Smertehåndteringskursus til tyrkiske kvinder-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smertehåndteringskursus til tyrkiske kvinder-"

Transkript

1 Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier, Kandidatmodul 1, Forår 2014 Smertehåndteringskursus til tyrkiske kvinder- Et indblik i et sundhedsfremmende tiltag med Bourdieus videnskabsteoretiske blik. Udarbejdet af: Camilla Baungård Hansen Anneke Vang Hansen Christian Ystrøm Nesli Baldan ANTAL TEGN: NORMALSIDER: 80 Vejleder: Naja Vucina Pedersen Roskilde Universitet

2 Forord Projektets kapitel 1 indledes med afsæt i problemfeltet, for derigennem at introducerer den konkrete problemstilling om ulighed i sundhed, samt en begrundelse for projektets berettigelse. Herefter følger problemformulering og begrebsafklaring. I begrebsafklaringen defineres de centrale begreber som problemformuleringen bygger på, og dermed hvordan disse begreber gennemgående anvendes i hele projektet. Afslutningsvis følger en afgrænsning som præciserer projektets valg og fravalg, samt en beskrivelse af den valgte case. I kapitel 2 vil vi redegøre for projektets teoretiske ramme, herunder en gennemgang af de begreber vi anvender i vores analyse. I kapitel 3 beskrives metode og metodologi, samt hvordan vi gennem vores arbejde med projektet, vil være i stand til at belyse problemformuleringen. Herunder vil vi forklare og præsentere vores overvejelser angående valget af empiri. Derefter følger en gennemgang af vores analyse metode. Afslutningsvis følger etiske overvejelser, samt en refleksion over validiteten i dette projekt. I Kapitel 4 følger vores analyse. I denne fremanalyseres, hvilke forståelser og determinerende strukturer, som strukturerer smertehåndteringskurset, og dermed det sundhedsfremmende arbejde. Afslutningsvis indeholder kapitel 5 en diskussion over vigtigste pointer og resultater fra vores analyse, samt en diskussion over anvendt teori og metode. Sluttelig følger en konklusion, hvor der konkluderes på projektet, og den viden vi har tilvejebragt gennem vores arbejde. En særlig tak til kursisterne samt de kursusansvarlige i smertehåndteringskurset for deltagelse i projektet. Ydermere en tak til vores vejleder Naja Vucina Pedersen, der har vejledt os gennem dette projekt. 1

3 Abstract The project aims to investigate a specific health promotion practice. The project is an empirical case study on a municipal pain management course organized for ethnic minorities in Denmark. The course consists of Turkish women, who are illiterate and are not affiliated with the labor market. The women can also be seen as a social category related to problems in health inequality. The course is therefore related to the national public health strategy which seeks to address the health inequality problem. The theoretical framework of this project is Bourdieu's structuralist constructivism through which we understand the social practice that takes place on the course. Bourdieu's theory seeks to bridge the gap between subjectivism and objectivism - through the concept of habitus and field. Based on Bourdieu's theoretical abstractions, it becomes possible to understand the practice from both subjective perceptions and objective conditions (such as laws, political strategies and regulations). Through this theoretical abstraction, we try to understand how health promotion is practiced and understood in the context. The pain management course mainly aims to teach the participants how to live an active life in spite of chronic pain. Additionally, a political goal is to give the women the necessary energy to get into employment. Furthermore, an objective condition is that the Turkish women are forced to participate in the course. If they don t participate they risk losing financial support from the state Throughout the project, we especially found that two policy fields are affecting the pain management course : A health political field (the national public health strategies etc.) and a legal field (which includes social legislation affecting the Turkish women s daily lives). In our study these fields represents the objective structures which have a constitutive effect on the social practice. These objective structures represent a power over the pain management course as they are crucial to how it is possible to think and plan health promotion. The subjective part of our study is based on interviews with both the Turkish woman and with the courses educators. Through the interviews we have collected empirical materiel and knowledge about the participants' health concepts and health promotion ideas. Furthermore these subjective views on health promotion are understood in combination with the objective structures through the concept of habitus. The course educators have a individualistic approach to health promotion via individualistic empowerment. This means that the health promotion strategy of the course becomes a focus on the individual s ability to act and improve their own health. This is an individualistic health promotion discourse - and also a part of the objective structures. We are throughout the project augmenting that this is reproducing social inequalities in health. The Turkish women understand health as being not-sick which results in a lack of understand in the purpose of the course. They don t understand that it is possible to promote health if one has a chronicle condition. Additionally, the Turkish women feel strongly violated by being forced to participate on the course. This is an objective condition which has a highly constitutive effect on the practice. The Turkish women are reluctant against the course health promotion methods and agenda, which means they don t change their views on health. In this project we argue that an individualistic approach to health promotion regarding vulnerable groups in order to be efficient needs to focus on socioeconomic conditions. 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Case beskrivelse Smertehåndteringskurset Case beskrivelse De tyrkiske kvinder Teori afsnit Felt Det sundhedsfremmende felt Habitus de tyrkiske kvinder & kursusansvarlige Kapital Ressourcefordeling i smertehåndteringskurset Symbolsk Vold Metodisk og metodologisk afsnit Videnskabsteoretisk ramme Metodologisk tilgang og tilgang til feltet Selvobjektivering og færden i feltet Præsentation af empirisk grundlag Valg af deterministiske forhold Fremstilling af interviews Analysemetode Etiske overvejelser Adgang til feltet og interviewsituationen En sårbar gruppe Validitet Validitet i forhold til metodologi Validitet i forhold til empiriproduktion Analyse afsnit Matrix Indledende analyse Det sundhedspolitiske felt Sundhedsfremmende tiltag - i relation til det sundhedspolitiske felt Nationale strategier - ulighed i sundhed Det lovgivningsmæssige felt

5 4.3. Primæranalyse: Sundhedsfremme på smertehåndteringskurset en feltanalyse Objektive og subjektive strukturer der spiller ind på smertehåndteringskursets praksis Tvungen deltagelse Kursusansvarliges ideer > < systemets beskæftigelseskrav Forståelser af sundhedsfremme i smertehåndteringskurset Kursusansvarliges sundhedsfremmebegreb Kursusansvarliges sundhedsfremmestrategi Empowerment De tyrkiske kvinders sundhedsforståelse Dynamik og (magt)positioner i feltet Positionernes betydning for den sundhedsfremmende praksis Anerkendelse> <krænkelse Aktivitetskrav> <passivitet Afrunding Diskussion Analysenær diskussion Doxiske sundhedsforståelser Tvungen deltagelse Muligheden for sundhedsfremme i praksis Reproducerer smertehåndteringskurset ulighed i sundhed? Reflekterende selvkritisk diskussion Projektets anvendelse af konstruktivistisk strukturalisme Individets frie spillerum - i form af habitus Konklusion Litteraturliste Bilag

6 1. Indledning jeg forstår ikke hvad de vil med mig! fortæller Funda i forlængelse af, at hun er påbegyndt et ressourceforløb. Smertehåndteringskurset er Fundas andet ressourceforløb. Det første forløb var et kursus over to til tre måneder, sammensat for flygtninge, hvor Funda følte sig malplaceret. Selvom dette kursus er sammensat af en mere lignende målgruppe, har hun svært ved at se sig selv i konteksten. I et fængsel findes der både voldtægtsforbrydere, gangstere og folk der blev nødt til at beskytte sig selv og dermed udøve kriminalitet, men de er alle placeret samme sted. Vi er ligesådan også meget forskellige på kurset Funda fortæller i forlængelse af dette, at hun ikke frivilligt ville deltage i kurset. ( ) Funda beretter, at det for hende er ugennemskueligt at forstå kursets agenda. Hun uddyber dette ved, at de igennem kurset er blevet oplyst om, at de ikke kan gøre noget ved deres sygdomme, da de er kroniske syge. De skal derimod lære at leve med deres symptomer. Så jeg ved ikke, hvad de vil, måske sende mig tilbage til arbejdsmarkedet som jeg ikke kan magte. Systemet siger du kan ikke blive førtidspensioneret, du kan ikke arbejde, du kan ikke få et flexjob, hvad skal jeg så gøre?! ( ) De forventer, at jeg bliver aktiv og glemmer mine smerter, men vand er altid vand, om man drikker det her på kloden eller på månen vil det altid være vand. Sådan er mine smerter også, de ændrer sig ikke fordi jeg ændrer placering. Jeg kan ikke imødekomme disse forventninger (Bilag 1) Ovenstående citat omhandler dele af dette projekts problemstilling og introducerer til vores case - smertehåndteringskurset for borgere med anden etnisk baggrund. Ovenstående citat er en del af vores empiriprodukt, et referat af mødet mellem os og en kursist på smertehåndteringskurset. Smertehåndteringskurset er et nyetableret sundhedsfremmende tilbud, som udbydes til kvinder med ikke-vestlig baggrund, som ikke taler dansk, i en kommune. Målgruppen er kvinder, der lider af kroniske smerter og endvidere ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. En målgruppe som i høj grad kan relateres til det velkendte problem om ulighed i sundhed, idet de har alvorlige helbredsmæssige sociale og sundhedsmæssige problemer. Smertehåndteringskurset kan således forstås som et led i den sundhedspolitiske indsats, om at udligne uligheden i sundhed. Som det fremgår af ovenstående citat, forekommer der en del problemer for kursisterne ved at være tilknyttet sundhedssystemet, og dermed smertehåndteringskurset. Især lægger kursisten 5

7 vægt på den objektive betingelse, at hun er tvunget til at deltage fra systemets side. Endvidere forklarer hun, om sin personlige smerteforståelse og at denne ikke accepteres i smertehåndteringskursets praksis. Disse problematikker er blandt andet dette projektrapports omdrejningspunkt. At forstå smertehåndteringskursets sundhedsfremmende praksis ud fra både deltagernes perspektiver og ud fra de objektive krav, love og betingelser, der udgør de objektive rammer Problemfelt Projektgruppen blev dannet relativt hurtigt, ud fra en fælles interesse i at undersøge et sundhedsfremmetilbud for etniske minoriteter i Danmark. Etniske minoriteter er i høj grad knyttet til den samfundsmæssige udfordring om ulighed i sundhed. I Sundhedsprofilen Etniske minoritets sundhed lyder det, at ( ) i alle indvandrergrupper er der en større andel med langvarig sygdom sammenlignet med etniske danskere (Singhammer 2005/2008: 30). At borgere med anden etnisk baggrund har dårligere selvvurderet helbred, dårligere mental sundhed, føler sig oftere mere stressede, er generet af smerter, og har tendens til flere livsstilssygdomme end etniske danskere (Singhammer 2005/2008). I Sundhedsprofilen stilles der ligeledes skarpt på, at problemstillingen skyldes, at ( ) Forskellige sociale, kulturelle og genetiske faktorer kan spille en rolle for sygdomsmønsteret hos indvandrerbefolkningen. Den højere sygdomsbelastning hos indvandrerbefolkningen skyldes formentlig et komplekst samspil mellem disse faktorer (Singhammer 2005/2008: 46). Dette vidner om, at der er tale om ulighed i sundhed, der både er socialt, kulturelt og biologisk disponeret. Endvidere lægger Sundhedsstyrelsen vægt på at ( ) etniske minoriteter talmæssigt kun udgør en mindre del af det samlede antal patienter i det danske sundhedsvæsen, oplever ansatte inden for sundhedsvæsenet ofte etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Dette skyldes en bred vifte af faktorer såsom kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund (Sundhedsstyrelsen 2010: 1). Vi ser således, at der er et samfundsmæssigt behov for sundhedsfremmestrategier vedrørende etniske minoriteter i Danmark. I dette henseende lægges der samtidig vægt på, at også specifikke 6

8 kulturelle sundheds/sygdomsforståelser kan spille ind på hvordan sundhedsfremme kan etableres således, at befolkningsgruppen imødekommes. Vi forholder os i gruppen til én specifik praktisk og social kontekst smertehåndteringskurset for tyrkiske kvinder. Nærværende projekt er således et empirisk studie, hvor vi forsøger at forstå en bestemt praksis i sammenspil med de konkrete samfundsmæssige og sociale betingelser. Vi forstår ulighed i sundhed som tæt forbundet med social ulighed, idet vi mener, at eksisterende hierarkiske strukturer som forskelle i uddannelse, indkomst og boligforhold, udgør sundhedsmæssige konsekvenser, som interagerer og forværrer problemet. Er man for eksempel økonomisk dårligt stillet, påtager man sig dårlige jobs, som øger muligheden for at pådrage sig nedslidning og sygdomme. Dette forringer oftest indkomstniveauet, som ydereligere vanskeliggør at kunne tage vare på egen sundhed. Ifølge Betina Dybbroe og Nanna Kappel, kan ulighed i sundhed endvidere manifestere sig som en kropsliggørelse af mennesker i bredeste forstand. Hermed menes, at sociale uligheder sætter sine spor i både biologiske og psykologiske sygdomsfænomener. Billedet er en både medicinsk og sociologisk refleksion over den usynlighed og uundgåelighed, hvormed sociale vilkår bliver til krop, sjæl, sind og biologi (Dybbroe & Kappel 2012: 41). Ulighed i sundhed er i denne forstand ikke kun kropsliggjort, men bliver en del af individets identitet, som samtidig skal forstås som indlejret i den samfundsmæssige kontekst, i institutioner, og i hverdagslivets kultur og praksis. Samtidig forholder vi os i dette projekt til ulighed i sundhed, som knyttet til sundhedspolitik. I vores forståelsesramme udgør politiske strategier indenfor sundhedsområdet et diskursivt spændingsfelt, for hvordan det bliver muligt at arbejde med sundhedsfremme. Hermed også, hvordan sundhedsfremme tænkes og praktiseres indenfor vores case smertehåndteringskurset. Historisk set er sundhedsfremme et relativt nyt begreb, hvormed der til stadighed mangler forskning i sundhedsfremmetænkning, metoder og strategier. I en klassisk definition fra WHO s Ottawa Charter 1986, defineres sundhedsfremme som ( ) en proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, tilfredsstille behov og at ændre eller at kunne klare omverdenen. Sundhed betragtes derfor som grundlag for det daglige liv og ikke som livets formål (Ottawa Charter 1986 citeret i Bransholm Pedersen, Baagøe Nielsen & Land 2012: 28). 7

9 WHO s sundhedsfremmedefinition er til dels for bred til konkret anvendelse i sundhedspolitiske strategier. Derudover kan man argumenterer for, at sundhedsbegrebet virker utopisk. Omvendt anskueliggør definitionen, et element indenfor sundhedsfremmetænkning og politisk planlægning som vi finder relevant i dette projekt. Nemlig hvorvidt sundhedsfremme bør orienteres mod det enkelte individ eller grupper. Individuel orienteret sundhedsfremme omhandler at forbedre den enkeltes egen sundhed. Den kollektivt orienterede sundhedsfremme handler derimod om gruppens handlemuligheder, i sammenspil med de strukturer og betingelser, der spiller ind på menneskers hverdagsliv. I forlængelse af dette bliver det nærliggende at inddrage empowermentbegrebet. Empowerment er nemlig en central sundhedsfremmestrategi der sigter mod at styrke det enkelte individs eller gruppens handlekompetencer i denne sammenhæng i forhold til at øge sundhed. John Andersen beskæftiger sig i artiklen Sundhedsstrategier i et empowermentperspektiv med at identificere forskellige diskurser indenfor velfærdspolitikken som begge kaldes empowerment. Han argumenterer for, at Begrebet bruges ( ) i meget forskellige betydninger: Det spænder fra en individualistisk ( ) og ekstremt individualiserende tag ansvar for dig eget liv og sundhed -tankegang til en solidarisk og kollektiv fælles kamp og fælles ansvar for vores alles sundhed -tankegang (Andersen 2012: 165). På det individuelle niveau kan der således være tale om sundhedsfremmende strategier, der relaterer sig til adfærd som livstilsvaner og brug af sundhedsvæsenet. På det kollektive niveau er der derimod tale strategier der involverer sociale, økonomiske og kulturelle forhold, som spiller en rolle for gruppens muligheder for at leve i sundt. Vi forestiller os, at sundhedspolitiske strategier på makroplan tager udgangspunkt i disse diskurser. Heraf mener vi, at kunne spore et tydeligt afsæt i en individualistisk sundhedsfremmeforståelse i den måde sundhedsfremme tænkes og praktiseres på dansk jord. Dybbroe og Land forklarer forholdet: Henover de seneste ti år er neoliberal samfundsforståelse blevet det dominerende udgangspunkt for udviklingen af sundhedsindsats og for den måde, forholdet mellem sundhedsvæsen, borger og sundhedsprofessionelle i Danmark former sig. Borgerens adgang til det sundhedsmæssige felt og til professionel hjælp hviler i stigende grad på privatiseringens udvikling og dermed på borgerens egen økonomiske og sociale kapital (Dybbroe & Land 2012: 13). Dette er i høj grad tydeligt i den tidligere VK-regerings forebyggelsesprogram, hvor der blev sat eksplicit fokus på individets eget ansvar i forhold til sundhed (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002: 10). En diskurs som vi ser også er gennemgående, i den nuværende 8

10 regerings forebyggelsesprogram fra Disse forebyggelsesprogrammer bygger især videre på en individuelt orienteret risikotænkning i forebyggelse af livstilssygdomme (KRAM). Den stærkt dominerende KRAM-diskurs i sundhedssystemet, udmønter sig således især i adfærdsregulering af individets valg af livsstil. Når det kommer til vores forståelse af ulighed i sundhed, ser vi den individualistiske tænkning som problematisk. Som nævnt forholder vi os til ulighed i sundhed, som uløseligt forbundet med socioøkonomiske forhold. På den måde bliver det relevant, i særdeleshed i forhold til dette projektskrivelse, at sætte spørgsmålstegn ved socialt- og økonomisk udsattes mulighed for at handle, for at forbedre egen sundhedstilstand. For at videreføre denne kritik og sundhedsfremmetænkning, har vi valgt at tilslutte os Bourdieus teoretiske paradigme. Bourdieus teori handler netop om at forstå mennesket og verden ud fra et sammenspil, imellem individet i dets omverden. For Bourdieu må mennesket, først og fremmest forstås ud fra dets socioøkonomiske position i samfundet. Heraf dets placering indenfor forskellige sociale praksisser. Bourdieu tilbyder dermed en forståelseshorisont, hvorfra vi kan forstå både de ydre strukturers indvirkning, og individers kognitive strukturers påvirkning, på en given social sundhedsfremmende praksis. Vi søger igennem denne projektskrivelse at biddrage, med en ny måde at tænke sundhedsfremme forbundet med menneskers socioøkonomiske materielle position i konteksten. Vores antagelse er, at der i vores nutidige samfund gøres store bestræbelser på at reducere ulighed i sundhed for etniske minoriteter. I dette projekt ønsker vi at undersøge praksis og sundhedsforståelser inden for vores case, smertehåndteringskurset. Dette begrundet med, at vi finder det interessant at undersøge, hvorledes et konkret tilbud kan virke sundhedsfremmende for tyrkiske kvinder. Vi finder derfor relevans i at klarlægge den praksis, der forefindes i smertehåndteringskurset, og undersøge sammenhænge mellem denne praksis og de tyrkiske kvinderes sundhedsforståelser. Vi søger at undersøge kurset ud fra to forskellige perspektiver de subjektive og objektive strukturer. Vi antager, at der på smertehåndteringskurset findes et strukturelt mål, der er udarbejdet uafhængigt af de enkelte kursister, og at praksis kan forstås i mødet mellem disse strukturer og de enkelte agenter. Heraf fremkommer vores problemformulering. 9

11 1.2. Problemformulering Hvordan bliver sundhedsfremme udfoldet og forstået i smertehåndteringskurset, gennem på den ene side ydre determinerende strukturer, og på den anden side kursisternes og de kursusansvarliges forståelser? 1.3. Begrebsafklaring For at eksplicitere forståelsen af problemformuleringen er det nødvendigt at afklare, hvordan vi forstår og anvender begreberne. Vi læner os i dette projekt op af Bourdieus teoretiske begrebsverden. Vores problemformulering skal forstås ud fra en konstruktivistisk strukturalistisk verdensforståelse, hvor såvel objektive som subjektive strukturer udformer smertehåndteringskursets praksis. Vores undersøgelse handler således om at belyse sundhedsfremmebegrebet ud fra dette teoretiske princip. Ydre determinerende strukturer: Ved de ydre determinerende strukturer forstår vi den strukturalistiske del af undersøgelsen. Det vil sige de krav, love og institutionelle betingelser, der spiller ind på smertehåndteringskursets sundhedsfremmende praksis. Disse ydre strukturer virker styrende for praksis, og er samtidig en reproduktion af de overordnende magtfelters selvfølgeligheder. I dette projekt har vi konstrueret to magtfelter som vi mener i særlig høj grad er medkonstituerende for smertehåndteringskurset. Det er henholdsvis det lovgivningsmæssige felt og det sundhedspolitiske felt. Dette bliver uddybet senere i rapporten. Kursisternes og de kursusansvarliges forståelser: Ved forståelser menes informanternes subjektive forståelser, der skal forstås i relation til de objektive strukturer. Teoretisk anvendes Bourdieus habitus begreb til at forklare forholdet. Habitus kan skitseres som kropsliggjorte erfaringer, der formes igennem individets socialisering i verden. Dermed danner habitus grundlaget for individets perception af og handlen i verden. Subjektive strukturer kommer i dette projekt til udtryk fra udtalelser af vores informanter, som er kvinder med tyrkisk baggrund, samt smertehåndteringskursets ansvarlige. Disse udsagn indebærer inkorporeret sundhedsopfattelser og særlige handledispositioner. Habitusbegrebet udfoldes yderligere i teoriafsnittet. 10

12 De ydre determinerende strukturer og kursisternes og de kursusansvarliges forståelser er valgt, da vi finder at de i relation til hinanden, kan redegøre for smertehåndteringskursets praksis. Dette danner blandt andet grundlag for, hvordan feltet struktureres, og dermed hvorledes sundhedsfremme forstås og udfoldes i denne kontekst. Sundhedsfremme: I projektet forholder vi os til sundhedsfremme som et begreb, der først bliver meningsgivende i relation til en praksis. På den måde, at vi benytter og udfolder begrebet igennem vores empiriske analyse af smertehåndteringskursets praksis. Smertehåndteringskursus: Smertehåndteringskurset er et kursus, som er tilknyttet Beskæftigelse og Integrationsafdelingen i en dansk kommune, der udføres i et samarbejde mellem kommunens sundhedscenter og jobcenter. Kurset indeholder vejledning i håndtering af smerter, samt undervisning om sund livsstil. Kurset er et sundhedsfremme projekt, hvis formål er at tage hånd om fysiske som psykiske problemstillinger angående smertehåndtering. Dette udfoldes yderligere under case beskrivelsen af smertehåndteringskurset Arbejdsspørgsmål Ud fra problemformuleringen har vi udarbejdet arbejdsspørgsmål, som anvendes konkret igennem projektet til at besvare problemformuleringen. Hvad stukturer agenterne og feltet? Hvad er kursets og kvindernes agenda? Hvad er kursets og kvindernes sundhedsforståelse? 1.5. Afgrænsning Vi vil i følgende afsnit indsnævre problemfeltet, ved at beskrive hvad vi afgrænser os til at beskæftige os med. I dette projekt er vores overordnede interesse sundhedsfremme i relation til ulighed i sundhed. Vi har afgrænset os til at undersøge en specifik sundhedsfremmende kontekst, smertehåndteringskurset for borgere med anden etnisk baggrund. På den måde bliver vores genstandsfelt smertehåndteringskursets praksis. 11

13 At kursisterne er kvinder med tyrkisk baggrund er således ikke relevant i sig selv, idet kurset principielt kunne være sammensat af blandet køn og/eller forskellige ikke-vestlige etniciteter. Vi afholder os således fra at beskæftige os med henholdsvis kultur- og feministisk teori. Omvendt har det selvsagt betydning for vores endelige empiriske undersøgelser og resultater, at kursisterne er kvinder med tyrkisk baggrund. Gruppen af tyrkiske kvinder kommer endvidere fra en bestemt del af Tyrkiet. Hermed har de sandsynligvis visse fællestræk og sammenfald i livsvilkår, som ikke er gældende for andre samfundsgrupper. Disse forhold kan spille ind på deres socialisering og habitus, som på den måde får en strukturerende betydning for smertehåndteringskursets praksis. I henhold til ulighed i sundhed og etniske minoriteter er integration et nærliggende emne. Vi har imidlertid afholdt os fra at forholde os til integrationsproblematikker. For det første opfatter vi ikke integration som et neutralt begreb, men snarere et ideologisk, politisk eller værdiladet begreb. Dermed mener vi, at begrebet lægger op til en politisk diskussion, som ikke er relevant for dette projekts genstandsfelt. Derudover kan denne afgræsning begrundes med, at deltagerne i smertehåndteringskurset rent praktisk ikke er omfattet af integrationslovgivningen, grundet deres mangeårige ophold i Danmark. Dette har betydning for de ydre deterministiske strukturer, som er strukturerende for smertehåndteringskursets praksis. For det andet, er vores fokus praktisk sundhedsfremme i relation til social ulighed og etniske minoriteter. Hermed er integrationsproblematikken udelukkende relevant, såfremt det italesættes direkte i vores empiri. Endvidere har vi afgrænset os til at anvende Bourdieus teori som teoretisk ramme, eftersom vi mener, at hans synspunkt på de relationelle magtforholds påvirkning, ballancerer godt med et fokus på ulighed i sundhed. Ved at tage udgangspunkt i Bourdieus konstruktivistiske strukturalisme, afholder vi os hermed fra ensidige teoretiske tilgange og et fokus på enten individet eller strukturer. I vores forståelse af smertehåndteringskursets praksis som struktureret af flere forskellige magtfelter, har det været nødvendigt, at vælge de felter vi ser som mest indflydelsesrige for praksis. På den måde har vi fravalgt andre magtfelter, som også har strukturende indflydelse på smertehåndteringskurset. Vi har valgt at beskæftige os med relevant sociallovgivning (det 12

14 lovgivningsmæssige felt) og sundhedspolitiske kommunale samt nationale strategier (det sundhedspolitiske felt) Case beskrivelse Smertehåndteringskurset For at give læseren et indblik i den konkrete case, som er projektets genstandsfelt, følger hermed en beskrivelse af smertehåndteringskurset. Smertehåndteringskurset er tilknyttet Beskæftigelse og Integrationsafdelingen i en dansk kommune. Kurset er bygget op omkring et allerede eksisterende tilbud i regionen, men er udarbejdet og tilpasset borgere med anden etnisk baggrund end dansk, især kvinder med særligt store sproglige vanskeligheder. På kurset er der 12 deltagere, og det forløber over 20 uger med i alt 40 kursusgange af to timers varighed. Kurset består hovedsageligt af to kursusansvarlige, som er uddannet henholdsvis sundhedsplejerske og fysioterapeut. Derudover deltager en tolk, og der er yderligere tilknyttet mentorer til deltagergruppen. Projektbaggrunden bygger på, at borgere i kommunen, som har en anden etnisk baggrund end dansk, modtager en langt større andel af forsørgelsesydelser end borgere med etnisk dansk baggrund (Bilag 2). Endvidere udgør denne befolkningsgruppe en stor andel af de borgere, der visiteres til kommunens sundhedscenter. Projektets overordnede formål er at Borgere i ressourceforløb, med anden etnisk baggrund, får relevant hjælp og støtte til at forstå og håndtere kroniske smerter og til målrettet træning der kan forbedre deres helbredstilstand. Yderligere beskrives det at projektets målsætning er ( ) at reducere smerter og forbedre funktionsniveauet med henblik på deltagelse i beskæftigelsesfremmende aktiviteter (Bilag 2). I smertehåndteringskursets projektbeskrivelse beskrives det, at der i kommunen er erfaring med, at denne befolkningsgruppe har en anden sygdomsopfattelse end etniske danskere. Dette medfører øget smerteopfattelse og generelt øgede begrænsninger i hverdagen. Som helhed betyder det en forværring i helbredstilstanden. Ydermere har denne befolkningsgruppe svært ved at få gavn af de eksisterende tilbud i kommunen, fortrinsvis på grund af sproglige barrierer. Projektet udføres i samarbejde med kommunens jobcenter, og visiteringen foregår derfor gennem kommunens sagsbehandlere. Om deltagergruppen kan man desuden bemærke, at mange af dem er ansøgere om førtidspension efter gældende lovændringer fra 2013 (Beskæftigelsesministeriet). 13

15 Lovændringerne indbefatter, at borgere hvis arbejdsevne er varigt nedsat, skal gennemgå et ressourceforløb som betingelse for tilkendelse af førtidspension. Ressourceforløbet har til hensigt at forestå som en tværfaglig og helheldsorienteret indsats, hvorigennem borgerens arbejdsevne udvikles. Smertehåndteringskurset er for nogle af deltagerne en del af deres ressourceforløb, som er dem pålagt at deltage i ved ansøgning om førtidspension. Indholdet af kurset er dels undervisning og vejledning i håndtering af smerter, dels undervisning om sund livsstil. Derudover sættes der fokus på fysisk træning, som skal imødegå deltagernes fysiske udfordringer. Det er målet med undervisningen, at denne skal tage hånd om fysiske såvel som psykiske problemstillinger angående smertehåndtering. De kursusansvarlige forklarer, at målgruppen anses at bestå af sårbare borgere. Derfor har det været nødvendigt med en konstant reviderende tilgang til undervisningen, således at hver kursusgang planlægges løbende og i takt med deltagernes fremskridt og behov (Bilag 3) Case beskrivelse De tyrkiske kvinder For at få et indblik i hvilke betingelser, der strukturerer de tyrkiske kvinders liv, vil vi her kort karakterisere deltagergruppen i smertehåndteringskurset. Størstedelen af kvinderne er både født og opvokset i Tyrkiet, og har således haft markant anderledes levevilkår at forholde sig til gennem barndommen end etniske danskere. Socioøkonomiske og kulturelle forskelle i socialisering, kan siges at have betydning for de livsbetingelser som kvinderne er vokset op med. Majoriteten af de deltagende kvinder er vokset op i Tyrkiets provinser, og har haft kortvarigt tilknytning til skolesystemet. Enkelte af kvinderne er decideret analfabeter, mens få har afsluttet en gymnasial uddannelse - hvilket på dette tidspunkt anses som en højere uddannelse for en kvinde i Tyrkiet. I kraft af kulturelle betingelser har størstedelen af kvinderne levet et liv i Tyrkiet, hvor de er blevet tidligt gift og dermed indgået i et familieliv med mange, og ofte tidlige, børnefødsler. Kvinderne er hovedsageligt kommet til Danmark i forbindelse med deres ægteskab. Deres tyrkiske sprog er hovedsageligt med dialekt og er ikke flydende tyrkisk. Denne er ydermere påvirket af flere års bosættelse i Danmark, der hverken har medført et flydende dansk sprog eller udvikling af deres medfulgte tyrkiske sprog. I Danmark har de deltaget sporadisk i sprogkurser, men har ikke opnået tilstrækkeligt med sproglige færdigheder til, at det har været anvendeligt i et hverdagsliv. Disse sproglige barrierer kan dermed anses som en begrænsende faktor, for deres færden i det danske 14

16 samfund. Beskæftigelsesmæssigt har kvinderne fortrinsvis haft hårdt fysisk samlebåndsarbejde efter deres ankomst til Danmark. Deres liv er på nuværende tidspunkt især struktureret af deres sygdom, og deres tilknytning til det offentlige forsørgelsessystem. Alle kvinder er bosat i det samme boligområde i pågældende kommune. På baggrund af sociale og kulturelle betingelser er dette lokalområde rammen om kvindernes liv, og deres færden uden for dette område er minimal. 15

17 2. Teori afsnit I dette afsnit præsenteres de teoretisk begreber vi anvender i analysen. Disse introduceres, idet vi ønsker at fremvise hvordan vi har forstået disse begreber, da teori kan forstås og opfattes på forskellige måder, afhængig af læseren. Vi finder det relevant at præsentere vores teori, forinden metoden, da dette vil give læseren et større helhedsblik og lettere forståelse af efterfølgende metodisk og metodologisk afsnit. For at besvare vores problemformulering har vi med Bourdieus teori valgt at tage udgangspunkt i begreberne felt, habitus, kapitaler og symbolsk vold. I følgende afsnit vil vi redegøre for disse begreber, således at det er muligt at anvende dem i analysen for besvarelse af problemformuleringen. Af læsevenlige årsager præsenteres begreberne opdelt, men begreberne skal ses som at de tilsammen udgør et teoretisk system Felt Det sundhedsfremmende felt Felt er et begreb udviklet af Bourdieu, idet han ikke ser begrebet samfund som fyldestgørende, men snarere intetsigende. Dette begrundes med, at samfundet ud fra Bourdieu ikke består af individer, men derimod summen af forskellige relationelle forhold, hvori individerne er ilagt. Ved at bortkaste begrebet samfund og erstatte det med felt siger Bourdieu at Et felt består af en serie objektive, historiske relationer mellem samfundsmæssige positioner, hvis forankringspunkt er forskellige former for magt (kapital), mens habitus består af en serie historiske relationer ( ) (Bourdieu & Waquent 1992: 28). Bourdieu forklarer videre, at begrebet felt er de sociale arenaer som praksis foregår i, og at feltbegrebet er et analytisk begreb, som systematiserer studier af social praksis. Til at beskrive hvorledes felt kan forstås, anvender Bourdieu ofte en spilmetafor: I spillets tilfælde fremstår felter (det vil sige banen, eller spillebrættet, spillereglerne, indsatsen osv.) tydeligt som det, der er, det vil sige en arbitrær og kunstig social konstruktion, et artefakt, der fremstår som sådant i alt, hvad der definerer dets autonomi, dets udtrykkelige og specifikke regler ( ) (Bourdieu 1980/2007: 111). Dette betyder, at der i det sociale rum er areaner, felter, hvori der er 16

18 specifikke gældende regler, normer, logikker, retningslinjer, rammer, med videre (Bourdieu & Wacquant 1992/2002: 85). Feltet kan dermed anses som et netværk af objektive relationer, der eksisterer uafhængigt af individers bevidsthed. Felter er historisk konstitueret og står i et relationelt forhold til hinanden. I ethvert felt er der inkorporeret doxa, hvilket vil sige, at der er anerkendte selvfølgeligheder eller regler, som tages for givet som agenterne i feltet skal agere ud fra, for at blive anerkendt. Doxa udgør nogle indiskutable præmisser som agenterne skal følge, for ikke at blive ekskluderet af feltet. Det er disse doxaer, der bestemmer om agenternes ressourcer har værdi, hvilket har betydning for deres positionering i feltet. Felter kan derfor forstås som hierarkiske sociale rum, hvor agenterne kæmper om indflydelse, til at konstituere det sociale (Bourdieu & Wacquant 1992: 90-91). Et eksempel på dette i vores projekt, er de kursusansvarliges udformning af en projektbeskrivelse over smertehåndteringskurset. For at få projektet godkendt, er det nødvendigt, at trække på det overordnede sundhedspolitiske magtfelts doxaer, i projektbeskrivelsen. Hvis projektbeskrivelsen ikke relaterer til det sundhedspolitiske felt, vil det betyde, at projektet ikke kommer i betragtning. Konsekvensen af dette kunne hermed være, at de kursusansvarlige vil opleve en eksklusion fra feltet. Felter er derfor afhængige af de objektive relationer (doxa, normer, rammer, logikker, med videre), men også af positioner som eksisterer i feltet. Dette betyder, at der eksisterer forskellige positioner i feltet, hvor agenterne kæmper om indflydelse, på de objektive rammer. Derfor kan styrkeforholdet mellem agenterne i et givent øjeblik, ses som feltets struktur (Bourdieu & Wacquant 1992/2002: 86). I denne optik er smertehåndteringskursets strukturer afhængig af de tyrkiske kvinder, kursets ansvarshavende og kommunens position mellem hinanden. Dette grundet, at der i dette relationelle magtforhold kæmpes om, hvem der har magten til at definere spillereglerne. Det betyder at smertehåndteringskurset, og dermed det sundhedsfremmende arbejde struktureres af den magt, henholdsvis kommunen, de kursusansvarlige og de tyrkiske kvinder har til at definere spillereglerne. Felter er forskellige fra hinanden, hvilket betyder at de er sociale rum med forskellige specifikke logikker og krav (Bourdieu & Wacquant 1992/2002: 84-85). Der eksisterer et utal af felter, og som 17

19 nævnt påvirkes disse i relation til hinanden. Bourdieu kendetegner ofte nogle af de dominerende felter (det økonomiske felt, det akademiske felt, det bureaukratiske felt, det juridiske felt og det politiske felt) som magtfelter. Magtfeltet er dog ikke ét specifikt felt, men bestemmes ud fra det relationelle styrkeforhold mellem felterne (Bourdieu1994/1997: 55). Dette gør sig gældende i alle felter. I dette projekt har vi vurderet at magtfelter som det sundhedspolitiske og lovgivningsmæssige felt, har relativ større magt og dermed større styrke til at påvirke smertehåndteringskurset, end smertehåndteringskurset har til at påvirke dem. Felterne kan som nævnt defineres i forhold til de ressourcer og værdier der kæmpes om, og det er disse ressource- og værdiforskelle, som er det objektive grundlag for styrkeforholdet mellem feltets modstridende positioner (Mathiesen & Højbjerg2004:247). Feltbegrebet kan derfor også karakteriseres som et kampfelt, hvor der kæmpes. (Mathiesen & Højbjerg2004:262). I feltet smertehåndteringskurset er der eksempelvis kampe om, hvem der har bestemmelse over de sundhedsfremmende aktiviteter. Her kæmper de tyrkiske kvinder og de kursusansvarlige om hvordan man kan forstå og arbejde med smerter. Felt kendetegnes dermed med arenaer, hvor der udspiller sig konflikter. I hvilket som helst felt kæmper agenterne og institutionerne, med de våben og regler der eksisterer i feltet (Bourdieu & Wacquant 1992/2002: 89). Det vil eksempelvis betyde, at de tyrkiske kvinder, de kursusansvarlige og kommunen anvender lovmæssige regler, logikker og erfaringer til at påvirke hinanden. Felter er afgrænsede arenaer, og der hvor grænsen går, er dertil hvor virkningen ophører. Dette betyder, at en agent eller en intuition er en del af et felt, så længe de er underlagt påvirkninger fra feltet og selv er i stand til at påvirke det. I forlængelse at dette, har vi i dette projekt afgrænset feltet til at være smertehåndteringskurset, som et sundhedsfremmende tiltag, som blandt andet påvirkes at to overordnede magtfelter - det sundhedspolitiske og det lovgivningsmæssige felt. Endvidere ser vi de tyrkiske kvinder og de ansvarshavende som agerende agenter i dette felt. Disse agenter er underlagt de deterministiske ydre påvirkninger, men dog anser vi også, at disse agenter selv er med til at påvirke feltet. Ved at anvende Bourdieu er det for os muligt at operere med både individ og strukturer, og dermed undgår vi kun at operere enten med den ene eller den anden (Bourdieu & Wacquant 18

20 1992: 33). Begrebet felt berører det strukturelle niveau, og derfor redegøres nedenfor for begrebet habitus til at operationalisere individniveauet Habitus de tyrkiske kvinder & kursusansvarlige Bourdieus habitusbegreb anvendes til at beskrive hvordan mennesker opfatter og forstår verden, samt hvordan mennesket i kraft af dette, skaber kontekstafhængige handlinger, der er betinget af denne forståelseshorisont. Habitus skabes gennem socialisering og kropsliggjorte erfaringer. Gennem disse socialiserings- og udviklingsprocesser danner mennesket forskellige anskuelser, som inkorporeres i det enkelte individ, i form af dispositioner. Dispositionerne udgør et system af inkorporerede forståelser, som medfører specifikke handlingsmønstre hos det enkelte individ. Bourdieu forklarer dette således: Habitus er er varige dispositions-systemer, der er prædisponerede til at fungere som strukturerende strukturer, det vil sige som principper, der frembringer og strukturerer praksisser og repræsentationer (Bourdieu 1980/2007: 92). Bourdieu forklarer, at habitusbegrebet er nøglen til at forstå hvorfor vi handler som vi gør, og på måder der netop ikke er et produkt af frie rationelle valg. Derimod af en praktisk fornuft, i forhold til socialt og kropsligt inkorporerede erfaringer og kundskaber. Bourdieu ekspliciterer, at strukturerne i habitus styrer ( ) praksissen, dog ikke på en mekanisk deterministisk måde, men gennem den tvang og de indskrænkninger, dens opfindelser oprindeligt blev gjort til genstand for (Bourdieu 1980/2007: 94). Habitus kan forbinde det objektive med det subjektive, det sociale med det mentale (Bourdieu & Wacquant 1992/2002: ). Dette kan i vores case forstås som, at de kursusansvarlige og de tyrkiske kvinder har socialt og kropsligt inkorporerede erfaringer, som er opnået gennem socialisering i forskellige felter. Et eksempel på dette er, at de tyrkiske kvinder er opvokset i en familie, hvor der er særlige traditioner og kulturelle værdier. Disse inkorporeres socialt og kropsligt, og dermed bliver traditioner og kulturelle værdier en del af deres subjektive forståelsesramme og handlingsdispositioner. Dermed forbindes det objektive med det subjektive og det sociale med det mentale. Habitus står altid i relation til konkrete situationer, og påvirkes dermed direkte af hvilken social kontekst individet befinder sig i. Habitus er både individuel, kollektiv og samfundsmæssig historisk forbundet. Individuel da den trækker på tidligere erfaringer, kollektiv da erfaringerne tilegnes i et socialt miljø, og samfundsmæssig da den accepterer sociale uligheder i samfundet, hvorved 19

21 samfundets doxaer reproduceres (Bourdieu 1980/2007: 94-96). Derfor er habitusbegrebet særligt interessant, i forhold til vores case, da vi ønsker at undersøge hvordan sundhedsfremme i smertehåndteringskurset udfoldes og forstås. Habitusbegrebet forholder sig netop til både de objektive og subjektive stukturer, som påvirker den sundhedsfremmende praksis. Herigennem ser vi, at de kursusansvarliges og tyrkiske kvinders inkorporeret dispositioner er individuelt, kollektivt og samfundsmæssigt forbundet. Disse ser vi, er med til at strukturere den sundhedsfremmende praksis, der er i smertehåndteringskurset. På trods af at Bourdieu påpeger, at socialhandlen er formet af individets habitus, mener han også at teorien om habitus ikke udelukker, at individet har bevidste overvejelser eller strategiske valg (Bourdieu & Wacquant 1992/2002:117). Det betyder, at vi i analysen vil se agenterne- de tyrkiske kvinder og smertehåndteringskursets projektansvarlige, i den sociale handlen overvejende er styret af ubevidste logikker. Til tider er handlingerne dog også bevidste overvejelser og strategiske valg, hvori agenterne vurderer hvilken handlen de vil få størst udbytte af. Et eksempel på dette kunne være, at de tyrkiske kvinder deltager i kurset, idet de i denne handlen kan se størst økonomisk udbytte, frem for at udelukke deltagelse, som det umiddelbart virker til at de gerne vil. Da habitus er betinget af den specifikke sociale kontekst betyder det også, at en særlig kontekst kan være rammen om tilsvarende habitus er som for eksempel hos en gruppe. En sådan gruppe af tilsvarende habitus er, med dennes dertilhørende objektive regelmæssigheder, frembringer den adfærd som ( ) er mulig inden for rammerne af disse regelmæssigheder, og kun disse, og som har størst chancer for at blive positivt sanktioneret, fordi de er objektivt tilpasset den logik, som kendetegner et bestemt felt, hvis objektive fremtid disse adfærdsmønstre forgriber (Bourdieu 1980/2007: 96). Dermed kan man forklare, hvordan der inden for et felt findes adfærdsformer, som er særligt udbredte for dette felt, hvorimod andre former for adfærd er uforenelige med feltets objektive forhold. Et eksempel på dette er, at der i det danske sundhedsvæsen er en særlig måde at gøre sundhed på, såsom at et aktivt liv er lig med et sundt liv. Derfor kan de sundhedsfremmende handlinger i smertehåndteringskurset, i denne optik afspejle en adfærd som er objektivt tilpasset denne logik. I forlængelse af dette uddyber Bourdieu, at der forefindes gruppehabitus og habitus som relaterer sig til agenters professioner. 20

22 Der er tale om en ontologisk indforståethed mellem habitus og felt således, at agenter og verden kun eksisterer i relation til hinanden. Habitus disponerer os dermed til at handle på bestemte måder, i kraft af vores socialisering i verden (Bourdieu & Wacquant 1992/2002:29-31). Habitusbegrebet vil rent praktisk blive anvendt som et arbejdsredskab i projektets analyse. Vi vil benytte begrebet til at forstå agenternes opfattelse og forståelse af sundhed, samt deres handlen i smertehåndteringskurset. Habitus anvendes dermed som forklaring på hvordan agenterne handler, ud fra kropsliggjorte strukturer, og yderligere for at forstå agenternes positionering og relation til feltet. Vi finder habitusbegrebet interessant, idet habitus forholder sig til agenternes betydning, samtidig med at den frigør sig fra et subjekt filosofi, der har en vis blindhed overfor overordnede objektive magtstrukturer. Heri giver habitusbegrebet mulighed for, at operere med agenternes påvirkninger og bestemmeler, der dermed ikke opgives, på trods af et fokus på de ydre deterministiske forhold (Bourdieu & Wacquant 1992:107) Kapital Ressourcefordeling i smertehåndteringskurset Kapitaler kan beskrives som ressourcer og værdier, som kan anvendes som magt i et givent felt. Agenterne i feltet besidder forskellige kapitaler, og den hierarkiske positionering af agenterne foregår på baggrund af de kapitaler de besidder. Dette beskriver Bourdieu videre i sin spilmetafor: ( ) hver spiller foran sig har en stak jentoner i forskellige farver, der svarer til forskellige former for kapital, vedkommende råder over. Det betyder, at vedkommendes relative styrke i spillet, vedkommens position i spillet og generelle strategiske orientering altså de mere eller mindre dristige, forsigtige ( ) udspil der foretages - både afhænger af mængden og arten af jetoner (Bourdieu & Wacquant 1992/2002: 86). Dette tolker vi i vores projekt med at agenternes, det vil sige de projektansvarliges og de tyrkiske kvinders position i feltet, er afhængig af den kapital de besidder. Disse kapitaler kan både være i forskellige mængder og af forskellig art, og dette er med til at strukturere feltet smertehåndteringskurset. De forskellige kapitaler som de tyrkiske kvinder og de kursusansvarlige har, er opnået gennem en socialisering i forskellige felter. Eksempelvis har de kursusansvarlige opnået en særlig form for kapital, gennem deres sundhedsfaglige uddannelse. Det er en kapitalform, som anerkendes som værdi i det sundhedsfaglige felt, og dermed opnår de 21

23 sundhedsfaglige en højere position i dette felt, end mennesker som eksempelvis ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, såsom de tyrkiske kvinder. Dette er med til at bestemme det relative magtforhold, det vil sige hvem der har magten til at bestemme den sundhedsfremmende aktivitet, der forekommer i feltet smertehåndteringskurset. Kapitaler mener vi, kan anses som determinerende for agenternes habitus, idet kapital udgør de ressourcer som individet, gennem den sociale verden opnår. Ressourcerne kan enten være materielle, kropslige eller sociale værdier som individet besidder. Agenternes dispositioner for handlen er dermed blandt andet struktureret af de kapitalformer som de besidder. Bourdieu forholder sig således Kapital er akkumuleret arbejde (som materialiseret eller inkorporeret fænomen), der i det øjeblik, det tilegnes i privat eller eksklusiv regi af aktører ( ) sætter indehaverne i stand til at tilegne sig social energi i form af tingsliggjort eller levende arbejde (Bourdieu & Wacquant 1992/2002: 254). Bourdieu opererer overordnet med tre kapitalformer: økonomisk-, social- og kulturelkapital. Økonomisk kapital er materielle og økonomiske ressourcer, som er til disposition for agenten. Økonomisk kapital er den magt som disse ressourcer giver, det er altså ikke selve valutaen, men den symbolske funktion som den repræsenterer (Bourdieu & Wacquant 1992/2002: ). Eksempelvis rejser en af de kursusansvarlige til Istanbul, på ferie, idet hun besidder økonomisk kapital. Når den kursusansvarlige køber en rejse til udlandet, og dermed repræsenterer en særlig status i samfundet, kan dette foranledige magt i feltet mellem kursisterne og de kursusansvarlige. Social kapital er summen af de eksisterende eller potentielle ressourcer, det enkelte individ råder over i form af sit netværk, som kan være familie, kollegaer, venner med videre. Dette vil sige, at social kapital er summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af netværker af sociale relationer (ibid). Eksempelvis vil de tyrkiske kvinders sociale kapital afhænge af deres sociale netværks ressourcer, såsom hvis der er en læge i familien, vil det give dem større social kapital. Kulturel kapital henviser til viden, uddannelse og kompetencer. Bourdieu henviser til, at det nærmere burde kaldes informationskapital, hvis man skal forstå rækkeviden af den kulturelle kapital, idet informations begrebet i større grad rummer det Bourdieu anser som kulturel kapital. (ibid). I vores projekt ser vi en stor forskel i agenternes kulturelle kapitaler, idet de 22

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHEDSFREMME KOM SOM EN KRITIK Et

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Sundhed på dit sprog en undersøgelse af etnicitet og identitet i en sundhedsfremmende ramme

Sundhed på dit sprog en undersøgelse af etnicitet og identitet i en sundhedsfremmende ramme Sundhed på dit sprog en undersøgelse af etnicitet og identitet i en sundhedsfremmende ramme Integreret speciale i fagene Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier og Kultur- og Sprogmødestudier Af Sofie Hede

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden.

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden. FORORD Dette projekts resultater skyldes i allerhøjeste grad elever, lærere og andre ansatte ved TEC, især elever og lærer ved TEC i Hvidovre. Vi har oplevet en stor velvillighed og hjælpsomhed, hvad end

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

There might come a day when emotions can be quantified, but as of now, there s no proof necessary. (Bad Religion)

There might come a day when emotions can be quantified, but as of now, there s no proof necessary. (Bad Religion) Test i folkeskolen af: Kristine Koch Jensen, Julie Abelone Hjejle, Thomas Vraaby Pedersen, Hans Christian Askou og Martin Brødbæk Vejleder: Henrik Hersom Jensen There might come a day when emotions can

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SAM- Bachelorprojekt. 6. Semester 20015. Ida Lystrup Andresen (49097) Maiken Kirk Andersen (49050)

SAM- Bachelorprojekt. 6. Semester 20015. Ida Lystrup Andresen (49097) Maiken Kirk Andersen (49050) Leverpostej i stedet for pålægschololade - Et bachelorprojekt om social ulighed i sundhed Liver paste instead of chocolate spread - A bachelor project about social inequalities in health. SAM- Bachelorprojekt.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Med netværket på arbejde

Med netværket på arbejde Med netværket på arbejde Om magtperspektiver i forbindelse med planlægningen af interkulturelle medieprodukter Skrevet af: Gunilla Lindevall Hansen Nina Westergaard Vejleder: Iben Jensen Roskilde Universitetscenter,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere