Beredskabsdag i Greve, side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredskabsdag i Greve, side 4"

Transkript

1 nummer 6 november 2008 sdag i Greve, side 4 Støttepunkt Greves fremtid, side 7 Alle børn skal lære førstehjælp, side 12

2 Ingen kender dagen i morgen! Men den behøver ikke overraske negativt risk Management når du vil vide lidt mere om i morgen chemtox-trotters.com Chemtox-Trotters A/S Birkemosevej 7 DK-6000 Kolding

3 Forebyggelse, men stadig indsats På årets FKB-møde i Roskilde udtalte forsvarsministeren det. I Forsvarsministeriets rapport Undersøgelse af frivilligområdet, der blev offentliggjort i sidste måned, står det: Frivillige skal i fremtiden også bruges til forebyggende opgaver. Det anbefales i rapporten, at der udvikles en ny uddannelse for frivillige i beredskabet med fokus på forebyggelse. Uddannelsen skal styrke de kommunale frivilliges kompetencer til at indgå i lokale forebyggelseskampagner og -aktiviteter målrettet borgere, herunder bl.a. risikogrupper, eller virksomheder og offentlige institutioner. sforbundet ser med stor interesse på initiativet. Det kan være med til at øge tilgangen af frivillige til redningsberedskabet, da det vil give et større udbud af opgaver til frivillige. Frivillige har allerede udført forebyggende opgaver i mange kommuner, både for det kommunale redningsberedskab og for sforbundet, så på den måde er opgaven ikke ny for mange af de nuværende frivillige. Men det nye er, at der bliver lavet en decideret uddannelse for forebyggelse, og det kan forhåbentlig være med til at trække flere personer ind i redningsberedskabet. Men den frivilliges fremtid skal ikke kun handle om forebyggelse. Vi skal ikke glemme, hvad de frivilliges primære område er: Den operative indsats. Det skal vi fortsat have stor fokus på. Den økonomiske situation i mange kommuner gør, at sparekniven er blevet brugt flere steder. Det forlyder derfor, at der nogle steder inden for en overskuelig fremtid kan ligge flere operative opgaver og vente på de frivillige. Sammenholdt med at der endvidere også er mangel på deltidsansatte brandfolk, så er udsigten for operative indsatser til de frivillige i høj grad stadig til stede. Vi skal derfor passe på, at vi nu ikke udelukkende fokuserer på, at de frivillige skal anvendes til forebyggende opgaver. Fremtiden vil stadig byde på mange operative opgaver for frivillige. Spørgsmålet er, om vi ikke går flere i møde end i dag. Måske sker det ikke i morgen eller næste år, men vi har allerede fået nogle varsler om, hvad vi kan forvente os af vejret i fremtiden. I de tilfælde har frivillige spillet en væsentlig rolle, specielt ved pumpeopgaver, digeberedskab og evakuering. Det er derfor nødvendigt, at der stadig er fokus på de frivilliges opgaver i forbindelse med indsats. BEREDSKAB Indhold sdag i Greve... 4 Hvor er sagligheden henne?... 7 Kommentar til Torben Andersen En frivilligs tanker!... 8 Ungdomsbrandkorps bliver medlem af sforbundet... 9 Ild og vand sætter fut i unges selvtillid Alle børn skal lære førstehjælp Spørgsmål til Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne Virksomhedsberedskab Internt beredskab? Just do it! Rygende god kampagne Brændpunktet i uge Redningsfolk hædres og mindes Frivillig i Honduras Brug nettet til at finde frivillige DGI Landsstævne De frivillige er en forsikring for kommunen Prisindstillinger for Vind TomTom GPS Frivillige i fjendeland DFI Information Regioner og kredse Deadline til næste nummer den 5. januar bladet udkommer den 28. januar 2009 Nummer 6 - november årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2008, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Line Nielsen 3

4 sdag sdag i Greve Torsdag den 23. oktober afholdte sforbundet en sdag i samarbejde med Greve Brandvæsen. Tre medlemmer fra Forsvarsudvalget, tre medlemmer fra Greve skommission samt Greves viceborgmester var blandt gæsterne til en spændende og begivenhedsrig dag i beredskabets tegn. Af Line Nielsen Foto: Line Nielsen og Jesper Hermund Dagen startede med en velkomst af viceborgmester Brigitte Klintskov Jerkel, som fortalte lidt om, hvorfor støttepunktet i Greve blev oprettet i 2003: Når man for fem år siden valgte at placere sstyrelsens Støttepunkt i Greve, så var det, fordi vi i forvejen havde et stærkt frivilligt beredskab her i Greve med mange engagerede og veluddannede mennesker, der finder det naturligt at gøre en stor indsats for borgerne på ganske frivillig og ulønnet basis, fortalte Brigitte Klintskov Jerkel. Derudover har støttepunktet en særlig fordelagtig placering tæt på Køge Bugt Motorvejen, og det, sammenholdt med at mandskabet bor tæt på stationen, bevirker, at støttepunktet kan være fremme overalt i dækningsområdet inden for minutter: Det være sig fra Gentofte i nord, Øresundsforbindelsen og Kastrup Lufthavn på Amager, Stevns i syd og Lejre i vest, sagde viceborgmesteren. Et støttepunkt i Superligaen Siden oprettelsen har støttepunktet været indsat til mere end 100 assistanceopgaver overalt i regionen. Der er 50 frivillige tilknyttet støttepunktet, hvoraf 32 har indgået en særlig kontrakt med Greve Brandvæsen om at stå til rådighed for støttepunktet. Alle på stationen her uanset om man er frivillig i beredskabet eller ansat som brandmand eller redder hos Falck har gjort en helt enestående flot indsats for, at støttepunktet er blevet en realitet og i dag fremstår som en meget professionelt drevet enhed. I Greve har vi et støttepunkt i Superligaen, og jeg er glad for, at I i dag får lejlighed til at møde vore utrolig dygtige og engagerede frivillige, sagde Brigitte Klintskov Jerkel. Vi skal værne om den frivillige tanke Bjarne Laustsen, som udover at være medlem af Forsvarsudvalget også er præsident for sforbundet, talte derefter om, hvad der driver frivillige til at blive frivillige: Det kan der være mange grunde til men en ting er sikkert: De gør det ikke ud fra et økonomisk perspektiv. Og det er den ånd, som er kendetegnende for frivillige. Det danske samfund kan ikke bestå uden den frivillige tanke. Idrætslivet, politiske foreninger, humanitære organisationer og selvfølgelig redningsberedskabet, blot for at nævne nogle få, er præget af den tanke. Den er en del af fundamentet i vores samfund. Vi skal derfor værne om den og være lykkelige for, at nogen vil yde til gavn for samfundet specielt dem i redningsberedskabet, mente Bjarne Laustsen. Men hvad er det så, de frivillige kan? Når der sker store uforudsete ulykker, er fuldtidsberedskabet ikke altid tilstrækkeligt, enten fordi der skal bruges mange hjælpere på én gang, eller fordi hjælpeindsatsen strækker sig over en længere periode. Frivillige er her et nødvendigt supplement. De har nogle støttefunktioner og nogle ekstraordinære opgaver, som de kan løse, fortalte Bjarne Laustsen. Effektivt og hurtigt beredskab Greves schef Jan Funk Nielsen fortalte herefter om de frivilliges opgaver i Greve Brandvæsen. De primære opgaver er mindre brande, uheld med farlige stoffer og færdselsuheld. Greve Brandvæsen har et slukningsområde, der dækker hele Greve Kommune og betjener kommunens ca borgere og virksomheder. Vi rykker ud ca. 450 gange om året, og heldigvis er der langt i mellem de store brande, alvorlige miljøulykker og dødsulykker. M10-motorvejen er Danmarks mest trafikerede med daglige bilister. Det giver en hel del færdselsuheld og tabt gods, fortalte Jan Funk Nielsen. 4

5 sdag Deltagere ved sdagen i Greve: På stationen er der 1 minuts udrykning, og oftest er brandfolkene fremme inden for 10 minutter. Assistanceberedskabet dækker 21 kommuner og har 6-8 minutters afgang og en responstid på minutter. Årsagen til, at beredskabet kan komme af sted så hurtigt, er, at de frivillige typisk bor og/eller arbejder lokalt. Desuden har støttepunktets mandskab tekstpagere, så de får besked så snart, der er brug for dem. Reelle operative opgaver skaber motivation De frivillige på støttepunktet har rigtig mange opgaver, og de løser både opgaver på niveau 1 og niveau 2. Set i dette lys mener Jan Funk Nielsen, at det er begyndelsen til enden, hvis man ikke tilbyder de frivillige operative opgaver og kun fokuserer på forebyggelse: Reelle operative opgaver til de frivillige skaber høj motivation og engagement. Det gode kammeratskab fastholder dem. Vores frivillige er altid med ved de 12 årlige øvelser. Herved opnås nemlig, at alle er vant til at samarbejde på et skadested, og der skabes sammenhold, og det er utrolig vigtigt, fortalte beredskabschefen, inden deltagerne gik ud for at se den storslåede øvelse, der var arrangeret i dagens anledning. Karsten Nonbo, MF, Venstre, Forsvarsudvalget Helge Adam Møller, MF, Konservative Folkeparti, Forsvarsudvalget Bjarne Laustsen, MF, Socialdemokraterne, Forsvarsudvalget og Præsident, sforbundet Brigitte Klintskov Jerkel, Viceborgmester Greve Kommune Jens Børsting, Politiinspektør, Midt og Vestsjællands Politi, Medlem af Greve skommission Ole Iversen, Socialdemokraterne, Medlem af Greve skommission Finn Bøge Larsen, Medlem af Greve skommission Jan Funk Nielsen, schef, Greve kommune Tommy Jonasson, Stationsleder, Falck Peter Jespersen, Talsmand for Greves frivillige Joan Semberg, Kredsledelsesmedlem, Kreds Greve Bent Mortensen, Landschef, sforbundet Nina Lindhardt, Vicelandschef, sforbundet Per Kjærholt, Direktør, sforbundet Benthe Petersen, Konsulent, sforbundet Jesper Hermund, Konsulent, sforbundet Line Nielsen, Kommunikationsmedarbejder, sforbundet 5

6 xxxxx_bf_ann_sikkerhed_a4_ indd 1 04/09/08 11:35:37

7 Debat Hvor er sagligheden henne? Af Kredsleder Torben Andersen, sforbundet, Greve Kreds Efter at have læst AG DIMSUN-rapporten, som bl.a. foreslår at flytte Støttepunkt Greve til Frivilligcenter Hedehusene, er jeg kommet til den konklusion, at jeg må have luft for mine frustrationer. Konsulentfirmaet Capacents og AG DIMSUN-rapporten angiver begge bl.a. som begrundelse at Støttepunkt Greve ikke er optimalt placeret dette er efter min mening ikke rigtigt. Støttepunkt Greve ligger umiddelbart op ad M10 Køge Bugt Motorvejen, som efter sin udbygning til 4 sporet motorvej er fremkommelig på alle tidspunkter af døgnet også i myldretiderne i modsætning til Holbækmotorvejen. Dette faktum giver sammen med mandskabets bopæl inden for beredskabscenterets nærhed en meget hurtig responstid til hovedstadsområdet og sydpå i dækningsområdet. Endvidere synes jeg, at man skal kigge lidt frem i tiden og have i tankerne, at Støttepunkt Greve ligger optimalt placeret i forhold til den planlagte nybygningsløsning af København-Ringsted-jernbaneprojektet, som helt klart vil give anledning til en revision af den risikobaserede dimensionering af beredskaberne langs M10. AG DIMSUN-rapporten taler om, at man ved at flytte Støttepunktet vil kunne opnå en positiv synergieffekt hvad er det, man forventer at opnå? Er det det, som Carpacents rapport omtaler som en positiv styrkelse af Frivilligcenteret, idet deres 300 frivillige vil få tilført relevant og slagkraftigt materiel samtidig med, at der ikke gennem en årrække har været statslige assistancestyrker tæt på hovedstaden? Dette tror jeg ikke har betydet noget, vi har jo gentagne gange set, at både redningsberedskaber og politiet i København, har trukket på scenter Sjælland i Næstved, selvom den ønskede assistance kunne leveres fra Støttepunkt Greve på under den halve tid f.eks. lys til et skadessted/gerningssted. Jeg synes, at det er utroligt, at der er så stor forskel på om assistancebehovet er i Københavns omegnskommuner (hvor vi har assisteret flere gange gennem Støttepunktets levetid) eller i selve København. Årsagen til denne store forskel må være en bestemt holdning hos de ansvarlige andet kan jeg ikke se. Jeg synes, det er forkasteligt, at man for at gøre 300 frivillige i Hedehusene glade derved ødelægger det utroligt positive beredskabsmiljø, som kendetegner samvirket mellem de kommunalt frivillige, støttepunktsfrivillige og det faste mandskab på scenter Greve. Vi har i Greve en historisk tradition for, at politikerne i Greve Kommune bakker op om det frivillige beredskabsarbejde, samt at det i Greve er lykkedes at benytte de frivillige som led i operative opgaver bl.a. via deres deltagelse i Støttepunkt Greve dette har så igen bevirket, at der er oparbejdet et meget højt fagligt niveau blandt de frivillige. Prisen for at drive Støttepunkt Greve er kr årligt, hvilket svarer til én fuldtidsstilling i sstyrelsen tænk, hvor meget sikkerhed/assistanceberedskab, man får for pengene ved at opretholde Støttepunkt Greve. Greve Kommune har selv påtaget sig i modsætning til hovedstadskommunerne at finansiere opbygningen af et niveau 1 baseret oppusteligt beredskab med frivillige, hvorimod hovedstadskommunerne trygt overlader det til staten at betale kommunernes beredskabsforpligtelser på selv de basale områder som indkvarterings- og forplejningsområdet. Konsekvenserne for frivilligområdet i Greve ved en flytning er i øjeblikket ved at blive undersøgt ved en spørgeskemaundersøgelse, men de mundtlige kommentarer, som er fremkommet, tegner ikke lyse. Det er min opfattelse, at vi vil miste mange af vores meget dygtige frivillige kollegaer, og min opfattelse er, at de ikke vil søge til Hedehusene. Jeg håber, at nogle vil kunne svare mig på de spørgsmål, som jeg har rejst og derved gøre mine frustrationer mindre! Kommentar til Torben Andersens indlæg Af landschef Bent Mortensen Kredsleder Torben Andersen fremfører nogle interessante argumenter, herunder at støttepunktet i Greve er placeret centralt i forhold til motorvejen med deraf følgende kortere udrykningstid såvel til København som til støttepunktets øvrige dækningsområde, samt at der opstår en ny risiko for ulykke ved etablering af den nye jernbanelinje. I arbejdsgruppen AG DIMSUN forholdt man sig til støttepunktet i Greve i forhold til den køretid på en time, som oprindeligt var en afgørende faktor ved placering af støttepunkterne, og i forhold til assistance til det Storkøbenhavnske område. Arbejdsgruppen har ikke vurderet den konkrete risiko, der kunne være dimensionerende for støttepunktet i Greve, og den har ikke foretaget en nærmere vurdering af udrykningstidernes længde i forhold til indsatser i og uden for København, som støttepunktet anvendes til, f.eks. redningsopgaver på motorvej og banestrækning. AG DIMSUN har heller ikke overvejet, hvilken betydning en flytning af støttepunktet får for de frivillige i Greve. Greve Kommune har fået mulighed for at afgive et høringssvar, hvori Torben Andersens argumenter formentlig indgår. Jeg er spændt på at se høringssvaret, som må få betydning for forligspartiernes beslutning som et værdifuldt tillæg til arbejdsgruppens rapport. Landschef Bent Mortensen var sforbundets repræsentant i AG DIMSUN. 7

8 debat En frivilligs tanker! Af Peter Jespersen, talsmand for de frivillige ved Greve Brandvæsen Ved at stille frivillige over for beskyldninger om, at deres indsats ikke rigtig er noget værd hvordan kan man så forvente, at de bliver ved? Denne artikel er blevet til i skyggen af de omvæltninger, der truer i beredskaberne overalt i landet. For tiden arbejder politikerne med fremtiden for støttepunktet i Greve. Der ligger en undersøgelse AG DIMSUN fra nogle embedsmænd, og i den anbefales det at flytte Støttepunktet i Greve til Frivilligcentret i Hedehusene. Den 25. april 2003 blev Støttepunktet i Greve indviet. Både før og i særdeleshed efter har mange frivillige lagt mange kræfter i at uddanne sig til de opgaver, som vi forventes at skulle kunne løse. Alt det lyder måske lidt trivielt, men sandheden er, at den tid de frivillige har brugt på både uddannelse og på udrykninger jo mangler andre steder. Da det jo foregår i fritiden, er det familien, der har lidt afsavnet af far eller mor, fordi denne skal ud og frelse verden. Jeg ved, at det er med lidt stolthed, at denne indsats er ydet, for nu er det alvor, og i sidste ende er det os, der skal løse samfundsvitale opgaver ja, jeg tror, I kan høre samtalen hjemme ved køkkenbordet, når far skal forklare, hvorfor han ikke skal med i skoven for at samle ind til juledekorationer. Problemet er, at samme far nu skal forklare, at indsatsen ikke har betydet noget for dem, der bestemmer for nu er det altså nogle andres tur! Det er indiskutabelt, at det bliver sværere og sværere at få folk motiveret til at yde en indsats for samfundet og så oven i købet ulønnet og frivilligt. Ved at stille frivillige over for beskyldninger om, at deres indsats ikke rigtig er noget værd hvordan kan man så forvente, at de bliver ved? For mig er svaret indlysende, men det er jo ikke mig, der bestemmer, men til gengæld er det mig, der skal forsøge at berolige mine kammerater i Støttepunkt Greve, og jeg modtager meget gerne en gyldig forklaring, som jeg kan give mine kammerater med hjem til deres køkkenbord. Et tabu kommer nu på bordet! Der er historiske kampe eller måske mere positivt formuleret konkurrence beredskaber imellem, og konkurrence er jo sundt, det holder os skarpe og tvinger os til at yde det bedste, vi har lært. Sådan er det vist de fleste steder i landet også i Greve. Derfor var det ikke gnidningsløst, da de frivillige for ca. 10 år siden skulle flytte ind på Falck-stationen i Greve. Blandt reddere og brandmænd var der en frygt for, at de frivillige ville stjæle vores job, og blandt de frivillige var der en udtalt følelse af foragt for de arrogante Falck-folk, så de sorte og de røde var delte verdener. Så kom Støttepunktet og begge verdener blev blandet, og her skete noget mirakuløst, man fandt ud af, at fjenden måske ikke var så farlig endda, og sød musik opstod. Derved opstod et miljø med vidensdeling. Fagligheden blomstrede i en grad, jeg ikke har set i mine 25 år som redningsmand. De frivillige i Hedehusene har ikke chancen for denne vidensdeling at det så skal betyde, at de ikke skulle kunne løfte opgaven, er slet ikke det, jeg mener, men hvorfor aflive noget, der spiller, og hvorfor aflive Støttepunkt Greve, når Greve har den optimale geografiske placering. Politikerne i Greve bakker 100 % op, når de frivillige yder mere, end man almindeligvis kan forvente, og fagligheden er langt ud over, hvad målbeskrivelserne i uddannelseskataloget foreskriver. Jeg kan, som talsmand for de frivillige i Greve, garantere, at det kommer til at klinge underligt i vores ører, når man i pressen hører nogen tale om, at vi i vores land mangler folk med samfundssind. Hvis denne AG DIMSUN-rapport kommer til at ligge til grund for politikernes beslutning, er det mig en gåde, hvorfor ting som responstid ikke er med i overvejelserne. Jeg kan erindre, at da Dash 8 flyene var oppe i tiden, da var det ikke så uvæsentligt, om ventepladsen kom til tiden, og ved et kemikalieuheld er det ikke bare vigtigt, men yderst afgørende, hvornår hjælpen er fremme og ved frigørelse og ved!! NEJ, nu stopper jeg. Men 30 minutter er lang tid, og det er den forlængelse af responstiden, man må forvente. Hvis det besluttes at flytte Støttepunktet i Greve, har det ved en intern spørgeskemaundersøgelse vist sig, at det bliver meget svært at fastholde de frivillige, og for egen regning kan jeg sige, at så er der for mig ingen undskyldning længere så må jeg med i skoven og samle ind til juledekorationerne. 8

9 ungdomsbrandkorps Ungdomsbrandkorps bliver medlem af sforbundet Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps er det første ungdomsbrandkorps, der bliver medlem af sforbundet, og forbundets landschef håber, at flere korps har lyst til at være med. Af Line Nielsen Idéen om at melde sig ind i sforbundet kommer fra Niels Henrik Odgaard, der er korpskontaktperson og instruktør i Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps. Desuden er han kredsleder i sforbundets kreds i Vesthimmerland. Han mener, at det er vigtigt at stå samlet i beredskabet. Mange bække små, som man siger. Ved at blive medlem af sforbundet får de unge også viden om det generelle beredskab bl.a. via bladet BEREDSKAB. Informationer fra forbundet er med til at fastholde de unge, mener Niels Henrik Odgaard. Landschef Bent Mortensen er enig: Redningsberedskabet vedrører os alle, og pligten til at hjælpe, når det går galt, påhviler os alle. Ungdomsbrandkorpsene er en god begyndelse for de unge, og så er det en spændende verden at få indblik i. Det er også den verden, sforbundet lever i og understøtter, så det virker helt rigtigt, at ungdomsbrandkorpsene er medlemmer af sforbundet. De får dermed et tilskud til deres interesse i form af bladet BEREDSKAB, samt de aktiviteter, en lokal kreds kan tilbyde. sforbundet har også gavn af medlemmerne fra ungdomsbrandkorpset, for jo flere medlemmer, vi har, jo stærkere er vi. Korps med stor succes Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps blev stiftet for 3½ år siden. Der er på nuværende tidspunkt atten årige i korpset. Når de unge bliver 16 år, har de mulighed for at skrive kontrakt, og korpset har stor succes med at holde på de unge: Tre-fire stykker er stoppet uden at skrive kontrakt, men ellers har vi fanget deres interesse, beretter Niels Henrik Odgaard og fortæller, at der konstant er 8-10 instruktører, der kører kurset. Ikke brug for individualister Umiddelbart kunne man godt forestille sig, at det må være svært at holde styr på sådan en flok unge mennesker, men Niels Henrik Odgaard fortæller, at i korpset er det lederen, der bestemmer: Vi vil ikke diskutere, hvem der bestemmer, for det gør vi. Vi har lagt linjen fra starten af, det er sådan her det er. Det er kun lederen, der bestemmer. Det er slet ikke til diskussion, og det har faktisk fungeret rigtig fint. Vi ønsker at lære dem om teamwork, de skal lære at arbejde sammen. Enkeltpræstationer kan vi ikke rigtig bruge til noget. Vi har ikke brug for individualister, men generalister. Korpset skal afspejle det almindelige beredskab. Viden om beredskab Formålet med ungdomskorps er at bibringe de unge noget viden omkring beredskab generelt; ikke bare brand, de skal både have Kommunikation, Forplejning, men vi har naturligvis også øvelser i brand. De er med hele vejen rundt og får lov at prøve spektrerne af. Niveaumæssigt får de viden svarende til en grunduddannelse, men de må ikke røgdykke, så de kan ikke være med på skarpe indsatser, fortæller Niels Henrik Odgaard. Til gengæld har korpset hjulpet til på forplejningsopgaver. Og de siger aldrig nej. De udviser et fantastisk engagement. Da vi havde stormflod heroppe, manglede der folk, og der fik de lov til at komme med ud og lægge sandsække. Det er imponerende, hvor meget man kan få dem med til, synes Niels Henrik Odgaard. Gør unge mere socialorienterede Han oplever, at de unge enten er i korpset i kort tid eller også hænger de ved. Man kommer jo til at kende hinanden. Intentionen er at give dem nogle oplevelser og at præge dem til at blive socialorienterede. Det, at vi får dem præget allerede i års alderen, er med til at gøre dem mere sociale. Når de først kommer med, er de typisk lidt egoistiske, hvilket man jo er i teenagealderen, men i løbet af et halvt år er de fuldstændig andre mennesker, oplever Niels Henrik Odgaard og fortsætter: Det er de positive oplevelser, der gør, at man gider. Vi får ikke penge for at undervise dem. De er registeret på en ungdomsskole, men dét, skolen betaler for at køre et hold, bruger vi på ungerne i stedet. Det gør også, at vi har mulighed for at gøre nogle ting, slutter Niels Henrik Odgaard, som ligeledes håber, at flere ungdomsbrandkorps melder sig under fanerne hos sforbundet. Fakta I Danmark er der 11 ungdomsbrandkorps: Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn Djursland Junior Brandkorps Grænseegnens Ungdomsbrandværn Korsør Ungdoms Brandvæsen Odense Brandvæsen Juniorkorps Randers Ungdomsbrandkorps Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps Østfyn Juniorbrandkorps Aabenraa Ungdomsbrandværn Aalborg Ungdomsbrandkorps Århus Lystrup Junior Brandkorps 9

10 gennem ild og vand Ild og vand sætter fut i unges selvtillid Vejle Kommune sender som den første kommune i landet skoletrætte unge i lære som frivillige brandmænd. Projektet Gennem ild og vand er så stor en succes, at man formentlig vil gøre tilbuddet permanent. Af Mads Jakobsen Foto: Mediaboost Et projekt for skoletrætte unge i Vejle Kommune har så god effekt på de unges selvværd og selvtillid, at kommunen nu overvejer at gøre projektet til en permanent del af ungdomsforebyggelsesarbejdet. Projektet Gennem ild & vand ændrer nemlig de unges selvtillid i så høj grad, at projektleder i Byen i Balance, Steen Søgaard, ikke er bange for at kalde projektet en udelt succes. Den overordnede idé med opholdet er at lære de unge noget om holdånd, sammenhold og gruppearbejde, ansvarlighed og førstehjælp. Og nu, hvor vi har kørt de 10

11 gennem ild og vand første tre hold igennem, kan vi konstatere, at de unge, der deltager, har fantastisk stor gavn af forløbet, siger Steen Søgaard og understreger, at projektet er for unge, der har brug for succesoplevelser. Den ændring, der sker på blot en uge, er nærmest revolutionerende. Fra at mangle selvtillid og føle sig udenfor får forløbet de unge til at stråle og tro på sig selv, og det er helt forrygende, pointerer Steen Søgaard. Rank ryg og selvtillid I løbet af projekt Gennem ild & vand gennemfører de unge en uges grundlæggende brandmandsuddannelse. Under opholdet på brandstationen lærer de førstehjælp, brandslukning, røgdykning og meget mere. Og det er de positive oplever, der giver de unge en helt ny tro på sig selv, forklarer beredskabsassistent ved Vejle Brandvæsen, Bjarne Grønnebæk. I løbet af ugen lærer de unge meget om sammenhold, og de får respekt for hinanden. De opdager, at når de samarbejder, så går tingene nemmere og hurtigere. Og fra den dag de kommer, til den dag de forlader os, kan vi mærke, at der er sket en enorm udvikling hos dem, siger han og tilføjer, at forløbene såmænd også er lærerige for de brandmænd, der har med de unge at gøre. At være sammen med dem og bruge tid på at lære unge mennesker at klare sig selv og være sociale, kan virke som en stor mundfuld, men fordi de unge er så interesserede, som de er, er opgaven overraskende let og ligetil. Og belønningen i den anden ende er samtidig stor, for at se de unge med rank ryg og selvtilliden i orden er fantastisk, siger han. God, gedigen og billig forebyggelse Idéen til projektet blev hentet til landet af projektleder for Byen i Balance, Steen Søgaard, der stødte på projektet på en studietur til Skotland, hvor to lignende projekter med stor succes har kørt i små fire år. Den vejlensiske variant af projektet er i dag et samarbejde mellem Byen i Balance, Vejle Kommunale Brandvæsen, tre folkeskoler og SSP. Samarbejdet er unikt og det første af sin art i landet, og så er det ifølge Steen Søgaard en god, gedigen og billig forebyggelse, der virker. Mange projekter, der forsøger at tage hånd om denne gruppe unge, er meget dyre og ikke altid lige effektive. Her har vi at gøre med et projekt, der virker, og som kan realiseres for knap kroner per hold. Og det inkluderer endda selve udstyret til de unge. Så det burde være noget, man kunne give sig i kast med i andre danske kommuner, siger Steen Søgaard, der da også for længst har fået henvendelser fra interesserede kommuner rundt om i landet. DEN BEDSTE! DEN ENESTE! RISLUNDS BOG OM 100 ÅRS BRAND- OG REDNINGSKØRETØJER STORT FORMAT 24,5 X 29,7 CM 264 SIDER 560 FOTOS DISTRIBUTION: DBK Kr. 375, - Din boghandler sælger den... - ellers er det vel ikke din boghandler 11

12 Førstehjælp Alle børn skal lære førstehjælp De kommende generationer i Danmark skal være bedre til at redde hinandens liv. Det mener Socialdemokraterne, der vil forpligte folkeskolen til at gøre samtlige elever i stand til at yde livreddende førstehjælp. Af Mads Jakobsen Socialdemokraterne vil til december fremsætte et forslag, der skal gøre førstehjælp obligatorisk i folkeskolen. Det sker, fordi et tidligere forsøg på at sikre alle børn undervisning i førstehjælp i forbindelse med faget færdselslære, er slået fejl. Kun 30 procent af skolerne underviser i førstehjælp, viser en undersøgelse fra Hjerteforeningen. Socialdemokraterne vil derfor ændre undervisningsplanerne, så førstehjælp skal inddrages. Det lægges op til, at skolerne selv bestemmer, i hvilke fag de vil inddrage førstehjælpsundervisningen. I forslaget opfordres herunder til at: Kommunerne skal uddanne minimum én lærer pr. skole, som har bestået et kursus som førstehjælpsinstruktør Udarbejde et obligatorisk pensum i førstehjælpsundervisning fra klasse med henblik på at integrere undervisningen i flere fag end færdselslære Gennemføre en økonomisk omfordeling mellem stat, regioner og kommuner, så ordningen bliver udgiftsneutral for kommunerne, da forslaget fuldt gennemført vil give stat og regioner en nettobesparelse på anvendelse af skadestuer og hospitaler til småskader, der kan løses på den enkelte skole. Det er meget bekymrende, at mange skoler tilsyneladende ikke har implementeret undervisningen i førstehjælp i tilstrækkelig grad. Derfor ønsker forslagsstillerne en styrkelse af undervisningen på flere niveauer. For det første skal der være krav om, at minimum en lærer på hver folkeskole uddannes som førstehjælpsinstruktør. At blive godkendt førstehjælpsinstruktør tager den enkelte skole otte dage på et internatkursus. Læreren forestår herefter førstehjælpsundervisningen på skolen for såvel lærer- som elevgrupper. For det andet ønsker forslagsstillerne, at der skal udarbejdes et obligatorisk pensum for undervisningen i førstehjælp på alle klassetrin fra klasse, som skal integreres i relevante fag ud over færdselslære. Fokus på forebyggelse Socialdemokraterne ønsker at styrke forebyggelsesindsatsen i Danmark, og her kan skolen spille en langt mere aktiv rolle, som bl.a. erfaringerne fra Norge viser, hvor førstehjælp i skolen er obligatorisk. Ud over at en række små-skader kan løses i skolen, uden at børnene kommer på skadestuen, er det dokumenteret, at der reddes liv, når mange i befolkningen har grundlæggende kendskab til førstehjælp og kan give hurtig førstehjælp, inden den professionelle hjælp når frem. Forslagsstillerne finder, at det både menneskeligt og samfundsøkonomisk vil bidrage væsentligt til forebyggelsesindsatsen, hvis alle borgere på sigt kan yde førstehjælp på grund af undervisningen i folkeskolen. Norge har siden 1939 haft obligatorisk førstehjælpsundervisning i grundskolen. Førstehjælpsundervisningen er ikke et selvstændigt fag, men er integreret i læseplanerne som en obligatorisk del fra klasse. Faget er ikke timesat. Det er i op til den enkelte lærer eller skole at integrere undervisningen. Skolerne benytter mange forskellige redskaber, fx integration af pensum i en eksamensopgave eller som et tema på skoleudflugter til at opbygge førstehjælpskompetencerne hos eleverne. Forslagsstillerne ønsker, at den tilsvarende decentrale model med en udpræget grad af metodefrihed skal være gældende for Danmark. Der har været gennemført flere samarbejdsprojekter mellem folkeskoler og førstehjælpsudbydere, hvor der er gode idéer til erfaringsudveksling på integration af førstehjælp i fag som biologi og idræt. Mange skadestuebesøg Mange børn og unge kommer i dag til skade i skoletiden. I mange tilfælde er der tale om minder ulykker, der resulterer i en tur på skadestuen i følgeskab med en lærer. Skolerne henviser årligt børn til skadestuen. Det svarer til 57 årlige besøg pr. skole i gennemsnit. I mange tilfælde kunne besøget på skadestuen undgås, hvis der på skolen var en lærer med kompetence i førstehjælp. Det vil give forældre og elever mere trygge rammer i skolen, da mange ulykker med børn sker i skoletiden. Samtidig vil det lette ressourcetrækket fra skadestuerne betragteligt, ligesom undervisningen kan fortsætte med fuld lærerdækning, når lærerne ikke skal gå fra timen for at følge en elev til skadestuen. 12

13 førstehjælp Obligatorisk førstehjælp i skolen vil samtidig være med til at redde liv. Udbredelsen af førstehjælpskompetencer kommer de mange borgere til gode, der hvert år rammes af hjertestop uden for hospitalerne. Det drejer sig om borgere hvert år, hvoraf kun 6,5 pct. overlever jf. Hjerteforeningen 2008:»Hjertestart i Danmark status og udviklingsmuligheder.«. Hvis ikke man modtager hjerte-lunge-redning umiddelbart efter hjertestoppet, er muligheden for genoplivning minimal. Skæbnen for en borger, der rammes af hjertestop, er derfor i hænderne på de personer, der befinder sig i nærheden. Hvis der bliver ydet hjertelunge-redning til borgeren inden for de første 5 minutter, stiger overlevelsesprocenten med 30 pct. Desværre sker det alt for sjældent i Danmark. I 2004 blev der kun ydet hjerte-lunge-redning ved 29 pct. af de observerede hjertestop, der finder sted uden for hospital. Til sammenligning er tallet i Norge og Sverige på henholdsvis 50 og 55 pct. jf. Dansk Hjertestopregister Til sidst finder forslagsstillerne, at indførslen af obligatorisk førstehjælp kan nedbringe de skader, mennesker generelt påføres af ulykker, samtidig med at det matcher et ønske fra store dele af befolkningen, der ønske at kunne udøve førstehjælp, når man står i en begivenhed, hvor der er behov for at hjælpe. Det gælder lige fra trafik- til brandog drukneulykker. I folkeskolen har det siden 2005 været obligatorisk at undervise i førstehjælp og i denne forbindelse også hjerte-lunge-redning. Undervisningen foregår i færdselslære fra klasse, hvor der også skal gennemføres meget anden undervisning end lige førstehjælp. Desværre viser en omfattende undersøgelse, at den reelle undervisning i førstehjælp lader meget tilbage at ønske. Andelen af skoler, der underviser i førstehjælp er 30 pct., og hjerte-lunge-redning undervisning ydes kun på 25 pct. af skolerne. Skolelederne angiver manglende kendskab til de nye regler i færdselslære som den primære årsag til, at der ikke undervises tilstrækkeligt i førstehjælp jf. Hjerteforeningen 2008:»Hjertestart i Danmark status og udviklingsmuligheder«. Samtidig er der ikke særlig mange lærere, der har et egentligt førstehjælpskursus. Spørgsmål til Leif Lahn Jensen, folkeskoleordfører, Socialdemokraterne Hvad vil indførelsen af førstehjælp i folkeskolen betyde? Det vil betyde, at børnene bliver meget mere sikre på sig selv, og hvad de kan gøre, hvis de kommer ud for en ulykke, hvor de kan redde liv. Vi ser, at børnene tit står alene med en mor, far, søskende eller en god ven, som er kommet til skade, og her kan de fremover gøre en stor forskel, hvis de ved, hvad de skal gøre. Vi mener rent faktisk, at dette her kan redde liv. Hvorfor har folkeskolerne indtil nu ikke levet op til deres forpligtelse i forbindelse med færdselsundervisning og førstehjælp? Som de selv siger, så føler de sig ikke nok inde i stoffet. De føler ikke, de kan undervise godt nok i det. Derfor er det også en vigtig faktor i dette forslag, at vi netop ønsker, at lærerne skal uddannes som førstehjælpsinstruktører. Ét er jo at kunne det selv, et andet er at kunne lære andre det. Samtidig kunne det jo også være interessant, hvis vedkommende også kunne lære sine kollegaer førstehjælp. Er Danmark et u-land på førstehjælpsområdet i forhold til vores nabolande? Jeg ved ikke, om vi er et u-land, men jeg ved, at vi på dette område godt kan kopiere af vores to nabolande og så tage det, som de gør så godt, og hvor de viser nogle fine resultater. Det, at flere får hjælp i Sverige og Norge i forhold til Danmark, er vi da nødt til at forholde os til, og her kunne det se ud til, at forskellen netop skal ses i folkeskolen. Skal forslaget følges op af andre forebyggende tiltag, der skal få den ældre del af befolkningen til at tage førstehjælpskurser? Jeg har selv været ansat på en privat virksomhed, som gav os førstehjælp en gang på de 15 år, jeg var ansat. Jeg har selv været ude for at skulle hjælpe en person med hjertestop, og her fandt jeg ud af, at jeg simpelthen ikke var god nok. Virksomhederne skal tage mere ansvar, og det tror jeg faktisk, at dette forslag også vil hjælpe på. Jeg kunne forestille mig, at de her unge fremover, når de kommer ud af skolen, vil kræve at holde det ved lige, både på uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne. Kan du se flere forslag omkring obligatorisk førstehjælp indført andre steder i uddannelsessektoren/samfundet? Det næste sted, vi kunne tage fat på, var jo lige netop på uddannelsesområdet. En opfølgning i forhold til skolerne, altså et samarbejde, så det skolerne har startet med, bliver bygget videre. 13

14 virksomhedsberedskab sforbundet med i Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab sforbundet står sammen med en række organisationer i spidsen for et tiltag, der sætter fokus på beredskabet i virksomheder. Af Line Nielsen Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab blev stiftet i 2007, men udspringer af Bedriftværnslederklubben for Storkøbenhavn (senere Sammenslutningen af Bedriftværnsledere), som blev stiftet i I dag består sammenslutningen af følgende aktører: sforbundet, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Falck Rådgivningscenter, Foreningen af Selvstændige Førstehjælps-Instruktører, Helpan & Helpan Safety, Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark og TDCs brand- og redningsberedskab. Formålet Formålet med sammenslutningen er at fremme medlemmernes viden om oprettelse og drift af virksomhedsberedskaber, for herigennem at minimere virksomhedernes tab ved brand, tilskadekomst, naturkatastrofer og anden fysisk skade. Formålet søges nået gennem erfaringsudveksling blandt medlemmerne, foredrag, virksomhedsbesøg samt kontakt til foreninger og organisationer med samme formål. Formålet kan yderligere søges fremmet gennem uddannelsestilbud til såvel ledere som medarbejdere, for der igennem at sikre at virksomhedsberedskabet opfattes som et væsentligt element i virksomhedens Risk Management politik. Vidste du: At 80 % af virksomheder, der har en beredskabsplan overlever ulykker, hvorimod kun 40 % af virksomheder uden en beredskabsplan overlever. Kilde: DBI 14

15 virksomhedsberedskab Internt beredskab? Just do it! Af Niels Erik Bølling, administrator for Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab Selv om samfundet i fredstid disponerer over et redningsberedskab, der hurtigt kan møde på et skadested, kan det være af afgørende betydning, at virksomhedens medarbejdere foretager sig nogle hensigtsmæssige aktiviteter, hvis der opstår en uønsket hændelse, før det kommunale redningsberedskab når frem. Det gælder navnlig, hvor tidsfaktoren og lokalkendskabet på virksomheden har afgørende betydning. Desuden bør virksomheden kunne bistå det kommunale redningsberedskab i forbindelse med den egentlige indsats. Hvad er internt beredskab? Det skadebegrænsende beredskab skal tilpasses den enkelte arbejdsplads og rettes mod at forebygge eller afbøde uønskede hændelser som f.eks.: Personskader, brande, vand- eller stormskader, terrortrusler mod arbejdspladsen, miljøforurening og IT-nedbrud samt værdisikring efter opståede skader. De fleste arbejdspladser kan med fordel kombinere det skadebegrænsende beredskab med virksomhedens arbejdsmiljø, adgangskontrol, processikkerhed og miljøcertificering m.v. Enkelte virksomheder vil dog have behov for et udvidet internt beredskab, som måske vil omfatte bl.a. hjælperøgdykkere eller andre specialister. En win-win situation alle vinder Ledelsen kan med rigtig disponering sikre, at skadebegrænsningen bliver organiseret til gavn for såvel virksomheden som medarbejderne. At forudse uønskede hændelser er godt lederskab og er med til at skabe et tryggere arbejdsmiljø for medarbejderne. Derved kan virksomheden undgå eller reducere tab ved driftsstop eller i værste fald at tabe markedsandele. Skadebegrænsning skal organiseres efter behovet på den enkelte arbejdsplads. Nogle steder kan enkelte medarbejdere med lidt ekstra viden og få midler være nok. Andre steder er der måske behov for en mere organiseret struktur. Organiseringen fastlægges af ledelsen i samarbejde med medarbejderne. De positive medarbejdere, der gennem deres handlinger og eksempel, medvirker til at forhindre eller begrænse uønskede hændelser, erhverver samtidig kompetence og personlig udvikling. Det lært kan de bruge til at sikre kollegaer, familie og dem selv, og være med til at bevare arbejdspladsen intakt. Virksomhedens kunder opnår større leveringssikkerhed. Mange har leveringssikkerheden højt prioriteret i forbindelse med valg af leverandør. Virksomhedens forsikringsselskab skal udrede mindre erstatninger og kan derfor ofte tilbyde en lavere præmie, når sikkerheden er dokumenteret. Samfundet vinder også, fordi arbejdspladser, der undgår at blive lukket eller nedskåret, er en gevinst for samfundet. Lokalsamfundet undgår, at ledige medarbejdere skal hjælpes videre. Hjælp at hente Mange står klar til at hjælpe virksomheden videre, hvis man ønsker at etablere internt beredskab eller blot at sikre, at medarbejderne får bedre kendskab til brandsikring og brandbekæmpelse samt førstehjælp og brug af hjertestartere m.v. Det stedlige kommunale redningsberedskab (brandvæsen) vil være et godt sted at starte, men også en række private rådgivningsvirksomheder kan hjælpe, især med organisering af beredskabet samt anskaffelse af materiel og afholdelse af øvelser og specialkurser. Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab (SAVIB) vil kunne vejlede ved at henvise til de relevante rådgivere ud fra jeres ønsker. Hvorfor tøve? Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark eller Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab vil eventuelt kunne foranledige, at en uvildig rådgiver kan deltage i et sikkerhedsudvalgsmøde og give flere informationer og input til, hvordan I kan gribe sagen an. Derfor denne opfordring: Sæt emnet på dagsordenen til næste møde i sikkerhedsudvalget. 15

16 brandbevægelsen Rygende god kampagne Ældre er i risikogruppen, når det handler om brand i hjemmet. Derfor er opsætningen af røgalarmer vigtig i det forebyggende arbejde. BrandBevægelsen, som sforbundet er medlem af, iværksatte derfor en røgalarmkampagne i uge 45. Af Mads Jakobsen I starten af november skænkede Brand- Bevægelsen med støtte fra TrygFonden røgalarmer til opsætning i private hjem i 10 kommuner. Kommunerne har selv udpeget de ældre borgere, der skal have en eller flere røgalarmer sat op i hjemmet. Målet med røgalarmkampagnen er at nå ud til de ældre og deres netværk. De involverede kommuner er: København, Århus, Bornholm, Guldborgsund, Ringkøbing-Skjern, Frederikssund, Fåborg-Midtfyn, Haderslev, Skanderborg og Mariagerfjord. Hver kommune har fået udleveret op til 200 røgalarmer til opsætning hos ældre borgere. Opsætning på Bornholm Opsætningen af den første kampagnerøgalarm på Bornholm skete med stor pressebevågenhed. 94-årige Åge Cecilius Løbner-Olesen, der bor i Nexø, fik som den første opsat røgalarmen af borgmester Bjarne Kristiansen. Røgalarmerne bliver leveret med et batteri, der kan holde i minimum 10 år. Dermed slipper Åge Cecilius for at skulle op på en skammel for at skifte batteriet en gang hvert år, når det går dødt. Hvis jeg hører alarmen, når jeg ligger i min seng, så er jeg godt klar over nu, at jeg skal komme op i en fart. Også selv om jeg har dårlig hofte. Lyden fra alarmen er meget høj og gennemtrængende, så den er nem for mig at høre, sagde Åge Cecilius, efter at Bjarne Kristiansen havde kontrolleret, at røgalarmen fungerede. Ældre en risikogruppe De ældre er særligt udsatte for at dø ved brand i hjemmet. For 2006 var tallet 71 omkomne med 27 personer over 67 år. I 2007 omkom ligeledes 71 personer i brande i Danmark. Heraf var 32 personer over 67 år. I gennemsnit er 40 procent af de omkomne i dødsbrande altså 67 år eller derover. Samtidig viser undersøgelser, at der er færre røgalarmer i de ældres boliger end i resten af landets boliger til trods for, at de ældre borgere altså er i risikogruppen. Røgalarmkampagnens formål BrandBevægelsens mål er at nedbringe antallet af omkomne og tilskadekomne ved brand. Et af indsatsområderne er røgalarmkampagnen i uge 45. Ud over det allervigtigste at redde menneskeliv er de økonomiske, sociale og psykologiske besparelser for såvel enkeltpersoner som samfund betydelige ved en nedbringelse af antallet af døde og tilskadekomne ved brand. Vi kan alle gøre noget Røg kaldes også for den tavse død. Den dræber i løbet af få minutter, og røgen vækker ikke en sovende beboer. Men det gør en velfungerende røgalarm. Og den koster under kr Budskabet er, at vi alle for få midler kan gøre en aktiv indsats imod brand i hjemmet. Kampagnen skulle gerne skabe opmærksomhed om projektet i medierne og dermed få budskabet ud til endnu flere ældre borgere og ikke mindst deres netværk. Hvis de bliver klar over, at opsætningen af en røgalarm kan bidrage til en højere sikkerhed i hjemmet hos bedstemor eller naboen, vil vi være nået langt i det forebyggende arbejde. 16

17 brandforebyggelse Brændpunktet i uge 40 Skoler og redningsberedskaber varmer i denne uge op under temaet børn og brand. Forsvarsministeren skød brandforebyggelsesugen i gang i Århus. Af Mads Jakobsen Foto: Pil Storm Giersing Mandag den 29. september tog Århus Brandvæsen imod en flok børnehaveklassebørn, som skulle lære at blive brandsikre voksne. Forsvarsminister Søren Gade og Århus borgmester Nicolai Wammen deltog i arrangementet og videregav deres gode råd til børnene. Skolelærere og brandmænd er enige om, at de gode vaner, der grundlægges i barndommen, følger med resten af livet. Derfor har skoler og kommunale redningsberedskaber indgået et samarbejde, og hvert år i uge 40 står de sammen om at lære børn, hvordan de omgås ild, og hvad de stiller op, hvis uheldet er ude. Brandforebyggelsesugen er en årligt tilbagevendende kampagne, som flere og flere kommuner har taget til sig. Således satte blandt andet Aalborg, Vejle, Tønder, Hjørring, Ringsted, Roskilde og Esbjerg m.fl. brand og røg på skoleskemaet i uge 40. Klasseundervisningen om brand tager udgangspunkt i sstyrelsens undervisningsmaterialer, som der op til uge 40 var bestilt af af landets skoler. Et af materialerne er det helt nyudviklede Lær om brand, som særligt henvender sig til børnehaveklasser, og som omfatter både elevhæfte, lærervejledning, forsøgssæt og idéfolder til redningsberedskaberne. Kampagneugen er udviklet af sstyrelsen, som udgiver undervisningsmaterialerne Ild en farlig ven (4.-5. klasse), (7.-9. klasse) og Lær om Brand (børnehaveklasse), som er udviklet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og TrygFonden. 17

18 mindehøjtidelighed Redningsfolk hædres og mindes To begivenheder er blevet slået sammen til én: Den Danske Redningsberedskabspris og Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk. For første gang blev den samlede ceremoni afholdt fredag den 3. oktober i Holmens Kirke. Af Mads Jakobsen Ved Falcks 100 års jubilæum i 2006 donerede Falck en mindesten for omkomne brand- og redningsfolk. De erindres hvert år ved en mindehøjtidelighed i Holmens Kirke i København, hvor mindestenen også er anlagt. Den første fredag i oktober mindes omkomne brand- og redningsfolk. I år holdt Holmens Kirkes provst, Ejgil Bank Olesen, en tale for de omkomne redningsfolk. Afholdelse af prisuddeling Kredsen af organisationer bag Den Danske Redningsberedskabspris, herunder også Falck, har fundet det relevant at samle begivenhederne omkring mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk og overrækkelsen af redningsberedskabsprisen. Begge begivenheder har til hensigt at hædre brand- og redningsfolk, der har ydet et stort stykke arbejde til gavn for det danske samfund. Sammenlægningen var derfor en naturlig beslutning for alle organisationerne bag de to begivenheder. Ingen prisuddeling for 2007 Den Danske Redningsberedskabspris blev ikke uddelt for Det skulle ellers have været anden gang, at prisen skulle uddeles. Organisationerne bag priserne havde valgt, at indstillingerne, der var blevet indsendt, ikke kunne retfærdiggøre en prisuddeling. Formand for priskomiteen Bjarne Laustsen kunne dog afsløre, at prisen for 2008 vil blive uddelt. Formand for priskomiteen Bjarne Laustsen 18

19 frivillig i Honduras Frivillig i Honduras Af Rikke Søndergaard, frivillig i Kreds Aalborg Som frivillig brandmand og rejselysten er det rigtig rart at få bekræftet det tætte og specielle sammenhold, som findes mellem såvel frivillige kolleger, men også mellem brandmænd på det globale plan. Når jeg er ude i den store verden, lægger jeg, hvis muligt, ruten forbi den lokale brandstation for at hilse på, men også for at få stillet min nysgerrighed omkring, hvordan redningsberedskaber og brandtjenester fungerer uden for vores velfærdssamfund i Danmark. I starten af 2008 boede jeg fem mdr. i det spansktalende land Honduras, som er det næstfattigste land i Mellemamerika. Det er ca. 2,5 gang så stort som Danmark, har 7 mio. indbyggere og er en af de tidligere banan-republikker. Mit formål med opholdet var at tage et semester på universitetet derovre som led i min uddannelse på Aalborg Universitet. Jeg havde også tid og mulighed for at rejse til Peru og Bolivia i 20 dage, hvor jeg bl.a. besøgte en frivillig brandmand, Miguel Alem, som viste mig Santa Barbara brandstationen i La Paz (hovedstaden i Bolivia, som efter Haiti er det fattigste land i hele Syd- og Mellemamerika). Denne brandstation bestod af en container, der fungerede som kontor og materieldepot, og uden for stod deres to udrykningskøretøjer. Det ene var doneret fra Frankrig og stort set ubrugeligt, fordi det ikke kunne trække op ad bakkerne (La Paz er verdens højst beliggende hovedstad ca m over havet, og der er utrolig mange rigtig stejle gader). I Bolivia er det hovedsagligt politiet, der fungerer som brandmænd, og alene i La Paz findes der tre forskellige numre, som man kan ringe til brandvæsenet på. Disse tre forskellige frivillige brigader og politiet arbejder uafhængigt af hinanden, hvilket ifølge Miguel giver en del problemer. I Lima (hovedstaden i Peru) besøgte jeg brandstationen i distrikt 28 i bydelen Miraflores, som er den travleste station i hele Peru. De står både for brand, redning og ambulanceudrykning og har ca. 60 udrykninger om dagen. Både i Peru og Bolivia er de ansatte 100 % frivillige og får altså ingen løn for deres arbejde. Alligevel formår de konstant at bemande stationen i Miraflores med 6-10 velkvalificerede medarbejdere. Peru er et land i udvikling, hvilket kunne ses på både udstyr og uddannelsen af personalet. Løjtnant Gustavo Villavisencio Carpena, som viste mig rundt, er chef og instruktør for deres K-9 Eftersøgnings- og Redningshold (der er ofte jordskælv i Peru, og der er mange bjerge, hvilket betyder, at dette er særlig relevant der). I Bolivia er det hovedsagligt politiet, der fungerer som brandmænd Efter jeg vendte tilbage til Honduras, arbejdede jeg to uger ved Los Bomberos de La Ceiba, den døgnbemandede hovedbrandstationen i La Ceiba. Brandstationen, som ligger i kvarteret Barrio Inglés tæt på stranden (et kvarter, som man skal holde sig væk fra efter mørkets frembrud), står for al udrykning angående brand, redning og ambulance. Alle brandmænd kører både til brand, redning, fungerer til tider som kystlivreddere og kører med i ambulancen. De fastansatte brandmænd arbejdede i tre hold på 24 timers vagter med skift kl. 9 om morgenen, mens jeg arbejdede i dagsvagter, fordi den øverstkommanderende ikke mente, det var sikkert for mig at færdes i kvarteret om aftenen og natten. En fuldtidsbrandmand i Honduras arbejder minimum 240 timer om måneden og har en månedsløn på ca. 1300,- kr. Derudover er det sådan, at man kan få inddraget sine fridage helt eller delvist, hvis man begår en fejl, som f.eks. at møde for sent, ikke udføre de opgaver man skal, eller hvis man ikke er reglementeret påklædt. Uddannelsesmæssigt var niveauet ikke særlig højt blandt brandmændene, og der skal ikke nogle specielle forudsætninger til for at få arbejde som brandmand i Honduras. Man starter som rekrut, og så arbejder man sig op og får erfaring. Der» 19

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen,

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Niels

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Mads Emil Petersen,

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept. 2012 kl.19.00 på Løgumkloster Brandstation

Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept. 2012 kl.19.00 på Løgumkloster Brandstation Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept. 2012 kl.19.00 på Løgumkloster Brandstation Afbud: Allan Dalager, Jens Svane, Jesper Krarup, Peter N. Petersen, Torben Thøstesen,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

Ansvarlige Relationer

Ansvarlige Relationer 1 gør Corporate Responsibility til en del af kundens hverdag Målgruppe Forældre med børn på 5 7 år og folkeskole lærere der underviser børn på 5 7 år. Kampagnemål Et vigtigt initiativ i s Corporate Responsibility

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2008... 6. KREDS Mariagerfjord...

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2008... 6. KREDS Mariagerfjord... Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB.................................. 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2008................................................... 6 Ag dimsun og ag frivun........................................................

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Forsvarsministeriet, AG FRIVUN. Undersøgelse af Frivilligområdet

Forsvarsministeriet, AG FRIVUN. Undersøgelse af Frivilligområdet Capacent Indhold Summary 1 1. Indledning 7 1.1 Baggrund 7 1.2 Analysens formål 7 1.3 Metode 10 1.4 Frivilligbegrebet i redningsberedskabet 10 2. Baggrund 12 3. Beredskabsstyrelsens frivilligområde 15 3.1

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Typografi. aidbykahl

Typografi. aidbykahl Typografi. AidByKahl hvordan? Hvad hvorfor Hvad går opgaven ud på? Opgaven går ud på at lave et redesign AidByKahls informations og kursus brochure. Det er vigtigt for kunden at brochuren bliver mere sælgende

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Kursusprogram Efterår 2014

Kursusprogram Efterår 2014 Kursusprogram Efterår 2014 Introduktion til bisidderservice Kurset handler om at være bisidder for andre, der har behov for støtte, hjælp og tryghed i mødet med myndigheder, institutioner og organisationer.

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Indholdsfortegnelse 001. Brandslukningsoverenskomsten efter 2009 3 002. Godkendelse af milepælsplan for revidering

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET

FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET Vi ses til Nytårsgudstjenesten! Sæt datoen i kalenderen, og kom og vær med: Region Hovedstadens højtidelige Nytårsgudstjeneste

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Beredskabsfaglige opgaver

Beredskabsfaglige opgaver Bilag 6 Beredskabsfaglige opgaver Udarbejdet af: Operationelt beredskab Tovholder: Jan Bruun Holbæk (JB) Jesper Christensen Kalundborg (JC) Søren Lundhild Lejre (SL) Lars Karlsen Odsherred (LK) Per S.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere