Fiskebestanden i Gurre Sø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskebestanden i Gurre Sø"

Transkript

1 Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf

2 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER... 7 ABORRE (PERCA FLUVIATILIS L.)... 7 BRASEN (ABRAMIS BRAMA L.)... 9 BRASENSKALLE GEDDE (ESOX LUCIUS L.) KARUSSE (CARASSIUS CARASSIUS L.) REGNLØJE (LEUCASPIUS DELINEATUS) RUDSKALLE (SCARDINIUS ERYTHROPHTHALMUS L.) SKALLE (RUTILUS RUTILUS L.) SUDER (TINCA TINCA L.)... 2 ÅL (ANGUILLA ANGUILLA L.) DEN SAMLEDE FISKEBESTAND FANGSTENS FORDELING I SØEN REFERENCER

3 Resumé Formål I forbindelse med restaureringen af Gurre Sø, er der i perioden august, samt august 26, udført en undersøgelse af søens fiskebestand. Formålet med undersøgelsen var at undersøge fiskebestandens størrelse og sammensætning, efter den første opfiskningsperiode. Metoder Fiskeundersøgelsen fulgte samme metoder som tilsvarende undersøgelser i 1991, 1998 og 24, udført af Fiskeøkologisk Laboratorium. Der blev således sat 24 biologiske oversigtsgarn og elektrofisket på 6 strækninger af 15 meter i littoralzonen. Der blev desuden udført en supplerende undersøgelse med stormaskede brasengarn, med det formål at vurdere bestanden af de største brasen. Resultater Fangsten var fordelt på 9 arter: aborre, brasen, gedde, karusse, regnløje, rudskalle, skalle, suder og ål, samt brasenskaller, der er en hybrid mellem brasen og skalle. Fangsten var domineret af aborrer og skaller, der udgjorde henholdsvis 33% og 32% af den vægtmæssige fangst. Rudskaller udgjorde, med 15% af den vægtmæssige fangst, en væsentlig del af søens fredfiskebestand. Brasen- og suderbestanden var moderat, men dog stadig af en størrelse der kan have betydning for miljøtilstanden. Brasengarnene viste at der fortsat findes en bestand af meget store brasen i søen. Fangsten var dog relativt lav og indikerer dermed at opfiskningen har haft en effekt på bestanden af disse fisk. Den samlede biomasse i Gurre Sø er ved denne undersøgelse beregnet til cirka 85 tons, hvoraf de 54 tons er fredfisk. Biomassen af fredfisk er siden undersøgelsen i 24 faldet med cirka 41 tons, hvoraf skalle og suder står for de største fald med hver 15 tons. Aborrebestanden er stort set uændret siden 24 og der findes således stadig en god bestand af potentielt rovlevende aborrer. Både åle- og geddebestanden er gået frem siden 24. 2

4 Metoder Fiskeundersøgelsen blev udført i perioden august 26. Undersøgelsen fulgte vejledningen fra Danmarks Miljøundersøgelser /1/ og søen blev derfor inddelt i 6 sektioner søen (figur 1). I perioden august blev der i alt sat 24 biologiske oversigtsgarn, fordelt på de 6 sektioner. I hver sektion blev der desuden elektrofisket i littoralzonen over en strækning på 15 meter. Metoden var den samme som anvendt ved fiskeundersøgelsen i 24 /2/. I hver sektion blev der sat 2 bundstående garn i littoralzonen, henholdsvis vinkelret og parallelt med bredden. Desuden blev der sat ét bundstående garn og ét flydegarn i den pelagiske zone, cirka halvvejs mod midten af søen. Placeringen af garnene fremgår af figur 1. I sektion 1 og 6 afviger placeringen af de littorale garn fra undersøgelsen i 24, da indeværende års store udbredelse af undervandsvegetation umuliggjorde fiskeri i store dele af disse sektioner. Udover de biologiske oversigtsgarn blev der sat 4 stormaskede brasengarn. Formålet med dette var at vurdere bestanden af de største brasen, der erfaringsmæssigt ikke fanges i de biologiske oversigtsgarn. Fiskeriet med brasengarn blev udført i perioden august 26. Alle garn blev sat mellem klokken 16 og 18 og røgtet igen mellem klokken 6 og 8 den efterfølgende morgen. Figur 1. Kort over Gurre Sø, med placering af de biologiske oversigtsgarn, brasengarnene og markering af de elektrobefiskede strækninger. 3

5 Udstyr De biologiske oversigtsgarn var af typen Lundgren Gællenet (NOVA-garn), der er 42 meter lange og 1,5 meter høje. De består af 14 sektioner med varierende maskevidde, fra 6,25 75 mm. Brasengarnene var 116 meter lange, 2,1 2,4 meter høje og bestod af 2 sektioner med maskevidder på henholdsvis 7 mm og 85 mm. Til elektrofiskeriet blev anvendt en generator på 2 Watt. Fangsthåndtering Alle fisk blev artsbestemt og målt til nærmeste halve centimeter (rundet ned). Målingen blev foretaget fra snudespids til halekløft. For hver art blev mindst 5 individer indenfor hver cm-klasse målt til nærmeste mm og vejet. Rovfisk blev så vidt muligt genudsat. Beregninger Den gennemsnitlige fangst pr. garn (CPUE) blev udregnet i antal og vægt for hver art, både for de enkelte sektioner og for hele søen. For hver art er der beregnet gennemsnitsvægt og gennemsnitslængde. Længde-vægt relationer er beregnet efter formlen: Vægt = a * længde b, hvor a- og b-værdierne er bestemt ud fra de fisk der både er målt og vejet. Konditionsfaktorer er beregnet efter formlen: K = 1 * vægt / længde 3, hvor vægten måles i gram og længden i cm. Garnfangsten er omregnet til estimerede biomasser for de enkelte arter. Beregningerne er foretaget i samarbejde med Fiskeøkologisk Laboratorium og er baseret på erfaringstal for omregning fra garnfangst til biomasse. Det skal bemærkes, at usikkerheden ved denne beregningsmetode er relativt stor. For de arter der ikke er fanget i garnene, men udelukkende ved elektrofiskeriet, er beregningerne foretaget ud fra nedenstående formel: Estimeret biomasse = elfangst*(befisket bredzone/total bredzone)* skønnet effektivitet Den skønnede effektivitet er forskellig fra art til art og afhænger desuden af forhold som sigtdybde, bredzonens udformning og vegetationens art og tæthed. Alle beregninger er foretaget separat for fisk større og mindre end 1 cm. 4

6 Resultater Oversigtsgarn Fiskeundersøgelsen med biologiske oversigtsgarn og elektrofiskeri resulterede i en samlet fangst på fisk med en samlet vægt på 18 kg. Fangsten var fordelt på 9 arter, samt brasenskaller, der er en hybrid mellem brasen og skalle. Oversigtsgarn Elektrofiskeri Antal Vægt (g) Antal Vægt (g) Aborre Brasen Brasenskalle Gedde Karusse 2 17 Regnløje Rudskalle Skalle Suder Ål Total Fordelingen af arter i garn- og elektrofiskeriet fremgår af figur 2. Garnfangsten var domineret af aborre og skalle, både antalsmæssigt og vægtmæssigt. I forhold til undersøgelsen i 24 udgjorde aborrer en større vægtmæssig andel af fangsten, mens sudernes andel var gået markant tilbage. De øvrige dominerende arter, brasen, rudskalle og skalle, udgjorde stort set samme andel af fangsten som i 24. Garn, antal Garn, biomasse Rudskalle 1% Regnløje 3% Øvrige 1% Skalle 28% Suder 7% Rudskalle 15% Gedde 5% Øvrige % Skalle 32% Aborre 41% Brasen 17% Aborre 33% Brasen 8% El, biomasse El, antal Gedde 26% Øvrige 1% Aborre 36% Regnløje 9% Gedde 7% Øvrige 3% Brasen 4% Aborre 27% Ål 31% Suder 2% Rudskalle 4% Rudskalle 5% Figur 2. Artsfordelingen af henholdsvis garnfangsten og elfangsten i Gurre Sø 26, både antals- og vægtmæssigt. 5

7 Brasengarn Fangsten i brasengarnene bestod af 1 brasen fra 4,9 til 57,8 cm (figur 3). Dette giver en gennemsnitlig fangst på 2,5 fisk pr. garn, svarende til g. pr garn. Antal brasen 1, Fangst i brasengarn Pr. brasengarn,8,6,4,2, Længde (cm) Figur 3. Længdefordelingen af brasen fanget i brasengarn i Gurre Sø, august 26. I de efterfølgende afsnit vil fangsten blive gennemgået for de enkelte arter. Fangsten opgøres pr. garn (CPUE) i både antal og vægt. Der angives desuden gennemsnitsvægt, gennemsnitslængder og estimerede biomasser for fisk henholdsvis større og mindre end 1 cm. Der vises længdefordelinger for de enkelte arter og der gives en vurdering af artens rumlige fordeling i søen. For mere detaljerede opgørelser af fangsten henvises til bilag A E. 6

8 De enkelte arter Aborre (Perca fluviatilis L.) Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Antal pr. garn (CPUE) 29,3 38,2 67,5 Vægt pr. garn (CPUE) Gennemsnitsvægt (g) 5,5 58,4 35,4 Gennemsnitslængde 7,1 14,3 11,2 Estimeret biomasse (kg) Aborren var den dominerende fisk ved denne undersøgelse, både antals- og vægtmæssigt. Der blev fanget i alt 1758 aborrer mellem 5,5 og 33,4 cm, med størstedelen fordelt på 2 årgangstoppe af henholdsvis årsyngel på 6-8 cm og 1-årige fisk på 1-15 cm (figur 4). Fangsten af potentielt rovlevende aborrer var dog også relativt høj, med et gennemsnit på 1,6 aborrer større end 15 cm pr. garn. Antal aborrer Pr. elbefiskning Pr. garn Længde (cm) Figur 4. Længdefordelingen af aborrer i Gurre Sø, august 26. Synkegarnene gav højere fangster end flydegarnene, med en tendens til flest små fisk i de littorale garn og flest store fisk i de pelagiske garn. Den rumlige fordeling i søen viste ikke noget klart billede. Der blev fanget flest store aborrer i sektion 3 og 5, mens yngelen var talrigest i sektion 1,2 og Aborrer < 1 cm, antal 39,8 49,5 23,3 1, 36,8 16,8 Aborrer 1-2 cm, antal 43,8 25,5 28, 25,8 52,8 22,5 Aborrer > 2 cm, antal 4, 2, 8,3 2,5 8,3 5,8 7

9 Sammenlignet med de tidligere undersøgelser (figur 5) var fangsten af store aborrer en smule lavere end i 24, men dog stadig væsentligt højere end i Fangsten af små aborrer var den hidtil højeste, hvilket indikerer at aborrerne har haft god gydesucces i år. Gennemsnitsvægten for de store aborrer var stort set uændret i forhold til 24. Den estimerede biomasse for hele søen er steget en anelse fra kg i 24 til kg i 26. Denne stigning skyldes primært en større biomasse af små aborrer, idet biomassen af fisk større end 1 cm stort set er uændret. Vægt pr. garn (g) 4 Gns.vægt > 1 cm (g) Vægt pr. garn < 1 cm Vægt pr. garn > 1 cm Vægt pr. garn < 1 cm Vægt pr. garn > 1 cm Gns.vægt > 1 cm 67,1 86,6 56,9 58,4 Gns. Vægt > 1 cm Figur 5. Den vægtmæssige fangst (CPUE) og gennemsnitsvægten for fisk større end 1 cm, ved undersøgelserne i 1991, 1998, 24 og 26. 8

10 Brasen (Abramis brama L.) Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Antal pr. garn (CPUE) 21,4 7,4 28,8 Vægt pr. garn (CPUE) Gennemsnitsvægt (g) 6,2 57,2 19,3 Gennemsnitslængde 6,5 12,4 8, Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget i alt 711 brasen mellem 3,2 og 29,2 cm ved fiskeriet med biologiske oversigtsgarn og elektrofiskeri. Hovedparten af disse fisk var fordelt på to årgangstoppe (se figur 6) af henholdsvis -årige fisk med længder omkring 5 cm og 1-årige fisk med længder omkring 1 cm. Forekomsten af fisk større end 15 cm var, med en gennemsnitlig fangst på 1, fisk pr. garn, meget lav sammenlignet undersøgelsen i 24. Antal brasen 5 4 Pr. oversigtsgarn Pr. brasengarn Pr. elbefiskning Længde (cm) Figur 6. Længdefordelingen af brasen i Gurre Sø, august 26. De største fangster forekom i de pelagiske synkegarn, men også garnene sat vinkelret på bredden i littoralzonen gav gode fangster. De lidt største brasen forekom i størst tætheder i den østlige del af søen (sektion 2, 3 og 4). Årsyngelen forekom mere jævnt fordelt over søen, med de største forekomster i sektion 2, 3 og Brasen < 1 cm, antal 14,8 25,8 38,5 9,5 1,3 29,5 Brasen 1-2 cm, antal 4,8 7,5 11,3 7,8 6, 3,5 Brasen > 2 cm, antal, 1,5 1,,8,3,3 9

11 Sammenlignet med tidligere undersøgelser (figur 7), er det mest markante den store forekomst af årsyngel i 26. Fangsten af de større fisk var cirka halveret i forhold til 24 og var igen på niveau med undersøgelsen i Den meget lave fangst af store fisk (>2 cm) i 26 afspejles i gennemsnitsvægten, der var markant lavere end ved de tidligere undersøgelser. Den estimerede biomasse er faldet fra kg i 24 til kg i 26. Vægt pr. garn (g) Gns.vægt > 1 cm (g) Vægt pr. garn < 1 cm Vægt pr. garn > 1 cm Vægt pr. garn < 1 cm Vægt pr. garn > 1 cm Gns.vægt > 1 cm Gns. Vægt > 1 cm Figur 7. Den vægtmæssige fangst (CPUE) og gennemsnitsvægten for fisk større end 1 cm, ved undersøgelserne i 1991, 1998, 24 og 26. Brasengarn Der blev fanget i alt 1 store brasen fra 4,9 til 57,8 cm i brasengarnene, hvilket svarer til 2,5 fisk pr. garn, eller g. pr. garn. Dette giver en estimeret biomasse af store fisk på 1.56 kg. De største fangster forekom i søens nordøstlige del, hvor 6 af de 1 brasen blev fanget. Den lave fangst gør det dog meget usikkert at konkludere noget om de store brasens fordeling i søen. Med fangsten i brasengarnene, fordeler den samlede brasenbiomasse sig således på ca. 5 tons småfisk, ca. 8,5 tons mellemfisk og ca. 1 ton store fisk. 1

12 Brasenskalle Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Antal pr. garn (CPUE),,1,1 Vægt pr. garn (CPUE),1 13,2 13,3 Gennemsnitsvægt (g) 2,1 158,2 16,2 Gennemsnitslængde 5,5 2,3 15,3 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget 3 brasenskaller ved denne undersøgelse. Fiskene var mellem 5,7 og 22,9 cm (se figur 8). Bestanden er formentlig lille og uden væsentlig betydning for miljøtilstanden. Den estimerede biomasse er steget fra 22 kg i 24 til 143 kg i 26. Antal brasenskaller,2 Pr. elbefiskning Pr. garn,1, Længde (cm) Figur 8. Længdefordelingen af brasenskaller i Gurre Sø, august 26. På grund af den lave samlede fangst, er det umuligt at vurdere den rumlige fordeling af brasenskaller i søen. De tre fisk blev fanget i sektion 3, 4 og 5. Brasenskaller < 1 cm, antal Brasenskaller 1-2 cm, antal Brasenskaller > 1 cm, antal ,,,3,,,,,,,3,,,,,,,3, 11

13 Gedde (Esox lucius L.) Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Antal pr. garn (CPUE),,8,8 Vægt pr. garn (CPUE), Gennemsnitsvægt (g) - 443,3 443,3 Gennemsnitslængde - 27,6 27,6 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget i alt 54 gedder, heraf 19 i garnene og 35 ved elektrofiskeriet. Størstedelen af fangsten udgjordes af årsyngel og kun 4 af gedderne var over 5 cm (figur 9). Antal gedder 1,2 1, Pr. elbefiskning Pr. garn,8,6,4,2, Længde (cm) Figur 9. Længdefordeling af gedder i Gurre Sø, august 26. Garnene i littoralzonen gav de højeste fangster. De største af gedderne blev dog fanget i de pelagiske garn. Den rumlige fordeling af gedderne i søen fremgår af nedenstående tabel. Fangsten er så lav, at det er svært at vurdere geddernes foretrukne levesteder. Det ser dog ud til at de største gedder foretrækker den vestlige del af søen (sektion 1 og 6). Fangsten af de mindste gedder var jævnt fordelt over hele søen Gedder < 1 cm, garn Gedder 1-2 cm, garn Gedder > 2 cm, garn Gedder < 1 cm, el 1 Gedder 1-2 cm, el Gedder > 2 cm, el

14 Antalsmæssigt var fangsten væsentligt højere end ved de foregående undersøgelser, men da det i høj grad skyldes den høje forekomst af årsyngel, var den vægtmæssige fangst kun en anelse højere end ved den seneste undersøgelse i 24 (figur 1). Gennemsnitsvægten af gedder > 1 cm var lavere end ved de foregående undersøgelser, men igen skyldes dette den høje forekomst af årsyngel. Den estimerede biomasse er steget fra 2.91 kg i 24 til kg i 26. Vægt pr. garn (g) Gns.vægt > 1 cm (g) Vægt pr. garn, total Gns.vægt > 1 cm Vægt pr. garn, total Gns. Vægt > 1 cm Figur 1. Den vægtmæssige fangst af gedder (CPUE) og gennemsnitsvægten for gedder > 1 cm, ved undersøgelserne i 1991, 1998, 24 og 26 13

15 Karusse (Carassius carassius L.) Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Antal pr. garn (CPUE),,, Vægt pr. garn (CPUE),,, Gennemsnitsvægt (g) Gennemsnitslængde Estimeret biomasse (kg),4,4 Der blev fanget to karusser ved undersøgelsen, begge under elektrofiskeriet. De to fisk målte 6,3 og 7,4 cm og vejede henholdsvis 6,4 og 11, gram. Begge fisk blev fanget i sektion 1. Bestanden af karusser må formodes at være lille og uden betydning for miljøtilstanden i søen. 14

16 Regnløje (Leucaspius delineatus) Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Antal pr. garn (CPUE) 5,5 5,5 Vægt pr. garn (CPUE) Gennemsnitsvægt (g) 2,5-2,5 Gennemsnitslængde 5,5-5,5 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget i alt 179 regnløjer ved denne undersøgelse. Fangsten var fordelt på to årgangstoppe (figur 11) af henholdsvis -årige fisk på 2-4 cm, fanget ved elektrofiskeriet, og 1-årige fisk på 5-7 cm fanget i garnene. Antal regnløjer 5 4 Pr. elbefiskning Pr. garn Længde (cm) Figur 11. Længdefordelingen af regnløjer i Gurre Sø, august 26. Fangsten af regnløjer var størst i den nordvestlige del af søen (sektion 1 og sektion 6) Regnløjer, garn (CPUE) 25,5 1,5 1,3 2,5,8 1,3 Regnløjer, el (CPUE) Den estimerede biomasse er steget fra 2 kg i 24 til 561 kg i

17 Rudskalle (Scardinius erythrophthalmus L.) Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Antal pr. garn (CPUE) 9,7 7,6 17,3 Vægt pr. garn (CPUE) Gennemsnitsvægt (g) 1,2 125,1 6,7 Gennemsnitslængde 8,1 17,5 12,3 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget i alt 681 rudskaller mellem 1,9 og 26,2 cm ved denne undersøgelse. Længdefordelingen viste to tydelige årgangstoppe (figur 12) ved henholdsvis 8-1 cm og cm, formentlig bestående af henholdsvis 1-årige og 3-årige fisk. Bestanden af 2-årige fisk (12-14 cm) ser ud til at være lille, hvilket kan skyldes en lav gydesucces i 24 eller en lav overlevelse for denne årgang. Elektrofiskeriet gav en høj fangst af årsyngel med længder på 2-4 cm. Antal rudskaller 2,5 4 3 Pr. elbefiskning Pr. garn Længde (cm) Figur 12. Længdefordeling af rudskaller i Gurre Sø, august 26. Garnene i littoralzonen gav de højeste fangster af rudskaller, både for fisk større og mindre end 1 cm. De største fisk (> 2 cm) blev dog primært fanget i de pelagiske synkegarn. De mindste rudskaller blev fanget i størst tætheder i søens nordlige del (sektion 1 og 2). De større fisk foretrak ligeledes den nordlige og den vestlige del af søen, formentlig som et resultat af den store udbredelse af vegetation i disse områder Rudskaller < 1 cm 28,8 16,8 1,5 5,5 4,8 1, Rudskaller 1-2 cm 8, 7,8 1,8 4,3 11,3 2,8 Rudskaller > 2 cm 2,8 2,3,8,8 1,3 2,3 16

18 Sammenlignet med de tidligere undersøgelser (figur 13), var fangsten af småfisk høj og fangsten af større fisk relativt lav. Fangsten af større fisk var således næsten halveret i forhold til undersøgelsen i 24. Gennemsnitsvægten af fisk større end 1 cm, var ligeledes lavere end ved de tidligere undersøgelser. Den estimerede biomasse er faldet fra kg i 24 til kg i 26. Vægt pr. garn (g) Gns.vægt > 1 cm (g) Vægt pr. garn < 1 cm Vægt pr. garn > 1 cm Vægt pr. garn < 1 cm Vægt pr. garn > 1 cm Gns.vægt > 1 cm Gns. Vægt > 1 cm Figur 13. Den vægtmæssige fangst (CPUE) og gennemsnitsvægten for fisk større end 1 cm, ved undersøgelserne i 1991, 1998, 24 og

19 Skalle (Rutilus rutilus L.) Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Antal pr. garn (CPUE) 24,3 23,9 48,1 Vægt pr. garn (CPUE) Gennemsnitsvægt (g) 8,3 89,6 48,6 Gennemsnitslængde 7,4 15,5 11,4 Estimeret biomasse (kg) Med en fangst på i alt fisk mellem 4,4 og 29,7 cm, var skallen den næstvigtigste fiskeart ved denne undersøgelse. Fangsten fordelte sig på tre markante årgangstoppe (figur 14) ved henholdsvis 5-6 cm (-årige), 8-11 cm (1-årige) og 17-2 cm (3-årige), samt en mindre top ved cm (2-årige). Den lave forekomst af 2-årige fisk ses ligeledes hos brasen og rudskaller, hvilket indikerer at denne årgang af karpefisk har haft dårlige opvækst- eller rekrutteringsforhold. Antal skaller 6 5 Pr. elbefiskning Pr. garn Længde (cm) Figur 14. Længdefordelingen af skaller i Gurre Sø, august 26. Fangsten af skaller var størst i synkegarnene, primært i den pelagiske zone. De vinkelrette garn i littoralzonen gav dog også pæne fangster. Den rumlige fordeling af skallerne viste, at tætheden af både yngel og større fisk var højest i den nordlige og østlige del af søen, særligt i sektion 2 og Skaller < 1 cm 16,5 2,5 55, 18, 19,5 16, Skaller 1 2 cm 9,8 41, 31,5 13,3 16,5 7,3 Skaller > 2 cm 4, 7,8 4,5 3,8 2,8 1,3 18

20 I forhold til undersøgelsen i 24, var garnfangsten af både små og store fisk væsentligt lavere ved denne undersøgelse (figur 15). Til gengæld var gennemsnitsvægten af fisk større end 1 cm steget en smule, hvilket formentlig kan tilskrives den stærkt reducerede årgang af 2-årige fisk. Den estimerede biomasse er faldet fra kg i 24 til kg i 26. Vægt pr. garn (g) 4 Gns.vægt > 1 cm (g) Vægt pr. garn < 1 cm Vægt pr. garn > 1 cm Vægt pr. garn < 1 cm Vægt pr. garn > 1 cm Gns.vægt > 1 cm ,8 62,4 76, 89,6 Gns. Vægt > 1 cm Figur 15. Den vægtmæssige fangst (CPUE) og gennemsnitsvægten for fisk større end 1 cm, ved undersøgelserne i 1991, 1998, 24 og

21 Suder (Tinca tinca L.) Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Antal pr. garn (CPUE),5,6 1,2 Vægt pr. garn (CPUE) Gennemsnitsvægt (g) 5,6 849,5 457,7 Gennemsnitslængde 5,8 28,6 18,1 Estimeret biomasse (kg) Der blev fanget i alt 32 suder, fordelt på 28 i oversigtsgarnene og 4 ved elektrofiskeriet. En stor del af fangsten udgjordes af unge fisk mellem 4 og 12 cm (figur 16), hvilket er usædvanligt, da disse fisk sjældent fanges ved fiskeundersøgelser af denne slags. Den høje fangst af disse fisk vidner om usædvanligt gode rekrutteringsforhold de seneste år. Udover de mindre fisk, bestod fangsten hovedsageligt af ældre fisk mellem 35 og 48 cm. Antal sudere,5,4 Pr. elbefiskning Pr. garn,3,2,1, Længde (cm) Figur 16. Længdefordelingen af sudere i Gurre Sø, august 26. Langt størstedelen af fangsten skete i i de littorale garn, mens både synkeog flydegarn i den pelagiske zone gav meget lave fangster. Fangsten af mindre fisk var højest i den nordlige del af søen, mens fangsten af større fisk var mere jævnt fordelt over hele søen. 4 var den eneste sektion der ikke blev fanget sudere i. Fordelingen skal dog ses med et vist forbehold, da den trods alt temmelig lave fangst, gør det svært at vurdere hvilke områder af søen suderen foretrækker Suder < 1 cm 1,5,8,5,,,5 Suder 1 2 cm,,5,3,,,8 Suder > 2 cm,5,3,3,,5,8 2

22 Fangsten ved denne undersøgelse var markant lavere end ved undersøgelsen i 24, men mere end dobbelt så stor som i 1991 og 1998 (figur 17). Gennemsnitsvægten for fisk større end 1 cm, var den laveste hidtil. Den estimerede biomasse er faldet fra kg i 24 til 2.79 kg i 26. Vægt pr. garn (g) 3 Gns.vægt > 1 cm (g) Vægt pr. garn, total Gns.vægt > 1 cm Vægt pr. garn, total Gns. Vægt > 1 cm Figur 17. Den vægtmæssige fangst (CPUE) og gennemsnitsvægten for fisk større end 1 cm, ved undersøgelserne i 1991, 1998, 24 og

23 Ål (Anguilla anguilla L.) Antal pr. elbefiskning Vægt pr. elbefiskning (g) Gennemsnitsvægt (g) Gennemsnitslængde (cm) 48,4 51,4-48,1 - - Der blev fanget i alt 8 ål ved denne undersøgelse, alle under elektrofiskeriet. Ålene var mellem 36 og 64 cm (figur 18), med en gennemsnitslængde på 49,4 cm og en gennemsnitsvægt på 251 g. Ålene blev fanget i sektionerne 1, 2 og 4. Under elektrofiskeriet blev der observeret en del flere ål end de fangne. Det anslås at fangsteffektiviteten har været på 3-4% af de observerede. Antal ål,5,4 Pr. elbefiskning Pr. garn,3,2,1, Længde (cm) Figur 18. Længdefordelingen af ål i Gurre Sø, august

24 Den samlede fiskebestand Med en gennemsnitlig fangst på 169 fisk og 7,25 kg pr. garn (se tabel nedenfor), lå fangsten ved denne undersøgelse over medianen for danske søer. Rovfiskenes vægtmæssige andel lå ligeledes et pænt stykke over medianen. Antal pr. garn Vægt pr. garn (kg) % rovfisk (vægt) Gurre Sø ,3 7,25 36 Median, 41 danske søer /3/* 156,6 5,16 26 * Fangsten er omregnet fra NOVANA-garn til NOVA-garn på baggrund af garnarealet, der er 1,2 gange større i NOVA-garnene. Biomasse Den samlede fiskebiomasse i Gurre Sø er beregnet til lidt over 85 ton, hvilket svarer til 46 kg/ha. Ud af de 85 tons, var ca. 13 tons småfisk mindre end 1 cm. Biomassen af de enkelte arter er vist grafisk og i tabelform i figur 19. Biomasse (kg) Fisk > 1 Fisk < Skalle Brasen Aborre Rudskalle Suder Gedde Regnløje Brasensk. Ål Skalle Brasen Aborre Rudskalle Suder Gedde Regnløje Brasenskalle Ål Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Samlet Figur 19. Estimerede biomasser for de enkelte arter i Gurre Sø, august

25 Biomassen af fredfisk (skalle, brasen, rudskalle, suder, regnløje og brasenskalle) er beregnet til cirka 54 tons, hvoraf skalle, brasen og rudskalle udgør langt størsteparten. I forhold til undersøgelsen i 24, er dette en nedgang på cirka 41 tons. Faldet er fortrinsvis sket hos skaller og sudere (se figur 2), hvor bestandene er reduceret med ca. 15 tons. Bestandene af Brasen og rudskaller er dog også reduceret betragteligt, idet der er sket et fald i den beregnede biomasse på henholdsvis 7 og 5 tons. Regnløjebestanden er til gengæld steget fra 2 kg til 561 kg. Den samlede biomasse af rovfisk er beregnet til ca. 27 tons, fordelt på 22 tons mellemstore og store aborrer og 5 tons gedder. Biomassen af aborrer og gedder er steget med henholdsvis 1 og 2 tons siden 24. Ålebestanden ser ud til at være i fremgang, idet der er sket en stigning fra ca.,7 tons i 24 til en bestand på lidt over 2 tons ved denne undersøgelse. Biomasse (kg) Skalle Brasen Aborre Rudskalle Suder Gedde Regnløje Brasensk. Ål Figur 2. Den estimerede biomasse af de enkelte arter ved undersøgelserne i 24 og

26 Fangstens fordeling i søen Fangsten af rovfisk og henholdsvis store og små fredfisk, fremgår af figur 21. De mindste fredfisk blev primært fanget i sektionerne 1, 2 og 3, mens fangsten af store fredfisk var højest i sektion 2 og lavest i sektionerne 4 og 6 (se figur 21). Rovfiskene blev hovedsageligt fanget i sektion 1, 3, 5 og 6. Vægt pr. garn (g) Fredfisk < 1 cm Fredfisk > 1 cm Rovfisk Figur 21. Den vægtmæssige fangst (CPUE) af rovfisk og fredfisk i de 6 sektioner søen var opdelt i. I det følgende afsnit præsenteres de enkelte arters fordeling over hele søen. Kortene angiver de sektioner der havde den højeste fangst af henholdsvis små og store fisk. Der vises ligeledes grafer over den vægtmæssige fangst af små og store fisk. 25

27 Aborre Som det fremgår af kortet ovenfor, var den antalsmæssige fangst af små aborrer størst i sektionerne 1,2 og 5, mens fangsten af store aborrer var størst i sektion 3 og 5. Den vægtmæssige fangst viser samme billede (se figur 22), dog ligeledes med en relativt høj fangst af store aborrer i sektion 1. Vægt pr. garn (g) A bo rre, Gurre Sø 26 Fisk > 1 cm Fisk < 1 cm Figur 22. Den vægtmæssige fangst af aborrer i søens sektioner, opdelt på fisk større og mindre end 1 cm. 26

28 Brasen Den antalsmæssige fangst af store og mellemstore brasen var højest i sektionerne 2 og 3. De mindste brasen forekom i størst tætheder i sektionerne 2, 3 og 6. Denne rumlige fordeling i søen understøttes af den vægtmæssige fordeling, der fremgår af figur 23. Vægt pr. garn (g) 1. 8 B rasen, Gurre Sø 26 Fisk > 1 cm Fisk < 1 cm Figur 23. Den vægtmæssige fangst af brasen i søens sektioner, opdelt på fisk større og mindre end 1 cm. 27

29 Gedde Fangsten af gedder var jævnt fordelt over det meste af søen, dog med lave fangster i sektion 3 og 5. Den vægtmæssige fordeling understøtter dette billede (se figur 24). Vægt pr. garn (g) 1. 8 Gedde, Gurre Sø 26 Fisk > 1 cm Fisk < 1 cm Figur 24. Den vægtmæssige fangst af gedder i søens sektioner, opdelt på fisk større og mindre end 1 cm. 28

30 Rudskalle Fangsten af rudskaller var størst i søens nordlige og vestlige del. Rudskalleyngelen blev fanget i størst tætheder i sektion 1 og 2. De mellemstore fisk foretrak sektionerne 1, 2 og 5, mens de allerstørste rudskaller forekom i størst tætheder i sektion 1, 2 og 6. Den vægtmæssige fangst var højest i sektionerne 1,2 og 5 (se figur 25). Vægt pr. garn (g) R udskalle, Gurre Sø 26 Fisk > 1 cm Fisk < 1 cm Figur 25. Den vægtmæssige fangst af rudskaller i søens sektioner, opdelt på fisk større og mindre end 1 cm. 29

31 Skalle Både antals- og vægtmæssigt forekom de største fangster af skaller i sektion 2 og 3. dette gælder både for små, mellemstore og store fisk. Vægt pr. garn (g) Skalle, Gurre Sø 26 Fisk > 1 cm Fisk < 1 cm Figur 26. Den vægtmæssige fangst af skaller i søens sektioner, opdelt på fisk større og mindre end 1 cm. 3

32 Suder Fangsten af suder var højest i søens vestlige halvdel, både antals- og vægtmæssigt. De mindste suder så dog ud til at foretrække søens nordlige del. Vægt pr. garn (g) 1. 8 Suder, Gurre Sø 26 Fisk > 1 cm Fisk < 1 cm Figur 27. Den vægtmæssige fangst af suder i søens sektioner, opdelt på fisk større og mindre end 1 cm. 31

33 Ål De 8 ål blev fanget i sektionerne 1, 2 og 4. Biomanipulation Med henblik på den fortsatte biomanipulation af søen, skal der nedenfor kort ridses de vigtigste konklusioner op. Af de større fredfisk udgør skalle, rudskalle og brasen langt hovedparten af biomassen. Rudskaller forekom primært i sektion 1, 2 og 5, mens både skaller og brasen forekom i størst mængder i sektion 2 og 3. Der er sket en markant reduktion i forekomsten af store og mellemstore brasen, men en kraftig stigning i tætheden af - og 1-årige fisk. Bestanden af store sudere ser ud til at være reduceret kraftigt. Der er store årgange på vej af brasen, rudskalle, aborre og til dels også suder. Regnløjebestanden er vokset markant siden 24. Aborrebestanden er fortsat stor, med mange potentielt rovlevende fisk. 32

34 Referencer 1/ Mortensen, E., Jensen, H. J., Müller, J. P. & Timmermann, M. (199). Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Danmarks Miljøundersøgelser, Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3. 2/ Fiskeøkologisk Laboratorium, (24). Rapport om fiskene i Gurre Sø 24. Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium. 3/ Lauridsen, T.L., Jensen, J. P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Strzelcza, A. & Sortkjær, L. (25). Søer 24. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 66 s. Faglig rapport fra DMU nr

35 Bilagsoversigt Bilag A: Bilag B: Bilag C: Bilag D: Bilag E: Bilag F: Gennemsnitlig fangst pr. garn (CPUE) i antal og biomasse. Gennemsnitlig fangst i de enkelte sektioner, antal og biomasse. Længde-vægt relationer for de enkelte arter. Beregnede konditionsfaktorer for de enkelte arter. Fangsten i de enkelte garn. Oversigt over de vigtigste parametre for de enkelte arter. 34

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2

Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2 20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst

Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst 25 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i december 25. Konsulenter: Stig Rostgaard & Helle Jerl Jensen FISKEØKOLOGISK LABORATO RIUM 1 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4 Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Ny selektiv metode til bestandsanalyse og biomanipulation i mindre søer

Ny selektiv metode til bestandsanalyse og biomanipulation i mindre søer Ny selektiv metode til bestandsanalyse og biomanipulation i mindre søer Af Lasse Birch Højrup, Vejledere: Peter Rask Møller og Henrik Carl Side 1 af 34 Forord Denne rapport er skrevet for at udbrede kendskabet

Læs mere

Undersøgelse af fisk i ferskvand

Undersøgelse af fisk i ferskvand Bestandsvurdering hvordan og hvorfor? 1 Generel beskrivelse af en fiskebestand: Bestandsestimater Alder og vækst Fødevalg Eksperimentelle undersøgelser af fiskebestanden og deres samspil med økosystemet,

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning

Læs mere

ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018

ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 Til Ørestads Vandlaug Dokumenttype Rapport Dato November 2018 ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 Projektnavn Monitering af planter og

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt

Læs mere

FISK I UNGFISKESLUSEN

FISK I UNGFISKESLUSEN W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18

Læs mere

Lovgrundlag Afgørelsen vil blive truffet med hjemmel i: Naturbeskyttelsesloven 65 (dispensation fra beskyttede naturtyper).

Lovgrundlag Afgørelsen vil blive truffet med hjemmel i: Naturbeskyttelsesloven 65 (dispensation fra beskyttede naturtyper). Hillerød Kommune Klima, Natur og Byplan Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Teglgård Sø Hillerød Kommune, By & Miljø har fået udarbejdet en forundersøgelse der vurderer, hvorledes

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

1. Sammendrag af rådgivningen

1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

NOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241

NOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241 NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle

Læs mere

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind Referat af søbrugerrådsmøde for Esrum Sø d. 13. marts 2014 Deltagere: Birgitte Garde, Kaj Nielsen, Poul Echardt (roklubben), Pia Gulstad, Hans Egon Møller, Anders Fisker, Erik Jensen (Sørup Havns Bådelav),

Læs mere

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet

Læs mere

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation i Engsøen med tilhørende kanaler

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation i Engsøen med tilhørende kanaler Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation i Engsøen med tilhørende kanaler På baggrund af rapporten Fiskeundersøgelse i Grindsted Engsø 2017 af Danmarks Center for Vildlaks, er der

Læs mere

LADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN

LADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN LADING SØ 29 LADING SØ 1. Indledning ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å s vandsystem. Oplandet består af ca. 7% dyrkede arealer og 3% skov. Oversigtskort er vist i figur 1. ligger

Læs mere

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2013

VSF Fangstrapport for 2013 Vejle, d. 22. nov. 2013 VSF Fangstrapport for 2013 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 5 3.3 Øvrige åer... 6 3.4 Genudsætninger... 6 3.5 Udsætninger & fangster...

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 - Rapport til Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Juni 2008 Fuglsang Sø, April 2008 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Norddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ

Norddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

Tabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs

Tabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1.

Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Side 1 af 5 Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Resumé Karaktergennemsnittet på studenternes eksamensbevis var i 2017 i gennemsnit på 7,1 på tværs af de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

NOTAT. Notatets opbygning:

NOTAT. Notatets opbygning: NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om resultaterne af de nationale trivselsmålinger for folkeskolerne

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund

Læs mere

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand 1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand Af Søren Berg, Christian Skov, Jimmi Spur Olsen og Kim Michelsen Det er almindelig kendt, at gedder foretrækker at gyde på lavt vand. Gydningen foregår som

Læs mere

Status. for Atlas over danske ferskvandsfisk

Status. for Atlas over danske ferskvandsfisk Status for Atlas over danske ferskvandsfisk Zoologisk Museum og Danmarks Fiskeriundersøgelser Forår 2007 Indhold Indledning. Side 2 Bæklampret.. Side 4 Flodlampret.. Side 5 Havlampret... Side 6 Ål.. Side

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort En undersøgelse af vandkemi, dyr og planter i 2011-12 Københavns Kommune Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, januar 2013 Konsulenter:

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Kildevældssø Evaluering af pilotprojekt 2004 til 2007 Undersøgelse af vandkemi, feltmålinger, plankton, bunddyr, bredzonefauna og fiskebestand.

Kildevældssø Evaluering af pilotprojekt 2004 til 2007 Undersøgelse af vandkemi, feltmålinger, plankton, bunddyr, bredzonefauna og fiskebestand. Kildevældssø Evaluering af pilotprojekt 24 til 27 Undersøgelse af vandkemi, feltmålinger, plankton, bunddyr, bredzonefauna og fiskebestand. Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 28 Konsulent:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

ICES rådgivning for af 36

ICES rådgivning for af 36 ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2011

VSF Fangstrapport for 2011 Rev 15. december 2011 VSF Fangstrapport for 2011 1 Generelt... 1 1.1 Rapportering... 1 1.2 Årsvariation... 2 1.3 Oversigt... 2 2 Havørred... 3 2.1 Vejle Å... 4 2.2 Rohden Å... 6 2.3 Øvrige åer... 7 3 Laks...

Læs mere

VSF Fangststatistik for 2008

VSF Fangststatistik for 2008 5. december 2008 VSF Fangststatistik for 2008 1 Generelt...1 2 Havørred...2 3 Laks...8 4 Regnbue...8 5 Bækørred...8 6 Gedde...8 7 Ål...8 8 Andet...9 9 Næste sæson...9 1 Generelt Fangststatistikken omfatter

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm. TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over

Læs mere

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv 1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri. Fiskeri i Ferskvand I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri Lystfiskeri 1 Fiskeri i Ferskvand - erhvervsfiskeri Egentligt erhvervsfiskeri

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere