Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herning Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herning Sygehus"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herning Sygehus 1. Indledning Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi gennemføres under en 12 måneders ansættelse i en introduktionsstilling ved en klinisk mikrobiologisk afdeling. Der findes i alt 12 introduktionsstillinger i klinisk mikrobiologi, heraf en fire i Region Nord, nemlig én på hver af følgende KMA: Viborg, Herning, Århus, og Ålborg. Det overordnede mål med ansættelsen er at give en bred introduktion til specialet med vægt på at vække interessen for klinisk mikrobiologi og motivere for videreuddannelse. Den uddannelsessøgende skal under sin ansættelse opnå en grundlæggende praktisk og teoretisk kunnen og dokumentere sin egnethed for specialet. Samtidig skal vejledningen under ansættelsen bibringe den uddannelsessøgende læge fornøden klarhed til at foretage sit endelige specialevalg. Baggrunden for uddannelsesprogrammet er Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi, der kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 2. Præsentation af ansættelsesstedet 2.1. KMA s optageområde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), er en Amtsafdeling for Klinisk Mikrobiologi i Ringkjøbing Amt. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling betjener sygehusene, praktiserende læger og speciallæger i hele Amtet (befolkningsunderlag ca ). Sygehusene i Ringkøbing Amt er organiseret i en centerstruktur, med 5 centre: Medicinsk-, Kirurgisk-, Kvinde/Barn-, Diagnostisk- og Administrativt Center. Visse mindre specialer og driften er organiseret hos sygehuslederne på de enkelte sygehuse. Samlet råder sygehusvæsnet over ca. 800 senge. Specialer, der kun er lokaliseret til et sygehus: pædiatri, infektionsmedicin, onkologi, gynækologi og klinisk mikrobiologi på Herning Sygehus, mens hæmatologi, nefrologi, neurologi og øjen- øre- næse- hals er lokaliseret til Holstebro Sygehus. Der er ca. 90 lægepraksis med alm. praktiserende læger og 9 speciallæge praksis i Ringkøbing Amt. KMA udfører årligt ca undersøgelser, heraf er ca. 55 % rekvireret af praktiserende læger. Afdelingen er åben alle ugens 7 dage i dagtiden KMA s normering Afdelingen har p.t. (februar 2004) følgende bemanding: 4 overlæger (en administrerende, to sideordnede og en overenskomstansat), 1 introduktionsreservelæge, 1 biolog, 16 bioanalytikere, 2 hygiejnesygeplejersker og 2 sekretærer. Sekretærerne er formelt ansat i fællessekretariatet som organisatorisk er placeret i Klinisk Biokemisk Afdeling. Fællessekretariatet udfører opgaver i både KMA og KBA De lægelige hovedopgaver: Udføre og lede mikrobiologiske undersøgelser. Rådgive i: - tolkning af undersøgelsesresultater. - mikrobiologisk diagnostik af infektionssygdomme. - antibiotikabehandling. Sygehushygiejne. En syntese af ovennævnte punkter sætter lægen i stand til, at overvåge forekomsten af ophobede tilfælde af infektionssygdom og antibiotikaresistens.

2 Overlægerne i afdelingen indgår i beredskabsvagt fra hjemmet for telefonkonsultationer med klinikere udenfor åbningstiden, samt for telefonisk vejledning af bioanalytikerne i weekenden. Reservelægestillingen er vagtfri. Der er etableret samarbejde med KMA, Skejby Sygehus for akutte undersøgelser udenfor afdelingens åbningstid. 3. Præsentation af kompetenceudvikling 3.1. Introduktion til afdelingen Reservelægen modtager ved sin tiltrædelse uddannelsesprogram og checkliste. Desuden udleveres en instruktionsbog med afdelingens vejledninger og diagnostiske tabeller til internt brug samt afdelingens "Vejledning om klinisk mikrobiologiske undersøgelser" Ved en indledende samtale med vejlederen gennemgås uddannelsesprogrammet og checklisten (se Bilag 2 nedenfor). Reservelægen følger i den første måned et oplæringsprogram, som giver reservelægen et indgående kendskab til Klinisk Mikrobiologisk Afdelings arbejdsmetoder og rådgivningsprincipper (Bilag 1 nedenfor) Kompetencemål for introduktionsuddannelsen Kompetencemålene for introduktionsuddannelsen fremgår af Målbeskrivelse og Logbog for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi (se Sundhedsstyrelsen hjemmeside I bilag 2 præsenteres det overordnede uddannelsesprogram med konkretisering af mål (= checkliste). For den enkelte uddannelsessøgende udfyldes checklisten ved tiltrædelsen med angivelse af, hvornår i den 12-mdrs. ansættelse, målet planlægges opnået. Der udføres justering af planen ved justeringssamtalen. De enkelte punkter attesteres af den uddannelsesansvarlige overlæge eller efter uddelegering af anden senior læge/vejleder. Der indgår et 2 dages kursus i introduktionsuddannelsen. Kurset arrangeres af DSKMs Uddannelsesudvalg og afholdes 1 gang årligt. Følgende kompetencer skal opnås i introduktionsuddannelsen: 1. kunne udføre basale laboratoriehåndgreb for mikrobiologiske undersøgelser (præparater, farvning, mikroskopi, udsåning, aflæsning, identifikation, resistensundersøgelse samt tolkning af resultatets relevans). 2. kunne mikroskopere forskellige kropsvæsker (spinalvæske, ledvæske, pleuravæske og sekret fra nedre luftveje), samt blod for malaria. 3. kunne anvende afdelingens laboratoriedatasystem. 4. Læringsstrategi. Valg af metoder til læring. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi angiver en række læringsmetoder til anvendelse i uddannelsen. Det skal specielt pointeres, at mesterlære indtager en central stilling inden for klinisk mikrobiologi. Deltagelse i den klinisk mikrobiologiske afdelings vagtberedskab og øvrige daglige funktioner tillægges stor uddannelsesmæssig værdi og er vigtige for opnåelsen af beskrevne kompetencer. En systematisk laboratorieundervisning på basalt niveau er væsentlig for erhvervelse af mikrobiologisk viden og kunnen. Følgende metoder anvendes i introduktionsuddannelsen på KMA, Herning (se endvidere Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi):

3 Praktiske læringsstrategier Laboratorie praksis Klinisk praksis Teoretiske læringsstrategier Teori Undervisning Selvstudium Praktisk arbejde med henblik på opnåelse af erfaring og praktiske færdigheder (efter mesterlæreprincippet, under supervision og selvstændigt) Deltagelse i interne og kliniske konferencer; varetagelse af tilsyn under supervision Teoretisk undervisning omfattende dialog- og problembaseret læring Undervisning af andre ( vidensformidling )* Selvstændig videnstilegnelse ud fra fagets grundbøger og anden relevant litteratur efter aftale med vejleder** Læringsstrategier udmøntes i praksis som følger: 4.1 Teoretisk viden Selvstudium Reservelægens teoretiske viden øges gennem de til rådighed stående håndbøger og fornyes gennem afdelingens tidsskrifter, såvel egne som cirkulerende. Reservelægen gøres opmærksom på særlig vigtige artikler, hvis disse ikke allerede er uddelt i kopi. Følgende håndbøger skal særligt fremhæves: "Manual af Clinical Microbiology" (Murray et al.), "Principles and Practice of Infectious Diseases" (Mandell et al.), "Cowan and Steels: Manual for the Identification of Medical Bacteria" (Barrow & Feltham), "Bakteriologiske Undersøgelsesmetoder" (Lautrop et al.), samt "Antibiotic and Chemotherapy" (Lambert et al.). Der er til introduktionsprogrammet fremstillet en litteraturliste, (se Bilag 4 nedenfor). Hos de enkelte overlæger findes arkiver med større samliger af videnskabelige artikler. Ved henvendelse til overlægerne, vil det være muligt at skaffe sig kopier af udvalgte artikler Konferencer Reservelægen deltager sammen med de øvrige læger i afdelingens daglige konferencer, hvor problempatienter og problem-mikroorganismer diskuteres. Herudover deltager reservelægen, i størst mulig omfang, i konferencer og tilsyn på kliniske afdelinger Kurser Reservelægen kan følge kurser arrangeret af Yngre Mikrobiologer og Dansk Selskab for Infektionsmedicin. Det tilstræbes at reservelægen gennemgår et kursus i voksenpædagogik Praktisk mikrobiologisk og klinisk uddannelse De under erhvervede færdigheder anvendes og udbygges ved aflæsning af afdelingens rutineprøver og ved ekspedition af akutte undersøgelser, særlig dyrkning af blod og spinalvæske. Der opnås praktisk erfaring med indsamling og transport af prøvemateriale, mikroskopi inkl. fluorescensmikroskopi, epidemiologiske markører og tolkning af fundets betydning. Reservelægen får kendskab til principperne for bakterieidentifikation ved aflæsning af rutineprøver sammen med bioanalytiker, ved selvstændigt arbejde med et antal af afdelingens frysestammer, og ved problemløsning i laboratoriet under supervision af en af overlægerne. Under ansættelsen deltager reservelægen under supervision af en overlæge i rådgivning af de kliniske afdelinger vedrørende diagnose og behandling på baggrund af laboratoriefund, telefonisk og ved tilsyn på sengeafdelingerne Vejledende checkliste

4 (se Bilag 2 nedenfor) Kan tilpasses til reservelægens aktuelle kompetencer. Cheklisten skal sikre, at reservelægen har gennemgået alle prøvekategorier, som KMA kan tilbyde. Derudover udleveres en liste over kompetence mål for introduktionsuddannelsen, som også er udformet som en checkliste for de opnåede kompetencer Administration og lovgivning a) Der indgår ingen administrativ uddannelse. b) Den uddannelsessøgende skal sætte sig ind i bekendtgørelser om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme mv. c) Den uddannelsessøgende skal have kendskab til fagets berøring med embedslægens virksomhed, herunder specifik profylakse Arbejdstilrettelæggelse Dagsarbejde Dagarbejdstiden er fra kl til kl Weekendarbejde Reservelægen kan i begrænset omfang deltage i lægernes weekendvagtordning med en overlæge bag sig Samarbejde internt og eksternt Reservelægen deltager i afdelingens ugentlige personalemøder, hvor arbejdet tilrettelægges, og laboratoriets problemer vedrørende sikkerhed, incident eller fejl diskuteres med alle personalemedlemmer Myndigheder og presse Forbindelse til myndigheder og presse sker via den ledende overlæge Forskning Reservelægen skal deltage i afdelingens videnskabelige arbejde: a) udfærdige en projektbeskrivelse (jævnfør skabelon Bilag 5 nedenfor) b) ud fra projektbeskrivelsen og under supervision af vejleder/andre akademikere i afdelingen gennemføre et projektforløb, som bør udmunde i en publikation Undervisning Reservelægen deltager (som underviser) i afdelings interne undervisning af bioanalytikere samt andre personalekategorier udenfor afdelingen. 5. Evalueringsstrategi. Valg af metoder til brug for evaluering Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi angiver en række evalueringsmetoder til anvendelse i uddannelsen. Følgende metoder anvendes i introduktionsuddannelsen på KMA, Herning (se endvidere Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi): Evalueringsstrategier Vejledersamtale Dialog mellem den uddannelsessøgende og vejlederen inden for et afgrænset fagområde.

5 Funktionsevaluering Rapportevaluering Observation af færdigheder og adfærd (struktureret kollegial bedømmelse af, hvordan den uddannelsessøgende begår sig i laboratoriet og i relation til specialets udadrettede aktiviteter) Vurdering af udarbejdet skriftligt (elektronisk) materiale (f.eks. opgaver eller power-pointpræsentationer) eller mundtlig fremlæggelse på tilsvarende niveau 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluering af uddannelsesprogram og plan gennemføres ud fra retningslinjer beskrevet i Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse (kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Den følger nedenstående plan: 6.1. Introduktionssamtale, løbende samtale og afsluttende samtale Ved ansættelsen (i løbet af de første 14 dage): Introduktionssamtale med vejlederen og den uddannelsesansvarlige overlæge om specialet, dets opgave og opbygning. Afdelingens og reservelægens gensidige forventninger og resurser gennemgås. Uddannelsesprogrammet og reservelægens opgaver diskuteres og en evt. individuel checkliste udfærdiges. Se punkt (Bilag 2 nedenfor). Efter 6 mdr.: Justeringssamtale med vejlederen, med henblik på vurdering af det opnåede kompetanceniveau, og justering af uddannelsesprogrammet. Ved afslutning af introduktionsstillingen: Samtale med vejlederen og den uddannelsesansvarlige overlæge hvor den uddannelsessøgende, uddannelsesprocessen og afdelingens uddannelsestilbud evalueres Evaluering i øvrigt Evaluering sker derudover løbende ved diskussion af arbejdets forløb. Vejlederen rådgiver om videre uddannelse i og udenfor specialet samt uddannelsens anvendelsesmuligheder. Et væsentligt element i evalueringen af den lægelige videreuddannelse er Inspektorordningen, der blev etableret i 1997, i starten som en frivillig ordning, fra 2001 gjort obligatorisk. For hvert speciale har Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber udnævnt et antal inspektorer for klinisk mikrobiologi foreløbig tre, men antallet forventes snarest udvidet til det dobbelte. Som udgangspunkt modtager alle afdelinger, der varetager lægelig videreuddannelse, besøg af to inspektorer med 3-årige intervaller. Forud for et inspektorbesøg udfærdiger afdelingen et struktureret selvevalueringsskema omhandlende kvantitative og kvalitative data vedrørende afdelingens uddannelsesmæssige opgaver. På baggrund af denne selvevalueringsrapport gennemfører inspektorerne semistrukturerede interview med sygehusledelse, afdelingsledelse, den uddannelsesansvarlige overlæge, øvrige speciallæger, uddannelsessøgende læger og andre relevante personalegrupper. Til hvert besøg er afsat tre dage, heraf én dag til selve besøget. Interviewene danner baggrund for en inspektorrapport samt et aftaleskema med konkrete forslag til kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse i den enkelte afdeling. Såvel rapport som aftaleskema underskrives af afdelingen og inspektorerne og indsendes til Sundhedsstyrelsen. Der gennemføres et genbesøg et år efter det første besøg, hvor der overvejende er fokus på de indsatsområder, der er aftalt ved første besøg. Yderligere oplysninger om Inspektorordningen kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

6 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse. Ved ansættelsens start udpeges en vejleder, som kan være en yngre læge (fortrinsvis afdelingslæge) eller en overlæge. Ud fra den uddannelsessøgende læges stillingsansøgning og curriculum vitæ skal vejlederen have sat sig ind i det hidtidige uddannelsesforløb, herunder særligt, hvilket kompetenceniveau den uddannelsessøgende læge specifikt må forventes at have opnået. Vejlederen skal sikre, at afdelingens forpligtelser over for den uddannelsessøgende overholdes og har, i samarbejde med den uddannelsessøgende læge, ansvaret for den daglige praktiske gennemførelse af uddannelsesaktiviteter i forhold til uddannelsesprogram og plan. Vejlederen skal sammen med de øvrige speciallæger i afdelingen medvirke til at instruere den uddannelsessøgende i de daglige opgaver og følge den uddannelsessøgendes udvikling gennem løbende kontakt under ansættelsen. Vejlederen skal tage initiativ til og i arbejdsplanlægningen sikre, - at de obligatoriske samtaler (se under punkt 6) afholdes rettidigt. Det overordnede ansvar for vejledning i den lægelige videreuddannelse for den enkelte introduktionslæge påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. 8. Holdning og etik Det tilstræbes at reservelægen erfarer diagnosens betydning for den enkelte patient, epidemiologien og hygiejnen. Han/hun skal lære at indtage en kritisk holdning til den kausale behandling med antibiotika, så den indskrænkes til det nødvendige, hvorved overbehandling med de dertil knyttede toksiske og økologiske bivirkninger undgås.

7 Bilag 1 INTRODUKTIONSSTILLING I SPECIALET KLINISK MIKROBIOLOGI KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING HERNING SYGEHUS Basalt oplæringsprogram Der indledes med en samtale med uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederen så oplæringsprogrammet og reservelægens aktuelle kundskaber afstemmes. Oplæringsprogrammet er normalt af 4 ugers varighed og holdes vagtfri med daglig tilstedeværelse fra på hverdage. Først herefter deltages i konferencer og møder. MÅLSÆTNING Der indledes med en introduktion ved vejlederen. Reservelægen følger oplæringsprogrammet, som har til formål at gøre reservelægen i stand til 1. at udføre basale laboratoriehåndgreb for mikrobiologiske undersøgelser (fremstilling af præparater, farvning, mikroskopi, udsåning, aflæsning, identifikation, resistensundersøgelse samt tolkning af resultatets relevans). 2. at mikroskopere forskellige kropsvæsker, først og fremmest spinalvæske, ledvæske, pleuravæske, men også sekret fra nedre luftveje, samt mikroskopi af blod for malaria. 3. at få kendskab til afdelingens antibiotikapolitik. 4. at kende afdelingens principper for rådgivning om diagnostisk og behandling af akutte infektionssygdomme (meningitis, septikæmi, endocarditis, urinvejsinfektioner, pneumoni og malaria). 5. at anvende almindelige funktioner i afdelingens laboratoriedatasystem. PROGRAM Nedenstående program tilstræbes fulgt af læger, som tidligere har været ansat ved Herning Sygehus. Læger, som ikke tidligere har været ansat ved Herning Sygehus, følger i den første uge sygehusets fælles introduktionsprogram, og KMA s basale introduktionsprogram forlænges med et par dage. 1. dag: Almindelig introduktion i laboratoriet ved overlæge og reservelæger, med rundvisning og orientering om afdelingens og lægens opgaver. 1. uge: Oplæring ved bioanalytiker. Udsåning af alle prøvekategorier. Almindelige farvningsmetoder (Gram, metylenblåt, Ziehl-Neelsen). Mikroskopi af bakterier og celler, herunder undersøgelse af, om materialet fra nedre luftveje er repræsentativt. Valg af substrater til forskellige prøvekategorier. Instruktion i anvendelse af anaerobe kammer. 2. uge: Oplæring ved bioanalytiker i alm. bakteriologiske undersøgelser, dels ved demonstrationer dels ved selvstændig aflæsning og efterfølgende gennemgang med bioanalytiker. Lægen skal sætte sig grundigt ind i afdelingens instrukser for dyrkning og aflæsning af uriner. Lægen skal selv kunne udføre de tilhørende laboratoriehåndgreb og:

8 - Aflæse kvantitativt - Identificere de forskellige bakteriearter - Udføre og aflæse resistensbestemmelser - Skelne mellem patogene og sædvanligvis apatogene arter - Vurdere prøvens brugbarhed med henblik på behandlingsforslag - På baggrund af prøven, foreslå relevant antibiotikavalg og undersøge alle spinalvæsker i dagarbejdstiden med mikroskopi og dyrkning, telefonisk prøvesvar og behandlingsrådgivning sammen med erfaren kollega. undersøge alle malariaprøver i dagarbejdstiden med præparatfremstilling, farvning og mikroskopi. Telefonisk prøvesvar og behandlingsrådgivning gives sammen med erfaren kollega. 3. uge: Som i uge 2. Der deltages i aflæsningen af positive bloddyrkninger med oplæring i brug af bloddyrkningssystemet. Reservelægen skal sætte sig grundigt ind i bloddyrkningsinstruksen for bioanalytikere. Sammen med ansvarshavende overlæge, deltages i gennemgangen af bloddyrkningsresultater med gennemsyn af kulturer, resistensbestemmelse og evt. supplerende laboratorieundersøgelser, samt afstemme svaret svarende til infektions fokus, og antibiotika valg (tidligere og aktuelle). Reservelægen oplæres i telefonisk besvarelse af positive bloddyrkningsfund fornøden rådgivning. 4. uge: Mandag: Demonstration af legionella og pneumokok urin antigen undersøgelse, samt påvisning af Chlamydia trachomatis DNA. Tirsdag: Introduktion til mykologisk laboratorium, præparering af prøver til undersøgelse af dermatofytter, fluorcensmikroskopi af blancophor farvede præparater, demonstration af den morfologiske identifikation af gær og skimmelsvampe. Onsdag/torsdag og fredag: Deltager i tarmpatologiske og tarmparasitologiske undersøgelser, samt undersøgelse af rota- og adenovirus. Demonstration af ELFA metode til påvisning af Clostridium difficile toxin A. Deltager i påvisning af Yersinia enterocolitica O:3 antistoffer i serum. Reservelægen følger desuden ansvarshavende overlæge rundt på de stationer, hvor problemer skal udredes. Samtlige signifikante fund i spinalvæsker, malaria undersøgelser eller andre resultater, som har stor uddannelsesmæssig værdi, bør under hele ugen fremvises for introduktionsreservelægen, og studeres af denne i det omfang tiden tillader det.

9 BILAG 2 Checkliste for deltagelse i laboratorieanalyser Indlæring svarende til punkterne i nedenstående liste, angives i et af 5 niveauer, som betegnes på følgende måde A) Kendskab til principperne. B) Kendskab til principperne og - kan udføre de basale håndgreb/har basal viden om emnet. C) Grundlæggende viden om analysen og har opnået basale praktiske færdigheder så analysen kan udføres selvstændigt. D) Indgående kendskab til principper og er blevet rutineret i - udførelse af de praktiske håndgreb/anvendelse af metoden. E) Som D, og kan udføre mikrobiologisk rådgivning/rådgivning af bioanalytikere omkring emnet/analysen. I 1. Diagnostik basal intro: Opnået niveau Attestation Indsamling og transport af prøvemateriale (B) Modtagelse af prøvemateriale (A) Substratkendskab (B) Udsåning og inkubation af prøver (C) Afdelingens EDB-programmer, specielt laboratorie datasystemet (E) 2. Farvemetoder: (C) Metylenblåt Gramfarvning Ziehl-Nielsen Giemsa Immunfluorescens Calcofluorwhite/blanchofor II 3. Mikroskopi: (E) Spinal-, pleura-, led- og ascitesvæske Sekret fra nedre luftveje (incl. undersøgelse af, om materialet er repræsentativ for nedre luftveje) Brug og indstilling af mikroskoper - Lysfeltmikroskopet - Fasekontrastmikroskopet Blodparasitter (Malaria) Tarmparasitter Pneumovirus, RSV 4. Udsåning af alm. Prøvekategorier (B) 5. Aflæsning af dyrkningsundersøgelser: (B) Finde patogene mikroorganismer i de forskellige lokaliteter Skelne normal flora og forureninger fra patogene fund Fundamental identifikation af bakterierisolater (C) - Kolonimorfologi, hæmolyse, lugt - Bevægelighed i fugtigt præparat - Oxidase - Katalase

10 - Antibiogram 6. Identifikation af bakterier: (B) 1. Forgæringsundersøgelse 2. Enzymundersøgelse 3. Computeridentifikation (VITEC I) 4. Antigen undersøgelser (Agglutinationer, immunofluorescens, kapselsvulst) 7. Resistensbestemmelse af bakterier: (B) 1. Diskdiffusionsmetoder 2. MIC (antibiotika gradientundersøgelser) 3. Påvisning af beta-laktamaser (cefinase, kløverbladsmetoden, undersøgelse med inhibitor) 4. Breakpoints- og reggressionslinier 8. Typning af bakterie isolater: (B) 1. Biotypning - Haemophilus influenzae 2. Serotypning antigen - Haemophilus influenzae - Salmonella Enterica 9. Identifikation af svampe: (B) 1. Skimmelsvampe 2. Dermatofyter 3. Gær svampe - tube test - morfologi på homogene medier 10. Molekylærbiologiske metoder: (B) 1. Chlamydia trachomatis SDA 11. Antistofpåvisning: (B) 1. Påvisning med mikropartikel agglutination 12. Antigenpåvisning: (B) 1. Immunokromatografisk metode (pneumokok-, legionella-, rotavirus-, adenovirus 40/41) 2. ELISA (legionella antigen) 3. ELFA (Clostridium difficile toxin A) 13. Serologisk diagnostisk, teoretisk gennemgang: (B) 1. Hepatitis A, B og C 2. HIV 3. Treponema pallidum (syfilis) 4. Borrelia burgdorferi 5. Mycoplasma pneumoniae 6. Varicella - Zoster 7. Toxoplasma gondii III Specifik terapi af infektioner med: (E) 1. Stafylokokker (S. aureus og KNS) 2. Streptokokker (pneumokokker, hæmolytiske streptokokker, non hæmolytiske streptokokker) 3. Haemophilus influenzae 4. Legionella 5. Chlamydia pneumoniae

11 6. Chlamydia psittaci 7. Moraxella catarrhalis 8. Mycoplasma pneumoniae 9. Neisseria meningitidis 10. Enterobacteriaceae 11. Enterokokker 12. Pseudomonas aeruginosa 13. Campylobacter - jeruni/coli 14. Clostridium difficile 15. Salmonella 16. Shigella 17. Chlamydia trachomatis 18. Neisseria gonorrhoeae 19. Bacteroides/Prevotella/Porphyromonas 20. Clostridium perfringens 21. Fusobacterium necrophorum 22. Actinomyces 23. Clostridium tetani 24. Corynebacterium diphtheriae 25. Helicobacter pylori 26. Listeria monocytogenes 27. Pasteurella multocida 28. Candida 29. Plasmodium 30. Entamoeba histolytica 31. Giardia lamblia 32. Cestoda (tænia) 33. Nematoda (Enterobius, Ascaris) 34. Trematoda (schistosoma) IV 3. PROFYLAKSE, HYGIEJNE OG SIKKERHED (B) 1. Infektioner under gravidietet: CMV, Hepatitis B virus, Chlamydia psittaci, Parovirus B19, Rubella virus, Toxoplasma gondii og Varicella virus. Rekommandationer, regelværk og serologiske markører, kriterier for iværksættelse af foranstaltninger. 2. Sygehushygiejne: Desinfektionsprocedurer Principper for isolation af patienter MRSA og andre multiresistente bakterier Nosokomiel diarre Registrering af postoperative infektioner Sikkerhedsforskrifter ved mikrobiologisk arbejde 3. Børnevaccinationsprogrammet 4. Vejledning til udenlandsrejsende: Malaria, Hepatitis A, HIV, diarre. 5. Vejledning i forbindelse med stikuheld Kendskab til

12 Bilag 3. Kompetencemål for Introduktionsuddannelsen ved KMA, Herning Sygehus Kompetencekrav Mål: Konkretisering af mål Tidsmæssig placering Medicinsk ekspert: Attestation Kunne indgå i den lægelige vagtfunktion, herunder kunne rådgive om udredning og behandling af akutte, livstruende infektions-sygdomme. Kunne indgå i afdelingens daglige funktioner herunder kunne rådgive om diagnostik og behandling af hyppigt forekommende infektioner. Kunne redegøre for betydningen af specifik eksposition i relation til en række infektionssygdomme, specielt værdien af en rejse-anamnese og oplysning om indlæggelse på sygehus uden for Skandinavien. Kunne angive relevante prøvematerialer og analyser til udredning af akutte, livstruende infektionssygdomme, herunder infektioner i centralnervesystemet, sepsis, endocarditis, pneumoni, nekrotiserende fasciitis, streptokok toksisk shock syndrom, gasgangræn, dysenteri og malaria. Kunne redegøre for de vigtigste mikrobielle årsager til disse tilstande og med baggrund heri foreslå empirisk antibiotisk og evt. anden akut behandling. Ud fra den enkelte patients klinik, parakli-niske fund og samlede undersøgelsesresultater kunne anvise optimal antibiotisk behandling til akutte, livstruende tilstande. Kunne redegøre for diagnostik og behandling af hyppigt forekommende infektioner i øvre og nedre luftveje, urinveje, gastrointestinal-kanalen, hud- og bindevæv, knogler og led. Kunne anvise det/de sandsynlige foci for bakteriæmi på baggrund af symptomatologi og mikrobielle fund Redegøre for relevant udredningsprogram og behandling af patienter med bakteriæmi Kunne redegøre for den globale udbredelse af malaria, HIV og tuberkulose. Kunne redegøre for ekspositionens betydning for meningokoksygdom, tyfus, paratyfus og viral hepatitis. Kunne redegøre for udbredelsen af sygehus-relaterede resistente mikroorganismer.

13 Kompetencekrav Mål: Konkretisering af mål Tidsmæssig placering Attestation Kunne anvende hygiejnehåndbogens anvisninger om forebyggelse af spredning af særligt smitsomme og/eller resistente mikroorganismer. Kunne udføre og tolke uopsættelig mikrobiologiske undersøgelser (vagtprøver, herunder rutinefarvning, mikroskopi og udsåning). Kunne redegøre for hovedgrupper af antimikrobielle kemoterapeutika Kunne redegøre for lokale hygiejneforskrifter og ud fra disse anvise isolationsforanstaltninger og andre infektionshygiejniske tiltag for patienter, der har fået påvist eller mistænkes for at bære særligt smitsomme eller resistente mikroorganismer. Kunne udføre og tolke undersøgelse af akutte mikrobiologiske prøver, herunder fremstilling og mikroskopi af ufarvede præparater (fasekontrast) Gram-, metylenblåt og Ziehl- Neelsen farvede præparater, samt Giemsa-farvede blodudstrygningspræparater med henblik på malariaparasitter Kunne udså og inkubere mikrobiologiske prøver med henblik på isolation og identifikation af bakterier i overensstemmelse med en afdelingsinstruks og vejledt af eventuelle fund ved mikroskopi Kunne angive relevant behandling og evt. supplerende undersøgelser ud fra foreliggende mikrobiologiske, kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater Kunne redegøre for grupperne af antimikrobielle kemoterapeutika under ATC-systemets gruppe J, herunder deres indikationsområder, virkningsmekanismer, bivirkninger og vigtigste kontraindikationer. Kunne redegøre for de antimikrobielle kemoterapeutika, som indgår i rekommandationer og kliniske vejledninger den funktionsbærende enhed, hvor den uddannelsessøgende er ansat

14 Kompetencekrav Mål: Konkretisering af mål Tidsmæssig placering Kunne vurdere en resistensundersøgelse og tolke resultatet i forbindelse med klinisk rådgivning. Kunne redegøre for hovedprincipper, fejlkilder og diagnostisk værdi for følgende laboratorieteknikker: mikroskopi, dyrkning, antigen/antistof påvisning og gen-amplifikationsmetoder. Kunne håndtere mikrobiologiske prøver på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde for sig selv og andre i laboratoriet. Kunne rådgive om korrekt prøvetagning, emballering og forsendelse af almindeligt forekommende mikrobiologiske prøvetype. Kunne relatere resultatet af en resistens-undersøgelse til bakteriediagnose, herunder konstitutiv og inducerbar resistens, kryds- og ko-resistens. Kunne relatere resultatet til infektionsfokus og ud fra en samlet vurdering anvise relevant antibiotisk behandling. Kunne redegøre for hver metodes princip, fortrin og ulemper, herunder sensitivitet og specificitet, praktiske og tidsmæssige anvendelsesmuligheder samt væsentligste årsager til falsk positive og negative resultater. Kunne anvise den eller de mest hensigts-mæssige analysemetoder til afklaring af konkrete diagnostiske problemstillinger. Kunne redegøre for sikkerhedsforskrifter for håndtering af kliniske prøver, opformerede mikroorganismer (kulturer) samt opbevaring og bortskaffelse af inficeret materiale. Kunne redegøre for klassifikation af biologiske agens i risikogrupperne 1-4. Kunne arbejde i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne i omgangen med patientprøver, opformerede mikroorganismer (kulturer) og laboratorieutensilier. Forstå hvilke risici, som manglende efterlevelse af disse forskrifter medfører. For hver prøvekategori kunne redegøre for de forhold, som er kritiske for et optimalt diagnostisk udbytte. Kunne angive emballering, opbevaring og forsendelse i relation til prøvetype og ønsket diagnostik. Kunne redegøre for fysiske og kemiske vilkårs betydning for opbevarings- og transporttid og anvendelse af specialmedier til transport. Attestation

15 Kompetencekrav Mål: Konkretisering af mål Tidsmæssig placering Kommunikator/samarbejder: Attestation Kunne indhente og videregive information med respekt for den sundhedsfaglige person, man kommunikerer med. Kunne udspørge, informere og give instruktion til forskellige personalegrupper i sundhedsvæsenet. Kunne kommunikere et undersøgelsesresultat, således at modtageren forstår det og kan gøre brug af det i den kliniske beslutnings-proces. Kunne informere om resultater (såvel præliminære som definitive), således at de forstås korrekt og anvendes rationelt terapeutisk og i infektionsforebyggende øjemed. Kunne medvirke aktivt i undervisning af sundhedsfagligt personale. Kunne indgå i et team af medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og kompetence. Sundhedsfremmer: Kunne formidle teoretisk og praktisk viden i en undervisningssituation. Kunne reflektere over egen formidlingsevne og komme andre mennesker i møde på en måde, som svarer til deres forudsætninger. Kunne redegøre for hver faggruppes funktion og særlige bidrag til god klinisk mikrobiologisk service. Have faglig og social kompetence i forhold til andre medarbejdere i laboratoriet. Kunne anvende principperne for rationel antimikrobiel kemoterapi ( antibiotikapolitik ). Kunne redegøre for, hvorfor terapi i størst muligt omfang bør forudgås af diagnostik. Med eksempler kunne redegøre for normal-floraens betydning som beskyttende faktor mod infektion. Kunne redegøre for betydningen af antibiotisk behandling for forceret mikrobiel evolution, herunder resistensudvikling.

16 Kompetencekrav Mål: Konkretisering af mål Tidsmæssig placering Kunne argumentere for almene infektionshygiejniske principper, specielt foranstaltninger til afbrydelse af smitteveje. Attestation Akademiker: Kunne erhverve sig en grundlæggende viden om systematik, taksonomi og mikrobiel patogenese. Kunne systematisere og relatere kliniske observationer og mikrobiologiske fund til hinanden. Kunne udvise refleksion og kritisk sans inden for alle funktionsområder og evne til at bearbejde ny viden. Kunne redegøre for den eksakte mikrobiologiske diagnoses betydning for 1) den enkelte patients sygdomsforløb, 2) sygdomslærens udvikling og 3) forskningen. Kunne forbinde egne iagttagelser med teoretisk viden og andres erfaringer. Med udgangspunkt i egne iagttagelser kunne formulere spørgsmål af principiel karakter som oplæg til søgning efter evidens og kritisk vurdering af gældende praksis. Kunne fremlægge og diskutere videnskabelige data ud fra et kritisk synspunkt. Professionel: Kunne varetage en ekspertrolle med interkollegial respekt. Kunne udvise faglig og etisk ansvarlighed over for patienten ved altid at behandle ud fra faglig opdateret viden

17 Bilag 4. Referenceliste Hvor intet andet er anført, står bogen på biblioteket KMA. Alberts B, Bray D, Lewis J, Raff M, Roberts K, Watson JD: Molecular biology af the cell. Barrow GI, Feltham RKA: Cowan and Steel s Manual for the Identification af Medical Bacteria. Cambridge University Press 1993, 3. Udg. (Steen Lomborg s private samling). Lenette Smith: Laboratory diagnosis af viral infections. 3. Udg Bendixen D, Bendtzen K, Marker O, Svehag S-E, Svejgaard A.: Basal og Klinisk Immunologi. FADL s Forlag, København 2000, 3. Udg. (Steen Schrøder). Gahrn-Hansen B, Bruun B.: Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Odense Universitetsforlag Hald T, Stadil F.: Kirurgisk kompendium. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1996, 2. Udg. Anna Knudsen: Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen, Munksgaard 1. Udg Lambert, HP, et al: Antibiotic and Chemotherapy, 6. udg Hovig B, Lystad A.: Infeksjonssykdommer - Forebygging og Kontroll. Universitetsfor- Laget, Oslo 1989, 2 udg. (Gerdi s kontor). Høiby N.: Basal og Klinisk Mikrobiologi. FADL s Forlag, København 1993, 1. Udg. Kucers A, Crowe S, Grayson ML, Hoy J.: The use af antibiotics. Butterworth Heinemann Oxford 1997, 5. Udg. Lautrop H, Høiby N, Bremmelgaard A, Korsager B.: Bakteriologiske Undersøgelses- Metoder. FADL s Forlag, København Lorentzen I, Bendixen G, Hansen NE.: Medicinsk Kompendium. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1994, 14. Udg. Mandell GL, Bennett JE, Dolin R, Mandell.: Douglas and Bennett s Principles and Practice af Infectious Diseases. Churchill Livingstone, New York 2000, 5. Udg. Murray PR, Baron EJ, Phaller MA, Tenover FC, Yolken RH.: Manual of Clinical Microbiology, American Society for Microbiology Press, Washington DC 1999, 8. Udg. Wenzel RP.: Prevention and control of nosocomial infections. Williams & Wilkins, Baltimore 1997, 3. Udg.

18 Bilag 5. Skabelon til projektbeskrivelse Baggrund (kan i reglen også bruges til indledning af artiklen): Hvorfor ideen til dette projekt? Inden projektstart gennemgås relevante referencer så en rimelig baggrundsviden er til stede, stol ikke blindt på din vejleder senere undskyldninger tæller ikke. Få en vejleder/supplerende støtteperson, som ikke er specialist på området det giver gode spørgsmål og er udfordrende. Formål (skal altid anføres fx sidst i indledningen af artiklen): Tese men ikke forventet resultat (husk først at lave en litteraturgennemgang så du ikke genopfinder den dybe tallerken). Fx - Min tese er: Der er en sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistens! Underforstået - jeg ved ikke hvilken sammenhæng, men den vil jeg belyse. Materiale (kan næsten direkte overføres til en artikel forkortes dog ved rapporter): 1) beskrive mikroorganismerne deres art og oprindelse anvendte kontrolisolater til diverse analyser, 2) kriterier for indsamling af mikroorganismer konsekutivt/stikprøve/tilfældigt/på baggrund af resistens eller kliniske kriterier? 3) indhold i disk/medier/etest mm. beskrives 4) evt. til molekylærbiologiske undersøgelser. 5) patientmateriale - sammensætning Metoder (kan næsten direkte overføres til en artikel forkortes dog ved rapporter): 1) evt. statiske metoder til udvælgelse/indsamling af materialet (mikroorganismer/patienter mm) 2) dyrkningsmetoder 3) metode til følsomhedsbestemmelse 4) MIC - bestemmelse 5) metode karakterisering af de egenskaber hos mikroorganismerne, som ønskes undersøgt 6) metodologi til undersøgelse af kliniske parametre 7) metoder aflæsning af resultater tilgrundliggende kriterier (fx hvordan aflæses zoner/mic) 8) diverse andet evt. molekylærbiologiske metoder (pulsefield mm) 9) Statistiske metoder til at bearbejde resultater - kriterier for at anvende netop de metoder. Vurder kvaliteten af dit materiale. Resultater Til artikler er det vigtigt at gøre sig klart at resultater og diskussion klart skal adskilles, ingen tolkninger eller referencer i dette afsnit. Data fremlægges objektivt enten i tabelform/skematisk eller tekst, men man har lov til at forklare hvordan data hænger sammen, hvad der sker når variabler ændres. Anfør/beskriv kurveforløb/hældning af linje/skæringspunkter/udfald ved anvendelse af formler (evt. i tabelform), men ikke hvorfor det forløber sådan tolkning hører til i diskussionen.

19 Diskussion 1) Vurder, hvilke tidligere undersøgelser du vil referere til eller sammenligne med. 2) Kvaliteten af tidligere undersøgelser i forhold til din. 3) Hvilke forskelle er der? 4) Hvorfor kommer du frem til netop dine tolkninger/konklusioner? 5) Er der uventede resultater? 6) Husk, intet nyt er også et resultat, som kan bekræfte tidligere studier! 7) Man kan altid finde nye aspekter dit materiale er måske dansk det er vigtigt at fremhæve, hvis danske forhold ligner de udenlandske, især på uventede punkter! Fx: på trods af forskelligt antibiotikaforbrug er resistensforekomst uventet den samme fordi. Gætterier er tilladt, hvis man tydelig indikerer at det er gæt og evt. slutter med, at flere studier kunne belyse dette. 8) Er der fundet helt nye ting?? Lad være med at overfortolke tolkning skal nøje afstemmes med materiale, metoder og resultater. Lad være med at gøre det STORT dette er op til læseren. Vi er de første, som. kan blive pinlig, hvis der bare er én fx fransksproget, som fandt det før dig. Forventet type publikation og sted foredrag/artikel/rapport -?? Kvaliteten af din artikel: Vurder den nøje du skal leve med den og stå til regnskab for den resten af din karriere også, hvis det er noget!

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Sundhedsstyrelsen April 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi Redaktion

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Roskilde Sygehus Patologiafdelingen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Hillerød Sygehus

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Beskrivelse af specialespecifikke kurser

Beskrivelse af specialespecifikke kurser Beskrivelse af specialespecifikke kurser 2.2.3: Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser afholdes som en del af hoveduddannelsen. Kurserne sigter mod, at den uddannelsessøgende skal opnå

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Artikelnavn Placeres på Specialfunktion Bemærkninger

Artikelnavn Placeres på Specialfunktion Bemærkninger Rekvireri ngs-nr. Fordeling af analyser Artikelnr. (fakturering) Artikelnavn Placeres på Specialfunktion Bemærkninger Speciale BIOKEMI Biokemi R419 63 SSA (Ro)/SSB (La) antistoffer (IgG) Gentofte Hospital,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Herlev Hospital Dialogaftale for Klinisk Mikrobiologisk Afd. 2014 og 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE. Herlev Hospital Dialogaftale for Klinisk Mikrobiologisk Afd. 2014 og 2015 Dialogaftale for Klinisk Mikrobiologisk Afd. 2014 og 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resultatmål 2014... 2 1.1. Budget... 2 1.2. Aktivitetsbudget (DRG)... 2 1.3. Ledelse... 2 1.4. Kvalitet... 2 2. Rammer for

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus 1 Indledning Anæstesiologi og Intensiv Medicin omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi

Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi Videreuddannelsesregion Øst Herlev Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Rigshospitalet Klinisk

Læs mere

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Selvevalueringsskema Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

!!! "!#$!!!!% & '! ( )!! & *+,,!!!!!!! )! & %!!! --!! (-!(!!!!! &.!!!!!!!!!%!! &.!) )! ( (!! -! ( (&!!!!!! -!! )!!!-!! & /!!,,!!!

!!! !#$!!!!% & '! ( )!! & *+,,!!!!!!! )! & %!!! --!! (-!(!!!!! &.!!!!!!!!!%!! &.!) )! ( (!! -! ( (&!!!!!! -!! )!!!-!! & /!!,,!!! " #$ % ' ( ) *+,, ) % ( (. %. ) ) ( ( ( ( ) /,, % $ 0/# 1/2 3 4 % 3 5 6 ' 5 + 4 7%8 #( '3 ,, 9 4 7 /( # # 7( : ( ; 40 1 ( 2 < ; # ( /( # = 8 9 #( " #$ % :>? ; * $ #( # " # ; $. $,4$$@@AAA. $ /$, $ %

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN 2007 Vejledning for Inspektorordningen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Inspektor; Kvalitetssikring; Kvalitetsudvikling;

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere