A V J i n f o. leder. indhold. Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 7-2003"

Transkript

1 A V J i n f o Nr. 7 - leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: Charlotte Weber Tlf: Arne Rokkjær Tlf: Kit Jespersen Tlf: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Indtryk fra Battellekonference, Orlando 4 Orlando-brag 5 Flere indtryk fra Orlando 8 Artikelovervågning Udviklingen af afværgeteknologien er lagt i hænderne på mikrobiologer og biokemikere. Det er mit indtryk efter at have deltaget i det 7. internationale symposium om In Situ and On-Site Bioremediation, hvor 1200 deltagere fremviste og diskuterede deres nyeste opdagelser og resultater. Vi er hastigt på vej væk fra en black-box betragtning af nedbrydningsprocesserne i jord og grundvand. Nye raffinerede analysemetoder, mikrosensorer og isotoptekniker gør det muligt at studere nedbrydningsprocesserne på bakterieniveau. Forskerne er langt fremme med genkendelse, navngivning og funktionsmærkning af mikroberne. I princippet er det naturligvis uinteressant, hvad de hedder, men det at de gode kan genkendes og isoleres, gør det muligt at 7 studere deres enzymsystemer og dermed nedbrydningspotentialer. Det gør det også muligt at manipulere med bakterierne, og derved målrette deres spisevaner og præferencer mod de forureninger vi gerne vil have nedbrudt. Er mikrobiologien så løsningen på alle vores kvaler med genstridige organiske forureninger? Nej, naturligvis er det ikke det. Selv om en række amerikanske firmaer allerede havde deres lokkende salgsmateriale klar, er der ingen grund til at springe ud i ukontrollerede biologiske eksperimenter. Selv om de biologiske metoder er lovende og tilsyneladende ret ukomplicerede, er der alt mulig grund til at fastholde den afprøvnings- og implementeringsmetode som amterne, Miljøstyrelsen og de rådgivende ingeniører har fulgt de seneste år. Det betyder, at der på fælles initiativ vælges lokaliteter og metoder, og at resultaterne efterfølgende deles med hele branchen. Jeg tror, at amterne i løbet af efteråret, og senest næste forår, vil modtage de første projektforslag, som bygger på den nye generation af dedikerede mikroorganismer. Derfor skal vi hurtigst muligt have gang i en debat om metoder, vilkår og sikkerhed og sideløbende forsøge at højne vidensniveauet hos både myndigheder og private aktører på området. indhold

2 Indtryk fra Battellekonference i Orlando, Florida, juni Feltundersøgelser i USA En af de ting, der som altid er imponerende for danskere på konferencen er at se, hvor store midler der er afsat til nogle af forureningssagerne i USA. Dette hænger selvfølgelig bl.a. sammen med, at der ofte er tale om meget omfattende forureninger, hvor der er behov for en stor indsats. En af de åbenlyse fordele ved, at sagerne er store - hvis man ellers kan tale om fordele ved store forureningssager er, at der er mulighed for at afprøve forskellige afværgeteknologier på den samme lokalitet. Dette giver en god mulighed for at sammenligne teknologiernes effektivitet under samme forureningsmæssige og hydrogeologiske forhold, hvilket igen kan være med til at vise styrker og svagheder ved de enkelte teknologier. En anden fordel er, at der ved at afprøve flere teknologier på den samme lokalitet, løbende bliver oparbejdet en viden om forholdene på lokaliteten, der også kan anvendes af de forskellige rådgivere og forskere på andre dele af lokaliteten. Den løbende oparbejdning af viden muliggør en revurdering af oprensningsstrategien frem for på dag ét at lægge sig fast på en række undersøgelser og afværgetiltag, som lokaliteten måske viser sig ikke at være egnet til. Naturlig oprensning risk management eller fjernelse En af de afgørende forskelle på, hvorledes man opfatter naturlig oprensning i USA og i Danmark er, at man i USA groft sagt er ligeglad med, hvordan forureningskomponenterne forsvinder bare de forsvinder. Man skelner således ikke mellem forureningsfjernelse ved biologisk nedbrydning og fjernelse ved spredning og fortynding, mens vi i Danmark fokuserer på, om fjernelsen skyldes nedbrydning. Ydermere skelner man i USA mellem risk management og moniteret naturlig fjernelse (attenuation). Ved risk management accepteres fortsat tilstedeværelse af forureningen så længe det kan dokumenteres, at den ikke udgør en risiko for mennesker og miljø, og der stilles udelukkende krav om monitering af forureningsfanen for at sikre, at den ikke spreder sig uacceptabelt. Ved risk management behøver koncentrationsniveauerne i hver enkelt boring således ikke at falde over tiden, bare koncentrationen falder med afstanden til kilden, og fanen ikke breder sig uacceptabelt nedstrøms. Den tilladelige fanelængde afhænger således udelukkende af stedspecifikke forhold, og der sammenlignes ikke, som i Danmark, med f.eks. et års grundvandstransport. Modsat forventer man ved moniteret naturlig fjernelse, at lokaliteten bliver oprenset inden for en rimelig tidshorisont, der i hvert enkelt tilfælde fastlægges af de lokale myndigheder. Formålet med moniteringen er at dokumentere, at koncentrationsniveauet i de enkelte boringer falder over tiden. På baggrund af et fald i koncentrationsniveauet i kilden over tid kan tidshorisonten for forureningsfjernelsen estimeres. I forbindelse med moniteret naturlig fjernelse anførte John Wilson fra USEPA, at det groft sagt er bedre med få data over en lang tidshorisont end med mange data over en kort horisont. Dette skyldes bl.a., at det herved er nemmere at adskille den reelle fjernelse fra tilfældige udsving i koncentrationerne pga. ændret grundvandsstand, nedbør m.v. I forhold til anvendelsen af risk management kan man sige, at der i USA er mindre restriktive krav end i Danmark, da det i USA ikke skal dokumenteres, at koncentrationsfaldet med afstanden fra kilden skyldes nedbrydning, men at det er acceptabelt, at denne skyldes sorption, spredning, fortynding m.v. Groft sagt kan man sige, at hvis man ikke kan måle koncentrationer over opstillede kvalitetskriterier nedstrøms forureningen, så er der ikke noget problem - uanset om det er sorption, fortynding eller nedbrydning, der er årsagen til dette. Endvidere er der i USA ingen krav mht. afstande eller fanelængde i forhold til grundvandets transporthastighed på den konkrete lokalitet, idet den acceptable fanelængde udelukkende fastlægges ud fra risikohensyn på lokaliteten. Omvendt er der i forbindelse med anvendelsen af moniteret naturlig fjernelse som oprensningsmetode 2 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/

3 Denne artikel vil kort resumere nogle af de indtryk, vi fik med hjem fra Battelle-konferencen i Orlando, hvor Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) præsenterede resultaterne fra et teknologiprojekt om biologisk rensning af MTBE-forurenet vand. Claus Larsen og Per Loll, Dansk Miljørådgivning A/S mere restriktive krav til dokumentationen i USA end i Danmark, da der skal foretages estimater på, hvor lang tid der går inden forureningen er fjernet, og da det ligeledes skal dokumenteres, at forureningen er fjernet inden for en rimelig tidshorisont. Dette skyldes, at metoden i USA opfattes som en oprensningsmetode, der altså skal kunne oprense forureningen inden for en rimelig tidshorisont og ikke bare dokumentere, at fanen ikke breder sig. Der er i USA derfor udviklet værktøjer til at estimere nedbrydningsrater og oprensningsperioder. Hvorvidt den amerikanske eller den danske måde at betragte naturlig oprensning på er den rigtige skal være usagt, men det er vores indtryk, at man i USA har udarbejdet klare koncepter på, hvorledes sager med naturlig oprensning håndteres, så både myndigheder, bygherrer og rådgivere ved, hvilke dokumentationskrav der stilles i de enkelte tilfælde. Det er vores opfattelse, at det ville være ønskeligt, hvis der også i Danmark blev udarbejdet tilsvarende klare og ensartede retningslinier. Nedbrydningsrater og estimering af oprensningsperiode Der blev i forbindelse med konferencen afholdt en række supplerende kurser, bl.a. et om teknikker til at beregne fjernelsesrater i forbindelse med naturlig oprensning og et om estimering af tidshorisonten for moniteret naturlig nedbrydning. I forbindelse med kurset om estimering af fjernelsesrater blev der, jf. ovenstående, skelnet mellem rater fundet imellem boringer nedstrøms kilden ( risk management ) og rater fra enkeltboringer (moniteret naturlig fjernelse) samt biologiske nedbrydningsrater. I forhold til den danske anvendelse af naturlig nedbrydning var det mest konkret anvendelige nok, at methan under de rette betingelser kan anvendes som en naturlig konservativ tracer. Hvis der i kildeområdet sker methanogen nedbrydning af BTEX er kan methan således, under de rette forhold, betragtes som en konservativ tracer. Hvis der således længere nedstrøms i fanen er iltfrie forhold samt et relativt lavt indhold af BTEX er i forhold til methan, kan en fjernelsesrate for methan betragtes som et udtryk for fortynding og spredning. Bestemmes der samtidigt rater for f.eks. benzen, vil den biologiske nedbrydningsrate for benzen kunne estimeres som forskellen i mellem benzen- og methanraten. I forhold til estimering af tidshorisonten for naturlig oprensning har US Geological Survey og Virginia Tech udarbejdet et edb-program, der på baggrund af målte forureningskoncentrationer kan estimere fjernelsesrater, evt. under forskellige redoxforhold forskellige steder i fanen. Endvidere er der indbygget et værktøj til at estimere både den tids- og niveaumæssige effekt af en kildereduktion på forureningsudbredelsen. Man kan indtaste både middel-, minimum- og maksimumværdier for inddata, således at programmet ligeledes giver middel-, minimum- og maksimumestimater på ud-data. Det vurderes, at det også under danske forhold ville være ønskeligt at benytte metoder til at beskrive nedbrydnings- og/eller fjernelsesrater forskellige steder i fanen og under forskellige forurenings- og redoxforhold, da det vil medvirke til en langt bedre beskrivelse af nedbrydningen forskellige steder i en forureningsfane, og da det vil gøre usikkerhederne omkring forureningsspredning og strømningsretning mindre betydningsfulde for den samlede vurdering. Tilsvarende vurderes det, at det ville være ønskeligt med udarbejdelse af et standardiseret koncept til at vurdere oprensningstiderne på projekter med naturlig nedbrydning. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/ 3

4 Orlando-brag Af Henrik Aktor, AKTOR innovation Mens de tropiske tordenstorme tømte borde og bænke ved de udendørs spisesteder og kun en enkelt delirisk ryger bemandede en mikroskopisk markise, så var der længere mellem bragene inden for på Coronado Springs. For mange sager var blevet forfremmede til lektioner, som vi skulle lære noget af. En forsigtig spadseretur langs tavlerne på Postersession 1 og 2 efterlod tvivl om, hvorvidt REGENESIS vitterlig handlede om reinkarnation det var dog utrolig så mange facetter, der kan være af at hælde forskellige kemikalier ned i undergrunden. Man kan vel godt tillade sig at være lidt bekymret for rækkevidden af disse manipulationer, som man forsøger ved augmentation, enhancement, stimulation, acceleration. Side om side med forureningen presses en række fremmede faktorer ned i det underjordiske miljø (laktose, katalysatorer, mikroorganismer). I mange tilfælde havde man tilsyneladende vældig godt styr på det hele på trods af et forholdsvist begrænset antal boringer. Man kunne jo være betænkelig, men denne pessimistiske synsvinkel syntes ikke rigtigt at bide på de entusiastiske forfattere. The good thing ved at anvende denne strategi var vel overhovedet ikke til diskussion, så hvad kunne vi tale om? Jo, diskussionen varmede op, når fordele og ulemper ved at anvende en konventionel overfladebaseret bioreaktor af beton, stål og plastik blev sammenlignet med undergrunden som en biogeokemisk reaktor. Når først miljøfremmede stoffer er ved at sprede sig i det underjordiske miljø, så er det praktisk taget umuligt at give en eksakt beskrivelse af dynamikken i denne spredning, med mindre man har overordentligt store ressourcer. The bad thing er, at det gælder også de tilsatte faktorer vi ved ikke, hvad der er oppe eller nede i den underjordiske biogeokemiske reaktor den er ikke omrørt ja, den er måske ikke engang gennemstrømmet. O.k. stop en halv så slemt var det heller ikke der var gode kicks trods alt på sessioner, hvor præsentationer demonstrerede det potentiale, som anvendelsen af de nye teknikker til identifikation af mikroorganismer og f.eks. isotopfraktionering har inden for forståelsen af denne biogeokemiske reaktor. But it turns ugly når vi skal afveje fordele og ulemper ved at vælge imellem en overfladebaseret kontrollerbar, men dyr betonreaktor, og en billig, men desværre også vægelsindet, biogeokemisk undergrundsreaktor. Økonomi og sikkerhed er et interessant makkerpar, og jeg håber, vi finder en god balance i Danmark. Min skepsis er ikke kulturelt betinget den er hovedsageligt geokemisk not all that glimmer is gold. 4 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/

5 In situ and on-site bioremediation, konference i Florida, USA Indtryk fra konferencen Af Kirsten Rügge, NIRAS A/S Hjemvendt fra en konference er det første spørgsmål man får fra kolleger selvfølgelig: Var det en god konference? Og ja, det var det, men der var meget fyld. Nu en måned efter jeg er kommet hjem, sidder jeg og tænker over, hvad jeg egentlig lærte. Jo, jeg deltog i et short course om Accelerated bioremediation of chlorinated solvents, søndag fra kl Det var en lang dag, når man lige er landet aftenen før, men så sandelig værd at bruge tid på. På kurset havde folk fra GeoSyntec, DuPont, U.S. EPA m.fl. samlet det bedste materiale om chlorerede opløsningsmidler. Der var lidt generel teori, case stories og en del om datavalidering specielt dette punkt var meget interessant. Hvornår kan man sige, at en oprensning er foregået med succes? Jeg lærte i hvert fald en hel del. Stor ros til arrangørerne. På konferencen, som startede dagen efter, var der i løbet af de næste dage en række sessioner om chlorerede opløsningsmidler. I første omgang havde jeg krydset alle foredrag om dette emne af, men efter et par dage bliver man mæt. Her er det, at jeg synes, der var for meget fyld. Flere firmaer havde utallige indlæg om emnet, som alle lignede hinanden. Når man skal høre noget om et bestemt emne, betyder det ikke så meget, om oprensningen er foregået på lokalitet A eller B. Jeg mener her, at der burde have foregået en kraftigere sortering i indlæggene, og at firmaerne i højere grad skulle komme med opsummeringer af, hvad de har opnået af resultater. Lidt flere indlæg med forskningsprægede resultater ville også være interessante. På konferencen foregik der fem parallelle sessioner, så der var rig mulighed for at finde en session, som man syntes var interessant. Jeg deltog med store forventninger i en session om pesticider, men her blev jeg dog vældig skuffet. Man må nok konstatere, at denne konference ikke tiltrækker folk med arbejdsområde inden for pesticider. Herudover var der flere sessioner om MTBE, både omkring laboratoriestudier og omkring felt-applikationer. Disse sessioner synes jeg generelt var gode, og jeg lærte i hvert fald nyt omkring, hvilke muligheder der er for at oprense MTBE-forurenet jord/grundvand. Alt i alt en konference, som det absolut er værd at deltage i. Udover det rent faglige, er det også af stor værdi, at møde andre, som arbejder inden for samme arbejdsområde som en selv. Lidt mindre konferencer fokuseret på et bestemt emne er måske at foretrække, hvis det er en bestemt sag, man søger inspiration til. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/ 5

6 kort info For et år siden var jeg lidt bange for ingeniører Det er da noget af en titel! Men under denne gemmer der sig en god artikel fra Dansk Vand, nr. 5, årgang 71, juni, side om kommunikation for ingeniører. Som det hedder, er ord dit værktøj, og der gives eksempler på, at vi kommer hurtigere igennem med vores budskab ved bevidst at bruge sproget positivt og rette opmærksomheden mod at bruge positive ord, positive vendinger, beskrivende vendinger, reflekterende og progressive vendinger. Artiklen refererer til undersøgelser, der viser, at når du f.eks. taler med en ophidset borger i telefonen, så påvirkes vi 25 % af ord og 75 % af stemmen. Vi skal derfor være bevidste om, at stemmen er et stort værktøj i kommunikationen, og vi bør tænke over talehastighed, volumen, stemmeleje og klang. Hertil kommer, at spørgeteknik også er et vigtigt værktøj. Til sidst nævnes Girafsprog som en kommunikationsmodel til at konflikter afspændes i sted for at optrappes. Girafsprog er at tale fra hjertet. Jord og grundvandsforurening Miljøstyrelsen (MST) offentliggør Orientering nr. 2/ Teknologiprogram for jord og grundvandsforurening. I teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening gives der en oversigt over de projekter, der er sat i gang under ordningen og projektforslag for. Udkommer udelukkende elektronisk og kan læses på Kontaktperson: Cand.pharm. Irene Edelgaard, MST, tlf RENSNING AF PESTICIDFORURENET GRUNDVAND MED AKTIVT KUL Kursus på DTU den 30. oktober Pris kr. Kursusbeskrivelsen findes på M&R s kursus-hjemmeside: Følgende emner vil blive behandlet: Behov for aktivt kulrensning Kapacitetsbestemmelse af aktivt kul ved forskellige metoder Modellering af aktivt kulrensning Drifts- og anlægsoptimering Mikrobiologiske aspekter. Emnet er særdeles aktuelt pga. de mange tilfælde af grundvandsforurening med pesticider, især BAM. Der findes ingen oplysninger i verdenslitteraturen om aktivt kuls evne til af fjerne BAM fra forurenet grundvand. Dette aspekt er i fokus under kurset, hvilket gør kursets nyhedsværdi meget stor. 6 ORIENTERING fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/

7 Trykkeri-projekt i Frederiksborg Amt I forbindelse med den nye jordforureningslov gik Frederiksborg Amt i gang med at kortlægge ejendomme på vidensniveau 1. I amtet blev man dog hurtigt i tvivl om, om trykkeribranchen udgjorde et jordforureningsproblem eller ej og fik herved ideen til at lave en erfaringsopsamling om forurening fra trykkerivirksomheder. Af Gitte Ellehave Johansen og Mette Dahl, Frederiksborg Amt Frederiksborg Amt bad i 2002 COWI om at udarbejde historiske redegørelser for 14 tidligere og igangværende trykkerier. Der har ikke været andre muligt forurenende aktiviteter på disse ejendomme. Trykkerierne er valgt således, at branchen bliver bredt repræsenteret. Små og store trykkerier, forskellige tids- og driftsperioder samt forskellige trykkemetoder. På denne baggrund mener amtet, at resultatet af undersøgelserne kan danne grundlag for amtets beslutning om kortlægning af trykkerier fremover. COWI har udarbejdet et oplæg på forureningsundersøgelser for de 14 trykkerier. Oplæggene er mere omfattende end de sædvanlige V2-underøgelser. Der udføres kloakinspektion, der hvor den eksisterende kloak var fungerende under trykkeriets driftsperiode. Der udføres poreluftsmålinger inde og ude samt konventionelle boringer ved potentielle kilder samt ved utætheder på kloakken. Lister over potentielle forureningskomponenter er meget omfattende. Derfor vil der som udgangspunkt blive udført screeningsanalyser på enten poreluft eller vand på hver ejendom. Herudfra bliver det besluttet, hvilke stoffer de resterende medier (jord, grundvand eller poreluft) skal analyseres for. Undersøgelserne er påbegyndt i juni og resultatet af undersøgelserne forventes at foreligge i oktober. Når resultatet af undersøgelserne foreligger, skal COWI lave erfaringsopsamling for de 14 trykkeriundersøgelse samt for 11 andre trykkeriundersøgelser, som amtet har foretaget. Disse har også trykkerivirksomhed som eneste forureningskilde. Formålet med erfaringsopsamlingen er: at belyse forskellige typer trykkeriers potentiale for forurening af jord og grundvand, at undersøge, hvilke aktiviteter ved trykkeridriften der kan give anledning til forurening af undergrunden og at opstille anbefalinger for henholdsvis V1-kortlægning (eventuelle typer trykkerier, der kan og ikke kan anses for at udgøre en risiko for forurening) og forureningsundersøgelser på trykkerier, hvilke kilder og forureningsstoffer der bør undersøges for og i hvilket medie (jord, vand, poreluft). Som udgangspunkt søges det belyst, hvilke sammenhænge der er mellem forurening og: trykkeriets størrelse (antal ansatte, erhvervsvirksomhed eller familieforetagende) anvendte trykkemetoder driftsperiode og placering i tid anvendte stoffer og mængder samt punktkilder og spredningsveje (kloakker mv.). Det samlede datagrundlag vurderes i forhold til konklusionernes sikkerhed. Når erfaringsopsamlingen for trykkerier foreligger, vil vi skrive en opfølgende artikel i AVJinfo. ORIENTERING fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/

8 Artikel-overvågning Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtigt indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner. Af freelance konsulent Trine Korsgaard 1Jura, økonomi og politik 3 2Kortlægning og Stoftransport undersøgelser og omsætning Høring Udkast til lovforslag, der implementerer dele af vandrammedirektivet og habitatdirektivet Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Med forslaget foreslås der bl.a. en fælles gennemførelse af vand- og naturplanlægningen efter de nævnte direktiver. Forslaget indeholder også regler for myndighedsansvar m.v. Lovforslagene er i høring frem til den 27. august. Høringsbrev, udkast til lov om miljøformål m.v. for vandområder og internationale naturområder samt forslag til lov om ændring af vandforsyningens m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov og jordforurening og lov om planlægning kan hentes på se under lovstof og høringer. Nye regler for brug af glyphosat på vej Som en følge af den revurdering som Miljøstyrelsen netop har afsluttet, har miljøministeren varslet et forbud mod brug af glyphosat i visse perioder af året. Forbudet skyldes, at der er påvist fund af glyphosat i drænvand. Forbudet kommer til at gælde fra 15. september og året ud. MiljøInfo, 25. årgang, nr. 12, 13. juni. ISSN Betydningen af tørringen i renserier Mulighederne for mindskelse af restindholdet af kemikalier i renset tekstiler er belyst ved 1) et litteraturstudie, 2) interview med installatører og renseriejere og 3) erfaringsudvekslingsmøde med deltagelse af renseriejere, installatører, leverandører til renserier, brancheforeninger, kommuner, Miljøstyrelsen samt rådgivere. Aktiviteterne resulterede i en række forslag til optimeringer, som umiddelbart kan igangsættes i de fleste renserier. Resultaterne er opsummeret i en pjece, som er udsendt til alle renserier. Pjecen findes som bilag i rapporten. Dorte Glensvig og Søren Brødsgaard. Betydningen af tørringen i renserier. Miljøprojekt nr. 818 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på MTBE s spredning i grundvand MTBE s spredning og transport i grundvand under en nedlagt servicestation på Fyn er undersøgt ved en kombination af traditionelle filterboringer og niveauspecifikke vandprøver. Der er konstateret totalkulbrinter, BTEX og MTBE i grundvandet. Endvidere er der påvist nedbrydningsprodukter af MTBE, hvilket indikerer, at der foregår nedbrydning af MTBE i grundvandet. På grund af de lokale hydrogeologiske forhold har det ikke været muligt at beregne nedbrydningsrater for MTBE. Charlotte E. Riis, Anders G. Christensen, Kim Broholm. MTBE s spredning i grundvand. Miljøprojekt nr. 740 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på Projektet er også omtalt i Ny Viden fra Miljøstyrelsen, 5. årgang, nr. 3, maj, side ISSN AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/

9 4Risikovurdering Miljø og sundhed hænger sammen Dette er Danmarks første samlede strategi for miljøfaktorer og sundhed. Med strategien ønsker regeringen at skabe overblik over miljøfaktorers betydning for sundheden og fastsætte mål og initiativer for de kommende år. Strategien skal skabe en fælles ramme for et styrket samarbejde mellem myndighederne i den fremtidige indsats. Miljø og sundhed hænger sammen. Udgivet af Miljøstyrelsen. ISBN Publikationen hører sammen med: Forslag til strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer«(regeringen, ) og Baggrund og status«(arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 3/). Publikationerne kan hentes på Er bly og PAH i jord et problem? I denne debat-artikel sættes der fokus på konflikten imellem fakta, medier og politik, når f.eks. sundhedsrisici diskuteres. Først resuméres konklusionerne i den rapport, som Embedslægeinstitutionen i Københavns og Frederiksberg Kommuner skrev i Heri konkluderes, at benzo(a)pyren-forurenet jord giver en lille ekstra risiko for kræft hos mennesker, mens andre faktorer er langt vigtigere. Blyforurenet jord giver en reel risiko for påvirkning af intelligensen hos børn. Dernæst følger eksempler på, hvordan rapportens konklusioner er blevet gengivet og til tider fordrejet i medierne, og hvad diskussionen har ført til af politiske tiltag. Forfatterne understreger, hvor vigtigt det er, at teknikere, administratorer og forskere gør opmærksom på, når fakta forsvinder i den store mediemølle. Vi bør deltage aktivt og skrive endnu flere indlæg, end tilfældet er i dag. Debat-artiklen slutter med en meget tankevækkende henvisning til en ny artikel i New England Journal of Medicine. Heri står, at effekten af forhøjet blyindhold i børns blod er næsten 3 gange større end antaget i embedslægernes rapport. Christian Grøn, Vand & Jord, 10. årgang, nr. 2 maj, side ISSN Rapporten fra Embedslægeinstitutionen i Københavns og Frederiksbergs Kommuner kan hentes på Et resumé af artiklen fra New England Journal of Medicine kan hentes på http//:content.nejm.org. Forurening i frugt og grønt fra forurenet jord kan nu vurderes Under Miljøstyrelsens teknologiprogram er der udviklet et værktøj i form af et regneark til vurdering af optagelse af organiske stoffer i afgrøder. Der er lagt særlig vægt på at inddrage vandopløselige og flygtige stoffer i beregningerne. Værktøjet er afprøvet ved sammenligning med andre modeller og med resultater fra feltforsøg. Beregninger viser f.eks., at kartofler er den afgrøde, der bidrager mest til det daglige indtag af miljøfremmede stoffer. Der bør dog gennemføres supplerende undersøgelser og afprøvninger, før værktøjets begrænsninger kan defineres. Ny Viden fra Miljøstyrelsen, 5. årgang, nr. 3, maj, side ISSN Artiklen omtaler Miljøprojekt nr. 765 Modellering af optagelse af organiske stoffer i grøntsager og frugt. Begge publikationer kan hentes på AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/ 9

10 5Afværgeteknik og monitering Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening I Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening gives der en oversigt over de projekter, der er igangsat under ordningen, og projektforslag for beskrives. Bevillingen for er blevet reduceret til 5,5 mio. kr. Fordelingen af udgifter til udredningsprojekter og feltprojekter forventes at være ca. 50 % til hver. Der planlægges sat gang i 3-5 feltprojekter i. Siden ordningen trådte i kraft i 1996, er der igangsat omkring 125 sager. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening, Orientering nr. 2,, Miljøstyrelsen. ISBN Programmet kan hentes på Termisk assisteret vakumekstraktion af PCE En meget kraftig jord- og grundvandsforurening med tetrachlorethylen fra et renseri er renset op ved en kombination af vakuumekstraktion og dampinjektion i den umættede zone. Strategien ved dampinjektionen har været at opvarme den mest forurenede del af jorden nedefra ved hovedsagelig varmeledning. Opvarmningen af kildeområdet har reduceret driftstiden med mere end 2 år og har bidraget til en oprensningsgrad af de lavpermeable siltlag, som ikke er mulig med traditionel»kold ventilation«. Torben Højbjerg Jørgensen, Jarl Dall Jepsen, COWI, Fyns Amt og DTU. Miljøprojekt nr. 823 fra Miljøstyrelsen er hovedrapport. ISBN Miljøprojekt nr. 824 er den tilhørende bilagsrapport. ISBN Publikationen kan hentes på Bioremediering ved hjælp af planter og gensplejsede bakterier Projektet er en del af et større forsknings- og udviklingsprojekt under EU s bioteknologiprogram. Formålet er at udvikle teknologi til oprensning af jordforurening med genmodificerede bakterier tilknyttet planterødder. Der blev udviklet en rodkoloniserende bakterie, som kan nedbryde PCB, men der blev ikke konkret påvist en oprensningseffekt på forurenet jord. Ulrich Karlson. Arbejdsrapport nr. 21, fra Miljøstyrelsen. ISBN Publikationen kan hentes på Geotekstiler kan begrænse forurening gennem rødderne Når man dyrker grøntsager i forurenet jord, er der risiko for, at afgrøderne via rødderne optager forureningsstoffer i uacceptabel grad, så de ikke er egnede til at spise. Ved dybereliggende forurening kan problemet teoretisk set imødegås ved at hindre, at rødderne trænger ned i den forurenede jord. To forsøg har imidlertid vist, at end ikke de tætteste geotekstiler i praksis kan standse rodvæksten af grøntsager fuldstændigt. Dog kan nogle geotekstiler begrænse rodudbredelsen markant hos de fleste arter. Ny Viden fra Miljøstyrelsen, 5. årgang, nr. 5, juli, side ISSN Artiklen beskriver Geotekstiler som rodspærre, Miljøprojekt nr Begge publikationer kan hentes på Passiv ventilation til fjernelse af PCE fra den umættede zone På mange tidligere renserier påvises rensevæsken perklorethylen (PCE) i den umættede zone, hvor det udgør en vedvarende kilde til grundvandsforurening. Ved at ventilere den umættede zone kan mængden af flygtige stoffer som f.eks. PCE reduceres. Ved passiv ventilation udnyttes de naturligt forekommende trykgradienter i jorden til passivt at lede den forurenede poreluft til terræn via filtersatte boringer. Trykgradienterne skyldes ændringer i lufttrykket i forbindelse med passage af vejrfronter og sikrer en meget stabil og miljøvenlig drift. Resultaterne viser, at der under optimale forhold kan opnås en væsentlig massefjernelse og reduktion af PCE-koncentrationen i den umættede zone, og at dette medfører faldende koncentrationer i grundvandet. Anders G. Christensen, Henrik H. Nielsen og Erling V. Fischer, NIRAS A/S, Passiv ventilation til fjernelse af PCE fra den umættede zone. Hovedrapporten er udgivet som Miljøprojekt nr. 805, ISBN , medens 10 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/

11 Ajour med referater m.m. Nu overvåger vi også, hvornår der kommer nye referater, statusnotater, årsberetninger m.m. Depotrådet, referat Møde den 17. marts Depotrådet, redegørelse 2001 Publiceret januar Fagdatacenter for Jordforurening, referat Møde den 5. december 2002 Miljøpuljerådet, referat Møde den 10. januar OM, årsberetning, 2001 Udgivet maj 2002 Teknologiprogrammet, statusnotat Marts 2001 Teknologiprogrammet, program Maj Nye referater m.m. siden sidste nummer af AVJinfo. Materialet kan hentes på bilagsrapporten er udgivet som Miljøprojekt nr. 806, ISBN , fra Miljøstyrelsen,. Undersøgelserne er også beskrevet i Ny Viden fra Miljøstyrelsen, 5. årgang, nr. 5, juli, side ISSN Publikationerne kan hentes på www. mst.dk. Naturlig nedbrydning af benzin i grundvand Anvendelsen af naturlig nedbrydning som princip ved oprydning efter forureninger med olieprodukter har været diskuteret en del i den seneste tid. I artiklen præsenteres en case fra Rantzausgade i København, hvor naturlig nedbrydning er anvendt som supplement til en opgravning på en nedlagt benzinstation. Nedbrydningen er moniteret i perioden Resultaterne viser, at forureningsfanen og kildestyrken er aftagende. Der er god overensstemmelse mellem den udvikling i forureningen, som estimeres ved programmet Bioscreen og den udvikling, som observeres i felten, og det anses for bevist, at der foregår en naturlig nedbrydning. Det konkluderes, at naturlig nedbrydning er effektiv til behandling af restforureninger. Anvendelse af naturlig nedbrydning stiller større krav til undersøgelserne, men udgifterne tjener sig hjem i afværgefasen. Claus Bryde, Per Nielsen og Michael Mücke Jensen. Vand & Jord, 10. årgang, nr. 2, maj, side ISSN Hardware og metodebeskrivelser Håndbog i prøvetagning af jord og grundvand Amternes Videncenter for Jordforurening har netop udgivet en ny håndbog i prøvetagning af jord og grundvand. Håndbogen er tænkt som et redskab til at sikre en ensartet prøvetagning foretaget optimalt i henhold til de seneste erfaringer inden for området. Håndbogen er skrevet til medarbejdere i amterne og omhandler selve prøvetagningen, herunder krav til kvalitetssikring og dokumentering. Desuden omtales arbejdsmiljø, jordlag, geologi og grundvand samt boreteknikker og boringsudbygning m.m. Håndbogens forslag til gennemførelse af prøvetagning er samlet i anvisningsbokse igennem hele teksten, hvilket gør bogen hurtig og nem at anvende i en praktisk og travl hverdag. Christian Grøn; Eurofins A/S; Jacqueline Falkenberg og Klaus Weber, NIRAS A/S samt Peter Kjeldsen, DTU. Håndbog i prøvetagning af jord og grundvand, Teknik og Administration nr. 3, fra Amternes Videncenter for Jordforurening. Rapporten kan hentes på Mus hjælper til med pesticidanalyser Med en nyudviklet pesticidbiochip er det muligt at analysere for både BAM og atrazin i samme arbejdsgang uden øget tidsforbrug. Chippen kræver kun et lille prøvevolumen og kan måle pesticider i koncentrationer på omkring 1 ng/l. Jens Aamund, GEUS, Leif Bruun, Statens Serum Institut og Claus Väge Christensen, DTU. Dansk Kemi, 84. årgang, nr. 8, august, side ISSN AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 7/ 11

12 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Supplerende oplysninger september september 10. september 2. oktober 9. oktober oktober 13. november 5. og 11. november 9. december Start efter aftale Sixth International Symposium & Exhibition on Environmental Contamination in Central & Eastern Europe and the Commonwealth of Independent States Europæisk konference om MTBE Kursus i miljøfremmede stoffer og risikovurdering ved hjælp af JAGG-modellen Florida State University, Tallahassee, Florida, USA DTU, Denmark, TU Dresden, IIQAB Barcelona Prag, Tjekkiet Dresden University of Technology Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen. Send dem til RUC og RGS 90 RUC, Roskilde Kurset henvender sig til sagsbehandlere, rådgivere og andre medarbejdere, der arbejder med vurdering og oprensning af forurenet jord og grundvand. Perspektiver i Grøn Markedsøkonomi IDAmiljø Kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Rensning af forurenet jord og grundvand - teknologier Groundwater Flow & Transport Modeling IDAmiljø Swedish Geotechnical Institute (Göteborg) m.fl. Kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Gøteborg, Sverige Forurenede grunde - skal der ryddes op? IDAmiljø Kl i Ingeniørhuset, Kalvedbod Brygge 31-33, København Risikovurdering af forurenede grunde - pris kr. Vandrammedirektivet - implementering i dansk lovgivning Grundlæggende GIS, fjernundervisning med start efter aftale - pris kr. VITUS BERING, CVU IDAmiljø VITUS BERING, CVU VITUS BERING, CVU, Chr. M. østerggards Vej 4, 8700 Horsens Kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Fjernundervisning Kurset løber over 12 dobbeltlektioner, onsdag formiddag fra 9:30 12:00 på RUC. Der afsluttes med mundtlig eksamen og udstedes kursusbevis. Pris: kr. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til Thomas Hougaard, RGS 90 på tlf.: eller eller tlf.: eller tlf.: sweden/gms_training_sweden.html Tlf.: eller tlf.: eller tlf.:

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening - Viden og videndeling som forudsætning for en god risikovurdering - Kommunikation med borgerne om risiko v. Områdechef

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation ATV-Vintermøde den 9. marts 2010 Jord, tal og.. kommunikation Præsentation Titel Indledende forureningsundersøgelser i større parcelhusområde med særligt fokus på kommunikation med de berørte borger og

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder

Læs mere

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser?

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Hvad omfatter en basistilstandsrapport, og adskiller den tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Kontorleder, cand. scient. Astrid Zeuthen Jeppesen NIRAS A/S asje@niras.dk

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 April 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk drikkevand betragtes af de

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger. Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen

Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger. Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Hvorfor interessere sig for hvad udlandet gør? Tekniske muligheder Konkurrencehensyn EU-lovgivning

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg ANBEFALET Aalborg Kommune Boulevarden 13 9000 Aalborg Undersøgelse udført af Oliebranchens Miljøpulje En del af ejendommen og vejarealet ud for ejendommen påtænkes kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Jordforurening Region Syddanmarks indsats i 2007

Jordforurening Region Syddanmarks indsats i 2007 Redegørelse november 2006 Indledning Region Syddanmark overtog den 1. januar 2007 langt hovedparten af myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet jævnfør lov nr. 568 om ændring af lov om forurenet jord

Læs mere

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Projektchef John U. Bastrup, GEO Projektleder, Tina Baastrup, GEO Afdelingsleder, Jørgen Bendtsen, DONG Energy ATV MØDE VINTERMØDE

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2005

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2005 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2005 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 6 1 BAGGRUND 7 1.1 MÅLSÆTNING 7 2 STATUS FOR ORDNINGEN 9 2.1

Læs mere

som midlertidig afværgeforanstaltning.

som midlertidig afværgeforanstaltning. A V J i n f o Nr. 4-2006 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Leo Ellgaard Tlf.:

Læs mere

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Problemstillingen set i helikopterperspektiv Problemstillingen set i helikopterperspektiv kommende udfordringer Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nu har vi udviklet et koncept for opsporing og undersøgelse,

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011 Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Indsatsprogram 2011 April 2011 Indhold Indledning.... 3 Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen... 6 Mindske sundhedsrisikoen....

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia. Virksomheder J.nr. MST Ref. anjjo/anmso/jaflo Den 20. september 2016

A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia. Virksomheder J.nr. MST Ref. anjjo/anmso/jaflo Den 20. september 2016 A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder J.nr. MST-1272-01841 Ref. anjjo/anmso/jaflo Den 20. september 2016 Påbud om undersøgelse af jordforurening efter spild ved Havneterminalen, Fredericia

Læs mere

T E K N I K O G M I L J Ø

T E K N I K O G M I L J Ø TEKNIK OG MILJØ Indsatsplan på Jordforureningsområdet i 2003 Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2003 Titel: Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2003 Udgiver: Nordjyllands Amt Grundvandskontoret

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Jordforurening og geostatistik

Jordforurening og geostatistik Region Hovedstaden Dataanalyse ift. undersøgelsesformål Jordforurening og geostatistik Niels Døssing Overheu, Region Hovedstaden Per Loll, DMR A/S Arne Rokkjær og Henrik Østergaard, Region Hovedstaden

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 31. januar 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand.

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF Tage V. Bote, Lars Nissen, Bjarke Neiegaard Rasmussen, COWI A/S Jan Petersen, Ole Mikkelsen, Klaus Bundgaard Mortensen, Region Syddanmark

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Jens Carl Streibig, KU Claus Tonni Hansen, Christian Ritz, KU,. Daniel Gerhard NZ Jens Erik Jensen, Seges

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen

Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen Miljøjura for enhver ATV-møde tirsdag den 17. juni 2008 Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen nogle praktiske aspekter af betydningen for boligejere, sagsbehandlere og andre Kortlægning,

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr. 1 2016 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration

Læs mere

A V J i n f o. Velfærdssystemet, terror, de fremmede. der er til diskussion. Ude er arbejdsmarkedet, sidste mange års helt store emner -

A V J i n f o. Velfærdssystemet, terror, de fremmede. der er til diskussion. Ude er arbejdsmarkedet, sidste mange års helt store emner - A V J i n f o Nr. 9-2001 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016 DTU Miljø: Poul L. Bjerg,

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 26. april 2010 Forord Regionsrådets indsats for at bekæmpe jordforurening hænger tæt sammen med vores arbejde

Læs mere

BESLUTNING? Christian Grøn, Jesper Overgaard, Henrik Madsen, Lars Michael og Lizzi Andersen, DHI Jens Strodl Andersen, EnviroStat

BESLUTNING? Christian Grøn, Jesper Overgaard, Henrik Madsen, Lars Michael og Lizzi Andersen, DHI Jens Strodl Andersen, EnviroStat HVORDAN TÆNK MERE, INDBYGGER ANALYSÉR VI FÆRRE KVALITETEN PRØVER AF OG VORE UNDERSØGELSER GRAV/PUMP MINDRE I PLANLÆGNING OG BESLUTNING? Christian Grøn, Jesper Overgaard, Henrik Madsen, Lars Michael og

Læs mere

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord!

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Vask altid hænder efter leg med jord Victors 4 enkle råd i hverdagen I en storby som København er jordoverfladen lettere forurenet mange steder. Det siger

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere