Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift samt

Transkript

1 Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift samt Notat Februar 2010

2 COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax wwwcowidk Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift samt Notat Februar 2010 Dokumentnr P A-11 Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt LAN JCK LAN

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Metode 3 21 Funktionel enhed 3 22 ISO-standarder 3 23 Specifikke forhold for årene Afgrænsning 5 25 Usikkerheder 8 26 Anvendte data 9 27 Toksicitet De potentielle miljøeffekter Resultaternes begrænsning/holdbarhed 12 3 Opbygning 13 4 Resultater af LCA Potentielle miljøbelastninger i Potentielle miljøbelastninger i Potentielle miljøbelastninger i Potentielle miljøbelastninger i Potentielle miljøbelastninger i Potentielle miljøbelastninger i Sammenligning, samt Sammenfatning 22 5 Klimaregnskab og Carbon footprint for årene Sammenfatning 26 6 Sammenfattende konklusion 27 7 Manglende oplysninger/data 28

4 2 1 Indledning Denne rapport indeholder en miljøprofil af Lynettefællesskabets drift i år samt Formålet med projektet har været at: - gennemføre konkrete beregninger af de potentielle miljøpåvirkninger for et års drift i årene 1999, 2000, 2001, 2006, 2007 og udarbejde carbon footprint for et års drift i årene 2006, 2007 og udvide kendskabet til og viden om de driftsparametre, der er mest betydende af alle de potentielle miljøpåvirkninger og hermed danne grundlaget for forbedringer og reducering af de potentielle miljøpåvirkninger Til beregning af de potentielle miljøpåvirkninger er UMIP metoden samt beregningsværkstøjet GaBi anvendt Udarbejdelse af notatet har fundet sted via et samarbejde mellem: Kim Rindel, Lynettefællesskabet I/S Carsten Thirsing, Lynettefællesskabet I/S Jes Clauson-Kaas, COWI A/S Linda Høibye, COWI A/S

5 3 2 Metode I dette kapitel er de anvendte metoder beskrevet Dette omfatter definition af den funktionelle enhed, ISO-standarder, afgrænsning, usikkerheder, anvendte data samt resultaternes begrænsning/holdbarhed 21 Funktionel enhed Den funktionelle enhed er: Drift af Lynettefællesskabet i et år Dette omfatter rensning af spildevand på både Lynetten og Damhusåens renseanlæg 22 ISO-standarder Værktøjet til beregning af produktets samlede potentielle miljøpåvirkning er opbygget i overensstemmelse med de internationale LCA-standarder, dvs ISO standard 14040:2006 og 14044:2006 Da formålet med LCA'en er sammenligning af resultater i forhold til tidligere år, er gennemsnitsdata anvendt Dette betyder, at der for el indsættes de energiformer, der pt anvendes

6 4 Dette betyder feks for el, at energiforsyningen i Danmark regnes med følgende: Figur 2-1: Anvendt energifordeling i beregningsprogrammet GaBi ved modellering af processer, hvor der anvendes ekstern energi Hvis der skal sammenlignes indenfor systemet, dvs hvis LCA'en skal anvendes til vurdering af forbedringer anbefales det, at der anvendes konsekvens-lca Konsekvens-LCA bygger på markedsbaseret systemafgrænsning, som betyder at: At producenters valg af "grøn energi" kun godskrives i det omfang, dette reelt medfører en udbygning af "produktionen af grøn energi" At energiforsyning herudover sker med de energiformer, der repræsenterer de nuværende korttidsmarginaler - for Danmark betyder dette, at energiforsyning er baseret på kulkraft At miljøeffekterne knyttet til sideprodukter såsom biogas fra rådnetankene samt genanvendelse materialer, der afsættes til genbrug bestemmes ved at vurdere hvilke andre produkter, der herved fortrænges fra markedet og bestemme miljøeffekterne knyttet til produktion af disse produkter Der er lagt afgørende vægt på at anvende data og afrapportere i en form, der er enkel og 100 % gennemskuelig i alle detaljer Dette betyder i praksis primært anvendelse af data fra de grønne regnskaber, som er offentligt tilgængelige på Lynettefællesskabets hjemmeside, wwwlyn-isdk Herudover bygger opgørelsen på de teknologier, som i dag benyttes af Lynettefællesskabet I/S's leverandører til produktion af polymer, PIX 118 mv samt af deres underleverandører Det påregnes således, at en potentiel produktionsudvidelse vil kunne gennemføres med det eksisterende produktionsudstyr eller udstyr, der svarer hertil

7 5 23 Specifikke forhold for årene I forlængelse af miljøprofilen for blev det besluttet at udvide arbejdet med miljøprofiler for årene De grønne regnskaber er anvendt som grundlag De grønne regnskaber for indeholder færre oplysninger end de grønne regnskaber for Dette bevirker, at de relevante data ikke har været tilgængelige i nogle tilfælde såsom affaldsfraktioner, egenproduktion af varme, CO 2 emission fra slamforbrændingen mv I disse tilfælde er det valgt at anvende et gennemsnit af de data, der foreligger for årene Afgrænsning I dette afsnit beskrives de processer og stoffer, der indgår i miljøprofilen 241 Drift på Lynetten og Damhusåen renseanlæg Beregningerne dækker alle driftrelaterede emissioner, jf den funktionelle enhed Det vil sige emissioner der er relateret til Lynettefællesskabets hovedaktivitet, som er rensning af kommunalt spildevand og forbrænding af slam Miljøprofilen omfatter miljøbelastninger fra følgende aktiviteter på Lynetten og Damhusåen renseanlæg: 1 Rensning: Emissioner fra elforbrug til pumper, rotorer/omrørere mv i forbindelse med rensetrinnene Emissionerne til luft er CO 2, NO x, SO 2 samt tungmetallerne As, Cr, Ni, Pb, Cd, Hg og Cu fra produktion af el på eksternt kraftværk Gennemsnitsdata fra GaBi er anvendt 2 Udrådning og energiproduktion: Emissioner fra elforbrug af ekstern el Emission af CO 2 fra intern produktion af el er CO 2 -neutral, da det kommer fra biogas og medtages derfor ikke i opgørelsen Det antages, at den biogas, der produceres fra slam, er CO 2 -neutral Det er tilnærmelsesvist korrekt, da den markant største del stammer fra biologiske produkter, hvor der ikke anvendes kunstgødning mv under opvæksten Det vides dog, at der er en del af biogassen, der ikke er neutral grundet anvendelse af kunstgødning Desuden dannes en del af slammet ud fra industrispildevand, hvilket heller ikke giver anledning til neutral udledning af drivhusgasser Da den ikke-neutrale del af biogassen er ukendt og det vides, at den udgør den markant mindste del, er det valgt at betragte alle emissioner fra anvendelse af biogas som neutrale emissioner 3 Transport af slam: Emission af CO 2, CO, NO x, SO 2 og HC fra dieselforbrænding i forbindelse med transport af slam fra Damhusåen til slamforbrænding på Lynetten samt intern transport 4 Slamforbrænding: Emission af CO 2 mv fra støttebrændsel ved afbrænding af olie, samt emission af SO 2, NO x, tungmetaller samt dioxin fra røggassen

8 6 5 Deponering: Deponeret affald er medregnet (jord, aske, lysstofrør mv) Resultatet af beregningen afspejler normalisering af den deponerede mængde i forhold til den samlede mængde deponeret affald i Danmark Der er ikke medregnet miljøeffekter (feks emissioner til luft mv), da UMIP endnu ikke kan omsætte mængden af deponeret materiale til miljøeffekter Emissioner af CO 2, CO, SO 2, NO x og HC i forbindelse med intern transport fra slamforbrænding til depot er opgjort ud fra dieselforbruget sammen med den øvrige transport 6 Ekstern forbrænding: Emission af væsentlige stoffer samt røggasrensningsprodukter og slagger fra forbrænding af ristestof på eksternt forbrændingsanlæg (Amagerforbrændingen) er inkluderet Derudover er de potentielle miljøpåvirkninger fra olie, diesel, benzin, PIX 118, PAX 14 og andre hjælpestoffer inkluderet Dette omfatter i princippet hele livscyklus fra udvinding og produktion af råvarer til bortskaffelse af affaldsprodukter og genanvendelse af materialer Baseret på notat fra år 2000: "Vugge-til-port LCA sceening af fældningskemikalierne JKL og PAX -14" er det antaget, at transport af råmaterialer til producenterne af hjælpestoffer ikke har betydning for de potentielle miljøbelastninger Der er derfor i dette projekt valgt at undlade modellering heraf 242 Miljøfremmede stoffer I forbindelse med -måleprogrammet er der målt på en række stoffer bla i udløbet Nogle af disse stoffer er inkluderet i beregningerne, hvilket beskrives i afsnit 234 Begrænsningen i inkludering af data er styret af, om der foreligger data til vurdering af disse stoffers potentielle miljøpåvirkning i GaBi 243 Produktion af energi Produktion af overskuds fjernvarme er et biprodukt af Lynettefællesskabets rensning af spildevand Denne fjernvarme sælges til Lynettefællesskabets opland og fortrænger på den måde en energiproduktion, der ville forekomme eksternt på en fjernvarmecentral eller et kraftvarmeværk Lynetten krediteres for denne eksport af energi 244 Inkluderede emissioner De opgjorte emissioner som nævnt i systembeskrivelsen relaterer sig til: LUFT: alle opgjorte emissioner der fremkommer i forbindelse med energiforbrug samt fra de aktuelle forbrændingsprocesser på anlæggene Emissionerne fra energiforbruget kommer fra ekstern elproduktion på kraftværker (ved forbrænding af kul, gas, biobrændsel), fra intern elproduktion på Damhusåens gasmotorer (biogas), og fra intern varmeproduktion på kombikedler (biogas) Varmeforbruget på Lynetten dækkes overvejende af overskudsvarme fra slamforbrændingen Denne andel er opgjort som en del af slamforbrændingens emissioner Derudover forekommer der emissioner fra den transport (diesel) som er direkte forbundet med driften Emissionerne fra Lynettefællesskabets

9 7 øvrige forbrændingsprocesser kommer fra slamforbrænding (slam og olie som støttebrændsel) samt fra afbrænding af overskydende biogas i fakkel Desuden opgøres emissionerne fra forbrænding af ristestof på Amagerforbrænding Derudover forekommer der emissioner fra den transport (diesel og gas), som er direkte forbundet med driften Det skal bemærkes, at CO 2 fra forbrænding af biogas og den del af drivhusgasserne der kommer fra slammet ved afbrænding, ikke medtages i beregningen, da denne emission er neutral Neutrale emissioner kommer fra biomasse i forbindelse med nedbrydning eller forbrænding Disse emissioner medtages ikke ud fra det princip, at samme mængde drivhusgasser, der frigives i sin tid, er optaget i biomassen VAND: alle tungmetaller, der udledes med det rensede spildevand eller aflastet spildevand til marin recipient fra renseanlæggene Diffusionen af tungmetaller fra askedeponi er ikke medregnet, da der ikke findes data herfor Sammenfatning af ovenstående med inkluderede stoffer og stofgrupper vises i nedenstående matrix: Renseanlæg Stoffer og stofgrupper Inkluderet i beregningerne? Data-oprindelse Lynetten Damhusåen - 2,4-dichlorophenol - Acenaphthene - AOX - Anthracene - Benzen - Benzo-(a)-anthracene - Benzo-(a)-pyren - Benzo-(ghi)-perylene - Benzoflouranthene - Biphenyl - Detergenter - Dibutylphthalate - Dichloromethane - Diethylphthalate - Ethylbenzene - Flouranthene - Flourine - Indeno (1,2,3-cd) pyrene - Phenanthrene - Phenol - Toluene - Xylene - AOX - Detergenter - Dibutylphthalate - Dichloromethane - Diethylphthalate - Pentachlorophenol - Phenol - Toluene Lynetten og - BOD Grønt regnskab

10 8 Damhusåen - Cadmium - COD - Chrom - Kobber - Bly - Kviksølv - Nikkel - Nitrogen - Fosfor - Zink Grønt regnskab Grønt regnskab Grønt regnskab Grønt regnskab Grønt regnskab Grønt regnskab Grønt regnskab Grønt regnskab Grønt regnskab Grønt regnskab Tabel 2-1: Opgørelse af de stoffer, der er inkluderet og ekskluderet af modellen baseret på måleresultater opgjort via og de grønne regnskaber Årsagen til, at der ikke er vist de samme stoffer for Lynetten og Damhusåen er, at programmet ikke omfattede de samme stoffer som programmet for Damhusåen JORD: deponering af aske fra slamforbrænding samt aske og slagge fra forbrænding af risteaffald på Amagerforbrændingen 25 Usikkerheder Der er ikke gennemført en vurdering af usikkerheden på de beregnede resultater Da resultaterne i dette studie primært anvendes til sammenligning af den potentielle miljøpåvirkning fra et år til et andet, vil dette have mindre betydning for resultaterne Det må dog understreges, at hvis der skal foretages specifikke vurderinger af potentielle miljøpåvirkninger med henblik på forbedringer i driften eller lign skal der foretages en detaljeret vurdering deraf UMIP-metoden er baseret på, at et bidrag til en miljøeffekt fra enkeltstoffer kan beskrives som en statisk størrelse en effektfaktor Dog vil der altid være specifikke forhold ved recipienterne som stoffet udledes til, der giver en usikkerhed når der anvendes en default effektfaktor Usikkerheden varierer afhængig af hvilke typer miljøeffekter og recipienter der er tale om Generelt er effektfaktorerne konservative, i de tilfælde hvor der er usikkerhed om stoffernes faktiske miljøpåvirkning Desuden er der et antal stoffer og stofgrupper, der ikke er medtaget i vurderingen - dels pga at der ikke findes data herfor i GaBi og dels da der er målt på et begrænset antal stoffer VAND: Nogle af de organiske miljøfremmede stoffer, der udledes med spildevandet, er ikke medtaget (LAS og NPO), da der ikke er målt for disse stoffer i Enkelte af PAH'erne er medtaget (se senere i dette afsnit) Derudover er to af de hormonforstyrrende stoffer inkluderet i beregningerne Der mangler endnu effektfaktorer i GaBi for mange af de stoffer, der er målt for i -programmet Effektfaktorerne beskriver stoffernes økotoksikologiske og humantoksikologiske effekter i marine recipienter Det anbefales derfor, at man ved tolkning af den samlede øko-, human- og persistenttoksikologiske effekt fra det rensede spildevand, er opmærksom på de

11 9 mulige effekter fra de øvrige organiske miljøfremmede stoffer, der ikke er inkluderet De human-, persistent og økotoksikologiske effekter, der kommer fra det rensede spildevand, er alene fra tungmetaller samt nogle af de stoffer, der er målt for i -programmet Som tidligere nævnt forventes de ikke at give en fuldt dækkende beskrivelse af spildevandets miljøeffekter LUFT: De fleste af Lynettefællesskabets opgjorte stoffer, der udledes til luften, er indeholdt i UMIP-beregningen 26 Anvendte data Der er i dette projekt anvendt data fra de grønne regnskaber for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Mht driften er der desuden anvendt supplerende data som feks målinger af organiske miljøfremmede stoffer i spildevandet Mht produktion af PIX118 og PAX 14 er der udelukkende anvendt data fra en fuld livscyklusvurdering (denne er udført for Kemira i 1999) På daværende tidspunkt blev PIX118 og PAX 14 produceret i Danmark Da produktionen nu er flyttet til Sverige, er energiforbruget ændret til svensk produceret energi, som er sammensat på følgende vis jf Kemira i Sverige: Figur 2-2: Energikildefordeling hos Kemira i Sverige Som det ses af ovenstående anvendes der kernekraft til produktion af PIX118 og PAX 14, som primært bidrager til persistent toksicitet Der er ikke data for aktivt kul i GaBi Dog findes der data for produktion af pulveriseret brunkul Da HOK aktivt kul ifølge datablad består af pulveriseret brunkul, vurderes det, at antagelsen er acceptabel ud fra følgende argumenter: - Det vides fra andre LCA'er af renseanlæg, at aktivt kul bidrager ubetydeligt til den samlede potentielle miljøpåvirkning - Data for pulveriseret brunkul er den proces, der ligger tættest op ad aktivt kul Der findes endvidere ikke data for TMT15 eller den anvendte polymer Det kan overvejes, om disse to hjælpestoffer skal modelleres i GaBi efter kontakt til leverandørerne omkring energiforbrug og indholdsstoffer

12 10 Information om produktionssteder for hjælpestoffer mv er ikke oplyst Derfor er transport at hjælpestoffer mv fra producent til Lynettefællesskabet er ikke medregnet Desuden er energitypen (naturgas, kul, kernekraft etc) for det pågældende sted ikke anvendt Det antages, at CO 2 emissionen fra luftningstankene, slamforbrændingen samt el- og varmeforbrug ved anvendelse af biogas er CO 2 neutral og dermed ikke bidrager til drivhuseffekten Der er gennemført vurderinger af vandforbruget Det viser sig, at vandforbruget ikke har betydning for det samlede resultat og er derfor ikke medtaget i beregningerne 27 Toksicitet Det er i dette afsnit forklaret, hvordan toksiciteten er beregnet 271 Definition på beregning af toksicitet Når der gennemføres beregninger ved anvendelse af UMIP-metoden, fås der 7 kategorier af data, nemlig: 1 Human toksicitet via grundvand 2 Human toksicitet via jord 3 Human toksicitet via vand 4 Human toksicitet via luft 5 Økotoksicitet via vand, akut 6 Økotoksicitet via vand, kronisk 7 Økotoksicitet via jord Disse 7 kategorier for toksicitet omregnes til 3 kategorier (human toksicitet, persistent toksicitet og økotoksicitet) ved at addere ovenstående 7 kategorier på følgende vis: Human toksicitet består af human toksicitet via luft Persistent toksicitet består af: - Human toksicitet via vand - Human toksicitet via jord - Økotoksicitet via vand, kronisk - Økotoksicitet via jord Økotoksicitet består udelukkende af økotoksicitet via vand, akut

13 11 Det kan også beskrives grafisk: Figur 2-3: Metode til beregning af human toksicitet, persistent toksicitet og økotoksicitet Human toksicitet via grundvand beregnes ikke særskilt i GaBi 28 De potentielle miljøeffekter I beregningen er der følgende potentielle miljøeffekter af betydning: Drivhuseffekt; (PE W90 og PE DK2000 ) Afbrænding af fossile brændsler bidrager til klimaændringer Lynettens kilder stammer fra forbrug af olie, el benzin, diesel, hvorved drivhusgasser som feks CO 2 frigives til luft Fornyeligt organisk materiale er neutralt, da det organiske materiale har optaget CO 2 under opbygningen Emission af CO 2, CH 4 mv ved anvendelse af biogas betragtes som en neutral emission Forsuring; (PE DK90 ) Processer på renseanlægget, der forbruger olie mv, der indeholder SO 2, NO x osv, bidrager til forsuring af luft og vandmiljø Eutrofiering, (PE DK90 ) Bidrager til eutrofiering og iltsvind i vandmiljøet Kilder udgøres primært af N og P, der udledes til Øresund med det rensede spildevand NO x -udledning til luft fra omsætningen af organiske materiale i de biologiske tanke medregnes ikke i opgørelsen af potentielle miljøeffekter fra udledning af spildevand Derudover sker der også udledning af næringssalte til vand og luft under afbrændingen af ristestof på Amagerforbrændingen Persistent toksicitet, (PE DK90 ) Human- og økotoksicitet forårsaget af tungtnedbrydelige (persistente) stoffer (se Figur 1) Det er primært udledning af metaller til Øresund med det rensede spildevand, der giver anledning til persistent toksicitet Human toksicitet, (PE DK90 ) Giftighed over for mennesker Denne potentielle miljøeffekt udgøres af udledninger til luft ved produktion af JKL, aflastning af biogas samt udledning af gasser under forbrug af biogas til intern elproduktion Slagge og aske, (PE DK90 ) Fra energiproduktion feks kulfyrede kraftværker og affaldsforbrænding til særlige deponier for slagge og aske Her belyst ved aske, der produceres ved afbrænding af slam Derudover dannes der også aske ved ekstern produktion af el

14 12 Økotoksicitet, (PE DK90 ) Giftighed over for økosystemer Her belyst ved Lynetten og Damhusåens udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer med det rensede spildevand til Øresund Følgende miljøeffekter indgår i beregningen men er ikke medtaget i miljøprofilen, da de ikke giver et væsentligt bidrag: Fotokemisk ozondannelse; ozon ved jordoverfladen, der er skadelig for mennesker, (PE DK90 ) Volumenaffald, (PE DK90 ) Husholdnings-, erhvervs- og bygge affald etc til deponi på kontrolleret losseplads Volumenaffald indeholder ikke miljøfarlige stoffer Udgøres af den totale mængde deponi-affald, der dannes ved afbrænding af ristegods og andet affald på Amagerforbrændingen (transport til Amagerforbrændingen giver sig udslag i øget drivhuseffekt og forsuring) Derudover stammer produktionen af volumenaffald fra aske, klasse 1 jord, røggasaffald, kasseret isoleringsmateriale samt fra ekstern produktion af el Stratosfærisk ozondannelse Farligt affald; affald som særbehandles som farligt affald og deponeres, (PE DK90 ) Stammer bla fra ekstern produktionen af el Radioaktivt affald; affald af lav strålingsintensitet fra A-kraft-værker der deponeres i særlige depoter for radioaktivt affald, (PE DK90 ) 29 Resultaternes begrænsning/holdbarhed Resultaternes holdbarhed er tidsbegrænset Når der sker væsentlige ændringer på renseanlæggene eller hos leverandører af hjælpestoffer mv, sker der reelt også ændring af de tal, der rapporteres i denne rapport Det anbefales, at der regnes med at resultaternes holdbarhed er tidsbegrænset til en periode på maksimalt 5 år Senest om 5 år bør det kontrolleres ved fornyet dataindsamling, om de anvendte data stadig er repræsentative for de produkter, der beregnes for

15 13 3 Opbygning I det følgende vises den opbygning, der er anvendt til modelleringen 311 Gruppering i driftsområder Emissioner relateret til driften af renseanlæggene i Lynettefællesskabet er grupperet efter de forskellige hovedprocesser Derved er det muligt at se, hvor meget de enkelte processer bidrager til de forskellige potentielle miljøeffekter Følgende gruppering er anvendt: SPILDEVAND - renseanlæggets udledninger til spildevand OVERLØB - udledning til Øresund af mekanisk renset spildevand SLAMFORBRÆNDING - renseanlæggets udledninger til luft fra forbrænding af slam og deponering af slamaske AMAGERFORBRÆNDINGEN - Udledninger til luft fra forbrænding af brændbart affald på Amagerforbrændingen TRANSPORT transport af slam fra Damhusåen til Lynetten samt anden transport der har relevans for driften, herunder diesel og benzinforbrug fra intern transport samt gasforbrug fra gaffeltrucks HJÆLPESTOFFER udgør PIX 118, PAX 14, fyringsolie til slamforbrændingen mv, natriumhydroxid, brændstof til diesel- og benzindrevne køretøjer, olie, HCl, aktivt kul og flaskegas GENANVENDELSE - Lynettefællesskabet genanvender slagge og aske, elektronikaffald, lyskilder, jern, metal, beton, ovnsten, papir, genanvendt plast og sand DEPONI - Lynettefællesskabet deponerer aske, jord (klasse 1), røggasaffald og isoleringsmateriale

16 14 4 Resultater af LCA I dette afsnit præsenteres og diskuteres resultaterne Resultaterne vises som normaliserede værdier med PE (personækvivalenter) som enhed Bemærk venligst, at akserne på graferne for (figur 4-1, 4-2 og 4-3) ikke er ens med akserne på graferne for (figur 4-4, 4-5 og 4-6) For at imødekomme denne forskel, vises der på figur 4-7 en sammenfatning af de samlede potentielle miljøpåvirkninger for alle årene inden for hver påvirkningskategori (persistent toks, drivhuseffekt mv) Når normalisering foretages, anvendes der data for de potentielle påvirkninger forårsaget pr person i et defineret geografisk område - dvs at potentiel drivhuseffekt pr person pr år Når man så angiver normaliserede værdier, forholdes den konkrete potentielle miljøpåvirkning til det årlige bidrag til effekten fra en person i det berørte område Normaliseringen gør det muligt at sammenligne forskellige påvirkningskategorier med hinanden Se mere i rapporten "Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA", Miljønyt nr 77 fra 2005

17 15 41 Potentielle miljøbelastninger i 1999 De normaliserede værdier ses af følgende graf: Figur 4-1: Normaliserede potentielle miljøbelastninger i 1999

18 16 42 Potentielle miljøbelastninger i 2000 De normaliserede værdier ses af følgende graf: Figur 4-2: Normaliserede potentielle miljøbelastninger i 2000

19 17 43 Potentielle miljøbelastninger i 2001 De normaliserede værdier ses af følgende graf: Figur 4-3: Normaliserede potentielle miljøbelastninger i 2001

20 18 44 Potentielle miljøbelastninger i 2006 De normaliserede værdier ses af følgende graf: Figur 4-4: Normaliserede potentielle miljøbelastninger i 2006

21 19 45 Potentielle miljøbelastninger i 2007 De normaliserede værdier er som følger: Figur 4-5: Normaliserede potentielle miljøbelastninger i 2007 Der forekommer forholdsvist store mængder slagge og aske i 2007, hvilket skyldes den store mængde genereret bund- og flyveaske

22 20 46 Potentielle miljøbelastninger i 2008 De normaliserede potentielle miljøbelastninger er beregnet til følgende: Figur 4-6: Normaliserede potentielle miljøbelastninger i 2008

23 21 47 Sammenligning, samt For at kunne sammenligne de tre år, , er det valgt at udarbejde en figur, der indeholder de aggregerede data: Figur 4-7: Samlede normaliserede potentielle miljøbelastninger i 1999, 2000, 2001, 2006, 2007 og 2008 Det ses tydeligt af ovenstående figur, at persistent toksicitet er størst i 1999 og 2000 Dettes skyldes primært stor udledning af bly, zink og kviksølv De potentielle miljøpåvirkninger (økotoksicitet, persistent toksicitet og eutrofiering) fra overløb ses af figur 4-8: Figur 4-8: Normaliserede potentielle miljøpåvirkninger fra overløb i 1999, 2000, 2001, 2006, 2007 og 2008

24 22 Det ses af ovenstående, at mængden af overløb har en betydelig påvirkning af de potentielle miljøpåvirkninger, da der specielt i 1999 og 2007 forekom store mængder regn og dermed også overløb Mængden af overløbsvand udgør 3-5% af de samlede mængde vand til renseanlægget Det vil have en positiv betydning for den samlede miljøprofil, hvis der etableres forbedret rensning af overløbsvandet eller ved at reducere de spildevandsmængder, der ledes til overløb ved feks at øge den hydrauliske kapacitet på renseanlægget 48 Sammenfatning Det ses af ovenstående, at spildevandsudledningen er den parameter, der udgør den største, potentielle miljøpåvirkning Generelt ser billedet med de potentielle miljøpåvirkninger og tilhørende kilder erfaringsmæssigt ud som andre renseanlæg Der er flere data, der ikke er inkluderet i dette projekt pga mangel heraf Disse datamangler beskrives i afsnit 24 samt kapitel 6 Erfaringer siger, at spildevandsudledningen af renset spildevand indeholdende tungmetaller, miljøfremmede stoffer mv udgør den største potentielle miljøpåvirkning Det vurderes, at hvis der inkluderes flere stoffer i miljøvurderingen (som feks de stoffer, der er vist i tabel 21) vil billedet stadig være det samme: dvs at spildevandsudledningen er den "aktivitet", der udgør den største potentielle miljøpåvirkning Det ses, at den potentielle miljøpåvirkning fra spildevandsudledning er den største i 1999 Det ses af figur 47, at de potentielle miljøpåvirkninger generelt er større for driften i 1999 og 2000 Dette skyldes en række forhold, men den primære årsag hertil er, at der blev udledt større mængder tungmetaller i 1999 og 2000 Specielt er mængden af udledt zink og kviksølv reduceret Desuden ses der en markant reduktion i persistent toksicitet som følge af forbedret røggasrensning I tilfælde af, at denne LCA ønskes anvendt til procesændringer, anlægsforbedringer mv kan det anbefales, at der foretages en beregning ved anvendelse af konsekvens-lca Hvis ændringer foretages, og den potentielle miljøpåvirkning skal vurderes, anbefales det desuden, at de miljøpåvirkninger, man ikke er "herre over" tages ud, hvormed billedet og dermed resultatet bliver klarere

25 23 5 Klimaregnskab og Carbon footprint for årene Generelt gælder det for et klimaregnskab, Carbon Footprint og en LCA, at resultaterne er baseret på anvendelse af de samme data Dette er i overensstemmelse med praksis jf The Greenhouse Gas Protocol, hvor den anvendte metode her kaldes Scope 3, da den omfatter alle drivhusgasemissioner fra vugge til grav Som beskrevet i tidligere afsnit er dette en tilnærmelse, da der mangler enkelte data for at man kan betegne dette som en fuld LCA Ligesom for LCA medtages den emission af CO 2, der er CO 2 -neutral ved at fratrække den fra det samlede bidrag af CO 2 Det vil feks sige, at CO 2 emissionen fra biogas ikke bidrager til drivhuseffekt fra Lynettefællesskabets drift Et andet eksempel herpå er godskrivning af den varme og elektricitet, der produceres ved afbrænding af laboratorieaffald, småt brændbart og ristestof på Amagerforbrændingen Figur 51:System opbygget i GaBi

26 24 Ved beregningerne er det fundet, at hver del af renseanlægget giver anledning til følgende potentielle drivhuseffekt (opgjort i CO 2 -ækvivalenter) Behandlet mængde 94 mio m 3 /år 109 mio m 3 /år 93 mio m 3 /år spildevand Hjælpestoffer kg CO kg CO kg CO 2 - ækv Ekstern energi kg CO 2 - ækv ækv kg CO 2 - ækv ækv kg CO 2 - ækv Overløb 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv Spildevandsledning 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv Transport kg CO 2 - ækv Slamforbrænding kg CO 2 - Affaldsbortskaffelse, deponi Affaldsbortskaffelse, Amagerforbrændingen ækv kg CO 2 - ækv kg CO 2 - ækv kg CO 2 - ækv kg CO 2 - ækv kg CO 2 -ækv kg CO 2 -ækv kg CO 2 -ækv kg CO 2 - ækv kg CO 2 - ækv kg CO 2 - ækv Genanvendelse 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv Fakkel 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv Gasmotorer 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv Kedler 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv 0 kg CO 2 -ækv I alt kg CO 2 - ækv kg CO 2 - ækv Tabel 51: Opgørelse af drivhusgasser i 2006, 2007 og 2008 De summerede data for de tre år vises også på følgende figur: kg CO 2 - ækv Figur 52: Udledning af drivhusgasser i og 2008 [kg CO 2 -ækv]

27 25 Data i ovenstående tabel udgør den del af bidraget til drivhuseffekt, der ikke er neutral Betydning af de enkelte kilder i forhold til hinanden i 2006 er vist på nedenstående figur: Figur 53: Betydning af de enkelte kilder til den ikke-neutrale udledning af drivhusgasser i 2006 Dertil kommer flere bidrag, som er neutrale - dels de bidrag der stammer fra anvendelse af biogas og dels den CO 2, der frigives fra luftningstankene Disse bidrag er vist i nedenstående tabel: Kg CO 2-ækv Behandlet mængde spildevand 94 mio m 3 /år 109 mio m 3 /år 93 mio m 3 /år Luftningstanke kg CO 2-ækv Gasmotorer kg CO 2-ækv Fakkel kg CO 2-ækv Efterbrændkammeret kg CO 2-ækv Slamovne kg CO 2-ækv Kedler kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv I alt kg CO 2-ækv kg CO 2-ækv Tabel 52: Opgørelse af neutrale drivhusgasser i 2006, 2007 og kg CO 2-ækv

28 26 Data til beregning af emissioner fra luftningstanke stammer fra de grønne regnskaber Der er taget udgangspunkt i oplysninger omkring kvælstof- og CODindholdet ind og ud af luftningstankene 51 Sammenfatning I dette afsnit beskrives den konklusion, der kan drages ud fra de resultater, der er beskrevet i dette kapitel 5 Jf UMIP-metoden og "Environmental Assessment of Products" (Wenzel, Hauschild og Alting, 1997) udledes der 8700 kg CO 2 -ækvivalenter pr person pr år Når denne mængde sammenholdes med den ikke neutrale CO 2 -emission fra Lynettefællesskabet, fås følgende: 2006: 50 kg CO 2 -ækv pr person 2007: 54 kg CO 2 -ækv pr person 2008: 45 kg CO 2 -ækv pr person Dvs rensning af spildevand udgør under ca 0,5-0,6% af en person samlede bidrag til drivhuseffekten pr år Til sammenligning udgør hele vandsektorens del af hele samfundets elforbrug ca 2,4% Det oplyses, at der er ca antal personer i oplandet til Lynettefællesskabets opland Når Lynettefællesskabets udledning af drivhusgasser sammenlignes med andre renseanlæg's udledning af drivhusgasser, opgøres drivhusgasemissionen i forhold til de behandlede spildevandsmængde Heraf fås følgende: Lynettefællesskabet: 0,36 kg CO 2 -ækv/m 3 behandlet spildevand Spildevandscenter Avedøre: 0,16 kg CO 2 -ækv/m 3 behandlet spildevand Australien: 1-2,5 kg CO 2 -ækv/m 3 behandlet spildevand Toronto: 0,37-0,73 kg CO 2 -ækv/m 3 behandlet spildevand Ud fra ovenstående ses det, at Lynettefællesskabet har en mindre emission af drivhusgasser, når der sammenlignes med udenlandske renseanlæg Dog udleder Spildevandscenter Avedøre en endnu mindre mængde drivhusgasser, hvilket formentlig kan begrundes i produktion af både varme og el ud fra biogassen samt det positive resultat af projektet med energioptimering i procestankene

29 27 6 Sammenfattende konklusion I dette projekt er det valgt at fokusere på to områder: 1 Livscyklusvurdering for årene samt Carbon Footprint for Som beskrevet i afsnit 45 er spildevandsudledningen den mest markante og betydningsfulde årsag til de potentielle miljøpåvirkninger Slamforbrændingen giver også anledning til betydelig potentielle miljøpåvirkninger i Resultater af andre livscyklusvurderinger for renseanlæg viser dog med klarhed, at det er fordelagtigt at rense spildevand på renseanlæg i stedet for at udlede spildevand direkte til recipient uden rensning Derfor har Lynettefællesskabet i sagens natur en positiv effekt for de potentielle miljøpåvirkninger, som stammer fra befolkningens produktion af spildevand I kapitel 5 blev Lynettefællesskabets potentielle påvirkning af drivhuseffekten opgjort og beskrevet i form af de neutrale og ikke-neutrale emissioner af drivhusgasser Det kan konkluderes, at forbruget af ekstern energi er det forbrug, der påvirker drivhuseffekten mest (baseret på opgørelse af den ikke-neutrale emission af drivhusgasser) Dog medvirker slamovnene og luftningstankene også til emission af drivhusgasser - disse er dog neutrale og påvirker derfor ikke teoretisk CO 2 -regnskabet, da emission af disse drivhusgasser optages andetsteds De ikke-neutrale drivhusgasser er medregnet i livscyklusvurderingen Samlet kan det konkluderes, at udledningen af spildevand er den markant mest betydende potentielle miljøpåvirkning fra Lynettefællesskabet Da de potentielle miljøpåvirkninger ved forbrug af ekstern energi er mindre betydende i hele Lynettefællesskabets livscyklus, anbefales det på baggrund af resultaterne, antagelserne og forudsætningerne i denne rapport, at der ud fra et miljømæssigt synspunkt fokuseres på reducering af de miljøfremmede stoffer og stofgrupper, der udledes med spildevandet Endvidere kan det konkluderes, at det ikke kan anbefales at reducere energiforbruget på bekostning af renseeffektiviteten, da denne er den mest afgørende for miljøprofilen Generelle energioptimeringer, der ikke reducerer renseeffektiviteten, er dog stadig fordelagtige for både økonomi og miljø

30 28 7 Manglende oplysninger/data Følgende hjælpestoffer er ikke modelleret pga manglende data fra leverandører: TMT15 Polymerer Det vurderes umiddelbart, at disse forbrug ikke vil have betydning for den samlede miljøprofil Dog anbefales det, at der skal foretages en detaljeret modellering heraf, hvis der er ønske om vurdering af ændringer i driften (processpecifik LCA) De grønne regnskaber for indeholder færre oplysninger end de grønne regnskaber for Dette bevirker, at de relevante data ikke har været tilgængelige i nogle tilfælde såsom affaldsfraktioner, egenproduktion af varme, CO 2 emission fra slamforbrændingen mv I disse tilfælde er det valgt at anvende et gennemsnit af de data, der foreligger for årene Jf figur 4-1, 4-2 og 4-3 har dette ikke nogen væsentlig betydning for den samlede potentielle miljøpåvirkning i årene 1999, 2000 og 2001