side 1 Symfoniorkestrets instrumenter Overskrift
|
|
- Klaus Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 side 1 Symfoniorkestrets instrumenter Overskrift
2 side 2 Her ser du se en tegning af hele symfoniorkestret. På tegningen er instrumenterne delt op i familier: strygerfamilien, træblæserfamilien, messingblæserfamilien og slagtøjsfamilien. I denne brochure kan du læse om de enkelte familier og deres instrumenter.
3 Indhold: Plakat 02 Strygerfamilien 05 Violin 06 Bratsch 07 Cello 08 Kontrabas 09 Træblæserfamilien 10 Tværfløjte 11 Obo 12 Klarinet 13 Fagot 14 Messingblæserfamilien 15 Trompet 16 Horn 17 Basun 18 Tuba 19 Slagtøjsfamilien 20 Harpe 24 CD indhold 25
4 Til læreren Dette materiale er målrettet undervisningen i indskolingen. Det består af en beskrivelse af de enkelte instrumentgrupper og instrumenter, opgaveark til eleverne samt en cd med musikeksempler. Musikeksemplerne er indspillet af musikere fra Aalborg Symfoniorkester og er børnesange eller folkemelodier, som spilles solo af de enkelte instrumenter. På den måde kan børnene høre den rene klang af instrumentet uden at skulle dechifrere lyden i et stort klangbillede, hvor hele orkestret spiller. Der henvises til yderligere musikeksempler på hjemmesiden med de enkelte instrumenter, som man så kan anskaffe eller låne på biblioteket. Materialet er tænkt som et udgangspunkt en introduktion til at træde ind i den klassiske musiks univers. Man kan vælge at gå systematisk til værks at gennemgå de enkelte instrumentgrupper og instrumenter i rækkefølge eller man kan plukke i materialet efter ønske og behov. Et par anbefalinger: - Lav et længerevarende forløb for eleverne (et nyt instrument om ugen) - Sørg for at have både lyd- og billedeksempler klar - Lad dem selv lave et orkester af de forhåndenværende instrumenter - Hav en plakat med orkestret hængende i klasselokalet - Lav mapper til børnene med instrumentpræsentationen Aalborg Symfoniorkesters hjemmeside for børn kan med fordel bruges i undervisningen. Den finder du her: På hjemmesiden bor orkestrets maskot, Chopingo. Han guider børnene rundt, fortæller hver måned en ny historie, og han har sin helt egen brevkasse. Man kan læse om orkestret og instrumenterne, og der er links til såvel musikeksempler som til sjove musikspil for børn. Aalborg Symfoniorkester afholder hvert år en mængde koncerter for børn. Der er skolekoncerter, familiekoncerter og julekoncerter. Du kan finde oplysninger om koncerterne på hjemmesiden. Har du spørgsmål eller gode ideer, er du altid velkommen til at kontakte orkestrets pædagogiske medarbejder. God fornøjelse! Aalborg Symfoniorkester Mette Storgård Jensen msj@aalborgsymfoni.dk Læs om Chopingos oplevelser, hør instrumenterne og meget meget mere på
5 side 5 Strygerfamilien Her kan du se de fire strygeinstrumenter: violin, bratsch (også kaldet viola), cello og kontrabas. Det hedder et strygeinstrument, fordi man stryger på strengene med en bue. fåretarme, som er omvundet med sølv eller stål. Der er også musikere, som bruger strenge, der kun er lavet af stål eller af et syntetisk materiale. Alle strygeinstrumenterne har fire strenge (nogle kontrabasser har dog fem), som er spændt ud mellem strengeholderen og stemmeskruerne. Strengene har forskellig tykkelse. De tyndeste strenge giver den lyseste tone, og de tykke strenge giver dybere toner. Stemmeskruerne kan man dreje på, så tonens højde ændres. Det er det, man kalder at stemme instrumentet. Strengene sidder hen over en såkaldt stol. Ved siden af stolen er der to f-huller, så lyden kan komme ud af instrumentet. Nede i selve kassen står stemmestokken, som overfører svingningerne fra dækket til bagsiden af instrumentet, når man spiller. Den er ikke fastgjort men står i spænd mellem for- og bagside. Buen er lavet af træ, og så sidder der nogle lyse hår på, som bliver spændt. Disse hår stammer fra en hests hale. For at buen bedre kan få fat i strengen og skabe lyden, gnider man hårene med harpiks Når man stryger med buen på strengene (arco) opstår der svingninger, som giver lyden. Man kan også knipse på strengene. Så hedder det pizzicato. Alle strygeinstrumenterne laves også i børnestørrelse. Et vokseninstruments størrelse kaldes 1/1, og så bliver de ellers mindre og mindre: ¾, ½, ¼, 1/10, 1/16 - ja helt ned til 1/32 violiner kan man få. I gamle dage var strengene lavet af kattetarme, som man havde strakt, tørret og snoet. Sådan er det ikke mere. Nu bruger man
6 side 6 Violin Violinen er det mindste instrument i strygerfamilien med de højeste toner. De fire strenge er stemt i kvinter (fem toner mellem hver streng) og har tonerne (nævnt oppefra): E, A, D og G. Ligesom bratschen hviler violinen på venstre skulder og holdes fast ved, at man lægger hagen på hagebrættet. Nogle musikere bruger en skulderstøtte for ikke at få spændinger i skulder og arm. I symfoniorkestret er der både første- og andenvioliner. De spiller på samme slags instrumenter, men de noder, de spiller, er forskellige. Førsteviolinerne spiller for det meste de højeste toner og har meget tit melodien, mens andenviolinerne spiller en mellemstemme lidt ligesom bratscherne. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 21 violinister (11 førsteviolinister og 10 andenviolinister).
7 side 7 Bratsch (Viola) Bratschen er violinens storesøster. Den er lidt større og kraftigere bygget, og så er den stemt en kvint dybere end violinen. Det betyder, at bratschens fire strenge er (nævnt oppefra): A, D, G og C. Man spiller på bratschen på samme måde som violinen. Bratschens rolle i orkestret er ofte ligesom andenviolinen at spille mellemstemmer at binde bassen sammen med melodien. Det er en meget vigtig rolle og uden den, ville musikken virke tynd og usammenhængende. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 7 bratschister.
8 side 8 Cello Celloen er endnu større end både violin og bratsch den er så stor, at man ikke kan have den under hagen. Man sidder på en stol og har celloen mellem benene. Der er en pind, der går ned i gulvet og støtter celloen, så musikeren ikke skal sidde og bære den. Celloens strenge er de samme som bratschens, de ligger bare en oktav (otte toner) dybere (nævnt oppefra): A, D, G og C. I symfoniorkestret fungerer celloen både som basfunktion, men ligeså tit kan man høre dem spille melodi. Celloen har en varm smuk tone og et stort toneomfang. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 6 cellister.
9 side 9 Kontrabas Kontrabassen er det største instrument i strygerfamilien. Den er faktisk omkring 2 meter! og så har den de dybeste toner. Enten står man op og spiller eller sidder på en høj taburet. Kontrabassen er anderledes end de andre strygeinstrumenter, idet den er stemt i kvarter (fire toner mellem hver streng). Tonerne er (nævnt oppefra): G, D, A og E. Man kan også få femstrengede basser, hvor man kan komme helt ned på det dybe C. Kontrabassen fungerer som hele orkestrets bas fundamentet i det musikalske hus. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 4 kontrabassister.
10 side 10 Træblæserfamilien På et blæserinstrument skaber man toner ved at blæse i instrumentet. Det gælder både for træ- og messingblæserne. Der er dog forskellige måder at blæse på, afhængigt af hvordan instrumentet er bygget. Her kan du se symfoniorkestrets træblæsere: tværfløjte, obo, klarinet og fagot. Det hedder træblæsere, fordi alle disse instrumenter i gamle dage var lavet af træ.
11 side 11 Oprindeligt var tværfløjten lavet af træ, og det er derfor, den hører til træblæserfamilien. Nu om dag laves den af sølv, af guld eller sommetider endda af platin eller kulfiber. Tværfløjten er i tre dele: hovedstykket (hvor hullet, man blæser i er placeret), kropstykket (hvor de fleste af klapperne sidder) og fodstykket (hvor der også sidder et par klapper). Som navnet antyder holder man tværfløjten på tværs af kroppen, når man spiller, i modsætning til f.eks. blokfløjten. For at få lyd ud af fløjten skal man blæse hen over blæsehullet ligesom når man blæser i en flaske. Derved spaltes luftstrømmen, og der dannes toner. Ved at lukke klapperne, kan man ændre tonehøjden. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 3 fløjtenister. Tværfløjte Tværfløjten har en lys og luftig klang og bruges meget ofte til at spille melodi. En endnu højere tone får man på piccolofløjten, som er en lille tværfløjte. Den klinger en oktav (otte toner) højere end tværfløjten og har en meget gennemtrængende lyd.
12 side 12 Obo Obo Engelskhorn Oboen er et blæserinstrument med dobbeltrørblad ligesom fagotten. Det betyder, at man blæser gennem to tynde stykker bambus, der er samlet forneden. Når man blæser gennem dem, sender det vibrationer ned gennem røret, og lyden og klangen bliver skabt. Ligesom på de øvrige træblæserinstrumenter ændrer man tonehøjden ved at åbne og lukke klapperne. Selve instrumentet er lavet af træ og har en meget klar og fin tone. Derfor bruger man den til at stemme efter i orkestret. Oboen har en slank og smuk klang, og den bruges ofte til at spille melodi i orkestret. Det er et meget lille hul, oboisten skal blæse igennem. Derfor bruger de ikke meget luft og kan spille en meget lang melodi uden at trække vejret. Det er anstrengende at spille obo, fordi hullet er så lille, så trykket bliver meget stort (komprimeret). Oboen er i familie med engelsk hornet, som dog er større og klinger en kvint (fem toner) dybere end oboen. Den er ikke helt så anstrengende at spille på som oboen, fordi man skal bruge mere luft, og det derfor ikke bliver så komprimeret. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 3 oboister.
13 side 13 Klarinet B-klarinet Klarinetten er ligesom oboen lavet af mørkt træ, men har i forhold til obo og fagot et enkelt rørblad. Det betyder, at man sætter et enkelt tyndt slebet bambusblad fast på selve mundstykket. Når musikeren blæser i mundstykket, opstår der vibrationer mellem bladet og mundstykket, og der kommer lyd. Ligesom de øvrige træblæserinstrumenter ændres tonehøjden på klarinetten ved at åbne og lukke klapperne. Klarinetten har et meget stort toneomfang: man kan spille meget dybt og meget højt. Der er også mange muligheder for at ændre klangen: det kan lyde varmt og blødt men også skingert og vredt. Det kan således bruges på rigtig mange måder i orkestret. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 3 klarinettister. Der findes flere forskellige typer klarinetter. Den almindeligste er en såkaldt B-klarinet. Es-klarinetten er den mindste med den højeste tone, mens basklarinetten kan spille de dybeste toner. Basklarinetten ligner ikke de andre klarinetter så meget. Den er dobbelt så lang og har et tragtformet stykke forneden ligesom en saxofon. Basklarinet
14 side 14 Fagot Fagotten er det største og dybeste instrument i træblæserfamilien. Den har ligesom oboen et dobbelt rørbladssystem. Det betyder, at man blæser gennem to tynde stykker bambus, der er bundet sammen forneden. Bladet bliver sat fast i et s-formet metalstykke, som fører vibrationerne ind i selve fagotten. Fagotten er lavet af træ og den er foldet sammen, så den ikke fylder så meget. Hvis man ikke gør det, er den nemlig 2½ meter lang! Fagotten bliver mest brugt som akkompagnerende basinstrument i symfoniorkestret. Det betyder, at den spiller en stemme, der understøtter melodi og mellemstemme altså fungerer som en del af fundamentet i orkestret. Der findes en lille fagot en fagottino. Den bliver næsten kun brugt af børn, fordi den er så lille, at det er nemmere for dem at lære at spille på den. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 3 fagottister. Kontrafagot Den store kontrafagot bruger man dog i symfoniorkestret. Den er fire gange så lang som den almindelige fagot! og kan godt lyde lidt ligesom en færge, der tuder. Fagot
15 side 15 Messingblæserfamilien Her kan du se de fire messingblæserinstrumenter trækbasun, tuba, trompet og horn. De er alle sammen mere eller mindre lavet af et langt messingrør, som er blevet snoet sammen, så man nemmere kan holde på det. For at få toner ud af instrumenterne skal man blæse luft gennem næsten lukkede læber (lidt ligesom at sige som en humlebi) ind i mundstykket. Vibrationerne herfra skaber lyden i instrumentet. Når man strammer eller slapper læberne (embouchure), ændres tonehøjden udfra det, der hedder overtonerækken.
16 side 16 Trompet Trompeten er det mindste messingblæseinstrument, og det, der klinger højest har de lyseste toner. I gamle dage blev trompeten mest brugt som signalinstrument - til at spille fanfarer og sende signaler med, når man var i krig, men efterhånden blev det udviklet til et egentlig musikinstrument. I orkestret bruges det meget til at spille melodi. Man kan ændre tonens højde dels ved embouchuren og dels ved at trykke ned på de tre ventiler, der sidder på instrumentet. Når man trykker på dem, forlænges trompetens rør, og tonen bliver dybere. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 3 trompetister.
17 side 17 Horn De allerførste horn var lavet af horn fra en ko heraf navnet. Hornet kaldes nu også for valdhorn. Det betyder skovhorn. Før i tiden blev det nemlig brugt, når man gik på jagt. Da man udviklede messinghornet, kunne man endnu ikke lave de ventiler, som man bruger til at spille kromatik med. Kromatik betyder, at man kan spille opadgående og nedadgående skalaer (tonetrapper), hvor hvert trin er ½ tone. På den måde kan man spille samtlige 12 toner i tonesystemet. Før kunne man kun spille de toner, som hornet naturligt havde det vil sige de overtoner, hornet af natur havde. Hvis musikken skiftede toneart, var man altså nødt til at skifte til et horn, der havde tonerne i den nye toneart. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 4 hornister. Nu kan man så ændre tonehøjden ved at bruge ventilerne ligesom på en trompet eller tuba. Hornets toner kommer ud af en stor tragt. Her stikker musikeren ofte sin hånd ind. Derved kan han finjustere tonen med hånden. Man kan også sætte en dæmper på. Man kan spille meget smukke melodier på horn, men det bruges også til mellemstemmer.
18 side 18 Trækbasun Trombonen kaldes også for trækbasun, fordi man ændrer tonehøjden ved at bevæge trækbøjlen frem og tilbage. Basunisten holder instrumentet i venstre hånd, og trækker bøjlen frem og tilbage med højre. Basunen har ingen ventiler, som de andre messingblæsere, så basunisten må lære at mærke, hvor de forskellige toner ligger. Basunisterne bruger også embouchuren, ligesom de øvrige blæsere gør det for at ændre tonerne. Det betyder, at de ændrer på læbernes form og placering. Der findes både altbasuner, tenorbasuner og basbasuner. Basbasunen er den med de allerdybeste toner og har en ekstra bøjle, som gør, at den klinger dybere end de andre. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 3 basunister.
19 side 19 Tuba Tubaen er det største instrument i messingfamilien med de allerdybeste toner. Den er meget stor, og tubaisten er nødt til at sidde ned, når hun spiller, med tubaen på skødet. Tubaen har ventiler, ligesom trompeten, hvor tonehøjden kan ændres. Tonerne kommer ud af en kæmpe lydtragt, som forstærker lyden. I Aalborg Symfoniorkester er der ansat 1 tubaist. Tubaen bruges i symfoniorkesteret for det meste som basinstrument - ligesom kontrabasserne men man kan faktisk også spille fine og lette melodier på den.
20 side 20 Slagtøjsfamilien Symfoniorkesteret har en hel masse slagtøjsinstrumenter. Deres rolle er at understøtte musikkens rytme og ofte at skabe en særlig effekt, når der er brug for det. Her kan du se nogle af slagtøjsinstrumenterne: Paukerne er de store suppegryder. De er lavet af kobber, og skindet er enten lavet af kalveskind eller plastik. Slagtøjsspilleren slår på dem med nogle køller med filthoved, og klangen er dyb og blød.
21 side 21 Der er oftest fire pauker i symfoniorkesteret. Man kan stemme dem ved hjælp af de pedaler, der er forneden. Hvis tonearten skifter, skal man ofte stemme paukerne om under koncerten. Derfor ser man sommetider paukisten lægge øret helt ned til pauken for at kunne høre tonen, uden at det forstyrrer musikken. Stortrommen bruges ligesom lilletrommen både i marchorkestre, bands og i symfoniorkestre. Det er, som navnet siger det, den største af trommerne i orkestret. Den er hængt op på et stativ, så den kan vippes. Slagtøjsspilleren slår med en stor filtkølle på den ene side, mens han dæmper klangen med hånden på den anden. På den måde kan han både spille lange, store, varme toner og mere korte og hårde.
22 side 22 Lilletrommen er en af de mest brugte trommer den bruges også i garder og bands. Den er for det meste lavet af messing. På undersiden er der spændt en række metalfjedre ud (seiding). Når man spiller på trommen sættes denne seiding i svingninger og rører det underste trommeskind. På den måde opstår den meget karakteristiske lyd. Man spiller på lilletrommen med trommestikker af træ. Klokkespil, vibrafon, marimba og xylofon ligner hinanden rigtig meget. Deres stave af forskellig længde er sat op på samme måde som tangenterne på et klaver, og man spiller med køller ligesom på mange af de andre slagtøjsinstrumenter. Klokkespillets og vibrafonens stave er lavet af metal, og marimbaens og xylofonens er af træ. Køllerne, man bruger, kan være lavet af gummi, plastik og træ. Man vælger kølle afhængigt af hvilken lyd, man vil have frem.
23 side 23 Rørklokkerne er metalrør i forskellig længde, der er hængt op i et stativ. Man slår på dem foroven med en kølle enten af filt eller af træ. Der findes rigtig mange andre slagtøjsinstrumenter, som orkestretsslagtøjsspillere skal kunne spille på: gong, triangel, tamburin og claves er blot nogle af dem. Der er ansat 3 slagtøjsspillere i Aalborg Symfoniorkester. Bækken er runde metalplader, der er lavet af en blanding af tin og kobber. Man holder fast i dem i en læderstrop i midten og slår dem mod hinanden. Det giver en meget voldsom effekt, når slagtøjsspilleren slår de to bækken hårdt sammen, men de kan også spille svagt.
24 side 24 Harpe Harpen er ikke rigtig med i nogen af de andre familier. Den er lidt for sig selv. Det er et af de største instrumenter i symfoniorkestret, men dets klang og lyd er ikke særlig kraftig. Den er ligesom strygerne et strengeinstrument, men her er strengene spændt ud over en ramme. Der er 47 strenge på en harpe! Harpen er bygget på samme måde som et klaver, men der er ingen tangenter at trykke på. I stedet knipser harpenisten på strengen. Lyden bliver forstærket af ressonanskassen, som er en del af harpens ramme. Der er ansat 1 harpenist i Aalborg Symfoniorkester. Harpens pedaler: Forneden har harpen 7 pedaler en for hver tone i skalaen. Dem bruger man, når man skal skifte toneart. Man kan ændre tonerne ½ tone op og ½ tone ned. Når der er 47 strenge, der skal stemmes, kan det godt tage lang tid. Strengene er meget følsomme overfor ændringer i temperaturen og luftfugtigheden, så harpenisten har altid brug for god tid inden en koncert eller en prøve for at få stemt sit instrument. Man kan både spille melodi og akkorder på harpen, og så kan man lave flotte glissandoer, hvor harpenisten trækker fingeren henover alle strengene i en lang, hurtig bevægelse.
25 side 25 CD indhold 1. Violin Marken er mejet 2. Bratsch I skovens dybe stille ro 3. Cello Nu falmer skoven trindt om land 4. Kontrabas Mester Jacob 5. Piccolofløjte Ritsj, Ratsj 6. Tværfløjte På en grøn, grøn bakketop 7. Obo I skoven skulle være gilde 8. Engelsk horn Nu falmer skoven trindt om land 9. Es-klarinet Den lille Ole 10. B-klarinet I en kælder sort som kul 11. Basklarinet Mester Jacob 12. Fagot Kom, maj, du søde milde 13. Kontrafagot Mester Jacob 14. Horn Skønjomfruen går i enge 15. Trompet Højt på en gren en krage 16. Trombone Ole sad på en knold og sang 17. Tuba Der bor en bager 18. Harpe I skovens dybe stille ro 19. Pauker Mester Jacob 20. Triangel 21. Lilletromme 22. Bækken 23. Stortromme 24. Xylofon Jeg har fanget mig en myg 25. Rørklokker Drømte mig en drøm i nat
26 side 26
27 side 27
28 Layout: Heidi Jacobsen
Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna
Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn
Læs mereSymfoniorkestrets instrumenter
Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan
Læs mereSymfoniorkestrets verden
Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?
Læs mereSønderjyllands Symfoniorkester
Sønderjyllands Symfoniorkester Elevmateriale Tema 2018 : Magiske Mozart Vi præsent erer vores i nstrumente r - et musikforløb for 4. klasser www.sdjsymfoni.dk / info@sdjsymfoni.dk 1 Indhold Vi spiller
Læs mereLyddannelse. Elevopgaver
NATUR & TEKNO- LOGI Elevopgaver For at I kan finde frem til den helt rigtige lyd på jeres instrument, når I begynder at bygge, er det en god idé at forstå, hvad I kan gøre for at ændre lyden. Der er mange
Læs mereMUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt
MUSIK PÅ TVÆRS UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt Musik på Tværs Elevlyt Indhold Gnomus...3 Tuileries...5 Bydlo...7 Kyllingernes dans i æggeskallerne fra Udstillingsbilleder 1...9 Kyllingernes dans i æggeskallerne
Læs mereMusikforløb for 4. klasse
Sønderjyllands Symfoniorkester Musikforløb for 4. klasse TEMA 2019: Carl Nielsen eller... Carl Nielsen-illustrationer tegnet af Kasper Lundsfryd ELEVMATERIALE Om Carl Nielsen Carl Nielsen, dansk komponist,
Læs mereDmitrij Sjostakovitj:
Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,
Læs mereMUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Lærervejledning til Elevlyt
MUSIK PÅ TVÆRS UDSTILLINGSBILLEDER Lærervejledning til Elevlyt Indhold Om lytteopgaver... 3 Gnomus...4 Tuileries...6 Bydlo...8 Kyllingernes dans i æggeskallerne fra Udstillingsbilleder 1...10 Kyllingernes
Læs mereByggevejledning. Baggrund lærer
HÅNDVÆRK & DESIGN Baggrund lærer Musikinstrumenter kan bygges på de mest utrolige måder. Der er ikke nogen begrænsninger...og dog. Fysikkens grundregler og materialernes egenskaber skal tages med i betragtning.
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereMusik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n
Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare
Læs mereStrygere (strings) Strygere har fire strenge, de stryges med en bue eller knipses med fingrene (pizzicato)
s. 1 Strengeinstrumenter Strygere (strings) Strygere har fire strenge, de stryges med en bue eller knipses med fingrene (pizzicato) Violin Bratsch (viola) Cello Kontrabas Violinbue Guitarinstrumenter Spansk
Læs mereLe Sacre du Printemps
Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en
Læs mereDet Klingende Museum. på besøg i musikkens verden
Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke
Læs mereValg af materialer. Baggrund lærer
HÅNDVÆRK & DESIGN Baggrund lærer Inden I går i gang med at bygge, kan det være en god idé at undersøge materialernes egenskaber, deres vægt, hårdhed, elasticitet og klang. I kan samle sten på stranden
Læs mereMUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt
MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereLyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev
NATUR & TEKNO- LOGI Baggrund lærer-elev Hvad er lyd? Lyd er længdebølger i luften. Længdebølger vil sige, at vibrationen sker på langs ad bevægelsesretningen. Hvis vi hænger en trappefjeder op i nogle
Læs mereIld & vand. Billeder og historier i musikken
Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms
Læs mereMusikstafetten med Danmarks Underholdningsorkester og Tante Musika LÆRERVEJLEDNING VIDEO 1 INSTRUMENTERNE Musikstafetten, Video 1: Instrumenterne Kære
Musikstafetten med Danmarks Underholdningsorkester og Tante Musika LÆRERVEJLEDNING VIDEO 1 INSTRUMENTERNE Musikstafetten, Video 1: Instrumenterne Kære musiklærer! I Video 1 møder børnene Danmarks Underholdningsorkester
Læs mereINFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015
INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester
Læs mereBaggrund lærer-elev De fire instrumentkategorier
lærer-elev MUSIK Når vi i dette undervisningsmateriale taler om, tænker vi på et helt bestemt system til at ordne instrumenter efter. Systemet blev opfundet af de to musiketnologer Curt Sachs og Erich
Læs mereBeethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,
Læs mereC a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger
C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereEroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet
Læs mereNANAZA PERCUSSION DUO
NANAZA PERCUSSION DUO Jorden rundt i 45 minutter Koncert for mellemtrinnet I denne sæson kommer Nanaza Percussion Duo og spiller skolekoncert for mellemtrinnet. Med fascinerende energi, smittende spilleglæde
Læs mereAnderledes Uge på Musikskolen
Anderledes Uge på Musikskolen Vær med når musikskolen laver Anderledes Uge fra den 9.-17 marts. Der er ikke almindelig undervisning i denne uge. Til gengæld sker der en masse andre spændende aktiviteter
Læs mereIND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver
musik skolen IND I MUSIKKEN Det ku være sjovt at lære at spille... Ja og du kan sagtens lære det 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereMusiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010
Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da
Læs mereMusikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!
Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2013/14
i kalvehallen KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2013/14 Erhvervslivet skriger på kreative mennesker. Dem laver vi på Musikskolen. Har du ikke din egen tværfløjte, kan du leje en på musikskolen. Undervisningsskoler
Læs mereLyd, HiFi og Musik. Lyd
Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i
Læs mereSymfomagisk mimeri. Forberedelsesmateriale skolekoncert med Aarhus Symfoniorkester september Før koncerten. William Tell - lyt, læs og tegn
Symfomagisk mimeri Forberedelsesmateriale skolekoncert med Aarhus Symfoniorkester september 2018 Indhold Før koncerten William Tell - lyt, læs og tegn Polka - lyt og mim Superman - se, lyt og tegn Svanesøen
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereVELKOMMEN TIL MUSIKKENS FANTASTISKE VERDEN
VELKOMMEN TIL MUSIKKENS FANTASTISKE VERDEN Vallensbæk Musikskole Årsprogram 2019/2020 2 Vallensbæk Musikskole Årsprogram 2019/2020 Vallensbæk Musikskole byder alle velkommen til musikkens fantastiske verden
Læs mereBlæsere i sammenspil Ole Skou 11-03-2013 side 1 Blæsere i sammenspil. Indledning... 1 Overtoner - naturtoner... 2
Blæsere i sammenspil Ole Skou 11-03-2013 side 1 Blæsere i sammenspil. Indledning.... 1 Overtoner - naturtoner... 2 Messing blæsere... 3 Grebstabel for ventil blæsere (noteret):... 3 Messingblæseres særheder
Læs mereMusikundervisning efter skolen på skolen
Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal
Læs mereVADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM
VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM På Vadgård Skole bliver der truttet, trompetteret og taget godt imod skolens nye tilbud om at give elever gratis undervisning i messinginstrumenter i samarbejde med Gladsaxe
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereProces med DR Radiosymfoniorkestret 2008
Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester
Læs mereKoncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Komponisten Poul Ruders Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre orkestret spille et musikværk, der hedder Concerto in
Læs mereI KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2015/16
I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2015/16 Det er aldrig for sent at starte. Musikskolen tilbyder undervisning for børn og unge 0-25 år. Korsager Skole Sokkelundlille Børnekulturhus Brønshøj
Læs mereSymfoniorkester i skolen. Hvordan omdanner man en folkeskole til et symfoniorkester?
Hvordan omdanner man en folkeskole til et symfoniorkester? Idéen opstår: Ved en Spil Dansk-debataften med temaet Musikken ind i skolen Skal et samarbejdsprojekt ml. en musikskole og folkeskole fungere,
Læs mereMUSIK I MIDDELALDEREN
MUSIK I MIDDELALDEREN Musik i middelalderen Middelalderens musikhistorie strækker sig fra år 600 til 1500 e. Kr. og danner på fl ere områder grundlag for den vestlige musikkultur. Den kristne kirke var
Læs mereInstrumentbygning til rum
HÅNDVÆRK & DESIGN Elevopgave Lav jeres eget blæseinstrument Udvælg selv nogle materialer og find et sted på skolen, som kan bruges til at lave et blæseinstrument Hvilke steder egner sig? Hvorfor? Kornet
Læs mereVELKOMMEN TIL MUSIKKENS FANTASTISKE VERDEN
VELKOMMEN TIL MUSIKKENS FANTASTISKE VERDEN Vallensbæk Musikskole Årsprogram 2018/2019 2 Vallensbæk Musikskole Årsprogram 2018/2019 VALLENSBÆK MUSIKSKOLE BYDER ALLE VELKOMMEN TIL MUSIKKENS FANTASTISKE VERDEN
Læs mereVELKOMMEN TIL MUSIKKENS VERDEN
1 VELKOMMEN TIL MUSIKKENS VERDEN ALLE KAN LÆRE AT SPILLE MUSIK! VALLENSBÆK MUSIKSKOLE ÅRSPROGRAM - 2017 / 2018 2 3 VELKOMMEN TIL MUSIKKENS VERDEN Vi vil meget gerne byde dig indenfor i musikkens forunderlige
Læs mereMusik i farver. Fra renæssancens klangunivers. Af Ture Bergstrøm. Vokalpolyfoniens tid
Musik i farver. Fra renæssancens klangunivers. Af Ture Bergstrøm Vokalpolyfoniens tid Selv om renæssancemusikken har sin kreds af interesserede udøvere og tilhørere, har den ikke formået at slå igennem
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereSuzukiviolin - suzukibratsch
Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på www.suzukielev.dk 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning
Læs mereHorsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN
Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Velkommen i Horsens Musikskole år 2011-2012 Musik er fællesskab. Jørn Steffensen, Musikskoleleder I musikskolen lærer du at spille og synge
Læs mereMUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK
PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER
Læs mereDe fleste mennesker kan fortælle
Slå dørene op til musikken Musik Fra indskoling til ungdomsuddannelser: Ensembler og orkestre i Region Midtjylland tilbyder klassiske musikoplevelser til mange forskellige aldersklasser. Tilbuddene er
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af musikken ved at tegne associativt, mens de lytter til Nu letter en kontrabas. De bliver på denne måde fortrolige med
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereKlassisk musik og eventyr
Klassisk musik og eventyr Forberedelsesmateriale til 1. og 2.klasse instrumenttegninger Udstillingsbilleder af Mussorgskij Aarhus Symfoniorkester maj 2018 Indhold Om klassisk musik... elevark 1 Lyt lyt
Læs mereOhn Dohn Dehn Brass Band
Ohn Dohn Dehn Brass Band Koncert for indskolingen Der bliver spillet op til fantasien, når Ohn Dohn Dehn Brass Band vender op og ned på rim og remser og lader dem indgå i en grov blanding af New Orleans
Læs mereI KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2016/17
I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2016/17 Det er aldrig for sent at starte. Musikskolen tilbyder undervisning for børn og unge 0-25 år. Sokkelundlille Børnekulturhus Utterslev Skole Korsager
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereGrundlæggende lydtekniker kursus
Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereDyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns.
Dyrenes Karneval Kære elev Lige om lidt skal du til koncert i DR Koncerthuset i København. Orkestret du skal høre, hedder DR Underholdningsorkestret. Og de glæder sig til at spille for dig. Musikken du
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Indskoling Instrumentkendskab Musikoplevelse Aktiv lytning Brug før / efter skolekoncert med SAXOFONKVARTETTEN SAXOPATHS LMS aktiviteter er støttet af
Læs mereMusikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014
Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereIndledning... 1 Overtoner - naturtoner... 2
Blæsere i sammenspil Ole Skou 26-08-2010 side 1 Blæsere i sammenspil. På sidste side finder du en video der demonstrer Chase-leg. Div. andre video demoer er under udarbejdelse Indledning.... 1 Overtoner
Læs mereVindblæs. Musikskole. Program
Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Indskoling Musikoplevelse Instrumentkendskab Klangarbejde Association Brug før / efter skolekoncert med KRØYER & WINDING LMS aktiviteter er støttet af
Læs mereInstrumentbygger workshop. - vejledning til lærere og pædagoger
Instrumentbygger workshop - vejledning til lærere og pædagoger Introduktion: At bygge sine egne musikinstrumenter åbner for nye oplevelser og erkendelser af musik og lyd. Der findes allerede et væld af
Læs mereVelkommen til Ensemble Storstrøms sæson
Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson 2018 2019. Sæsonens fem kammermusikprogrammer viser tilsammen den store bredde i ensemblets musikalske udtryk. Det er programmer med alle farverne på ensemblets
Læs mereFredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet
Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet En verden fuld af musik Musikskolen handler ikke
Læs meregiv dit barn en gave for livet
Spillelyst giv dit barn en gave for livet Musik er sundt for sjælen Alle ved hvad musik kan gøre ved os. Den kan gøre os glade, den kan få os til at gyse, den kan vække minder, den kan få os til at danse,
Læs mereSymfoniorkesteret. dets historie og instrumenter. Gymnasieskolen / musik
onisen Symfoniorkesteret dets historie og instrumenter Gymnasieskolen / musik Kolofon Redaktion: Lisbet Torp, Ture Bergstrøm og Ulla Hahn Ranmar Tekst. Grafik: Korrektur: Copyright: Ulla Hahn Ranmar Bogdan
Læs mereMussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester
Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereWorkshop-tilbud 31/10 & 1/11
Workshop-tilbud 31/10 & 1/11 Vi glæder os til at se jer til workshops! Den 31. okt. og 1. nov. 2017 er særlige dage i musikskolen. Vi har nemlig skemafrie dage for at få plads til forskellige tværgående
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereLyre. Hedeby Lyren og Baden Wurtenberg Lyren
Lyre Lyren findes i adskillige variationer og inddeles i forskellige typer og grupperinger, som jeg ikke skal komme nærmere ind på. Men fælles for dem alle er, at de består af en lydkasse også kaldet korpus,
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs mereMusik i Tide skolekoncerter 2012-13
Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental
Læs mereSkoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole
Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereAnsøgning om midler til projekt: Musikløft et samarbejde mellem Måløvhøj Skole og Ballerup Musikskole
Formand Peter Als Børne-og Skoleudvalget Ansøgning om midler til projekt: Musikløft et samarbejde mellem Måløvhøj Skole og Ballerup Musikskole Vi fremsender hermed ansøgning til Børne-og Skoleudvalget
Læs mereI KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2017/18
I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2017/18 Det er aldrig for sent at starte. Musikskolen tilbyder undervisning for børn og unge 0-25 år. Korsager Skole Sokkelundlille Børnekulturhus Brønshøj
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereSprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter
Se, syng, lyt, læs Se Syng Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Trin 1: Se på billederne. Brug billederne uden tekst. Du kan selvfølgelig også bruge bogen med teksterne, f.eks. hvis man sidder med
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL NATUR/TEKNOLOGI Mellemtrinnet FIGURA ENSEMBLE Fire Basser Musikforståelse Instrumentkendskab Perspektivering Undersøgelse Brug før / efter skolekoncert med
Læs mereVelkommen til Den Kreative Skole
Velkommen til Den Kreative Skole Jeg vil gerne byde velkommen til Den Kreative Skoles nye sæson 2018/2019. Vi vil hermed præsentere en bred palet af tilbud til den enkelte elev med mulighed for individuel
Læs mereRhapsodie norvégienne No 1.
Sil-sammen-Serie Play-together-Series 5 arts Johan Svendsen Rhasodie norvégienne No 1. Arranged by Arne Dich For strings and woodwinds in almost any combination 1. lute 1. oboe 1. clarinet in Eb 1. clarinet
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mereMusik, matematik og forholdsregler
MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven
Læs mereGMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10. Kære forældre og elever.
GMnyt 2 Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10 Kære forældre og elever. Jeg håber I er kommet godt i gang med sæsonen i Musikskolen, og at I trives hos os. GMnyt er vores nyhedsbrev, som vi
Læs mereI KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2018/19
I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2018/19 Det er aldrig for sent at starte. Musikskolen tilbyder undervisning for børn og unge 0-25 år. Korsager Skole Sokkelundlille Børnekulturhus Brønshøj
Læs mere