Slutrapport for faunapassageprojektet
|
|
- Lotte Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport for faunapassageprojektet Kim Aarestrup 1, Jon Svendsen 1, Jens Skriver 2, Henrik Baktoft 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for ferskvandsfiskeri Vejlsøvej Silkeborg 2 Danmarks Miljøundersøgelser Vejlsøvej Silkeborg Projektet er finansieret af: Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram FIUF og Fødevareministeriet.
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Review over status for viden over fiskevandring og fiskepassagers funktion: Tab af smolt i forskellige størrelser af vandløb og relationen til afgitring og vandindtag Smolt tab Smolt forsinkelse Samlet vurdering Test af afværgeforanstaltning Faunasigten Overlevelse af heltlarver Smoltab Invertebrater Økonomi Smådyrsfaunaens passage ved dambrug Passagesucces og specifik adfærd hos vandrende laks og ørred ved opstemning og vandindtag Betydningen af en overfladebarriere og vandindtagets størrelse for vandringssucces Detaljeret adfærd af laksesmolt i nærheden af dambrugs vandindtag Sammenfatning:...19 Bilag 1. Delrapporter Indledning Stort set alle ferskvandsdambrug i Danmark (godt 300 dambrug) ligger i forbindelse med en opstemning i et vandløb. I lovgivningen er der fastsat krav til afgitring og afgivelse af vand som skulle sikre specielt fiskenes fri gang. Både denne lovgivning og vandforsyningsloven vedrørende dambrugenes vandindvindingsret stod foran en revision i I den forbindelse var der lagt op til at dambrugene altid skal lade mindst 50 % af medianminimumsvandføringen passere for at sikre faunapassage. Opstemningers negative effekt på den opstrøms vandrende fauna i vandløb er velkendt og der har i de mange år været foretaget diverse foranstaltninger for at sikre fiskenes opvandring. Imidlertid herskede der betydelig usikkerhed omkring forholdene for nedstrøms vandrende fisk og invertebrater. Denne undersøgelse blev derfor igangsat for at skaffe et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige dambrug i Danmark, specielt med henblik på afgivelsen af vand til faunapassage og afgitring. Undersøgelsen blev til i et samarbejde med Dansk Dambrugerforening (nu Dansk Akvakultur), samt Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Undersøgelserne vedrørende fisk blev foretaget af DFU, mens
3 undersøgelserne af invertebrater blev foretaget af DMU. Der blev til styring af projektet nedsat en styregruppe bestående af deltagerne i undersøgelsen, samt repræsentanter for amtsrådsforeningen og Skov og Naturstyrelsen. Undersøgelsen er finansieret af Direktoratet for Fødevare Erhverv (DFFE). Projektperioden løb fra 2003 til 2006, men blev forlænget med 1 år (en ekstra feltsæson) på grund af problemer med det højteknologiske udstyr, der anvendtes til en af delundersøgelserne. Undersøgelsen har været delt op i en række delundersøgelser, som hver har ført til en selvstændig afrapportering. En oversigt over rapporterne findes i Bilag 1. Nedenfor er givet en kort opsummering af de vigtigste resultater fra delundersøgelserne. 2. Review over status for viden over fiskevandring og fiskepassagers funktion: I opstarten af denne undersøgelse blev der udarbejdet en rapport over den nuværende viden om fiskevandringer og fiskepassagers funktion med specielt fokus på Dambrug. Denne rapport er publiceret som en af det såkaldte faunapassageudvalgs rapporter (rapport nr. 1) med titlen: Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug. Nedenfor gengives de vigtigste af anbefalingerne fra rapporten af særlig betydning for denne undersøgelse: Den bedste fiskepassage skabes ved at fjerne spærringen og genskabe de naturlige forhold med fuld vandføring gennem vandløbet og ubrudt bund, så passagen samtidig sikrer såvel op- som nedstrøms passage. Alle undersøgelser viser, at nogle fisk ledes bort fra vandløbet, hvis man bortleder noget af vandet fra vandløbene - jo større vandmængder, det drejer sig om, jo større problemer. Desuden er der ofte tale om en negativ effekt af selve spærringen for både opstrøms og nedstrøms vandrende fisk, også selv om der ikke bortledes vand. Hvis spærringen ikke kan fjernes, bør det altid overvejes, om stemmehøjden kan reduceres og der bør da samtidig skabes passage ved etablering af naturlignende stryg med ringe fald og lave vandhastigheder. Bortledningen af vand fra vandløbet bør være så lille som muligt og være en fast, mindre vandmængde, så alle naturlige udsving i vandføringen føres gennem fiskepassagen, og der altid løber betydeligt mere vand uden om produktionsanlægget, end der bortledes fra vandløbet. Vandet bør løbe ud samme sted, som det indtages, så man undgår en strækning med reduceret vandføring. Alle vandindtag fra vandløbet og udløb fra produktionsanlægget bør ske gennem effektiv afskærmning for fisk, vandløbsinsekter m.m., f.eks. gennem dræn, bioblokke, Johnsonskærme el. lign. Hvis man ønsker at holde alle fisk og større vandløbssmådyr ude fra 2
4 dambrugene, må man afskærme vandindtag og udløb med sigter o.lign. med en hulstørrelse på 1 mm. Hvis man kun vil hindre uønsket passage af lakse- og ørredsmolt (og acceptere passage af mindre fisk og alle smådyr ind på dambruget), kan man etablere tremmeriste med 6 mm mellem tremmerne. Da vandrefisk (laks, ørred m.fl.) hovedsagelig vandrer op- og nedstrøms i perioder med meget vand, bør passagerne dimensioneres, så de kan rumme det til enhver tid forekommende frivand. Det er dog vigtigt at fremhæve, at vandhastigheder o.lign. ikke må blive for høje i situationer med meget vand. Passagerne skal altid være i funktion og bør anlægges, så de virker for både op- og nedstrøms trækkende fisk. Passagerne bør anlægges som naturlignende vandløb (stryg og omløb) med et naturligt (lavt) fald for den pågældende vandløbsstrækning. Fiskepassagerne skal anlægges, så de er vedligeholdelsesfri og selvjusterende mht. vandføring uden at dette skaber små styrt o. lign. (det er vigtigt at sikre en sammenhængende bund, så dårlige svømmere og smådyr kan passere opstrøms). Forholdene der er beskrevet i relation til afgitring er allerede implementeret af Fiskeridirektoratet bl.a. i form af en ny afgitringsbekendtgørelse for dambrug(bekendtgørelse nr. 218 af 30. marts 2005 om afgitring ved dambrug i ferske vande). Det skal dog bemærkes at alle undersøgelserne, der er foretaget i dette projekt er foretaget ved dambrug med afgitringer indrettet efter den gamle bekendtgørelse. Det har dog næppe den store betydning i denne forbindelse, da langt størsteparten af forsøgsfiskene var for store til at kunne trænge igennem både en 10 mm og en 6 mm afgitring. En lang række af anbefalingerne må også forventes at kunne bruges i forbindelse med anbefalinger vedrørende andre opstemningsanlæg f.eks. vandkraftværker ol. 3
5 Billede 1. Ovennævnte review samt andre undersøgelser har bl.a. dokumenteret at smolt kan trænge igennem en 10 mm afgitring. Som følge heraf er der udarbejdet en ny tidssvarende afgitringsbekendtgørelse for dambrug. 3. Tab af smolt i forskellige størrelser af vandløb og relationen til afgitring og vandindtag. Som et led i undersøgelsen er der foretaget en række undersøgelser ved traditionelle danske dambrug med henblik på at kvantificere tabet af nedtrækkende smolt. Traditionelle dambrug er normalt indrettet således at dambruget tager vand ind direkte fra åen via et vandindtag, typisk i 4
6 forbindelse med en opstemning. Undersøgelserne er foregået ved mærkning og udsætning af laksog ørredsmolt henholdsvis op og nedstrøms for opstemningerne. Ved at genfange vandrende smolt i nedstrøms beliggende fælder (Billede 2) er det ud fra alt andet lige princippet muligt at estimere tabet ved passage af den specifikke opstemning. Undersøgelsernes resultater er afrapporteret i form af en rapport til DFFE med titlen: Notat vedrørende smolttab og forsinkelse ved passage af dambrugsopstemninger og søer (Bilag 1). En kort opsummering af resultaterne er vist nedenfor: Billede 2. En stor del af undersøgelserne er foregået ved hjælp af fælder opstillet direkte i vandløbene. Her er det fælden der stod i Vejle Å i foråret Smolt tab Resultaterne fra undersøgelsen er entydige med henblik på overlevelsen af de vandrende smolt. Smolttabet ved passage af de enkelte opstemninger var gennemsnitlig 45 %, mens forsinkelsen gennemsnitlig var 5,3 dage (se senere). Et så stort smolttab og forsinkelse medfører, at de 5
7 undersøgte områder samt vandløbsstrækningerne ovenfor disse bidrager væsentligt mindre til åens samlede smoltproduktion end de potentielt kunne og dermed begrænser bestanden af laks og havørred. Undersøgelsen viser desuden en klar sammenhæng mellem smolttabet ved passage af en opstemning i forbindelse med et dambrug og andelen af åens vand, der ledes ind på dambruget (lin. reg.; P < 0,001; R 2 = 0,43) - mere vand ledt ind på dambruget medfører alt andet lige et større smolttab (fig. 1) Kongeåen 2003 & 2004 (gns) Kongeåen 2005 Villestrup Å 2004 Karup Å 2005 Mattrup Å og Salten Å 1998 Smolttab (%) Vandindtag / Vandføring i å Figur 1. Smolttabet ved passage af de enkelte opstemninger relateret til forholdet mellem vandindtag og vandføring i åen. Bemærk, at der er to punkter i 0;0 fra hhv. Kongeåen 2005 og Åresvad Å Data fra Karup Å 2005 samt Mattrup Å og Salten Å 1998 er fra hhv. Et af de meget positive resultater der skal fremhæves var, at resultatet af omlægningen af Kongeåens Dambrug til recirkulering i 2005 (modeldambrug 3 og dermed ophør af indtag af vand 6
8 fra åen). Før omlægningen til recirkulering indtog Kongeåens dambrug l/s via opstemning fra Kongeåen og producerede ca. 400 tons ørred om året. Efter recirkulering bruger dambruget nu 131 l/s til at producere mere end det dobbelte. Samtidig tages vandet fra dræn og boringer og opstemningen i åen er således overflødiggjort og bundtrukket i efteråret I foråret 2005 efter omlægningerne til recirkulering kunne der ikke konstateres et smolttab på denne vandløbsstrækning. Tabet var i de to foregående år med traditionel drift opgjort til henholdsvis 35 og 58 %. Dette viser at et af de mest alvorlige problemer for vandrefisk kan løses med både en produktionsforøgelse for dambruget og med en fjernelse af tabet af fisk ved nedstrøms vandring, ved en omlægning til modeldambrugsdrift (men kun den såkaldte model 3). Resultaterne indikerer ligeledes, at det fundne smolttab ved passage af opstemninger til dels skyldes selve opstemningen og/eller effekterne af denne, samt, at en fjernelse af opstemningerne kan have en betydelig positiv effekt allerede det efterfølgende år Smolt forsinkelse Yderligere viste undersøgelsen at de smolt der passerer ofte bliver forsinket, hvilket kan lede til et yderligere tab. Ved en eventuel forsinkelse vil smolt komme senere ud i havet. Da smolten kun er optimalt tilpasset livet i saltvand i en relativ kort periode (få uger), vil denne forsinkelse kunne bevirke at fiskene har tabt disse tilpasninger på det tidspunkt de når havet. I vandløbene ses en positiv sammenhæng mellem den observerede migrationstid og den distance smoltene har tilbagelagt mellem udsætningsstedet og fælderne (figur 2). Når der korrigeres for forsinkelsen ved hver enkelt opstemning, ændres billedet i både Kongeåen og Villestrup Å til en svag negativ sammenhæng. Dette viser at den tilsyneladende sammenhæng, der ses mellem migrationstid og distance, nærmere afspejler en effekt af antallet af passerede opstemninger og den forsinkelse der sker ved opstemningerne. igrationstid (dage) Observeret migrationstid Korrigeret migrationstid 7
9 3.3. Samlet vurdering Der er en række usikkerheder forbundet med denne metode. Disse omfatter bl.a. variationer i vandføring, opstemningshøjde ved de enkelte opstemninger (og dermed opstuvningszonen), forskellig kvalitet af afgitring osv. På trods af de usikkerheder, der er forbundet med den anvendte metode, er der ikke tvivl om det overordnede resultat: at en stor del af smoltene går tabt ved passage af de undersøgte opstemninger og dem der passerer, bliver forsinkede. Dette betyder en væsentligt forringet rekreativ/fiskerimæssig værdi af bestandene og i visse tilfælde også en mulig forringet bevaringsstatus. Det blev også undersøgt om vandløbets størrelse havde betydning for tabet af smolt. Vandløbets størrelse viste sig dog ikke at betyde noget og det kan således forventes at problemerne (og deres løsninger) er gældende ved dambrug i alle størrelser vandløb. Samlet kan det siges at projektet har givet værdifuld viden om passageproblemerne ved traditionelle dambrug. Der er en klar sammenhæng mellem vandføringen afgivet til faunapassage og succesen af nedvandrende fisk. Ydermere peger undersøgelsen tydeligt i retning af at hvis vandindtaget på 8
10 dambrugene begrænses, i en sådan grad at behovet for opstemningen fjernes, vil dette sandsynligvis løse problemerne omkring nedstrøms vandring, i kombination med afgitring, de steder hvor vandet stadig indtages direkte fra åen. Afgitring vil dog ikke være nødvendigt hvor alternative vandindtag, såsom dræn ol. anvendes. Undersøgelsen har også vist at opstemninger kan have en alvorlig påvirkning af både habitat arter og det rekreative fiskeri i vandløb og kystnære områder. 4. Test af afværgeforanstaltning Faunasigten. Dambrug der baserer deres produktion på indtag af vand fra vandløb vil opleve et indtræk af fisk og andre dyr via vandindtaget. Traditionelle indløbsafgitringer (riste med 10 mm tremmeafstand) har i mange år været anvendt som en afværgeforanstaltning mod dette. Desværre har de nuværende afgitringer vist sig utilstrækkelige til at afskærme for indtræk. Det blev derfor besluttet at undersøge om der findes alternative afgitringer til den nuværende afgitring, samt at undersøge en af disse i praksis. Mulige alternative afgitringer er vurderet dels ud fra litteraturen og dels på baggrund af praktisk erfaring i erhvervet. På baggrund heraf valgtes det at udføre nærmere undersøgelser i praksis på UNIK faunasigte herefter kaldt faunasigte (Billede 3). Undersøgelsen hovedresultater er afrapporteret i form af en rapport til DFFE med titlen: Test af afværge- og driftsfunktion af UNIK faunasigte ved Løjstrup Dambrug. (Bilag 1) Undersøgelserne i forbindelse med invertebraterne er afrapporteret i undersøgelsen Smådyrsfaunaens passage ved Dambrug (Bilag 1), men er medbragt i dette afsnit af slutrapporten for overskuelighedens skyld. Risten fungerer ved at vandet filtreres på en dug med 1 mm hulstørrelse og fanget materiale inkl. larver, invertebrater ol. bliver herefter spulet af og ledt tilbage til åen. 9
11 Billede 3. Billede af faunasigten efter i sætning. Ved siden af ses den traditionelle 10 mm afgitring. Undersøgelsen tog udgangspunkt i at undersøge hvordan risten virkede som afværgeforanstaltning for nedtrækkende smolt og heltlarver. Heltlarver er nært beslægtet med snæbellarver og kan i denne kontekst anvendes som erstatning for snæbellarver. Ydermere blev der vurderet på den praktiske drift af anlægget, samt givet et overslag over prisen på anskaffelse og drift af anlægget Overlevelse af heltlarver Forsøgene med heltlarver viste en relativt stor overlevelse af larver der blev fanget på risten og herefter spulet af (Figur 3). En umiddelbar overlevelse på 93 % og en 24 timers overlevelse på 84 % må betragtes som en relativ stor overlevelse, specielt i betragtning af at det må antages at alle larver der uden afgitring passerer ind på dambruget omkommer. 10
12 100 Overlevelse (%) Kontrol (24 timer) Antal levende umiddelbart efter passage Antal levende efter 24 timer Figur 3. Overlevelsen af heltlarver, henholdsvis kontrol, umiddelbart efter passage af faunasigten og 24 timer senere Smoltab Smoltforsøgene tog udgangspunkt i en serie af forsøg, hvor faunasigten henholdsvis kørte og ikke kørte. I perioder hvor sigten ikke kørte, blev vandet på dambruget indtaget via den traditionelle 10 mm afgitring. Længere nedstrøms i fødekanalen (efter afgitringen) blev indtrængende smolt fanget i en fælde. Resultaterne viser en klar nedgang i antallet af fangne smolt efter igangsætning af faunasigten (figur 4). Smoltindtrækket reduceres dog ikke helt til nul, men dette begrundes i at risten efter forsøget viste sig ikke helt at slutte tæt til siderne i vandindtaget, samt at det med forsøgsopsætningen var muligt for tidligere indtrukne smolt at opholde sig mellem vandindtaget og fælde. Konklusionen for smoltforsøget var dog, at faunasigten er i stand til at holde alle smolt ude fra vandindtaget, forudsat at der ikke er åbninger andre steder i vandindtaget. 11
13 Indtrængning (% af totalfangst) Dato Faunasigte traditionel afgitring Figur 4. Den relative andel af smolttrækket som blev fanget i fælden i fødekanalen hhv. med traditionel risterenser og med faunasigten som afværgeforanstaltning. Driften i praksis viste sig en del vanskeligere end forventet. Testvandløbet er kendt for en meget stor materialetransport. Dette giver ifølge dambrugets fiskemester væsentligt flere driftstop med faunasigten pga. tilstopning af dugen, end der er med den traditionelle risterenser. I tilfælde, hvor sigten stopper med at køre rundt, stopper risten hurtigt til, og vand-gennemstrømningen mindskes hurtigt med heraf følgende problemer for dambruget. Til gengæld reduceres behovet for rensning af gitrene foran de enkelte damme inde på dambruget. Den kontinuerlige belastning slider på specielt kileremme og lejer. Det vil føre til flere driftstop og en mere usikker drift af dambruget. Faunasigten bør derfor forstærkes på disse områder for at øge driftsikkerheden. Anskaffelsesprisen for en faunasigte ligger relativt tæt på prisen for anskaffelsen af en traditionel afgitring i form af en automatisk risterenser, mens de løbende udgifter må forventes at være lidt større primært pga. af øget strømforbrug (se senere) Invertebrater I dette projekt er faunasigten blevet besigtiget med henblik på at vurdere om smådyrfaunaen tager skade i forbindelse med sigtens funktion. Der blev foretaget en udsortering og undersøgelse i felten af smådyr fra det materiale, der var skyllet af sigtens filterdug. Efterfølgende blev materialet hjemtaget til laboratoriet, og dyrene blev stillet i kølerum og undersøgt 24 timer senere. 12
14 Det kunne konstateres, at hovedparten af faunaen ikke blev skadet som følge af faunasigtens normale funktion. Enkelte af de største vårfluer (ca.10 % af individerne) samt visse arter af døgnfluer blev dog beskadiget i et omfang, så de ikke kan overleve. Døgnfluerne er generelt skrøbelige dyr, og de tåler ikke afskylningen af filterdugen. Vårfluerne derimod blev skåret over af den roterende kniv, som skulle hindre at grene stoppede pumpens funktion. Trods de konstaterede skader på dyr fra disse to faunagrupper vurderes sigten overordnet set at fungere tilfredsstillende Økonomi Den samlede anskaffelsespris (inkl. montering) på en faunasigte af denne størrelse (en dug på 2 m i diameter og et anslået vandindtag på 500 l/s) er opgjort til kr. Den årlige drift er opgjort til ca kr. Alle priser er inkl. Moms. Anskaffelsesprisen ligger i samme størrelsesorden som de traditionelt anvendte automatiske risterensere, mens driften vurderes at være noget dyrere, primært i form af et højere strømforbrug. Samlet set vurderes det, at de to primære formål med en opstille en faunasigte, nemlig at holde fiskelarver og større invertebrater ude, er opfyldte med den anvendte dughuls størrelse. Der er dog mindre problemer med dødeligheder på de mindste og skrøbeligste livsstadier. Det vurderes, at faunasigten vil være i stand til at øge overlevelsen væsentligt, af driftende fiskelarver, der normalt vil gå tabt inde på dambruget,. Der er dog driftmæssige problemer (primært i forbindelse med materialetransport), der gør at faunasigten ikke vil kunne anvendes i den nuværende form alle steder. 5. Smådyrsfaunaens passage ved dambrug Projektets formål er at undersøge, i hvilken grad indtag af vand til dambrug fra vandløb påvirker smådyrene i vandløb, og i hvilken grad dambrugene kommer til at fungere som "spærringer" for smådyrene. Undersøgelsen er afrapporteret i undersøgelsen Smådyrsfaunaens passage ved Dambrug (Bilag 1). Driftundersøgelser ved 6 dambrug Transporten af smådyr med vandet i vandløb (også kaldet drift) er målt i ind- og udløb til 6 13
15 dambrug samt i vandløb både op- og nedstrøms for dambrug. Driften er målt ved opsætning af specielle driftnet samt måling af vandmængder gennem driftnet og totale vandmængder i dambrugenes indløb og udløb og i vandløb op- og nedstrøms for dambrug. Resultaterne viser, at den samlede drift af smådyr generelt var højere ud af dambrug sammenlignet med driften ind i dambrug. Denne øgning i antallet af individer skyldes primært en stigning i antallet af forureningstolerante individer (dansemyg, børsteorme mfl.), som finder levesteder internt i dambrugsbassinernes sedimenter. Ved to dambrug var der et nettotab af smådyrfauna gennem dambrugene. I begge tilfælde skete udledningen fra dambrugene direkte fra egentlige bundfældningsbassiner. Tabet skyldes, at især de egentlige vandløbsformer i faunaen kun i begrænset omfang passerer igennem bundfældningsbassinerne. Dambrug påvirker eventuelt vandløbenes samlede faunatilstand på flere måder. For det første gennem en fjernelse af dele af faunaen, idet disse dyr enten bliver spist ved passagen gennem dambrug eller ikke finder livsbetingelser internt i dambrugene og dermed går til grunde. For det andet sker der i en række tilfælde et tilskud af individer i visse dyregrupper, idet disse enten produceres internt i dambrug eller fremmes i vandløb umiddelbart nedstrøms for dambrug som følge af udledte stofmængder (en forureningseffekt). En tredje effekt af dambrug på faunaen i vandløb ses i en del tilfælde som følge af ændringer i vandløbenes substratmæssige bundforhold. Dels i forbindelse med opstemningszoner, og dels på strækninger mellem dambrugets vandindtag og udløb, hvor vandføringen kan være stærkt reduceret. Årsagen hertil er, at fint partikulært materiale i begge tilfælde sedimenteres på vandløbsbunden som følge af reduceret vandhastighed (bunden slammer til). I det første tilfælde skyldes reduktionen en øget vanddybde foran opstemningen. Mens den reducerede vandhastighed i det andet tilfælde skyldes, at vandmængden på en strækning af vandløbet er reduceret som følge af indtaget af vandløbsvand til dambruget. Sammenholdes disse effekter af dambrug på vandløbenes smådyrsfauna, kan det konkluderes, at fjernelsen af smådyr internt i dambrug er af underordnet betydning for vandløbets samlede smådyrsfauna sammenlignet med forureningseffekten, effekten af opstemningszoner og strækninger 14
16 med reduceret vandføring. 6. Passagesucces og specifik adfærd hos vandrende laks og ørred ved opstemning og vandindtag. Dette afsnit, der er delt op i to, beskriver kort undersøgelser udført ved Jedsted Mølle Dambrug. Den samlede undersøgelse er afrapporteret i Passagesucces og adfærd hos vandrende laks og ørred i nærheden af opstemning og tilhørende vandindtag ved dambrug. (bilag 1). Der var to hovedformål med undersøgelsen: 1. at undersøge hvorvidt en overfladeorienteret barriere opstillet foran et vandindtag og størrelsen af vandindtaget på et dambrug havde betydning for vandringssuccesen hos nedstrøms vandrende ørreder og laks. 2. at undersøge laks detaljerede adfærd i nærheden af dambrugets vandindtag Betydningen af en overfladebarriere og vandindtagets størrelse for vandringssucces Tidligere undersøgelser har indikeret, at smolt vandrer ved overfladen samt, at en overfladebarriere vil være i stand til at lede smolt videre fra et vandindtag. Princippet er, at man monterer en barriere, der går fra overfladen og ned igennem ca. 30 % af vandsøjlen på tværs af vandindtaget, der leder vand til dambruget. Under antagelse af at de vandrende smolt er overfladeorienterede, vil de vandre langs barrieren og derved passere forbi vandindtaget. Dette princip blev afprøvet ved vandindtaget ved Jedsted Mølle Dambrug. Nærværende undersøgelse testede samtidigt om mængden af vand, der forsvinder ind i dambruget (% af totale vandføring), og fiskens egen størrelse påvirker de vandrende fisks vandringssucces forbi dambrug. I alt blev 451 ørreder og 651 laks udstyret med et PIT mærke og udsat i åen ovenfor vandindtaget og efterfølgende genfanget i fælde nedstrøms vandindtaget. Fisk blev udsat med overfladebarrieren monteret eller afmonteret og ved forskellige størrelser af vandindtag (% af totale vandføring). Dataindsamlingen forløb over 24 dage. Data blev analyseret med logistisk regression. 15
17 Der var ingen effekt af den overfladeorienterede barriere (p > 0.63) hverken for ørred eller laks. Genfangstsandsynligheden for laks var påvirket af vandindtaget (p < 0.001) (fig. 5). Jo større vandindtag, desto mindre genfangstsandsynlighed. Ørreds genfangstsandsynlighed var også påvirket af vandindtaget (p < 0.001), men fiskenes størrelse havde ligeledes en effekt på genfangstsandsynligheden (p < 0.005) (fig. 5). Jo større vandindtag og fisk, desto mindre genfangstsandsynlighed Ørred 12 cm Genfangstsandsynlighed Laks Ørred 25 cm Vandindtag (%) Figur 5. Sammenhæng mellem sandsynligheden for genfangst af fisk i fælden og andelen af vand indtaget på dambruget. Forskellige størrelser af ørred gav forskellige genfangstsandsynligheder. Dette er illustreret i figuren ved to linier, der angiver størrelsesekstremerne. Resultaterne viser, at genfangstsandsynligheden og dermed vandringssuccessen hos fiskene afhænger af vandindtagets størrelse hos både laks og ørred (fig. 5). Dette indikerer, at selv kortvarige ændringer i vandindtagets størrelse i løbet af smoltperioden påvirker fiskenes 16
18 vandringssucces. Hvis et dambrug i en periode reducerer vandindtaget, eller øget nedbør giver forøget vandføring i vandløbet, vil dette betyde forbedret vandringssucces hos smolt af laks og ørred. Ørreds vandringssucces forbi et dambrug afhænger ligeledes af fiskenes størrelse (fig. 5). Store fisk havde mindre genfangstsandsynlighed. Det er næppe sandsynligt, at store ørred havde øget tendens til at vandre ind på dambruget. En bedre forklaring kunne være, at store ørreder har kraftigere tendens til at stoppe deres nedstrøms vandring og fortsætte som stationære fisk (bækørreder), hvis deres migration bliver forstyrret. Alternativt er store ørreder udsat for øget predation i opstuvningszonen Detaljeret adfærd af laksesmolt i nærheden af dambrugs vandindtag Denne del blev udført for at bestemme typiske årsager til højt tab af smolt i forbindelse med passage af dambrug. Undersøgelserne blev udført ved at mærke laks og gedder med akustiske transmittere og udsætte fiskene i opstuvningszonen ved Jedsted Mølle Dambrug. Efterfølgende blev fiskenes vandringsrute og adfærd kortlagt med automatisk loggeudstyr opsat ved dambrugets vandindtag. I perioden, hvor laksene passerede vandindtaget, udnyttede dambruget 20.7 ± 6.7 % af vandløbets totale vandføring. I alt blev 61 laks registreret i den overvågede område. Fire af disse laks forsvandt ind på dambruget. Ud af de resterende 57 laks var der 72 % succesfulde migranter, der passerede dambruget, inklusiv opstemningen. De tilbageværende 28 % passerede aldrig dambrugets opstemning. Vi analyserede de succesfulde og ikke succesfulde migranter og fandt, at de udviste meget forskellig adfærd (Tabel I) Tabel I. Angivede værdier er middelværdier med mindre andet er nævnt. Middelværdier er ± S.E., og medianværdier er inklusiv 25 % og 75 % percentiler. 17
19 Adfærdsmønster i hydrofon-firkant Succesfulde migranter Ikke succesfulde migranter Median tid (minuter) 2.48 ( ) ( ) Median distance (m) ( ) ( ) Svømmehastighed (m s -1 ) 0.39 ± ± 0.04 Antal besøg til overvågede område (1 2.5) 55 ( ) Sandsynlighed for nærhed ved vandindtag 21.95% 81.25% Størrelse (cm) ± ± Sandsynlighed for succesfuld migration Tid brugt i overvåget området (timer) Figur 6. Sandsynlighed for succesfuld migration i forhold til tid brugt i opstuvningszonen. Statistisk analyse af data indikerede, at den største forskel i adfærdsmønstrene mellem succesfulde og ikke succesfulde laks var den tid fiskene brugte i det overvågede område (figur 6). Figuren viser, at jo kortere tid en laks holder sig i opstuvningszonen ved vandindtaget, desto større er 18
20 sandsynligheden for, at fisken er en succesfuld migrant. Ved at sammenligne adfærdsmønstrene hos de ikke succesfulde migranter med adfærdsmønstrene hos de mærkede gedder, konkluderes det, at de ikke succesfulde migranter udviste særpræget adfærd (Tabel I), fordi de var blevet spist af gedder og derfor befandt sig i maven på gedder. Det samlede tab af smolt ved Jedsted Mølle Dambrug var 33 % ved det pågældende vandindtag. Tab af smolt, der forsvandt ind på dambruget udgjorde de 7 %, imens gedders predation udgjorde de 26 %. Det fremgår heraf, at gedder spiller en betydelig rolle i tab af smolt ved dambruget. Forekomsten af gedder ved dambruget var meget høj (96.56 kg ha -1 ). Forekomsten skyldes antageligvis, at opstemningen ændrer vandløbets karakter fra at være en å til at minde om en sø. Gedden er en rovfisk, der foretrækker stillestående eller langsomt flydende vand, og det formodes at opstuvningszonen tiltrækker gedder. 7. Sammenfatning: Dette projekt blev startet pga. omfattende mangel på viden omkring nedvandring af vandløbsdyrene forbi opstemninger i forbindelse med dambrug. Der blev derfor iværksat en række undersøgelser for at afklare eventuelle problemer samt påpege mulige løsninger. Nærværende undersøgelse har i høj grad at kunne medvirke til en afklaring og dokumentering af de usikkerheder og problemer, der gør sig gældende vedrørende fiske- og faunapassage ved såvel dambrugsopstemninger som andre opstemninger i vandløb. Desuden har undersøgelsen give et klart forbedret grundlag for vurdering af dambrugenes reelle påvirkning af de biologiske forhold i vandløbene, dvs. tilvejebringe et mere objektivt grundlag for at kunne adskille dambrugenes påvirkning af miljøtilstanden fra øvrige påvirkende faktorer. Undersøgelsen har allerede givet sig udslag i udarbejdelsen af en ny afgitringsbekendtgørelse for dambrug og det forventes at de resultater og erfaringer projektet har givet vil kunne forbedre forvaltningen i mange år fremover. 19
21 Bilag 1. Delrapporter Rapport nr Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug. Faunapassageudvalgets rapport nr. 1, 99 sider. Rapport nr Notat vedrørende smolttab og forsinkelse ved passage af dambrugsopstemninger og søer. Rapport til Direktoratet for Fødevare Erhverv. 38 sider. Rapport nr Test af afværge- og driftsfunktion af UNIK faunasigte ved Løjstrup Dambrug. Rapport til Direktoratet for Fødevare Erhverv. 15 sider. Rapport nr Smådyrsfaunaens passage ved dambrug. DMU rapport nr. 593, 34 sider. Rapport nr Passagesucces og adfærd hos vandrende laks og ørred i nærheden af opstemning og tilhørende vandindtag ved dambrug. Rapport til Direktoratet for Fødevare Erhverv. 25 sider. 20
Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereSmådyrfaunaens passage ved dambrugsspærringer
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 593, 2006 Smådyrfaunaens passage ved dambrugsspærringer [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereNedstrøms vandring og opstemninger
Nedstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands
Læs mereØrredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.
Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mere1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping:
1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping: Kravet står i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ( 5 og bilag 1, se
Læs mereFaunapassageudvalget
Faunapassageudvalget Tekniske løsninger for faunapassager, vandindtag og afgitringer ved dambrug Delrapport 4 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereFaunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde
NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Faunapassageløsninger Fra Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi 26.marts 2010 J.nr.: 10/01760 Faunapassageløsninger
Læs mereTrend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Læs mereIntroduktion til danske vandløb og deres økosystem
Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?
Læs mereOpstemninger forarmelse af vandløbene
KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereDer vil være minimale driftsopgaver forbundet med modellen.
Fig. 8. Eksempel på vandfordeling mellem dambrug og faunapassage, når vandføringen i åen er større end Q mm. Til kontrol af om der løber de godkendte 50 % af Q mm fast og målbar skalapæl på den øvre del
Læs mereFaunapassageudvalget
Faunapassageudvalget Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug Delrapport 1 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereVurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug
Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen
Læs mereOpstrøms vandring og opstemninger
Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands
Læs mereFaunapassageudvalget
Faunapassageudvalget Samlerapport Sammenfatning af delrapport 1 til 4 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening
Læs mereAfgørelse om VVM-pligt i forbindelse med indvinding af vand fra Mønsted Å til dambrugsdrift på Mønsted Dambrug
Mønsted Dambrug Skovvej 19 B, Mønsted 8800 Viborg Miljøforvaltningen Natur Søvej 2 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: 8787 5599 natur@viborg.dk www.viborg.dk Afgørelse om VVM-pligt i forbindelse med
Læs mereOver Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014
Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereFra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen
Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg
Læs mereVedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev Elværk
NOTAT Dato: 05. maj 2019 Projektnavn: Bindslev Elværk Projekt nr.: 1180793 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen Modtager: Hjørring Kommune Side: 1 af 8 Vedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev
Læs mereDette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Læs mereNaturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Læs mereFaunapassageudvalget
Faunapassageudvalget Status for faunapassageforhold i vandløb ved dambrug Delrapport 2 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk
Læs mereForslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Læs mereVarde Å 50 km forhindringsløb for laks
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereAlle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi
Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag
Læs mereVSF Fangstrapport for 2013
Vejle, d. 22. nov. 2013 VSF Fangstrapport for 2013 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 5 3.3 Øvrige åer... 6 3.4 Genudsætninger... 6 3.5 Udsætninger & fangster...
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Opgave Fase A Tykskallet malermusling formål med naturgenopretning Eksisterende forhold Holløse Mølle Projektforslag Konsekvenser
Læs mereRevideret projektforslag. til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, Svendborg Kommune
Revideret projektforslag til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, April 2015 Revideret projektforslag til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, Udarbejdet af: Natur og Klima
Læs mereLaksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB-00212
FORUNDERSØGELSE RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Juli 2016 Forundersøgelse RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende forhold... 2 Projektering
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereVandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Læs mereNOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup
NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereAFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
Læs mereferske vandsystemer med fokus på snæbel (Coregonus oxyrhynchus).
NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet (direktoratets j.nr.2010-03046) Vedr. En opdateret og udbygget vurdering af afgitringskravet ved dambrug i ferske vandsystemer
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereFisks vandring forbi opstemninger i vandløb
Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Undersøgelser har dokumenteret problemer ved fisks nedstrøms vandring forbi opstemninger. Villestrup Å modellen belyser konsekvensen når flere opstemninger skal
Læs mereHandlingsplan 2009 Bilag 1. kr kr 2008-budget
Handlingsplan 2009 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr 2008-budget Overførte midler fra 07 (skøn pr nov.) 3.595.000 Fiskepleje 2008 - til disposition:
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mereTilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år.
Brogård Dambrug v/kærhede Dambrug Aps Skjernvej 119 6933 Kibæk Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. august 2015 Sags.ID 2014/00701
Læs mereVurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner
NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,
Læs mereBilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune
Bilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune Høringssvar fra Friluftsrådet Aalborg-Himmerland: Høringssvar
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå
Læs mereVandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å. Del 1: Faunapassage ved Høm Mølle
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å Del 1: Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Formål med projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 1 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE... 4 2.1.1 Matrikler...
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø
FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.
TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold
Læs mereHvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1.
Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Dette notat er en gennemgang af høringssvar til vandløbsrestaureringsforslag i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune
Læs mereRingsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Læs mereBILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter
BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter i henhold til bilag 3 i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 25.august 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som stærkt
Læs mereModeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
Læs mereUdsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Læs mereVandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug
Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Amdal Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske
Læs mereNotat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger
Læs mereRevideret ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering i Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug.
Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og vand Prinsens Alle 5 Revideret ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering i Grundel Bæk ved
Læs mereRAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012
RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &
Læs mereOktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Mellembæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Mellembæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den
Læs mereIndtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.)
Handlingsplan 2010 - Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.) 2.366.273 Fiskepleje 2010 - til disposition: (Minimum)
Læs mereLaksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources
Laksen i Ribe Å Undersøgelse af bestanden af ungfisk i 2014 Sammenfatning v. Bent Jensen http://www.ribefisker.dk/?page_id=3720 Vestjyske laksevandløb med oprindelige bestande Opgang af Vestjyske laksebestande
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af overfladevand til Nybjerg Mølle, Bøgvadvej 41-43, 6040 Egtved.
Side: 1/9 Julie Rubow og Bjørn Jacobsen Bøgvadvej 41-43 6040 Egtved Fornyelse af tilladelse til indvinding af overfladevand til Nybjerg Mølle, Bøgvadvej 41-43, 6040 Egtved. Nybjerg Mølle er en fredet vandmølle
Læs mereNotat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2
Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den
Læs mereForslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk
Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus
Læs mereDøstrup Dambrug. Baggrund
Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Albæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Albæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske
Læs mereANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2. Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017
ANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2 Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017 UDFORDRING - Sikre realisme i vandområdeplaner - I første omgang statens problem at betale for opnå miljømål (restaureringer
Læs mereVærdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua
Værdifulde vandløb Anders Koed, DTU Aqua 1 Indhold 1. Film om vandløb og ørred 2. Værdifulde vandløb hvad skaber værdi? 3. Vandløbsindsatsen nytter 4. Fremtiden 3g vandområdeplaner 22-27 5. Quiz, 3 minutter
Læs mereProjektbeskrivelse for Plougslund Bæk
Projektbeskrivelse for Plougslund Bæk Formål Plougslund Bæk (o5043_x) er omfattet af vandområdeplanerne for anden planperiode (2015-2021). Formålet er, at de udpegede strækninger skal medvirke til at opfylde
Læs mereRestaureringsprojekt af Holev Bæk 2013
Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mereFAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
Læs mereStatus for stalling og bækørred 2014
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,
Læs mereFjernelse af spærring i Henrikebæk
TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 Marts 2014 Bornholms Regionskommune E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk Fjernelse af spærring i Henrikebæk
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mere