Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Transkript

1 Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

2 Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal virkelighed?

3 Der er mange aktører omkring patienten i de borgernære sundhedstilbud

4 Kommunerne har fået en betydelig rolle i sundhedsvæsenet Kommunalreformen flyttede sundhedsopgaver til kommunerne Centralisering af sygehusene modsvares af borgernære sundhedstilbud, som kan løfte en stor del af opgaverne Øget fokus på rehabilitering, hvor indsatsen leveres på tværs af sundheds-, social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet

5 Varetagelse af sundhedsindsatser i kommunerne Kommunale medarbejdere varetager mange sundhedsindsatser, både lægeforbeholdte og ikke-lægeforbeholdte Indsatserne varetages af både sundhedspersoner og ikke andre faggrupper Hjemmesygeplejen varetager flere og mere komplekse sygeplejeopgaver, som er lægeforbeholdte - Eksempler på dette er iv-behandling, sondeernæring, ilt-behandling

6 Den ældre medicinske patient - definition Den ældre medicinske patient er karakteriseret ved høj alder og typisk flere af nedenstående faktorer - Svær sygdom - Flere samtidige sygdomme (komorbiditet) - Nedsat funktionsniveau fysisk og/eller cerebralt - Begrænset egenomsorgskapacitet - Multimedicinering (polyfarmaci) - Behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse 6

7 Sundhedsfaglig indsats ved kronisk sygdom Diagnostik, herunder for multisygdom, følgetilstande mv. Sundhedsfremme og forebyggelse Behandling, rehabilitering og palliation Opfølgning Støtte til egenomsorg og egenbehandling bl.a. via patientuddannelse Kommunerne har en vigtig rolle her

8 Fokus på kvalitet og patientsikkerhed LEON princippet er et grundlæggende princip Arbejdet i de borgernære sundhedstilbud kræver særlige kompetencer hos involverede sundhedspersoner Der etableres graduerede tilbud afhængigt af patienternes behov Patienterne inddrages i planlægning af egne forløb og af sundhedsvæsenet generelt Der sikres læring af utilsigtede hændelser

9 Der er mange samarbejdsparter Patienterne har ofte samtidige forløb i flere sektorer De kommunale medarbejdere er oftest dem, som er tættest på patienten og deres hverdagsliv. Den praktiserende læge er tovholderen, som har det samlede overblik over patientens helbredstilstand Mange patienter behandles ambulant i sygehusvæsenet samtidig med forløb hos almen praksis og i kommunen

10 Den praktiserende læges rolle Tovholder - har et samlet overblik over patientens helbredstilstand Primær behandler - Varetager størstedelen af henvendelserne uden viderehenvisning Gatekeeper - Henviser til det øvrige sundhedsvæsen

11 Samarbejde med læger er nødvendigt Kommunerne varetager mange behandlingsopgaver, som er ordineret af læger i almen praksis, i speciallægepraksis eller på sygehus Kommunerne ansætter kun i helt særlige tilfælde selv læger til at varetage behandlingsopgaver, fx til lægelig stofmisbrugsbehandling Kommunerne har behov for lægernes viden om deres patienter og om sygdomme generelt - Fx ved henvisning til forebyggelsestilbud

12 Kvalitet i akutfunktioner Tilgængelig 24/7 Varetages primært af sygeplejersker med minimum to års relevant erhvervserfaring Ansvar og samarbejde følger gældende lovgivning, herunder om delegation Tilknyttet læge til rådgivning og til udarbejdelse af generiske rammedelegationer

13 Behandlingsansvar Den praktiserende læge har altid det overordnede behandlingsansvar, når en patient er udskrevet fra sygehus I særlige tilfælde kan sygehuset have behandlingsansvaret for en konkret behandling Vagtlæger, praktiserende speciallæger m.fl. har ansvaret for den behandling, som de selv ordinerer. De kommunale medarbejdere skal vide, hvem der har behandlingsansvaret for den konkrete patient, og hvem de skal kontakte omkring behandlingen

14 Gensidig rådgivning De kommunale sundhedstilbud har behov for at kunne få rådgivning og vejledning fra øvrige sektorer - i konkrete patientforløb - i generelle emner Tilsvarende kan almen praksis og sygehuse have behov for rådgivning og vejledning fra kommunens medarbejdere om fx sociale forhold

15 De nye sundhedsaftaler Bedre samarbejde i det borgernære sundhedsvæsen Større sammenhæng ved samtidige forløb i flere sektorer Ligestilling mellem somatik og psykiatri Inddragelse af borgere/patienter Fleksibel brug af sundhedsvæsenets ressourcer 15

16 Behandling og pleje - nyt indsatsområde Formål - Behandlings- og plejeforløb til borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, hvor indsatsen leveres på tværs af kommuner, praksissektor og sygehuse samtidigt Der skal være opmærksomhed på: At aftalen beskriver en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere (både sundhedsfaglige og ikke-sundhedsfaglige), når de udfører lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), fx ved medicingivning i eget hjem, på plejecentre eller på psykiatriske bosteder

17 Konklusion: En udfordring for kommunerne Mange patientforløb kræver samarbejde på tværs af sektorer og forvaltninger Der er behov for at tænke i nye metoder og arbejdsgange i forhold til at løse opgaverne med udgangspunkt i borgerens hverdagsliv Der er behov for et kompetenceløft med fokus på både kvalitet og patientsikkerhed

18 Tak for ordet