4.1 Sammenfatning Det samlede sygefravær Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138"

Transkript

1 4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning Det samlede sygefravær Sygefravær er dyrt for virksomhederne Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet Sygefraværet er størst for kvinder i det offentlige Ud af arbejdsmarkedet efter langt sygefravær Kommunerne og sygefraværet 154 Appendiks 4.1 Baggrunden for sygefraværstal 158

2 4.1 Sammenfatning Hvad der svarer til fuldtidsbeskæftigede danskere, er ikke på arbejde på grund af sygefravær. I gennemsnit er hver fuldtidsperson sygemeldt i knap 1 arbejdsdage årligt. Sygefraværet koster 55,7 mia. kr. årligt alene til forsørgelse. Heraf betaler virksomhederne 41 mia. kr. Virksomhederne har dermed en meget stor interesse i at nedbringe sygefraværet. Virksomhederne har store udgifter til sygefravær Sygefraværet reducerer direkte beskæftigelsen, fordi virksomhederne og samfundet går glip af mere end 1. menneskers arbejde. Indirekte reducerer sygefraværet også beskæftigelsen, fordi virksomhedernes konkurrenceevne bliver forringet på grund af de store omkostninger. Sygefravær hæmmer således væksten i dansk økonomi, og de langsigtede muligheder for at finansiere de offentlige udgifter. Den private sektor har et lavere sygefravær end den offentlige sektor. Selv når der er taget højde for medarbejdernes alderssammensætning, kønsforskelle og forskellige arbejdsfunktioner, så har medarbejdere i den offentlige sektor et markant højere sygefravær end medarbejdere i den private sektor. Offentligt ansatte er mere syge end privat ansatte Der er særlig stor forskel på sygefravær blandt kvinder i henholdsvis den offentlige og private sektor. For eksempel har en kvindelig receptionist i den offentlige sektor i gennemsnit en uges sygefravær mere end en kvindelig receptionist i den private sektor. Individuelle valg har betydning for sygefraværet. Medarbejdere, der er fysisk aktive og ikke-rygere, har et lavere sygefravær end fysisk inaktive medarbejdere og rygere. Motionerede alle erhvervsaktive på et højt niveau, ville det f.eks. betyde, at 13.7 fuldtidspersoner flere ville være i beskæftigelse. Virksomhederne skulle derfor heller ikke afholde udgifter til løn eller sygedagpenge under sygdom. Valg af livsstil har betydning for sygedage 131

3 4.2 Det samlede sygefravær er sygemeldte hver dag Det samlede sygefravær udgør fuldtidspersoner. Det svarer til, at 4,3 pct. af arbejdsstyrken konstant er fraværende på arbejdsmarkedet på grund af sygefraværet. Sygefraværet indebærer, at hver fuldtidsperson i arbejdsstyrken ikke er på arbejde i knap 1 dage årligt. Sygefravær mindsker beskæftigelsen og svækker konkurrencekraften Sygefraværet reducerer beskæftigelsen direkte, og omkostningerne forbundet med sygefravær svækker virksomhedernes konkurrencekraft. Begge dele er med til at begrænse værdiskabelsen i dansk økonomi. Et lavere sygefravær vil kunne bidrage til at øge den økonomiske vækst i Danmark. Sygefraværet er særlig højt blandt ledige. Mere end hvert sjette ledige medlem af en a-kasse er hver dag sygemeldt. Det er næsten syv gange så ofte som ansatte i den private sektor, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Sygefraværet mindsker beskæftigelsen 28 Fuldtidspersoner Andel af gruppen, pct. Beskæftigede lønmodtagere, heraf ,1 - i privat sektor ,6 - i offentlig sektor ,1 Forsikrede selvstændige 3. 1,4 Forsikrede ledige ,8 Uoplyst I alt ,3 ANM.: Fuldtidspersoner er beregnet ud fra fraværstimer i fraværsregisteret og kalenderdage i sygedagpengeregisteret. I sygedagpengeregisteret er kalenderdagene vægtet med udbetalinger til sygedagpenge. I opgørelsen er sygemeldte i sygedagpengeregistret fordelt på privat og offentlig sektor ud fra oplysninger i RAS i november 28. Der er således i alt 27.8 fuldtidspersoner, som ikke har en sektorkode og dermed ikke bliver fordelt på sektor. Se boks 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks statistik (fraværsstatistik, sygedagpengeregister og RAS), Danmarks Statistik (arbejdstidsregnskabet og ledighedsstatistikken) og egne beregninger. 132

4 Den private sektor har et lavere sygefravær end den offentlige sektor. I den private sektor er medarbejderne i gennemsnit syge i knap 6 dage årligt, mens medarbejderne i den offentlige sektor er syge i godt 9 dage årligt. Højere sygefravær i den offentlige sektor 4 pct. af alle sygefraværsforløb er under 3 uger lange og falder dermed i den periode, hvor arbejdsgiverne afholder alle udgifterne til sygedagpenge og løn til den sygemeldte medarbejder, jf. figur 4.1. Meget langvarigt sygefravær Figur 4.1 Andel af samlet sygefravær, pct., 28 Over 52 uger 28 pct. Under 3 uger 4 pct uger 32 pct. ANM.: Sygefraværet er opgjort efter første fraværsdag i hver af de tre grupper. Se i øvrigt tabel 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Fraværsstatistik og sygedagpengeregister) og egne beregninger. Sygefravær, der varer mere end 3 uger, udgør 6 pct. af det samlede sygefravær. For beskæftigede med et længerevarende sygefravær afholder virksomhederne de fulde udgifter til forsørgelse de første 21 dage af sygeforløbet. Lange fraværsperioder udgør 6 pct. af sygefraværet Sygeforløb, der varer over 52 uger, udgør 28 pct. af det samlede sygefravær. Som udgangspunkt er det kun muligt for sygemeldte at modtage sygedagpenge i op til 52 uger. Der er dog en række muligheder for, at kommunerne kan forlænge sygedagpengeperioden ud over ét år. Efter 52 ugers sygdom overgår hele finansieringsansvaret for sygedagpengeudgifterne til kommunerne. Kommunerne burde derfor have et stort in- 133

5 citament til at afklare og få initiativer iværksat, der kan bidrage til at få sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet, førend der er gået 52 uger. Boks 4.1 Data om det samlede sygefravær Sygefraværet er beregnet ud fra afsluttede sygeforløb. For at tegne et samlet billede af sygefraværet er det nødvendigt at koble oplysninger om fraværet fra to kilder Danmark Statistiks fraværsstatistik og Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Der eksisterer ikke samlede tal for sygefraværet i 29 endnu. 28 er derfor det nyeste år. Sagerne i sygedagpengeregisteret 28 kan vedrøre sygefravær i tidligere år. I analyseåret 28 blev arbejdsgiverperioden ændret den 2. juni fra 15 dage til 21 dage. Det er der taget højde for i analyserne. For at give et reelt billede af omfanget af sygefraværet er sygefraværet fra fraværsregisteret beregnet ud fra indberettede fraværstimer. I sygedagpengeregisteret er sygefraværsperioder vægtet med den andel udbetalte sygedagpengebeløb udgør af det maksimale dagpengebeløb. Opgørelsen for selvstændige dækker kun den frivillige forsikringsordning. Det er ikke muligt at opgøre sygefraværet blandt kontanthjælpsmodtagere, da der ikke foreligger data. Den samlede opgørelse af sygefraværet undervurderer således det samlede sygefravær. I forsikrede ledige indgår registrerede forsikrede ledige, aktiverede forsikrede og sygemeldte forsikrede, hvis sygefraværssag er startet som forsikret ledig. Se også appendiks

6 6 ud 1 er sygemeldte i sammenlagt højest én uge 63 pct. af lønmodtagerne har en eller flere fraværsperioder i løbet af et år. 37 pct. af lønmodtagerne har dermed slet ikke fravær i løbet af et år. 4,6 mio. sygeforløb har en varighed på under 3 uger. Det svarer til, at hver fuldtidslønmodtager har sygefravær knap 2 gange i en kortere periode. 6 ud af 1 med sygefraværsperioder under 3 uger har sammenlagt fravær på grund af sygdom i op til 1 uge. Hver tredje medarbejder har ikke sygefravær i løbet af et år 6 ud af 1 er væk en uge om året Ca. hver femte lønmodtager har sammenlagt 1-2 ugers kortvarigt sygefravær. Der er en mindre gruppe lønmodtagere, der har så mange korte fraværsperioder, at deres samlede korte sygefravær overstiger 5 uger, jf. figur 4.2. De fleste med kort fravær er syge en uge Figur Andel af alle lønmodtagere, pct., 28 op til 1-2 uger 2-3 uger 3-4 uger 4-5 uger 5-6 uger Mere end 1 uge 6 uger Samlet længde af kortere fraværsperioder ANM.: Figuren viser personernes sammenlagte antal dage med fravær opgjort som kalenderdage. Personer i figuren kan godt samtidigt have sygeforløb, der varer mere 15/21 dage inden for det samme år. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Fraværsregister) og egne beregninger. Lavere sygefravær på DA-området Sygefraværet svinger typisk med konjunkturerne. Sygfraværet falder typisk i perioder med økonomisk tilbagegang, og vokser i perioder med økonomisk 135

7 vækst og faldende ledighed, jf. Beskæftigelsesministeriet (28a). Sygefraværet steg i slutningen af 199 erne frem til den økonomiske tilbagegang i begyndelsen af 2 erne. Sygefraværet har været faldende siden 26 Sammenhængen med konjunkturudviklingen er de senere år brudt på DA-området. Trods højkonjunktur frem til 28 er sygefraværet faldet i alle årene siden 26. Det lavere sygefravær skyldes lavere sygefravær for arbejdere. Selv om sygefraværet for arbejdere er faldet med 2 arbejdsdage siden 26 og nu er på det laveste niveau i mere end 1 år, så har arbejdere stadigt et markant højere sygefravær end funktionærer, jf. figur 4.3. Figur 4.3 Faldende fravær på DA-området Antal fraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget på DA-området Arbejdere Funktionærer I alt KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening (Fraværsstatistik). Mindre forskel på arbejdere og funktionærers sygefravær Funktionærers sygefravær er siden 2 steget med 2 dage. Forskellen mellem arbejdere og funktionærer er blevet mindre de seneste 1 år. I 2-21 var forskellen mellem arbejdere og funktionærer næsten 8 dage. Nu er den nede på 3,7 dage. 136

8 Sygefraværet i Danmark lavere end i Norge Sammenlignet med andre OECD-lande ligger sygefraværet i Danmark på niveau med Frankrig. Det danske sygefravær er højere end i f.eks. Tyskland, men er lavere end f.eks. i Finland, Sverige og Norge. I Norge har beskæftigede knap 2,5 sygeuger pr. år. I Danmark har beskæftigede tilsvarende knap 1,5 uger, jf. figur 4.4. Danmark ligger i midtergruppen Danmark i midtergruppen Figur 4.4 Sygefravær pr. beskæftiget, uger, 27 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Irlan d Italie n Portuga al Luxe embour rg Østri g Tysklan d Islan d Hollan d Storb ritannie n Danmar rk Frankri g Belgie n Spanie n Finlan d Sverig e Norg e ANM.: OECD opgør sygefraværet i uger tabt pr. beskæftiget. KILDE: OECD stat. Mange svenskere har langvarigt sygefravær sammenlignet med andre lande. Derfor har Sverige samlet set højt sygefravær, jf. OECD (29). Det hænger sammen med et sygedagpengesystem med mulighed for at modtage sygedagpenge i ubegrænset tid, jf. OECD (25). I 28 fastsatte Sverige dog en tidsgrænse på 1 år. I Norge er den økonomiske kompensation ved sygdom helt oppe på 1 pct. i op til et år, jf. OECD (25). Norge har dog et loft ved indkomster over 4. kr. I Irland får sygemeldte først sygedagpenge efter seks dages sygefravær, jf. OECD (28a). 137

9 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne Virksomhederne betaler største delen af udgifterne til sygedagpenge Sygefravær hos medarbejdere er en stor omkostning for virksomhederne, der under sygdom betaler sygedagpenge eller løn til medarbejdere. De samlede omkostninger til forsørgelse i forbindelse med sygefravær er 55,7 mia. kr. årligt. Virksomhedernes andel udgør ca. 41 mia. kr. eller ca. 75 pct. heraf jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom, mia. kr., 28 Store forsørgelsesudgifter Udgifter i arbejdsgiverperioden Udgifter efter arbejdsgiverperioden Virksomhedernes udgifter, heraf 23,1 18,1 41,2 - private virksomheder 13,1 7,8 2,9 - Offentlige virksomheder 1,1 1,3 2,4 Sygedagpenge 1, ,4 I alt 24,6 31,1 55,6 ANM.: Virksomhedernes udgifter i arbejdsgiverperioden omfatter udgifter til sygedagpenge og løn til sygemeldte medarbejdere. Virksomhedernes udgifter efter arbejdsgiverperioden omfatter løn til sygemeldte medarbejdere. Sygemeldte er berettiget til sygedagpenge fra kommunen efter arbejdsgiverperioden. Virksomhedernes nettoudgift er derfor forskellen mellem lønudgiften og sygedagpenge. Offentlige overførsler omfatter kommunernes og statens udgifter til sygedagpenge til både lønmodtagere, ledige og selvstændige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (fraværsstatistik, sygedagpengeregister og RAS), Danmarks Statistik (lønstatistik) og egne beregninger. I alt Fra 1. januar 212 stiger omkostningerne yderligere Efter tre ugers sygdom kan lønmodtagere modtage sygedagpenge fra kommunen, hvilket mindsker virksomhedernes omkostninger ved sygefravær. Virksomhederne har dermed en stor interesse i at nedbringe sygefraværet, da de direkte omkostninger til løn under sygdom og sygedagpenge medfører store omkostninger for virksomhederne. Offentlige udgifter er størst efter arbejdsgiverperioden. Det hænger sammen med, at lønmodtagere kun kan modtage sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden. 138

10 På DA/LO-området er 675. fuldtidsmedarbejdere omfattet af overenskomster, der bl.a. fastsætter rammerne for løn under sygdom. Over halvdelen af medarbejderne er berettiget til at modtage løn under sygdom i mindst 9 uger, jf. tabel 4.3. Mange OK-ansatte har løn i mindst 9 uger under sygdom Medarbejdere får løn under sygdom Tabel 4.3 Andel af medarbejdere omfattet af overenskomster på DA/LO-området, pct. Periode med ret til fuld løn under sygefravær 2 21 Ingen ordning 2-3 uger 16 4 uger uger 6-8 uger 9 16 Mindst 9 uger I alt 1 1 ANM.: Baseret på overenskomster for knap 9 pct. af de beskæftigede på DA/LO-området. Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft over betalingen på nogle overenskomster. På grund af anciennitetskrav vil nogle lønmodtagere ikke være omfattet af sygeløn, selvom overenskomstområdet har det, f.eks. er det et krav i de fleste overenskomster, at medarbejderen har været ansat minimum 6 måneder. KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening (Diverse overenskomster). Virksomhederne udbetaler fuld løn fra første sygefraværsdag til medarbejdere, der er omfattet af funktionærloven. I den offentlige sektor er medarbejderne omfattet af funktionærloven eller arbejder under funktionærlignende vilkår. Fuld løn til funktionærer Medarbejdere, der under sygefravær fortsætter med at få løn, evt. begrænset af et loft over sygelønnen, har intet eller kun et begrænset indtægtstab ved sygefravær. Den uændrede indkomst påvirker den enkeltes incitament og øger sygefraværet, da et sygefravær 139

11 ikke er forbundet med et økonomisk tab, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (1998). Boks 4.2 Betaling af sygedagpenge til beskæftigede og ledige Arbejdsgivere er forpligtet til at betale sygedagpenge til ansatte i de første 3 uger af en sygdomsperiode (arbejdsgiverperioden). For nogle grupper af medarbejdere udbetaler kommunerne sygedagpenge fra første sygedag. Det gælder for dagpengeberettigede ledige, kronisk syge lønmodtagere, fleksjobbere, selvstændige, der har tegnet en statslig forsikring mod sygdom, medarbejdere i mindre virksomheder, hvor arbejdsgiveren har forsikret sig i en statslig ordning, samt lønmodtagere, der har været ansat så kort tid, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at yde sygedagpenge (dvs. mindre end 8 ugers ansættelse med mindst 74 timers arbejde). En sygemeldt kan modtage sygedagpenge i maksimalt et år inden for en periode på 1½ år. Der er dog en række forlængelsesmuligheder, f.eks. hvis den sygemeldte er i eller forventer lægebehandling, afventer revalidering, førtidspension m.m. Staten refunderer alle kommunens udgifter til sygedagpenge de første fire uger, og refunderer herefter 35 eller 65 pct. af udgifterne til sygedagpengeforløb mellem 5-52 uger. Kommunerne modtager den høje refusion, såfremt den sygemeldte deltager i et aktivt forløb. Fra 1. januar 211 bliver disse refusionssatser ændret til 3 eller 5 pct. Kommunerne har også mulighed for at raskmelde sygemeldte delvis, hvis den sygemeldtes tilstand tillader det. Efter 52 uger finansierer kommunen alle udgifterne selv. 14

12 Siden 27 er arbejdsgiverperioden udvidet fra de første 14 dage af en fraværsperiode til nu at omfatte de første 21 dage af en sygefraværsperiode. I 212 bliver arbejdsgiverperioden udvidet igen og omfatter herefter de første 3 dage af en fraværsperiode. En forøgelse af arbejdsgiverperioden medfører ikke et fald i sygefraværet, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (1998). Det hænger sammen med, at virksomhederne allerede har store incitamenter til at nedbringe sygefravær, da fraværet vanskeliggør virksomhedernes arbejde og medfører store udgifter til sygedagpenge eller løn under sygdom. En udvidelse af arbejdsgiverperioden giver ikke et fald i fraværet Ud over forsørgelsesomkostningerne er der en ække følgeomkostninger i form af tabt produktion, administrative byrder, vikardækning m.v. Sygefravær belaster oftest samtidig den sygemeldtes kolleger. Sygefravær er derfor dyrt for virksomhederne særligt til forsørgelse under sygefravær men også til indirekte omkostninger. 141

13 4.4. Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet Dagligt træffer hver enkelt et valg om at indtage alkohol, at ryge og at motionere. Der er en række personlige valg, der ikke kun har betydning for den enkeltes helbred, men også har betydning for den enkeltes sygefravær og dermed virksomhedernes omkostninger. 14 pct. henholdsvis 12 pct. af mænd og kvinder er fysisk inaktive. Især for kvinder har den fysiske inaktivitet stor betydning for sygefravær. Kvinder, der er fysisk inaktive, har knap 7 ekstra sygedage om året i forhold til kvinder, der er fysisk aktive. Hos mænd medfører fysisk inaktivitet lidt over 3 ekstra sygedage om året, jf. figur 4.5. Figur 4.5 Livsstil giver ekstra sygefraværsdage Årlige ekstra sygefraværsdage, erhvervsaktive,2 Mand Kvinde Alkohol Svær overvægt Storrygere Fysisk inaktivitet ANM.: Ekstra sygedage er opgjort i forhold til det mest optimale. F.eks. er ekstra sygefraværsdage Mere motion ville give langt færre fraværsdage Hvis alle kvinder og mænd motionerede på niveau med de personer, der er fysisk aktive, svarede det til at sænke antallet af fraværsdage med 3,1 mio. Det svarer til, at beskæftigelsen blev øget med 13.7 fuldtidspersoner. Til sammenligning forventer regeringen, at genopretningsplanen fra maj 21 med bl.a. en reform af dagpengesystemet vil kunne øge beskæftigelsen med omkring 11. personer. 142

14 Har den enkelte person truffet et valg om at ryge, medfører det ekstra sygefraværsdage sammenlignet med personer, der ikke ryger. For storrygere, der dagligt ryger mindst 15 cigaretter, indebærer det ca. 3 ekstra sygefraværsdage årligt. Overvægt har også betydning for antallet af ekstra sygedage. Mænd, der er svært overvægtige, har knap 3 ekstra sygedage om året sammenlignet med mænd, der er normalvægtige. Det er ca. én sygedag mere end svært overvægtige kvinder. Overvægt giver flere fraværsdage De personlige valg giver således et væsentligt bidrag til omfanget af sygefravær, ligesom livsstil har betydning for f.eks. levealder og tilgangen til førtidspension, jf. kapitel 2 og kapitel

15 4.5 Sygefraværet er størst for kvinder i det offentlige Det samlede sygefravær er højest for kvinder, uanset om sygeforløbet er kort eller langt. Alder har indflydelse især for kvinder Forskellen mellem mænd og kvinders fravær er forbundet med alder årige har et sygefravær, der stort set er det samme uanset køn. Kvinder i 3 erne har mere langvarigt sygefravær end kvinder i 2 erne, og sygefraværet fortsætter med at stige, indtil kvinder runder 6 år. Sygefraværet stiger også for mænd efter de 3 år. Stigningen er dog ikke så markant som kvinders stigning, jf. figur 4.6. Figur 4.6 Kvinder har længst fravær Antal fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 28 Mænd (langt fravær) Kvinder (langt fravær) Mænd (kort fravær) Kvinder (kort fravær) 3, 2,5 2, 1,5 1 1,,5 3, 2,5 2, 1,5 1 1,,5, 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-64 år, ANM.: I sygedagpengeregisteret er arbejdsmarkedsstatus opgjort primo november 28. Der er taget højde for sager, der omfatter lediges fravær, ved at udelukke sager med startsag arbejdsløs. For det længerevarende fravær fra sygedagpengeregisteret er varighederne korrigerede. Se i øvrigt boks 4.3. KILDE: Specialkørsler fra Danmark Statistik (fraværsstatistik, sygedagpengeregister og RAS) og egne beregninger. Førtidspension sænker sygefraværet for personer over 6 år Efter det 6. år er forskellen på sygefravær mellem kønnene igen mindre. Det faldende sygefravær for over 6-årige hænger sammen med, at ældre, der har dårligt helbred kommer på førtidspension. Samtidig er der flere arbejdere end funktionærer, der vælger efterløn, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (21b). Arbejdere har et højere sygefravær end funktionærer. 144

16 Varigheden og omfanget af sygefraværet Boks 4.3 Et sygefraværs varighed er opgjort ved at tælle kalenderdage fra 1. fraværsdag til sidste fraværsdag i afsluttede sygeforløb. Kalenderdagene indeholder derfor også weekender. Varigheden opgjort som kalenderdage tager ikke højde for, at en sygemeldt gradvist har genoptaget arbejdet. Varigheden opgjort som antallet af kalenderdage viser længden af den periode, der går fra 1. fraværsdag til den sygemeldte er tilbage på arbejdspladsen eller som ledig står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved beregninger af varighed for afsluttede sygedagpengesager tæller følgende sager ikke som afsluttede sager: En sygemeldt person, der flytter fra én kommune til en anden kommune, tæller som én sag, givet at vedkommende starter på en ny sygedagpengesag inden syv dage efter den afsluttede sag i den tidligere bopælskommune. En sygemeldt person, der holder en midlertidig pause i sygefraværet på grund af ferie i maksimum 42 dage tæller som én sag. En person, der enten nægter lægebehandling, ikke afleverer lægeerkæring, eller som ikke medvirker i opfølgningen, men som inden for 7 dage medvirker i lægebehandling, afleverer lægeerklæring eller medvirker i opfølgning, tæller som én sag. Samtidige eller overlappende sygefraværsperioder på grund af flere ansættelsesforhold for den samme person bliver betragtet som én sag. Sygefraværsperioden er her opgjort fra 1. fraværsdag blandt de overlappende sager til sidste sygedagpengedag blandt de overlappende sager 145

17 Alle pauser tæller med i opgørelsen en af varigheden af sygedagpengesagen. Længere fravær i den offentlige sektor Længst fravær i den offentlige sektor Selv når der er taget højde for forskelle i alder og arbejdsfunktion, så har både mandlige og kvindelige medarbejdere i den offentlige sektor et længere sygefravær end mandlige og kvindelige medarbejder i den private sektor, jf. figur 4.7. Figur 4. 7 Sygefraværet højere i den offentlige sektor Antal fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 28 Stat Kommuner Privat sektor 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Mænd Kvinder, ANM.: Offentlige selskaber indgår ikke i tabellen. Fraværet er korrigeret med alder og arbejdsfunktion. Se i øvrigt figur 4.6. KILDE: Specialkørsler fra Danmark Statistik (fraværsstatistik, sygedagpengeregister og RAS) og egne beregninger. Det er især kvinder i den offentlige sektor, der har højere sygefravær end kvinder i den private sektor. Den private sektor skal konkurrere Forskellen i sygefraværet mellem sektorer kan hænge sammen med, at den private sektor har et større incitament til at tage hånd om at nedbringe sygefraværet, da virksomheder er udsat for konkurrence og derfor hele tiden skal være meget fokuserede på omkostninger. 146

18 Det højere sygefravær i den offentlige sektor kan også hænge sammen med ledernes muligheder for at agere. Ledere i den private sektor oplever, at de har større klarhed over ledelsesrum og har mere fleksible muligheder for arbejdstilrettelæggelse, jf. Lønkommissionen (21). Ledelsesrum kan påvirke Der er markant forskel i sygefraværet for kvinder i samme stillinger i den offentlige sektor og i den private sektor. Kvindelige receptionister i den offentlige sektor er i gennemsnit syge mere end 5 arbejdsdage mere end kvindelige receptionister i den private sektor, jf. figur 4.8. Receptionister i det offentlige mest syge Kvinder i det offentlige har højt fravær Figur Fraværsdage dage pr. fuldtidsbeskæftiget, 4-45-årige kvinder, 28 Offentlig sektor Privat sektor Laborantarbejde Sekretær Reception Rengøring ANM.: For hver fraværsperiode er opgjort antallet af fraværstimer. Fraværstimerne er sat i forhold til mulige arbejdstimer. Timerne er omregnet til dage ved at dele med 7,4. Denne figur kan derfor ikke direkte sammenlignes med figur 4.8, hvor fraværet er opgjort ud fra længden af sygefraværsperioden, dvs. kalenderdage. Sekretær omfatter kategorierne administrativt sekretærarbejde, advokatsektretærarbejde og sekretærarbejde indtastning. Rengøring omfatter rengøring og køkkenarbejede i private og ikke private hjem. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (fraværsregister) og egne beregninger. Kvindelige sekretærer og rengøringsmedarbejdere i den offentlige sektor er i gennemsnit syge 4 arbejdsdage mere end kvinder i tilsvarende stillinger i den private sektor. 147

19 Stor forskel i sygefraværet for folkeskolelærere Det høje sygefravær blandt medarbejdere i kommunerne varierer mellem kommunerne. Folkeskolelærer i Vallensbæk er syge en uge mere end i Dragør Der er stor forskel på sygefraværet for folkeskolelærere på tværs af kommunerne. Folkeskolelærere i Vallensbæk er syge en uge mere årligt end folkeskolelærere i Dragør, jf. figur 4.9. Figur 4.9 Højt sygefravær blandt lærere i Vallensbæk Antal fraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget, Vallensbæk Dragør Frederikssund Gribskov 6 3 Kommuner med lavest sygefravær Kommuner med højest sygefravær ANM.: Tal for Hjørring, Læsø og Samsø er udeladt. Folkeskolelærer omfatter stillingskategorien undervisning på folkeskoleniveau ekskl. børnehaveklasser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Fraværsstatistik) og egne beregninger. Gribskov har en af landets laveste fraværsprocenter for folkeskolelærere. En folkeskolelærer i Gribskov er i gennemsnit syg 6 arbejdsdage om året, ud af årets mulige arbejdsdage. Til sammenligning er en folkeskolelærer i Frederikssund syg i 13,5 dage og i Vallensbæk 14,3 dage altså over dobbelt så mange dage. Sygefraværet i den offentlige sektor er højt internationalt Det offentlige har generelt højt sygefravær Sygefraværet i de europæiske lande er markant højere i den offentlige sektor end i den private sektor. Syge- 148

20 fraværet i EU-landene er i gennemsnit 47 pct. højere i den offentlige sektor end i den private. Der er dog meget store forskelle mellem landene. Den offentlige sektor i Danmark har de højeste sygefravær blandt de udvalgte lande. Forskellen til den private sektor i Danmark er en af de største, jf. figur 4.1. Danmark har det højeste Højt fravær i det offentlige i Danmark Figur 4.1 Fraværsdage det seneste år pr. beskæftiget, Offentlig sektor Privat sektor Finl land Holl land Sve rige No orge Stor tann rbrinien Danm mark Tyskl land Fran krig EU-15 og Norg ge ANM.: Baseret på spørgsmålet: Hvor mange dage har du været fraværende på dit job af helbredsgrunde i løbet af det seneste år? Fraværet i tabellen er derfor indhentet på en anden vis end Danmarks Statistiks Fraværsstatistik og Sygedagpengeregister. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af dage med fravær fra denne tabel med øvrige figurer i kapitlet. KILDE: Specialkørsel fra European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (4 th European Working Conditions Survey). I Finland er sygefraværet i både den offentlige og private sektor relativt højt. Sygefraværet i den offentlige sektor er dog 11 pct. lavere end i den private. I Holland, Sverige og Norge er sygefraværet pct. højere i den offentlige sektor end den private. Disse lande har ligesom Danmark forholdsvis store offentlige sektorer og velfærdssystemer, der på mange punkter ligner de danske. I Tyskland og Frankrig er der til gengæld meget stor forskel på den offentlige og private sektor. Her er fraværet omkring dobbelt så stort i den offentlige sektor som i den private. En del af forklaringen på dette er et forholdsvist lavt sygefravær i den private sektor. Lavt fravær i den private 149

21 4.6 Ud af arbejdsmarkedet efter langt sygefravær Jo længere tid den enkelte er syg, desto færre vender tilbage Jo længere tid den enkelte er syg, desto sværere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Godt 93 pct. af beskæftigede, der har været syge i op til 13 uger, bliver raskmeldte. Blandt sygemeldte, der har en fraværsperiode af mere end et års varighed, vender knap 29 pct. tilbage, jf. figur Figur 4.11 Ud af arbejdsmarkedet efter sygefravær Ophørsårsager, beskæftigede lønmodtagere, pct., 28 Raskmeldt Førtidspension Revalidering Fleksjob Andet uger uger uger Over 1 år ANM.: Omfatter afsluttede sygedagpengesager med en varighed ud over arbejdsgiverperioden Kategorien Andet omfatter bl.a. død, ferie, manglende medvirken i kommunens opfølgning. Sagerne er ikke varighedskorrigerede, se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (sygedagpengeregister) og egne beregninger. Fleksjob udgør ca. hver tredje af de, der vender tilbage til job 12 pct. af dem, der har haft en sygefraværsperiode på mere end et år, starter i et fleksjob. 3 pct. af dem, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter lang tids sygdom, kommer således tilbage gennem et fleksjobvilkår. Den lavere andel, der vender tilbage til arbejdsmarkedet hos lønmodtagere, der har været længerevarende syge, hænger også sammen med, at flere langvarigt syge har en alvorlig sygdom. 17 pct. af dem, der har været på sygedagpenge over 1 år, overgår således til førtidspension. 15

22 Virksomhederne anvender ordning for kronisk syge En mulighed for at fastholde medarbejdere med kroniske lidelser og mange sygedage er at indgå en såkaldt 56-aftale. En sådan aftale indebærer, at kommunen betaler sygedagpenge allerede fra første fraværsdag i stedet for efter de første 21 fraværsdage. Der er i 29 ca personer, der er omfattet af en 56-aftale. Det svarer til 6 personer pr. 1. beskæftigede, jf. figur ud 1. beskæftiget har en 56-aftale Flere kronisk syge fastholdes Figur 4.12 Andel af kronisk syge på sygedagpenge, pct. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, KILDE: Danmarks Statistik (SOCDAG1 og RAS) og egne beregninger. Brugen af ordningen er øget siden 22. Fra 22 til 29 er antallet af personer i en 56-aftale steget med ca Gradvis tilbagevending til arbejdet Sygemeldte undgår oftere at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis de bevarer kontakten til arbejdspladsen og måske endda arbejder under langvarig sygdom enten med tilpassede arbejdsopgaver eller på nedsat tid, jf. Det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø (28). 151

23 En kombination af en arbejds- og helbredsmæssig indsats ser samtidigt ud til at forkorte sygefraværet og fremmer hurtigere tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding, jf. Det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø (21). Gradvis opstart via delvise raskmeldingen Kommunerne har i samarbejde med virksomhederne og lønmodtagerne mulighed for at bruge delvise raskmeldinger til at fremme, at sygemeldte vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. En delvis raskmelding giver en sygemeldt medarbejder mulighed for gradvist at genoptage arbejdet med delvis sygedagpengedækning. Stigning i anvendelsen Siden 25 er anvendelsen af delvise raskmeldinger steget fra 49. til 67., jf. figur Figur 4.13 Øget brug af delvise raskmeldinger Antal delvise raskmeldinger, KILDE: Jobindsats.dk. Der er en tendens til, at kommunerne tildeler delvise raskmeldinger tidligere i sygedagpengeforløbet end tidligere. Der er således en tendens til, at kommunerne iværksætter en stigende andel af de delvise raskmeldinger inden for den første måned fra første fraværsdag, jf. SFI (28b). 152

24 Hvis delvise raskmeldinger er et alternativ til sygefravær på fuld tid, bidrager det til at øge det samlede arbejdsudbud. Bliver det derimod et alternativ til fuld beskæftigelse, vil det reducere det effektive arbejdsudbud. Vigtigt at delvise raskmeldninger ikke er et alternativ til raskmelding Erfaringer fra Sverige har tidligere vist, at muligheden for delvise rask- eller sygemeldinger har øget tilgangen til sygedagpenge, jf. OECD (25). Danske erfaringer tyder dog på, at en stigning i delvise raskmeldinger ikke nødvendigvis sker på bekostning af fuld raskmelding, jf. Rambøll (21a). 153

25 4.7 Kommunerne og sygefraværet Kommunerne har ansvaret for at iværksætte en sygefraværsindsats for sygemeldte, der er længerevarende syge. Der er store forskelle mellem kommuner på det længerevarende sygefravær. Gentofte har lavere fravær end lønmodtagere i Dragør Trods samme rammebetingelser har sammenlignelige kommuner vidt forskelligt sygefravær blandt borgerne. I Københavns Kommune har beskæftigede lønmodtagere i gennemsnit 4 dage kortere sygedagpengeforløb end i Nyborg Kommune. Det samme billede tegner sig for Gentofte, der har knap 2 sygefraværsdage mindre end gennemsnittet for beskæftigede lønmodtagere i Dragør, jf. figur Figur 4.14 Stor variation i sygefravær blandt kommuner Sygefravær pr. beskæftiget lønmodtager, varighed over 3 uger, dage, Tårnby 8 8 Dragør 6 6 København 4 4 Gentofte 2 2 Kommuner med bedste rammevilkår Kommuner med dårligste rammevilkår KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (sygedagpengeregister), SFI (26a) og egne beregninger. Der er et potentiale i at sænke fraværet Hvis kommuner med det længste sygefravær kunne nedbringe sygefraværet til landsgennemsnittet, ville yderligere 3.8 fuldtidspersoner være i beskæftigelse. Havde alle kommuner et lige så lavt fravær som i Gentofte, vil det give yderligere over 7.2 fuldtidspersoner i beskæftigelse. Til sammenligning er det regeringens mål at reducere sygefraværet med 4. personer. 154

26 Økonomisk tilskyndelse øger opfølgningen Afholdelse af en opfølgningssamtale med den sygemeldte inden otte ugers sygefravær øger sandsynligheden for, at sygemeldte bliver fastholdt på arbejdsmarkedet, jf. SFI (23). En årsag til, at der er forskel på kommunernes sygefravær, kan være, at der er forskellig praksis i forhold til den tidlige opfølgning over for sygemeldte. Effekten af en samtale er dog tidsbegrænset. En samtale i f.eks. den tredje måned efter sygefraværets start forøger chancen for, at den sygemeldte kommer i job i den femte måned. I den 6. måned efter sygemeldingen har den afholdte samtale ingen effekt, jf. SFI (28b). Samtaler er godt, men effekten aftager Det kan hænge sammen med, at samtalen motiverer de sygemeldte til at forsøge at genoptage arbejdet. Det kan også hænge sammen med, at den sygemeldte får information, som kan gøre det nemmere at genoptage jobbet, jf. SFI (28b). I forsøget Aktive hurtigere tilbage blev det bl.a. afprøvet, om ugentlige samtaler ville få sygemeldte hurtigere i gang igen blandt andet gennem øget brug af delvise raskmeldinger. Erfaringerne viser, at det er en større andel af de sygemeldte, der bliver delvis raskmeldt ved en tidlig indsats i kommunerne over for sygemeldte, jf. Rambøll (21b). Tidlig indsats leder til flere delvise raskmeldinger Kommunerne skal gennemføre den første opfølgningssamtale inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. For at fremme kommunernes opfølgning blev der i 25 indført nye regler, så kommuner kun modtog refusion, når de følger op. Den ændrede refusionsregel har haft en positiv effekt. Der er i 26 gennemført samtaler i 62 pct. af sagerne. Det er i et større omfang end i 22, hvor kommunerne gennemførte den første opfølgningssamtale inden 8. uge i halvdelen af sagerne, jf. figur Udsigten til at miste refusion giver flere samtaler 155

27 Figur 4.15 Stadig mange der ikke får samtale til tiden Andel af sygefraværssager over 8 uger, pct uger 9-13 uger Over 14 uger Varighed af sag før første samtale i kommunen ANM.: Baseret på interviewundersøgelse af 1.56 og 1.4 personer med en afsluttet sygedagpengesag af mere end 8 ugers varighed. KILDE: SFI (28b). Ændringen af kommunernes refusion blev trods de gode resultater sat i bero i 29 og to år frem i forbindelse med trepartsaftalen om sygefravær, jf. Beskæftigelsesministeriet (28b). Vigtig kontakt til andre aktører omkring sygemeldte Det er kommunernes ansvar, at sygemeldte modtager en indsats, der kan medvirke til, at længerevarende sygemeldte vender tilbage til arbejdsmarkedet. I det arbejde skal kommunerne koordinere indsatsen over for den sygemeldte i forhold til læger, virksomheder, faglige organisationer m.m. Kombineret indsats giver det resultat Erfaringer indhentes gennem TTAforsøg Usikkerhed i samarbejdet og dårlig kommunikation mellem det sociale system og de øvrige aktører om en sygemeldt med mentale helbredsproblemer hæmmer tilbagevenden til arbejdsmarkedet, jf. Det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø (21). Der er i 28 iværksat det såkaldte tilbage til arbejde - forsøg, der skal afprøve, hvordan en tidlig, målrettet og tværfaglig indsats kan medvirke til, at flere sygemeldte bevarer kontakten til arbejdsmarkedet. 156

28 I forhold til virksomhederne blev der bl.a. taget initiativ til at styrke samarbejdet om at få den sygemeldte tilbage til arbejdspladsen i form af, at kommunerne med virkning fra juli 29 skal kontakte den sygemeldtes arbejdsplads, såfremt den sygemeldte ikke medvirker i opfølgningen. En opgørelse fra 26 viser, at der kun er kontakt til arbejdsgiveren i 1 pct. af sygedagpengesagerne, jf. SFI (28a). Det svarer til niveauet i 22. Kontakten til arbejdsgiveren finder typisk sted i sager, der har varet mere end et halvt år. 157

29 Appendiks 4.1 Baggrunden for sygefraværstal Ingen samlet statistik Der er ikke et fuldt dækkende register med oplysninger over sygefraværet i Danmark. For at tegne et samlet billede af sygefraværet i 28 for beskæftigede og ledige er det nødvendigt at koble oplysninger om fraværet fra to kilder. Det drejer sig om Danmark Statistiks fraværsstatistik og Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Til at belyse udviklingen i sygefraværet i den private sektor er herudover anvendt oplysninger fra DA s fraværsstatistik. Der indgår samtidig internationale kilder (OECD og European Working Conditions Survey) til at belyse sygefraværet i Danmark i sammenligning med andre lande. Metoderne i disse opgørelser er forskelligr fra opgørelserne fra Danmarks Statistik. Sygefraværet omfatter fravær på grund af ved arbejdsulykker og øvrigt sygefravær. Personer, der årligt har sygefravær Det samlede sygefravær i 28 for både beskæftigede og ledige er fundet ved at kombinere oplysninger fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik og sygedagpengeregister. Det faktiske fravær Sygefraværet fra fraværsregisteret er opgjort på baggrund af indberettede fraværstimer. I sygedagpengeregisteret er sygefraværsperioder vægtet med den andel, udbetalte sygedagpengebeløb udgør af det maksimale dagpengebeløb. Vægten er beregnet på baggrund af det samlede antal sygedagpengedage og de samlede udgifter opgjort af Danmarks Statistik. Dette er sat i forhold til det maksimale dagpengebeløb pr. dag, der i 28 var 73 kr. 158

30 Opgørelsen af sygefraværet indeholder ikke sygefraværet blandt kontanthjælpsmodtagere, da der ikke sker en systematisk registrering. Beregninger på baggrund af en survey viser dog, at 6 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har haft sygedage inden for den seneste måned, jf. Beskæftigelsesministeriet (28a). Den samlede opgørelse af sygefraværet undervurderer således dette. Kontanthjælpsmodtagere indgår ikke Opgørelsen af sygefraværet indeholder alene selvstændige, der er omfattet af den frivillige forsikringsordning. Den samlede opgørelse af sygefraværet undervurderer således sygefraværet for selvstændige. Kort og langt sygefravær Kapitlet omfatter både kort og langt sygefravær. Det korte sygefravær omfatter afsluttede sygefraværsperioder af en varighed under 21 dage, der svarer til den periode, hvor arbejdsgiveren betaler sygedagpenge eller løn til medarbejderen. Det lange sygefravær omfatter afsluttede sygefraværsperioder, der har en varighed på mere end 21 dage. I analyseåret 28 blev arbejdsgiverperioden ændret den 2. juni fra 15 dage til 21 dage. Dette er der taget højde for i kapitlet, så sygefraværsperioder, der starter før 2. juni 28 har en arbejdsgiverperiode på 15 dage, og sygefraværsperioder, der starter senere end 2. juni 28, har arbejdsgiverperiode på 21 dage. Sygefravær i arbejdsgiverperioden Oplysninger om fraværet for lønmodtagere i arbejdsgiverperioden er hentet fra fraværsstatistikken. Oplysninger om lediges sygefravær, frivilligt forsikrede selvstændige, fravær for kronisk syge ( 56-aftaler) og fleksjobbere er opgjort fra sygedagpengeregisteret. 159

31 Sygefravær efter arbejdsgiverperioden Oplysninger om afsluttede sager med langt sygefravær for beskæftigede og ledige er hentet fra Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Sygefraværssager, som er afsluttet i 28, der har en varighed på mere end 21 dage (eller 15 dage før 2. juni). Nogle ophørsårsager afslutter sag Nogle ophørsårsager afslutter sagen teknisk set Der er en lang række ophørsårsager i sygedagpengeregisteret, som afslutter en sygedagpengesag. Det gælder f.eks. raskmelding, overgang til revalidering eller førtidspension. Samtidig er der en række årsager, som teknisk afslutter en sygesag. F.eks. tæller en sygemeldt person, der flytter fra én kommune til en anden kommune, som to sager i Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Ved beregninger af varigheder for afsluttede sygedagpengesager tæller følgende sager ikke som afsluttede sager: En sygemeldt person, der flytter fra én kommune til en anden kommune, tæller som én sag i stedet for to sager, givet at vedkommende starter på en ny sygedagpengesag inden syv dage efter den afsluttede sags ophør. En pause op til 7 dage imellem fraværssagerne tæller med En sygemeldt person, der holder en midlertidig pause i sygefraværet på grund af ferie i maksimum 42 dage tæller som én sag. Pausen tæller med i opgørelsen af varigheden af sygedagpengesagen En person, der enten nægter lægebehandling, ikke afleverer lægeerklæring, eller som ikke medvirker i opfølgningen, men som inden for 7 dage medvirker i lægebehandling, afleverer lægeerklæring eller medvirker i opfølgning tæller som én sag. Pausen 16

32 tæller med i opgørelsen en af varigheden af sygedagpengesagen Samtidige eller overlappende sygefraværsperioder på grund af flere ansættelsesforhold for den samme person bliver betragtet som én sag. Sygefraværsperioden er her opgjort fra 1. fraværsdag blandt de overlappende sager til sidste sygedagpengedag blandt de overlappende sager Omkostninger ved sygefravær Omkostninger ved sygefraværet er beregnet på baggrund af oplysninger om korterevarende sygefravær fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik og længerevarende sygefravær fra Danmark Statistiks sygedagpengeregister. Lønoplysninger er fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Sygefravær i arbejdsgiverperioden Oplysninger om korterevarende sygefravær er fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Sygefraværet (opgjort i timer) er her fordelt ud på arbejdere og funktionærer ansat i kommunerne, staten og i den private sektor. Sygefravær efter arbejdsgiverperioden Oplysninger om sygeforløb, der varer ud over arbejdsgiverperioden, er hentet fra Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Sygefraværet er fordelt på arbejdere og funktionærer og sektorer via oplysninger fra Danmarks Statistik (RAS). Det er antaget, at 2 pct. af medarbejderne ikke opfylder kravet om beskæftigelse over for arbejdsgiveren 161

33 og derfor ikke som arbejder skal modtage løn under sygdom. Der er imidlertid en del af sygedagpengesagerne, hvor det ikke er muligt at knytte en sektoroplysning eller en oplysning om arbejdere eller funktionær. Det er antaget, at disse sager fordeler sig på arbejdere og funktionærer og sektorer som det øvrige sygefravær. For funktionærer modtager arbejdsgiveren refusion fra kommunen efter arbejdsgiverperioden. For arbejdere på det private arbejdsmarked er det antaget, at alle er omfattet af en overenskomst og får fuld løn i 4 uger fra 1. fraværsdag. Virksomhedernes udgifter til længerevarende sygemeldte vedrører udgifter, der falder i arbejdsgiverperioden og efter arbejdsgiverperioden. Det offentliges omkostninger ved sygefravær Det offentliges omkostninger er udgifter til sygedagpenge udbetalt i 28 i forbindelse med alle sager (dvs. både afsluttede og ikke-afsluttede sager) til arbejdsgivere og sikrede til beskæftigede og ledige fordelt på, hvad der vedrører arbejdsgiverperioden og efter arbejdsgiverperioden. 162

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær...

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær... 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sygefravær 2.1 Indledning og sammenfatning... side 25 2.2 Det samlede sygefravær... side 27 2.3 Det korte sygefravær... side 34 2.4 Det lange sygefravær... side 38 2.5 Kommunernes

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning ARBEJDS 2 2 MARKEDS Tema: Sygefravær RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedsrapport 22, Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 15 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

AnAlyse Af syge fraværet April 2008

AnAlyse Af syge fraværet April 2008 Analyse af syge fraværet April 28 Analyse af sygefraværet April 28 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING 3 1.1. Indledning 3 1.2. Hvorfor analysere sygefraværet igen? 3 1.3. Sammenfatning af analyserapportens

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 140 Offentligt Den 14. marts 2008 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom behold dit job trods sygdom Bliver du sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du og din arbejdsgiver i fællesskab gøre en del for at sikre, at det

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere