1. INDLEDNING: EPIDEMIOLOGI: ÆTIOLOGI: PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI SYMPTOMER DIAGNOSTIK...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING:... 1 2. EPIDEMIOLOGI:... 2 3. ÆTIOLOGI:... 3 4. PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI... 5 5. SYMPTOMER... 8 6. DIAGNOSTIK..."

Transkript

1 1. INDLEDNING: EPIDEMIOLOGI: ÆTIOLOGI: PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI SLIMHINDE KOLONISATION OG SYSTEMISK INVASION INTRAVASKULÆR OVERLEVELSE BINDING OG INVADERING AF BLOD-HJERNE-BARRIEREN PLEOCYTOSE OG FORØGET BLOD-HJERNE-BARRIERE PERMEABILITET SYMPTOMER DIAGNOSTIK BEHANDLING ANTIBIOTIKABEHANDLING VEDLIGEHOLDELSESBEHANDLING UNDERSTØTTENDE BEHANDLING KONKLUSION LITTERATURLISTE FIGURER... 18

2 1. Indledning: Meningitis er en sygdom, som har været kendt i århundreder og er forbundet med høj mortalitet og morbiditet. Omkring 1906 blev New York og Tyskland ramt af store epidemier med meningokokker, som satte forskere fra USA og Tyskland i gang med udviklingen af en behandling for meningokok sygdommen. Samme år introducerede Simon Flexner anti-meningokoksera, som reducerede dødeligheden fra 70 % til %, ligesom hyppigheden af sequelae blev reduceret (1). Indtil det egentlige gennembrud indenfor meningitis behandlingen med sulfonamid i 1930 erne og penicillinbehandling i midten af 1940 erne, var denne behandling den mest anvendte. På grund af den intense forskning inden for meningitis er der efterhånden meget viden omkring denne sygdom. Dette skyldes at forskellige specialer har samarbejdet; læger som har studeret kliniske symptomer og forskere, som har undersøgt de immunopatologiske mekanismer med immunrespons og cytokinernes virkning på kar og organer. Endvidere har mikrobiologien udviklet nye diagnostiske metoder, og epidemiologiske afdelinger har et overblik over sygdommens udbredelse. Der arbejdes således stadig intenst på at finde nye metoder til diagnose, behandling og forebyggelse. Grunden til, at viden om de infektiøst betingede sygdomme i CNS er så vigtig, er at prognosen er meget afhængig af rettidigt og optimal behandling. Meningitis er langt den hyppigste af de fatale CNS infektioner, hvor døden kan indtræde på mindre en et døgn, og kræver en hurtig behandling selv ved den mindste mistanke. Selv ved antibiotisk behandling kan meningitis have en dårlig prognose. Der er flere studier, som har vist en mortalitet på mellem 5 % til 20 % (2), selvom der har været optimal behandling og en del af de overlevende ender med neurologiske sequelae, såsom pareser, periodiske kramper, svimmelhed, hovedpine og døvhed. De bakterielle meningitter kan ramme tilsyneladende helt raske mennesker i alle alders grupper, og nogle steder i verden, fx Afrika, ses der stadig epidemier af meningitis forårsaget af Neisseria meningitidis. I Danmark har læger anmeldelsespligt, når de stiller diagnosen meningitis. Det vil sige, anmeldelsen skal ske telefonisk til den lokale embedslæge og skriftlig til både embedslægen og til Statens Serum Institut, epidemiologisk afdeling (3). Statens Serum Instituts opgørelse fra 2001 viser, at 271 tilfælde af purulent meningitis blev anmeldt og dødeligheden var 20 % for pneumkok-meningitis. Hvilket viser, at meningitis stadig efter nye behandling- og diagnostiske metoder er en frygtet sygdom med meget høj dødelighed. manan.dk 1

3 Med udgangspunkt i den seneste viden vil jeg redegøre for sygdommen bakteriel meningitis. Ud fra statistiske data fra Statens Serum Institut vil der være en beskrivelse af sygdommens udbredelse i Danmark, samt de hyppigste årsager til meningitis. Endvidere vil der være en gennemgang af den seneste forskning af patogenesen og patofysiologien for nogle af bakterierne. Til sidst vil jeg vurdere, hvilken effekt adjuverende behandling med dexatmethason har ved akut bakteriel meningitis. 2. Epidemiologi: N. meningitidis, Streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae har været de tre væsentligste patogener, som har forårsaget bakteriel (purulent) meningitis. Ud fra anmeldelser af purulent meningitis til Staten Serum Institut i perioden 1980 til 2002 konstateres, at meningokokmeningitis (N. meningitidis) og pneumokokmeningitis (S. pneumoniae) stadig har ansvaret for størstedelen af purulent meningitis (4). Meningokokmeningitis er årsag i 46 % af tilfældene i denne periode, mens pneumokokker ses i 23 % af tilfældene. Ifølge data materialet fra hele perioden er Haemophilus influenzae (H.influenzae) den tredje hyppigste bakterie ved meningitis i Danmark. Hvorimod ser man på summen af H.influenzae efter indførelsen af Hib-vaccinationen i 1993, så er antallet faldet drastisk og sygdommen er stort set udryddet (se figur 1). I 1992 var der næsten dobbelt så mange tilfælde (73 anmeldelser) end i en 8- årig periode fra (39 anmeldelser), og i 2002 alene var der kun ét enkelt tilfælde hos en 50-årig kvinde. Meningitis pga. Listeria monocytogenes, Staphylococcus aureus, Klebsiella pneumoniae og streptokokker forekommer der årligt få tilfælde af. Desuden bliver der anmeldt tilfælde, hvor ætiologien er ukendt. Siden 1993 er antallet af anmeldte pneumokokmeningitis tilfælde steget fra 69 til 95 i Mens det omvendte har været tilfælde for meningkokmeningitis. I 1993 blev der anmeldt 191 og i 2003 faldt antallet til 40. Siden 2002 er antallet af meningokokmeningitis for første gang lavere end antal tilfælde af pneumokokmeningitis (se figur 2). Desuden ses der, at det samlede antal af anmeldelser af bakteriel meningitis er faldende. Den aldersspecifikke incidens af bakteriel meningitis er højst for børn < 1 år. Dødeligheden varierer med alderen: 0-20årige: 4%, årige: 18% og >60-årige: manan.dk 2

4 40% (5). Både i 2001 og 2002 oplyses om sequelae (hørenedsættelse, høretab, hemipares, kognitive forstyrrelser, synsskader og andre) eller død hos 44 % af patienterne. Nosokomiel bakteriel meningitis er også et betydningsfuldt problem. En stor undersøgelse fra Massachussets Hospital i perioden 1962 til 1988 viste, at op til 40 % af meningitis tilfældene, som blev behandlet på hospitalet, var nosokomielle (6). Ætiologisk adskilte nosokomielle meningitis tilfælde sig ved at være Gram-negative bakterier (38 %) og stafylokokker (18 %), mens N. meningitidis, S.pneumoniae og L. monocytogenese kun udgjorde 9 % til sammen. Ifølge National Nosocomial Infection Surveillance (NNIS) er koagulase negative stafylokokker i 32 % af tilfældene årsag til meningitis, efter fulgt af gram-negative bakterie (29 %), Streptococcus arter (18 %) og S. aureus (10%) (7). Andre undersøgelser har desuden konkluderet, at neurokirurgi, epiduralkateter, hovedtraumer og bihulebetændelse er faktorer, som giver større risiko for CNS infektion (8). 3. Ætiologi: N. meningitidis er en Gram-negativ diplokok. Ved mikroskopi af spinalvæske vil bakterierne oftest være intracellulært lejrede i de neutrofile granulocytter. På grundlag af kapselpolysaccharidet kan meningokok inddeles i forskellige serogrupper, som forekommer med uens prævalens i forskellige lande. I Danmark er de hyppigste grupper B og C (9), mens der er højere prævalens for gruppe Y i USA og gruppe W135 ses hyppigere i Saudi Arabien, hvor der bl.a. i 2000 og 2001 var to store udbryd af meningitis med gruppe W135 blandt pilgrimsrejsende til Mekka (10). Meningokok smitte sker ved dråbeinfektion fra næse-svælgrummet og kræver relativ tæt kontakt, såsom familiemedlemmer til den syge eller soldater på kaserner. Streptococcus pneumoniae er Gram-positive diplokokker, der enten ses i par eller i korte kæder. Pneumokokkerne er alfa-hæmolytisk og inddeles, på basis af kapselpolysaccharider, i mere end 80 forskellige kapsel typer. S. pneumoniae forekommer som en del af normalfloraen i svælget hos mange mennesker. Overførsel af bakterien fra menneske til menneske sker ved kontakt, dråbeinfektion og som autoinfektion hos svækkede personer. Pneumokokker er udover meningit også årsag til pneumoni og otitis media. Spredning af pneumokokker til hjernehinden kan enten ses efter en bakteriæmi eller ved spredning fra mellemøret. manan.dk 3

5 Listeria omfatter otte species, hvor den vigtigste patogene er Listeria monocytogenes, som er en Gram-positiv bevægelig stav. Listeria forekommer i naturen i vand og jord og i tarmkanalen hos mange dyr. Mennesket inficeres af forurenede levnedsmidler såsom mælk, kød og grøntsager. L. monocytogenes kan være årsag til sepsis og meningitis, og hos gravide kan den angribe fødselsvejen og medføre fosterdød. Staphylococcus aureus er Gram-positive kokker i hobe og adskiller sig fra de andre Micrococcaceae ved at være koagulasepositiv. S. aureus kan inddeles efter phagtypning, hvor bakterien får en typebetegnelse alt efter hvilke phager, som er i stand til at lysere dem. Men efterhånden bruger man nyere metoder til type inddeling fx. med immunoblotting, ribotypnig eller PCR. S. aureus forekommer i næsen i hos omkring % raske personer og kan findes også på huden (11). Den kan både smitte ved direkte og indirekte kontakt, desuden som dråbeinfektion fra luftvejene. De hyppigste er autoinfektioner, og en hyppig årsag til nosokomielle infektioner. S.aureus kan give mange forskellige infektioner, som er kendetegnet ved kraftig pusdannelse. Meningitis med S. aureus er sjælden, men kan ses hos patienter med epiduralkateter eller hvor der er foretaget andre invasive indgreb i CNS. Andre arter i Micrococcaceae familien som kan give meningitis er koagulase negative stafylokokker, hvor de vigtigste er Staphylococcus epidermidis og Staphylococcus saprophyticus. Begge er en del af hudfloraen og hos nogle findes de også i mundfloraen. Gram-negative bakterier (Klebsiella, E.coli, Entrobacter) er også årsag til meningitis især hos børn. E. coli indeles efter O-, K- og H-antigen og er udbredt i tarmen hos dyr og mennesker, og udskilles i store mængder med fæces. Meningitis med E. coli kan opstå i tilslutning til septikæmi eller primært især hos børn, hvor K1 typen er den hyppigste ved meningitis. Der har været reporteret om mange andre bakterier, som har været årsag til meningitis. Det har enten været enkelte eller få tilfælde. Nogle af de usædvanlige bakterier man har set i forbindelse med meningitis har været Flavobacterium meningosepticum (12), Bordetella bronchiseptica og Campylobacter fetus (13). Desuden kan milliær tuberkulose spredes til meninges med tuberkuløs meningitis til følge. Der findes også virusmeningitis, som er langt mindre farlig end de bakterielle, hvorfor man sjældent bliver alvorlig syg af virusmeningitis. En sjælden sygdom er Mollarets manan.dk 4

6 meningitis, som er en benign rekurrent aseptisk meningitis med et karakteristisk cytologiske forandringer af cerebrospinalvæsken. Sygdommens ætiologi er ukendt, men har været associeret til viral ætiologi, især Herpes simplex- og Epstein Barr-virus (14). 4. Patogenese og Patofysiologi Det har primært været ved hjælp af dyreeksperimentelle meningitismodeller, at man har tilegnet sig en viden omkring patogenesen og patofysiologien ved meningitis. Disse undersøgelser bruges stadig i håb om at afsløre nye mekanismer og dermed udvikle bedre behandlingsmetoder. 4.1 Slimhinde kolonisation og systemisk invasion Bakterier kan nå meninges enten ved spredning via blodet fra et primært fokus (slimhinde, lunger osv.) eller direkte fra et nærliggende fokus (øre, bihuler). Typisk starter bakteriel meningitis ved en kolonisation af den patogene bakterie i nasopharynx slimhinden (15). Bakterien ødelægger herefter epithel cellernes tight junction og cillier. På de epithel celler, som ingen cillier har, binder bakterierne sig, og der sker en multiplikation, hvorefter de invaderer epithelet og passerer igennem til submucosa. Adhesion til nasopharynx epithelet sker ved hjælp af fimbriae også kaldet pili, som ses på N. meningitidis og H. influenzae. En anden vigtig virulens faktor er polysaccharid kapselen, som det fx ses ved H. influenzae med kapsel type b, som er den dominerende type ved alvorlige infektioner. Bakteriernes adhesion af slimhinden kan hindres af IgA, der naturligt forekommer i slimhindesekretet. Men en øget koncentration af IgA kan have en paradoksal effekt. Den kan nemlig fremme invasionen og progressionen af sygdommen ved at binde sig til organismen og senere forhindre IgM og IgG antistoffer i at nå organismen. 4.2 Intravaskulær overlevelse Næsten alle bakterier som er patogene for mennesket kan i princippet give meningitis. Men det er stadig uklart hvorfor kun så få bakterie typer er årsag til størstedelen af meningitis tilfældene. Eksempelvis for E.coli, som har O, K og H- antigen, hvor der findes ca. 170, 107 og 56 typer respektivt, er det oftest kun K1 typen, der er årsag til meningitis hos børn. Ved H. influenzae er det type b og ved streptokokker er det gr. B, der giver meningitis. Denne sammenhæng er selvfølgelig undersøgt, og det har vist sig, at bakteriens overlevelse i blodet afhænger af forskellige egenskaber manan.dk 5

7 som bakterien besidder, bl.a. polysaccharid kapsel, levevis, evnen til at producere protaser og leukotoksin. Når organismen er i blodbanen, skal den overleve immunsystemets forsvar, der enten kan være neutrofile celler, som vil prøve at fagocytere bakterien eller komplementmedieret lysering. Den intracellulære levevis, der ses hos visse bakterier (fx Listeria) er i sig selv en måde til at undgå virkningen af antistoffer, komplement og fagocytose. L.monocytogenes er i stand til direkte at trænge ud af fagosomet og ud i cytoplasmaet, hvor bakterien frit kan formere sig. Stafylokokokkers leukotoksin, visse organismers produktion af enzymet elastase, der inaktiverer C3a og C5a modvirker komplementmedieret lyse, samt pneumokokkers og mange andre bakteriers talrige kapselserotyper repræsenterer andre måder til at undvige værtens immunforsvar. I blodet sker der også en multiplikation af bakterierne således, at koncentrationen bliver større. Dietzman et al. (16) har vist at incidensen for E.coli meningitis hænger signifikant sammen med koncentrationen af bakterien i blodet. I deres undersøgelser viste det sig, at børn som havde en koncentration af E.coli højere en 10 3 ml -1 havde signifikant højere risiko for meningitis, end de børn som havde en koncentration under 10 3 ml -1. Andre studier med S.pneumoniae og H.influenzae har også vist den samme relation mellem graden af bakteriæmi og risikoen for udvikling af meningitis (17,18,19). Om en bakterie er i stand til at forårsage meningitis afhænger altså af to ting. For det første om denne organisme har evnen til at undgå værtens immunforsvar og overleve i blodbanen. For det andet om bakterien kan opformes således, at den kan opnå en koncentration, som er over tærsklen før bakterien begynder at invadere meninges. Det har ikke været muligt at forklarer, hvorfor der skal en høj grad bakteriæmi før en meningeal invadering finder sted. Disse oplysninger indikerer, at bakteriel meningitis muligvis kan undgås, hvis man forhindre en bakteriel multiplikation i blodbanen. Det er også denne viden, man har udnyttet ved fremstilling af protein konjugeret Hibvaccination. 4.3 Binding og invadering af blod-hjerne-barrieren Som tidligere nævnt er en høj grad af bakteriæmi nødvendig, men bakteriæmi i selv er ikke tilstrækkelig for bakteriel meningitis. Blod-hjerne barrieren består af hjernens mikrovaskulær endothel celler, og den kan kun indvaderes hvis bakterien har evnen til at binde sig til endothel cellerne. Adhesion til endothelet sker ved hjælp af nogle overflade proteiner, som bakterien har. manan.dk 6

8 E.coli vigtigste adhesions proteiner er FimH og OmpA, mens bakteriens CNF1 (cytotoxic necrotizing factor) og Ibe proteiner er de vigtigste for bakteriens invadering af endothelet. En E. coli med en mutation i et af disse proteiner har vist sig at være signifikant dårligere til penetration af blod-hjerne barrieren (20). E. coli bakteriens transcystose igennem blodhjerne barrieren sker uden at ændre på endothelets cellemembran overflade (21). Ved hjælp af elektron mikroskopi er det observeret, at ligeså snart bindingen er sket, omklammer endothelets celleoverflade bakterien og danner en membranbegrænset vesikel indeholdende bakterien. Dette kan lade sig gøre vha. aktivering af de proteiner, der rearrangerer endothelcellens cytoskelet. De proteiner, som menes at have en betydning, er fokal adhesion kinasen (FAK) samt cytoskelets proteiner phosphatidylinositiol 3- kinase (PI3K), Rho GTPase og cytosolic phopholipase A2. Undersøgelser har vist, at OmpA proteinet på bakteriens overflade aktiverer FAK og PI3K på endothel cellemembranen, mens CNF1 er den vigtigste faktor for Rho proteinet (22). Det vil sige, for E. coli bakteriens binding og invadering af blodhjerne barrieren er de vigtigste faktorer OmpA og CNF1. For andre meningitis bakterier er det samme mekanisme for passage igennem endothelet, men signalerings mekanismen er ikke den samme. For L.monocytogenes er det Src kinasen og ikke FAK, hvorimod for gruppe B streptokokker har PI3K ingen betydning. Det er også vigtigt, at organismen overlever i cellens cytoplasma, normalt vil organismer som bliver fagocyteret af celler blive nedbrudt af lysom-aktivering. Undersøgelser har påpeget, at E.coli med K1 kapsel har de markør, der er nødvendigt for cellen til at danne tidlige endosomer (fx endosomal autoantigen 1 og transferrin receptor) og sene endosomer (Lamp1), men E.coli mangler cathepsin D (en lysomal enzym). Hermed undgår den at blive nedbrudt af lysom-aktivering og kan overleve i cellens cytoplasma indtil den når CNS (23). 4.4 Pleocytose og forøget blod-hjerne-barriere permeabilitet. Når bakterien er kommet igennem til CNS via blodbanen, sker der igen en multiplikation og udskillelse af proinflammatoriske og toksiske forbindelser, som medfører pleocytose og øget blodhjerne-barriere permeabilitet. De mange faktorer involveret er bl.a. cytokiner, kemokiner, reaktive manan.dk 7

9 oxygener, NO, peroxynitrit, matrix metalloproteinaser (MMP), tumor necrosis factor (TNF-α) converting enzyme (TACE), platelet activating factor (PAF) osv. Et eksperimentelt forsøg har vist, at en transskriptions faktor NF-κ B (nuclear factor kappa B) spiller en væstenlig rolle for hjerne skader ved pneumokok meningitis (24). NF-κ B aktiverer til transskription af en række af værtens proinflammatoriske cytokiner, kemokiner (fx IL-8) og adhesions molekyler. De proinflammatoriske cytokiner IL-1 β og TNF-α er også med til yderligere at inducere NF-κ B, hvormed der er en selvaktiverende proces. Den øgede ekspression af adhesions molekylerne (ICAM-1) på endothelcellerne medfører at flere og flere leukocytter binder sig til endothelet og dermed trænger igennem blod-hjerne-barrieren. Leukocytter frigiver cytotoksiske (fx MMP) og proteolytiske enzymer, som ødelægger ektracellulær matrix og hermed vævsbeskadigelse. Desuden producere leukocytter oxidanter, især peroxynitrit som kan forårsage hjerne beskadigelse. Peroxynitrit kan enten virke direkte på cellemembranen med lipid peroxidation eller ved at ødelægge DNA, som vil igangsætte poly ADP ribosom polymerasen (PARP), der vil udnytte noget af cellens ATP. Dette vil medføre, at cellen ikke har energi til nogen af de andre nødvendige funktioner. Alt i alt vil både ødelæggelsen af cellemembranen eller energi tabet betyde celle skade af endothelet (se figur 3). Når endothelet er ødelagt, vil det medføre et tab af cerebrospinalvæskens autoregulation, tab af CO2 reaktivitet af cerebrale kar og øget permeabilitet af plasma stoffer. Dette fører til vasogen cerebral ødem og øget intrakranial tryk. Men trykstigning skyldes ikke kun vasogent ødem men også cytotoksisk ødem. Cytotoksisk ødem opstår pga. leukocyt infiltration, interstitial ødem (pga. blokade af spinalvæskens normale afløb) og øget blod volumen i hjernen (se figur 4). Intrakraniel trykstigning kan medføre cerebral herniation eller nedsætte cerebral perfusion, begge dele kan give irreversibel hjerneskade og i værste tilfælde medføre død. Hjerne skader og neurologiske død hos en patient med meningitis skyldes altså ikke selve bakterien, men opstår pga. værtens immunologiske reaktion på bakteriens komponenter. 5. Symptomer I lærebøger beskrives symptomerne hos meningitis patient under et som meningealia, som omfatter hovedpine, kvalme, opkastninger og nakke-rygstivhed. Sygdommen kan udvikle sig livstruende på manan.dk 8

10 få timer eller, det almindeligste, i løbet af nogle døgn. Initialt kan sygdommen ligne influenza. Inden for 1-2 døgn stiger temperaturen til grader eller mere. Temperaturstigningen kan indtræde pludselig og være ledsaget af kulderystelser og kramper. Nakkestivhed viser sig ved nedsat mulighed for fleksion i halsen, mens de øvrige halsbevægelser ikke er indskrænkede som ved fx lidelser i columna cervicalis. Hos børn og unge skal hagen normalt føres helt ned til brystet mens hos ældre mennesker kan bevægeligheden være indskrænket. Andre kliniske tegn er Kernig symptom, som er positivt, når man mærker en fjedrende modstand ved forsøg på at ekstendere i knæleddene hos en patient, som ligger på ryggen med flekteret hofte og knæ. Kernig og Brudzinki symptomer har i en prospektiv undersøgelse vist sig at være for dårlige kliniske tegn hos voksne (25). Opistotonus betegner en karakteristisk stilling i sideleje med bagoverbøjet hoved og knæ. Karakteristik for patienter med forhøjet intrakranielt tryk og ses især hos børn. Hos børn kan man også mærke spændt frontanelle som tegn på forhøjet intrakranielt tryk. Frontanellen kan være indsunket pga. dehydrering, som følge af opkastning eller manglende væskeindtagelse, hvormed det kan sløre den kliniske vurdering af intrakranielle tryk. I en undersøgelse med 493 voksne meningitis patienter har man prøvet at vurdere de kliniske tegn, diagnose, behandling og dødelighed (26). Her viste det sig at 2/3 dele af patienterne havde den klassiske triade med feber, nakke-rygstivhed og ændring i bevidsthedsniveauet, medens alle patienterne havde mindst et af disse symptomer. Den samme undersøgelse viste også, at feber kunne ses hos 95 % af patienterne og feberen gennemsnitlig varede i 4 dage. Nakke-stivhed blev konstateret hos 88 %, og der var ikke nogen signifikant forskel mellem børn og ældre. Desuden var der nogle af patienterne (11 %), der fik petekkier, som oftest ses i forbindelse med meningekok meningitis, men i undersøgelsen var der også andre bakterier, der var årsag. Bevidsthedsniveauet hos de fleste patienter var også nedsat, 51 % var konfuse, 22 % reagerede kun på smerte stimuli og 6 % var der ingen respons. Kun 22 % havde normalt bevidsthedsniveau. De kliniske tegn varierer meget alt efter patientens alder, andre underliggende sygdomme, hvor hurtigt sygdommen progredierer og den bakterielle ætiologi (27). manan.dk 9

11 Diagnostik Diagnosen meningitis stilles ved mikroskopi og dyrkning af spinalvæsken. Spinalvæskeforandringerne består af pleocytose, dvs. øget mængde leukocytter, forøget proteinkoncentration og evt. nedsat glukosekoncentration. Indtil slutningen af 1970 blev lumbal punktur udført hos stort set alle, der var mistænk for en CNS infektion, men de sidst 20 år undlader flere og flere at udføre lumbal punktur i frygt for iatrogene komplikationer (28) herunder hjerne inkarceration som følge af punktering af spinalkanalen ved forhøjet intrakranielt tryk. Man diskuteret stadig om, fx et barn med kliniske tegn på meningitis og petekkier, skal have undladt lumbal punktering. Nogle mener, at det er en yderligere belastning for det syge barn, mens andre argumenterer med vigtigheden af at kende ætiologien for korrekt antibiotiskbehandling, profylakse og epidemiologiske undersøgelser (29). Latex agglutinations test til spinalvæske og blod kan bruges til hurtigt, at finde en mulig bakterielårsag. Det er en hurtig og nem undersøgelse, men har vist sig at være for uspecifik og upålidelig. Derfor anbefaler nogle forskere, at man ikke skal benytte sig af agglutinations test, da det ikke gavner patienten (30). Ultralyd (enhancement) har været benyttet sammen med agglutinations testen og dette har øget sensitiviteten (31). Computer tomografi (CT) og Magnetisk Resonans Scaning (MR) bruges oftest for at udelukke en differentialdiagnose fx ved mistanke om tumorer, blødning eller absces. CT anvendes også til vurdering af intrakranielle tryk, bl.a. udfra størrelsen af lateral ventrikel i hjernen. Men på grund af den individuelle variation af lateral ventrikel hos mennesker er det svært altid at vurdere det intrakranielle tryk hos patienten. Der har været tilfælde, hvor lumbal punktur har medført inkarceration, selvom CT umiddelbart var normal (32). Blod dyrkning skal altid foretages hos patienter mistænkt for meningitis. Aspiration fra mellemøret kan være af diagnostisk værdi, hvis mikroskopi og dyrkning har været negativ. Podning fra næse og svælg har ikke den store værdi. Desuden kan man også ved negativ dyrkning undersøge blodet vha en meningokokantistof test (MAT) (33). Aspiration fra evt. pettekier bliver sjældent udført, men en undersøgelse har vist, at hos 2/3 af patienter kunne man finde meningokokker ved dyrkning af aspiratet (34). manan.dk 10

12 Polymerase Chain Reaction (PCR) har betydet en revolution for mikrobiologien og metoden er også undersøgt for spinalvæsker hos meningitis patienter. PCR metoden har vist sig at være nyttig diagnostisk ved meningitis, navnlig når dyrkning og latex agglutination begge har været negative evt. på grund af en tidlig antibiotisk behandling (35). PCR metoden er meget hurtig og pålidelig (36). Det har været mulig for nogle forskere, at opstille en protokol, hvor bakterien fra spinalvæsken er blevet identificeret inden for 7 timer og med en sensitivitet og specificitet på > 95% (12). I fremtiden kan PCR måske bruges til at vurdere prognose for meningitis. En undersøgelse har nemligvist, at mængden af meningokok DNA i blodet bestemt vha. PCR er korreleret til sygdommens sværhedsgrad (37). 7. Behandling 7.1 Antibiotikabehandling Initialbehandling er bredspektret antibiotikum, som erfaringsmæssig dræber de hyppigste bakterier i den respektive aldersgruppe. Effektiviteten af antibiotika behandlingen afhænger af tre faktorer: evnen til at passere blod-hjerne barrieren, koncentration og den baktericide effekt. Når blod-hjerne barrieren er intakt, er det svært for medicinen at nå spinalvæsken, men som beskrevet under patofysiologi afsnittet, ved meningitis bliver endothelet og tights junctions ødelagt således, at der bliver øget permabilitet. Koncentrationen af antibiotika for en optimal baktericid effekt er ikke kendt præcist. Men undersøgelser har vist, at den maksimal baktericide effekt fås ved ca gange mindste baktericide koncentration (38). I Danmark afhænger initialbehandlingen af hvilket hospital patienten indlægges i. Rigshospitalets Epidemiklinik giver bredspektret antibiotika i.v., ceftriaxon plus ampicilin, idet denne behandling initialt vil dække de hyppigste bakerier, N.meningitidis, S. pneumoniae, L. monocytogenes, H. infleunzae, E. coli, S. agalacticae og S. aureus. Ved mistanke om meningkok anbefales penicillin og ved penicillin-/cefalosporingallergi gives meropenem (39). Andre hospitaler bruger et andet behandlings regime. I en opgørelse ved danske hospitalsafdelinger i 2000, fordeler den initiale behandlingsstrategi ligeligt mellem: et tredjegenerationscefalosporin plus et penicillin eller penicillinmonoterapi. Sidstnævnte bliver suppleret med et aminoglykosid på enkelte afdelinger (40). manan.dk 11

13 7.2 Vedligeholdelsesbehandling Vedligeholdelsesbehandlingen afpasses efter mikroskopi- og dyrkningsfund (evt. PCR). I følge Lægeforeningens Medicinfortegnelse 2003/4 gives benzylpenicillin ved N. meningitidis og S. pneumoniae og ved H. infleunzae gives ampicillin, forudsat at bakterien er følsom overfor dette, hvis ikke benyttes cefotaxim (41). Behandlingstiden afhænger af bakterien som er årsag til infektionen. S. pneumoniae og H. influenzae skal behandles i dage, mens N. meningitidis behandles i en uge. Ved meningitis med L. monocytogenes og streptokokker gr. B skal antibiotikum gives i dage. Gram negative stave skal behandles i minimum tre uger (38). I flere lande er der observeret et øget antal penicillin og cefhalosporin resistente S. pneumoniae. I 1999 startede European Antimicrobial Resistance Surveillance System (EARSS), som er et samarbejde mellem 28 forskellige lande og over 600 mikrobiologiske afdelinger. EARSS s formål er at samle data om resistente mikroorganismer og overvågning af disse. I Danmark er problemet ikke så stort sammenlignet med en lang række andre lande i Europa. I Frankrig og Spanien er % af pneumokokkerne penicillin resistente (42). Indtil 1995 er det et næsten ukendt fænomen med resistente pneumokokker i Danmark, men herefter bliver der en stigende tendens. I 1999 er der ca. 4 % pneumokokisolater med nedsat følsomhed overfor penicillin, hvorefter det igen faldt til 2,4 % i Antallet af makrolid resistente pneumokokker er også steget frem til 2000 hvor andelen er 5 %, herefter er det stagneret og i 2004 er der 4,7 % (43). I Danmark stiger antallet af makrolid resistente pneumokokker efter introduktionen af azithromycin og stigning af resistens stiger parallelt med øget forbrug af azithromycin. Efter 1999 standsede stigningen af forbruget, hvilket kan forklare stagnationen af makrolid resistente S. pneumoniae. ( figur fra DANMAP 2002). 7.3 Understøttende behandling Understøttende behandling herunder intubation, ventilation og væsketerapi er vigtige. Desuden skal optræk til kramper forebygges. Derudover har man længe diskuteret om dexamethason (glukokortikoid), som hæmmer de inflammatoriske processer, har gavnlig effekt ved bakteriel meningitis. I 1988 blev en artikel publiceret, hvor forskerne, på baggrund deres viden fra dyreeksperimentelle forsøg med corticosteroider, undersøgte effekten på mennesker. I deres studie var der 200 patienter; alle børn og unge, som blev tilfældig fordelt i en gruppe, der fik adjuverende manan.dk 12

14 behandling med dexamethason og en gruppe, som ikke fik dette. Studiet viste, at de der får dexamethason som adjuverende behandling har mindre chance for moderat til svær bilateralt høretab end den anden gruppe (44). Siden har der været flere kliniske studier, som har vist gavnlig effekt af dexamethason hos børn (45), mens studier hos voksne har vist modstridende resultater (27). Et nyere randomiseret, multicenterstudie tilføjer afgørende ny information til fordel for anvendelsen af dexamethason til voksne med meningitis (46). Undersøgelsen havde 301 voksne (>17 år, gennemsnits alder 45.), som fordeltes i to grupper: 1) patienter som fik dexamethason min. inden antibiotisk behandling og 2) patienter som kun blev behandlet med antibiotikum. Dexamethason behandlingen nedsatte risikoen for dårlig outcome (15 % i forhold til 25 % i den anden gruppe, P=0,03) og nedsatte andelen af døde (7 % i forhold til 15 %, P=0,04). Forfatterne anbefaler derfor, at man giver dexamethason til alle patienter med akut bakteriel meningitis. Det er også vigtigt, at give dexamethason før eller samtidig med antibiotiskbehandling, da det har vist sig, at det har ikke effekt, hvis det bliver givet senere (47). Behandling med dexamethason i 2 dage er det optimale. I Danmark kan dexamethason kun fås efter indhentelse af dispensation, da dexamethason er afregistreret (48). 8. Konklusion De data som er anvendt til at vurdere antal af meningitis tilfældet i Danmark er fra anmeldelser af sygdommen til SSI, men formentlig er der flere tilfælde end dem, der bliver anmeldt. Hvor mange flere er svært sige, da det er ikke muligt at finde publikationer om anmeldelsesfrekvensen hos læger i Danmark. Meningitis med H. influenzae er stort set forsvundet efter indførelse af hib-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Nye pneumokokvacciner og meningokokvacciner afprøves for tiden. Hvis disse vacciner viser sig tilstrækkelig sikre, effektive og billige, vil de sandsynligvis blive indført i det danske børnevaccinationsprogram. Så kan man håbe, at der vil ske det samme for pneumokok- og meningokokmenigitis, som der er sket med H. influenzae meningitis, nemlig at de bliver næsten udryddet. Selvom om forekomsten af penicillin- og erythromycinresistenste pneumokokker fortsat er lav i manan.dk 13

15 Danmark, har der været en jævnt stigende tendens. Derfor mener jeg fortsat, at det er vigtigt at opretholde en restriktiv antibiotikapolitik, for dermed at undgå en øget forekomst af resistente stammer. En større viden om patogenesen og patofysiologien af bakteriel meningitis har givet nye understøttende (dexamethason) behandlingsmetoder. Der forskes stadig på at forstå hvordan bakterier kommer fra blodet over i CNS. Nogle af de mekanismer er forklaret for E.coli, men mangler stadig for andre meningitis-bakterier. Når bakterien er i CNS, så sker der, pga. interaktioner mellem bakterien og værtens immunforsvar, en række inflammatorisk processer med pleocytose, destruktion af blod-hjerne-barrieren og skade på hjernevævet. På dyreforsøg prøver man vha. intercisternal administration af farmaka at nedregulære nogle af de cytokiner og kemokiner der fremkommer. Det bliver en udfordring for forskere at finde metoder til at nedregulere denne komplekse interaktion af cytokinerne uden, at det går udover andre af værtens immunologiske og cellulære funktioner. En faktor som er relevant for at bakterier giver meningitis er graden af bakteriæmi, derfor er det vigtigt at kunne gribe ind med en korrekt antibiotisk behandling så tidligt så muligt ved mistanke om meningitis, for at undgå en multiplikation af bakterien i blodet idet over 1/3 af patienterne ikke har den klassiske triade med feber, nakke-rygstivhed og ændring i bevidsthedsniveauet. De seneste studier, der er lavet med anvendelse af dexamethason til behandling af akut bakteriel meningitis, viser overbevisende at både mortalitet og morbiditet bliver halveret, forudsat, at dexamethason gives før eller samtidig med første dosis antibiotika til patienter med formodet eller verificeret bakteriel meningitis og dexamethason bør derfor indgå i behandlinger af meningitis. Man skal imidlertid tage højde for, at alle antibiotika ikke er lige gode til at penetrere blod-hjernebarrieren, således når vancomycin dårligere spinalvæsken end penicillin, og man kan forstille sig, at ved brug af dexamethason inden vancomycin, vil der ses lavere koncentration af vancomycin i spinalvæsken og dermed en forringelse af antibiotisk behandling. Dexamethason er imidlertid afregistreret, men anvendelse af et andet glukokortikoid i stedet for dette vil ikke være hensigtsmæssigt, da det primært har været dexamethason, som har været brugt i kliniske studier og dyreforsøg. Hvis andre steroider skal tages i anvendelse bør klinisk kontrollerede forsøg udføres med henblik på at vise ligeværdighed mellem dexamethason og andre steroider. manan.dk 14

16 9. Litteraturliste 1. Flexner S. The results of serum treatment in thirteen hundred cases of epidemic meningitis. J Exp Med 1913, Gantz NM, Tkatsch LS. Nosocomail central nervous system infections. In : Mayhall CG, eds. Hospistal epidemology and infection control. Philadelphia: Williams & Wilkins, 1999: Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. af 14. april Sussanne Samuelsson. Purulent meningitis Epi-nyt. 2003: Durand ML, Calderwood SB, Weber DJ, Miller SI, Southwick FS, Caviness VS, Swartz M. Acute bacterial meningitis in adults. The New England Journal Of Medicine 1993; 328: Garner JS, Jarvis WR, Emori TG, Horan TC, Hughes JM. CDC definitions for nosocomial infections, American journal of infection control. 1988; 16: Scheld MW & Farr BM. Central Nervous System Infections. In: Hospital Infections, 4 th Edition Lippincott-Raven Publisher, Philadelphia. 9. Sussanne Samuelsson. Meningokoksygdom Epi-nyt. 2002: Memish ZA, Alrajhi AA. Meningococcal disease. Saudi Med J Mar; 23: Vandenbergh MFQ, Verbrugh HA. Carriage of Staphylococcus aureus: epidemiology and clinical relevance. J Lab Clin Med 1999;133: Uchihara T, Yokota T, Watabiki S, et al. Flavobacterium meningosepticum meningitis in an adult. Am J Med 1988;85: Dronda F, Garcia-Arata I, Navas E, et al. Meningitis in adults due to Campylobacter fetus subspecies fetus. Clin Infect Dis 1998;27: Ruhnau BK, Laub MS & Permin H. Mollarets meningitis Ugeskr Læger 160; Tunkel AR, Scheld WM. Pathogenesis and pathophysology of bacterial meningitis. Clin Microbiol Rev 1993;6: Dietzman DE, Fisher G, Schoenkneckt FD. Neonatal Esherichia coli septicemia- bacterial counts in blood. J Pediatr 1974; 85: Sullivan TD, LaScolea LJ & Neter E. Relationship between the magnitude of bacteremiea in children and the clinical disease. Pediatrics 1982;69: Moxon ER & Ostrow PT. Haemophilus influenzae meningitis in infant rats: role of bacteremia in pathogenesis of age-dependent inflammatory responses in cerebrospinal fluid. J Infect Dis 1977;135: manan.dk 15

17 19. Ferrieri P, Burke B & Nelson J. Production of bacteremia and meningitis in infant rats with group b streptococcal serotypes. Infect Immun 1980;27: Kim KS. Esherichia coli translocation at the blood-barin barrier. Infect Immun 2001;69: Kim KS. Pathogenesis of bacterial meningitis: From bacteriamia to neuronal injury. Nature 2003; 4: Chung JW, Hong SJ, Kim KJ, et al. 37-kDa laminin receptor precursor modulates cytotoxic nectrotizing factor 1-mediated RhoA activation and bacterial uptake. J Bio Chem 2003;278: Kim K. Eliott SA, Dicello, et al. The K1 capsule modulates trafficking of E. coli-containing vacuoles and enhances intracellular bacterial survival in human brain microvascular endothelial cells. Cell Mirbiol 2003;5: Scheld MW, Koedel U, Nathan B, Pfister HW. Pathophysiology of bacterial meningitis: Mechanism(s) of neuronal injury. J Infec Diseas 2002;186(suppl 2):S Thomas KE, Hasbun R, Jekel J & Quagliarello J. The diagnostic accuracy of Kernig s sign, Beudzink s sign, and nuchal rigidity in adults with suspected meningitis. Clin Infec Dis 2002;35: Duran ML, Calderwood, SB, Weber DJ, Miller SI, Southwick FS, Caviness VS, Swartz MN. Acute bacterial meningitis in adults. A review of 493 Episodes. New Eng J Medicin 1993;328: Tunkel AR. Bacterial meningitis Lippincott Williams & Wilkins. 28. Kneen R, Solomon T, Appelton R. The role of lumbar puncture in suspected CNS infektion- a disappearing skill? Arch Dis Child 2002;87: Bashir HE, Laundy M, Booy R. Diagnose and treatment of bacterial meningitis. Arch Dis Child 2003;88: Perkins MD, Mirrett S, Reller LB. Rapid bacterial antigen decetion is not clinically usefull. J Clin Micro 1995;33: Barnes RA, Jenkins P, Coakley WT. Preliminary clinical evaluation of meningococcal disease and bacterial meningitis by ultrasonic enhancement. Arch Dis Child 1998;78: Shetty Ak, Desselle BC, Craver RD, et al. Fatal cerebal herniation after lumbar punture in a patient with a normal computed tomography scan. Pediatrics 1999;103: Colding H & Schounenborg. Bakteriel meningitis. Juni Månedskr Prakt Lægegern. manan.dk 16

18 34. van Deuren M, van Dijke Bj, Koopman RJ, et al. Rapid diagnosis of acute meningococcal infections by needle aspiration or biopsy of skin lesions. BMJ 1993;306: Cherian T, Lalitha MK, Manoharan A, et al. PCR-enzyme immunoassay for detection of streptococcus pneumoniae DNA in cerebrospinal fluid samples from patients with culturenegative meningitis. J Clin Micro 1998;36: Balganesh M, Lalitha MK & Nathaniel R. Rapid diagnosis of acute pyogenic meningitis by a combined PCR dot-blot assay. Mole Cellu Probes 2000;14: Hacket SJ, Guiver M, Marsh J, et al. Meningococcal bacterial DNA load at presentation correlatres with disease severity. Arch Dis Child 2002;86: Bashir HE, Laundy M & Booy R. Diagnosis and treatment of bacterial meningitis. Arch Dis Child 2003;88: Permin H, Moser C & Høiby N. Diagnostik ved infektionssygdomme. Ugeskr Læger 2001;32: Meyer CH. Antibiotisk initialbehandling ved purulent meningitis hos voksne. Ugeskr Læger 2003;1: Aldershvile J, Hansen MS, Kampmann JP, Vej-Hansen B, eds. Lægeforeningens medicinfortegnelse. København: Lægeforeningens forlag, Heuer OE, Jensen VF, Emborg HD et al. DANMAP Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark Datagraf Auning AS. 44. Lebel MH, Freij BJ, Syrogiannopoulos GA, et al. Dexamethsone therapy for bacterial menigitis: results of two double-blind, place-controlled trials. N Engl J Med 1988;319: Odio CM, Faingezicht I, Paris M et al. The beneficial effects of early dexamethasone administration in infants and children with bacterial meningitis. N Engl J Med 1991;324: de Gans J & van de Beek D. Dexamethasone in adults with bacterial meningitis. N Engl J Med, 2002;347: McIntyre PB, Berkey CS, King SM, et al. Dexamethasone as adjunctive therapy in bacterial meningitis: a meta-analysis of randomized clinical trials since JAMA 1997;278: Møller K, Pedersen SS & Skinhøj P. Dexamethason til voksne med akut bakteriel meningitis. Ugeskrif Læger 2003;165(3): manan.dk 17

19 10. Figurer Figur 1. Hib-vaccination blev indført i Danmark i 1993, hvorefter sygdommen stort set er udryddet. (Kilde: Sundhedsstyrelsen). manan.dk 18

20 Figur 2. Antallet af tilfælde af meningokokmeningitis er for første gang lavere end antal tilfælde af pneumokokmeningitis. (Kilde: EPI-NYT uge 35, 2003). manan.dk 19

21 Figur 3. Mekanismen for vævsskade ved pneumokokmeningitis. (Kilde: 24. Scheld et al.). manan.dk 20

22 Figur 4. Ond cirkel af patofysiologiske forandringer, som medfører neuronal skade ved bakteriel meningitis. (Kilde: 24. Scheld et al.). manan.dk 21

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Initial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne

Initial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne Initial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne Dansk Selskab for Infektionsmedicin Indhold Målgruppe...3 Initial behandling...3 Ad initial antibiotisk behandling...5 Ad steroidbehandling...5

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet 997 Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet Thilde Nordmann Winther & Birthe Høgh Den 1. oktober 2007 blev vaccination mod pneumokokker en del af det danske børnevaccinationsprogram. Læs her om

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

KLAGER I FORBINDELSE MED

KLAGER I FORBINDELSE MED Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende KLAGER I FORBINDELSE MED MENINGITIS 2000-2007 December 2007 Fuldmægtig, cand. jur. Alexia Jensen Fuldmægtig, cand. jur. Katrine

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet BØRN I PRAKSIS 997 Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet Thilde Nordmann Winther & Birthe Høgh Den 1. oktober 2007 blev vaccination mod pneumokokker en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Resistente mikroorganismer

Resistente mikroorganismer Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske

Læs mere

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011 (ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4)

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 10. november 2011 PRODUKTRESUMÉ for Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 0. D.SP.NR. 09519 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Doxycyclin 2care4 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef

Læs mere

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10 MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme (Schaechter s kapitel 14 gonococcer, kapitel 24, kapitel 27 genital clamydia) Epidemiologi, smitteforhold, klinik, prognose og behandling vil blive gennemgået for gonore,

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris?

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001 Af lægerne Susanne Top og Peer Gregersen Kirkebjerg Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? Baggrund/introduktion Undersøgelsen

Læs mere

F22 Bakterier struktur og funktion

F22 Bakterier struktur og funktion F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Meningitis. Overvågning, diagnose, behandling

Meningitis. Overvågning, diagnose, behandling Meningitis Overvågning, diagnose, behandling 2011 Titel: Meningitis Overvågning, diagnose, behandling Patientombuddet, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet

Læs mere

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere