Fængselsfunktionæren MANGE CELLER STÅR TOMME I øjeblikket HENRIK DAM VIL HJÆLPE. DIREKTØREN LOVER EN ÅBEN LEDERPROCEs.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 2014-15. MANGE CELLER STÅR TOMME I øjeblikket HENRIK DAM VIL HJÆLPE. DIREKTØREN LOVER EN ÅBEN LEDERPROCEs."

Transkript

1 nr 12/1 DEC/jan MANGE CELLER STÅR TOMME I øjeblikket HENRIK DAM VIL HJÆLPE VOLDSRAMTE BETJENTE DIREKTØREN LOVER EN ÅBEN LEDERPROCEs

2 Leder indhold Har Kriminalforsorgen genopfundet jerntæppet mellem øst og vest? Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Mens fængsler og arresthuse har været fyldte øst for Storebælt, har der været god plads vest for bæltet i år. Der er for eksempel overfyldt i Københavns Fængsler. Samtidig har der været halvtomt i mange arresthuse i Jylland og på Fyn for eksempel i Odense og Aalborg. Der har faktisk været så få fanger, at Kriminalforsorgen har lukket over 300 pladser. Arresthusene i Assens, Hjørring og Holstebro er lukket ned. Det samme er flere fængselsafdelinger. Det virker lidt som om, at Kriminalforsorgen har besluttet sig for at genoprette jerntæppet mellem øst og vest. For hvorfor bliver der ikke flyttet flere fanger fra de overfyldte østdanske institutioner over til de vestdanske, hvor der er bedre plads? Det giver ikke mening, at københavnerne kæmper med overbelæg, når man nærmest tørster efter fanger i Jylland. Vi har trods alt bygget en bro over Storebælt. Det skaber frustrationer og frustrationerne bliver ikke mindre af, at medarbejderne savner information om deres situation. Åbner deres arbejdsplads igen? Og i givet fald hvornår? Jeg ved godt, at det pludselige fald i fangetallet er uventet, men derfor bør man ikke ty til hovsaløsninger. Der mangler langt bedre landsdækkende styring af Kriminalforsorgens kapacitet og personalebehov. Lige nu virker styringen tilfældig og med store konsekvenser for den enkelte medarbejder. Og medarbejderne har ret til ordentlige varsler, før de bliver flyttet fra sted til sted. Vi er mennesker ikke legoklodser, som med et snuptag kan flyttes fra den ene ende af landet til den anden. Nok er det positivt, at der er blevet bedre plads på mange fængselsgange, men derfor behøver Kriminalforsorgen ikke at vende tilbage til betonkommunisme 25 år efter murens fald For medarbejderne har det stor betydning, når deres tjenestested pludselig lukker, og de sendes andre steder hen i landet i nogle tilfælde meget langt fra deres bopæl. Så kære kriminalforsorg det kan I gøre bedre. Bevis det nu. God jul og godt nytår til alle! fængselspladser lukket i år 5 Medarbejdere må rejse på tværs af landet 6 Ny lov skal hjælpe voldsramte fængselsbetjente 8 Kort nyt 10 Ombudsmanden roser Arresthuset i Svendborg 12 Direktøren lover en åben lederproces 14 Fængselsbetjente rykker ind i Sjælsmark Kaserne 16 Vestjyske lyspunkter i en krisetid 18 Jubilærer 20 Celler med udsigt 22 And eller steg? Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Nicolai Perjesi, Andreas Graae, Søren Gregersen, René Larsen Forsidefoto: Statsfængslet ved Horserød 2 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan 2015 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan

3 tomme celler 340 fængselspladser lukket i år Belægget er faldet markant i Kriminalforsorgen. Det har medført stribevis af lukninger af pladser i arresthuse og åbne fængsler. Af Andreas Graae Lukket på grund af fangemangel. Sådan et skilt kan man i øjeblikket hænge på porten i flere arresthuse. For efter i årevis at have været proppet til bristepunktet, står cellerne pludselig gabende tomme. Det gennemsnitlige belæg i Kriminalforsorgen er faldet fra 98 procent i 2011 til 94 procent i år. Et fald på fire procentpoint. Dermed har Kriminalforsorgen allerede indfriet målsætningen med den politiske aftale for , hvor målet var at nå 94 procent i Grunden til at det er gået hurtigere end planlagt, er, at tilstrømningen af nye fanger har været mindre end forventet. Det gennemsnitlige antal fanger er faldet med 239 personer fra til per dag fra 2011 til procent Det gennemsnitlige belæg i Kriminalforsorgen Belægget er faldet markant de seneste år. Kilde: Kriminalforsorgen. Note: Tal for 2014 er belægningen i årets første 11 måneder. Samtidig er Kriminalforsorgen som led i flerårsaftalen ved at udvide kapaciteten for at mindske presset på institutionerne. Det ser altså ud til, at man har overvurderet kapacitetsbehovet. Særligt i arresthusene er der sket et stort fald. Her lå belægget på 98,6 procent i 2011, mens det i 2014 ligger på 93,9 procent i årets første 11 måneder. Konsekvensen er, at 340 pladser er lukket heraf 202 åbne pladser og 138 arrestpladser. Det har betydet, at hele huse har måttet lukke ned. Det gælder arresthusene i Assens, Hjørring og Holstebro. Desuden er der lukket pladser andre steder blandt andet i de åbne fængsler på Kærshovedgård, Kragskovhede og i Sønder Omme. Ifølge kontorchef Jørgen Pedersen i direktoratets Ressourcestyringskontor er Kriminalforsorgen i øjeblikket ramt af både en overkapacitet og en geografisk skævvridning af belægget. Kort fortalt har der simpelt hen været flere pladser, end der har været behov for i 2014, særligt i nogle områder af landet. Derfor justerer vi løbende kapaciteten til behovet. Herudover er der konstateret skimmelsvamp i Arresthuset i Holstebro, hvilket har haft en væsentlig betydning for beslutningen om at lukke dette arresthus midlertidigt, siger Jørgen Pedersen. Kontorchefen forventer, at arresthusene i Assens og Hjørring forbliver lukkede indtil medio Arresthuset i Holstebro genåbner muligvis til marts Medarbejdere må rejse på tværs af landet Lukninger af arresthuse og fængselsafdelinger skaber stor utryghed for personalet. Af Andreas Graae Det er frustrerende, når man ikke ved, om ens arbejdsplads åbner igen. Det siger formanden for arresthusene på Fyn og i Syd- og Sønderjylland, Allan Kjær, til den aktuelle kapacitetssituation i Kriminalforsorgen. Overkapaciteten betyder, at arresthuse og fængselsafdelinger er lukket ned og medarbejderne sendt til andre tjenestesteder. Medarbejdere, som er glade for deres arbejdsplads, har pludselig fået revet gulvtæppet væk under sig. Det skaber stor usikkerhed om deres arbejdsmæssige fremtid, siger han. Mange af disse medarbejdere har måttet rejse langt for at finde arbejde i andre institutioner. Og oven i den lange transporttid kommer, at det ikke altid er lige populært blandt personalet i disse institutioner pludselig at få tilført ekstra arbejdskraft. De andre huse betaler jo også en pris for det her. De er ofte nødt til at sende deres egne folk på tvangsafspadsering, så de mister råderetten over deres opsparede timer, siger Allan KJær. Genåbning af pladser Hen mod slutningen af året er belægget dog begyndt at stige igen. Det har betydet genåbning af de nedlukkede pladser med få dages varsel. For eksempel i Esbjerg, hvor man fra den ene dag til den anden genåbnede 15 pladser. Allan Kjær forstår imidlertid ikke, hvorfor der har skullet så mange lukninger til. Det er som om, det skal gøre ondt, før det kan gøre godt. Vi skal helst op på et belæg over 100 procent, før der sker noget. Det gør, at vi føler, vi betaler prisen to gange først når vi har overbelæg, og bagefter, når vi bliver lukket ned på grund af fald i belægget. Det hænger ikke sammen, at nogle huse har overbelæg, mens andre står tomme, siger han. Personale savner information Det billede kan tillidsmanden i det åbne fængsel Kærshovedgård, Jens Højbjerg Petersen, godt genkende. Kærshovedgård er det åbne fængsel, som har været hårdest ramt af lukninger, da hele 60 åbne pladser er midlertidigt lukket. Samtidig har fængslet ændret status fra kortidsafsoningsfængsel til almindeligt fængsel, hvilket har øget tilstrømningen af indsatte. Hvor mærkeligt det end lyder, har vi faktisk kørt med overbelæg hele efteråret. Vi har lige pludselig måttet køre fanger til Statsfængslet i Møgelkær, fordi vi med de 60 nedlukkede pladser nu kun har modtagelsen og den almindelige fællesskabsafdeling til rådighed. Det giver samtidig en masse uro, fordi alle fanger skal være på den samme afdeling så får de negativt stærke hurtigt magten, siger han. Flere har påtaget sig arbejde, som ligger langt fra deres bopæl. For eksempel har flere i en periode været i Grønland. Også han er frustreret over uvisheden, og hvad han ser som manglende kommunikation fra direktoratets side i forhold til, hvad der skal ske med fængslet. På fagbladets forespørgsel oplyser direktoratet, at der ikke er fastlagt en genåbningsdato for de 60 midlertidigt lukkede pladser på Kærshovedgård. Det er utroligt frustrerende for personalet, at vi ikke kan få at vide, hvad der sker. Indtil videre har vi klaret det personalemæssige ved at flytte poster til Fængslet i Nørre Snede og udstationeret folk i omkringliggende arresthuse. Desuden har flere af os med mange timer selvfølgelig afspadseret men hvad gør vi, når alle timer er afviklet? Vi kan jo ikke blive ved med at afspadsere fra nu af til evigheden? siger Jens Højbjerg Petersen. Også de åbne fængsler på Kragskovhede, i Sønder Omme, Renbæk og Horserød har lukket afdelinger. HR-chef: Vi ved, at det berør personalet dybt I Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser HR-chef Marianne Fæster Nielsen, at der har været afholdt samtaler med de berørte medarbejdere, hvor deres ønsker til midlertidige placeringer er blevet drøftet. Ønskerne er blevet imødekommet i det omfang, det har været muligt. Og jeg kan sige, at vi i direktoratet er meget opmærksomme på, at det berør medarbejderne dybt, når deres arbejdsplads lukkes i en periode, siger hun. Hun er glad for, at medarbejderne har været fleksible i forbindelse med lukningerne: Flere har påtaget sig arbejde, som ligger langt fra deres bopæl. For eksempel har flere medarbejdere i en periode været i Grønland. Andre arbejder midlertidigt i øvrige dele af landet, herunder også i IO-afdelinger og på pensioner. Endelig kan HR-chefen afsløre, at man i øjeblikket arbejder på en samlet plan for de personalemæssige indsatser og muligheder, der er behov for, når det er nødvendigt at regulere kapaciteten. Det sker i et tværfagligt samarbejde med inddragelse af de fire områdekontorer og Fængselsforbundets repræsentanter. Desuden vil vi selvfølgelig inddrage ledelserne i de berørte huse både med hensyn til dialog om løsninger og øget information, siger Marianne Fæster Nielsen. 4 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan 2015 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan

4 chikane i fritiden Ny lov skal hjælpe voldsramte fængselsbetjente Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) vil hjælpe medarbejdere, som bliver udsat for vold og trusler i fritiden: De skal vide, at de ikke står alene. At de har en arbejdsgiver, som har ansvar for at gøre noget ved problemet, siger han til fagbladet. Af Søren Gregersen Regeringen skærper arbejdsmiljøloven efter flere eksempler på vold mod offentligt ansatte i fritiden. Fra 1. januar 2015 udvides loven, så den også gælder arbejdsrelateret vold i fritiden. Bedre registrering Ministeren peger også på, at loven vil styrke registreringen af vold. Det er noget, der er behov for i Kriminalforsorgen. Fængselsforbundets undersøgelse viste nemlig, at der er betydelige mørketal på området i Kriminalforsorgen. 87 procent af de betjente, som har været udsat for chikane, siger, at de har undladt at indberette det. De mange skjulte voldstilfælde er et problem, mener ministeren: Mange fængselsbetjente har med hårdkogte mennesker at gøre. De skal ikke føle, at de står alene med problemet, hvis de bliver overfaldet. Derfor er det vigtigt, at det kommer frem i lyset, så vi får et mere korrekt billede. Henrik Dam Kristensen peger desuden på, at der er afsat 15 millioner kroner til forebyggelsespakker i fængslerne. Regeringen har desuden afsat 15 millioner kroner årligt til en særlig tilsynsindsats i forhold til arbejdspladser, hvor ansatte er særligt udsatte for psykisk nedslidning som følge af vold, trusler og høje følelsesmæssige krav for eksempel fængsler og bosteder. Ministeren har inden sin politiske karriere både arbejdet som skoleleder og postbud. Har han selv prøvet at blive chikaneret på grund af sit arbejde? Nej, det har jeg ikke. Der har nok været en irriterende hund engang i mellem, men ellers ikke, siger han med et smil på læben. Beskæftigelsesministeriet forventer, at loven vedtages i slutningen af året. Derefter bliver det op til Kriminalforsorgen at udmønte loven i konkrete initiativer. Hver tredje fængselsbetjent er blevet chikaneret af indsatte i deres fritid. Kilde: Fængselsforbundets chikaneundersøgelse. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen er klar i mælet, når han skal forklare baggrunden for loven: Det hører ingen steder hjemme, at fængselsbetjente, parkeringsvagter og skolelærere oplever chikane i fritiden. Det vil vi nu gøre noget ved, siger han. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes fængselsbetjente som det første eksempel på en faggruppe, der udsættes for chikane. Politikerne er altså opmærksomme på, at der er tale om en væsentlig problemstilling i Kriminalforsorgen. Dette underbygges af, at hver tredje fængselsbetjent oplyser, at de har oplevet chikane i fritiden i Fængselsforbundets spørgeskemaundersøgelse sidste år. Lovforslaget indfører en ny bestemmelse i lov om arbejdsmiljø, som gælder arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Det vil betyde, at man vil kunne pålægge arbejdsgivere pligt til at forebygge vold uden for arbejdstiden. Desuden vil loven give beskæftigelsesministeren adgang til at fastsætte nærmere regler for, hvad arbejdsgiveren konkret skal gøre for sine ansatte. Lovforslaget lægger op til, at arbejdsgiveren for det første skal vurdere risikoen for vold. For det andet: fastlægge retningslinjer for at håndtere volden. Og for det tredje: følge op på volden, når det sker for eksempel ved at hjælpe med politianmeldelse og skåne den chikaneramte i arbejdstiden. For Henrik Dam Kristensen handler det i høj grad om at sende et signal til arbejdsgiverne om, at de har et ansvar for at passe på deres ansatte hele døgnet. De har ansat et menneske til at varetage en opgave. Så skal de også sikre, at dette menneske ikke udsættes for vold og chikane på grund af arbejdet. Og det gælder både i arbejdstiden og i fritiden, siger ministeren. Hver tredje fængselsbetjent er blevet chikaneret i fritiden Vold og trusler uden for tjenesten er et udbredt problem for landets fængselsbetjente. I Fængselsforbundets undersøgelse sidste efterår svarede 34 procent ja til, at de er blevet chikaneret i deres fritid. Og problemet er voksende: 38 procent tilkendegav, at der er kommet flere chikaner i forhold til tidligere. Chikanerne foregår som regel i form af verbale overfald. For eksempel skriver et medlem på denne måde i undersøgelsen: Jeg var ude at gå en tur med min familie og mødte en indsat, der genkendte mig. Han råbte ad mig med alle de skældsord, der findes. Mine børn var bange for, at han skulle overfalde mig. Mange medlemmer beretter om lignende oplevelser i undersøgelsen. Ord som tilråb, ukvemsord, spyt og skældsord går igen i de over 500 kommentarer til undersøgelsen. Der er også betjente, som oplever decideret voldelige overfald: Han tager fat oven på hovedet af mig og går bag om ryggen, samtidig med at han holder fast i mit hoved. Han vil brække halsen på mig, skriver et medlem. Endelig er der mange, som oplever andre former for chikane. Eksempelvis er der en del medlemmer, som har været udsat for hærværk i deres hjem eller fået ødelagt deres bil eller cykel. Chikane er også vold: I lovforslaget benyttes ordet vold både for fysisk vold og for trusler og anden krænkende adfærd. 6 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan 2015

5 kort nyt FERIEPENGE TAGES OP AF ØSTRE LANDSRET Husker I feriepengesagen? Det er den sag, som Fængselsforbundet har kæmpet for 230 tidligere tjenestemænd, som blev snydt for feriepenge, da de blev afskediget på grund af dårligt helbred. Nu er der nyt i sagen: Den er nemlig yderligere forsinket. Sagen mod Moderniseringsstyrelsen bliver taget op i Østre Landsret til december i Til den tid er det seks år siden, at en EU-dom slog fast, at afskedigede tjenestemænd har ret til deres optjente feriepenge. NY RINGMUR HVEM SKAL VÆRE ÅRETS KOLLEGA? Som annonceret på Facebook og vores hjemmeside, kårer vi som noget nyt Årets kollega. Men vi har brug for medlemmernes hjælp til at finde frem til den rette kandidat, inden december er omme. Så har du en kollega på din afdeling, som har gjort en særlig indsats for sammenholdet i årets løb, så skynd dig at skrive det til os. I indstillingen til Årets kollega i 2014 skal du begrunde, hvorfor lige netop denne kollega fortjener særlig anerkendelse for sit arbejde. Beskriv gerne konkrete episoder, hvor din kollega har vist sig specielt loyal, omsorgsfuld, positiv, kreativ, professionel eller lignende. Og husk at oplyse navn, tjenestested og kontaktinfo på dig selv og din kandidat. Send din indstilling til senest tirsdag den 16. december. Så vil en dommerkomité fra forbundskontoret gennemgå begrundelserne og kåre årets kollega for Vi sætter et gavekort på højkant. MIN A-KASSE FYLDER 100 ÅR OG ER STADIG I VOKSEALDEREN Det begyndte med nogle telemontører på Lolland Falster i 1914, som besluttede sig for at stå sammen mod arbejdsløshed. Landets fængselsbetjentene kom med 70 år senere. A-kassens navn var nu Statstjenestemændenes og Telefonstandens A-kasse. Siden skiftede navnet til Min A-kasse. Og ved årsskiftet vokser a-kassen sig endnu større, når den fusionerer med Business Danmark. Dermed øges medlemstallet fra til medlemmer. Tillykke med de 100 år! Efter 80 år med den gamle ringmur har Anstalten ved Herstedvester indviet en ny mur. Den er 725 meter lang og 5 meter høj. Regningen lyder på 20 millioner kroner, men så er den også udsmykket med kunst. PERSONALENYT FRA FALSTER 44 Så mange år er Fængselsforbundets medlemmer i gennemsnit. Ja, det hører nok under kategorien ligegyldig info, men nu ved I det. Kriminalforsorgens nuværende sikkerhedschef, Michael Gjørup, er konstitueret som inspektør i det kommende fængsel på Falster. FORBUD MOD DANNEBROG? RINGEN ER SLUTTET Tom Thomasen, som har været fængselsbetjent ved Københavns Fængsler igennem 37 år, har netop udgivet sin krimidebut Ringen er sluttet på forlaget Historia. Bogen er skrevet efter inspiration fra Tom Thomasens arbejde som fængselsbetjent. Krimien handler om vaneforbryderen Ib, som sidder inde igen. Han er blevet narret, og han er vred. På flugt fra fængslet sætter han sig for at finde ud af, hvem der har stukket ham. På sin vej møder han to hælerkonger, som involverer ham i nye forbrydelser, der alle styres af en hemmelig bagmand... Så afslører vi ikke mere. 8 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan 2015 VETERANFORENING FOR SYGDOMSRAMTE Tidligere fængselsbetjent på Herstedvester, Per Hilkøb, har taget et godt initiativ. Han har nemlig stiftet en forening for medarbejdere, som har forladt Kriminalforsorgen på grund af en arbejdsskade. Han peger på, at der mangler et sted for PTSD-ramte betjente. Det vil den nye veteranforening gøre noget ved. Er det rigtigt, at de indsatte ikke må sætte Dannebrog op i Statsfængslet ved Horserød? Det spørgsmål har Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, stillet til justitsministeren. Mette Frederiksen svarer både ja og nej. Det er rigtigt, at de indsatte ikke må sætte rød-hvide farver op overalt, men de må gerne sætte Dannebrog op på deres opslagstavle. Ministeren mener blandt andet, at det kan sende uheldige signaler, hvis cellevinduerne i fængslet er dækket af nationalflag af forskellig herkomst. Velunderrettede kilder oplyser, at fængslet også har et fint flag på stang, som stilles foran de indsattes dør, når de har fødselsdag uanset hvor de stammer fra. FANGEKUNST PÅ RÅDHUSET I november var der en stor kunstudstilling med værker fra indsatte på Københavns Rådhus. Kunsten giver de indsatte mulighed for at udtrykke sig på en anden måde. At sige ting, som kan være svære at udtrykke mundtligt og skriftligt, sagde Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann, ved åbningen af udstillingen. Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan

6 tilsynsbesøg Ombudsmanden roser arresthuset i Svendborg I har rigtig godt fat i relationsarbejdet. Sådan lød budskabet fra Folketingets Ombudsmand, da han besøgte Arresthuset i Svendborg. Af Søren Gregersen Ombudsmanden tager løbende rundt og kontrollerer forholdene i Kriminalforsorgens institutioner. I begyndelsen af november var turen kommet til Arresthuset i Svendborg. Og hvis personalet i det sydfynske arresthus på forhånd havde været bekymret for at blive kigget over skulderen af borgernes vagthund, kunne de slappe af efter besøget. Ombudsmanden var nemlig tilfreds med det, han så. Det er godt at se bliv ved med det, lød det flere gange fra ombudsmandens folk, som roste personalet for at have rigtigt godt fat i relationsarbejdet og for at behandle de indsatte med værdighed og respekt. Så selvom man er et lille arresthus, kan man altså godt have en høj faglighed. Ombudsmanden bygger sin konklusion på observationer under inspektionen og på et omfattende materiale om arresthuset, som han havde udbedt sig før besøget. Materialet omfattede blandt andet statistik for magtanvendelser, selvmordsforsøg, fritidstilbud og klager. Eksempelvis havde han bedt om at se fem eksempler på klager fra indsatte. Det ønske kunne arresthuset dog ikke indfri. Personalet kunne kun grave fire frem. Meldt sin ankomst Arresthuset var godt klar over, at ombudsmanden ville komme på besøg, men til trods for det havde personalet hverken malet, ryddet op eller gjort andre ting for at få arresthuset til at ligne en mønsterinstitution. Det kunne ellers være en nærliggende tanke, men det afviser arrestforvarer Søren Tolderlund prompte, da fagbladet spørger om det. Arresthuset så ud, som det altid gør. Det kan jeg sige med sindsro. I øvrigt ved folkene fra ombudsmanden også, hvad de skal lede efter. Så hvis der er problemer, skal de nok finde det. Arrestforvareren mener ganske enkelt, at den positive kritik bunder i personalets gode arbejde: Det er deres fortjeneste, siger han. Overvagtmester Henrik Christiansen er enig: Vi har en god kultur her i Svendborg. Vi vil godt de indsatte. Jeg tror, det betyder, at de indsatte føler, at de bliver set og hørt, siger han. Godt relationsarbejde Også fængselsbetjent Lars Corneliussen bekræfter, at arresthuset lægger meget vægt på relationsarbejdet. Et arbejde som betyder, at der er meget få magtanvendelser i arresthuset. Han peger på, at indsatte og ansatte godt kan være uenige, men meningsforskellene udvikler sig sjældent til konflikter. Det er svært at svine en fængselsbetjent til, som man normalt har et godt forhold til, siger Lars Corneliussen. Arresthuset arbejder bevidst med at opbygge gode relationer til de indsatte. Personalet taler med de indsatte og forsøger at tage hånd om deres problemer. Det er vigtigt, at de føler, at der bliver lyttet til dem. Kommer der mange indsatte på en gang, kan det dog være svært at få relationsarbejdet til at fungere. Det opdagede man, da arresthuset for nogle år siden åbnede efter at have været midlertidigt lukket. Da vi startede op igen og fik 22 indsatte på en gang, havde vi mange konfrontationer med de indsatte, fordi vi ikke have mulighed for at lave den gradvise integration til dagligdagen i arresthuset. Det er nemmere, når man står over for en enkelt eller to, siger Lars Corneliussen. Overlap mellem vagter En af de konkrete ting, som ombudsmanden hæftede sig ved under inspektionen, var, at arresthuset arbejder fokuseret på at fremstå som en enig personalegruppe over for de indsatte. Der må ikke være forskel på reglerne, alt efter hvilken betjent man taler med. For at styrke dette arbejde har arresthuset indført et skema, som samler informationer om de forskellige indsatte. Skemaet skaber overblik over, hvad personalet aftaler med de indsatte. Når der er vagtskifte, kan nye betjente se, hvad der er blevet aftalt tidligere på dagen. Det betyder, at vi får afstemt, hvad vi gør som gruppe. Det mente ombudsmanden, gav god mening, siger Søren Tolderlund. Ombudsmanden var også glad for arresthusets besøgsrum, misbrugsbehandlingsrum og skole. På undervisningsområdet bruger arresthuset en importmodel, hvor underviserne kommer udefra. De indsatte kan for eksempel gå i gang med et VUC-forløb. Og hvis de ikke bliver færdige med forløbet, kan de fortsætte andre steder i landet. Og det kommer ikke til at stå i papirerne, at VUC-forløbet er foregået i et arresthus, bemærker Henrik Christiansen. Gammel bygning Der var dog en væsentlig ting, som ombudsmanden ikke var tilfreds med, og det var den over 100 år gamle bygning, som ikke er tidsvarende længere. Domhuset, som ligger ved siden af, flytter dog, så måske kan denne bygning overtages af arresthuset. Ombudsmanden kom også med nogle anbefalinger til arresthuset. Blandt andet foreslår han, at husordenen oversættes til andre sprog, og at arresthuset udarbejder en vejledning omkring håndtering af selvmordsforsøg. Men det ændrer ikke ved, at ombudsmandens samlede indtryk var positivt. Vi har fået bekræftet, at vi har en god arbejdsplads, hvor ordentlighed og respekt er i fokus. Det tjener både samfund, indsatte og personale bedst, siger Søren Tolderlund. Vi har en god kultur her i Svendborg. Vi vil godt de indsatte. Jeg tror, det betyder, at de indsatte føler, at de bliver set og hørt, siger overvagtmester Henrik Christiansen. 10 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan 2015

7 lederdag Direktøren lover en åben lederproces På Fængselsforbundets lederdag tilkendegav Kriminalforsorgens direktør, at han vil inddrage medarbejderne i den kommende lederkabale: Processen vil ikke komme som en tyv om natten, sagde Johan Reimann blandt andet til de 150 tilhørere. Af Søren Gregersen Er jeg stadig leder om et år? Det spørgsmål rumsterer nok i hovedet på mange af Kriminalforsorgens ledere. Reorganiseringen af institutionerne omfatter nemlig også en reform, som vil skære ned i antallet af ledere. I store institutioner vil der fremover kun være to ledelseslag og i de små kun ét ledelseslag. Og muligvis vil der slet ikke være en egentlig leder i de små arresthuse. For sent med kystbanen Johan Reimann kom også ind på fremtidens krav til lederne. Der bliver behov for at tænke anderledes og have mere fokus på ledelse end på administration, understregede han: Jeg siger ikke, at Kriminalforsorgens ledere er dårlige i dag, men vi vil gerne løse opgaverne bedre. Det er vigtigt, at den nye ledelse understøtter målet med den nye organisation. Det er en kompleks opgave at bringe mennesker sikkert videre. Det kræver samarbejde mellem flere aktører: Det svarer til, når jeg tager på arbejde hver morgen. Det er fuldstændigt ligegyldigt, om det er bussen, kystbanen eller metroen, som ikke kører. Resultatet er det samme: Jeg kommer for sent på arbejde, sagde han. Direktøren åbnede samtidig for i højere grad at tiltrække medarbejdere udefra. For eksempel fra politiet. Kim Østerbye forventer dog ikke, at der pludselig står en kø af politibetjente og hærofficerer klar til at overtage lederstillingerne i Kriminalforsorgen. Især ikke hvis de nuværende ledere formår at efteruddanne sig og sørge for, at de stadig er de bedste i stillingen. Til sidst rundede Lederforeningens formand, Flemming Solberg, dagen af. Han håbede, at de 150 ledere var blevet klogere på reorganiseringsprocessen. HVAD SIGER DU TIL REORGANISERINGEN? Den konkrete udmøntning af ledelsesreformen er dog ikke på plads endnu. Derfor gik Kriminalforsorgens direktør ikke i detaljer på Fængselsforbundets lederdag den 10. november i personalehuset i Nyborg. Der er stadig lang vej til, at lederprocessen ude i institutionerne for alvor går i gang. Altså stolelegen, hvor man finder ud af, hvem der skal beklæde hvilke lederstillinger fremover. Vi begynder at implementere den nye struktur henover sommeren næste år. Det bliver en åben proces. Det kommer ikke som en tyv om natten. Og det bliver ikke bare stanget ud som et diktat. Derfor skal I ikke bekymre jer så meget endnu, men giv gerne indspark til jeres områdeledelse, sagde Johan Reimann. Så selvom den nye organisation træder fuldt i kraft 6. maj 2015, vil alle brikker ikke være på plads på dette tidspunkt. Der kommer til at være en overgangsfase med en hybridorganisation, fortalte direktøren. Men inden året er omme, skulle processen være færdig. Og når 2015 slutter, vil direktøren ikke høre mere om reorganisering, bebudede han. Det kommer til at koste stillinger Mens direktøren altså var tilbageholdende om ledernes fremtid, var Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, mere specifik. På lederdagen lagde han ikke skjul på, at reorganiseringen kommer til at koste lederstillinger, og at mange vil blive omplacereret. Ved omstruktureringer af denne karakter er der meget vide regler for, hvad man forstår ved at tilbyde medarbejderne en passende stilling i forhold til tidligere. Man kan sige, at der nemt kommer til at være rigtig mange bogstaver i ordet passende. Det kan vi desværre ikke få til at gå væk. Formanden pegede også på, at der vil være nogle, som kommer til at flytte tjenestested geografisk. Omvendt understregede han, at der ikke vil være nogen, som vil komme til at gå ned i løn eller miste deres job, og at Fængselsforbundet vil hjælpe alle med at få en så god aftale som muligt. SPØRGSMÅL FRA SALEN OG SVAR FRA DIREKTØREN Er det ikke et ret stort krav at stille, at lederne både skal rumme deres egen usikkerhed og kommunikere videre til medarbejderne? Jo, det er et stort krav. Men man bliver nødt til at rumme begge aspekter. Jeg lover dog at behandle alle ordentligt. Er det en idé at bruge aftrædelsesordninger?: Min erfaringer er, at det er en dårlig løsning at tilbyde aftrædelsesordninger. Det skaber ikke et godt arbejdsmiljø. Det er også en dyr løsning at betale raske og arbejdsduelige mennesker i tre år, uden at de laver noget. Der kan dog være undtagelser. Hvad med fratrædelsesordninger for ældre medarbejdere?: Ja, det kan man gøre. Vi sætter nok ikke generelle regler op, men det kan være noget, vi gør individuelt. Hvordan ser det ud med avancementsmuligheder for det uniformerede personale?: Jeg ser gerne, at det handler om bedste mand til jobbet. Så er det lige meget, om man er fængselsbetjent eller kommer udefra for eksempel fra politiet eller hæren. Nu har vi i øvrigt lige ansat en fængselsbetjent som chef til det nye fængsel på Falster. Hvornår kommer de indsatte til at mærke den nye organisation?: Det gør de fra 6. maj, men det bliver nok trinvist. Hvad er forskellen mellem ledere og fagspecialister?: En leder tager sig af alle ledelsesaspekter; han eller hun er både faglig leder, personaleleder, ressourceleder og strategisk leder. En fagspecialist kan godt tage sig af faglig ledelse, men ikke alle fire ledelsesaspekter på en gang. Hvad sker der, hvis vi får en Venstre-regering? Jeg tror ikke, at det kommer til at ændre noget. Men det kan selvfølgelig være, at du kommer til at grine af mig om et år. Kenneth Grill, afdelingsleder, Statsfængslet på Kragskovhede: Jeg tror meget på reorganiseringen, men indtil videre er tingene kommet snigende. Derfor er det rart at høre Kim Østerbye tale rent ud af posen i dag. På Kragskovhede er vi langt væk fra alt, hvis vi bliver omplaceret. Der er 200 km til Østjylland, så vi risikerer, at det bliver alles kamp mod alle, når der fremover kun skal være fire afdelingsledere. Finn Hansson, overvagtmester, Arresthuset i Odense: Folk er utrygge. Vi ved ikke, hvor mange lederstillinger, der bliver fremover. Jeg har kun tre år tilbage i tjenesten, så ventepenge kunne være relevant for mig, men det kommer an på, om det går ud over pensionen. Ole Petersen, ledende værkmester, Statsfængslet Renbæk: Vi blev allerede omstruktureret sidste år. Nu er vi kun fire ledere tilbage på værkmesterområdet der er ingen souschefer. Så vi er klædt på til den nye struktur og er længere fremme end for eksempel Søbysøgård. Men jeg spekulerer på, om der alligevel kommer yderligere? Liselotte Åhmann Knudsen, ledende værkmester, Statsfængslet i Nyborg: Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg tror, at jeg forbliver i jobbet i Nyborg. Bygningen skal jo stadig passes, cellerne males og så videre. Men om det bliver samme stillingsbetegnelse, det ved jeg ikke. Vi står i en venteposition. Men til maj skal det hele jo være på plads. 12 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan 2015 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan

8 sjælsmark Fængselsbetjente rykker ind i Sjælsmark Kaserne De kommende fængselsbetjente på Udrejsecenter Sjælsmark skal finde kreativiteten og pionerånden frem, når de i det nye år bliver omdrejningspunktet i en ny institutionstype med 25 fængselsbetjente. måde og være forberedt på, at alt er under konstant forandring. Det ene øjeblik kan procedurerne være på én måde, og det næste øjeblik kan de blive ændret. De skal kort sagt være omstillingsparate, praktiske, energiske, opfindsomme og gode til at finde på løsninger, siger viceinspektøren. Betjentene skal desuden vænne sig til et meget tæt samarbejde med nye aktører såsom Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Nordsjællands Politi, Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen. Men det er jo fængselsbetjentene, der bliver det faste omdrejningspunkt det er dem, der kommer til at være her 24 timer i døgnet, 365 dage om året, siger Lars Rau Brysting. Henrik Ladefoged har været fængselsbetjent på Institutionen Ellebæk i 21 år. Nu håber han på at være med til at starte en ny og anderledes institution op og til at benytte sit sprogøre til at hjælpe de kommende beboere på Udrejsecenter Sjælsmark. Af Andreas Graae I februar slår et nyt center op i de gamle barakker på Sjælsmark Kaserne, og det bliver hverken en varetægts- eller afsoningsinstitution, men et asylcenter, hvor der gælder helt andre regler for opgavevaretagelsen end på naboinstitutionen Ellebæk. Modsat på Ellebæk, der huser frihedsberøvede asylansøgere, er beboerne på Sjælsmark nemlig ikke fængslede. De har ikke gjort noget kriminelt, men er blot afviste asylansøgere, der venter på at komme hjem. Fængselsbetjentene skal som det primære personale sikre orden og tryghed for beboere og lokalsamfund. Det bliver en spændende opgave og en god mulighed for variation i arbejdet, siger viceinspektør Lars Rau Brysting, som har ansvar for det nye center. Jeg ser det helt klart som en stor fordel for betjentstanden. Nu får de mulighed for at udfolde deres faglighed på en helt ny måde inden for nogle helt nye rammer. Her er chancen for at få variation i jobbet og samtidig være med til at starte noget nyt op fra bunden. Det vil ifølge viceinspektøren være attraktivt for de betjente, som godt kunne tænke sig et arbejdsmiljø med færre daglige konflikter: Jeg tror, der er mange betjente rundt omkring, som er presset over at skulle være i konstant højt beredskab. Nu får de mulighed for at lave det, de er uddannet til, men uden det pres og de konflikter, de ellers oplever i dagligdagen. Udrejsecenteret placeres på den tidligere Sjælsmark Kaserne i Hørsholm. På længere sigt skal det huse mellem 400 og 700 beboere, som er afviste asylansøgere eller andre udlændinge, der står over for udsendelse. De skal være praktiske, energiske, opfindsomme I starten vil arbejdsopgaverne for fængselsbetjentene være af meget praktisk karakter. Derfor skal man være indstillet på at tænke kreativt og finde løsninger på problemerne, efterhånden som de opstår. Den centrale opgave bliver at holde ro og orden i centret. Betjentene skal blandt andet føre tilsyn med enkelte personer, se efter om de har det godt, eller om de kan give anledning til problemer. De skal føre tilsyn med, at værelser og faciliteter er til at leve i. Og endelig skal de via adgangskontrol holde styr på at, det er de rigtige mennesker, der går ind og ud. Alt det er jo noget, som fængselsbetjentene har fuldstændig styr på, så på den måde vil de ikke blive mødt med noget, de ikke kan i forvejen. Men de skal vænne sig til, at det hele kører på en ny Relationer frem for magt Selvom viceinspektøren forventer få konflikter på udrejsecentret, skal betjentene vide, hvad de må og ikke må, hvis der skulle opstå tilspidsede situationer. Og her er det vigtigt at huske, at beboerne ikke er frihedsberøvede. De kan vælge at gå, når de har lyst. Så ligesom i pensionerne må vi ikke anvende magt eller visitere personer eller beboelsesrum. I tilfælde af konflikter skal betjentene forsøge at løse det gennem dialog. Hvis det bliver for voldsomt, må de trække sig ud af konflikten og ringe efter politiet. De kommende fængselsbetjente skal altså vænne sig til en anden myndighedsopgave, hvor relationsarbejdet er i centrum hvilket kan være udfordrende i forhold til personer, som ikke taler dansk eller engelsk. Man kan sammenligne det med Ellebæk, hvor vi får omkring 90 nationaliteter igennem i løbet af et år. Og det er langt fra altid, man kan tale med dem. Så må man jo kommunikere på anden vis. Man kommer langt med god vilje og tegnsprog, siger Lars Rau Brysting. Jo bedre betjentene kender beboerne, jo nemmere er det at tale konflikter ned. Og de vil uundgåeligt opstå, når så mange mennesker skal bo sammen i et center. Det kan være, at en beboer spiller høj musik på ukristelige tidspunkter, eller at en anden hænger vasketøj op rundt omkring. Det kan give gnidninger, og det må betjentene ind og tale med dem om, hvordan de kan få løst. Samdrift med Ellebæk Det er ikke helt tilfældigt, at Udrejsecenter Sjælsmark placeres blot 1,8 kilometer fra Institutionen Ellebæk, der er beslægtet både i forhold til arbejdsopgaver og beboere. Og der kan vise sig at være store fordele ved samdrift mellem de to institutioner, mener Lars Rau Brysting. De kan hjælpe hinanden med afløsning, personale, daglige opgaver og i forhold til sikkerheden. Hvis der for eksempel går ni betjente ovre på Ellebæk, og personalet på Sjælsmark pludselig får brug for hjælp er hjælpen jo inde for nær rækkevidde. Det giver både fleksibilitet og en god tryghed for personalet. Taletøjet i orden Viceinspektøren planlægger at tage et antal fængselsbetjente med fra Ellebæk til Sjælsmark og dermed udnytte deres erfaring i opstarten af udrejsecentret. En af dem der gerne vil med til Sjælsmark, er Henrik Ladefoged, der har været fængselsbetjent på Ellebæk i 21 år. Han håber på at kunne starte på en travl og anderledes arbejdsplads. Det kan blive spændende at være med til at starte noget nyt. Det vil helt sikkert blive noget andet end, hvad jeg er vant til fra Ellebæk. Her er beboerne jo fængslet, fordi de har gjort noget kriminelt. Så noget af det jeg glæder mig meget til, er at få brudt de stive rammer og arbejde i et mere fleksibelt miljø. Det passer ham derfor godt, at dialogen og relationsarbejdet kommer højt på dagsordenen: Jeg tror, det kommer til at handle meget om at have taletøjet i orden. Og der er jeg personligt så privilegeret, at jeg taler både fransk, tysk og engelsk. Det giver den lille fordel, at jeg kan tale med stort set alle for de fleste af dem vi har, kan et af disse tre sprog. Områdedirektør: Det bliver en spændende opgave Også den nye områdedirektør for København og Nordsjælland, Ina Eliasen, er spændt på at følge opstarten af Udrejsecenter Sjælsmark. Det bliver en ny og anderledes opgave. Det kræver betjente, som brænder for at starte noget nyt op fra bunden, og som samtidig interesserer sig for denne her gruppe mennesker og deres særlige situation. Som inspektør for Københavns Fængsler der samarbejder med Ellebæk om at rekruttere og oplære personale har hun haft fornøjelsen af at tale med nogle af de betjente, der har vist interesse for stillingerne. Jeg har mærket den her pionerånd i flere af de betjente, jeg har talt med de har allerede flere konkrete idéer til, hvordan man kan skabe ro for de her mennesker. Det har været meget imponerende at opleve, siger hun. 14 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan 2015

9 arbejdsmiljø Med bevillingen af en ekstra mand, kan personalet i Esbjerg forhåbentlig få mere tid til relationsarbejdet og andre opgaver. Vestjyske lyspunkter i en krisetid Selv i sparetider kan der opstå små mirakler. Det skete for Arresthuset i Esbjerg, da det med Fængselsforbundets hjælp lykkedes at få bevilget en ekstra mand for at lette arbejdspresset. Fagbladet besøgte arresthuset for at høre, hvordan det gik til. Af Andreas Graae Det var en mørk tid. Tidspres og store arbejdspukler plagede arbejdsmiljøet i Arresthuset i Esbjerg. Gentagne gange skrev lokalafdelingen til både ledelsen og arrestinspektøren om problemet men lige meget hjalp det, og frustrationerne voksede. At Esbjerg var særligt hårdt ramt, skyldtes både størrelsen og klientellet i huset, forklarer tillidsmand Henrik Hansen, da fagbladet besøger arresthuset i november. Vi er et af de største arresthuse i området og samtidig det eneste hus med både observations- og sikringscelle. Det skaber en hel del trafik ind og ud. Alt hvad der rører sig af besværlige indsatte fra Sønderborg til Ringkøbing, strander her. Og de har det med at blive hængende og samle sig til en hård kerne, som ingen vil røre med en ildtang. Disse forhold var ifølge tillidsmanden med til at lægge stigende pres på medarbejderne. Der var simpelt hen ikke personale nok til at tage sig af arbejdsopgaverne. Da Arbejdstilsynet i sommeren 2013 satte fokus på problemet ved at udstede et påbud om at gøre noget ved de store arbejdsmængder, begyndte der dog så småt at ske noget. Revolution af mad- og sagsbehandling Løsningerne kom imidlertid ikke af sig selv. I første omgang måtte personalet selv tænke ud af boksen for at få det hele til at hænge sammen. Vi fandt først på, at vi kunne spare tid ved at ændre på procedurerne for madomdeling. Alle indsatte har jo køleskab på cellen, så vi kunne ikke se det store problem i at slå frokosten og aftensmaden sammen. Så nu får de begge måltider klokken 12. Det var en succes og frigjorde noget tid til andre opgaver, siger Henrik Hansen. Forbund tryllede mand frem Begge initiativer var dog stadig lappeløsninger, som ikke løste det centrale problem at mængden af arbejdsopgaver ikke harmonerede med bemandingen. Det var først, da Fængselsforbundet i løbet af foråret gik ind i sagen, at der for alvor skete noget. Det fortæller formanden for Arresthusene Syd-, Sønderjylland og Fyn, Allan Kjær. Den lokale ledelse følte, at de løb panden mod en mur i forhold til at få bevilget en opnormering ad den direkte vej. Det fik mig til at sige Det er ikke godt nok det her, det må vi gøre noget ved fra forbundets side. Og det virkede. Det er jeg godt tilfreds med. Arresthuset fik sin ekstra mand alle ugens syv dage fra 14 til 21. Det er Henrik Hansen glad for: Det er helt unikt i sparetider, hvor reorganiseringen lammer alle beslutninger. Det er vi da utroligt glade for, og det bliver et stort plus på arbejdsmiljøsiden. Paradoksal situation Når den esbjergensiske tillidsmand bruger fremtidsformen bliver, skyldes det, at redningen kom på et paradoksalt tidspunkt. Den ekstra bemandingspost trådte i kraft i maj stort set samtidig med, at arresthuset blev tvunget til at lukke en hel etage på grund af faldende belæg. Det var lidt uheldig timing og skabte en paradoksal situation, hvor vi fik, hvad vi så længe havde ønsket os, samtidig med at vi blev pålagt at lukke en etage med 15 pladser. Det har nok bevirket, at personalet ikke har mærket den fulde virkning af opnormeringen endnu. I starten af november åbnede etagen dog igen, og det vil få den ekstra mand til at komme til sin ret: Det vil uden tvivl gavne arbejdsmiljøet på længere sigt. Det er jeg sikker på. Det kan være med til at aflaste personalet i særligt belastede perioder med store arbejdsmængder, siger Henrik Hansen. En vigtig kulturændring De nye tiltag i årets løb markerer en kulturændring, som er vigtig for arresthuset, mener fængselsbetjent Majbritt Franzen. Hun går selv på arbejde med en positiv indstilling og det håber hun vil sprede sig. Vi er nødt til selv at skabe et godt arbejdsmiljø der er ikke nogen, der kommer og serverer det for os. Så jeg er glad for, at vi har fået en mere konstruktiv tilgang til at løse problemerne. Det er blevet ok, at tale om dem, og finde fælles løsninger på dem, siger hun. Det er hendes kollega, Gitte Færch, enig i: Vi har et godt udgangspunkt med et stærkt sammenhold i personalegruppen. Men rammerne skal også være på plads. Derfor er det positivt, at vi har fået en ekstra mand som turnusvagt, der kan gå ind der, hvor det er nødvendigt. Vi er nødt til selv at skabe et godt arbejdsmiljø der er ikke nogen, der kommer og serverer det for os, siger fængselsbetjent Majbritt Franzen. Et andet initiativ som personalet fandt på for at spare lidt tid, var at lave et sagsbehandlerteam. Der er de kollegaer, som har det fint med at lave sagsbehandling og så er der dem, som finder det meget besværligt og tidskrævende. Vi lavede derfor et lille team på to-tre fængselsbetjente, der havde godt styr på sagsbehandlingen og kunne overtage nogle af sagsbehandlingsopgaverne, så deres kollegaer kunne få tid til andre opgaver. Men selvom der har været lyspunkter i løbet af året, er alt dog ifølge tillidsmanden langt fra perfekt. Arresthuset er stadig udfordret i forhold til at håndtere og tale om sine arbejdsmiljøproblemer, mener Henrik Hansen: Vi er stadig langt fra at have en god og konstruktiv dialog med ledelsen om de arbejdsmiljøproblemer, vi oplever i hverdagen. Vi har så småt taget hul på dem, men der er et stykke vej igen. Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan

10 jubilærer grønland 75 års jubilæum Fængselsforbundets lokalafdeling i Herstedvester fejrede 75 års jubilæum med en reception i personalehuset den 30. oktober. Afdelingen blev etableret i 1939 fire år efter, at Anstalten ved Herstedvester blev taget i brug som psykopatfængsel, som det hed dengang. I sin tale kom afdelingsformand John Rasmussen ind på de ting, som afdelingen har præsteret igennem årene, og han kiggede også fremad: Jeg er sikker på, at vi vil bevare korpsånden også efter reorganiseringen, sagde han blandt andet. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, ønskede tillykke og pegede på, at Herstedvester er en af forbundets stærkeste lokalafdelinger: I er en afdeling, som aldrig giver op og altid bakker jeres medlemmer op, fremhævede han. 25 års jubilæum 1989 året for Berlinmurens fald var også året for åbningen af Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk. Derfor fejrede Ellebæk sit 25 års jubilæum med reception fredag den 14. november. Viceinspektør Lars Rau Brysting så tilbage på institutionens opvækst og teenageår og konkluderede i sin tale: Når man er 25 år, så er man blevet voksen. Så tak til medarbejderne for de små ting i hverdagen, som gør den store forskel. Også områdedirektør for København og Sjælland, Ina Eliasen ønskede institutionen tillykke, inden Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, tog ordet. Det er lidt af et deja-vu at stå her, 25 år efter at jeg selv var med til at åbne Ellebæk. Det sætter vist min alder lidt i perspektiv. Og det vækker en masse muntre minder, som jeg vil undlade at berette om i detaljer, da det vist ikke er alt, der tåler ledelsens ører. Jeg husker især tilbage på sammenholdet og tilliden personalet imellem som noget unikt for Ellebæk. Et stort tillykke herfra! sagde forbundsformanden. Celler med udsigt Anstalten i Ilulissat har udvidet for 20 millioner kroner. Af forbundssekretær René Larsen Den nordligste af Kriminalforsorgens institutioner Anstalten i Ilulissat ligger smukt placeret ud til Diskofjorden med udsigt til isbjerge. Det skaber sammen med et lydspor med hundehyl og skrig fra de mange ravne en helt anderledes kulisse end det, som er normalt for Kriminalforsorgens institutioner. Og nu er anstalten blevet større, forklarer anstaltsleder Peter Petersen: Anstalten er netop blevet udvidet med ti pladser til i alt 29. Der blev holdt afleveringsforretning den 22. oktober, og i øjeblikket er håndværkerne ved at udbedre fejl og mangler. Byggeriet har kostet mere end 20 millioner kroner, og Peter Petersen regner med, at de første indsatte kan flytte ind i slutningen af november: Vi har behov for flere pladser, og vores rammer bliver rigtig gode. Det har vi glædet os meget til, siger han. Når udvidelsen er helt færdig, og de indsatte flytter ind, vil der fra halvdelen af cellerne være en fantastisk udsigt ud over vandet med isbjerge, der stille sejler forbi. De nye celler har alle bad og toilet. Renoverer selv inventaret Fængselsforbundets afdelingsformand, Alberth Lange, oplyser, at det er de indsatte, der sammen med personalet renoverer inventaret og efterfølgende monterer dem i cellerne. Noget er vores eget, noget har vi fået fra andre anstalter, og noget er nyt, fortæller overvagtmesteren, mens han viser rundt på anstaltens værksted. Også nye arbejdsrum, køkkener og fællesarealer er der blevet plads til. De indsatte skal selv lave mad, vaske tøj og gøre rent. Det meste beskæftigelse er husflidsarbejde, men der er også indsatte, der arbejder ude i byen, siger Alberth Lange. Et ønske har personalet dog stadig: Vores anneks trænger til renovering, og derfor vil jeg sende en ansøgning til direktoratet via Hovedkontoret i Nuuk, siger anstaltslederen. I annekset som ligger ved siden af anstalten er der plads til ti indsatte. Det er åbenlyst, at det i høj grad trænger til en kærlig hånd. 18 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan 2015 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan

11 and eller steg? HVAD SPISER I PÅ VAGT JULEAFTEN? De fleste vil nok hellere sidde derhjemme med familien juleaften, men der er jo nogle, som skal holde fængsler og arresthuse åbne eller rettere lukkede. Hvad står menuen så på? Fagbladet har spurgt et tilfældigt udvalg af kongerigets institutioner fra Nuuk i nord til Nakskov i syd. And og flæskesteg er de mest populære valg, men rensdyrsteg og tørret fisk er også på menuen. ARRESTHUSET I TÓRSHAVN: FLÆSKESTEG OG RIS A LA MANDE Fængselsbetjent Sjurdur Arnbjarnarson: De sidste par år har vi lavet vores egen mad, det plejer at være flæskesteg og ris a la mande. Vi gør det lidt hyggeligt med gløgg og slik og så videre. ARRESTHUSET I AALBORG: FLÆSKESTEG OG BRUN SOVS Fængselsbetjent Mette Dahl: De sidste par år har vi fået julemaden udefra. Så luner vi det selv om aftenen. Det er rigtig god mad, og godt at der bliver kræset om personalet. ANSTALTEN FOR DOMFÆLDTE I NUUK: ANDESTEG, LAMMESTEG, RENSDYRSTEG, TØRRET FISK STATSFÆNGSLET RENBÆK: ANDESTEG Tillidsmand Sten Møgelvang: Her får vi leveret julemaden fra den lokale kro. De fleste afdelinger køber også en lille gave fra gavekassen til dem, der er på vagt juleaften. STATSFÆNGSLET I RINGE: ANDESTEG / KYLLING Tillidsmand Steen Østerberg: De kollegaer der er på vagt sammen, sørger som regel selv for deres julemad. Men på behandlingsafdelingen laver personalet mad med de indsatte. De plejer at lave andesteg. Af hensyn til de etniske indsatte kan det dog også være kylling, da det ikke er til at få halalslagtet and i Danmark. STATSFÆNGSLET I JYDERUP: FLÆSKE- STEG OG BRUNEDE KARTOFLER MED SOVS Tillidsmand Nina Odgaard: På nogle afdelinger laver personalet selv maden. Andre steder laver fangerne den og spiser den sammen med personalet. De steder lader man selvfølgelig de indsatte få mandelgaven. Tillidsmand Alberth Lange: I Grønland får vi som regel lidt af hvert juleaften: andesteg, lammesteg eller rensdyrsteg, hvis vi kan få det, og egnsretter som tørret fisk. Vi køber det direkte ude hos fangerne. De indsatte trækker lod om, hvem der får julegaven. KØBENHAVNS FÆNGSLER: ANDESTEG OG RIS A LA MANDE Tillidsmand David Jensen: Her laver køkkenpersonalet julemaden. Tidligere fik vi også flæskesteg, men efter man har valgt ikke at ville gøre forskel mellem indsatte og ansatte, må vi nøjes med and. ARRESTHUSET I NAKSKOV: BÅDE STEG OG AND Fængselsbetjent Kim Reinert: Her plejer det at være de indsatte, der laver maden. Og de laver rigeligt, så der er til frokost dagen efter. Vi får som regel både steg og and. Nogle gange spiser vi sammen med de indsatte. Det er lidt afhængig af, hvilke indsatte vi har. Vi laver også gaveleg, og vores julebanko er også populært. Nogle år har vi også lavet turneringer med billard, bordtennis og skak. ARRESTHUSET I RØNNE: ANDESTEG Arrestforvarer Benny Christensen: Vi får and, som bliver tilberedt i vores eget køkken. Det er vi glade for. For så kommer damerne ind og laver mad og kræser for os.

12 krifo Året der gik i Krifo Forretningsudvalget i Krifo ønsker alle en glædelig jul og på gensyn i Igen i år har vi haft et begivenhedsrigt program. Af Rasmus Steiniche Rasmussen, Krifo BADMINTON: Ved badmintonstævnet var der 54 tilmeldte deltagere. Der blev svedt, pjattet og kæmpet til den helt store guldmedalje. FODBOLD: Der var også god stemning, kampgejst og en fin fest om aftenen, da der blev spillet indefodbold i Nyborg. I 2015 skal vi have et herre- og et damelandshold med til Sverige i forbindelse med Nordisk Mesterskab i fodbold. BOWLING: Grindsted lagde i år baner til vores bowlingstævne. Det var et dejligt sted med god stemning, og maden var der rigeligt af. Det var en sjov dag, som er knap så konkurrencepræget for de fleste, hvilket spillet til rød kegle og gratis øl også understreger. Aktivitetskalender 2015 TID STED AKTIVITET GOLF: Med hele 84 deltagere i vores fire kategorier var Horsens Golfklub godt besøgt på en solskinsdag i maj. Statsfængslet Østjylland stod som arrangør, og det var en flok fuldt tilfredse spillere, der senere forlod Horsens Golfklub med en dejlig kulør i kinderne og fyldte maver. CYKLING: I juni kunne vi grundet en stor indsats fra Århus Arrests medlemmer byde velkommen til et nyt tiltag i Krifo. Landevejscykling er nu også på programmet, og endda i stor målestok vi er rykket samlet ind ved Langelinieløbet i Århus. FISKERI: Put & Take var igen i år velsignet med godt vejr. Som noget nyt stillede i år et rent havfruehold det ser vi frem til fortsætter. I år lykkedes det tilmed at gennemføre havfiskeri. Vejret artede sig godt og fangsten var da heller ikke helt tosset. Det prøver vi igen i HÅNDBOLD: I år var det Danmarks tur til at være vært for Nordisk Mesterskab i håndbold, som blev afholdt i ROFI-centret i Ringkøbing. Fantastisk sammenhold, godt spil og to dygtige trænere gjorde at både de danske damer og herrer tog de ædleste af medaljerne. 2015: Vi ser frem til en masse nye oplevelser, som ikke bare er til for konkurrencens skyld, men for oplevelser der beriger os som kollegaer, uden at det hele går op i afsonere, handleplaner og omstrukturering. 31. januar langeskov Badmintonstævne 28. feb. 1. marts lunde Repræsentantskabsmøde 7. marts Nyborg Indendørsfodbold 28. marts Slagelse Bowlingstævne 29. marts Ukendt pt. mtb-stævne 9. april Nyborg Træningssamling, fodbold NM 23. april Nyborg Træningssamling, fodbold NM 5-6. maj Slagelse Golfstævne 14. juni Aarhus cykelstævne, Langelinieløbet juni Sverige Nordisk Mesterskab i fodbold August Aalborg, Aarhus, DHL-løb Odense, København 12. september langeland Havfiskeri 3. oktober Ukendt pt. Put & Take-stævne Kommentar til Stig Jesper Markussens indlæg i novemberbladet Kære Stig Jeg vil give dig ret i meget af det, du skriver i dit indlæg, og jeg vil prøve at holde mig i korthed. Med hensyn til slipset så giver jeg dig ret i, at vores myndighed ikke sidder i slipset alene, men det gør den så heller ikke i en træningsdragt eller for den sags skyld i en krøllet skjorte eller i en anden uniformsgenstand. Uniformen kan selvfølgelig ikke stå alene. Det må være den måde, vi som betjente fremtræder på, og hvad der kommer ud af vores mund, der tæller. Men hvis en indsat ikke kan eller vil tale med mig på en ordentlig måde, bare fordi jeg har en uniform på, er det hans problem. Det kunne se kønt ud, hvis vi skulle ligge under for det. Hvad bliver det næste? Du skriver også, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ønsker og kræver en Ferrari, men kun vil betale for en Lada. Jeg giver dig fuldstændig ret. Det gælder såmænd både direktoratet og den øverste myndighed: Justitsministeriet. Der er ingen tvivl om, at begge parter nyder godt af, at vi ikke kan strejke eller forlade arbejdet i protest, men det mener jeg heller ikke, er en god løsning. Det ville være meget mere samfundstjenstligt, at vi forblev de tjenestemænd, vi er. Det er der mange årsager til, og jeg skal ikke gå i detaljer, selvom de sikkert er glemt. Men det er på tide, at begge parter, som varetager arbejdsgiver- og ledelsesrollen, begynder at vise over for os, hvor vigtig en sikkerhedsmæssig, troværdig og loyal betydning, vi har i samfundet. Det hele burde måske have ligget i ordet selvfølge, men det gør det desværre ikke, fordi vi bare betragtes som et nødvendigt onde. En gruppe man kan blive ved at læsse opgaver oven på, så vi fjerner os mere og mere fra kerneopgaven. Kim Østerbye svarer dig i sit indlæg i novemberbladet, at vi bør stå sammen og gøre politikerne opmærksomme på vores situation, og at fagforeningen ikke er stærkere, end medlemmerne gør den til. Til det er der kun at sige: Jeg kan ikke i min vildeste fantasi se, hvad vi skal i LO, som vi røg med i for nogle år tilbage. Det kan da kun være interessant for dem, fordi vi har haft en nogenlunde formue, ellers havde vi vel ikke fået tilbuddet? Og hvor kommer tilhørsforholdet ind i forhold til de faggrupper, der hører under LO? Der er et gammelt ordsprog, der siger, at man skal hyle med de ulve, man er iblandt. Jeg kan forstå, at man en gang for mange år siden har fået et tilbud fra Politiforbundet om at blive optaget der, men det skete aldrig. Hvad med om man igen aktivt prøvede at indgå ægteskab der? Vi har rigtige mange fælles ting, som kunne varetages bedst blandt ligesindede statstjenestemænd. Jeg er ikke i tvivl om, at set fra et forhandlingssynspunkt over for finansministeren vil vi stå meget stærkere med vore krav. Men det handler vel i bund og grund om mest indflydelse og bevarelse af egne pladser set fra forbundets side, som man nok ikke kan regne med, man får der i samme omfang? Men vi vil uden tvivl blive sat i en helt anden betydning både politisk og samfundsmæssigt som faggruppe sammen med Politiet. Med venlig hilsen Claus Kenni Barrendol Arresthuset i Helsingør HVOR TIT HUSKER VI EGENTLIG AT SIGE TAK Kære Kim Østerbye Dette indlæg er måske lidt overraskende. Det er jo ikke ligefrem sådan, at vores branche strutter af taknemlighed, men jeg vil gerne sige tak for din indsats. Hvis der er nogen, der kæmper og står på øretævernes holdeplads, så er det dig. Hold da op, hvor du tager dine kampe. Jeg husker dig fra gangene på Østfløjen i Vestre Fængsel. Ros og ris gav du, hvor det var nødvendigt, men man vidste altid, hvor man havde dig. Stadig efter alle disse år må jeg tage hatten af for dig. Nu er du i forbundet. At man fortsat efter disse år kan besidde dit drive og din entusiasme, kræver sin mand. Uden dig så vores arbejdssituation helt anderledes ud. Du bliver på gulvet uden at få stjernenykker. Her på det seneste er du trukket i uniform igen og deltager i vagtarbejdet rundt om på tjenestestederne hvor mange foreningsformænd gør det i dagens Danmark? Tak for det kæmpestore arbejde. Jeg håber ikke, at min ros stiger dig til hovedet. Fængselsbetjent Gitte Broe Olsen Statsfængslet i Jyderup debat Debatindlæg (max 750 ord) sendes til senest den 14. i hver måned. indlæg 22 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan 2015 Fængselsforbundet nr. 12. dec 2014 / nr. 1. jan

13 Glædelig jul & godt nytår På gensyn i 2015! nr 2 feb 2014 nr 3 MAr 2014 nr 4 april 2014 VOLDEN STIGER MOD LaNDETS FÆNGSELSBETJENTE NI UD af TI HaR PSYKISKE LIDELSER I VESTRE FÆNGSEL HVOR VIL DU SÆTTE IND? VI SPøRGER DEN NYE MINISTER DER ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE UD AF ARRESThUSENE ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN DET GODE KLIMA ER TILBAGE I ARRESThUSET I AALBORG Den nye efteruddannelse søsættes i Denne måned VolDen mellem indsatte er tredoblet i løbet af ni år HVis man er alene på Vagt er Det så en alenevagt? nr 5 maj 2014 nr 6 juni 2014 nr 7-8 juli - aug 2014 ti år med behandling på femmeren banderne rykker ind i de åbne fængsler domstole Slår historisk rekord TEMA OM FREMTIDENS FÆNGSELSBETJENTE FÆRRE BETJENTE FLERE CIVILE ANSATTE HVER 3. AFSONER HAR EN PSYKIATRISK DIAGNOSE Debat om fængslerne på folkemødet i allinge skulderklap fra fangerne i gør Det godt, betjente mænd er lige så udsatte i fængslerne som kvinder nr 9 sep 2014 nr 10 okt 2014 nr 11 nov 2014 TILREJSENDE KRIMINELLE FYLDER FÆNGSLERNE RINGE ER DET MEST VOLDELIGE FÆNGSEL KRAGSKOVHEDE SIGER GODDAG PÅ EN NY MÅDE KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE BANDEMIX: HA, BLACK COBRA OG BANDIDOS I SAMME HUS? midtjyderne spidser pennen HVer Fjerde indsat er Generet AF tobaksrøg ny BetjentUddAnneLse i GrØnLAnd

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark

Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark NAVN 1. Forbundets navn er Fængselsforbundet i Danmark FORMÅL 2. Formålet er: a. at samle ansatte i Kriminalforsorgen og andre som ønsker sig tilknyttet forbundet

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 30. april 2013 Sagsnummer 2013040005EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 Å-CENTER SYD Å-Center Syd:

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Fængselsfunktionæren HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER

Fængselsfunktionæren HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 2 feb 2015 HVER TREDJE UDEBLIVER FRA AFSONING DER ER STADIG OVERFYLDT I KØBENHAVNS FÆNGSLER INTERVIEW MED NY JUSTITSMINISTER Leder indhold Styrk bemandingen i

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Nyhedsbrev december 2012

Nyhedsbrev december 2012 Nyhedsbrev december 2012 Kære kolleger Har din kollega fået nyhedsbrevet? Jeg vil begynde årets sidste nyhedsbrev med at takke alle ansatte ved Ejendomscenteret for jeres indsats i forbindelse med etablering

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Fængselsfunktionæren. DEt ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN ARRESTHUSET I AALBORG.

Fængselsfunktionæren. DEt ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN ARRESTHUSET I AALBORG. Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 3 MAR 2014 DEt ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE UD AF arresthusene ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN det gode KLIMA ER TILBAGE I ARRESTHUSET I AALBORG

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Vi prøver at opfylde folks drømme

Vi prøver at opfylde folks drømme Jann nne Børg rges esen en, afde deli ling ngsl sled er Tiltaget med brugerdrevet innovation startede i 2008, og indbragte Camillagården KLs Lille Innovationspris i 2010. Vi prøver at opfylde folks drømme

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere