Introduktion til patologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til patologi"

Transkript

1 Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi (incidens; prevalens) ætiologi (risikofaktorer; prædisponerende tilstande) patogenese molekylære, strukturelle (morfologiske) og funktionelle ændringer ved sygdom klinik, forløb, komplikationer, sequelae, prognose behandling (terapi) - Beskrive principperne i sygdomsklassifikation og angive de vigtigste ætiopatogenetiske sygdomsgrupper kongenitte vs erhvervede genetiske vs ikke-genetiske inflammatoriske/ infektiøse metaboliske/degenerative toksisk/skade betingede mekanisk hæmodynamiske/vaskulære immunologiske vækstforstyrrende (non-neoplastiske og neoplastiske) - Anvende basal medicinsk terminologi, herunder almindelige præ- og suffixer (an-, ana-, dys-, hyper, hypo-, meta-, necro-, neo-; -cytosis, -ektasi, -itis; -lysis, -oid, -oma, -opathy, -ose, -pati, - penia, -plasia; etc.)

2 Cellebeskadigelse regeneration og heling (Underwood kapitel 5 og 6) Hypertrofi Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor hypertrofi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hypertrofi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved hypertrofi. Klinisk korrelation Angive kliniske eksempler på situationer, hvor hypertrofi forekommer og den kliniske konsekvens. Hyperplasi Definition Definere begrebet hyperplasi Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor hyperplasi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hyperplasi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved hyperplasi Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor hyperplasi forekommer og den kliniske konsekvens. Atrofi Definition Definere begrebet atrofi. Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor atrofi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær atrofi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved atrofi. Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor atrofi forekommer og den kliniske konsekvens. Metaplasi Definition

3 Definere begrebet metaplasi Ætiologi Angive mindst 3 tilfælde, hvor metaplasi ses. Mikroskopisk billede Beskrive 2 eksempler på det mikroskopiske billede ved metaplasi. Klinisk korrelation Nævn nogle kliniske eksempler på situationer, hvor metaplasi forekommer og den kliniske konsekvens. Cellebeskadigelse Definition Definere begrebet cellebeskadigelse. Ætiologi Angive mindst 5 årsager til cellebeskadigelse. Patogenese Angive mekanismen bag cellebeskadigelse. Mikroskopisk billede Beskrive tegn på cellebeskadigelse. Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den kliniske konsekvens Nekrose Definition Definere begrebet nekrose Ætiologi Angive mindst 5 årsager til celle / vævsnekrose. Makroskopisk billede Beskrive de forskellige makroskopiske forandringer ved nekrose. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved nekrose. Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den kliniske konsekvens. Apoptose Definition Definere begrebet apoptose. Ætiologi Angive situationer hvor apoptose forekommer. Patogenese Beskrive mekanismen ved apoptose. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske billede ved apoptose. Klinisk korrelation Nævne nogle eksempler på situationer, hvor apoptose forekommer.

4 Heling Definition Definere begrebet heling. Beskrive forskellen på heling ved regeneration / resolution og heling med arvævsdannelse. Patogenese Beskrive mekanismen og kravene til heling ved regeneration / resolution. Beskrive hvornår heling sker med arvævsdannelse. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage heling ved arvævsdannelse og beskrive det makroskopiske billede. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved heling med arvævsdannelse Klinisk korrelation Nævne kliniske eksempler på den kliniske konsekvens af heling med arvævsdannelse.

5 Akut inflammation Kronisk og granulomatøs inflammation (Underwood kapitel 10) Inflammation Definition Definere begrebet inflammation, og hvordan inflammation kan opdeles i akut, kronisk og granulomatøs. Ætiologi Angive mindst 4 årsager til inflammation Klinisk korrelation Beskrive hvorfor inflammation er så vigtig for vores evne til at overleve, men også hvorfor inflammation i sig selv kan være sygdomsfremkaldende. Akut inflammation Definition Definere begrebet akut inflammation. Patogenese Beskrive den akutte inflammatoriske proces her med speciel fokus på de enkelte faser i inflammationen. Makroskopisk billede Beskrive det makroskopiske billede ved akut inflammation og korrelerede til de enkelte faser i inflammationen. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske billede ved akut inflammation specielt med fokus på eksudatet og celletyper. Klinisk korrelation Beskrive kliniske eksempler på akut inflammation og den kliniske konsekvens. Kronisk inflammation Definition Definere begrebet kronisk inflammation. Patogenese Beskrive den kronisk inflammatoriske proces og hvorfor nogle inflammatoriske tilstande bliver kroniske. Makroskopisk billede Beskrive det makroskopiske billede ved kroniske inflammation. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved kronisk inflammation med speciel fokus på celletyper. Klinisk korrelation Beskrive kliniske eksempler på kronisk inflammation og den kliniske konsekvens. Granulomatøs inflammation Definition Definere begrebet granulomatøs inflammation.

6 Ætiologi Angive mindst 3 årsager til granulomatøs inflammation. Patogenese Beskrive hvorfor en inflammation bliver granulomatøs. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved granulomatøs inflammation og på hvilke måde dette kan give et fingerpeg om en ætiologisk diagnose. Klinisk korrelation Beskrive kliniske eksempler på granulomatøs inflammation og den kliniske konsekvens.

7 Trombose, emboli og infarkt (Underwood kapitel 7 og 8) Ødem Definere begrebet ødem. Angive årsager til ødem. Beskrive mekanismerne ved udvikling af ødem. Beskrive eksempler på det makroskopiske billede ved ødem. Beskrive eksempler på det mikroskopiske fbillede ved ødem. Thrombe Definere begrebet thrombe. Angive årsager til thrombosering. Beskrive mekanismerne ved udvikling af thromber specielt med fokus på (Virchow s triade). Beskrive de makroskopiske billede ved thrombe. Beskrive de mikroskopiske billede ved thrombe Emboli Definere begrebet emboli. Angive årsager til emboli. Beskrive mekanismerne ved udvikling af embolier. Beskrive de makroskopiske fund ved emboli. Beskrive de mikroskopiske fund ved emboli. Infarkt

8 Definere begrebet infarkt. Ætiologi. Angive årsager til infarkt. Beskrive mekanismerne ved udvikling af infarkter Beskrive de makroskopiske fund ved infarkt. Beskrive de mikroskopiske fund ved infarkt.

9 Vækstforstyrrelser, svulstklassifikation og nomenklatur Tumorbiologi og carcinogenese Tumorvækst og spredning, klinisk onkopatologi og screening (Underwood kapitel 11) Neoplasi Definition Definere begrebet neoplasi/tumor og angive hvordan neoplasi klassificeres (benign, malign). Klinisk korrelation Redegøre for den kliniske betydning af begreber som histologisk type, gradering og stadieinddeling. Benign neoplasi Definition Definere benign neoplasi. Forekomst Have en ide om hyppigheden af benign neoplasi (epidemologi). Ætiologi Angive mulige årsager til benign neoplasi. Patogenese Beskrive mulige mekanismerne ved udvikling af benign neoplasi. Makroskopisk billede Beskrive de makroskopiske karakteristika ved benign neoplasi. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved benign neoplasi. Klinisk korrelation Angive kliniske fund / symptomer ved benign neoplasi. Malign neoplasi Definition Definere malign neoplasi ud fra følgende karakteristika: Autonom vækst, invasiv vækst, metastasering. Forekomst Have en ide om hyppigheden af de mest almindelige maligne neoplastiske tilstande i Danmark (epidemologi). Ætiologi Angive årsager til malign neoplasi. Patogenese Beskrive mekanismerne ved udvikling af malign neoplasi med speciel fokus på den molekylære basis for carcinogenese. Makroskopisk billede Beskrive makroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (makroskopiske malignitetskriterier). Mikroskopisk billede

10 Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (mikroskopiske malignitetskriterier). Klinisk korrelation Angive kliniske fund / symptomer ved malign neoplasi og angive faktorer med betydning for prognosen. Præmaligne forandringer Definition Definere præmaligne forandringer. Forekomst Have en ide om hyppigheden af præmaligne forandringer. Klinisk korrelation Angive den kliniske betydning af præmaligne forandringer. Dysplasi Definition Definere dysplasi. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved dysplasi. Screening Definition Definere screening. Forekomst Give eksempler på screeningsprogrammer. Klinisk korrelation Angive den kliniske betydning af screeningsprogrammer og diskutere fordele og ulemper ud fra begreber som falsk positive og falsk negative prøver.

11 Patoanatomisk diagnostik (prøvetagning, histologisk og cytologisk teknik, immunhistologi og molekylærbiologi) Biobank og database Fiksering og præparering (Underwood kapitel 4) Prøvetyper Beskrive forskellen mellem cytologiske og histologiske prøver og fordele og ulemper ved de to prøvetyper. Give eksempler på cytologiske prøver. Give eksempler på histologiske prøver. Håndtering af cytologiske og histologiske prøver Beskrive de enkelte trin i en cytologisk eller histologisk prøves vej fra prøvetagning til svarafgivelse under følgende overskrifter: Indikation, prøvetagning, rekvisition, fiksering, forsendelse, modtagelse, registrering, makroskopisk undersøgelse, udskæring, vævsprocessering, skæring, farvning, mikroskopi, besvarelse, svarmodtagelse og tolkning. Fiksering Angive formål med fiksering og diskutere fordele og ulemper ved forskellige fiksativer (nedfrysning, formalin, alkohol). Makroskopisk undersøgelse og udskæring Beskrive proceduren. Vævsprocessering Beskrive principperne i vævsprocessering. Farvning Genkende og kort beskrive de mest brugte rutinefarvninger som hæmatoxylin.eosin, Papanicolaou og Giemsa. Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende til med henblik på at fremhæve forskellige vævskomponenter som bindevæv og muskelvæv, slim og amyloid. Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af mikroorganismer som svamp og bakterier. Angive hvilken specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af pigment. Immunhistokemi Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. Flowcytometri Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder.

12 Cytogenetik Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. In situ-hybridisering Angive indikation. Beskrive metoden Beskrive fejlkilder. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. PCR (polymerase chain raction) Beskrive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. Beskrive begrænsninger i anvendelse af metoden på formalin fikseret og paraffin indstøbt materiale og mulige løsninger. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater.

13 Cervix cancer og HPV (Underwood kapitel 19 (side ) Cervix cancer Definere cervix cancer og beskrive de vigtiske histologiske typer (planocellulært karcinom og adenokarcinom). Angive hyppigheden i Danmark og sammenligne den med hyppigheden i andre lande. Angive årsager til cervix cancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af cervix cancer med speciel fokus på HPV. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder og væsentlige prognostiske faktorer (stadium). Præmaligne forandringer ved cervix cancer Definere præmaligne forandringer ved cervix cancer og hvordan disse klassificeres. Angive hyppigheden i Danmark af præmaligne forandringer. Angive årsager til præmaligne forandringer (oftest HPV). Angive de hyppigste symptomer og fund ved præmaligne forandringer (oftest ingen). Beskrive det makroskopiske billede ved præmaligne forandringer. Beskrive de mikroskopisker billeder ved præmaligne forandringer baseret på den inddeling, som anvendes i Danmark. Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder for præmaligne forandringer. HPV Angive de genitale forandringer ved forskellige HPV typer. Screening for livmoderhalskræft Beskrive det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft.

14 Iskæmisk hjertesygdom (Underwood kapitel 13) Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved hjertekarsygdomme. Angive hvordan man diagnosticere hjertekarsygdomme. Aterosclerose Definere atherosclerose. Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til atherosclerose. Beskrive mekanismerne ved udvikling af atherosclerose. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til atherosclerose. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Aneurisme Definere aneurisme og redegøre for de forskellige typer. Angive årsager til de forskellige former for aneurisme. Beskrive mekanismerne ved udvikling af et aneurisme. Beskrive det makroskopiske billede Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til aneurisme. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Hypertension

15 Definere hypertension og redegøre for inddelingen. Angive årsager til de forskellige former for hypertension. Beskrive mulige mekanismerne bag udvikling af hypertension. Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til hypertension. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Iskæmisk hjertesygdom Definere iskæmisk hjertesygdom og redegøre for det sygdomsspektrum begrebet iskæmisk hjertesygdom dækker over (angina pectoris, akut myocardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom (kronisk hjerteinsufficiens, og arytmi) og pludselig død). Angive hyppigheden i Danmark (epidemiologi). Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til iskæmisk hjertesygdom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af iskæmisk hjertesygdom. Beskrive muligheder forebyggelse. Angina pectoris Definere angina pectoris. Angive årsager til angina pectoris. Beskrive mekanismerne ved udvikling af angina pectoris. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Akut myokardieinfarkt (AMI) Definere AMI og inddele AMI i transmuralt og non-transmuralt (subendokardielt) infarkt. Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til AMI.

16 Beskrive mekanismerne ved udvikling af AMI. Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen. Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen. Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til AMI. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Kronisk iskæmisk hjertesygdom Definere kronisk iskæmisk hjertesygdom. Angive årsager til kronisk iskæmisk hjertesygdom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af kronisk iskæmisk hjertesygdom. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder.

17 Mammapatologi Prædiktiv molekylær patologi, bla. eks. ved cancer mamma ER og HER2. (Underwood kapitel 18) Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved brystlæsioner. Angive hvordan man diagnosticere brystlæsioner men fokus på triplediagnostik. Fybrocystiske forandringer Definere fibrocystiske forandringer. Angive hyppigheden i Danmark. Angive aldersfordelingen. Beskrive det mikroskopiske billede. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Fibroadenom Definere fibroadenom. Angive hyppigheden. Angive aldersfordelingen. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Brystkræft Definere brystkræft og inddele sygdommen i relevante histologiske grupper (non-invasive og invasive). Angive hyppigheden i Danmark. Angive aldersfordelingen.

18 Angive mulige årsager til brystkræft herunder også arvelige årsager (BRCA1 og BRCA2). Beskrive mekanismerne ved udvikling af brystkræft med specielt fokus på præcancrøse forandringer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede med fokus på de hyppigste histologiske typer og gradering. Beskrive graderingssystemet og angive dettes betydning for behandling. Beskrive de receptorundersøgelser som anvendes i forbindelse med diagnostik. Beskrive de vigtigste prognostiske og prædiktive faktorer. Beskriv det kliniske forløb og have overordnet kendskab til forskellige behandlingsmuligheder.

19 Lungepatologi (Underwood kapitel 14) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved lungesygdomme. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Akut lungeskade: Kort at kunne definere akut lungeskade Overordnet at nævne hvilke sygdomme der kan være involveret. Kort beskrivelse af de lokale mekanismer der er skyld i lungeskaden. Atelectase: Definere atelectase og inddele disse efter opståelsesmekaniske. Medicinske lungesygdomme Beskrive den overordnede forskel på obstruktive og restriktive lungesygdomme og kort beskrive hvordan diagnosen stilles funktionelt. (spirometri) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definere KOL og redegøre for de enkelte elementer som indgår i KOL Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til KOL. Beskrive mekanismerne ved udvikling af KOL. Beskrive det makroskopiske billede for hver at de tre elementer Beskrive det mikroskopiske billede med for hver af de tre elementer Beskrive de vigtigste komplikationer til KOL. Astma bronchiale

20 Definere astma bronchiale Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til astma. Kort beskrive mekanismerne ved udvikling af astma. Restriktive lungesygdomme Kort definition og overordnet inddeling. Angive at der er tale om sjældne sygdomme i forhold til KOL. Pneumoni Definere pneumoni og angive hvordan pneumoni kan inddeles efter klinik, agens og morfologi. Beskrive det makroskopiske for de morfologiske undertyper. Beskrive det mikroskopiske billede for hver af de to elementer (lobær og bronchopneumoni). Beskrive de klassiske fire stadier i lobær pneumoni (hyperæmi, rød hepatisation, grå hepatisitation og resolution). Beskrive de vigtigste komplikationer til pneumoni. Tuberkulose Definition og benævnelse af agens. Symptomer og klinisk forløb: Beskrive mulige sygdomsforløb (kort). Se figur i bøger samt på faktaslides. Mikro- og makroskopisk billede: Skal kunne beskrives overordnet. Behandling: Bskrive at TB behandles med langvarig antibiotika behandling (flere stoffer).

21 Lungekræft Definere lungekræft og inddele sygdommen i relevante histologiske Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til lungekræft. Beskrive det makroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer. Beskrive det mikroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer. Beskrive de vigtigste komplikationer til lungekræft. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de forskellige histologiske typer.

22 Gastrointestinal patologi (Underwood kapitel 15) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i marvetarmkanalen. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Esophagus - Inflammation Reflux esophagitis (RE) og Barretts esophagus (BE) Definere RE og BE Beskrive kort epidemiologi ved BE. Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsag og mekanismerne ved udvikling af BE. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved RE og BE. Beskrive det makroskopiske (endoskopiske) billede ved BE Beskrive det mikroskopiske billede ved BE Beskrive de vigtigste komplikationer til BE Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved BE. - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (planocellulært karcinom; adenokarcinom) For disse tumorer: Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af karcinomer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede.

23 Ventrikel - Inflammation Gastritis og peptisk ulcus Gastritis (herunder de vigtigste ætiologiske typer) og peptisk ulcus For gastritis og peptisk ulcus Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved deres udvikling. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste komplikationer - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (adenokarcinom; malignt lymfom; sarkom) For disse tumorer: Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer for adenokarcinom og malignt lymfom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af adenokarcinom og malignt lymfom. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede.

24 Tyndtarm - Inflammation - Peptisk ulcus (se under ventriklen) - Cøliaki Definere cøliaki Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af cøliaki. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste konsekvenser og komplikationer Beskrive kort det kliniske forløb og muligheden for behandling. Appendix - Inflammation - Appendicits Definere appendicitis Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af appendicitis. Angive kort de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste konsekvenser og komplikationer Beskrive kort det kliniske forløb og muligheden for behandling.

25 Colon og rectum - Inflammation (colitis) Infektiøs Angive kort eksempler på tarm infektioner Non-infektiøs: kronisk inflammatorisk tarmsygdom ( chronic inflammatory bowel disease (IBD)) Definere IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn) Beskrive kort epidemiologi ved IBD. Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det makroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det mikroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive de vigtigste komplikationer til IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). - Epiteliale tumorer og tumorlignende forandringer Non-neoplastiske epiteliale polypper: Definere typer (inflammatoriske polypper; juvenil polyp; Peutz-Jeghers polyp; hyperplastiske polypper) Neoplastiske tumorer. Benigne tumorer (adenom) Definere adenom, herunder de vigtigste histologiske typer (tubulært; tubulo-villøst; villøst; serrat) Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til adenokarcinom.

26 - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i colon/rectum (adenokarcinom (CRC); endokrine tumorer/karcinoid) For colorektalt karcinom (CRC): Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer. Beskriv arvelige former af CRC: HNPCC (hereditær non-polyposis kolorectalcancer) og FAP (familiær adenomatøs polypose). Beskrive mekanismerne ved udvikling af CRC. Beskrive især molekylærgenetiske pathways i udviklingen af sporadisk og arvelig CRC; herunder definere begreberne kromosomal instabilitet og mikrosatellit instabilitet, samt beskrive muligheder for påvisning af disse forskellige typer af CRC ved immunhistokemi og PCR. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Definere stadium (TNM) og grad ved CRC Beskrive prognostiske og prædiktive molekylære biomarkører ved CRC (k-ras mutationsanalyse, mm), herunder hvordan de kan påvises i tumorvæv og hvordan biomarkørerne anvendes i den personaliserede (individualiserede) medicin.

27 Diabetes mellitus (Underwood kapitel 17). Diabetes mellitus Definere type 1 og type 2 diabetes. Angive hyppigheden af type 1 og type 2 diabetes i Danmark. Angive mulige årsager til type 1 og 2 diabetes. Beskrive mekanismerne bag udvikling af type 1 og type 2 diabetes. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved type 1 og type 2 diabetes. Beskrive de vigtigste komplikationer til type 1 og type 2 diabetes. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling af type 1 og type 2 diabetes.

28 Nyre og urinvejspatologi (Underwood kapitel 20 og 21) Pyelonefritis og blærebetændelse (cystitis) Definere pyelonefritis og cystitis. Angive årsager. Beskrive mekanismerne ved udvikling af pyelonefritis. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til pyelonefritis. Nyrekarcinomer Definere hovedtyper (renalcellekarcinom, nephroblastom). Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til renalcellekarcinom. Beskrive mulige mekanismer ved udvikling af renalcellekarcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved renalcellekarcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved renalcellekarcinom. Beskrive de vigtigste komplikationer til renalcellekarcinom. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling nephroblastom og renalcellekarcinom. Blæretumorer og tumorer i urinvejene (uroteliale/transitiocellulære). Definere blæretumorer og angive den vigtigste histologiske type (uroteliale tumorer) Angive hyppigheden af bæretumorer i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling.

29 Angive mulige årsager til blæretumorer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af blæretumorer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede ved blæretumorer af uroteliale type og beskrive undertyperne (ikke-invasiv papillomatøs, carcinoma in situ, invasivt papillært karcinom og fladt invasivt karcinom). Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad. Beskrive de vigtigste komplikationer til blæretumorer. Benign prostatahyperplasi Definere benign prostatahyperplasi. Angive hyppigheden af benign prostatahyperplasi i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til benign prostatahyperplasi. Beskrive mekanismerne ved udvikling af benign prostatahyperplasi. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til benign prostatahyperplasi. Prostatacancer Definere prostatacancer med fokus på adenokarcinom i prostata. Angive hyppigheden af prostatacancer i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til prostatacancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af prostatacancer. Beskrive det makroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata. Beskrive det mikroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata.

30 Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad (Gleason score) Diskutere begrebet biomarkør i relation til serum PSA. Beskrive de vigtigste komplikationer til adenocarcinom i prostata. Testiscancer Definere testiscancer. Angive hyppigheden i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til testiscancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af testiscancer. Beskrive det makroskopiske billede ved testiscancer. Beskrive det mikroskopiske billede ved testiscancer. Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad. Diskutere begrebet biomarkør i relation til testiscancer.

31 CNS patologi (Underwood kapitel 26) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i CNS. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Øget intrakranielt tryk Definere øget intrakranielt tryk Angive årsager til øget intrakraielt tryk. Beskrive mekanismerne ved udvikling af øget intrakranielt tryk Beskrive de vigtigste komplikationer til øget intrakranielt tryk. Hydrocephalus Definere hydrocephalus Angive årsager til hydrocephalus. Beskrive mekanismerne ved udvikling af hydrocephalus. Beskrive de vigtigste komplikationer til hydrocephalus. Meningitis og encephalitis Definere meningitis og encephalitis Angive årsager til meningitis og encephalitis. Beskrive de vigtigste komplikationer til meningitis og encephalitis.

32 CNS traumer og blødninger Definere epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Angive årsager til epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Beskrive det makroskopiske billede ved epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Beskrive de vigtigste komplikationer til epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Apoplexia cerebri Definere apoplexia cerebri (hjerne infarkt og hjerneblødning (haemorrhagia cerebri). Hjerne infarkt Definere hjerneinfarkt. Angive årsager til hjerneinfarkt. Beskrive det makroskopiske billede i relation til infarktets alder. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneinfarkt. Hjerne blødning (haemorrhagia cerebri) Definere hjerneblødning. Angive årsager til hjerneblødning. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneblødning.

33 Hjerne tumorer Definere hjerne tumorer og angive de vigtigste histologiske typer (gliomer (astrocytom, oligodendrogliom, ependymom, glioblastom), medulloblastom, meningiom og metastaser). Angive hyppighed af hjerne tumorer i Danmark. Angive køns og aldersfordeling for de vigtigste histologiske typer. Angive mulige årsager til hjerne tumorer. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved de vigtigste histologiske typer. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjernetumorer. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de vigtigste histologiske typer.

34 Muskel patologi (Underwood kapitel 26) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i skeletale muskulatur (myopathi). Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Duchennes dystrofi Definere Duchennes dystrofi. Angive hyppigheden i Danmark. Ætiologi og patogenese: Angive årsagen til duchennes dystrofi og arvegangen (kønsbundet recessiv). Angive de hyppigste symptomer (herunder alder for sygdomsdebut) og de mest almindelige kliniske fund. Beskrive det mikroskopiske billede. Polymyositis Definere polymyositis. Angive hyppigheden i Danmark samt køns- og aldersfordeling. Ætiologi og patogenese: Angive årsagen til polymyositis. Beskrive det mikroskopiske billede. Myastenia gravis Definere myastenia gravis. Angive hyppigheden i Danmark samt køns- og aldersfordeling. Ætiologi og patogenese: Angive årsagen til myastenia gravis.

35 Beskrive det mikroskopiske billede.

36 Hud (Underwood kapitel 24) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i huden. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Melanocytære tumorer Definere melanocytærer tumorer (nævi og maligne melanomer). Benigne melocytære tumorer Definere benigne melanocytære tumorer (lentigo, nævus (junction, compoun dermalt) Beskrive det makroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom. Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom. Maligne melanocytære tumorer (malignt melanom) Definere malignt melanom og angive de vigtigste histologiske undertyper (lentigo maligna melanom, superficielt spredende malignt melanom, lentiginøst akralt malignt melanom, nodulært malignt melanom),. Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til malignt melanom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af malignt melanom. Beskrive det makroskopiske billede ved malignt melanom med speciel fokus på forskellen til nævus. Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til nævus. Beskrive de vigtigste prognostiske faktorer. Epidermale / epitheliale tumorer

37 Definere epidermale / epitheliale tumorer (seboroisk keratose, keratoakantom, Kondylom aktinisk keratose, Morbus Bowen, planocellulært karcinom og basocellulært karcinom). Planocellulært karcinom Definere planocellulært karcinom (spinocellulært karcinom) Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til planocellulært karcinom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af planocellulært karcinom herunder beskrive forstadier til planocellulært karcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved planocellulært karcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved planocellulært karcinom. Basocellulært karcinom Definere basocellulært karcinom. Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til planocellulært karcinom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af basocellulært karcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved basocellulært karcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved basocellulært karcinom. Inflammatoriske hudsygdomme. Definere inflammatoriske hudsygdomme (psoriasis) Psoriasis

38 Definere psoriasis. Angive hyppighed i Danmark. Angive mulige årsager psoriasis. Beskrive mekanismerne ved udvikling af psoriasis. Beskrive det makroskopiske billede ved psoriasis.

39 Hæmatopatologi I (Sygdomme i blod og knoglemarv) (Underwood kapitel 23) Følgende forudsættes bekendt for den studerende: - Differentieringstrin i normal hæmatopoiese (kort). Klinik og undersøgelse - Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i blod og knoglemarv. - Angive de vigtigste diagnostiske procedurer (udstrygninger fra perifert blod og knoglemarv; knoglemarvsbiopsi; flowcytometri; IHC/enzymfarvninger (kort); molekylær-genetik og cytogenetik/fish (kort). Definere: leuko-, lymfo-, granulo-, trombo-, poly- / -cytæmi, -cytose, -cytopeni anæmi hyper-, hypo-, a-plasi Anæmi - Beskrive kort patologien ved de vigtigste anæmityper (aplastisk-, sekundære-, jernmangel-, megaloblastær-, hæmatolytisk-, blødningsanæmi) Polycytopeni - Beskrive kort patologien ved de vigtigste årsager til cytopenier Maligne sygdomme Klassifikation og definition: - Definere og beskrive (kort) de vigtigste grupperinger i WHO-klassifikation af maligne knoglemarvssygdomme (myeloproliferative neoplasier; myelodysplastiske syndromer; akut myeloid leukæmi (AML); akut lymfoblastær leukæmi (ALL)). Myeloproliferative neoplasier - definere hovedtyper af myeloproliferative neoplasier (kronisk myeloid leukæmi; polycytæmia vera; primær myelofibrose; essentiel trombocytæmi) og beskrive kort de vigtigste patologiske fund - definere Philadelphiakromosomet, samt angive metoder til dets påvisning - beskrive kort JAK2 mutationer i Philadelphia-negative myeloproliferative neoplasier Myelodysplastiske syndromer (MDS) - definere MDS og beskrive kort patologien. - angive de vigtigste undertyper (refraktær anæmi (RA); RA med ringsideroblaster; refraktær cytopeni med multiliniær dysplasi; RA med overskud af blaster) Akut leukæmier - Definere de 2 hovedtyper (AML og ALL) - Angive hyppigheden i Danmark.

40 - Angive aldersfordeling. - Beskrive årsager til akut leukæmier - Angive de vigtigste kliniske symptomer samt det kliniske forløb ved akut leukæmi - Beskrive kort det morfologiske billede i blod og knorglemarv ved akut leukæmi - Akut myeloid leukæmi (AML) - Beskrive kort principper for klassificering af AML undertyper - Angive eksempler på vigtige cytogenetiske AML undertyper Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) - Definere CLL og beskriv relation til småcellet lymfocytært lymfom - Angive hyppigheden i Danmark. - Angive aldersfordeling. - Beskrive ætiopatogenese af CLL - Beskrive kort det morfologiske billede i blod og knorglemarv ved CLL - Angive de vigtigste kliniske symptomer samt det kliniske forløb ved CLL

41 Hæmatopatologi II (lymfadenopati) (Underwood kapitel 22) Følgende forudsættes bekendt for den studerende: - Lymfeknude-struktur og funktion (kort); B- og T-cellers udvikling, gen re-arrangement og markører (kort). Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i det lymfatiske system. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer (biopsityper; IHC; molekylær genetik; FISH). Inflammatoriske sygdomme Definere: - reaktiv - hyperplasi - lymfadenopati - lymfadenitis - granuloma Beskrive kort: - årsager til specifik kronisk lymfadenitis - årsager til granulomatøs inflammation (nekrotiserende vs ikke-nekrotiserende; infektiøse vs ikke-infektiøse). - mindst 2 virale årsager til kronisk lymfadenopati - mindst 2 ikke-infektiøse årsager til kronisk lymfadenopati Maligne sygdomme - Definere malignt lymfom og beskrive kort de vigtigste grupperinger i WHO-klassifikation af lymfomer (Hodgkins vs non-hodgkins; B-celle- vs T-celle-neoplasier; Precursor vs perifer neoplasi) - Beskriv kort de vigtigste anatomiske lokalisationer (nodalt vs ekstranodalt) - Angive hyppigheden i Danmark. - Angive køns- og aldersfordeling. - Angive evt. geografisk variation Forløb/prognose: - Angive 3 kliniske undergrupper af lymfomer (indolente; aggressive; meget aggressive) - Beskrive system til stadieindeling Angive mulige årsager til malignt lymfom.

42 Beskrive kort mekanismerne ved udvikling af udvalgte lymfomer (Burkitt; mantlecelle; follikulært; ekstranodalt marginalzone/maltom). Angive de vigtigste undertyper af malignt lymfom: - Hodgkins - (Precursor) lymfoblastært - CLL/småcellet lymfocytært - Follikulært - Mantlecelle - Ekstranodalt marginalzone/maltom - Diffust storcellet B-celle - Burkitt - Myelomatose - Perifert T-celle-lymfom - Mycosis fungoides - Anaplastisk storcellet lymfom For de ovennævnte lymfomer beskrive kort (hvor relevant): - Definition - Forekomst - Det mikroskopiske billede (meget kort) - Evt. histologisk inddeling - Ætiopatogenese (for udvalgte eksempler) - Klinik og forløb Beskriv behandlings principper (kort) for hovedgrupper af malignt lymfom

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

M46070 19400101 25000101 verrukøs endokardit tekstændring M46420 19400101 25000101 divertikulit tekstændring M46520 19400101 25000101 purulent

M46070 19400101 25000101 verrukøs endokardit tekstændring M46420 19400101 25000101 divertikulit tekstændring M46520 19400101 25000101 purulent Kodeforslag til opdatering 01.07.2015 SKSkode DatoFra DatoTil Ny kodetekst - kort form Ændring Tags F01051 20100101 25000101 mesorektalt resektionsplan tekstændring L F01052 20100101 25000101 intramesorektalt

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Anæmi. Anæmi. Anæmi: nedsat produktio n. Jernmangelanæm i. ved kronisk sygdom. manan.dk

Anæmi. Anæmi. Anæmi: nedsat produktio n. Jernmangelanæm i. ved kronisk sygdom. manan.dk Anæmi Anæmi Definition: Hb < 8 mmol/1 Symptomer Træthed Takykardi Andeno d Angina Erytrocyt morfologi normo/hypo/hyperkrom (hsemoglobinisering ) normo/mikro/makrocytær (MCV) Erytropoisen normo/megaloblastær

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel Overlæge Jane Preuss Hasselby Disposition Benigne og præmaligne forandringer i eosfagus og den gastroesofagale overgang (GEJ) Maligne tumorer i esofagus og GEJ Ventriklens

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patolisk Anatomi Cytoli Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Patolisk Anatomi Cytoli Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet patolisk

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Struktureret vejledersamtale 1 Ansættelse 1.1.1 Demonstrere kendskab til plastikkirurgiens internationale og nationale historie. Kunne redegøre for udviklingen af fagets nuværende gængse behandlingsprincipper

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Dækning ved kritisk sygdom i tilslutning til gruppelivsaftaler og FGs forsikringsbetingelser

Dækning ved kritisk sygdom i tilslutning til gruppelivsaftaler og FGs forsikringsbetingelser Dækning ved kritisk sygdom i tilslutning til gruppelivsaftaler og FGs forsikringsbetingelser Gældende fra 1. januar 2007 1. Med kritisk sygdom menes: kræft, blodprop i hjertet, bypassoperation/ballonudvidelse

Læs mere

Tyndtarmen Herlev 28. januar 2015 TS-kursus i gastrointestinal patologi

Tyndtarmen Herlev 28. januar 2015 TS-kursus i gastrointestinal patologi Tyndtarmen Herlev 28. januar 2015 TS-kursus i gastrointestinal patologi G R O L I N N O W I L L E M O E O V E R L Æ G E M AV E TA R M PAT O L O G I R I G S H O S P I TA L E T Materialets art Biopsier fra

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Colons non-neoplastiske sygdomme

Colons non-neoplastiske sygdomme Colons non-neoplastiske sygdomme Teoretisk specialespecifikt kursus i Fordøjelseskanalens patologi Lene Riis Herlev Hospital Sygdomsgrupper Inflammatoriske tilstande Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Mikroskopisk

Læs mere

FORSKNINGSPROJEKTER VED KLINISK PATOLOGI VEJLE SYGEHUS.

FORSKNINGSPROJEKTER VED KLINISK PATOLOGI VEJLE SYGEHUS. FORSKNINGSPROJEKTER VED KLINISK PATOLOGI VEJLE SYGEHUS. 1. udgave Denne oversigt over forskningsprojekter omhandler både igangværende videnskabelige undersøgelser og samarbejder indenfor rammerne af Klinisk

Læs mere

Betingelser ved visse kritiske sygdomme

Betingelser ved visse kritiske sygdomme Betingelser ved visse kritiske sygdomme Gældende fra 1. januar 2014 1 Får medlemmet stillet diagnose på en kritisk sygdom før medlemmet fylder 70 år, udbetales en engangssum, jf. dog 2-6. Med kritisk sygdom

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

DÆKNING VED UDVALGTE KRITI- SKE SYGDOMME FORSIKRINGSBETINGELSER FOR UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME DIAGNOSTICERET EFTER 1. JANUAR 2013

DÆKNING VED UDVALGTE KRITI- SKE SYGDOMME FORSIKRINGSBETINGELSER FOR UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME DIAGNOSTICERET EFTER 1. JANUAR 2013 DÆKNING VED UDVALGTE KRITI- SKE SYGDOMME FORSIKRINGSBETINGELSER FOR UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME DIAGNOSTICERET EFTER 1. JANUAR 2013 1 FORSIKRINGS 52-4/02 06.05.2013 Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Læs mere

Betingelser. plusliv. Nr. 5274. Alm Brand LIV & PENSION. Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 75 20 almbrand.dk.

Betingelser. plusliv. Nr. 5274. Alm Brand LIV & PENSION. Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 75 20 almbrand.dk. Alm Brand LIV & PENSION Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 75 20 almbrand.dk Side 1 af 10 plusliv Betingelser Nr. 5274 Indholdsfortegnelse Side 2 af 10 Det fremgår af dækningsoversigten, hvad

Læs mere

Betingelser. Nr. 5274

Betingelser. Nr. 5274 Betingelser Nr 5274 Indholdsfortegnelse Det fremgår af dækningsoversigten, hvad forsikringen omfatter Side 2 Nr 5274 / 02010 Afsnit 1 Fællesbestemmelser 1 Forsikringsaftalen 2 Oplysninger ved forsikringsaftalens

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

HUD, HUDREGIONER OG SUBCUTIS T 01-03, s. 1

HUD, HUDREGIONER OG SUBCUTIS T 01-03, s. 1 HUD, HUDREGIONER OG SUBCUTIS T 01-03, s. 1 T 01 T 01000 T 01100 T 01151 T 01152 T 01153 T 01200 T 01211 T 01212 T 01225 T 01227 T 01230 T 01310 T 01320 T 01330 T 01400 T 01414 T 01520 T 01600 T 01609 T

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Samtykket omfatter oplysninger frem til det tidspunkt, hvor PensionDanmark har taget stilling til mit krav.

Samtykket omfatter oplysninger frem til det tidspunkt, hvor PensionDanmark har taget stilling til mit krav. Ansøgning om engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme Du skal udfylde side et. Resten af skemaet udfyldes af den læge eller det sygehus, der har behandlet dig. Det er vigtigt, at du tager alle sider med

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik

Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik Målsætning i Arbejdsmedicin OSCE 3B De studerende skal med udgangspunkt i den problem baserede undervisning samt i mindre grad forelæsning undervises

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group Indhold Sygdommen... 3 Spigelman klassifikation...

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter. Annika R Langkilde

Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter. Annika R Langkilde Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter Annika R Langkilde Systematisk gennemgang af CT cerebrum Traumatiske Blødninger SDH EDH SAH DAI Kontusionsblødninger Non- traumatiske Blødninger

Læs mere

5. Semester: Mik 1 Adaptationer

5. Semester: Mik 1 Adaptationer 5. Semester: Mik 1 Adaptationer Adaptation er anvendt i patologien for at beskrive ændringer, der opstår i celler eller væv som respons på længere stimuli af fysiologisk art eller skader Typer Definition

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Dansk Børnecancer Register 1985-2009 Årsrapport 2010

Dansk Børnecancer Register 1985-2009 Årsrapport 2010 Dansk Børnecancer Register 1985-2009 Årsrapport 2010 Udarbejdet af: Henrik Schrøder, overlæge, dr. med. leder af DBCR. Børnefadelingen, Århus Universitetshospital, Skejby, DK 8200 Århus n. Mail: henrik.schroeder@skejby.rm.dk

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Landsregisteret for Patologi.

Landsregisteret for Patologi. Landsregisteret for Patologi. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen, lokal 6214 Introduktion Landsregisteret for Patologi blev oprettet

Læs mere

Mølholm Forsikring A/S 1. januar 2008

Mølholm Forsikring A/S 1. januar 2008 Forsikringsbetingelser ved Kritisk Sygdom. 1.0 Hvornår træder forsikringen i kraft? 1.1 1 måned efter gruppeforsikringens underskrift, med mindre andet fremgår af aftalen. Overtages forsikringen fra andet

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne med enten

Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne med enten Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.4.3 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI Hvem kan få vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi kan efter

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) April 2012 Gastroenheden - Polyposeregistret Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Polyposeregistret/Danish Colorectal Cancer Group Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose,

Læs mere

Sygdomslære - Onkologi 2. semester. Karakteriske forhold ved kræftsygdomme. Spredning. Tumorer (svulster) Udvikling af kræft. Udviklingen af kræft

Sygdomslære - Onkologi 2. semester. Karakteriske forhold ved kræftsygdomme. Spredning. Tumorer (svulster) Udvikling af kræft. Udviklingen af kræft Sygdomslære - Onkologi 2. semester Karakteriske forhold ved kræftsygdomme 12 lektioner Tumorer (svulster) Kan opstå i næsten alle væv evt. flere forskellige typer i samme væv. Malign (ondartet): Spredning:

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis Klaringsrapport vedrørende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 2/94 Indholdsfortegnelse FORORD...4 INCIDENS, ÆTIOLOGI OG SYMPTOMER...6 INCIDENS...

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 PÆDIATRISK MR NEURORADIOLOGI DSMMR 2012 FOSTRE Hvorfor? FOV giver overblik

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Betingelser. FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme

Betingelser. FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme Betingelser FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme 2 Forsikringsbetingelser FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme Jf. Lov nr. 129 af 15.04.1930 om forsikringsaftaler med senere ændringer. 1. Tegning

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser 2002

Fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser 2002 Sundhedsstyrelsen Fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser 2002 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 3. udgave af Rapport nr. 5, 2002 ISBN: 87-90365-36-4

Læs mere