Hvad leder du efter? En undersøgelse af ledernes uddannelsesbehov og uddannelsesønsker i de danske fodboldklubber.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad leder du efter? En undersøgelse af ledernes uddannelsesbehov og uddannelsesønsker i de danske fodboldklubber."

Transkript

1 Hvad leder du efter? En undersøgelse af ledernes uddannelsesbehov og uddannelsesønsker i de danske fodboldklubber Af Henning Hansen DBU Uddannelse September, 2001

2 Indholdsfortegnelse FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 4 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 4 MÅLET MED UNDERSØGELSEN... 4 HVEM HAR MODTAGET SPØRGESKEMAET?... 4 HVEM HAR SVARET?... 4 DE VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER... 6 LEDERNES BAGGRUND... 6 LEDERNE SOM BESTYRELSESMEDLEM... 6 LEDERNE OG UDDANNELSE... 6 LEDERNES KOMPETENCER... 7 LEDERNES BAGGRUND... 8 LEDERNE SOM BESTYRELSESMEDLEM HVORFOR GÅR LEDERNE IND I BESTYRELSESARBEJDET?...11 LEDERNES TIDSFORBRUG...12 TILFREDSHED MED TIDSFORBRUG I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...14 ANCIENNITET I FORHOLD TIL POST I BESTYRELSEN...16 KENDSKAB TIL TILSKUDSMULIGHEDER VIA DBU...17 START OG -UDVIKLINGSPULJEN...19 LEDERNE OG UDDANNELSE TRÆNERUDDANNELSE...21 LEDERUDDANNELSE...21 KENDSKAB TIL UDDANNELSESTILBUDENE...22 LEDERNES KOMPETENCER SAMARBEJDE...29 DELEGERING...30 KOMMUNIKATION...31 KONFLIKTHÅNDTERING...32 FORHANDLING...33 FORANDRING...34 MOTIVATION...35 MÅLSÆTNINGER...36 AFRUNDING

3 Oversigt over figurer FIGUR 1 BESTYRELSESPOST... 5 FIGUR 2 KØN... 8 FIGUR 3 BESKÆFTIGELSE... 8 FIGUR 4 UDDANNELSESNIVEAU... 9 FIGUR 5 ANTAL ÅR PÅ NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...10 FIGUR 6 ANTAL ÅR ALT I ALT I BESTYRELSESARBEJDE...10 FIGUR 7 ÅRSAG TIL AT GÅ IND I BESTYRELSESARBEJDE I FORHOLD TIL UDDANNELSESBAGGRUND...11 FIGUR 8 ÅRSAG TIL AT GÅ IND I BESTYRELSESARBEJDE I FORHOLD TIL ALDER...12 FIGUR 9 TILSTRÆKKELIG TIDSFORBRUG I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...14 FIGUR 10 ERFARING I BESTYRELSESARBEJDE I FORHOLD TIL DELTAGELSE OM 3 ÅR.15 FIGUR 11 KENDSKAB TIL AKTIVITETSPULJEN I FORHOLD TIL ALDER...17 FIGUR 12 KENDSKAB TIL DBUS AKTIVITETSPULJE I FORHOLD TIL ANTAL ÅR I BESTYRELSESARBEJDE...18 FIGUR 13 KENDSKAB TIL AKTIVITETSPULJEN I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...19 FIGUR 14 KENDSKAB TIL START- OG UDVIKLINGSPULJEN I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...20 FIGUR 15 KENDSKAB TIL LEDERUDDANNELSE I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...22 FIGUR 16 INTERESSE FOR DELTAGELSE PÅ LEDERKURSER...26 FIGUR 17 INTERESSE FOR KOMBINATION AF TRADITIONEL UNDERVISNING OG FJERNUNDERVISNING MED ALDER...28 FIGUR 18 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE SAMARBEJDE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...29 FIGUR 19 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE DELEGERE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...30 FIGUR 20 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE KOMMUNIKERE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...32 FIGUR 21 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE HÅNDTERE KONFLIKTER I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...33 FIGUR 22 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE FORHANDLE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...34 FIGUR 23 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE TAGE INITIATIVER OG FORETAGE ÆNDRINGER I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...34 FIGUR 24 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE MOTIVERE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...35 FIGUR 25 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE OPSTILLE MÅL I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST

4 Formålet med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at afdække ledernes uddannelsesniveau og -behov samt tegne en profil af lederne i dansk fodbold på alle niveauer. Målet med undersøgelsen Resultaterne fra undersøgelsen skal danne grundlag for etablering af en lederuddannelse for bestyrelsesmedlemmer og potentielle lederkandidater i dansk fodbold. Hvem har modtaget spørgeskemaet? Spørgeskemaerne er sendt til formanden i samtlige landets fodboldklubber. Hver formand har modtaget 8 skemaer velvidende, at få klubber har så mange personer i bestyrelsen. Nogle få klubber har efterfølgende rekvireret flere skemaer. Hvem har svaret? Vi har modtaget besvarelser. Det typiske antal bestyrelsesmedlemmer, vurderer vi, er 5-6 stykker. Det betyder, at den potentielle målgruppe ligger på Det giver en besvarelsesprocent på I den forbindelse vil vi gerne rette en stor tak til de ledere, som har brugt tid på udfylde spørgeskemaerne. Det har stor betydning for det videre arbejde med lederuddannelse. Vi vurderer, at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at tegne et billede af ledernes uddannelsesniveau og -behov. I alt har vi modtaget svar fra 453 forskellige klubber. Det svarer til næsten 27 % af landets klubber. Besvarelserne er typisk kommet fra ledere repræsenterende klubber med følgende profil: med færre end 200 seniorspillere med færre end 300 ungdomsspillere 81 % af klubberne spiller i serie 1 eller lavere med deres 1. senior. 73 % har deres bedste ynglinge hold i ynglinge 1 eller lavere. 81 % har deres bedste juniorhold i junior 1 eller lavere 64 % har deres bedste drengehold, placeret i drenge 2 eller lavere. Fordelingen i forhold til bestyrelsesposter fremgår af Figur 1: 4

5 Figur 1 Bestyrelsespost 24 % af besvarelserne kommer fra formændene i klubberne. Det har selvfølgelig haft en effekt, at spørgeskemaerne er sendt direkte til formændene. De har måske herved følt sig særligt forpligtet til at svare. 5

6 De væsentligste konklusioner Ledernes baggrund 50 % af lederne er under 40 år 20 % af lederne er kvinder 66 % af lederne er til dagligt beskæftiget i det private erhvervsliv 9 % af lederne har en lang videregående uddannelse Lederne som bestyrelsesmedlem 75 % af lederne går ind i bestyrelsesarbejde for at hjælpe klubben 55 % af lederne går ind i bestyrelsesarbejde, fordi de bliver opfordret 28 % af lederne har været i bestyrelsesarbejde i 2 år eller kortere tid 37 % af de ledere, der har været i bestyrelsesarbejde i mindre end et år, forventer ikke at være ledere om 3 år 45 % af de ledere, der har været ledere i 1-2 år forventer ikke at være ledere om 3 år 50 % af bestyrelsesposterne har oplevet et personskiftet inden for 2 år 50 % af lederne bruger mindre end 5 timer på bestyrelsesarbejde om ugen Lederne og uddannelse 40 % af lederne vurderer, at deres bestyrelse har et uddannelsesbehov 28 % af lederne har kendskab til den røde del af Fodboldens Uddannelseshus 88 % af lederne har aldrig deltaget på et kursus fra den røde del af Fodboldens Uddannelseshus 38 % af lederne er interesseret i at deltage i lederuddannelse, 42 % overvejer situationen, mens 19 % ikke er interesseret Lederne foretrækker at uddannelsen foregår som 3 timers kurser på hverdage kombineret med enkelte weekenddage (lørdage) 84 % af lederne foretrækker, at lederuddannelse foregår som tilstedeværelsesundervisning 63 % af lederne foretrækker en kombination af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning 84 % af formændene vurderer, at bestyrelsen vil være indstillet på at prioritere økonomiske ressourcer til lederuddannelse 12 % af klubberne har et uddannelsesbudget for bestyrelsesmedlemmer 6

7 Ledernes kompetencer Samarbejde og kommunikere er to kompetencer, som er nødvendige for alle bestyrelsesmedlemmer Især formand og ungdomsformanden skal kunne delegere, motivere, konflikthåndtere, tage initiativer og foretage ændringer Det måske største problem er fastholdelse af lederne. 50 % af bestyrelsesposterne har oplevet personskifte indenfor de seneste to år. 37 % af lederne med mindre end et års anciennitet er allerede på vej ud. Om 3 år forventer de ikke længere at være ledere. Dansk fodbold har behov for iværksættelse af en massiv indsats for at fastholde lederne længere. Et af midlerne kan være etablering af en lederuddannelse. Lederne er klar til at deltage, når tilbudene kommer. Lederne foretrækker, at uddannelsen skal finde sted som 3 timers kurser på hverdage og på enkelte weekenddage. Uddannelsen skal foregå som tilstedeværelsesundervisning eller som en kombination af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning. For at nå målgruppen for uddannelsen er der behov for at tænke markedsføring helt anderledes. Udsendelse af plakater og brochurer er ikke nok. Der skal tages mere utraditionelle metoder i brug. Formændene vurderer, at klubberne er indstillet på at afsætte flere midler til uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne. Noget der taler for, at der skal tænkes anderledes er aldersfordelingen i bestyrelserne. Halvdelen af lederne er under 40 år. Så myten med, at dansk fodbold styres af gamle mænd, gælder i hvert fald ikke i fodboldklubberne. 7

8 Ledernes baggrund Aldersfordelingen blandt lederne er jævnt fordelt, dog er kun 7 % under 25 år. 50 % af lederne er under 40 år. Myterne om, at ledelserne i mange danske fodboldklubber består af gamle mænd, må siges ikke at holde. 50 % af lederne i dansk fodbold er under 40 år. Figur 2 Køn Hvert femte bestyrelsesmedlem i dansk fodbold er kvinde. Det er positivt, da stadig flere piger begynder at spille fodbold. Figur 3 Beskæftigelse Næsten 2/3 dele af lederne er beskæftiget i det private, mens kun 22 % er ansat i det offentlige. 8

9 Figur 4 Uddannelsesniveau Kun 9 % lederne har en lang videregående uddannelse, mens 63 % har en kort erhvervsuddannelse eller endnu kortere. Det er væsentligt, at der i forhold til uddannelsestilbudene tages højde for målgruppens baggrund. Det kan bevirke, at der i tilrettelæggelsen af det enkelte forløb, skal tages højde for de regionale forskelle. 9

10 Lederne som bestyrelsesmedlem 50 % af lederne har haft deres nuværende bestyrelsespost i 2 år eller kor- på deres nuværende be- 50 % af lederne har siddet tere tid, mens 26 % har siddet på den styrelsespost i mindre end samme post i mere end 5 år. 2 år. Figur 5 Antal år på nuværende bestyrelsespost Hvis vi ser på, hvor mange år lederne alt i alt har været involveret i bestyrelsesarbejde, ser fordelingen således ud: Figur 6 Antal år alt i alt i bestyrelsesarbejde Undersøgelsen viser, at 28 % af lederne har været i bestyrelsesarbejde i 2 år eller kortere tid, mens 35 % har deltaget i bestyrelsesarbejde i mere end 9 år. 10

11 Hvorfor går lederne ind i bestyrelsesarbejdet? Årsagerne til, at lederne overhovedet er gået ind i bestyrelsesarbejdet er mange, men der er to primære årsager: Fordi de ønsker at hjælpe klubben (75 %) Fordi de blev opfordret til det (55 %) Ønsket om at betale af på gammel gæld til sin barndomsklub slår igennem. Det er måske også et signal om, at Lederne går primært ind i bestyrel- til det egentlige bestyrelsesarbejde, skal klubberne satse på personer over 30 år og sesarbejde, fordi de bruge de unge til ad hoc opgaver. Tallene viser også, at det er nødvendigt, at gerne vil hjælpe. nuværende bestyrelsesmedlemmer hele tiden er på mærkerne efter potentielle emner til ledergerningen, da det er en af vejene for rekruttering af nye ledere. Derimod er der ikke mange, der går ind i bestyrelsesarbejdet, fordi de har tid eller fordi de har gode lederkompetencer. Kun 15 % angiver, at de er gået ind i bestyrelsesarbejdet, fordi de har gode lederkompetencer. Det er måske netop her, at et af kerneproblemerne er for dansk fodbold. Der mangler personer i bestyrelserne med gode lederegenskaber. Kun 15 % får ind i bestyrelsesarbejde, fordi de har gode lederkompetencer. Figur 7 Årsag til at gå ind i bestyrelsesarbejde i forhold til uddannelsesbaggrund Det er typisk personer med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, der går ind i bestyrelsesarbejde, fordi de har gode lederkompetencer. 11

12 Lederne føler sig ikke presset ind i ledergerningen. Kun 13 % angiver det som årsag til, at de er gået ind i bestyrelsesarbejdet. Det må siges at være positivt. En femtedel går ind i bestyrelsesarbejdet, fordi de mener, at det kan være personligt udviklende. Figur 8 Årsag til at gå ind i bestyrelsesarbejde i forhold til alder Hvis vi sammenholder årsagerne til at gå ind i bestyrelsesarbejdet 23 % af dem under 40 år, der går ind i bestyrelsesarbejde, med alder, er det muligheden for angiver muligheden for personlig udvikling som årsag. personlig udvikling, der vejer tungest. 23 % af dem under 40 år år angiver muligheden for personlig udvikling, som årsag. På spørgsmålet om hvorfor de stadigvæk er bestyrelsesmedlem, lyder svaret: for at hjælpe klubben. Hele 74 % angiver det som årsag. Ellers angives årsager som, at bestyrelsesarbejdet er sjovt og spændende samt at der er et godt fællesskab i bestyrelsen. Kun 9 % angiver som årsag, at de er den meste kompetente. Ledernes tidsforbrug Halvdelen af lederne bruger mindre end 5 timer om ugen på bestyrelsesarbejdet, mens 36 % bruger 6-10 timer. Det betyder, at ledergerningen hurtigt kan løbe op i timer på årsbasis. For nogle bliver der endda tale om, at bestyrelsesarbejdet svarer til ¼ tids job. 2/3 af de adspurgte har samtidig andre opgaver i klubben. 46 % bruger op til fem timer på andre opgaver, mens 38 % bruger 6-10 timer på andre opgaver. 12

13 Hvis vi ser på tidsforbruget hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer ligger belastningen især på tre poster. Det er formand, kasserer og ungdomsformand. Næsten 30 % af formændene bruger mere end 11 timer om ugen på bestyrelsesarbejde. 20 % af ungdomsformændene og kassererne bruger mere end 11 timer om ugen. 30 % af formændene bruger mere end 11 timer om ugen på bestyrelsesarbejde. På årsbasis er der tale om en betydelig belastning på få personer. Det er en udvikling, der må få enhver bestyrelse til at stoppe op og vurdere om tidsbelastningen på det enkelte bestyrelsesmedlem er rimelig bl.a. i forhold til det antal timer, som vedkommende er villig til at afsætte samt tidsfordelingen internt i bestyrelsen. Tabel 1 Tidsforbrug i forhold til bestyrelsespost 31. Hvor mange timer bruger du i gennemsnit om ugen på bestyrelsesarbejde? 21. Hvilken post har du i klubben i dag? Mindre end 11 timer om ugen (%) Mere end 11 timer om ugen (%) Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlem Ungdomsformand Seniorformand Træner/spillerrepræsentant Andet N = Antal Total

14 Der er ingen tvivl om, at vi vil se en ændring af tidsforbruget i ledergerningen. I samfundet som helhed afvejer vi konstant, hvad vi bruger vores tid til. Tiden er konstant kalenderstyret. Ofte har vi nogle få timer, der ikke er booket. Derfor skal foreningerne være parate med veldefinerede opgaver, som passer ind i udviklingen. Klubberne skal have arbejdsbeskrivelser og tidsforbrug på så mange opgaver som muligt. Det gør rekruttering af ledere/hjælpere lettere Der bliver færre, som kan bruge 4-5 aftener om ugen på bestyrelsesarbejde. Udviklingen går i retning af, at den enkelte kan afsætte et antal timer. Derfor er det vigtigt, at klubberne har et overblik over arbejdsopgavernes omfang både omkring tid og indhold. Det bliver stadig sværere at rekruttere ledere til bestyrelsesarbejde. Den nye generation (1960er forældrenes børn) stiller andre krav. Mange siger ikke bare ja til at blive valgt for to år. De er mere kritiske, ønsker en arbejdsbeskrivelse samt et estimat over tidsforbrug. Er foreningen ikke klar, tilbyder de deres tid andre steder. Tilfredshed med tidsforbrug i forhold til bestyrelsespost Går vi ind og vurderer på de enkelte bestyrelsesposter, er opfattelsen forskellig i forhold til den post, man har. En tredjedel af formændene og ungdomsformændene vurderer, at den tid, de bruger på bestyrelsesarbejdet ikke er tilstrækkelig. 33 % af formændene og ungdomsformændene vurderer, at de ikke bruger tilstrækkeligt med tid på at løse deres opgaver Figur 9 Tilstrækkelig tidsforbrug i forhold til bestyrelsespost 14

15 Det kan konkluderes, at en tredjedel af ungdomsformændene og formændene er inde i en negativ spiral, som er frustrerende, da de hele tiden er bagefter. På et tidspunkt bliver det for meget og medfører, at de stopper. Det er derfor vigtigt, at bestyrelserne vurderer arbejdsbelastningen hos hver enkelte bestyrelsesmedlem, inden det går galt. En tredjedel af dem, der mener, at de ikke bruger tilstrækkeligt med tid, forventer ikke at være ledere om 3 år. Hvis vi krydser, hvor lang tid den enkelte har deltaget i bestyrelsesarbejde (spørgsmål 26) med om de forventer at være ledere om 3 år (spørgsmål 30), er 45 % af dem, der har meldingen alarmerende. 37 % af dem, der har været ledere i 1-2 år været ledere i mindre et år forventer ikke at forventer ikke at være bestyrelsesmedlemmer om 3 år. være bestyrelsesmedlemmer om 3 år. Det vil sige, at de kun har sagt ja af nød for en kortere periode. 45 % af dem, der har været ledere i 1-2 år forventer heller ikke at være ledere om 3 år. Her er virkelig behov for at tænde alle advarselslamper. Figur 10 Erfaring i bestyrelsesarbejde i forhold til deltagelse om 3 år 15

16 Der forestår en kæmpe fastholdelsesopgave, da det i længden vil være svært at rekruttere tilstrækkeligt med nye ledere. Kurven for om man fortsætter, ser ud til at knække efter 5 år i bestyrelsen. Samtidig kan det konstateres, at der er en kerne af bestyrelsesmedlemmer med 7-10 års erfaring, som vil være at finde i bestyrelsesarbejdet om 3 år. Til Dansk fodbold har behov for en massiv indsats for at fastholde bestyrelsesmedlemmerne. Hvis ikke der gøres noget er konsekvenserne uoverskuelige. Etablering af en egentlig fodboldlederuddannelse kan være en af løsningerne. gengæld spiller alderen ingen rolle for om lederne er på vej ud af bestyrelsesarbejdet. Det er ikke pengene, der får lederne til at gå ind bestyrelsesarbejde. Kun 30 % modtager telefongodtgørelse, mens under 7 % modtager andre former for godtgørelse som kørepenge, tøj, vask, litteratur eller fri kontingent. Det er typisk formand, kasserer og ungdomsformand, der modtager telefongodtgørelse. Øvrige bestyrelsesmedlemmer må selv til lommerne. Anciennitet i forhold til post i bestyrelsen Tabel 2 Erfaring i forhold til nuværende bestyrelsespost 25. Hvor mange år har du haft din nuværende bestyrelsespost? 21. Hvilken post har du i klubben i dag? Mindre end år N = Antal år (%) (%) Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlem Ungdomsformand Seniorformand Træner/spillerrepræsentant Andet Total Det er svært at anklage lederne for at klæbe sig til taburetterne. Over 50 % af bestyrelsesposterne har skiftet ejermand indenfor de seneste 2 år! Kun formændene skiller sig lidt ud, hvor tallet er 41 %. Det er positivt, at så mange nye ønsker at deltage i bestyrelsesarbejde, men det er også et problem, da megen viden forsvinder. 16

17 Det tager tid for nye bestyrelsesmedlemmer at sætte sig ind i arbejdsopgaverne, hvilket kan bevirke, at aktivitetsniveauet i begyndelsen sættes på lavt blus, da der er nok at gøre med at få driften til af fungere. 50 % af bestyrelsesposterne har fået ny besætning inden for de seneste 2 år. Kendskab til tilskudsmuligheder via DBU Ansøgninger til pulje og fonde bliver en stadig større del af klubbernes indtægtsgrundlag. Det være sig til uddannelse, materialer og projekter. DBU har en række puljer, hvor klubberne har mulighed for at søge om støtte. Det drejer sig om tre puljer: Aktivitetspuljen Integrationspuljen Udviklingspuljen. På trods af en stor stigning i antallet af ansøgninger gennem de seneste to år, er der stadigvæk mange ledere, som ikke har kendskab til puljerne. Størst kendskab er der til Aktivitetspuljen, som 41 % af lederne kender. Puljen støtter lederuddannelse, organisationsudvikling samt seminarer i klubberne. Figur 11 Kendskab til Aktivitetspuljen i forhold til alder Hvis vi sammenligner kendskabet til Aktivitetspuljen med alder, kan det konstateres, at jo ældre man er, jo større er kendskabet. 17

18 Figur 12 Kendskab til DBUs Aktivitetspulje i forhold til antal år i bestyrelsesarbejde Samtidig er der sammenhæng mellem, hvor længe lederne har været i bestyrelsesarbejde, og hvor stort kendskabet til Aktivitetspuljen er. Der er behov for at tænke markedsføring anderledes, hvis budskaberne skal nå de rette personer. 55 % af dem, der har været med i bestyrelsesarbejde i mere end 10 år har kendskab til Aktivitetspuljen, men kun 20 % af dem, der har været med i mindre end 1 år har kendskab til puljen. Det kan konstateres, at vi står over for noget af en udfordring, når kun lidt over halvdelen af bestyrelsesmedlemmer med 10 års anciennitet har kendskab til Aktivitetspuljen. Mønstret er stort set det samme, hvad angår Integrations- og Udviklingspuljen. 25 % af lederne har kendskab til henholdsvis Integrations- og Udviklingspuljen. Der er behov for, at puljernes formål og muligheder synliggøres. Puljerne er med til at igangsætte aktiviteter i klubberne. Klubberne vil meget gerne investere penge i uddannelse, men i begyndelsen er der lidt skepsis overfor om det hjælper. Derfor er puljerne et godt middel til at fjerne fokus fra det økonomiske til det indholdsmæssige aspekt. Når den første aktivitet er afviklet giver det klubberne blod på tanden. Villigheden til selv at investere i f.eks. uddannelse er væsentlig større. Det betyder, at de kr , der er i DBUs Aktivitetspulje afstedkommer en investering fra klubberne på det femdobbelte. De kr bliver hurtigt til kr !!!! til gavn for dansk fodbold. Det afspejler mange af de ansøgninger, som vi modtager. 18

19 Udviklingspuljen, som er til større projekter, har gennem de sidste par år, haft flere og flere klubbers bevågenhed. Samtidig er kommunerne gået ind økonomisk sammen med midler fra DBU og klubberne. Der bliver en stadig større erkendelse af, at der er tale om en fælles opgave. På trods af, at antallet af ansøgninger til Aktivitetspuljen er steget markant de senere år, viser undersøgelsen, at der er lang vej igen, før kendskab til Aktivitetspuljen er basisviden for alle ledere i dansk fodbold. Figur 13 viser, at kun lidt over halvdelen af formændene har kendskab til puljen. Det er for lidt, da den er central i breddekonsulenternes arbejde i at sætte udviklingsprocesser i gang i klubberne. Figur 13 Kendskab til Aktivitetspuljen i forhold til bestyrelsespost Start og -udviklingspuljen Hvis vi sammenligner ledernes kendskab til Aktivitetspuljen med kendskabet til kommunernes Start- og Udviklingspulje (den tidligere 5 % pulje), må vi erkende, at der ligger et stort arbejde forude før vi kan være tilfredse. Mere end halvdelen af lederne har kendskab til Start- og Udviklingspuljen. Kendskabet til puljen er dog forskelligt alt afhængig af bestyrelsespost. 19

20 Figur 14 Kendskab til Start- og Udviklingspuljen i forhold til bestyrelsespost Det er positivt, at næsten 75 % af formændene har kendskab til Start- og Udviklingspuljen, men det er dog væsentligt, at hele ledelsen har kendskab, da det kan være med til at generere en masse ideer, som senere kan blive til udviklingsprojekter. Det er væsentligt, at den viden er spredt på så mange personer som muligt. Kendskabet til diverse støtteordninger bliver formentligt mere og mere centralt i de kommende år. Det er derfor væsentligt, at lederne prioriterer dette område. Flere og flere midler bliver udlagt som puljemidler, så der vil være mange penge at hente for klubberne. Klubberne bør udpege en ansvarlig for området, da det kræver erfaring, før der er gevinst. Det er som med jobansøgninger. De første par gange får man afslag, men efter lidt tilretninger kommer succesen. DBU Uddannelse påtænker, på baggrund af breddekonsulenternes erfaringer, at udvikle et kursus i pulje og fonde. Der har allerede været afholdt et par temaaftener med meget stor tilslutning. I øjeblikket afventer vi erfaringsopsamlingerne fra disse temaaftener. 20

21 Lederne og uddannelse Træneruddannelse Halvdelen af de 443 klubber, som har svaret på spørgsmålet om de har et budget til træneruddannelse, har sagt ja. 77 % af de klubber, der har et uddannelsesbudget for trænere har afsat under kr , mens 7 % har afsat mere end kr til uddannelse af trænere. Ca. halvdelen af klubberne modtager støtte fra kommunen til træneruddannelse. Lederuddannelse Ud af de 449 klubber, som har svaret omkring budget til lederuddannelse, har 12 % et uddannelsesbudget for bestyrelsesmedlemmerne. Typisk er det samlede budget på under kr % af klubberne modtager støtte fra kommunen til lederuddannelse. Det er både store og små klubber, der modtager økonomisk støtte fra kommunen til lederuddannelse. 84 % af formændene vurderer, at bestyrelsen vil være indstillet på at prioritere økonomiske ressourcer til lederuddannelse. Det er et positivt signal i forhold til, at kun 12 % af klubberne i dag afsætter penge i budgettet til uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne. Det 84 % af formændene er parate til at prioritere økonomiske ressourcer til lederuddannelse. er primært klubber med mere end 150 medlemmer, der har et uddannelsesbudget for ledere, mens ca % af klubberne med under 150 medlemmer har et budget til lederuddannelse. Lederne føler sig godt klædt på til at udføre deres bestyrelsespost. Hele 77 % giver udtryk for, at de føler sig godt nok rustet til at udføre deres bestyrelsespost. Minimum 40 % af bestyrelserne har et uddannelsesbehov. Lederne er blevet bedt om at vurdere, om deres bestyrelseskolleger i klubberne er tilstrækkeligt uddannet. Hertil svarer 40 %, at der er et uddannelsesbehov i deres bestyrelse. Uddannelsesbehovet er til stede både i de store og i de mindre klubber. Selv om lederne føler sig godt rustet til at udfylde ledergerningen, så vurderer de alligevel, at der er et stort uddannelsesbehov. Det kan være et signal om, at de føler, at kravene til fremtidens leder, er stigende og derfor gerne vil være klar. 21

22 Kendskab til uddannelsestilbudene Kendskabet til dommer-, leder- og træneruddannelserne er forskellige. I procenter ser fordelingen således ud: Tabel 3 Kendskab til uddannelsestilbudene i DBU Kendskab til Kendskab til Kendskab til lederuddannelsen træneruddannelsen dommeruddannelsen Ja Nej Ja Nej Ja Nej 28 % 72 % 40 % 60 % 39 % 61 % Som udgangspunkt kan det konstateres, at kendskabet til de tre uddannelser er forholdsvist lille. Det ringe kendskab bør give stof til eftertanke. Noget tyder på, at der er behov for i højere grad at markedsføre og synliggøre uddannelsestilbudene. Måske skal der tænkes markedsføring Kun 28 % har kendskab til tilbudene fra på en helt anden måde end vi gør i dag. Ledelsen har størst kendskab til træner- og boldens Uddannel- den røde del af fod- dommeruddannelsen (40 %), mens kun 28 % seshus. har kendskab til lederuddannelsen. Det er lidt paradoksalt, at lederne har mindst kendskab til deres eget område!. Kendskabet blandt bestyrelsesmedlemmer til lederuddannelsen, er meget forskelligt. Det er typisk formanden og ungdomsformand, som har kendskab til den røde del af Fodboldens Uddannelseshus. Figur 15 Kendskab til lederuddannelse i forhold til bestyrelsespost Hvis vi går ind på de enkelte kursustyper i den røde del af Fodboldens Uddannelseshus, er kendskabet meget varieret. 22

23 Tabel 4 Kendskab til den røde del af Fodboldens Uddannelseshus Ja Nej Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Velkommen i klubben 41% 59% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus - Klubbens årsplan 35% 65% Har du kendskab til følgende kurser på den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - lederrekruttering og forældresamarbejde 29% 71% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Vores hold 26% 74% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Din klub på vej 21% 79% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - PR - bliv synlig 19% 81% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus - Økonomi - styr på tallene? 18% 82% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus - Godt møde? 17% 83% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan samarbejder man? 16% 84% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan skaber man et hold? 15% 85% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder-) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan leder du et hold? 15% 85% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvor skal vi hen?/kommunikation 14% 86% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Forhandling opnå bedre resultater 13% 87% Kurserne i den røde del af Fodboldens Uddannelseshus er delt i to: Fem kurser (Velkommen i klubben, Klubbens Årsplan, Lederrekruttering og forældresamarbejde, Vores hold samt Din klub på vej. De er målrettet fodboldklubberne og udbydes i DBU-regi. Alle fem kurser modtager økonomisk støtte fra DBU, således at kursuspriserne kan holdes på et rimeligt niveau. 23

24 De øvrige kurser i skemaet er af mere generel karakter. De udbydes på tværs af specialforbundene. De udbydes af Danmarks Idrætsforbund (DIF), men breddekonsulenterne har tilbudene med ud i klubberne. Gennem de senere år har breddekonsulenterne, lokalunionerne og DBU i fællesskab intensiveret markedsføringen af de fem kurser. Det afspejles i ledernes kendskab til kurserne. En indsats, der i de kommende år bliver forstærket. Første skridt på vejen er en revision af kurserne. Din klub på vej er allerede blevet revideret. Desuden udbydes nye kurser. Det første bliver et såkaldt Værdispil. Et tre timers kursus, hvor deltagerne bliver enige om, hvilke værdier, der skal være grundlæggende i deres klub. 24

25 TABEL 5 AF DELTAGELSE I KURSER FRA DEN RØDE DEL FODBOLDENS UDDANNELSESHUS N = Ja Nej antal Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Velkommen i klubben % 74% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Klubbens årsplan % 76% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? Lederrekruttering og forældresamarbejde % 80% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Vores hold % 83% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - PR - bliv synlig % 85% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Din klub på vej % 86% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Godt møde % 88% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Økonomi - styr på tallene % 90% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvor skal vi hen? / kommunikation 244 8% 92% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan skaber man et hold? 259 7% 93% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Forhandling opnå bedre resultater 222 5% 95% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan samarbejder man? 262 5% 95% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan leder man et hold? 247 3% 97% Tabel 5 giver et billede af, hvor mange af de ledere, der har kendskab til kurserne også har deltaget på dem. Det er først og fremmest de fem DBU-kurser, som lederne har deltaget på. På trods af kendskabet til kurserne, er det dog forholdsvis få, der har deltaget. 25

26 Topscoren er Velkommen i klubben, hvor 25 % af de ledere, der har kendskab til kurset, har deltaget. Ellers kan det ud fra ovenstående tabel 5 konstateres, at jo større kendskab der er til kurserne, jo mere bruges de. Det betyder, at der også på dette område vil være en gevinst ved at synliggøre kursustilbudene, men samtidig er det væsentligt at nytænke omkring, hvordan en effektiv markedsføringsstrategi kan se ud. Det er ikke længere tilstrækkeligt at udsende foldere og hænge plakater op. Der skal mere til. Hvis vi kigger på, hvor ofte lederne deltager på kurser fra den røde del af Fodboldens Uddannelseshus, er der 88 %, som aldrig deltager på kurserne. 10 % deltager én gang om året. En af årsagerne kan være, at tilbudene ikke i tilstrækkelig grad opfylder ledernes uddannelsesbehov. For interessen for at uddanne sig er tilstede. 88 % deltager aldrig på kurser fra røde del af Fodboldens Uddannelseshus. Figur 16 Interesse for deltagelse på lederkurser Kun 19 % giver udtryk for, at de ikke er interesseret i at deltage på lederkurser, mens 38 % er interesseret og 42 % overvejer. Det betyder, at der er et potentiale og en vilje blandt lederne til at uddanne sig. På dette område er der opstået en myte om, at lederne ikke er interesseret i at uddanne sig og de har slet ikke tid. Den myte bliver afkræftet i denne undersøgelse. 38 % er interesseret i at deltage på lederuddannelse. 42 % overvejer, mens 19 % ikke er interesseret. De ledere, som er interesserede i at uddanne sig, er samtidig blevet spurgt om, hvornår det skal foregå. Fordelingen ser således ud: 26

27 Tabel 6 Hvornår vil du deltage på lederkurser? Hvornår vil det passe dig at deltage på lederkurser? En hel weekend Hvornår vil det passe dig at deltage på lederkurser? En hel lørdag (6-8 timer) Hvornår vil det passe dig at deltage på lederkurser? En hel søndag (6-8 timer ) Hvornår vil det passe dig at deltage på lederkurser? En hverdagsaften (3 timer) N = antal Ja Nej % 60% % 31% % 39% % 9% Lederne udtrykker et markant (91 %) ønske om, at uddannelse skal foregå på hverdage som 3 timers kurser. Næsten 2/3 bakker op om, at det kan foregå en hel weekend dag, mens kun 40 % er interesseret i, at det foregår over en hel weekend. Med den fordeling i baghovedet, bliver det væsentligt at kunne tilbyde Lederuddannelse skal tilrettelægges som 3 timers forløb på hverdage, suppleret med enkelte weekenddage. kurser på forskellige tidspunkter og i forskellige former. Med andre ord fleksibiliteten skal være stor, således at vi tilgodeser så mange målgrupper, som muligt. Lederuddannelse skal foregå som tilstedeværelsesundervisning eller som en kombination af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning. På spørgsmålet om hvilken form for undervisning, som lederne ønsker, udtrykker 84 %, af dem som har svaret, ønske om, at det skal foregå som traditionel undervisning, mens 63 % er interesseret i, at det kan foregå som en kombination af fjernundervisning og traditionel undervisning. 45 % gerne vil deltage, hvis det foregår som ren fjernundervisning. Det må siges at være ret interessant, at næsten 2/3 er interesseret i at deltage i uddannelse, hvis det foregår i en kombination af fjernundervisning og traditionel undervisning. Med udnyttelse af de teknologiske muligheder, vil der givetvis være mulighed for at nå en større målgruppe end tidligere, da mange måske har svært ved at afsætte fx tre mandage fra kl Måske kan de i stedet bruge 6 timer hjemme, når det passer ind i familiens program og nøjes med at sige ja til at møde op en enkelt gang. Fjernundervisningen/teknologien giver via elektroniske konferencer også mulighed for at gøre kursisterne mere uafhængig af tid og sted samtidig med, at der er mulighed for at opbygge netværk fra Gedser i syd til Skagen i nord. 27

28 Figur 17 Interesse for kombination af traditionel undervisning og fjernundervisning med alder Det er især de årige, der gerne vil deltage i en kombination af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning. Halvdelen blandt de øvrige aldersgrupper, er dog også interesseret. Forudsætningerne for at integrere teknologien i lederuddannelsen er til stede. 89 % af lederne har adgang til en computer privat og 88 % har adgang til Internettet. Det er uanset hvilken post, de har i bestyrelsen. 89 % af lederne har adgang til en computer derhjemme og 88 % har adgang til internettet. Denne viden giver uanede muligheder for at tænke uddannelse anderledes. Og især anderledes end vi gør det i dag. Bl.a. åbner det muligheden for, at kursisterne kan være anderledes forberedt inden de mødes. Det stiller dog også nye krav til både instruktører og kursister. Men et er sikkert, målgruppen er parat til fornyelse omkring form. Det skal DBU også være. 28

29 Ledernes kompetencer Lederne er blevet bedt om at tage stilling til vigtigheden af en række temaer som samarbejde, delegering, kommunikation, konflikthåndtering, forhandling, målsætning, forandring og motivation. Samtidig er de blevet bedt om at vurdere, hvor gode deres egne bestyrelser er til at håndtere disse temaer. Endelig er de blevet bedt om at tage stilling til, om de ville deltage i uddannelse, hvis DBU udbyder kurser indenfor disse områder. Samarbejde 67 % mener, at bestyrelsen i meget høj grad eller høj grad er i stand til at samarbejde internt. Mens næsten 60 % mener, at bestyrelsen i meget høj grad eller i høj grad, er i stand til at samarbejde med resten af klubben. 57 % vurderer, at bestyrelsen i meget høj grad eller i høj grad er i stand til at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som kommune og sponsorer. Hele 84 % mener, at det i høj grad eller i meget høj grad er vigtigt, for den bestyrelsespost, de har i dag, at kunne samarbejde. 84 % mener, at alle i en bestyrelse skal kunne samarbejde. Figur 18 Vigtigheden af at kunne samarbejde i forhold til nuværende bestyrelsespost De fleste bestyrelsesmedlemmer skal være i stand til at samarbejde. Noget tyder på, at et kursus i samarbejde sagtens kunne tilbydes til alle bestyrelsesmedlemmer og ikke rettet mod en bestemt post i bestyrelsen. Dog mener alle ikke, at det er nødvendigt, at de skal deltage i uddannelse for at lære det. 29

30 Hvis DBU udbyder kursus i samarbejdstræning. er 40 % interesseret i at deltage. Der er en gruppe på 40 %, som er i tvivl, da de har sat kryds i middel grad. 21 % må vurderes til ikke at være interesseret, da de har svaret i meget ringe grad eller ringe grad. Delegering 75 % mener, at bestyrelsesmedlemmer skal være i stand til at delegere 40 % mener, at bestyrelsen i høj grad eller i meget høj grad er i stand til at delegere arbejdsopgaver og ansvar. Mens 17 % mener, at bestyrelsen i meget ringe grad eller ringe grad er i stand til at delegere arbejdsopgaver og ansvar. Næsten 75 % vurderer, at det i høj grad eller i meget høj grad, er vigtigt at kunne delegere i forhold til den bestyrelsespost, som de besidder i dag. Der er dog en stor variation i forhold til, hvilken bestyrelsespost man har. Det er især vigtigt for formanden og ungdomsformanden at kunne delegere. Hvis de ikke formår at delegere opgaver og ansvar til andre, så går det galt i bestyrelserne. På grund af arbejdspres løber de sur i det og stopper. Hullet, der opstår efter dem, er stort og deres viden forsvinder, når de forlader bestyrelsen, fordi det meste sidder i hovedet. Det er ikke skrevet ned. Det er svært at komme efter, fordi man i praksis skal starte forfra. Derfor har foreningerne ofte svært ved at rekruttere nye ledere til især de to poster. Figur 19 Vigtigheden af at kunne delegere i forhold til nuværende bestyrelsespost Dog udtrykker kun 39 %, at de i høj grad eller meget høj grad er interesseret i at deltage i uddannelse. Men også her er der en gruppe på 40 %, som er i tvivl. De har sat kryds i middel grad. 22 % har ikke noget ønske om at uddanne sig. De har svaret i meget ringe grad eller ringe grad. 30

31 Kommunikation 48 % vurderer, at den interne kommunikation i bestyrelsen fungerer. Kun 9 % vurderer, at den ikke er optimal. 36 % mener, at bestyrelsen i høj grad eller i meget høj grad er i stand til at formidle informationer og holdninger. 14 % mener, at bestyrelsen har et formidlingsproblem. Halvdelen er noget i tvivl. Det er tal, som må give stof til eftertanke. Det er tankevækkende, at kun 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne vurderer, at deres tanker, holdninger og ideer i tilstrækkelig grad når de øvrige medlemmer. 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne vurderer, at deres tanker, holdninger og ideer i tilstrækkelig grad når de øvrige medlemmer. Det kan føre til, at bestyrelsen bliver isoleret, da deres tanker og ideer ikke når medlemmerne. Deres arbejde bliver usynligt. Det kan være svært for bestyrelsen at få opbakning til de initiativer, de tager, hvis den ikke formår at kommunikere det ud til medlemmerne. Samme mønster gør sig gældende i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Kun 40 % vurderer, at kommunikationen er i orden, mens halvdelen fordeler sig i en midtergruppe. Til gengæld mener næsten halvdelen, at de i høj grad eller i meget høj grad er i stand til at modtage informationer og holdninger fra klubbens trænere, forældre og hjælpere. Det afgørende er så, hvorvidt lederne er i stand til at omsætte medlemmernes holdninger og ideer til handling. Tilsyneladende er der et kommunikationsproblem fra bestyrelse til medlemmerne, mens kommunikationen den modsatte vej fungerer. Der er udbredt enighed (78 % i meget høj grad eller i høj grad) om, at kommunikation er vigtig i forhold til den bestyrelsespost, som lederne besidder. Der er 78 % mener, at kommunikation er igen markant forskel på, hvilken post man bestrider. Der hviler et tungt ansvar på formand tence at besidde for og ungdomsformand, men også her kan man bestyrelsesmed- en vigtig kompe- tale om, at der for bestyrelsesmedlemmer generelt er behov for at kunne kommunikere. lemmer. Derfor bør uddannelse i kommunikation tilbydes generelt til bestyrelsesmedlemmer. 31

32 Figur 20 Vigtigheden af at kunne kommunikere i forhold til nuværende bestyrelsespost 40 % er umiddelbart interesseret i at uddanne sig, mens der er stor midtergruppe på 40 %, som overvejer. 20 % er ikke interesseret i at uddanne sig indenfor temaet kommunikation. Konflikthåndtering 57 % mener, at bestyrelsen i høj grad eller i meget høj grad er i stand til håndtere konflikter i bestyrelsen, mens 8 % vurderer, at bestyrelsen ikke er i stand til det. Mønstret er det i samme i forhold til resten af klubben. 60 % vurderer, at det er væsentligt at kunne håndtere konflikter i forhold til den bestyrelsespost, som de har i dag. 32

33 Figur 21 Vigtigheden af at kunne håndtere konflikter i forhold til nuværende bestyrelsespost Det er især formændene og ungdomsformændene, der skal være i stand til at håndtere konflikter, men det er også nødvendigt for senior- og næstformanden at kunne håndtere konflikter. Umiddelbart er 35 % af lederne interesseret i at deltage i kurser omkring konflikthåndtering, mens en midtergruppe på 41 % er i tvivl. 25 % er ikke interesseret. Forhandling Halvdelen vurderer, at bestyrelsen er i stand til at føre forhandlinger både internt og eksternt. En stor midtergruppe på omkring 40 % vurderer, at det kan gøres endnu bedre, mens 8 % mener, at det står skidt til. Knap halvdelen vurderer, at forhandlingsteknik er en vigtig kompetence at besidde i forhold til deres nuværende bestyrelsespost. Som det fremgår af figur 22, er det primært formanden, der skal kunne forhandle. Det kan dog konstateres, at det at kunne forhandle ikke tillægges lige så stor betydning, som de øvrige kompetenceområder. Det er tankevækkende, at senior- og ungdomsformanden ikke scorer højere, da det må formodes at være dem, der ansætter trænere til ungdom- og seniorholdene. Det kan hænge sammen med, at der reelt set ikke foregår de store forhandlinger, men at det i højere grad handler om økonomi end indhold!. Det betyder, at træneren sætter dagsordnen i stedet for bestyrelsen. 33

34 Figur 22 Vigtigheden af at kunne forhandle i forhold til nuværende bestyrelsespost Forandring Halvdelen mener, at bestyrelsen er i stand til at tænke i forandringer og er indstillet på at gennemføre dem. Næsten 2/3 mener, at det er vigtigt for den bestyrelsespost, som de bestrider at kunne tænke i forandringer og udvikling. Bestyrelsesmedlemmer skal kunne tænke i forandringer og være indstillet på at gennemføre dem. Figur 23 Vigtigheden af at kunne tage initiativer og foretage ændringer i forhold til nuværende bestyrelsespost 34

35 Det er især vigtigt for formanden og ungdomsformanden, at kunne ændre kurs, mens kun 42 % vurderer, at det er væsentligt for kasseren. Det er tankevækkende, at de øvrige poster i bestyrelsen ikke scorer højere. Der kan hurtigt opstå modstand mod formand og ungdomsformand, hvis de kommer med nye ideer. Faren for at de bliver mødt med kommentaren det har vi prøvet eller klap lige hesten, er til stede. 37 % af lederne er interesseret i at deltage i kurser omkring fornyelse og forandring., mens 23 % takker nej. En stor tvivlergruppe på 40 % overvejer stadig. Motivation 1/3 af lederne vurderer, at lederne er opmærksomme på at give konstruktive tilbagemeldinger på det arbejde som klubbens trænere og hjælpere udfører, mens 20 % mener, at det kun sker i ringe grad eller i meget ringe grad. Til gengæld mener halvdelen, at lederne er gode til at prioritere det sociale liv i klubben for trænere og hjælpere. 14 % vurderer, at det kun sker i ringe grad eller i meget ringe grad. 60 % vurderer, at det er vigtigt at kunne motivere andre i forhold til den bestyrelsespost, som de har i dag. Figur 24 Vigtigheden af at kunne motivere i forhold til nuværende bestyrelsespost Her hviler det tunge ansvar igen på formanden og ungdomsformanden, mens det ikke er så vigtigt for kasseren og sekretæren. 1/3 del er interesseret i at deltage i uddannelse omkring motivation, mens en stor mellemgruppe på 41 % er i venteposition. 24 % ønsker ikke at deltage i uddannelse 35

36 Målsætninger Lederne vurderer, at bestyrelsen er langt bedre til at opstille kortsigtede (1-2 år) mål end mere langsigtede (3-5 år) mål. 35 % vurderer, at bestyrelsen i høj grad eller i meget høj grad er i stand til at opstille kortsigtede mål, men kun 20 % mener, at bestyrelsen er i stand til at opstille langsigtede mål. 43 % mener, at bestyrelsen i ringe grad eller i meget ringe grad er i stand til at opstille langsigtede mål. Lederne bruger meget krudt på nuet og har ikke overskud til at se fem år frem i tiden. Det bevirker, at udviklingen i mange klubber er Kun 20 % vurderer, at lederne er i stand til at opstille langsigtede mål. præget af slingrekurs. Målsætningsdiskussioner kommer til at handle om resultater i stedet for visioner. Det betyder, at udviklingen hænges op på enkeltpersoner og tilfældigheder. Det kan være i form af, at dygtige trænere, som er i stand til at fastholde de unge eller ledere, som formår at skabe fællesskab blandt forældre. Problemet er bare, når disse personer forsvinder, så forsvinder deres visioner og kompetencer også. De nåede ikke at blive en del af klubbens fundament. 1/3 mener ikke, at bestyrelsen har klare delmål for den ønskede udvikling. Figur 25 Vigtigheden af at kunne opstille mål i forhold til nuværende bestyrelsespost Lederne vurderer ikke, at det at opstille målsætninger er så vigtigt for deres bestyrelsespost. Det kan undre, men er måske et ganske godt udtryk for, at bestyrelsesmedlemmerne ikke betragter bestyrelsesarbejdet, som egentlig ledelse. Det hænger godt sammen med, at de primært er gået ind i bestyrelsesarbejdet for at hjælpe klubben. 36

37 Afrunding Det kan være relevant at stille spørgsmålet, har danske fodboldklubber brug for ledere eller kan de klare sig med hjælpere? Det kan konstateres, at omkring 40 % på nuværende tidspunkt er interesseret i at uddanne sig, hvis de rette tilbud er til stede. En forsigtig konklusion må være, at en del klubledere mener, at det er nødvendigt at uddanne sig for at deltage i bestyrelsesarbejde, men 20 % mener, at det er tilstrækkeligt at stille sig til rådighed og bruge tid på opgaver i klubben. Herudover er der er stor tvivlergruppe på 40 %, som afventer situationen. Hvis bare halvdelen af disse med tiden beslutter sig for at deltage i uddannelse, må der siges, at der er et stort behov for etablering af en lederuddannelse for lederne i danske fodbold. Interessen er stor og modstanden lille. Myten med at lederne ikke gider at uddanne sig, må med den undersøgelse sige at være aflivet. 37

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

DAGENS TEMA LEDELSE. DBU Jylland

DAGENS TEMA LEDELSE. DBU Jylland DAGENS TEMA LEDELSE Formål Mit indlæg: Inspiration til ledelse og ledelsesudvikling Ledelse generelt Ledelse af frivillige (frivilligheds-strategi) Klubformanden som leder Spørgsmål: Hvad betyder ordet

Læs mere

- En mulighed for at sætte kurs for fremtiden. SportHouse

- En mulighed for at sætte kurs for fremtiden. SportHouse - En mulighed for at sætte kurs for fremtiden Baggrund Selvstændig (siden 2005) - Dansk Boldspil Union (1999-2005) opbygning, udvikling, implementering af lederuddannelse analyser, tilfredshedsmålinger

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD

VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD 1. Formål 1.1 Det er Herlev Idrætsforening - Fodbolds formål at tilbyde fodboldinteresserede mulighed for at dyrke fodbold på et niveau, der er betinget af den

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Projekt Ungdomskonsulent

Projekt Ungdomskonsulent Projekt Ungdomskonsulent FODBOLD FOR ALLE hele året 1 VISION Det er JBU s holdning at det i fremtiden bør være ligeså naturligt for klubberne at tilknytte/ansætte en ungdomskonsulent, som at tilknytte/ansætte

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

DBU København. En introduktion til klubrådgiverne og deres nytte for din klub. København, 2014. DBU København

DBU København. En introduktion til klubrådgiverne og deres nytte for din klub. København, 2014. DBU København En introduktion til klubrådgiverne og deres nytte for din klub København, 2014 nu med klubrådgiver? Hvad er det? DBU har på tværs af landet ønsket at tilbyde de samme støttevilkår for klubberne. Derfor

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Grundlæggende rammer

Grundlæggende rammer Grundlæggende rammer 2 Kære læser! Fodbolden er blevet kaldt verdens bedste legetøj. Det kan vi godt skrive under på, men for at fodbolden også i regi af SSIF Fodbold skal være verdens bedste legetøj,

Læs mere

LEDERUDDANNELSER 2010

LEDERUDDANNELSER 2010 DE DANSKE SKYTTEFORENINGER LEDERUDDANNELSER 2010 UDVIKLING AF DIG OG DIN FORENING Fællesskab for alle - mulighed for den enkelte DE DANSKE SKYTTEFORENINGER FormåL DDS lederuddannelser giver dig værktøjer

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis Bestyrelsen ønsker DIN feedback til klubben. I år vil der ikke være et traditionelt møde. Du kan give din feedback på e-mail: formand@stjernen-tennis.dk, som en kommentar

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

TALENT- OG ELITESTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON

TALENT- OG ELITESTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON 1. Erfaringer med talent- og elitearbejde i klubben Hvad har klubben gjort indenfor talent- og eliteområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? (fokusér på fakta) List tingene i punktform. Hvad har

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

BREDDESTRATEGI FOR TFC

BREDDESTRATEGI FOR TFC 1. ERFARINGER Hvad har klubben gjort indenfor breddeområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? (fokusé at klubben har arbejdet med bredden? List i punktform. r på fakta) Hvad har betinget, Træningstid

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015 IDRÆTSLEDER- AKADEMI Januar maj 2015 FORORD Aarhus Idrætslederakademi 2015 er et sammenhængende uddannelsesforløb med en indlagt proces, som underbygger deltagernes personlige og faglige udvikling som

Læs mere

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015

IDRÆTSLEDER- AKADEMI. Januar maj 2015 IDRÆTSLEDER- AKADEMI Januar maj 2015 FORORD Aarhus Idrætslederakademi 2015 er et sammenhængende uddannelsesforløb med en indlagt proces, som underbygger deltagernes personlige og faglige udvikling som

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Dragør Boldklub 22. februar 2011.

Referat af Generalforsamling i Dragør Boldklub 22. februar 2011. Referat af Generalforsamling i Dragør Boldklub 22. februar 2011. Dagsorden 1) Valg af dirigent. 2) Formandens beretning 3) Kassereren aflægger regnskab 4) Indkomne forsalg 5) Valg 6) Eventuelt Fra bestyrelsen

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Badminton generalforsamling mandag d. 7. april 2014

Badminton generalforsamling mandag d. 7. april 2014 Badminton generalforsamling mandag d. 7. april 2014 1. Valg af dirigent. 2. Valg af 2 stemmetællere. Agenda: 3. Formandens beretning. 4. Revideret regnskab forelægges til godkendelse 5. Indkomne forslag

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Denne rapport giver ingen svar, men skal udelukkende bruges til drøftelse omkring ovenstående emne.

Denne rapport giver ingen svar, men skal udelukkende bruges til drøftelse omkring ovenstående emne. Forord: DBU s Breddedommergruppe har bedt DBU s Rekrutterings og Fastholdelsesgruppe(R&F) om at se på, hvordan man bedst muligt kan rekruttere og fastholde vejledere og udviklere. Denne rapport giver ingen

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

Vedtægter For Aalborg KFUM Fodbold

Vedtægter For Aalborg KFUM Fodbold Vedtægter For Aalborg KFUM Fodbold 1. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. stk. 1 Klubben har tilhørsforhold og adresse i Multihuset, Under Lien 60, 9000 Aalborg og bærer navnet Aalborg KFUM Fodbold. stk. 2 De til

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Referat af Generalforsamling i TIF Torsdag d. 7. april 2011, kl. 20.00

Referat af Generalforsamling i TIF Torsdag d. 7. april 2011, kl. 20.00 Referat af Generalforsamling i TIF Torsdag d. 7. april 2011, kl. 20.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Formandens beretning. 4. Kassererens beretning og godkendelse af regnskab

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Samlet årsresultat 2.410 27.423

Samlet årsresultat 2.410 27.423 Klubber Breddekonsulent løn 260.000 238.200 Note 1 Breddekonsulent drift 65.000 65.000 Note 2 Lederuddannelse Praksis 0 20.000 Note 3 Træneruddannelse Praksis 10.000 9.500 Note 4 Realisering, klubudvikling

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Beretning 2010 FFD 2009.

Beretning 2010 FFD 2009. Beretning 2010 Den 74. tyvende beretning blev så min opgave at fremlægge efter mit første år som formand for en klub jeg kun kan være glad for at være medlem af. Det har været et fantastisk år selv om

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

Frederiksværk Fodbold Klub (FFK) blev stiftet i november 2004 som en fusion mellem Frederiksværk Boldklub og Brederød Idrætsforening.

Frederiksværk Fodbold Klub (FFK) blev stiftet i november 2004 som en fusion mellem Frederiksværk Boldklub og Brederød Idrætsforening. Præsentation Frederiksværk Fodbold Klub (FFK) blev stiftet i november som en fusion mellem Frederiksværk Boldklub og Brederød Idrætsforening. Selvom FFK er en forholdsvis ny klub, der bygger på fornyelse,

Læs mere

DBU Øvelsesgeneratoren DBU Stationstræning på tværs DBU Den rød-hvide fodboldtråd - spillerudviklingsmodel inklusiv niveaudeling i børnefodbold

DBU Øvelsesgeneratoren DBU Stationstræning på tværs DBU Den rød-hvide fodboldtråd - spillerudviklingsmodel inklusiv niveaudeling i børnefodbold Kender du DBU Sjællands inspirationskurser? Er du børne- og ungdomstræner, så har du i denne weekend mulighed for at få kendskab til vores kursusudbud, og du har også mulighed for at deltage aktivt i kurserne.

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening Strategi for frivillighed i Compana Gymnastikforening 2014 1 Indledning Vi har valgt at lave en strategi for rekruttering: Inden for en kort årrække skal der ske et generationsskifte i bestyrelsen Vi vil

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

AKTIVITETSTILBUD JBU REGION 4

AKTIVITETSTILBUD JBU REGION 4 AKTIVITETSTILBUD JBU REGION 4 Børnefodbold Ungdomsfodbold Seniorfodbold Stævner Indefodbold Kurser INDHOLD Børnefodbold... side 4 Ungdomsfodbold... side 5 Seniorfodbold... side 6 Oldboys, Veteraner og

Læs mere

Bestyrelsesmøde 18. september 2006

Bestyrelsesmøde 18. september 2006 Bestyrelsesmøde 18. september 2006 Bestyrelsesmøde i Dansk Klatreforbund Mandag den 18. september 2006 kl. 17 på Dansk Klatreforbunds kontor. Tilstede: Peter Harremoës Niels Staun Mads Winsløv Kristensen

Læs mere

FASTHOLDELSES- OG REKRUTTERINGSSTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON

FASTHOLDELSES- OG REKRUTTERINGSSTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON 1. Erfaringer Hvad har klubben gjort indenfor fastholdelse og rekruttering indtil nu? Vi har haft drøftelser på bestyrelsesplan, men ikke udarbejdet en målrettet strategi. Vi har talt om indsatsområder

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IMØDEGÅELSE AF VOLD MOD FODBOLD- DOMMERE.

HANDLEPLAN FOR IMØDEGÅELSE AF VOLD MOD FODBOLD- DOMMERE. HANDLEPLAN FOR IMØDEGÅELSE AF VOLD MOD FODBOLD- DOMMERE. Indledning. I efteråret 2007 var der øget fokus på problemet med vold mod fodbolddommere som følge af et stigende antal disciplinærsager samt de

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey af Departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører gennemført Februar 2004 Sammenfatning

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE

EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE 2 3 EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE DIF tilbyder i samarbejde med Dansk Svømmeunion(SVØM), Dansk Tennis Forbund(DTF) og Dansk Håndbold Forbund (DHF) et treårigt udviklingsforløb

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Kurser i efteråret 2009

Kurser i efteråret 2009 Kurser i efteråret 2009 Børn med særlige behov Mandag den 21. september 2009 Intern og ekstern kommunikation Brobjergskolen A-bygning, lokale 104 Michael Würtz Mail: mw@aauf.dk Telefon: 23344636 Tirsdag

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011 Ordinær generalforsamling i HTK Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011 Tilstede fra bestyrelsen: Jakob Erikstrup, Peter Back Johansen, Torben Mikkelsen og Jonas Vallebæk

Læs mere

DGU ANALYSEN 2005 DGU analysen 2005

DGU ANALYSEN 2005 DGU analysen 2005 DGU ANALYSEN 2005 DGU ANALYSEN 2005 Foretaget blandt: Bestyrelsesmedlemmer klubsekretærer/ forretningsførere BAGGRUND Klubberne er DGU s vigtigste målgruppe. Derfor bør DGU have et klart billede af klubbernes

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

DBU Lolland-Falster. på vej mod 2015. Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde

DBU Lolland-Falster. på vej mod 2015. Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde DBU Lolland-Falster på vej mod 2015 Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde 1 Hvorfor projekt Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde 2 DBU Lolland-Falster ønsker at udarbejde og

Læs mere

Stensballe IK vil være den mest attraktive fodboldklub i Horsens og omegn. Vi er en aktiv sportsklub for alle, uanset evner og ambitioner.

Stensballe IK vil være den mest attraktive fodboldklub i Horsens og omegn. Vi er en aktiv sportsklub for alle, uanset evner og ambitioner. Stensballe IK vil være den mest attraktive fodboldklub i Horsens og omegn. Vi er en aktiv sportsklub for alle, uanset evner og ambitioner. www.stensballe-ik.dk Side 1 af 11 Sportslige ambitioner Kvalificerede

Læs mere

Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund.

Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund. Vision, værdier og strategi Vision Basketball den sunde sport i alle led Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund. Basketballsporten i Danmark

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde. den 3. marts 2013. Mandaternes/gæsternes prøvelse Der var fremmødt 44 stemmeberettigede, svarende til 57%.

Referat af repræsentantskabsmøde. den 3. marts 2013. Mandaternes/gæsternes prøvelse Der var fremmødt 44 stemmeberettigede, svarende til 57%. Referat af repræsentantskabsmøde den 3. marts 2013 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Pkt. 4 Mandaternes/gæsternes prøvelse Der var fremmødt 44 stemmeberettigede, svarende til 57%. Valg af dirigent John Wozny blev valgt.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Referat fra TeamGym seminar Dato: 02.06.12 Tid: 13.00 17.30 sted: Odense idrætscenter

Referat fra TeamGym seminar Dato: 02.06.12 Tid: 13.00 17.30 sted: Odense idrætscenter Referat fra TeamGym seminar Dato: 02.06.12 Tid: 13.00 17.30 sted: Odense idrætscenter 1. Velkomst ved Anders. Vi vil gerne høre hvad I mener inden vi beslutter noget 2. Forslag om nye aldersinddelinger

Læs mere

God selskabsskik følg eller forklar

God selskabsskik følg eller forklar God selskabsskik følg eller forklar Denne vejledning i god selskabsskik er et bidrag til arbejdet for almene boligorganisationer for at gøre det lettere at opnå fokus i den daglige ledelse. Din boligorganisation

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien MAMMEN IDRÆTSFORENING Velkommen til ny sæson. Velkommen til en ny sommersæson i Mammen Idrætsforening. Vi håber, at du og din familie kan bruge et eller flere

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere