Geografi opgave 2. Et dansk lokalområdes kulturgeografi

Transkript

1 Geografi opgave 2 Et dansk lokalområdes kulturgeografi Arealanvendelse Det udvalgte område er præget af forskellige landskabstyper, dog er de generelle træk søer, åer, vandløb, mose- og vådområder. Der er moser med tørveskær, bl.a. Porsemose i den sydlige del af kortet. Heraf er den største sø Søndersø, der ligger syd for Kirke- Værløse i den nord- østlige del af kortet. Signaturforklaringen på kortet fortæller os at der flere steder sker dræning. Dette er bl.a. i nærheden af Vårsøgård øst for Stenløse, i området omkring stadion i Ballerup og på en stor del af jernbanestrækningen. Evt billede af denne signaturforklaring? Mellem 5- og 10 % af området er dækket af henholdvis nåle- og løvskov. En stor del af kortet er dækket af landbrugsjord. Den største by i området er Ballerup, ellers er der en del mindre byer i området - fx Stenløse, Smørum og Hove. Der går en jernbane gennem landskabet, den går fra den nord- vestlige del af kortet til den øst- syd- østlige del af kortet. Området har mange bronzealdergravhøje, fx. Kong Svends Høj (45m), Maglehøj (36 m) og Tjørnehøj (42 m), der alle er placeret på høje bakketoppe i landskabet. Det generelle kurveforløb er roligt. Den generelle tæthed er stor/middel- stor, dog er der områder med ringe tæthed, fx. nord for Måløv og øst for Margretelund. Slyngningsgraden er generelt middel- ringe. Parallelliteten er generelt middel, dog har området omkring fx Veksø en god parallellitet. Der ses også områder med ringe parallellitet, dette er fx området nord for Lavtrupgård. Billeder af eksempler med de ovenstående forklaringer. Det højeste kotepunkt i området er 49 m og er øst for Ganløse. Det laveste kotepunkt er 2 m og strækker sig over Værebro Å i den vestlige del af området. Vi kan finde højdevariationen ved at trække de to højder fra hinanden. Vi får derved en højdevariation på 47 m og det viser at der er en relativ stor højdeforskel i området. I det følgende ses en sammenligning af arealanvendelse i hhv. Danmark og Ballerup. Først en procentvis fordeling af arealanvendelsen fra begge områder, med tilhørende cirkeldiagram og derefter et søjlediagram med en sammenligning af disse. Arealanvendelse i Danmark 2000 (Voigt 2008) - Tabeller skal sættes sammen i word Ager 57,2 % Vedvarende græs 3,8 % Mose 2,3 % Bebygget/befæstet 9,7 % areal Andre arealer 11,5 % Skov 11,2 % Hede 2,3 % Klit 0,2 % Søer og vandløb 1,7 %

2 Arealanvendelsen 4- cm kort 1513 I NV Ballerup egen skønsmæssig vurdering Ager 47 % Vedvarende græs 1 % Mose 5 % Bebygget/befæstet 25 % areal Andre arealer 10 % Skov 10 % Hede 0 % Klit 0 % Søer og vandløb 2 % Sammenligning af de to datasæt. Der er lidt mindre agerjord i det valgte område end i resten af landet. Vedvarende græs er der meget mindre af. Der er dobbelt så meget mose i området som i resten af Danmark, i forhold til det samlede areal. De bebyggede arealer dækker 2 ½ gange mere i området end i resten af Danmark. Andre arealer og skov er stort set samme procent og hede og klit findes slet ikke i det valgte område. Søer og vandløb er stort set det samme som landsgennemsnittet. Sammenfattet kan man sige at det der afviger mest fra landsgennemsnittet er bebyggelsesarealet, der er langt mere dominerende i området end landsgennemsnittet. Bebyggelse I det følgende vil vi give en beskrivelse af bebyggelsen på det valgte kort. Mod nordvest findes byen Stenløse, som primært består af villakvarterer, en station, en skole og et gymnasium. Boligerne er opdelt i små parceller og der løber to større veje igennem byen. Skolen og gymnasiet har mindre tærskelværdi, hvorfor byen ikke er så geografisk stor. På kortet ser Stenløse ud til at være en stationsby, da hele byen ligger rundt om jernbanen. Dog fortæller navnet os, at byen er opstået omkring år , hvilket gør at det ikke kan være en stationsby, da byen lå her før stationen (Geografi Fag og Undervisning s. 60). Stationen kan dog tilskrives stor betydning forudvikling af byen, bl.a. pga. industrialiseringen og de muligheder som jerbanen førte med sig. Mod nord ligger byen Ganløse, som har en kro, en kirke og en skole. Dette virker mest som en soveby, da der ikke umiddelbart er nogle store fabriksbygninger, disse findes dog i byen lige syd for, nemlig Toppevad. Ganløse består af villakvarterer og parceller af ca. samme størrelse. Ganløse er en typisk landsby, bl.a. fordi der er en relativ stor afstand til den nærmeste større by, Ballerup. Arealet mellem Ganløse og Ballerup er landbrugsjord, lidt skov, åløb og moser. Den er gået fra i middelalderen at være et landbrugssamfund til i dag et være en soveby. Vi antager at udviklingen

3 af byen er sket senere end de byen som ligger langs jernebane strækningen, da det et stykke tid efter jernbanens opståen er blevet normalt at have bil. Sydøst på kortet er Ballerup og Skovlunde placeret. Dette er de største byer og det ses tydeligt at der både er mange boligkvarter, almene boligbyggerier og større industrikvarterer. Industrikvartererne ses i form af store sorte firkanter på kortet. De to byer er vokset sammen til en suburbaniseringszone. Der er en station i Ballerup og mange indfaldsveje til byen, hvilket umiddelbart vil indikerer at transportinfrastrukturen er god. Der er en stor mængde pendlere som hver dag anvender vejene, for at komme ud til industrikvatererne, som skaber fyldte veje og køer, hvilket gør at infrastrukturen ikke er tilstrækkelig god. Der findes ligeledes haller, skoler og andre faciliteter der har en mindre tærskelværdi. Ud fra endelsen af navnet Ballerup er byen opstået omkring år Rundt om Ballerup ses store rekreative områder bl.a. Golfbane, skydebane, skove og fodboldbaner. Se for mere i opgave 1 for inspiration... Generelt for området kan det siges at der findes flere små byer. Bla. mod syd Ledøje, sydvest Herringløse, vest Østrup Holme og midt på kortet Måløv og Veksø. Disse byer vil vi betegne som sovebyer, da man kan se på tallen for ind og udpendling i Egedal kommune at der er væsentligt flere som kører ud af byen end som kommer ind i byen. Foruden de mindre byer er der en del landbrugsejendomme, hvortil der er en større mængde landbrugsjord (Se tabellen side xx i denne rapport). Samlede indbyggertal TOT Erhverv i alt Egedal Indpendling 6271 Udpendling Forskel I alt pendler 25,51% Af tabellen ses det at 6271 kører til Egedalkommune hverdag og kører ud. Dvs der er en forskel på som kører ud af egel for at arbejde andet steds... I forhold til det samlede indbyggertal kører 25,51% ud af byen for at arbejde. Befolkning Befolkningstal: (d. 10/6-10) Mænd: Kvinder: ,7 % af kommunes borgere har et udenlandsk statsborgerskab. Over en fjerdedel af dem kommer fra Norden og for EU lande. Ballerups befolkningsudvikling af henholdsvis levendefødte og døde:

4 Som man kan se i kurvediagrammet ovenfor kan man se hvordan befolkning har udviklet sig. Fra 1769 og indtil ca var der en jævnstining i befolkningstallet. Fra 1950 og til 1975 var der en kraftig stigning i befolkningstallet. Derefter er befolkningstallet gået lidt ned og derefter i ca. år 2000 begyndt at gå lidt op igen. En af årsagerne til den store stigning i befolkningstilvæksten suburbaniseringsperioden, hvor at folk flyttede fra København til omkringlæggende byer hvor Ballerup har været en af disse. Derudover er en af grundende til stigning der har været i Ballerup kommune efter 1945 hænger godt i spænd med resten af Danmarks befolkningsudvikling. Det er efterkrigstidens børn hvor man havde de store årgange. Dette kan man også se på diagrammet nedenfor, hvor man kan se hvor mange der er blevet født og hvor mange der er døde i kommunen siden Ballerups migration over befolkningen: Befolkningens udvikling efter område, køn, nytilgang/bestand og tid Ballerup Mænd Tilflyttede Fraflyttede Kvinder Tilflyttede Fraflyttede Der er lavet en der er bedre ligger i mit word program Man kan ud fra denne model se at det er i år 2010 at der har været den største immigration af kvinder til Ballerup. Derudover kan man se for kvinderne at det var i år 2007 at der var den største emigration af kvinder ud af kommunen. Der er i løbet at de sidste fem år 5722 kvinder som er immigreret og 5645 kvinder som er emigreret fra Ballerup. Dvs. at der er flere kvinder som er immigreret til kommunen end der er emigreret i løbet af de sidste fem år. For mænd har det været i 2006 hvor der har været den største immigration og i 2009 hvor der har været den største emigration af mænd til kommunen. I alt er der de seneste fem år 6259 mænd som der immigrerede og 6028 der emigrede i Ballerup. Dvs. at der er flere der er kommet til kommunen end der er flytte fra kommunen. Samlet set både på mænd og kvinder er der flere som flytter til Ballerup end der flytte fra. Der er i alt som er flyttet til og der flytte fra kommunen. Det betyder at der er 308 personer

5 flere som er imigeret i forhold til dem der er emigret i kommunen. Man kan ud fra befolkningspyramiden over Ballerup se, at den aldersgruppe der er størst er i alderen år. Man kan også se, at der er flere kvinder der lever lidt længere end der er mænd. I alderen år er det et markant indhak i hvor i denne aldersgruppe bor i kommunen. Der kan være flere årsager til dette, men en af dem er, at det er i denne alder, hvor mange flytter hjemmefra og flytter derved væk fra kommunen til evt. større byer. Det er også denne alder som der generalt set i Danmark er en lille årgang. Man kan udfra modellen sige, at der er en regressiv udvikling, hvilket vil sige at der i en periode har været et fald i fødselsraten. At modellen ser sådan ud kan betyde at der på længere sigt vil være flere i Ballerup kommune som vil dø end der vil blive født. Erhverv Primære Landet Ballerup A Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,63% 0,18% B Råstofindvinding 0,16% 0,04% I alt 2,80% 0,22% Sekundære CA Føde-, drikke- og 2,28% 1,47% tobaksvareindustri CB Tekstil- og læderindustri 0,29% 0,24% CC Træ- og papirindustri, 1,06% 0,65% trykkerier CD Olieraffinaderier mv. 0,03% 0% CE Kemisk industri 0,46% 0,73% CF Medicinalindustri 0,61% 2,66% CG Plast-, glas- og betonindustri 1,20% 0,46% CH Metalindustri 1,67% 0,83% CI Elektronikindustri 0,67% 1,65% CJ Fremst. af elektrisk udstyr 0,47% 0,50% CK Maskinindustri 2,42% 1,26% CL Transportmiddelindustri 0,41% 0,03% CM Møbel og anden industri mv. 1,25% 0,54% I alt 12,82% 11,02% Tertiære D Energiforsyning 0,44% 0,50% E Vandforsyning og renovation 0,57% 0,57% F Bygge og anlæg 6,41% 6,04% G Handel 15,99% 17,26% H Transport 5,04% 5,09%

6 I Hoteller og restauranter 3,01% 2,14% JA Forlag, tv og radio 1,29% 1,32% JB Telekommunikation 0,58% 0,85% JC It- og informationstjenester 1,73% 3,66% L Ejendomshandel og udlejning 1,42% 1,79% MC Reklame og øvrige 1,32% 0,77% erhvervsservice N Rejsebureauer, rengøring og 4,50% 5,75% anden operationel service O Offentlig administration, 5,26% 5,69% forsvar og politi R Kultur og fritid 1,69% 1,51% S Andre serviceydelser mv. 2,53% 2,58% I alt 51,76% 55,52% Kvartære K Finansiering og forsikring 3,08% 5,42% MA Rådgivning mv. 3,39% 3,38% MB Forskning og udvikling 0,56% 0,91% P Undervisning 7,44% 6,19% QA Sundhedsvæsen 5,95% 5,28% QB Socialeinstitutioner 12,20% 12,06% I alt 32,62% 33,24% X Uoplyst aktivitet 0,64% 0,44% Ballerup Landet Primære 0,2 % 2,8 % Sekundære 11 % 12,8 % Tertiære 55,5 % 51,8 % Kvartære 33,2 % 32,6 % Fordelingen af de fire erhvervsgrupper er lidt anderledes i Ballerup end landsgennemsnittet. Der er færre i Ballerup der er beskæftiget i de primære erhverv end landsgennemsnittet og det samme gælder også for de sekundære erhverv. Derimod er der flere i Ballerup der er beskæftiget i de tertiære og kvartære erhverv end der er i resten af landet. Da Ballerup er en forstad til København og leverer meget arbejdskraft til denne, passer det godt at flere er beskæftiget ved de tertiære og kvartære erhverv, da det er disse der er flest af i en storby.

7 Indkomstfordeling Indkomstfordelingen 2009 Landet Ballerup Landet Summeret Ballerup Summeret Under kr. 6,02% 6,24% 6,02% 6,24% kr. 2,55% 2,45% 8,57% 8,69% kr. 2,27% 2,00% 10,84% 10,69% kr. 3,22% 2,89% 14,06% 13,58% kr. 5,76% 5,40% 19,82% 18,98% kr. 5,72% 5,25% 25,54% 24,23% kr. 7,29% 6,45% 32,83% 30,68% kr. 7,54% 8,18% 40,37% 38,86% kr. 5,34% 5,04% 45,71% 43,90% kr. 5,36% 5,05% 51,07% 48,95% kr. 11,71% 10,77% 62,78% 59,72% kr. 11,28% 11,05% 74,06% 70,77% kr. 8,62% 9,24% 82,68% 80,01% kr. 5,80% 6,27% 88,48% 86,28% kr. 3,46% 4,32% 91,94% 90,60% kr. og derover 8,08% 9,41% 100,02% 100,01% Medianindkomsten i Ballerup kommune ligger på ca kr. Landsgennemsnittet ligger på ca (Statistikbanken.dk) dvs. at Ballerups befolkningsgruppe med en raltiv lav indkomst ligger under landsgennemsnittet og de resterende 50% ligger over landsgennemsnittet i indkomst. Med andre ord der er færre som tjener få penge og flere som tjener relativt mange penge. Dette indikere at Ballerup kommunes skatteindtægter må være højere end landsgennemsnittet og derfor er en relativ rig kommune. Dette nævnes dog uden at se på kommunes udgifter. Skal være en model og en beskrivelse af indkomstfordelingen Områdets potentiale Fysisk planlægning Sammenfattende regionalisering Naturressourcer betyder ikke så meget mere - kun ift rekreative områder Femfingerplanen Pendlerforhold - sovebyer

8 Inden for område 1 ses flere sovebyer, hvor der ikke er meget industri. Der er en del landbrug og et enkelt sted med stjerneudskiftning. I område 2 ses typiske stjenreudskiftning omkring byerne Smørum ovre, Herringløse og Ledøje. Igen er dette et område med stort procentvis landbrugsudnyttelse. Område 3 er en suburbaniseringszone hvor Ballerup og Værløse er på vej til at vokse sammen. Der er store industrikvarterer, boligkvarterer og almene boligbyggerier. Øst- delen af kortet vil betegnes som forstad til København og midt igennem byen Ballerup løber en hovedvej, som er en del af femfingerplanen inde fra København. Hvilket gør at pendlerforholdene til Københvan er gode. På grænsen til område 3 kan der ses at jorden er udnyttet til flere rekreative formål, blandt andet golfbane og skydebane. I det nordøstlige hjørne omkring Værløse er der både skov og sø, som ligeledes kan bruges til rekreative formål. Undervisningsforløb Klassetrin - 9.klasse 6 lektioner Set ud fra en fag didaktisk vinkel er selve geografifaget med til at give børn/unge i folkeskolen en almendannelse. Som en del af den almene dannelse er det geografis opgave at skabe større overensstemmelse mellem den virkelige (fysiske) verden og vores opfattelse af den (den kognitive verden) (citat fra bogen geografi undervisning en fagdidaktisk grundbog s. 22). Det er vigtigt børn/unge i folkeskolen lærer om deres nærmiljø så de bedre kan forstå deres omverden. Skriv s. tal fra fagdidaktisk grundbog Det er også vigtigt at de kan kortlæse og bl.a. forstå modeller for at de bedre kan omgås den verden de lever i. Det er (bl.a.) på baggrund at dette at de kan argumentere for valg af vores undervisningsforløb. Vores undervisningsforløb tager endvidere udgangspunkt i de krav der stilles til undervisningen i fællesmål 2009 for geografi. 1. lektion: Introduktion Snak om hvad er natur - hvad er ikke natur? - billeder til diskussion af natur og menneskeskabte ting/områder. Evt. luftfotos kan med stor fordel bruges sammen med 4 cm kort. Hvad er menneskeskabt? - hvad kender I fra jeres hverdag? Se på kort - hvad er natur, hvad er menneskeskabt? Hvorfor og hvordan er det skabt? 2. lektion: Land- og byudvikling Ved lektionens start hænges en tidslinje op i klasselokalet. Denne skal bruges til at eleverne løbende kan hænge plancher og andet op ift til det eleverne lærer i

9 undervisningen. De skal i grupper have hvert deres emne indefor landbrugslandets historie - udskiftning - landbrugsreformer mm Det skal udforme sig i et produkt der kan hænge på tidslinie. Byudvikling. 3. lektion - Demografi 4.lektion - Erhverv 5.lektion - Fysisk planlægning - byplanlægning 6.lektion - Opsamling De skal lave en skriftlig opsamling. (Hjemmeside eller wiki?!) Opsamlingen skal bruges til at eleverne får et billede af hvad læreren havde målsat, at de skulle lære. Hvorfor blev det lært/hvorfor ikke? Er det elevernes indsats eller lærerens forberedelse? Transparante præstationsforventninger. Efter den skriftlige opsamling skal der foregå en mundtlig opsamling i klassen i plenum. Der skal også snakkes om evaluering af selve undervisningen, hvor der både snakkes om elevens og lærers roller i undervisningen. Befolkning - demografi Befolkningsudvikling Erhverv Fysisk planlægning Københavns byudvikling Det hele påvirker hinanden - dette er vigtigt at tydeliggøre overfor eleverne. Eleverne arbejder med emner som indkomstfordeling, fødselsrate osv. De finder information på Statistikbanken og ligger tallene ind i excel. Her behandles tallene og visualiseres i form af diagrammer osv. Der kan evt være et tværfagligt forløb med matematik om funktioner i excel og den generelle brug af programmet. Dette er ikke nødvendigt, men det er bedst hvis eleverne har kendskab til excel og funktioner deri og at underviseren også kender til det. Det vil i hvert fald give det bedste faglige udbytte i undervisningen, så teknikken ikke kommer i vejen.

10 Fælles Mål - Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden(formål stk.1). Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening - beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold - give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf - undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler Befolkningssammensatning - arbejde med befolkningspyramider - forsørgerbyrden - geos s.82 - befolkningsproblemer - flygtninge - kan relateres til problemer i dagens Danmark Byens historiske udvikling - Kortlæsning Brug af Dansk Statistik Startsted Metode Relationsmodellen Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål Indhold Læreprocessen

11 Vurdering Omfang og aflevering Opgaven omfang er bestemt af studieordningen. Litteraturliste: Voigt, Steen: Store huller i data over arealanvendelse i Danmark - Danmarks Miljøundersøgelser - Aalborg Universitet, ark/ Statistikbanken.dk: - lokaliseret d