1. INDLEDNING: EPIDEMIOLOGI: ÆTIOLOGI: PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI SYMPTOMER DIAGNOSTIK...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING:... 1 2. EPIDEMIOLOGI:... 2 3. ÆTIOLOGI:... 3 4. PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI... 5 5. SYMPTOMER... 8 6. DIAGNOSTIK..."

Transkript

1 1. INDLEDNING: EPIDEMIOLOGI: ÆTIOLOGI: PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI SLIMHINDE KOLONISATION OG SYSTEMISK INVASION INTRAVASKULÆR OVERLEVELSE BINDING OG INVADERING AF BLOD-HJERNE-BARRIEREN PLEOCYTOSE OG FORØGET BLOD-HJERNE-BARRIERE PERMEABILITET SYMPTOMER DIAGNOSTIK BEHANDLING ANTIBIOTIKABEHANDLING VEDLIGEHOLDELSESBEHANDLING UNDERSTØTTENDE BEHANDLING KONKLUSION LITTERATURLISTE FIGURER... 18

2 1. Indledning: Meningitis er en sygdom, som har været kendt i århundreder og er forbundet med høj mortalitet og morbiditet. Omkring 1906 blev New York og Tyskland ramt af store epidemier med meningokokker, som satte forskere fra USA og Tyskland i gang med udviklingen af en behandling for meningokok sygdommen. Samme år introducerede Simon Flexner anti-meningokoksera, som reducerede dødeligheden fra 70 % til %, ligesom hyppigheden af sequelae blev reduceret (1). Indtil det egentlige gennembrud indenfor meningitis behandlingen med sulfonamid i 1930 erne og penicillinbehandling i midten af 1940 erne, var denne behandling den mest anvendte. På grund af den intense forskning inden for meningitis er der efterhånden meget viden omkring denne sygdom. Dette skyldes at forskellige specialer har samarbejdet; læger som har studeret kliniske symptomer og forskere, som har undersøgt de immunopatologiske mekanismer med immunrespons og cytokinernes virkning på kar og organer. Endvidere har mikrobiologien udviklet nye diagnostiske metoder, og epidemiologiske afdelinger har et overblik over sygdommens udbredelse. Der arbejdes således stadig intenst på at finde nye metoder til diagnose, behandling og forebyggelse. Grunden til, at viden om de infektiøst betingede sygdomme i CNS er så vigtig, er at prognosen er meget afhængig af rettidigt og optimal behandling. Meningitis er langt den hyppigste af de fatale CNS infektioner, hvor døden kan indtræde på mindre en et døgn, og kræver en hurtig behandling selv ved den mindste mistanke. Selv ved antibiotisk behandling kan meningitis have en dårlig prognose. Der er flere studier, som har vist en mortalitet på mellem 5 % til 20 % (2), selvom der har været optimal behandling og en del af de overlevende ender med neurologiske sequelae, såsom pareser, periodiske kramper, svimmelhed, hovedpine og døvhed. De bakterielle meningitter kan ramme tilsyneladende helt raske mennesker i alle alders grupper, og nogle steder i verden, fx Afrika, ses der stadig epidemier af meningitis forårsaget af Neisseria meningitidis. I Danmark har læger anmeldelsespligt, når de stiller diagnosen meningitis. Det vil sige, anmeldelsen skal ske telefonisk til den lokale embedslæge og skriftlig til både embedslægen og til Statens Serum Institut, epidemiologisk afdeling (3). Statens Serum Instituts opgørelse fra 2001 viser, at 271 tilfælde af purulent meningitis blev anmeldt og dødeligheden var 20 % for pneumkok-meningitis. Hvilket viser, at meningitis stadig efter nye behandling- og diagnostiske metoder er en frygtet sygdom med meget høj dødelighed. manan.dk 1

3 Med udgangspunkt i den seneste viden vil jeg redegøre for sygdommen bakteriel meningitis. Ud fra statistiske data fra Statens Serum Institut vil der være en beskrivelse af sygdommens udbredelse i Danmark, samt de hyppigste årsager til meningitis. Endvidere vil der være en gennemgang af den seneste forskning af patogenesen og patofysiologien for nogle af bakterierne. Til sidst vil jeg vurdere, hvilken effekt adjuverende behandling med dexatmethason har ved akut bakteriel meningitis. 2. Epidemiologi: N. meningitidis, Streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae har været de tre væsentligste patogener, som har forårsaget bakteriel (purulent) meningitis. Ud fra anmeldelser af purulent meningitis til Staten Serum Institut i perioden 1980 til 2002 konstateres, at meningokokmeningitis (N. meningitidis) og pneumokokmeningitis (S. pneumoniae) stadig har ansvaret for størstedelen af purulent meningitis (4). Meningokokmeningitis er årsag i 46 % af tilfældene i denne periode, mens pneumokokker ses i 23 % af tilfældene. Ifølge data materialet fra hele perioden er Haemophilus influenzae (H.influenzae) den tredje hyppigste bakterie ved meningitis i Danmark. Hvorimod ser man på summen af H.influenzae efter indførelsen af Hib-vaccinationen i 1993, så er antallet faldet drastisk og sygdommen er stort set udryddet (se figur 1). I 1992 var der næsten dobbelt så mange tilfælde (73 anmeldelser) end i en 8- årig periode fra (39 anmeldelser), og i 2002 alene var der kun ét enkelt tilfælde hos en 50-årig kvinde. Meningitis pga. Listeria monocytogenes, Staphylococcus aureus, Klebsiella pneumoniae og streptokokker forekommer der årligt få tilfælde af. Desuden bliver der anmeldt tilfælde, hvor ætiologien er ukendt. Siden 1993 er antallet af anmeldte pneumokokmeningitis tilfælde steget fra 69 til 95 i Mens det omvendte har været tilfælde for meningkokmeningitis. I 1993 blev der anmeldt 191 og i 2003 faldt antallet til 40. Siden 2002 er antallet af meningokokmeningitis for første gang lavere end antal tilfælde af pneumokokmeningitis (se figur 2). Desuden ses der, at det samlede antal af anmeldelser af bakteriel meningitis er faldende. Den aldersspecifikke incidens af bakteriel meningitis er højst for børn < 1 år. Dødeligheden varierer med alderen: 0-20årige: 4%, årige: 18% og >60-årige: manan.dk 2

4 40% (5). Både i 2001 og 2002 oplyses om sequelae (hørenedsættelse, høretab, hemipares, kognitive forstyrrelser, synsskader og andre) eller død hos 44 % af patienterne. Nosokomiel bakteriel meningitis er også et betydningsfuldt problem. En stor undersøgelse fra Massachussets Hospital i perioden 1962 til 1988 viste, at op til 40 % af meningitis tilfældene, som blev behandlet på hospitalet, var nosokomielle (6). Ætiologisk adskilte nosokomielle meningitis tilfælde sig ved at være Gram-negative bakterier (38 %) og stafylokokker (18 %), mens N. meningitidis, S.pneumoniae og L. monocytogenese kun udgjorde 9 % til sammen. Ifølge National Nosocomial Infection Surveillance (NNIS) er koagulase negative stafylokokker i 32 % af tilfældene årsag til meningitis, efter fulgt af gram-negative bakterie (29 %), Streptococcus arter (18 %) og S. aureus (10%) (7). Andre undersøgelser har desuden konkluderet, at neurokirurgi, epiduralkateter, hovedtraumer og bihulebetændelse er faktorer, som giver større risiko for CNS infektion (8). 3. Ætiologi: N. meningitidis er en Gram-negativ diplokok. Ved mikroskopi af spinalvæske vil bakterierne oftest være intracellulært lejrede i de neutrofile granulocytter. På grundlag af kapselpolysaccharidet kan meningokok inddeles i forskellige serogrupper, som forekommer med uens prævalens i forskellige lande. I Danmark er de hyppigste grupper B og C (9), mens der er højere prævalens for gruppe Y i USA og gruppe W135 ses hyppigere i Saudi Arabien, hvor der bl.a. i 2000 og 2001 var to store udbryd af meningitis med gruppe W135 blandt pilgrimsrejsende til Mekka (10). Meningokok smitte sker ved dråbeinfektion fra næse-svælgrummet og kræver relativ tæt kontakt, såsom familiemedlemmer til den syge eller soldater på kaserner. Streptococcus pneumoniae er Gram-positive diplokokker, der enten ses i par eller i korte kæder. Pneumokokkerne er alfa-hæmolytisk og inddeles, på basis af kapselpolysaccharider, i mere end 80 forskellige kapsel typer. S. pneumoniae forekommer som en del af normalfloraen i svælget hos mange mennesker. Overførsel af bakterien fra menneske til menneske sker ved kontakt, dråbeinfektion og som autoinfektion hos svækkede personer. Pneumokokker er udover meningit også årsag til pneumoni og otitis media. Spredning af pneumokokker til hjernehinden kan enten ses efter en bakteriæmi eller ved spredning fra mellemøret. manan.dk 3

5 Listeria omfatter otte species, hvor den vigtigste patogene er Listeria monocytogenes, som er en Gram-positiv bevægelig stav. Listeria forekommer i naturen i vand og jord og i tarmkanalen hos mange dyr. Mennesket inficeres af forurenede levnedsmidler såsom mælk, kød og grøntsager. L. monocytogenes kan være årsag til sepsis og meningitis, og hos gravide kan den angribe fødselsvejen og medføre fosterdød. Staphylococcus aureus er Gram-positive kokker i hobe og adskiller sig fra de andre Micrococcaceae ved at være koagulasepositiv. S. aureus kan inddeles efter phagtypning, hvor bakterien får en typebetegnelse alt efter hvilke phager, som er i stand til at lysere dem. Men efterhånden bruger man nyere metoder til type inddeling fx. med immunoblotting, ribotypnig eller PCR. S. aureus forekommer i næsen i hos omkring % raske personer og kan findes også på huden (11). Den kan både smitte ved direkte og indirekte kontakt, desuden som dråbeinfektion fra luftvejene. De hyppigste er autoinfektioner, og en hyppig årsag til nosokomielle infektioner. S.aureus kan give mange forskellige infektioner, som er kendetegnet ved kraftig pusdannelse. Meningitis med S. aureus er sjælden, men kan ses hos patienter med epiduralkateter eller hvor der er foretaget andre invasive indgreb i CNS. Andre arter i Micrococcaceae familien som kan give meningitis er koagulase negative stafylokokker, hvor de vigtigste er Staphylococcus epidermidis og Staphylococcus saprophyticus. Begge er en del af hudfloraen og hos nogle findes de også i mundfloraen. Gram-negative bakterier (Klebsiella, E.coli, Entrobacter) er også årsag til meningitis især hos børn. E. coli indeles efter O-, K- og H-antigen og er udbredt i tarmen hos dyr og mennesker, og udskilles i store mængder med fæces. Meningitis med E. coli kan opstå i tilslutning til septikæmi eller primært især hos børn, hvor K1 typen er den hyppigste ved meningitis. Der har været reporteret om mange andre bakterier, som har været årsag til meningitis. Det har enten været enkelte eller få tilfælde. Nogle af de usædvanlige bakterier man har set i forbindelse med meningitis har været Flavobacterium meningosepticum (12), Bordetella bronchiseptica og Campylobacter fetus (13). Desuden kan milliær tuberkulose spredes til meninges med tuberkuløs meningitis til følge. Der findes også virusmeningitis, som er langt mindre farlig end de bakterielle, hvorfor man sjældent bliver alvorlig syg af virusmeningitis. En sjælden sygdom er Mollarets manan.dk 4

6 meningitis, som er en benign rekurrent aseptisk meningitis med et karakteristisk cytologiske forandringer af cerebrospinalvæsken. Sygdommens ætiologi er ukendt, men har været associeret til viral ætiologi, især Herpes simplex- og Epstein Barr-virus (14). 4. Patogenese og Patofysiologi Det har primært været ved hjælp af dyreeksperimentelle meningitismodeller, at man har tilegnet sig en viden omkring patogenesen og patofysiologien ved meningitis. Disse undersøgelser bruges stadig i håb om at afsløre nye mekanismer og dermed udvikle bedre behandlingsmetoder. 4.1 Slimhinde kolonisation og systemisk invasion Bakterier kan nå meninges enten ved spredning via blodet fra et primært fokus (slimhinde, lunger osv.) eller direkte fra et nærliggende fokus (øre, bihuler). Typisk starter bakteriel meningitis ved en kolonisation af den patogene bakterie i nasopharynx slimhinden (15). Bakterien ødelægger herefter epithel cellernes tight junction og cillier. På de epithel celler, som ingen cillier har, binder bakterierne sig, og der sker en multiplikation, hvorefter de invaderer epithelet og passerer igennem til submucosa. Adhesion til nasopharynx epithelet sker ved hjælp af fimbriae også kaldet pili, som ses på N. meningitidis og H. influenzae. En anden vigtig virulens faktor er polysaccharid kapselen, som det fx ses ved H. influenzae med kapsel type b, som er den dominerende type ved alvorlige infektioner. Bakteriernes adhesion af slimhinden kan hindres af IgA, der naturligt forekommer i slimhindesekretet. Men en øget koncentration af IgA kan have en paradoksal effekt. Den kan nemlig fremme invasionen og progressionen af sygdommen ved at binde sig til organismen og senere forhindre IgM og IgG antistoffer i at nå organismen. 4.2 Intravaskulær overlevelse Næsten alle bakterier som er patogene for mennesket kan i princippet give meningitis. Men det er stadig uklart hvorfor kun så få bakterie typer er årsag til størstedelen af meningitis tilfældene. Eksempelvis for E.coli, som har O, K og H- antigen, hvor der findes ca. 170, 107 og 56 typer respektivt, er det oftest kun K1 typen, der er årsag til meningitis hos børn. Ved H. influenzae er det type b og ved streptokokker er det gr. B, der giver meningitis. Denne sammenhæng er selvfølgelig undersøgt, og det har vist sig, at bakteriens overlevelse i blodet afhænger af forskellige egenskaber manan.dk 5

7 som bakterien besidder, bl.a. polysaccharid kapsel, levevis, evnen til at producere protaser og leukotoksin. Når organismen er i blodbanen, skal den overleve immunsystemets forsvar, der enten kan være neutrofile celler, som vil prøve at fagocytere bakterien eller komplementmedieret lysering. Den intracellulære levevis, der ses hos visse bakterier (fx Listeria) er i sig selv en måde til at undgå virkningen af antistoffer, komplement og fagocytose. L.monocytogenes er i stand til direkte at trænge ud af fagosomet og ud i cytoplasmaet, hvor bakterien frit kan formere sig. Stafylokokokkers leukotoksin, visse organismers produktion af enzymet elastase, der inaktiverer C3a og C5a modvirker komplementmedieret lyse, samt pneumokokkers og mange andre bakteriers talrige kapselserotyper repræsenterer andre måder til at undvige værtens immunforsvar. I blodet sker der også en multiplikation af bakterierne således, at koncentrationen bliver større. Dietzman et al. (16) har vist at incidensen for E.coli meningitis hænger signifikant sammen med koncentrationen af bakterien i blodet. I deres undersøgelser viste det sig, at børn som havde en koncentration af E.coli højere en 10 3 ml -1 havde signifikant højere risiko for meningitis, end de børn som havde en koncentration under 10 3 ml -1. Andre studier med S.pneumoniae og H.influenzae har også vist den samme relation mellem graden af bakteriæmi og risikoen for udvikling af meningitis (17,18,19). Om en bakterie er i stand til at forårsage meningitis afhænger altså af to ting. For det første om denne organisme har evnen til at undgå værtens immunforsvar og overleve i blodbanen. For det andet om bakterien kan opformes således, at den kan opnå en koncentration, som er over tærsklen før bakterien begynder at invadere meninges. Det har ikke været muligt at forklarer, hvorfor der skal en høj grad bakteriæmi før en meningeal invadering finder sted. Disse oplysninger indikerer, at bakteriel meningitis muligvis kan undgås, hvis man forhindre en bakteriel multiplikation i blodbanen. Det er også denne viden, man har udnyttet ved fremstilling af protein konjugeret Hibvaccination. 4.3 Binding og invadering af blod-hjerne-barrieren Som tidligere nævnt er en høj grad af bakteriæmi nødvendig, men bakteriæmi i selv er ikke tilstrækkelig for bakteriel meningitis. Blod-hjerne barrieren består af hjernens mikrovaskulær endothel celler, og den kan kun indvaderes hvis bakterien har evnen til at binde sig til endothel cellerne. Adhesion til endothelet sker ved hjælp af nogle overflade proteiner, som bakterien har. manan.dk 6

8 E.coli vigtigste adhesions proteiner er FimH og OmpA, mens bakteriens CNF1 (cytotoxic necrotizing factor) og Ibe proteiner er de vigtigste for bakteriens invadering af endothelet. En E. coli med en mutation i et af disse proteiner har vist sig at være signifikant dårligere til penetration af blod-hjerne barrieren (20). E. coli bakteriens transcystose igennem blodhjerne barrieren sker uden at ændre på endothelets cellemembran overflade (21). Ved hjælp af elektron mikroskopi er det observeret, at ligeså snart bindingen er sket, omklammer endothelets celleoverflade bakterien og danner en membranbegrænset vesikel indeholdende bakterien. Dette kan lade sig gøre vha. aktivering af de proteiner, der rearrangerer endothelcellens cytoskelet. De proteiner, som menes at have en betydning, er fokal adhesion kinasen (FAK) samt cytoskelets proteiner phosphatidylinositiol 3- kinase (PI3K), Rho GTPase og cytosolic phopholipase A2. Undersøgelser har vist, at OmpA proteinet på bakteriens overflade aktiverer FAK og PI3K på endothel cellemembranen, mens CNF1 er den vigtigste faktor for Rho proteinet (22). Det vil sige, for E. coli bakteriens binding og invadering af blodhjerne barrieren er de vigtigste faktorer OmpA og CNF1. For andre meningitis bakterier er det samme mekanisme for passage igennem endothelet, men signalerings mekanismen er ikke den samme. For L.monocytogenes er det Src kinasen og ikke FAK, hvorimod for gruppe B streptokokker har PI3K ingen betydning. Det er også vigtigt, at organismen overlever i cellens cytoplasma, normalt vil organismer som bliver fagocyteret af celler blive nedbrudt af lysom-aktivering. Undersøgelser har påpeget, at E.coli med K1 kapsel har de markør, der er nødvendigt for cellen til at danne tidlige endosomer (fx endosomal autoantigen 1 og transferrin receptor) og sene endosomer (Lamp1), men E.coli mangler cathepsin D (en lysomal enzym). Hermed undgår den at blive nedbrudt af lysom-aktivering og kan overleve i cellens cytoplasma indtil den når CNS (23). 4.4 Pleocytose og forøget blod-hjerne-barriere permeabilitet. Når bakterien er kommet igennem til CNS via blodbanen, sker der igen en multiplikation og udskillelse af proinflammatoriske og toksiske forbindelser, som medfører pleocytose og øget blodhjerne-barriere permeabilitet. De mange faktorer involveret er bl.a. cytokiner, kemokiner, reaktive manan.dk 7

9 oxygener, NO, peroxynitrit, matrix metalloproteinaser (MMP), tumor necrosis factor (TNF-α) converting enzyme (TACE), platelet activating factor (PAF) osv. Et eksperimentelt forsøg har vist, at en transskriptions faktor NF-κ B (nuclear factor kappa B) spiller en væstenlig rolle for hjerne skader ved pneumokok meningitis (24). NF-κ B aktiverer til transskription af en række af værtens proinflammatoriske cytokiner, kemokiner (fx IL-8) og adhesions molekyler. De proinflammatoriske cytokiner IL-1 β og TNF-α er også med til yderligere at inducere NF-κ B, hvormed der er en selvaktiverende proces. Den øgede ekspression af adhesions molekylerne (ICAM-1) på endothelcellerne medfører at flere og flere leukocytter binder sig til endothelet og dermed trænger igennem blod-hjerne-barrieren. Leukocytter frigiver cytotoksiske (fx MMP) og proteolytiske enzymer, som ødelægger ektracellulær matrix og hermed vævsbeskadigelse. Desuden producere leukocytter oxidanter, især peroxynitrit som kan forårsage hjerne beskadigelse. Peroxynitrit kan enten virke direkte på cellemembranen med lipid peroxidation eller ved at ødelægge DNA, som vil igangsætte poly ADP ribosom polymerasen (PARP), der vil udnytte noget af cellens ATP. Dette vil medføre, at cellen ikke har energi til nogen af de andre nødvendige funktioner. Alt i alt vil både ødelæggelsen af cellemembranen eller energi tabet betyde celle skade af endothelet (se figur 3). Når endothelet er ødelagt, vil det medføre et tab af cerebrospinalvæskens autoregulation, tab af CO2 reaktivitet af cerebrale kar og øget permeabilitet af plasma stoffer. Dette fører til vasogen cerebral ødem og øget intrakranial tryk. Men trykstigning skyldes ikke kun vasogent ødem men også cytotoksisk ødem. Cytotoksisk ødem opstår pga. leukocyt infiltration, interstitial ødem (pga. blokade af spinalvæskens normale afløb) og øget blod volumen i hjernen (se figur 4). Intrakraniel trykstigning kan medføre cerebral herniation eller nedsætte cerebral perfusion, begge dele kan give irreversibel hjerneskade og i værste tilfælde medføre død. Hjerne skader og neurologiske død hos en patient med meningitis skyldes altså ikke selve bakterien, men opstår pga. værtens immunologiske reaktion på bakteriens komponenter. 5. Symptomer I lærebøger beskrives symptomerne hos meningitis patient under et som meningealia, som omfatter hovedpine, kvalme, opkastninger og nakke-rygstivhed. Sygdommen kan udvikle sig livstruende på manan.dk 8

10 få timer eller, det almindeligste, i løbet af nogle døgn. Initialt kan sygdommen ligne influenza. Inden for 1-2 døgn stiger temperaturen til grader eller mere. Temperaturstigningen kan indtræde pludselig og være ledsaget af kulderystelser og kramper. Nakkestivhed viser sig ved nedsat mulighed for fleksion i halsen, mens de øvrige halsbevægelser ikke er indskrænkede som ved fx lidelser i columna cervicalis. Hos børn og unge skal hagen normalt føres helt ned til brystet mens hos ældre mennesker kan bevægeligheden være indskrænket. Andre kliniske tegn er Kernig symptom, som er positivt, når man mærker en fjedrende modstand ved forsøg på at ekstendere i knæleddene hos en patient, som ligger på ryggen med flekteret hofte og knæ. Kernig og Brudzinki symptomer har i en prospektiv undersøgelse vist sig at være for dårlige kliniske tegn hos voksne (25). Opistotonus betegner en karakteristisk stilling i sideleje med bagoverbøjet hoved og knæ. Karakteristik for patienter med forhøjet intrakranielt tryk og ses især hos børn. Hos børn kan man også mærke spændt frontanelle som tegn på forhøjet intrakranielt tryk. Frontanellen kan være indsunket pga. dehydrering, som følge af opkastning eller manglende væskeindtagelse, hvormed det kan sløre den kliniske vurdering af intrakranielle tryk. I en undersøgelse med 493 voksne meningitis patienter har man prøvet at vurdere de kliniske tegn, diagnose, behandling og dødelighed (26). Her viste det sig at 2/3 dele af patienterne havde den klassiske triade med feber, nakke-rygstivhed og ændring i bevidsthedsniveauet, medens alle patienterne havde mindst et af disse symptomer. Den samme undersøgelse viste også, at feber kunne ses hos 95 % af patienterne og feberen gennemsnitlig varede i 4 dage. Nakke-stivhed blev konstateret hos 88 %, og der var ikke nogen signifikant forskel mellem børn og ældre. Desuden var der nogle af patienterne (11 %), der fik petekkier, som oftest ses i forbindelse med meningekok meningitis, men i undersøgelsen var der også andre bakterier, der var årsag. Bevidsthedsniveauet hos de fleste patienter var også nedsat, 51 % var konfuse, 22 % reagerede kun på smerte stimuli og 6 % var der ingen respons. Kun 22 % havde normalt bevidsthedsniveau. De kliniske tegn varierer meget alt efter patientens alder, andre underliggende sygdomme, hvor hurtigt sygdommen progredierer og den bakterielle ætiologi (27). manan.dk 9

11 Diagnostik Diagnosen meningitis stilles ved mikroskopi og dyrkning af spinalvæsken. Spinalvæskeforandringerne består af pleocytose, dvs. øget mængde leukocytter, forøget proteinkoncentration og evt. nedsat glukosekoncentration. Indtil slutningen af 1970 blev lumbal punktur udført hos stort set alle, der var mistænk for en CNS infektion, men de sidst 20 år undlader flere og flere at udføre lumbal punktur i frygt for iatrogene komplikationer (28) herunder hjerne inkarceration som følge af punktering af spinalkanalen ved forhøjet intrakranielt tryk. Man diskuteret stadig om, fx et barn med kliniske tegn på meningitis og petekkier, skal have undladt lumbal punktering. Nogle mener, at det er en yderligere belastning for det syge barn, mens andre argumenterer med vigtigheden af at kende ætiologien for korrekt antibiotiskbehandling, profylakse og epidemiologiske undersøgelser (29). Latex agglutinations test til spinalvæske og blod kan bruges til hurtigt, at finde en mulig bakterielårsag. Det er en hurtig og nem undersøgelse, men har vist sig at være for uspecifik og upålidelig. Derfor anbefaler nogle forskere, at man ikke skal benytte sig af agglutinations test, da det ikke gavner patienten (30). Ultralyd (enhancement) har været benyttet sammen med agglutinations testen og dette har øget sensitiviteten (31). Computer tomografi (CT) og Magnetisk Resonans Scaning (MR) bruges oftest for at udelukke en differentialdiagnose fx ved mistanke om tumorer, blødning eller absces. CT anvendes også til vurdering af intrakranielle tryk, bl.a. udfra størrelsen af lateral ventrikel i hjernen. Men på grund af den individuelle variation af lateral ventrikel hos mennesker er det svært altid at vurdere det intrakranielle tryk hos patienten. Der har været tilfælde, hvor lumbal punktur har medført inkarceration, selvom CT umiddelbart var normal (32). Blod dyrkning skal altid foretages hos patienter mistænkt for meningitis. Aspiration fra mellemøret kan være af diagnostisk værdi, hvis mikroskopi og dyrkning har været negativ. Podning fra næse og svælg har ikke den store værdi. Desuden kan man også ved negativ dyrkning undersøge blodet vha en meningokokantistof test (MAT) (33). Aspiration fra evt. pettekier bliver sjældent udført, men en undersøgelse har vist, at hos 2/3 af patienter kunne man finde meningokokker ved dyrkning af aspiratet (34). manan.dk 10

12 Polymerase Chain Reaction (PCR) har betydet en revolution for mikrobiologien og metoden er også undersøgt for spinalvæsker hos meningitis patienter. PCR metoden har vist sig at være nyttig diagnostisk ved meningitis, navnlig når dyrkning og latex agglutination begge har været negative evt. på grund af en tidlig antibiotisk behandling (35). PCR metoden er meget hurtig og pålidelig (36). Det har været mulig for nogle forskere, at opstille en protokol, hvor bakterien fra spinalvæsken er blevet identificeret inden for 7 timer og med en sensitivitet og specificitet på > 95% (12). I fremtiden kan PCR måske bruges til at vurdere prognose for meningitis. En undersøgelse har nemligvist, at mængden af meningokok DNA i blodet bestemt vha. PCR er korreleret til sygdommens sværhedsgrad (37). 7. Behandling 7.1 Antibiotikabehandling Initialbehandling er bredspektret antibiotikum, som erfaringsmæssig dræber de hyppigste bakterier i den respektive aldersgruppe. Effektiviteten af antibiotika behandlingen afhænger af tre faktorer: evnen til at passere blod-hjerne barrieren, koncentration og den baktericide effekt. Når blod-hjerne barrieren er intakt, er det svært for medicinen at nå spinalvæsken, men som beskrevet under patofysiologi afsnittet, ved meningitis bliver endothelet og tights junctions ødelagt således, at der bliver øget permabilitet. Koncentrationen af antibiotika for en optimal baktericid effekt er ikke kendt præcist. Men undersøgelser har vist, at den maksimal baktericide effekt fås ved ca gange mindste baktericide koncentration (38). I Danmark afhænger initialbehandlingen af hvilket hospital patienten indlægges i. Rigshospitalets Epidemiklinik giver bredspektret antibiotika i.v., ceftriaxon plus ampicilin, idet denne behandling initialt vil dække de hyppigste bakerier, N.meningitidis, S. pneumoniae, L. monocytogenes, H. infleunzae, E. coli, S. agalacticae og S. aureus. Ved mistanke om meningkok anbefales penicillin og ved penicillin-/cefalosporingallergi gives meropenem (39). Andre hospitaler bruger et andet behandlings regime. I en opgørelse ved danske hospitalsafdelinger i 2000, fordeler den initiale behandlingsstrategi ligeligt mellem: et tredjegenerationscefalosporin plus et penicillin eller penicillinmonoterapi. Sidstnævnte bliver suppleret med et aminoglykosid på enkelte afdelinger (40). manan.dk 11

13 7.2 Vedligeholdelsesbehandling Vedligeholdelsesbehandlingen afpasses efter mikroskopi- og dyrkningsfund (evt. PCR). I følge Lægeforeningens Medicinfortegnelse 2003/4 gives benzylpenicillin ved N. meningitidis og S. pneumoniae og ved H. infleunzae gives ampicillin, forudsat at bakterien er følsom overfor dette, hvis ikke benyttes cefotaxim (41). Behandlingstiden afhænger af bakterien som er årsag til infektionen. S. pneumoniae og H. influenzae skal behandles i dage, mens N. meningitidis behandles i en uge. Ved meningitis med L. monocytogenes og streptokokker gr. B skal antibiotikum gives i dage. Gram negative stave skal behandles i minimum tre uger (38). I flere lande er der observeret et øget antal penicillin og cefhalosporin resistente S. pneumoniae. I 1999 startede European Antimicrobial Resistance Surveillance System (EARSS), som er et samarbejde mellem 28 forskellige lande og over 600 mikrobiologiske afdelinger. EARSS s formål er at samle data om resistente mikroorganismer og overvågning af disse. I Danmark er problemet ikke så stort sammenlignet med en lang række andre lande i Europa. I Frankrig og Spanien er % af pneumokokkerne penicillin resistente (42). Indtil 1995 er det et næsten ukendt fænomen med resistente pneumokokker i Danmark, men herefter bliver der en stigende tendens. I 1999 er der ca. 4 % pneumokokisolater med nedsat følsomhed overfor penicillin, hvorefter det igen faldt til 2,4 % i Antallet af makrolid resistente pneumokokker er også steget frem til 2000 hvor andelen er 5 %, herefter er det stagneret og i 2004 er der 4,7 % (43). I Danmark stiger antallet af makrolid resistente pneumokokker efter introduktionen af azithromycin og stigning af resistens stiger parallelt med øget forbrug af azithromycin. Efter 1999 standsede stigningen af forbruget, hvilket kan forklare stagnationen af makrolid resistente S. pneumoniae. ( figur fra DANMAP 2002). 7.3 Understøttende behandling Understøttende behandling herunder intubation, ventilation og væsketerapi er vigtige. Desuden skal optræk til kramper forebygges. Derudover har man længe diskuteret om dexamethason (glukokortikoid), som hæmmer de inflammatoriske processer, har gavnlig effekt ved bakteriel meningitis. I 1988 blev en artikel publiceret, hvor forskerne, på baggrund deres viden fra dyreeksperimentelle forsøg med corticosteroider, undersøgte effekten på mennesker. I deres studie var der 200 patienter; alle børn og unge, som blev tilfældig fordelt i en gruppe, der fik adjuverende manan.dk 12

14 behandling med dexamethason og en gruppe, som ikke fik dette. Studiet viste, at de der får dexamethason som adjuverende behandling har mindre chance for moderat til svær bilateralt høretab end den anden gruppe (44). Siden har der været flere kliniske studier, som har vist gavnlig effekt af dexamethason hos børn (45), mens studier hos voksne har vist modstridende resultater (27). Et nyere randomiseret, multicenterstudie tilføjer afgørende ny information til fordel for anvendelsen af dexamethason til voksne med meningitis (46). Undersøgelsen havde 301 voksne (>17 år, gennemsnits alder 45.), som fordeltes i to grupper: 1) patienter som fik dexamethason min. inden antibiotisk behandling og 2) patienter som kun blev behandlet med antibiotikum. Dexamethason behandlingen nedsatte risikoen for dårlig outcome (15 % i forhold til 25 % i den anden gruppe, P=0,03) og nedsatte andelen af døde (7 % i forhold til 15 %, P=0,04). Forfatterne anbefaler derfor, at man giver dexamethason til alle patienter med akut bakteriel meningitis. Det er også vigtigt, at give dexamethason før eller samtidig med antibiotiskbehandling, da det har vist sig, at det har ikke effekt, hvis det bliver givet senere (47). Behandling med dexamethason i 2 dage er det optimale. I Danmark kan dexamethason kun fås efter indhentelse af dispensation, da dexamethason er afregistreret (48). 8. Konklusion De data som er anvendt til at vurdere antal af meningitis tilfældet i Danmark er fra anmeldelser af sygdommen til SSI, men formentlig er der flere tilfælde end dem, der bliver anmeldt. Hvor mange flere er svært sige, da det er ikke muligt at finde publikationer om anmeldelsesfrekvensen hos læger i Danmark. Meningitis med H. influenzae er stort set forsvundet efter indførelse af hib-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Nye pneumokokvacciner og meningokokvacciner afprøves for tiden. Hvis disse vacciner viser sig tilstrækkelig sikre, effektive og billige, vil de sandsynligvis blive indført i det danske børnevaccinationsprogram. Så kan man håbe, at der vil ske det samme for pneumokok- og meningokokmenigitis, som der er sket med H. influenzae meningitis, nemlig at de bliver næsten udryddet. Selvom om forekomsten af penicillin- og erythromycinresistenste pneumokokker fortsat er lav i manan.dk 13

15 Danmark, har der været en jævnt stigende tendens. Derfor mener jeg fortsat, at det er vigtigt at opretholde en restriktiv antibiotikapolitik, for dermed at undgå en øget forekomst af resistente stammer. En større viden om patogenesen og patofysiologien af bakteriel meningitis har givet nye understøttende (dexamethason) behandlingsmetoder. Der forskes stadig på at forstå hvordan bakterier kommer fra blodet over i CNS. Nogle af de mekanismer er forklaret for E.coli, men mangler stadig for andre meningitis-bakterier. Når bakterien er i CNS, så sker der, pga. interaktioner mellem bakterien og værtens immunforsvar, en række inflammatorisk processer med pleocytose, destruktion af blod-hjerne-barrieren og skade på hjernevævet. På dyreforsøg prøver man vha. intercisternal administration af farmaka at nedregulære nogle af de cytokiner og kemokiner der fremkommer. Det bliver en udfordring for forskere at finde metoder til at nedregulere denne komplekse interaktion af cytokinerne uden, at det går udover andre af værtens immunologiske og cellulære funktioner. En faktor som er relevant for at bakterier giver meningitis er graden af bakteriæmi, derfor er det vigtigt at kunne gribe ind med en korrekt antibiotisk behandling så tidligt så muligt ved mistanke om meningitis, for at undgå en multiplikation af bakterien i blodet idet over 1/3 af patienterne ikke har den klassiske triade med feber, nakke-rygstivhed og ændring i bevidsthedsniveauet. De seneste studier, der er lavet med anvendelse af dexamethason til behandling af akut bakteriel meningitis, viser overbevisende at både mortalitet og morbiditet bliver halveret, forudsat, at dexamethason gives før eller samtidig med første dosis antibiotika til patienter med formodet eller verificeret bakteriel meningitis og dexamethason bør derfor indgå i behandlinger af meningitis. Man skal imidlertid tage højde for, at alle antibiotika ikke er lige gode til at penetrere blod-hjernebarrieren, således når vancomycin dårligere spinalvæsken end penicillin, og man kan forstille sig, at ved brug af dexamethason inden vancomycin, vil der ses lavere koncentration af vancomycin i spinalvæsken og dermed en forringelse af antibiotisk behandling. Dexamethason er imidlertid afregistreret, men anvendelse af et andet glukokortikoid i stedet for dette vil ikke være hensigtsmæssigt, da det primært har været dexamethason, som har været brugt i kliniske studier og dyreforsøg. Hvis andre steroider skal tages i anvendelse bør klinisk kontrollerede forsøg udføres med henblik på at vise ligeværdighed mellem dexamethason og andre steroider. manan.dk 14

16 9. Litteraturliste 1. Flexner S. The results of serum treatment in thirteen hundred cases of epidemic meningitis. J Exp Med 1913, Gantz NM, Tkatsch LS. Nosocomail central nervous system infections. In : Mayhall CG, eds. Hospistal epidemology and infection control. Philadelphia: Williams & Wilkins, 1999: Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. af 14. april Sussanne Samuelsson. Purulent meningitis Epi-nyt. 2003: Durand ML, Calderwood SB, Weber DJ, Miller SI, Southwick FS, Caviness VS, Swartz M. Acute bacterial meningitis in adults. The New England Journal Of Medicine 1993; 328: Garner JS, Jarvis WR, Emori TG, Horan TC, Hughes JM. CDC definitions for nosocomial infections, American journal of infection control. 1988; 16: Scheld MW & Farr BM. Central Nervous System Infections. In: Hospital Infections, 4 th Edition Lippincott-Raven Publisher, Philadelphia. 9. Sussanne Samuelsson. Meningokoksygdom Epi-nyt. 2002: Memish ZA, Alrajhi AA. Meningococcal disease. Saudi Med J Mar; 23: Vandenbergh MFQ, Verbrugh HA. Carriage of Staphylococcus aureus: epidemiology and clinical relevance. J Lab Clin Med 1999;133: Uchihara T, Yokota T, Watabiki S, et al. Flavobacterium meningosepticum meningitis in an adult. Am J Med 1988;85: Dronda F, Garcia-Arata I, Navas E, et al. Meningitis in adults due to Campylobacter fetus subspecies fetus. Clin Infect Dis 1998;27: Ruhnau BK, Laub MS & Permin H. Mollarets meningitis Ugeskr Læger 160; Tunkel AR, Scheld WM. Pathogenesis and pathophysology of bacterial meningitis. Clin Microbiol Rev 1993;6: Dietzman DE, Fisher G, Schoenkneckt FD. Neonatal Esherichia coli septicemia- bacterial counts in blood. J Pediatr 1974; 85: Sullivan TD, LaScolea LJ & Neter E. Relationship between the magnitude of bacteremiea in children and the clinical disease. Pediatrics 1982;69: Moxon ER & Ostrow PT. Haemophilus influenzae meningitis in infant rats: role of bacteremia in pathogenesis of age-dependent inflammatory responses in cerebrospinal fluid. J Infect Dis 1977;135: manan.dk 15

17 19. Ferrieri P, Burke B & Nelson J. Production of bacteremia and meningitis in infant rats with group b streptococcal serotypes. Infect Immun 1980;27: Kim KS. Esherichia coli translocation at the blood-barin barrier. Infect Immun 2001;69: Kim KS. Pathogenesis of bacterial meningitis: From bacteriamia to neuronal injury. Nature 2003; 4: Chung JW, Hong SJ, Kim KJ, et al. 37-kDa laminin receptor precursor modulates cytotoxic nectrotizing factor 1-mediated RhoA activation and bacterial uptake. J Bio Chem 2003;278: Kim K. Eliott SA, Dicello, et al. The K1 capsule modulates trafficking of E. coli-containing vacuoles and enhances intracellular bacterial survival in human brain microvascular endothelial cells. Cell Mirbiol 2003;5: Scheld MW, Koedel U, Nathan B, Pfister HW. Pathophysiology of bacterial meningitis: Mechanism(s) of neuronal injury. J Infec Diseas 2002;186(suppl 2):S Thomas KE, Hasbun R, Jekel J & Quagliarello J. The diagnostic accuracy of Kernig s sign, Beudzink s sign, and nuchal rigidity in adults with suspected meningitis. Clin Infec Dis 2002;35: Duran ML, Calderwood, SB, Weber DJ, Miller SI, Southwick FS, Caviness VS, Swartz MN. Acute bacterial meningitis in adults. A review of 493 Episodes. New Eng J Medicin 1993;328: Tunkel AR. Bacterial meningitis Lippincott Williams & Wilkins. 28. Kneen R, Solomon T, Appelton R. The role of lumbar puncture in suspected CNS infektion- a disappearing skill? Arch Dis Child 2002;87: Bashir HE, Laundy M, Booy R. Diagnose and treatment of bacterial meningitis. Arch Dis Child 2003;88: Perkins MD, Mirrett S, Reller LB. Rapid bacterial antigen decetion is not clinically usefull. J Clin Micro 1995;33: Barnes RA, Jenkins P, Coakley WT. Preliminary clinical evaluation of meningococcal disease and bacterial meningitis by ultrasonic enhancement. Arch Dis Child 1998;78: Shetty Ak, Desselle BC, Craver RD, et al. Fatal cerebal herniation after lumbar punture in a patient with a normal computed tomography scan. Pediatrics 1999;103: Colding H & Schounenborg. Bakteriel meningitis. Juni Månedskr Prakt Lægegern. manan.dk 16

18 34. van Deuren M, van Dijke Bj, Koopman RJ, et al. Rapid diagnosis of acute meningococcal infections by needle aspiration or biopsy of skin lesions. BMJ 1993;306: Cherian T, Lalitha MK, Manoharan A, et al. PCR-enzyme immunoassay for detection of streptococcus pneumoniae DNA in cerebrospinal fluid samples from patients with culturenegative meningitis. J Clin Micro 1998;36: Balganesh M, Lalitha MK & Nathaniel R. Rapid diagnosis of acute pyogenic meningitis by a combined PCR dot-blot assay. Mole Cellu Probes 2000;14: Hacket SJ, Guiver M, Marsh J, et al. Meningococcal bacterial DNA load at presentation correlatres with disease severity. Arch Dis Child 2002;86: Bashir HE, Laundy M & Booy R. Diagnosis and treatment of bacterial meningitis. Arch Dis Child 2003;88: Permin H, Moser C & Høiby N. Diagnostik ved infektionssygdomme. Ugeskr Læger 2001;32: Meyer CH. Antibiotisk initialbehandling ved purulent meningitis hos voksne. Ugeskr Læger 2003;1: Aldershvile J, Hansen MS, Kampmann JP, Vej-Hansen B, eds. Lægeforeningens medicinfortegnelse. København: Lægeforeningens forlag, Heuer OE, Jensen VF, Emborg HD et al. DANMAP Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark Datagraf Auning AS. 44. Lebel MH, Freij BJ, Syrogiannopoulos GA, et al. Dexamethsone therapy for bacterial menigitis: results of two double-blind, place-controlled trials. N Engl J Med 1988;319: Odio CM, Faingezicht I, Paris M et al. The beneficial effects of early dexamethasone administration in infants and children with bacterial meningitis. N Engl J Med 1991;324: de Gans J & van de Beek D. Dexamethasone in adults with bacterial meningitis. N Engl J Med, 2002;347: McIntyre PB, Berkey CS, King SM, et al. Dexamethasone as adjunctive therapy in bacterial meningitis: a meta-analysis of randomized clinical trials since JAMA 1997;278: Møller K, Pedersen SS & Skinhøj P. Dexamethason til voksne med akut bakteriel meningitis. Ugeskrif Læger 2003;165(3): manan.dk 17

19 10. Figurer Figur 1. Hib-vaccination blev indført i Danmark i 1993, hvorefter sygdommen stort set er udryddet. (Kilde: Sundhedsstyrelsen). manan.dk 18

20 Figur 2. Antallet af tilfælde af meningokokmeningitis er for første gang lavere end antal tilfælde af pneumokokmeningitis. (Kilde: EPI-NYT uge 35, 2003). manan.dk 19

21 Figur 3. Mekanismen for vævsskade ved pneumokokmeningitis. (Kilde: 24. Scheld et al.). manan.dk 20

22 Figur 4. Ond cirkel af patofysiologiske forandringer, som medfører neuronal skade ved bakteriel meningitis. (Kilde: 24. Scheld et al.). manan.dk 21

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen Michael Alifrangis Lektor Center for Medicinsk Parasitologi Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi micali@sund.ku.dk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE)

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE) Dokumentegenskaber: udkast 2014 ver.2 Gældende for Udarbejdet af Opdateringsdato Faglig ansvarlig Nøgleord Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Dansk Rhinologisk Selskab Dansk Selskab

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi Mod Infektioner Foto Aktiveret Terapi PACT er et varemærke fra: Hahn Medical Systems Foto Aktiveret Terapi Foto Aktiveret Terapi har været uundværlig i moderne medicin siden 1990 erne, i behandlingen af

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

DBMG-2011. 2012 Årsrapport. for Dansk Bakteriel Meningitis Gruppe DBMG - 2012. opdateret DBMG årsrapport. (11. År)

DBMG-2011. 2012 Årsrapport. for Dansk Bakteriel Meningitis Gruppe DBMG - 2012. opdateret DBMG årsrapport. (11. År) 30. sept. 2014 2012 Årsrapport for Dansk Bakteriel Meningitis Gruppe DBMG - 2012 opdateret DBMG årsrapport (11. År) Christian N Meyer, Jens Jørgen Christensen, Marianne Voldstedlund, Jette Bangsborg, Henrik

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

DEN AKUT KRITISK SYGE INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENT Meningitis. Jannik Helweg-Larsen Epidemiafdeling M RH

DEN AKUT KRITISK SYGE INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENT Meningitis. Jannik Helweg-Larsen Epidemiafdeling M RH DEN AKUT KRITISK SYGE INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENT Meningitis Jannik Helweg-Larsen Epidemiafdeling M RH Case 1 74-årig pensioneret mand, tidligere rask, 1 døgn øresmerter, feber, hovedpine I løbet af få

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

MI-H02 Streptokokker Modul b10 E08

MI-H02 Streptokokker Modul b10 E08 Undervisningen vil fokusere på: 1) de væsentligste arter inden for streptokokkerne - hæmolytiske streptokokker - pneumokokker (S. pneumoniae) - non-hæmolytiske streptokokker - enterokokker 2) streptokokker

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Bakterier Venner eller fjender?

Bakterier Venner eller fjender? Akademiet for Talentfulde Unge 2013: Bakterier Venner eller fjender? Ole Skovgaard olesk@ruc.dk Ole Skovgaard, 2013 Bakterier: Er en ur-gammel livsform! Indeholder langt større variationer end de store

Læs mere

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse 1. Emne Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) forebygger alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 Til stede: Dennis Schrøder Hansen, Thøger Gorm Jensen, Jens K. Møller, Bent L. Røder, Hanne Juncker, Helga Schumacher, Ingrid Astrup, Ole Heltberg, Jens

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007)

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007) Urinvejsinfektion Ætiologi til Urinvejsinfektion Incidens Kvinder 2-6% per år Hyppigst ukomplicerede UVI Gravide: 30% kompliceres med ascenderende infektioner Mænd 0,5-1% per år Når mænd får UVI er der

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Vand i hovedet (Hydrocephalus) En vejledning til patienter og pårørende

Vand i hovedet (Hydrocephalus) En vejledning til patienter og pårørende Vand i hovedet () En vejledning til patienter og pårørende Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Forord Formålet med denne vejledning

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

2. KVANLITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Vancomycin 125 mg og 250 mg som vancomycinhydrochlorid

2. KVANLITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Vancomycin 125 mg og 250 mg som vancomycinhydrochlorid 7. april 2015 PRODUKTRESUMÉ for Vancocin, kapsler, hårde 0. D.SP.NR. 1822 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vancocin 2. KVANLITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Vancomycin 125 mg og 250 mg som vancomycinhydrochlorid

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere