Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje"

Transkript

1 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Oktober 2014

2 2 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober Projektet er bevilliget af Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden. For information on obtaining additional copies and all other correspondence, please contact: /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, Copyright 2014

3 3 Indholdsfortegnelse Program 5: Nye karriereveje...4 Delindsats 1.1: Afklaring i fællesskaber...6 Det kreative fællesskab...6 Personligt entreprenørskab...7 Afklaringsforløb på adgangsbegrænsede uddannelser...8 Vejledning i klasselokalet...9 Faste studiegrupper...11 Agent i eget liv undervisningsbaseret vejledning...12 Delindsats 2.1: Ny karrierevejledning...12 Ung-til-ung vejledning via Facebook...14 Kollektivt vejledningsforløb...15 Delindsats 2.2: Fleksible uddannelsesveje...15 Fra EUD til Ph.d...17

4 4 Program 5: Nye karriereveje Program 5 Nye karriereveje bygger på en antagelse om, at nye vejledningsformer i forhold til karriereveje styrker den enkeltes motivation for at gennemføre uddannelsen eller alternativt til at foretage et kvalificeret omvalg. Herunder rettes fokus mod tilrettelæggelse af individuelle uddannelses- og beskæftigelsesforløb inden, under og efter uddannelsen. Yderligere er der fokus på de elever og studerendes udvikling af karriereveje ofte rettet mod en uddannelse eller et job, der ikke findes endnu. Programmet arbejder med udvikling og afprøvning af nye former for uddannelses- og vejledningstilbud. De nye former skal på den side støtte og udvikle den studerendes mobilitet og evne til at fastholde beskæftigelse, og på den anden side kvalificere den studerendes interesser og mål i forhold til at tage uddannelsen og muliggøre ændringer i karriereplaner undervejs. Dette katalog indeholder eksperimenter igangsat i Uddannelseslaboratoriet under programmet. De fleste eksperimenter er færdige, mens enkelte er stadig i proces. Dette fremgår af eksperimentets ID nederst på hver eksperimentbeskrivelse. Programmet har arbejdet med to indsatser som har inddraget forskellige aspekter af karriereperspektivet. Eksperimenterne er delt ind i tre kapitler svarende til de tre delindsatser de bidrager til: Indsats: Nye vejledningsformer Delindsats 1.1: Afklaring i fællesskaber Indsats: Nye former for virksomhedstilknytning Delindsats 2.1: Ny karrierevejledning Delindsats 2.2: Fleksible uddannelsesveje Til sammen bidrager eksperimenterne med en stor mængde viden og erfaringer, som man som læser af kataloget kan lade sig inspirere af. God fornøjelse med læsningen! Dorrit Sørensen, projektchef i Uddannelseslaboratoriet Eksperimenter, der udfordrer og nytænker praksis Et uddannelseseksperiment er første skridt i et uopdyrket land, hvor nye praksisser afprøves, og hvor man undersøger, hvordan de nye praksisser virker og kan være med til at skabe værdi. Eksperimenterne tager afsæt i et formuleret, udviklingsstrategisk behov, som aktuelt præger uddannelsen. De er innovative og drevet af en nysgerrighed til at afprøve nye veje, og udfordre det man plejer at gøre. Et uddannelseseksperiment giver mulighed for at få hurtig viden i forhold til både at løse mindre udfordringer og til at virke som vidensbidrag, der sammen med andre eksperimenter og aktiviteter kan fungere som små skridt på vejen mod en udvikling, der kan svare på større og mere komplekse forandringsbehov. Eksperimenterne gennemføres udfra den eksperimenterende metode Eksperimenthjulet, som er udviklet af Uddannelseslaboratoriet. Her gennemgår eksperimentet seks faser. Eksperimenterne er udført hos Uddannelseslaboratoriets partnere af eksperimentteams bestående af for eksempel lærere, vejledere og ledere.

5 5 Delindsats 1.1 afklaring i fællesskaber nye vejledningsformer Delindsatser fokuserer på nye former for gennemførselsvejledning samt vejledningsformer, der inkluderer flere og understøtter afklaring i fællesskaber Ønske om ny forbedret praksis vejledningspraksis inspirerer studerende og elever til at designe individuelle veje gennem uddannelsessystemet. vejledningspraksis er både individuel og kollektiv samt forankret i elever og studerendes nære læringsomgivelser frem for traditionel én til én vejledning. Den kollektive vejledningspraksis understøtter elever og studerende i at sparre med hinanden om karriereplaner og drage nytte af hinandens erfaringer. når vejledere anvender et spektrum af vejledningsformer, som eksempelvis undervisnings eller gruppebaseret vejledning, benytter flere elever og studerende sig af vejledningstilbud. Dette styrker elever og studerendes evne til at navigere i uddannelsessystemet, såvel som deres transfer til arbejdsmarkedet.

6 6 Det kreative fællesskab Udfordring Frafaldet på nogle uddannelser er for højt. Kea udbyder mange kreative uddannelser og tiltrækker mange kreative studerende. Mange er udadvendte, men nogle er mere tilbageholdende især i større sammenhænge. Det sociale studiemiljø har stor betydning for frafald og manglende relationer til andre studerende er årsager til frafald. Keas STU undersøgelse (2012) viser, at det sociale miljø er et indsatsområde. Transformativ hypotese Hvis vi forbedrer det sociale studiemiljø ved at styrke de sociale netværk med en tidlig indsats vil flere fuldføre uddannelsen. Fund For at føle sig som en del af fællesskabet på uddannelsen, skal alle have en rolle og have mulighed for at sige noget. Oplevelsen af et kreativt fagligt fællesskab kan opstå gennem sansning, ikke kun faglige oplæg. Socialt medansvar defineres af de studerende som at man tager hånd om de stille, de der ikke kommer ret meget og er dårlige til at give besked Når man er accepteret, føler man sig godt tilpas i klassen. Det er vigtigt at møde op og at bidrage. Der er behov for øvelser, hvor man kommer til at tale med flere. Den gode stemning skabes af underviserne, når de er imødekommende og glade for at se de studerende. Musik understøtter stemningen. Opgaver, hvor man ikke ved hvad alle skal lave, fører nemt til, at nogle bliver sat udenfor. Det gælder også aktiviteter, som skal virke socialiserende, men som indeholder aktiviteter, der automatisk udelukker dem, der ikke drikker. Aktioner Eksperimentet blev udført i introen for multimediedesignstuderende, som er et stort hold på over 100 studerende. Vi havde en dialog med underviserne om indholdet i introen, vi observerede intro og udførte et fokusgruppeinterview med afsæt i spørgsmålene om det sociale studiemiljø i STU: 1. Jeg føler mig som en del af et fællesskab på min uddannelse 2. På min uddannelse udviser de studerende et socialt medansvar over for andre studerende 3. Jeg føler mig godt tilpas på mit hold/i min klasse 4. Der er en god stemning på mit uddannelsessted Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden November 2012 februar 2013 Fase Analyse- og evalueringsfase Institution KEA

7 7 Personligt entreprenørskab Udfordring Unge har svært ved at blive afklarede i forhold til deres uddannelsesvalg. Uddannelsesvalg foregår ikke i en afgrænset periode af livet. De er ikke definitive og skal ofte ændres. Hver anden unge, der begynder på en erhvervsuddannelse, falder fra. Fokus skal fjernes fra individet til strukturelle forhold i den unges valgproces. Vejledning bliver let præget af vejlederens subjektive forforståelse. Transformativ hypotese Vi vil undersøge effekten af en ny vejledningsform; skemalagt og tematiseret vejledning, hvor vejledning som fag bliver tilbudt til eleverne. Her flyttes fokus fra individet til også at omhandle strukturelle forhold på skolen og i samfundet. Eksperimentet bidrager til at flere elever får et nyt vejledningstilbud, til at flere elever fastholdes i uddannelse og beskæftigelse, og til at vejlederne i sig selv bliver udfordret på deres professionalitet. Fund Den bekymring vejledere kan have omkring det etiske i at bede eleverne om at dele oplevelser med deres klassekammerater, synes ikke at være et problem for eleverne. Størstedelen af respondenterne vurderede, at det var positivt vejledningen foregik i et kollektivt rum, og at metoden gav eleverne en oplevelse af, at de kunne bruge deres kammeraters input til at løse egne problemer. De studerende vurderer, at det har været givende at diskutere nutiden og fremtidens udfordringer med hinanden i en fast ramme. Det fremmede en gensidig læringsproces, hvor man inspirerer hinanden. Der er tegn på, at vejlederne har haft kontakt med elever, som ellers ikke var kommet til vejledning på egen hånd. Flere har henvendt sig. Dermed er der også kommet et tættere og styrket forhold mellem elev og vejleder. Konsensus hos vejledere og elever om dét, der har fungeret mindre godt, bl.a. om antallet af sessioner, udvalg af tematikker, manglende forberedelse, manglende drejebog, tiden var for presset, samt målgruppens forskelligheder. Aktioner Eksperimentet Personligt Entreprenørskab udføres via 4-9 sessioner, der bliver skemalagt henover cirka 6 måneder (grundforløb). 2 forløb på EUD, Gladsaxe og Ballerup, 1 forløb på en HTX, Ballerup, 1 forløb i 10. klasse, Frederiksberg, 1 forløb i Afklaringscentret, Frederiksberg (i alt 250 elever). Eksperimentet kan opfattes som 1. driver, da vi på nuværende tidspunkt ikke har vejledning som fag på TEC. Eksperimentet sætter retning for den videre udvikling på området for at imødekomme de ovenfor nævnte udfordringer og imødekomme reformerne på området. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden Februar 2013 september 2014 Fase Aktionsfase Institution TEC

8 8 Afklaringsforløb på adgangsbegrænsede uddannelser Udfordring Udfordringen ligger i at få afklarede, motiverede og forventningsafstemte elever ind, når de søger kvote for at undgå, at de falder fra senere i uddannelsen. Når det handler om uddannelse med adgangsbegrænsning har eleverne ganske svært ved at afprøve faget i praksis. De må danne sine egne billeder af virkeligheden vha. beskrivelser, samtaler og evt. kortere prøve-praktik. Transformativ hypotese Et afklaringsforløb for elever til de adgangsbegrænsede uddannelser med et klart fokus på arbejdsvilkår og krav fra branchen, vil give de pågældende elever et mere afklaret billede af deres fremtidige uddannelsesforløb. Et billede, der vil fremme deres fastholdelse på uddannelsen. Fund Fra vores fokusgruppeskemaer fremgår det, at de kommende elever føler sig godt informeret om, hvad der finder sted på skolepraktikken, og hvad der forventes af dem i den sammenhæng. Dette understøtter den nedskrevne hypotese for eksperimentet, men det er vores overbevisning, at det endelige resultat først vil blive synligt, når deltagerne på disse afklaringsforløb er startet i skolepraktikken. Det virkede at få sat oplevelser på, hvad eleverne kunne forvente af deres kommende uddannelseshovedforløb gennem det praksisorienterede forløb, der blev udviklet til dette eksperiment. Aktioner Vi lavede et afklarings- og introforløb på to dage, hvor eleverne blev præsenteret for uddannelsen og fik praktisk info. Eleverne fik praktiske opgaver. Vi havde samtaler med eleverne om, hvorvidt de var uddannelses parate, og om hvilket kendskab de havde til uddannelsen. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden September 2013 februar 2014 Fase Analyse- og evalueringsfase Institution CPH WEST

9 9 Vejledning i klasselokalet Udfordring I den individuelle tilrettelagte vejledning er det op til den enkelte studerende at søge vejledning. Ofte er det ikke dem, der har mest brug for vejledning, der opsøger den. Den tendens er blevet forstærket efter en organisationsændring, der har betydet, at vejlederne kun er i huset, hvor undervisningen foregår, to dage om ugen. Vi har markant færre henvendelser fra studerende i studievejledningen, og samtidig er uddannelseslederen, som opholder sig i huset dagligt, overbebyrdet af henvendelser fra studerende med spørgsmål, der normalt rettes til studievejlederen. Det er vores erfaring, at de studerende på Bioanalytikeruddannelsen, sammenlignet med studerende på andre uddannelser, har et stort vejledningsbehov, da de generelt har dårlige læsefærdigheder, og ofte dumper eksamener, samt har stor risiko for ikke at gennemføre studie. Transformativ hypotese Vejledning i klasserummet giver de studerende større kendskab til studievejledningen, hvilket medfører, at det bliver lettere for de studerende at søge vejledning. Fund Man når flere med sin vejledning, når den foregår i et klasserum. De studerende får mulighed for at dele deres erfaringer med andre, hvilket kan medføre øget handleevne. De studerende, som vejledes kollektivt, er flere om at hjælpe hinanden med at huske, hvad vejlederen har sagt. Analysen viser, at en begrænsning for vejledningspraksis i klasserummet kan være, at de studerende ikke er helt tydelige i deres kommunikation af, hvad det er de gerne vil have hjælp til, når der er andre der lytte. Sessionen kan derfor vare længere. De fysiske rammer giver mulighed for, at de studerende lige kan komme forbi og stille vejlederen et spørgsmål. De fysiske rammer befordrer, at underviserens erfaring også kan komme i spil og udnyttes af de studerende. Endvidere får underviseren og vejlederen mulighed for at udveksle erfaringer omkring studerendes generelle udfordringer i forhold til at gennemføre uddannelsen. Desuden får underviseren indblik i, hvilke tilbud studievejledningen kan tilbyde de studerende. Flere studerende talte åbent i klasserummet om at have dumpet eksamener. Fortsættes

10 10 Aktioner Præsentation af projektet for undervisere, uddannelsesleder og for de studerende via Fronter Studieplatform på Metropol), hvor det fremgik, at studievejlederne ville være til stede ved tre specifikke workshops. Etablering af en vejledningsvæg: Vejledningsvæggen i klasserummet udgjordes af plakater med de tilbud som studievejledningen tilbyder. Observation i klasserummet. Etablere en arbejdsplads i forbindelse med vejledningsvæggen, da vi har diskuteret om det vil være holdbart, i længden, at man bare sidder i lokalet, uden at lave noget indimellem vejledningerne. I stedet for at præsentere os for hele klassen på én gang, går vi rundt til hver enkelt gruppe og præsenterer os og spørger, om de har nogle spørgsmål. Derefter sidder vi ved arbejdspladsen ved vejledningsvæggen. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden September 2012 februar 2013 Fase Afsluttet Institution PH Metropol

11 11 Faste studiegrupper Udfordring Fremmødet på mange uddannelser er for lavt, hvilket øger frafaldet. Samtidig er der forskel mellem danske og internationale uddannelser i forhold til tilknytning, egen indsats og forventning om at fuldføre uddannelsen. Transformativ hypotese Øget trivsel sikrer et bedre fremmøde og derved fastholdelse. Ved at skabe et socialt studiemiljø omkring det faglige gennem faciliterede studie-grupper, hvor alle bliver inddraget, øges den enkelte studerendes trivsel, faglige identitet og handlekompetence. Fund Data viser, at arbejdet med faste studiegrupper signifikant har forbedret tilknytning, egen indsats og forventning om at fuldføre uddannelsen. Der er flere tegn på, at grupperegler og undervisernes opfølgning har stor betydning for at gruppen fungerer. Det skal være skemalagt fra studiestart, og det er væsentligt at lære metoder, der sikrer, at alle i gruppen bliver hørt og hører til. De studerende vurderer at faste studiegrupper gør, at man får og tager et større ansvar for hinanden. Gruppearbejdet giver mening, øger egen læring og virker inkluderende. Det forudsættes, at de studerende kan arbejde i grupper. Vi finder, at de mangler de grundlæggende kompetencer, og at de er meget taknemlige for at få dem. Studiegrupper styrker gennemførelsen og arbejdsmarkedsparathed. Aktioner Der er afholdt to workshops for studerende om faste studiegrupper, samt et socialt arrangement. Der er skemalagt faste studiegrupper mandage lektion 1+2. De studerende er inddelte i studiegrupper á 7-10 personer (ikke projektgrupper). Underviserne har udarbejdet en oversigt over tekster, emner og opgaver som studiegrupperne skal arbejde med igennem semesteret. Der har været en opfølgning på arbejdet i studiegrupperne og deres fremmøde. Udbredelse på Bazar på Kea og på flere uddannelser. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden September 2013 februar 2014 Fase Implementeringsfase Institution KEA

12 12 Agent i eget liv undervisningsbaseret vejledning Udfordring Elevernes forforståelse af specifikke termer omkring praktikpladssøgning. Transformativ hypotese Eleverne skal lære at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer i sammenhæng med den forsatte uddannelsesplanlægning. Det vil gavne elevens realistiske fremstilling og præsentation af sig selv i en jobsamtale og lignende situationer. Fund Det var anderledes for vejledergruppen i Ballerup at udføre undervisningsbaseret gruppevejledning. Der er blevet etableret en anden form for kontakt til eleverne, der først og fremmest bunder i en fællesoplevelse. Det kunne med fordel indtænkes og bruges progressivt, at elevgruppen havde en aldersfordeling mellem 18 og 45 år. Aktioner Der er over 2 gange (4 x 45 min) blevet afholdt undervisningsbaseret gruppevejledning for et IT support grundforløbshold. Forløbet bestod af oplæg fra vejleder, plenumdiskussion, læsning og evaluering af virksomhedsbeskrivelse og budgetspil, hvor der søges praktikplads og konkurreres i grupper. Der blev foretaget en afklaring af personlige kompetencer og af virksomhedens interne kulturelle værdier, samt lavet gruppearbejde. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden September 2012 februar 2013 Fase Videreført i eksperimentet Personligt entreprenørskab Institution TEC

13 13 Delindsats 2.1 Karrierevejledning nye FormEr For virksomhedstilknytning Delindsatsen er optaget af at udvikle nye former for karrierevejledning, der inddrager virksomheder og styrker elevens og den studerendes overgang til arbejdsmarkedet. Ønske om ny forbedret praksis vejledningspraksis er processuel og er kendetegnet ved, at den enkelte elev eller studerende løbende tilrettelægger og udformer karriereplaner i samarbejde med vejleder, såvel som relevante aftagere. Elever og studerendes karrierevejledning tilrettelægges i tæt samspil med virksomhederne, og vejledningen kan således foregå på uddannelsesinstitutionen såvel som på virksomheder. samspillet mellem karrierevejledning og relevante aftagere styrker dimittenders transfer til arbejdsmarkedet og understøtter elever og studerende i at tilvælge uddannelsesområder, der matcher aftagernes behov.

14 14 Ung-til-ung vejledning via Facebook Udfordring At fjerne fokus fra individet til de strukturelle problemer, som ofte er en barriere for den unges uddannelse. Anbefaling: At vejlede i fællesskaber, sådan at den unge ikke føler sig alene med sin problemstilling, men deler den med andre. Vejledning i fællesskaber er en tilgang til vejledning, men ikke en vejledningsmetode. Næste skridt: At eksperimentere med kollektiv vejledning, som fjerner fokus fra individet til fællesskabet. Transformativ hypotese Hvis vi anvender Facebook og et ungepanel i vejledningen, så antager vi at: Der kan nedbrydes forforståelser og fordomme i forhold til eksempelvis erhvervsuddannelserne. (Vi lader unge fra erhvervsuddannelserne fortælle om deres uddannelser). Ung-til-ung dialogen giver nye perspektiver, som andre unge kan drage nytte af, da de i højere grad kan identificere sig med andre unge kontra en voksenvejleder. Der skabes større refleksionsrum og dialog udenfor klasseværelset og på tværs af byen og sociale skel. Der skabes mere aktivitet på UU Københavns Facebookside og dermed mere brugbar information for de unge i Københavns Kommune. Fund At der afsættes mange ressourcer til rekruttering af unge til ungepanelet. At de unge, der vælges, brænder for opgaven, kan udtrykke sig visuelt og skriftligt, er super-facebookbrugere, og vant til at ytre sig på sociale medier. At organisationen prioriterer Facebook som vejledningsredskab. At vejlederne gennemtænker og planlægger, hvornår det er relevant at bruge ungepanelet i vejledningen (eksempelvis brobygning, erhvervspraktik, UIC, uddannelsesvalg). At det evt. forankres lokalt forstået på den måde, hvor det er den enkelte grundskolevejleder, der bruger tidligere elever som ungepanel eksempelvis via en gruppe. Det kunne evt. også dæmme op for den blufærdighed, vi har oplevet dels fra de unge, der stiller spørgsmål, dels fra ungepanelet. Aktioner Kollektiv vejledning med 10X amager ungdomsskole(facebookrepræsentanter fra EUD) Workshops med udvalgte unge Nedsættelse af ungepanel Historier fra de unges hverdag på uddannelserne på UU Københavns Facebookside Programindsats Nye vejledningsformer Gennemføres i perioden Januar 2013 februar 2014 Fase Implementeringsfase Institution UU KBH Udviklingslaboratorium for Karriere

15 15 Kollektivt vejledningsforløb Udfordring Det er svært for de unge at blive afklarede i forhold til uddannelsesvalg (Baseline side 79). Uddannelsesvalg er ikke noget, der foregår i en afgrænset periode af livet. Uddannelsesvalg er ikke definitive og skal ofte ændres (Baseline side 82). Tomme vejledningskontorer lav vejledning ude af kontoret (Baseline side 83). Vejledning i fællesskaber er i høj grad et organiseringsprincip (Baseline side 84). Transformativ hypotese Vi antager, at hvis vi inddrager og samarbejder mere med erhvervslivet, så øges kendskab til erhvervsuddannelse (EUD) hos de unge og deres forældre. Eksperimentet har primært fokus på EUD inden for hotel-og restaurationsbranchen. Omdrejningspunktet er den unges udbytte(forstået som øget kendskab) på baggrund af den kollektive vejledning, når den flyttes ud af kontoret og foregår i et samspil mellem UU København og en virksomhed. Fund På en såkaldt oplevelsesaften på Hotel Crowne Plaza fremgik det af spørgeskemaer og observationer, at branchen og de praktiske arbejdsopgaver på et hotel var ukendt land for størstedelen af de deltagende unge og forældre. Den personlige historie og mødet med virkeligheden medførte et øget branchekendskab. Tre piger fra 10.klasse traf samme aften omvalg fra en gymnasial uddannelse til en EUD inden for branchen. Forældreinvolvering skaber en fælles referenceramme, som styrker samtalen om uddannelsesvalget mellem de unge og deres forældre. Vejlederne opnår også øget kendskab, som styrker deres formidling af branchen. Aktioner Unik aften på Hotel Crowne Plaza i samarbejde med UU, Hotel-og Restaurantskolen og Horesta, hvor de unge blev inviteret pr. brev af hotellet. Præsentation og hvervning af unge og forældre i undervisningen i 10. klasse på Hotel og Restaurantskolen og på Københavns Kommunes Ungdomsskole. Gennem oplæg ved ansatte og rundvisning af HR chefen sansede deltagerne hverdagen på hotellet. Vejlederne gennemførte en gruppevejledning lige efter arrangementet. Hjemme på skolen fik de unge opfølgende gruppevejledning, som udmøntede sig i ændrede uddannelsesplaner. Programindsats Nye former for virksomhedstilknytning Gennemføres i perioden September 2012 februar 2013 Fase Implementeringsfase Institution UU KBH Udviklingslaboratorium for Karriere

16 16 Delindsats 2.2 Fleksible uddannelsesveje nye FormEr For virksomhedstilknytning Delindsatsen er optaget af at udvikle nye fleksible uddannelsesveje for eleven og den studerende. Elever og studerendes uddannelsesveje kan således vælges i et smidigt og fleksibelt uddannelsessystem, der gør det let for elever og studerende at designe individuelle uddannelsesveje og forløb. Ønske om ny forbedret praksis Det er let for elever og studerende at veksle mellem uddannelser og opnå merit for allerede erhvervede kompetencer både fra øvrige uddannelser og fra arbejdsmarkedet. Fleksible uddannelsesveje giver mulighed for, at flere uafklarede elever og studerende fastholdes i uddannelsessystemet. I samarbejde med vejleder, og eventuelt erhverv, designes og tilrettelægges fleksible og individuelle uddannelsesforløb, der bidrager til øget fastholdelse. når der skabes nye fleksible uddannelsesveje, gennemfører flere elever og studerende med erhvervserfaring og merit fra tidligere uddannelser en uddannelse på kortere tid. Desuden skærpes og udvikles studerendes og elevers kompetencer, fordi deres uddannelsesveje planlægges mere smidigt.

17 17 Fra EUD til Ph.d. Udfordring Kun en relativt lille andel af social- og sundhedsassistenter bidrager til regeringens mål om, at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, da kun ca. 6,7 % (jf. Baseline, s. 66) efter social- og sundhedsuddannelsen fortsætter på en videregående uddannelse. Transformativ hypotese Flere unge vil benytte social- og sundhedsuddannelse som vejen til en videregående uddannelse f.eks. i form af sygeplejerskeuddannelsen, hvis SOSU C i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og UU KBH iværksætter indsatser, som tydeliggør social- og sundhedsuddannelsen som en realistisk og fordelagtig vej for unge til en videregående uddannelse. Fund Resultaterne fra første del af eksperimentet inkluderer viden fra elever og studerende om oplevelser af manglende viden om uddannelsesmuligheder efter social- og sundhedsuddannelsen. Endvidere efterlyser elever/studerende opbakning fra nogle undervisere og ansatte i praktikken til ønsket om videreuddannelse via EUD. Resultaterne fra anden del af eksperimentet inkluderer viden om, at hverken form eller forum ved arrangementet (uddannelsesaften arrangeret af UU KBH) var optimal for formidling af fordele/muligheder ved social- og sundhedsuddannelsen som vejen mod en videregående uddannelse. Dog viste det sig bl.a. også, at de unge rollemodeller (sygeplejerskestuderende med baggrund som social- og sundhedsassistenter) fangede de unge tilhøreres interesse. Aktioner Eksperimentet er et langt eksperiment. I første del af eksperimentet var fokus på indsamling af viden fra dels elever på grundforløb/social- og sundhedsuddannelsen, dels studerende fra sygeplejerskeuddannelsen med baggrund som social- og sundhedsassistenter. Disse blev spurgt til deres forventninger, erfaringer og ikke mindst oplevelser af muligheder og barrierer mod en videregående uddannelse via EUD. Næste aktion bestod i formidling af fordele/muligheder ved social- og sundhedsuddannelsen som vejen mod en videregående uddannelse ved en uddannelsesaften arrangeret af UU KBH den 28. november Den nuværende aktion består i aktiv inddragelse af grundforløbselever på SOSU C i informationssøgning og videreformidling af fordele/muligheder ved social- og sundhedsuddannelsen/pau som vejen mod en videregående uddannelse. Programindsats Nye vejledningsformer Gennemføres i perioden Marts 2013 august 2014 Fase Analyse- og evalueringsfase Institution SOSU C Udviklingslaboratorium for Karriere

18

19

20 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Partnerne i : KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder Program 1: Kompetencer i verdensklasse Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Kvantitativ analyse m.m. til brug for:

Kvantitativ analyse m.m. til brug for: Kvantitativ analyse m.m. til brug for: evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgsog udviklingsarbejde Inspiration til arbejdet med

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Talent og motivation

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Talent og motivation Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Program 1: Kompetencer i verdensklasse Pædagogisk og didaktisk praksis Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under indsatsen Program: Kompetencer i Verdensklasse

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Way2Go. - Brobygning til Uddannelse. Beskæftigelses- og integrationsudvalget i København Kommune. Mandag d. 2. marts 2015 kl. 11.30-12.

Way2Go. - Brobygning til Uddannelse. Beskæftigelses- og integrationsudvalget i København Kommune. Mandag d. 2. marts 2015 kl. 11.30-12. - Brobygning til Uddannelse Beskæftigelses- og integrationsudvalget i København Kommune Mandag d. 2. marts 2015 kl. 11.30-12.30 Oplæg v/ Ulla-Birgitte Nies, leder, Unge, Vejledning og Erhverv, TEC TEC

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb

En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb Set fra elevperspektiv på IT-support- og chaufførgrundforløb på TEC Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Projektet og programmerne Udviklingsgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2012-02-27 1 Indhold Projektkarakteristik... 2 Baggrund for Det erhvervsrettede

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Nye regler og redskaber på vejledningsområdet

Nye regler og redskaber på vejledningsområdet Nye regler og redskaber på vejledningsområdet Vejledningskontorets informationsmøder september 2010 Kontorchef Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 Side 1 Program Velkomst og indledning Unges og kommuners

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres?

Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres? Side 1 af 6 Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres? Af Ahmed El Hamss, Ulrik Tingstrup og Ole Foss Andersen På TEC bliver der eksperimenteret for tiden. Uddannelseslaboratoriet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere