Socialministeriets konference om småbørns sprog. - Nye tendenser og perspektiver

Transkript

1 Socialministeriets konference om småbørns sprog - Nye tendenser og perspektiver Tidspunkt 9. og 10. november 2011 Konferencested Hotel Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Overnatning Hotel Comwell Kolding og Hotel First, Banegårdspladsen 7 Hotel Comwell tildeles efter først til mølle princippet. Deltagere Konferencepris Max. deltagerantal Konferenceledelse Tilmelding Beslutningstagere/områdeledere/distriktsledere, nøglepersoner indenfor arbejdet med småbørns sprog f.eks. sprogvejledere/sprogpædagoger/konsulenter, pædagogisk personale, der udfører sprogvurderinger og tilrettelægger sprogtilbud til børn i daginstitutionerne kr ,- inkl. overnatning kr ,- uden overnatning 250 deltagere Faglig konsulent Majken Wiingaard, Servicestyrelsen og pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA University College tilmeldingen foregår elektronisk og kan ske via: - Socialministeriets konference Tilmeldingsfrist 1. september 2011 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til VIA University College, Susanne Kaae, ska@viauc.dk eller på tlf Tak for tilmeldingen ca. 14 dage før konferencen udsendes informationsbrev med praktiske oplysninger, deltagerliste, overnatningssted mm. Programmet kan ses på Socialministeriets konference om småbørns sprog 1

2 Socialministeriets konference om småbørns sprog - Nye tendenser og perspektiver november 2011 på Hotel Comwell, Kolding Program Onsdag den 9. november 2011 Kl Indskrivning samt kaffe, the og rundstykker Kl Velkomst og nyt fra Socialministeriet v. Christina Barfoed-Høj og Louise Schmidt Rasch, Socialministeriet Ny lovgivning om sprogvurdering og sprogstimulering af et og tosprogede børn. Fra kl er der mulighed for spørgsmål fra salen. Kl Kl Forskning i børns sproglige udvikling Socialministeriet har afsat 8 millioner kroner til et forskningsprojekt i børns sprog. Forskningen skal blandt andet give os svar på, hvilke pædagogiske indsatser og metoder, der er bedst til at stimulere børns sprog. Den nye viden skal være anvendelig for det pædagogiske personale i det daglige arbejde. Forskningsprojektet forventes påbegyndt efteråret 2011 og løber frem til Den forskningsinstitution, der skal varetage opgaven, vil fremlægge, hvordan de vil gribe opgaven an samt hvordan, pædagoger og dagtilbud vil blive inddraget undervejs. Kl Frokost Kl At blive til som menneske i vuggestuen v. Ole Henrik Hansen, Cand.pæd. ph.d. stipendiat, Forskningsenheden Barndom læring og didaktik, Institut for didaktik, DPU, Aarhus Universitet Små børn i nogle af de danske vuggestuer har så lidt kontakt med voksne, at det vil gå ud over deres sprog. Det viser de foreløbige resultater af ph.d.-stipendiat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Ole Henrik Hansens forskning. Samtidig er det netop i vuggestuealderen at barnets neurologiske basis dannes, og dermed størstedelen af de færdigheder vi som mennesker opnår, så der er mange gode grunde til at diskutere kvalitet og indhold i de pædagogiske tilbud til de mindste. 2

3 Kl Kl Task Force om fremtidens dagtilbud v. Niels Egelund, professor, Center for Strategisk uddannelsesforskning og kompetenceudvikling, DPU, Århus Universitet Socialminister Benedikte Kjær nedsatte i maj måned en taskforce, der skulle undersøge, hvordan fremtidens dagtilbud bør se ud. Taskforcen har dels gennemgået den eksisterende forskning, dels besøgt en række danske daginstitutioner. Professor Niels Egelund, direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, har været formand for taskforcen, og han vil fortælle om, hvad taskforcen kom frem til. Fra kl er der mulighed for spørgsmål fra salen og debat. Kl Middag Kl Eventyrfortælling v. Peter Søvad, eventyrfortæller Fortællekunsten lever et kummerligt liv i det 21. århundrede! Vi er på alle leder og kanter omgivet af skærme, som kan forsyne os med historier, så hvorfor overhovedet fortælle selv? Fordi vi efterhånden har mistet fornemmelsen af den magiske stemning, der kan være mellem det levende ord, en levende fortæller og et levende publikum. Og fordi vi trænger til at få billederne væk fra skærmene og ind i vore hoveder! Peter Søvad vil give sit bud på, hvorfor historiefortællingens kunst bør genoplives og hvilke emner, man kan tage fat på som fortæller. Torsdag den 10. november 2011 Kl Morgenmad Kl Det nye sprogvurderingsmateriale til 3-årige, børn inden skolestart og børnehaveklassebørn v. Dorte Bleses, Centerleder, Center for børnesprog. Syddansk Universitet Socialministeriets nye forskningsbaserede sprogvurderingsmateriale, Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen kan anvendes til sprogvurdering af både et- og tosprogede børn fra 3 år til barnet går i børnehaveklasse. Udover en kort introduktion til materialet, fokuseres der i præsentationen på hvordan sprogvurderingsmaterialet kan anvendes i den pædagogiske praksis, dels i forhold til at identificere og understøtte børn med sproglige forsinkelser (både i dagtilbuddet selv og i samarbejdet mellem dagtilbud og skolen), dels i forhold til at udvikle og styrke det sproglige miljø i dagtilbuddet. Kl

4 Kl Samarbejde med forældre til tosprogede børn v/ Anne Mette Greve Olesen, fuldmægtig, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Det er afgørende, at der sættes tidligt ind over for tosprogede børn og unge, såfremt alle børn skal sikres lige muligheder for at begå sig i det danske samfund. Dette mål skal nås i et samarbejde med forældrene, der skal inddrages aktivt i deres barns udviklings- og læringsproces. Derfor har Integrationsministeriet igangsat en styrket tidlig indsats for nydanske småbørn og deres familier. Initiativet har fokus på forældresamarbejde i dagtilbud og sundhedsplejens rolle i forhold til socialt udsatte nydanske familier, hvor Integrationsministeriet samarbejder med kommuner om at udvikle og afprøve nye metoder og værktøjer. Kl Kl Workshop Se oversigt over workshops Kl Frokost Kl Workshop Se oversigt over workshops Kl Kaffepause Kl Sammenhængen mellem børns tidlige sprogudvikling og deres færdigheder senere i livet v. Anders Holm, professor, Center for Grundskoleforskning, DPU, Århus Universitet Der er efterhånden stærk evidens for at børns livschancer grundlægges meget tidligt og afhænger af forældrenes kognitive og materielle ressourcer. Der er også evidens for, at når først forskellene mellem børnenes færdigheder er grundlagt, er det meget svært at mindske dem fx gennem skoler og andre offentlige institutioner. Chanceuligheder opstår altså tidligt og kan vanskeligt ændres. Foredraget illustrerer dette og forklarer også hvordan intensive programmer rettet mod førskolebørn trods alt kan gøre en forskel. Kl Tak for jeres deltagelse og evaluering af konferencen 4

5 Oversigt over workshops - Der er mulighed for at deltage i to af nedenstående workshops. 1) Det pædagogiske læringsmiljø v. Irene Davidsen, leder af børnehuset Ørnebo i Ishøj og medlem af Task Force om Fremtidens Dagtilbud Workshoppen vil omhandle betydningen af formelle og uformelle læringsrum i dagtilbud. Hvordan man struktureret kan arbejde med både de uformelle og de formelle læringsrum, ved f.eks. at sikre opdeling af børnegrupper med udgangspunkt i inkluderende fællesskaber og ved at sikre organisering af personalekompetencer og personale arbejdsopgaver. Irene Davidsen tager udgangspunkt i både egne erfaringer men også gode ideer og gode historier, som Task Forcens medlemmer har mødt på deres besøg rundt i landet. Workshoppen vil være en mere praksisnær tilgang i forlængelse af Niels Egelunds oplæg. 2) Sprogpakken praksis der gør en forskel v. Kirsten Rasmussen, lektor, Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA University College og Tina Kristensen, pædagog, Fårvang Børnehave, Silkeborg kommune Børn lærer sprog ved at være i dialog med voksne. Derfor er de voksnes måder at bruge sproget på helt afgørende, når børn selv skal tilegne sig sproget. Det viser sig, at de mest effektive forhold der gør sig gældende når forældre og pædagoger skal understøtte børns sproglige udvikling, handler om, hvordan den voksne stiller sig til rådighed som sprogmodel og samtidig bruger sproget til at støtte barnets sproglige udvikling i forbindelse med alle dagligdags aktiviteter ved at bringe barnet sprogligt på banen. Interaktionen og dialogen mellem pædagoger og børn har en helt særlig privilegeret rolle. Denne workshop fremlægger og drøfter både konkrete erfaringer fra en daginstitution, der har fulgt Sprogpakkens uddannelsestilbud og generelle erfaringer med at arbejde med Sprogpakkens temaer. 3) Erfaringer med forældresamarbejde fra projektet Deltagelse, refleksion, chancelighed og ressource v. Annette Lykke, distriktsleder, Distriktsinstitutionen Hede/- Magleparken, Ballerup kommune I distriktsinstitutionen Hede/-Magleparken i Ballerup Kommune, gennemfører vi, med støtte fra integrationsministeriet, et 2½ årigt udviklingsprojekt som vi har kaldt: "Deltagelse, refleksion, chancelighed og ressource". Projektet har fokus på at udvikle daginstitutionens pædagogiske praksis og personalets refleksions-, samarbejds- og kommunikative evner med fokus på de særlige udfordringer, der kan opstå i samarbejdet med nydanske forældre: Hvordan møder vi noget der er anderledes end os selv? Hvordan sikrer vi lige muligheder for alle uanset kulturel og social baggrund? Hvordan undgår vi forskelsbehandling og sikrer lige muligheder for deltagelse, hvordan kommunikerer vi og hvordan udnytter vi og bringer alles ressourcer i spil? Projektet er tilrettelagt via en kombination af undervisning af eksterne undervisere/konsulenter for både ledelsesteam og personalegruppe, observation af praksis, analyse af praksisfortællinger og aktionslæringsforløb forankret i daglig praksis. På workshoppen vil repræsentanter fra distriktsinstitutionen give eksempler på, hvordan vi arbejder med at udvikle vores praksis samt præsenterer foreløbige erfaringer fra projekt. 5

6 4) Photo story som metode i arbejdet med sprog. Nye metoder i sprogstimuleringsindsatsen v. Lillian Andersen, konsulent. Institutionsafdelingen Odense kommune og konsulent i ekstra Sprogstøtte Kirsten Busborg fra Odense kommune Arbejdet med temaet sprog i pædagogiske læreplaner er rammen for denne workshop. Ønsket med brug af metoden er at skabe sproglige læringsmiljøer sammen med børnene som kobler fælles oplevelser, billeder og lyd. Hermed understøttes børnenes kommenterende, fortællende og fremstillende sprog. I workshoppen vil vi vise eksempler på photo stories og fortælle om erfaringerne i at anvende denne metode. Photo stories har også vist sig at være glimrende i forældresamarbejdet. Det er stadig nyt, men vi har fået god respons og kan se mange gode muligheder. 5) Biliteracy i børnehaven tosprogede småbørns skriftsprogserfaringer med flere sprog v. Line Møller Daugaard, leder af Videncenter for sprog, læsning og Læring, VIA University College, Christa Molberg, pædagog i den integrerede institution Bispehavevej 3, Maria Haaning, sprogvejleder i Dagtilbuddet Ellekær og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA University College Udviklingsprojektet Biliteracy i børnehaven udspringer af de erfaringer, der er indhøstet i et andet biliteracy projekt, nemlig Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive, hvor man følger tosprogede børns møde med og udvikling af skriftsproget fra klasse i fem klasser fordelt over landet. Erfaringerne herfra viser, at børnene kommer til skolen med en viden om skrift på flere sprog, som ikke altid opfanges af skolen. Det får konsekvenser for arbejdet med tidlig skriftsprogstilegnelse i børnehaven, hvor der ikke er tradition for at arbejde med andre sprog end dansk. Projektet Biliteracy i børnehaven er et samarbejdsprojekt mellem Videncenter for Sprog, Læsning og Læring, VIA University College og Børn og Unge, Aarhus kommune. Projektet sigter mod at tilvejebringe relevant ny viden gennem arbejdet med en gruppe tosprogede børn i Børnehaven Bispehavevej 3. I workshoppen vil projektets deltagere videregive de foreløbige erfaringer med afdækning af børnenes skriftsproglige erfaringer på tværs af sprog og lægge op til en diskussion om, hvordan denne viden kan omsættes til pædagogisk praksis i daginstitutioner. 6) Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats v. Sanna Lassen, pædagogisk konsulent, Børn og Unge, Horsens kommune og Mary Rohan, etsprogvejleder i Daginstitution Søvind, Horsens kommune Horsens Kommune har med udgangen af 2011 uddannet etsprogsvejledere og tosprogsvejledere for at sikre en målrettet sproglig indsats. Hvert dagtilbud har mindst én etsprogsvejleder, mens tosprogsvejlederne primært er i områder med mange tosprogede familier. Sprogvejlederne skal varetage opgaver omkring den sproglige indsats i dagtilbuddet. Pædagogisk konsulent Sanna Lassen vil kort fortælle om kommunens tanker bag kompetenceudviklingen. Fokus rettes mod det organisatoriske arbejde med at sikre en faglig og kontinuerlig sproglig indsats. Sprogvejleder Mary Rohan vil fortælle om sprogvejlederens opgaver og hvordan de omsættes til sprogstimulerende læringsmiljøer for børnene. 6

7 7) Børns perspektiver på sprogvurderinger v. Nanna Høygaard Lindeberg, specialkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvordan opleves det at blive sprogvurderet, når man er tre år? Workshoppen præsenterer resultaterne af EVA s undersøgelse af børns perspektiver på sprogvurderingerne. I workshoppen præsenteres eksempler på børns forskellige tilgange til sprogvurderingssituationen. I forlængelse heraf diskuteres, hvad pædagoger med fordel kan være opmærksomme på i deres interaktion med børnene i og omkring sprogvurderingssituationen. 8) Social inklusion i den integrerede institution Konkylien v. Maj-Britt Nystrøm, leder, Konkylien og Inaluk Jeppesen, Inklusionskoordinator. Københavns kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Østerbro I Konkylien har vi arbejdet ud fra de socialt inkluderende principper, det vil sige inklusion i et socialt fællesskab, siden vi i 2004 blev oprettet som en 0-6 års institution med basis- og almengrupper. I de 6 år, Konkylien har eksisteret, har vi demonstreret, at en gradvist udfoldet inklusion med de nødvendige ressourcer er en stor gevinst for alle parter. Tanken i inklusion er jo ikke at tage barnet fra fællesskabet til en aktivitet fx sprog, men altid at tænke, hvordan kan jeg medinddrage flere børn i aktiviteten, så barnet med et særligt behov f.eks. et hørehandicap - både får den ekstra støtte og får fællesskabet med de andre børn og de hørende børn også får mulighed for ekstra opmærksom på sproget eksempelvis ved brug af visualisering, gentagelser, highlights etc. For en vellykket inklusion er det vigtigt, at der ikke kun er ét barn med særlige behov i gruppen, der skal være nogen ligesom mig. Samtidig med at forskelligheden er vigtig til at fremme den positive udvikling Meningsfuld og aktiv deltagelse i fællesskaber kræver, at det pædagogiske miljø er tilrettelagt, så børnene har lige adgang til oplevelser i hverdagen. Ved at børnene er sammen hver dag, får de fælles oplevelser, mulighed for meningsfuld kommunikation, venskaber og dermed et godt vuggestue- og børnehaveliv 9) Fra værested til lærested - ny professionsforståelse. Hvordan en ændret struktur frigør tid v. Edith Ravnborg Nissen, pædagogisk udviklingskonsulent, Varde Kommune, At indføre nye rutiner eller opbygge andre kulturer i traditionsrige organisationer er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Forandringsprocesser kræver, at der bliver afsat den fornødne tid, og at der arbejdes systematisk og målrettet med implementeringen af det konkrete udviklingsarbejde. Denne workshop har fokus på, hvordan en ændret struktur kan give de pædagogiske medarbejdere mere tid til at arbejde med børns sproglige udvikling og hvordan man kan indtænke børns sproglige udvikling i hverdagen. 10) Dialogisk læsning med fokus på egnede bøger og pædagogens forberedelse v. Jette Løntoft, sprogvejleder Der præsenteres aktuelle bøger til forskellige aldre, og kriterier for valg af bøger til dialogisk læsning introduceres kort. På workshoppen gennemgås endvidere en model til et boghæfte, som indeholder pædagogens forberedelse til den dialogiske læsning. F.eks. hvad er gode ord, hvorfor er de gode, og hvorfor skal jeg vælge at arbejde med dem og ikke nogle andre? Vi diskuterer udarbejdelse af spørgsmål til dialogen hvorfor og hvordan - og hvorfor, det er nødvendigt at arbejde kreativt ud fra bogens indhold. 7