Introduktion til patologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til patologi"

Transkript

1 Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi (incidens; prevalens) ætiologi (risikofaktorer; prædisponerende tilstande) patogenese molekylære, strukturelle (morfologiske) og funktionelle ændringer ved sygdom klinik, forløb, komplikationer, sequelae, prognose behandling (terapi) - Beskrive principperne i sygdomsklassifikation og angive de vigtigste ætiopatogenetiske sygdomsgrupper kongenitte vs erhvervede genetiske vs ikke-genetiske inflammatoriske/ infektiøse metaboliske/degenerative toksisk/skade betingede mekanisk hæmodynamiske/vaskulære immunologiske vækstforstyrrende (non-neoplastiske og neoplastiske) - Anvende basal medicinsk terminologi, herunder almindelige præ- og suffixer (an-, ana-, dys-, hyper, hypo-, meta-, necro-, neo-; -cytosis, -ektasi, -itis; -lysis, -oid, -oma, -opathy, -ose, -pati, - penia, -plasia; etc.)

2 Cellebeskadigelse regeneration og heling (Underwood kapitel 5 og 6) Hypertrofi Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor hypertrofi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hypertrofi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved hypertrofi. Klinisk korrelation Angive kliniske eksempler på situationer, hvor hypertrofi forekommer og den kliniske konsekvens. Hyperplasi Definition Definere begrebet hyperplasi Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor hyperplasi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hyperplasi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved hyperplasi Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor hyperplasi forekommer og den kliniske konsekvens. Atrofi Definition Definere begrebet atrofi. Ætiologi Angive mindst 5 tilfælde, hvor atrofi ses. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær atrofi. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved atrofi. Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor atrofi forekommer og den kliniske konsekvens. Metaplasi Definition

3 Definere begrebet metaplasi Ætiologi Angive mindst 3 tilfælde, hvor metaplasi ses. Mikroskopisk billede Beskrive 2 eksempler på det mikroskopiske billede ved metaplasi. Klinisk korrelation Nævn nogle kliniske eksempler på situationer, hvor metaplasi forekommer og den kliniske konsekvens. Cellebeskadigelse Definition Definere begrebet cellebeskadigelse. Ætiologi Angive mindst 5 årsager til cellebeskadigelse. Patogenese Angive mekanismen bag cellebeskadigelse. Mikroskopisk billede Beskrive tegn på cellebeskadigelse. Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den kliniske konsekvens Nekrose Definition Definere begrebet nekrose Ætiologi Angive mindst 5 årsager til celle / vævsnekrose. Makroskopisk billede Beskrive de forskellige makroskopiske forandringer ved nekrose. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved nekrose. Klinisk korrelation Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den kliniske konsekvens. Apoptose Definition Definere begrebet apoptose. Ætiologi Angive situationer hvor apoptose forekommer. Patogenese Beskrive mekanismen ved apoptose. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske billede ved apoptose. Klinisk korrelation Nævne nogle eksempler på situationer, hvor apoptose forekommer.

4 Heling Definition Definere begrebet heling. Beskrive forskellen på heling ved regeneration / resolution og heling med arvævsdannelse. Patogenese Beskrive mekanismen og kravene til heling ved regeneration / resolution. Beskrive hvornår heling sker med arvævsdannelse. Makroskopisk billede Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage heling ved arvævsdannelse og beskrive det makroskopiske billede. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved heling med arvævsdannelse Klinisk korrelation Nævne kliniske eksempler på den kliniske konsekvens af heling med arvævsdannelse.

5 Akut inflammation Kronisk og granulomatøs inflammation (Underwood kapitel 10) Inflammation Definition Definere begrebet inflammation, og hvordan inflammation kan opdeles i akut, kronisk og granulomatøs. Ætiologi Angive mindst 4 årsager til inflammation Klinisk korrelation Beskrive hvorfor inflammation er så vigtig for vores evne til at overleve, men også hvorfor inflammation i sig selv kan være sygdomsfremkaldende. Akut inflammation Definition Definere begrebet akut inflammation. Patogenese Beskrive den akutte inflammatoriske proces her med speciel fokus på de enkelte faser i inflammationen. Makroskopisk billede Beskrive det makroskopiske billede ved akut inflammation og korrelerede til de enkelte faser i inflammationen. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske billede ved akut inflammation specielt med fokus på eksudatet og celletyper. Klinisk korrelation Beskrive kliniske eksempler på akut inflammation og den kliniske konsekvens. Kronisk inflammation Definition Definere begrebet kronisk inflammation. Patogenese Beskrive den kronisk inflammatoriske proces og hvorfor nogle inflammatoriske tilstande bliver kroniske. Makroskopisk billede Beskrive det makroskopiske billede ved kroniske inflammation. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved kronisk inflammation med speciel fokus på celletyper. Klinisk korrelation Beskrive kliniske eksempler på kronisk inflammation og den kliniske konsekvens. Granulomatøs inflammation Definition Definere begrebet granulomatøs inflammation.

6 Ætiologi Angive mindst 3 årsager til granulomatøs inflammation. Patogenese Beskrive hvorfor en inflammation bliver granulomatøs. Mikroskopisk billede Beskrive det mikroskopiske billede ved granulomatøs inflammation og på hvilke måde dette kan give et fingerpeg om en ætiologisk diagnose. Klinisk korrelation Beskrive kliniske eksempler på granulomatøs inflammation og den kliniske konsekvens.

7 Trombose, emboli og infarkt (Underwood kapitel 7 og 8) Ødem Definere begrebet ødem. Angive årsager til ødem. Beskrive mekanismerne ved udvikling af ødem. Beskrive eksempler på det makroskopiske billede ved ødem. Beskrive eksempler på det mikroskopiske fbillede ved ødem. Thrombe Definere begrebet thrombe. Angive årsager til thrombosering. Beskrive mekanismerne ved udvikling af thromber specielt med fokus på (Virchow s triade). Beskrive de makroskopiske billede ved thrombe. Beskrive de mikroskopiske billede ved thrombe Emboli Definere begrebet emboli. Angive årsager til emboli. Beskrive mekanismerne ved udvikling af embolier. Beskrive de makroskopiske fund ved emboli. Beskrive de mikroskopiske fund ved emboli. Infarkt

8 Definere begrebet infarkt. Ætiologi. Angive årsager til infarkt. Beskrive mekanismerne ved udvikling af infarkter Beskrive de makroskopiske fund ved infarkt. Beskrive de mikroskopiske fund ved infarkt.

9 Vækstforstyrrelser, svulstklassifikation og nomenklatur Tumorbiologi og carcinogenese Tumorvækst og spredning, klinisk onkopatologi og screening (Underwood kapitel 11) Neoplasi Definition Definere begrebet neoplasi/tumor og angive hvordan neoplasi klassificeres (benign, malign). Klinisk korrelation Redegøre for den kliniske betydning af begreber som histologisk type, gradering og stadieinddeling. Benign neoplasi Definition Definere benign neoplasi. Forekomst Have en ide om hyppigheden af benign neoplasi (epidemologi). Ætiologi Angive mulige årsager til benign neoplasi. Patogenese Beskrive mulige mekanismerne ved udvikling af benign neoplasi. Makroskopisk billede Beskrive de makroskopiske karakteristika ved benign neoplasi. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved benign neoplasi. Klinisk korrelation Angive kliniske fund / symptomer ved benign neoplasi. Malign neoplasi Definition Definere malign neoplasi ud fra følgende karakteristika: Autonom vækst, invasiv vækst, metastasering. Forekomst Have en ide om hyppigheden af de mest almindelige maligne neoplastiske tilstande i Danmark (epidemologi). Ætiologi Angive årsager til malign neoplasi. Patogenese Beskrive mekanismerne ved udvikling af malign neoplasi med speciel fokus på den molekylære basis for carcinogenese. Makroskopisk billede Beskrive makroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (makroskopiske malignitetskriterier). Mikroskopisk billede

10 Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (mikroskopiske malignitetskriterier). Klinisk korrelation Angive kliniske fund / symptomer ved malign neoplasi og angive faktorer med betydning for prognosen. Præmaligne forandringer Definition Definere præmaligne forandringer. Forekomst Have en ide om hyppigheden af præmaligne forandringer. Klinisk korrelation Angive den kliniske betydning af præmaligne forandringer. Dysplasi Definition Definere dysplasi. Mikroskopisk billede Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved dysplasi. Screening Definition Definere screening. Forekomst Give eksempler på screeningsprogrammer. Klinisk korrelation Angive den kliniske betydning af screeningsprogrammer og diskutere fordele og ulemper ud fra begreber som falsk positive og falsk negative prøver.

11 Patoanatomisk diagnostik (prøvetagning, histologisk og cytologisk teknik, immunhistologi og molekylærbiologi) Biobank og database Fiksering og præparering (Underwood kapitel 4) Prøvetyper Beskrive forskellen mellem cytologiske og histologiske prøver og fordele og ulemper ved de to prøvetyper. Give eksempler på cytologiske prøver. Give eksempler på histologiske prøver. Håndtering af cytologiske og histologiske prøver Beskrive de enkelte trin i en cytologisk eller histologisk prøves vej fra prøvetagning til svarafgivelse under følgende overskrifter: Indikation, prøvetagning, rekvisition, fiksering, forsendelse, modtagelse, registrering, makroskopisk undersøgelse, udskæring, vævsprocessering, skæring, farvning, mikroskopi, besvarelse, svarmodtagelse og tolkning. Fiksering Angive formål med fiksering og diskutere fordele og ulemper ved forskellige fiksativer (nedfrysning, formalin, alkohol). Makroskopisk undersøgelse og udskæring Beskrive proceduren. Vævsprocessering Beskrive principperne i vævsprocessering. Farvning Genkende og kort beskrive de mest brugte rutinefarvninger som hæmatoxylin.eosin, Papanicolaou og Giemsa. Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende til med henblik på at fremhæve forskellige vævskomponenter som bindevæv og muskelvæv, slim og amyloid. Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af mikroorganismer som svamp og bakterier. Angive hvilken specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af pigment. Immunhistokemi Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. Flowcytometri Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder.

12 Cytogenetik Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. In situ-hybridisering Angive indikation. Beskrive metoden Beskrive fejlkilder. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. PCR (polymerase chain raction) Beskrive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder. Beskrive begrænsninger i anvendelse af metoden på formalin fikseret og paraffin indstøbt materiale og mulige løsninger. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater.

13 Cervix cancer og HPV (Underwood kapitel 19 (side ) Cervix cancer Definere cervix cancer og beskrive de vigtiske histologiske typer (planocellulært karcinom og adenokarcinom). Angive hyppigheden i Danmark og sammenligne den med hyppigheden i andre lande. Angive årsager til cervix cancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af cervix cancer med speciel fokus på HPV. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder og væsentlige prognostiske faktorer (stadium). Præmaligne forandringer ved cervix cancer Definere præmaligne forandringer ved cervix cancer og hvordan disse klassificeres. Angive hyppigheden i Danmark af præmaligne forandringer. Angive årsager til præmaligne forandringer (oftest HPV). Angive de hyppigste symptomer og fund ved præmaligne forandringer (oftest ingen). Beskrive det makroskopiske billede ved præmaligne forandringer. Beskrive de mikroskopisker billeder ved præmaligne forandringer baseret på den inddeling, som anvendes i Danmark. Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder for præmaligne forandringer. HPV Angive de genitale forandringer ved forskellige HPV typer. Screening for livmoderhalskræft Beskrive det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft.

14 Iskæmisk hjertesygdom (Underwood kapitel 13) Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved hjertekarsygdomme. Angive hvordan man diagnosticere hjertekarsygdomme. Aterosclerose Definere atherosclerose. Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til atherosclerose. Beskrive mekanismerne ved udvikling af atherosclerose. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til atherosclerose. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Aneurisme Definere aneurisme og redegøre for de forskellige typer. Angive årsager til de forskellige former for aneurisme. Beskrive mekanismerne ved udvikling af et aneurisme. Beskrive det makroskopiske billede Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til aneurisme. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Hypertension

15 Definere hypertension og redegøre for inddelingen. Angive årsager til de forskellige former for hypertension. Beskrive mulige mekanismerne bag udvikling af hypertension. Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til hypertension. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Iskæmisk hjertesygdom Definere iskæmisk hjertesygdom og redegøre for det sygdomsspektrum begrebet iskæmisk hjertesygdom dækker over (angina pectoris, akut myocardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom (kronisk hjerteinsufficiens, og arytmi) og pludselig død). Angive hyppigheden i Danmark (epidemiologi). Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til iskæmisk hjertesygdom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af iskæmisk hjertesygdom. Beskrive muligheder forebyggelse. Angina pectoris Definere angina pectoris. Angive årsager til angina pectoris. Beskrive mekanismerne ved udvikling af angina pectoris. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Akut myokardieinfarkt (AMI) Definere AMI og inddele AMI i transmuralt og non-transmuralt (subendokardielt) infarkt. Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive årsager til AMI.

16 Beskrive mekanismerne ved udvikling af AMI. Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen. Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen. Klinisk korrelation: Beskrive de hyppigste komplikationer til AMI. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Kronisk iskæmisk hjertesygdom Definere kronisk iskæmisk hjertesygdom. Angive årsager til kronisk iskæmisk hjertesygdom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af kronisk iskæmisk hjertesygdom. Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder.

17 Mammapatologi Prædiktiv molekylær patologi, bla. eks. ved cancer mamma ER og HER2. (Underwood kapitel 18) Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved brystlæsioner. Angive hvordan man diagnosticere brystlæsioner men fokus på triplediagnostik. Fybrocystiske forandringer Definere fibrocystiske forandringer. Angive hyppigheden i Danmark. Angive aldersfordelingen. Beskrive det mikroskopiske billede. Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Fibroadenom Definere fibroadenom. Angive hyppigheden. Angive aldersfordelingen. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Brystkræft Definere brystkræft og inddele sygdommen i relevante histologiske grupper (non-invasive og invasive). Angive hyppigheden i Danmark. Angive aldersfordelingen.

18 Angive mulige årsager til brystkræft herunder også arvelige årsager (BRCA1 og BRCA2). Beskrive mekanismerne ved udvikling af brystkræft med specielt fokus på præcancrøse forandringer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede med fokus på de hyppigste histologiske typer og gradering. Beskrive graderingssystemet og angive dettes betydning for behandling. Beskrive de receptorundersøgelser som anvendes i forbindelse med diagnostik. Beskrive de vigtigste prognostiske og prædiktive faktorer. Beskriv det kliniske forløb og have overordnet kendskab til forskellige behandlingsmuligheder.

19 Lungepatologi (Underwood kapitel 14) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved lungesygdomme. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Akut lungeskade: Kort at kunne definere akut lungeskade Overordnet at nævne hvilke sygdomme der kan være involveret. Kort beskrivelse af de lokale mekanismer der er skyld i lungeskaden. Atelectase: Definere atelectase og inddele disse efter opståelsesmekaniske. Medicinske lungesygdomme Beskrive den overordnede forskel på obstruktive og restriktive lungesygdomme og kort beskrive hvordan diagnosen stilles funktionelt. (spirometri) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definere KOL og redegøre for de enkelte elementer som indgår i KOL Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til KOL. Beskrive mekanismerne ved udvikling af KOL. Beskrive det makroskopiske billede for hver at de tre elementer Beskrive det mikroskopiske billede med for hver af de tre elementer Beskrive de vigtigste komplikationer til KOL. Astma bronchiale

20 Definere astma bronchiale Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til astma. Kort beskrive mekanismerne ved udvikling af astma. Restriktive lungesygdomme Kort definition og overordnet inddeling. Angive at der er tale om sjældne sygdomme i forhold til KOL. Pneumoni Definere pneumoni og angive hvordan pneumoni kan inddeles efter klinik, agens og morfologi. Beskrive det makroskopiske for de morfologiske undertyper. Beskrive det mikroskopiske billede for hver af de to elementer (lobær og bronchopneumoni). Beskrive de klassiske fire stadier i lobær pneumoni (hyperæmi, rød hepatisation, grå hepatisitation og resolution). Beskrive de vigtigste komplikationer til pneumoni. Tuberkulose Definition og benævnelse af agens. Symptomer og klinisk forløb: Beskrive mulige sygdomsforløb (kort). Se figur i bøger samt på faktaslides. Mikro- og makroskopisk billede: Skal kunne beskrives overordnet. Behandling: Bskrive at TB behandles med langvarig antibiotika behandling (flere stoffer).

21 Lungekræft Definere lungekræft og inddele sygdommen i relevante histologiske Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til lungekræft. Beskrive det makroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer. Beskrive det mikroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer. Beskrive de vigtigste komplikationer til lungekræft. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de forskellige histologiske typer.

22 Gastrointestinal patologi (Underwood kapitel 15) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i marvetarmkanalen. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Esophagus - Inflammation Reflux esophagitis (RE) og Barretts esophagus (BE) Definere RE og BE Beskrive kort epidemiologi ved BE. Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsag og mekanismerne ved udvikling af BE. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved RE og BE. Beskrive det makroskopiske (endoskopiske) billede ved BE Beskrive det mikroskopiske billede ved BE Beskrive de vigtigste komplikationer til BE Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved BE. - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (planocellulært karcinom; adenokarcinom) For disse tumorer: Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af karcinomer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede.

23 Ventrikel - Inflammation Gastritis og peptisk ulcus Gastritis (herunder de vigtigste ætiologiske typer) og peptisk ulcus For gastritis og peptisk ulcus Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved deres udvikling. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste komplikationer - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (adenokarcinom; malignt lymfom; sarkom) For disse tumorer: Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer for adenokarcinom og malignt lymfom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af adenokarcinom og malignt lymfom. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede.

24 Tyndtarm - Inflammation - Peptisk ulcus (se under ventriklen) - Cøliaki Definere cøliaki Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af cøliaki. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste konsekvenser og komplikationer Beskrive kort det kliniske forløb og muligheden for behandling. Appendix - Inflammation - Appendicits Definere appendicitis Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af appendicitis. Angive kort de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund. Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede Beskrive de vigtigste konsekvenser og komplikationer Beskrive kort det kliniske forløb og muligheden for behandling.

25 Colon og rectum - Inflammation (colitis) Infektiøs Angive kort eksempler på tarm infektioner Non-infektiøs: kronisk inflammatorisk tarmsygdom ( chronic inflammatory bowel disease (IBD)) Definere IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn) Beskrive kort epidemiologi ved IBD. Ætiologi og patogenese: Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det makroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det mikroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive de vigtigste komplikationer til IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). - Epiteliale tumorer og tumorlignende forandringer Non-neoplastiske epiteliale polypper: Definere typer (inflammatoriske polypper; juvenil polyp; Peutz-Jeghers polyp; hyperplastiske polypper) Neoplastiske tumorer. Benigne tumorer (adenom) Definere adenom, herunder de vigtigste histologiske typer (tubulært; tubulo-villøst; villøst; serrat) Beskrive det makroskopiske billede Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til adenokarcinom.

26 - Maligne tumorer Definere de vigtigste maligne tumorer i colon/rectum (adenokarcinom (CRC); endokrine tumorer/karcinoid) For colorektalt karcinom (CRC): Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden. Angive mulige årsager og risikofaktorer. Beskriv arvelige former af CRC: HNPCC (hereditær non-polyposis kolorectalcancer) og FAP (familiær adenomatøs polypose). Beskrive mekanismerne ved udvikling af CRC. Beskrive især molekylærgenetiske pathways i udviklingen af sporadisk og arvelig CRC; herunder definere begreberne kromosomal instabilitet og mikrosatellit instabilitet, samt beskrive muligheder for påvisning af disse forskellige typer af CRC ved immunhistokemi og PCR. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Definere stadium (TNM) og grad ved CRC Beskrive prognostiske og prædiktive molekylære biomarkører ved CRC (k-ras mutationsanalyse, mm), herunder hvordan de kan påvises i tumorvæv og hvordan biomarkørerne anvendes i den personaliserede (individualiserede) medicin.

27 Diabetes mellitus (Underwood kapitel 17). Diabetes mellitus Definere type 1 og type 2 diabetes. Angive hyppigheden af type 1 og type 2 diabetes i Danmark. Angive mulige årsager til type 1 og 2 diabetes. Beskrive mekanismerne bag udvikling af type 1 og type 2 diabetes. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved type 1 og type 2 diabetes. Beskrive de vigtigste komplikationer til type 1 og type 2 diabetes. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling af type 1 og type 2 diabetes.

28 Nyre og urinvejspatologi (Underwood kapitel 20 og 21) Pyelonefritis og blærebetændelse (cystitis) Definere pyelonefritis og cystitis. Angive årsager. Beskrive mekanismerne ved udvikling af pyelonefritis. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til pyelonefritis. Nyrekarcinomer Definere hovedtyper (renalcellekarcinom, nephroblastom). Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Angive mulige årsager til renalcellekarcinom. Beskrive mulige mekanismer ved udvikling af renalcellekarcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved renalcellekarcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved renalcellekarcinom. Beskrive de vigtigste komplikationer til renalcellekarcinom. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling nephroblastom og renalcellekarcinom. Blæretumorer og tumorer i urinvejene (uroteliale/transitiocellulære). Definere blæretumorer og angive den vigtigste histologiske type (uroteliale tumorer) Angive hyppigheden af bæretumorer i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling.

29 Angive mulige årsager til blæretumorer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af blæretumorer. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede ved blæretumorer af uroteliale type og beskrive undertyperne (ikke-invasiv papillomatøs, carcinoma in situ, invasivt papillært karcinom og fladt invasivt karcinom). Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad. Beskrive de vigtigste komplikationer til blæretumorer. Benign prostatahyperplasi Definere benign prostatahyperplasi. Angive hyppigheden af benign prostatahyperplasi i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til benign prostatahyperplasi. Beskrive mekanismerne ved udvikling af benign prostatahyperplasi. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive det mikroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til benign prostatahyperplasi. Prostatacancer Definere prostatacancer med fokus på adenokarcinom i prostata. Angive hyppigheden af prostatacancer i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til prostatacancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af prostatacancer. Beskrive det makroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata. Beskrive det mikroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata.

30 Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad (Gleason score) Diskutere begrebet biomarkør i relation til serum PSA. Beskrive de vigtigste komplikationer til adenocarcinom i prostata. Testiscancer Definere testiscancer. Angive hyppigheden i Danmark og aldersfordeling. Angive mulige årsager til testiscancer. Beskrive mekanismerne ved udvikling af testiscancer. Beskrive det makroskopiske billede ved testiscancer. Beskrive det mikroskopiske billede ved testiscancer. Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad. Diskutere begrebet biomarkør i relation til testiscancer.

31 CNS patologi (Underwood kapitel 26) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i CNS. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Øget intrakranielt tryk Definere øget intrakranielt tryk Angive årsager til øget intrakraielt tryk. Beskrive mekanismerne ved udvikling af øget intrakranielt tryk Beskrive de vigtigste komplikationer til øget intrakranielt tryk. Hydrocephalus Definere hydrocephalus Angive årsager til hydrocephalus. Beskrive mekanismerne ved udvikling af hydrocephalus. Beskrive de vigtigste komplikationer til hydrocephalus. Meningitis og encephalitis Definere meningitis og encephalitis Angive årsager til meningitis og encephalitis. Beskrive de vigtigste komplikationer til meningitis og encephalitis.

32 CNS traumer og blødninger Definere epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Angive årsager til epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Beskrive det makroskopiske billede ved epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Beskrive de vigtigste komplikationer til epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Apoplexia cerebri Definere apoplexia cerebri (hjerne infarkt og hjerneblødning (haemorrhagia cerebri). Hjerne infarkt Definere hjerneinfarkt. Angive årsager til hjerneinfarkt. Beskrive det makroskopiske billede i relation til infarktets alder. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneinfarkt. Hjerne blødning (haemorrhagia cerebri) Definere hjerneblødning. Angive årsager til hjerneblødning. Beskrive det makroskopiske billede. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneblødning.

33 Hjerne tumorer Definere hjerne tumorer og angive de vigtigste histologiske typer (gliomer (astrocytom, oligodendrogliom, ependymom, glioblastom), medulloblastom, meningiom og metastaser). Angive hyppighed af hjerne tumorer i Danmark. Angive køns og aldersfordeling for de vigtigste histologiske typer. Angive mulige årsager til hjerne tumorer. Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved de vigtigste histologiske typer. Beskrive de vigtigste komplikationer til hjernetumorer. Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de vigtigste histologiske typer.

34 Muskel patologi (Underwood kapitel 26) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i skeletale muskulatur (myopathi). Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Duchennes dystrofi Definere Duchennes dystrofi. Angive hyppigheden i Danmark. Ætiologi og patogenese: Angive årsagen til duchennes dystrofi og arvegangen (kønsbundet recessiv). Angive de hyppigste symptomer (herunder alder for sygdomsdebut) og de mest almindelige kliniske fund. Beskrive det mikroskopiske billede. Polymyositis Definere polymyositis. Angive hyppigheden i Danmark samt køns- og aldersfordeling. Ætiologi og patogenese: Angive årsagen til polymyositis. Beskrive det mikroskopiske billede. Myastenia gravis Definere myastenia gravis. Angive hyppigheden i Danmark samt køns- og aldersfordeling. Ætiologi og patogenese: Angive årsagen til myastenia gravis.

35 Beskrive det mikroskopiske billede.

36 Hud (Underwood kapitel 24) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i huden. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Melanocytære tumorer Definere melanocytærer tumorer (nævi og maligne melanomer). Benigne melocytære tumorer Definere benigne melanocytære tumorer (lentigo, nævus (junction, compoun dermalt) Beskrive det makroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom. Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom. Maligne melanocytære tumorer (malignt melanom) Definere malignt melanom og angive de vigtigste histologiske undertyper (lentigo maligna melanom, superficielt spredende malignt melanom, lentiginøst akralt malignt melanom, nodulært malignt melanom),. Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til malignt melanom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af malignt melanom. Beskrive det makroskopiske billede ved malignt melanom med speciel fokus på forskellen til nævus. Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til nævus. Beskrive de vigtigste prognostiske faktorer. Epidermale / epitheliale tumorer

37 Definere epidermale / epitheliale tumorer (seboroisk keratose, keratoakantom, Kondylom aktinisk keratose, Morbus Bowen, planocellulært karcinom og basocellulært karcinom). Planocellulært karcinom Definere planocellulært karcinom (spinocellulært karcinom) Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til planocellulært karcinom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af planocellulært karcinom herunder beskrive forstadier til planocellulært karcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved planocellulært karcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved planocellulært karcinom. Basocellulært karcinom Definere basocellulært karcinom. Angive hyppighed i Danmark. Angive køns og aldersfordeling. Angive årsager til planocellulært karcinom. Beskrive mekanismerne ved udvikling af basocellulært karcinom. Beskrive det makroskopiske billede ved basocellulært karcinom. Beskrive det mikroskopiske billede ved basocellulært karcinom. Inflammatoriske hudsygdomme. Definere inflammatoriske hudsygdomme (psoriasis) Psoriasis

38 Definere psoriasis. Angive hyppighed i Danmark. Angive mulige årsager psoriasis. Beskrive mekanismerne ved udvikling af psoriasis. Beskrive det makroskopiske billede ved psoriasis.

39 Hæmatopatologi I (Sygdomme i blod og knoglemarv) (Underwood kapitel 23) Følgende forudsættes bekendt for den studerende: - Differentieringstrin i normal hæmatopoiese (kort). Klinik og undersøgelse - Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i blod og knoglemarv. - Angive de vigtigste diagnostiske procedurer (udstrygninger fra perifert blod og knoglemarv; knoglemarvsbiopsi; flowcytometri; IHC/enzymfarvninger (kort); molekylær-genetik og cytogenetik/fish (kort). Definere: leuko-, lymfo-, granulo-, trombo-, poly- / -cytæmi, -cytose, -cytopeni anæmi hyper-, hypo-, a-plasi Anæmi - Beskrive kort patologien ved de vigtigste anæmityper (aplastisk-, sekundære-, jernmangel-, megaloblastær-, hæmatolytisk-, blødningsanæmi) Polycytopeni - Beskrive kort patologien ved de vigtigste årsager til cytopenier Maligne sygdomme Klassifikation og definition: - Definere og beskrive (kort) de vigtigste grupperinger i WHO-klassifikation af maligne knoglemarvssygdomme (myeloproliferative neoplasier; myelodysplastiske syndromer; akut myeloid leukæmi (AML); akut lymfoblastær leukæmi (ALL)). Myeloproliferative neoplasier - definere hovedtyper af myeloproliferative neoplasier (kronisk myeloid leukæmi; polycytæmia vera; primær myelofibrose; essentiel trombocytæmi) og beskrive kort de vigtigste patologiske fund - definere Philadelphiakromosomet, samt angive metoder til dets påvisning - beskrive kort JAK2 mutationer i Philadelphia-negative myeloproliferative neoplasier Myelodysplastiske syndromer (MDS) - definere MDS og beskrive kort patologien. - angive de vigtigste undertyper (refraktær anæmi (RA); RA med ringsideroblaster; refraktær cytopeni med multiliniær dysplasi; RA med overskud af blaster) Akut leukæmier - Definere de 2 hovedtyper (AML og ALL) - Angive hyppigheden i Danmark.

40 - Angive aldersfordeling. - Beskrive årsager til akut leukæmier - Angive de vigtigste kliniske symptomer samt det kliniske forløb ved akut leukæmi - Beskrive kort det morfologiske billede i blod og knorglemarv ved akut leukæmi - Akut myeloid leukæmi (AML) - Beskrive kort principper for klassificering af AML undertyper - Angive eksempler på vigtige cytogenetiske AML undertyper Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) - Definere CLL og beskriv relation til småcellet lymfocytært lymfom - Angive hyppigheden i Danmark. - Angive aldersfordeling. - Beskrive ætiopatogenese af CLL - Beskrive kort det morfologiske billede i blod og knorglemarv ved CLL - Angive de vigtigste kliniske symptomer samt det kliniske forløb ved CLL

41 Hæmatopatologi II (lymfadenopati) (Underwood kapitel 22) Følgende forudsættes bekendt for den studerende: - Lymfeknude-struktur og funktion (kort); B- og T-cellers udvikling, gen re-arrangement og markører (kort). Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i det lymfatiske system. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer (biopsityper; IHC; molekylær genetik; FISH). Inflammatoriske sygdomme Definere: - reaktiv - hyperplasi - lymfadenopati - lymfadenitis - granuloma Beskrive kort: - årsager til specifik kronisk lymfadenitis - årsager til granulomatøs inflammation (nekrotiserende vs ikke-nekrotiserende; infektiøse vs ikke-infektiøse). - mindst 2 virale årsager til kronisk lymfadenopati - mindst 2 ikke-infektiøse årsager til kronisk lymfadenopati Maligne sygdomme - Definere malignt lymfom og beskrive kort de vigtigste grupperinger i WHO-klassifikation af lymfomer (Hodgkins vs non-hodgkins; B-celle- vs T-celle-neoplasier; Precursor vs perifer neoplasi) - Beskriv kort de vigtigste anatomiske lokalisationer (nodalt vs ekstranodalt) - Angive hyppigheden i Danmark. - Angive køns- og aldersfordeling. - Angive evt. geografisk variation Forløb/prognose: - Angive 3 kliniske undergrupper af lymfomer (indolente; aggressive; meget aggressive) - Beskrive system til stadieindeling Angive mulige årsager til malignt lymfom.

42 Beskrive kort mekanismerne ved udvikling af udvalgte lymfomer (Burkitt; mantlecelle; follikulært; ekstranodalt marginalzone/maltom). Angive de vigtigste undertyper af malignt lymfom: - Hodgkins - (Precursor) lymfoblastært - CLL/småcellet lymfocytært - Follikulært - Mantlecelle - Ekstranodalt marginalzone/maltom - Diffust storcellet B-celle - Burkitt - Myelomatose - Perifert T-celle-lymfom - Mycosis fungoides - Anaplastisk storcellet lymfom For de ovennævnte lymfomer beskrive kort (hvor relevant): - Definition - Forekomst - Det mikroskopiske billede (meget kort) - Evt. histologisk inddeling - Ætiopatogenese (for udvalgte eksempler) - Klinik og forløb Beskriv behandlings principper (kort) for hovedgrupper af malignt lymfom

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN De overordnede kompetencer i målbeskrivelsen danner basis for kompetencelisten, hvor der findes en detaljeret beskrivelse af den viden, de færdigheder og holdninger,

Læs mere

Grøn farve: forelæsninger Orange farve: holdtimer/øvelser. Revideret den

Grøn farve: forelæsninger Orange farve: holdtimer/øvelser. Revideret den Undervisningsplan for Patologisk Anatomi på molekylærmedicin, kandidatdelen Efterår 2012 Uge 35 Forelæsning Mandag 27/8 Tirsdag 28/8 Onsdag 29/8 Torsdag 30/8 Fredag 31/8 Fælles introduktionsprogram til

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013 Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Uge 47 Forelæsning Fredag den 23/11 Sted Bygning 1232 Kl. 09.15-10.00 Kl. 10.15-11.00 Kl. 11.15-12.00 Kl. 11.00-12.30 Kl. 13.00-14.30

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE Patologisk Institut, bygning 18,. Uge 5 Tid Mandag 01022016 Tirsdag 02022016 Onsdag 03022016 Torsdag 04022016 Fredag 05022016 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning:

Læs mere

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1 Patologi undervisning forår 2015 TANDLÆGESTUDERENDE Uge 6 Tid Mandag 02022015 Tirsdag 03022015 Onsdag 04022015 Torsdag 05022015 Fredag 06022015 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Opgavesæt/kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent) TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Patologi undervisning forår 2017 TANDLÆGESTUDERENDE

Patologi undervisning forår 2017 TANDLÆGESTUDERENDE Patologi undervisning forår 2017 TANDLÆGESTUDERENDE Patologisk Institut, bygning 18,. Uge 5 Tid Mandag 30.01.2017 Tirsdag 31.01.2017 Onsdag 01.02.2017 Torsdag 02.02.2017 Fredag 03.02.2017 1. Forelæsning:

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Specialeansøgning for IM: hæmatologi

Specialeansøgning for IM: hæmatologi Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen

Læs mere

7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret:

7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret: 7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret: 29.10.09 1. udgave 8.15-9.00 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 MANDAG d. 4/1

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

- 1 -Patologi undervisning efterår 2015

- 1 -Patologi undervisning efterår 2015 - 1 -Patologi undervisning efterår 2015 Uge 35 Tid Mandag 24082015 Tirsdag 25082015 Onsdag 26082015 Torsdag 27082015 Fredag 28082015 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen og introduktion til patologisk

Læs mere

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016 Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 19. december 2016 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med

Læs mere

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 2008 1 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:

Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet Forventet antal nye patienter per år (tal) Aktuelt antal

Læs mere

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1 Cindy Ballhorn 1 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Sønderborg Odense - Sønderborg. På basis af Målbeskrivelse april 2012

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Sønderborg Odense - Sønderborg. På basis af Målbeskrivelse april 2012 Uddannelsesprogram Region Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Sønderborg Odense - Sønderborg På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Uddannelsesprogram juni 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2.1 Uddannelsens

Læs mere

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11/10/2014. MR i urologi - binyrer - gynækologi

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11/10/2014. MR i urologi - binyrer - gynækologi MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper )

7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper ) 7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 og 2 grupper 3513601) Mandag d. 16/12 Tirsdag d. 17/12 Onsdag d. 18/12 Torsdag d. 19/12 Fredag d. 20/12 8.15-9.00 15.st

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital

Læs mere

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 2008 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi

Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi j.nr. 7-203-01-90/22 Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Registreringsvejledning: Myeloproliferative sygdomme (MPN) og Myelodysplasi (MDS) Hvilke personer skal registreres?: Alle patienter som diagnosticeres med en myeloproliferativ sygdom eller myelodysplasi

Læs mere

INSPIRATIONSLISTE HUD

INSPIRATIONSLISTE HUD INSPIRATIONSLISTE HUD Psoriasiform dermatitis Psoriasis Lichen simplex chronicus Spongiøs dermatitis Dermatitis/ eksem Insektstiksreaktion Interfasedermatitis Lichen planus Vesikulobulløs dermatitis Herpes

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning) 25-11-2015 Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte FINANSMINISTERIET Cirkulære om Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte 2000 Cirkulære om FORSIKRINGSDÆKNING VED KRITISK SYGDOM MV I GRUPPELIVSORDNINGEN FOR STATSANSATTE

Læs mere

Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi

Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Generelle forhold Definition: maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. : ca. 1600 pr.

Læs mere

Analkanalens sygdomme. Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2015 Herlev

Analkanalens sygdomme. Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2015 Herlev Analkanalens sygdomme Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2015 Herlev Embryologien er afgørende Anatomien dansk patologs mesterværk Claus Fenger, Odense Fenger. Anal canal.

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Forsikringsbetingelser visse kritiske sygdomme (VKS) Gældende fra 1. januar 2014

Forsikringsbetingelser visse kritiske sygdomme (VKS) Gældende fra 1. januar 2014 Forsikringsbetingelser visse kritiske sygdomme (VKS) Gældende fra 1. januar 2014 VKS dækker visse kritiske sygdomme i samarbejde mellem Forenede Gruppeliv (FG) og danmark i henhold til en gruppelivsaftale.

Læs mere

Uddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012

Uddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012 Uddannelsesprogram Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Vejle Odense - Vejle På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Indhold 1. Indledning...3 2.1 Uddannelsens opbygning...3 2.2 Præsentation af uddannelsens

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere