8. Inspirationsdag for gymnasielærere Københavns Universitet 30. januar Virusinfektioner i lokalt og globalt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. Inspirationsdag for gymnasielærere Københavns Universitet 30. januar 2015. Virusinfektioner i lokalt og globalt perspektiv"

Transkript

1 8. Inspirationsdag for gymnasielærere Københavns Universitet 30. januar 2015 Virusinfektioner i lokalt og globalt perspektiv ved Professor Allan Randrup Thomsen Professor Jan Pravsgaard Christensen Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi

2 Virusinfektioner i lokalt og globalt perspektiv Professor Allan Randrup Thomsen Professor Jan Pravsgaard Christensen Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi Københavns Universitet

3 Dagens program Generelt om virus Hvad er virus, livscyklus, patogenese Virus diagnostik (øvelse) Pause Spredning og forebyggelse af virus infektioner Hygiejne Vaccination Pause Influenza epidemiologi Pause HPV sygdom Afslutning og evaluering

4 Generelt om virus Allan Randrup Thomsen

5 Institut for International Sundhed, Immunology og Mikrobiologi

6 Mange sygdomme er forårsaget af virus Almindelige forkølelser Rhinovirus /Coronavirus Forkølelsessår HSV-1 / HSV-2 Genital Herpes HSV-1 / HSV-2 Influenza Influenza virus Skoldkopper Varicella-zoster (VZV) Røde hunde Rubella virus Mæslinger Morbillivirus Fåresyge Parotitisvirus Lussingesyge Parvo virus 3-dags feber HHV6 Falsk strubehoste PIV Diarre Norovirus / Rotavirus Hepatitis Hepatitis virus Gul feber Gul feber virus AIDS HIV-1 / HIV-2 Cancer (livmoderkræft, leverkræft, lymfomer) HPV / HBV / HCV/ EBV Ebola Ebola virus SARS SARS-corona virus

7 Samfundsmæssige aspekter Hepatitis Virus Hepatitis C virus Ca. 170 mill. kronisk inficeret 3-4 mill. ny smittede hvert år 10-20% udvikler cirrhosis (dødeligt) 1-5% levercancer (dødeligt) Hepatitis B virus Ca. 350 mill. Kronisk inficeret 1/3 af verden befolkning har været udsat for HBV dør hvert år (cirrhosis; levercancer)

8 HVAD ER VIRUS?

9 Hvad er virus? Virus ~ latin: slim, gift Obligate intracellulære parasitter VIRION: Fuldstændig viruspartikel (morfologisk) Simple virioner består af: 1. Nukleinsyre 2. Proteinskal kapsid

10 Hvad er virus? 1. Virus består af nucleinsyre DNA eller RNA 2. Nucleinsyren fungerer som genom og indeholder den information, der er nødvendig for virusmultiplikationen i en modtagelig celle 3. Virus er infektiøst og formerer sig intracellulært 4. Extracellulært er virus metabolisk inaktivt

11 Størrelsen på et virus

12 VIRUS KARAKTERISTIKA A. SIMPEL OPBYGNING B. REPLIKATIONSMEKANISME

13 VIRUS OPBYGNING Virusgenom: normalt i 1 kopi undt. retrovirus (diploidt) Nucleokapsid: virusgenom + capsid Viral envelope/kappe: hovedreglen cellulær membran, der indeholder viruskodet protein Overfladeprojektioner/peplomers/spikes

14 VIRUS OPBYGNING HELIX SYMMETRI spiral: antal strukturenheder (capsomerer) pr. vinding i spiralen er konstant hver vinding er identisk med den foregående KUBISK SYMMETRI ikosaeder: 20 ligesidede trekanter, 12 hjørner INGEN SYMMETRI Komplekst opbyggede virus

15 Herpesvirus Genom: linær, ds DNA Størrelse: 125 nm Kapsidet: 6 proteiner (12 pentomer hexomer) Kappe: mindst 10 proteiner

16 VIRUS KLASSIFIKATION

17 HIERAKISK VIRUS KLASSIFIKATION Order Family Genus Species (type) RNA quasi species

18 Hovedkriterier for inddeling af virus i familier NUKLEINSYRETYPEN VIRUS REPLIKATIONS STRATEGI VIRIONETS/ GENOMETS STØRRELSE SYMMETRIFORHOLD kubisk, helix antal kapsomerer +/- KAPPE (envelope)

19 Andre kriterier for inddeling af virus ANTIGENE EGENSKABER BIOLOGISKE EGENSKABER værtsspektrum reaktioner i cellekultur/ i dyr kliniske symptomer smittespredning epidemiologi

20 SUBVIRALE AGENS DEFEKTE VIRUS Deltavirus VIROIDER Infektiøse RNA molekyler, indtil nu kun fundet i planter PRIONER spongiform encephalopati agens (ex. BSE, Scrapie)

21 VIRUS MULTIPLIKATION

22 Virus livscyklus

23 Receptor-mediated endocytosis

24 FUSION WITH PLASMA-MEMBRANE

25 Viral reproduktion DNA virus DNA -> mrna -> protein RNA virus grna= +RNA (ofte 5 -cappet, alt. IRES)= mrna -> protein (pos. strand) grna= -RNA -> +RNA= mrna (cappet) -> protein (neg. strand) grna -> DNA -> mrna -> protein (retro-)

26 Virale effekter på cellens funktioner Receptor binding->cellulær aktivering/apoptose (eks. EBV/CR2, HIV gp120/cd4) Modulation af cellulær transkription (DNA->RNA) (eks. via transkriptionsfaktorer (polio, EBV) eller hæmning af mrna processering (influenza, HSV) Hæmning af cellulær translation (RNA->protein) (mange virus) Påvirkning af membraner (via syntese, ion permeabilitet, fusions proteiner) Påvirkning af cytoskelet Apoptose/necroptose/pyrolysis (celledød)

27 Virus/celle interaktionen Hvad sker der med virus? Produktiv Abortiv Latent (virusgenom episomalt eller integreret) Hvad sker der med cellen? Lytisk (apoptose, necroptose, pyrolysis) Non-lytisk Tab af vækstkontrol/transformation(cancer) Ingen markante forandringer

28 Viruspatogenese Determinanter: 1. Hvilke celler inficeres? 2. Hvad er den direkte effekt af infektionen? 3. Værtsresponset i. Naturlig immunitet -> ii. Adaptiv immunitet -> Inflammation Celledrab Autoimmunitet

29 Virus diagnostik (øvelse og demonstration)

30 Test for influenza

31 Fordele/ulemper Hurtigt Kan udføres på stedet Ikke sensitiv, men positivt svar giver en klar indikation Et negativt resultat betyder ikke nødvendigvis at patienten ikke har influenza, blot at vi ikke kan detektere det ved denne metode...

32 Virus diagnostik DIREKTE: PÅVISNING AF VIRUS Infektiøst virus (Dyrkning dvs isolation i vævkultur, æg eller dyr) Viruspartikler (Elektromikroskopi) Virusantigener (immunkemisk påvisning: ELISA eller immunfluorescens) Virusspecifikke gensekvenser (PCR, LCR, NASBA, hybrid capture) INDIREKTE: PÅVISNING AF ANTISTOF IgM antistof i enkeltprøve (capture ELISA) IgG eller total antistof titerstigning i 2 blodprøver m. 1-2 ugers mellemrum

33 Plaque-titrering Hvornår? Når en virus kan inducere dannelse af plaques (lokal celleødelæggelse, lysis) Hvorfor? Præcist mål for infektiøse enheder i virus materialet Hvordan? Infektion af cellekultur med virus med efterfølgende overlay og farvning af celler (plaques er ufarvet) Fordele/ulemper Præcis måling Tid Kende den inficerbare cellelinje (eller prøve sig frem)

34 Plaque-titrering et eksempel Fortynd. 1:10 1:100 1:1000 1: :

35 Pause

36 Spredning og forebyggelse af virus Jan Pravsgaard Christensen

37 Gør dig parat til at stemme Institut for International Sundhed, Immunology og Mikrobiologi Internet 1 2 Teksten på dette slide vil instruere dit publikum i, hvordan man stemmer. Denne tekst vil kun vises, når du starter en gratis eller betalt session. 2 Vær venligst opmærksom på at tekst og opbygning af dette slide (skrifttype, størrelse, farve, osv.) ikke kan ændres. TEKST 1 Twitter 1 2 Afstemningen er anonym

38 Man kan få influenza af en influenza vaccination? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 17 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

39 Man kan få influenza af en influenza vaccination? A. Ja 41,2% B. Nej 58,8% C. Ved ikke 0,0% Fakta: Nej, nej og atter nej. Der er ikke levende virus i en influenzavaccination. Man har stampet, trådt og vredet virus i småstykker, så det er helt dødt. Lukket

40 De børnesygdomme vi vaccinerer mod er bare ulemper vi må overstå på et eller andet tidspunkt i løbet af livet A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 17 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

41 De børnesygdomme vi vaccinerer mod er bare ulemper vi må overstå på et eller andet tidspunkt i løbet af livet A. Ja 5,9% B. Nej 94,1% C. Ved ikke 0,0% Fakta: Børnesygdomme er alvorlige og kan medføre seriøse komplikationer, især hvis voksne får dem Lukket

42 Vacciner har adskillige skadelige bivirkninger og langsigtede sideeffekter, vi slet ikke kender endnu - man kan endda dø af en vaccination A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 16 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

43 Vacciner har adskillige skadelige bivirkninger og langsigtede sideeffekter, vi slet ikke kender endnu - man kan endda dø af en vaccination A. Ja 0,0% B. Nej 93,8% C. Ved ikke 6,3% Fakta: Vacciner har bivirkninger, men ingen er så alvorlige som selve sygdommene. Der findes ingen dokumenterede dødsfald som følge af en vaccination. Lukket

44 De fleste sygdomme vi bliver vaccineret imod er alligevel forsvundet fra Danmark, så der er ingen grund til at blive vaccineret A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 17 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

45 De fleste sygdomme vi bliver vaccineret imod er alligevel forsvundet fra Danmark, så der er ingen grund til at blive vaccineret A. Ja 0,0% B. Nej 100,0% C. Ved ikke 0,0% Fakta: Sygdommene findes stadig i for eksempel Østeuropa, og da antallet af vaccinerede herhjemme er på vej ned, kan de hurtigt vende tilbage til Danmark Lukket

46 Influenzavaccinen er ikke særlig effektiv, så det kan ikke betale sig at blive vaccineret? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 18 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

47 Influenzavaccinen er ikke særlig effektiv, så det kan ikke betale sig at blive vaccineret? A. Ja 27,8% B. Nej 55,6% C. Ved ikke 16,7% Fakta: Influenzavaccinationen beskytter 70 procent af de vaccinerede mod influenza Lukket

48 Hvordan spreder virus sig? Smitteveje: Luftbåren - aerosoler i luften (host og nys) Influenza virus Vehikelbåren - fækal-oralt (kontamineret mad, vand og hænder) Hepatitis A/E, norovirus Kontaktsmitte blod/slimhinder (seksuel kontakt, mor til barn, kontaminerede sprøjter m.m.) HIV, hepatitis B/C Insekter/dyresmitte (myg) Gul feber, west-niles virus, TBE-virus Befolkningstæthed, individuel modtagelighed, Sundhedssektor samt vejret indvirker på spredningsraten

49 Hvordan kontrolleres spredning af sygdomme?

50 Sanitet, hygiejne og uddannelse

51 Hygiejne og omtanke i det offentlige rum

52 Antiviral behandling Eksisterer og udvikles kontinuert effektive antivirale stoffer Angriber virus livscyklus ved at ramme viruskodede enzymer/proteiner Der findes i dag behandlingmidler mod sygdomme som HIV, Hepatitis B/C, Influenza A/B og herpes virus

53 Hvad kan vi gøre for at forhindre infektioner?

54 How it all got started, smallpox

55 Next goal is polio

56 New disease emerge constantly SARS (from Masked Palm Civet in Asia) Ebola (from Fruit bats) Bird flu (new variant of influenza A) Creutzfeldt-Jakob disease (prion from animals with mad cow disease ) Multi Drug Resistant (MDR) tuberculosis HIV (from non human primates) Food borne outbreaks Dengue fever (mosquito born, on the move to US) Malaria

57 Pressure is still on from microorganisms Unprecedented worldwide population growth Increased international travel Increasing worldwide transport of animals and food products Changes in food processing and handling Changes in human behavior Human encroachment on wilderness habitats that are reservoirs for insects and animals that harbor infectious agents Microbial evolution and the development of resistance to antibiotics and other antimicrobial drugs

58 The development of West Nile Virus in USA % <1 % 1 5 % 5 10 % > 10 % Colour represent per cent cases in the single state compared to total USA in the indicated year

59 Vaccination Vaccination: To give a material with the purpose of creating immunity (immunological memory) without giving primary disease. Require activation of the specific (adaptive) immune response and as a consequence memory. Vaccination prevents disease in the individual and decrease the risk for spreading of diseases in the population

60 Vaccines prevent more than disease Vaccines prevent not only disease but also severe side effects SSPE: Subacute sclerosing panencephalitis, a late result of measles infection

61 Effectiveness of vaccination

62 Herd immunity Herd immunity, important when individuals can not be vaccinated Immunity towards measles virus

63 How it got started, the basis for all vaccines May 14 th 1796

64 What to think about Do they replicate? Gives better response, less antigen needed, more like normal infection Where are vaccine introduced (route)? If mucosa immunity is needed it might not be relevant to give vaccine by s.c. og i.m. route What type of immune response are induced? If disease is a virus you may not need a Th2 response Are there co stimulation included (adjuvant)?

65 Det danske børnevaccinationsprogram Vaccinationsplan gældende fra 27. August mdr Di-Te-Ki-Pol 1, Hib 1 og PCV 1 * 5 mdr Di-Te-Ki-Pol 2, Hib 2 og PCV 2 * 12 mdr Di-Te-Ki-Pol 3, Hib 3 og PCV 3 15 mdr MFR 1 * 4 år MFR 2 (pr. 1. april 2008) * 5 år Di-Te-Ki-Pol 4 12 år 1 MFR 2 og til piger HPV 1 og 2 2 Endvidere kan kvinder vaccineres gratis mod røde hunde * Angiver samtidig børneundersøgelse 1 Til børn der pr. 1. april 2008 er ældre end 4 år, ophører Antal vacciner er nedsat til 2 vaccination pr. Di=difteri, Te=tetanus, Ki=kighoste, Pol=polio, Hib=Hæmophilus influenzae type b, PCV=13-valent Pneumokokvaccine M=Mæslinger, F=fåresyge, R=røde hunde, HPV=human papillomavirus fra 6,11,16,18

66 Annual number of complications before MMR vaccination Measles complications: 8 child death 30 encephalitis, of these, 15 with lasting damaged 300 fever cramps complications (pneumonia, otitis etc) Mumps complications: 4 one-sided deafness 300 meningitis 10% orchit (testicular inflammation) risk in adult Rubella complications: 8 cases of congenital rubella in offspring: infection in 1. trimester can lead to infection of fetus and in 5-50% of the cases lead to congenital rubella syndrome (malformation of heart, eyes, ears etc.) 8 cases of deafness in offspring 25 abortion 50 thrombocytopenia, encephalitic, joint inconvenience We use app vaccine doses annually. The incidence of MMR is gone from to a few hundreds pr. year.

67 Institut for International Sundhed, Immunology og Mikrobiologi

68 Influenza epidemiologi Allan Randrup Thomsen

69 Influenza og forkølelse er to navne for samme sygdom, influenza bruger vi når det føles ekstra slemt? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 0 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

70 Influenza og forkølelse er to navne for samme sygdom, influenza bruger vi når det føles ekstra slemt? A. B. Ja Nej Vi vil nulstille disse resultat eksempler, så snart du starter din session og dit slide show. 0,0% I mellemtiden er du velkommen til at ændre dine resultaters udseende (f.eks. farver). 0,0% C. Ved ikke 0,0% Fakta: En mild influenza kan ligne en forkølelse, men det er helt forskellige virusfamilier, der står bag de to sygdomme Lukket

71 Influenzavaccination er primært til ældre mennesker og folk med svage immunsystemer? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 0 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

72 Influenzavaccination er primært til ældre mennesker og folk med svage immunsystemer? A. B. Ja Nej Vi vil nulstille disse resultat eksempler, så snart du starter din session og dit slide show. 0,0% I mellemtiden er du velkommen til at ændre dine resultaters udseende (f.eks. farver). 0,0% C. Ved ikke 0,0% Fakta: Ældre og børn er den primære målgruppe, for de bliver mest syge og kan dø. Men så er der gruppen af mennesker, som omgås svage og syge mennesker, de bør også lade sig vaccinere. Lukket

73 Har jeg lige haft influenza, behøver jeg ingen vaccination før om et år? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 0 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

74 Har jeg lige haft influenza, behøver jeg ingen vaccination før om et år? A. B. Ja Nej Vi vil nulstille disse resultat eksempler, så snart du starter din session og dit slide show. 0,0% I mellemtiden er du velkommen til at ændre dine resultaters udseende (f.eks. farver). 0,0% C. Ved ikke 0,0% Fakta: Ofte cirkulerer to typer A-influenza og én type B. Det er grunden til, at hvert års influenzavaccine indeholder beskyttelse mod to-tre forskellige influenzavirus Lukket

75 Antibiotika og C-vitamin kan forebygge eller behandle influenza? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 0 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

76 Antibiotika og C-vitamin kan forebygge eller behandle influenza? A. B. Ja Nej Vi vil nulstille disse resultat eksempler, så snart du starter din session og dit slide show. 0,0% I mellemtiden er du velkommen til at ændre dine resultaters udseende (f.eks. farver). 0,0% C. Ved ikke 0,0% Fakta: Antibiotika bekæmper bakterier og har derfor absolut ingen effekt på virusinfektioner. Det samme gælder urteudtræk, pebermyntepulver og den slags. Der findes ingen overbevisende dokumentation for, at de hverken forebygger eller behandler forkølelse og influenza Lukket

77 Man bliver forkølet af at fryse? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 0 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

78 Man bliver forkølet af at fryse? A. B. Ja Nej Vi vil nulstille disse resultat eksempler, så snart du starter din session og dit slide show. 0,0% I mellemtiden er du velkommen til at ændre dine resultaters udseende (f.eks. farver). 0,0% C. Ved ikke 0,0% Fakta: Det er ikke kulden som sådan, der giver dig forkølelsessymptomer, men hvis virus er ved at invadere dig, er du mere sårbar, hvis du fryser. Lukket

79 Samfundsmæssige aspekter Influenza virus Årlig influenza epidemi: 3-5 mill. alvorlig syge døde Skyldes punktmutationer i influenza virus Hvert år influenza pandemi: mill. døde (H1N1) ,5 mill. døde (H2N2) ,75-1 mill. døde (H3N2) pandemisk trussel (H5N1) 2009 pandeminsk trussel (H1N1) fra svin Skyldes nyt arts spring fra fugl (svin) til menneske

80 Influenza A virus

81 Influenza virus Tre hovedtyper: A sæsoninfluenza og pandemier B sæsoninfluenza C mild, sporadisk sygdom A influenza inddeles efter H (hæmagglutinin) og N (neuraminidase) antigener (f.eks. H5N1) A, men ikke B og C findes hos en række dyrearter (fugle, svin, havpattedyr, heste m.v.) Der kendes 16 H og 9 N antigene typer hos fugle, kun H1-3 og N1-2 er endnu sikkert etableret hos mennesker

82 Influenza virus Sygdomsmønstre: Sæsoninfluenza (ca. 20% rammes) Epidemier af 4-6 uger i dec.-mar. Ca. 5-7 gange på 10 år Pandemi = verdensomspændende epidemi Ca. 3-4 gange på 100 år Fugleinfluenza Primært fuglesygdom Fugl-til-menneske spredning kan ses Menneske-til-menneske spredning ses ikke

83 Reservoir for influenza Svømme- og vadefugle Svin Heste Høns mennesker

84 Fugleinfluenza Infektion af fuglenes mave/tarm kanal Store mængder virus udskilles Virus stabilt i vand f.eks op til 4 dage v. 22 grader Det naturlige reservoir er svømme- og vadefugle, især andefugle Lav patogene stammer giver ikke sygdom Høj patogene stammer (især H5 og H7) er invasive og giver sygdom især hos hønsefugle

85 Influenza immunitet Antistoffer rettet mod H og N antigener giver immunitet mod samme og tæt beslægtede virus forhindrer infektionen og dermed virusformeringen!!! induceres med nuværende vaccinetype T celler, især såkaldte dræberceller rettet mod interne proteiner giver bredere immunitet forhindrer ikke infektionen men begrænser omfanget

86 Influenza virus genetiske variation Drift Spontane punktmutationer (RNA virus) efterfulgt af antistofdrevet selektion (modtagelige værter) -> sæsoninfluenza

87 Konsekvens af antigen drift Punktmutationer i virus Antigen drift Tid

88 Influenza virus genetiske variation Drift Spontane punktmutationer (RNA virus) efter fulgt af antistofdrevet selektion (modtagelige værter) -> sæsoninfluenza Skift Resortering af det eksisterende, men opdelte arvemateriale; kræver samtidig infektion med 2 forskellige virus -> pandemi

89 Variation of influenza A viruses: antigenic shift (reassortment of genes) H1 N1 Hx Ny HxN 1 HxN y No Abs against Hx in humans

90 Tidligere influenza pandemier

91 Frygten for en pandemi er altid tilstede

92 Pause

93 HPV infektion og sygdom Allan Randrup Thomsen

94 Hvad kan HPV vaccinen beskytte imod? A. Livmoderhalskræft B. Kønsvorter C. Lever betændelse D. Anal cancer Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 29 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

95 Hvad kan HPV vaccinen beskytte imod? A. Livmoderhalskræft 55,2% B. Kønsvorter 37,9% C. Lever betændelse 0,0% D. Anal cancer 6,9% Fakta: Der ses flere og flere tilfælde af anal cancer i Danmark som skyldes HPV infektion. Vaccinen beskytter ikke kun mod livmoderhalskræft men også mod disse mere sjældne sygdomme. Lukket

96 Vaccinen virker kun på piger, derfor vaccinerer vi ikke drenge i Danmark? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 18 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

97 Vaccinen virker kun på piger, derfor vaccinerer vi ikke drenge i Danmark? A. Ja 0,0% B. Nej 94,4% C. Ved ikke 5,6% Fakta: HPV vaccinen er også hos drenge og mænd forbundet med et markant immunsvar. Den kan forebygge forstadier til anal cancer og størsteparten af tilfælde af kønsvorter relateret til specifikke HPV-typer Lukket

98 Vaccination mod HPV virker kun hvis den gives før seksuel debut? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 18 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

99 Vaccination mod HPV virker kun hvis den gives før seksuel debut? A. Ja 0,0% B. Nej 100,0% C. Ved ikke 0,0% Fakta: Det er ikke for sent at blive vaccineret, hvis man allerede er seksuelt aktiv, man er ikke nødvendigvis smittet med HPV endnu. Hvis man er smittet med den ene type HPV, vil man stadig blive beskyttet mod den anden. Og hvis man har været smittet tidligere, vil vaccinen styrke beskyttelsen mod en eventuel ny infektion Lukket

100 Er vaccinen mod HPV et alternativ til screening for livmoderhalskræft? A. Ja B. Nej C. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 19 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

101 Er vaccinen mod HPV et alternativ til screening for livmoderhalskræft? A. Ja 0,0% B. Nej 100,0% C. Ved ikke 0,0% Fakta: Nej. HPV-vaccination beskytter ikke mod alle HPV-typer, og derfor er det vigtigt, at vaccinerede kvinder også deltager i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Lukket

102 Er der bivirkninger ved HPV vaccinen? A. Ja, det kan være farligt at lade sig vaccinere B. Ja, men de er ikke mere alvorlige end ved andre vacciner C. Nej, det er uden bivirkninger at lade sig vaccinere Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 19 Lukket Internet TEKST Twitter Denne Denne tekst boks præsentation vil beskrive er de indlæst forskellige uden måder Shakespeak at sende beskeder add-in. på. Vil De du gældende downloade forklaringer add-in vil gratis? blive indsat, Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. og modificere udseendet af denne tekst når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse boks.

103 Er der bivirkninger ved HPV vaccinen? A. Ja, det kan være farligt at lade sig vaccinere 0,0% B. C. Ja, men de er ikke mere alvorlige end ved andre vacciner Nej, det er uden bivirkninger at lade sig vaccinere 47,4% 52,6% Fakta: Undersøgelser har ikke påvist højere forekomst af alvorlige bivirkninger hos HPV-vaccinerede end hos placebo-vaccinerede. En ny dansk-svensk videnskabelig undersøgelse omfattende næsten 1 million piger i alderen år, og hvoraf ca havde modtaget næsten HPVvaccinedoser kunne ikke påvise nogen sammenhæng mellem HPV-vaccination og udvikling af en række autoimmune, neurologiske og tromboemboliske (blodpropper) tilstande. Lukket

104 Papilomavirus Almindeligt forekommende, størstedelen af alle voksne har været inficeret med 1 eller flere typer DNA virus, >120 genotyper, meget stabile Smittevej: direkte og indirekte kontakt, seksuel overførsel, passage gennem fødselskanalen for visse typer (larynxpapilomer type 6 & 11)

105 Papilomavirus Patogenese: Virus inficerer pladeepithel og erhverves gennem små brud i overfladen; virus når herved basal cellelaget. Her etableres en nonproduktiv latent infektion episom i lavt kopiantal. DNA replikation-en kræver E1 & E2, samt antagelig E6 & 7. Ved aktiv infektion udvides de cyklende epithelcellelag til mange lag. Når epithelcellerne forlader det cyklende stade for at uddifferentiere sig mod pladeepithel ændres de fra at være non-permissive til at tillade udtalt DNA replikation (E6, E7 & antagelig E5 konditionerer cellen til at understøtte viral DNA replikation) og modning af infektiøse viruspartikler (vegetativ viral DNA replikation) Forskellige genotyper udviser forskellig præference m.h.t. vævstropism (hud, mucosa), aldersfordeling og sygdomspræsentation (ingen symptomer, vorter/papillomer/kondylomer, præmaligne forandringer, cancer)

106 HPV replication in epithelial cells

107 Papilomavirus Hos immunkompetente er HPV infektioner oftest asymptomatisk, og virus persisterer fra få måneder til få år. En brøkdel udvikler kliniske symptomer - vorter eller kondylomer. Et meget lille antal udvikler rekurrent respiratorisk papillomatosis eller cancer (cervix, vulva, vagina, anus, penis, orofaryngx og tonsiller) ~5% af alle humane cancere skønnes at skyldes HPV Hos immundefekte ses manglende kontrol Kondylomer, præmaligne forandringer og hudcancer hos immunsupprimerede

108 Genitale HPV infektioner >40 genotyper kan inficere genital området, inddeles i lavrisiko og høj-risiko typer Mest udbredte sexuelt overførte sygdom 80% af alle kvinder vil være inficeret på et eller andet tidspunkt i livet, hovedparten inficeres indenfor 3 år efter seksuel debut ÅR: 25% inficeret >30: kun 5% oftest forbigående (6-12 (24) mdr.) få % har infektion m. risikotype

109 Genitale HPV infektioner Risikofaktorer (infektion): Antallet af sexpartnere i alt og for nyligt Sexuel adfærd hos partner(e) Immunstatus (NB HIV) Kondom reducerer overførslen

110 HPV og cancer HPV er ikke alene årsag til cervix cancer, men fra 99.97% isoleres oncogenic HPV virus (primært typerne 16, 18, 31, 45) Livstidsrisikoen er 1% HPV skønnes også at være associeret med 40% af cancere på externe genitalier hos mænd og kvinder, 35% af orofaryngeale cancere, 25% af cavum oris cancere og 90% af anale cancere Diagnostik: HPV PCR med genotypning (ved celleatypi) Profylakse: Vaccination (VLP), pt. tetravalent (6, 11, 16, 18)

111 Distribution of HPV types Vaccine HPV type Other X % 70.7% 77.4% 80.3% Cervical cancer cases attributed to the most frequent HPV genotypes (%)

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Virale respirationsvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Virus: Latin for giftstof (Fugtighed - slim - stinkende

Læs mere

Virale luftvejsinfektioner

Virale luftvejsinfektioner Virale luftvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, professor,

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Engager dine studerende med clickers

Engager dine studerende med clickers Engager dine studerende med clickers Ulla Blomhøj Maria Thorell Centre for Online & Blended Learning Hvad er clickers? Kilde: Remi Piatek, KU, Department of Economics Gør dig parat til at stemme Internet

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Arbovirus og fugleinfluenza

Arbovirus og fugleinfluenza Arbovirus og fugleinfluenza Hans Jørn Kolmos Professor, overlæge dr. med. Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense Universitetshospital hans.joern.kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk Dansk Selskab for Maritim

Læs mere

Orientering om HPV-vaccination

Orientering om HPV-vaccination Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

SÆSONINFLUENZAVACCINATION

SÆSONINFLUENZAVACCINATION SÆSONINFLUENZAVACCINATION Tyra Grove Krause Afdelingschef, overlæge, ph.d. Afd. for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Statens Serum Institut e-mail: tgv@ssi.dk SÆSON INFLUENZAVIRUS Influenza A - Inficerer

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

wewr Human PapillomaVirus

wewr Human PapillomaVirus Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder

Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder Lone Graff Stensballe DanPedMed 1. marts 2019 1 Rigshospitalet Herlev Hospital Agenda Om vaccination Om

Læs mere

HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT

HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling for Infektionsepidemiologi

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Vidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse

Vidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse Vidunderlivet Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse Vidunderlivet.dk Human PapillomaVirus HPV Mere end 100 typer 15 højrisiko typer kan give cancer i ano-genital regionen Livstidsrisikoen for

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET

HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Indlæg mink årsmøde Vetteam 16 Januar 2018 Indhold - overskrifter Basalt om

Læs mere

Virologiske undersøgelser. Hepatitis A B C serologi

Virologiske undersøgelser. Hepatitis A B C serologi Virologiske undersøgelser Hepatitis A B C serologi Udredning af infektionsstatus (anamnese, gulsot, påvirkede leverenzymer, m.v.) Hepatitis A: Der undersøges for anti-hav IgM. Hepatitis B: Der undersøges

Læs mere

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området

Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området Anne Rygaard Hjorthøj, FOBS National konference for seksuel sundhed Nyborg Strand 20.11.13 Siden sidst Forebyggelsespakken for seksuel sundhed og Center

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,

Læs mere

Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination

Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination 4. marts 2019 Bolette Søborg, overlæge og Stine Jacobsen, specialkonsulent Dagsorden Det danske børnevaccinationsprogram

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Den seksuelle og reproduktive sundhed

Den seksuelle og reproduktive sundhed Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

Epidemiloven. Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Lov nr. 640 af 14/6 2007 - trådte i kraft 1. januar 2008)

Epidemiloven. Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Lov nr. 640 af 14/6 2007 - trådte i kraft 1. januar 2008) Epidemiloven Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Lov nr. 640 af 14/6 2007 - trådte i kraft 1. januar 2008) Supplerende lovgivning Autorisationsloven Bek.gør.om lægers anmeldelse af smitsomme

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011 (ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

- menneskets uforudsigelige følgesvend

- menneskets uforudsigelige følgesvend 16 Influenza - menneskets uforudsigelige følgesvend Influenza er en af verdenshistoriens store dræbere. På trods af vores voksende forståelse af, hvordan influenza-virus udvikler sig og spredes, kan vi

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

SUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER. ATV Jord og Grundvand 06/03/2019

SUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER. ATV Jord og Grundvand 06/03/2019 SUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER ATV Jord og Grundvand 06/03/2019 2 3 Fokusområder - vand Drikkevand Spildevand- renseanlæg og overløb Rekreativt vand Blå-grønne by Skybrud 4 5 6 Vestergade feberen

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Applikationen Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning findes på https://statistik.ssi.dk og indeholder

Læs mere

Pandemisk influenza A H1N1/09

Pandemisk influenza A H1N1/09 Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere