Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje"

Transkript

1 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Oktober 2014

2 2 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober Projektet er bevilliget af Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden. For information on obtaining additional copies and all other correspondence, please contact: /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, Copyright 2014

3 3 Indholdsfortegnelse Program 5: Nye karriereveje...4 Delindsats 1.1: Afklaring i fællesskaber...6 Det kreative fællesskab...6 Personligt entreprenørskab...7 Afklaringsforløb på adgangsbegrænsede uddannelser...8 Vejledning i klasselokalet...9 Faste studiegrupper...11 Agent i eget liv undervisningsbaseret vejledning...12 Delindsats 2.1: Ny karrierevejledning...12 Ung-til-ung vejledning via Facebook...14 Kollektivt vejledningsforløb...15 Delindsats 2.2: Fleksible uddannelsesveje...15 Fra EUD til Ph.d...17

4 4 Program 5: Nye karriereveje Program 5 Nye karriereveje bygger på en antagelse om, at nye vejledningsformer i forhold til karriereveje styrker den enkeltes motivation for at gennemføre uddannelsen eller alternativt til at foretage et kvalificeret omvalg. Herunder rettes fokus mod tilrettelæggelse af individuelle uddannelses- og beskæftigelsesforløb inden, under og efter uddannelsen. Yderligere er der fokus på de elever og studerendes udvikling af karriereveje ofte rettet mod en uddannelse eller et job, der ikke findes endnu. Programmet arbejder med udvikling og afprøvning af nye former for uddannelses- og vejledningstilbud. De nye former skal på den side støtte og udvikle den studerendes mobilitet og evne til at fastholde beskæftigelse, og på den anden side kvalificere den studerendes interesser og mål i forhold til at tage uddannelsen og muliggøre ændringer i karriereplaner undervejs. Dette katalog indeholder eksperimenter igangsat i Uddannelseslaboratoriet under programmet. De fleste eksperimenter er færdige, mens enkelte er stadig i proces. Dette fremgår af eksperimentets ID nederst på hver eksperimentbeskrivelse. Programmet har arbejdet med to indsatser som har inddraget forskellige aspekter af karriereperspektivet. Eksperimenterne er delt ind i tre kapitler svarende til de tre delindsatser de bidrager til: Indsats: Nye vejledningsformer Delindsats 1.1: Afklaring i fællesskaber Indsats: Nye former for virksomhedstilknytning Delindsats 2.1: Ny karrierevejledning Delindsats 2.2: Fleksible uddannelsesveje Til sammen bidrager eksperimenterne med en stor mængde viden og erfaringer, som man som læser af kataloget kan lade sig inspirere af. God fornøjelse med læsningen! Dorrit Sørensen, projektchef i Uddannelseslaboratoriet Eksperimenter, der udfordrer og nytænker praksis Et uddannelseseksperiment er første skridt i et uopdyrket land, hvor nye praksisser afprøves, og hvor man undersøger, hvordan de nye praksisser virker og kan være med til at skabe værdi. Eksperimenterne tager afsæt i et formuleret, udviklingsstrategisk behov, som aktuelt præger uddannelsen. De er innovative og drevet af en nysgerrighed til at afprøve nye veje, og udfordre det man plejer at gøre. Et uddannelseseksperiment giver mulighed for at få hurtig viden i forhold til både at løse mindre udfordringer og til at virke som vidensbidrag, der sammen med andre eksperimenter og aktiviteter kan fungere som små skridt på vejen mod en udvikling, der kan svare på større og mere komplekse forandringsbehov. Eksperimenterne gennemføres udfra den eksperimenterende metode Eksperimenthjulet, som er udviklet af Uddannelseslaboratoriet. Her gennemgår eksperimentet seks faser. Eksperimenterne er udført hos Uddannelseslaboratoriets partnere af eksperimentteams bestående af for eksempel lærere, vejledere og ledere.

5 5 Delindsats 1.1 afklaring i fællesskaber nye vejledningsformer Delindsatser fokuserer på nye former for gennemførselsvejledning samt vejledningsformer, der inkluderer flere og understøtter afklaring i fællesskaber Ønske om ny forbedret praksis vejledningspraksis inspirerer studerende og elever til at designe individuelle veje gennem uddannelsessystemet. vejledningspraksis er både individuel og kollektiv samt forankret i elever og studerendes nære læringsomgivelser frem for traditionel én til én vejledning. Den kollektive vejledningspraksis understøtter elever og studerende i at sparre med hinanden om karriereplaner og drage nytte af hinandens erfaringer. når vejledere anvender et spektrum af vejledningsformer, som eksempelvis undervisnings eller gruppebaseret vejledning, benytter flere elever og studerende sig af vejledningstilbud. Dette styrker elever og studerendes evne til at navigere i uddannelsessystemet, såvel som deres transfer til arbejdsmarkedet.

6 6 Det kreative fællesskab Udfordring Frafaldet på nogle uddannelser er for højt. Kea udbyder mange kreative uddannelser og tiltrækker mange kreative studerende. Mange er udadvendte, men nogle er mere tilbageholdende især i større sammenhænge. Det sociale studiemiljø har stor betydning for frafald og manglende relationer til andre studerende er årsager til frafald. Keas STU undersøgelse (2012) viser, at det sociale miljø er et indsatsområde. Transformativ hypotese Hvis vi forbedrer det sociale studiemiljø ved at styrke de sociale netværk med en tidlig indsats vil flere fuldføre uddannelsen. Fund For at føle sig som en del af fællesskabet på uddannelsen, skal alle have en rolle og have mulighed for at sige noget. Oplevelsen af et kreativt fagligt fællesskab kan opstå gennem sansning, ikke kun faglige oplæg. Socialt medansvar defineres af de studerende som at man tager hånd om de stille, de der ikke kommer ret meget og er dårlige til at give besked Når man er accepteret, føler man sig godt tilpas i klassen. Det er vigtigt at møde op og at bidrage. Der er behov for øvelser, hvor man kommer til at tale med flere. Den gode stemning skabes af underviserne, når de er imødekommende og glade for at se de studerende. Musik understøtter stemningen. Opgaver, hvor man ikke ved hvad alle skal lave, fører nemt til, at nogle bliver sat udenfor. Det gælder også aktiviteter, som skal virke socialiserende, men som indeholder aktiviteter, der automatisk udelukker dem, der ikke drikker. Aktioner Eksperimentet blev udført i introen for multimediedesignstuderende, som er et stort hold på over 100 studerende. Vi havde en dialog med underviserne om indholdet i introen, vi observerede intro og udførte et fokusgruppeinterview med afsæt i spørgsmålene om det sociale studiemiljø i STU: 1. Jeg føler mig som en del af et fællesskab på min uddannelse 2. På min uddannelse udviser de studerende et socialt medansvar over for andre studerende 3. Jeg føler mig godt tilpas på mit hold/i min klasse 4. Der er en god stemning på mit uddannelsessted Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden November 2012 februar 2013 Fase Analyse- og evalueringsfase Institution KEA

7 7 Personligt entreprenørskab Udfordring Unge har svært ved at blive afklarede i forhold til deres uddannelsesvalg. Uddannelsesvalg foregår ikke i en afgrænset periode af livet. De er ikke definitive og skal ofte ændres. Hver anden unge, der begynder på en erhvervsuddannelse, falder fra. Fokus skal fjernes fra individet til strukturelle forhold i den unges valgproces. Vejledning bliver let præget af vejlederens subjektive forforståelse. Transformativ hypotese Vi vil undersøge effekten af en ny vejledningsform; skemalagt og tematiseret vejledning, hvor vejledning som fag bliver tilbudt til eleverne. Her flyttes fokus fra individet til også at omhandle strukturelle forhold på skolen og i samfundet. Eksperimentet bidrager til at flere elever får et nyt vejledningstilbud, til at flere elever fastholdes i uddannelse og beskæftigelse, og til at vejlederne i sig selv bliver udfordret på deres professionalitet. Fund Den bekymring vejledere kan have omkring det etiske i at bede eleverne om at dele oplevelser med deres klassekammerater, synes ikke at være et problem for eleverne. Størstedelen af respondenterne vurderede, at det var positivt vejledningen foregik i et kollektivt rum, og at metoden gav eleverne en oplevelse af, at de kunne bruge deres kammeraters input til at løse egne problemer. De studerende vurderer, at det har været givende at diskutere nutiden og fremtidens udfordringer med hinanden i en fast ramme. Det fremmede en gensidig læringsproces, hvor man inspirerer hinanden. Der er tegn på, at vejlederne har haft kontakt med elever, som ellers ikke var kommet til vejledning på egen hånd. Flere har henvendt sig. Dermed er der også kommet et tættere og styrket forhold mellem elev og vejleder. Konsensus hos vejledere og elever om dét, der har fungeret mindre godt, bl.a. om antallet af sessioner, udvalg af tematikker, manglende forberedelse, manglende drejebog, tiden var for presset, samt målgruppens forskelligheder. Aktioner Eksperimentet Personligt Entreprenørskab udføres via 4-9 sessioner, der bliver skemalagt henover cirka 6 måneder (grundforløb). 2 forløb på EUD, Gladsaxe og Ballerup, 1 forløb på en HTX, Ballerup, 1 forløb i 10. klasse, Frederiksberg, 1 forløb i Afklaringscentret, Frederiksberg (i alt 250 elever). Eksperimentet kan opfattes som 1. driver, da vi på nuværende tidspunkt ikke har vejledning som fag på TEC. Eksperimentet sætter retning for den videre udvikling på området for at imødekomme de ovenfor nævnte udfordringer og imødekomme reformerne på området. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden Februar 2013 september 2014 Fase Aktionsfase Institution TEC

8 8 Afklaringsforløb på adgangsbegrænsede uddannelser Udfordring Udfordringen ligger i at få afklarede, motiverede og forventningsafstemte elever ind, når de søger kvote for at undgå, at de falder fra senere i uddannelsen. Når det handler om uddannelse med adgangsbegrænsning har eleverne ganske svært ved at afprøve faget i praksis. De må danne sine egne billeder af virkeligheden vha. beskrivelser, samtaler og evt. kortere prøve-praktik. Transformativ hypotese Et afklaringsforløb for elever til de adgangsbegrænsede uddannelser med et klart fokus på arbejdsvilkår og krav fra branchen, vil give de pågældende elever et mere afklaret billede af deres fremtidige uddannelsesforløb. Et billede, der vil fremme deres fastholdelse på uddannelsen. Fund Fra vores fokusgruppeskemaer fremgår det, at de kommende elever føler sig godt informeret om, hvad der finder sted på skolepraktikken, og hvad der forventes af dem i den sammenhæng. Dette understøtter den nedskrevne hypotese for eksperimentet, men det er vores overbevisning, at det endelige resultat først vil blive synligt, når deltagerne på disse afklaringsforløb er startet i skolepraktikken. Det virkede at få sat oplevelser på, hvad eleverne kunne forvente af deres kommende uddannelseshovedforløb gennem det praksisorienterede forløb, der blev udviklet til dette eksperiment. Aktioner Vi lavede et afklarings- og introforløb på to dage, hvor eleverne blev præsenteret for uddannelsen og fik praktisk info. Eleverne fik praktiske opgaver. Vi havde samtaler med eleverne om, hvorvidt de var uddannelses parate, og om hvilket kendskab de havde til uddannelsen. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden September 2013 februar 2014 Fase Analyse- og evalueringsfase Institution CPH WEST

9 9 Vejledning i klasselokalet Udfordring I den individuelle tilrettelagte vejledning er det op til den enkelte studerende at søge vejledning. Ofte er det ikke dem, der har mest brug for vejledning, der opsøger den. Den tendens er blevet forstærket efter en organisationsændring, der har betydet, at vejlederne kun er i huset, hvor undervisningen foregår, to dage om ugen. Vi har markant færre henvendelser fra studerende i studievejledningen, og samtidig er uddannelseslederen, som opholder sig i huset dagligt, overbebyrdet af henvendelser fra studerende med spørgsmål, der normalt rettes til studievejlederen. Det er vores erfaring, at de studerende på Bioanalytikeruddannelsen, sammenlignet med studerende på andre uddannelser, har et stort vejledningsbehov, da de generelt har dårlige læsefærdigheder, og ofte dumper eksamener, samt har stor risiko for ikke at gennemføre studie. Transformativ hypotese Vejledning i klasserummet giver de studerende større kendskab til studievejledningen, hvilket medfører, at det bliver lettere for de studerende at søge vejledning. Fund Man når flere med sin vejledning, når den foregår i et klasserum. De studerende får mulighed for at dele deres erfaringer med andre, hvilket kan medføre øget handleevne. De studerende, som vejledes kollektivt, er flere om at hjælpe hinanden med at huske, hvad vejlederen har sagt. Analysen viser, at en begrænsning for vejledningspraksis i klasserummet kan være, at de studerende ikke er helt tydelige i deres kommunikation af, hvad det er de gerne vil have hjælp til, når der er andre der lytte. Sessionen kan derfor vare længere. De fysiske rammer giver mulighed for, at de studerende lige kan komme forbi og stille vejlederen et spørgsmål. De fysiske rammer befordrer, at underviserens erfaring også kan komme i spil og udnyttes af de studerende. Endvidere får underviseren og vejlederen mulighed for at udveksle erfaringer omkring studerendes generelle udfordringer i forhold til at gennemføre uddannelsen. Desuden får underviseren indblik i, hvilke tilbud studievejledningen kan tilbyde de studerende. Flere studerende talte åbent i klasserummet om at have dumpet eksamener. Fortsættes

10 10 Aktioner Præsentation af projektet for undervisere, uddannelsesleder og for de studerende via Fronter Studieplatform på Metropol), hvor det fremgik, at studievejlederne ville være til stede ved tre specifikke workshops. Etablering af en vejledningsvæg: Vejledningsvæggen i klasserummet udgjordes af plakater med de tilbud som studievejledningen tilbyder. Observation i klasserummet. Etablere en arbejdsplads i forbindelse med vejledningsvæggen, da vi har diskuteret om det vil være holdbart, i længden, at man bare sidder i lokalet, uden at lave noget indimellem vejledningerne. I stedet for at præsentere os for hele klassen på én gang, går vi rundt til hver enkelt gruppe og præsenterer os og spørger, om de har nogle spørgsmål. Derefter sidder vi ved arbejdspladsen ved vejledningsvæggen. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden September 2012 februar 2013 Fase Afsluttet Institution PH Metropol

11 11 Faste studiegrupper Udfordring Fremmødet på mange uddannelser er for lavt, hvilket øger frafaldet. Samtidig er der forskel mellem danske og internationale uddannelser i forhold til tilknytning, egen indsats og forventning om at fuldføre uddannelsen. Transformativ hypotese Øget trivsel sikrer et bedre fremmøde og derved fastholdelse. Ved at skabe et socialt studiemiljø omkring det faglige gennem faciliterede studie-grupper, hvor alle bliver inddraget, øges den enkelte studerendes trivsel, faglige identitet og handlekompetence. Fund Data viser, at arbejdet med faste studiegrupper signifikant har forbedret tilknytning, egen indsats og forventning om at fuldføre uddannelsen. Der er flere tegn på, at grupperegler og undervisernes opfølgning har stor betydning for at gruppen fungerer. Det skal være skemalagt fra studiestart, og det er væsentligt at lære metoder, der sikrer, at alle i gruppen bliver hørt og hører til. De studerende vurderer at faste studiegrupper gør, at man får og tager et større ansvar for hinanden. Gruppearbejdet giver mening, øger egen læring og virker inkluderende. Det forudsættes, at de studerende kan arbejde i grupper. Vi finder, at de mangler de grundlæggende kompetencer, og at de er meget taknemlige for at få dem. Studiegrupper styrker gennemførelsen og arbejdsmarkedsparathed. Aktioner Der er afholdt to workshops for studerende om faste studiegrupper, samt et socialt arrangement. Der er skemalagt faste studiegrupper mandage lektion 1+2. De studerende er inddelte i studiegrupper á 7-10 personer (ikke projektgrupper). Underviserne har udarbejdet en oversigt over tekster, emner og opgaver som studiegrupperne skal arbejde med igennem semesteret. Der har været en opfølgning på arbejdet i studiegrupperne og deres fremmøde. Udbredelse på Bazar på Kea og på flere uddannelser. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden September 2013 februar 2014 Fase Implementeringsfase Institution KEA

12 12 Agent i eget liv undervisningsbaseret vejledning Udfordring Elevernes forforståelse af specifikke termer omkring praktikpladssøgning. Transformativ hypotese Eleverne skal lære at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer i sammenhæng med den forsatte uddannelsesplanlægning. Det vil gavne elevens realistiske fremstilling og præsentation af sig selv i en jobsamtale og lignende situationer. Fund Det var anderledes for vejledergruppen i Ballerup at udføre undervisningsbaseret gruppevejledning. Der er blevet etableret en anden form for kontakt til eleverne, der først og fremmest bunder i en fællesoplevelse. Det kunne med fordel indtænkes og bruges progressivt, at elevgruppen havde en aldersfordeling mellem 18 og 45 år. Aktioner Der er over 2 gange (4 x 45 min) blevet afholdt undervisningsbaseret gruppevejledning for et IT support grundforløbshold. Forløbet bestod af oplæg fra vejleder, plenumdiskussion, læsning og evaluering af virksomhedsbeskrivelse og budgetspil, hvor der søges praktikplads og konkurreres i grupper. Der blev foretaget en afklaring af personlige kompetencer og af virksomhedens interne kulturelle værdier, samt lavet gruppearbejde. Programindsats Nye vejledningsformer Udviklingslaboratorium for Karriere Gennemføres i perioden September 2012 februar 2013 Fase Videreført i eksperimentet Personligt entreprenørskab Institution TEC

13 13 Delindsats 2.1 Karrierevejledning nye FormEr For virksomhedstilknytning Delindsatsen er optaget af at udvikle nye former for karrierevejledning, der inddrager virksomheder og styrker elevens og den studerendes overgang til arbejdsmarkedet. Ønske om ny forbedret praksis vejledningspraksis er processuel og er kendetegnet ved, at den enkelte elev eller studerende løbende tilrettelægger og udformer karriereplaner i samarbejde med vejleder, såvel som relevante aftagere. Elever og studerendes karrierevejledning tilrettelægges i tæt samspil med virksomhederne, og vejledningen kan således foregå på uddannelsesinstitutionen såvel som på virksomheder. samspillet mellem karrierevejledning og relevante aftagere styrker dimittenders transfer til arbejdsmarkedet og understøtter elever og studerende i at tilvælge uddannelsesområder, der matcher aftagernes behov.

14 14 Ung-til-ung vejledning via Facebook Udfordring At fjerne fokus fra individet til de strukturelle problemer, som ofte er en barriere for den unges uddannelse. Anbefaling: At vejlede i fællesskaber, sådan at den unge ikke føler sig alene med sin problemstilling, men deler den med andre. Vejledning i fællesskaber er en tilgang til vejledning, men ikke en vejledningsmetode. Næste skridt: At eksperimentere med kollektiv vejledning, som fjerner fokus fra individet til fællesskabet. Transformativ hypotese Hvis vi anvender Facebook og et ungepanel i vejledningen, så antager vi at: Der kan nedbrydes forforståelser og fordomme i forhold til eksempelvis erhvervsuddannelserne. (Vi lader unge fra erhvervsuddannelserne fortælle om deres uddannelser). Ung-til-ung dialogen giver nye perspektiver, som andre unge kan drage nytte af, da de i højere grad kan identificere sig med andre unge kontra en voksenvejleder. Der skabes større refleksionsrum og dialog udenfor klasseværelset og på tværs af byen og sociale skel. Der skabes mere aktivitet på UU Københavns Facebookside og dermed mere brugbar information for de unge i Københavns Kommune. Fund At der afsættes mange ressourcer til rekruttering af unge til ungepanelet. At de unge, der vælges, brænder for opgaven, kan udtrykke sig visuelt og skriftligt, er super-facebookbrugere, og vant til at ytre sig på sociale medier. At organisationen prioriterer Facebook som vejledningsredskab. At vejlederne gennemtænker og planlægger, hvornår det er relevant at bruge ungepanelet i vejledningen (eksempelvis brobygning, erhvervspraktik, UIC, uddannelsesvalg). At det evt. forankres lokalt forstået på den måde, hvor det er den enkelte grundskolevejleder, der bruger tidligere elever som ungepanel eksempelvis via en gruppe. Det kunne evt. også dæmme op for den blufærdighed, vi har oplevet dels fra de unge, der stiller spørgsmål, dels fra ungepanelet. Aktioner Kollektiv vejledning med 10X amager ungdomsskole(facebookrepræsentanter fra EUD) Workshops med udvalgte unge Nedsættelse af ungepanel Historier fra de unges hverdag på uddannelserne på UU Københavns Facebookside Programindsats Nye vejledningsformer Gennemføres i perioden Januar 2013 februar 2014 Fase Implementeringsfase Institution UU KBH Udviklingslaboratorium for Karriere

15 15 Kollektivt vejledningsforløb Udfordring Det er svært for de unge at blive afklarede i forhold til uddannelsesvalg (Baseline side 79). Uddannelsesvalg er ikke noget, der foregår i en afgrænset periode af livet. Uddannelsesvalg er ikke definitive og skal ofte ændres (Baseline side 82). Tomme vejledningskontorer lav vejledning ude af kontoret (Baseline side 83). Vejledning i fællesskaber er i høj grad et organiseringsprincip (Baseline side 84). Transformativ hypotese Vi antager, at hvis vi inddrager og samarbejder mere med erhvervslivet, så øges kendskab til erhvervsuddannelse (EUD) hos de unge og deres forældre. Eksperimentet har primært fokus på EUD inden for hotel-og restaurationsbranchen. Omdrejningspunktet er den unges udbytte(forstået som øget kendskab) på baggrund af den kollektive vejledning, når den flyttes ud af kontoret og foregår i et samspil mellem UU København og en virksomhed. Fund På en såkaldt oplevelsesaften på Hotel Crowne Plaza fremgik det af spørgeskemaer og observationer, at branchen og de praktiske arbejdsopgaver på et hotel var ukendt land for størstedelen af de deltagende unge og forældre. Den personlige historie og mødet med virkeligheden medførte et øget branchekendskab. Tre piger fra 10.klasse traf samme aften omvalg fra en gymnasial uddannelse til en EUD inden for branchen. Forældreinvolvering skaber en fælles referenceramme, som styrker samtalen om uddannelsesvalget mellem de unge og deres forældre. Vejlederne opnår også øget kendskab, som styrker deres formidling af branchen. Aktioner Unik aften på Hotel Crowne Plaza i samarbejde med UU, Hotel-og Restaurantskolen og Horesta, hvor de unge blev inviteret pr. brev af hotellet. Præsentation og hvervning af unge og forældre i undervisningen i 10. klasse på Hotel og Restaurantskolen og på Københavns Kommunes Ungdomsskole. Gennem oplæg ved ansatte og rundvisning af HR chefen sansede deltagerne hverdagen på hotellet. Vejlederne gennemførte en gruppevejledning lige efter arrangementet. Hjemme på skolen fik de unge opfølgende gruppevejledning, som udmøntede sig i ændrede uddannelsesplaner. Programindsats Nye former for virksomhedstilknytning Gennemføres i perioden September 2012 februar 2013 Fase Implementeringsfase Institution UU KBH Udviklingslaboratorium for Karriere

16 16 Delindsats 2.2 Fleksible uddannelsesveje nye FormEr For virksomhedstilknytning Delindsatsen er optaget af at udvikle nye fleksible uddannelsesveje for eleven og den studerende. Elever og studerendes uddannelsesveje kan således vælges i et smidigt og fleksibelt uddannelsessystem, der gør det let for elever og studerende at designe individuelle uddannelsesveje og forløb. Ønske om ny forbedret praksis Det er let for elever og studerende at veksle mellem uddannelser og opnå merit for allerede erhvervede kompetencer både fra øvrige uddannelser og fra arbejdsmarkedet. Fleksible uddannelsesveje giver mulighed for, at flere uafklarede elever og studerende fastholdes i uddannelsessystemet. I samarbejde med vejleder, og eventuelt erhverv, designes og tilrettelægges fleksible og individuelle uddannelsesforløb, der bidrager til øget fastholdelse. når der skabes nye fleksible uddannelsesveje, gennemfører flere elever og studerende med erhvervserfaring og merit fra tidligere uddannelser en uddannelse på kortere tid. Desuden skærpes og udvikles studerendes og elevers kompetencer, fordi deres uddannelsesveje planlægges mere smidigt.

17 17 Fra EUD til Ph.d. Udfordring Kun en relativt lille andel af social- og sundhedsassistenter bidrager til regeringens mål om, at 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, da kun ca. 6,7 % (jf. Baseline, s. 66) efter social- og sundhedsuddannelsen fortsætter på en videregående uddannelse. Transformativ hypotese Flere unge vil benytte social- og sundhedsuddannelse som vejen til en videregående uddannelse f.eks. i form af sygeplejerskeuddannelsen, hvis SOSU C i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og UU KBH iværksætter indsatser, som tydeliggør social- og sundhedsuddannelsen som en realistisk og fordelagtig vej for unge til en videregående uddannelse. Fund Resultaterne fra første del af eksperimentet inkluderer viden fra elever og studerende om oplevelser af manglende viden om uddannelsesmuligheder efter social- og sundhedsuddannelsen. Endvidere efterlyser elever/studerende opbakning fra nogle undervisere og ansatte i praktikken til ønsket om videreuddannelse via EUD. Resultaterne fra anden del af eksperimentet inkluderer viden om, at hverken form eller forum ved arrangementet (uddannelsesaften arrangeret af UU KBH) var optimal for formidling af fordele/muligheder ved social- og sundhedsuddannelsen som vejen mod en videregående uddannelse. Dog viste det sig bl.a. også, at de unge rollemodeller (sygeplejerskestuderende med baggrund som social- og sundhedsassistenter) fangede de unge tilhøreres interesse. Aktioner Eksperimentet er et langt eksperiment. I første del af eksperimentet var fokus på indsamling af viden fra dels elever på grundforløb/social- og sundhedsuddannelsen, dels studerende fra sygeplejerskeuddannelsen med baggrund som social- og sundhedsassistenter. Disse blev spurgt til deres forventninger, erfaringer og ikke mindst oplevelser af muligheder og barrierer mod en videregående uddannelse via EUD. Næste aktion bestod i formidling af fordele/muligheder ved social- og sundhedsuddannelsen som vejen mod en videregående uddannelse ved en uddannelsesaften arrangeret af UU KBH den 28. november Den nuværende aktion består i aktiv inddragelse af grundforløbselever på SOSU C i informationssøgning og videreformidling af fordele/muligheder ved social- og sundhedsuddannelsen/pau som vejen mod en videregående uddannelse. Programindsats Nye vejledningsformer Gennemføres i perioden Marts 2013 august 2014 Fase Analyse- og evalueringsfase Institution SOSU C Udviklingslaboratorium for Karriere

18

19

20 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Partnerne i : KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Eksperimenter i undervisningen

Eksperimenter i undervisningen Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Skoleåret UU-Center Sydfyn Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder Program 1: Kompetencer i verdensklasse Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

31 uddannelseseksperimenter. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium April 2013

31 uddannelseseksperimenter. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium April 2013 31 uddannelseseksperimenter Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium April 2013 1 Indhold Program 1: Kompetencer i verdensklasse... 3 Tema: Erhvervsrettet innovation 3 Eksperiment: Motivation gennem

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016 Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016 Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Udarbejdet af RUC og Team Arbejdsliv for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium KOLOFON MIDTVEJSEVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Way2Go. - Brobygning til Uddannelse. Beskæftigelses- og integrationsudvalget i København Kommune. Mandag d. 2. marts 2015 kl. 11.30-12.

Way2Go. - Brobygning til Uddannelse. Beskæftigelses- og integrationsudvalget i København Kommune. Mandag d. 2. marts 2015 kl. 11.30-12. - Brobygning til Uddannelse Beskæftigelses- og integrationsudvalget i København Kommune Mandag d. 2. marts 2015 kl. 11.30-12.30 Oplæg v/ Ulla-Birgitte Nies, leder, Unge, Vejledning og Erhverv, TEC TEC

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10 Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 22% (72 besvarelser ud af 328 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Et engageret studieliv

Et engageret studieliv i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Projektets målgruppe, metode og formål Formålet med projektet har været at afklare og motivere ikke uddannelsesparate ledige i alderen 18 til 40 år, herunder

Læs mere

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

UVM s brugerundersøgelse af UU-vejledningen forår 2016 (svarprocent 85) Nej, jeg blev vurderet ikkeuddannelsespar

UVM s brugerundersøgelse af UU-vejledningen forår 2016 (svarprocent 85) Nej, jeg blev vurderet ikkeuddannelsespar Spørgsmål 1 Hvilken klasse går du i? 10. Klasse 9. klasse I alt I alt 199 831 1030 Spørgsmål 2 Blev du vurderet uddannelsesparat i 8. klasse? Ja, jeg blev vurderet Jeg blev ikke Nej, jeg blev vurderet

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering VIA University College Dato: 10. marts 2015 Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 Svarprocent Thisted 82% Svarprocent Viborg 59% Handleplan

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere