Hvad leder du efter? En undersøgelse af ledernes uddannelsesbehov og uddannelsesønsker i de danske fodboldklubber.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad leder du efter? En undersøgelse af ledernes uddannelsesbehov og uddannelsesønsker i de danske fodboldklubber."

Transkript

1 Hvad leder du efter? En undersøgelse af ledernes uddannelsesbehov og uddannelsesønsker i de danske fodboldklubber Af Henning Hansen DBU Uddannelse September, 2001

2 Indholdsfortegnelse FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 4 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 4 MÅLET MED UNDERSØGELSEN... 4 HVEM HAR MODTAGET SPØRGESKEMAET?... 4 HVEM HAR SVARET?... 4 DE VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER... 6 LEDERNES BAGGRUND... 6 LEDERNE SOM BESTYRELSESMEDLEM... 6 LEDERNE OG UDDANNELSE... 6 LEDERNES KOMPETENCER... 7 LEDERNES BAGGRUND... 8 LEDERNE SOM BESTYRELSESMEDLEM HVORFOR GÅR LEDERNE IND I BESTYRELSESARBEJDET?...11 LEDERNES TIDSFORBRUG...12 TILFREDSHED MED TIDSFORBRUG I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...14 ANCIENNITET I FORHOLD TIL POST I BESTYRELSEN...16 KENDSKAB TIL TILSKUDSMULIGHEDER VIA DBU...17 START OG -UDVIKLINGSPULJEN...19 LEDERNE OG UDDANNELSE TRÆNERUDDANNELSE...21 LEDERUDDANNELSE...21 KENDSKAB TIL UDDANNELSESTILBUDENE...22 LEDERNES KOMPETENCER SAMARBEJDE...29 DELEGERING...30 KOMMUNIKATION...31 KONFLIKTHÅNDTERING...32 FORHANDLING...33 FORANDRING...34 MOTIVATION...35 MÅLSÆTNINGER...36 AFRUNDING

3 Oversigt over figurer FIGUR 1 BESTYRELSESPOST... 5 FIGUR 2 KØN... 8 FIGUR 3 BESKÆFTIGELSE... 8 FIGUR 4 UDDANNELSESNIVEAU... 9 FIGUR 5 ANTAL ÅR PÅ NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...10 FIGUR 6 ANTAL ÅR ALT I ALT I BESTYRELSESARBEJDE...10 FIGUR 7 ÅRSAG TIL AT GÅ IND I BESTYRELSESARBEJDE I FORHOLD TIL UDDANNELSESBAGGRUND...11 FIGUR 8 ÅRSAG TIL AT GÅ IND I BESTYRELSESARBEJDE I FORHOLD TIL ALDER...12 FIGUR 9 TILSTRÆKKELIG TIDSFORBRUG I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...14 FIGUR 10 ERFARING I BESTYRELSESARBEJDE I FORHOLD TIL DELTAGELSE OM 3 ÅR.15 FIGUR 11 KENDSKAB TIL AKTIVITETSPULJEN I FORHOLD TIL ALDER...17 FIGUR 12 KENDSKAB TIL DBUS AKTIVITETSPULJE I FORHOLD TIL ANTAL ÅR I BESTYRELSESARBEJDE...18 FIGUR 13 KENDSKAB TIL AKTIVITETSPULJEN I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...19 FIGUR 14 KENDSKAB TIL START- OG UDVIKLINGSPULJEN I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...20 FIGUR 15 KENDSKAB TIL LEDERUDDANNELSE I FORHOLD TIL BESTYRELSESPOST...22 FIGUR 16 INTERESSE FOR DELTAGELSE PÅ LEDERKURSER...26 FIGUR 17 INTERESSE FOR KOMBINATION AF TRADITIONEL UNDERVISNING OG FJERNUNDERVISNING MED ALDER...28 FIGUR 18 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE SAMARBEJDE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...29 FIGUR 19 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE DELEGERE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...30 FIGUR 20 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE KOMMUNIKERE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...32 FIGUR 21 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE HÅNDTERE KONFLIKTER I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...33 FIGUR 22 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE FORHANDLE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...34 FIGUR 23 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE TAGE INITIATIVER OG FORETAGE ÆNDRINGER I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...34 FIGUR 24 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE MOTIVERE I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST...35 FIGUR 25 VIGTIGHEDEN AF AT KUNNE OPSTILLE MÅL I FORHOLD TIL NUVÆRENDE BESTYRELSESPOST

4 Formålet med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at afdække ledernes uddannelsesniveau og -behov samt tegne en profil af lederne i dansk fodbold på alle niveauer. Målet med undersøgelsen Resultaterne fra undersøgelsen skal danne grundlag for etablering af en lederuddannelse for bestyrelsesmedlemmer og potentielle lederkandidater i dansk fodbold. Hvem har modtaget spørgeskemaet? Spørgeskemaerne er sendt til formanden i samtlige landets fodboldklubber. Hver formand har modtaget 8 skemaer velvidende, at få klubber har så mange personer i bestyrelsen. Nogle få klubber har efterfølgende rekvireret flere skemaer. Hvem har svaret? Vi har modtaget besvarelser. Det typiske antal bestyrelsesmedlemmer, vurderer vi, er 5-6 stykker. Det betyder, at den potentielle målgruppe ligger på Det giver en besvarelsesprocent på I den forbindelse vil vi gerne rette en stor tak til de ledere, som har brugt tid på udfylde spørgeskemaerne. Det har stor betydning for det videre arbejde med lederuddannelse. Vi vurderer, at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at tegne et billede af ledernes uddannelsesniveau og -behov. I alt har vi modtaget svar fra 453 forskellige klubber. Det svarer til næsten 27 % af landets klubber. Besvarelserne er typisk kommet fra ledere repræsenterende klubber med følgende profil: med færre end 200 seniorspillere med færre end 300 ungdomsspillere 81 % af klubberne spiller i serie 1 eller lavere med deres 1. senior. 73 % har deres bedste ynglinge hold i ynglinge 1 eller lavere. 81 % har deres bedste juniorhold i junior 1 eller lavere 64 % har deres bedste drengehold, placeret i drenge 2 eller lavere. Fordelingen i forhold til bestyrelsesposter fremgår af Figur 1: 4

5 Figur 1 Bestyrelsespost 24 % af besvarelserne kommer fra formændene i klubberne. Det har selvfølgelig haft en effekt, at spørgeskemaerne er sendt direkte til formændene. De har måske herved følt sig særligt forpligtet til at svare. 5

6 De væsentligste konklusioner Ledernes baggrund 50 % af lederne er under 40 år 20 % af lederne er kvinder 66 % af lederne er til dagligt beskæftiget i det private erhvervsliv 9 % af lederne har en lang videregående uddannelse Lederne som bestyrelsesmedlem 75 % af lederne går ind i bestyrelsesarbejde for at hjælpe klubben 55 % af lederne går ind i bestyrelsesarbejde, fordi de bliver opfordret 28 % af lederne har været i bestyrelsesarbejde i 2 år eller kortere tid 37 % af de ledere, der har været i bestyrelsesarbejde i mindre end et år, forventer ikke at være ledere om 3 år 45 % af de ledere, der har været ledere i 1-2 år forventer ikke at være ledere om 3 år 50 % af bestyrelsesposterne har oplevet et personskiftet inden for 2 år 50 % af lederne bruger mindre end 5 timer på bestyrelsesarbejde om ugen Lederne og uddannelse 40 % af lederne vurderer, at deres bestyrelse har et uddannelsesbehov 28 % af lederne har kendskab til den røde del af Fodboldens Uddannelseshus 88 % af lederne har aldrig deltaget på et kursus fra den røde del af Fodboldens Uddannelseshus 38 % af lederne er interesseret i at deltage i lederuddannelse, 42 % overvejer situationen, mens 19 % ikke er interesseret Lederne foretrækker at uddannelsen foregår som 3 timers kurser på hverdage kombineret med enkelte weekenddage (lørdage) 84 % af lederne foretrækker, at lederuddannelse foregår som tilstedeværelsesundervisning 63 % af lederne foretrækker en kombination af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning 84 % af formændene vurderer, at bestyrelsen vil være indstillet på at prioritere økonomiske ressourcer til lederuddannelse 12 % af klubberne har et uddannelsesbudget for bestyrelsesmedlemmer 6

7 Ledernes kompetencer Samarbejde og kommunikere er to kompetencer, som er nødvendige for alle bestyrelsesmedlemmer Især formand og ungdomsformanden skal kunne delegere, motivere, konflikthåndtere, tage initiativer og foretage ændringer Det måske største problem er fastholdelse af lederne. 50 % af bestyrelsesposterne har oplevet personskifte indenfor de seneste to år. 37 % af lederne med mindre end et års anciennitet er allerede på vej ud. Om 3 år forventer de ikke længere at være ledere. Dansk fodbold har behov for iværksættelse af en massiv indsats for at fastholde lederne længere. Et af midlerne kan være etablering af en lederuddannelse. Lederne er klar til at deltage, når tilbudene kommer. Lederne foretrækker, at uddannelsen skal finde sted som 3 timers kurser på hverdage og på enkelte weekenddage. Uddannelsen skal foregå som tilstedeværelsesundervisning eller som en kombination af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning. For at nå målgruppen for uddannelsen er der behov for at tænke markedsføring helt anderledes. Udsendelse af plakater og brochurer er ikke nok. Der skal tages mere utraditionelle metoder i brug. Formændene vurderer, at klubberne er indstillet på at afsætte flere midler til uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne. Noget der taler for, at der skal tænkes anderledes er aldersfordelingen i bestyrelserne. Halvdelen af lederne er under 40 år. Så myten med, at dansk fodbold styres af gamle mænd, gælder i hvert fald ikke i fodboldklubberne. 7

8 Ledernes baggrund Aldersfordelingen blandt lederne er jævnt fordelt, dog er kun 7 % under 25 år. 50 % af lederne er under 40 år. Myterne om, at ledelserne i mange danske fodboldklubber består af gamle mænd, må siges ikke at holde. 50 % af lederne i dansk fodbold er under 40 år. Figur 2 Køn Hvert femte bestyrelsesmedlem i dansk fodbold er kvinde. Det er positivt, da stadig flere piger begynder at spille fodbold. Figur 3 Beskæftigelse Næsten 2/3 dele af lederne er beskæftiget i det private, mens kun 22 % er ansat i det offentlige. 8

9 Figur 4 Uddannelsesniveau Kun 9 % lederne har en lang videregående uddannelse, mens 63 % har en kort erhvervsuddannelse eller endnu kortere. Det er væsentligt, at der i forhold til uddannelsestilbudene tages højde for målgruppens baggrund. Det kan bevirke, at der i tilrettelæggelsen af det enkelte forløb, skal tages højde for de regionale forskelle. 9

10 Lederne som bestyrelsesmedlem 50 % af lederne har haft deres nuværende bestyrelsespost i 2 år eller kor- på deres nuværende be- 50 % af lederne har siddet tere tid, mens 26 % har siddet på den styrelsespost i mindre end samme post i mere end 5 år. 2 år. Figur 5 Antal år på nuværende bestyrelsespost Hvis vi ser på, hvor mange år lederne alt i alt har været involveret i bestyrelsesarbejde, ser fordelingen således ud: Figur 6 Antal år alt i alt i bestyrelsesarbejde Undersøgelsen viser, at 28 % af lederne har været i bestyrelsesarbejde i 2 år eller kortere tid, mens 35 % har deltaget i bestyrelsesarbejde i mere end 9 år. 10

11 Hvorfor går lederne ind i bestyrelsesarbejdet? Årsagerne til, at lederne overhovedet er gået ind i bestyrelsesarbejdet er mange, men der er to primære årsager: Fordi de ønsker at hjælpe klubben (75 %) Fordi de blev opfordret til det (55 %) Ønsket om at betale af på gammel gæld til sin barndomsklub slår igennem. Det er måske også et signal om, at Lederne går primært ind i bestyrel- til det egentlige bestyrelsesarbejde, skal klubberne satse på personer over 30 år og sesarbejde, fordi de bruge de unge til ad hoc opgaver. Tallene viser også, at det er nødvendigt, at gerne vil hjælpe. nuværende bestyrelsesmedlemmer hele tiden er på mærkerne efter potentielle emner til ledergerningen, da det er en af vejene for rekruttering af nye ledere. Derimod er der ikke mange, der går ind i bestyrelsesarbejdet, fordi de har tid eller fordi de har gode lederkompetencer. Kun 15 % angiver, at de er gået ind i bestyrelsesarbejdet, fordi de har gode lederkompetencer. Det er måske netop her, at et af kerneproblemerne er for dansk fodbold. Der mangler personer i bestyrelserne med gode lederegenskaber. Kun 15 % får ind i bestyrelsesarbejde, fordi de har gode lederkompetencer. Figur 7 Årsag til at gå ind i bestyrelsesarbejde i forhold til uddannelsesbaggrund Det er typisk personer med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, der går ind i bestyrelsesarbejde, fordi de har gode lederkompetencer. 11

12 Lederne føler sig ikke presset ind i ledergerningen. Kun 13 % angiver det som årsag til, at de er gået ind i bestyrelsesarbejdet. Det må siges at være positivt. En femtedel går ind i bestyrelsesarbejdet, fordi de mener, at det kan være personligt udviklende. Figur 8 Årsag til at gå ind i bestyrelsesarbejde i forhold til alder Hvis vi sammenholder årsagerne til at gå ind i bestyrelsesarbejdet 23 % af dem under 40 år, der går ind i bestyrelsesarbejde, med alder, er det muligheden for angiver muligheden for personlig udvikling som årsag. personlig udvikling, der vejer tungest. 23 % af dem under 40 år år angiver muligheden for personlig udvikling, som årsag. På spørgsmålet om hvorfor de stadigvæk er bestyrelsesmedlem, lyder svaret: for at hjælpe klubben. Hele 74 % angiver det som årsag. Ellers angives årsager som, at bestyrelsesarbejdet er sjovt og spændende samt at der er et godt fællesskab i bestyrelsen. Kun 9 % angiver som årsag, at de er den meste kompetente. Ledernes tidsforbrug Halvdelen af lederne bruger mindre end 5 timer om ugen på bestyrelsesarbejdet, mens 36 % bruger 6-10 timer. Det betyder, at ledergerningen hurtigt kan løbe op i timer på årsbasis. For nogle bliver der endda tale om, at bestyrelsesarbejdet svarer til ¼ tids job. 2/3 af de adspurgte har samtidig andre opgaver i klubben. 46 % bruger op til fem timer på andre opgaver, mens 38 % bruger 6-10 timer på andre opgaver. 12

13 Hvis vi ser på tidsforbruget hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer ligger belastningen især på tre poster. Det er formand, kasserer og ungdomsformand. Næsten 30 % af formændene bruger mere end 11 timer om ugen på bestyrelsesarbejde. 20 % af ungdomsformændene og kassererne bruger mere end 11 timer om ugen. 30 % af formændene bruger mere end 11 timer om ugen på bestyrelsesarbejde. På årsbasis er der tale om en betydelig belastning på få personer. Det er en udvikling, der må få enhver bestyrelse til at stoppe op og vurdere om tidsbelastningen på det enkelte bestyrelsesmedlem er rimelig bl.a. i forhold til det antal timer, som vedkommende er villig til at afsætte samt tidsfordelingen internt i bestyrelsen. Tabel 1 Tidsforbrug i forhold til bestyrelsespost 31. Hvor mange timer bruger du i gennemsnit om ugen på bestyrelsesarbejde? 21. Hvilken post har du i klubben i dag? Mindre end 11 timer om ugen (%) Mere end 11 timer om ugen (%) Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlem Ungdomsformand Seniorformand Træner/spillerrepræsentant Andet N = Antal Total

14 Der er ingen tvivl om, at vi vil se en ændring af tidsforbruget i ledergerningen. I samfundet som helhed afvejer vi konstant, hvad vi bruger vores tid til. Tiden er konstant kalenderstyret. Ofte har vi nogle få timer, der ikke er booket. Derfor skal foreningerne være parate med veldefinerede opgaver, som passer ind i udviklingen. Klubberne skal have arbejdsbeskrivelser og tidsforbrug på så mange opgaver som muligt. Det gør rekruttering af ledere/hjælpere lettere Der bliver færre, som kan bruge 4-5 aftener om ugen på bestyrelsesarbejde. Udviklingen går i retning af, at den enkelte kan afsætte et antal timer. Derfor er det vigtigt, at klubberne har et overblik over arbejdsopgavernes omfang både omkring tid og indhold. Det bliver stadig sværere at rekruttere ledere til bestyrelsesarbejde. Den nye generation (1960er forældrenes børn) stiller andre krav. Mange siger ikke bare ja til at blive valgt for to år. De er mere kritiske, ønsker en arbejdsbeskrivelse samt et estimat over tidsforbrug. Er foreningen ikke klar, tilbyder de deres tid andre steder. Tilfredshed med tidsforbrug i forhold til bestyrelsespost Går vi ind og vurderer på de enkelte bestyrelsesposter, er opfattelsen forskellig i forhold til den post, man har. En tredjedel af formændene og ungdomsformændene vurderer, at den tid, de bruger på bestyrelsesarbejdet ikke er tilstrækkelig. 33 % af formændene og ungdomsformændene vurderer, at de ikke bruger tilstrækkeligt med tid på at løse deres opgaver Figur 9 Tilstrækkelig tidsforbrug i forhold til bestyrelsespost 14

15 Det kan konkluderes, at en tredjedel af ungdomsformændene og formændene er inde i en negativ spiral, som er frustrerende, da de hele tiden er bagefter. På et tidspunkt bliver det for meget og medfører, at de stopper. Det er derfor vigtigt, at bestyrelserne vurderer arbejdsbelastningen hos hver enkelte bestyrelsesmedlem, inden det går galt. En tredjedel af dem, der mener, at de ikke bruger tilstrækkeligt med tid, forventer ikke at være ledere om 3 år. Hvis vi krydser, hvor lang tid den enkelte har deltaget i bestyrelsesarbejde (spørgsmål 26) med om de forventer at være ledere om 3 år (spørgsmål 30), er 45 % af dem, der har meldingen alarmerende. 37 % af dem, der har været ledere i 1-2 år været ledere i mindre et år forventer ikke at forventer ikke at være bestyrelsesmedlemmer om 3 år. være bestyrelsesmedlemmer om 3 år. Det vil sige, at de kun har sagt ja af nød for en kortere periode. 45 % af dem, der har været ledere i 1-2 år forventer heller ikke at være ledere om 3 år. Her er virkelig behov for at tænde alle advarselslamper. Figur 10 Erfaring i bestyrelsesarbejde i forhold til deltagelse om 3 år 15

16 Der forestår en kæmpe fastholdelsesopgave, da det i længden vil være svært at rekruttere tilstrækkeligt med nye ledere. Kurven for om man fortsætter, ser ud til at knække efter 5 år i bestyrelsen. Samtidig kan det konstateres, at der er en kerne af bestyrelsesmedlemmer med 7-10 års erfaring, som vil være at finde i bestyrelsesarbejdet om 3 år. Til Dansk fodbold har behov for en massiv indsats for at fastholde bestyrelsesmedlemmerne. Hvis ikke der gøres noget er konsekvenserne uoverskuelige. Etablering af en egentlig fodboldlederuddannelse kan være en af løsningerne. gengæld spiller alderen ingen rolle for om lederne er på vej ud af bestyrelsesarbejdet. Det er ikke pengene, der får lederne til at gå ind bestyrelsesarbejde. Kun 30 % modtager telefongodtgørelse, mens under 7 % modtager andre former for godtgørelse som kørepenge, tøj, vask, litteratur eller fri kontingent. Det er typisk formand, kasserer og ungdomsformand, der modtager telefongodtgørelse. Øvrige bestyrelsesmedlemmer må selv til lommerne. Anciennitet i forhold til post i bestyrelsen Tabel 2 Erfaring i forhold til nuværende bestyrelsespost 25. Hvor mange år har du haft din nuværende bestyrelsespost? 21. Hvilken post har du i klubben i dag? Mindre end år N = Antal år (%) (%) Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlem Ungdomsformand Seniorformand Træner/spillerrepræsentant Andet Total Det er svært at anklage lederne for at klæbe sig til taburetterne. Over 50 % af bestyrelsesposterne har skiftet ejermand indenfor de seneste 2 år! Kun formændene skiller sig lidt ud, hvor tallet er 41 %. Det er positivt, at så mange nye ønsker at deltage i bestyrelsesarbejde, men det er også et problem, da megen viden forsvinder. 16

17 Det tager tid for nye bestyrelsesmedlemmer at sætte sig ind i arbejdsopgaverne, hvilket kan bevirke, at aktivitetsniveauet i begyndelsen sættes på lavt blus, da der er nok at gøre med at få driften til af fungere. 50 % af bestyrelsesposterne har fået ny besætning inden for de seneste 2 år. Kendskab til tilskudsmuligheder via DBU Ansøgninger til pulje og fonde bliver en stadig større del af klubbernes indtægtsgrundlag. Det være sig til uddannelse, materialer og projekter. DBU har en række puljer, hvor klubberne har mulighed for at søge om støtte. Det drejer sig om tre puljer: Aktivitetspuljen Integrationspuljen Udviklingspuljen. På trods af en stor stigning i antallet af ansøgninger gennem de seneste to år, er der stadigvæk mange ledere, som ikke har kendskab til puljerne. Størst kendskab er der til Aktivitetspuljen, som 41 % af lederne kender. Puljen støtter lederuddannelse, organisationsudvikling samt seminarer i klubberne. Figur 11 Kendskab til Aktivitetspuljen i forhold til alder Hvis vi sammenligner kendskabet til Aktivitetspuljen med alder, kan det konstateres, at jo ældre man er, jo større er kendskabet. 17

18 Figur 12 Kendskab til DBUs Aktivitetspulje i forhold til antal år i bestyrelsesarbejde Samtidig er der sammenhæng mellem, hvor længe lederne har været i bestyrelsesarbejde, og hvor stort kendskabet til Aktivitetspuljen er. Der er behov for at tænke markedsføring anderledes, hvis budskaberne skal nå de rette personer. 55 % af dem, der har været med i bestyrelsesarbejde i mere end 10 år har kendskab til Aktivitetspuljen, men kun 20 % af dem, der har været med i mindre end 1 år har kendskab til puljen. Det kan konstateres, at vi står over for noget af en udfordring, når kun lidt over halvdelen af bestyrelsesmedlemmer med 10 års anciennitet har kendskab til Aktivitetspuljen. Mønstret er stort set det samme, hvad angår Integrations- og Udviklingspuljen. 25 % af lederne har kendskab til henholdsvis Integrations- og Udviklingspuljen. Der er behov for, at puljernes formål og muligheder synliggøres. Puljerne er med til at igangsætte aktiviteter i klubberne. Klubberne vil meget gerne investere penge i uddannelse, men i begyndelsen er der lidt skepsis overfor om det hjælper. Derfor er puljerne et godt middel til at fjerne fokus fra det økonomiske til det indholdsmæssige aspekt. Når den første aktivitet er afviklet giver det klubberne blod på tanden. Villigheden til selv at investere i f.eks. uddannelse er væsentlig større. Det betyder, at de kr , der er i DBUs Aktivitetspulje afstedkommer en investering fra klubberne på det femdobbelte. De kr bliver hurtigt til kr !!!! til gavn for dansk fodbold. Det afspejler mange af de ansøgninger, som vi modtager. 18

19 Udviklingspuljen, som er til større projekter, har gennem de sidste par år, haft flere og flere klubbers bevågenhed. Samtidig er kommunerne gået ind økonomisk sammen med midler fra DBU og klubberne. Der bliver en stadig større erkendelse af, at der er tale om en fælles opgave. På trods af, at antallet af ansøgninger til Aktivitetspuljen er steget markant de senere år, viser undersøgelsen, at der er lang vej igen, før kendskab til Aktivitetspuljen er basisviden for alle ledere i dansk fodbold. Figur 13 viser, at kun lidt over halvdelen af formændene har kendskab til puljen. Det er for lidt, da den er central i breddekonsulenternes arbejde i at sætte udviklingsprocesser i gang i klubberne. Figur 13 Kendskab til Aktivitetspuljen i forhold til bestyrelsespost Start og -udviklingspuljen Hvis vi sammenligner ledernes kendskab til Aktivitetspuljen med kendskabet til kommunernes Start- og Udviklingspulje (den tidligere 5 % pulje), må vi erkende, at der ligger et stort arbejde forude før vi kan være tilfredse. Mere end halvdelen af lederne har kendskab til Start- og Udviklingspuljen. Kendskabet til puljen er dog forskelligt alt afhængig af bestyrelsespost. 19

20 Figur 14 Kendskab til Start- og Udviklingspuljen i forhold til bestyrelsespost Det er positivt, at næsten 75 % af formændene har kendskab til Start- og Udviklingspuljen, men det er dog væsentligt, at hele ledelsen har kendskab, da det kan være med til at generere en masse ideer, som senere kan blive til udviklingsprojekter. Det er væsentligt, at den viden er spredt på så mange personer som muligt. Kendskabet til diverse støtteordninger bliver formentligt mere og mere centralt i de kommende år. Det er derfor væsentligt, at lederne prioriterer dette område. Flere og flere midler bliver udlagt som puljemidler, så der vil være mange penge at hente for klubberne. Klubberne bør udpege en ansvarlig for området, da det kræver erfaring, før der er gevinst. Det er som med jobansøgninger. De første par gange får man afslag, men efter lidt tilretninger kommer succesen. DBU Uddannelse påtænker, på baggrund af breddekonsulenternes erfaringer, at udvikle et kursus i pulje og fonde. Der har allerede været afholdt et par temaaftener med meget stor tilslutning. I øjeblikket afventer vi erfaringsopsamlingerne fra disse temaaftener. 20

21 Lederne og uddannelse Træneruddannelse Halvdelen af de 443 klubber, som har svaret på spørgsmålet om de har et budget til træneruddannelse, har sagt ja. 77 % af de klubber, der har et uddannelsesbudget for trænere har afsat under kr , mens 7 % har afsat mere end kr til uddannelse af trænere. Ca. halvdelen af klubberne modtager støtte fra kommunen til træneruddannelse. Lederuddannelse Ud af de 449 klubber, som har svaret omkring budget til lederuddannelse, har 12 % et uddannelsesbudget for bestyrelsesmedlemmerne. Typisk er det samlede budget på under kr % af klubberne modtager støtte fra kommunen til lederuddannelse. Det er både store og små klubber, der modtager økonomisk støtte fra kommunen til lederuddannelse. 84 % af formændene vurderer, at bestyrelsen vil være indstillet på at prioritere økonomiske ressourcer til lederuddannelse. Det er et positivt signal i forhold til, at kun 12 % af klubberne i dag afsætter penge i budgettet til uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne. Det 84 % af formændene er parate til at prioritere økonomiske ressourcer til lederuddannelse. er primært klubber med mere end 150 medlemmer, der har et uddannelsesbudget for ledere, mens ca % af klubberne med under 150 medlemmer har et budget til lederuddannelse. Lederne føler sig godt klædt på til at udføre deres bestyrelsespost. Hele 77 % giver udtryk for, at de føler sig godt nok rustet til at udføre deres bestyrelsespost. Minimum 40 % af bestyrelserne har et uddannelsesbehov. Lederne er blevet bedt om at vurdere, om deres bestyrelseskolleger i klubberne er tilstrækkeligt uddannet. Hertil svarer 40 %, at der er et uddannelsesbehov i deres bestyrelse. Uddannelsesbehovet er til stede både i de store og i de mindre klubber. Selv om lederne føler sig godt rustet til at udfylde ledergerningen, så vurderer de alligevel, at der er et stort uddannelsesbehov. Det kan være et signal om, at de føler, at kravene til fremtidens leder, er stigende og derfor gerne vil være klar. 21

22 Kendskab til uddannelsestilbudene Kendskabet til dommer-, leder- og træneruddannelserne er forskellige. I procenter ser fordelingen således ud: Tabel 3 Kendskab til uddannelsestilbudene i DBU Kendskab til Kendskab til Kendskab til lederuddannelsen træneruddannelsen dommeruddannelsen Ja Nej Ja Nej Ja Nej 28 % 72 % 40 % 60 % 39 % 61 % Som udgangspunkt kan det konstateres, at kendskabet til de tre uddannelser er forholdsvist lille. Det ringe kendskab bør give stof til eftertanke. Noget tyder på, at der er behov for i højere grad at markedsføre og synliggøre uddannelsestilbudene. Måske skal der tænkes markedsføring Kun 28 % har kendskab til tilbudene fra på en helt anden måde end vi gør i dag. Ledelsen har størst kendskab til træner- og boldens Uddannel- den røde del af fod- dommeruddannelsen (40 %), mens kun 28 % seshus. har kendskab til lederuddannelsen. Det er lidt paradoksalt, at lederne har mindst kendskab til deres eget område!. Kendskabet blandt bestyrelsesmedlemmer til lederuddannelsen, er meget forskelligt. Det er typisk formanden og ungdomsformand, som har kendskab til den røde del af Fodboldens Uddannelseshus. Figur 15 Kendskab til lederuddannelse i forhold til bestyrelsespost Hvis vi går ind på de enkelte kursustyper i den røde del af Fodboldens Uddannelseshus, er kendskabet meget varieret. 22

23 Tabel 4 Kendskab til den røde del af Fodboldens Uddannelseshus Ja Nej Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Velkommen i klubben 41% 59% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus - Klubbens årsplan 35% 65% Har du kendskab til følgende kurser på den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - lederrekruttering og forældresamarbejde 29% 71% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Vores hold 26% 74% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Din klub på vej 21% 79% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - PR - bliv synlig 19% 81% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus - Økonomi - styr på tallene? 18% 82% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus - Godt møde? 17% 83% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan samarbejder man? 16% 84% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan skaber man et hold? 15% 85% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder-) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan leder du et hold? 15% 85% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvor skal vi hen?/kommunikation 14% 86% Har du kendskab til følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Forhandling opnå bedre resultater 13% 87% Kurserne i den røde del af Fodboldens Uddannelseshus er delt i to: Fem kurser (Velkommen i klubben, Klubbens Årsplan, Lederrekruttering og forældresamarbejde, Vores hold samt Din klub på vej. De er målrettet fodboldklubberne og udbydes i DBU-regi. Alle fem kurser modtager økonomisk støtte fra DBU, således at kursuspriserne kan holdes på et rimeligt niveau. 23

24 De øvrige kurser i skemaet er af mere generel karakter. De udbydes på tværs af specialforbundene. De udbydes af Danmarks Idrætsforbund (DIF), men breddekonsulenterne har tilbudene med ud i klubberne. Gennem de senere år har breddekonsulenterne, lokalunionerne og DBU i fællesskab intensiveret markedsføringen af de fem kurser. Det afspejles i ledernes kendskab til kurserne. En indsats, der i de kommende år bliver forstærket. Første skridt på vejen er en revision af kurserne. Din klub på vej er allerede blevet revideret. Desuden udbydes nye kurser. Det første bliver et såkaldt Værdispil. Et tre timers kursus, hvor deltagerne bliver enige om, hvilke værdier, der skal være grundlæggende i deres klub. 24

25 TABEL 5 AF DELTAGELSE I KURSER FRA DEN RØDE DEL FODBOLDENS UDDANNELSESHUS N = Ja Nej antal Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Velkommen i klubben % 74% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Klubbens årsplan % 76% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? Lederrekruttering og forældresamarbejde % 80% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Vores hold % 83% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - PR - bliv synlig % 85% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Din klub på vej % 86% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Godt møde % 88% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Økonomi - styr på tallene % 90% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvor skal vi hen? / kommunikation 244 8% 92% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan skaber man et hold? 259 7% 93% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Forhandling opnå bedre resultater 222 5% 95% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan samarbejder man? 262 5% 95% Har du deltaget på følgende kurser fra den røde (leder) del af Fodboldens Uddannelseshus? - Hvordan leder man et hold? 247 3% 97% Tabel 5 giver et billede af, hvor mange af de ledere, der har kendskab til kurserne også har deltaget på dem. Det er først og fremmest de fem DBU-kurser, som lederne har deltaget på. På trods af kendskabet til kurserne, er det dog forholdsvis få, der har deltaget. 25

26 Topscoren er Velkommen i klubben, hvor 25 % af de ledere, der har kendskab til kurset, har deltaget. Ellers kan det ud fra ovenstående tabel 5 konstateres, at jo større kendskab der er til kurserne, jo mere bruges de. Det betyder, at der også på dette område vil være en gevinst ved at synliggøre kursustilbudene, men samtidig er det væsentligt at nytænke omkring, hvordan en effektiv markedsføringsstrategi kan se ud. Det er ikke længere tilstrækkeligt at udsende foldere og hænge plakater op. Der skal mere til. Hvis vi kigger på, hvor ofte lederne deltager på kurser fra den røde del af Fodboldens Uddannelseshus, er der 88 %, som aldrig deltager på kurserne. 10 % deltager én gang om året. En af årsagerne kan være, at tilbudene ikke i tilstrækkelig grad opfylder ledernes uddannelsesbehov. For interessen for at uddanne sig er tilstede. 88 % deltager aldrig på kurser fra røde del af Fodboldens Uddannelseshus. Figur 16 Interesse for deltagelse på lederkurser Kun 19 % giver udtryk for, at de ikke er interesseret i at deltage på lederkurser, mens 38 % er interesseret og 42 % overvejer. Det betyder, at der er et potentiale og en vilje blandt lederne til at uddanne sig. På dette område er der opstået en myte om, at lederne ikke er interesseret i at uddanne sig og de har slet ikke tid. Den myte bliver afkræftet i denne undersøgelse. 38 % er interesseret i at deltage på lederuddannelse. 42 % overvejer, mens 19 % ikke er interesseret. De ledere, som er interesserede i at uddanne sig, er samtidig blevet spurgt om, hvornår det skal foregå. Fordelingen ser således ud: 26

27 Tabel 6 Hvornår vil du deltage på lederkurser? Hvornår vil det passe dig at deltage på lederkurser? En hel weekend Hvornår vil det passe dig at deltage på lederkurser? En hel lørdag (6-8 timer) Hvornår vil det passe dig at deltage på lederkurser? En hel søndag (6-8 timer ) Hvornår vil det passe dig at deltage på lederkurser? En hverdagsaften (3 timer) N = antal Ja Nej % 60% % 31% % 39% % 9% Lederne udtrykker et markant (91 %) ønske om, at uddannelse skal foregå på hverdage som 3 timers kurser. Næsten 2/3 bakker op om, at det kan foregå en hel weekend dag, mens kun 40 % er interesseret i, at det foregår over en hel weekend. Med den fordeling i baghovedet, bliver det væsentligt at kunne tilbyde Lederuddannelse skal tilrettelægges som 3 timers forløb på hverdage, suppleret med enkelte weekenddage. kurser på forskellige tidspunkter og i forskellige former. Med andre ord fleksibiliteten skal være stor, således at vi tilgodeser så mange målgrupper, som muligt. Lederuddannelse skal foregå som tilstedeværelsesundervisning eller som en kombination af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning. På spørgsmålet om hvilken form for undervisning, som lederne ønsker, udtrykker 84 %, af dem som har svaret, ønske om, at det skal foregå som traditionel undervisning, mens 63 % er interesseret i, at det kan foregå som en kombination af fjernundervisning og traditionel undervisning. 45 % gerne vil deltage, hvis det foregår som ren fjernundervisning. Det må siges at være ret interessant, at næsten 2/3 er interesseret i at deltage i uddannelse, hvis det foregår i en kombination af fjernundervisning og traditionel undervisning. Med udnyttelse af de teknologiske muligheder, vil der givetvis være mulighed for at nå en større målgruppe end tidligere, da mange måske har svært ved at afsætte fx tre mandage fra kl Måske kan de i stedet bruge 6 timer hjemme, når det passer ind i familiens program og nøjes med at sige ja til at møde op en enkelt gang. Fjernundervisningen/teknologien giver via elektroniske konferencer også mulighed for at gøre kursisterne mere uafhængig af tid og sted samtidig med, at der er mulighed for at opbygge netværk fra Gedser i syd til Skagen i nord. 27

28 Figur 17 Interesse for kombination af traditionel undervisning og fjernundervisning med alder Det er især de årige, der gerne vil deltage i en kombination af fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning. Halvdelen blandt de øvrige aldersgrupper, er dog også interesseret. Forudsætningerne for at integrere teknologien i lederuddannelsen er til stede. 89 % af lederne har adgang til en computer privat og 88 % har adgang til Internettet. Det er uanset hvilken post, de har i bestyrelsen. 89 % af lederne har adgang til en computer derhjemme og 88 % har adgang til internettet. Denne viden giver uanede muligheder for at tænke uddannelse anderledes. Og især anderledes end vi gør det i dag. Bl.a. åbner det muligheden for, at kursisterne kan være anderledes forberedt inden de mødes. Det stiller dog også nye krav til både instruktører og kursister. Men et er sikkert, målgruppen er parat til fornyelse omkring form. Det skal DBU også være. 28

29 Ledernes kompetencer Lederne er blevet bedt om at tage stilling til vigtigheden af en række temaer som samarbejde, delegering, kommunikation, konflikthåndtering, forhandling, målsætning, forandring og motivation. Samtidig er de blevet bedt om at vurdere, hvor gode deres egne bestyrelser er til at håndtere disse temaer. Endelig er de blevet bedt om at tage stilling til, om de ville deltage i uddannelse, hvis DBU udbyder kurser indenfor disse områder. Samarbejde 67 % mener, at bestyrelsen i meget høj grad eller høj grad er i stand til at samarbejde internt. Mens næsten 60 % mener, at bestyrelsen i meget høj grad eller i høj grad, er i stand til at samarbejde med resten af klubben. 57 % vurderer, at bestyrelsen i meget høj grad eller i høj grad er i stand til at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som kommune og sponsorer. Hele 84 % mener, at det i høj grad eller i meget høj grad er vigtigt, for den bestyrelsespost, de har i dag, at kunne samarbejde. 84 % mener, at alle i en bestyrelse skal kunne samarbejde. Figur 18 Vigtigheden af at kunne samarbejde i forhold til nuværende bestyrelsespost De fleste bestyrelsesmedlemmer skal være i stand til at samarbejde. Noget tyder på, at et kursus i samarbejde sagtens kunne tilbydes til alle bestyrelsesmedlemmer og ikke rettet mod en bestemt post i bestyrelsen. Dog mener alle ikke, at det er nødvendigt, at de skal deltage i uddannelse for at lære det. 29

30 Hvis DBU udbyder kursus i samarbejdstræning. er 40 % interesseret i at deltage. Der er en gruppe på 40 %, som er i tvivl, da de har sat kryds i middel grad. 21 % må vurderes til ikke at være interesseret, da de har svaret i meget ringe grad eller ringe grad. Delegering 75 % mener, at bestyrelsesmedlemmer skal være i stand til at delegere 40 % mener, at bestyrelsen i høj grad eller i meget høj grad er i stand til at delegere arbejdsopgaver og ansvar. Mens 17 % mener, at bestyrelsen i meget ringe grad eller ringe grad er i stand til at delegere arbejdsopgaver og ansvar. Næsten 75 % vurderer, at det i høj grad eller i meget høj grad, er vigtigt at kunne delegere i forhold til den bestyrelsespost, som de besidder i dag. Der er dog en stor variation i forhold til, hvilken bestyrelsespost man har. Det er især vigtigt for formanden og ungdomsformanden at kunne delegere. Hvis de ikke formår at delegere opgaver og ansvar til andre, så går det galt i bestyrelserne. På grund af arbejdspres løber de sur i det og stopper. Hullet, der opstår efter dem, er stort og deres viden forsvinder, når de forlader bestyrelsen, fordi det meste sidder i hovedet. Det er ikke skrevet ned. Det er svært at komme efter, fordi man i praksis skal starte forfra. Derfor har foreningerne ofte svært ved at rekruttere nye ledere til især de to poster. Figur 19 Vigtigheden af at kunne delegere i forhold til nuværende bestyrelsespost Dog udtrykker kun 39 %, at de i høj grad eller meget høj grad er interesseret i at deltage i uddannelse. Men også her er der en gruppe på 40 %, som er i tvivl. De har sat kryds i middel grad. 22 % har ikke noget ønske om at uddanne sig. De har svaret i meget ringe grad eller ringe grad. 30

31 Kommunikation 48 % vurderer, at den interne kommunikation i bestyrelsen fungerer. Kun 9 % vurderer, at den ikke er optimal. 36 % mener, at bestyrelsen i høj grad eller i meget høj grad er i stand til at formidle informationer og holdninger. 14 % mener, at bestyrelsen har et formidlingsproblem. Halvdelen er noget i tvivl. Det er tal, som må give stof til eftertanke. Det er tankevækkende, at kun 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne vurderer, at deres tanker, holdninger og ideer i tilstrækkelig grad når de øvrige medlemmer. 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne vurderer, at deres tanker, holdninger og ideer i tilstrækkelig grad når de øvrige medlemmer. Det kan føre til, at bestyrelsen bliver isoleret, da deres tanker og ideer ikke når medlemmerne. Deres arbejde bliver usynligt. Det kan være svært for bestyrelsen at få opbakning til de initiativer, de tager, hvis den ikke formår at kommunikere det ud til medlemmerne. Samme mønster gør sig gældende i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Kun 40 % vurderer, at kommunikationen er i orden, mens halvdelen fordeler sig i en midtergruppe. Til gengæld mener næsten halvdelen, at de i høj grad eller i meget høj grad er i stand til at modtage informationer og holdninger fra klubbens trænere, forældre og hjælpere. Det afgørende er så, hvorvidt lederne er i stand til at omsætte medlemmernes holdninger og ideer til handling. Tilsyneladende er der et kommunikationsproblem fra bestyrelse til medlemmerne, mens kommunikationen den modsatte vej fungerer. Der er udbredt enighed (78 % i meget høj grad eller i høj grad) om, at kommunikation er vigtig i forhold til den bestyrelsespost, som lederne besidder. Der er 78 % mener, at kommunikation er igen markant forskel på, hvilken post man bestrider. Der hviler et tungt ansvar på formand tence at besidde for og ungdomsformand, men også her kan man bestyrelsesmed- en vigtig kompe- tale om, at der for bestyrelsesmedlemmer generelt er behov for at kunne kommunikere. lemmer. Derfor bør uddannelse i kommunikation tilbydes generelt til bestyrelsesmedlemmer. 31

32 Figur 20 Vigtigheden af at kunne kommunikere i forhold til nuværende bestyrelsespost 40 % er umiddelbart interesseret i at uddanne sig, mens der er stor midtergruppe på 40 %, som overvejer. 20 % er ikke interesseret i at uddanne sig indenfor temaet kommunikation. Konflikthåndtering 57 % mener, at bestyrelsen i høj grad eller i meget høj grad er i stand til håndtere konflikter i bestyrelsen, mens 8 % vurderer, at bestyrelsen ikke er i stand til det. Mønstret er det i samme i forhold til resten af klubben. 60 % vurderer, at det er væsentligt at kunne håndtere konflikter i forhold til den bestyrelsespost, som de har i dag. 32

33 Figur 21 Vigtigheden af at kunne håndtere konflikter i forhold til nuværende bestyrelsespost Det er især formændene og ungdomsformændene, der skal være i stand til at håndtere konflikter, men det er også nødvendigt for senior- og næstformanden at kunne håndtere konflikter. Umiddelbart er 35 % af lederne interesseret i at deltage i kurser omkring konflikthåndtering, mens en midtergruppe på 41 % er i tvivl. 25 % er ikke interesseret. Forhandling Halvdelen vurderer, at bestyrelsen er i stand til at føre forhandlinger både internt og eksternt. En stor midtergruppe på omkring 40 % vurderer, at det kan gøres endnu bedre, mens 8 % mener, at det står skidt til. Knap halvdelen vurderer, at forhandlingsteknik er en vigtig kompetence at besidde i forhold til deres nuværende bestyrelsespost. Som det fremgår af figur 22, er det primært formanden, der skal kunne forhandle. Det kan dog konstateres, at det at kunne forhandle ikke tillægges lige så stor betydning, som de øvrige kompetenceområder. Det er tankevækkende, at senior- og ungdomsformanden ikke scorer højere, da det må formodes at være dem, der ansætter trænere til ungdom- og seniorholdene. Det kan hænge sammen med, at der reelt set ikke foregår de store forhandlinger, men at det i højere grad handler om økonomi end indhold!. Det betyder, at træneren sætter dagsordnen i stedet for bestyrelsen. 33

34 Figur 22 Vigtigheden af at kunne forhandle i forhold til nuværende bestyrelsespost Forandring Halvdelen mener, at bestyrelsen er i stand til at tænke i forandringer og er indstillet på at gennemføre dem. Næsten 2/3 mener, at det er vigtigt for den bestyrelsespost, som de bestrider at kunne tænke i forandringer og udvikling. Bestyrelsesmedlemmer skal kunne tænke i forandringer og være indstillet på at gennemføre dem. Figur 23 Vigtigheden af at kunne tage initiativer og foretage ændringer i forhold til nuværende bestyrelsespost 34

35 Det er især vigtigt for formanden og ungdomsformanden, at kunne ændre kurs, mens kun 42 % vurderer, at det er væsentligt for kasseren. Det er tankevækkende, at de øvrige poster i bestyrelsen ikke scorer højere. Der kan hurtigt opstå modstand mod formand og ungdomsformand, hvis de kommer med nye ideer. Faren for at de bliver mødt med kommentaren det har vi prøvet eller klap lige hesten, er til stede. 37 % af lederne er interesseret i at deltage i kurser omkring fornyelse og forandring., mens 23 % takker nej. En stor tvivlergruppe på 40 % overvejer stadig. Motivation 1/3 af lederne vurderer, at lederne er opmærksomme på at give konstruktive tilbagemeldinger på det arbejde som klubbens trænere og hjælpere udfører, mens 20 % mener, at det kun sker i ringe grad eller i meget ringe grad. Til gengæld mener halvdelen, at lederne er gode til at prioritere det sociale liv i klubben for trænere og hjælpere. 14 % vurderer, at det kun sker i ringe grad eller i meget ringe grad. 60 % vurderer, at det er vigtigt at kunne motivere andre i forhold til den bestyrelsespost, som de har i dag. Figur 24 Vigtigheden af at kunne motivere i forhold til nuværende bestyrelsespost Her hviler det tunge ansvar igen på formanden og ungdomsformanden, mens det ikke er så vigtigt for kasseren og sekretæren. 1/3 del er interesseret i at deltage i uddannelse omkring motivation, mens en stor mellemgruppe på 41 % er i venteposition. 24 % ønsker ikke at deltage i uddannelse 35

36 Målsætninger Lederne vurderer, at bestyrelsen er langt bedre til at opstille kortsigtede (1-2 år) mål end mere langsigtede (3-5 år) mål. 35 % vurderer, at bestyrelsen i høj grad eller i meget høj grad er i stand til at opstille kortsigtede mål, men kun 20 % mener, at bestyrelsen er i stand til at opstille langsigtede mål. 43 % mener, at bestyrelsen i ringe grad eller i meget ringe grad er i stand til at opstille langsigtede mål. Lederne bruger meget krudt på nuet og har ikke overskud til at se fem år frem i tiden. Det bevirker, at udviklingen i mange klubber er Kun 20 % vurderer, at lederne er i stand til at opstille langsigtede mål. præget af slingrekurs. Målsætningsdiskussioner kommer til at handle om resultater i stedet for visioner. Det betyder, at udviklingen hænges op på enkeltpersoner og tilfældigheder. Det kan være i form af, at dygtige trænere, som er i stand til at fastholde de unge eller ledere, som formår at skabe fællesskab blandt forældre. Problemet er bare, når disse personer forsvinder, så forsvinder deres visioner og kompetencer også. De nåede ikke at blive en del af klubbens fundament. 1/3 mener ikke, at bestyrelsen har klare delmål for den ønskede udvikling. Figur 25 Vigtigheden af at kunne opstille mål i forhold til nuværende bestyrelsespost Lederne vurderer ikke, at det at opstille målsætninger er så vigtigt for deres bestyrelsespost. Det kan undre, men er måske et ganske godt udtryk for, at bestyrelsesmedlemmerne ikke betragter bestyrelsesarbejdet, som egentlig ledelse. Det hænger godt sammen med, at de primært er gået ind i bestyrelsesarbejdet for at hjælpe klubben. 36

37 Afrunding Det kan være relevant at stille spørgsmålet, har danske fodboldklubber brug for ledere eller kan de klare sig med hjælpere? Det kan konstateres, at omkring 40 % på nuværende tidspunkt er interesseret i at uddanne sig, hvis de rette tilbud er til stede. En forsigtig konklusion må være, at en del klubledere mener, at det er nødvendigt at uddanne sig for at deltage i bestyrelsesarbejde, men 20 % mener, at det er tilstrækkeligt at stille sig til rådighed og bruge tid på opgaver i klubben. Herudover er der er stor tvivlergruppe på 40 %, som afventer situationen. Hvis bare halvdelen af disse med tiden beslutter sig for at deltage i uddannelse, må der siges, at der er et stort behov for etablering af en lederuddannelse for lederne i danske fodbold. Interessen er stor og modstanden lille. Myten med at lederne ikke gider at uddanne sig, må med den undersøgelse sige at være aflivet. 37

RESUMÉ. Uddannelses- og medlemsanalyse. (Forkortet udgave af den fulde analyserapport)

RESUMÉ. Uddannelses- og medlemsanalyse. (Forkortet udgave af den fulde analyserapport) 2015 Uddannelses- og medlemsanalyse RESUMÉ (Forkortet udgave af den fulde analyserapport) Af projektkonsulent Dorthe Hansen Danmarks Taekwondo Forbund 28-05-2015 Antal udøvere Analysens baggrund Medlemssammensætning:

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

DAGENS TEMA LEDELSE. DBU Jylland

DAGENS TEMA LEDELSE. DBU Jylland DAGENS TEMA LEDELSE Formål Mit indlæg: Inspiration til ledelse og ledelsesudvikling Ledelse generelt Ledelse af frivillige (frivilligheds-strategi) Klubformanden som leder Spørgsmål: Hvad betyder ordet

Læs mere

I n dh oldsfor t e gn e lse Figu r ov e r sigt

I n dh oldsfor t e gn e lse Figu r ov e r sigt Dansk dam efodbold i verdensklasse - også organisatorisk Af Henning Hansen Januar 2003 I ndholdsfortegnelse Indledning...4 Formål...4 Metode...4 Focusinterview...4 De væsentligste konklusioner...6 Ledernes

Læs mere

FB s medlemsundersøgelse for 2015

FB s medlemsundersøgelse for 2015 FB s medlemsundersøgelse for 2015 I november og december 2015 gennemførte FB en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i februar 2014, og de steder det er muligt

Læs mere

Badminton Danmarks Badmintonskolen få nye ungdomsspillere til din klub!

Badminton Danmarks Badmintonskolen få nye ungdomsspillere til din klub! Badminton Danmarks Badmintonskolen få nye ungdomsspillere til din klub! Indledning Ønsker din klub nye ungdomsspillere, så skal du glæde dig til at læse denne folder, hvor du vil lære meget mere om Badminton

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 sprogcenterområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014 FORENINGSLEDER- AKADEMI Oktober 2013 marts 2014 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger og krav bl.a. til at kunne organisere,

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT Forbundet af It-professionelle 20130816/APL/MIT Notat: Aktiveringsundersøgelsen 2013 Hovedkonklusion Undersøgelsen viser at der er sket et kraftigt fald i brugen af løntilskud. Dette gør sig særligt gældende

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Virum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020

Virum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020 Virum, September 2014 Vision 2020 Forord I VSH er vi fokuserede på vores mål. Vi vil levere tophåndbold og talentudvikling på højt plan. Målet er topplaceringer og hold i de bedste rækker for såvel vores

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD

VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD 1. Formål 1.1 Det er Herlev Idrætsforening - Fodbolds formål at tilbyde fodboldinteresserede mulighed for at dyrke fodbold på et niveau, der er betinget af den

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Inspirationskurser for Firmaidrættens ledere. For både nye og erfarne ledere

Inspirationskurser for Firmaidrættens ledere. For både nye og erfarne ledere Inspirationskurser for Firmaidrættens ledere For både nye og erfarne ledere 1 Kære Foreningsleder En vigtig del af at være foreningsleder er, at du har mulighed for at udvikle dine personlige kompetencer

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter 2014

Kortlægning af lokale it-aktiviteter 2014 Kortlægning af lokale it-aktiviteter Denne kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra oktober. Spørgeskemaet indeholdt 31 spørgsmål omkring it-aktiviteter

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk. KONCEPT FOR UDVIKLINGSCENTRE I DANSK TAEKWONDO FORBUND INDLEDNING Etablering af udviklingscentre er et af de første skridt i implementering af DTaFs talent- og elitestrategi, som blev færdiggjort i juni

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

DBU Fyns visionsplan 2015. DBU Fyn

DBU Fyns visionsplan 2015. DBU Fyn s visionsplan 2015 Baggrund Med baggrund i 1. DBU og s værdi- og idegrundlag 2. s spørgeskemaundersøgelse efterår 2009 3. Møde med tillidsfolk i maj 2009 4. Bestyrelsens holdninger... skal kursen for s

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Sponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde

Sponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde Sponsor i Din klub - dit lokalområde Kære tidligere og kommende sponsorer Har du nogen gange valgt at bruge lørdag eller søndag formiddag til at lægge vejen forbi Dalum stadion? Her vrimler det med børn

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Ny teknologi og nye kompetencer

Ny teknologi og nye kompetencer NOTAT 17-0150 - MAER - 27.04.2017 KONTAKT: Mads Eriksen - MAER@FTF.DK - TLF: 33 36 8820 Ny teknologi og nye kompetencer Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling,

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

LEDELSE AF IDRÆTSANLÆG

LEDELSE AF IDRÆTSANLÆG LEDELSE AF IDRÆTSANLÆG Ledelse af idrætsanlæg Hovedspørgsmål: Hvordan er ledelse af idrætsanlæg organiseret? Hvem er lederne, og hvad er deres baggrund? Hvilke opgaver varetager lederne, og hvordan ser

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Indledning...2. Formålet med undersøgelsen...2. Metode...3 Fejlkilder...3 Respondenterne...3

Indledning...2. Formålet med undersøgelsen...2. Metode...3 Fejlkilder...3 Respondenterne...3 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formålet med undersøgelsen...2 Metode...3 Fejlkilder...3 Respondenterne...3 Resultater...5 Træneren og træningen...5 Turneringen...7 Holdsporten - den sociale dimension...7

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub KONCEPTBESKRIVELSE - Adventureklub Adventureklubben er en idrætsklub for udsatte børn og unge. Gennem forskellige motions- og idrætsaktiviteter er det hensigten at stimulere deres nysgerrighed, styrke

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten DIF-konference Det frivillige initiativ 23. januar 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Januar 2012 Status: Frivilligheden i dag DIF er Danmarks

Læs mere

DBU København. En introduktion til klubrådgiverne og deres nytte for din klub. København, 2014. DBU København

DBU København. En introduktion til klubrådgiverne og deres nytte for din klub. København, 2014. DBU København En introduktion til klubrådgiverne og deres nytte for din klub København, 2014 nu med klubrådgiver? Hvad er det? DBU har på tværs af landet ønsket at tilbyde de samme støttevilkår for klubberne. Derfor

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Submission #58 Roskilde Kommune

Submission #58 Roskilde Kommune Side 1 af 3 OPLYSNINGER OM ANSØGER Navn på ansøger Roskilde Håndbold ved Lisbeth Klarskov Ansøgers adresse Duebrødrevej 1 Vejnavn og nr. Postnummer og by 4000. Roskilde Telefonnummer 30288801 Mail rhsportsudvalg00@gmail.com

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

LEDERUDDANNELSER 2010

LEDERUDDANNELSER 2010 DE DANSKE SKYTTEFORENINGER LEDERUDDANNELSER 2010 UDVIKLING AF DIG OG DIN FORENING Fællesskab for alle - mulighed for den enkelte DE DANSKE SKYTTEFORENINGER FormåL DDS lederuddannelser giver dig værktøjer

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub Tirsdag d. 25/2 2014 kl. 19.30 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Kassererens beretning - herunder fastsættelse af kontingent for

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien MAMMEN IDRÆTSFORENING Velkommen til ny sæson. Velkommen til en ny sommersæson i Mammen Idrætsforening. Vi håber, at du og din familie kan bruge et eller flere

Læs mere

Forening i forandring?

Forening i forandring? Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende) Årsberetning 2014 Så er endnu et år gået for THK. Som nuværende THK-dreng og med blå/hvidt blod i årene, så var det, at blive formand og træde ind i løvens hule noget, som man måske troede men kendte lidt

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne.

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. 0 Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. Præcis, troværdig og målrettet kommunikation er en forudsætning for at leve op til vores mål, og derfor

Læs mere

Dansk triatlon Forbunds Frivillighedsstrategi. Frivillighedsstrategi for. Dansk Triatlon Forbund

Dansk triatlon Forbunds Frivillighedsstrategi. Frivillighedsstrategi for. Dansk Triatlon Forbund Frivillighedsstrategi for Dansk Triatlon Forbund 2015 2020 Indholdsfortegnelse 1. Frivillighedsstrategi 1.1 Baggrund 1.2 Hvorfor frivillighedsstrategi 1.3 Mission 2. De frivillige 2.1 Baggrund 2.2 Hvorfor

Læs mere

Mødereferat Breddeudvalget 4/2010.

Mødereferat Breddeudvalget 4/2010. Dansk Orienterings-Forbund Til Breddeudvalgets medlemmer Hovedbestyrelsen og stab Mødereferat Breddeudvalget 4/2010. Mødedato: Lørdag d. 8. maj 2010 kl. 10:00-14:00 Mødested: Mødedeltagere: Referent: Horsens

Læs mere

Skole og foreningsliv i bevægelse. Center for Ungdomsstudier (CUR) i samarbejde med DIF og DGI - støttet af Nordea-fonden

Skole og foreningsliv i bevægelse. Center for Ungdomsstudier (CUR) i samarbejde med DIF og DGI - støttet af Nordea-fonden Fodbold som linjefag En skole tilbyder fodboldlinje til 7. klasse i samarbejde med den lokale fodboldklub. Projektet nyder godt af, at der er en del personsammenfald mellem skole og klub i form af lærere

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DBU Fyns visionsplan 2015. DBU Fyn

DBU Fyns visionsplan 2015. DBU Fyn s visionsplan 2015 Baggrund Med baggrund i 1. DBU og s værdi- og idegrundlag 2. s spørgeskemaundersøgelse efterår 2009 3. Møde med tillidsfolk i maj 2009 4. Bestyrelsens holdninger... skal kursen for s

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland.

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. Baggrund og formål NORDJYSKE Medier ønsker at samle en række større nordjyske virksomheder til et seminar om, for herigennem at inspirere

Læs mere

Rekruttering af frivillige 21. september Carsten Blomberg Hansen

Rekruttering af frivillige 21. september Carsten Blomberg Hansen Rekruttering af frivillige 21. september 2016 Carsten Blomberg Hansen Rekruttering af frivillige Program 1. Velkommen 2. Baggrund Frivilliges forskellighed Det traditionelle og det moderne Samfundstendenser

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere