Evaluering af de unges udvikling på Labyrint

Transkript

1 Center for Familie, Social & Beskæftigelse Dato j./sagsnr. [[ P ]] Evaluering af de unges udvikling på Labyrint Baseret på SDQ analyse af de unges udvikling

2 Baggrund for Evalueringen I forlængelse af den politiske behandling af evaluering af Labyrint, der blev forelagt BFU d.1. april 015, blev det besluttet, at Labyrint evalueres igen i 016. Dette skyldtes den lave svarprocent, der desværre var i den evaluering, som SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udførte. Formålet med evalueringen er, at få indsigt i effekten af indsatser i Labyrint, samt de vanskeligheder de unge har, når de starter på Labyrint og hvordan disse udvikler sig gennem forløbet på Labyrint. Der er desuden indhentet data, der kan være medvirkende til at belyse Labyrints virke. Med denne evaluering fremlægges derfor en kort beskrivelse af Labyrint, relevante nøgletal samt resultater af en måling af en række af de unge, der tilknyttet Labyrint. Pr. 1. august 016 blev ungeområdet omorganiseret, og Ungecenter Faxe opstod. Her rummes: Specialiseret indsats, Ungevejen, Mentorerne og Labyrint men denne undersøgelse fokuserer udelukkende på Labyrint. Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der består af besvarelser fra unge fra: Specialiseret indsats, værkstederne og unge i individuelt kontaktperson s tilbud. Men derudover varetager Labyrint også 54 støtte til anbragte børns forældre samt ungdomssanktioner Beskrivelse af Labyrint Labyrint startede i 01 som et 4-årigt projekt i Faxe Kommune, med det formål at give en hurtigere hjælp til unge og deres familier med behov for særlig støtte. Støtten blev givet med henblik på, at den unge hurtigt vender tilbage til et almindeligt liv med familie, skole/uddannelse og fritidsinteresser. Efter mindre tilpasninger er Labyrint kørt videre og er nu en del af den almindelige drift 1. Se nedenstående beskrivelse af de indsatser og unge der danner grundlag for evalueringen: Beskrivelse af indsatser og nøgletal Specialiseret indsats 1-3 år Alle sager er visiteret af Børn og Unge via visitationsudvalget efter Indsatsen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov i samarbejde med den unge og sagsbehandler. Den unge bliver tilknyttet en fast medarbejder, der varetager al samarbejde med diverse samarbejdspartere. Den socialpædagogiske indsats er målrettet unge med følgende problematikker: - Misbrug. - Kriminalitet/domme. - Massive følelsesmæssige udfordringer. - Psykiatriske problemer. - Tidligere anbragte. - Efterværn. 1 Se bilag oprindelig projektbeskrivelse Labyrint

3 Medarbejdere og faglig baggrund: - 6 pædagoger, med særlig erfaring indenfor målgruppen. - med anden relevant baggrund, samt mange års erfaring i arbejdet med anbragte unge. - 1 sundhed/ernæringsuddannet samt erfaring med værksted/produktion målrettet unge. Teamet arbejder med: - Løsningsfokuseret tilgang med afsæt i den systemiske-psykodynamiske teori. - Relations skabende, motiverende, åben sindet og bevidstheds skabende forandringsprocesser med den unge. - Med familien og netværket omkring den unge. - Fokus på det gode liv. Antal unge i foranstaltning/forløb: Kvartalsvis gennemsnit 015: 51 unge Første kvartal 016: 56 unge Venteliste: Andet kvartal 016: 59 unge Venteliste 4 Værksteder 1-3 år Alle sager er henvist fra den unges egen sagsbehandler i Børn & Unge efter Det socialpædagogiske gruppetilbud er målrettet unge med følgende problematikker: - Mobning. - Neuropsykologiske vanskeligheder, herunder ADHD og mental retardering. - Angst. - Lavt selvværd følelsesmæssige vanskeligheder. - Medarbejdere og faglig baggrund: Den systemiske teori bygger på, at man i højere grad ser mennesker som en del af et større system. Indre konflikter afspejles i ydre konflikter. I stedet for at man fokuserer på individuelle problemer, så forstås disse i en større sammenhæng af mennesker og slægt. privatpraktiserende-id-psykoterapeut-i-fredensborg-omr%c3%a5det-hiller%c3%b8d-h%c3%b8rsholm- Helsing%C3%B8r-i-Nordsj%C3%A6lland 3

4 - 5 uddannede pædagoger. - med anden relevant baggrund samt mange års erfaring med anbragte unge. - 1 lærer. Teamet arbejder med: Et ugentligt 4 timers tilbud bestående af fire værksteder hver med en fast tilknyttet medarbejder: - Krea. - Udeliv. - Slusen (17-3 år tilbud til unge der er flyttet eller på vej til at flytte hjemmefra). - A-gruppen (tilbud til unge autister og andre unge der kan profiterer af et struktureret forløb). Antal unge i foranstaltning/forløb: Kvartalsvis gennemsnit 015: 46 unge Første kvartal 016: 41 unge Andet kvartal 016: 41 Individuelt kontaktpersons tilbud 6- år Tilbuddet inkluderer også de børn over 1 år, hvor det vurderes, at et gruppetilbud ikke er en mulighed samt handicap forløb. Det socialpædagogiske individuelle tilbud er målrettet unge med følgende problematikker: - Børn og unge hvor der er modtaget underretning om mistrivsel, sociale udfordringer, adfærdsvanskeligheder og familiære problemstillinger. - Psykosociale problemstillinger, forårsaget af omsorgssvigt arv og miljø. - Lavt selvværd og selvtillid følelsesmæssige vanskeligheder. - Unge med neuropsykologiske vanskeligheder, herunder ADHD og mental retardering. - Unge med angst. - Unge der har været udsat for mobning. - Unge med diagnoser. Medarbejdere og faglig baggrund: Medarbejderne er timelønsansatte medarbejder som løfter opgaver på 3,5-7,5 ugentlige timer pr. forløb. - Pædagoger og pædagogiske assistenter. - Lærere. - Politibetjente. - Tidligere plejemor 4

5 - En enkelt medhjælper med erfaring fra døgnregi ikke uddannet. Medarbejderne er ikke i et fast team. Teamet arbejder med: Individuelle forløb tilpasset den enkelte unges udfordringer. Antal unge i foranstaltning/forløb: Kvartalsvis gennemsnit 015: 6 unge Første kvartal 016: 1 unge Venteliste: 8 Andet kvartal: 18 Venteliste: 1 Ventelister forårsages af omfang og timeforbrug på de enkelte forløb og nedbringes i løbet af få uger. Ventelisten i. kvartal skyldes dog primært overgangen fra en type ansatte til en anden type ansatte. Denne overgang foretages for at sikre kvaliteten i indsatsen. Dataindsamling og metode Dataindsamlingen i Labyrint er foregået i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt 69 unge i alderen år over en periode på ca. 1 måneder. Den første undersøgelse resulterede i 69 besvarelser og intentionen var, at de samme 69 unge skulle besvare de samme spørgsmål ca. 1 måneder senere, for at tydeliggøre om der er sket en progression i de unges udvikling. Det var kun muligt at indsamle besvarelser for 48 af de 69 unge i anden omgang, da de unge havde fået ændret- eller stoppet indsatsen. Det vurderes stadigvæk, at der er nok materiale til at danne et repræsentativt billede, af den udvikling de unge gennemgår, mens de er tilknyttet Labyrint. Det er det standardiserede screeningsredskab, Strenghts and Difficulties Questionaire (SDQ) der er udviklet i England af Robert Goodman, der er brugt til at måle de unges personlige styrker og svagheder 3. Spørgeskemaet består af 5 spørgsmål der dækker fire problemområder og et styrkeområde: 1. Emotionelle (indadvendte) vanskeligheder.. Adfærdsvanskeligheder (udadrettet adfærd). 3. Hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder. 4. Vanskeligheder i forhold til jævnaldrende. 5. Score for sociale styrkesider. 3 Robert Goodman er manden bag SDQ og DAWBA. Han udviklede redskaberne i 1990 erne og varetager i dag vedligeholdelse og udbredelse gennem familievirksomheden Youthinmind. 5

6 Svarmulighederne til hvert spørgsmål er: passer ikke, passer delvist og passer godt. Point scoringen er fra 0-10 point, hvor laveste scoring repræsenterer den mest positive tilstand for styrkeområderne 1-4. Men for sociale styrkesider er den mest positive tilstand den højeste score. Scoringen udregnes for de fire problemområder og det enkelte styrkeområde hver for sig, og disse kan antage værdierne Høj i alt score tyder på at der skal målrettet indsats til. Højeste score er 40. Tæt på gennemsnitlig/normal : score på 0-14, Let øget : score på 15-17, Høj : score på 18-19, og Meget høj : score på Det er kontekstafhængigt, hvordan SDQ-værdierne skal fortolkes, og hvad man vil betragte som normal, let øget, høj og meget høj. For at klarificere de unge i undersøgelsen og gøre begreberne mere håndgribelige, er der udarbejdet en casebeskrivelse af en ung indenfor hver kategori 4. Center for Familie, Social & Beskæftigelse har i forbindelse med denne undersøgelse haft kontakt til Jon Arnfred, speciallæge i almen medicin og medlem af styregruppen for SDQ/Dawba 5. Dette med henblik på at få hans vurdering af, hvad det betyder, at det alene er de unge, der er blevet adspurgt i undersøgelsen. Jon Arnfred pointerer, at det er vigtigt at være opmærksom på, at de unge generelt har en tendens til at undervurderer deres egne udfordringer og ikke er i besiddelse af en høj grad af selvindsigt. De unge, der er visiteret til specielle tilbud, er ligeledes ofte mere umodne end andre unge. Derfor er det vigtigt, at fremhæve, at denne analyse hovedsageligt skal ses som et billede på de unges udvikling indenfor en 1 måneders periode set ud fra den unges egen synsvinkel. Havde andre personer været inddraget såsom: lærere, sagsbehandlere eller forældre, ville det blive en anderledes måling. Dataanalyse de unges udvikling 4 Se bilag cases illustrering af de fire kategorier 5 SDQ/DAWBA blev etableret i 014 med midler fra Trygfonden. Sekretariatets formål er at støtte videreudvikling, formidling og anvendelse af SDQ og DAWBA for alle, der arbejder med mental børnesundhed i Danmark 6

7 Nedenstående er en analyse af de svar, de unge har givet indenfor ovenstående kategorier. 100% 80% 60% 40% 0% % motionelle vanskeligheder. Emotionelle vanskeligheder 1. Adfærdsvanskeligheder. Adfærdsvanskeligheder 1. Hyperaktivitet. Hyperaktivitet 1. Vanskeligheder ift. jævnaldrende. Vanskeligheder ift. jævnaldrende 1. Sociale styrkesider. Sociale styrkesider 1. Beslastningen i hverdagen. Beslastningen i hverdagen 1. Score i alt. Score i alt Normal Let øget Høj Meget høj Emotionelle (indadvendte) vanskeligheder Formålet med spørgsmålene indenfor Emotionelle (indadvendte) vanskeligheder er at afdække tegn på depressive eller/og angstprægede reaktioner. Disse tegn rapporteres ofte mest dækkende af forældrene eller det ældre barn/den unge selv, hvorimod de kan være mindre iøjnefaldende for lærer/pædagog. Af de unge, der deltog i undersøgelsen, ligger størstedelen nemlig 73 % indenfor normal/gennemsnitlig området i anden måling. Den mest markante ændring fra første til anden måling er blandt den meget høje scoring som er faldet fra 15 % til 3 %, hvilket tyder på at der er sket en udvikling i positive retning. På trods af denne positive udvikling er det bemærkningsværdigt, at gruppen med høje vanskeligheder er steget fra 8-17 %. Adfærdsvanskeligheder (udadrettet adfærd) 7

8 Der er her tale om adfærdstræk, der betegnes som adfærdsforstyrrelse, når de er meget udtalte. Størstedelen af de adspurgte unge i anden undersøgelse (8 %) ligger indenfor en normal/gennemsnitlig score. En forhøjet score kan være et tegn på, at den unge har nogle underliggende udviklingsmæssige vanskeligheder. Det kan være dårlig begavelse eller autisme- og/eller ADHD-lignende træk. I forhold til de unge på Labyrint kan der være tegn på ADHD, da en af indikatorerne for ADHD er, at der ligeledes er en høj score i vanskeligheder ift. Jævnaldrende samt hyperaktivitet. Hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder De spørgsmål der indgår i denne score svarer til fem af nøglekriterierne for ADHD Vanskeligheder af denne karakter godt kan være til stede uden at der er tydelige tegn på hyperaktivitet. Det er ofte tilfældet især hos piger. Af de adspurgte unge havde 67 % en normal/gennemsnitlig score i anden undersøgelse, 19 % let øget score, 8 % høj score og 6 % en meget høj score. Der er sket en positiv udvikling fra første til anden måling blandt de unge med de højeste vanskeligheder, da den meget høje score er faldet fra 15 % til 6 % ligesom den høje score er faldet fra 17 % til 8 %. Vanskeligheder ift. jævnaldrende Disse spørgsmål søger at indkredse eventuelle grundlæggende vanskeligheder i forhold til at forstå og interagere med jævnaldrende. Hvis sådanne vanskeligheder er udtalte, taler man om autisme-spektrum forstyrrelser (også kaldet gennemgribende vanskeligheder). Meget høje scores ses dog også i andre sammenhænge, f.eks. ofte ved ADHD. Der er væsentlig øget sandsynlighed for en autismespektrum-problematik, hvis der ud over en høj score for relationelle vanskeligheder også forekommer en lav score for sociale styrkesider samt en meget forhøjet belastningsscore. Netop når det gælder afdækningen af en eventuel autismespektrum-forstyrrelse lider spørgeskemaer dog generelt under manglende præcision. Her er det i særlig grad nødvendigt at supplere med en direkte dialog med barnet/den unge. Igen udvikler de unge sig i en positiv retning. I anden måling har 67 % en normal/gennemsnitlig score. Ligesom høje vanskeligheder er faldet med 50 %. Sociale styrkesider Score for sociale styrkesider afspejler barnets eller den unges relationelle ressourcer. Er der samtidig en høj score for vanskeligheder i forhold til jævnaldrende, kan der være tale om meget svage grundlæggende sociale kompetencer. Her er der igen en positiv forskydning især indenfor den gruppe med største vanskeligheder. Den høje og Meget høje score er næsten faldet 50 %. 8

9 Belastningen i hverdagen I forhold til den belastning den unge selv føler, at deres udfordringer har for deres hverdag, er tendensen faldende efter 1 måneder. Et flertal af de unge 56 % befinder sig indenfor en normal/gennemsnitlig score, men 16 % har stadig en meget høj score på 16 %. Den høje score forbliver altså uændret mens de andre kategorier alle bevæger sig i en positiv retning. Score i alt Den samlede SDQ- score beregnes som summen af de fire problemområder. På trods af at de unge på Labyrint, ifølge deres egne udsagn, hovedsageligt befinder sig indenfor normal gennemsnitlig området (73 %), er den meget høje scoring steget fra 4 % i første måling til 13 % i anden måling. Den let øget scoring er derimod faldet fra 34 % til 13 %. Opsamling Samlet set er der sket en progression i udviklingen af de 48 unge, som undersøgelsen er baseret på. Indenfor de fleste kategorier, har de unge udviklet sig efter 1 måneder. Især ift. belastningen i hverdagen oplever de unge, at deres udfordringer har en stor indflydelse på deres hverdag. Ligeledes forekommer den højeste score for den meget høje kategori indenfor vanskeligheder ift. jævnaldrende. Men den meget høje score er faldende indenfor de fleste kategorier, så der er sket en progression, selv om det dog skal nævnes at den meget høje score stadig ligger på 13 % i den samlede score. Størstedelen af de unge befinder sig indenfor en normal/gennemsnitlig score. Men kategorierne kan være misvisende uden at skele til de cases, der giver eksempler på en ung indenfor hver kategori. Undersøgelsen viser, at det er de unge med mange udfordringer der arbejdes med på Labyrint, men som før nævnt er det ligeledes unge, der har ringe selvindsigt. Derfor er det vigtigt at pointere, at det er de unges eget syn på deres vanskeligheder undersøgelsen afdækker. Herefter kan det være interessant for de fagpersoner, der arbejder med de unge til daglig at gå i dialog med de unge omkring deres svar på spørgeskemaerne. Ligesom det vil være relevant for fagpersonerne at se på, om indsatsen medfører en reduktion af den enkeltes unge vanskeligheder og fokusere på scores i det enkelte forløb og ikke så meget på kategorier. Det kan ud fra ovenstående analyse konkluderes, at det går i den rigtige retning for langt de fleste af de unge, der er med i et forløb på Labyrint. Det vil dog være interessant yderligere at være i stand til at redegøre for, hvilke indsatser der medfører den største progression for de unge og hvorfor. Samtidig er det relevant overveje, hvilke indsatser der skal udvikles for at endnu flere unge oplever at deres vanskeligheder reduceres. 9