiode fra den 16. marts til den 19. april 2015. Send dine idéer og

Læs mere

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT LOKALPLANGRÆNSE GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 67 Lokalplan for en kontrolleret losseplads på Anholt. Lokalplanen er udarbejdet i 1986 af

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Ishøj Kommune Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Februar 2014 Indledning Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Én indgang til data om natur og miljø

Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Anmeldelse af opførelse af maskinhus

Anmeldelse af opførelse af maskinhus Anmeldelse af opførelse af maskinhus Trøjborggyden 10, 5450 Otterup Forfatter: Nordfyns Kommune Oprettet den 1. juni 2015 Dokument nr. 480-2015-214637 Sags nr. 480-2015-83836 Afgørelse vedr. opførelse

Læs mere

Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 8. december 2014 Vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 Baggrund

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere